Issuu on Google+

december 13

Tema

Venner

Vi kan sige alt til hinanden En velsignet tusch Venner er et tilvalg Kristen og tatovør Advent og adventure Årets julepynt

Min bedste ven

Geist udgives af imt i samarbejde med imu Nr. 6› 6. årgang


leder

Af Tonny Dall Sørensen

Forleden kom min kone glædestrålende hjem og fortalte om en sygeplejeske, hun havde mødt ved en undersøgelse på hospitalet. Hun kendte ikke vedkommende, men det var tydeligt, at hun var kristen, for på hendes ene arm var hele den aronitiske velsignelse tatoveret. Det havde selvfølgelig givet anledning til en snak om tatoveringen og troen. Sygeplejersken fortalte, at hun længe havde overvejet, hvilken tatovering hun ville have, netop fordi den var så synlig. Nu skal denne leder ikke handle om tatoveringer eller ej. Om end jeg undrer mig over, at det er så populært at få lavet en »tusch«. For er det helt velovervejet, tatoveringen falmer jo på et tidspunkt, og man fjerner ikke lige det mærke. Nej, der er en anden ting, jeg undrer mig over. Jeg har mødt flere unge, som ikke ved, hvor vigtig og stor betydning dåben har. Ja, dåben kan godt virke lidt mærkværdig,

En velsignet tusch December 2013 Nr. 6 – 6. årgang ISSN 1903-1084

Tillæg til Indre Missions Tidende (IMT)

Ungdomsredaktion

Nr. 48 – 1. december 2013

Ole Noermark Larsen, tlf. 82 27 12 25, ole@imt.dk

ISSN 0902-9532

Anette Ingemansen, tlf. 82 87 12 22, ai@imt.dk

Indre Missions Tidende

Abonnement

Korskærvej 25, 7000 Fredericia,

Geist udsendes til alle IMT-abonnenter og IMU-afdelinger

82 27 12 27, imt@imt.dk

Særskilt abonnement på Geist Et år (6 numre): 88 kr.

Ansvarshavende redaktør:

Gruppeabonnement: 50 kr. pr eks. (min. 5).

Peter Nord Hansen, 82 27 12 01, pnh@imt.dk

Bestilling: 82 27 13 35, lng@imt.dk. Se også imu.dk/geist

Redaktionschef: Holger Skovenborg, 82 27 12 20, hs@imt.dk Geist er et ungdomsmagasin, der udgives af IMT i samarbejde med IMU seks gange årligt

2

december 13

Layout Indre Missions layoutafdeling, Ben Haman og Paul Erik Hummelmose Tryk

Oplag

Udgiver

Jørn Thomsen / Elbo A/S

7.800

Indre Mission

for hvordan kan tre håndfulde vand gøre så meget? Desuden husker og mærker jeg det ikke i min hverdag. Men her er det jeg undres, for den er der, og den er endnu mere nærværende end en tusch kan være. Dåben er det sted, hvor Gud møder mig, griber ind i mit liv og giver mig et nyt liv. Her bliver jeg mærket med korset tegn for bryst og pande, og det mærke falmer ikke og kan ikke lige fjernes. Det er nemlig båret af Guds løfte, og det står fast. I dåben griber Gud ind i mit liv, frelser mig, og det må jeg tro på og leve af. At have en tatovering med et tydligt budskab kan være et vidnesbyrd, som det var for min kone. Men hvad med at vi åbnede vores mund og fortalte om alt det fantastiske, Gud har gjort for os. At han greb ind i vores liv, endnu før vi kunne gøre noget andet end bare at tage imod. Herren velsigne dig og bevare dig til at leve det liv, du er døbt til – det er et herligt liv!

Tonny Dall Sørensen er landsleder i IMU.


IMU med overskæg

Sekstant tager form

Ansatte gik med på movemberbølgen

Ny lederuddannelse på vej i IMU

Skovsnegl, kost eller cykelstyr? Overskæg har mange navne, og i november gik de fleste af IMU's mandlige medarbejdere med på movember-bølgen og anlagde, eller i hvert fald forsøgte at anlægge overskæg. Movember er en årlig kampagne, der skal gøre opmærksom på og rejse penge til bekæmpelse af mænds helbredsproblemer, bl.a. prostatakræft. Der­for blev de IMU-ansattes for­søg på at gro en moustache efterfulgt af en opfordring til at støtte movember-kampagnen på movember.com/imu-dk. ONL

I februar 2014 lyder startskuddet til IMU's nye lederuddannelse, Sekstant, der henvender sig til alle IMU-ledere over 20 år. En sekstant er et gammeldags måleinstrument, som bruges til at navigere efter himmellegemerne, og det ligger tæt op af, hvad IMU har tænkt med kursusforløbet, som består af fire moduler. »Vi vil gerne sætte fokus på Gud som udgangspunktet for vores lederskab. Når jeg som leder skal navigere, må Gud give retningen,« forklarer udviklings- og undervisningskonsulent Simon Hauge Lindbjerg. Det første modul afholdes lørdag den 15. februar i Børkop,

IMU-ansatte førte sig frem med overskæg i november.

