Page 100

_100

A F G H A N I S TA N - K A M P E N O M D E M O K R AT I E T

“Det er lidt sent i spillet at bekymret sig om antikorruptions-tiltag, for hvad i alverden skal alternativet være? Hvis du finder folk, som ikke er korrupte, er det i høj grad, fordi de ikke har haft mulighed for det.”
 Anthony H. Cordesman, militæranalytiker fra Center for Strategic and International Studies in Washington, i The New York Times 7. marts 2012 – om den amerikanske regerings nye planer om at bekæmpe korruptionen i Afghanistan, inden de amerikanske styrker trækkes ud af landet.




afghanske regering, udbetalt løn til hundredtusindvis af offentligt ansatte. I 2011 kom det frem i medierne, at Kabul Bank havde foretaget nogle meget risikofyldte investeringer, bl.a. i Dubai, og der opstod så stor usikkerhed om bankens likviditet, at der i løbet af en uge blev trukket mindst 300 millioner dollars ud af banken. Den tredjestørste aktieejer i Kabul Bank var Mahmoud Karzai, præsident Hamid Karzais bror, der ifølge rapporten havde fået penge af banken til at købe aktier i den. En anden involveret var Abdul Hassin Fahim, bror til Afghanistans tidligere og nuværende vicepræsident Mohammed Fahim. Abdul Hassin Fahim var også aktieejer samt en af bankens største låntagere. Formanden for Kabul Bank, Sherkhan Farnood, var i 2009 en af de store donorer af midler til Hamid Karzais valgkampagne. Det er blevet anslået, at Kabul Bank ved sine risikofyldte investeringer tabte omkring en milliard dollars, og det blev afsløret, at direktører og aktieejere i banken – ofte sammenfaldende – havde lånt sig selv hundredevis af millioner dollars fra banken. Lånene var ikke udstedt formelt af banken; pengene var bare trukket ud og brugt til investeringer i fast ejendom, tilskud til flyselskaber og gaver til ledende afghanske embedsmænd. Afsløringerne fik International Monetary Fund (IMF) (Den Internationale Valutafond) til at kræve, at Kabul Bank skulle gå i betalingsstandsning og derefter lukkes eller sælges. Men den afghanske regering og Afghanistans Centralbank håbede at få banken på fode igen og derefter sælge den. Så de modsatte sig IMF’s ønske. Resultatet blev i første omgang, at Kabul Bank blev delt i to dele. Den ene var lånedelen, hvor der var betydelige tab, og den anden var udbetalingsdelen. Fra IMF og andre donorer opstod der bekymring for, at penge doneret til genopbygning af Afghanistan ville blive brugt til at redde Kabul Bank, og IMF og andre donorer truede med at tilbageholde lån. Det ville betyde, at den afghanske regering ville få problemer med at udbetale løn til offentligt ansatte som lærere og sikkerhedsfolk. Det offentlige system risikerede simpelthen at løbe tør for kontanter, hvis donorerne gjorde alvor af truslen. Så regeringen trak i land og lovede at gøre, som IMF krævede. I kølvandet på Kabul Bank-sagen oplyste den afghanske vicestatsadvokat i juni 2011, at lederen af Afghanistans Centralbank ville blive anklaget i forbindelse med sagen, fordi han havde undladt at gøre opmærksom på forsømmelighederne i Kabul Bank. Centralbanken havde lavet en rapport, der påpegede 18 overtrædelser af landets banklove, og blandt lovovertræderne var præsident Karzais bror, Mahmoud Karzai, og vicepræsident Fahims bror, Abdul Hasin Fahim. Rapporten fik præsident Karzai til at nedsætte en undersøgelseskommission. Kommissionen frikendte præsidentens bror og vicepræsident Fahims bror. I stedet blev centralbanken udpeget som skyldig. Der blev siden efter pres fra USA rejst anklage mod Kabul Banks to direktører og samtidig største aktieejere. Trods anklagen har de fået lov at færdes ude og bo i et lejet hus i Kabul, og der synes ikke at være hastværk med at få dem for retten. (5) Presset på de afghanske myndigheder for at stille de ansvarlige til regnskab voksede dog betydeligt, da The New York Times i november 2012 offentliggjorde oplysninger fra en meget kritisk revisorrapport lavet af det internationale revisorfirma Kroll på bestilling af internationale donorer. Trods modstand fra Karzai-regeringen havde Kroll undersøgt, hvordan midlerne i Kabul Bank var blevet brugt, og konklusionen var klar: Helt fra begyndelsen var Kabul Bank “et godt skjult Ponzi-projekt”. Et Ponzi-projekt er en slags pyramidespil, hvor alle indskud i systemet (her i form af opsparinger fra afghanere i alle samfundslag) holder systemet flydende, fordi de bliver udlånt med det samme igen. Udlånsdelen af virksomheden har ingen egentlige indtægter. En meget stor del af indlånene blev ifølge Kroll udbetalt som lån uden sikkerhed til 19 navngivne personer fra Afghanistans økonomiske og politiske elite, heriblandt førnævnte Mahmoud Karzai og Abdul Hasin Fahim. Revisorerne vurderer, at redningsaktionen, der skulle sikre bankkundernes indskud, har kostet den afghanske statskasse mindst 825 millioner dollars, penge som stort set alle kom-

Afghanistan – Kampen om demokratiet  

I 2014 trækker Danmark, USA og en række allierede lande de sidste kampsoldater ud af Afghanistan. Herefter skal afghanerne selv overtage ans...