Issuu on Google+

imt

43

26. oktober 2008 155. årgang

Indre Missions Tidende

Skiltemaler for vor Herre14 Arnt Uhre arbejder med kunsten for sin egen skyld, men glæder sig, når andre kan se noget i hans værker

Lederkonferencen begynder om en uge18

En hjemmeside bliver kommunikationscenter for Lederkonferencen 2009 med temaet »Omsorg for flere«

TEMA Kristne og kunst08


Lohse satser på kærlighedssprog

D

et er forholdsvis få bøger, der trykkes i mere end 15.000 eksemplarer i Danmark. Gary Chapmans »Kærlighedens 5 sprog« er en af dem. På verdensplan er det blevet til mere end 2 millioner eksemplarer. Forlagsgruppen Lohse mener ikke, bogens tid er slut endnu. Den er netop udkommet i nyt oplag og med et nyt omslag, der passer sammen med de tre andre bøger om kærlighedssprog af samme forfatter. En bredt anlagt internetkampagne med hjemmeside og bannerannoncer gør i disse uger opmærksom på de fire titler: Kærlighedens 5 sprog, Børnenes 5 kærlighedssprog, Undskyld på 5 sprog og Kærlighedens 5 sprog for singler. »Vi har oplevet, at ’Kærlighedens 5 sprog’ de seneste år er blevet omtalt flere gange i medierne, uden

Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark Korskærvej 25, 7000 Fredericia, 75 92 61 00 Fax: 75 92 07 02 E-mail: sek@imh.dk Hjemmeside: www.indremission.dk Gavegiro: 100 07 64 Formand: Anders Dalgaard Generalsekretær: Jens Olesen

imt

Indre Missions Tidende

Indre Missions Tidende Korskærvej 25, 7000 Fredericia 82 27 12 27, imt@imt.dk Hjemmeside: imt.dk. ISSN: 0902-9532 Ansvarshavende redaktør: Peter Nord Hansen, vicegeneralsekretær 82 27 12 01, pnh@imt.dk Holger Skovenborg, redaktionschef 82 27 12 20, hs@imt.dk Anette Ingemansen, journalist 82 27 12 22, ai@imt.dk Jørgen Hedager Nielsen, journalist 82 27 12 21, jhn@imt.dk Ole Larsen, journalist 82 27 12 25, ole@imt.dk Niels Christian Melgaard, journalist 82 27 12 23, ncm@imt.dk Merete Henriksen, annoncekonsulent 82 27 12 24, mhe@imt.dk Lisbeth Nørgaard, abonnement 82 27 13 35, lng@imt.dk Morten Terp Randrup, informationssekretær 82 27 12 03, mtr@imt.dk

Nyt adventsmærkat fra KP

D

er er en bunden ramme for de kunstnere, der får til opgave at tegne, male eller designe de adventsmærkater, som Kristeligt Pressebureau (KP) udsender hvert år: Der skal indgå fire lys. Alligevel bliver de meget forskellige år efter år. Hver gang er det små kunstværker, der taler for sig selv. I år er mærkatet lavet af Maria Karina Rydendahl, der er mediegra-

Abonnement i 2008 Hele året kr. 698,-. Kvartal kr. 199,Rabatpris: Unge under 22 år og fuldtidsstuderende uanset alder kr. 460,Abonnementsgiro: 9 48 01 02 Bestilling: 82 27 13 35, lng@imt.dk Annoncer Bestilling: 82 27 12 24, annoncer@imt.dk Layout Indre Missions layoutafdeling Paul Erik Hummelmose og Ben Haman Tryk Elbo Grafisk A/S, Fredericia Medlem af Dansk Fagpresse Oplag: 8.400. Udgiver: Indre Mission Forsidefoto: Jørgen Hedager Nielsen Motiv: Fra kunstneren Arnt Uhres atelier

2

at vi har brugt mange kroner på markedsføringen. Det har vi valgt at bygge videre på,« forklarer marketingsassistent Helle Jakobsen fra Forlagsgruppen Lohse. »Flere blade - blandt andet magasinet Q. - har tilkendegivet, at de vil skrive om bøgerne. På bogmessen i København i november har vi inviteret Gitte Toft, som sidste år deltog i TV2-programmet ’Farvel min elskede’, hvor hun undervejs i programmet omtalte bogen med stor glæde.« På hjemmesiden kaerlighedssprog. dk er der en test, hvor man kan finde ud af, hvilket kærlighedssprog man selv har. Jørgen

Årets adventsmærkat fra Kristeligt Pressebureau er designet af Maria Karina Rydendahl.

fiker, webdesigner, billedkunstner og ejer af Rydendahl Mediegrafisk design & produktion. På bagsiden af IMT fortæller hun om, hvordan hun for få år siden begyndte at tro på Gud. Der er fremstillet 25.000 ark med mærkatet, som med dette nummer også sendes til IMT’s abonnenter sammen med et girokort. De gaver, der indbetales på girokortets kontonummer går til Kristeligt Pressebureau, der udsender prædikener og nyheder til dagspresse og ugeblade foruden idestof til kirkeblade. Gaverne er pressebureauets helt afgørende indtægtskilde. Holger

imt43 2008


LEDER

Hvad giver du dit barn? B

ørn vokser og bliver større - og det går hurtigt. En dag i bilen forestillede jeg mig, at mine børn var blevet voksne. Og så kom spørgsmålet: Hvad vil mine børn sige om mig, når de bliver 30 år? Far - hvem var han? Far - håbløs gammeldags! Far - pinlig humor! Far … Nå - lad os gå lige til sagen: Hvad kommer mine børn til at sige om mig - om min tro på Gud? Pludselig dukker mange spørgsmål op. Bruger jeg tid nok sammen med mine børn? Hvordan viser jeg mine børn, at Gud er en del af mit liv - er mit liv? Jeg ved i teorien, hvad jeg gerne vil give videre til mine børn. Men hvad giver jeg i praksis? I teorien tror jeg, at når et barn oplever at være elsket og at være vigtig for sine forældre, så er det med til at lære barnet at tro på, at også Gud elsker og tager hånd om barnet. Vigtige ord fra Bibelen som kærlighed, tryghed, trøst og omsorg bliver forståelige og konkrete for barnet, når det oplever dette hos sine forældre. Alt dette krydret med bøn, aftenbønnen, Bibelen og spontane samtaler om Gud og undren over livets små og store spørgsmål. Som en naturlig del af livet. Men jeg kom i tvivl. Giver jeg det største til mine børn? Tilrettelægger jeg mit liv sådan, at det er muligt for mig at få min teori til at blive andet end »de rigtige ord«? Oplever de f.eks. konkret at være vigtige for mig, eller kommer opgaver, mails, telefon, arbejde før dem? Hvad med dig? Dine børn - eller børnebørn. Hvad vil de sige om dig, når de bliver voksne? Det er nu, du skal prioritere det. Giv det største til de mindste. Bent Molbech Pedersen

imt43 2008

3


KFS:

450 tog på discipeltræf

O

mkring 450 unge deltog i efterårsferien på KFS’ Discipeltræf på Skanderborg Gymnasium, hvor de fem programsatte dage i efterårsferien bød på masser af undervisning, studieværksteder, møder, bøn, lovsang og hygge. »Det har været en rigtig god lejr. Deltagerne har hygget sig og lært mere om sig selv, hinanden og Gud. Stemningen var god fra starten af, og det var også som om, at deltagerne afspejlede årets tema: Her var plads til alle,« fortæller lejrchef Øjvind Hansen. Lejrens tema blev behandlet fra mange sider, blandt andet var der møder om forsoningen mellem Gud og mennesket, forsoning med sig selv og forsoning mennesker imellem. Niels Christian

Der blev råhygget med Fællessang og skumfiduser omkring lejrbålet tirsdag eftermiddag på KFS’ Discipeltræf.

Norge:

Provst som tilsynsførende

D

er bliver ikke noget alternativt biskoppeligt tilsyn i Norge. Det blev slået fast ved et nyligt afholdt bispemøde. Ønsket om alternativt tilsyn er blandt andet kommet fra 145 præster bag det såkaldte Carissimi-opråb. De ønsker at kunne få en anden tilsynsførende, hvis deres egen biskop går ind for homoseksuelt samliv.

»Men en biskop kan udnævne en provst i stiftet til at føre alternativt tilsyn,« sagde biskop Ole-Christian Kvarme ved et pressemøde. Dag Øivind Østereng er skuffet. »En provst er ikke noget alternativ,« siger han. »Det er tydeligt, at vi og biskopperne forstår tilsynsordningen forskelligt.« Bispemødet slog også fast, at

ethvert bryllup mellem to af samme køn indgået i kirken er ugyldigt. »Forbønshandlinger for par af samme køn må ikke få en form, så det ser ud som liturgi,« sagde biskop Olav Skjevesland. På grund af et konkret tilfælde tilføjede han, at borgerlig ægteskabsindgåelse i kirkehuset ikke er i overensstemmelse med reglerne for brug af kirken. Jørgen

Ruds Vedby

Stor børnefest resulterer i en børneklub

I

begyndelsen af oktober arrangerede Søndagsskolerne på Vestsjælland en stor børnefest i Ruds Vedby.

80 børn og voksne markerede Søndagsskolernes 125års-jubilæum på Vestsjælland.



Man ville markere Søndagsskolernes 125-års-jubilæum. Børnefesten begyndte med familiegudstjeneste i

kirken, bagefter var børnekonsulent Keld Hansen på banen med dukketeater og andre aktiviteter. Til sidst var der kaffe og kage i sognegården. »Vi havde ikke regnet med, at der ville komme 80 børn og voksne,« siger 75-årige Lis Mikkelsen, der var én af initiativtagerne. Der er ingen børneklub i Ruds Vedby, men hun mener, at »opbakningen viser, at der er et behov for en børneklub«. Derfor knokler Lis Mikkelsen på med at få en klub i gang. Lige nu er det en udfordring at finde ledere. »Det er lidt svært, men jeg håber, at det vil lykkes,« fortæller Lis Mikkelsen, der selv vil være en af lederne. Hun håber, at børneklubben kommer i gang omkring juletid. Anette imt43 2008


Holstebro:

Bedekreds for kvinder i alle aldre

D

en 4. november kl. 9.30 begynder et nyt tiltag i missionshuset »Elim« i Holstebro. Det er en bedekreds for kvinder i alle aldre. »Jeg tror, at kvinder siger tingene på en anden måde og beder for nogle andre ting end mændene,« fortæller Jytte Jacobsen, der har taget initiativet. Hun håber også, at kvindebedefællesskabet vil give

kvinder, der er singler, frimodighed til at komme. Jytte Jacobsen tænker også på den sociale dimension. »Jeg vil gerne lave et mødested, hvor kvinder kan være sammen. Derfor vil vi også begynde formiddagen med snak om, hvordan det går, inden der vil blive tid til at bede sammen,« forklarer Jytte Jacobsen,

BDM starter børnehave i Kipili

I

ndtil for nylig var børnehave et ukendt begreb i landsbyen Kipili ved Tanganyikasøen i Tanzania. Men den 29. september slog volontører fra Brødremenighedens Danske Mission (BDM) dørene op for den første af slagsen.

Den nye børnehave tæller 25 børn og holder til i en kirke, for huset til børnehaven er først på tegnebrættet i sommeren 2009. Danske volontører har været med til at fastlægge de grundlæggende pædagogiske principper, mens en

der selv har gode erfaringer med at være med i en kvindebedekreds i en anden sammenhæng. »Vi får et intensivt fællesskab, og vi kan lægge nogle bedeemner frem, som er lidt mere personlige. På sigt ønsker jeg også, at det kan blive sådan med bedekredsen i missionshuset. Jeg håber, at vi med bedekredsen kan skabe noget, der kan blomstre.« Anette

tanzanianer skal være daglig leder af projektet. Formålet med børnehaven er at give de 25 børn en række sociale færdigheder og sund kost, så de er helt parate til at komme i skole. Ole

68’ernes børn vil døbes

D

a den såkaldte 68’er-generation gjorde oprør mod autoriteterne, meldte mange sig ud af folkekirken og takkede nej til, at deres børn skulle døbes. I dag er blomsterbørnenes børn selv blevet voksne, og flere af dem vender nu tilbage til den kirke, som forældrene forlod, for at blive døbt, skriver Kristeligt Dagblad.

Tendensen er tydeligst i storbyerne. Alene i Skt. Jakobs Kirke i København blev der sidste år døbt 15 voksne, og i år bliver tallet endnu højere, oplyser sognepræst Rasmus Nøjgaard. Ifølge generalsekretær i Kirkefondet Kaj Bollmann er det naturligt, at antallet af voksendåb netop nu

IM’s telefonandagt:

stiger i storbyerne. »Det var nemlig særligt her, at 68’er-generationen meldte sig ud af kirken og ikke fik deres børn døbt. I dag er mange så kommet på andre tanker, og det hænger sammen med, at det blandt yngre mennesker ikke længere er så tabubelagt at blive døbt,« siger han. Ole

Teknikken holder flyttedag

D

et er ikke de store ændringer, der er lagt op til for brugerne af Indre Missions Telefonandagt, men teknikken har holdt flyttedag. Nu er det Kristen Lokalradio i Århus, der står for den tekniske del af det at få andagten ud til brugerne.

