__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

Et julemagasin 2013 Pris: 49,95 kr.

DEN KRISTNE TRO ER DEN BEDSTE AT STØTTE SIG TIL

978-87-7425-777-6

9 788774 257776


s. 04

s. 05

FORSKELLEN PÅ JESUS OG JULEMANDEN

NICE TO KNOW + NEED TO KNOW OM JUL Smallstuff

Redaktionelt

s. 07

22

JESUS K.

DO IT YOURSELF

28

To gode idéer til julepynt

M. LUTHER

s. 08

s. 16

EN SEJR AT HJÆLPE ANDRE

STILLE DAGE SAMMEN MED GUD

Interview med Jesper Helsø

Dagbog fra retræte

s. 22

BØN

Hvad er bøn? Og hvordan beder man?

s. 28

s. 36

FRA FÆNGSEL I KINA TIL FRIHED I DANMARK

BØRN MÅ GERNE TRO – MÅ VOKSNE?

Portræt af en kinesisk flygtning

En voksen om børn og tro

s. 42

08

TIDER

54

Juledagbog

s. 48

s. 54

DRØMMEN OM DET PERFEKTE

ALLETIDERS HISTORIE FOLDES UD

At leve med en spiseforstyrrelse

Julens budskab i ord, billeder og lyd

s. 60

ENGLE PÅ VÆGGEN OG MONSTRE UNDER SENGEN Reflektion

Til Fra © LogosMedia 6. udgave, 2013 ISSN 1903-458X ISBN 978-87-7425-777-6 Forsidefoto Jens Friis Design Christian Rahbek Olsen

S. 02

2013

Redaktion Tine Szilas Amalie Puggaard Poulsen Christian Rahbek Olsen Ruth Bach-Svendsen Ole Andersen Mia Olesen Peter Jensen Tryk Øko-Tryk

Udgiver LogosMedia / Forlagsgruppen Lohse Korskærvej 25, 7000 Fredericia Tlf. 7593 4455 Email: info@lohse.dk Netbutik: www.lohse.dk De holdninger, der kommer til udtryk i interviews i 24:12, er ikke nødvendigvis samstemmende med udgiverens holdninger.

24:12 udgives af Luthersk Mission og Indre Mission. 24:12 vil fortælle den gode historie – om mennesker, om livet, om troen og om Gud.

2013

S. 03


s. 04

s. 05

FORSKELLEN PÅ JESUS OG JULEMANDEN

NICE TO KNOW + NEED TO KNOW OM JUL Smallstuff

Redaktionelt

s. 07

22

JESUS K.

DO IT YOURSELF

28

To gode idéer til julepynt

M. LUTHER

s. 08

s. 16

EN SEJR AT HJÆLPE ANDRE

STILLE DAGE SAMMEN MED GUD

Interview med Jesper Helsø

Dagbog fra retræte

s. 22

BØN

Hvad er bøn? Og hvordan beder man?

s. 28

s. 36

FRA FÆNGSEL I KINA TIL FRIHED I DANMARK

BØRN MÅ GERNE TRO – MÅ VOKSNE?

Portræt af en kinesisk flygtning

En voksen om børn og tro

s. 42

08

TIDER

54

Juledagbog

s. 48

s. 54

DRØMMEN OM DET PERFEKTE

ALLETIDERS HISTORIE FOLDES UD

At leve med en spiseforstyrrelse

Julens budskab i ord, billeder og lyd

s. 60

ENGLE PÅ VÆGGEN OG MONSTRE UNDER SENGEN Reflektion

Til Fra © LogosMedia 6. udgave, 2013 ISSN 1903-458X ISBN 978-87-7425-777-6 Forsidefoto Jens Friis Design Christian Rahbek Olsen

S. 02

2013

Redaktion Tine Szilas Amalie Puggaard Poulsen Christian Rahbek Olsen Ruth Bach-Svendsen Ole Andersen Mia Olesen Peter Jensen Tryk Øko-Tryk

Udgiver LogosMedia / Forlagsgruppen Lohse Korskærvej 25, 7000 Fredericia Tlf. 7593 4455 Email: info@lohse.dk Netbutik: www.lohse.dk De holdninger, der kommer til udtryk i interviews i 24:12, er ikke nødvendigvis samstemmende med udgiverens holdninger.

24:12 udgives af Luthersk Mission og Indre Mission. 24:12 vil fortælle den gode historie – om mennesker, om livet, om troen og om Gud.

2013

S. 03


24. DECEMBER Vigtige historiske begivenheder, der har fundet sted d. 24. december. 1777

Kiritimati, også kendt som Christmas Island, opdages af James Cook.

1811

Københavns første juletræ bliver tændt hos Frederikke Louise og dr.phil. Martin Lehmann i Ny Kongensgade.

