Page 1


Indhold Leder..............................................................................1 Hvad kan du blive?.......................................................2 Reportage: Aalborg By Night........................................3 Tussernes fremmarch på hum. inf..............................4

Kolofon Infomaniac 9. udgivelse Facebook.com/infomaniac.huminf Infomaniac@hum-inf.dk

Redaktør Nikita Janting Christensen (B)

Layout Ismail Vukicevic (B) Janni Schou Thomsen Jan Søholm Knudsen

Marketing

Voxpop...........................................................................6

infomaniac@hum-inf.dk

10 sorte citater..............................................................7

Pernille Jordansen (B) Birk Hintze Thisted Karina Them

Kulturkalenderen..........................................................8 Madkassen....................................................................9 Klummen.....................................................................10

Skribenter Isabel Michéle Svenssen (B) Dannie Anderson Jørgensen Louise Thisgaard Andersen Nikita Janting Christensen Frederik Kastrup Nissen Karina Them Jensen Philip Kroer Færch Pernille Jordansen Nikolaj Leegard Hisar Sindi

Korrektur Julie Aaen Kjelgaard Gitte Rahmberg Karina Them

Foto Lisa Vinther (B) Nikita Janting B = Bestyrelse


LeDeR Hej kære Infomaniac læser! Nu siger vi velkommen til en ny udgave med temaet SORT! Kender I det, når man enten tænker at forelæseren snakker sort? Når man går i sort til eksamen? - eller når man er sammen med ens bedste ven og vedkommendes humor er så sort, at man kan blive helt flov over ikke at fatte brik? Så er du kommet til det rigtige sted, for i denne udgave snakker vi sort. Her snakker vi sort på alle måder – at gå i sort, sort humor, sort som farven sort og sort som i når vi skal ud på arbejdsmarkedet med en fancy kandidatgrad - eller bachelor, dog her vil vi prøve at være lidt mere optimistiske! Der vil endvidere være en extended udgave af vores kulturkalender, så du kan se hvad sommeren byder på. God læsning og projektskrivning - Og GOD SOMMERFERIE! Auf Wiedersehn Nikita Janting Christensen


Hvad kan du blive? Har du tit tænkt over hvad Humanistisk Informatik kan medføre af suveræne jobmuligheder? Har du været i tvivl om, hvad du egentlig vil med uddannelsen? Så står du ikke alene. Flere studerende har svært ved at sætte ord på deres drømmejob og er usikre på, om det nu også er den rigtige uddannelse de har valgt, i forhold til de jobmuligheder fremtiden vil bringe. Humanistisk Informatik er en bred uddannelse, der kan være svært at skabe overblik. Derfor har Infomaniac forsøgt at finde frem til diverse jobtitler, der måske kan inspirere netop dig. Infomaniac har snakket med Mia Jørgensen, der også har læst Humanistisk Informatik og dermed formået at stable sit eget reklamebureau op under sin studiegang.

Skrevet af: Layout af: Kan du kort fortælle om Purple Peanut, og hvad I laver?

Foto:

Hisar Sindi Jan Søholm Knudsen Google

Purple Peanut er et lille reklamebureau, som jeg opstartede på mit 8. semester. Det skete i forbindelse med min praktik, hvor jeg fik lov til at gå i praktik i egen virksomhed. Purple Peanuts mission er hovedsageligt at hjælpe virksomheder med at interagere og kommunikere på Facebook. Her tilbyder jeg at styre samt udarbejde strategi for en virksomheds optræden på Facebook. Jeg har også undervist virksomheder i, hvordan de benytter Facebook mest optimalt.

Hvordan fik du stablet Purple Peanut på benene? På hvilken måde har din uddannelse inspireret dig til dit arbejde?

Jeg har altid haft en iværksætter i maven og oprettede et CVR-nummer for flere år siden, fordi jeg importerede og videresolgte modetøj til kvinder. Da jeg startede Purple Peanut, valgte jeg at lade det gå ind under samme CVR-nummer, og da min kæreste er uddannet grafiker hjalp han mig med at lave et logo til reklamebureauet. Herfra skulle jeg markedsføre firmaet, som skete efter mund-til-mund-metoden, hjemmeside og facebookside.

Min uddannelse har været altafgørende for, at jeg overhovedet kan tilbyde viden inden for ekstern kommunikation og herunder markedsføring. Jeg har via eksterne samarbejdspartnere i projekter blevet inspireret til at videreføre teori samt idéer til andre virksomheder i det ”virkelige erhvervsliv.”

Kan du beskrive, hvordan du har omsat det teoretiske fra din uddannelse i praksis? Hvad motiverede dig til at starte din egen virksomhed?