En del af den software, der bliver brugt til at optage andagterne, er blevet udskiftet, og det håber daglig leder af telefonandagten Aase Thise vil betyde en bedre kvalitet. »Vi håber, at det vil give en bedre kvalitet og gøre optageforholdene

bedre, også for andagtsholderne,« siger Aase Thise. Omkring 200.000 lytter årligt til andagten, der har telefonnummer 70 30 01 50. Den kan også findes på netandagten.dk. Niels Christian

Dybvad:

Missionshus overtager pensionister

P

ensionistforeningen i Dybvad lukkede. Hvor skulle byens pensionister så gå hen? En af foreningens brugere deltog også i ældremøderne i missionshuset, og han inviterede pensionisterne til ældremøde. Her kunne de høre foredrag, drikke kaffe og gøre en masse socialt sammen. Nu kommer der omkring 18 personer til ældremøderne. Cirka halvdelen af dem har ellers ikke

imt43 2008

nogen tilknytning til noget kirkeligt arbejde. »Det glæder vi os meget over,« siger Poul Henrik Jensen, der er formand for IM i Dybvad. Den nuværende leder af ældremøderne er stoppet, fordi han ikke længere magter opgaven. »Nu har vi fundet en yngre dame, som gerne vil tage over, fordi hun hellere vil arbejde med ældre end

med børn,« forklarer formanden. »Vi prøver at udnytte de muligheder, vi har.« Ældremøderne foregår i nogle hyggelige rammer. Missionshuset er nemlig lige blevet renoveret for 230.000 kroner. I missionshuset er der også en børneklub med omkring 16 børn, og til samfundsmøderne kommer der omkring 18. Anette




Norge:

Apartheid i kirken

E

n af sognepræsterne i Opdal i Norge hedder Joseph Mobia. Han er høvdingesøn fra Sierra Leone og flygtede for mange år siden til Norge. For kort tid siden blev han overfaldet på en tankstation, fordi han er sort. Det racistiske overfald gjorde, at han fik mediernes interesse, og der dukkede endnu en historie op. Det viste sig, at hans overordnede i de to år, han har været sognepræst, i tre tilfælde har beordret ham til at overlade en begravelse til en hvid

kollega, fordi de pårørende ikke ønskede begravelsen forrettet af en farvet præst. Hans direkte foresatte, provst Kirsten Malmås, begrunder det med, at hun også efterkommer de pårørendes ønske, hvis de ikke vil have en kvinde eller en homoseksuelt samboende præst til at forrette begravelsen. Redaktør Vebjørn Selbekk fra avisen DagenMagazinet skriver i en kommentar: »Vi mener, provsten her blander kortene på en lidet til-

lidsvækkende måde. Når det gælder kvindepræstproblematikken og striden om homoseksualitet, har vi med teologiske spørgsmål at gøre. Vi kan ikke se, at en farvet præst udløser sammenlignelige teologiske problemstillinger.« Overfaldet på Joseph Mobia har skubbet til spændinger i hans sind, som har hobet sig op gennem mange år, så han nu ikke tør bevæge sig uden for sit hjem. Han er sygemeldt og i behandling for angstanfald. Jørgen

Irak:

Voldsom forfølgelse af kristne

I

den nordirakiske storby Mosul foregår for tiden en voldsom forfølgelse af kristne. Mere end ti er blevet dræbt de sidste uger, og mange hjem og virksomheder er brændt ned. Kilderne angiver forskellige tal, men meget tyder på, at mere end tusind familier har forladt deres hjem af frygt for deres liv. Militante muslimer har åbent erklæret, at målet er at fordrive alle kristne fra Mosul. Mosul er Iraks tredjestørste by. Der er mange forskellige spændinger i byen. Et flertal af byens indbyggere er kurdiske. Og måske er det Al-Qaidas stærkeste bastion

i landet. Myndighederne er ikke i tvivl om, at det er dem, der står bag forfølgelsen.

Kristen ghetto Politiet i Mosul bliver nu forstærket med tusinde politifolk for at give de kristne en tryghed, der gør, at de vil blive i byen. Men måske er det for sent. Den aktuelle konflikt er optrappet siden februar, hvor en ærkebiskop blev kidnappet og dræbt. Kristne er også flygtet fra andre steder i Irak. Mange af de kristne flygtninge samles i Nineve-området, som nogle frygter vil blive til en kristen ghetto. Da USA og deres allierede i 2003

Lej eller køb en kirke

Den oppustelige kirke bliver især brugt til bryllupper, men den kan også bruges til evangelisering.

6

invaderede Irak, var der mere end 800.000 kristne i landet. Nu er tallet reduceret med en tredjedel, skriver den norske avis Dagen-Magazinet. De kristne udgør nu mindre end tre procent af landets indbyggere. En højtstående leder i kirken udtaler, at forfølgelsen ser ud til at være politisk motiveret. De kristne irakere beskyldes for at være spioner og allierede med de kristne soldater fra Vesten, som har invaderet landet. På den baggrund mener han, at USA og dets allierede har en særlig forpligtelse til at slå ned på dem, der forfølger de kristne. Jørgen

H

vis man lige står og mangler en kirke på et sted, hvor der ikke er én i forvejen, kan man leje eller købe en oppustelig. Det tager mindre end to timer at få den op at stå, og den tages ned på under en time, fortæller hjemmesiden inflatablechurch. com. Producenten anbefaler den oppustelige kirke til f.eks. bryllupper. Den har også været anvendt på en markedsplads som basis for evangelisering. Hele kirken med flotte »glasmosaikvinduer«, oppusteligt orgel, bænke og alter kan lejes, eller den kan købes for godt 30.000 euro. Men så har man også en kirke med et 12 meter højt tårn. Hvis man hellere vil have en oppustelig engelsk pub eller en natklub, kan de også hjælpe med det. Jørgen imt43 2008


Menighedsrådsvalg:

Så er stemmeafgivningen i gang

S

temmeafgivningen til menighedsrådsvalget er nu i gang. Siden tirsdag den 21. oktober har man kunnet brevstemme. Der er to muligheder for at afgive sin stemme inden selve valgdagen den 11. november. Den ene er den helt traditionelle brevstemme, hvor man afgiver sit kryds ifølge de instruktioner, der er offentliggjort i alle sogne med afstemningsvalg (kampvalg). Denne mulighed udløber fredag den 7. november. Den anden mulighed bruges for første gang i Danmark ved dette menighedsrådsvalg. Det er den såkaldte e-brevstemmeafgivning. Sidste frist for at stemme på den måde er fredag den 31. oktober kl. 12.00. E-brevstemmeafgivning fore-

går ved, at man går ind på www. mrvalg.dk og finder sit sogn. Fremgangsmåden er forklaret på hjemmesiden. E-stemmeafgivning kræver, at man har en personlig digital signatur.

Afstemning fra computer Da e-brevstemmeafgivning ikke er prøvet før i Danmark, ved ingen, hvilken betydning det får for valgets resultat. Man kan forestille sig, at en målrettet kampagne kan få en flok sofavælgere hen til computeren for at stemme på en eller anden bestemt person, som gerne vil ind. I mange sogne skal der ikke ret mange stemmer til for at få en kandidat ind. Stemmerne fra en enkelt gade eller fra en enkelt virksomhed

vil ofte være nok. Før brevafstemningen begyndte, gjorde sognepræst Asger Grove Korsholm i Kristeligt Dagblad opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er fortroligt og uden mulighed for snyd at stemme via internettet. Han mener, at muligheden »ikke sikrer princippet: Én person, én stemme – frit og hemmeligt afgivet.« Hvis to ægtefæller begge har en digital signatur, og de kender hinandens adgangskoder, kan den samme person afgive to stemmer. Metoden sikrer heller ikke, at stemmeafgivningen sker hemmeligt og uden pres. Ingen kan kontrollere, hvad der sker ved computeren bag hjemmets vægge. Jørgen

Imu.dk blandt bedste kirkelige hjemmesider

I

ndre Missions Ungdoms (IMU) hjemmeside, imu.dk, er valgt som én af Danmarks bedste kirkelige hjemmesider. Ud af de 217 hjemmesider, der var tilmeldt Kristeligt Dagblads konkurrence, har et dommerpanel udvalgt de 10 finalister.

Frem til den 27. oktober er det muligt at stemme, og umiddelbart derefter kårer et dommerpanel den bedste kirkelige hjemmeside. Udover titlen som den bedste hjemmeside er der også en pris til »Læsernes favorit«, som er den fina-

list, der får flest stemmer i konkurrencen. På www.kristendom.dk er der mulighed for at tage finalisterne i nærmere øjesyn og stemme på sin favorit. Niels Christian

Haderslev:

Unge arrangerer koncert for hele samfundet

I

Haderslev IMU elsker de unge at lave noget sammen. Men hvad bedre er, er de også opsatte på at lave noget sammen med »de gamle«, så for nylig arrangerede de en koncert med Lise Petersen med band i missionshuset Ansgar. Forud for koncerten var der også forventninger til, hvordan målgruppen ville tage imod arrangementet. »Vi var spændte på, hvor bredt vi ville ramme med koncerten,«

imt43 2008

siger en af initiativtagerne, Annette Rønne fra Haderslev IMU. Der kom omkring 100 til koncerten, og Annette er tilfreds med villigheden til at hjælpe til med de forskellige opgaver, der var forbundet med koncerten. »Generelt var det ikke så svært, fordi folk er gode til at støtte op og hjælpe,« siger hun.

Stor velsignelse Blandt IM’erne var der udbredt tilfredshed med de unges initiativ.

»Det henvendte sig i den grad til hele IM-samfundet. Hele arrangementet var yderst vellykket, takket være nogle meget velorganiserede og hårdtarbejdende IMU’ere. Hvor er det en stor velsignelse for et IM-samfund, som rummer alle aldersgrupper, at IMU’erne i den grad er ansvarsfulde medspillere i arbejdet med at skabe rammerne om et missionshus for alle,« lyder det fra en tilfreds formand i Haderslev Indre Mission, Ulrick Steffensen. Niels Christian

7


TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA Kristne og kunst TEMA orholdet til kunst fylder meget i det ofTEMA F fentlige liv. Der findes kunstforeninger, Indre Missions to kreative medarbejdere ønsker at TEMA kunststøtte, kunstskoler, kunstdebat osv. Men hvordan er forholdet mellem den inspirere folk i IM til at forholde sig til kunst TEMA kristne og kunsten? Eller måske mere præcist mellem missionsfolk og kunsten. TEMA Det har vi taget op i dette nummer af IMT. TEMA Nogle vil mene, at kunst og missionsfolk ikke har ret meget med hinanden at gøre. TEMA Af Anette Ingemansen her,« forklarer Thilde Kofod og Sådan var det måske engang, men noget Interview HelleNoer, som er ude at holde tyder på, at det er ved at blive anderledes. TEMA møder ca. to gange om måneden. Der er en stærk luthersk tradition for, at TEMA fter tre års ansættelse gør Det tal har ligget konstant i de forkyndelse sker med ord. Men kunsten kan bringe noget, som ikke kan udtrykkes Indre Missions to medarbejsidste par år. Dertil kommer en TEMA på samme måde med ord. Den kan udfordere på det kreative område række workshops. dre og berige på måder, som for mange TEMA status over, hvordan det står til er et værdifuldt supplement til det, vi kan Forsimplede billeder med forholdet til kunst hos folk i TEMA opnå med ord alene. Indre Mission. De to kunstmedarbejdere har erNoget af det, der er sagt på de følgenTEMA »Jeg oplever, at missionsfolk har faret, at folks holdninger til kunst de sider, gælder sikkert også musik, teater stor usikkerhed over for kunst,« er formet af en lang tradition i TEMA og litteratur, men vi har valgt at se mest fortæller dramakonsulent Thilde Indre Mission. på billedkunsten. TEMA Kofod, og kreativ medarbejder »Der er ikke så stor opmærkMød to medarbejdere i IM, som er ansat Helle Noer, siger: »Folk har svært somhed på, hvor vigtigt det er at specielt til at arbejde med kunsten. Mød en TEMA ved at lave en kobling mellem tale på andre måder end til ørerrække udøvende kunstnere. Læs om kunTEMA sten i kirken, som den afspejles i krucifikser. kristendom og kunst, og hvad de ne. Ordets forkyndelse gør menOg læs om muligheder for at få kunst ind i skal bruge den til.« nesker så konforme, at de ikke TEMA missionshus og hjem. »Vi har stadig et kæmpe arbejde bruger deres sanser og kroppen,« TEMA med at informere om, at vi er fortæller Thilde Kofod, og Helle TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA Til interviewet på Indre Missions Hus i TEMA Fredericia havde Thilde Kofod en lille sjov brugskunsttaske med. TEMA TEMA 8 imt 2008 TEMA

Missionsfolk er us

Kristne og kunst

Fotos: Ben Haman

E

43


sikre over for kunst Noer nikker: »Det undrer mig, at når vi snakker om børnene, så er alle med på, at det er vigtigt, de får prøvet at være kreative, men når de bliver 14-15 år, er alt det pludselig ligegyldigt. Så er det kun ørerne, man tror med.« Helle Noer peger på kunsten i missionshusene og dens indvirkning. »Kunst med kristne motiver er der i mange missionshuse, men rigtig mange steder er den holdt på et glansbilledagtigt plan. Det er forsimplede billeder af livet, da Jesus levede, hvortil jeg må sige, at sådan er livet ikke i dag, og sådan var livet ikke dengang. Derved bliver det uærligt og uvedkommende. Det bliver ikke noget, jeg kan identificere mig med,« understreger Helle Noer. »Kunst af kristne skal være vedkommende og provokere mig til at tænke. Det skal være et indspark og et modspil ind i min tankeverden

og i min tro. Det væsentlige er, at man kommer ind bag ved og bliver bevidst om, at kristendommen er et spørgsmål om liv og død, og at det gælder mig.« Thilde Kofod mener, at niveauet af kunsten i missionshusene hænger sammen med den tendens, der er i forkyndelsen til at servere løsninger frem for at lade folk tænke selv. »Som kristne har vi fundet svaret på mange ting, så det er svært at lade være med at svare på spørgsmålet. Vi giver ikke nok plads til spørgsmål, de får ikke lov at opstå, inden de bliver kvalt i et svar, der hedder Jesus,« mener hun.