Foto: Holger Skovenborg

Holder gejsten

Tønder IMU er lidt bibelkredsagtig

modul 2 afholdes i både København og Aarhus i april, modul 3 foregår i august på et kloster i Vesjylland, inden uddannelsen slutter med modul 4 i Børkop den 27. september. Mellem de fire moduler skal deltagerne samles i mindre grupper af deltagere med ens lederopgaver. Læs mere om Sekstant på imu.dk. ONL

Dyk ned i Bibelen - bliv klogere på troen og livet

Foto: Tønder IMU

De syv IMU'ere i Tønder mødes i private hjem. Nogle møder holder de sammen med LMU i byen.

I Tønder IMU er de syv IMU'ere, som mødes i private hjem. Af og til holder de møder sammen med LMU i byen, når de har brug for at være lidt flere. »Vores IMU er lidt bibelkredsagtig. Selv om vi ikke er så mange, er det ret nemt at holde kampgejsten, for vi er fælles om det hele, og vi har det rigtig godt sammen,« siger formand Anne Line Birkmose og får

straks opbakning på en IMUaften i november. »Det er her, jeg har mine kristne venner,« fortæller Sara, og Lea fortsætter: »Det er meget vigtigt at have et fællesskab, hvor vi kan blive opbygget i troen og kan stille alle mulige spørgsmål om Gud og tro.« Daniel slutter rækken med: »Jeg kan godt lide det nære fællesskab, vi har.« AI

k

mb.d www.i

Kursusstart 4. januar 2014

Studietur til Etiopien december 13

3


Tema: venner

Vi kan sige alt til hinanden Nanna og Lena er gode veninder og kender værdien af at være der for hinanden

Af Anette Ingemansen I slutningen af oktober har Vejle IMU kollektiv uge i missionshuset, og lidt før fem om eftermiddagen sidder en flok og laver lektier. Nogle finder veninderne Nanna og Lena, der har brugt noget tid på at se film. I et afsides lokale finder de to sækkestole, som de planter sig i. Selv om de ikke er på hjemmebane, så bliver der hurtig en tillidsfuld atmosfære i rummet, for de to er meget åbne om deres venskab. »Vi kan godt leve uden hinanden, men vi har ikke lyst til det, griner Lena og kigger hen på sin gode veninde, Nanna. De bor ret tæt på hinanden og går i 3.g. på Rosborg Gymnasium i Vejle. I fritiden er de ofte sammen, de shopper, går på café og kommer også i byens IMU. »Jeg behøver ikke at tage en maske på eller sige de rigtige ting, når jeg er sammen med Lena. Jeg kan være mig selv. Vores venskab er præget af åbenhed og tillid, hvor vi kan snakke om gode og svære ting. Vi kender hinanden ret godt,« forklarer Nanna Borch Kragh, mens Lena sidder i en grøn sækkestol ved siden af og lytter.

I samme situation Nanna og Lena har kendt hinanden altid, men det er først inden for de sidste år, at de er blevet rigtig gode veninder. »Da vi var børn, var vi mest kammerater, og da Lena var på efterskole, snakkede vi ikke så meget sammen,« siger Nanna. Men det blev der ændret på, da Lena kom hjem fra efterskole. »Vi stod i samme situation. Det var nyt for os, at vi skulle starte i gymnasiet og i IMU, så vi brugte hinanden meget,« fortæller Lena Vejen Knudsen.

Gennem deres snakke gik det meget hurtigt op for Lena, at Nanna gik og tumlede med noget. »Jeg skulle også have været på efterskole, men af forskellige årsager sprang jeg fra i sidste øjeblik. Det var rigtigt svært at tage den beslutning, at efterskolen alligevel ikke var noget for mig. Jeg følte, at jeg svigtede mig selv og alle andre. Jeg var ked af det og havde det, som om jeg var i et sort hul,« siger Nanna, der var meget glad for at kunne snakke med Lena.

4

december 13

Foto: Anette Ingemansen

En kæmpe støtte


»Det var en hård periode, og Lena var en kæmpe støtte. Jeg kunne ikke have klaret det uden hende. Hun vidste, hvad der foregik i mit hoved. Hun var der for mig, så jeg følte aldrig, at jeg var alene. Når vi var til IMU, og jeg var ked af det, kunne jeg gå hen til Lena og få et kram. Hun fik mig til at føle, at jeg var ok.«

Troen har båret Veninderne havde lange snakke, men der var ikke altid brug for ord. »Vi har været derude, hvor der ikke er mere at sige, men hvor vi bare kunne kramme hinanden og være der for hinanden,« forklarer Nanna og vender ansigtet hen mod Lena. I den tid var venindernes fælles tro på Jesus en styrke. »Troen har båret os rigtig meget, og det har været med til, at vores venskab er så tæt i dag,« siger Lena, og Nanna nikker. »Jeg har lukket Lena ind i det allerinderste, og der skal stor tillid og kærlighed til, at jeg gør det.«.

