Issuu on Google+

februar 12

Kend strategien Opstrammer Kære talere og tilhørere Idéer om mission Åndelig kostplan Jesus og humor Monicas livsvigtige valg

Geist udgives af imt i samarbejde med imu Nr. 1 › 5. årgang


aktuelt

Af Anders Møberg

! p o m a r St Tag ansvar for IMU-mødet

Spørgsmål hørt fem minutter over klokken Jesus (dvs. kl. 19.35) i tilfældige missionshuse landet over: Hvem skulle ha’ kagen med? Skal vi bare begynde? Hvem kan lige spille til? Er der én, der lige har en andagt? Øhh, hvad var det lige for et emne, du skulle tale over? Og du kan godt lige tage afslutningen, ik´? Er der nogen, der har en sang? Hvem henter citronmåner på tanken? Okay, indrømmet, emnet for denne klumme er ikke specielt åndeligt. Det handler om rammerne for et godt møde. Og måske er jeg bare lidt mavesur, nævenyttig, enerverende gammeldags og skulle jo nok bare holde min mund … Men, kære IMU’ere, jeg vover pelsen: STRAM OP! I er ofte alt for laid back! Hvad sker der for jer? Jeg er godt klar over, at I ikke trives i det opstillede, konforme og forudsigelige. Men jeres måde at holde møde på er godt nok også konform og forudsigelig. I anklager »de gamle« for, at deres møder er kedelige, og for at det kører efter det samme skema hver gang (to sange før talen, to efter og så kaffe), men jeres møder er mindst lige så forudsigelige IMU-møder – bare på en anden måde! Mit bud er, at ved ni ud ti IMU-møder høres mindst tre af ovenstående spørgsmål lige før mødets start. Men o.k., fair nok, at der er behov for løse rammer. Jeg elsker selv at være i dem, når det fungerer. Men kan måden, vi holder møde ikke blive en hindring for evangeliet? Hmm, jo det tror jeg faktisk. Hvis planlægning vel at mærke bliver ligegyldig, og hvis man ikke omhyggeligt tager ansvar for at skabe gode rammer. Jeg tror faktisk, at den manglende forberedelse kan betyde, at vi bliver ligegyldige over for både budskabet og fællesskabet? Derfor: Stram op! IMU må ikke være ligegyldigt! Forkyndelsen af Jesus slet ikke!

februar 2012 Nr. 1 - 5. årgang ISSN 1903-1084

Tillæg til IMT nr. 7 – 12. februar 2012

Ungdomsredaktion

ISSN 0902-9532

Niels Christian Melgaard, mobil 21 28 18 27, ncm@imt.dk

Indre Missions Tidende

Abonnement

Korskærvej 25, 7000 Fredericia,

Geist udsendes til alle IMT-abonnenter

82 27 12 27, imt@imt.dk

Særskilt abonnement på Geist Et år (6 numre): 88 kr.

Ansvarshavende redaktør:

Gruppeabonnement: 50 kr. pr eks. (min. 5).

Peter Nord Hansen, 82 27 12 01, pnh@imt.dk

Bestilling: 82 27 13 35, lng@imt.dk

Redaktionschef: Holger Skovenborg, 82 27 12 20, hs@imt.dk

Layout Indre Missions layoutafdeling, Ben Haman Jensen

Geist er et ungdomsmagasin, der udgives af IMT i samarbejde med IMU seks gange årligt

2

februar 12

Tryk

Oplag

Jørn Thomsen / Elbo A/S

7.600 Indre Mission

Udgiver


Konnekt 2012:

Konnekt 2012:

Himmelblå medvirker på Konnekt

Tro og tillid i bededagene Konnektteamet er i fuld gang med at planlægge Konnekt2012. Det foregår endnu en gang i Ikast i bededagsferien. Temaet kommer til at handle om tro og tillid. Hovedtaleren bliver Cassells Morrell fra Irland. Han er præst og ansat i det internationale KFS arbejde, IFES. »Han har tidligere været i Danmark, så han kender vores kultur og vores udfordringer, og han er

klar til at komme og forkynde for os. Han har meget godt på hjerte - og glæder sig meget til at være sammen med os,« siger Marie Jensby, der fortæller, at der igen er miljøer og alt det bedste fra de tidligere år. Ungdomskonsulent Simon Nielsen fra Holstebro skal holde bibeltime under temaet: »Skabt til liv med Gud«. Niels Christian

Til gudstjenesten fredag på Konnekt medvirker bandet »Himmelblå.«

I bededagsferien (4.-5. maj) holder IMU for tredje gang Konnekt. Konnekt er et stort stævne for unge (målgruppen er 20-30 år, men alle er velkomne), hvor der bl.a. er skarp forkyndelse, miljøer målrettet den enkelte, hygge, godt humør og en masse Jesus. Overordnet kommer Konnekt i 2012 til at handle om tro og tillid. Visionen er, at vi skal have flyttet troen fra vores hoveder ned i hjerterne.

Fredag aften bliver der holdt en gudstjeneste, som er åben for besøgende - uanset aldre! Det bliver en anderledes gudstjeneste, som laves i samarbejde med bandet »Himmelblå«. Det bliver en gudstjeneste, hvor intentionen er at tale til os som hele mennesker med sanser, krop og intellekt. Cassels Morrell skal prædike og Peter Nord Hansen er liturg. Niels Christian

Cassells Morrell medvirker på Konnekt 2012 i Bededagsferien.