Der skal øvelse til Thilde Kofod oplever, at folk står usikre over for det abstrakte i kunsten. Noer ser det, når folk selv skal begive sig ind i kunstens verden. »Det er ikke noget problem at

få folk til at snakke om kunst, så længe de kan nøjes med det. Problemet opstår, når de får en æske farvekridt i hånden, og jeg beder dem lave noget. Så bliver de blufærdige,« fortæller Helle Noer. »Men det er først, når man selv skal tænke og fortolke, at man får noget ud af det.« Thilde Kofod og Helle Noer mener, at folk har forudsætningerne i orden for at kunne forholde sig til kunst, men de trænger til noget mere øvelse. »Folk har et begrebsapparat, som de bruger ubevidst. Vi skal bare trænes i at bruge det i kristne sammenhænge. Vi ser en masse ting, men vi forholder os ikke til det,« forklarer Thilde Kofod, og Helle Noer føjer til: »Folk stiller spørgsmål ubevidst og gør sig mange tanker. Hvis man giver dem en lille nøgle til at åbne for, hvad kunst er, så får de meget ud af det.«

Folk tolker meget

Efter tre års ansættelse i IM har dramakonsulent Thilde Kofod og kreativ medarbejder Helle Noer stadig et stort informationsarbejde at gøre.

imt43 2008

Thilde Kofod giver også hjælp til at tolke hendes dramastykker ved at spørge dem om: Hvad ser du? Hvad siger det dig? »Jeg stiller missionsfolk nogle spørgsmål, så de selv skal finde et svar – frem for at præsentere dem for hele løsningen. Jeg prøver at få dem i gang med at bruge andre sanser og derved lære noget nyt. Jeg vil helst sige så lidt som muligt, så de selv kommer på banen. Folk tolker rigtig meget og godt,« siger Thilde Kofod. Hun og Helle Noer tror på, at det kommer lige så stille, at folk i IM får et mere fortroligt forhold til kunst. »Vi skal lige have gravet nogle flere huller, inden vi kan plante,« fortæller de to medarbejdere med et glimt i øjet. Læs mere på hjemmesiderne: www.dramadeus.dk og www. kunstforgud.dk 




Kristne og kunst

TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA Carsten (Sprint) TEMA Korsholm Poulsen er TEMA undervisningskonsulent i IM. TEMA Han har i forbindelse med et studie TEMA ved Det Teologiske TEMA Fakultet i København skrevet en TEMA opgave om »Korset i kirkekunstens TEMAførste 1.500 år«. TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA 10 TEMA

At se smerten i øjnene Der gik lang tid før, kristne kunstnere fremstillede den lidende Kristus på korset

Af Carsten (Sprint) Korsholm Poulsen

H

vad enten jeg vil det eller ej, når jeg hører om Kristus, så opstår der i mit hjerte billedet af en mand, der hænger på et kors; ganske som mit ansigt naturligt viser sig i vandspejlet, når jeg bøjer mig over det. Sådan sagde vores kirkefader Luther, midt i 1500-tallet. Og sådan er det for rigtig mange i den lutherske kirke og i de fleste andre kirkesamfund i dag. Korset er det helt naturlige kristne symbol, og krucifikset (Kristus hængende på korset) er forskelligt udbredt i de forskellige sammenhænge, men er generelt helt accepteret som et naturligt udtryk i den kristne kunst. Når man ser historien helt fra kristendommens begyndelse, opdager man, at korset og krucifikset slet ikke altid har haft denne centrale plads - tværtimod. Jeg vil i det følgende nøjes med at se på udviklingen i vores del af kirken - Vestkirken.

rho er de to første bogstaver i det græske Kristos. Konstantins mor, Helena, tog til Jerusalem i 326 for at finde det kors, Jesus var blevet henrettet på. Ifølge traditionen fandt hun det, og flotte kirker blev bygget til ære for det. Disse kirker blev udstyret med pragtfulde, juvelbesatte og guldudsmykkede kors, der kom til at danne forbillede for en stor mængde kors, der i de kommende århundreder dukker frem overalt i kirkens kunst. Men stort set alle er latinske kors - der er ingen krucifikser.

Kristus - den sejrende!

begynder man at turde afbilde Kristus på korset. Men de krucifikser, der fremkom, viste Kristus som sejrherren. Han har hovedet højt løftet, øjnene åbne, en strålekrans bag hovedet, armene rakt lige ud. Ja, hvis ikke lige der var et kors bag ham, kunne det lige så godt være den opstandne sejrherre, der rækker hænderne ud til velsignelse! Det passede godt med meget af tidens forkyndelse: Kristus er den store sejrherre, der er langt stærkere end døden og alle hedenske guder!

Kristus - den lidende! Først fra cirka år 1300 begynder vi at få krucifikser, hvor Kristus vises som den lidende. Hovedet er bøjet, øjnene er lukkede eller angstfyldte, kongekronen er erstattet af en tornekrone, kroppen hænger i naglerne, og fødderne er sømmet sammen med én nagle.

Fra 600-tallet

300 korsløse år Jesus blev henrettet på et kors. Og forkyndelsen i den første kristne kirke talte meget om korset. Men i den første kirkes tid finder vi næsten ingen spor af korset i kunsten. Da kristendommen i 312 bliver romerstatens religion ved kejser Konstantin den Store, bliver det »Chi-rho-kors«, som hans soldater bar på våbenskjoldene, nu et Kristus-monogram. Chi og

Åby-krucifikset er fra cirka 1100 og viser den sejrende Kristus. En kopi kan ses i Vor Frue Kirke i Århus. imt43 2008


I dag - i mig Efter år 1500 bliver det svært at tale om en samlet udvikling i kirkekunsten. I dag kan vi møde alle slags måder at fremstille kors og krucifikser på. Men

Bogense-krucifikset er fra cirka 1485 og viser den lidende Kristus. Det kan ses i Sct. Nicolaj kirke i Bogense. imt43 2008

Illustration: Sprint

Skiftet i kunsten hang sammen med et skift i forkyndelsen. Der blev nu lagt mere vægt på det, at Kristus måtte lide for at betale vores regning! Talen om Kristi blod blev ofte taget frem fra Bibelen. Bernhard af Clairvaux og Frans af Assisi er nok de mest kendte af de teologer, der banede vejen for lidelses-teologien. En anden faktor var nok tidens store lidelser: korstog og andre krige, pest og andre sygdomme plagede og truede alle. Angsten for døden og for at gå fortabt lå dybt i manges hjerte. Her var brug for en frelser, der ville gå ind i smerten og dele den med os!

Chi-rho-kors

Latinsk kors

hvordan bruger vi selv kors og krucifiks? Som den kristne forfatter og maler, Joni Tada, en gang sagde: »Hvorfor bærer mange af os et kors eller krucifiks som smykke - ingen af os ville jo gå med en forgyldt

Krucifiks

Først brugte man chi-rho-korset. Så kom det latinske kors og så endelig krucifikset med Kristus på korset.

elektrisk stol om halsen?« Det er bemærkelsesværdigt, at kristendommen har valgt et henrettelsesinstrument som symbol! Men vi har vænnet os til det - og derfor virker det ikke så specielt på os. Vi kan vi se, at det tog de første kristne langt over 1.000 år at vænne sig til at se den lidende Gud afbildet! Man kunne forkynde om det - men at se det direkte som billede foran sig - det var en meget stor overvindelse. Jeg kan undertiden spørge mig selv: »Tager jeg for let på korset?« »Er jeg mig bevidst, hvad det virkelig var, der skete langfredag?« »Er korsets forargelse ikke længere en forargelse for mig?« Jeg bruger kors og krucifiks - men jeg beder om, at det ikke bare må være udsmykning og tegn. Netop som den lidende på korset åbenbarer Kristus det store mysterium: Gud kræver dødsstraf for synd - og han tager i sin ufattelige kærlighed straffen selv! Det kan kors og krucifikser hjælpe mig til at huske, til at takke for og til at tilbede over. 

11


Bibelske indtryk bliver formet i ler Foto: Anette Ingemansen

TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA Kunstneren Gert Grube har lavet TEMA skulpturen »Gud bærer, når du beTEMA der«. TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA

M

Foto: Martin Kristensen

Kristne og kunst

Gårslev ved Vejle findes Bibelland, et galleri med godt 40 skulpturer, som alle har en indfaldsvinkel til kristendommen. »Hver enkelt skulptur udtrykker en oplevelse, jeg har haft med Gud,« fortæller ejeren af galleriet, kunstneren Gert Grube på 66 år. »De bibelske tekster er min inspirationskilde, og de indtryk jeg får, vil jeg gerne give udtryk i ler.« Gert Grube har valgt at arbejde i ler, fordi det er nemmere at få livet frem i leret. Han bruger særligt skulpturernes hænder og

ansigt til at udtrykke troen. Også skulpturens farve har en betydning. »De lyse skulpturer udtrykker trøst, omsorg, kærlighed, mens de mørke skulpturer viser livets mørke side med smerte, sorg og død,« forklarer Gert Grube. »Med kunsten vil jeg gerne bygge bro til beskueren, for kunst skaber glæde og holdninger, og kunst har en mening.« På hjemmesiden www.bibelland.dk er der flere oplysninger om galleriet og om Gert Grube. Anette

Glas er en del af mit sprog

Helle Viftrup Kristensen betegner sig selv som en glad kunstner.

TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA BilledkunstTEMA neren Hakon TEMA Lund Jensen med et af TEMA malerierne fra serien »Streger TEMA i sandet«. TEMA TEMA 12 TEMA

I

øllehusets Glas i Børkop ved Vejle rummer både galleri og værksted for glaskunstneren Helle Viftrup Kristensen. »Troen på Gud er grundlæggende for mig, og det afspejler sig også i mine ting. Jeg har et ønske om, at min glaskunst skal være personlig. Jeg skal have mig selv med i det som menneske og kristen. Jeg arbejder hele tiden på at videreudvikle et symbolsprog, der er mit eget. Jeg bruger små symboler, der kan sige noget om store ting. Jeg bruger glade farver, fordi det er min grundstemning.

Glæden over skaberværket, livet, min familie og medmennesker,« fortæller Helle Viftrup Kristensen. »Glas er en meget stor del af min hverdag, og det er en del af mit sprog. Jeg bruger glasset til at fortælle små historier om livets store spørgsmål.« Helle Viftrup Kristensen laver glashuse og glasbilleder i forskellige størrelser. Som noget nyt er hun begyndt at lave ikoninspirerede billeder og arbejde med beton og glas sammen. Se www.moellehusets-glas.dk. Anette

Kristendommen i et moderne billedsprog

B

illedkunstneren Hakon Lund Jensen fra Ejstrupholm er en anerkendt kunstner. Han har bl.a. været med på censurerede udstillinger som Kunstnernes Efterårs-, Sommer- og Påskeudstilling og haft særlige udsmykningsopgaver bl.a. på Menighedsfakultetet i Århus. »Min kristne baggrund og personlige tro har stor betydning for de billeder, jeg skaber. Kristendommen er en platform for det meste af mit billedkunstneriske arbejde,« forklarer Hakon Lund Jensen, der er 58 år.

»Jeg fortolker kristendommen i et moderne billedsprog for at nå ud til folk, der ikke har et forhold til kirke og kristendom. I de senere år har jeg lavet serier af malerier på 20-30 billeder, som har den samme titel. Titlerne er bibelske sætninger som ’Streger i sandet’, ’På Herrens mark’, ’Se på himlens fugle’. Det er så op til beskueren at filosofere over sammenhængen mellem titel og motiv.« Se hjemmesiden www.hakontegner.dk. Anette

imt43 2008


Ny kunst fire gange om året Kunst påvirker, og derfor er det ikke lige meget, hvad vi hænger op i missionshuset, siger Henning Lysholm Christensen

bad for Jerusalem. Jesus er gengivet glansbilledagtig med lys hud og nystrøget kjortel. I dag er det billede henvist til depotet.

Ingen censur

K

øb en billigere bil og brug i stedet pengene på et pænt maleri. Opfordringen kommer fra den tidligere lærer og folketingsmand, Henning Lysholm Christensen fra Gårslev, og han ved godt, at forslaget er kontroversielt. »Mange synes, det er frås at hænge så mange penge op på væggen. Til gengæld sidder pengene løst, når der skal laves nyt køkken eller købes ny bil. Så spiller 10.000 kr. fra eller til ikke den store rolle,« siger han. Han og hustruen Gudrun har selv indrettet sig med kunst på væggene. Der er store og små, dyre og knapt så dyre værker mellem hinanden. Alle har de en historie for parret, og de fleste af motiverne stammer fra Bibelen. »De fleste af os husker ret præcis, hvad der hang på væggene i vores barndomshjem, for kunst gør indtryk og påvirker os. Og kristne motiver kan endda forkynde for os. Derfor er det ikke lige meget, hvad vi sætter i en skifteramme og hænger på væggen. Hverken derhjemme eller i missionshuset.«

Gratis udstilling Henning Lysholm Christensen ville have det fint med, at et IMsamfund valgte at bruge 10.000 eller 20.000 kr. på et godt maleri til mødesalen. Men han erkender, at ikke alle vil være enige i den prioritering. Derfor har han taget imt43 2008

initiativ til en skiftende kunstudstilling i det lokale missionshus. Og det koster ikke en krone. »Vi indførte for et år siden, at vi på skift kan hænge et billede op på et søm ved siden af talerstolen. Billedet hænger så ca. tre måneder, og når et nyt billede kommer op, fortæller ejeren kort, hvad billedet siger ham eller hende. På den måde bliver vi vænnet til at se på kunst og forholde os til billeder. Og forhåbentlig får vi noget på væggene, som kan ruske op i os og få os til at tænke over tingene,« siger han. Inden den nye ordning trådte i kraft, hang der et traditionelt missionshus-billede på væggen ved talerstolen. Det forestillede Jesus, der sad på Oliebjerget og

»Det var simpelthen for romantisk for mig,« forklarer Henning Lysholm Christensen, der dog nødig vil gøre sig selv til dommer over, hvad der er god kunst. »Derfor har vi heller ikke en censur, der vurderer kvaliteten i billederne, før de bliver hængt op. Det eneste krav er, at billedet har en vis størrelse, så det passer til væggen, og at motivet på en eller anden måde relaterer til den kristne tro. Så i princippet kan der godt komme et billede i stil med det, jeg i sin tid fik pillet ned, og det er helt o.k. med mig, for der er mange, der godt kan lide den slags. Men så hænger det der ikke, fordi det altid har hængt der, men fordi nogen har forholdt sig til det. Og det er egentlig målet med det hele.«  Foto: Ole Larsen

Af Ole Larsen Interview

Henning Lysholm Christensen hænger et billede af Arne Haugen Sørensen op i Gårslev Missionshus. Nederst ses billedet som måtte vige pladsen for den skiftende ustilling i missionshuset.