Hun hev mig op Lena betegner deres venskab som noget særligt. »Vi kan sige alt til hinanden, og vi ved, at det ikke kommer videre. Jeg stoler så meget på Nanna, at jeg tør komme til hende med det, der går mig på. Og jeg ved, at hun ser mig, også når jeg ikke tør siger noget til hende. Vi har så god kemi og kender hinanden så godt, at vi meget hurtigt kan se på hinanden, om det har være en god eller dårlig dag,« fortæller Lena. »Nogle gange har jeg brug for, at der er en ven, som hiver mig op, hvis jeg er træt af noget. Et år, hvor vi havde kollektiv uge i IMU, var jeg i skidt humør. Nanna kom med det geniale forslag, at vi gik udenfor og smadrede alle de boller, der alligevel var dårlige og hårde, op på missionshusets væg for at få afløb for vores frustrationer. Det kunne jeg ikke have gjort med hvem som helst, men med Nanna var det ok.« Nanna og Lena fra Vejle er rigtig gode veninder. De er gode til at hive hinanden op, når de synes, at noget er træls.

Venindens opbakning Lena har haft den samme virkning den anden vej. »Lena har været god til at bakke mig op, og hun har også været en inspiration til at udnytte de evner, jeg har. For eksempel troede hun på, at jeg godt kunne klare at blive formand i IMU. Uden hendes opbakning havde jeg ikke sagt ja til opgaven,« slutter Nanna, der springer op af sækkestolen og giver Lena en rigtig krammer.

december 13

5


v l i t t e r e r e n n Ve Tema: venner

es or v f a d u e er m ve e ha tt l æ a s k s i at v l ti is Hv dt ø n i v eer , or f er b g a o k t s o n l i ve sp o a k er g i s , ord på lder Frederik Svinth dragsho

Af Ole Noermark Larsen

Venner er ikke, hvad de har været. Engang var de en nødvendighed for at få brød på bordet, og man kæmpede og sloges sammen for at komme helskindet gennem tilværelsen.   I dag er det ikke nødvendigt at have venner. Måske for trivs­ len, men ikke for eksi­ sten­ sen. Venner er blevet et tilvalg, hævder 26-årige Frederik Svinth fra Aarhus. Han er kaospilot, fo­ re­ dragsholder og forfatter til en helt ny bog om venskaber. »Jeg mener ikke, vi skal genopfinde venskaberne, som de var for 100 år siden. I stedet skal vi erkende, at venskaber i dag er noget helt andet, som vi endnu ikke har lært at udnytte fuldt ud,« siger han.

Vi mødes og klikker

rik Frede ejdet ar arb r i h h t e b Svin a k ens , med v g målet er o , r år e b e r a e k fl ns de ve at go ndnu live e b l a k s . e r bed

6

december 13

At venner er et tilvalg betyder, at de ikke opstår ved en tilfældighed. »Vi møder hinanden tilfældigt og finder ud af, at vi klikker sammen. Men for at skabe et stærkt venskab, må vi vælge hinanden og sige til hinanden, at vi virkelig gerne vil have hinanden i vores liv. Det er et vigtigt skridt, som mange desværre aldrig når til,« siger Frederik Svinth, der trækker på sin egen erfaring.     »For flere år siden gik jeg selv med følelsen af at være ensom, selv om jeg faktisk havde mange mennesker i mit liv. De kom bare aldrig så tæt på mig, som jeg egentlig ønskede. Jeg havde spredt mig for tyndt ud over for mange mennesker. Derfor havde jeg brug for at nedjustere og tune ind på nogle få venskaber og udvikle dem. Det tror jeg, mange har brug for at gøre. Hvis du har syv personer at ringe til, når lortet brænder, så ved du jo alligevel ikke, hvem du skal vælge.«


g l a lv

Fra en kælde r i Aa driver Frederi rhus k Svint en god h og ve SNAK, n virksomhe den der sæ lger S spil, s nakkaber e v e så sen nts og t uge ha som i denne r udgiv et bog »Vens en kaber« .

Sæt ord på dine venskaber At tilvælge venner handler ikke om at fravælge andre, understreger han. »Det ville blive et egoistisk valg, hvor jeg udelukkende ville gå efter luksus-relationer. Men som kristne har vi også et kald til at turde tage hånd om de svære ting i et venskab og elske hinanden, selv om det ikke altid er nemt.« Tilvalget handler i stedet om at sætte ord på sine venskaber. Ikke mindst over for sig selv. »Det handler om at turde sige til sin kammerat: 'Jeg kunne godt tænke mig, at vi så lidt mindre fodbold, men i stedet snakkede lidt mere om de ting, som bekymrer os.' For mange kan det virke voldsomt, og så må man gå mere forsigtigt frem. Man kan for eksempel begynde med at invitere dem, man plejer at hænge ud sammen med, og sætte dem til noget, som bryder normen for, hvordan I plejer at være sammen. Det vigtigste er, at det fører hen til en dybere samtale, end I plejer at have.« siger Frederik Svinth, der har udviklet Snak-spillet som en kickstarter til en god samtale.