Jeg har især omsat viden fra de fag, der har direkte tilknytning til det, jeg laver i reklamebureauet; teori om sociale medier og markedsføring. Jeg har som sådan ikke arbejdet ud fra den teoretiske viden, jeg har opnået i min uddannelse. I stedet har jeg løst arbejdsopgaver og undervejs trukket på viden fra min uddannelse. Min uddannelse har skabt og givet mig et solidt grundlag inden for ekstern kommunikation, som gør mig tryg i mine arbejdsopgaver. Det teoretiske fra min uddannelse har skabt min grundviden, og semesteropgaverne har specialiseret mig inden for mine interesseområder.

Både min storebror og oldefar er/var iværksættere, så iværksætteri ligger til familien. Selve motivationen kom, da jeg fandt ud af, at jeg var i stand til at sælge en vare på professionelt og egen vis. Jeg vidste, at jeg via min uddannelse havde potentiale til at råde andre virksomheder i deres interaktion på sociale medier, og i mit bachelorprojekt arbejdede min gruppe og jeg sammen med Danmarks største frisørkæde, Poul M. Her udarbejdede vi et nyt reklamekoncept, og frisørkæden tilbød mig et job som kommunikationsmedarbejder efter endt eksamen, som jeg takkede ja til.

Har du nogle andre planer i sigte, hvad angår din karriere? Jeg er på nuværende tidspunkt ved at skrive speciale om politikeres kommunikation og interaktion på Facebook, som skal afleveres i maj 2013. Et sådan speciale kan åbne nogle døre for at arbejde med politikere, enten via Purple Peanut eller i et fremtidigt job. For at sikre en økonomisk tryghed vil jeg sandsynligvis søge et deltids- eller fuldtidsjob efter endt speciale, såfremt ”drømmejobbet” er der. Ellers vil jeg forsøge at bygge Purple Peanut endnu større og leve af det. Intet er endnu fastlagt med hensyn til min karriere, og det er ret spændende, synes jeg.

Det er muligt at realisere sine drømme, så længe man har viljen til at kæmpe for det. Så hvis du sidder med en iværksætter i maven som Mia Jørgensen eller har andre høje ambitioner for din fremtid, så hold fast i dem. Måske er du den næste vi griber fat i?


Tussernes fremmarch på Humanistisk Informatik Philip Kroer Færch 4. semester Humanistisk Informatik

Layout: Janni Schou Thomsen

Så er det endelig blevet forår i Nordjylland! Regn, blæst og fuldstændig sindssyge mængder sne har veget pladsen for blå himmel og T-shirt-vejr. I hvert fald for øjeblikket. Det er blevet tid til at smide dynejakken, tage studiekammeraterne under armen og nyde en kølig, velfortjent pils i Østre Anlæg eller ved Havnen, inden der skal trækkes igennem de sidste hårde ugers projektskrivning. I den forbindelse er det også blevet tid til at få flashet sine tattoos, som lige siden efteråret har været gemt væk under diverse uldsweatere og striktrøjer. Netop tatoveringer lader der til at være kommet en hel del af oppe på Friis indenfor det sidste halvandet års tid, i takt med at fænomenet i stadig stigende grad er blevet allemandseje. Det synes vi, på Infomaniac, er ret interessant. Derfor har vi været en tur i lokalerne på Friis for at høre et par af de studerende om deres holdninger til tatoveringer generelt, og hvorfor de selv har valgt at få dem lavet på deres egen krop. ”14. januar 2010. Der fik jeg lavet den første,” siger Steffan fra 4. semester, da vi fanger ham en torsdag eftermiddag. ”I dag ved jeg ikke hvor mange jeg har… Jeg er holdt op med at tælle. Du ved, man får én og så går det bare amok derfra”,

fortæller han med et smil på læben. Steffan har da også en del tatoveringer efterhånden, og da vi spørger ham hvorfor netop dén udtryksform er noget specielt for ham, tænker han sig om et øjeblik inden han svarer: ”Altså hvis du havde spurgt mig for fem år siden, om jeg ville have en tatovering, så tror jeg ikke at jeg havde haft noget svar. En ting er at jeg synes det ser flot ud, hvis det er lavet korrekt og med de rette motiver og intentioner. Men jeg har det også sådan at vi lever i en verden i dag, hvor der indtil nu altid har været nogen der har fortalt folk rundt omkring på kloden hvad de måtte og ikke måtte. I dag er vi så ved at omstille os til at der ikke er nogen, der kan fortælle os hvordan vi skal se ud, hverken når det gælder tøj, hår eller tatoveringer. Så på det punkt er det for mig egentlig tegn på en form for befrielse, at jeg kan gøre hvad jeg har lyst til, om min far så accepterer det eller ej – så er det mit valg”. Steffan lader ikke til at foretrække nogen speciel stilart, og han kan ikke just anklages for at have valgt de mest konventionelle motiver til sin kropskunst. På hans arm alene kan man finde alt lige fra den samme texansgule rose, som hans morfar havde, til den lille røde skraldespand på hans håndled, som stammer fra Roskilde Festival. Med så meget