Nytår 11/12:

25 fejrede nytår på IMB Nytåret 2011/12 faldt på en weekend. Det havde nogle IMU'ere fra Østjylland opdaget og spurgt folkene på Børkop Højskole, om de måtte fejre nytår der. I løbet af weekenden holdt bibelskolelærer Per Ladekjær bibeltime over emnet »Hvad er meningen med mit liv?« »Det ramte rigtig mange og var bare så relevant for os, der del-

tog,« siger en af initiativtagerne til lejren Erik Eg Rask. Lørdag aften, nytårsaften, sad de 25 deltagere samlet til festmiddag i spisesalen. »Vi kiggede rundt på folk med både glæde og undren over, at vi lige pludselig sad 25 mennesker. Bare en uges tid før var der kun 13 tilmeldte, og vi overvejede endda at flytte location på grund af for

I nytårsweekenden 11/12 deltog 25 i nytårslejr på Børkop Højskole.

få tilmeldte. Men Gud havde alligevel trumfet igennem og vist os, at det er ham, der har overblikket,« siger Erik Eg Rask. Blandt andet på imu.dk kunne man læse om nytårslejren, og det afspejlede sig også i de tilmeldte. »Vi var en del, der kendte hinanden på forhånd. Men der var også nogle, som ikke havde no-

get sted at være. F.eks. at det, de havde planlagt, desværre var blevet aflyst. Men for dem var der også en mulighed for at holde nytår med andre unge,« siger Erik Eg Rask, der håber at kunne gøre lejren til en tradition. Niels Christian

februar 12

3


forkyndels

en

I to breve tager Leif Andersen fat om forkyndelsen – set fra tilhørernes side og fra talernes side Af Leif Andersen

Kære …

Leif Andersen er rejsepræst og lektor på Menighedsfakultetet i Aarhus. På LK 12 medvirker han som en af hovedtalerne. Læs mere om LK 12 på side 10 og 11.

4

februar 12

Kære tilhørere at være sionsfolk skældt ud for I gamle dage blev mis , når de har det sikkert også været dømmesyge. Nogle har . Men de osv n« bør nne wærdens rynket på næsen ad »de le dage gam I re. and end get værre har nok ikke været me e hel taget; højt i samfundet i det stod tolerance ikke så ladenhed d rækkelse og selvgo ned og snerpet seksualforsk fandtes overalt. r ved den aktermord, der hænge Alligevel er det et kar ke og er dømmesyge og kritis dag i dag: Missionsfolk ikke er vel ige og når nogle så all selvretfærdige – basta; ræfter bek der e, els tag berømte und det, må de jo være den reglen. vel: Jeg oplever tfærdigt. – Og så allige Det er hamrende ure virkelig er meget r mange missionsfolk faktisk ét område, hvo er sommetider Og unge missionsfolk dømmesyge og kritiske. rste. på dette punkt de væ ay; det er måske tik af forkynderne! – Ok kri om Det drejer sig der. Men jeg når nu jeg selv er forkyn ikke særlig troværdigt, r benhård hvo , eve forfærdet over at opl har sommetider været e nogle løs lpe hjæ og hvor ulykkelige kritikken kan være, og sommetider føler sig. prædikanter og talere e af en eller anmissionske dømmesyg Det er, som om den gør vi jo en på dette punkt. Ellers den grund er intakt lige lige. Men me rum og e nte og forståend dyd ud af at være tolera hammeren falmeget ved siden af, før taleren skal ikke træde der! oftest handler astrofale er, at kritikken Og det virkeligt kat godt kunne hun at på, kedelig at høre om formen. At han er r, at der ikke var re nutidige eksemple have brugt nogle me genbrugsbukesæt lignede noget fra spor humor, at hans jak tikken osv. ømmes! Det er og prædikener da bed Bestemt skal taler have: »at beegave, som vi alle bør ligefrem en særlig nåd formaning om 12). Og der er en særlig dømme ånder« (1 Kor lydt: »… og de har (den profetiske tale) det, når forkyndelsen « (1 Kor 14). andre skal bedømme det hold: Har det st og fremmest om ind før jo r dle Men det han været tekstværet livsnært, har det været sundt, har det gbart? Det bru ret bibelsk, har det væ nært, har det været jakkesæt! r elle or hum r melighed elle handler ikke om kedsom igionskrige, unanklagede kirken for rel Mens mange førhen i dag virke, som enneskelighed, kan det dertrykkelse eller um den er utjekket. at mende anklage er, om den mest sønderlem en kikset facon. e old udh god smag end Hellere gå fortabt med Slap nu lidt af. ring til vore tilhørere: Så her er min udford , og vi har ikke men! Vi gør vores bedste Se dog lidt stort på for af det bedste glip masse. Gå dog ikke verdens største talent ubehjælpsom en dt iklæ , fordi det er frihedsbudskab i verden er barmhjertig« tige, som jeres fader facon. »Vær barmhjer (Luk 6,36). , så måtte du noget: Hvis du er taler (Hov; jeg glemte lige brevet på den e læs du l det her! Så ska faktisk slet ikke læse anden side!)