      »I den situation havde jeg virkelig brug for stærke relationer, som kunne bære mig igennem sorgen. Men jeg blev usikker på, hvem de venner var. Det viste sig, at der var nogen, som kunne bære mig. Men der var andre, som flygtede, når jeg talte om det. De vidste ikke, hvordan de skulle forholde sig til mig, fordi vi ikke havde nået at få en dyb relation til hinanden,« siger han.     »På et tidspunkt oplever vi alle noget svært. Måske mister du én af dine forældre, eller du bliver selv syg. Hvis du ikke tidligere har snakket med nogen om, hvordan du har det, og hvad du kæmper med, så bliver det rigtig svært at gøre det i den situation.«

Del dine kampe

Venner skal ikke være ens

Snak-spillet er et almindeligt sæt spillekort, hvor nogle af kortene er påført et emne. Når man spille et kort med et emne, skal man sige noget personligt om sig selv.     »Jeg tror, mange mænd kan have brug for sådan nogle stikord for at komme i gang. I spilæsken er der også en lille brik. Kun, når man har den, må man fortælle. Den er til pigerne,« smiler Frederik med et glimt i øjet.       »Mange mænd tænker, at det er enormt feminint at sidde og snakke følelser, men det er faktisk meget maskulint. Jeg tror, vi mænd har brug for fornemmelsen af at stå skulder ved skulder og kæmpe sammen. Men det kræver, at vi deler vores kampe. I øvrigt er det jo umaskulint ikke at tage kampen op, også selv om kampen er dig selv.«

Frederik Svinth er selv aktiv kristen, og hans erfaring er, at kristne venskaber ikke nødvendigvis er anderledes end venskaber mellem ikke-kristne og venskaber på tværs.       »Nogle søger bevidst venner, som de tror, er fuldstændig ligesom dem selv, og som om det ikke er nok, skruer de sig ned til laveste fællesnævner, når de mødes, for at være så ens som overhovedet muligt. Det synes jeg er kedeligt. Jeg synes, man skal skrue op for forskelligheden og dyrke de områder, hvor man ikke er ens. Derved lærer vi meget mere om os selv og hinanden. Og derfor er jeg vildt glad for, at jeg også har venner, der ikke bekender sig som kristne.«    Han tror dog, at kristne ofte har lettere ved at tale med deres venner end andre.     »Vi er vant til at forholde os til, at livet har mening, og at Gud eksisterer. Det er temmelig højtflyvende for mange. Og nogle gange kan vi endda sige eller synge 'Jeg elsker dig, Gud'. Det er et meget følsomt ordvalg, og vover vi at overføre lidt af denne følsomhed til vores venskaber, så er det en god hjælp.«

Vennerne skal bære dig For tre år siden druknede fire af Frederik Svinth bedste venner i forbindelse med en bådulykke i Norge. For ham blev det anledningen til for alvor at gøre noget ved sine venskaber.

december 13

7


Tema: venner

ia v i l O t e g e m r e g bru

Gennem årene har Olivia lavet mange strategier i håbet om at få venner, men de har ikke fungeret

t a å p i g r e en få venner

Af Anette Ingemansen Det er mange år siden, 23-årige Olivia har haft en nær ven. »Jeg har gjort mange forsøg, men det er gang på gang mislykkedes for mig at skabe venskaber. Jeg kan sagtens sidde og snakke om dagligdags ting, men det bliver svært, hvis det bliver dybere end det. Jeg ville ønske, at jeg kunne finde ud af, hvad der går galt. Jeg har tænkt til bevidstløshed, at der må være noget i vejen med mig,« fortæller Olivia. I en verden hvor det gælder om at have venner og være en del af et fællesskab, har det været rigtig svært for Olivia at bruge ordet ensomhed om hendes situation. »Jeg har gjort alt for at skjule det ved at øve mig i at snakke om dagligdags ting og snakke om andre end mig selv,« fortæller Olivia.

En ny begyndelse I nogle situationer bliver hun den stille pige. »Nogle steder er jeg mere stille, end jeg plejer at være, fordi jeg er bange for at blive afvist. Jeg bliver som fluen på væggen, der er tilbageholdende og lyttende.« Gennem tiden har Olivia lagt mange strategier for, hvordan hun kan få nogle venner. »Jeg overvejede på et tidspunkt at flytte til et andet sted i landet, hvor ingen kendte mig. Så kunne jeg begynde på en frisk. Jeg fik også den tanke, at jeg kunne gå til noget sport for derigennem at få nogle venner. Jeg havde en masse forventninger, da jeg gik i gang, men det fungerede heller ikke.«