13


TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA Arnt Uhre arbejder med kunsten for sin egen TEMA skyld, men glæder sig, når andre kan se noget i TEMA hans værker TEMA TEMA TEMA Af Jørgen Hedager Nielsen slægtslinjer havde kunstneriske Interview årer, selv om ingen af dem levede TEMA af kunsten.« TEMA er arbejder en kunstner. Arnt blev født i Århus i 1954. Det vil ingen være i tvivl Han var under opvæksten meget TEMA om. Indgangen ligger i sammen med sin mormor og TEMA en gård i et område på havnen i morfar. »Far var hurtigt ude af Århus, hvor der tidligere var inmit liv, og så fandt mormor på, at TEMA dustri og håndværk. På den anden min mor og os tre søskende skulle TEMA side af gården ligger kreaturslagtebo hos dem. Det fik min morfar riet. En trappe fører op til det rumtil at gå i stå i flere år.« TEMA melige atelier. Når Arnt Uhre fortæller om sin TEMA Arnt Uhre byder venligt velkom- morfar, fornemmer man, at han men og hjælper med at bære de to trods alt har fået meget af ham. TEMA tunge kasser op, som jeg har med Især interessen for kunsten. TEMA fra Lohse. Det er frieksemplarer af Mellem Kadinsky og Jorn en ny bog med hans malerier. TEMA Gennem en mindre labyrint af »Jeg havde en desperat længsel TEMA arbejdsborde, staffelier, halvfærefter at finde svar på tilværelsens dige malerier, reoler og gipsfi guspørgsmål. I mine billeder visuaTEMA rer finder vi hen til en hyggelig liserede jeg mine tanker for at få TEMA krog med et lille bord og nogle ret styr på dem. Billederne er et forforskellige lænestole. søg på at sætte virkeligheden op TEMA Det mærkes, at for mine egne øjne.« Arnt Uhres værkTEMA Arvede kunsten Arnt Uhre var tre måneder på sted har været »Jeg har altid tegnet og lavet Aarhus Kunstakademi og befandt TEMA rammen for hans ting med mine hænder,« fortælsig senere i Paris. »Det var meget arbejde i mange år. TEMA ler Arnt Uhre. »Tre af mine fire inspirerende,« husker han. »Men mine værker var mørke og fyldt TEMA med dæmoner.« TEMA Han henter en bog med titlen Eddaen, som på engelsk fortæller TEMA om de islandske sagaer. Den er TEMA illustreret med værker fra kunsthistorien. TEMA »Se her,« siger han og blader TEMA frem til et værk af Kadinsky. To sider længere fremme er det Asger TEMA Jorn, og mellem de to store navne TEMA er der en side med voldsomme træsnit af Arnt Uhre. TEMA En kunsthandler fik øje på TEMA ham. Han så, at Uhre var en kunstner med noget på hjerte, TEMA som stod foran et offentligt genTEMA nembrud. Men så skete der noget. TEMA 14 TEMA

Skiltemaler for vor Herre

Kristne og kunst

H

»Da Kristus i 1990 kom ind i mit liv, trak han en streg. Min stil ændrede sig, og publikum blev skiftet ud - og det gjorde økonomien også. Nu har jeg knap nok til huslejen,« siger han med et skuldertræk og et skævt smil.

Det ægte er alment De første år efter sin omvendelse kunne Arnt Uhre kun male Kristus. »Jeg var helt rundt på gulvet og skulle finde ud af, hvad det betød for mit liv, at jeg havde fundet ham. Nu er jeg mere rodfæstet i Kristus og begynder at brede mig ud. Jeg maler igen natur, og jeg maler også historiske motiver,« fortæller han stilfærdigt. »Jeg arbejder med kunsten for min egen skyld. Min pensel hjælper mig med at finde ind til sandheden.« Men det udelukker ikke, at andre kan have udbytte af billederne. »Når en kunstner når frem til noget sandt og ægte, er det også noget alment menneskeligt, for dybest set er der ikke så meget forskel på os.«

FAKTA

Arnt Uhre Faderens billede Lohse – 120 sider – 349,95 kr. Kunstudstilling Arnt Uhre udstiller i Missionscenter Stjernen i Århus. Der er fernisering den 26. oktober kl. 15.00. Udstillingen er åben hver onsdag 16.00-17.30 den 29. okt. til den 26. nov., og i forbindelse med arrangementer i huset.

imt43 2008


Arnt Uhres kone hedder Rita. De har ingen børn. »Rita har også mødt Kristus,« siger Arnt med et stort smil, »og hun er helt rundt på gulvet, for nu skal hun også til at finde ud af, hvad det vil sige at leve sammen med ham.«

»Jeg maler ikke for at forkynde for andre,« understreger Arnt Uhre. »Jeg har malet mine Kristus-billeder for at få evangeliet på plads i mit eget liv. Men andre kan have brug for den samme erkendelse, som jeg fik ved at arbejde med dem. Et maleri er en form for vejskilt. Betragterne må følge vejskiltet og gå vejen selv. Asger Jorns billeder peger af helvede til, og det gjorde mine også engang. Men Jorns billeder kan også være en værdifuld øjenåbner. De har kaos og energi, der peger mod mørket. Der er meget diagonalt i dem ligesom i vikingernes kunst. Den kristne kunst er mere ordnet - lodret og vandret som korset. Men den kan samtidig være vild, blodig og voldsom, som virkeligheden er det.« Arnt Uhre fortæller, at han fik en håndværkeruddannelse, inden han begyndte på kunstakademiet. »Jeg er uddannet skiltemaler. Nu er jeg skiltemaler for vor Herre.«

Bundet af evangeliet I sin søgen efter sandheden kom Arnt Uhre forbi kirkekunsten. »Da jeg så den lidende Kristus på korset, så jeg én, jeg kunne lægge min egen lidelse på. Før var malerkunsten en desperat kamp. Efter at Kristus er kommet ind i mit liv, hviler jeg i Gud, mens jeg maler.« Han begynder at forklare, at den kristne kunstner ikke kan gøre hvad som helst med Kristus, og stemmen bliver lidt skarpere. imt43 2008

Fotos: Jørgen Hedager Nielsen

Vejskilte

»Ingen kan sige ’Kristus er Herre’ uden ved Helligånden. Men man slæber kunstnere ind i kirken, som ikke har den kristne ånd,« siger han og rejser sig op. »Billedkunsten er, ligesom den mundtlige og skriftlige forkyndelse, bundet af evangeliet. Når der slipper andre kunstnere ind, er det nok fordi, der er for mange uden Helligånden blandt dem, der vælger og bestemmer i kirken.«

Jeg er ansvarlig Arnt Uhre peger på en skitse af den tornekronede Kristus. »Når der står, at der ikke blev brudt en knogle i ham, så kan man ikke lave en Kristus på korset, hvor han er amputeret. Jeg skal ikke lave ret meget om, før det ikke er Kristus mere.

Det er alvorligt, når vi giver køb på Guds ord. Kristus er inkarneret i menneskeskikkelse, men han er kommet for at formidle sin virkelighed og ikke vores. Liget og smerten er kirkens grundbillede. Men kirken har vasket korset rent. Der er ikke engang naglemærker i træet mere. Den kristne kunstner kan male Djævelen, så folk ved, hvad det er, der bider dem i armen. Den kunstner, der ikke kender Kristus, har kun en halv virkelighed. Han kan nok afsløre ondskaben, men han kan ikke vise vejen væk fra den.« Efter en kort pause kommer det mere stille: »Kunstneren er et medie, en formidler, en katalysator for den ånd, der står bag ham. Kunstneren giver ånden en form, som kan påvirke andre. Jeg er an-

Jeg er ansvarlig for, hvad mine billeder gør ved mennesker. Om de føres nærmere til sandheden, eller de føres ad helvede til, siger Arnt Uhre.

15


Kristne og kunst

Kunsten skal være synlig for baglandet I

svarlig for, hvad mine billeder gør ved mennesker. Om de føres nærmere til sandheden, eller de føres ad helvede til.«

På hæderspladsen Bag det store atelier er der flere små rum. I et af dem står nogle gamle lærreder. »Her er mit liv,« siger Arnt Uhre. »At se på mine tidligere billeder er som at se i et fotoalbum, der minder om en tid, som er gået.« Men hvorfor står billederne her i stedet for at hænge, hvor folk kan se dem? »Nogle af dem er ikke gode nok endnu. Jeg kan lide at arbejde længe på et billede,« forklarer han og tilføjer efter en lille pause. »At sælge et billede er som at sende sit barn på kostskole. Hvis jeg mærker, at folk er glade for det og vil behandle det ordentligt, så kan de godt købe det. Men de får det ikke, hvis det skal hænge i soveværelset. Kristus er ikke Gud for en sovende menighed. Han skal have hæderspladsen i et hjem.«

Det radikale budskab Arnt Uhre tager nogle skitser frem, som viser, at han er på vej ind i Åbenbaringsbogen. »Johannes ser ind i fremtiden, men den fremtid er vores samtid,« forklarer han ivrigt. »Alting krakelerer. Kirken har svært ved at forstå det radikale budskab, når Kristus siger: Det, du ser, er kun midlertidigt - et billede på den kommende virkelighed.« 

mange hjem og missionshuse hænger der malerier. Nogle er udført af mennesker, der maler som en hobby, mens andre er værker af professionelle. Disse to sider illustrerer bredden og eliten i kunsten, og for netportalen podie.dk er det målet at rumme dem begge i form af en kunstnergruppe og en elite-del. Bag portalen står Forlagsgruppen Lohse. »Meget af kunsten vokser op nedefra og er ikke elitepræget. Podie.dk rummer en del af græsrodstanken i Indre Mission, idet vi gerne vil skabe en platform, så kunsten er synlig i baglandet,« siger forlagsleder Thomas Mikkelsen.

Nye betydninger En af forudsætningerne for, at et værk er god kunst, er ifølge Thomas, at man bruger tid på at

betragte værket. »God kunst er noget, man kan blive ved med at se på og finde nye betydninger i,« forklarer han. Der er nedsat et uvildigt kunstudvalg, der vælger kunstnerne til elite-delen af galleriet. Og her gælder nogle særlige kriterier. »Ofte er det kunstnere, som vi har et tæt samarbejde med, men derudover skal der være et fagligt niveau, og i værkerne skal der komme et livssyn til udtryk, så mødet i kunsten leder mennesker til Kristus,« siger Thomas. Det særlige ved galleriet er, at det udelukkende findes på internettet. Billederne er rundt om hos de enkelte kunstnere. Netportalen står så for markedsføringen og beregner lige som andre gallerier en provision af salget. Niels Christian Foto: Niels Christian Melgaard

TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA Arnt Uhre blader TEMA igennem en stak nye skitser, der TEMA viser, at han nu er optaget af JohanTEMA nes Åbenbaring. TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA 16 TEMA

Kunstnerisk kvalitet er, at man kan se på et maleri i lang tid og finde nye betydninger, forklarer Thomas Mikkelsen.

FAKTA Læs mere Steve Turner Imagine - kristen i kulturen Credo 152 sider – 150,00 kr.

Flere forfattere Snit, Essays om kunst og kristendom Credo 136 sider – 75,00 kr.

Om at integrere kristen tro og kunstnerisk talent. Om at afspejle Guds sandhed i kreativ udfoldelse og være med i kulturdebatten.

Fem essays om kunst i teologisk perspektiv, om billeder, musik, litteratur og film.

imt43 2008


Lægger mærke til farvespillet

N

år jeg kommer ind i et missionshus, lægger jeg mest mærke til, om det er lyst eller mørkt, og om farverne spiller sammen,« svarer Preben Heintze, 30 år og pædagog, når han skal tage temperaturen på sit forhold til kunst. »Men der kunne sagtens være meget mere,« siger Preben, der er formand for Indre Mission i Bethania i Odense. »Vi arbejder på at få kreative sjæle til at udstille deres kunst i missionshuset og på den måde

gøre kunsten mere synlig,« fortæller han. Preben Heintze stiller også krav til, hvad der er god kunst, som han vil bruge penge på. »Jeg køber enkelte malerier, hvis jeg f.eks. får penge til det i en gave. Men det skal være god kunst,« siger han og uddyber. »Man skal kunne se, hvad det forestiller. For mig må det gerne pege hen på Gud og sige noget til troen.« Niels Christian

Preben Heintze vil gerne have mere kunst i missionshuset.

Kunst er en måde at forkynde evangeliet

F

or Mette Lindhardt Vejlgaard er kunst et væsentligt element ved møderne i Indre Mission og noget, der bør opprioriteres. »Det kunne man sagtens gøre noget mere ud af, for kunst er en oplagt måde at forkynde på,« siger den 26-årige lærerstuderende. Hun bruger selv en del af sin fritid på at arbejde med akrylmaleri og er desuden ansvarlig for udsmykningen i missionshuset Bethania i Århus.

»Malerier sætter nogle tanker i gang, jeg bliver inspireret og glad af at kigge på farver og symboler i billederne, og det sætter mig i en bestemt stemning i forhold til at se på en blank væg,« fortæller Mette. »For mit eget vedkommende skal der være noget at tænke over. Man skal kunne give sig tid til at finde en fortolkning i billedet.« Niels Christian

Livet ville være fattigt uden kunst

K

irsten Noer fra Ølgod skal hvert år lige forbi kunstudstillingen på Indre Missions Årsmøde. »Jeg kan altid lære noget af det,« siger Kirsten, der er 65 år og pensionist. Hun kan heller ikke gå forbi et galleri uden at stoppe op og kigge. »Jeg ville savne, hvis jeg ikke havde adgang til kunst. Livet ville blive lige så fattigt, som hvis der ingen blomster var.« Kirsten oplever, at kristne motiver sætter mange tanker i gang. Hun kan godt lide at gå på opdaimt43 2008

gelse i billeder og finde de små detaljer, som siger noget uventet om kristentroen. »Det kan være ting eller farvenuancer, som anes i baggrunden, hvor der kan være flere tolkningsmuligheder,« fortæller Kirsten, der er optaget af former og farver. Lige nu rykker det i Kirsten for at komme i gang med at male selv. Hun har gået til akvarelmaling i tre år på et aftenkursus. »Jeg vil gerne prøve at lave noget, der er lidt pænt og spændende,« slutter Kirsten Noer. Anette

Foto: Poul Noer

»

Mette Lindhardt Vejlgaard er lærerstuderende med billedkunst som linjefag. Fra 26. oktober er hun aktuel i den fynske kunstudstilling »de tre kirker«, hvor kunstnere fra hele landet udstiller værker over temaet »Kristne symboler«.