FORSKELLEN PÅ JESUS OG JULEMANDEN

H

vis der er to personer, vi forbinder med jul, så er det Jesus og julemanden. De to har også – ud over skægget – det til fælles, at de må finde sig i, at folk spørger: ”Tror du på ham?” Ellers er forskellene til at få øje på! De forskelle handler fx om spørgsmålet om, hvorvidt de overhovedet eksisterer: Selv om man diskuterer, om julemanden bor på Grønland, i Finland eller Holme Olstrup, så er der ingen på mere end fem år, som er i tvivl om, at han er ren fantasi. Selv om lærde folk kan være uenige om næsten hvad som helst angående Jesus, så er der ingen seriøse historikere, der betvivler, at han er en historisk person. Så alle er nødt til at tage ham alvorligt. Og en del mennesker – bl.a. os, der udgiver 24:12 – tror, at det mest afgørende spørgsmål i verden er, hvordan vi forholder os til ham. Men forskellene handler også om Jesus’ og julemandens menneskesyn:

Julemanden giver kun gaver til de søde børn I min barndom brugte man udtrykket ”velopdragne”. Vi skulle på én eller anden måde fortjene os til julemandens gaver. I dag

kan man nok nøjes med at være tilstrækkelig nuttet. Jesus kom til jorden for at give sine gaver til dem, der ikke har fortjent det. Det er det, kristendommen kalder ”nåde”. Og det handler først og fremmest om hans største gave: Guds tilgivelse og evigt liv. Og det er jo netop ikke de søde – velopdragne – der har brug for tilgivelse. Det er i hvert fald ikke kun dem. Og den gave vil han give os, uden at vi selv bidrager til festen. Jesus’ gaver er også til de grimme, de mislykkede, dem der ikke evner at forbedre sig. Derfor fortæller juleevangeliet, at dette er en ”stor glæde for hele folket.” Ikke kun for de veltilpassede. Med dette nummer af 24:12 vil vi sætte gang i julestemningen. Både den mere generelle og den, der fokuserer på Jesus som julens hovedperson. Vi synes nemlig, han er meget mere interessant end julemanden!

I julen spiller naturen en særlig rolle. Vi bruger den – mere end ellers – til pynt og tager den med indenfor. 24:12 giver inspiration.

1865

Den racistiske bevægelse Ku Klux Klan bliver stiftet i Tennessee, USA.

1903

Den første nummerplade i England (A1) udstedes til Earl Russel.

1914

Under 1. verdenskrig indtræffer det første tilfælde af julevåbenstilstand ved fronten nær Ieper i Belgien. Jens Ole Christensen Generalsekretær i Luthersk Mission, joc@dlm.dk

1939

I begyndelsen af 2. verdenskrig appellerer pave Pius 12. i sit julebudskab om fred.

1968

24:12 PÅ NETTET S. 04

2013

Du kan også møde 24:12 på nettet. Her kan du læse flere spændende interviews, artikler samt finde info om jul og Jesus. Du kan desuden stille spørgsmål til udgiverne af 24:12 om kristendom, Jesus og jul. Gå ind på 24-12.dk.

Apollo 8 går i kredsløb omkring Månen for første gang. Kilde: Wikipedia

2013

S. 05


24. DECEMBER Vigtige historiske begivenheder, der har fundet sted d. 24. december. 1777

Kiritimati, også kendt som Christmas Island, opdages af James Cook.

1811

Københavns første juletræ bliver tændt hos Frederikke Louise og dr.phil. Martin Lehmann i Ny Kongensgade.

FORSKELLEN PÅ JESUS OG JULEMANDEN

H

vis der er to personer, vi forbinder med jul, så er det Jesus og julemanden. De to har også – ud over skægget – det til fælles, at de må finde sig i, at folk spørger: ”Tror du på ham?” Ellers er forskellene til at få øje på! De forskelle handler fx om spørgsmålet om, hvorvidt de overhovedet eksisterer: Selv om man diskuterer, om julemanden bor på Grønland, i Finland eller Holme Olstrup, så er der ingen på mere end fem år, som er i tvivl om, at han er ren fantasi. Selv om lærde folk kan være uenige om næsten hvad som helst angående Jesus, så er der ingen seriøse historikere, der betvivler, at han er en historisk person. Så alle er nødt til at tage ham alvorligt. Og en del mennesker – bl.a. os, der udgiver 24:12 – tror, at det mest afgørende spørgsmål i verden er, hvordan vi forholder os til ham. Men forskellene handler også om Jesus’ og julemandens menneskesyn:

