Page 1


Indhold

Kolofon

Infomaniac 11. udgivelse Facebook.com/infomaniac.huminf Infomaniac@hum-inf.dk

Redaktør

Leder..............................................................................1

Nikita Janting Christensen (B)

Frivillige i Aalborg..........................................................2

Layout

Hvad kan du blive?.......................................................3

Ismail Vukicevic (B) Janni Schou Thomsen Jan Søholm Knudsen

Kulturkalenderen..........................................................4

Marketing

Madkassen....................................................................5 Gruppe konflikter...........................................................6 Stress.............................................................................7 Voxpop - når deadlinen skrider....................................8 Hum.inf-brevkassen......................................................9 Studenterrevy..............................................................10 Guide til bedste overskæg.........................................11 Hum-Inf. Tags..............................................................12

infomaniac@hum-inf.dk

Skribenter

Isabel Michéle Svenssen (B) Nikita Janting Christensen Nikolaj Leegard Mads Otte

Korrektur

Louise Just Petersen

Foto

Nikita Janting Christensen B = Bestyrelse


LeDeR Kender I det når man har skrevet og skrevet på et projekt og man bare ikke magter mere. Der er ikke mere energi og projektet måtte egentligt gerne bare skrive sig selv. Eller når der er nogen i gruppen, som bliver ved at kaste grus i maskineriet? Jeg har selv prøvet det! Både at være gået kold, ned med stress og jeg har også prøvet at være i gruppe med folk som kastede grus i maskineriet, samt været en af dem selv. Der er ingen rigtige måder at håndtere disse situationer på og hvert individ bearbejder det og reagerer på forskellige måder. I denne udgave af Infomaniac har vi forsøgt at samle nogle redskaber til de som måske er i situationen nu, men også til de som højest sandsynligt kommer til at være i den på et tidspunkt i studieforløbet. Jeg tror på, at den bedste løsning er, at være 100% ærlige overfor hinanden, når man er i et gruppearbejde. Er der en opgave, som man ikke kan overskue at løse, så sig det! For så taber du ikke ansigt i Wsidste ende. Yderligere undgår du at brænde inde med frustrationer som kun tærer endnu mere energi af dig. Det var mit råd, men der vil være mange flere i bladet samt guidelines til, hvis du er stresset og har brug for hjælp! Jeg ønsker alle en rigtig god projektskrivning og godt gruppearbejde! Vi ses i december! En energibombe er nu sendt ud til jer alle! Nikita


FRIVILLIG I AALBORG ?

Vi ved allesammen, at det kan være en udfordring at være ny universitetsstuderende. Og det er ikke bare fordi undervisningsatmosfæren pludselig ændres i forhold til, hvad man tidligere har været vant til, når man begynder på uni. Nu hedder det ganske vist ikke længere undervisningstimer i klasseværelserne, men moduler i auditoriet, som man deler med intet mindre end små 150 medstuderende. De fag som de fleste af os altid har været bekendt med, er skiftet ud med fremmede størrelser som medieproduktion og PBL, og desuden er det måske også gået hen og blevet for let at få overtalt sig selv til lidt for mange ”sygedage” i selskab med Ted Mosby, Barney Stinson og Battlefield 3, når der lige pludselig ikke er noget der hedder mødepligt. Men i virkeligheden er det hverken fremmede fag, øget læringsniveau eller manglende motivationsevne som of-

test udgør den største udfordring for de nye, når de skal tilpasse universitetstilværelsen. I langt de fleste tilfælde er det sociale aspekt nemlig den afgørende faktor. Unistart bliver, som de fleste ved, ofte associeret med det at flytte hjemmefra. Det er ligegyldigt om man kommer fra Hornum eller Roskilde - Når man stilles overfor ovenstående, og derudover skal forholde sig til, at skabe sig en ny omgangskreds og en hverdag som hænger sammen, kan det let komme til at lyde af meget. Der findes heldigvis flere måder at blive socialt integreret på end ved at møde op til en middagsforelæsning hveranden dag. En af dem er frivilligt arbejde, hvilket især er fedt hvis du, udover at møde nye mennesker, føler at du har brug for at spendere din tid på noge som rent faktisk er konstruktivt. Man skulle måske ikke umiddelbart tro, at Aalborg er på forkant med resten af det danske byliv når det kom-

Studenterhuset

1000Fryd

Studenterhuset har ligget på Gammeltorv 10 lige siden det første gang slog dørene op i september 1996. Siden da har det været målsætningen, at stedet har skullet tjene som samlingspunkt for de studerende, og ikke mindst at det også har skullet drives af studerende. Stedet har kun fire fastansatte, som står for den daglige ledelse.

1000Fryd er – som de frivillige selv skriver på deres hjemmeside – hvad man gør det til. Beliggende i en sidegade til gågaden er det egentlig et kulturhus, som har været privatejet og brugt til forskellige formål siden 1983, og har da også i dag en del flere funktioner end Studenterhuset, selvom de to for det meste tjener det samme formål; nemlig som værende café og spillested.

Resten af arbejdskraften leveres af over 220 frivillige, som står for alle de praktiske aspekter. Det kan være alt lige fra dør- og garderobevagter til rollen som koncertansvarlig, med alt hvad det indebærer. Sagt på en anden måde: Der er noget for enhver smag. Hvis du nu sidder og tænker ”Props! Men hvad får jeg ud af det?”, så er det værd at tage i betragtning, at et af de vigtigste fokuspunkter på Studenterhuset netop er de frivilliges ve og vel. Som resultat deraf kan man bl.a. nyde godt af billige øl, fede koncertoplevelser og et væld af spændende fællesarrangementer, hvis man vælger at trække i frivilligtrøjen her.

