Page 70

_70

A F G H A N I S TA N - K A M P E N O M D E M O K R AT I E T

“Vestlige styrker er på nippet til at trække sig ud af Afghanistan og overlevere både det praktiske og etiske ansvar, men spørgsmålet er, hvad vi efterlader til afghanerne udover et fængselssystem med gigantiske problemer. Er det en vilje til at konfrontere menneskeretslige problemer – eller til at kigge den anden vej?” Journalist Tobias Havmand, i leder i Dagbladet Information den 22. januar 2013

“Med dansk bistand har man bygget helt vildt mange skoler, og det er vi jo meget stolte af, men vi har bare glemt at uddanne lærere. Så nu mangler der 11.000 lærere og mange skoler står tomme.” Anders Ladekarl, generalsekretær i Dansk Røde Kors, i Politiken, 13. marts 2012

Bl.a. derfor er målet om at opbygge en troværdig afghansk stat langtfra nået, fremgik det af rapporterne. Udviklingsminister Christian Friis Bach konkluderede på baggrund af rapporterne: “I lyset af, hvor svært det er at arbejde i Afghanistan, så er den samlede indsats efter min mening godkendt.” (5) Selv om udviklingsministeren altså var kritisk over for resultaterne i Helmand-provinsen, var han alt i alt tilfreds den danske indsats i Afghanistan.


8.6 Armadillo og ‘jordskælvet’ I januar 2008 lykkedes det danskerne efter hårde kampe at etablere en primitiv base tæt ved Helmandfloden. Basen fik navnet Armadillo, en hæder til den dræbte major Anders Storrud. Armadillo’en (et amerikansk bæltedyr) indgik nemlig i det mærke, hans kompagni anvendte. Armadillo er desuden navnet på en dokumentarfilm om de danske soldaters krigsindsats i Helmand – en film, som for alvor fik debatten om den danske indsats til at blusse op. Filmen blev lavet af instruktør Janus Metz og fotograf Lars Skree, der fulgte det danske Hold 7 under deres udsendelse til Armadillo-lejren i første halvår af 2009. Filmen følger bl.a., hvordan danske soldater under en ildkamp med Taliban dræber fem Talibanere, der beskyder danskerne fra en grøft. Efterfølgende smykker soldaterne sig med fjendens våben og fejrer drabene. Den danske forfatter og debattør Carsten Jensen, der har været en fremtrædende kritiker af den danske indsats i Afghanistan, så som en af de første filmen og udtalte til Politiken: “I grunden er den en helt nøgtern, ukommenteret skildring af krig sådan som krig nu engang er, fuld af kedsommelig venten, ængstelse, angst, voldsomme, ukontrollerbare følelsesudladninger, mod, menneskeforagt, invalidering, drab, først og fremmest drab.” Men pressen havde ifølge Carsten Jensen ikke for alvor dokumenteret krigens virkelighed for danskerne, før Janus Metz gjorde det. Carsten Jensen forudså derfor, at filmen ville blive “et jordskælv i en nations selvforståelse” og fortsatte “I næsten 150 år har vi troet, at vi som danskere inkarnerede godhedens princip, at vi i næsten genetisk forstand var født til at være fredsommelige, hjælpsomme, uden morderiske tilbøjeligheder. Den illusion er nu taget fra os. Og det er godt det samme.” (6)

8.7 Krigen deler danskerne Armadillo, som siden skiftede navn til Budwan, er nu lukket, men der er stadig danske soldater ved Helmandfloden. Tiltroen til, at de danske soldater gør en positiv forskel, har dog været dalende de seneste år. I efteråret 2010 – kort efter offentliggørelsen af filmen Armadillo – viste en meningsmåling foretaget af Wilke blandt 538 danskere, at omkring halvdelen ikke troede på, at krigen i Afghanistan havde haft en positiv effekt på den afghanske befolknings levevilkår. Til spørgsmålet “Hvad mener du, at krigen i Afghanistan har betydet for den afghanske befolkning?” svarede 48,7 % “Den har det bedre nu, end før krigen begyndte”, 10,6 % svarede “Den har det værre nu, end før krigen begyndte”, mens 40,6 % mente, at krigen ingenting havde ændret Året efter, i november 2011, viste en meningsmåling foretaget af Voxmeter, at 46 % af danskerne fortsat støttede den danske krigsdeltagelse, mens 43 % var imod. 60 % mente ikke, at resultatet af krigen stod mål med de 42 dræbte danske soldater og de milliarder af kroner, som missionen havde kostet på det tidspunkt. Kun 21 % mente, at missionen havde været prisen værd. På det tidspunkt var der 720 danske soldater i Afghanistan, hvilket i løbet af 2012 faldt til 650. I en kommentar til undersøgelsen fra november 2011 sagde forsvarsminister Nick Hækkerup (S), at selv om prisen var høj, mente han, at den stod mål med resultaterne, som bl.a. bestod i, at der var uddannet afghanske soldater og politifolk, som efterhånden varetog en større og større del af sikkerhed i deres eget land. Professor Mikkel Vedby Rasmussen fra Københavns Universitet, der er ekspert i sikker-

Afghanistan – Kampen om demokratiet  

I 2014 trækker Danmark, USA og en række allierede lande de sidste kampsoldater ud af Afghanistan. Herefter skal afghanerne selv overtage ans...

Advertisement