Page 63

A F G H A N I S TA N - K A M P E N O M D E M O K R AT I E T

_63

FIG. 7.4

Guantánamo Guantánamo er en amerikansk militærbase på sydøst-spidsen af Cuba, på et stykke land, som USA’s militær har haft kontrol med siden 1903 og har en 99-årig lejekontrakt på fra 1934. På initiativ af den daværende amerikanske præsident George W. Bush blev der i 2002 etableret en fangelejr på basens område. En lejr, hvor krigsfanger fra Afghanistan (og siden Irak) kunne interneres. Fangerne blev kategoriseret som “illegal enemy combatants” – “ulovlige fjendtlige kombattanter”. Her blev fangerne iklædt orange kedeldragter og fik lænker om fødderne og sad i udendørs bure, mens solen bagte ned på dem. Uden for burene patruljerede vagter med våben og hunde. Den amerikanske regering havde den holdning, at eftersom Guantánamo ikke er

en del af USA, så gælder landets love ikke dér. Det betød, at fangerne i Guantánamo ikke fik den form for beskyttelse, som det kræves ifølge Genèvekonventionen, selv om USA har tilsluttet sig konventionen. De blev afhørt om deres viden om al-Qaida og Taliban og deres forbindelser hertil uden, at der var rejst sigtelse imod dem, og uden at de blev stillet for en dommer. En enkelt dansker, Slimane Hadj Abderrahmane, har siddet i Guantánamo. Han blev fanget i Afghanistan/Pakistan i december 2001 og fløjet til Guantánamo i februar 2002. I februar 2004 blev han løsladt og fløjet til Danmark. I alt har USA siden 2002 anbragt 770 fanger i Guantánamo-lejren; heraf er ni døde i lejren, mens 604 er blevet løsladt,

langt de fleste uden at der er rejst tiltale mod dem. 166 holdes stadig fanget i Guantánamo ifølge tal fra New York Times fra januar 2013. Mange af fangerne har været udsat for tortur i lejren, f.eks. i form af “waterboarding”, vedvarende isolation, søvnmangel og langvarig udsættelse for kulde. I januar 2009 udtalte den nyvalgte amerikanske præsident Barack Obama, at Guantánamo-lejren skulle lukkes i løbet af et år. Det er dog fortsat ikke sket. 
 New York Times har en hjemmeside, der giver oversigt over fanger i Guantánamolejren: projects.nytimes.com/guantanamo Se også temaartiklen “Guantanámo” på www.faktalink.dk

af de nyvalgte vicepræsidenter, Haji Abdul Qadir, blev i juli samme år skudt og dræbt ved et attentat i Kabul. Der var også senere på året et mislykket attentat mod Hamid Karzai. Det var tydeligt, at kampen for freden langtfra var vundet.

7.3 Amerikanernes terrorkrig Mange afghanere opfattede i begyndelsen de amerikanske styrker som befriere, der havde gjort dem fri af Talibans undertrykkelse. Den amerikanske indsats havde dog især ét hovedformål: at finde og tilfangetage eller dræbe formodede terrorister fra al-Qaida og Taliban. Det var en direkte konsekvens af, at den daværende amerikanske præsident George W. Bush den 20. september 2001 havde erklæret “War on terror” (“Krig mod terror”) efter terrorangrebet mod bl.a. World Trade Center i New York 11. september. Målsætningen for den amerikanske indsats betød, at freden havde svært ved at indfinde sig i Afghanistan. Og der gik heller ikke længe, før der blev rejst kritik af de amerikanske soldaters fremfærd over for civile afghanere, bl.a. deres natlige razziaer i afghanske huse, hvor flere civile blev dræbt, og hvor soldaterne ofte ikke respekterede samfundsnormerne omkring, at kvinder f.eks. ikke må eksponeres over for fremmede mænd. (1) Internationalt blev der rejst kritik af, at USA fragtede formodede terrorister, pågrebet i Afghanistan eller Pakistan, til fangelejren Guantánamo (se FIG. 7.4) på Cuba, hvor de blev holdt lænket hver for sig klædt i orange fangedragter som “illegal enemy combatants” “ulovlige fjendtlige kombattanter”. (2) Amerikanerne havde som nævnt besluttet, at ISAF ikke skulle operere uden for Kabul. I stedet indgik de aftaler med et antal krigsherrer rundt om i landet om, at de skulle stå for sikkerheden, og det medførte i flere tilfælde store problemer, fordi civile blev bombet og dræbt. Ved flere lejligheder angreb amerikanerne bryllupsselskaber, hvor gæsterne fejrede begivenheden ved at skyde op i luften. Amerikanerne troede fejlagtigt, at der var tale om skydning fra Talibankrigere. Den 1. juli 2002 blev sådan et bryllupsselskab i Uruzganprovinsen nord for Kandahar bombet, og ifølge CNN blev mindst 40 af festdeltagerne dræbt. Tre dage senere samledes omkring 200 mænd og kvinder på gaden i Kabul i den første anti-amerikanske demonstration siden befrielsen fra Taliban året før. (3)

“Når to tredjedele af afghanerne frygter fremtiden, er det med god grund. Risikoen for et rigtig grimt kompromis, hvor en af verdens mest ekstremistiske bevægelser i praksis vender tilbage til magten i store dele af landet, er overhængende. Hvis det bliver enden på 10 års krigsindsats, kan man virkelig tale om en fiasko.”
 Charlotte Aagaard, journalist og Afghanistan-ekspert, i Dagbladet Information, 13. marts 2012

Afghanistan – Kampen om demokratiet  

I 2014 trækker Danmark, USA og en række allierede lande de sidste kampsoldater ud af Afghanistan. Herefter skal afghanerne selv overtage ans...

Advertisement