Issuu on Google+

august 13

Tema

Zapperkristen

Jeg var åndeligt hjemløs lad mig rulle dig åndeligt hjemløs fem fra formanden overvurderet fællesskab imu’ere til søs i dødens dal

Geist udgives af imt i samarbejde med imu Nr. 4› 6. årgang


leder

Af Tonny Dall Sørensen Forleden gik jeg og hørte radio som så mange gange før. Men denne aften var noget særligt – og det var ikke på den gode måde. Studieværten var plat, sjofel og sendte den ene ed efter den anden ud i æteren. Måske fordi vedkommende var sommervikar, og der ikke var nogen dagsorden udover at underholde lytterne. Jeg lytter gerne til radio, men den aften var det ganske enkelt træls. Hvad der gjorde det endnu mere træls var de numre, der var valgt. Sang på sang havde seksuelle undertoner eller handlede om sex til højre og venstre. Som nu Pharfars nummer: Lad mig rulle dig. Jeg burde have zappet væk og have fundet en anden radiokanal. For som P3's slogan lyder: Det man hører, er man selv. Det, jeg lytter til, præger mig, det påvirker mig. Jeg skulle have zappet væk, for det gjorde intet godt for mig. Det ville være god zapning, at træffe et bevidst valg, at stå fast på mine værdier og så lade det blive til handling. I stedet blev det til ligegyldighed og en masse dårlig påvirkning. Dette nummer af Geist handler

Lad mig rulle dig August 2013 Nr. 4 – 6. årgang ISSN 1903-1084

Tillæg til Indre Missions Tidende (IMT)

Ungdomsredaktion

Nr. 33 – 18. august 2013

Ole Noermark Larsen, tlf. 82 27 12 25, ole@imt.dk

ISSN 0902-9532

Anette Ingemansen, tlf. 82 87 12 22, ai@imt.dk

Indre Missions Tidende

Abonnement

Korskærvej 25, 7000 Fredericia,

Geist udsendes til alle IMT-abonnenter og IMU-afdelinger

82 27 12 27, imt@imt.dk

Særskilt abonnement på Geist Et år (6 numre): 88 kr.

Ansvarshavende redaktør:

Gruppeabonnement: 50 kr. pr eks. (min. 5).

Peter Nord Hansen, 82 27 12 01, pnh@imt.dk

Bestilling: 82 27 13 35, lng@imt.dk

Redaktionschef: Holger Skovenborg, 82 27 12 20, hs@imt.dk Geist er et ungdomsmagasin, der udgives af IMT i samarbejde med IMU seks gange årligt

2

august 13

Layout Indre Missions layoutafdeling, Ben Haman og Villy Jakobsen Tryk

Oplag

Jørn Thomsen / Elbo A/S

7.800 Indre Mission

Udgiver

om at være zapperkristen. Det at rejse rundt fra forening til forening, fra kirke til kirke, på jagten efter det perfekte kristne fællesskab. Der hvor alt er perfekt, og det bare er direkte til mig. Nogle finder et godt fællesskab på den måde, men desværre er der rigtig mange, der giver op, smider sig på sofaen og zapper videre på TV’et derfra. De glider stille og roligt ud af det kristne fællesskab og i sidste ende troen. Det bliver lidt ud fra devisen: »Underhold mig!« eller »Hvor er det, jeg får mest ud af det?« i stedet for at spørge, »Hvor kan jeg give mest? Hvor er der brug for mig?« Jeg vil gerne opmuntre til god zapning, både når det gælder radio, tv og ikke mindst et kristent fællesskab: Træf et bevidst valg, stå fast på dine værdier (og teologi), og lad det blive til handling. For et perfekt fællesskab er der, hvor vi mødes om Jesus og er forpligtet på ham og hinanden. Kun der har du mulighed for at påvirke tingene og være med til at skabe det perfekte fællesskab for dig og andre om den perfekte frelser. Så ruller det for dig!

Tonny Dall Sørensen er landsleder i IMU


Hjælper med indflytningen

Dannelsesrejse

Odense IMU håber på tilflyttere »Vi vil så gerne møde dig!« Det er hovedbudskabet i en reklamevideo for Odense IMU, som findes på odenseim.dk. IMU'erne håber på et stort rykind af nytilflyttere efter sommerferien, og de er klar med en række tiltag, som skal gøre det let at flytte til Odense og begynde i IMU. »Vi håber, ønsker og beder

Tag med IMU til Etiopien

om, at kristne unge vil flytte til byen, så vores fællesskab i IMU kan blive endnu stærkere og vokse,« siger Berit Laier Bitsch fra Odense IMU. Et af de nye tiltag er et flytte-team, som er klar til at rykke ud og tømme flyttebilen, når potentielle IMU'ere flytter til byen. ONL Foto: Privat

Foto: Privat

Kaffepause for nogle af deltagerne på turen til Etiopien i januar 2013.

Odense IMU håber på mange nye efter ferien.