Modelfoto: Photos.com

Svært at bede om hjælp

8

december 13

Olivia har mange gange været ked af, at det ikke er lykkedes for hende at få venner, og hun har haft lyst til at opgive det hele. Men hun er blevet ved med at forsøge. »Jeg har mange drømme, og skal de gå i opfyldelse, så er jeg godt klar over, at jeg skal kunne finde ud af det med mennesker og dele mig selv med dem,« forklarer Olivia. Hun har valgt at tage nogle måneder på en højskole i håbet om, at det kan hjælpe hende. »Jeg oplever, at der bliver taget hul på noget af det, jeg bærer rundt på,« siger Olivia, der også har samtaler med en psykolog. »Men det har heller ikke været let for mig at bede om hjælp, fordi det på en eller anden måde er et nederlag, at jeg ikke kan klare det selv.« Olivia er kristen, men har haft det svært med Gud. »Det er en trøst, at Bibelen siger, at jeg ikke er en tilfældighed, og at Gud har en plan med mig. Men jeg forstår ikke, hvorfor jeg skal opleve så meget modgang, og hvad Guds plan kan være med, at jeg skal det igennem,« slutter hun. Olivia, hvis rigtige navn er redaktionen bekendt, har ønsket at være anonym.


Mine kammerater betyder rigtig meget

Foto: Privat

Thomas Kring (i den gule trøje) har lige haft en spagettiaften med nogle af kammeraterne. Bagefter spillede de på livet løs.

Thomas har erfaret værdien af at have gode kammerater Af Anette Ingemansen Thomas Kring fra Herning har 10-15 rigtig gode kammerater, som han hænger ud med i weekenderne, og som betyder rigtig meget for ham. Men sådan har det ikke altid været for Thomas, som tidligere havde noget svært ved at få venner. »Jeg havde ikke så mange at være sammen med. Jeg ved ikke helt hvorfor,« siger den 18-årige IMU'er. Vendepunktet kom, da han gik på efterskole. Selv om det var rart at få venner, skulle han vænne sig til den nye situation. »Jeg skulle vænne mig til, at der var mange, som gerne ville være sammen med mig, fordi de kunne lide mig. Og at det var okay at spørge nogen, om vi skulle være venner,« forklarer Thomas. »Det var meget mærkeligt at opleve, at det ville de faktisk gerne.« I folkeskolen havde Thomas været vant til at klare sig selv, og han var ikke åben med, hvad han tænke og mente. »På efterskolen fandt jeg langsomt ud af, at der ikke skete noget ved at åbne op og gøre sig sårbar. I stedet blev jeg glad, og det var en hjælp for mig at turde være åben om mine følelser og tanker,« fortæller han.

Mange kammerater Det er stadig kammeraterne fra efterskolen, der betyder mest for Thomas. »En god kammerat for mig er én, man kan lave al ting og ingenting med. Vi kan både have det sjovt og snakke om alvorlige ting,« forklarer Thomas. Når han er sammen med vennerne, spiller de musik, kører cross, går til koncerter og spiser sammen. Den største udfordring er, at de bor ret langt fra hinanden, så ingen af de andre kommer i Herning IMU ligesom Thomas. Alligevel har han svært ved at give udtryk for kammeraternes betydning. »Det står rigtig stærkt. Det betyder rigtig meget for mig at have nogle gode kammerater, og det bekræfter mig i, at jeg er noget værd, at de gider være sammen med mig,« siger Thomas, som har fået mere mod på også at søge andre venskaber. »Mine kammerater har givet mig mod på livet. Når jeg har fået kammerater på efterskolen, kan jeg også få nogen i IMU.«

december 13

9


Interview

Jeg bruger de evner Gud har givet mig Peter Skjøtt Poulsen skulle have læst teologi, men endte i lære som tatovør. Han er overbevist om, at det er Guds plan for ham lige nu

Af Ole Noermark Larsen »Flaaaanders!« råber en stærkt tatoveret mand med dyb stemme, og 21-årige Peter Skjøtt Poulsen kommer frem fra baglokalet. I Havnegade Tato i Vejle har kollegerne opkaldt lærlingen efter familien Simpsons kristne nabo, Ned Flanders, og det er venligt ment. I tatovør-branchen er der højt til loftet, når nogen skiller sig ud. »Deres indstilling er, at hvis det er godt for mig at være kristen, så er det ok med dem. Det har aldrig givet problemer, og det sker, at de spørger om et eller andet, der har med tro at gøre, og så svarer jeg så ærligt, jeg kan. Men Flanders hænger ved,« smiler Peter, der begyndte i lære i sommer.

En stor mulighed Han skulle egentlig være begyndt på teologistudiet sidste år, men fik kolde fødder og tog i stedet på Børkop Højskole for at få en tænkepause. På Krea-linjen blev han bidt af at male, og en kort overgang overvejede han at søge ind på Kunstakademiet. Men så fik hans tatovør ham på andre tanker. »Jeg var kommet hos ham nogle år, og vi havde snakket en del med hinanden. Vi var også venner på Facebook, hvor jeg ofte smed en tegning op. Så han vidste, at jeg kunne tegne.« Peter blev tilbudt en læreplads, og han var hurtig til at beslutte sig. »Det var ikke en mulighed, jeg havde overvejet, men jeg kunne med det samme se mulighederne. Det er rigtig svært at få en læreplads, fordi der i forvejen er for mange tatovører.«