Julemanden giver kun gaver til de søde børn I min barndom brugte man udtrykket ”velopdragne”. Vi skulle på én eller anden måde fortjene os til julemandens gaver. I dag

kan man nok nøjes med at være tilstrækkelig nuttet. Jesus kom til jorden for at give sine gaver til dem, der ikke har fortjent det. Det er det, kristendommen kalder ”nåde”. Og det handler først og fremmest om hans største gave: Guds tilgivelse og evigt liv. Og det er jo netop ikke de søde – velopdragne – der har brug for tilgivelse. Det er i hvert fald ikke kun dem. Og den gave vil han give os, uden at vi selv bidrager til festen. Jesus’ gaver er også til de grimme, de mislykkede, dem der ikke evner at forbedre sig. Derfor fortæller juleevangeliet, at dette er en ”stor glæde for hele folket.” Ikke kun for de veltilpassede. Med dette nummer af 24:12 vil vi sætte gang i julestemningen. Både den mere generelle og den, der fokuserer på Jesus som julens hovedperson. Vi synes nemlig, han er meget mere interessant end julemanden!

I julen spiller naturen en særlig rolle. Vi bruger den – mere end ellers – til pynt og tager den med indenfor. 24:12 giver inspiration.

1865

Den racistiske bevægelse Ku Klux Klan bliver stiftet i Tennessee, USA.

1903

Den første nummerplade i England (A1) udstedes til Earl Russel.

1914

Under 1. verdenskrig indtræffer det første tilfælde af julevåbenstilstand ved fronten nær Ieper i Belgien. Jens Ole Christensen Generalsekretær i Luthersk Mission, joc@dlm.dk

1939

I begyndelsen af 2. verdenskrig appellerer pave Pius 12. i sit julebudskab om fred.

1968

24:12 PÅ NETTET S. 04

2013

Du kan også møde 24:12 på nettet. Her kan du læse flere spændende interviews, artikler samt finde info om jul og Jesus. Du kan desuden stille spørgsmål til udgiverne af 24:12 om kristendom, Jesus og jul. Gå ind på 24-12.dk.

Apollo 8 går i kredsløb omkring Månen for første gang. Kilde: Wikipedia

2013

S. 05


Julen er en nødvendighed. Der skal være mindst en dag om året til at minde os om, at vi er her for noget andet end os selv

JULETRÆER AF KNAPPER Dette skal du bruge · Knapper i grønne og brune nuancer · En fin perle · Elastiktråd (gerne gennemsigtig)

Den som ikke har julen i hjertet, vil aldrig finde den under et træ Roy L. Smith – amerikansk præst

Dette skal du gøre Læg elastiktråden dobbelt, begynd med stammen – de 2 brune knapper – og sæt derefter grønne knapper på i forskellige nuancer og størrelser til træet har en passende form. Slut af med en fin perle i toppen. Bind en knude lige efter knappen. Lad lidt elastik være til ophæng.

Eric Sevareid – amerikansk journalist

ET BARN ER FØDT I . . TIPS TIL EN ROLIG JULEAFTEN

DO IT YOURSELF

BETLEHEM Indbyggertal – 25.000 Alder – ca. 5.000 år

IDÉ & UDFØRELSE

Natasja Eva Michael

Højde over havet – 775 m Afstand til Jerusalem – 7 km Middeltemperatur i august – 30 °C

1

Afstem forventningerne Det er godt at aftale, hvad der skal ske juleaften. For eksempel hvornår pakkerne skal åbnes, hvornår man danser om juletræet eller om man skal i kirke. Så bliver ingen frustreret over aftenens program, men får den aften, de havde forventet.

Primærøkonomi – Turisme Land – Palæstina Tro – Muslimer 80% · Kristne 20%

2

Drosl ned Hvis du stresser helt frem til juleaftensdag, er det vanskeligt at være afslappet på selve dagen. Så brug et par dage på at drosle ned og få stressen ud af kroppen. Hvis man er stresset, kan man ikke være nærværende og får nemt humørsvingninger.

3

Opdrag ikke Hverken børn eller voksne behøver at blive opdraget juleaften. Det kan man gøre resten af året.

4

Pak gaverne op tidligere Så er der tid til at være sammen og nyde gaverne. Overvej en social gave, som for eksempel et spil, som I kan hygge jer med. Kilde: Forebyg Stress

S. 06

2013

VESTBREDDEN Jerusalem

Betlehem

GAZA

ISRAEL EGYPTEN Betlehem optrådte første gang i 3.000 f. kr. med navnet Beit Lachama. Biet betyder hjem, og Lachama var en frugtbarhedsgud. På hebræisk betyder navnet Huset af Brød. Jesus kalder sig selv Livets Brød.