I januar 2014 rejser IMU og Dansk Ethioper Mission (DEM) igen til Etiopien for at møde kristne, som lever under helt andre vilkår, og for at opleve verdens hurtigst voksende lutherske kirke. Formålet med turen er, at unge kristne fra Danmark og Etiopien skal møde hinanden og sammen vokse i tro. Rejsen finder sted den 17.-27. januar. Inden da er der en obli-

gatorisk forberedelsesweekend på Børkop Højskole den 8.-10. november, og efter turen følges der op den 22. februar. Prisen for rejsen inkl. forplejning og entreer er 8500 kr. Dertil kommer udgiften til diverse vaccinationer. Der er et begrænset antal pladser på turen, og ansøgningsfristen er 1. september. Læs mere på imu.dk. ONL

På tour med Nickelback

Skillet vender tilbage

Foto: Ole Noermark Larsen

Rockbandet Skillet spillede for fulde huse på Voxhall i Aarhus den 5. juni. Var du én af dem, der ikke fik en billet i tide, eller kan du bare ikke få nok, så bliver der en ny mulighed for at opleve Skillet på dansk grund til efteråret. Under koncerten i Aarhus afslørede forsanger John Cooper fra scenen, at Skillet vender tilbage til Danmark, når bandet til efteråret tager på Europatourne med Nickelback. Koncerten i Danmark finder sted onsdag den 13. november i Forum i København. Billetsalget er startet via Billetnet. ONL Skillet spiller i Forum den 13. november sammen med Nickelback.

august 13

3


zapper-kristen

I fem år zappede Verner Lind rundt mellem kristne fællesskaber i jagten på det helt rigtige. Til sidst gik det ud over hans forhold til Gud.

4

august 13

Jeg følte mig åndeligt hjemløs


Af Anette Ingemansen 24-årige Verner Lind længtes efter at blive en del af et fællesskab, men samtidig var han bange for at blive fastlåst og miste sin frihed. I næsten fem år zappede han rundt mellem forskellige kristne fællesskaber i Aarhus og Silkeborg, indtil han i år valgte sin base. »Jeg ville gerne finde det perfekte fællesskab, som passede lige til mig. Et sted hvor jeg kunne føle mig accepteret og spejle mig i mennesker, der minder om mig. Jeg ville finde et fællesskab, hvor der var brug for mig. På den måde kunne jeg realisere mig selv,« forklarer Verner, der læser til lærer i Silkeborg og skiftevis har boet i Silkeborg og Aarhus. Men ønsket om at finde det helt rigtige fællesskab gjorde ham også bange. »Jeg frygtede, at jeg ville blive fastlåst, hvis jeg kun valgte at komme et bestemt sted. Så ville jeg jo gå glip af noget, der skete et andet sted. Min store udfordring var, om det kunne lade sig gøre at låse sig fast til ét fællesskab og samtidig føle sig fri.«

fællesskab, og jeg kan forblive ukendt. Det gør, at jeg uden problemer kan zappe videre, og ingen kan prikke til mig og spørge, hvorfor jeg ikke kommer. Det er på en måde rart, for så er der ingen, der prikker til min samvittighed,« fortæller Verner. Der var en grund til, at han klarede at zappe rundt så længe. »Jeg var god til at skubbe tvivlen til side om, hvad jeg skulle vælge, og hvad jeg skulle gøre. Det er belastende hele tiden at skulle forholde sig til det.«

Valget har givet stabilitet Men på et tidspunkt havde Verner fået nok. »Det var stressende ikke at høre til nogen steder, og jeg følte mig åndeligt hjemløs. Min relation til Guds nåde blev mere sløret, og jeg oplevede, at jeg begyndte at komme lidt længere væk fra Gud,« siger Verner. I januar meldte han sig ind i Aarhus Bykirke. »Der er en god forkyndelse, og i gudstjenesteformen

Alle fællesskaber havde fejl

Jeg forblev ukendt Verner sammenligner zapperiet med at tjekke Facebook, samtidig med at man er sammen med vennerne. »Man er ikke helt til stede, hvor man er. Man er ikke så involveret i et fællesskab, fordi man hele tiden har følere ude andre steder,« forklarer Verner, der har mødt andre zappere i det kristne fællesskab. »Det var rigtig træls, hvis jeg var i et fællesskab for første gang og mødte andre zappere som mig, som kun lyttede med et halvt øre til, hvad jeg sagde. Så følte jeg mig ikke set og hørt, og jeg fik lyst til at søge videre.« Som zapper er man anonym på godt og ondt.. »Så længe jeg zapper, når jeg ikke at etablere mig i noget

Fotos: Henrik L. Revshøi

Gennem næsten fem år kiggede han forbi i syv forskellige kristne fællesskaber i Aarhus og Silkeborg. Fælles for dem alle var, at forkyndelsen var i orden. Men alligevel var der ikke lige et fællesskab, der passede til Verner. »Nogle steder var det for karismatisk og handlede lidt for meget om at kunne føle Gud. Jeg går kontra, når jeg mærker, at en lovsangsleder forsøger at presse en stemning frem. Andre steder følte jeg mig ikke velkommen, fordi jeg kom ind i et etableret fællesskab, hvor jeg selv skulle bryde muren for at komme ind. Og nogle steder var der ikke nogen på min alder, som jeg kunne spejle mig i,« siger Verner. Der var også perioder, hvor han ikke var en del af et kristent fællesskab, inden han igen forsøgte sig et nyt sted. »Til tider var det okay, for jeg ville ikke spilde min energi på et fællesskab, hvis jeg alligevel ikke ville komme der. Tanken kom også: 'Nu må jeg tage mig sammen og komme af sted, for det gode sted må snart komme,« siger Verner. »Længslen fik mig til at blive ved at søge, fordi jeg havde behov for fællesskab og for at blive udfordret af andre, så det kunne holde gang i min relation til Gud. I mit baghoved kørte det, jeg havde lært som barn, at troen på Jesus ikke kommer af sig selv. Man kan falde fra, hvis man ikke plejer fællesskabet med Gud og kommer i et kristent fællesskab.«

kombinerer de noget genkendeligt fra folkekirken med lidt alternativt. Der er masser af mennesker på min alder, og jeg føler mig velkommen.« Valget af at komme i et fællesskab har sat flere positive spor. »Som studerende har jeg en hverdag, der skifter hele tiden. Det kristne fællesskab har været med til at give mig en struktur. Fællesskabet i bykirken er som et søndagsanker, der ligger fast og er stabilt. Før skulle jeg bruge energi på at finde et fællesskab, nu kan jeg bruge energien på at være i et fællesskab og gøre nytte,« understreger Verner. »Jeg er kommet til den erkendelse, at det i længden bliver kedeligt at zappe rundt i jagten på det fantastiske fællesskab. Der er ikke så meget, man går glip af.«

