__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

2014

Et julemagasin 2014 Pris: 49,95 kr.

SELVHAD OG NÆSTEKÆRLIGHED ”Elsk din næste lige så meget, som du hader dig selv.”

S

TEKST

Michael Kongensholm

ådan plejer ordene fra Jesus ikke at lyde. Det plejer at være, at vi skal elske vores næste lige så meget, som vi elsker os selv. Men hvordan kunne han egentlig gå ud fra, at alle elsker sig selv? Sandt nok: Vi kender alle til at elske os selv (for) meget. Og hvis vi brugte samme energi på at elske Gud og vores medmennesker, ville alt blive bedre. Meget bedre. Men samtidig. De fleste af os kender også til selvhad. Tit føles det, som om de andre kritiserer os og vender os ryggen, men alt for tit er det kun noget, som foregår i vores hoveder. I virkeligheden er det ond selvkritik. Vi vender os selv ryggen, vi elsker ikke os selv nok. Vi kigger i spejlet og er ikke glade for det, vi ser. Vi forbander os selv, fordi vi igen har såret en god ven. Vi sidder alene hjemme i juleferien og tvivler på, at vi virkelig har nogen venner. Dér alene hjemme i sofaen kan vi så måske forestille os Jesus sige, at vi skal elske vores næste lige så meget, som vi hader os selv. Det er, som om han på den måde ser, hvilken tilstand vi

S. 52

er i, og kommer med en lidt kæk bemærkning til den. Med et glimt i øjet minder han os om, at han faktisk ikke kun kom til jord for de selvelskendes skyld, men også for de selvhadendes skyld. Og hvem har egentlig mere brug for hans kærlighed end en, som har svært ved at elske sig selv?

BUDSKABET OM JESUS HAVDE BRUG FOR ET LOKALT UDTRYK PÅ CHRISTIANIA

Han elsker os først At tro på Jesus og være forbundet med ham handler ikke om at kunne præstere den rette form for selvkærlighed. Han møder os dagligt – lige der, hvor vi er, og med de følelser, vi nu engang har. Vi skal ikke først bevæge os et sted hen følelsesmæssigt, før vi kan blive forbundne med ham. Nej, vi kan blive forbundet med ham lige der, hvor vi er. Han elsker os først, og så bliver vi bevæget og ført steder hen. Steder, hvor det bliver mere naturligt for os at elske vores medmennesker. Steder, hvor vi glemmer vores selvoptagethed, som vores selvhad egentlig er udtryk for, og i stedet bliver mere optaget af andre mennesker.

John 'Lille-Jesus' Andersen, præst i fristaden Christiania

2014

978-87-7425-787-5

9 788774 257875 24.12_2014_omslag_RT.indd 1

01/10/14 22.24


Gud var sidste udvej Besættelse og befrielse af Jan Brus Pedersen

28

34

For nogle år siden begyndte Jan Brus Pedersen at eksperimentere med »Ånden i glasset«. Det syntes i første omgang at være en fascinerende åndelig virkelighed. Men en dag ændrede dette billede sig fuldstændigt. Jan Brus Pedersen giver en rystende beskrivelse af hans, ikke alene åndelige, men også korporlige kamp mod okkulte kræfter. Et stærkt vidnesbyrd om, at selv i det øjeblik, hvor alting ramler, er Gud ikke længere borte end en bøn. 152 sider 149,95 kr.

Min vej ud af anoreksi 200 sider 199,95 kr.

10

af Emma Scrivener

»Du skal i behandling med det samme. Om en uge er det for sent.« Så barsk var lægens besked til Emma Scrivener, da hun som 13-årig blev ramt af anoreksi. Herefter fulgte flere års kamp, inden hun var tilbage på sin normalvægt. Men inderst inde var hun ikke helbredt. Og som 28-årig var anoreksien for anden gang ved at koste hende livet. Det er historien om den pæne og intelligente pige, der overholdt reglerne og respekterede autoriterne, men alligevel følte, at hun aldrig gjorde det godt nok, og for hvem anoreksien blev et redskab til at bevare illusionen om kontrol.

42

Gert - livsfangen af Gert Alvin Hansen Til

Gerts historie er usædvanlig. I lange perioder af hans liv var hverdagen fyldt med druk, vold, narkohandel, drabsforsøg og fængselsophold. En dag, mens han sad i sin fængselscelle, fik han en bibel, som han begyndte at læse i. Det blev et vendepunkt. Gert blev kristen, og hans liv blev forandret – ikke til en forudsigelig solskinshistorie – det er det langt fra. Tværtimod tager han os med på en ærligt fortalt livsvandring fuld af voldsomme forhindringer. Gerts historie er rørende og medrivende – skrevet af ham selv, med skarphed og humor.

Fra

S. 02

2014

24.12_2014_omslag_RT.indd 2

Lohse | LogosMedia | Credo | Fokal | Kolon | Refleks Forlagsgruppen Lohse · 75 93 44 55 · info@lohse.dk

240 sider 149,95 kr.

lohse.dk 01/10/14 22.25


S. 04

S. 06

S. 10

HAN HAR PRØVET DET SELV

SMALL STUFF

LILLE-JESUS BOR I DE FRIES BY

Redaktionelt

Julen rundt

Jul i kirken på Christiania

S. 18

VIL FINDE UD AF HVORDAN VERDEN FUNGERER Videnskab og tro

S. 24

KRISTENDOM A-Å En kort introduktion

S. 28

S. 34

HVER OPERATION SKAL VÆRE PERFEKT

JULEN VARER LIGE TIL PÅSKE

Læge – med ansvar for liv og død

To højtider – ét budskab

S. 36

S. 42

S. 48

REJS MED

GUD ÆNDREDE MIT HAD TIL KÆRLIGHED

NAM NAM

Juledagbog

Et møde med Jesus forandrede alting

Opskrifter

S. 52

SELVHAD OG NÆSTEKÆRLIGHED Reflektioner

Forsidefoto Christian Rahbek Olsen

Redaktion Tine Szilas Amalie Puggaard Poulsen Ruth Bach-Svendsen Ole Andersen Mia Olesen Peter Jensen

Design Christian Rahbek Olsen

Tryk Øko-Tryk

© LogosMedia 7. udgave, 2014 ISSN 1903-458X ISBN 978-87-7425-787-5

Udgiver LogosMedia / Forlagsgruppen Lohse Korskærvej 25, 7000 Fredericia Tlf. 7593 4455 Email: info@lohse.dk Netbutik: www.lohse.dk De holdninger, der kommer til udtryk i interviews i 24:12, er ikke nødvendigvis samstemmende med udgiverens holdninger.

24:12 udgives af Luthersk Mission og Indre Mission. 24:12 vil fortælle den gode historie – om mennesker, om livet, om troen og om Gud.

2014

24.12_2014_indhold_RT.indd 3

S. 03

01/10/14 22.33


HAN HAR PRØVET DET SELV ”Det er svært at være men’ske, jeg har prøvet det selv.”

S

ådan synger Trine Dyrholm i en populær – og vemodig – sang. Og den sætning har en hel del med jul at gøre. For påstanden i den kristne jul er netop, at Gud ikke er en teoretiker, der har sit på det tørre, men én, der har prøvet det selv. Mange forestiller sig, at han sidder oppe i himlen og udtaler en række verdensfjerne meninger om vores liv. Julen fortæller os det modsatte. Han kender vores liv fra sin egen krop: Han blev født gennem blod og fostervand som os andre. Med en krop og en psyke. Kort efter prøvede han at være medlem af en flygtningefamilie – i hans tilfælde i Ægypten – som millioner andre i dag. Tolv år senere fik han som teenager en konflikt med sine forældre, fordi han begyndte at følge sit eget spor i tilværelsen. Siden fik han tilsyneladende en håndværkeruddannelse, men skiftede spor og fik en offentlig rolle som religiøs leder. Senere kan vi læse om, hvordan han festede med sine venner eller græd med dem, når de sørgede; om rejser og stille perioder, om opture og nederlag. Bibelen fortæller også, hvordan han blev kontroversiel i sin hjemby og familie; men kortvarigt populær i hovedstaden i det daværende Israel. Vi læser om en mand, der kunne blive sulten og træt – og til

24:12 PÅ NETTET S. 04

sidst oplevede at blive svigtet af alle omkring ham. Og meget mere af den slags, der hører et menneskeliv til. Ok, et usædvanligt menneskeliv, men meget menneskeligt... Det almindeligt menneskelige og det særligt kristne Fordi julens Gud ikke er en teoretisk Gud – men selv har prøvet at være menneske – giver det mening, at et julemagasin som 24:12 er fuldt både af menneskehistorier og temaer, der handler om Gud. Og at man virkelig ikke altid kan se, hvor det almindeligt menneskelige ender, og det særligt kristne begynder. For sådan er han, som er julens hovedperson: Menneske og Gud i ét. Og sådan er den tro, han udfordrer os til: Meget jordnær og meget tæt på Gud. Samtidig. Derfor: God læselyst!

Jens Ole Christensen Generalsekretær i Luthersk Mission, joc@dlm.dk

Du kan også møde 24:12 på nettet. Her kan du læse flere spændende interviews, artikler samt finde info om jul og Jesus. Du kan desuden stille spørgsmål til udgiverne af 24:12 om kristendom, Jesus og jul. Gå ind på 24-12.dk.

2014

24.12_2014_indhold_RT.indd 4

01/10/14 22.33


Han sagde: De er jo mit folk, børn, der ikke svigter. Og han blev en frelser for dem i al deres nød.

ESAJAS’ BOG KAPITEL 63, VERS 8-9

Det var ikke et sendebud eller en engel, men ham selv, der frelste dem. Fordi han elskede dem og ville skåne dem, løskøbte han dem; Han løftede dem op og bar dem alle fortidens dage.

2014

24.12_2014_indhold_RT.indd 5

S. 05

01/10/14 22.33


DA JESUS BLEV EN DEL AF STATISTIKKEN Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Sådan lyder en sætning fra juleevangeliet – og fortæller beretningen om, hvordan Josef og Maria drog til Betlehem for at lade sig indskrive, og hvor Maria fødte deres søn, Jesus. Dermed blev både Josef, Maria og den nyfødte Jesus en del af datidens befolkningsstatistik. Dengang måtte Josef og den gravide Maria pakke deres habengut og drage ud på den lange rejse fra Nazaret til Betlehem. 157 km på æselryg ad en bjergfyldt og hård strækning. Da de første danske folketællinger blev gennemført i 1700-tal-

let, var det ikke på æselryg. Men det var et stort arbejde, for dengang drog optællerne ud i det ganske land og bankede på husdørene for at få svar på, hvordan familiesammensætning var i hver enkelt husstand. Siden dengang er det blevet meget nemmere at foretage en befolkningsoptælling – ihvertfald i Danmark. Vi er nemlig alle registreret via vores CPR-nummer. Kilde: Danmarks Statistik

JUL UNDER PALMERNE I 2012 rejste omkring en halv million danskere til udlandet i julen. Dette tal steg med 33 % i 2013. Julen i Danmark bliver oftest erstattet med enten sol og varme under eksotiske himmelstrøg eller storbyshopping i verdens metropoler. Især Thailand, New York og London er populære destinationer. Kilde: flybarometer, expedia.dk, Star Tour

S. 06

2014

24.12_2014_indhold_RT.indd 6

01/10/14 22.33


VIDSTE DU? I 350 e.kr. proklamerede pave Julius I den 25. december som den officielle dato for Jesus' fødselsdag. Verdens højeste juletræ var en 67 meter høj douglasgran, som i 1950 stod på Northgate Shopping Center i Seattle, Washington. De traditionelle tre julefarver er grøn, rød og guld. Grøn har længe været et symbol på liv og genfødsel. Rød symboliserer Jesus' blod og guld repræsenterer såvel lys som rigdom og kongelighed. To uger før jul er ifølge dataanalyser fra Facebook et populær tidspunkt for kærestepar at slå op. Juledag er den mindst foretrukne dag for breakups. Den første person til at pynte et juletræ var efter sigende den protestantiske reformator Martin Luther (1483-1546). Ifølge legenden blev han så rørt af skønheden fra de lysende stjerner mellem grenene af et grantræ, at han bragte træet med hjem og pyntede det med stearinlys, så hans børn også kunne se det. Det er en udbredt myte, at der skulle være mange selvmord i december, specielt omkring jul. Faktisk er december én af de måneder, hvor der sker færrest selvmord. Grantræer vokser sædvanligvis omkring 15 år, før de fældes og sælges som juletræer I Polen indgår edderkopper og edderkoppespind som pynt på juletræer og juledekorationer. Ifølge legenden vævede en edderkop et tæppe til Jesusbarnet. Det siges, at julestrømpen stammer fra tre søstre, der var for fattige til at kunne give en medgift til ægteskabet og derfor var dømt til et liv i prostitution. Deres redning blev den velhavende biskop Sankt Nicholas af Smyrna (forløberen til Santa Claus), der krøb ned gennem deres skorsten og gavmildt fyldte deres strømper med guldmønter. Guden Odin fra den nordiske mytologi er en anden forløber for den moderne julemand. Ifølge myten red Odin på en flyvende ottebenet hest, Sleipner – en forløber for Julemandens rensdyr. Om vinteren delte Odin gaver ud til børn, der fyldte deres støvler eller strømper med godbidder til hesten Sleipner – og straffe til dem, der ikke gjorde.

FLAG PÅ JULETRÆET Nationalromantikken og det danske nederlag i 1864 satte sit præg på juletræerne i de danske hjem. Dannebrogsflagene og de rød-hvide farver i julepynten hører til i gruppen af "national julepynt", som blev populær i midten af 1800-årene – ikke mindst efter 1864. Fra denne periode stammer også fx trompeter og trommer, der jo har et vist "krigerisk" præg. Et eksempel på, at denne særlige form for nationale stemning var en del af julen, er det ældst bevarede danske kræmmerhus, der er fra 1866. Her er motivet hverken nisser, engle eller lignende juleting – det er tværtimod "Den Tapre Landsoldat" med bøgekvisten. I øvrigt har man også i andre lande – bl.a. de andre nordiske lande – kendt til at sætte nationale flag på juletræet. På gengivelser af ældre amerikanske juletræer kan fænomenet også ses.

