Page 54

_54

A F G H A N I S TA N - K A M P E N O M D E M O K R AT I E T

Al-Qaida blev samlingspunkt for arabere, som deltog i kampene i Afghanistan, og organisationen bistod med at rekruttere, finansiere, transportere og træne sunnitiske arabere til den afghanske modstandsbevægelse. Al-Qaida var dog ikke populær blandt de øvrige modstandsgrupper, og i 1990 rejste Osama bin Laden hjem til Saudi-Arabien, desillusioneret over rivaliseringen mellem de forskellige mujahedingrupper. I 1992 tog han til Sudan for at tage del i den islamiske revolution der, og i 1994 blev han på grund af sin mangeårige kritik af den saudiske kongemagt frataget sit saudiske statsborgerskab. Fire år efter, i 1996, rejste bin Laden tilbage til Afghanistan med koner og børn, og samme år udstedte han sin første deklaration om ‘hellig krig’ (jihad) mod USA, som han beskyldte for at have besat Saudi-Arabien. I 1997 lavede han en aftale med Talibanlederen mullah Omar og flyttede til Kandahar, hvor han stillede nogle af sine tropper til rådighed for Taliban i krigen mod Nordalliancen. Året efter stod al-Qaida bag bombninger af USA’s ambassader i Kenya og Tanzania, hvor 220 mennesker blev dræbt. (se FIG. 6.1)

6.2 Forhandlinger mellem Taliban og USA Ved flere lejligheder forlangte USA, at Taliban skulle udlevere Osama bin Laden til retsforfølgelse i USA, fordi al-Qaida var mistænkt for at stå bag terrorangreb mod amerikanske mål i Afrika og Mellemøsten. Men Taliban nægtede at udlevere bin Laden og henviste til, at de ikke ville smide deres gæst på porten. Realiteterne bag dette var, at al-Qaidas tropper bidrog til at holde Taliban ved magten. Desuden håbede Talibanledelsen i et stykke tid at kunne slå en handel af med USA: Hvis USA ville anerkende Talibanstyret, ville Taliban til gengæld udlevere Osama bin Laden. Der blev ført hemmelige forhandlinger mellem de to parter, som dog aldrig nåede til enighed om en aftale. (1) I august 1998 bombede USA en af al-Qaidas træningslejre i Afghanistan. Samtidig destruerede man i Sudan, hvad der blev beskrevet som en fabrik, der lavede kemiske våben og tilhørte al-Qaida. Bombningerne foregik med raketter affyret fra amerikanske krigsskibe i Det Indiske Ocean. Begge steder døde flere mennesker, men Osama bin Laden blev ikke ramt. I USA og i Europa så man med stigende bekymring på udviklingen i Afghanistan, hvorfra al-Qaida og Osama bin Laden under Talibans beskyttelse langsomt, men sikkert oprustede i terrorkrigen mod USA og den vestlige verden.

6.3 Terrorangrebet ændrede alt Alt blev forandret den 11. september 2001, hvor Osama bin Laden og al-Qaida stod bag verdens mest kendte terrorangreb, rettet mod World Trade Center i New York samt Det Hvide Hus og Pentagon i Washington. (2) Da de to tvillingetårne sank i grus på Manhattan, blev der åbnet for en helt ny udvikling i Afghanistan. Knap en måned senere, den 7. oktober 2001, angreb de første krigsfly Afghanistan, hvorefter bomber og missiler regnede ned over landet. Flere mujahedinledere forsøgte nu fra Pakistan at trænge ind i Afghanistan og få især pashtunerne til at rejse sig militært mod Taliban. En af dem var Hamid Karzai (pashtun), men det endte med, at amerikanerne måtte hjælpe ham med at komme ud af landet igen. En anden var Abdul Haq (pashtun), kendt kommandør fra krigen mod Sovjetunionens besættelse og bror til Abdul Qadir, der var guvernør i provinsen Nangarhar, før Taliban fordrev ham i 1996. Abdul Haq var stærk modstander af amerikansk invasion i Afghanistan, og han forsøgte at mobilisere en afghansk opstand mod Taliban. Han var desuden en af de få mujahedin-ledere, som formåede at forene flere etniske grupper. Sammen med en gruppe mænd blev Abdul Haq i slutningen af oktober 2001 taget til fange af Taliban i Afghanistan, hvorefter Taliban henrettede ham. Der verserer rygter om, at CIA var involveret i dette, muligvis i samarbejde med den pakistanske efterretningstjeneste ISI. (3)

Afghanistan – Kampen om demokratiet  

I 2014 trækker Danmark, USA og en række allierede lande de sidste kampsoldater ud af Afghanistan. Herefter skal afghanerne selv overtage ans...

Advertisement