Der hvor de adskiller sig fra hinanden er i deres individuelle forudsætninger. Hvor Studenterhuset delvist forsøger at give de frivillige en smag af en branche, som forsøger at drive en forretning med overskud, bliver al overskydende indtjening på 1000Fryd brugt på nye arrangementer, som de frivillige selv er herre over; bl.a. vegansk folkekøkken hver tirsdag. Ellers fungerer de to steder et godt stykke henad vejen meget lig hinanden. 1000Fryd er dog ikke støttet af universitetet, hvilket har den betydning, at det langt fra kun er studerende, som bruger deres tid de.

Men det mest iøjenfaldende er – og bliver – det tætte sammenhold, som man helt sikkert vil komme til at opleve med både de andre danske såvel som internationale studerende. Så hvis du forsøger at få stablet et netværk på benene i Aalborg, og hvis du altid har drømt om at prøve at være bartender, så er du ihvertfald sikker på at få maksimalt udbytte af din tid her.

Modsat Studenterhuset, hvor ansættelseskravet er, at man er under uddannelse. Dermed er det også en noget mere mangefarvet gruppe mennesker man kommer i kontakt med, når man begiver sig ned på 1000Fryd. Hvad angår medlemsskab er det her så enkelt som det overhovedet kan blive – Man kommer ind fra gaden og beder om at blive sat i gang. Der gås meget op i, at alle kan blive hørt, så længe de har noget konstruktivt på hjerte, og der er ingen som dømmer på forhånd. Hvis du både gerne vil møde nye mennesker, have udvidet din horisont og ser det som en kærkommen lejlighed, at menneskemængden på stedet er ligeså forskellig som de optrædende bands, så er 1000Fryd altså der du burde starte din gloværdige karriere som frivillig.

mer til netop frivilligt arbejde. Det er noget, som mange til daglig ikke ligger mærke til, selvom det heldigvis både forekommer regelmæssigt både i studierelaterede sammenhænge, såvel som i sin mere traditionelle udformning. Vi har i dette nummer af Infomaniac derfor valgt, at se nærmere på tre af de frivillige aktiviteter, som du har mulighed for at deltage i her i byen, og fortælle dig lidt om hvorfor det er så fedt at være frivillig de forskellige steder.

AISEC Ønsker du en tilværelse som frivillig der er lidt mere erhvervsorienteret og umådeligt godt for CV’et, så er AIESEC uden tvivl værd at deltage i. Organisationen er sin største af slagsen i hele verden, men over 110 medlemslande – udelukkende drevet af unge studerende. Organisationen hjælper unge til at udvikle evner indenfor alskens tænkelige områder – lige fra projektledelse, event management, salg, præsentationsteknik, HR etc.! Mulighederne er mange, og med verden som udfoldelsesområde kommer du med garanti til at opbygge et solidt netværk på tværs af såvel byer i Danmark som landegrænser verden over! Visionen er, at man skal kunne udfordre sig selv, udvikle og ikke mindst indfri sit iboende ledelsespotentiale – hvilket du med garanti kommer til at gøre med en masse passionerede studerende, der alle brænder for det arbejde, som organisationen udfører. Derudover samarbejder AIESEC også med organisationspartnere verden over, så muligheden for at skabe et professionelt arbejdsnetværk er også til stede. Du får altså her opbygget nogle kompetencer, og får lov til professionelt at prøve kræfter af med det, som du lære om til adskillige forelæsninger.

Skrevet af:

Philip Kroer Færch Isabel Michèle Svenssen

Layout af:

Ismail Vukicevic

Studentersamfundet Vil du deltage i en frivillig organisation der yder sit bedste for, at dit studieliv bliver præcis som du ønsker at det skal være? Eller vil du bare gerne blive hørt og diskutere med en masse medstuderende fra forskellige uddannelser? Eller begge dele?! Så bør du helt klart overveje, at blive medlem af Aalborg Universitets Studentersamfund. Her varetages de studerendes interesser – dvs. dine og dine nye studiekammeraters interesser, og uanset politisk overbevisning har du mulighed for, at drøfte fremtidige planer for universitetet. Det kan være alt lige fra ønsker om undervisningsændringer til kommende fester, og at det skal være nemmere for studerende i Aalborg at få fritidsjob. Studentersamfundet står bl.a. også for driften af Aalborg Universitets i alt 7 fredagsbarer, heriblandt Kablah i Friis, som også ønsker hjælp fra frivillige, som gerne vil prøve kræfter af med bartendertilværelsen. Forestil dig elevrådet på din tidligere uddannelse – bare større og med langt flere ting at skulle have sagt! Og så kan du få skabt et netværk på tværs af hele Aalborg Universitet. Generalforsamlingen for Studentersamfundet finder sted i marts, og her har alle AAU studerende mulighed for at møde op.