Kilde: Random Facts Kilde: Historie-online.dk

2014

24.12_2014_indhold_RT.indd 7

S. 07

01/10/14 22.33


REKORDMANGE FAMILIER SØGER JULEHJÆLP kommer i kirke til jul.

De otte hjælpeorganisationer i Danmark, der giver julehjælp til udsatte familier, oplever et boom i ansøgninger fra familier, der ikke kan få enderne til at mødes, når der skal gaver under træet og andesteg på bordet. Ud over at flere familier har fået øjnene op for, at de kan få julehjælp, peger hjælpeorganisationerne på den stigende fattigdom i Danmark og særligt kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2014, som en årsag til, at flere har brug for julehjælp.

kommer i kirke én gang om ugen.

Den øgede interesse for julehjælp bevirker, at en stigende del af ansøgningerne må afvises. Kilde: Politiken.dk

Kilde: Den Danske Værdiundersøgelse, Københavns Universitet/BNB.

KLEMENTIN ELLER MANDARIN? I virkeligheden er klementiner bare en sort af citrusfrugten mandariner. Klementiner er en sort af citrusfrugten mandarin, men en mandarin er ikke nødvendigvis en klementin, for der findes flere forskellige sorter. Klementinen er tyndskallet og næsten uden kerner og er den, vi spiser flest af til jul. Mandarinen er som hovedregel tykskallet og har ofte mange kerner. S. 08

2014

24.12_2014_indhold_RT.indd 8

01/10/14 22.33


3,6 MIO SPISER AND Der er ikke meget nytænkning, når det gælder, hvad der skal på bordet juleaften. I 2011 viste en undersøgelse, at 65,5 % af danskerne ville spise andesteg juleaften, mens 42,8 % ville sætte tænderne i en flæskesteg. Kilde: Landbrug & Fødevarer

LAV DIN EGEN SNEKUGLE Materialer Syltetøjsglas med låg Modeljuletræ (fx lavet af en flaskerenser) Glimmer Vandfast lim Vand Skru låget af syltetøjsglasset. Lim juletræet fast på indersiden af låget, så det står lodret op. Vær opmærksom på, at juletræet ikke er for højt til glasset. Hvis juletræet er lavet af fx en flaskerenser, kan en stump korkprop bruges som juletræsfod. Lad limen tørre i mindst et par timer. Fyld så meget vand i glasset som muligt og drys noget glimmer i. Skru forsigtigt låget på og vend glasset. Næh, hvor pænt! Kilde: Mira Stein, Brit+Co

2014

24.12_2014_indhold_RT.indd 9

S. 09

01/10/14 22.33


For John Michael Andersen – eller LilleJesus, som hans naboer også kalder ham – er julens budskab noget, der gennemsyrer hele året. John er præst i en ikke helt almindelig kirke. Den har nemlig base på fristaden Christiania.

24:12 har mødt ham til en snak om flaskepant, inkarnation og drømmen om en bedre verden.

TEKST

Annie Schjelde Rasmussen FOTO

S. 10

Søren Kjeldgaard

2014

24.12_2014_indhold_RT.indd 10

01/10/14 22.34


2014

24.12_2014_indhold_RT.indd 11

S. 11

01/10/14 22.34


et burde være let nok at finde kirken på Christiania. Der er kun få minutters gang fra metrostationen på Christianshavn til fristaden, en af Københavns mest besøgte turistattraktioner. Et træskilt markerer hovedindgangen, og herfra skulle det bare være ligeud, til jeg rammer Pusher Street, til venstre ved ”Operaen” og om bagved til ”Magasinet”. I hovedgaden står dynejakkeklædte mænd og varmer sig ved bål i olietønder, og selvom forretningen ser ud til at være ret stille denne torsdag formiddag, er det nok stadig bedst at gøre, hvad skiltene siger, og beholde kameratelefonen i lommen. Hverken huse eller veje på Christiania er mærket med gadenavne og numre, til gengæld har de fleste af husene deres eget navn. Og en stor, gul barak burde være til at finde. Det er ”Operaen”, og da jeg går venstre om, står John også klar og byder indenfor – i stort smil og strikket sweater. Stueetagen er indrettet som kirkerum, og på førstesalen bor John, hans kone Sandra og deres tre børn. Det er ti år siden, John flyttede ind på Christiania. Og på mange måder er det som at bo i en landsby, hvor alle kender alle. S. 12

– Det med efternavne er der ikke så mange, der har styr på herude. Men øgenavne og tilnavne bruger vi meget. Ens efternavn bliver tit noget, der relaterer til den person, man er. For eksempel hvilket hus, du bor i. Hvis man hedder Peter og bor i huset ”Kosmiske Blomster”, kan man hedde Peter Kosmisk. Min familie og jeg bor i den bygning, der hedder Operaen, så jeg bliver også kaldt John Operaen. Andre kalder mig LilleJesus. Måske er det det lange hår og skægget, måske er det, fordi jeg oprindeligt er uddannet tømrer og bygningssnedker. Jeg håber også, det er fordi mine naboer oplever, at jeg har en tro på Jesus og ønsker, at den tro bliver repræsenteret i det liv, jeg lever herude. Kristus på Christiania John er vokset op i en forstad til København, men flyttede for nogle år siden ind til bydelen Christianshavn og blev involveret i kirkeligt arbejde her. Han begyndte også at komme en del på Christiania. – Jeg gik rundt herude og kiggede. Her er jo smukt, lige ved vandet. Det blev til mange ture, hvor jeg gik – og så bad jeg. Jeg

2014

24.12_2014_indhold_RT.indd 12

01/10/14 22.34


VI ØNSKEDE AT VÆRE DÉN ÅBNE DØR, HVOR MENNESKER KAN MØDE DET GLADE BUDSKAB OM JESUS 2014

24.12_2014_indhold_RT.indd 13

S. 13

01/10/14 22.34


bad for folk, jeg så, for området, og ud af det voksede et ønske om at blive en del af stedet, fortæller John, der på sine gåture blev overbevist om, at budskabet om Jesus havde brug for et lokalt udtryk på Christiania. – Navnet inviterer i hvert fald til det, pointerer han. Man kan se Christianias historie fra mange vinkler. En af dem, John holder af, er at se parallellerne mellem nogle af de idealer, der startede Christiania, og nogle af de idealer, Jesus præsenterer i evangelierne. Drømmen om et sted, hvor fællesskab er vigtigere end markedskræfter, hvor åndelige værdier er vigtigere end materielle værdier. Længslen efter Guds rige – et paradis på jord. – Længsel og søgen efter et alternativt samfund løber som en rød tråd i den drøm og idealisme, der ligger bag Christiania. Ikke dermed sagt at det, der så kom ud af det, ligner Paradis på jord, eller nødvendigvis står i direkte harmoni med det, Jesus

S. 14

gjorde og sagde, understreger John. Det har Fristadens turbulente historie rigeligt bevist. Men for ham blev det et udgangspunkt for at flytte ind. Sammen med en lille håndfuld andre kristne, begyndte John at invitere til kirke på Christiania. De gjorde opmærksom på sig selv i Christianias ugeavis og samarbejdede med Danmarks første gadepræst, Ellen Gylling. – Når Ellen kom gående ned ad Pusher Street i fuldt ornat, var det noget, der vækkede opmærksomhed – det var synligt, siger John med et grin. – Hun skilte sig ud. Folk opsøgte hende til samtaler midt på gaden, med spørgsmål eller synder, de ønskede tilgivelse for. Og der henviste hun dem til kirken på Christiania. – De første par år var vi natkirke. Der er mange, som kommer i weekenderne på Christiania – for spillestederne og udskænkningsstederne, for fest og gang i den. Men nogle kommer også,

2014

24.12_2014_indhold_RT.indd 14

01/10/14 22.35


fordi de leder efter noget, de ikke ved, hvad er. Vi ønskede at være dén åbne dør, hvor mennesker kan møde det glade budskab om Jesus – midt i de fine arrangementer og spændende koncerter. En åben dør for en færøsk sømand En af de oplevelser fra kirkens første år, som John særligt husker, var et besøg fra en færøsk sømand. Det var en sen fredag aften, og gæsten havde fået lidt inden for vesten – men ikke mere, end at man kunne føre en fornuftig samtale. – Den aften havde vi læst Salme 23, der handler om Gud som den gode hyrde, der også er med i mørke tider og har omsorg for os. Manden sad nede bagerst og lyttede, og bagefter fik vi os en samtale. Han fortalte, at han var kaptajn på en stor fiskekutter og havde været til søs i et par måneder. Da han kom hjem igen, var der flyttet en anden mand ind til hans kone og børn.

Der var hverken plads eller brug for ham. Sømanden gik helt ned med flaget og tænkte ”det er slutningen på mit liv. Nu vil jeg tage til Christiania, og drikke og ryge og gå ned i en ordentlig rus,” mindes John. – Og mellem alle de andre fester fandt han så vores åbne dør og blev mødt af ordene fra Salme 23. Vi talte længe sammen, og vi bad, og undervejs vågnede håbet i ham igen. Muligheden for, at der også er et liv for mig, og måske en, der går med mig, når jeg vandrer i dødsskyggens dal. Jeg tror, der lå en barnetro langt inde i ham, der blev vækket den aften. Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, han lader mig ligge i grønne enge, han leder mig til det stille vand. Han giver mig kraft på ny, han leder mig ad rette stier for sit navns skyld. Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig, din stok og din stav er min trøst. Du dækker bord for mig for øjnene af mine fjender. Du salver mit hoved med olie, mit bæger er fyldt til overflod. Godhed og troskab følger mig, så længe jeg lever, og jeg skal bo i Herrens hus alle mine dage. SALME 23

Gå med fred – i ti graders frost? Da Christianiakirken havde været natkirke et par år, fik de brug for at have et mere fast menighedsliv, hvor der var plads til at bygge fællesskab. Så John og den lille håndfuld christianitter, som nu var en del af menigheden, begyndte at holde gudstjenester med fællesspisning søndag eftermiddag og morgenbøn hver onsdag og fredag. Ud over den lille, faste kerne i menigheden er der ofte gæster på gennemrejse. Mange hjemløse i København færdes på Christiania, og flere i menigheden kender selv til at bo på gaden. – Da en mand ikke havde noget sted at bo, fik vi fat i en gammel varevogn med en madras i og en brændeovn med en skorsten. Senere fik vi fat i en campingvogn, og siden gav Christiania en skurvogn til ham – den holder bedre på varmen om vinteren. Andre i menigheden har fået hjælp til at finde en lejlighed eller bare lov at sove på kirkens sofa et par nætter. – Det at hjælpe helt konkret med en sovepose eller et måltid mad kan føles som meget lidt, i det store billede. Men det er på den anden side umuligt at lade være, fortæller John. – For hvordan skal vi kunne sige ”Gå med fred, Herren være med dig”, når gudstjenesten er slut, hvis nogle ikke har et sted at bo, og det er vinter? 2014

24.12_2014_indhold_RT.indd 15

S. 15

01/10/14 22.35


– Nogle gange føler man sig begrænset i det, man kan. Men vi kan jo altid bede for folk. Og ofte sker der det, at når du beder Gud om noget eller for nogen, så tillader han, at du selv bliver en del af svaret, og viser dig måder, du kan hjælpe på. Det burde jo være jul hel året Kirkerummet i Christianiakirken ligner ikke menighedslokaler, som de er flest. Stolene er uens, og flere er spraymalet med bibeltekster, og på de hvidkalkede vægge hænger skrotkunst og nervøs velour side om side med fine, naivistiske vægmalerier. I rummet er der både alter, sofaer til morgenbøn og langbord til fællesspisning. – Faktisk sidder vi i en gammel stald, fortæller John. – Du kan stadig se hvælvingerne og ringene, hvor militærhestene stod tøjret. Det var nogle store heste, der var højt op til fodertruget og hullerne i væggene der, hvor båsene har været. At være kirke i en gammel stald er selvfølgelig pudsigt – især op mod jul. Men faktisk er det ikke i julen, at Christianiakirken trækker fulde huse – modsat mange andre steder i landet. S. 16

– Vi har jo de juleløses jul herude, og det støtter vi op om som kirke. Det er Christiania som fællesskab, der inviterer mennesker, der ikke har et sted at holde jul, til en stor fælles fejring. Der bliver kogt og bagt og lavet konfekt i flere dage, og mange bakker op. Vi har også et meget velbesøgt julemarked, der trækker mange mennesker. – Vores hjemløse melder, at folk både smiler lidt ekstra og lægger lidt ekstra, når de står og sælger hjemløseavisen i julen. Og jeg har så svært ved at se, hvorfor det ikke kan være på den måde hele året? Den 24/12 er jo ikke en magisk dato, og det, at Jesus kom til jorden er ikke begrænset til en bestemt tid på året – tværtimod. Inkarnationen er et begreb, John bliver ved med at vende tilbage til. Det kommer fra latin og betyder at ”blive kød” – at Gud, som er ånd, blev født som et menneske på vores vilkår. – Hvorfor skulle Gud fødes som et lille barn og leve 30 år i ubemærkethed?, spørger John. – Hvis man vil have et budskab ud, kan det da gøres meget mere effektivt! Få nogle engle til at indkalde til stormøder, del

2014

24.12_2014_indhold_RT.indd 16

01/10/14 22.35


flyers ud og lov mirakler, så er det hele klaret på måske fjorten dage. Og Jesus kunne have sparet mange splinter under neglene og vabler på fødderne. – Men Jesus valgte inkarnationen – at komme til os som menneske på vores vilkår. Det er vigtigt at huske, mener John. – For når vi fejrer jul, bliver det ofte meget idyllisk med stearinlys, stjerner og pakker. Men faktisk var det et kæmpe drama, der fandt sted julenat. Det var Gud, der gjorde det på den hårde måde. For at vise, at han forstår os, at han elsker os. At han har været der selv – som menneske. Når John skal forklare, hvilke konsekvenser inkarnationen, det at Gud blev menneske, har, citerer han først Jesus, som igen og igen sagde ”Guds rige er kommet nær”. Dét er de gode nyheder, evangeliet. At Gud blev en del af det menneskelige liv med glæder, udfordringer, smerter og sorg. Og så citerer han en del af Bjergprædikenen, hvor Jesus opridser, hvad det så får af konsekvenser for mennesker – særligt dem, der er fattige, sørger og lider. Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger, for de skal trøstes. Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden. Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes. Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed. Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud. Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn. Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed, for Himmeriget er deres. SALIGPRISNINGERNE – MATTHÆUSEVANGELIET 5, 3-10

– Gode nyheder er, hvis man kommer til gudstjeneste i ti graders frost og ikke har noget sted at gå hen, og får at vide ”her er en sovepose”, eller ”du kan overnatte her på kirkens sofa.” Gode nyheder er, når vi deler mad efter gudstjenesten. For John er julens budskab, at himlen skal smile over de mindste i samfundet. At de, der sørger, skal blive trøstet, og at brudte hjerter skal heles. Fra flaskepant til 40 kilo lammekød – På et tidspunkt var der nogle fra kirken, som besluttede at begynde at lave mad til at dele ud. Det var vinter, og mange hjemløse var sultne, begynder John. De mennesker, som startede projektet, stod ikke selv i nogen let livssituation. Men de var blevet rørt af det, de havde hørt, og ønskede at gøre noget godt for andre. – Så det var flaskeindsamling, lidt her og lidt er, der understøttede vores madprojekt. Og det gik rigtig fint et stykke tid, men så kom der en dag, hvor kassen altså var tom.