Kære talere

Foran os sidd er 40 tilhører e. Med 40 fo 40 forskellige rskellige beho måder at hø v. Og re på. Med 40 fordomme og For sagen forskellige sl bagage. er jo den, at ags man altid an Og der er en følelser! Hva vender form god chance d enten man gø og for, at de får dikener med r det bevidst m an det. 40 forskellige hjem. eller ej, så gø prær De har ikke K ed elig form er engang hørt og så ef en te somhed blaf form. Den er r hele tiden! tiv som en sp rer ind og ud Deres opmæ lige så effekændende fo , alt efter hv rkrm. Den virk om: Talen tr i stedet for ad de komm er bare dræbe ykkede lige be fo er rd i ta re nk nde nd på er e. Selv den et minde elle og så kører ta munikerer på tørreste tale r et gammel nkerne ud ad fø le ls ko t es så mpl r, si an t eget spor. et. Den kom og børnene tristhed og tø Eller babysitt derhjemme el munikerer ba rhed i stedet eren ler vejret ud re fo på skrivebord r glæde og kr Og vores enfor og regn et poppede meget ånde aft. ingerne lige op. lig e Det er da lid ub sa ehag ved be ns, hvor vi pr t urimeligt. Fo vidst formincipielt vil r det er jo ik at vi bare st advare mod talens form ke ligefrem så at fokusere år og pludre , er no k da lig på r n, e lø s med, hvad så meget en ind. Vi har fo nisme mod at der nu falder rberedt os! Læ forsvarsmek blive dømt fo aos nge! Vi har læ læst gode ko r hårdt. For så hovedet bliv st teksten; vi mmentarer; er vi jo ikke, principielle har vi har skreve i nå nørklet med r vi de taler om alt t – om kirkeb t og skrevet, formuleringe muligt anladet, om un og vi har rne. Alligevel hø gd i om m is smødet, om sionshuset vler folk på farverne og maleriet os. Og det væ godt, at den på væggene osv. Dér tale rste er jo, at kritik af vore og musikken r vi jo he vi ved lle s forkyndels re en en tyvended d en masse kr gerne om fo e, vi selv høre el af den, fo rm og bruger udt på den. r, er kun lk går og sige Hvorfor så ik Er folk så Så her er m r til hinanden ke på talers ikke bare kræ in ud . tolen? fo rd ri ve ng til vore ta nde og forkæ Det ved je Arbejd dog m lere: Slap al lede? g faktisk ikke ed formen, dr ig af. . D so et men bare st m om alt af er sandt, at kan ikke unds hang af den! iger og stig kravet til fo kylde os med er. For et pa Vi r, blev vi målt at krævende og folk burde væ r generation og sammenlig kritiske. Krea re mindre er siden net med præ eller den sids ti vi fa te ktisk et spør t og dygtiggø sten i naboso t omrejsende gsmål om liv relse er gnet missionær. I og sammenlig og død. Og se ske ikke burd dag bliver vi lv om det månet med de st e væ re så m ål da t ør n, ste talere i la har det i virk med de stør været sådan. ste talere i ve ndet – og en eligheden al For det er i dda tid rden, når vi op sidste ende Men det er kæ rl ig he le et spørgsmål ve d. ikke bare fork r dem på TV. om ælelse. Krav ikke bare kr (H ov; jeg glemte et til vores fo av om at bliv lige noget: H rm er e underholdt at blive set vis du er tilhør du faktisk sl . Det er et øn som hele men et ikke læse er, så måtte sk e om ne det her! Så sk sk nufts- og ån er på – de og n ik an al du læse br ke bare som den side!) dsvæsener. evet for

februar 12

5


reportage

Inden forkyndelsen bød aftenen på et fast element, »to og to«, hvor der var sat tid af til en snak og bøn..

Kom ind i kampen En råkold januaraften mødtes Frederiksberg IMU til en aften om den åndelige kamp

Af Niels Christian Melgaard Riiiing. »Dem lukker jeg lige ind,« lyder det tirsdag aften. Stedet er Sindshvile, missionshuset på Frederiksberg, der ligger som en oase mellem boligblokkene i det indre København. Noget usædvanligt for et missionshus hænger der en dørtelefon inde i mødesalen, så der altid kan lukkes op, når der kommer en til. 35 unge, der er mødt op denne aften sidder dels bænket ved bordene i mødesalen og dels i sofaer og på stole langs væggene Frederiksberg IMU, der også går under forkortelsen FIMU, har mødeaften, og der står forkyndelse på programmet. Den er lagt i hænderne på Jesper Sundgaard, der læser teologi på Dansk Bibel-Institut. Temaet er den åndelige kamp, og Jesper Sundgaard lægger ud med at opfordre deltagerne til at sætte armen i stilling til en god gang armlægning. »Så er vi også med vores krop tunet ind på, hvad det handler om i aften,« siger Jesper Sundgaard. Han tager udgangspunkt i billedet af Djævelen, der går rundt som en brølende løve. »I Tour de France løber en mand rundt blandt tilskuerne i djævlekostume. Nogle tænker om Djævelen, at det er en tegneseriefigur. Men det er meget mere end det. Han er en, som ikke vil os det godt,« siger Jesper Sundgaard. »Djævelen er løgnens far, anklageren og fristeren. Derfor kan

6

februar 12

vi gavne os selv og fællesskabet ved, at vi ved, hvordan han handler.«

Læs, læs, læs Efter en snak rundt ved bordene om hvordan Satan frister og anklager i den enkeltes liv, tager Jesper Sundgaard en hjelm, et sværd og en brynje frem. »Det er godt nok kun legetøj, men det illustrerer godt, hvordan vi kan agere i kampen,« siger han og læser Efeserbrevet 6,10-20 fra Bibelen. »Det er vigtigt at beskytte hovedet. Hjelmen kaldes frelsens hjelm. Frelsen er livsnerven. Åndens sværd er Guds ord. Når vi udsættes for angreb, så læs, læs, læs i Bibelen. Bønnen er en del af vores udrustning,« siger Jesper Sundgaard »Jesus er den, der afvæbner magterne og myndighederne. Jeg vil gerne tage del i den kamp, hvis jeg ikke selv er hovedkommandant. Det er Jesus, og han har på korset slettet vores gældsbevis,« pointerer han. Efterfølgende bliver der plads til spørgsmål, og her lyder ét, om man behøver at have hele rustningen på for at blive frelst. »Det er ikke et krav at have hele rustningen på. Det må man bede Helligånden om hjælp til. Men det er fjollet kun at have brynjen på og ikke have noget sværd i den åndelige kamp,« lyder en del af svaret.


Vi kommer for at få fyldt åndeligt på

Jesper Sundgaard havde taget en række remedier med i forkyndelsen.

Lisbeth Dam sidder med i bestyrelsen for Frederiksberg IMU. Hun har været med til at opleve, hvordan man for tre år siden var under to håndfulde, mens man nu er oppe på 35, der kommer til møderne, og 50 på adresselisten. »Vi er en IMU-afdeling, der er tæt på Guds ord. Vi kommer her efter vores åndelige føde,« siger Lisbeth Dam og forklarer, at man ikke har sociale aftener sat ind i programmet. I stedet har man delt aftnerne op i tre områder. »Vi har bibelundervisning og forkyndende aftener fast. Derudover har vi alternative aftener om bøn, lovsang eller vidnesbyrd.« Et af de faste punkter i løbet af et IMU-møde er »to og to«. »To og to har vi hver aften. Her taler jeg med en anden om, hvad der rører sig i mit liv, og vi beder for og med hinanden. Det gør også, at der ikke er nogle, der sidder for sig selv. Det at blive set, tror jeg er en af grundene til, at vi er vokset. Det er ikke, fordi vores fællesskab er perfekt, men alt i alt er det et rigtig godt sted at være,« siger Lisbeth Dam, der også fortæller, at Frederiksberg IMU har planer om at holde et kristendomskursus i foråret.