Han håber at finde friheden Alligevel fortryder han ikke, at han har brugt så mange år på at finde ind i et fællesskab. »Jeg er glad for, at jeg ikke bare fulgte det, jeg altid har hørt. Jeg havde brug for selv at gøre mine erfaringer,« siger Verner. »Nu har jeg valgt bykirken, så jeg håber at finde friheden i at komme ét sted. Men jeg er stadig også lidt bange for at gå glip af noget.« Zapperiet har haft nogle andre konsekvenser, som Verner skal kæmpe med. »Når jeg kommer i bykirken, skal jeg turde åbne mig. Det er lidt skræmmende, for så kan jeg blive såret. Det kræver noget arbejde, men jeg er parat.«

august 13

5


zapper-kristen

Giv fællesskabet en chance Andreas Holmgaard, Thomas Christensen, Betina Lymann Iversen og Rebekka Rasmussen er enige om, at det kræver både tid og engagement at falde til i et fællesskab.

Man skal ikke nødvendigvis vælge det første fællesskab, man træder ind i, men et overfladisk besøg får man ikke meget ud af, mener fire formænd i København, Aarhus og Aalborg Af Ole Noermark Larsen Som ny i én af de store studiebyer kan det være fristende at bruge den første måned på en rundfart for at finde det kristne fællesskab, der passer bedst til én. Men et overfladisk besøg en enkelt aften siger ikke ret meget om fællesskabet, mener fire IMU-formænd. »Jeg tror ikke, man får særlig meget ud af at taget rundt til alle IMU-afdelinger. Når jeg hører, at nogen er på rundtur, træder jeg ubevidst på bremsen i forhold til at 'ofre' meget på at byde vedkommende velkommen. Derimod oplever jeg, at de, der fra start melder ud, at de har lyst til at være en del af fællesskabet, også er lettere at tage imod og let bliver en del af fællesskabet,« siger Andreas Holmgaard fra Bethania IMU i Aarhus.

Som et parforhold Thomas Christensen fra Aalborg IMU bryder sig dog ikke om at pege fingre ad dem, der prøver sig frem. Der skal være plads til at tage fejl, mener han. »Når det så er sagt, ville jeg selv have det svært med at skifte meget rundt. Jeg foretrækker at vælge det, der giver mening på det givne tidspunkt og så gå ind i det og arbejde for, at det bliver et godt valg. Jeg tror ikke på 'den eneste ene', når det kommer 6

august 13

til kristne fællesskaber, og ligesom med parforhold er kunsten at gå helt ind i det alligevel, selv om man sagtens kan finde fejl og mangler. For mig var der et gennembrud efter et års tid i Aalborg IMU, hvor jeg i højere grad begyndte at betragte flere af de andre som mine venner også uden for torsdag aften.«

Kræver tid og engagement Også i Stjenen IMU i Aarhus kender formand Betina Lymann Iversen til en kaotisk opstart efter sommerferien, hvor mange nytilflyttere er rundt for at se de kristne fællesskaber an. »Man kan bedst bruge sine ressourcer et sted, hvor man trives. Derfor er det vigtigt at komme et sted, hvor man føler sig hjemme, og til en vis grad synes jeg, det er okay at tjekke flere fællesskaber ud, inden man beslutter sig. Man skal bare ikke tro, at fordi der er mange muligheder, så findes det helt perfekte fællesskab nok et sted,« siger hun. »Fællesskaber kræver tid og engagement, og det kan nogle gange gå tabt, hvis man vælger at shoppe rundt, indtil man er helt tilfreds. Det kan så nemt komme til at handle om 'mig selv' i stedet for fællesskabet.« Rebekka F. Rasmussen fra Bethesdas Unge i København fortsætter i samme spor: »Jeg tror, man skal begynde med at bede Gud om at vise én det fællesskab, han ønsker, at man skal være en del af. Når du så har fundet dit kristne fællesskab, så hold fast i det. Det er ikke altid nemt at være i fællesskab med andre, men det handler ikke bare om, hvad du kan få ud af at være i et kristent fællesskab, men om hvad du kan give ind i det fællesskab, som du er sat i.«


zapper-kristen

5

Sådan vælger du a råd frd en forman rigtigt første gang IMU's landsformand, Andreas Bøge, giver fem gode råd om, hvordan man undgår langvarigt zapperi mellem kristne fællesskaber

1

Det giver god mening at se sig lidt omkring, når man flytter til en ny by og skal finde et kristent fællesskab. Zapperi bliver først problematisk, når det bliver langvarigt, for så risikerer man at blive rodløs - både i forhold til det kristne fællesskab og i sidste ende i forhold til Gud. Derfor bør du sætte rammer for dit zapperi, så du ikke bliver fanget i den langvarige af slagsen. Beslut dig f.eks. for at zappe max en måned eller max tre fællesskaber, inden du træffer din endelige beslutning.

Drop illusionen om det perfekte fællesskab

2

Det er godt at have drømme og visioner for et fællesskab, men bliver det drømmene og visionerne, man leder efter, ender man med at gå fra skuffelse til skuffelse. Fællesskaber i Kristus er perfekte, da de gerne skulle pege hen på Kristus. Men kristne fællesskaber består af virkelige mennesker fulde af fejl og mangler, og derfor vil det kristne fællesskab også være fejlbarligt og uperfekt. Søg derfor ikke efter det perfekte fællesskab, men søg et fællesskab med rigtige mennesker.