Bespisningen var om fredagen, og søndagen før handlede teksten om bespisningsunderet. Der, hvor Jesus tager imod en lille drengs madpakke og bruger fem brød og to fisk til at mætte 5000 mennesker. John kan godt undre sig over, at drengen overhovedet gav sin madpakke til Jesus. – Han må jo have tænkt over, at hvis han spiste den selv, var der i det mindste én, der blev mæt. Men her var altså en kæmpe skare – rationelt gav det slet ingen mening at begynde at dele i den situation. Det var en dråbe i havet. Og alligevel gjorde han det. – På samme måde var der efter søndagens gudstjeneste flere, der sagde ”ok, jeg samler nogle ekstra flasker – så ser vi, hvad det bliver til”, fortæller John. De bad for den tomme kasse og for, at Gud ville velsigne det, de nu engang havde, og lod være med at aflyse fredagens bespisning. Om mandagen ringer en medarbejder fra Fødevarebanken (lokalt initiativ, der omfordeler fx fejlpakkede eller beskadigede varer fra supermarkeder) og spørger, om bespisningsprojektet vil have 40 kilo lammekød. – Nogle havde hørt om vores initiativ og ønskede at støtte det. Andre kom med grøntsager, og da fredagens bespisning var ovre, kunne vi fylde en hel kummefryser med rester! Der var nok til de næste mange gange, fortæller John. – Vi kan kun forestille os, hvordan disciplene oplevede det ved bespisningsunderet – de blev ved med at brække stykker af brødet og dele ud, men det slap ikke op. Måske delte de ganske små ud stykker til at starte med, men som det gik op for dem, at de var i gang med at være med i et mirakel, større og større stykker – og til sidst var alle mætte. Selv når vi gør det lille og ubetydelige – men gør det i Jesu navn – så rykker det, fordi Gud inviterer os til at dele. Drømmen om det gode liv På Christiania er der en åbenhed over for den åndelige dimension. – Sådan har det været lige siden starten. Det er en del af stedets historie, fortæller John. Men han oplever også, at den samme åbenhed er begyndt at kendetegne resten af samfundet. I dag er det mere ok at tale om åndelige spørgsmål – det er ok at have troen som en væsentlig del af tilværelsen og en måde, vi forstår vores liv på. John oplever af og til en frustration over idealismen i miljøet omkring fristaden. For det er op ad bakke at skabe Paradis på jord – eller bare noget, der ligner. Om man er hippie fra 70’erne med drømme og visioner eller bor i en forstad til Herning og har helt styr på huset og familien. Det bliver aldrig helt, som du drømmer om, det gode liv. I hans forståelse er de gode nyheder i evangeliet og drømmen om gudsriget både svaret på den drøm, der startede Christiania, og den længsel, der driver resten af samfundet. – Så når Jesus kommer og siger ”omvend jer for Guds rige er kommet nær”, så inviterer det til at vende op og ned på vores virkelighedsforståelse. På vores forståelse af, hvem, der er salige, hvordan vi tænker økonomi. For kan en lille madpakke gøre en forskel? Lige nu ser vi kun skyggen af det rige, men det er her – og en dag vil Gud selv udfolde det. 2014

24.12_2014_indhold_RT.indd 17

S. 17

01/10/14 22.35


S. 18

2014

24.12_2014_indhold_RT.indd 18

01/10/14 22.35


2014

24.12_2014_indhold_RT.indd 19

S. 19

01/10/14 22.35


idt samme følelse, som Sherlock Holmes har efter at have opklaret en vanskelig forbrydelse. Sådan beskriver Ole Vang, lektor i molekylebiologi på Roskilde Universitet, hvordan han har det, når det lykkes ham at afdække nye forhold og se et større billede i tingene. Ud over at undervise i biokemi og kostens betydning for kroppens sundhed og sygdomme forsker han i, hvordan stoffer i kosten påvirker mennesker – og det, synes han, er sjovt. Fascination og nysgerrighed er en god del af drivkraften i Ole Vangs forskning. Som naturvidenskabsmand forsøger han at finde ud af, hvordan Gud har skabt verden, og hvordan den fungerer. Han er nemlig ikke det mindste i tvivl om, at Gud har skabt verden, og for ham at se, er der ingen konfliktpunkter, når det gælder at forene tro på skabelse og naturvidenskab, så længe det handler om at finde ud af, hvordan verden fungerer. Forklaring på verdens opståen – Konflikterne kommer, når man vil bruge naturvidenskaben til at forklare, hvordan verden opstod. Der er man nemlig ude over det naturlige område, siger Ole Vang. – De to ting kommer ikke i modstrid, hvis jeg som troende er opmærksom på, hvad jeg som videnskabsmand kan sige noget om. Jeg kan ikke som naturvidenskabsmand tale om, at Gud har skabt. Inden for naturvidenskabelig forskning stiller man normalt det krav, at man skal kunne genskabe en situation for at kunne sige, at den er naturvidenskabeligt bevist. Enhver anden forsker skal kunne gentage eksperimentet til enhver tid, og da det ikke lader sig gøre med jordens opståen, afviser Ole Vang, at man kan kalde evolutionsteorien for bevist. – Evolutionisterne leder efter indikationer på udvikling, og jeg leder efter indikationer på, at Gud har skabt verden. Ingen af os kan bevise det, så dér står vi lige, smiler han. S. 20

Som han opfatter verden i dag, vil mennesker gerne klare sig på egen hånd – uden Gud. Og så er de nødt til at finde på en forklaring på, hvordan livet og verden er opstået, hvor Gud ikke indgår. – At opfinde en forklaring på verdens opståen, er en af de første ting, der skal løses, hvis man ikke vil have med Gud at gøre, siger Ole Vang. – Det ligger dybt i os mennesker, at vi helst vil have en sammenhængende forståelse. Det kan godt være, at man har fået Gud ud af sit liv, men hvis man til stadighed bliver mindet om ham, fordi man ikke kan forklare verdens tilblivelse uden ham, er man ikke kommet ud af stedet. Blev bidt af enzymer 55-årige Ole Vang bor i Brøndby vest for København. Han er født og opvokset på landet nordvest for Herning, og det lå ikke lige i kortene, at han skulle læse biokemi og senere tage en ph.d. i cellebiologi. Da han gik på gymnasiet, blev han imidlertid meget fascineret af enzymer. Han vidste ikke meget andet om dem end, at det er noget, der er i vaskepulver, men han skrev en opgave om dem i 3.g. – Hvis jeg skal være ærlig, må jeg nok sige, at jeg ikke forstod så meget af, hvad enzymer er og kan, men jeg blev bidt af det, siger han. Og så gik turen til Københavns Universitet, der på daværende tidspunkt var det eneste sted, der tilbød en uddannelse, der blev kaldt biokemi. Som ung havde Ole Vang ingen intentioner om at blive forsker og ansat på universitetet, men han tror ikke, det er tilfældigt, at det er der, han er nu. – Helt generelt betragtet tror jeg, at Gud har en plan med vores liv, så alt det, der synes tilfældigt, er med til at føre os i den retning, der er Guds plan. Hvis vi altså er indstillet på det. For jeg tror nemlig også, at vi kan stille os så meget i vejen, at Gud

2014

24.12_2014_indhold_RT.indd 20

01/10/14 22.35


vælger at lade os gå vores egen vej, siger forskeren, der også finder tid til andre ting end biokemi i sit liv. En meget vigtig ting er engagementet i Luthersk Missions arbejde i Rødovre, hvor han har været formand i en årrække. Kostens betydning for kroppen De fleste mennesker forbinder biologi med planter og dyr. Men Ole Vangs hjemmebane er cellens udvikling. Han arbejder med levende celler. – Biokemi er læren om, hvordan grundlæggende elementer i celler hænger sammen, og så har jeg kombineret det med cellebiologi, der handler om, hvordan celler agerer, forklarer han. Menneskekroppen består af utælleligt mange celler, og den kost, som mennesker indtager, består af millioner af forskellige stoffer – ud over kulhydrater, fedt og proteiner – der påvirker kroppens celler. Ole Vang forklarer, at nogle af stofferne er sundhedsskadelige, og dem skal man undgå, men der er også nogle, som forskerne tror, har en positiv indvirkning på livsstilssygdomme som kræft, diabetes og hjertekarsygdomme. Det, han forsker i, er at prøve at finde en forståelse af de mekanismer, der ligger bag ved den indvirkning. – Stoffet resveratrol er interessant! Det findes i bær og druer – og også i rødvin. En række planter danner stoffet mest som forsvar mod mikroorganismer og solskin, fortæller Ole Vang. Resveratrol blev fundet første gang ved en tilfældighed i 1939 af en japansk forsker og blev senere genfundet i barken af fyrretræet. Sidst i 1970’erne fandt man det i skindet på vindruer, og derfor forekommer det også i rødvin, der – modsat hvidvin – er lavet på hele vindruer. I 1997 påviste en gruppe forskere, at stoffet reducerer risikoen for at udvikle kræft i skindet hos mus. Siden da har forskere fra hele verden arbejdet på at finde ud af, hvad resveratrol gør ved cellerne, og hvordan celler reagerer på stoffet.

Dyreforsøg viser, at det har en positiv effekt både i forhold til diabetes, kræft og hjertekarsygdomme. Når det gælder humanforsøg, altså forsøg på mennesker, er man ikke så langt. Hvad angår diabetes, har man set en positiv effekt hos dem, der allerede har udviklet sygdommen, men man kan ikke måle en forebyggende effekt. Man er kommet relativt langt med forsøgene inden for hjertekarsygdomme, og de viser positive resultater, mens man slet ikke er startet på forsøg inden for kræftsygdomme endnu. Hvis man googler resveratrol, får man omkring 2,2 millioner resultater. Mange af de hjemmesider, der dukker op, giver vidt forskellige råd og anbefalinger, og man møder mange annoncer for at købe produkter med stoffet i. Ole Vang kalder meget af det for usikker kommunikation, der er drevet af kommercielle interesser. Derfor har han og en række kolleger arrangeret nogle konferencer om resveratrol i 2010, 2012 og 2014. Her prøver de at give en status på forskningen i stoffet på ’menneskesprog’, som man ikke behøver være forsker for at forstå. Formålet er at advare mod købmænd, der lader kommercielle interesser komme forud for menneskers sundhed. Menneskekroppen er fantastisk Biokemikeren opfatter menneskekroppen som en fantastisk skabning. Han forklarer, at enhver celle skal kunne reagere hensigtsmæssigt på mange situationer. Cellen skal kunne mærke, hvor meget energi den har lige nu, og ud fra det beslutte, om det er nu, den skal agere – for eksempel dele sig. Den skal hele tiden sende og modtage signaler, analysere de data, den modtager, og ud fra det ’træffe beslutninger’. – Det lyder på én måde simpelt, men der er rigtig mange processer i spil. Og det er sjældent, at noget går galt, siger han. Ole Vang forklarer, at indtil år 2002 troede man, at hvert men-

2014

24.12_2014_indhold_RT.indd 21

S. 21

01/10/14 22.35


neske havde 100.000 forskellige gener. Men så blev hele den menneskelige arvemasse analyseret og registreret, og man slog fast, at der kun er 30.000. Forskere over hele jorden spurgte sig selv, hvordan det kan lade sig gøre. – Det viser, at mennesket består af et begrænset antal klodser, men med uendelig mange muligheder for at flytte rundt på dem, siger han og fortæller, at man kan lave flere end 100.000 forskellige proteiner ved at sætte generne sammen på forskellige måder. Han har meget svært ved at tro på, at et så kompliceret system skulle kunne opstå ved tilfældigheder. – Det kræver meget fantasi at tro på – også selv om udviklingen foregik over meget lang tid, siger han og nævner som et eksempel på menneskekroppens tilpasningsevne, hvordan den er i stand til at agere med meget forskelligt kalorieindtag. Han forklarer uddybende, at mennesker de fleste steder i Vesten lever med for højt kalorieindtag, mens mennesker andre steder i verden lever på sultestadiet. Hvis kalorieindtaget er for stort, lægger kroppen det overskydende på lager, og det er årsag til overvægt. Fedt indeholder nemlig en stor energimængde og er derfor en god måde at lægge overskydende kalorier på lager. Det hænger dels sammen med, at fedt kun vejer en tredjedel af, hvad protein og sukker gør, i forhold til den energimængde, det indeholder, og dels, at det er ret varmeisolerende. Ole Vang synes også, at det er fantastisk, at han ikke behøver overveje, hvilke forskellige enzymer hans mave og tarm skal bruge, for at den kan nedbryde den kartoffelsalat, han spiser. – Hvis jeg skulle styre det med hovedet, kunne jeg ikke lave andet, siger han. S. 22