Kilde: Wikipedia

JORDAN

PAPIRPYNT Dette skal du bruge · Karton · Gavepapir eller andet mønstret papir · Knapper, perler, klokker eller hvad du lige har, som kan se fint ud · Snor til ophæng · Saks og limstift · Skabeloner med silhouetter af julefigurer Dette skal du gøre Lim papir på begge sider af kartonet. Det er vigtigt at lime over det hele! Læg skabelonen på, og klip. Sæt en snor i, og pynt med en knap, perle eller klokke. 2013

S. 07


Julen er en nødvendighed. Der skal være mindst en dag om året til at minde os om, at vi er her for noget andet end os selv

JULETRÆER AF KNAPPER Dette skal du bruge · Knapper i grønne og brune nuancer · En fin perle · Elastiktråd (gerne gennemsigtig)

Den som ikke har julen i hjertet, vil aldrig finde den under et træ Roy L. Smith – amerikansk præst

Dette skal du gøre Læg elastiktråden dobbelt, begynd med stammen – de 2 brune knapper – og sæt derefter grønne knapper på i forskellige nuancer og størrelser til træet har en passende form. Slut af med en fin perle i toppen. Bind en knude lige efter knappen. Lad lidt elastik være til ophæng.

Eric Sevareid – amerikansk journalist

ET BARN ER FØDT I . . TIPS TIL EN ROLIG JULEAFTEN

DO IT YOURSELF

BETLEHEM Indbyggertal – 25.000 Alder – ca. 5.000 år

IDÉ & UDFØRELSE

Natasja Eva Michael

Højde over havet – 775 m Afstand til Jerusalem – 7 km Middeltemperatur i august – 30 °C

1

Afstem forventningerne Det er godt at aftale, hvad der skal ske juleaften. For eksempel hvornår pakkerne skal åbnes, hvornår man danser om juletræet eller om man skal i kirke. Så bliver ingen frustreret over aftenens program, men får den aften, de havde forventet.

Primærøkonomi – Turisme Land – Palæstina Tro – Muslimer 80% · Kristne 20%

2

Drosl ned Hvis du stresser helt frem til juleaftensdag, er det vanskeligt at være afslappet på selve dagen. Så brug et par dage på at drosle ned og få stressen ud af kroppen. Hvis man er stresset, kan man ikke være nærværende og får nemt humørsvingninger.

3

Opdrag ikke Hverken børn eller voksne behøver at blive opdraget juleaften. Det kan man gøre resten af året.

4

Pak gaverne op tidligere Så er der tid til at være sammen og nyde gaverne. Overvej en social gave, som for eksempel et spil, som I kan hygge jer med. Kilde: Forebyg Stress

S. 06

2013

VESTBREDDEN Jerusalem

Betlehem

GAZA

ISRAEL EGYPTEN Betlehem optrådte første gang i 3.000 f. kr. med navnet Beit Lachama. Biet betyder hjem, og Lachama var en frugtbarhedsgud. På hebræisk betyder navnet Huset af Brød. Jesus kalder sig selv Livets Brød.

Kilde: Wikipedia

JORDAN

PAPIRPYNT Dette skal du bruge · Karton · Gavepapir eller andet mønstret papir · Knapper, perler, klokker eller hvad du lige har, som kan se fint ud · Snor til ophæng · Saks og limstift · Skabeloner med silhouetter af julefigurer Dette skal du gøre Lim papir på begge sider af kartonet. Det er vigtigt at lime over det hele! Læg skabelonen på, og klip. Sæt en snor i, og pynt med en knap, perle eller klokke. 2013

S. 07


Tidligere forsvarschef, general Jesper Helsø, ser det som en almen menneskelig pligt at tage et ansvar for fællesskabet.

EN SEJR AT HJÆLPE ANDRE TEKST FOTO

MoBo

Jens Friis

– Hvis man skal vokse som menneske, må man yde noget for andre, siger han.

S. 8

2013

2013

S. 9


Tidligere forsvarschef, general Jesper Helsø, ser det som en almen menneskelig pligt at tage et ansvar for fællesskabet.

EN SEJR AT HJÆLPE ANDRE TEKST FOTO

MoBo

Jens Friis

– Hvis man skal vokse som menneske, må man yde noget for andre, siger han.

