Page 50

_50

A F G H A N I S TA N - K A M P E N O M D E M O K R AT I E T

Tørklæde, burka … og turban “Sig til de troende kvinder, at de skal holde øjnene for sig selv og vogte over deres køn; de må ikke fremvise deres pryd, bortset fra det deraf, der er synligt, og de skal lægge deres hovedslør hen over deres halsudskæring…” (Sura 24, vers 31, Koranen. Oversat af Ellen Wulff. Forlaget Vandkunsten, 2006). Det er bl.a. dette Koranvers, som mange muslimer tolker sådan, at kvinder bør dække deres hår. Andre tolker det sådan, at

Pashtunerne er som regnsået hvede: De blev alle ti den samme dag; de er alle af det samme. Men hovedårsagen til, at jeg elsker en pashtun, er, at han vasker sit ansigt, olierer sit skæg, parfumerer sine lokker og tager sit bedste tøj på, når han skal ud og kæmpe og dø. Ghani Khan, digter (1914-1996)

kvinder bør være helt tildækket, mens andre igen mener, at det alene handler om at klæde sig anstændigt. Muslimske kvinders klædedragt er desuden påvirket af lokale traditioner, som de deler med ikke-muslimer, og som ofte kan spores tilbage til tiden før islam. 
Burkaen er et lokalt afghansk fænomen, som mange kvinder har båret både før og efter Taliban-styret. Den oprindelse kan spores helt tilbage til tiden før islam, så

FIG. 5.5 tildækning af kvinden i det offentlige rum er altså en lang tradition i Afghanistan.
 Det samme gælder mandlig hoved­ beklædning, f.eks. turbanen, der i sin sorte udgave er blevet kendt som Talibans kendetegn, men i realiteten er udbredt blandt mange afghanske mænd, som ikke har nogen tilknytning til Taliban. 


per for, og i de områder, som bevægelsen befriede, blev om ikke Taliban, så dog den mere stabile situation hilst med begejstring. Den lange periode med krig havde også medført, at der stort set ikke herskede lov og ret, altså bortset fra den stærkeste krigsherres ret. Talibans regime varslede også, hvad dette angik, mere orden. Taliban indførte som nævnt en meget striks fortolkning af sharialoven, som ramte især kvinderne hårdt. Men samtidig oplevede befolkningen mange steder, at der trods alt under Taliban var en vis sammenhæng mellem regler og praksis, og at de i hvert fald vidste, hvordan reglerne var. Det totale kaos under krigen var afløst af en streng, men lidt mere gennemskuelig orden. Taliban brugte altså mange kræfter på at sikre lov og orden. De brugte knap så mange kræfter på at sørge for, at befolkningen ikke sultede. I perioder var halvdelen af landets befolkning afhængig af fødevarehjælp udefra. Men det huede ikke Taliban at være nødsaget til at modtage hjælp fra det ‘amoralske’ Vesten. På et tidspunkt forbød Taliban f.eks. FN’s World Food Program at udlevere brød til fattige familier fra bagerier i Kabul, fordi der var kvinder ansat i nogle af bagerierne. Sulten, nøden og undertrykkelsen i Afghanistan under Taliban fik kun meget begrænset opmærksomhed i den vestlige verden. Først da Taliban i marts 2001 sprængte to kæmpestore Buddha-statuer i luften i Bamiyan i det centrale Afghanistan, blev Talibanstyret for alvor et hot politisk tema i Vesten. Statuerne, der var henholdsvis 37 og 55 meter høje, var skåret ud direkte i sandstensklipperne i 5-600-tallet. Taliban sprængte dem i stykker med den begrundelse, at de var udtryk for afgudsdyrkelse og derfor imod islam. Sprængningen blev fordømt over hele verden. Efter Talibans fald blev det diskuteret, om de to Buddhastatuer skulle genopbygges, men ved en Unesco-konference i Paris i 2011 blev et hold internationale eksperter enige med et hold afghanske delegerede om, at man ikke vil genrejse statuerne. Resterne af dem er i for dårlig stand til, at det kan lade sig gøre at genopbygge dem præcist nok. Desuden vurderede eksperterne, at der også kan være en pointe i, at ødelæggelsen er synlig for eftertiden, fordi den fortæller en historie om tiden under Taliban. Planen er nu, at den mindste figur skal samles delvist, mens hulrummet i klippesiden, hvor den største Buddha-figur stod, skal stå som minde om det kulturelle overgreb, som Taliban gjorde sig skyldig i. (4)

5.7 Nordalliancens sidste bastioner Under Talibanstyret fik de såkaldte ‘arabere’ fra modstandskampen mod de sovjetiske tropper en øget betydning og indflydelse. Organiseret i al-Qaida blev de brugt som regimets villige soldater mod befolkningen. Nord for Kabul, på Shomali-sletten, blev al-Qaidas tropper sat ind, og med megen brutalitet ryddede de området for mennesker. Landsbyerne på

Afghanistan – Kampen om demokratiet  

I 2014 trækker Danmark, USA og en række allierede lande de sidste kampsoldater ud af Afghanistan. Herefter skal afghanerne selv overtage ans...

Advertisement