Page 33

A F G H A N I S TA N - K A M P E N O M D E M O K R AT I E T

_33

KAPITEL 3 Russisk besættelse – Bjørnen farer vild i bjergene

3.1 Sovjet regerer om dagen, mujahedin om natten Med sovjetiske tanks i front og med deltagelse af mindst 200.000 soldater besatte Den Røde Hær Kabul og hovedparten af landets større byer. Men det var ikke muligt for de russiske tropper at opnå kontrol med hele landet, da det mange steder består af uvejsomme bjergområder og ørken. Omverdenen fordømte besættelsen i skarpe vendinger, der i høj grad afspejlede retorikken under Den Kolde Krig (se FIG. 3.1), hvor de to forsvarsalliancer, NATO og Warszawapagten, udfordrede hinanden med militært isenkram og muskelkraft. Den 1. januar 1980 fordømte den amerikanske præsident Jimmy Carter den sovjetiske invasion af Afghanistan som den alvorligste trussel mod verdensfreden siden Anden Verdenskrig. Carter bad USA’s Kongres om at udsætte godkendelsen af SALT II-aftalen mellem USA og Sovjetunionen om begrænsning af de strategiske atomvåben samtidig med, at han annoncerede en kraftig beskæring af USA’s samhandel med Sovjetunionen. Og som en symbolsk protest boykottede USA og andre lande De Olympiske Lege i Moskva sommeren 1980. Danmark gik ikke med på en fælles vestlig boykot af OL, men den danske statsminister Anker Jørgensen udtrykte officielt bekymring for de forringede muligheder for international afspænding. I Afghanistan begyndte mujahedingrupperne at organisere en væbnet modstand mod den sovjetiske besættelse. I løbet af 1980 var der gentagne gange optøjer, strejker og demonstrationer i Kabul, organiseret af forskellige mujahedingrupper, men de blev slået hårdt ned af besættelsesmagten. Situationen udviklede sig til en tilstand af usikkerhed, hvor sovjettropperne måske nok styrede de centrale dele af landet om dagen, men hvor det mange steder var mujahedin, der regerede om natten. Noget, der i alarmerende grad kan minde om den nuværende situation, hvor USA’s og NATO’s tropper har nogenlunde kontrol om dagen, mens Taliban mange steder er aktive om natten.


FIG. 3.1

Den Kolde Krig Efter Anden Verdenskrig indledte USA og Sovjetunionen et våbenkapløb, der bl.a. handlede om at have flest atombevæbnede raketter, som kunne udslette fjenden. Desuden indledtes en kamp om at have den afgørende indflydelse rundt om i verden, f.eks. i det olierige Mellemøsten, hvor USA og Sovjetunionen aktivt støttede hver deres

lande, der ofte var indbyrdes i strid med hinanden. USA og Sovjetunionen brugte lande rundt om i verden som slagmarker for styrkeprøver og magtkampe. Det gjaldt f.eks. i Afghanistan. Her støttede USA’ forskellige mujahedingrupper i deres kamp mod den sovjetiske besættelsesmagt, ikke

fordi USA var interesseret i Afghanistan i sig selv, men fordi USA ønskede at forhindre Sovjet i at udvide sit dominansområde. Da de sovjetiske tropper forlod Afghanistan i 1989, forduftede USA’s interesse for det krigshærgede land derfor også – og blev først for alvor genvakt efter terrorangrebet 11. september 2001. 



Afghanistan – Kampen om demokratiet  

I 2014 trækker Danmark, USA og en række allierede lande de sidste kampsoldater ud af Afghanistan. Herefter skal afghanerne selv overtage ans...

Advertisement