De bibellæsende unge Ungdomskonsulent i København Jesper Iversen har et klart mål for IMU i hovedstaden. »Vi vil gerne være de bibellæsende kristne. Vi har fået IMU tilbage på landkortet,« siger Iversen. To nye IMU-afdelinger har set dagens lys siden ungdomskonsulenten begyndte i København, nemlig IMU på Frederiksberg og i Lyngby. »Vi vil gerne arbejde med spørgsmålet om, hvorfor vi mødes. IMU'erne vil gerne lære noget mere om, hvad der står i Bibelen og snakke om det, også henover kaffepausen. Det er nogle af de ting, der gør, at der er kommet flere med i IMU-arbejdet,« siger Iversen. »Der er ikke proppet bowlingaftener ind i programmet. Det, vi er kommet for, er at få noget åndelig føde.«

februar 12

7


mission

Nytårsaften medvirkede bandet Rend Collective Experiment fra Irland.

IMU'ere luftede missionstanker i Tyskland Sprogbarrierer måtte vige for samhørigheden i Kristus, da 75 unge fra Danmark var sammen med unge kristne fra 40 lande Af Thomas Grinderslev og Philip Rasmussen En tidlig morgen i juleferien drog 75 danskere af sted i bus mod Erfurt i hjertet af Europa. Vi ankom sidst på eftermiddagen til seks dage med 2.500 unge kristne fra over 40 lande: Dette var Mission-Net-konferencen. De seks dage bød på en del »klassisk« lejrprogram med bibeltimer, seminarer og aftenmøder, men krydret med fællesskabet fra 2.500 brødre og søstre fra hele verden blev det mere opbyggende og givende, end vi kunne have forestillet os. Konferencen blev bl.a. et enormt kulturmøde, hvor nytårsaften stod i et særligt skær. Denne aften var folk iklædt tøj, der repræsenterede deres nation, og de var vældig feststemte og klar på at vise deres land frem. I al venskabelighed blev der spontant konkurreret i at synge nationalhymner kraftigst, og vi fra Danmark prøvede bl.a. at overdøve 300–400 brølende italienere.

8

februar 12

Det store fællesskab revolutionerede begrebet »Guds kirke«, da det nu blev konkret på en helt ny måde. At stå over for et menneske uden egentlig på nogen måde at kunne kommunikere pga. sprogbarrierer og alligevel opleve en samhørighed i Kristus var fantastisk og fornyende for ens kirkesyn.

Marked for missionstanker Vi mødte mange forskellige mennesker og hørte deres livs- og troshistorier og om, hvordan det er at leve som kristen, der hvor de bor i verden. Bl.a. talte vi med jævnaldrende unge fra Kosovo, der tidligere havde været muslimer, og vi fik også mulighed for at møde en kristen fra Tyrkiet, hvor der kun er 3.000 evangeliske kristne ud af en befolkning på rundt regnet 75 mio. Konferencens hovedtema var mission både på lokalt og globalt niveau. 133 organisationer var repræsenteret på et stort marked, hvor man kunne komme og lufte sine missionstanker


Ved konferencen opstod der en dag spontan lovsang i spisesalen.

eller høre, hvad der er af muligheder for mission i verden. Her kom vi bl.a. i snak med en kvinde, der det meste af sit liv havde arbejdet og stadig arbejder på et missionær-team i det nordlige Afghanistan. Hun kan f.eks. ikke gå uden for en dør uden at skulle bære burka, og i hendes landsby bor der endda også folk fra Taleban. Det missionær-team, hun arbejder på, oplever indimellem, at de må flygte, da dødstrusler pludseligt kan komme, og engang kom det så vidt, at et medlem af teamet blev slået ihjel. Selv under sådanne vilkår stolede hun på Gud, og hendes tillid til Gud som far og forsørger gjorde et stort indtryk og var inspirerende for vores kristenliv. Vi sidder jo bare her i vores sikre Danmark og tør ofte ikke fortælle om Jesus til mennesker, der ikke har hørt om ham. Så hvordan kan vi i Danmark blive bedre til at være et redskab for mission og blive brugt af Jesus?

Gør som Jesus Konferencens fokus på mission og missional livsstil fornyede vores syn på flere aspekter omkring netop dette vigtige emne. Vi kom bl.a. hjem med følgende:

us: Gør som Jeesgået rundt på jorden udenPåatsafomrtmæellme,åde

og Vær kirke n vær kriste u er: der hvor d en til Afrika

rd fte ud i ve stne Vi kigger o e ikke-kri d å n t a r fo er n og Asie e behov h r er kæmp e d s d n u e G m der, , hvor og Europa e rk g a n a m n m a i D i end r svagere e tn s ri k e d kirke stå t op om tø S r. å r o e (f d hundre findes r allerede e d n r, e m te k ), proje ge gode ktisk man kle der er fa på og udvi e k n at tæ for g ru b prøv også r s der e vi h , g m a lt nye ti an høre o nu flere k d n e, e iv å g s vi det, kan eksempel e m g o n S a . s m u r s Je p for, hvo o e n e jn m ø o at vi fik anmark, s der er i D en muslimer, sus på d Je ørt om h ge r li a h u n e ikk høver de. Vi be til d u e g sande må kun at dra e k ik en g li pludse e af verd te afkrog s e rt ø rn h e r fj de r ikke ha e folk, de i d r n å fi e t s a is r fo er i d – de komm er t e D ! rk om Jesus a nm til os i Da hed, tusindtal tisk mulig s ta n fa g o e p m æ en k misse. vi ikke må