4

Skru ned for forbrugermentaliteten

De fleste af os har en forbrugertilgang til fællesskabet: Hvad kan fællesskabet tilbyde mig? Opfylder fællesskabet ikke mine behov, så brokker jeg mig eller rykker videre. Stop det nu! Fællesskab handler ikke om at tage, udnytte og forbruge. Det handler om at give, dele og elske. Det kristne fællesskab er noget, vi skaber sammen. Vi er meget fokuseret på, at det handler om Gud og mig, og det gør det i allerhøjeste grad. Men det handler også om Gud og os? Vi har et fælles ansvar for hinanden som et fællesskab, hvor vi deler liv, kræfter og tid med hinanden, så vi tømres sammen i Kristus.

Foto: Anette Ingemansen

Sæt en deadline

Af Andreas Bøg e

Andreas Bøge er formand for IMU's Landsudvalg og bor i Aarhus.

3

Invester i fællesskabet

Det koster at blive en aktiv del af ethvert fællesskab. Du bliver nødt til at give noget af dig selv og investere dig selv i fællesskabet, før du kan blive en del af det. Det bliver simpelthen nemmere at falde til i et fællesskab, hvis du selv opsøger samtalerne, åbner dig og deler dit liv med andre. Så kom, når der inviteres til sociale arrangementer udover de planlagte events. Deltag i smågrupper og andre små fællesskaber.

5

Bed og spørg din Gud til råds

At være discipel og efterfølger af Kristus handler om at følge Kristus, hvorhen han vil. Gud har en plan for dit liv og en mening om, hvor han vil placere dig. Derfor må du lade dig udfordre af Gud og følge ham overalt. Du skal ikke vælge dit fællesskab, fordi alle dine venner kommer der, men lad Gud vise dig, hvad han vælger. Tag Helligånden i hånden og tag skridtene sammen. Tænk, hvis Gud rent faktisk sender dig til taber-fælleskabet, ikke fordi de har brug for dig, men fordi I har brug for hinanden. Gud sender dig ikke til et fællesskab, fordi du skal redde verden, men fordi I kan berige hinandens liv.

august 13

7


zapper-kristen

Det kristne fællesskab er overvurderet Drop jagten på det perfekte kristne fællesskab, for det findes ikke. Til gengæld har vi en perfekt frelser, fastslår bibelskolelærer Per Ladekjær Af Ole Noermark Larsen Der er skyhøje forventninger til de kristne fællesskaber. De skal levere sund forkyndelse, levende lovsang, omsorg, nærvær, hygge og sjov. Og der er intet i vejen med at gøre de kristne fællesskaber så gode som muligt, understreger Per Ladekjær, der er lærer på Børkop Højskoles discipellinje. Han frygter dog, at den store satsning på fællesskabet kan flytte fokus væk fra det væsentligste og skabe urealistisk høje forventninger hos dem, der er på udkig efter et fællesskab. »Mange har så høje forventninger, at de kun kan blive skuffede. De forventer, at fællesskabet kan bære dem gennem alt, men det er der ingen fællesskaber, der kan. Jeg tror, det er én af grundene til, at nogle bliver ved med at shoppe rundt mellem forskellige fællesskaber uden nogensinde at finde sig til rette.« For nogle stopper jagten på det perfekte fællesskab først, når de erkender, at det perfekte fællesskab ikke findes.

Kristus kan »Uanset hvor meget vi anstrenger os, bliver et fællesskab af uperfekte mennesker aldrig perfekt. Til gengæld tror vi på en perfekt frelser, og vi har brug for i højere grad at fokusere på ham end på fællesskabet,« siger bibelskolelæreren. En luthersk kernesætning siger, at hvis en kristen ikke er »sa-

8

august 13

kramental«, så er han eller hun »sentimental«. »Luther mener, at hvis jeg ikke hænger min tro op på sakramenterne, altså dåben og nadveren, så bliver jeg overladt til mine egne følelser, som af og til går kolde. Hvis jeg ikke holder fast i, at jeg blev Guds barn i dåben, og at jeg helt konkret møder Jesus ved nadveren i kirken, så har jeg intet at varme mig ved, når jeg oplever, at kærligheden er kold i det kristne fællesskab. Troen kan ikke leve af relationer, for der er ikke noget fællesskab, der kan bære et menneskes liv, men det kan Kristus.«

Prøv et par stykker »Kendetegnet på et godt kristent fællesskab er naturligvis, at Kristus bliver forkyndt,« siger Per Ladekjær. »Men der er også brug for et menneskeligt udtryk for den kærlighed, der tales om i forkyndelsen. Man kan ikke adskille Guds kærlighed til sine børn og Guds børns indbyrdes kærlighed.« Derfor er det også vigtigt at finde et fællesskab, der passer til én, og det kan være et vanskeligt valg i store byer med mange valgmuligheder. »Jeg har ikke noget problem med, at man prøver et par fællesskaber, inden man beslutter sig. Men man skal ikke shoppe rundt i et halvt år. Har man shoppet rundt længe, må man overveje, om det er de kristne fællesskaber eller ens egne forventninger, der er noget galt med.«


Der findes ingen fællesskaber, der kan bære et menneske gennem alt. Men det kan Kristus, siger Per Ladekjær.