Kirsten Noer har gjort de første forsøg som kunstner.

17


Foto: Anette Ingemansen

IM’s Lederkonference beg

Hjemmesiden lk09.indremission.dk bliver Lederkonferencens kommunikationscenter Af Anette Ingemansen Interview

U

dvalget bag Indre Missions Lederkonference 2009 er spændt. Det er nu, der kommer omdrejninger i den længe forberedte lederkonference, der har temaet: »Omsorg for flere«. »Indbydelserne er sendt ud, og den 1. november åbner hjemmesiden for tilmeldinger til konferencen. Det nye er, at vi prøver at tænke, at Indre Missions Lederkonference begynder den 1. november og kører i syv måneder frem til årsmødet. Lederkonferencen kulminerer den 13.-15. marts med konferencestævnet i Hedensted-Centret,« forklarer Asbjørn Asmussen. »Tilmelding til konferencen skal ske via hjemmesiden lk09. indremission.dk, der bliver Lederkonferencens kommunikationscenter.

18

Vi håber, at så mange som muligt vil tilmelde sig hurtigt for at være med i hele forberedelsesfasen, som går forud for konferencen i marts. Vi er lidt spændte på den arbejdsproces, som vi inviterer folk til at være med i. Dels kører det over lang tid, dels bruger vi internettet meget intensivt i den proces.«

Skal netværke Ifølge Asbjørn Asmussen bliver den massive brug af hjemmesiden også en stor udfordring. »Vi skal netværke, som det hedder på moderne dansk. På hjemmesiden bliver folk opdateret med de sidste nyheder. Vi opfordrer deltagerne til at lave nogle inspirationsgrupper, hvor de kan drøfte ting med hinanden, udveksle gode ideer og hjælpe hinanden med at sætte nye tiltag i gang,« siger Asbjørn Asmussen. »Med hjemmesiden som redskab ønsker vi at skabe nogle

Hver deltager skal angive en hjertesag ved tilmelding til Lederkonferencen. På kongresmærkerne til konferencen i marts vil hver hjertesag have sin farve, som Asbjørn Asmussen og Sprint illustrerer på billedet.

rammer, der gør, at de gode erfaringer, man har gjort i det lokale arbejde, let kan udbredes. Vi tror på, at denne arbejdsform hjælper deltagerne til at få tingene ind under huden, fordi man allerede har arbejdet med nogle spørgsmål før konferencen i marts, og bagefter kan man arbejde videre i det forum, der er skabt i inspirationsgrupperne.«

Af sted sammen Asbjørn Asmussen opmuntrer til, at de lokale ledergrupper drøfter, hvordan de skal forholde sig til indbydelsen til Lederkonferencen. »Det vil være godt at få tilmeldt sig hurtigt, og det er en fordel at tage af sted i en gruppe. Så kan man dele erfaringer med hinanden,« slutter Asbjørn Asmussen, der håber på mindst 1.200 deltagere i IM’s Lederkonference. 

imt43 2008


gynder 1. november Hjertesag og nådegave I

ndre Missions Lederkonference sætter fokus på hjertesager og nådegaver. Derfor vil hver enkelt deltager blive bedt om at angive sin hjertesag og sin nådegave, når man tilmelder sig. »De fleste af os har flere af begge slags. Men her drejer det sig om: Hvilken hjertesag og hvilken nådegave vil den enkelte gerne have fokus på og arbejde med på lederkonferencen? Både på nettet og til selve konferencen vil deltagerne komme i gruppe med andre, der har valgt samme hjertesag eller nådegave. Så kan de udveksle erfaringer og visioner,« fortæller Carsten (Sprint) Korsholm Poulsen, der er undervisningskonsulent i IM. »Som deltager skal du ikke fortvivle, hvis du ikke er sikker på, hvilken hjertesag eller nådegave der er størst hos dig. Du skal heller ikke fortvivle, hvis du ikke synes, at du kan sige, at du har en bestemt hjertesag eller nådegave. Deltageren skal bare angive det, man vil opdeles i gruppe efter – det, man gerne vil beskæftige sig noget mere med. Dette anføres som den primære hjertesag og nådegave.«

under konferencen,« siger Sprint, der også kommer med nogle spørgsmål, som kan hjælpe lidt på vej, når det gælder at finde ud af det med nådegaven. »Hvad har Gud udrustet dig til at tjene med? Har han udrustet

dig til sjælesorg? Til undervisning? Til praktisk arbejde? Til forbøn? … Hver nådegave har en signatur, der vil være på det kongresmærke, du skal bære under konferencen.« 

Giv til andre Jesus fortæller disciplene, at det er vigtigt at dele sine penge med andre, også selvom man ikke har så mange penge. For alle de penge, vi har, er nogle, vi har fået af Gud Af Esther Hedager Christensen Læs Markusevangeliet 12,38-44 Har du givet noget til en anden i dag? Penge, tid, kærlighed? Find de to tegninger der er HELT ens.

Esther Hedager Christensen er uddannet billedformidler og bor i Herning.

Vejledning Sprint forklarer, at der er nogle spørgsmål, den enkelte kan lade sig vejlede af, når man skal finde ud af, hvad der er ens hjertesag. »Hvilken målgruppe brænder du for? Hvem har Gud i særlig grad lagt på dit hjerte? Hvem glæder det dig mest at vise omsorg for? Er det børn? Voksne? Syge? Ensomme? … Hver hjertesag har en bestemt farve, der vil være på det kongresmærke, du skal bære

imt43 2008

19


Af Carl Peder Behrens

G Carl Peder Behrens er pastor emeritus og bor i Gårslev.

ud er historiens Gud og har suverænt al magt i himmel og på jord. Til trods for dette ængstes mennesker på grund af faldende børsnoteringer på Wall Street i New York og krakket af Roskilde Bank, hvis ikke lige Nationalbanken havde grebet ind med en redningsplan. Vi lever i en verden, hvor dansen omkring guldkalven fortsætter med stigende global styrke indtil – ja indtil det hele kollapser, eller en ny Moses stiger ned fra bjerget og forkynder Guds magt og vilje.

Forkynde Guds ord I en tid, hvor trenden er at ære og dyrke skabningen frem for Skaberen, har vi brug for en kirke og for Guds tjenere, som tør stå frem med det himmelske budskab, sådan som apostelen Peter pålagde den første menighed (1 Pet 2,9): »I skal forkynde

hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys.« Den kirkelige fornyelse vil springe frem som læskende kildespring af udtørret jord, der hvor vi har præster, som for Guds ansigt tør forkynde Kristi fuldbragte værk på korset og det nye livs begyndelse med hans opstandelse påskemorgen. Vi må for alt i verden ikke ende i det skrækscenarie, som den nyudnævnte danske præst i Israel med nogle få ord antyder i en artikel i Menighedsfakultets blad nr. 6: »En farlig harmløs kirke, der i sin pænhed holder folk evindeligt for nar ved at gøre kristendom til et dødbringende fix af kultur og humanisme.« Midlet mod »stofmisbrug« i kirken er en bestandig forkyndelse af det Guds ord, som ved Åndens kraft fører os fra mørket og

Illustration: Ben Haman

Guds magt

ind i hans eget guddommelige lys.

Den himmelske kraft I en ungdomssang lyder det: »Der sker mer' end et klik, når jeg bruger mit stik, der er højspændingskræfter på spil.« Guds kraft sammenlignes i sangen meget anskueligt med kilowatt og elektricitet fra en stikkontakt. Hvis elektriciteten svigter, går alt i det moderne samfund i stå. På den måde opdager vi, at vi heller ikke kan noget ved egen kraft, men at vi gennem bønnen i Jesu navn må lade den himmelske kraft komme til, så Gud ved sin styrke får magt i vort liv. 

Løgn og giftgas Apropos

F Anne Kathrine Wagtberg Hansen bor i Jelling. Hun er lærer på Bække skole.

20

or nylig stødte jeg igen på en tanke, som også denne gang gik rent ind. Den lyder ca. sådan her: »Satan prøver at få os til at tro, at vi forsvarer os selv, når vi forsvarer vores synder. At vi mister os selv, tager afstand fra os selv og vores dybeste jeg, når vi forsager synden og gør op med den.

Sandheden er naturligvis den modsatte: At det er synden, der ødelægger os (og andre), og et opgør med den er et vigtigt skridt på vejen til at blive dem, vi i sandhed er, og blev skabt til at være.« Jeg kommer let til at tænke på opgør med synden som en slags stresset, selvfikseret klapjagt på enkeltstående handlinger. Men virkeligheden er jo en anden. Synden kroger os ind i os selv,

som lå vi i en nådeløs jernhånd, der langsomt lukker sig om os for til sidst at kvæle alt liv. Og at livet sammen med Jesus er at få lov til at strække ryggen og ånde frit igen. At få givet en ny start og en ny retning. God tur! Anne Kathrine Wagtberg Hansen

imt43 2008


BREVKASSEN

UGENS HILSEN

Ældre og venner

Borgerskab hos Gud

Spørgsmål Vi er et par ældre enker m/k, som har stiftet bekendtskab, men som ikke synes, det er let at gifte os, da vi bor langt fra hinanden, og ingen af os synes om at flytte. Så vi har talt om at leve som besøgsvenner. I den anledning vil jeg gerne spørge om, hvordan vi kan opføre os ærbart? Den ene af os mener nok, at man kan give hinanden et kram og et kindkys. Men ligner det for meget bofællesskab eller at leve på polsk? Hvad mener I? Enken Svar Kære enkepar Allerførst har vi lyst til bare at ønske jer varmt til lykke med jeres venskab! Hvor er det dejligt, når sådan noget opstår i moden alder. Der er ensomhed nok i verden, det har I sikkert også oplevet. Men personlige venskaber er ikke noget, man kan tage af sig selv. Så pas rigtig godt på det, I har fundet. Vi kan høre af jeres spørgsmål, at det er I også optaget af. I prøver at finde ud af, hvordan I skal definere jeres venskab. Indtil videre er I ikke indstillet på at slå kludene helt sammen. Vi er enige med jer i, at I skal tænke jer godt om, før I bryder op fra jeres lokale netværk. Måske modnes det også for jer en dag. Det ville være dejligt for jer. Men der er også andre måder at indrette sig på. Det vigtige er, at I begge har det godt med den måde, I vælger at møde hinanden på. Besøgsven lyder ikke så forpligtende. Men det kan være, det er udmærket at definere det sådan imt43 2008

udadtil. Folk er jo så nysgerrige. Det forhindrer ikke, at I godt kan se hinanden som en eller anden grad af kærester. Hvorfor skulle I ikke det? Hvis det er rigtigt for jer, er det jo bare smukt. Jamen er det ikke noget, man er en tid med henblik på at blive gift? Jo, måske. Men I kan jo bare bestemme, at det vil I tage op om ti år, hvis I stadig hænger sammen til den tid. Der er ingen regler for den slags. Vi hører jer bare sige, at I har lyst til at give hinanden små kærtegn, så derfor synes vi, I skal definere jeres venskab, så den slags hører naturligt med for jer. For unge mennesker i dag er kram og kindkys en helt naturlig ting som vennehilsen, så det vil der aldrig være noget forkert i for jer heller. Vi tror bare, at I gerne vil lægge lidt mere i det. Skulle I en dag komme til at give hinanden et rigtigt kys, ville det stadig være aldeles ærbart. Så er I bare blevet lidt mere end besøgsvenner. Men gør det noget? Bente og Allan Graugaard

BREVKASSEN Spørgsmål sendes til præsteparret Bente og Allan Graugaard Annebergvej 4, 9000 Aalborg E-mail: agn@km.dk Hvis du ønsker at være anonym, vil spørgsmålet blive ændret, så omtalte personer ikke kan genkendes.

Fra søndagens Epistel Men vort borgerskab er i himlene; derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser Fil 3,20

N

ormalt sætter vi os ikke hen og undrer os over, hvad det betyder, at vi har et dansk statsborgerskab. Til gengæld sidder der flygtninge og ser frem til den dag, de evt. måtte få del i alle de privilegier vi har, fordi vi er dansk statsborgere. Et enormt apparat af indflydelse, ansvar og tryghed rummes i det statsborgerskab vi har. Og det underlige er, at vi ikke kan miste dette borgerskab, for vi er født ind i det. Ud over dette borgerskab, er der et himmelsk borgerskab, som vi fødes ind i ved dåb og tro. Nogle tænker om det, at det også er et umisteligt gode, som alle mennesker i verden er født ind i. Men det er en løgn. Vi har fået dette borgerskab skænket som en gave ved dåben og ved troen, og Paulus er på grådens rand over menigheden i Filippi, hvor en del, som havde fået tilkendt dette borgerskab, levede fuldstændig som om de kun havde det jordiske borgerskab. Derved er de ved at miste det himmelske. Selv ikke jøderne, som var de nærmeste til at være udvalgt til et umisteligt borgerskab hos Gud, var forsikrede mod at gå glip af dette enestående privilegium. Hvor langt mindre da os. Vi bevarer det himmelske borgerskab ved at leve i det hver dag. Ved at sole os i en nåde og tilgivelse, der stråler i en uspoleret glans over os hver ny morgen. Vi bevarer det ved at leve i bevidstheden om, at alle de goder, vi har i vort jordiske borgerskab, en dag skal tages fra os, og da er der kun de himmelske tilbage, fordi de er gemt med Jesus i himlen, for at vi en dag skal tage dem i fuld besiddelse.