– Det fungerer fantastisk, og det er meget få gange, det går galt, og så opstår der sygdom. Andre eksempler på, hvordan menneskekroppen er fantastisk, er, hvordan den reagerer på forskellige stress-situationer, eller hvordan fordøjelsesprocessen fungerer, så kun det, kroppen kan bruge, bliver optaget fra tarmene, uden at der samtidig kommer for meget den anden vej. – Vand er nemlig også en knap resurse for kroppen, så det er vigtigt, at der ikke løber unødig væske ud, forklarer Ole Vang. – Det er også sådan, at der sidder særlige celler med immunforsvar ved de store huller i tarmen, ligesom kroppen kan mærke, hvilke mikroorganismer der bevæger sig rundt, sådan at immunforsvaret kan træde til, hvis der er kommet dårlige organismer ind i kroppen. Forskning skal være til gavn for mennesker Som tidligere nævnt er fascination og nysgerrighed vigtige drivkræfter for Ole Vangs forskning – sammen med et element af gerne at ville afdække lidt af, hvordan Gud har skabt verden. Men han pointerer, at hvis det skal være ens incitament, kræver det, at man tror, at verden er et skabt værk. – Men uanset verdensforståelse tror jeg, at de fleste synes, det er utrolig spændende at se de større sammenhænge i biologien, siger Ole Vang. – For nogle former for forskning er økonomiske, merkantile eller kommercielle interesser i større eller mindre grad en medfølgende drivkraft, men det er heldigvis ikke det afgørende på universitetet. Selv om det da giver bedre muligheder for at få øgede bevillinger, hvis man kommer op med noget nyt og

2014

24.12_2014_indhold_RT.indd 22

01/10/14 22.35


– For mig er det svært at kombinere kristentro med de basale ting i evolutionsteorien. Gud har nemlig en plan, og den er der ingen tilfældigheder i, siger han. Sandsynligheden for, at alle de mange udviklingstrin, som evolutionsteorien opererer med, er gået i den rigtige retning, er meget lille, mener Ole Vang. – Vi har X antal – meget stort antal – celler. Det er ikke en umulig tanke at forestille sig, at de gennem udvikling vil kunne optræde efter hinanden i en rækkefølge, som fungerer. Men sandsynligheden for det er så lille, at den er ikke eksisterende. At Darwins teorier kunne slå an, hænger – efter Ole Vangs opfattelse – sammen med, at jordens alder på Darwins tid blev opgraderet fra et overskueligt antal år til virkelig lang tid, nemlig cirka 4,5 milliarder år. Det gjorde det muligt at forestille sig det kæmpe store antal udviklingstrin og ændringer, som han taler om. – Det kan godt være, at 4,5 milliarder år er lang tid, men ikke til så mange ændringer, som udviklingsteorien forudsætter. Slet ikke, hvis alle muligheder skal prøves af, anfører Ole Vang. Men selv om han ikke selv tror på Darwins opfattelse, kan han godt bruge nogle af de ting, som for eksempel geologer har påvist. – Jeg kan ikke se, at den måde, de opgør verdens alder på, skulle være et problem. Min udfordring ligger i, om tingene er sket ved tilfældigheder, for så er der ikke plads til Gud, siger han.

spændende. Et eller andet sted bliver Ole Vang også drevet af et ønske om at ville hjælpe andre mennesker. Det erkender han efter at have siddet og tygget lidt på spørgsmålet om, hvorfor han forsker. Men det er ikke noget, han tænker særlig meget over i det daglige. – Men det er altid vigtigt at stille spørgsmål ved, hvorfor man gør, som man gør. Og det er vigtigt, at universitetet ikke bliver en osteklokke, men har kontakt og sammenhæng med samfundet udenfor og holder fast i, at vi ikke kun forsker for vores egen fornøjelses skyld, men for at nogen skal få gavn af det, siger han. – Jeg har tidligere været ansat ved Kræftens Bekæmpelses forskningslaboratorium. Dengang brugte vi røntgenudstyret på strålebehandlingsstedet Finsenhospitalet, og på den måde blev jeg ofte mindet om patienters behov. Det var en god ting. Ingen tilfældigheder i Guds plan Ole Vang er fuldt ud klar over, at han ikke kan bevise, at Gud har skabt jorden. – Men tilhængerne af evolutionsteorien kan heller ikke bevise deres antagelser, og alle anstrengelserne for at opfinde forklaringer på verdens tilblivelse, hvor Gud ikke er med, er spild af folks gode tid, anfører han. Han forklarer, at ud fra evolutionsteorien, der er det samme som Darwins teorier, skal alt være tilfældigt. Der må ikke være nogen retning i udviklingen, og det giver rigtig mange problemer for tilhængerne af den, når de skal forklare de strukturer, der er i cellen.

Gud må lade sig afsløre Ole Vang har det som andre forskere, når han møder noget, der tilsyneladende er uforklarligt. Han prøver at løse det. – Rigtig mange mennesker, der arbejder i laboratoriet lade sig trigge af noget, de ikke kan forklare, anfører han. – Men der er også ting i livet, hvor jeg ærligt må sige, at de er uden for mine rammer. Som kristen læser jeg i Bibelen, men kan se, at Gud er meget større end mine tanker. Jeg kan ikke trænge ind i det, hvis han ikke lader sig afsløre. Ole Vang henviser til beskrivelserne i Første Mosebog af, hvordan Gud skabte jorden. – De er ikke et opslagsvæk, men er meget generelle. Jeg tror, det skete på en måde, vi ikke kan afdække som naturvidenskabsfolk. Indimellem har han talt med gode venner om, hvor stor en skaber Gud er, og om, hvordan man skal forstå helbredelse ved bøn og andre undere. – På nogle områder er vi nok blevet klogere om 5-10 år, så vi kan forklare flere ting, og ikke længere kalder dem overnaturlige. Men jeg tror på den anden side ikke, at Gud lader sig fuldstændigt afsløre. Her i Vesten har man valgt et udgangspunkt og en verdensopfattelse, hvor man tænker videnskab ud fra, at alt skal kunne måles og vejes. Det er også Ole Vangs tilgang til forskningen, man han har en høj grad af ærbødighed over for østlig tilgang og verdensopfattelse, der omfatter flere ting, man ikke kan se. – Måske skyldes det også, at vi mennesker er mere begrænsede, end vi behøver at være, når der er noget, vi ikke kan gribe naturvidenskabeligt. Kunne det eventuelt være muligt at forstå mere, hvis man havde andre indgangsvinkler? spørger han. 2014

24.12_2014_indhold_RT.indd 23

S. 23

01/10/14 22.35


B

A

BIBELEN — Bog, som består af 66 bøger. Der er 39 bøger i den første del, som kaldes Det gamle Testamente, og 27 bøger i den anden del, som kaldes Det nye Testamente. Bøgerne er alle skrevet af mennesker, men er samtidig Guds ord til os.

ADVENT — Betyder "komme" og er den periode, som strækker sig over de fire søndage før jul. Adventstiden er præget af forberedelse og forventning til julen. Bibelteksterne, som læses i kirken i adventstiden, handler både om, at Jesus kom til os i julen, og om, at Jesus kommer igen.

KRISTENDOM A-Å TEKST

Peter Funch Kofod

24:12 giver dig et lynoverblik i form af 28 nedslag med væsentligheder – og enkelte pudsigheder – i den kristne tro.

S. 24

C

D

CYMBLER — Musikinstrument bestående af to tallerkenformede metalskiver, som blev slået mod hinanden. Kendes i dag som bækkener. De blev brugt under gudstjenesten i templet i Jerusalem.

DÅB — Handling, som de fleste gange foregår ved, at en præst øser vand på hovedet af et barn, mens han siger "Jeg døber dig i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn". I dåben bliver den døbte Guds barn.

2014

24.12_2014_indhold_RT.indd 24

01/10/14 22.35


E

F

EVANGELIUM — Kommer fra det græske ord for glædesbudskab eller gode nyheder. Bruges i Det nye Testamente om kernen i det kristne budskab: at Gud selv blev menneske for at frelse os. Bruges også om de 4 biografier om Jesus, som man kan finde i begyndelsen af Det nye Testamente.

FRELSE — Ordet stammer fra det oldnordiske ord for frihed, som er en sammentrækning af "med fri hals". I gamle dage kunne en slave blive fri og slippe for lænken om halsen. Bruges i kristendommen primært om det, at menneskets ødelagte forhold til Gud bliver genoprettet (se "Æble"). Frelse hænger sammen med at tro på Jesus.

G

H

GOLIAT — Næsten 3 meter høj filistersoldat, hvis rustning vejede 42 kg. Blev besejret i en duel af en dreng ved navn David, som senere blev Israels konge. David besejrede Goliat med et enkelt skud fra sin stenslynge.

HELLIG — Gammelt nordisk ord, som betyder hel eller udelt. Bruges i Bibelen og kristendommen til at beskrive Gud som ren, perfekt, fuldkommen, retfærdig o.lign.

I ILD — bliver i Bibelen ofte forbundet med Guds hellighed. Et eksempel på dette var, da Moses mødte Gud i en brændende tornebusk. Busken brændte ikke op, men Gud talte til Moses inde fra busken og bad ham føre israelitterne til et land, der flyder med mælk og honning (se "Mælk").

K KORS — Forfærdeligt tortur- og henrettelsesinstrument, som var udbredt i Romerriget. Jesus blev – efter en skueproces – dømt til korsfæstelse. For kristne er korset et symbol på det, Jesus gjorde for os (se "Påske").

J JUL — Højtid, hvor vi fejrer, at Gud blev menneske. Jesus blev født og levede det liv, som vi egentlig var skabt til at leve, men ikke kan (se "Æble"). Men Gud blev ikke bare menneske for at vise os, hvordan vi skulle leve, men også for at gå ind i vores død og sprænge døden indefra (se "Påske").

L LIGNELSE — Jesus underviste nogle gange ved hjælp af små historier. Igennem disse kunne tilhørerne bedre forstå hans budskab. Fx. sammenligner Jesus Guds kærlighed til os med en far, som længes efter sin fortabte søn. 2014

24.12_2014_indhold_RT.indd 25

S. 25

01/10/14 22.35


M MÆLK — Gud lovede israelitterne, at de skulle få et land, der flød med mælk og honning. Mælk og honning var dengang i Mellemøsten vigtige næringsmidler. Derfor blev udtrykket brugt om et land, hvor det var godt at leve.

O

S. 26

N NADVER — I nadveren modtager vi noget brød og lidt vin. Men nadveren er mere end det. I nadveren modtager vi nemlig Jesus og det, han har gjort for os (se "Frelse" og "Påske"). Hvor dåben er indgangen til en vandring sammen med Gud, så er nadveren den mad og drikke, vi har brug for på vandringen.

P

ORNAT — Betyder embedsdragt og bruges især om præstekjolen. Præstekjolen og den hvide pibekrave var oprindelig en borgerdragt fra middelalderen.

PÅSKE — Den vigtigste højtid i den kristne kalender. Her fejrer vi, at Jesus ikke bare døde på korset for at frelse os, men at han opstod fra de døde. Det betyder, at alt det onde i verden er besejret, og at der er håb om et evigt liv.

Q

R

QUMRAN — Område, hvor en hyrdedreng i 1947 fandt dødehavsrullerne. Den kendteste af rullerne er nok Esajasrullen, som indeholder hele Esajas' Bog skrevet på hebraisk mindst 100 år f.Kr.

REGNBUE — Noa og hans familie overlevede en katastrofal oversvømmelse i en kæmpe båd. Da vandet forsvandt igen, gav Gud et løfte til Noa om, at der aldrig igen vil komme en oversvømmelse af den kaliber. Som tegn på sit løfte lavede Gud regnbuen. Så hver gang, vi ser den, bliver vi mindet om, at Gud vil os det godt.

S

T

SØNDAG — Hviledag, som afspejler, at Gud hvilede på den syvende dag efter at have skabt alt, der findes. Hviledagen kan vi bruge på at slappe af og tage til gudstjeneste.

TALENDE ÆSEL — Et af eksemplerne i Bibelen på, at Gud har humor, er beretningen om Bileam og hans talende æsel. Æslet er ikke bare stædigt, men forsvarer også sin ret. Læs selv beretningen i Fjerde Mosebog 22.

2014

24.12_2014_indhold_RT.indd 26

01/10/14 22.35


U

V

URIASPOST — Udtryk, som bruges om en udsat post. Den er opkaldt efter Urias, som var en af Kong Davids dygtigste soldater, og som havde en lækker kone, Batseba. Mens Urias var i krig, gjorde David Batseba gravid og for at skjule forseelsen, sendte David Urias ud på en post, hvor han med sikkerhed ville dø i kamp.

VELSIGNELSE — Gud ønsker at vise os godhed. Det er det, han gør, når han velsigner os. Du har måske hørt velsignelsen i kirken: "Herren velsigne dig og bevare dig, Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig, Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred."

X

Y

XERXES — Persisk konge (486-464 f. Kr), som er kendt for kampen mod den spartanske konge Leonidas og hans 300 soldater i slaget ved Thermopylæ. I Bibelen støder man på Xerxes i Esters bog i Det gamle Testamente, hvor han optræder med sit hebraiske navn, Ahasverus.

YPPERSTEPRÆST — Den øverste præst ved templet i Jerusalem, der fungerede som mellemmand mellem Gud og folket. Én gang om året havde han som den eneste lov til at træde ind i det allerhelligste. Da Jesus døde på korset, revnede forhænget ind til det allerhelligste. Det viser, at der er fri adgang til Gud uden mellemmand.

Z

Æ

ZELOTERNE — Græsk ord, som betyder ivrig eller nidkær. Det er navnet på en jødisk oprørsgruppe, der var aktiv på Jesu tid. Zeloternes oprør mod Romerriget endte, da deres sidste fæstning Masada ved Dødehavet blev indtaget af romerne i år 73. Én af Jesu disciple var højst sandsynlig zelot.

ÆBLE — Mange tror, at det var et æble, som Adam og Eva spiste af i Edens Have. Men der står ikke noget i Bibelen om, hvilken frugt de spiste. Mere vigtigt er, hvad det fik af konsekvenser. For da Adam og Eva spiste den forbudte frugt, blev det gode forhold til Gud ødelagt. Det betyder, at alle mennesker i dag fødes ind i et ødelagt forhold til Gud.