Foto: Ole Noermark Larsen

Tilskuer til fællesskabet Personligt glæder Per Ladekjær sig, når nogen spørger: »Hvor er der mest brug for mig?« i stedet for at spørge: »Hvor får jeg mest ud af det?« »Jeg møder desværre mange unge, som tænker, at de kun skal være tre eller fem år i en by, mens de studerer, og at det derfor ikke kan betale sig at involvere sig i en teenklub eller et diakonalt projekt. Hvis det er udgangspunktet, bliver man let en passiv del af Jesu Kristi legeme. Vi er nødt til at slå rødder og spørge, hvad Gud har tænkt sig med, at vi er netop der.« Passiv deltagelse er ifølge Per Ladekjær et meget større problem, end at man efter moden overvejelse skifter til et andet fællesskab. »At skifte er ingen katastrofe, men ikke alle begrundelser er lige gode,« siger han.

Kan give god mening »Man skal ikke skifte, fordi noget andet 'virker mere levende', hvis forkyndelsen i virkeligheden er mere usund. Og man skal heller ikke skifte, fordi alle dem, man har gået på højskole med, går i en anden IMU,« understreger han. »Men hvis man for eksempel brænder for at gå på gaden og evangelisere, men ikke har nogen at gøre det sammen med i den IMU, man kommer i, så kan det give god mening at skifte til en

anden IMU, hvor der sidder nogen med den samme hjertesag. For nogle kan det også være et argument, at man ønsker at være en del af en helmenighed. Og endelig kan der være gode personlige og samvittighedsmæssige grunde. Er man kørt fuldstændig træt i et fællesskab, er det selvfølgelig bedre at finde et andet end at droppe helt ud.«

Kræver solid bagage Per Ladekjær vurderer, at det er et fåtal, der hyppigt skifter kristent fællesskab. »De fleste ved godt, at det er sjovere at være sammen med mennesker, som man har en historie og nogle oplevelser at dele med. Det er en del af tilværelsen at høre til hos Gud, hos familien, hos vennerne, og det kræver tid, fordybelse og samvær med hinanden.« Men zapperi handler ikke kun om at shoppe rundt mellem kristne fællesskaber. »Man kan sidde i den samme IMU i årevis og samtidig være den vildeste zapper, fordi man sidder derhjemme og hører de mærkeligste prædikener på nettet. Det er en stor udfordring i vores tid, og jeg synes desværre ikke, unge er så gode til at vurdere, om en forkyndelse er bibelsk, som de selv tror,« siger Per Ladekjær. »Vi kan hente meget god inspiration fra andre kirkelige miljøer, men det kræver, at man har en virkelig solid bagage og kender sin bibel godt.«

august 13

9


Skjern IMU vil spille i serie seks

To bliver til fire

Fodbold sikrer drengehørm og tid med Gud

Skjern IMU stiller med et fodboldhold i serie seks.

Nogle initiativrige IMU'ere i Skjern har startet et fodboldhold. De har taget kontakt til en lokal sportsklub og har overtaget deres serie seks hold. »Vi gør det, fordi der er flere af os, som tidligere spillede på et højere niveau, men det tog for meget tid, og det gik nogle gange ud over nogle kristne arrangementer som IMU,« forklarer Michael Hovaldt, der er én af spillerne.

»En anden grund til det er, at vi ønsker at få et fedt drengefællesskab. Vi ønsker at inddrage Gud i fællesskabet ved for eksempel at holde andagter og bedemøder efter vores træning. På den måde får vi brugt tid med Gud, samtidig med at vi tager Gud mere med ind i de ting, vi laver i hverdagen.« AI

Musik +

et nyt linjefag for dig, der vil endnu mere med Gud og musikken

Kursusstart 4. januar 2014

”Studietur til Etiopien august 13

Seks dage på ski i Italien og et godt kristent fællesskab med op til 50 IMU'ere. Det er hoved­ ingredienserne, når en bus sætter kursen mod Passo Tonale i Italien den 7.-15. februar næste år. Turen arrangeres af IMU'ere i Syd- og Østjylland samt på Fyn, men det er tilladt at invitere venner med, som ikke kommer i IMU eller bor andre steder i landet. Ungdomskonsulent Benny Rand har meldt sig som én af le­derne på turen, og der bliver god mulighed for at give ungdomskonsulenten bagski på Passo Tonales ca. 120 km pister i alle sværhedsgrader. Tilmeldingsfristen er 23. august, og turen kommer til at koste ca. 5000 kr. inklusiv liftkort og leje af udstyr. For yder-

ligere oplysninger og program, skriv til andreas_smalbro@hotmail.com. ONL

To bliver til fire

Nye ungdomsmedarbejdere på Sjælland

www.imb.dk

10

Giv ungdomskonsulenten bagski

IMU'erne på Sjælland tog før sommerferien afsked med ungdomskonsulenterne Lars Lund og Jesper Iversen. Men afløserne er allerede fundet. Fremover er de to konsulentstillinger vekslet til fire ungdomsmedarbejdere, der arbejder for IMU sideløbende med deres studier. De fire nye er Amalie Ehmsen (21), som primært skal have fokus på teenarbejdet på Vestog Sydsjælland. Daniel Kongshavn (23) skal arbejde i IMU i København, Rasmus Hauge