at vælge imellem, virker det svært kun at have én favorit. Det bekræfter han også selv, da vi spørger ham: ”Jeg ved sgu ikke… Altså den jeg har på overarmen, Baronen. Det er en af dem. Det er også den første rigtig store, jeg har fået lavet. Og så den jeg har på ribbenene. Det er en håndskreven udgave af Che Guevaras slogan, ‘Hasta la victoria siempre’, og som betyder ’Altid mod sejren’. Det har min far nemlig altid lært mig.”. Adam, også 4. semester, som selv er forælder, har også et positivt forhold til tatoveringer generelt. Han har også selv et par stykker, som dog først er Baronen - en af Steffans favoritter kommet til indenfor de seneste par år. ”Hvorfor det begyndte så sent? Det ved jeg faktisk ikke. Jeg har altid gerne villet have tatoveringer. Så på et tidspunkt overvejede jeg det et stykke tid, men så gik jeg fra idéen igen, da jeg blev far. Jeg kunne ikke rigtig finde ud af hvilke signaler det ville sende, at se en to-årig gå ned af gaden hånd i hånd med en far, der var tusset. Men der var faktisk ikke rigtig nogen grund til at det blev lige præcis nu,” fortæller han, inden han viser motiverne på sine underarme frem. ”Hvis vi tager dem i kronologisk rækkefølge, så har jeg først og fremmest min Jomfru Maria. Den blev lavet fordi jeg havde en veninde, som skulle skrive en artikelserie om forskellige former for smerte i Nordjyske, og så foreslog jeg hende at lave en artikel om smerten ved at få en tatovering. Det synes hun lød rigtig, rigtig godt, og hvis jeg bare lavede en aftale med en tattoo shop, så skulle hun nok komme med fotograf og lave historien. Så fangede bordet ligesom lidt. Så har jeg min cykel, som er lavet i Amsterdam. Det er også derfor at det er blevet en cykel. Det skulle egentlig have været noget helt andet, men det originale motiv viste sig ikke at egne sig til en tatovering. Så sad jeg og snakkede lidt med tatovøren, og kom til at tænke på, at jeg egentlig over længere tid havde overvejet at få en cykel. Jeg har både rejst og boet meget i Amsterdam, så jeg ville gerne have noget, der indikerede det. Sidst men ikke mindst har jeg også ”It’s so easy”, en Guns’N’Roses-sangtitel, som jeg fik lavet, da jeg boede i Barcelona. Jeg har altid været stor fan af det band, og desuden så tillægger jeg selv personligt netop det citat en helt særlig Et lille udsnit af de mange tatoveringer, betydning. Men hvad den betydning er, der pryder Steffans krop.

vil jeg ikke fortælle her”. Adam er sikker på, at det ikke er hans sidste tatovering, og da vi spørger ham hvorfor han synes netop den her form for kunst er så fed i forhold til at have et motiv hængende på et lærred hjemme i stuen, overvejer han et øjeblik spørgsmålet inden han svarer. ”Jeg tror egentlig at det er fuldstændig det samme. For mig er det ikke så meget anderledes end folk der får en piercing, eller folk der køber et fedt maleri, eller går med Adams første tatovering af Jomfru Maria. smykker for den sags skyld. For mig er det lidt det samme. Det er en udsmykning. Det er ikke sådan noget med, at ’min krop er et tempel’… Det er den sgu ikke”, griner han, ”men det er lidt som at hænge et maleri op derhjemme, som betyder noget for en, og som man synes er lækkert eller flot.”. Netop den holdning er Philip fra 2. semester enig i: ”Det er kunst, og det er noget der er for evigt. For mig er det sådan noget, der repræsenterer et sted

man er i livet. Man kan kigge tilbage på sin krop og og sige ’Der var jeg der og der, og det var pissefedt, jeg lavede det og det, og var sammen med de mennesker’”. Philip er dog ikke nødvendigvis enig i, at en tatovering behøver være æstetisk behagelig for at være fed. ”Jeg har to tatoveringer indtil videre. Én på brystet og én på knæet. Den på knæet var min første. Min kammerat og jeg havde gået og snakket om, at vi skulle over og se Slash fra Guns’N’Roses i København. Han skulle spille om søndagen, så vi tænkte at tage af sted om fredagen, og så tage i byen. De har så et sted, som hedder Sin City derover, som også har en tatovør, og så tænkte vi at det kunne Adams cykel som blevet lavet i Amsterdam.