Hvad kan du blive? Reklamebranchen Et erhverv hvor to dage sjældent er ens. Esben Aaby

Fra Sonofon til reklamebureau Iværksætteren Esben Aabys liv er drevet af passion, og det var netop denne passion kombineret med en række tilfældigheder, der førte den nuværende reklamemand ind i den kreative verden, hvor formidling af budskaber bliver til. Men det har ikke altid være fornuft, der har fyldt i Esben Aabys liv, og det var heller ikke denne karriere, der var førsteprioriteten. På daværende tidspunkt, da Esben var omkring 20-års alderen, tænkte han ikke nærmere over uddannelse, men vidste, at han ville noget indenfor formidling. Det var først da Esbens forældre opfordrede ham til at tage en uddannelse, at han valgte at søge ind på Humanistisk Informatik. ”Jeg troede, jeg skulle være kommunikationsmedarbejder, måske i en statslig organisation, og jeg havde ingen idé om, at det var reklamebranchen, der skulle blive mit levebrøddet opstod ud af tilfældigheder.” Fortæller Esben, der i 2001 kunne aflevere sit speciale. Esben Aaby er en opportunistisk mand, der griber de muligheder, der tilfalder ham. Han har derfor været rundt i mange forskellige erhverv, hvilket blandt andet indbefatter et studiejob hos Sonofon, der i dag er kendt under navnet Telenor, underviser på en handelsskole og senere kommunikationsmedarbejder på Aalborg Universitet. Først da Esben Aaby senere blev redaktør på TekNats studieblad, kom han i kontakt med en dygtig pressemedarbejder, der havde brug for hjælp til at arrangere et arrangement i Utzon-centret, hvilket gav ham en række praktiske erfaringer, som blev guld værd for hans senere karriere. Tilfældigheden, af Esben Aabys vej ind i reklamebranchen, opstår, da han bliver opfordret til at prøve at beskæftige sig med reklame i reklamebureauet 9000 Lux. Her arbejder Esben freelance og søger senere stillingen som tekstforfatter og konceptudvikler. Alt dette sker, selvom Esben Aaby kommer ind i et miljø, hvor det er svært at imponere. Reklamebranchen er meget omskiftelig, og af samme grund kom Esben til at arbejde på flere forskellige bureauer, før hans karriere tog en drejning. Skrevet af: Layout af:

Lenea Lind og Lykke Lindberg Ismail Vukicevic

Interesserer du dig for marketing, PR, filmproduktion, kampagner, strategisk kommunikation eller lignende? – Ja så kan det være, at et arbejde i reklamebranchen er lige noget for dig. Som du sikkert ved, rummer Humanistisk Informatik oceaner af muligheder for fremtidige erhverv, og et arbejde i reklamebranchens kreative miljø er et af dem. Men det er ikke alle, der er klar over, hvor vejen fører dem hen i første omgang, og det kan strategisk kommunikatør, Esben Aaby nikke genkendende til.

Aaby Kommunikation bliver skabt

”Step away from the screen”

Gode råd med på vejen

Esben Aaby ejer i dag sit eget reklamebureau Aaby Kommunikation, hvor det daglige arbejde går med at løse strategiske, PR og kommunikative opgaver for forskellige kunder i hele Danmark. Det er det dynamiske miljø og kreativiteten i jobbet, der tiltaler iværksætteren, hvilket også tilfører en masse energi i hverdagen. ”Jeg havde brug for et los i rumpetten, for jeg var kommet ind i en øv-kultur, hvor tingene ikke var, som jeg ville have dem.” Disse grunde var netop årsagerne til, at Esben så en mulighed for at starte sin egen virksomhed op trods begrænsede midler. Det hele startede med et lille kontor i Nordkraft, hvor det gode netværk og dygtige ressourcer fik den lille virksomhed til at blomstre. Fire år er nu gået, og ifølge Esben Aaby er det tid til forandringer: “Jeg tror på, at det er godt at udvikle sig, men jeg har ikke et ønske om at få en stor virksomhed” fortæller Esben. Alligevel blev der mere og mere at lave, og fornylig blev enkeltmandsvirksomheden udvidet til en duo, hvor Esben Aaby i samarbejde med strategisk kommunikatør Jasper Dyg arbejder på højtryk for at udtrykke de helt rette budskaber for kunderne, og derved opnå de bedste resultater.

Således står der skrevet over iværksætterens kontorplads, og der er en hel særlig mening mellem dette citat og et af Esbens vigtigste principper, nemlig dét at indsamle inspiration til ideer. Ideerne kommer ikke ud af den blå luft, men kræver hårdt arbejde, og kræver en evne, hvor man skal kunne suge alle indtryk til sig. ”Gode ideer opstår i samspil med din omverden, så omgiv dig med dygtige, inspirerende og positive mennesker, kunder eller samarbejdspartnere.” Råder Esben, og tilføjer, at inspirationen til de gode ideer kan komme fra alt selv denne samtale. Han mener ligeledes, at man indsamler dem ubevidst, og at det kan være en af årsagerne til, at man eksempelvis kan se kampagner, der minder om hinanden.

Ifølge Esben Aaby findes der ikke nogen egentlig opskrift på, hvordan man kommer ind i reklamebranchen. Det handler derimod om, at man tør skille sig ud fra mængden, at man går en anden vej end alle de andre, og at man øver sig på at lave noget praktisk. Humanistisk Informatik klæder os på rent teoretisk, men det er vigtigt, at vi hele tiden viser hvad vores indre passion er, fortæller iværksætteren. Man skal vise dét, man brænder for, det er ikke nok at fortælle, hvad man er god til – vis det.