(26) skal arbejde med teenagere og unge i Nordsjælland, og Rebekka F. Rasmussen skal fortrinsvis koncentrere sig om teenarbejdet i København. »Interessen for stillingerne har været overraskende stor. Derfor er det en stor fornøjelse at kunne ansætte fire kompetente medarbejdere. Jeg glæder mig meget til, at teamet kommer i gang, det kan kun blive godt!« understreger landsleder Tonny Dall Sørensen. ONL


anmeldelse

r

Gåden om livets oprindelse (Unlocking the Mystery of Life) Dokumentarfilm 67 minutter Distribution: Forlagsgruppen Lohse DVD: kr. 149,95 Endelig en dokumentarfilm om Intelligent Design (ID). ID er en gruppe naturvidenskabelige forskere, som gennem deres arbejde blev sikre på, at udviklingslæren ikke kan forklare alt. Store dele af filmen er en præsentation af biologiske fænomener, som ikke kan være opstået gennem tilfældig udvikling. Selv om vi måske ikke forstår detaljerne, taler det forunderlige mikroskopiske univers stærkt. Der er interviews med flere forskere, som var darwinister, men måtte ændre opfattelse. De har ikke afskrevet udviklingslæren totalt, men livets oprindelse og store dele af biologien, som den ser ud i dag, kan kun forklares med, at der står en intelligent designer bag. Målgruppen for filmen er alle unge og voksne, som har en vis interesse i emnet. Filmen er godt skruet sammen. Illustrationer og interviews supplerer hinanden fint. Amerikansk produceret, men forsynet med danske undertekster og Mikael Jarnvigs danske fortællestemme. Jørgen Hedager Nielsen

Nye Salmer Fra Dagligstuen Af Arvid Asmussen Cd: Udgiver Aarhus Valgmenighed (Kan købes hos Refleks Musik) Kr. 149,95 »Nye Salmer Fra Dagligstuen« er et inspirerende og autentisk album fra lovsangsleder i Aarhus Valgmenighed, Arvid Asmussen. Cd'en indeholder en blanding af ti nye og mere kendte danske lovsange, salmer og bønner og er ifølge kunstneren selv et forsøg på at rykke lovsangen ned fra scenen og med hjem i fællesskabet i dagligstuen. Og netop fællesskabet omkring lovsangen er vigtigt. I baggrunden på de fleste af albummets numre er lovsangere fra kirken brugt som kor. Det giver følelsen af en stærk samhørighed og intimitet. Numrene er ikke forskønnede og kan endda til tider synes lidt rodede, men det forstyrrer ikke umiddelbart det overordnede indtryk, da produktionen blot understreger albummets intention: I dagligstuens rammer er lovsangen måske ikke perfekt eller poleret - den er, som den er! Allerede efter første gennemlytning kunne jeg nynne med på flere af cd'ens numre, og sangenes lettilgængelige sprog gør, at de samtidig er nemme at relatere til. Ærlighed og inderlighed fra de medvirkende giver plads til fordybelse og eftertænksomhed. Alt i alt et skønt lovsangsalbum! Kirsten Noermark Larsen

Worship Today Lovsangskonference 4. - 6. okt. 2013 Oplæring, inspiration, opmuntring

Gæster: • Paul Colman • Light Up Lion • Arvid Asmussen

Se mere på worshiptoday.dk

Af hjertet – for herren

E-bøger

til toge t , stra nd e n, sofa e n, e tc.

49,95 kr.

Gratis! Prøv om e-bøger er noget for dig!

Se alle e-bøger på øverste menulinje på lohse.dk Vend tilbage og tjek nye titler! Lohse | LogosMedia | Credo | Fokal | Kolon | Refleks Forlagsgruppen Lohse · Tlf. 75 93 44 55

lohse.dk

august 13

11


Interview

o e d n i Kv mandeve i en rå

Foto: Anette Ingemansen

di ina er styrman 23-årige Christ m og drømmer o Svendborg IMU på en færge at blive kaptajn

Christina Mogensen er glad for, at familien og vennerne beder for hende, når hun er ude at sejle.

Af Anette Ingemansen Christina Mogensen er en spinkel pige fra Langeland og ser ikke ud til at kunne tumle en færge i høj sø. Men når hun først lægger fra land, træder hun i karakter og elsker at have ansvar for et helt skib. Christina er én af de meget få kvinder på Svendborg International Maritime Academy (SIMAC). Her er hun i gang med skibsføreruddannelsen, som en dag kan gøre hende til skibsofficer og kaptajn. »Det er ikke eventyret, der tænder mig, men selve jobbet. Det handler om ledelse og organisation og om at arbejde i en enhed. Alt sammen i en fast struktur med respekt for rang, disciplin og ansvar,« fortæller 23-årige Christina, der bliver færdig som skibsfører i 2015. Evnerne som leder træner hun også i fritiden, hvor hun er formand for Svendborg IMU.

En drengepige »I flere år sejlede jeg forskellige typer joller, så da jeg skulle vælge en ungdomsuddannelse, var det naturligt at satse på HF-søfart. Det er en tre-årig HF, hvor man samtidig får skibsassistentuddannelsen. Her snusede jeg bl.a. til navigation, og det gav mig lyst til at fortsætte med søfart.« Christina var ikke skræmt over at træde ind i et mandeerhverv

12

august 13

med et hierarki, hvor kaptajnen altid har det sidste ord, og hvor man som ny begynder i bunden og skal gøre sig fortjent til at kunne stige i rang. »Jeg har altid været en drengepige, som gik til skydning, spillede fodbold og sejlede. Jeg kan godt lide at være i en mandeverden, hvor den, der har flest striber på skuldrene, siger, hvordan vi skal gøre. Det er en lidt barsk verden, hvor man forventer, at ordrerne bliver fulgt,« forklarer Christina, som viser andre sider af sig selv på land.


n e t s i r k g o

erden

man er med på noget frækt og lidt uartigt, så er det også sådan, man bliver opfattet som kvinde. Man skaber sin egen respekt,« fortæller Christina, der har oplevet en styrmand, som synes, at det var lidt for hyggeligt med en kvinde ombord. »Det handler om at turde sige fra, og jeg fik sagt til ham, at han kom lidt for tæt på.«

Jeg følger min vagtplan

Foto: DFDS Seaways

Christina har sit eget kammer på båden, hvor hun kan trække sig tilbage og bl.a. bruge tid på Gud. »Jeg har fået fokus på, hvor vigtig det er at holde fast i min kristentro, når jeg sejler. Det er et behov, jeg har,« forklarer Christina. »Det er faktisk ikke så svært at finde et mønster for bibellæsning på skibet, for jeg følger min vagtplan. Som regel har det passet med, at jeg kunne læse om aftenen. Jeg kan godt lide at få en godnathilsen oppefra, det giver mig en tryghed, når jeg skal sove. Så vidt muligt har hun også prioriteret at se DR-kirken om søndagen. »På det sidste skib sejlede jeg om sommeren og opdagede til min store ærgrelse, at der ikke er DR-kirken om sommeren.«

Forbøn for en sejler Under sin uddannelse har Christina Mogensen bl.a. sejlet med M/S Pearl Seaways på ruten København – Oslo.

