Page 27

A F G H A N I S TA N - K A M P E N O M D E M O K R AT I E T

KAPITEL 2 KUP OG KOMMUNISME – FRA KONGERIGE TIL REPUBLIK

2.1 Stemplerne fortæller historien To stempler i et gammelt pas beskriver meget godt Afghanistans moderne historie, der de seneste 40 år har været meget omskiftelig og uforudsigelig. Det er den 16. juli 1973, og den turbanklædte mand i det kongelige afghanske konsulat i Mashhad i det østlige Iran har travlt med at svinge sine mange stempler over det grønne danske pas. “Royal Afghan General Consulat” står der på det sidste runde stempel, han smækker i passet som kronen på værket, hvorefter han skriver noget uforståeligt henover, formentlig hans underskrift. Så skal der betales, og passet indeholder nu et visum til at besøge og rejse i Kongeriget Afghanistan. Allerede næste dag bliver det netop indkøbte visum imidlertid ugyldigt for evigt. Den 17. juli 1973 bliver grænsen til Afghanistan nemlig lukket, og indrejse i landet bliver umulig i et stykke tid. Der er et statskup i gang i Afghanistan. Kong Zahir Shah (pashtun), der har siddet på tronen i Afghanistans hovedstad Kabul i 40 år, er på en rejse til Italien. Kongens fætter Daoud Khan (pashtun) benytter lejligheden til at iværksætte et ublodigt statskup. Med militær magt overtager han ved hjælp af nogle få hundrede soldater kongepaladset midt i Kabul. Dermed er Zahir Shah stødt fra tronen, og Afghanistan er ikke længere et kongedømme. Daoud Khan udnævner sig selv til præsident i det, der nu hedder Republikken Afghanistan. Navnet fremgår af det andet stempel i det gamle danske pas. Det indeholder nemlig et visum til Republikken Afghanistan, og det er fra august 1973, hvor der igen er blevet åbnet for indrejse til landet. “Ambassade de la Republique d’Afghanistan” står der på dette visumstempel.

2.2 Kommunister og islamister Kuppet var en kulmination på en ideologisk polarisering, der havde præget Afghanistan op igennem 1960’erne. I dette årti udviklede der sig i Afghanistan to strømninger, eller rettere politiske ideologier, som skulle få afgørende indflydelse på landets udvikling, nemlig kommunisme (se FIG. 2.1) og en mere radikal og til dels militant islamisme (se FIG. 2.2). Daoud Khan støttede sig til kommunismen, og hans overtagelse af magten i 1973 var i begyndelsen støttet af Afghanistans Kommunistparti (PDPA), der fik opbakning fra moderpartiet i Sovjetunionen. Daoud Khan, der altså blev landets første præsident uden at være valgt til det, lovede ægte demokrati. Men sådan kom det ikke til at gå. Parlamentet blev ikke indkaldt, og domstolene blev fuldstændig underlagt justitsministeriet. Daoud Khan fik i stigende grad det afgørende ord i alle vigtige afgørelser. Kommunistpartiet havde i et stykke tid været splittet i to fløje, Khalq (Folket) og Parcham (Flaget). Men under Daoud Khans styre blev de forenet i opposition til hans styre. Der var et fælles ønske om et opgør med præsidentens reelle et-parti-styre, med ham selv i spidsen. Samtidig begyndte islamisterne at røre på sig, blandt andet med udgangspunkt i universitetet i Kabul. De vigtigste personer blandt dem var teologiprofessoren Burhanuddin

_27

Afghanistan – Kampen om demokratiet  

I 2014 trækker Danmark, USA og en række allierede lande de sidste kampsoldater ud af Afghanistan. Herefter skal afghanerne selv overtage ans...

Advertisement