S. 8

2013

2013

S. 9


STOL PÅ GUD ange husker ham nok som en mand ulasteligt klædt i uniform med en vis alvor i blikket, uanset om han optrådte i kritiske tv-interviews, eller om han blev filmet på vej til nytårskur på Amalienborg. For fem år siden takkede nu 65-årige Jesper Helsø af som den øverste chef for forsvaret. Seks år sad han på posten. Seks år med danske soldater i krig i både Irak og Afghanistan. Og seks år med en lind strøm af tv-billeder af danske soldater, der kom hjem i kister. Alt dette er fortid for en pensioneret Jesper Helsø, der nyder sit otium i parcelhuset i Ølstykke sammen med hustruen Pernille. Parrets fire voksne børn er flyttet hjemmefra, og der var god tid til en snak på terrassen, da 24:12 besøgte Jesper Helsø i sommer. Klædt i afslappet sommertøj, med bare tæer og feriekulør tager han imod i døren. Kaffen står på havebordet sammen med en dåse hjemmebagte småkager, som journalisten den første times tid må nøjes med at kigge lækkersultent på. Kuglepennen kan ikke lægges væk bare et øjeblik. Pointerne falder tæt fra Jesper Helsø, der er en garvet foredragsholder og tydeligvis ved, hvilke bidder af sin livshistorie han skal servere for at holde tilhørerens opmærksomhed. Selvom han var søn af en officer, var det langt fra givet, at Jesper Helsø skulle gøre karriere i forsvaret. Faktisk var der slet ikke meget, der lugtede af karriere i de første skoleår. – Jeg var lidt af en rod. Jeg husker en gang i første klasse, at jeg fik fem lussinger på samme dag af en af lærerne. Først drillede jeg en kammerat i en time og fik to lussinger. Det var ikke nok til at stoppe mig, så jeg blev ved i næste time og fik tre lussinger, fortæller han. Under Jesper Helsøs opvækst boede familien på Kastellet i København, i historiske bygninger, der dengang som nu tilhørte forsvaret.

M

S. 10

2013

– Jeg er vokset op med kirkegang. Mine forældre kom jævnligt i en folkekirke, som mange familier gjorde det dengang i 1950’erne og begyndelsen af 1960’erne. Da jeg kom i gymnasiet, deltog jeg i et kristent ungdomsarbejde, der blev ledet af en af lærerne. En del af arbejdet bestod i at arrangere lejre i flere af ferierne – påskelejr, nytårslejr, lejr i store bededagsferien og så videre. Det var med fodbold, lege og sjov og med en kort andagt morgen og aften. Skelsættende møde på Wembley I sommeren mellem 1. og 2. g arrangerede læreren en udlandstur, som Jesper Helsø deltog i. – Det blev afgørende for mig og mit liv som kristen. Vi var i London, og et af højdepunkterne var, da vi hørte prædikanten Billy Graham på et fyldt Wembley stadion, fortæller Jesper Helsø med henvisning til den amerikanske prædikant, der blev kendt i USA i slutningen af 1940’erne, og hvis prædikener blev transmitteret på landsdækkende radio og tv og stadig genud-

sendes. – Da vi hørte Billy Graham, fik kristendommen en anden dimension i mit liv. Det satte dybe spor i mig. Det var en anden forkyndelse, end den, jeg havde hørt før – med sang og jubel. Jeg har siden prøvet at efterrationalisere, om det bare var en form for massesuggestion, men det vil jeg stadig sige nej til. Det var ikke kun mig, der oplevede det som noget ganske særligt på turen. De andre havde det lige sådan, og vi har i øvrigt holdt sammen lige siden. – Jeg vil sige, at jeg den dag blev en personlig, bekendende kristen. Det blev en del af mig mere end blot en tilstedeværelse i et kirkerum. Jeg har aldrig lagt skjul på mit ståsted, hvilket altid er blevet respekteret blandt de mennesker, som jeg færdedes og færdes blandt. Dogmatiker er og bliver jeg ikke. Dertil er respekten for min næste for stor. Men jeg har da oplevet at drøfte kristendom med en af sheikerne i Basra-området i Irak og oplevet stor gensidig respekt. Og det er vel det, som tæller, når mennesker mødes, fortæller Jesper Helsø. 2013

S. 11


STOL PÅ GUD ange husker ham nok som en mand ulasteligt klædt i uniform med en vis alvor i blikket, uanset om han optrådte i kritiske tv-interviews, eller om han blev filmet på vej til nytårskur på Amalienborg. For fem år siden takkede nu 65-årige Jesper Helsø af som den øverste chef for forsvaret. Seks år sad han på posten. Seks år med danske soldater i krig i både Irak og Afghanistan. Og seks år med en lind strøm af tv-billeder af danske soldater, der kom hjem i kister. Alt dette er fortid for en pensioneret Jesper Helsø, der nyder sit otium i parcelhuset i Ølstykke sammen med hustruen Pernille. Parrets fire voksne børn er flyttet hjemmefra, og der var god tid til en snak på terrassen, da 24:12 besøgte Jesper Helsø i sommer. Klædt i afslappet sommertøj, med bare tæer og feriekulør tager han imod i døren. Kaffen står på havebordet sammen med en dåse hjemmebagte småkager, som journalisten den første times tid må nøjes med at kigge lækkersultent på. Kuglepennen kan ikke lægges væk bare et øjeblik. Pointerne falder tæt fra Jesper Helsø, der er en garvet foredragsholder og tydeligvis ved, hvilke bidder af sin livshistorie han skal servere for at holde tilhørerens opmærksomhed. Selvom han var søn af en officer, var det langt fra givet, at Jesper Helsø skulle gøre karriere i forsvaret. Faktisk var der slet ikke meget, der lugtede af karriere i de første skoleår. – Jeg var lidt af en rod. Jeg husker en gang i første klasse, at jeg fik fem lussinger på samme dag af en af lærerne. Først drillede jeg en kammerat i en time og fik to lussinger. Det var ikke nok til at stoppe mig, så jeg blev ved i næste time og fik tre lussinger, fortæller han. Under Jesper Helsøs opvækst boede familien på Kastellet i København, i historiske bygninger, der dengang som nu tilhørte forsvaret.