være fedt at få lavet en eller anden lille dum ting på knæet. De valgte så at lukke. Det var vi lidt ærgerlige over. Da vi så kom hjem, viste det sig at min kammerat kendte en som han kunne låne en tatoveringsmaskine af… Så vi fik den her maskine og blæk hjem til mig, og brugte en times tid på at samle den, og hele vejen igennem tænkte vi ’Det her, det går så galt, men hold kæft hvor er det sjovt’. Og det endte så med, at jeg lavede et dødningehoved på hans knæ, og han lavede en smiley på mit. De er så grimme og så deforme, men jeg bliver bare så glad hver morgen, når jeg vågner og kigger på den.”, smiler han og sætter sig til bedre til rette i stolen. ”Den på brystet er min anden, og den fik jeg lavet for en måneds tid siden. Der står ”Let’s go chase the sunset”, og grunden til jeg fik den er sådan lidt en blanding af en hel masse ting. Jeg ved ikke om du kan huske den allerførste Pirates of The Caribbean-film? Den hvor Johnny Depp’s allersidste replik er ’Now bring me that horizon’. Det er sådan lidt et udtryk for at gå ud og jagte sine drømme, og gøre hvad man har lyst til. Det er lidt det samme budskab, jeg føler jeg har fået tatoveret, jeg har bare gjort det til mit eget.”. Philip har helt klart et tæt forhold til sine tatoveringer. Han vil heller ikke afvise, at han skal have flere, på trods af at han forældre ikke ligefrem deler hans entusiasme. ”Mine forældre, de er ikke meget for tatoveringer. Og jeg fik at vide, at hvis jeg fik en imens jeg boede hjemme, så ville de smide mig ud. Piercinger og tatoveringer, det var de ikke for. Så flyttede jeg hjemmefra, og så tænkte jeg ’Så kan jeg ligeså godt…’”. De studerende på Humanistisk Informatik ser altså ud til at følge med i forhold til hvad i øjeblikket hyppigt diskuteres som værende enten tidens største trend eller en mærkbar ændring i samfundets syn på kropsudsmykning, som er kommet for at blive. Det gælder både for de yngre og de ældre studerende. Og entusiasmen omkring tatoveringer må siges at afspejles i de unges kreativitet, hvad enten slutmålet er at tillægge sig et smukt stykke kunstværk på kroppen, skabe en påmindelse til sig selv, eller have en god historie klar i fremtiden. Lige meget hvad, så er vi på Infomaniac glade for at have fået et indblik i de unges tankegang, og vi glæder os til at se hvilke motiver der dukker op på Friis i fremtiden.

Philip fra 2. semester


VO XP O P GÅ I SORT TIL EKSAMEN!

Du kender det. Alle kender det! Du har styr på det hele – lige indtil du skal ind til selve eksamen. Alle lemmer skælver, tankerne flyver rundt og BAM! Klappen går ned. Du er gået i sort. Men frygt ej! Infomaniac har været en tur i Kablah og spurgt dine medstuderende – og et par stykker fra nogle helt andre studier – om deres gode råd - så du undgår at gå i sort til eksamen.

Isabel Michèle Svenssen 4. semester Humanistisk Informatik

“ “ “

Louise Thisgaard Andersen 4. semester Humanistisk Informatik

Layout: Janni Schou Thomsen

Tanja, 2. semester. Humanistisk Informatik: Har du selv oplevet, at gå i sort til en eksamen? Ja – jeg snublede over ordene og klappen gik ned! Dit bedste råd? Tænk på at det bare er en samtale – ikke en eksamen. Og så bare sørg for at være dig selv.

Patrick, 4. semester, Humanistisk Informatik: Har du selv oplevet at gå i sort til eksamen? Ikke sådan rigtigt sort. Jeg er meget nervøs, men går ikke i sort. Har du nogle ritualer i forhold til eksamen? Jeg ska’ ha’ nog’t kaffe!

Charlotte, 4. semester Sociologi: Har du selv oplevet at gå i sort til eksamen? Ja! Sidste eksamen var jeg faktisk så nervøs, at jeg tissede lidt i bukserne – haha! Men jeg måtte jo bare holde masken.

Har du nogle ritualer i forhold til eksamen? Jeg har altid det antal laurbærblade i lommen, som jeg mener, jeg kan opnå i karakter. Sidste gang havde jeg ikke laurbærblade i lommen, så går det altså galt!

Danni 4. semester Informationsteknologi: Egne erfaringer: Jeg er blevet bedre til at klare presset. Jeg siger til mig selv ”jeg har styr på det” – for det har jeg! Har du nogle ritualer i forhold til eksamen? En halv time før jeg skal op, sætter jeg mig og lytter til Michael Simpsons album – det beroliger mig. Det skal gerne være slut lige inden, jeg skal op.

Peter, 4. semester Humanistisk Informatik: Egne erfaringer: Jeg tænker bare ”Det handler bare om at snakke, og så skal jeg nok klare den”. Man skal acceptere, at man er nervøs, men ikke lade det blive vigtigt.