ham. re havd ve hørt om Hvis Jesus ba em vi tror vi aldrig ha e ll fortælle hv vi en r, m va , lv se os r hvem han fo tro holde vores skal vi ikke al møde Gud. af n ør B : ordan vi sk er vi illede for, hv rb på, og hvem m virkelig fo de te e ll ds så det be sker og vi ne en m ter i d Jesus er og ti erede rs og trakta . Han invest at dele flye ot bl r e fo ug mennesker br et ed er og rlighed i st edmennesk med ægte kæ ville vores m ig ikke-kristne el ed rk m vi å er m Vi ed til fest m ud til folk. ge ta emløse og at ned til de hj som f.eks. , ge m ta r de le på el d r, ti s de uges af Jesu vise vovenner og br Jesus der. r fo ed . Vi må også gh rådi ndlede også i vores ha stille os til os n e ha m – bare gem ikke bare ke e ik lt ta og s . Vi s si su Je ud i prak iestederne at føre den væk på stud o tr s re vo res tro ved mme Jesus. ger eller ge og efterligne IMU-afdelin elligånden H af e dl an forv må lade os

Du er midt i Guds plan for dig: Ofte har vi hang

til at forestille os Guds plan fo meget ekstremt r os som noget og uhåndgribeligt , og noget vi førs når vi er kommet t træder ind i, godt op i årene. Men: Gud har en nu, og det har ha plan for dig lige n haft, siden du blev født! Gud ka bruge os der, hv n og vil gerne or vi er nu, og de t må vi stille os Mission-Net fin åbne over for. der sted hvert an det år og næste i 2013/14. Vi kan st gang er derfor ærkt opfordre all e til at tage med, os et helt nyt sy da det har givet n på mission og mi ssional livsstil, mi og på hans store t Gudsforhold kirke ude i den, verden, som vi er en del af.

februar 12

9


lk 12

To sange inden talen og to sange efter Der er tændt op i blussene, når potter og pander bliver svunget i LK12-køkkenet for at sætte en god åndelig kostplan sammen

Af Niels Christian Melgaard Foran ungdomskonsulent Helene Svinth Mathiassen ligger nogle stykker papir med cirkler. Cirklerne udgør en del af oplægget for kokkene på Indre Missions Lederkonference i marts. Lørdag eftermiddag vil Helene Matthiassen sammen med de andre kokke, missionær Brian Madsen, IM's generalsekretær Thomas Bjerg Mikkelsen og undervisningskonsulent Carsten Korsholm Poulsen (Sprint), svinge potter og pander og give inspiration til en kostplan. Den åndelige kostplan, vel at mærke. »Vi har lavet to planer. Den ene handler om den åndelige kostplan, som er en forkyndelsesplan, som kan strække sig over et halvt år. Her er der emner som nådegaver, trøst og opmuntring, syndserkendelse osv. Og så har vi en mødekostcirkel. Det er måltidet eller selve mødet. Hvilke ting skal det indeholde af eksempelvis sang, bøn og plads til at dele noget med hinanden,« siger Helene Mathiassen. »Forkyndelsen indgår i den samlede mødekostcirkel, og den er så pindet ud i forkyndelsesplanen.«

Planlægning af forkyndelsen Helene Mathiassen forventer, at der kan være inspiration at hente til arbejdet hjemme i IMU-udvalget eller programudvalget, blandt andet i nogle cases, som skal løses i løbet af eftermiddagen på LK12. »Ofte ser jeg, at der bliver lagt et rigtig godt program, man spørger talerne i god tid, og man har emner klar. Nogle gange kan det så godt halte lidt, når man til mødet gør det, man plejer. Man synger det samme antal sange før og efter kaffen og

10

februar 12

tænker ikke nyt og kreativt ind i mødet. Al den lækre mad bliver serveret på samme måde,« siger Helene Mathiassen. »Man prøver ikke at stege kartoflerne i stedet for at koge dem. Det kan godt være, man får de rigtige proteiner, men man gør ikke måltidet særligt spændende.« Andre gange er det den modsatte situation. »Man kan være træge med at få lavet et ordentligt program, og når man endelig kommer i gang 14 dage før, så er alle talere booket, og i stedet må man tage, hvad man kan få. Til gengæld er man mere kreativ omkring mødeformen. Der er forskellige stærke og svage sider i de to situationer.«

Frihed til at afprøve Temaet for LK 12 er frihed, og det tema kommer til udtryk ud fra flere vinkler i løbet af konferencen. »Vi vil gerne give frihed til at sige, at eksempelvis mødekostcirklen ikke skal opfyldes hver gang. Alle elementer skal ikke være med for at kalde det et møde. Det behøver ikke ligge eksempelvis tirsdag aften kl. 19.30, og der behøver ikke være to sange eller tyve minutters forkyndelse med for at kalde det et møde. Der vil vi meget gerne opfordre til at eksperimentere og turde prøve noget nyt,« siger Helene Mathiassen. »For når den åndelige kostplan er lagt, og man når hele vejen rundt i cirklen, så skulle man gerne have fået noget fra alle elementer i forkyndelsen, og dermed være sikker på at få de vitaminer, der er brug for,« pointerer hun.

Smag på maden Et af rådene, som sundhedsplejersker har med rundt, er, at lade børn smage på maden.


Den åndelige kostcirkel vil være et af de gennemgående temaer lørdag eftermiddag på LK12.