21


PRÆDIKENEN

Guds godhed og vores vill Enkens offer lærer os at give, hvad vi kan, og at stole på Guds gode omsorg for os Af Pernille Kviesgaard

J Pernille Kviesgaard er gymnasielærer og bor i Tarm.

esus fremhæver i denne søndags prædiketekst den fattige på bekostning af de fromme. Det er ikke første gang, han gør det, ligesom hans fokus på ærligheden frem for hykleriet også er en kendt sag. Alligevel kan man undre sig over Jesu opførsel i denne tekst, da han, efter at have advaret mod de skriftkloges falske fromhed, sætter sig til rette lige over for tempelblokken for at iagttage de forbipasserende og deres offervilje. Om det sker af nysgerrighed eller oprigtig interesse for sagen, melder historien intet om, men provokerende er det - ikke mindst for moderne læsere, for hvem penge og forvaltningen af dem opfattes som en privatsag.

At bruge de ressourcer vi har At det så alligevel ikke er så fremmed for os, det Jesus gør, er en anden sag. Ja, tanken strejfer én, at han måske ligefrem sidder der for

at karikere eller gøre op med den måde, vi så ofte omgås hinanden på. For selv om vi normalt ikke sætter os til rette lige over for kirkebøssen, kender de fleste af os til at studere og vurdere andre mennesker ud fra udseende, stilling, levestandard og så mange andre

Det er i fællesskabet og gennem tjenesten der, vi bevares i troen ydre kendetegn, der giver større eller mindre status. Det chokerende og befriende ved Jesu menneskestudium er dog, at han vurderer så totalt anderledes, end vi gør. Mens vi bliver imponerede over det store gavebeløb, den lange bøn eller den velformulerede prædiken, ser Jesus i stedet mennesker, som de er og fremhæver enkens enkrone

23. søndag efter trinitatis I sin undervisning sagde Jesus: »Tag jer i agt for de skriftkloge, som gerne vil gå omkring i lange gevandter og lade sig hilse på torvet og sidde øverst i synagogen og til højbords ved fester. De æder enker ud af huset og beder længe for et syns skyld. De skal dømmes så meget hårdere.« Og Jesus satte sig over for tempelblokken og så på, hvordan folkeskaren lagde penge i blokken. Der var mange rige, som gav meget.

22

Så kom der en fattig enke, som gav to småmønter af et par øres værdi. Jesus kaldte da disciplene hen til sig og sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Denne fattige enke har givet mere end alle de andre, som lægger penge i tempelblokken. For de har alle givet af deres overflod, men hun har givet af sin fattigdom, alt, hvad hun havde, alt det, hun havde at leve af.« Mark 12,38-44

på bekostning af langt mere bemærkelsesværdige beløb. Ja, han lærer os her, at det ikke er det ydre, vi skal være optaget af, når vi iagttager andre mennesker og deres tjeneste for Gud. Det er nemlig ikke størrelsen eller den ydre pragt, der er afgørende - men derimod villigheden til at bruge de ressourcer, man har.

Den gode vilje Hvor vidt forskellige vi end er med hensyn til personlig udrustning - nogle kan meget, andre lidt - er det afgørende for både fællesskabet og én selv at blive ved med at ville det arbejde, vi står i. Nok kan sygdom, arbejde og problemer af forskellig art få betydning for både mødedeltagelsen og ens arbejdskraft i kortere eller længere perioder, men villigheden må vi ikke miste. Et sigende skriftsted i vores stressede tider har jeg fundet i 2 Kor 8,12, hvor Paulus i forbindelse med indsamlingen til Jerusalem siger: »For når den gode vilje er til stede, påskønnes den i forhold til, hvad man evner, ikke i forhold til, hvad man ikke evner.« Selv om det specielt er økonomiske ressourcer Paulus her tænker på, synes jeg, det er befriende at vide, Gud forholder sig til, hvad den enkelte har af evner, kræfter, tid og penge. Noget han ved en hel del mere om, end vi ved om hinanden. Alligevel er det svært at lade være med at sukke over den tendens, der er i tiden til at ofre færre og færre kræfter på arbejdet i kirke og missionshus. Nok har vi travlt, men hvis den gode vilje ikke længere er til stede, går det både ud over arbejdet i Guds rige og vores eget forhold til Gud. For det er i fællesskabet imt43 2008


llighed

Hasan Mammadov – fra kunstforgud.dk/semptember

og gennem tjenesten der, vi bevares i troen.

Stol på Gud Det vil være forkert at forlade denne tekst med påstanden om, at Jesus udelukkende er optaget af den enkeltes personlige ressourcer. Teksten går nemlig videre end det, når vi hører, at enkens gave, hvor lille den end var, var alt, hvad hun havde at leve for. Her står vi ganske enkelt af, vi imt43 2008

danskere, der lever i et overflodssamfund med fokus på lønninger, pensionsopsparinger og investeringer. Vi der er så vant til at sikre os, og som tror, økonomisk tryghed er garanti for et godt liv. For hvordan skulle man kunne forestille sig at give det hele væk og ikke vide, hvad man skulle leve af i morgen? Og selv om det for nogle af os kan være en trøst, at Jesus ikke beordrer alle til at gøre som enken,

står han der, Jesus, også denne uge og udfordrer os til at slippe vores egen tryghed og kontrol med tilværelsen, hvad enten den nu skyldes bankkontoen eller vores egen fromhed, og overgive vores liv til ham, der både er barmhjertig og rig og rundhåndet og som er den virkelige garanti for livet både nu og i evigheden. 

23


FEMMEREN

ADVENTSFORBEREDELSE 21. - 24.

NOVEMBER

Annoncer til femmeren 5 kr. pr. ord, max. 30 ord, min. 50 kr. Vedlæg betaling og send til: »femmeren«, IMT, Korskærvej 25, 7000 Fredericia. Eller send teksten på e-mail til annoncer@imt.dk og overfør pengene over netbank til nr. 3205 - 9 48 01 02 mrk. »femmeren«. Beløbet, der skal indbetales samme dag, skal oplyses sammen med teksten til femmer-annoncen. Senest ti dage før udgivelsesdatoen. De første ord bliver fremhævet. Annoncer for møder, koncerter o.l. samles under overskriften: Arrangementer.

2008

Medvirkende: Emilie og Søren Grysbæk missionær - Horsens. Aase og Per Weber sekretær - Hinnerup. Oddrun og Sveinnung Kristiansen Norge.

PROGRAM &

Værelse i centrum af Århus i opgang med unge kristne. Ledigt 1. december til kr. 1600 kr/mdr alt inkl. Kontakt: tlf. 24 21 51 47 og send gerne e-mail, skriv lidt om dig selv, 6xolesen@stofanet.dk

TILMELDING

Sanden Bjerggaard

Slettestrandvej 88 9690 Fjerritslev TLF. 98 21 71 33 WWW.SANDEN-BJERGGAARD.DK

FESTMUSIK – Varieret og stemningsfuldt repertoire. Lasse Kobbersmed; klaver og Jesper Smalbro; kontrabas. Ring: tlf. 51 92 78 57.

konsultation: - Vejle - København ny - & på Sjælland Mob.

22 32 24 73

www.lonedalsgaard.dk

          

ridehaller bocarts og motor nyt musiklokale ny idrætshal glasovne, pil og maling træ og metal niveaudelt undervisning 92 elever i 8. - 10. kl. forkyndelse og lovsang studieture, musicals/cirkus IM’s events

 

      

Skrødstrup Efterskole Skrødstrupvej 26 – 9550 Mariager

98 55 01 44 – skrodstrup@mail.tele.dk

Se mere på www.skrodstrup.dk

Vi søger lærere

ADVENTSSTÆVNE

Da en af vores lærere har fået nyt arbejde, søger vi en ny lærer pr. 1. december 2008. Du skal helst undervise i fagene: dansk og engelsk. Fra 16. februar 2009 til sommerferien har et ægtepar fået orlov. Vi søger lærere der kan undervise i dansk, engelsk, tosproget, specialuv., drama og idræt. Andre fag kan komme på tale alt efter dine evner og kompetencer. Vi ser gerne at du kan brænde, sammen med os andre, for skolens kristne værdigrundlag. Se udførligt opslag på

w w w. g r e j s d a l e n s . d k Ansøgningsfrist 28. oktober 2008

Grejsdalens Efterskole Grejsdalsvej 176, 7100 Vejle tlf. 75 82 23 77

24

28.

- 1. 2008

NOVEMBER

DECEMBER

Medvirkende: Indremissionær Villy Sørensen Hammel. Fritidsmissionær Jens Ole Nielsen Hvide Sande.

PROGRAM &

TILMELDING

Sanden Bjerggaard

Slettestrandvej 88 9690 Fjerritslev TLF. 98 21 71 33 WWW.SANDEN-BJERGGAARD.DK

ge@grejsdalens.dk

imt43 2008


Skiferien/Hafjell/Norge 2009. Nye 6-18 sengs hytter. Priser fra 3700,- i 7 dage. Prisgaranti på vore hytter. www.felixrejser.dk, tlf. 96 17 01 11 / 21 43 85 87.

Kristne, brugte bøger sælges og købes. 10.000 kristne bøger på lager, bogliste sendes gratis. Ring og spørg - eller kom og se.

Ikast Kristne Antikvariat.

Tlf. 97 25 20 77 - www.bogsvend.dk

Luksussommerhus udlejes, 8 pers. Børnevenlig sandstrand. Tlf. 75 52 76 46. www.sommerhuset.net

PORTNER/E I SILO Indre Mission i Silo, Hammerum, søger portnere pr. 1-12-2008 Missionshuset bliver brugt og anvendt af rigtig mange, og der er aktiviteter de fleste af ugens dage. Arbejdsopgaver som portner i Silo består bl.a. i: • At holde huset rent og gøre klar til møderne. • At holde fortove, parkeringsplads og beplantning ryddeligt og rent på alle årstider. • At lukke og slukke hver aften.

Blå Kors Hjemmet i Hobro søger

Socialpædagog/Diakon Vi søger en medarbejder til vores kontaktpersongruppe. Stillingen ønskes besat 1. januar 2009 eller efter nærmere aftale. Arbejdstiden er på 37 timer. Der vil være skiftende vagter incl. weekendvagter. Blå Kors Hjemmet: s er et socialpædagogisk behandlings- og omsorgshjem for mennesker med et alkoholmisbrug s har en personalegruppe på 30 faste medarbejdere s er en diakonal institution, hvor det kristne livs- og menneskesyn er det bærende element i hverdagen Profil for stillingen: En person med erfaring fra arbejdet med misbrugere, der: s vil indgå i socialpædagogisk behandling i et tværfagligt samarbejde med det øvrige personale s har erfaring fra socialt arbejde s har pædagogiske kompetencer og kan tilrettelægge en målrettet proces s er i stand til at prioritere og træffe beslutninger s kan bevare roen og overblikket i pressede situationer s har gode formuleringsevner - mundtligt og skriftligt s kan identificere sig med Blå Kors´ kristne og diakonale livssyn Løn og ansættelsesvilkår efter aftale. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til forstander Erik Jørgensen eller souschef Henrik Kjeldsen på tlf. 9657 2100. Ansøgning, hvor du bl.a. begrunder, hvorfor du søger en stilling i en diakonal organisation sendes til Blå Kors Hjemmet mrk. ansøgning senest den 11. november 2008. Ansættelsessamtaler finder sted i uge 47.

Ølsvej 16-18, 9500 Hobro www.blaakors-hobro.dk

Vi forventer, at du/I er udadvendte personer, som er villige til at samarbejde med husets brugere. Vi forventer, at du/I er aktive deltagere i Indre missions ­arbejde. Til stillingen i Silo hører en dejlig nyrenoveret lejlighed på 1. sal på ca. 80 kvm., som består af stue/køkken, 3 værelser samt badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler. Husleje pr. måned: 2000 kr. + el og varme. Ansøgningsfrist: 7. november 2008. Nærmere oplysninger kan fås hos Solveig Madsen, V. Fastrupvej 17, Hammerum, 7400 Herning Tlf.: 97 20 97 04 mail: o.madsen@mail.dk





 

  



   

        

Blå Kors Hjemmet er en selvejende døgninstitution, der drives i henhold til § 107. Vi har 44 pladser og er en del af Blå Kors Danmarks tilbud til mennesker, der er kommet i nød pga. alkohol. www.blaakors.dk

imt43 2008

25


JimJam BigBand søger nye blæsere

BRANDE MISSIONSHUS FYLDER 110 ÅR Derfor kunne det være rigtig festligt at gense alle, som gennem årene har haft tilknytning til huset Fredag d. 14. november kl. 18.00 på Hotel Dalgas, med afslutning i Missionshuset.

Spiller du trompet, altsaxofon eller trækbasun? Så kom med i JimJam!

Pris: Voksne 150 kr., børn under 18 år: 50 kr. Tilmelding senest 1. november på tlf. 97 18 06 02.

Du: • • Vi: • •

kan spille selvstændigt på dit instrument og læse noder behøver ikke være super god, men du skal kunne øve hjemme tilbyder et BigBand, hvor Jesus er i centrum ønsker at prise Herren gennem musik og samarbejder som regel med én eller flere sangere • spiller en god blanding af Gospel, Funk, Jazz, Rock og Latin • mødes og øver eller spiller koncerter ca. seks weekender om året (typisk fre-lørdag) • har det rigtig sjovt og hyggeligt!

ADVENTSSTÆVNE 5. - 8.

DECEMBER

2008

Medvirkende: Rejsesekretær Jens Mortensen Fredericia. Fritidsforkynder Johannes Kloster Aulum

Kontakt dirigent Flemming Oslo Rasmussen, 7587 2863, dirigent@jim-jam.dk eller tjek: www.jim-jam.dk

PROGRAM &

TILMELDING

Sanden Bjerggaard

Slettestrandvej 88 9690 Fjerritslev TLF. 98 21 71 33 WWW.SANDEN-BJERGGAARD.DK

CASTING 021108 CROWNS

Mand 64 år. Bor i Sydjylland, søger kristent dame bekendtskab, alder 50-64 år. Billetmrk. 8371, IMT, Korskærvej 25, 7000 Fredericia.