Selvom der er medvind for Esben Aabys reklame- og kommunikationsbureau, er der stadig nogle mål, som iværksætteren ønsker at opnå. ”Et af de mål jeg har sat mig er, at jeg vil blive endnu skarpere, jeg vil skille mig endnu mere ud med min kommunikation”. Fortæller Esben, der ser muligheder for at opnå dette i nærmeste fremtid i samarbejde med Jasper Dyg.

Det har alene noget at gøre med, at vi ser de samme ting i fjernsynet, at vi læser den samme avis, og at vi spiser det samme mad. Generelt opstår den gode idé ud fra en grundig research, og det er en af de ting, som Esben Aaby altid husker på, når nye ideer skal til verden. ”Vær ikke bange for at dele dine ideer med andre i stedet for at holde dem for dig selv”, fortæller Esben Aaby som et ekstra råd, hvis man ønsker at bevæge sig ind i en kreativ branche, hvor det netop handler om idégenerering og sparring mellem sine netværksforbindelser.

Når man bevæger sig ind i reklamebranchen, er det dertil også vigtigt, at man har respekt for, at der er mange, der ved mere end én selv. Den praktiske erfaring er i dette tilfælde mere værd, end den teoretiske viden, og der er ikke nogen, der ved, om der er en på gaden, der i virkeligheden kan finde på en bedre idé end dig. ”Ordet ’reklame’ betyder ’gentaget råberi’. Råb ikke højere end de andre, men råb noget meningsfuldt.” Fortæller Esben, der ligeledes understreger vigtigheden i, at man skal være glad for at gå på arbejde, og at man skal gøre det, fordi det er sjovt, og fordi man brænder for det.


The Art & Genius of Photography

6., 13. & 20. november - Gratis KUL Nordkraft (Kjellerups Torv )

En workshop på engelsk der beskæftiger sig med teknikker, historie, teori og regler forbundet med fotografi, specielt med fokus på at bryde de regler. Workshoppen er gratis, og ledt af Urs Basteck, som er visuel designer/kunstner i det viuelle kollektiv “Impulskontrolle”. For at tilmelde dig skal du skrive en mail til ursbasteck@gmail.com.

Koncert: Lis er Stille + Flod 22. November 21:00 - 50 kroner 1000Fryd (Kattesundet 10)

Lis Er Stille har touret Europa flere gange, spillet Roskilde Festival, SPOT og showcases på PopKomm i Berlin. Bandet har brugt tid i studiet i vintermånederne og lavet numre til et album. Nu rammer de så 1000Fryd med det album, og det skal nok blive lækkert! Med som support har de det lokale Flod, et band med rødder i post-rockens univers, men som gennem tiden har bevæget sig mere over i deres helt eget melakolske univers, og når trommerne buldrer klæder det dem fantastisk! Bonus! Lørdagen efter byder på Heavy Hulen, en hel aften dedikeret til dengang hvor læder var dresscode, og musikken var tungere end din mor, så er du til en lidt hårdere gren af rytmisk musik, så sving forbi der, det er gratis!


Konflikter - en præmis for gruppearbejdet Skribent: Layout:

Problem og projekt baserede læring, også kendt som Aalborgs PBL model, har været betingelsen for læringen på Aalborg Universitet siden dørene åbnede i 1974. Formen er bygget op omkring gruppearbejdet. Gruppen består af tre eller flere personer, der arbejder sammen om at løse en fælles opgave, der tager udgangspunkt i de studerendes egen undren. Det er dog ikke altid gnidningsfrit at arbejde sammen i grupper, og konflikter er en del af samarbejdet. ”Konflikter er et grundvilkår i den menneskelige sameksistens. De opstår på grund af forskelle, der udvikler sig via uoverensstemmelser til konflikter. Konflikter er ikke hverken gode eller dårlige, men måden at håndtere dem på kan være destruktive eller konstruktive.” Fortæller Helle Alrø, professor ved instituttet for kommunikation. Hun nævner yderligere at konflikter kan rumme et stort læringspotentiale i gruppen, hvor det er muligt at blive klogere sammen, hvis disse håndteres konstruktivt.

snakke om det sociale og afstemme, hvordan parterne oplever projektforløbet, der ikke kun omhandler det faglige projekt. ”Her beskriver man for de andre; hvad oplever jeg er vanskeligt lige nu, hvordan er mit frustrationsniveau og, hvordan synes jeg samarbejdet fungerer? Det er en kultur og rutine man skal opbygge, mens man har det godt sammen, inden frustrationsniveauet stiger, som det gør lige før en aflevering.” Fortæller Casper Feiberg. Ved at gøre dette kan vi opnå en større forståelse for hinanden og os selv. Vejrmeldingen bør indgå i gruppekontrakten, hvor man fra start af bør være ærlig om ens prioriteringer og forpligtelser. På den måde kan der blive skabt et trygt rum, hvor det er muligt at tale om de svære ting på konstruktiv vis.