Har du nogle ritualer i forhold til eksamen? Nej. Eller… Jeg mener, det er en god ide at komme god tid inden eksamen. Det ville hjælpe en masse mennesker – man bliver afspændt! Og så drikker jeg selvfølgelig kaffe.


Det er luksus, ikke ferie!

WINNER!

Christian, Camilla Framnes kærestes, svar da Camilla sagde hun bare gerne ville tjekke ind på et hotel…

Af: Pernille Jordansen Layout: Ismail Vukicevic

I denne måned vil vi give jer 10 sorte citater fra den danske realityscene! - Og ja, vi må indrømme, at Amalie vil nok dukke op et par gange eller to!

Nu skriver vi 2012, før skrev vi 2002 årstiderne skifter bare hele tiden Amalie

Hende der, hun skal ud - og det kan kun gå for hurtigt! According to Jay I have nothing there inspire me. I have lotsof things there inspire me like…. Amerikas næste topmodel Sæson 16 Dominique

Bente: Det næste bliver bryllup David: Ja, vi skal lige have en uddannelse først, men det sagde vi jo også med barn! Bente og David De unge mødre

Nummer 1 kommer naturligvis fra den pige, der taler rigtig meget sort!

Susan K, Paradise hotel

Natasja: Vil det være bedre for mit barn, hvis jeg går ud og ryger? Sundhedsplejsker: Ja, altså for din søn vil det kun være bedre. Natasja: Nåh men hvad med mit ufødte barn, vil den ikke også få det bedre af jeg går uden- Hvad skete der i 80'erne? for? Hmm... Der faldt muren Natasja Holm, De unge mødre omkring Tyskland, som gjorde at de jo tabte, da de ikke havde deres mur ALT hvad der kommer ud af mere. Frederik Fetterliens mund! (Til jer helt unge, han er faktisk oprindelig tennisspiller…. Foruroligende)

Jeanette, Paradise Hotel

Amalie: Jeg vil gerne giftes på den der ø, hvor alle de der mennesker sprang i luften Kameramand og Peter: (Stilhed) Amalie: Ja, I ved godt det der Thatitit? Peter: Øhm ja ja skat… Amalie: Nåh men der vil jeg hvertfald gerne giftes.. Kameramand: Mener du HAITI? Amalie: JA! Sagt af Amalie, kort efter jordskælvet i Haiti….

Jeg er bare bange for at jeg skal dø af sukkerchok. Eller kræft. Eller et kæmpe myggestik med gift i. Pernille, Paradise Hotel


Kulturkalenderen Af: Dannie Anderson Jørgensen

ion t i d e D E D N E T X E

Nu hvor sommeren står og banker på døren, og de kolde øl med længsel venter på at blive drukket, vil vi i denne måneds kulturkalender tage et kig på, hvad der kommer til at ske i løbet af sommeren. Der vil være fokus på de største koncerter, vildeste festivaler og de mest interessante kulturelle begivenheder. For at citere en gammel, kendt journalist – Let the good times roll.

Maj Mejlgade for Mangfoldighed Vær med til et af Danmarks største kulturarrangementer i Aarhus den 11. maj. Mejlgade for Mangfoldighed er en kulturfestival, der siden dens begyndelse i 2005 har sat fokus på mangfoldighed og kultur i Aarhus, ved at bringe kulturelle institutioner, foreninger og enkeltpersoner sammen på tværs af genre, alder og kultur. Der kommer hvert år 30.000 besøgende gæster, og der vil i løbet af dagen være 100 forskelligartede kulturelle indslag og kreative omgivelser. Hele arrangementet er non-profit, så selvfølgelig er det gratis at deltage. Pris: Gratis!

Eros Ramazzotti koncert Den gamle italienske popmusiker er igen på verdenstourné, og kommer i denne anledning til Aalborg. Datoen er den 19. maj og lokationen er Gigantium. Turen er blevet arrangeret på grund af Ramazzottis nyeste udgivelse, nemlig cd’en ”NOI”, der udkom november 2012.

Koncert med Depeche Mode Den 13. juli kommer den engelske musikgruppe Depeche Mode til København, og afholder koncert i Parken. Gruppen, der igennem 3 årtier har været kendt for især deres elektroniske musik, har ikke været på koncert siden deres store succes i 2009/2010, hvor de brød alle rekorder, med mere end 2,5 millioner solgte billetter. Gruppens nyeste album ”Delta Machine” er på vej til at udkomme senere i år, som er en opfølger på deres store succes ”Sounds of the Universe”.

