Page 23

A F G H A N I S TA N - K A M P E N O M D E M O K R AT I E T

_23

FIG. 1.3

AFGHANISTANS ETNISKE MOSAIK Det anslås, at den afghanske befolkning udgør 31 millioner, når man inkluderer de tre millioner flygtninge, der bor i Pakistan og Iran. De fordeler sig på adskillige etniske grupper, hvoraf pashtunerne er den klart største. Magtforholdet mellem de etniske grupper har haft – og har stadig – stor betydning for landets udvikling. (Derfor præsenteres personerne i det historiske afsnit med deres etniske baggrund).
 · Pashtuner (også kaldet pathan): Udgør ca. 42 % af befolkningen (nogle mener, at de udgør op mod 50 %), taler deres eget sprog, pashtun, og lever i det bjergrige område mellem Hindu Kush-bjergene i Afghanistan og Indusfloden i Pakistan. Området er delt af Durand-linjen. I Afghanistan bebor pashtunerne især den sydøstlige del og nogle af landets centrale dele og er dominerende i landets næststørste by, Kandahar. I Pakistan bor pashtunerne hovedsageligt i den nordvestlige grænseprovins, heraf nogle i de såkaldte ‘stammeområder’, der til en vis grad er uden for den pakistanske regerings kontrol (se

s. 85, 88). Pashtunerne beskrives ofte som et krigerisk folk, der ikke for nogen pris vil underlægge sig andres herredømme. De er delt i forskellige stammer, muligvis op mod 400. Pashtunerne er sunnimuslimer og lever traditionelt efter ‘pashtunwali’ (se FIG. 5.2, s. xx). · Tadsjiker: Den næststørste etniske gruppe med omkring 27 % af befolkningen. Taler dari, en dialekt af persisk, og er sunnimuslimer. I Tadsjikistan, nordøst for Afghanistan, er tadsjiker den dominerende etniske gruppe, og der bor desuden tadsjiker i Pakistan og i flere centralasiatiske lande. I Afghanistan bor de især i de nordlige og vestlige dele af landet og er dominerende i byer som Kabul, Herat, Mazar-e Sharif og Ghazni. De er ikke på samme måde som pashtunerne organiseret i stammer, men refererer til de byer og provinser, de stammer fra. · Hazaraer: Landets tredjestørste etniske gruppe med knap 10 % af befolkningen. Hazaraerne er shiitter, taler en persisk dia-

lekt og har traditionelt haft gode forbindelser til Iran, hvor flertallet er shiitter og taler farsi (persisk). Det menes, at hazaraerne er efterkommere af Djengis Khans hær, der invaderede Afghanistan i 1100-tallet. Hazaraerne har gennem historien været forfulgt af pashtunere og har søgt tilflugt i Hazarajat, som det centrale Afghanistan kaldes. Det pashtun-dominerede Talibanstyre stod bag flere massakrer på denne befolkningsgruppe. · Usbekere: Er et oprindelig tyrkisk folk, der lever spredt over Centralasien og er den dominerende befolkningsgruppe i Usbekistan. I Afghanistan udgør de cirka 9 % af befolkningen. Usbekerne er sunnimuslimer. · Andre: Ca. 13 % af befolkningen udgøres af andre etniske grupper, hvoraf de største er aimaker, turkmenere, baluchier og nuristanier. Kilde: CIA World Factbook

daværende udenrigsminister i Britisk Indien, Henry Mortimer Durand. Efter to britiske krige mod Afghanistan var afghanerne så afgjort den svage part ved forhandlingsbordet, og det siges, at briterne tvang afghanerne til at indgå aftalen. Durandlinjen er 2.640 km lang. Hovedparten af den går gennem et uvejsomt bjerglandskab, og desuden går en mindre del i syd gennem et ørkenområde. Men det mest afgørende ved Durand-linjen er, at den går lige midt ned gennem pashtunernes område. (se FIG. 1.3) Stregen delte pashtunerne i to grupper, de der kom til at bo i Afghanistan, og de der kom til at bo i det nuværende Pakistan. Især derfor har Durandlinjen, lige siden aftalen om den blev indgået, været omstridt. Mange pashtunere anerkender simpelthen ikke linjen som en grænse og taler om et samlet “Pashtunistan”, der omfatter områder på begge sider af Durandlinjen. Mange steder langs grænsen er det også helt almindeligt, at folk krydser den uden at tænke på, at det er en grænse – for at besøge slægtninge, tage på arbejde eller handle. På samme vis færdedes pashtunske mujahedinkrigere under modstandskampen mod den sovjetiske besættelse hen over Durand-linjen, som om den ikke fandtes. I 1949 blev Durand-linjen erklæret ulovlig fra afghanernes side. De henviste til, at aftalen var indgået med Britisk Indien, som ikke længere eksisterede, og Afghanistan har aldrig anerkendt Durand-linjen som grænse til Pakistan. Alligevel regnes linjen for den internationalt anerkendte grænse mellem de to lande.

1.3 Uafhængighed og spirende kvindefrigørelse Afghanistan forholdt sig neutralt under Første Verdenskrig. Efter at emiren Habibullah blev dræbt af et skud under en jagtudflugt i februar 1919, overtog hans bror Amanullah tronen,

“Vi behøver blot at kaste et blik på Afghanistans historie for at få en idé om, hvad vi kan forvente af landet i fremtiden. og det er ikke et vestligt demokrati.” Marco Vincenzino, amerikansk Afghanistan-ekspert, i Kristeligt Dagblad, den 13. marts 2010.

Afghanistan – Kampen om demokratiet  

I 2014 trækker Danmark, USA og en række allierede lande de sidste kampsoldater ud af Afghanistan. Herefter skal afghanerne selv overtage ans...

Advertisement