Page 30

_30

A F G H A N I S TA N - K A M P E N O M D E M O K R AT I E T

FIG. 2.3

Mujahedin Begrebet kommer af det arabiske mujahid, ‘kæmpende’, af jahada, ‘kæmp’, mujahid, person, der udøver jihad (hellig krig). I den muslimske verden er ordet mujahedin ofte blevet brugt til at betegne folk, som var aktive i national modstandskamp mod euro-

pæiske kolonimagter. Siden har politiskislamiske grupper brugt ordet som en del af deres navn, f.eks. Mujahedin-i Islam, ‘islams krigere’, der blev dannet i 1945 i Iran for at bekæmpe shah-styret. Under den sovjetiske besættelse af Afghanistan 1979-89 blev

ordet brugt om muslimer, der var aktive i kampen mod sovjettropperne. En del grupper rundt om i verden, som udøver terror i islams navn, kalder også deres medlemmer mujahedin. Kilde: www.denstoredanske.dk

Kabul og de store byer sendt ud på landet for at undervise landsbyboerne, heriblandt piger som aldrig før havde haft mulighed for at gå i skole. Ældre mænd følte det ydmygende at skulle modtage undervisning af unge mennesker, og især undervisningen af pigerne stødte på modstand. Da der var mangel på kvindelige lærere, blev undervisningen ofte foretaget af mænd, og det gav anledning til stor opstandelse. Den tvungne undervisning blev flere steder ligefrem anledning til væbnet oprør mod det kommunistiske styre. Også kommunisternes gældssanering til fattige småbønder stødte på modstand blandt visse af mullaherne, der hævede, at annullering af gæld var tyveri og derfor i modstrid med islam. Samtidig blev den nye lavt fastsatte brudepris set som en fornærmende devaluering af døtrene i familien.

2.6 Væbnet opstand slået ned Modstanden mod kommunistpartiets ledelse af Afghanistan var samlet i mujahedinbevægelsen, der bestod af mange forskellige og ofte uenige grupper. I løbet af 1978-79 kom det til væbnet oprør flere steder i landet. Det mest dramatiske fandt sted i marts 1979 i Herat, landets tredjestørste by, tæt ved grænsen til Iran. Noget af det, der især havde bragt sindene i kog, var tilsyneladende, at kvinderne blev tvunget til at lære at læse og skrive. Der er forskellige beskrivelser af kampene, men nogle af dem beretter om så mange som 10.000 dræbte under nedkæmpelsen af opstanden, og at store dele af byen blev lagt i ruiner. Mange af kommuniststyrets modstandere blev fængslet, torteret og dræbt. Allerede under Daoud Khans styre var militante islamister blevet sendt i fangenskab i det berygtede Pul-i-Charkhi-fængsel i Kabul, og under kommunisternes styre blev mange af disse fanger simpelthen dræbt. Også på det symbolske plan satte det kommunistiske styre sig markant igennem. Det afghanske flag havde traditionelt været i tre farver: sort, rød og grøn. Mens kommunistpartiet var ved magten, blev flaget ændret til at være helt rødt med kommunistpartiets mærke i hjørnet. Det var et flag, som til manges store utilfredshed lignede Sovjetunionens flag til forveksling. Utilfredsheden blev forstærket af, at Sovjetunionen i perioden under kommunistpartiets ledelse af Afghanistan havde fået afgørende indflydelse på udviklingen i landet. I december 1978 indgik Afghanistan og Sovjetunionen en “Venskabs- og Samarbejdsaftale”, og aftalens indhold blev året efter brugt som begrundelse for, at Sovjetunionen kunne invadere Afghanistan. Internt i kommunistpartiet var der fortsat stridigheder mellem de to fløje, Khalq og Parcham. Den 16. september 1979 blev Khalq-lederen Noor Mohammed Taraki skudt i sit palads, og Parcham-lederen Hafizullah Amin (pashtun), der indtil nu havde været ministerpræsident, overtog magten i partiet samt præsidentposten.

2.7 Sovjet invaderer Afghanistan Hafizullah Amins styre holdt imidlertid ikke længe. Den 27. december 1979 indledte Sov-

Afghanistan – Kampen om demokratiet  

I 2014 trækker Danmark, USA og en række allierede lande de sidste kampsoldater ud af Afghanistan. Herefter skal afghanerne selv overtage ans...