Ø

Å

ØRKENFÆDRENE — Gruppe af kristne eneboere, som levede i den ægyptiske ørken fra 200-tallet. En af de mere utraditionelle af ørkenfædrene var Simon Søjlehelgen, som boede 37 år på toppen af en 20 meter høj søjle.

ÅND — Da Gud skabte mennesket, blæste han ånd ind i det, så det blev levende. Ånden kan derfor opfattes som det, der gør, at vi er levende. Guds ånd kan bo i et menneske. Så er man også åndeligt levende – eller troende. 2014

24.12_2014_indhold_RT.indd 27

S. 27

01/10/14 22.35


HVER OPERATION SKAL VÆRE PERFEKT TEKST

Anette Solgaard

FOTO

David Bust

Der står meget på spil, når kirurg og overlæge Birgit Solsø Thøgersen går på arbejde. Med kniven i hånden – og med Gud i tanken – står hun med ansvaret for menneskers liv og død.

S. 28

2014

24.12_2014_indhold_RT.indd 28

01/10/14 22.35


2014

24.12_2014_indhold_RT.indd 29

S. 29

01/10/14 22.35


irgit Solsø Thøgersen står med en lille elkniv i hånden og kigger på patienten, der ligger på operationsbordet. Han er i dyb narkose. Birgit er tryg ved situationen; hun har opereret mange gange før. Birgit er overlæge og kirurg på urinvejskirurgisk afdeling på Holstebro Sygehus. Hun er en del af special-nyreteamet, og det betyder, at hun har en del patienter med kræft. Denne dag skal hun operere en patient med nyrekræft. Hun skærer hul i maveskindet lige under ribbenene i den side af maven, hvor der er tegnet et rødt kryds. Bughulen bliver pustet op med luft, og nu er der plads til, at hun kan føre den lille elektriske kniv ind. Kniven har sakse-blade, der vibrerer så hurtigt, at cellevævet bliver skåret over og brændt på samme tid. Med sikre bevægelser bruger Birgit kniven til at skære hele nyren fri. Den har en stor kræftknude, så nyren skal fjernes helt. Der er ikke plads til fejl Birgits første operation gik ud på at sy et par sting på en patient, der havde fået en flænge i fingeren. Siden da har Birgit opereret mange patienter med mange forskellige diagnoser. Langt de fleste gange går det godt. En gang imellem er der komplikationer, og en enkelt gang er en svært tilskadekommen patient død på operationsbordet. Det er en stor tillidserklæring, når man som patient lægger sig på operationsbordet og lader sig bedøve. Hvis en murer får bygget en dårlig gavl, som måske vælter, jamen så kan man bygge den op igen. Men hvis man som kirurg laver en fejl på operationsstuen, kan det i yderste konsekvens betyde, at patienten bliver lam, og det er ikke noget, man kan reparere igen. – I alle job er det vigtigt at gøre sit arbejde ordentligt, men som kirurg skal jeg gøre det perfekt hver eneste gang, for her er det patientens liv og livskvalitet, det drejer sig om, siger Birgit, der er bevidst om det ansvar, der følger med jobbet som kirurg. – Det er en meget speciel rolle at have: at få fuldmagt til at S. 30

skære i andre mennesker, mens de ikke er ved bevidsthed. Nogle gange har man fornemmelsen af at stå mellem liv og død, og det er altså noget, der skaber ydmyghed. Udfordringerne deles med Gud Når man har med mennesker at gøre, kan der opstå komplikationer. Det kan der også inden for kirurgien, og her kan det handle om menneskers liv og død. Man kan ikke kontrollere alt, så uanset hvor dygtig man er, og hvor godt man gør sit arbejde, kan der ske utilsigtede hændelser. – Alle læger kender til frygten for at gøre noget forkert. At være bange for, at en operation ikke forløber, som man kunne ønske. For selvom man måske gør fuldstændig, som man plejer, er der ting, der kan gå galt, fortæller Birgit. Birgit er kristen og er sikker på, at der er mere mellem himmel og jord end det, man lige kan se. Hun tror på en levende og

2014

24.12_2014_indhold_RT.indd 30

01/10/14 22.35


GUD VIL OS DET BEDSTE

nærværende Gud, og hun tror, at alt er skabt af ham. Derfor er det naturligt for hende at fortælle Gud om frygten for at begå fejl. Hver morgen når Birgit har afleveret sine børn, slukker hun bilradioen. Køreturen på vej til arbejde er hendes oase, og det er i dette rum, der er plads til at reflektere over dagens kommende udfordringer og til at dele dem med Gud. Der er 20 minutter til, at hun skal møde på arbejde, og de 20 minutter kan bruges til at være stille, til at samle tankerne, til at bede. – Når jeg beder, føler jeg mig ikke alene, og det er altid nemmere at bære en byrde, som en svær operation eller konsultation kan være, når man ikke skal gøre det selv, siger Birgit. Hun ser ud ad vinduet og siger eftertænksomt: – Jeg beder, fordi jeg tror på, at jeg har en far i himlen, der vil mig det godt, en Gud, der lytter til mig. Og det giver mig tryghed og indre ro. På den måde er jeg meget mere klar til de

opgaver, der venter mig i løbet af dagen. Nogle gange kan en planlagt operation ikke lykkes af forskellige årsager. Hvis det sker, gennemgår Birgit hele forløbet med patienten, da hun mener, det er vigtigt, at patienten får en forståelse for det skete – for viden er med til at skabe tryghed. Ofte er patienten også på forhånd forberedt på, at en operation kan være vanskelig. – Det er altid træls, hvis en operation ikke lykkes, men så er der ikke andet at gøre, end at være ærlig over for patienten. Jeg er nødt til at sige: ’Jeg gjorde mit bedste, men det lykkedes desværre ikke,’ siger hun. Birgit er praktisk anlagt, og det passer hende rigtig godt, at man som kirurg skal løse konkrete problemer. Man har et rigtig stort ansvar, og ifølge Birgit er man nødt til at kunne lide det, hvis man ikke skal havne i gruppen af stressede læger, som går ned med flaget. 2014

24.12_2014_indhold_RT.indd 31

S. 31

01/10/14 22.35


– Jeg er en praktiker, og håndværket i at operere fascinerer mig. Selvom det medfølgende ansvar kan være tungt, er det også det, der skaber action og handlekraft, og det gør jobbet spændende, siger hun. Når patienten skal dø I Birgits afdeling på sygehuset er der mange kræftpatienter. Det at møde mennesker, der er i dyb krise, mennesker, der har fået kræft, mennesker, hvis liv er ved at falde sammen, er en naturlig det af Birgits arbejde, og dagligt møder hun sorg og sygdom. – Det er rigtig hårdt at være så tæt på mennesker, der bliver ramt af en alvorlig sygdom som kræft. Det er bunduretfærdigt, at nogle bliver så syge og skal have så ondt i livet, siger hun. Selvom Birgit har medfølelse med den patient, der er midt i et svært sygdomsforløb, kan det ikke nytte noget, at hun lader sine følelser smitte af på konsultationen. Hun skal hele tiden være den professionelle, så der er ikke plads til, at hun bliver følelsesmæssigt påvirket af situationen. Men når patienten er gået ud ad døren efter en svær samtale, kan Birgit have brug for at sidde i 5 minutter for sig selv – for lige at sunde sig, inden hun skal i gang med næste patient og næste opgave. Nogle af de kræftpatienter, Birgit har, er så dårlige, at de aldrig bliver raske og ikke vil overleve sygdommen. Nogle gange ved de det godt selv, andre gange er det Birgits job at fortælle dem, at de skal dø. De dage, Birgit skal have svære samtaler med patienter, der er i den sidste del af livet, sender hun bønner til Gud, når hun sidder i bilen på vej til arbejde. Hun beder om, at samtalen med patienten må gå godt, om at hun må finde de rigtige ord. Birgit er overbevist om, at Gud har det store overblik, også når nogen dør, og det giver hende ro. – Jeg tror, at Gud har en plan for hver enkelt af os, og at han vil os det bedste. Når det er sagt, er det ikke altid til at forstå sygdom og dødsfald, men her må jeg bare stole på, at Gud har styr på det, siger hun. Sørgelige forløb gør indtryk En patient, der har fået stillet en kræftdiagnose, måske endda en dødelig en af slagsen, kan blive ramt af dyb sorg. I nogle situationer bliver Birgit påvirket af patientens smerte, men hun har efterhånden prøvet det så mange gange, at det er blevet en del af arbejdet, og derfor glemmer hun patienten igen. Det er hun nødt til. Dog er der nogle specielle tilfælde, som hun ikke kan glemme; enten på grund af ekstra svære sygdomsforløb eller triste familieforhold. På en af afdelingens mange sengestuer sad Birgit og talte med en patient og hans pårørende. De var mange, og der var ikke særlig meget plads i rummet. Patienten skulle snart dø, formentlig inden for et par måneder, og hans største ønske var at komme hjem til sin kone, sit hjem, sit rigtige liv. Bare lige indtil han skulle dø. Birgit sagde, at det godt kunne lade sige gøre at få ham udskrevet, og at sygeplejerskerne nok skulle arrangere det praktiske med hjælpen. Der blev stille, og patienten så forventningsfuld ud. Nej, de ville ikke have ham hjem igen. Det var for besværligt, det kunne de ikke finde plads til. Det var i forvejen svært nok at planlægge hverdagen og lave aftaler, for S. 32

de vidste jo ikke, om han skulle dø om en uge eller en måned. Nej, han måtte tage på hospice i stedet. Birgit husker tydeligt denne patient, for det gjorde indtryk på hende. – Det gjorde ondt at se, at familien slet ikke var der for den døende patient. Hans sidste ønske var at komme hjem til sit hus og sige farvel, og familien var for optagede af at planlægge frisørtider og tænke på sig selv. Det var svært at se al den menneskelige kulde og mangel på respekt. Sådan noget gør mig frustreret. Også selvom det i princippet ikke kommer mig ved. Det endte med, at patienten fik lov til at komme hjem, indtil der blev en plads ledig på et hospice. Birgit ved ikke, hvordan det ellers gik. Hans journal er lukket ned. Men hun har ikke glemt forløbet. Gud giver drømme Når Birgit har bagvagt, altså skal kunne tage telefonen, hvis en kollega ringer, kan hun nogle gange have svært ved ikke at tage patienter med hjem, forstået på den måde, at hun bekymrer sig. Hun kan for eksempel finde på at ringe ind til hospitalet midt om natten for lige at høre, hvordan det går med en bestemt patient. Nogle gange gør hun det, fordi hun har drømt. – Jeg er sikker på, at Gud kan tale til mig gennem drømme, og jeg har gentagne gange oplevet, at Gud har vejledt mig på denne måde. Det var præcis dette, Birgit oplevede en nat for nogle år siden som nyuddannet læge, da hun sov på vagtværelset under en døgnvagt. Hun drømte, at en patient havde fået meget stærke mavesmerter, men hun slog det hen, og lagde sig til at sove igen. Senere på natten, omkring klokken fire, ringede en sygeplejerske fra afdelingen og bad hende komme og se til en patient, der havde rigtig ondt i maven. Patienten skulle have en tarmoperation fire timer senere, når operationsstuen åbnede. Alligevel var Birgit overbevist om, at det var nødvendigt at handle hurtigt og operere akut, så hun ringede til den kollega, der havde bagvagt, og fik god for at gå i gang på stedet. – Under operationen opdagede vi, at tarmen var så tæt på at sprænge, at den ikke ville have holdt indtil den planlagte operation om morgenen. Faktisk er det ikke sikkert, at patienten ville være overlevet, hvis vi havde ventet, siger Birgit og holder en lille pause, inden hun fortsætter: – Efter operationen spurgte min kollega mig, hvordan jeg kunne være så sikker på, at patienten skulle opereres med det samme. Da måtte jeg være ærlig og sige, at det var Gud, der havde forberedt mig til at handle hurtigt gennem den drøm, jeg havde haft. Det var Gud, der vejledte mig, og det var Gud, jeg takkede, fortæller hun. Der er mange forskellige grunde til, at Birgit valgte at blive læge. En af dem er, at hun synes, det er spændende at fordybe sig i, hvordan vi mennesker fungerer; hvorfor vi bliver syge, og hvorfor vi bliver raske, og hvordan man som læge kan være med til at påvirke sygdom. Den måske vigtigste grund er, at hun kan få lov til at gøre en forskel. – Det tiltaler det mig, at jeg som læge rent faktisk har mulighed for at gøre en forskel for nogle af alle de mennesker, Gud har skabt. At jeg kan være med til at hjælpe nogle af dem, jeg møder, når livet gør ondt.

2014

24.12_2014_indhold_RT.indd 32

01/10/14 22.35


JEG ER SIKKER PÅ, AT GUD KAN TALE TIL MIG GENNEM DRØMME 2014

24.12_2014_indhold_RT.indd 33

S. 33

01/10/14 22.35


Jul og påske. Gaver og gækkebreve. Ærkeengle og æggemadder. Der knytter sig mange traditioner til jul og påske. Men hvad er der egentlig at fejre? Og har de to højtider noget med hinanden at gøre? 24:12 tager dig med – fra jul til påske.

TEKST

Hans-Ole Bækgaard Christian Rahbek Olsen

ILLUSTRATION

N

år der bygges en bro, er formålet at forbinde to adskilte punkter med hinanden. For at broen kan opfylde dette formål, må den være fast forbundet med det, den skal forbinde. Hvis man eksempelvis havde valgt at stoppe byggeriet af Storebæltsbroen en meter før Fyns kyst, kunne den af gode grunde ikke kaldes en bro.