Konflikthåndtering

Under overfladen Konflikter opstår som et led af gruppearbejdet. Når arbejdet påbegyndes, skal der tages højde for hver medlems holdning og perspektiv samtidig med, at der skal arbejdes som en enstemmig gruppe, hvor alle skal kunne forsvare samme produkt - nemlig projektet. ”Vi har en fælles opgave i gruppen, men vi har også forskellige holdninger til, hvordan opgaven skal løses, og forskellige måder at reagere på faglige og samarbejdsmæssige udfordringer. Dette skaber kilden til det, som psykoanalysen kalder ubevidste dynamikker, og som opstår ved siden af det bevidste arbejde med opgaven.”. Forklarer Casper Feilberg Cand.Psych. og Ph.d studerende ved Roskilde Universitet. Det vil sige, at sideløbende med det faglige arbejde foregår der nogle ubevidste processer under overfladen, som er styret af fx ambition, uvished, usikkerhed. Især uvisheden og usikkerheden er følelser, der kan

Hala Sabir Jan Søholm Knudsen

optræde , når vi arbejder i gruppen, og følelserne kan dukke op på forskellige stadier i forløbet. ”Når man starter kan man ikke overskue hele projektet og ofte kan man ikke se, hvordan man kommer i mål. Det kan virke overvældende, hvis man skal arbejde med kompleks teori eller, hvis man begynder at side fast. Der er derfor mange forskellige steder i projektforløbet, hvor vi kan blive usikre, og det er ikke sikkert, at vi sætter ord på det.”. Udtaler Casper Feilberg.

Symptomerne på at noget lurer under overfladen kan komme til udtryk igennem vrissene kommentarer, utålmodighed eller irritation over at skulle diskutere det samme om og om igen.

Vejrmelding Vejrmelding, som Casper Feiberg kalder det, kan være en måde at italesætte de ubehagelige følelser, som kan opstå under projektskrivningen. Princippet er simpelt. En dag om ugen bør man mødes i gruppen for at

Gruppekontrakten og vejrmeldingen er begge komponenter, der kan tages i brug, for at forhindre konflikter i at eskalere. Her er måden vi kommunikere med hinanden yderst vigtig. ”En grundopfattelse i konflikt er, at det er de andre, der tager fejl. Konflikter hænger tæt sammen med følelser. Det man plejer at mestre, bliver pludselig sat ud af kraft. Man oplever kaos, bliver svækket, usikker, selvoptaget, får tunnelsyn og mister tillid og respekt.”. Udtaler Helle Alrø. Som gruppe kan man derfor tilstræbe sig en kommunikationsform, der bygger på respekt. Dette kan man opnå ved først at fremmest at se indad, i stedet for at pege fingre af de andre. Her er det vigtigt at man bruger jeg-budskaber, og prøver på at adskille sager fra personer, når man taler sammen. En måde at gøre dette på, er ved at stille åbne spørgsmål i stedet for at lade sig styre af holdninger. Her kan det være en god idé at parafrasere det den anden sige ved at omformulere det den anden har sagt, for at sikre du har forstået, hvad vedkommende mente.


ET STUDIELIV MED STRESS… ”Det begyndte egentlig tidligere end jeg havde regnet med. Jeg valgte bare at undertrykke det. Der er så mange der selvdiagnosticerer og glemmer at konsultere lægen. Jeg valgte nok bare slet ikke at ville indse, at der var noget galt, før det faktisk eskalerede…” Den interviewede ovenover er studerende på Humanistisk Informatik. Hun har for alvor oplevet, hvad det krævende studieliv kan gøre, og hvordan problemer både udenfor og indenfor studiet kan køre en til grænsen. Hun har valgt at være anonym, og jeg har derfor givet hende dæknavnet Sarah* og jeg nævner ikke, hvilket semester hun er fra. ”Jeg fik konstateret stress i begyndelsen af oktober i år. Det var med blandede følelser, at jeg modtog beskeden fra min læge. Jeg var et eller andet sted nok klar over, at der var noget galt, men det er det der med, at man får en fagpersons vurdering på ens ’elendigheder’ – og så er det stress…” Sarah har siden forårssemesteret og frem til efter sommerferien oplevet, at der skete mærkelige ting – både fysisk og psykisk. Det var særligt Sarahs maveregion, der blev en smertefuld, tikkende bombe. Derudover havde hun svært ved at finde ro og overskud, hun var konstant træt og havde en ultra kort lunte i stort set alle situationer.

”Jeg havde ondt i maven døgnet rundt! Og det tog til så snart jeg blev bare en smule emotionelt ustabil… Første gang jeg konsulterede min læge nævnte han da også, at det kunne være mavesårssymptomer og jeg måtte slappe af i min sommerferie. Jeg havde bare så meget der skulle nås, så det kunne jeg ikke. Og siden er det blot eskaleret. Jeg overfusede mine venner, begyndte at græde over den mindste modstand, og mit hoved kørte på fuld knald døgnet rundt. Jeg ønskede bare sådan en standby knap til min hjerne. Jeg drømte om studiet, om mennesker derfra, om hvordan alting ville gå galt for mig. Det var så udmattende.”

Da Sarah nærmer sig studiestart går det helt galt for hende. Hun græder hele tiden, har voldsomme mavesmerter, og kan egentlig slet ikke overskue, at skulle få en hverdag til at fungere med alt det, der sker i og omkring hende.

Det er gået hårdt ud over Sarahs studieliv, at hun ikke har taget kroppens faresignalet alvorligt. Hun er nu på sygeorlov, så hun kan få tid og lov til at slappe af. Men det er stadig svært for hende.

”Jeg kontaktede endnu engang min læge, denne gang en akut tid på ordre fra min familie. Før jeg ved af det var jeg indlagt på sygehuset, fik taget en masse prøver, blev genindkaldt til endoskopi og så videre! Det viser sig, at jeg har et stort mavesår i toppen af mavesækken. For 3. gang gik jeg til min læge her i begyndelsen af oktober. Der forklarede jeg ham for første gang alle de symptomer jeg havde. Og så kom dommen”

”Jeg kæmper stadig med smerterne og mit hoved. Især mit hoved, og mine følelser. Bare det at skulle vaske tøj eller gå ned og handle kan være uoverskueligt. Så er der alt det med SU og indkomst osv. man skal tænke på… Men det bliver forhåbentligt bedre. Jeg får psykologhjælp til håndtering af det hele, så jeg håber på det bedste.”