»På arbejdet er jeg ikke til snakkeklubber, men når jeg kommer hjem fra en sejlads, hygger jeg med veninderne og ser tøsefilm.«

Jeg skal vise dem I løbet af uddannelsen har Christina sejlet i ti måneder på tre forskellige skibe for rederiet DFDS, som hun har kontrakt med. Hun får generelt en god behandling på skibene, men det er ikke alle, der har det godt med kvindelige officerer. »Jeg har oplevet at skulle kalde et skib på radioen, og jeg blev ignoreret, indtil min styrmand kaldte, og så blev der svaret. Sådanne situationer vækker mit konkurrencegen, og jeg tænker, at jeg nok skal vise dem, at jeg er lige så god,« siger Christina. Generelt oplever hun, at hun som kvinde skal arbejde lidt hårdere for at blive accepteret og gøre sig fortjent til respekt. Og der bliver lagt mærke til, hvordan hun opfører sig som kvinde blandt mændene. »Hvis man fra starten er gået med på jargongen og har vist at

Christina har i forbindelse med sin uddannelse erfaret, hvor stor betydning det kristne fællesskab har. »Jeg tog HF-søfart i Marstal på Ærø, og kristent set var det tre ensomme år. Der var ikke noget IMU, intet missionshus, og jeg kom kun lidt i kirken. Jeg levede som en alenekristen og fik hverken bedt eller brugt Bibelen særlig flittigt. Jeg manglede den opfordring, jeg kunne få i IMU,« fortæller Christina, der er glad for at komme i IMU i Svendborg. Når hun sejler, ved hun, at familien og vennerne i IMU beder for hende. »Jeg ville ikke være det foruden. Det minder mig om, at de ikke har glemt mig. Det er rart og trygt at vide, at de beder for mig,« siger Christina. Hun kæmper noget med sprogtonen blandt sømændene. »Jargonen er, at man tager pis på hinanden, og der bliver bandet meget. Man bliver smittet af det, når man går sammen på skibet, og jeg skal tage mig sammen for ikke at gøre det.«

Jeg skammer mig ikke Verden er lille på et skib, hvor man går op og ned af de samme mennesker i lang tid. Men det har også givet Christina flere muligheder for at fortælle, at hun er kristen. »Det kommer helt naturligt i en samtale, at mine kolleger spørger, hvad jeg laver i min fritid. Jeg fortæller, at jeg kommer i IMU, og nogle spørger ind til, hvad det er. Jeg skammer mig ikke over, at jeg er kristen,« slutter Christina.

august 13

13


reportage

Mødte Gud i dødens dal Nedbrudt og omgivet af døde soldater fandt Lorne Hlad fred med Gud. I juli fortalte den tidligere amerikanske soldat sin historie på Mørkholt UngCamp

Foto: Ole Noermark Larsen

»Selv i dødens dal vil Gud være med os,« understregede Lorne Hlad på Mørkholt UngCamp.

Af Ole Noermark Larsen Lorne Hlad voksede op med bordbøn og kirkegang, men Jesus kendte han ikke. »Det evangelium, mine forældre lærte mig, var den ameri­ kanske drøm: Arbejd hårdt, se godt ud, få gode karakterer, så du kan tjene penge og få et godt liv. Det handlede ikke om at tjene Jesus, men om at bruge Jesus til at tjene sig selv,« fortæller han foran over 500 deltagere på Mørkholt Ung Camp i uge 29. Til daglig er Lorne præst i Prince of Peace Lutheran Church i Loveland, Ohio, men vejen dertil har været lang og dramatisk. Da Lorne var 14, blev forældrene skilt, og han kom til at bo hos sin ulykkelige mor. Den lille generte teenager lukkede sig mere og mere om sig selv, og først i kirkens ungdomsgruppe

14

august 13


fandt han jævnaldrende, som holdt af ham og var der for ham. I to år var han aktiv i kirken, men langsomt trak han sig ud. »På det tidspunkt gik jeg ind i hæren. USA var i krig i Irak og Afghanistan, og jeg følte, det var min pligt at blive soldat. Samtidig var det et opgør med den lille generte dreng. Jeg ville være stærk og sej, og jeg var vild med den militære træning.«

Det hele handlede om mig Sideløbende med militæret begyndte Lorne på college og kom i dårligt selskab. »Jeg begyndte at drikke så meget, at det gik ud over mine studier. Jeg hyggede mig ekstremt, men mit liv føltes så tomt,« husker han. For at fylde tomheden, meldte han sig til at tage til Irak og kæmpe. »Det var ikke for at tjene mit land, men mere for at kunne vende hjem som en helt. Hele mit liv handlede om mig selv og mit image.« Lorne var soldat under Irak-invasionens blodigste år fra 2006-2007. »Mit job som forhørsleder var at pågribe mennesker på gaden, trække dem ind og presse oplysninger ud af dem med alle midler. Det var til tider brutalt, og efter seks måneder var mit hjerte så hårdt, at der ingen følelser var tilbage. Krigen var blevet en del af mig, og jeg troede ikke længere på en tilværelse efter krigen. Det mest ulækre var, at jeg havde det okay med den kendsgerning.« Krigen ødelagde ikke bare hans følelsesliv, også kroppen be­ gyndte at stå af. »Jeg begyndte at kaste alt det op, jeg spiste og drak. Til sidst havde jeg tabt 20 kg. I Salme 32 beskriver David, hvordan hans livskraft svandt ind på grund af ondskaben i ham og omkring ham. Det var sådan, jeg havde det.«