Historiens første adskillelse I begyndelsen af Bibelen hører vi om, hvordan Gud og mennesket i Edens Have blev adskilt fra hinanden, da Adam og Eva spiste af den forbudte frugt. De gjorde oprør mod Gud – syndede – og der kom fjendskab og adskillelse ind i forholdet. Situationen var fortvivlende! For den synd, som havde forårsaget adskillelsen, fandtes ikke kun hos Adam og Eva, men også hos alle deres efterkommere. Der var ingen vej tilbage til Paradiset. Gud bygger bro Heldigvis havde Gud en løsning klar. For han kunne og ville

S. 34

ikke overlade mennesket, som han elskede så højt, i en sådan elendighed. Han ville redde og frelse os. Løsningen var dobbelt. Han ville både forholde sig til selve grundproblemet, nemlig menneskets adskillelse fra Gud og årsagen hertil: synden. Første skridt mod en løsning var, at Gud byggede en bro mellem den himmelske og den jordiske verden. Denne bro blev bygget, da Jesus blev født i Betlehem. Her forbandt Gud de to adskilte områder, dvs. den himmelske og jordiske verden. Det centrale i juleevangeliet er derfor ikke det romantiske billede af Jesus, der ligger i en krybbe med dyr som nærmeste beundrere. Nej, det centrale er, at Gud lader sig føde som menneske. Og derfor giver det mening, når vi i julen fejrer fødslen af den lille Jesus. Fordi forbindelsen til Gud blev genoprettet. Korset Men Guds frelsesplan blev ikke fuldført alene ved, at Gud blev menneske. Det blev klart allerede kort tid efter Jesu fødsel, da Josef og Maria tog ham med til templet, hvor de mødte den gamle profet Simeon. Da han så Jesus, jublede han og takkede

2014

24.12_2014_indhold_RT.indd 34

01/10/14 22.35


Gud. For nu havde hans øjne set Guds frelse. Samtidig havde han dog et dystert budskab til Maria: "Også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge." Det vil sige, at dette lille barn skulle blive til frelse, men på den værst tænkelige måde, en mor kunne forestille sig: gennem barnets lidelse og død. Dermed peges der frem mod Jesu død på korset. For her tager Gud sig af årsagen til adskillelsen mellem Gud og mennesket, nemlig synden. Det betyder ikke, at synden er ophørt med at eksistere i os. Men Jesus tager i sin død syndens forbandelse og straf på sig, så vi i Guds øjne kan være uden synd og helt retfærdige. Da Jesus på korset råbte: ”Det er fuldbragt”, er det kulminationen og afslutningen på den mission, som tog sin begyndelse i en krybbe i Betlehem. Nu er den synd, der før medførte adskillelse, fjernet! På grund af Jesu sejr over synden og døden har vi nu adgang til Gud igen og må høre hjemme i Paradis. Det er heller ikke tilfældigt, at Jesus efter sin opstandelse møder det første menneske, Maria Magdalene, i en have. Sidst, Gud og mennesket havde været sammen i en have, var i Edens have –

og her blev adskillelsen en realitet. Nu står de igen sammen i en have – forenet. Broen er åben Julen og påsken hænger derfor nøje sammen. I julen stiger Gud ned til os. Han lader sig føde som menneske og går over broen fra den himmelske til den jordiske verden. I påsken fjerner Gud årsagen til adskillelsen ved at dø på korset og giver os i stedet tilgivelse og nåde, så vi nu kan have fællesskab med ham. Hensigten med såvel julen som påsken er, at Gud ønsker at tage os med den anden vej tilbage over broen til den himmelske verden. Derfor siger Jesus et sted: ”Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.” Jesus er broen til Gud. Det er et glædeligt julebudskab – og meget forståeligt, at en hærskare af engle lovpriste Gud julenat.

2014

24.12_2014_indhold_RT.indd 35

S. 35

01/10/14 22.35


Jeg vil gerne invitere dig med ud på en rejse til et sted, du måske har hørt om og måske også i perioder haft lyst til at komme til.

REJS MED Måske har du faktisk allerede været der, men vendte tilbage igen. Uanset hvad, håber jeg, du tager med på denne julerejse.

TEKST

S. 36

Ellen Højlund Wibe

2014

24.12_2014_indhold_RT.indd 36

01/10/14 22.35


DEC

DEC

24

25

ONSDAG

D

et’ jul, det’ cool! Sådan rap’es der op mod jul, og det er positivt ment. Det er ”cool”, dejligt, hyggeligt osv. at det er jul, og nu er vi altså kommet til selveste den 24. december, juleaften! Eller det skulle gerne være dejligt og hyggeligt … men måske er det i virkeligheden snarere ”cool” i betydningen køligt. Varmen er svær at finde; varmen mellem de mennesker, jeg skal dele julen med. Eller dem, jeg tidligere delte julen med, men ikke i år. Julen kan være isnende at komme igennem. Fordi man godt ved, ”det ku’ vær’ så godt, men …” Alligevel kan jeg ikke slippe længslen efter den jul, hvor alt er harmoni og glæde, hygge og varmt, taknemmeligt fællesskab. Jeg kan ikke slippe længslen efter det fuldkomne, længslen efter paradisiske tilstande. Det vil ligesom ikke slippe sit tag i mig. Måske er det ham, der ikke vil slippe sit tag i mig? Ham, der kom til os julenat fra Paradis og gerne vil have os med tilbage dertil igen. Ham, der lod sig føde af en kvinde for at blive som en af os. Og som en af os er den, der kan – og vil – gøre alting godt igen. Al den kulde, al den disharmoni, vi mennesker har bragt ind i forholdet mellem hinanden, er han kommet for at gøre op med. Men først må vi undersøge, hvem han er, dette lille underlige barn i en krybbe. Tænk, hvis dette barn virkelig kan bringe Paradis nær.

TORSDAG

P

yh, nu er det overstået, er der nogle, der tænker, når juleaften er passeret. Nu er det først blevet rigtig jul, er der andre, der tænker, når vi når frem til selve fødselsdagen for julens midtpunkt, barnet i krybben. Uanset hvad følelserne siger, så er det faktisk først i dag, at det officielt er jul set fra en kirkelig synsvinkel. Og så siger vi jo ”Glædelig jul!” til hinanden. En lidt underlig formulering. Ikke noget, vi ønsker for hinanden – ligesom ”god jul” – men mere som et udsagn, en proklamation, vi siger til hinanden: ”Julen er glædelig!” Det er ikke en glæde, der har med vores sindsstemning – eller måske mangel på samme – at gøre. Derimod er det en glæde, der kommer til os udefra, eller snarere ovenfra. Englene, der kom til hyrderne julenat, proklamerede for dem ”en stor glæde”, nemlig den, at ”i dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus Herren”. Og så dette underlige tegn, at de skulle finde ham som en lille nyfødt baby, liggende i et madtrug. En ganske almindelig, nyfødt dreng i fattige omgivelser, og om ham sagde englen, at han er ”Frelser”, ”Herren”, ”Kristus”. Så bliver det ikke mere kontrastfyldt! Det her er ikke til at forstå med forstanden. Man kan kun bøje sig for det underlige barn – og dermed give plads for den glæde, der kommer udefra, ovenfra.

TÆNK, HVIS DETTE BARN VIRKELIG KAN BRINGE PARADIS NÆR 2014

24.12_2014_indhold_RT.indd 37

S. 37

01/10/14 22.35


DEC

DEC

26

27

FREDAG

D

et er stadig helligdag i kirken. 2. juledag. Men de bibeltekster, der læses op i kirken, handler ikke rigtig om jul (se f.eks. bag i Den Danske Salmebog side 1011-1014). De handler derimod om, at det kan komme til at koste noget, ja, koste livet, det med at tro på og dermed følge barnet i krybben. Det bliver altså ikke ved at være hyggeligt barselsbesøg med ”guld, røgelse og myrra”, eller hvad vi nu lige havde at komme med til ”barnet”. Måske var det bare en lille tak, vi fik sagt til ham. Tak, fordi han kom til vores jord og tændte et lys, tændte et håb om, at godheden vil vinde over ondskaben til sidst. Men det bliver åbenbart ikke ved med at være lutter idyl, hvis man følges med ”barnet” og bliver voksent sammen med det. Mange kristne har mistet livet, fordi de ikke ville fornægte ham, der havde tændt lyset i verden – og i deres eget hjerte. Der er stadig en del, der bliver slået ihjel, og endnu flere, der kommer i fængsel. Han må have fået en meget stor betydning for disse mennesker, siden de er villige til at ofre så meget. Er de fanatikere? Eller almindelige mennesker, der har fået øjnene op for noget, der har en højere værdi end selv deres eget liv? Gad vide, hvor stor en pris, jeg ville betale for at følges med ham? Popularitet og prestige er jo også en slags pris at betale. Nu var det jo lige så hyggeligt, så overskueligt. Sikke en udfordring midt i julehyggen!

LØRDAG

E

n del pakker julen væk i dag. I min barndom var dagene mellem jul og nytår én lang perlerække af juledage med hygge og diverse julebesøg og andre traditioner. Og julen varede helt frem til helligtrekongersdag den 6. januar. En tradition jeg selv forsøger at fastholde i mit hjem. Det kan være godt ikke at slippe taget i julen for tidligt. Også selvom det var en af de jule, der ikke blev helt ”rigtig”. Julens inderside er nemlig altid ”rigtig”. Eller vigtig. Han ligger stadig der i krybben … eller i sin mors, Marias, favn og kigger på mig med sine blå øjne (alle nyfødte har blå øjne!). Han siger ikke noget til mig endnu. Han vil foreløbig bare have mig til at se. Se og forstå. Eller i det mindste huske, hvad englene fortalte om ham julenat. Jeg skal gemme det i mit hjerte, ligesom der står, at hans mor, Maria, gjorde det. Maria kunne også fortælle mig om englebesøg ni måneder tidligere, da hun fik guddommelig besked om, at hun skulle have et barn. Et barn, som Gud selv var far til! Jeg kigger på det almindelige drengebarn og forstår det ikke – Guds søn! Men jeg vil prøve at gemme det uforståelige i mit hjerte og tænke videre over det og grunde lidt mere over det, ligesom der står, at hans mor gjorde. Måske vil han fortælle mig noget mere, når han bliver ældre? Eller når jeg bliver mere klar til det?

JESUS KENDER FRISTELSENS MAGT OG MENNESKELIVETS UDFORDRINGER S. 38

2014

24.12_2014_indhold_RT.indd 38

01/10/14 22.35


DEC

DEC

28

29

SØNDAG

MANDAG

G

ud i en lille babykrop! Og det hele begyndte som én celle, guddommelig og menneskelig på én og samme tid. Hvor mærkeligt; et mysterium. Menneske hele vejen igennem, fra første begyndelse. Og alligevel Gud! Det er i al fald, hvad Bibelen siger om ham. Hvorfor skulle det gå så underligt til? Eller almindeligt kunne man også sige. Hvorfor kunne Gud ikke bare være steget ned til jorden som et voksent menneske, i en menneskelignende skikkelse, udført sin mission, og så være taget tilbage igen? Hvorfor denne gennemførte menneskelighed fra første stund? Og samtidig Gud! Jeg er nok stået af; forstår det ikke rigtigt. Men han indbyder mig jo til at prøve at forstå. Hvem eller hvad kan hjælpe mig? Barnet fortæller mig ingenting – endnu. Forfatteren til Hebræerbrevet i Ny Testamente fortæller noget, jeg måske kan blive klogere af: ”Derfor måtte han (altså Jesus) i ét og alt blive som sine brødre for over for Gud at blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst, der kunne sone folkets synder” (KAPITEL 2 VERS 17). Han måtte blive ligesom andre mennesker, et ægte menneske hele vejen igennem, for at kunne hjælpe mennesker af med deres dybeste problem, det, der skilte dem fra fællesskab med Gud, nemlig deres synd. Sådan var det på Gammel Testamentes tid, og sådan er det stadig.

D

er skulle altså et ægte menneske til for at skaffe tilgivelse mellem Gud og mennesker. Men kunne Gud ikke bare finde et særlig godt menneske på jorden? Trods alt er der et par stykker. Jeg hiver forfatteren til Hebræerbrevet frem igen. Han sammenligner atter Jesus med de ypperstepræster, der med et offer skulle skaffe folket tilgivelse over for Gud. Og forfatteren siger om Jesus: ”Vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medlidenhed med vore skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd” (KAPITEL 4, VERS 15). Fristet … uden at synde en eneste gang! Aldrig en forkert handling eller bare en forkert tanke! Nej, det er en umulighed for normale mennesker. Så hvis Jesus var et helt igennem ægte menneske, så var han ikke helt normal. Og det var han heller ikke. Englen sagde jo til Maria, at hendes barn var ”den højestes søn”. Helt menneske og helt Gud – i samme person; det er ikke normalt! Det er faktisk så unormalt, at det kun er sket den ene gang i historien. Men som menneske kan Jesus altså forstå mig. Han kender fristelsens magt, og han kender menneskelivets udfordringer. For han har været der selv – uden at give efter for fristelsen. Jeg kan ikke påstå, at jeg ikke – ofte – giver efter for fristelsen. Sætter mig selv og mit eget først. Før andres behov. Og det gode, jeg gerne ville gøre, det gør jeg langt fra altid.

frelse

2014

24.12_2014_indhold_RT.indd 39

S. 39

01/10/14 22.35


DEC

DEC

31

30

ONSDAG

TIRSDAG

D

et er ikke altid så let at indrømme, at man faktisk ikke er så godt et menneske, som man ellers gerne vil være. Men det er svært at holde den pæne facade i længere tid ad gangen. Da kommer julens barn mig i møde. Han siger til mig: ”Jeg er vejen, sandheden og livet.” ”Jeg vil bane en vej ud af den løgn om dig selv, du har viklet dig ind i.” ”Af børn og fulde folk skal man høre sandheden!” Dette barn er på en måde Adam nr. 2. Den første Adam i Edens Have bestod ikke prøven; han gav efter for Guds modstanders (slangens) fristelse til at sætte sig op imod Guds bud. Der måtte et andet menneske til, der kunne bestå prøven. En prøve, der i al enkelhed gik ud på at stole på Gud hele vejen igennem. Det, som den første Adam ødelagde med sit skæbnesvangre bid af frugten, måtte gøres godt igen. Ingen almindelige mennesker var i stand til at bestå denne prøve, for vi havde alle – ligesom Adam – lysten til at sætte os selv først og uvilje mod at lytte til Gud. Derfor blev Gud selv et menneske. Han blev straffet i stedet for os, af egen fri vilje, ved at blive korsfæstet som den værste forbryder. Og så var vejen igen åbnet ind til det fuldkomne fællesskab med Gud, helt ind på den anden side af døden. Hvorfor gjorde han det? Af kærlighed! Guddommelig kærlighed! ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.” (JOHANNESEVANGELIET KAPITEL 3 VERS 16).