Jeg har stress…. .

Skrevet af:

Isabel Michèle Svenssen

Layout af:

Ismail Vukicevic

Sarah kæmpede med sine symptomer i 4 måneder, før hun endelig tog sig sammen og fik svar på, hvad der var galt. Det behøver ikke tage så lang tid for alle. Stress bliver ofte forbundet med noget, der er tabu, og som man ikke taler om. Men stress er et alvorligt emne og bør tages seriøst – både af folk omkring en men først og fremmest af en selv. Der blev i 2011 åbnet en stressklinik på Aalborg Universitet. Her kan man få hjælp til at tackle sin stress gennem samtaler, og desuden få udarbejdet en handlingsplan således, at man har et værktøj til at håndtere og bearbejde sin stress. Man kan dog ikke selv henvende sig til klinikken, men skal igennem Arbejdsmedicinsk Klinik på Aalborg Sygehus få en henvisning. Der er dog bestemte kriterier til, hvorvidt man kan modtage behandling. Disse ændrer sig dog fra tid til anden, afhængigt af Stressklinikkens fokuspunkt. Kontakt endelig din læge hvis du har mistanke om noget. Derigennem kan du få henvisning til Arbejdsmedicinsk Klinik og videre til Stressklinikken. Man vil i sidste ende skulle indgå i en behandlingskontrakt, hvor man bl.a. går med til udførelse af diverse tests samt opfølgningsundersøgelse et halvt år efter endt behandling. Derudover kan man søge hjælp hos Studenterrådgivningen på Vesterbro i Aalborg. De hjælper studerende i Aalborg med problemer indenfor mange kategorier, og så er det

til og med gratis at søge hjælp der. Eksempelvis hjælper de indenfor kategorier som: Kaos og forvirring, koncentrationsproblemer, nedtrykthed og depression, støtte under sygdom, gruppekonflikter etc.! Listen er lang, men læs selv endnu mere på www.srg.dk Husk at tage jer af jer selv og hinanden. Hold øje med jeres gruppemedlemmer, særligt i den mest pressede tid af projektperioden. Lyt til kroppen og dens signaler. Det er for jeres eget bedste i sidste ende.

?


Voxpop- Deadlines - en Flygtig Følgesvend Der er pres på i gruppen. I nærmer Jer deadline, og I er hverken helt eller halvt færdige. I kan godt se, at det bliver umuligt for Jer at overholde denne deadline, men hvad skal I gøre?

Den gode intention - at skabe deadlines Der er mange årsager til at en deadline skrider; eksempelvis kan stress og gruppekonflikter være nogle af de mest dominerende årsager til, at deadlines i gruppen ikke kan overholdes. Der kan både være tale om mindre milepæle, men også større og vigtige deadlines. Måske har du engang været i den situation, eller måske befinder du dig i den nu? I så fald er du ikke alene. Mange af de studerende her på Humanistisk Informatik kan nemlig nikke genkendende til sådanne situationer, men hvordan håndterer man dem, og vigtigst af alt; hvordan kommer man på rette spor igen? Spørger man de studerende på Humanistisk Informatik om deres individuelle oplevelser i forhold til deadlines i gruppearbejdet, har alle oplevet at overskride flere deadlines. Men årsagerne til forsinkelserne er meget forskellige. Nikolaj, 7. semester fortæller: ”Vi lavede ti små deadlines, og de var simpelthen ikke realistiske. Disse deadlines var sat til en præcis dato, hvilket gjorde det nærmest umuligt at overholde.” Selvom gruppen opstiller en række deadlines for projektets forløb, betyder det ikke, at man har styr på det hele med tid og planlægning. Marianne fra 3. semester siger, at i starten af projektet har man ikke overblik over stoffets omfang, hvilket gør at de deadlines, der opstilles, ikke er realistiske, og af den grund vil blive skubbet. Samtidig kan gruppedynamikken influere på hvorvidt deadlines kan overholdes: Kasper, 7. semester forklarer: ”Vi mødtes ikke så meget i gruppen, og det gik også ud

Skribenter:

Lenea Lind & Lykke Lindberg

Layout:

Jan Søholm Knudsen

over de deadlines, vi havde sat i forbindelse med projektet. Det var især svært, fordi der var nogle perioder, hvor vi ikke mødtes for at arbejde, og så var det svært at vide, hvad der skulle laves til næste gang vi sås.” For de studerendes vedkommende betød disse overskridelser af deadlines, at der opstod et presset og stressende arbejdsmiljø hen i mod den endelige og vigtigste deadline af dem alle. Deadlinen skred, hvad nu? Ingen af de adspurgte studerende har overholdt alle planlagte deadlines. Alle oplevede, at arbejdet skulle omstruktureres i forhold til deres oprindelige planer, og at denne omstrukturering primært bestod i at opgaverne skulle uddelegeres, hvilket medførte mere individuelt arbejde i højere tempo. Charlotte 3. semester: ”Opgaverne bliver delt ud, og man laver en helt anden struktur, når der er brug for det. Man får en helt anden tilgang og indstilling, når man ikke er der, hvor man gerne vil være i forhold til projektet.” Marianne 3. semester, supplerer: ”Pludselig når enderne bare sammen, og der kommer en løsning på det hele. Jeg er lidt ældre, og har en realistisk