Begyndte med chefen Mange begynder med at tatovere på en appelsin, men chefen tilbød straks at lægge krop til Peters debut. »Man kan sammenligne det med at tegne i smør. Det er ikke let, og man kan ikke viske ud, så den skal sidde der første gang. Det var fedt at få lov, men også lidt skræmmende,« husker Peter, der altid har været fascineret af tatoveringer. »Jeg fik den første 14 dage efter min 18-års-fødselsdag og blev grebet af det. Og så greb det om sig, så nu har jeg 14-15 stykker,« siger han. »I en verden, hvor vi bruger og smider væk, og hvor så meget forgår, synes jeg, det er enormt fascinerende, at tatoveringer er permanente. Min første tusch var en savklinge, vi brugte som logo i det band, jeg spillede i dengang. Om 30 år betyder den tatovering nok ikke det samme for mig, som da jeg fik den. Men ligesom de andre, jeg har, fortæller den en historie om mig, og det kan jeg godt lide.«

10

december 13

En god samtalestarter Flere af Peters tatoveringer vidner om hans kristne tro. På højre underarm har han en stor slange, som får dødsstødet. »Det er fra Første Mosebog, hvor Gud siger, at Evas efterkommer skal knuse slangens hoved. Den minder mig om, hvad Gud har gjort for mig, og så er det en god samtale-starter. Da jeg gik på HF, var der mange, der spurgte til betydningen af mine tatoveringer.« Peter kommer i Børkop IMU, og der er ingen af hans jævnaldrende, der ser skævt til ham på grund af tatoveringerne og hans anderledes karrierevalg. »Nogle synes selvfølgelig, det er grimt, og det er helt okay. Smag og behag er jo forskellig.« Han har også prøvet at få slynget bibelvers i hovedet af ældre familiemedlemmer, som ikke brød sig om hans kropsudsmykning. Det mest kendte bibelvers er fra Tredje Mosebog 19,28, hvor der står: »I må ikke tilføje jer selv snitsår på kroppen for en afdød eller lade jer tatovere.« »Tager man det ud af sammenhængen, kan man godt læse det som et forbud, men læser man sammenhængen med, synes jeg, det er ret tydeligt, at forbuddet handler om at lade sig tatovere som led i dyrkelse af afdøde og hedenske guder. Den sammenhæng er der jo ikke i dag, så jeg har ingen problemer med at lade mig tatovere. Men jeg vil selvfølgelig ikke have hvad som helst siddende på kroppen,« understreger han.

Man bliver ikke rig af det Et andet argument imod tatoveringer er, at det er et led i en usund kropsdyrkelse på lige fod med dem, der får lavet den ene skønhedsoperation efter den anden. Og det argument er Peter opmærksom på. »Det er klart en risiko for sådan en som mig, der ikke kan lade det blive ved én tatovering. Når jeg ser en mand, der er fuldstændig malet til, kan jeg godt tænke, at sådan vil jeg også se ud, men det kommer ikke til at ske. De tatoveringer, jeg skal have, skal have betydning for mig. Jeg vil ikke bare følge et modefænomen.« Når Peter om et par år har udstået sin læretid, kan han godt forestille sig at åbne sit eget tattoostudie. »Det kunne være skægt, men det er ikke noget, man bliver rig af. For mig er det vigtigste, at jeg får lov at bruge min evner, og at folk forhåbentlig bliver glade for det, jeg laver,« siger han. Om han også tatoverer om ti år, tør han ikke gætte på. »Jeg oplever, at det er Guds vilje med mig lige nu, og at jeg i dette job får lov til at bruge de evner, Gud har givet mig, på en måde, som jeg ikke har oplevet før. Jeg lader Gud drive det så langt, som det nu skal drives, og så forsøger jeg at hænge på, så godt jeg kan.«


Nür der ikke er kunder i butikken, tuscher tatovørerne hinanden.

Peter bruger en del tid pĂĽ at tegne skitser til tatoveringer ved tegnebordet.

Fotos: Ole Noermark Larsen

december 13

11


VI SKABER HJEM FOR

Volontør i Afrika foråret 2014

SOLDATER

Brug dig selv i en ny sammenhæng – og hent samtidig inspiration hos afrikanske kristne. Søg en af Dansk Ethioper Missions otte volontørpladser i Etiopien og Liberia i foråret 2014. Læs mere på www.dem-dk.dk og send din ansøgning senest 15. december.

Jeg

ARKIVFOTO

ønsker mig til Jul

...

Sæt k ryds og giv l iste n til din b e dste ve n , kæ re sten, j ulemanden, bedstefa r - e lle r køb b o ge n på lo hs e.d k

”Når det handler om tro, er det mest soldaterne, der henvender sig til os”. Karen, volontør i Høvelte På KFUMs Soldaterhjem søger vi volontører til at dele evangeliet med soldater i ord og handling.