M

S. 10

2013

– Jeg er vokset op med kirkegang. Mine forældre kom jævnligt i en folkekirke, som mange familier gjorde det dengang i 1950’erne og begyndelsen af 1960’erne. Da jeg kom i gymnasiet, deltog jeg i et kristent ungdomsarbejde, der blev ledet af en af lærerne. En del af arbejdet bestod i at arrangere lejre i flere af ferierne – påskelejr, nytårslejr, lejr i store bededagsferien og så videre. Det var med fodbold, lege og sjov og med en kort andagt morgen og aften. Skelsættende møde på Wembley I sommeren mellem 1. og 2. g arrangerede læreren en udlandstur, som Jesper Helsø deltog i. – Det blev afgørende for mig og mit liv som kristen. Vi var i London, og et af højdepunkterne var, da vi hørte prædikanten Billy Graham på et fyldt Wembley stadion, fortæller Jesper Helsø med henvisning til den amerikanske prædikant, der blev kendt i USA i slutningen af 1940’erne, og hvis prædikener blev transmitteret på landsdækkende radio og tv og stadig genud-

sendes. – Da vi hørte Billy Graham, fik kristendommen en anden dimension i mit liv. Det satte dybe spor i mig. Det var en anden forkyndelse, end den, jeg havde hørt før – med sang og jubel. Jeg har siden prøvet at efterrationalisere, om det bare var en form for massesuggestion, men det vil jeg stadig sige nej til. Det var ikke kun mig, der oplevede det som noget ganske særligt på turen. De andre havde det lige sådan, og vi har i øvrigt holdt sammen lige siden. – Jeg vil sige, at jeg den dag blev en personlig, bekendende kristen. Det blev en del af mig mere end blot en tilstedeværelse i et kirkerum. Jeg har aldrig lagt skjul på mit ståsted, hvilket altid er blevet respekteret blandt de mennesker, som jeg færdedes og færdes blandt. Dogmatiker er og bliver jeg ikke. Dertil er respekten for min næste for stor. Men jeg har da oplevet at drøfte kristendom med en af sheikerne i Basra-området i Irak og oplevet stor gensidig respekt. Og det er vel det, som tæller, når mennesker mødes, fortæller Jesper Helsø. 2013

S. 11


DER ER OFRE, HVER GANG DER ER KONFLIKTER

Værnepligt blev øjeåbner Det daglige arbejde på skolen gik Jesper Helsø til gengæld ikke til med samme begejstring. – Jeg slæbte mig igennem og blev student med hiv og sving. Jeg bestod min matematisk-biologiske studentereksamen med en af de laveste karakterer på skolen. Dengang ville jeg være læge eller historiker – og man kunne jo dengang komme på universitet med blot en studenterhue på hovedet. Inden jeg gik i gang med at læse, sagde min far, at det ville være en god idé at aftjene min værnepligt først, så jeg ikke skulle i gang med det som 28-årig, når jeg eventuelt ville være færdig med at læse. Jeg blev indkaldt i 1968 som 20-årig, og man kan sige, at jeg har båret uniform siden. – I forsvaret fandt jeg nogle værdier og et indhold, som jeg ikke vidste fandtes. Der var et fællesskab, et formål, en gensidig interesse for hinanden og en gensidig beskyttelse af hinanden. Formålet var at forsvare det, man holder af. Uden at jeg vidste det dengang, lå det i mig som en del af mig, min slægt, min æt, den påvirkning, jeg havde været igennem. Jesper Helsø gjorde lynkarriere og blev i 1974 udnævnt til premierløjtnant og fortsatte sin karriere i forsvaret. Da Jesper Helsø var 26 år, døde faren. Men inden da nåede han at overdrage sin søn en særlig genstand med stor betydning for familien. – I julen 1974 var min far hjemme og var døende med en hjernesvulst. Han kaldte på mig fra stuen. Han sad med sin gamle sabel, som blev givet til min farfar, der var officer i Kystartilleriet, i 1901. Sablen skal gå fra mand til mand i familien blandt dem, der bærer uniform, fortæller Jesper Helsø. Selvom han i dag er pensioneret, er Jesper Helsø stadig S. 12