forventning om, at jeg når de deadlines jeg skal på et eller andet tidspunkt indenfor tidsrammen”. Med andre ord handler det om at tage en række vigtige beslutninger for gruppen, så man kan nå alt det, man skal. Alle lærer af denne arbejdsproces, og der er en bred enighed om, at der fremover nok burde laves løsere deadlines, hvis de overhovedet findes relevante for gruppen. Marianne, 3. semester: ”For mig er deadlines ikke så vigtige. Det er vigtigere for mig, at kvaliteten af arbejdet vægtes højst. Lige nu er jeg kommet i en gruppe, hvor der er mere fokus på deadlines, end hvad jeg tidligere har oplevet.” Samarbejd med din deadline - Råd fra de studerende Alt i alt må vi næsten konkludere, at man stort set ikke kan komme igennem et helt studieliv uden, at en deadline overskrides på et eller andet tidspunkt. Dét at overholde deadlines, er en del af den læringsproces, man kommer igennem som studerende, og en situation, hvor man ikke lige når det planlagte, skal derfor ikke komme som et chok for nogen. Men hvis denne situation er så almen, hvordan kan man så komme op på hesten igen,

og nå tingene til tiden? Både Kasper og Nikolaj er enige om at løse deadlines er vejen frem. De har begge kæmpet med datoprægede deadlines, og der kan opstå mange ting i projektforløbet, der udskyder disse deadlines, og så ryger hele planen. De mener derfor, det er en god ide at lave løse deadlines, der ikke sættes til en bestemt dato, men har et spænd over et par dage. Et lignende synspunkt viser sig hos Marianne og Charlotte. Charlotte: “Det kan ikke undgås at deadlines skrider, det kommer med erfaringen hvordan man skal arbejde. Pas på med at lave systemer, man ikke kan afvige fra” Marianne: “Milepæle skal man lægge med bedste evne, men man må også erkende, at de kommer til at skride.” Erkendelsen af at uforudsete ting kan influere arbejdet i gruppen og skubbe planerne, er en nødvendighed for at holde hovedet koldt, når disse deadlines skrider. Kasper fra 7. semester udtrykker, at det er vigtigt med selvdisciplin for at overholde deadlines generelt, men det er vigtigt ikke at glemme at have det sjovt samtidigt. Alt i alt er deadlines et fint redskab til at holde styr på projektets fremgang, men de behøver ikke at være så faste, at de ikke kan overholdes. Overskrides en deadline, er det ikke projektets undergang. Det er til at klare. Et par pressede dage op til den endelige aflevering kan være en nødvendighed, men så længe projektet er klar på afleveringsdagen, så skal det hele nok gå.


”Hej Brevkassen. Mit gruppemedlem er forelsket i mig. Vedkommende er ret nærgående, og jeg er på ingen måde interesseret. Hvordan kan jeg sige fra på en god måde, så det ikke påvirker samarbejdet i gruppen fremover? Hilsen den forvirrede”

”Hej forvirrede, Du bliver simpelthen nødt til at tage en snak med vedkommende. Naturligvis under fire øjne, så I kan forblive private i forhold til Jeres problem. Du må gøre det klart, at du har dit fokus på projektet, og at indlede følelsesmæssige alliancer med gruppemedlemmer ikke er passende for et godt samarbejde, da det kan skabe konflikter. Måske skulle du gøre det klart, at der ALDRIG ville kunne blive noget imellem Jer. Sig det - for alles skyld - på en pæn måde. Mvh. Lenea og Lykke.”

“Hej tøser, Min forelæser er simpelthen så hot, så jeg får boner på hver gang vi sidder inde i forelæsningslokalet. Det er ret nedern. Specielt fordi jeg plejer at sidde foran i sportsbukser. Hvad skal jeg gøre? Bukserne strammer. Hilsen kæphesten”

“Hej kæphest, Det er i sandhed et problem. På med et par cowboy-bukser, sæt dig nede bagved, og fokuser på dét forelæsningen drejer sig om. Måske skulle du få lettet trykket inden du tager hjemmefra fremover. Hilsen Lykke og Lenea”

”Hej Brevkassen. Der er nogle af mine veninder, der har kommenteret min vægt. De synes, jeg er lidt stor, og mener ikke, at vi skal have kage eller andet junk, når vi er sammen – i hvert fald ikke når jeg er der. Mit problem er bare, at jeg er tilfreds med min vægt, og har egentlig ikke et ønske om at tabe mig. For mig er vægten underordnet. Hvad skal jeg gøre? Hilsen den anonyme pige.”

“Hej med dig. Dine veninder vil dig helt sikkert det bedste, og du skal derfor ikke tage det så tungt, at de kommenterer din vægt. Det eneste du kan gøre er at fortælle dem, at du oprigtigt er glad for dig selv og dit udseende. Hvis det er dine veninder, vil de også forstå dette, og støtte op omkring din beslutning. Hvis ikke dette er tilfældet, skal du nok overveje, hvor “gode” veninder de er. Hilsen Lykke og Lenea.”