Læs mere på: job.kfums-soldaterhjem.dk

bla dt/ vig iliu s (red )

r Kan Gud virkelig tilgive alt?

aret. 12 svære spørgsmål om tro besv

49,95

bæ kg aa rd /s ør

en se n (r ed )

r Godisnowhere

Andagtsbog. 26 for fattere går i clinch om livet som kristen og som discipel af Jes us. 199,95 Lederforum på Børkop Højskole

ve h hy mn s fr om ni ne

r Visions

e og efterfulgt en perHfN har gjort det umulig en endnu bedre toer! d fekt førsteudgivelse me 149,95

yo u r d es ce nt

r Under the

Surface

Alternativ rock . Vellykkede fø rste toner på Your Descent’s nye EP. 99,95

Lohse | LogosMedia | Credo | Fokal | Kolon | Refleks Forlagsgruppen Lohse · Tlf. 75 93 44 55

12

december 13

e r Halskæd gsølv Fisk i sterlin Kæde 44 cm 229,95

lohse.dk

IMU's Landsudvalg blev grillet for åben mikrofon De 70 deltagere på IMU's Lederforum viste stor spørgelyst, da de lørdag den 23. november skød med skarpt på IMU's Landsudvalg. Én efterspurgte bl.a. et særligt landsarrangement for de 17-19-årige, der føler sig for gamle til Event, men endnu ikke er gamle nok til Konnekt. »Konnekt er målrettet IMU'ere over 20 år, men er man 18 eller 19 og føler sig alt for gammel til Event, så er man måske klar til

at tage på Konnekt, og så synes jeg bare, man skal tilmelde sig. Men vi skal ikke til at ændre på målgruppen for Konnekt,« svarede landsformand Andreas Bøge. En tilsvarende udfordring op­ lever man i nogle IMU-afdelinger, hvor teenagere allerede efter konfirmationen ønsker at være en del af IMU og dermed­ får de ældste IMU'ere til at træk­ke sig fra fællesskabet. »Den oplagte løsning må væ­


e s l e g ø s r e d n u r e s Læ hvad mener du om JUNI 13

Geist er IMU's eget ungdomsmagasin, og vi har ambitioner om at gøre bladet til Danmarks bedste kristne ungdomsblad. Derfor har vi brug for at vide:

APRIL 13

- Hvad du synes om bladet? - Hvilke artikler plejer du at læse? - Hvor læser du bladet? - Hvordan kan vi gøre Geist endnu mere interessant og relevant for dig?

Ind i en ny verden

Tema auGust 13

oktober 13

Geist - nr3 2013.indd

LIVSVIGTIGT KRISTEN I TRE VERDENER MEDVANDAND RING HVER UGE BIDT AF AFRIKA STADIG ROD I LIVET JESUS NIGHT 1

Pornoen fyldte

Geist udgives af imt i samarbejde med imu Nr. 3› 6. årgang

28-05-2013

hele min verd en

12:44:33

JA TAK TIL PORNO MODSAT KÆRL IGHED KATRINES HEMM ELIGHED BESKY T DIG ELSKER NYE VEJE SOM ET BARN

På imu.dk/geist

Porno

Geist udgives af imt i samarbejde med imu Nr. 2› 6. årgang

Tema

Vrede

ligger der et link til en læserundsøgelse, som kører hele december måned. Klik på linket og svar på spørgsmålene. Det tager kun få minutter.

tema

Zapperkristen

Bægeret flød over Geist - nr 5 2013.indd

KOM IND I KAMPE N VEND DIN VREDE BLIV BLOT VRED GAMER FOR JESUS GØR DET BARE IMU PÅ GÅRDB ESØG 1

jeg var åndelig hjemløst lad miG rulle diG åndel igt hjemløs fem fra forma nden overv urderet fælle imu’ere til sskab søs i dødeN s dal

Geist udgives af imt i samarbejde med imu Nr. 5› 6. årgang

30-09-2013

Geist udgives af imt i samarbejde med imu Nr. 4› 6. årgang

14:37:16

Geist udgives af Indre Missions Tidende i samarbejde med IMU seks gange om året. Bladet kan bestilles i abonnement og sendes desuden til alle abonnenter på Indre Missions Tidende. I 2013 har IMU som et forsøg sendt 10 eksemplarer af hvert nummer til samtlige IMU-foreninger.

re, at vi laver nogle teenklubber, som teenagerne gider at være i, indtil de fleste tager på efterskole,« sagde Thomas Nedergaard, som det seneste år har været ansat som teenmedarbejder i IMU. Den bemærkning blev grebet af Landsudvalget. »Denne debat må også være en opfordring til, at IMU'erne aktivt tager medansvar for teenklubberne. I ved meget mere om, hvordan det er at være teen­ager i dag, end teenagernes forældre gør,« lød opfordringen fra Andreas Bøge. ONL

december 13

13


advent

Af Daniel Kongshavn Advent  (fra latin: adventus, der betyder ankomst) er de fire søndage før jul. Så simpel er Wikipedias definition af advent. I mange familier bliver det næsten til fire »mini-juleaftener« med adventsgaver, adventskrans, adventssange og masser af juleslik. Vi bygger op til den store fest og tager forskud på fejringen af Jesu ankomst til verden. Vores advent i dag er meget anderledes end den første advent. De første, der ventede på, at Jesus skulle komme til verden, var Maria og Josef, da de var på vej fra Nazaret til Betlehem. Deres advent var alt andet end hygge med gløgg og æbleskiver foran en grancirkel med lys i. Det var en lang og sej kamp for en højgravid og hendes stakkels mand, der skulle lægge øre til hendes brok over, hvor hård turen var. Og hvor må de have glædet sig til at komme frem! Derfor var det en lettelse, da de endelig nåede til Bethlehem, og kunne melde deres ankomst – advent.