Juni Aalborg Karneval Så er det den tid på året igen, hvor de unge studerende kan slippe tøjlerne efter projektperioden og fejre det i fuld udklædning. Karneval går løs lørdag den 25. maj, foregår som bekendt i vores egen by, Aalborg. Dette års tema er Engle og Dæmoner, så på med et kostume, og deltag i paraden. Paradens starttider- og sted kan ses på Aalborgkarnevals hjemmeside. Som altid slutter festen i Kildeparken, hvor der vil være musikalske indslag. Optoget er gratis, dog skal du have et loyalitetsarmbånd for at komme med i Kildeparken. Pris: Loyalitetsarmbånd – 125 kr. Pris ved indgang – 200 kr.

Koncert med Bad Religion Det amerikanske band Bad Religion har i mere end tre årtier præget punkrock scenen. Bandet har for nyligt udgivet deres seneste album ”True North”, som i ægte Bad Religion stil, er meget samfundskritisk præget. Berlingske skriver blandt andet: ”Bad Religion lyder på True North som alt det Green Day, The Offspring og Blink-182 gerne ville have været, hvis de havde haft nerven”. Koncerten bliver afholdt på Train i Aarhus, og løber af stablen den 1. juni.

Pris: 445-715 kr.

Pris: 250 kr. + evt. gebyr.

Koncert med Megadeath Oplev det gamle amerikanske thrash-metal band den 25. maj i Store Vega, København. Bandet har i starten af året offentliggjort navnet på deres kommende album, Super Collider, som bandet selv mener, kommer til at minde om deres gamle debutalbum Killing Is My Business.. and Business Is Good. Megadeath har været blandt pionererne indenfor thrash-metal, og bliver sammenlignet med blandt andet Anthrax, Metallica og Slayer, og går sammen med disse under betegnelsen ”Big Four of Thrash”. Er du til godt, gammeldags skrald, er dette et mustsee for alle metal-elskere. Pris: 350 kr. + evt. gebyr.

Pris: Mellem 420-670 kr. + evt. gebyr.

Distortion Den årlige party-tsunami rammer igen København. Festen løber af stablen fra den 29. maj til og med den 2. juni. Der vil i løbet af disse fem dage være 111+ dansegulve opstillet rundt omkring i byen. Der vil være fest døgnet rundt samt live-musik rundt omkring i byen – alt lige fra dubstep til electro og rock! Festlighederne er gratis, men der kan købes et Gadearmbånd, for at vise, at man støtter begivenheden. Dette koster kun en flad 100-krone seddel. Pris: Gratis!

Juli

Runrigs 40-års jubilæums tour Det legendariske skotsk-keltiske rockband Runrig har i anledningen af deres 40-års jubilæum reserveret et helt år til en række koncerter de steder, hvor bandet har haft størst indflydelse. Danmark har altid haft en særlig betydning for Runrigs historie, hvilket har ført til at bandet, på grund af den succesfulde koncert sidste år, igen tager til Danmark. Koncerten vil blive afholdt på Skråen i Aalborg, og løber af stablen den 6. eller 7. juni.

NorthSide Festival i Aarhus Er du musikglad, er dette en festival du ikke kan gå glip af. NorthSide, som afvikles i Ådalen, der ligger få minutter fra Aarhus centrum har i år en masse spændende og store bands at byde på. Der kan blandt andet nævnes vores danske Nephew, Bikstok Røgsystem og Kashmir. Derudover spiller Arctic Monkey, Kaizer Orchestra og Gogol Bordello i de tre dage festivalen spænder over. Der vil være musik for enhver smag. Festivalen afholdes fra den 14. til den 16. juni, og billetter købes online. Pris: 1095 kr. + evt. gebyr.

Pris: 265 kr. + evt. gebyr.

Bon Jovi koncert i København Et af Amerikas største rockbands kommer igen til Danmark. Gruppen er netop i gang med at indspille et nyt album kaldt ”What About Now”, der udkommer i løbet af foråret 2013. Der vil til koncerten blive spillet både sange fra det kommende album, men samtidig også gruppens gamle klassikere som ”Livin’ on a Prayer” og ”It’s My Life”. Koncerten afholdes i Parken i København den 6. juni. Pris: Mellem 312-815 kr.

Roskilde Festival Der er ikke meget at sige om Roskilde festivalen, der ikke allerede er blevet sagt. Festivalen afholdes fra den 29. juni til den 7. juli. Der kommer som altid et hav af forskellige bands fra verden over, med særligt besøg fra blandt andet det tyske elektroniske band Kraftwerk, Rihanna, Slipknot og vores danske Volbeat.

Robbie Williams koncert For første gang i seks år tager Robbie Williams igen på tourné. Koncerten kommer til at finde sted i Parken den 22.- og 23. juli. Robbie har for nyligt toppet både single- og albumhitlisten i England med sin nye single ”Candy” og albummet ”Take the Crown”, som tilskuerne kommer til at nyde godt af til koncerten. Med Robbie på tourné, har han den engelske sanger Olly Murs. Pris: 515-1115 kr. + evt. gebyr.