»Alle kan ikke få deres livret hver gang, og her kommer et af de gamle råd fra sundhedsplejerskerne ind, at man er nødt til at smage på maden. Nogle får måske serveret den samme mad hver gang, men kan så til et møde føle, at de ikke har fået det hele, selv om det har været der i en anden form som eksempelvis drama,« siger Helene Mathiassen, der bliver i billedet med sundhedsplejerskens råd. »Jo tidligere i livet du bliver præsenteret for forskellig smag og typer mad, jo lettere er det at kunne lide det senere i livet.«

LK 12 for unge I løbet af LK12 foregår der flere ting for og med unge. »Lørdag aften er der Ung Lounge, som vil blive et samlingspunkt for IMU'ere. Det kan være svært at finde hinanden i så stor en flok, fordi der kommer rigtig mange til LK 12. Lørdag eftermiddag kommer man til at sidde sammen i grupper, så hvis man har med børn eller juniorerer i DFS at gøre, sidder man sammen, IMU'ere sidder sammen, forkyndere sidder sammen,« siger Helene, der håber at se mange IMU'ere, der er med lokalt i IMU-udvalget eller programudvalget på LK 12. Selv ser hun frem til gudstjenesten søndag eftermiddag, som medlemmer af Aarhus Bykirke står for sammen med HansOle Bækgaard, der er valgmenighedens præst og formand for Indre Mission. »Det er noget af det, der adskiller Lederkonferencen fra så mange andre konferencer, at man kan samles til sidst ved en gudstjeneste og være sammen om det.«

Fotos: Niels Christian Melgaard

Helene Svinth Mathiassen er en af kokkene, der på LK12 giver inspiration til en åndelig kostplan.

Fakta om LK 12 Lederkonferencen LK12 foregår fra 23.–25 marts i Kolding Lørdag aften er der Ung Lounge for IMU'ere Gratis overnatning for IMU'ere i Kolding Missionshus Overvej om IMU-kassen skal give tilskud til deltagerbetalingen på LK12 Tilmelding inden 1. marts på lk12.indremission.dk

februar 12

11


humor

For tæl , en vits Jesus!

bruger penge på sjove film, jeg opsøger venner, som jeg kan grine sammen med, jeg husker sjove citater som f.eks.: »Det er hårdt ikke at lave noget, du ved aldrig, hvornår du er færdig!« eller »Guds nåde er som opvask - den er uendelig stor og ny hver morgen!«. Jeg tror, at det er en generel ting for os mennesker, at humor betyder meget for os. Alle kulturer i verden har en eller anden form for humor, og det er svært at finde et sted, hvor folk ikke griner ad et eller andet. Jeg tror derfor, at humor er vigtig for alle mennesker - ikke bare mig. Tænk på, hvordan en dag uden humor ville være. En hel dag uden nogle sjove indslag, lumske smil eller små smiley oplevelser.

Bjælken og kamelen Hvis Jesus skulle kunne sætte sig ind i, hvad det vil sige at være menneske, kan jeg ikke forestille mig, at han kunne undvære humor. Hvorfor kom mennesker for at høre Jesus? For at blive helbredt? Det har jeg tit tænkt, men det giver faktisk mere mening, hvis de også kom for at høre ham sige noget sjovt. Et budskab, som er krydret med humor, glider bare lettere ned så hvorfor skulle Gud ikke kunne bruge humor? Jeg tror, Jesus har forventet, at folk nogle gange grinede ad hans jokes og hans sammenligninger. Tag f.eks. bjælken i øjet eller kamelen og nåleøjet - det er nogle ret sjove billeder, når man ser dem for sig. :) Kloge teologer er kommet med mange sjove bud på, hvordan lignelsen om nåleøjet og kamelen skal forstås: et af budene er, at ”nåleøjet” er en port i Jerusalem, hvor kameler kun kunne komme igennem ved at gå ned på knæ og presse sig igennem. Desværre findes der ikke en sådan port i Jerusalem, og lignelsen giver da heller ingen mening, hvis det var dette, Jesus tænkte på - hans pointe var jo nemlig, at ingen kan frelse sig selv, men at alting er muligt for Gud.

Glimt i øjet

folk nogle gange at s, su Je de te Måske forven ligninger jokes og sammen ns ha ad e ed in gr Af Kristoffer K. Kristensen For to år siden læste jeg en rigtig god bog om Jesus, der fremhævede hans menneskelige side. Det var især fremhævet, at han kan sætte sig ind i vores situation. Der var dog en påstand i bogen, som jeg ikke var enig i: »Der var en ting, som var for stor til, at Jesus ville vise os den, nemlig humor.« 1 Hvis der er en ting, der er vigtig i mit liv, så er det humor! Jeg

12

februar 12

Jeg tror, at det er en befrielse for mennesker at kunne læse, hvad Jesus sagde og se, at han ikke altid var dybt seriøs, men at han også nogle gange havde et glimt i øjet. Humor kan selvfølgelig misbruges, men sådan er det med de fleste af Guds gaver - og det er tit de største, der kan misbruges på den værste måde. Jesus går faktisk ret langt i sit sprogbrug og sin brug af humor, især når det kommer til farisærerne - disse bliver f.eks. kaldt øgleyngel, som i dag ville svare til at sige noget i retning af »din mor var sammen med en øgle, inden hun fik dig.« Mon ikke vi ville trække på smilebåndet, hvis en komiker sagde sådan om vores politikere? Man kan faktisk gå så langt som til at sige, at Jesus bruger humor som et våben. Måske skulle vi gå lidt mere i hans fodspor. Jeg vil I hvert fald ønske dig en god dag - en dag fyldt med humor.

1 Frit oversat fra en engelsk bog, efter hukommelsen, da jeg ikke kan huske hvad bogen hedder.


anmeldelser The Great Awakening Af Leeland Genre: Pop/rock EP

Bøger Indigostenens hemmelighed – DoppleGanger-fortællingerne Af G.P. Taylor 296 sider – kr. 249,95 Fokal - Forlagsgruppen Lohse

Indigostenens hemmelighed er bind to i fortællingerne om Erik Morrissey Ganger og hans følgesvende Sadie og Saskia Dopple. Eventyret fortsætter på Isambard Dustans Skole for Uvorne Børn. Bogen er rigt illustreret, og når side to slutter med »Nu vidste han, at klokken var …«, så er der på det følgende opslag en tegning af et kirkeur, der viser kvart i tre. Det er gennemgående for bogen og er med til at styrke den og historien. I en tunnel under skolen hvirvles de sammen med en privatdetektiv ind i et nyt eventyr, hvor de må tænke over, hvad de ved om sig selv og hvem, de kan have tillid til. G.P. Taylor fortæller historien flot, og kombinationen af tegninger og tekst appellerer bredt til målgruppen. Niels Christian Melgaard