S

idste dag i året. Regnskabets time. Hvad skal mine nytårsforsætter være? Skal jeg holde op med at ryge? Drikke mindre? Motionere noget mere? Tage mig mere tid til børnene eller til mine forældre? Hvem vil ikke gerne ændre på dårlige vaner? Begynde på en frisk. Jeg kan jo prøve med noget af det vel vidende, at det ikke holder ret længe, hvis det går, som det plejer. Især ikke når det kommer til de mere usynlige forhold: forsøget på at lade være at bagtale, være mindre egoistisk, mindre opfarende osv. ”Det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg”. Sådan siger den store missionær Paulus i Romerbrevet (KAPITEL 7 VERS 19). Han, som ellers havde viet sit liv til at fortælle ”det glade budskab” om Jesus til andre mennesker og vel må regnes som lidt af et forbillede for mange kristne. Og han udbryder fortvivlet (VERS 24): ”Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødens legeme?” Hvad stiller denne fromme mand op med den livserfaring? Han takker Gud for Jesus og for, at der ingen fordømmelse er for dem, som er i Jesus Kristus! (KAPITEL 8 VERS 1). Måske var der noget her, jeg skulle bruge det nye år på at sætte mig mere ind i. Måske skulle jeg føje til mine nytårsforsætter at få læst regelmæssigt i Bibelen og på den måde lære Jesus og hans budskab bedre at kende. Lukasevangeliet (med juleevangeliet) var måske et passende sted at begynde …

Læs mere om jul og Jesu fødsel på jesusnet.dk/jul S. 40

2014

24.12_2014_indhold_RT.indd 40

01/10/14 22.35


JAN

01

TORSDAG

E

BØN ER AT SNAKKE MED JESUS – OM ALT!

t nyt, ubrugt år ligger foran os. Hvad vil det bringe? Bekymringer, sorg – eller positive overraskelser? Det er vist meget godt, man ikke ved den slags på forhånd. Barnet, det særlige ”julebarn”, tager os i hånden og spørger, om vi skal følges ad i det nye år. Han har så meget mere, han vil fortælle os og lære os at forstå. Han vil faktisk gerne opbygge en relation, et venskab! Julen er kun begyndelsen, en dejlig begyndelse, ja, men det kan blive endnu bedre. Og også mere udfordrende. Når man er barn, er det hele dejlig enkelt. At blive voksen er at få flere nuancer på, se tingene i et større perspektiv, se nye vinkler, man ikke havde anelse om, da man var barn. Nogle gange besværligt, men også berigende. Hvis vi følges med ”barnet”, vil vi måske opleve, at der bliver fyldt meget mere på ”barnetroen” (hvis vi havde en sådan), så nye vinkler dukker op. Og selvom det måske bliver mere besværligt, bliver det også langt mere berigende. Det kan godt opleves ydmygende. For vi må jo indrømme, at det er os, der er som børn. Og vi har brug for at lære af ham, der ikke bliver ved med at være en sød baby i en krybbe, men nu er blevet vores ”lærer”. Han bruger gerne Bibelen til at lære os rigtig meget om sig selv – så den må vi læse i. Det giver også god mening at finde sammen med andre, der lytter til ham og følger i hans fodspor. Og så kan man tale til ham i bønnen. Bøn er at snakke med Jesus – om alt! Og selvom man ikke tydeligt hører ham svare, vil man opdage, at han alligevel svarer os og taler til os på så mange andre måder. Godt nytår – forhåbentlig ligger der positive overraskelser og venter!

2014

24.12_2014_indhold_RT.indd 41

S. 41

01/10/14 22.35


D

G

L

U

T

I

KÆR LIG HED

A D

Æ N

I H

D

M

T

R

E

D E

Stefan var både misbruger og kriminel. Men han blev totalt overvældet, da han mødte Guds tilgivelse og fik et nyt liv.

TEKST

Birger Reuss Schmidt Rikke Roager

FOTO

S. 42

2014

24.12_2014_indhold_RT.indd 42

01/10/14 22.36


2014

24.12_2014_indhold_RT.indd 43

S. 43

01/10/14 22.36


ejligheden på Kirsebærhaven i Aabenraa skulle have været vejen tilbage til livet for Stefan Bo Birch. Efter 30 år fyldt af had, stoffer og kriminalitet var han og to kammerater blevet enige om at dele lejlighed og begynde på en frisk i den smukke sønderjyske by. – Der var lidt familie over det. Lidt broderkærlighed. Vi var tre, der skulle passe på hinanden, fortæller Stefan. Det nye kapitel i Stefans liv blev dog kort. Snart var de tre venner tilbage i deres gamle mønstre med alkohol og stoffer. Sammenstød og konflikter førte til, at den første af de tre flyttede ud af bofællesskabet. Det blev ikke bedre, da Stefan og Claus sad alene tilbage. Stefan følte sig presset til det yderste og blev kørt psykisk ned af endeløse trusler. På et tidspunkt betroede Claus ham, at han ønskede at se Stefans blod flyde. Håbet forsvinder med kniven En dag i oktober 2012 er Stefan igen blevet truet. Det ender i et slagsmål, og da Claus tager en stav og går løs på Stefan, svarer han med at trække sin kniv, og et morderisk raseri besætter ham. Da Stefan langsomt kommer til sig selv, opdager han, at han ligger oven på Claus. Så får han øje på kniven i sin hånd og har kun lyst til én ting: at stikke den i øjnene på sin tidligere ven. Det næste, han ser, er en masse blod, og han frygter, at det værste er sket. At han har skåret pulsåren i Claus’ hals over. Så rammer virkeligheden ham med et hammerslag. Det går op for ham, at han er på vej tilbage til det helvede af et fængsel, som han for få måneder sider var så fast besluttet på aldrig at vende tilbage til. – Jeg har aldrig været så langt nede, som jeg var i den situation, siger han i dag. Men det ender med, at han selv ringer til alarmcentralen. Claus overlever, og Stefan havner i arresten. Håbet var lysegrønt, da han flyttede til Aabenraa tilbage i juni. Nu, bare fire måneder senere, er det visnet. S. 44

Overgreb skabte had Stefan blev født i 1982 i Hillerød, men inden han blev fem, havde han også boet i både Farum og Sorø, og familien flyttede til Sønderjylland. Han har aldrig mødt sin biologiske far, og hans mor fik senere to børn med hver sin mand. Da Stefan var tre, forgreb hans stedfar sig på ham, og det, mener han selv, er hovedårsagen til det dybe had, der dominerede ham gennem hele hans ungdom. Selvom han i sin barndom var et nemt mobbeoffer, klarede han både folkeskolen og efterskolen. Men det var også i denne periode, at livet kom til at dreje sig om fester og forskellige former for stimulanser. – Når der kommer stoffer ind i livet, bliver alting meget lystbetonet. Jeg gjorde, hvad jeg havde lyst til, for så mærkede jeg ikke længere hadet inden i mig. Det handlede om piger, fest og ballade. Hans mor kunne ikke håndtere Stefan, og heller ikke hans stedfar nummer to, selv om han forsøgte. – Jeg var ikke begejstret for ham dengang, men i dag har jeg stor respekt for ham. Han fandt en kone med to børn, og min lillebror havde DAMP. Min stedfar påtog sig virkelig ansvaret og gjorde, hvad han kunne, men vi var på hver sin ø. Vi forstod ikke hinanden. Allerede godt fortabt Da han var 17 år, kom han på et opholdssted i Odder. Han gennemførte uddannelsen som autolakerer i Aarhus og var med til at starte et nyt værksted op. Set udefra var det en succeshistorie. Men der var også en anden virkelighed i Stefans liv. Han begyndte at sælge stoffer for at få tingene til at hænge sammen og oplevede et fællesskab med kammerater, der ”lavede penge”. For eksempel gennem tyverier af store bådmotorer. – Jeg var en vildfaren mand. Jeg havde ingen værdier eller retningslinjer. Mit liv handlede om kvinder og stoffer, som kunne give mig et sus. Jeg var allerede godt fortabt. Stefan holdt et års tid på sit arbejde, så flyttede han tilbage til Sønderjylland. – Det var et mønster, jeg havde tillært mig, og som jeg ikke kunne bryde ud af. Jeg var flyttet 20-30 gange i min barndom og ungdom og havde ikke nogen rødder. Jeg kendte min mor, men ikke min far. Jeg vidste, hvor jeg var født, og hvor jeg havde boet. Men jeg hørte ikke til nogen steder. Til gengæld var han ekspert i at tilpasse sig. Han kunne altid falde ind i en gruppe og finde venner. Det var også i denne periode, han fik nærkontakt til kriminalforsorgen i Danmark. Han sad blandt andet inde i det åbne fængsel i Kragskovhede, hvor han arbejdede på en maskinstation. Da han blev truet af en anden, savede han en meter af en kæde til en mejetærsker og brugte den som våben. Det førte til en betinget voldsdom på ti måneder. Nu tog det virkelig fart med at sælge stoffer. Stefan hentede amfetamin og kokain i Tyskland, og omsætningen var stor nok til, at han kunne droppe arbejdet. Han kunne gøre, hvad der passede ham. Røveri med en mindre kanon i hånden I forbindelse med en narkohandel får han imidlertid brug for

2014

24.12_2014_indhold_RT.indd 44

01/10/14 22.36


Jeg havde ingen samvittighed. Jeg var drevet af had og hævnlyst.

penge, og han træffer derfor en drastisk beslutning om at røve en bank i den lille sønderjyske by Højer. Røveriet er grundigt planlagt. Et sæt skiftetøj ligger klar i en lejlighed i byen, og den skarpladte kaliber 45 pistol er renset for fingeraftryk. Han har gennemtænkt forløbet: Gør det hurtigt og sørg for, at der ikke er nogen, der yder modstand. Den 11. februar 2008 går han ind i banken, hvor der er to ansatte og en kunde. – Ned på maven og saml tommelfingrene på ryggen. De tre personer bliver bagbundet. Stefan åbner kassen, fjerner farvepatronerne, tager pengene og forlader banken. Det hele har kun taget tre minutter og 30 sekunder. – Det var som en film, der kørte for hurtigt. Det største magttrip og adrenalinkick, jeg nogensinde har prøvet. Man vokser to centimeter. Men det var jo også en mindre kanon, jeg havde i hånden. – Det var ikke en oplevelse, der senere på nogen måde tyngede mig eller holdt mig vågen om natten. Jeg havde ingen samvittighed. Jeg var drevet af had og hævnlyst. – Jeg var et produkt af det samfund, jeg var vokset op i. Jeg så mig selv som affald. Når jeg havde ondt, så skulle andre også have ondt. Så følte jeg mere, at jeg levede. De mennesker, jeg ikke kendte, var jeg ligeglad med. Kort efter røveriet stopper politiet ham i en rundkørsel i Løgumkloster, men Stefan er underligt upåvirket. Dommen bliver udmålt til tre år og seks måneder plus hans gamle betingede dom på ti måneder. Hans første tanke var, at det hurtigt ville være overstået, og han var egentlig ligeglad, men årene som indsat sled alligevel hårdt på ham. Stefan gik ikke af vejen for et slagsmål og lå i konstant krig med fængselsbetjentene. Han blev flyttet rundt mellem statsfængslet i Horsens og de andre lukkede fængsler i Jylland og i Nyborg. Sammenlagt sad han i isolation i et år ud af de godt fire et halvt, han afsonede. Der var masser af narko 2014

24.12_2014_indhold_RT.indd 45

S. 45

01/10/14 22.36


i fængslet, og han var dybt medicineret af psykofarmaka. I hele perioden var han kun ude af fængslet to gange af hver tre timers varighed. Alle forbindelser til familien blev brudt. Så noget, han altid havde savnet I januar 2012 var Stefans straf afsonet, og han kom på en udslusningsinstitution på Fanø. Han blev imidlertid smidt ud, fordi han tog forbudte piller, og via et ophold hos en kammerat i Rødovre på tre måneder og en kort tid på et forsorgshjem i Esbjerg endte han så med de to kammerater i Aabenraa. Nu skulle beslutningen om det gode liv føres ud i livet. Men som det fremgår af artiklens begyndelse, varede det kun få måneder. Så var han tilbage, hvor han kom fra: i arresten. – Jeg følte igen, at det hele var lidt ligegyldigt. Men det var også her, det gode begyndte. Jeg oplevede, at Gud brugte alt og vendte det til noget godt, fortæller han. Mens han sad i arresten i Aabenraa, skete der noget meget underligt. En lærer på AOF, hvor Stefan havde gået, forsøgte at kontakte Stefan. Men hun tastede forkert, og telefonen ringede derfor på Blå Kors’ værested, Den Blå Oase, i byen. Her sad lederen helt usædvanligt på dette sene tidspunkt og arbejdede. Hun kendte Stefan, og hun opsøgte ham i arresten. 11. december blev Stefan løsladt til senere afsoning. Men da han var husvild, tilbød værestedslederen ham, at han kunne bo hos hende og hendes mand indtil videre. – Det var mit første rigtige møde med kristendommen. Jeg fik lov til at se nogle menneskelige og familiære værdier, som jeg slet ikke kendte til. Der var et stærkt sammenhold i den familie. De var virkelig rare og omsorgsfulde. Jeg så noget, jeg selv havde savnet hele mit liv. Det tog lidt tid, inden den hjemmeboende datter på 20 fik tillid til Stefan, men han tog fat med gulvvask, bagning og praktisk arbejde, og der gik ikke længe, inden han vandt familiens hjerter inklusive den store flok af børnebørn, der tit var på besøg. I hjemmet bad man bordbøn, ofte ved at synge et lille salmevers inden måltiderne, og den skik blev Stefan helt vild med. – Jeg elskede at synge de vers. Jeg var som en tør svamp, der fik en lille smule vand, og jeg sugede det hele til mig. Overvældet af Guds tilgivelse Nytårsaften 2012 sidder han til midnatsgudstjeneste i Sct. Nicolai Kirke i Aabenraa og synger med på salmerne. Så står præsten på prædikestolen og siger, at han vil fortælle om en drøm, han har haft. Egentlig havde han besluttet ikke at nævne den, men han har fået det sådan, at det skal siges. Præsten havde drømt, at han sammen med en kammerat havde begået et bankrøveri og var sluppet godt fra det. Men de var blevet afsløret af et overvågningskamera. Og så prædiker han om, at menneskets samvittighed er lige som et overvågningskamera, der ser alt. Stefan er lamslået. – Det ramte mig lige i hjertet. Kirken var helt fuld, men jeg følte, at han talte lige netop til mig. Næste eftermiddag tager han til gudstjeneste igen i Hjordkær Kirke lidt vest for Aabenraa. Der er skriftemål, og præsten tilbyder, at man kan komme frem og få sine synder tilgivet. Stefan har på forhånd ingen forventninger til den slags, men S. 46