Livets adventure-race

Advent og adventure Advent er mere end gløgg og æbleskiver. For Maria og Josef var det et benhårdt adventure-race

Deres tur mindede ikke så meget om advent, som vi kender det, men mere om et adventure-race. En lang, hård og udmattende tur med forskellige uforudsete udfordringer undervejs. Faktisk kommer ordet »advent« og ordet »adventure« fra det samme ord på latin. Måske skal vi prøve at bruge advent til at minde os om, hvordan livet som kristen er ligesom at være med i et adventure-race! Når vi fejrer advent, er det ikke kun for at fejre, at det snart er jul, og at Jesus kom til jorden for 2000 år siden. Vi glæder os også til, at han kommer igen en dag, og til at vi skal være sammen med ham på den nye jord. Det er den glæde, som Paulus taler om i Rom. 8,18: »Jeg mener nemlig, at lidelserne i den tid, der nu er inde, er for intet at regne mod den herlighed, som skal åbenbares på os.« Hvad gør du, hvis du er med i et adventure-race og kommer til en urimeligt svær udfordring undervejs? Den ene mulighed er at sige: »Det er for hårdt. Nu gider jeg ikke mere!« Den anden er at gøre som Paulus, der ser hen imod målet og det gode, der venter ham der.

Fremad mod målet Alle kristne kommer til at møde modstand imod deres tro. For Paulus var det forfølgelse, fængsling og dødsdom. For dig er det måske mobning eller en følelse af at være udenfor. Måske kommer dine kampe ikke udefra, men fra dig selv og din dårlige samvittighed over noget, du ønsker at ændre i dit liv. Uanset hvad der gør ondt i dit trosliv, og uanset hvilke udfordringer du møder i dit livs løb, så gør som Maria, Josef og Paulus. Se fremad mod målet, når det gør ondt. Og husk på det gode, der venter. Daniel Kongshavn er ungdomsmedarbejder i IMU på Sjælland.

14

december 13


Årets julepynt 2013 Kun i Geist

Med eneret for Geist har vi fået designet disse helt unikke kravleengle, som vil klæde alle IMU-lokaler og studenterhybler i december. Fremgangsmåden er enkel: Riv siden ud af bladet og lim den fast på karton, klip derefter englebasserne ud og placer dem overalt, hvor der mangler lidt julehygge. Enhver lighed med nuværende ærkeengle i IM og IMU er sandsynligvis tilsigtet.

december 13

15


Interview

Derfor er min bedste ven min bedste ven Ditte rtig til at U er meget hu fra Esbjerg IM er den bedste ske veninde lim us m es nd he sige, hvorfor n dømmer e, uden at hu ven. ting til hend le al ågruppe i ge sm si i t n »Jeg ka r jeg har være nå e, Gud nd he r lle jeg oplever, at mig. Jeg fortæ st, eller hvis fe m gs so an ig vs m lo d accepterer IMU, til en fe g beder. Hun je r nå , ig m . ikke hører e, der er 18 år forklarer Ditt inde på. Han den, jeg er,« e rig -å len i 24 e er geniørhøjsko Det samm geniør på In in gs in gn by studerer til e både åndelig Aarhus. bedste ven, in m t ed em m le liv re en best »Jeg kan de ke prøve at væ ik r al fo sk e, g er Je . ng ikke præst og jordiske ti selv. Jeg skal r ig ze m -E re en væ Eb n i kommer person, jeg ka r Daniel, der r, ge ge si si g ,« je ig r m r nå , at at han gide tning til ham til r den forven tager han tid så , én IMU. »Jeg ha ed m ke ak sn at r fo jeg har brug to.« ro IMU iver mellem os bl t de og fra Bjerringb , ig m 19-årige : der Daniels spor m har været fortsætter i n person, so de der er , n on ve rs te t er den pe »Min beds ige dage. De er rl t då De . og ud de ig holder m for mig på go dig en som stadig ti m m t, sa ds og be l ig ga t kender m gøre mig mes på og on, som kan have tættest l vi e også den pers rn ge g je e, nd he er t mest glad. De k.« AI er længst væ til tider ønsk

Ditte Andreasen

Daniel Stidsen

l e i n a D

en Anne Langdal Oles

Næste nummer af Geist udkommer med IMT nr. 6 den 9. februar 2014

Anne Geist

puls liv mission

– ønsker god jul


Geist nr 6 2013