”Hej Lykke og Lenea Jeg sidder ved siden af en i forelæsningslokalet hver dag, som har sandaler på. Jeg har lagt mærke til, at hendes ene pegetå vender den forkerte vej, og jeg har overvejet at spørge, hvad der er sket med den. Er det uhøfligt? Knus den med en spoleret fodfetish”

“Hej, dig med fuldkommen ødelagt fodfetish, Hvis vedkommende skammede sig over sine tær, ville hun ikke iføre sig sandaler. Den er tydeligvis til offentlig skue, spørg løs og få en ny ven. Angående din fodfetish: Se det som et ekstra krydderi. Mvh. Lykke og Lenea”


Aalborg Studenterrevy 2013 Medvirkende i Aalborg studenterrevy 2013: Kasper Keller Petersen, Mette Lutro Christensen, Louise Tackmann, Phillip Ritzau-Kjærulff, Mathias Kjær Jensen, Mette Nørgaard, Janne Munk, Jonas Fibecker, Jorge Rico Villar, Meick Jensen, Lærke Worm Thomsen, Nadia Sørensen og Lasse Clemen Mondrup. Instruktion: Christian Eiming. Kapelmester: Kristoffer Thiel Pedersen. 22. oktober 2013. Anmeldt af Claus Østerlin.

Layout: Jan Søholm Knudsen

Salen er fuld denne tirsdag aften på Studenterhuset i Aalborg. Med publikum placeret rundt om små caféborde og forsynet med kaffe og varm kakao, er de klar til at blive underholdt fra scenen. Det begynder med et velsunget åbningsnummer. Og så er vi i gang! I revyens første fem minutter får vi både hashtags og en række referencer til samfundets udvikling. Det er hipt og smart og det skal vise sig at være den røde tråd gennem denne revy. I sketchen Kondifreak/Virkelig Hyggelig bliver der gjort tydeligt grin med Endomondo-feberen og hele det show-off, der finder sted i den

forbindelse. Selvom Kasper Keller Petersens performance som kondiløber er på grænsen til overspillet, så er budskabet klart. Og det er underholdende. En af aftenens absolutte højdepunkter er Janne Munk og Mette Nørgaard som ældre damer i Østre Anlæg i To Tykke Tanter/Temmelig Trist – det er skarpt spillet, hylende morsomt og hele salen er med. Mindst ligeså indlevende er Janne Munk i Derfor Brækkede Jeg Armen/En Lægeroman, hvor hun upassende detaljeret fortæller lægen, hvordan hun og hendes mand (spillet af Lasse Clemen Mondrup, som gør det godt uden nogen egentlige replikker i denne scene) kom galt afsted i toget mod Esbjerg. Desværre fungerer alle scener ikke ligeså godt som denne. Det er op ad bakke i Kirkelig Comedy/Gud, Hvor Er Det Sjovt, der ellers har forudsætningerne for at være morsom. Det er den bare ikke rigtigt. Ligesom sketchen På Lavt Vand/Jow Jow, hvor der køres på forskellene, især dialekten, på nordjyder og københavnere – det er som om man har set og hørt rigeligt af de jokes gennem tiden. Og bevares, revyen lover da også en form for tidsrejse via titlen, Frem Til Fortiden. Heldigvis kan man more sig over Jorge Rico Villar som salsainstruktør i stedet. Eller Jonas Fibecker, der giver den som hjemmeslagter for at skræmme sin nye svigersøn. Aalborg Studenterrevy 2013 drejer sig i høj grad om Aalborg, og det er på

mange måder sjovt at se scenerne udspille sig velkendte steder i byen. Der paroderes ingen kendte mennesker, men velkendte typer – Aalborg Studenterrevy er ikke Cikusrevyen og det prøver den heller ikke at være. Gudskelov. Selvom nogle sketches er lidt uslebne i kanterne, og nogle er rigeligt lange, så er der alligevel en åbenlys charme ved revyen. Der er masser af referencer til nutidens trends, og samfundskritikken sniger sig også ind. Særligt åbenlyst er det i De Evige Tre/Undskyld Tove D., hvor velfærdssystemet og samfundsnasserne får en opsang - man kan slippe afsted med mange kontroversielle udtalelser, når det leveres så tilpas sing-along venligt som her. Så kan man være politisk enig eller ej, men det underholder denne anmelder. Generelt veksler dette års studenterrevy fint mellem sketches og sange, som bakkes op af et velspillende band. Der er plads til detaljer, og en ting at lægge mærke til er, hvordan den ene scene glider over i den næste, så der styres udenom for grove sceneskift og scenen virker aldrig tom. Showet rundes af i stil som det begyndte, med en stor fællessang på scenen, som den slags hører sig til i revyer. Og alt i alt må Aalborg Studenterrevy 2013 siges at have været en underholdende fornøjelse at overvære med højdepunkter i overtal.


Movember

- Klar, parat, moustache-start November betyder, at juleaften er rundt om hjørnet. For et stigende miliontal mænd og kvinder betyder det også Movember og dermed velgørenhed med

fokus på prostata- og testikelkræft. Man kan enten tilmelde sig på dk.movember.com, og oprette sin egen indsamling, eller man kan, som mange også vælger, bare

lade skægget stå, og dermed skabe fokus. Jo vildere du gror dit skæg, jo mere fokus skaber du. Har du styr på dit ”mo”? Hvis ikke er her lidt inspiration.

The Wisp

The After Eight The Trucker

The Rockstarvttt

The Abracadabra

The Connoisseur

The Box Car

Klik ind på dk.movember.com for at læse mere.

The Undercover Brother

The Regent

Infomaniac - November 2013  

Dette er novemberudgaven af Infomaniac 2013.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you