Musik

erne kan læses Musikanmeldels glow.dk i fuld længde på

Leeland debuterede for fem år siden med cd’en »Sound Of Melodies«, der med ét gav dem stor opmærksomhed, og de blev bl.a. blev nomineret til to Dove Awards. Siden er det blevet til ikke mindre end tre yderligere udgivelser fra det produktive band. Selvom titlen refererer til en åndelig fornyelse, ville det være en overdrivelse at sige, at der er tale om den store musikalske fornyelse på »The Great Awakening«. Dermed ikke sagt, at albummet mangler kvalitet, men lyduniverset er, ligesom på de tidligere udgivelser, inspireret af lovsangsrocken, og der er klare paralleller til britpop-bands som Coldplay og Travis. Det gennemgående tema i teksterne på albummet er et ønske om en ny stor vækkelse. Åbningsnummeret proklamerer, at enhver vækkelse starter i det små. Der er dog ikke bare tale om en opsang til, at vi må tage os sammen. Flere gange fremhæves det, at det hele ikke handler om os selv, men Guds styrke. Der er tale om et gennemarbejdet lovsangsalbum af høj kvalitet, men det bliver desværre en smule ensformigt. Simon Hauge Lindbjerg Musikalsk Åndeligt

All Things Bright and Beautiful

Welcome to the Masquerade

Af Owl City Genre: Elektronisk Album

Af Thousand Foot Krutch Genre: Rap/Metal

Det canadiske rockband Thousand Foot Krutch blev dannet i 1997 af Trevor McNevan. McNevan fandt på navnet ‘Thousand Foot Krutch’ og har fortalt, at navnet: »symboliserer det sted i vores liv, hvor det går op for os, at vi ikke kan klare os med vores egen styrke.« Med »Welcome To The Masquerade« fra 2009 ser vi et album, hvor der hverken er gået på kompromis med kvaliteten af den musikalske oplevelse af det enkelte nummer, eller med teksten og den dybere mening. Gennem teksterne kommer lytteren på intet tidspunkt i tvivl om, hvad det er, bandet vil sige med sangen. Musikalsk leverer bandet et album, der er melodisk, og hvor man på intet tidspunkt er i tvivl om, hvad det egentligt er, vokalen synger, samtidig med at guitarerne får lov at trykke den af. »Welcome To The Masquerade« er helt klart et fantastisk album, og har man tidligere kunnet lide deres hårde rockhits, vil man med sikkerhed også elske deres nyeste album. Om ikke andet vil man klart kunne finde sig et par nye favoritsingler på pladen. Kasper Thorø Plougmann

Owl Citys seneste album All Things Bright and Beautiful lægger med titlen op til elektronisk musik med en hyggelig og positiv stemning. Musikken er elektronisk alternativ synthpop med vokal, som bliver serveret i en meget rolig og varieret dance-stil, som det er karakteristisk for Owl City. Musisk set har udgivelsen rigtig meget at byde på, f.eks. lange strygerlignende sekvenser i sangen Galaxies og valseagtige rytmer i Plant Life, hvilket alt sammen fungerer optimalt sammen med teksterne. Lyrikken er helt i top og sangene er fyldt med opfindsomt billedsprog, gode rim og farverige metaforer. Efter min mening er Adams originale lyrik noget af det bedste, der findes på markedet. Udgivelsen er samlet set både særdeles lyttevenlig og spændende. Det er også dejligt at det åndelige har fået større plads. Her efter første gennemlytning af CD’en kommer jeg helt sikkert til at høre den igen, næste gang jeg vil slappe af.

Musikalsk

Musikalsk

Åndeligt

Åndeligt

Kristian B. Hansen

februar 12

13


interview

Monicasto typer liv valg mellem

Monica havde fået smag for livet i byen, men så kom tanken: Hvor står jeg, hvis Jesus kommer igen i det liv, jeg er i lige nu? Foto: Anette Ingemansen

Af Anette Ingemansen En dag stod Monica i et livsvigtigt valg: Skulle hun vælge sin kæreste eller Gud? »Jeg var kommet dertil, at jeg ikke længere kunne leve et dobbeltliv. Jeg var meget forelsket i min kæreste, men jeg vidste, at det ikke gik. Jeg besluttede, at det var et fravalg af ham og et tilvalg af Gud,« fortæller Monica Bjørn Korsholm, der er 25 år. Hun er vokset op i en kristen familie i Randers. »Det var helt naturligt for mig at komme i kirken og missionshuset,« siger Monica, der begyndte på Djurslands Efterskole i 14

februar 12

tiende klasse. Ved slutningen af opholdet sagde hun til de andre elever: »Lad os aftale, at vi mødes hjemme hos Gud, hvis vi ikke gør det før.« Indholdet af den sætning tog hun med sig på gymnasiet, for hun ville ikke falde for nogle af de fristelser, der var ved livet på gymnasiet.

Jeg fik smag for bylivet Det gik rigtig godt for Monica på gymnasiet, hvor hun kom med i en KFS-gruppe. I fritiden kom hun i IMU. I slutningen af 1. g blev hun rigtig forelsket i skolens populære fyr, der levede livet i sus og dus. Samtidig fik Monica masser af gode venner, som


Skjern:

Monica mærkede, at et liv i byen ikke kunne forenes med et liv med Gud.

Ung kristen udgiver videoserie om vækkelse

brugte deres tid på at gå i byen. »Jeg begyndte at finde undskyldninger for, at det var okay at leve det liv. Det blev mere og mere sådan, at jeg tog med i byen, og jeg fik smag for det,« forklarer Monica. Hun holdt dog ikke op med at komme i IMU. »Det var ikke sådan, at IMU pludselig ikke sagde mig noget. Det var stadig en del af mig, men det var også svært nogle gange at komme af sted til IMU om torsdagen. Jeg ville hellere gå i byen eller være sammen med kæresten,« siger Monica.