TID KL. 19:30 (DØRENE ÅBNES KL. 18:30) STED NRGI ARENA, ÅRHUS

BILLETPRIS FRA 195 KR. I FORSALG / 230 KR. I DØREN BILLETSALG WWW.BILLETNET.DK ARRANGØR BETHANIA IMU OG GLOW CONCERTS � WWW.GLOW.DK

25

Israels 60 år bog fejres med ny algade

Synagoge i Kryst år gennem 175

Profetien om Messias årugerne og

26CC ann 137x100.indd

1

16/10/08 8:48:01

imt43 2008


KIM

IM: Kredsmøder

Københavns Indre Mission Det er også …

27.

22 mødesteder fordelt over hele byen, hvor Kristus-troværdig forkyndelse er det bærende i fællesskabet mellem deltagerne og i omsorgen for hinanden. Storbycenter Bethesda, Rømersgade 17, 1362 København K Tlf.: 3313 1715 - www.bethesda.dk Kontakt: Hverdage kl. 10-14

26. oktober - 1. november

Holstebro-Struer-Vinderupegnen: Repræsentantskabsmøde i Holstebro 28. okt. - 1. nov.: Skjernkredsen: Halmøder i Skjern Kulturcenter. 30. Østhimmerland: Kredsmøde i Kongerslev missionshus 30. Hedensted-Horsens kredsen: Efterårsmøde i Stouby missionshus kl. 19.30 1. Midt- og Vestlolland: Bibelkursus på ChristianssædeCentret kl. 14

IM: Sølvbryllup

Onsdag d. 29. oktober kan Dorthe og Gunnar Bruhn fejre sølvbryllup. Gunnar er missionær i IM. Indre Mission ønsker hjertelig tillykke og Guds velsignelse over dagen og fremtiden.

IM: 25-års-jubilæum

Lørdag d. 1. november kan forlagsassistent på Forlagsgruppen Lohse Linda Thomsen fejre 25-års-jubilæum. Indre Mission ønsker hjertelig tillykke og Guds velsignelse over dagen og fremtiden.

Lær at sige undskyld Boganmeldelse Gary Chapman og Jennifer Thomas Undskyld på 5 sprog Lohse 272 sider – 199,95 kr.

H

ovedet på sømmet blandt alle bøger om mellemmenneskelige relationer! Sådan vil jeg betegne denne bog, der behandler det svære emne at sige undskyld og tilgive. Interessant nok belyses det at kunne sige undskyld og tilgive sig selv som væsentlige faktorer. Det er en bog, jeg ikke lige bliver færdig med. Forfatterne hævder, at mange brudte forhold mellem mennesker skyldes, at vi ikke har lært at sige undskyld. Du tror måske, at du har sagt undskyld, men modtageren

har ikke tilgivet dig, fordi du ikke sagde undskyld på en måde, så vedkommende forstod dig. Vores kultur er for lidt bevidst om, at vi som mennesker har brug for, at der er nogen, der vil tilgive os. At sige undskyld er en svær kunst, men den bør læres. Bogen er bygget op, så alle kan relatere til et eller flere af de mange eksempler, den indeholder. Undervejs er der konkret vejledning i, hvad der ligger i de fem undskyldningssprog, og hvordan du kan lære dit eget og andres undskyldningssprog at kende. Emnet bliver bearbejdet bredt inden for familieliv, i forhold til ægtepar, familierelationer, børneopdragelse samt i relationer på arbejde og det offentlige liv.

Læs den langsomt. Læs et stykke ad gangen, tyg på det og tal med andre om det. Og ikke mindst prøv det. Bogen er oplagt, både til selvstudie, til par eller studiegrupper. Bagerst i bogen er en studievejledning og en sprogtest, som kan være en god optakt til at komme i gang. Der er ingen undskyldning for at lade være. Jeg er overbevist om, at forfatterne har ret, når de påstår, at der vil være færre brudte forhold og færre tunge menneskeskæbner, hvis vi får lært at sige undskyld på det rigtige sprog. Alice Sørensen, Hammel

Lidt men godt og tiltrængt Boganmeldelse Thomas Teglgaard En lille opbyggelig bog Lohse 80 sider – 79,95 kr.

T

homas Teglgaard er på banen igen. Denne gang stiller han skarpt på det helt centrale i kristendommen i en lille letlæst bog. Og han gør det for at opmuntre læseren til at holde fast ved Jesus og gøre, som vores Herre befaler. Tonen er ikke helt så munter, som den normalt er hos Teglgaard. Per-

imt43 2008

sonligt savner jeg lidt mere af hans humor og evne til at sige kendte ting på en ny og tankevækkende måde. Til gengæld fornemmer jeg en forfatter, som virkelig har meget på hjerte, som han med alvor (og glimt af humoren) giver videre. Jesu befaling om at gå ud i al verden tages dybt seriøst, og bogen afsluttes med en dejlig opfordring til rundhåndet at dele ud af invitationerne til festen hos Jesus. Bogen har nerve, og Teglgaard formår at skære helt ind til benet. Hvis du vil vide, hvorfor vi driver

mission (og det vil du forhåbentlig), så kan bogen anbefales. Og til Thomas Teglgaard: Du hallucinerer ikke, når du hører et kor af protester, når du revser metoder og kurser til at drive mission. Du hørte måske mig, om end jeg næppe kan betragtes som et helt kor ... Men efter lidt betænkningstid giver jeg dig ret: Fokus skal være på Jesus og ikke på formen. Mission er slet ikke så indviklet, som vi ofte kan gøre det til. Tak for den påmindelse! Marie Jensby, Odense

27


Tætte personlige relationer Boganmeldelse Ole-Magnus Olafsrud Medvandring Forlaget Credo 272 sider – 199,95 kr.

M

edvandring er et dejligt begreb. Når det forklares, kan det lyde teoretisk, men sådan er denne bog slet ikke. Det er en »nede på jorden«-bog, som udfordrer kristne til at styrke hinanden gennem tætte personlige relationer under bibelsk vejledning. Emmaus-vandrerne er forbilledet, og kaldet til medvandring begrundes i dåbsbefalingen og bibelske beretninger. Med en enkel model hjælpes vi til at forstå elementerne i discipelskab. I de praktiske afsnit er der vejledning til, hvordan jeg kan være

medvandrer, hvilken plads bønnen og Bibelen kan have, og hvordan jeg kommer i gang som medvandrer. Der gives en kort vejledning i grundlæggende samtaleteknik. Alt sammen konkrete redskaber, som er alment anvendelige, med udgangspunkt i hvordan vi møder mennesker, der hvor de er, og ikke der, hvor jeg er. Der sættes et særligt fokus på ledernes ansvar, og der er vejledning til, hvordan medvandring kan tilrettelægges i menigheder. De praktiske anvisninger støttes af værktøjerne i bogens bilagsdel. Som professionel ledelsesrådgiver oplever jeg, at der er et stort behov for mennesker, der har tid til og forstår at værdsætte andre. Bogen inspirerer og udfordrer os til at investere i den enkelte og ikke kun i hele menigheden. Det er en vigtig og

relativ sjælden synsvinkel i menighederne. Medvandring er en metode til hjælp for den enkelte. En håndværksbog, der detaljeret beskriver en bestemt arbejdsform. For detaljeret efter min mening. Jeg ved ikke, hvor mange mennesker eller menigheder, der vil bruge en så omfattende model. Bogen peger selv på vigtigheden i at tilpasse modellerne til den sammenhæng, de anvendes i. Jeg er overbevist om, at uanset hvor meget, man vil bruge medvandrermodellen, så er der masser af inspiration og vejledning at hente i denne bog. Bent Jakobsen, Fredericia

Vurdering af Emerging Churches Boganmeldelse Asger Chr. Højlund Emerging Churches Credo 104 sider – 119,95 kr.

D

enne lille bog er resultatet af en foredragsrække på Menighedsfakultetet i 2007. Foredragene er givet til teologer, teologistuderende og folk med interesse i et fænomen, som skaber røre i den teologiske andedam – nemlig et netværk af kirker, som identificerer sig som Emerging Churches – kirker i frembrud. Bogen

præsenterer den teologi og praksis, som ligger bag de nye kirker, og giver en kritisk vurdering. Der præsenteres tre hovedemner i tre kapitler: 1. Jesus og Guds rige, 2. Kirkens væsen og tjeneste, 3. Gudstjenesten. Asger Højlund er som altid skarp i sin præsentation af disse emner og giver en vurdering af hvert emne samt en afsluttende vurdering. Jeg kan dårligt forestille mig nogen bedre til at vurdere dette end Asger Højlund. Han forholder sig både åben og kritisk, og så har han stor dogmatisk ekspertise. Man

mærker en personlig glød og stillingtagen ud fra hans eget lutherske ståsted, hvilket gør det til en levende diskussion af indholdet i kirkens tro, formerne og den missionale tænkning. Asger Højlund og Credo forlag fortjener stor ros for at tage den diskussion op, for det er vigtige sager! Derfor kan jeg varmt anbefale bogen til alle, der interesserer sig for kirkens liv og lære. Ikke mindst hvis man er stødt ind i de udfordrende tanker, som Emerging Churches har givet os. Per Ladekjær, Århus

børn fra tre år og opefter også mulighed for at stifte bekendtskab med historien, endda i en udgave med sjove og livagtige illustrationer. Igen og igen kan barnet se, hvordan Josef kastes i brønden, eller hvor fin han bliver, når han får sin fars smukke kappe på; de kan pille, dreje og pege på alle bogens opslag. Selv synes jeg, det er en fornøjelse, at der er brugt tolv sider på

én fortælling, så forfatteren kan få nogle af de mange dramatiske og maleriske detaljer med. Stilen kender vi fra Løft-en-flap-biblen der er illustreret af samme tegner. Hjemme hos os er den dog næsten slidt op, hvilket på sin vis er en anbefaling i sig selv! Inger Randrup, Fredericia

Levende billeder Boganmeldelse Josef – pil, drej og peg Lohse 12 sider – 129,95 kr.   ede køer, der bliver til magre køer, og fede kornaks, der bliver til magre kornaks. Sådan kender vi beretningen om Faraos drøm, som Josef udlægger for ham. Og nu har

F 28

imt43 2008


Videbæk:

Tvangskaffe i missionshuset

I

ndre Mission i Videbæk har tænkt nye tanker, når det gælder det sociale liv omkring kaffen ved møderne i missionshuset. Det nye går under navnet »tvangskaffe« og har det mål at bringe folk tættere sammen. »Når der er tvangskaffe i missionshuset, trækker man hver især en farvet seddel inden kaffen. På hvert kaffebord er der placeret et stort farvet papirark.

Nu gælder det om at finde det bord med samme farve som den seddel, man står med i hånden,« fortæller Lars Pedersen, der er kommet i missionshuset i to år. »Som ny i missionshuset bliver denne form for kaffe til nogle hyggelige minutter, hvor jeg lærer de andres navne, hvad de laver, hvilke børnebørn de har. Det er så rart. Og næste gang jeg hilser på vedkom-

mende, er det selvfølgelig med et endnu bredere smil,« fortæller Lars. »Det er så givende for os, der jo kun lige er lidt over 35 at snakke med andre end jævnaldrende, hvor alt også drejer sig om deres børn. Seniorer ved en masse om alt muligt.« Anette

Befriende humor og klart kald Boganmeldelse Max Lucado 3.16 – Håbets tal Lohse 168 sider – 249,95 kr

D

en er god nok, altså titlen, Håbets tal. Lucado formår virkelig at lade håbet skinne igennem, så Johannes 3,16 bliver hvad det er: Håbets vers og Håbets tal. Ord for ord kigger vi ind i det indholdsmættede vers. Til det formål bruger han eksempler fra hverdagen, også humoristiske eksempler. Hvor har den mand dog en herlig humor.

Han bruger et virkelighedsbillede af en ko, som har fået mulen stukket ned i en bøtte med maling, hvor den nu sidder fast. Koen har svært ved at trække vejret, kan umuligt æde og drikke. Koens liv er i fare. Et redningshold bliver sendt ud for at redde koen. Men den flygter med malerbøtten på snuden (kan du se den for dig?). Til sidst lykkes det at fange koen og »afbøtte« den. Denne beskrivelse bliver fulgt op med spørgsmålet: Har du set mennesker med malerbøtter for næsen for nylig? Udhungrede sjæle? Dehydrerede hjerter. Mennesker, der løber væk, hver gang Gud kommer for at hjælpe dem.

Det er ikke bare en velgørende humor, som kendetegner bogen, men også kaldet til at lade sig finde. Der lægges ikke fingre imellem, når vores uværdighed bliver beskrevet, men samtidig bliver det stort gang på gang at læse om, at Gud elsker verden og dermed mig så højt at … Bogen afsluttes med 40 korte andagtsstykker, hvor vi følger Jesus fra fødsel til opstandelse. Korte, klare og indholdsrige stykker, skrevet af et menneske, som véd sig elsket og som elsker Jesus. Bogen kan læses af den som kender Joh 3,16, og af den, som aldrig har hørt om det. Egild Kildeholm Jensen, Jyderup

Kyndig og pædagogisk dygtig Boganmeldelse Jakob V. Olsen Kierkegaard, kærlighed og kristendom Credo 168 sider – 229,95 kr.

