Page 53

A F G H A N I S TA N - K A M P E N O M D E M O K R AT I E T

_53

KAPITEL 6 Efter 11. september 2001 – Jagten på Osama bin Laden

6.1 Osama og den amerikanske forbindelse Talibanstyret blev kun anerkendt af tre lande, nemlig Pakistan, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater. På et tidspunkt støttede den amerikanske regering dog angiveligt forhandlinger mellem Taliban og et amerikansk firma om at bygge en olie- og gasledning gennem Afghanistan. Den amerikanske regerings engagement er blevet set som et tegn på, at USA var villig til at anerkende Taliban under én eller anden form. Det kan skyldes, at Taliban var svoren modstander af det iranske styre, som USA i mange år har set som én af sine største fjender. En afgørende forhindring for, at USA kunne anerkende Talibanstyret, var dog Talibans relation til al-Qaida og organisationens leder Osama bin Laden. Paradoksalt nok var det netop USA i en alliance med Pakistan og Saudi-Arabien, der havde været med til at støtte Osama bin Laden i skabelsen af al-Qaida. I et forsøg på at vinde endnu en front i Den Kolde Krig (se FIG. 3.1, s. 33) mod det kommunistiske Sovjetunionen støttede USA Osama bin Laden og en række andre arabere, da de i 1980’erne tog til Peshawar i Pakistan for at deltage i ‘den hellige krig’ (jihad) mod besætterne af Afghanistan. Som mange andre blev Osama bin Laden budt velkommen til Peshawar af Abdullah Azam, den lokale leder af Det Muslimske Broderskab. Azam, der var palæstinenser, havde tætte forbindelser til flere islamistiske mujahedin-ledere, og hans organisation modtog penge fra den saudiske efterretningstjeneste, Saudi-Arabiens Røde Halvmåne, The World Muslim League (som især Saudi-Arabien står bag) samt private donorer, heriblandt flere saudiske prinser. Abdullah Azam blev dræbt ved en bombeeksplosion i Peshawar i 1989, og derefter overtog Osama bin Laden organisationen og opbyggede sammen med egypteren Ayman alZawahiri al-Qaida (Basen). Det foregik også med hjælp fra USA, som bl.a. var med til at indrette hulekomplekset i Tora Bora-bjergene ved grænsen mellem Afghanistan og Pakistan.

FIG. 6.1

Jihad Jihad betyder ‘anstrengelse’ og henviser til den indsats, den enkelte muslim bør gøre sig for at leve efter islams anvisninger. Ordet oversættes dog også til ‘hellig krig’. I nogle af Koranens vers opfordres muslimer til at føre Jihad, i betydningen væbnet kamp, mod en bestemt stamme i Mekka, fordi den forsøgte at forhindre, at islam blev etableret. I islamisk teologi skelner man typisk mellem ‘den store Jihad’, som er den kamp, den en-

kelte muslim fører imod sit eget ego og sine tilbøjeligheder til ikke at efterleve islam, og ‘den lille Jihad’, som er den væbnede kamp for at sikre islams overlevelse. Hvornår man som muslim har ret til at udføre den lille Jihad, er der stor uenighed om. De fleste muslimer mener, at det kun gælder, når muslimer ellers er helt udelukket fra at praktisere deres religion. Visse islamistiske grupper mener imidlertid, at Jihad som væbnet kamp

– også i form af drab på civile – er legitim, så længe ikke-muslimer kulturelt, politisk, økonomisk og militært dominerer på globalt plan. Blandt tilhængerne af denne tolkning er al-Qaida. En del af de Taliban-relaterede oprørere i Afghanistan mener, at deres væbnede modstand mod de udenlandske styrker og disses samarbejdspartnere (herunder den afghanske regering) er en legitim form for Jihad.

Afghanistan – Kampen om demokratiet  

I 2014 trækker Danmark, USA og en række allierede lande de sidste kampsoldater ud af Afghanistan. Herefter skal afghanerne selv overtage ans...