Omsorgsfulde IMU'ere Monica prøvede at få sin kæreste med i IMU. »Han var med et par gange, men hver gang kritiserede han det og pegede på nogle ting, der gjorde, at jeg kom i tvivl.« Heldigvis var hun omgivet af nogle omsorgsfulde IMU'ere. »De prikkede til mig for at få mig til IMU, og de spurgte om mine prioriteringer, og om jeg passede på mig selv.« Hendes forældre havde det svært med den måde, hun levede sit liv. »De lagde ikke skjul på det og bad mig tænke over det, jeg gjorde. Jeg skulle vide, at de bad for mig,« siger Monica.

Jeg trak mig fra kæresten Som tiden gik på gymnasiet, begyndte nogle ting at røre sig i Monica. »Jeg tænkte på: Hvad nu, hvis Jesus kommer igen, og det har han sagt, at han gør. Hvor står jeg, hvis han kommer igen i det liv jeg er i lige nu? Jeg blev lidt bange for, at det var helt galt. Disse tanker blev stærkere og stærkere, især når jeg var ude at feste,« forklarer Monica. »Det fik mig til at prioritere nogle ting igen som for eksempel IMU, som min kæreste ikke var med på. Jeg trak mig lidt fra ham, for jeg kunne mærke, at et liv i byen og et liv med Gud ikke kunne forenes. Jeg hørte også flere andagter og taler i IMU om, at det ikke duede at leve et dobbeltliv.« En aften ringede Monica til sin kæreste, om han lige ville komme over til hende. »Vi var nødt til at tale om det, og jeg sagde til ham, at det ikke gik,« siger Monica. »Selv om det var svært, så var jeg bagefter egentlig lettet over, at jeg havde gjort op med ham og det liv, jeg havde levet.«

I Lukas IMU Efter studentereksamen flyttede Monica til Århus, hvor hun begyndte at læse til sygeplejerske. »Jeg kom til at bo i et kollektiv i det tidligere missionshus 'Carmel', og jeg begyndte at komme i Lukas IMU, hvor jeg supertrivedes,« fortæller Monica. Nogen tid efter mødte hun Erling på IMU's landsungdomsstævne »Event«. I dag er de gift og bor lidt uden for Århus.

I en videoserie på Youtube vil Sebastian Olesen undervise og opmuntre kristne til at bede om vækkelse og gøre op med synd. Videoerne blev offentliggjort d. 1. februar og har været måneder undervejs. De er drevet af et stort ønske om vækkelse i Danmark. Det hele begyndte med at Sebastian, der går i 3. g og kommer i IMU i Skjern, de seneste 3½ år har set et stort behov for vækkelse i Danmark. Sebastian undrer sig meget over, hvorfor der ikke er vækkelse i Danmark, når der er massive vækkelser rundt omkring i store dele af verden. »Jeg håber på, at Gud vil bruge videoerne i sin vækkelse i vores land. Jeg tror på, at vi ved anvendelse af videoernes indhold kan få lov at opleve personlig vækkelse, ikke fordi det er mig, der har lavet dem, men fordi indholdet er fra Bibelen,« for-

klarer Sebastian om videoerne. I videoerne bidrager en række andre kristne med kommentarer om vækkelse. I en af videoerne siger Lars Kristensen fra Friluftsmissionen: »Vi har brug for vækkelse, fordi vi lever i et land, som kommer længere og længere væk fra Guds ord. Vi har brug for vækkelse, fordi der er flere og flere kristne forsamlinger, hvor vi faktisk også bliver fornærmet over Guds ord og synes, at det er for voldsomt.« Videoerne kan findes på YouTube ved at søge på »Vækkelse Sebastian Olesen«.  Niels Christian

KOSTER GRATIS

MERE INFO IMB.DK

Oplev bibelskolen, gratis, for en dag på K12 – og få smag for den! Det vil være kreativt, musisk og forkyndende med seminarer, musik, drama og fællesskab. Lørdag den 25. februar K for Kristus. K for kant. K for kreativt. SE DAGENS PROGRAM PÅ IMB.DK

02-02-2012 BKH ann IMT 92x80.indd 1

februar 12

2/2/12 10:01 15


Kom på bibelskole for en dag Den 25. februar inviterer IMB i Børkop til K12 Af Niels Christian Melgaard Lørdag den 25. februar inviterer Børkop Højskole til en dag med foredrag, debat, bibeltime, kreativitet, stilhed og lovsang. Det sker til K12, som er bibelskole for en dag. K'et står Peder Kølle holder en bibelfor Kristus, kant og time og to foredrag om bøn kreativitet, og gennem og google-buddhisme. tre seminarblokke bliver der på forskellige måder mulighed for at stifte bekendtskab med undervisningen på bibelskolen. Temaet er Åndelig sult, og skolens lærere stiller fra flere vinkler skarpt på temaet, som eksempelvis sult og søgen i det spirituelle og nyreligiøse univers, søgen efter det perfekte i arbejdet med musik og kreative udfoldelser gennem collager og lerskulpturer. K12 begynder klokken 13, er gratis og kræver ikke tilmelding.

Velkommen på 4U Tre spændende moduler, deltag i Viborg, Børkop eller København. Suppler uddannelsen med en personlig medvandrer, vi hjælper dig på vej Del erfaring med andre ledere i samme situation som dig.

Læs mere og tilmeld dig på 4U.imu.dk

om

s Ungd

ission

Indre M

Oplæg og debatter indgår i en del af programmet på K12 25. februar.

Anders Lind ser på kunst, der afslører sult og længsel, og der bliver mulighed for at lave en collage eller arbejde med lerskulpturer.

Ole Mouritsen lægger op til debat om ægte lovsang, holder foredrag om drivkraften i at arbejde med musik og giver plads til meditationslovsang.

Næste nummer af Geist udkommer med IMT nr. 16 den 15. april 2012

Geist

– i fokus

ission puls liv m


Geist nr. 1 - januar 2012