J

akob Olsens bog er fremragende. Så er det sagt! Den er skrevet for mennesker, »som ikke kender meget til Kierkegaard på forhånd«, som forfatteren siger i forordet. Og det holder generelt set stik. Jakob Olsen går direkte ind i de to brændpunkter, som bestemte Kierkegaards liv: 1. Hvad vil det sige at være menneske? 2. Hvem er Kristus? Han kommer herefter med nogle metodeovervejelser, som måske

imt43 2008

skal gemmes til sidst, hvis man ikke kender ret meget til Kierkegaard. Fra kapitel 4 tager han læseren med ind i sit projekt: Kærlighed som et centralt begreb hos Kierkegaard. Gennem citater af Kierkegaard efterfulgt af kyndige og pædagogiske forklaringer føres læseren ind i et fascinerende univers, som vel at mærke ikke er konstrueret af Kierkegaard selv, men er et forsøg på at gennemanalysere inkarnationens faktum og konsekvens. Jakob Olsens valg af begrebet kærlighed som tolkningsnøgle indebærer en risiko for slagside i retning af intellektualisering. Olsen undgår dygtigt denne risiko, men helt afgørende begreber for Kierkegaard som inkarnation og »samtidighedens

situation« står svagt i bogen, hvilket ikke mindst ses af afsnittet »Forargelse«. Bogen er en indføring i et forfatterskab, som umiddelbart kan synes vanskeligt, men som for enhver kristen er en ren guldgrube. Jakob Olsen formår i sin bog at konfrontere læseren med hovedanliggendet i Kierkegaards forfatterskab - ikke mindst i min forståelse af kærligheden, af mig selv, af det lutherske, af pressen, af kirken. Kort sagt vækker bogen det, som Kierkegaard ønsker: lidenskab og krav om stillingtagen. Orla Villekjær, Sdr. Felding

29


Jesus rocker i Lunderskov

U

ndervisning á tre omgange og lovsang er hovedingredienserne i det udvidede kredsarrangement, Jesusrock, som afvikles den 1. november på Kongsbjergskolen i Lunderskov. Jan Pedersen og Anne-Marie Fyhn Nielsen vil i de to første undervis-

ningsblokke komme med et oplæg, inden sognepræsten i Lunderskov, Holger Haldrup, giver et bibelsk perspektiv på temaet, der i år er »Engle og dæmoner«. Mellem de tre undervisningsblokke samles deltagerne i mindre grupper til dialog og diskussion.

Dagen afsluttes med en lovsangsfest, hvor der bliver rig mulighed for at slippe sin indre Jesus-rocker løs, som arrangørerne, Lunderskov IMU, skriver på hjemmesiden jesusrock. dk. Niels Christian

Pap-lågerne er droppet

D

en traditionelle julekalender med små tegninger bag låger af pap er efterhånden fortid. I dag skal der mere end en tegning til for at få julelysene frem i børnenes øjne. Det har børne- og ungdomsorganisationen Afrika InTouch taget alvorligt og droppet missionsselska-

bernes traditionelle pap-adventskalender, som i årevis er blevet uddelt i kirker over hele landet. Afrika InTouch, som står bag kalenderen, har denne gang nytænkt adventskalenderen, som i år lanceres med en række aktiviteter og autentiske historier om hverdagen i

Afrika. Desuden er de traditionelle låger erstattet af skrabefelter. Målet med adventskalenderen er at udfordre danske børn til at gøre en forskel for de afrikanske børn, de møder gennem adventskalenderen. Ole

Domstol afviser sag mod Gud

D

en amerikanske senator Ernie Chambers fra staten Nebraska forsøgte sidste år at lægge sag an mod Gud. Årsagen til det noget utraditionelle retsopgør var oversvømmelser, orkaner, jordskælv hungersnød, krige og andre forbrydelser, som Gud ifølge senatoren var skyld i. Derfor ville han føre en retssag med påbud om, at Gud skulle holde inde med død og ødelæggelser.

Senere har Chambers dog forklaret, at hans virkelige anliggende var at vise, at alle, både rig og fattig, skal have adgang til de amerikanske domstole. Efter lidt mere end et år har en domstol nu endelig besluttet at afvise sagen. Angiveligt fordi dommeren ikke vidste, hvor han skulle sende stævningen hen, da Gud ikke har en fast adresse.

RADIO & TV

Den forklaring køber Ernie Chambers dog ikke: »Domstolen anerkender Guds eksistens. En konsekvens af den anerkendelse er en erkendelse af Guds alvidenhed. Siden Gud ved alt, har Gud fået besked om retssagen,« argumenterer Chambers over for nyhedsbureauet AP. Ole

Kilde: KLF - Kirke & Medier

19.-25. oktober Faste programmer:

Tro og eksistens Tro og eksistens Tilrettelæggelse: Bjarke Stender P1: Søndag d. 26. kl. 8.03 Genuds. lørdag d. 25. kl. 19.03 Højmesse fra Frelsens Hær, Valby (Frikirke). Prædikant: Informationschef, cand. theol. Lars Lydholm Transmission: Jakob Zeuthen. P1: Søndag d. 26. kl. 9.54 Morgenandagten Fra Domkirken i København. P2: Mandag til lørdag kl. 8.05 Religionsrapport Et journalistisk magasin, der går i dybden med tendenser og nyheder fra

30

den religiøse verden, både herhjemme og i resten af verden. Med nyheder, reportager, debat og kommentarer vil vi udfordre vanetænkning og fremme dialogen mellem grupper med forskellig tro - eller uden tro. Tilrettelæggelse: Iben Thranholm P1: Mandag d. 27. kl. 13.03 Genuds. søndag d. 2. kl. 19.03

Gudstjeneste i DR Kirken Det handler om kærlighed i Merete Ørskov sidste temagudstjeneste, og den særprægede coach Elrik Nørmo, personificeret af komikeren Anders Ørskov, kigger forbi for lige at hjælpe præsten med at få styr på begreberne: Sørg for, at dem, du giver din næstekærlighed, er nogen, der har noget, som du kan få glæde af i en anden sammenhæng. Ellers er det jo bare at smide alle dine positive energier ind af

vinduet, lyder hans råd. Men præsten har en noget anden udlægning af begrebet næstekærlighed og sætter ham grundigt på plads i sin prædiken. Organist er Morten Ladehoff, og menigheden består af medlemmer af Y's Men's Club i Skive. DR1: Søndag d. 26 kl. 14.00

Før Søndagen Alle helgens dag - fra Lyng Kirke ved Fredericia. Dagens tekst handler om at være salt og lys i verden. Dagens salmer er »For alle helgen« og »Dejlig er jorden«. 120 sangere i alle aldre synger sammen med organist Willy Egmose DR1: Lørdag d. 1. kl. 17.10

imt43 2008


UGENS KOMMENTAR

Djævlebryg og munkeøl Når ateisterne i Danmark mest udbreder deres budskab ved at skabe et vrangbillede af os kristne, giver det en besk smag i munden Af Carsten (Sprint) Korsholm Poulsen

A

teistisk Selskab har sammen med Bryggeriet Djævlebryg lavet en ny øl: »Gudeløs«, hvor man ved køb af en sådan giver en krone til Selskabet - men så kan man også få en blanket til udmeldelse af folkekirken med i prisen! Næstformanden siger: »Øllen viser, at ateister ikke er så hellige. De har det sjovere, fordi de ikke skal leve op til en masse oldtidsdogmer, men kan definere deres eget liv!« Det er lidt pudsigt at læse dette om tirsdagen, hvor vi søndag aften sad sammen med nogle af vores gode venner og havde en meget latterfyldt aften, hvor vi delte øl fra vores fælles rejsemål: Belgien. Godt Trappistmunke-øl, brygget på gode opskrifter og traditioner fra de gæve brødre i Herren. Og så er det lige, at den kloge næstformand for Ateistisk Selskab véd, at vi kristne ikke drikker øl, og at vi derfor ikke lever så sjovt et liv. Jeg vover at spørge: »Ved han

virkelig ikke, at rigtig mange kristne drikker øl? Ved han virkelig ikke, at munke (altså kristne) har brygget øl på specialistniveau i flere hundrede år? Og ved han ikke, at vi ofte har det rigtig sjovt, når vi er sammen?« Enten véd han intet om det, han snakker om - eller også taler han mod bedre vidende. Jeg tænker: Hvis han kunne putte alle sine fordomme på flasker og sælge dem, kunne han nok få væsentlig mere indtjening til Selskabet. Nå, spøg til side, men han afslører, hvor fordomsfuld han er over for kristne.

Uddybelse Selvfølgelig kræver min lille hverdagsberetning en uddybelse: Vi fire personer delte i alt tre flasker øl. Der var altså på ingen måde tale om beruselse. For det er her, vi har et »oldtidsdogme«, vi forholder os til: Bibelen siger klart, at vi ikke skal drikke os fulde. En meget fornuftig vejledning, synes jeg - også når jeg tænker på, hvor pinligt det var for mig i min ungdom mandag morgen at se

tilbage på, hvilke åndssvagheder jeg havde nået at udrette i fuld tilstand i weekenden. Men tro det eller ej: Man kan have det enormt sjovt sammen uden at blive fuld!

Humlen Humlen i det hele ligger nok også et andet sted end lige i øllet. Ateisterne i Danmark bliver mere og mere missionerende. De har et budskab, de gerne vil ud med. Og det skal de også have fuld ret til. Men når de mest udbreder deres budskab ved at skabe et vrangbillede af os kristne - så giver det en besk smag i munden. For det første beskylder de os for noget, der ikke har hold i virkeligheden. Og for det andet bliver man altså aldrig mere værd ved at træde på andre. Nogle kirkefolk foreslår, at vi skulle lave en kirkeøl. Øh? Dem er der jo allerede en masse af - for eksempel Trappistøllene. Men de må mene en ny, dansk folkekirkeøl. Jeg er bekymret for, at den bliver tynd og uden kraft. Vi behøver ikke den slags. Men kan vi få mennesker til at komme med og opleve den varme og glæde, der er i vore fællesskaber (hvad enten vi drikker kaffe, vand eller øl) - så ville det trække langt mere end nogen djævle- eller gudebryg! 

Carsten (Sprint) Korsholm Poulsen er undervisningskonsulent i Indre Mission. Hans kommentar har været bragt som fokus-artikel på JesusNet.dk.

Ugens kommentar bringer tanker og overvejelser, som ligger forfatterne på sinde. De må gerne skabe samtale og debat lokalt og i læserbreve i IMT.

DAGLIG BIBELLÆSNING 26. oktober – 1. november Søndag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag

imt43 2008

Morgen 4 Mos 33,1-37 4 Mos 33,38-56 4 Mos 34 4 Mos 35,1-15 4 Mos 35,16-34 4 Mos 36 5 Mos 1,1-25

Aften ApG 4,23-37 ApG 5,1-11 ApG 5,12-32 ApG 5,33-42 ApG 6 ApG 7,1-19 ApG 7,20-40

ApG 5,29 Peter og apostlene svarede: »Man bør adlyde Gud mere end mennesker.«

- ny 2 minutters andagt hver dag - ny andagtsholder hver uge - åben hele døgnet - fuld anonymitet

70 300 150 26. oktober – 1. november Sognepræst Helge Morre Pedersen, Albæk-Lyngså

31


Der skulle et ordentlig slag til I kirken opdagede Maria Karina Rydendahl, at der var en Gud, hun kunne komme i kontakt med dig skulle hun have en søn døbt, og mødet med kirken gjorde et sådant indtryk, at hun ugen efter igen kom til en gudstjeneste. »Jeg var lettere overrumplet. Noget udefinerbart havde sat sig fast i min erindring. Jeg kæmpede en kamp med mig selv, for mine fordomme om kristendommen var dybt forankret i mig. Samtidig var jeg nedtrykt, for jeg sørgede over mine bedstemødre og fik så tankerne, om der skulle være en Gud, som man kunne være i kontakt med,« fortæller Maria Karina, der begyndte at komme i kirken søndag efter søndag.

28-årig konfirmand

Maria Karina Rydendahl havde ikke forestillet sig, at hun skulle blive kristen.

Af Anette Ingemansen Interview

J

eg havde aldrig troet på det, hvis nogen havde sagt, at jeg skulle gå hen og blive en ganske almindelig folkekirkekristen, fortæller Maria Karina Rydendahl fra Gladsaxe ved København. »Jeg er et stædigt menneske, og der skulle et ordentligt slag til, for at det kunne være muligt for mig at begynde at tro på Gud.« Maria Karina fik nogle alvorlige knubs i 2000, da hun på kort tid mistede to bedstemødre. Samti-

Efter tre måneder begyndte Maria Karina at læse i Bibelen. »Jeg tilbød at hjælpe præstens søster med undervisning af minikonfirmander. Som tak fik jeg min første bibel og et tilbud om en ugentlig snak med præstens søster. Jeg kom i gang med en målrettet læsning, og jeg fik talt om alle de spørgsmål, som meldte sig,« forklarer Maria Karina. »Da jeg lidt før påske læste om Jesu lidelseshistorie, fik jeg den ene oplevelse efter den anden. F.eks. at Jesus døde for min skyld. Jeg begav mig ind i lidelsen, døden og genopstandelsen, som om jeg selv oplevede den. Hele påsken igennem græd jeg, fordi det var uforståeligt for mig, at Jesus skulle dø, derefter af lettelse over at han genopstod.« Året efter blev Maria Karina konfirmeret som 28-årig. »Jeg sagde ja til at følges med Jesus resten af mine dage,« siger hun glad.

Mødet med Gud er blevet et vendepunkt på mange andre områder i Maria Karinas liv. »Jeg vidste ikke, hvad jeg ville med mit liv. Men jeg fandt min kreativitet frem og blev både produktiv og levende igen,« fortæller Maria Karina, der nu er 35 år og selvstændig mediegrafiker med eget firma.

Et kristent netværk »Jeg har fået et kristent netværk, som er indbegrebet af en åndelig familie for mig.« Maria Karina kommer med sin familie i Haraldskirken i Høje Gladsaxe og er aktiv der. Hun lader også andre mennesker mærke, at hun er kristen. »Jeg har fået en kærlighed fra Gud, som giver mig en længsel efter at gøre folk glade, men også efter at vise dem livet og konsekvenserne af det, vi foretager os,« siger Maria Karina, der siger om sit kendskab til Gud: »Chefen deroppe har det lange lys på og ser mere, end man forstår. Han er en blanding af chefen med det overordnede ansvar og så den kærlige far, der elsker mig ubetinget.« 

Kristeligt Pressebureaus adventsmærkat 2009 er designet af Maria Karina Rydendahl.


Indre Missions Tidende 2008 nr. 43