August Smukfest Årets Smukfest byder på noget af en oplevelse med masser af spændende navne. Udover danske kendisser som Sort Sol, Kashmir og Dúné kommer housemusik-stjernen Avicii, et af ’90ernes største idoler MC Hammer, den amerikanske rockgruppe Kings of Leon samt funk-musikkens ukronede konge Prince. Festivalen afholdes fra den 7. til den 11. august i Skanderborg. Pris: 1995 kr. + evt. gebyr.

Koncert med Deep Purple Det ældre britiske hard rock-band vender igen næsen mod Danmark. Rettere sagt, mod Aalborg. Koncerten er den eneste på bandets tourné, som bliver holdt udendørs, lokationen værende Skovdalen. Bandet, der blev dannet tilbage i 1968 var blandt pionererne inden for heavy metal og moderne hård rock. Bandet var sågar på et tidspunkt indskrevet i Guiness Book of World Records, som klodens højest spillende band. Koncerten løber af stablen den 2. og 8. august. Pris: 295-345 kr. + evt. gebyr.

Pris: 1910 kr. + evt. gebyr. Layout: Jan Søholm Knudsen Foto: Google


REPORTAGEN: Aalborg by night Nikolaj Legaard 4. Semester Layout: Jan Søholm Knudsen

K

lokken er 23:30 og jeg venter på min kontakt, der skal ud og laver noget hun selv foretrækker foregår i mørket. Vi skal ud og rode i containere eller skralde. Det er ikke ulovligt, ikke desto mindre foretrækker hun at gøre det om natten, hvor hun ikke bliver set. Jeg når at vente cirka et kvarter før hun ruller ind på sin cykel. Hun er en af mine bekendte, medicinstuderende, pæn pige, rødt hår, altid pænt klædt og med både job og bil. Vi mødes på Vejgaard Torv og hilser vanligt på hinanden med et stort kram, inden vi bevæger os mod vores første mål, REMA1000s containere. Det viser sig at være et fedt rov for hende. Tre forskellige uddaterede ugeblade. Selvom de ikke er splinternye vil hun nu alligevel gerne læse dem, og hun tager nogle ekstra kopier med til både sin mor og bedstemor. De får dog ikke at vide at de kommer fra containere, hun vil aldrig fortælle sin familie om det. De ville ikke forstå det. Desværre byder REMA1000 ikke på noget andet end ugebladene. Intet af maden i containeren ser særlig fornuftigt ud, bløde tomater og brune druer blandt andet. Vi bevæger os dog med humøret højt videre gennem Vejgaards bymidte mod Brugsens containere. De viser sig desværre at være låste. En mærkelig gestus at låse affald inde, men det sker ofte fortæller hun. Muligvis fordi nogle skraldere ikke rydder op efter sig. En ting hun selv går meget op i at gøre, efter at have rodet i det kasserede guld. Vi lader os dog ikke kue og fortsætter over Odinsgade for at grave i Aldis containere. Aldi viser sig

at give et fantastisk jackpot! I containeren fandt vi tyve foccaciaer, tre bakker med vindruer, en pose æbler, en pose løg, og flere poser slik! Jeg hiver mit kamera frem fra mit bælte. Min skraldekammerat vil dog virkelig ikke risikere at blive genkendt, og nægter at lade sig fotografere. Vi får kastet et par blikke på afstand af folk der er på vej op i deres opgange. De ser ikke ud til at tænke videre over hvad der foregår. Hun er ikke flov over at skralde, men mener på ingen måder at hendes venner ville kunne forstå det hvis hun blev opdaget, og den diskussion vil hun undgå at have med folk. Vi har fået et fint udbytte nu, og kunne sådan set stoppe her, men nu har jeg fået blod på tanden. For kunne man finde så meget ufordærvet mad og endda blade i så få containere, hvad kunne der så ellers flyde rundt omkring i området? Jeg overtaler hende til at tage nogle flere containere, og vi begiver os videre ud i natten.

Vi går ned ad Hadsundvej - Netto bliver næste mål. Dog en kæmpe skuffelse, alle containerne er under lås og slå. Ingen grund til at give op, der ligger en Spar længere nede ad Hadsundvej. Der går vi ned. Hun fortæller at det ofte giver et fedt adrenalinkick at rode i containerne - og det går op for mig, at hun har ret. jeg ser faktisk frem til at skulle kravle ned i den næste container og lede efter noget brugbart. Her, under gadelygternes skær, på en overskyet, sort og kølig nat, tæt på klokken 1 om natten, glæder jeg mig til at rode i butikkernes affald. Så er vi fremme ved Spar. De viser sig at have en fantastisk stor og til-randen-fyldt container. Der er kun en ting for; jeg kravler ned i den! Det er lige op til et større boligområde, og folk passerer regelmæssigt forbi til fods eller i bil. Det stopper os dog ikke, og over den næste halve time hiver vi flere skatte ud af containeren. Alt lige fra ost til slik og pålæg. Og blomster. Mange blomster. Som var pæne. Jeg tager tre brød med, seks buketter blomster,