Opgav Gud Påskemorgen 2007 fik Lorne fri til at gå til påskegudstjeneste. Modvilligt tog han af sted og satte sig i ørkensandet før sol­ opgang. »Jeg så en gruppe soldater stå og synge 'Amazing Grace', og det tændte mig helt af. Hvordan kunne de synge om en kærlig Gud, når jeg ikke følte nogen kærlighed overhovedet?« Bagefter kom en præst og læste op af Salme 23 om den gode hyrde, som følger sine får helt ind i mørkets og dødens dal. »'Du lyver!' tænkte jeg. 'Gud er aldrig nær ved mig. Jeg er helt alene. Jeg har levet i dødens dal længe, og Gud er her ikke!' Lorne knyttede næverne og skred fra gudstjenesten. Tilbage i sit telt opgav han Gud. »Gud, du findes ikke!« råbte han. »Hvis du alligevel gør, så bevis det dog!«

Ansigt til ansigt med døden Lorne blev stadig mere syg og styrtede til sidst om på gaden. »Jeg vågnede på et militærhospital i Baghdad. Mens jeg lå der, gik sirenen, og en helikopter med døde og sårede soldater landede udenfor. Til højre for mig lagde de to døde soldater. Og til venstre lagde de Gregory, min bedste ven, som lå og gispede med et skudhul i halsen.« Lornes stemme knækker, mens han fortæller om sin døende ven og kollega. »Jeg lå og stirrede på døden hele vejen rundt om mig, og jeg mærkede døden inde i mig selv, mens jeg så Gregorys brystkasse hæve og sænke sig for sidste gang. Men mens jeg lå der i mit livs sværeste og svageste øjeblik, følte jeg en ubeskrivelig varme skylle ind over mig. Og for første gang i fem

år følte jeg fred. Midt i ørkenen, ansigt til ansigt med døden og uden mulighed for at ændre ved situationen,« siger Lorne. »Da kom ordene fra Salme 23 til mig igen: 'Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig.' 'Er det nu, du beviser din eksistens, Gud?' tænkte jeg. Mellem tre døde soldater bekendte jeg min synd og bad Gud fylde mig med sin kærlighed, for der var ingen kærlighed tilbage i mig.«

Din og min historie Efter yderligere behandling i Tyskland vendte Lorne tilbage til Irak til et kontorjob. I den periode fandt han den bibel frem, som hans mor havde givet ham, inden han rejste til Irak. »Jeg havde hørt om Jesus som barn og teenager, men jeg havde aldrig selv læst om ham. I løbet af de seks måneder læ­ ste jeg Det nye Testamente syv gange,« fortæller Lorne. »Det var en fantastisk tid for mig. Jeg kom til at elske Jesus. Ham, der rækker ud til syndere som mig. Ham, der kan helbrede syge, opvække døde og give nyt liv. Ham, der blev naglet til korset for hver og en af mine synder og stod op af graven.« Lorne Hlads historie er på mange måder dramatisk og usæd­ vanlig, men grundlæggende bærer alle Guds børn rundt på den samme historie, understreger han. »Den historie, jeg har fortalt, er også din historie. Historien om, hvordan Gud genrejser den nedbrudte og sender ham ud til andre. Han kalder dig og mig til at lyse op i mørket. Vi kan ikke løbe væk fra mørket, men vi kan løbe ind i det, helt ind i mørkets og dødens dal, og selv der ved vi, at han vil være med os og gøre alting nyt.«

Lorne Hlad var hovedtaler på Mørkholt UngCamp i uge 29, og alle hans taler og indlæg kan høres eller genhøres på morkholtuc.dk august 13

15


Åbningsfest Lørdag den 10. august holdt Aabyhøj IMU en super åbningsfest for deres totalt nyrenoverede missionshus, hvor mange glade IMU'ere klippede den røde snor. Dagen var en milepæl. I 2006 var der nogle IMU'ere, der fik gang i Aabyhøj IMU igen. De kom hurtigt til at stå over for en kæmpestor udfor-

IMU har fået deres eget ungdomshus dring: Deres tilholdssted, missionshuset Tabor, var praktisk talt ved at falde fra hinanden. Af forskellige grunde var de til sidst de eneste, der brugte huset. Det var på tale at sælge huset, men IMU'erne ville beholde det. »Vi ville ikke holde op med at eksistere. Vi ville gerne blive her, for vi er glade for huset, og det har en god beliggenhed,« fortæller Anders Hansen og Maria Schjødt Hansen, der er med i byggeudvalget. Det blev besluttet at totalrenovere missionshuset, og hertil fik de hjælp af Indre Mission på lokalplan og landsplan.  I fremtiden er det IMU, der har ansvaret for huset, og de skal i gang med at realisere visionerne for deres ungdomshus. Blandt andet tænker de i mødested for IMU i Aarhus og for de lokale i Aabyhøj. AI

sen

Fotos: Anette Ingeman

Læs mere o ungdomsh m uset i IMT nr. 3 3.

Næste nummer af Geist udkommer med IMT nr. 40 den 6. oktober 2013

Geist

ission puls liv m

– vitaminer til troen


Geist nr 4 2013 web