2013

militærmand til fingerspidserne. Skulle man tvivle på det, kan man nøjes med at kaste et blik på udsmykningen i parcelhusets stue. Her hænger en mindre samling af historiske våben og flere andre militære effekter. Men den sabel, han i sin tid fik af sin far, hænger der ikke. Det er ikke en prydgenstand, men et aktuelt sidevåben, der bruges, som Jesper Helsø udtrykker det. Af samme grund har han sablen med, når han er i audiens. Ingen skrupler over krig Det er ikke kun hjemmets udsmykning, som er præget af Jesper Helsøs militære fortid. Krig og kamp er også en stor del af hans identitet, ligesom kristendommen er det. De to elementer har han aldrig haft svært ved at forene, siger han uden betænkningstid. – Jeg har aldrig haft skrupler over at være i uniform. Men jeg mener, det er op til den enkelte at afgøre, hvordan man har det med brug af væbnet magt. For mig er en mand i uniform ikke en dræber, men en hjælper, der om nødvendigt kan dræbe. Som soldat er det ens ret og pligt at bringe sig i situationer, hvor man risikerer, at andre mennesker mister livet, og hvor man også risikerer selv at miste livet. Det efterlader et etisk dilemma hos alle, der deltager i en militær aktion. På samme måde ser Jesper Helsø de udstationerede danske soldater som hjælpere; som mennesker der har valgt at påtage sig et ansvar for at skabe en bedre tilværelse for andre. Soldaten i Irak så et formål i at sikre, at regionen blev fri for våben, at irakerne kunne få et bedre liv, at der kom elektricitet i landsbyerne osv., samtidig med, at han skulle beskytte sig selv og om nødvendigt tage kampen op. 2013

S. 13


DER ER OFRE, HVER GANG DER ER KONFLIKTER

Værnepligt blev øjeåbner Det daglige arbejde på skolen gik Jesper Helsø til gengæld ikke til med samme begejstring. – Jeg slæbte mig igennem og blev student med hiv og sving. Jeg bestod min matematisk-biologiske studentereksamen med en af de laveste karakterer på skolen. Dengang ville jeg være læge eller historiker – og man kunne jo dengang komme på universitet med blot en studenterhue på hovedet. Inden jeg gik i gang med at læse, sagde min far, at det ville være en god idé at aftjene min værnepligt først, så jeg ikke skulle i gang med det som 28-årig, når jeg eventuelt ville være færdig med at læse. Jeg blev indkaldt i 1968 som 20-årig, og man kan sige, at jeg har båret uniform siden. – I forsvaret fandt jeg nogle værdier og et indhold, som jeg ikke vidste fandtes. Der var et fællesskab, et formål, en gensidig interesse for hinanden og en gensidig beskyttelse af hinanden. Formålet var at forsvare det, man holder af. Uden at jeg vidste det dengang, lå det i mig som en del af mig, min slægt, min æt, den påvirkning, jeg havde været igennem. Jesper Helsø gjorde lynkarriere og blev i 1974 udnævnt til premierløjtnant og fortsatte sin karriere i forsvaret. Da Jesper Helsø var 26 år, døde faren. Men inden da nåede han at overdrage sin søn en særlig genstand med stor betydning for familien. – I julen 1974 var min far hjemme og var døende med en hjernesvulst. Han kaldte på mig fra stuen. Han sad med sin gamle sabel, som blev givet til min farfar, der var officer i Kystartilleriet, i 1901. Sablen skal gå fra mand til mand i familien blandt dem, der bærer uniform, fortæller Jesper Helsø. Selvom han i dag er pensioneret, er Jesper Helsø stadig S. 12