2014

24.12_2014_indhold_RT.indd 46

01/10/14 22.36


Hjordkær, og det kom hele gangen til gode. Han mødte også en medfange, som var nysgerrig efter at høre mere om kristendom. Og Stefan opdagede, at han var i stand til at fortælle, hvem han var, og hvad han troede på. – Jeg fortalte ham, at Gud elsker ham, og jeg gav ham et Ny Testamente. I fængslet gennemgik Stefan også et terapiforløb og begyndte at arbejde med sin fortid. For første gang følte han sympati for de mennesker, han havde gjort ondt. Han ønskede at møde dem, han bagbandt under bankrøveriet, men det kunne ikke lade sig gøre. Kontakten til familien blev også genoprettet. Hans mor og søskende havde observeret ændringerne hos Stefan med lige dele glæde og forundring. – Men min lillebror har svært ved at tro på det. Han vil godt se mig noget mere, før han er overbevist om, at det ikke er et fatamorgana. Stefan er nu i gang med at læse HF og har et mål om at blive socialpædagog. – Jeg vil gerne bruge min fortid til noget positivt og konstruktivt, så det ikke bare er spildt det hele. Gud får noget godt ud af det dårlige, der sker med én.

tænker alligevel, at hvis der er nogen, der har brug for det, så er det ham. Han går frem og knæler ved alterskranken. Præsten lægger sin hånd på hans hoved og siger: ”Så tilsiger jeg dig alle dine synders nådige forladelse i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn”. – Den berøring skyller gennem mig som en bølge ud i alle lemmer. Jeg kan ikke forklare det den dag i dag, Det var en helt speciel oplevelse. Jeg rejser mig og går ned i kirken og føler mig bare så lettet. Jeg havde aldrig kunne forvente den effekt, det havde på mig. – Nytårsdag 2013 blev jeg kristen. Jeg fik et nyt liv i Guds tilgivelse. Det var ligesom en forelskelse. Det var lige før, jeg havde sommerfugle i maven. Jeg havde haft et hjerte af sten, der var drevet af had til den mand, der gjorde mig fortræd som lille. Nu fik jeg et hjerte af kød igen. Jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg havde fundet noget, som det virkelig var værd at holde fast i! – Det var totalt overvældende for mig at møde Guds tilgivelse, men også svært at tage imod. De forkerte ting, jeg havde gjort, kunne jo ikke bare være glemt? Men når Gud tilgiver, så vasker han hele tavlen ren. Så må jeg også lade det ligge. Gud får noget godt ud af det dårlige Med sin omvendelse fik Stefan også et helt nyt netværk blandt de kristne i Hjordkær. – Jeg blev taget rigtig godt imod. Folk har set mig, som den, jeg er, i stedet for at dømme mig på baggrund af det, jeg har gjort. Det har betydet alt. Stefan måtte imidlertid igen forholde sig til det, han havde gjort forkert. I foråret afsonede han de resterende to en halv måned af sin dom i det åbne fængsel i Renbæk i Sønderjylland. Men det blev en helt ny måde at sidde i fængsel på for ham. – Jeg havde min bibel med, og Jesus ved min side, fortæller han. I fængslet fik han hilsner og hjemmebag fra menigheden i

Født to gange Stefan har fået et nyt liv. Eller som han siger det: – Jeg er blevet født to gange. Første gang, da jeg kom til verden, og anden gang, da jeg blev kristen. Jeg er en frelst mand på grund af troen på Jesus. Jeg har fået en relation til ham. Jeg er et nyt menneske. Det kan jeg mærke. Det flyder i mine årer. Det er ikke længere hadet, der driver mig, men omsorg over for mine medmennesker – og deres kærlighed til mig. Troen på Jesus fylder meget. Og det gør det kristne fællesskab i menigheden i Hjordkær også. – De har kunnet tage imod mig uden forbehold. Og de har inviteret mig hjem til kaffe. Det er fantastisk at opleve i en verden fuld af fordomme og uden værdier. Og det har været med til at understrege, at Bibelen ikke kun er fiktion. Den er Guds ord. – Som 25-årig ville jeg lave min første million. Som 31-årig har jeg stadig ikke nået det, men jeg er en rig mand, for jeg har fået øjnene op for de ægte værdier i livet. I sin pung har Stefan fotos, der viser, hvor dårlig han så ud under nogle af sine fængselsophold. Og på kroppen har han tatoveringer. Et af dem er på hans venstre hånd og forestiller et mørkt ansigt. Han lavede det selv i Østjyllands Statsfængsel i Horsens, hvor han i smug konstruerede tatoveringsudstyr af blandt andet motoren fra en hårtrimmer og en spids svejsetråd. Farven var lightersod blandet med olie. Det billede kan ikke fjernes. Men han har fået tatoveret tre roser ind over det uhyggelige ansigt. En rose for Gud, en rose for Jesus og en rose for Helligånden. – Det gamle billede minder mig om min fortid og roserne om Guds kærlighed. Jeg har aldrig før oplevet så megen kærlighed. Efter at Jesus har taget mig til sig, er jeg fri for alt det, jeg slæbte rundt på før. Det ligger ikke længere på mine skuldre. Der er en utrolig stor tryghed i at kunne lægge sit liv i Guds hænder.

Claus er ikke det rigtige navn på Stefans ven. 2014

24.12_2014_indhold_RT.indd 47

S. 47

01/10/14 22.36


TEKST OG FOTO

Ditte Ingemann The Food Club

NAM NAM

SPELTBISCOTTI 15 STK

125 g sigtet speltmel 125 g rørsukker 2-3 spsk mandler 1 tsk bagepulver 1 æg 100 g hvid chokolade 2 sukkerstokke Bland alle ingredienserne til dejen sammen. Det tager lidt tid at ælte massen, så vær tålmodig. Dejen formes til en aflang stang, ca. 2 cm. tyk og bages 20 minutter ved 180 grader. Herefter tages stangen ud, og skæres i tynde skrå stykker. Bages igen 20 minutter ved 150 grader. Når kagerne er kølet en smule af, pyntes de med smeltet, hvid chokolade og knuste sukkerstokke. Opbevar kagerne i en tætsluttende dåse.

S. 48

2014

24.12_2014_indhold_RT.indd 48

01/10/14 22.36


SALAT MED KRYDREDE KIKÆRTER 4 PERS

Disse lækre sprøde kikærter er skønne som topping i salater, men kan også bruges alene som en snack. 1 spsk hvedemel 1 spsk olivenolie 1 tsk spidskommen 1 tsk stødt chili 2 tsk sød paprika 1 dåse kikærter 250 g cherrytomater 50 g blandet salat, fx spinatblade eller rucola Dressing: 2 spsk yoghurt naturel 1 spsk tahin 1 tsk citronsaft ca. 1 spsk vand salt og peber Lad kikærterne dryppe godt af i en sigte. Bland mel, olie, spidskommen, chili og paprika sammen og vend kikærterne godt rundt i blandingen. Spred kikærterne ud på en bageplade med bagepapir og bag dem ved 220 grader i ca. 20 minutter – rør undervejs. Lad dem køle helt af på bagepladen. Halver tomaterne, og bland dem sammen med salatbladene. Bland ingredienserne til dressingen sammen og juster med vand, hvis den skal være tyndere. Smag dressingen til, og hæld den over salaten. Drys med sprøde kikærter, og server salaten med det samme. 2014

24.12_2014_indhold_RT.indd 49

S. 49

01/10/14 22.36


ROCKY ROAD MED SKUM OG PISTACIE CA. 18-20 STK

250 g mørk chokolade 60 g tørrede tranebær 75 g skumfiduser 50 g usaltede pistacienødder 20 g mandler evt. 1 sukkerstok til pynt Smelt chokoladen forsigtigt over et vandbad – sørg for at temperere chokoladen ordentligt. Hak mandler og pistacienødder groft. Hæld den smeltede chokolade over nødder, skum og tranebær, og rør det hele godt sammen. Hæld massen i en lille form/bradepande med bagepapir og pynt med knust sukkerstok. Sæt formen på køl i ca. 3 timer, hvorefter massen skæres ud i små tern og opbevares i en dåse på køl. Rocky road kan sagtens laves med andre typer af nødder, knuste kiks og tørret frugt, så brug hvad du har i køkkenskabene – jeg garanterer, at de kommer til at smage godt! S. 50

2014

24.12_2014_indhold_RT.indd 50

L F 01/10/14 22.36


Gud var sidste udvej Besættelse og befrielse af Jan Brus Pedersen

28

34

For nogle år siden begyndte Jan Brus Pedersen at eksperimentere med »Ånden i glasset«. Det syntes i første omgang at være en fascinerende åndelig virkelighed. Men en dag ændrede dette billede sig fuldstændigt. Jan Brus Pedersen giver en rystende beskrivelse af hans, ikke alene åndelige, men også korporlige kamp mod okkulte kræfter. Et stærkt vidnesbyrd om, at selv i det øjeblik, hvor alting ramler, er Gud ikke længere borte end en bøn. 152 sider 149,95 kr.

Min vej ud af anoreksi 200 sider 199,95 kr.

10

af Emma Scrivener

»Du skal i behandling med det samme. Om en uge er det for sent.« Så barsk var lægens besked til Emma Scrivener, da hun som 13-årig blev ramt af anoreksi. Herefter fulgte flere års kamp, inden hun var tilbage på sin normalvægt. Men inderst inde var hun ikke helbredt. Og som 28-årig var anoreksien for anden gang ved at koste hende livet. Det er historien om den pæne og intelligente pige, der overholdt reglerne og respekterede autoriterne, men alligevel følte, at hun aldrig gjorde det godt nok, og for hvem anoreksien blev et redskab til at bevare illusionen om kontrol.

42

Gert - livsfangen af Gert Alvin Hansen Til

Gerts historie er usædvanlig. I lange perioder af hans liv var hverdagen fyldt med druk, vold, narkohandel, drabsforsøg og fængselsophold. En dag, mens han sad i sin fængselscelle, fik han en bibel, som han begyndte at læse i. Det blev et vendepunkt. Gert blev kristen, og hans liv blev forandret – ikke til en forudsigelig solskinshistorie – det er det langt fra. Tværtimod tager han os med på en ærligt fortalt livsvandring fuld af voldsomme forhindringer. Gerts historie er rørende og medrivende – skrevet af ham selv, med skarphed og humor.

Fra

S. 02

2014

24.12_2014_omslag_RT.indd 2

Lohse | LogosMedia | Credo | Fokal | Kolon | Refleks Forlagsgruppen Lohse · 75 93 44 55 · info@lohse.dk

240 sider 149,95 kr.

lohse.dk 01/10/14 22.25


2014

Et julemagasin 2014 Pris: 49,95 kr.

SELVHAD OG NÆSTEKÆRLIGHED ”Elsk din næste lige så meget, som du hader dig selv.”

S

TEKST

Michael Kongensholm

ådan plejer ordene fra Jesus ikke at lyde. Det plejer at være, at vi skal elske vores næste lige så meget, som vi elsker os selv. Men hvordan kunne han egentlig gå ud fra, at alle elsker sig selv? Sandt nok: Vi kender alle til at elske os selv (for) meget. Og hvis vi brugte samme energi på at elske Gud og vores medmennesker, ville alt blive bedre. Meget bedre. Men samtidig. De fleste af os kender også til selvhad. Tit føles det, som om de andre kritiserer os og vender os ryggen, men alt for tit er det kun noget, som foregår i vores hoveder. I virkeligheden er det ond selvkritik. Vi vender os selv ryggen, vi elsker ikke os selv nok. Vi kigger i spejlet og er ikke glade for det, vi ser. Vi forbander os selv, fordi vi igen har såret en god ven. Vi sidder alene hjemme i juleferien og tvivler på, at vi virkelig har nogen venner. Dér alene hjemme i sofaen kan vi så måske forestille os Jesus sige, at vi skal elske vores næste lige så meget, som vi hader os selv. Det er, som om han på den måde ser, hvilken tilstand vi

S. 52

er i, og kommer med en lidt kæk bemærkning til den. Med et glimt i øjet minder han os om, at han faktisk ikke kun kom til jord for de selvelskendes skyld, men også for de selvhadendes skyld. Og hvem har egentlig mere brug for hans kærlighed end en, som har svært ved at elske sig selv?

BUDSKABET OM JESUS HAVDE BRUG FOR ET LOKALT UDTRYK PÅ CHRISTIANIA

Han elsker os først At tro på Jesus og være forbundet med ham handler ikke om at kunne præstere den rette form for selvkærlighed. Han møder os dagligt – lige der, hvor vi er, og med de følelser, vi nu engang har. Vi skal ikke først bevæge os et sted hen følelsesmæssigt, før vi kan blive forbundne med ham. Nej, vi kan blive forbundet med ham lige der, hvor vi er. Han elsker os først, og så bliver vi bevæget og ført steder hen. Steder, hvor det bliver mere naturligt for os at elske vores medmennesker. Steder, hvor vi glemmer vores selvoptagethed, som vores selvhad egentlig er udtryk for, og i stedet bliver mere optaget af andre mennesker.

John 'Lille-Jesus' Andersen, præst i fristaden Christiania

2014

978-87-7425-787-5

9 788774 257875 24.12_2014_omslag_RT.indd 1

01/10/14 22.24

Profile for Indre Missions Tidende

24:12 - et julemagasin (2014)  

Udgivet af Luthersk Mission og Indre Mission

24:12 - et julemagasin (2014)  

Udgivet af Luthersk Mission og Indre Mission

Advertisement

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded