Page 124

_124

A F G H A N I S TA N - K A M P E N O M D E M O K R AT I E T

fra hylden. På billederne er der ingen spor af krigen og nøden i Afghanistan, og ikke på et eneste billede ses en kvinde i burka. Taliban har kun sat sig spor i albummet ved, at familiefaren i en afgrænset periode har udskiftet sin glatbarberede hage med langt skæg, som det var påbudt under Talibanstyret (se s. 48). Der er billeder af de mange søskende som små. og af Laila og hendes søstre som teenagere, hvor de skifter hårstil i én uendelighed. Der er hår til siden, højt hår, kort hår, krøllet hår og meget mere spræl af mange slags. Albummet rummer også billeder fra dengang, Azam blev gift i Kabul. Det var, mens Taliban regerede, og musik og fest var strengt forbudt. Men familien trodsede forbuddet, for fest skulle der være, selvom det var vanskeligt at holde et ordentligt bryllup under de omstændigheder. De tog oven i købet billeder af festen, selvom Taliban havde forbudt fotografering. (se s. 49)



Forår 2012, Afghanistan, Tyskland, England, Iran og USA: 
I 2004 var optimismen altså stor hos familien Aslami. Siden udviklede Afghanistan sig anderledes, end de og mange andre havde troet og håbet. Taliban var godt nok slået tilbage, men ikke slået ud, og efterhånden blev det mere og mere usikkert at færdes i Kabul. Der kom bombeangreb, raketangreb og skyderier, og flere civile blev dræbt. Livet har formet sig anderledes for familien Aslami, end de forestillede sig i 2004:
 ‘Demokratiets frontsoldat’ fra præsidentvalget i 2004, Akram, rejste til Indien, hvor han studerede. Men i foråret 2011 vendte han alvorligt syg hjem til Kabul, hvor han efter kort tid døde på hospitalet. Det var et chok, og sorgen er svær at komme over især for hans søskende Laila og Anwar, som var hos ham på hospitalet, da han døde. Senere samme år slog døden til igen i familien.
Familiefaren, der var blevet mere og mere syg efter hjemkomsten til Kabul knap ti år tidligere, døde i efteråret 2011.
 Storesøster Laila er blevet gift igen. Hendes mand arbejder for en provinsregering i det nordlige Afghanistan, og han har også en lejlighed i Tyskland, hvor Laila har boet i en periode. Hun er ved at lære tysk, men forestiller sig ikke at flytte permanent til Tyskland. Hun vil ikke uden videre opgive sit fødeland. “Det er fint for mig at bo i Kabul,” siger hun.
 Khadija er gift, men bor stadig hos sin familie. Hun har født sit andet barn og er efter tre måneders barselsorlov tilbage i sit job hos Afghan Wireless. Hendes mand bor i London og forsøger at finde et arbejde dér, så Khadija også kan komme dertil. Hvis det lykkes, vil hun meget gerne finde et job i London, for hun holder meget af at arbejde.
 Sediqa arbejder også i Afghan Wireless og går til engelsk. Hun bor hjemme og er ikke gift. Humeira er blevet gift, har fået to børn og bor hos sin mands familie. Hun arbejder ikke længere i ministeriet, men søger andet arbejde.
 Anwar har en butik, hvor han sælger kvindetøj, og om aftenen studerer han samfundsvidenskab på universitetet. Han er ikke gift og bor hjemme.
 Azam bor og arbejder stadigvæk i Iran. Han er gift og har to børn.
 Omar driver et rejsebureau i Kabul. Han er ugift og bor hjemme.
 Lillesøster Frishta fik studentereksamen i 2006 og søgte ind på universitetet, men fik afslag. Til gengæld blev hun optaget på et årskursus kun for piger i “business administration”. Derfra søgte hun ind på United World College (UWC), en international gymnasial uddannelse. 1000 søgte ind, kun fire blev optaget. Frishta var en af dem. Hun fik et stipendium til at studere på UWC i Costa Rica og begyndte som 19-årig i 2007. Det blev en hård tid med store sproglige udfordringer i et fremmed land med en helt anden kultur og et anderledes undervisningssystem. Hun savnede sin familie, der var tusindvis af kilometer væk i et land præget af borgerkrigslignende tilstande. Men hun holdt ud og vendte efter to år hjem til Kabul med en international studentereksamen og mange erfaringer i bagagen: “Selvom det ikke var så interessant at tage den samme uddannelse om igen, lærte jeg rigtigt meget. Jeg lærte at klare mig selv og forstå forskellige kulturer. Det gjorde mig til en anden person,” siger Frishta. Fra UWC søgte hun ind på otte private universiteter i USA. Hun blev optaget

Afghanistan – Kampen om demokratiet  

I 2014 trækker Danmark, USA og en række allierede lande de sidste kampsoldater ud af Afghanistan. Herefter skal afghanerne selv overtage ans...