en pakke ost, flere poser slik, en gulvspand og nogle granatæbler. Herefter vender vi snuden mod Vejgaard igen. Mine tanker kredser omkring rotter og vaskebjørne, som jeg gennem hele mit liv har forbundet med at rode i skraldespande. Nu er jeg selv gået ned på deres niveau, frivilligt, og skammer mig ikke. Noget jeg for år tilbage aldrig havde troet ville ske. Desværre må jeg indrømme at jeg nok har det på samme måde som min kontakt, at den slags sort business gør sig bedst i natten og udenfor folks synsfelt. For har jeg virkelig lyst til at det er sådan folk skal se mig? Stof til eftertanke.

Foto: Google


KLUMMEn Frederik Nissen 8. semester, Informatik

Layout: Janni Schou Thomsen

Akademikerne klager stadig. Lidelsesfulde studerende, tynget af samfundet, af hverandre, af sig selv. Studiet er hårdt, samtidig rækker SU’en ikke, og måske bliver den fjernet, og er jeg uden job i fremtiden - er det hele forgæves og nyttesløst? Sådan fjerner Akademikerne sig konstant fra deres egen livssituation og påtager sig en offerrolle for derigennem at dække over egen middelmådighed. Hermed forstået, at der eksisterer en aversion mod at tage ansvar for eget liv. Den modstand, Akademikeren møder i sit liv er dog ikke hård; det hårde er Afrikas lidelser, den uskyldige dødsdømtes fortvivlelse. De egentlige lidelser findes overalt i verden; Sydamerika, Kina, Tibet, Englewood i Chicago, men de findes ikke for den danske velfærdsfede Akademiker. Sandheden synes snarere, at begrebet Akademiker er blevet udvandet gennem opførelsen af moderne Folkeuniversiteter, hvor “uddannelse” forveksles med en maskinel procedure, som sætter alle lig alle. Uddannelse er ikke længere den enkeltes mulighed for at danne sig selv som selv, men alles fordring til at danne sig som hinanden. Demokratiet har sejret ad helvedes til, også hvad angår uddannelse. I dag har alle muligheden for at blive Akademikere, men prisen for dette demokrati har været Eliten. Der er ikke længere fritænkere, mennesker som ubetinget tager ansvar for sig selv, og som lever det stræbsomme liv, uanfægtet af modgang. Akademikeren er ikke længere deltager, men kritiker: Videnssamfundet er ikke et samfund baseret på viden, men et samfund hvor det centrale er viden om samfundet. Ingen Akademikere deltager i deres egen uddannelse, men alle deltager i kritikken af alles uddannelse. Vi har hermed opgivet den individualitet der er at vinde gennem

uddannelsens udvikling, og har vundet den ensretning der er i, at stå på en fælles sidelinje og klage over det samme. Konformiteten har sejret, samfundet er ikke noget at deltage i, men at kritisere. Der eksisterer derfor ikke længere noget skel mellem almenheden og Akademikeren, hvorfor eksamensbeviset ikke længere er et bevis på dueligheden, men produktet af ensretningen af samfundet. Hvordan gik det så galt? Gennem et komplekst system, hvor en stræben efter andres velbefindende gøres til det moralsk forbilledlige. Det Kristne imperativ “gør mod din næste, som du vil, at han skal gøre mod dig” kan ses som roden til denne reduktion af mennesket. Hvor mennesker - Ayn Rand som offerdyr smides på næstekærlighedens hellige bål. Hvor individets liv udskiftes med kollektivets livløshed. I lægmands termer: Det niveauløse samfund, hvor alle enten holdes kunstigt oppe eller nede. Hvis eksistensen fordrer, at jeg bør handle for andres skyld, da impliceres det, at andre har behov for at jeg handler for deres skyld. Dermed reduceres den anden til et væsen, som kun kan opfyldes, kun kan afhjælpe sin frygt og sine problemer gennem andre. Men når dette princip er almengyldigt, da holdes hele menneskeheden i trældom. Behovet for andre, behovet for noget ydre, er ophavet til menneskets uudtømmelige begær. Jeg er aldrig mig selv nok, og jeg er aldrig nok i mig selv - altid må jeg have noget fra andre, og give noget til andre. Dette er vores trældom, og Akademikerens evige middelmådighed. Dette er Elitens opfordring: Hæv dig over middelmådighedens forbandelse og bliv fri af verdens trældom.

“Ask yourself whether the dream of heaven and greatness should be waiting for us in our graves – or whether it should be ours here and now and on this earth.”

Infomanaic - Maj 2013  

Udgaven af Infomaniac, for maj månede 2013

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you