2013

militærmand til fingerspidserne. Skulle man tvivle på det, kan man nøjes med at kaste et blik på udsmykningen i parcelhusets stue. Her hænger en mindre samling af historiske våben og flere andre militære effekter. Men den sabel, han i sin tid fik af sin far, hænger der ikke. Det er ikke en prydgenstand, men et aktuelt sidevåben, der bruges, som Jesper Helsø udtrykker det. Af samme grund har han sablen med, når han er i audiens. Ingen skrupler over krig Det er ikke kun hjemmets udsmykning, som er præget af Jesper Helsøs militære fortid. Krig og kamp er også en stor del af hans identitet, ligesom kristendommen er det. De to elementer har han aldrig haft svært ved at forene, siger han uden betænkningstid. – Jeg har aldrig haft skrupler over at være i uniform. Men jeg mener, det er op til den enkelte at afgøre, hvordan man har det med brug af væbnet magt. For mig er en mand i uniform ikke en dræber, men en hjælper, der om nødvendigt kan dræbe. Som soldat er det ens ret og pligt at bringe sig i situationer, hvor man risikerer, at andre mennesker mister livet, og hvor man også risikerer selv at miste livet. Det efterlader et etisk dilemma hos alle, der deltager i en militær aktion. På samme måde ser Jesper Helsø de udstationerede danske soldater som hjælpere; som mennesker der har valgt at påtage sig et ansvar for at skabe en bedre tilværelse for andre. Soldaten i Irak så et formål i at sikre, at regionen blev fri for våben, at irakerne kunne få et bedre liv, at der kom elektricitet i landsbyerne osv., samtidig med, at han skulle beskytte sig selv og om nødvendigt tage kampen op. 2013

S. 13


DU VOKSER IKKE SOM MENNESKE UDEN AT YDE

Jesper Helsø kom til stillingen som forsvarschef i 2002 fra en stilling som chef for Hærens Operative Kommando. I 2008 faldt han for forsvarets aldersgrænse. I dag er han engageret i forskelligt frivilligt arbejde, men det er især de hjemvendte soldaters vilkår, der ligger ham på sinde. Der er han blandt andet engageret i KFUM’S Soldatermission, hvor han sidder i bestyrelsen. S. 14

2013

Mandat fra befolkningen De politiske aspekter af krigen er ikke det, Jesper Helsø bruger flest ord på under interviewet. Spørgsmålet om krigens berettigelse besvarer han ved at henvise til, at de danske soldater gik i krig på et mandat, som den danske befolkning havde givet dem. – En soldat, der tog til Irak eller Afghanistan, repræsenterede en befolkning, der havde besluttet at gå i krig. Der var et flertal i Folketinget for krigen. Anderledes forholder det sig med en moderne lejesoldat, der ikke har den legitimitet. Lejesoldaten må selv skabe sin legitimitet ud fra andre etiske overvejelser. Selvom der for Jesper Helsø gælder visse etiske regler for, hvornår og hvordan man kan gå i krig, er der i hans øjne ingen ”rene” krige. – Vi skal som mennesker stræbe efter, at de krige, vi involverer os i, bliver så rene som mulige. Men der er ingen krig uden ofre – ligesom der også er ofre hver gang, der er andre konflikter i verden, f.eks. skilsmisser. Vi er nødt til at hvile i en tro på, at det, vi gør, er det rigtige. Her mener jeg, at den kristne tro er den bedste at støtte sig til. Hvis min mavefornemmelse som forsvarschef sagde mig, at en beslutning, jeg overvejede, var etisk forsvarlig, så gik jeg efter det. En sejr at hjælpe andre Danmark har mistet mange soldater i Afghanistan i forhold til befolkningens størrelse. 15 er døde alene i de år, Jesper Helsø var forsvarschef. Alligevel har han ikke modtaget bebrejdelser fra nogen af de pårørende, siger han. – Jeg har mødt mange veteraner og pårørende, og jeg har aldrig måtte lægge øre til kritiske bemærkninger. De pårørende ved, at de unge selv har taget et ansvar, og at de selv har truffet deres beslutning. Jeg skal ikke lægge skjul på, at der også er nogle, der tager af sted for oplevelsens skyld. Men grundlæggende tager de danske soldater af sted med et ønske om at gøre noget for andre. Netop det med at gøre noget for andre er for Jesper Helsø den højeste mening med at være soldat. – Man får som soldat en enestående mulighed for at opnå noget for andre. Og i de fleste tilfælde gør man det endda sammen med andre. Den, der overlever en krig bedst, er den, der kommer hjem med en sejr, med en oplevelse af, at noget er lykkedes.

Jesper Helsø gentager flere gange under interviewet, hvor glad han og hustruen Pernille er for, at parrets fire voksne børn alle har valgt en uddannelse inden for omsorgs- og sundhedssektoren. – Jeg tror og håber, at det skyldes, at de herhjemmefra er blevet præget med nogle værdier om, at det er vigtigt at være noget for andre, at det er den måde, man kan lykkes og vokse som menneske. Skolebøger og udveksling af lig Selv har Jesper Helsø erfaret, hvor vigtigt det er at få en succesoplevelse som udsendt. I 1995 var han FN’s øverste militære ansvarlige for den muslimske enklave Bihac under borgerkrigen på Balkan. Det var dengang, en overlegen serbisk hær rykkede ind i Bosnien, og de muslimske bosniere søgte tilflugt i enklaver, hvor de blev lovet beskyttelse af det internationale samfund. – Mens jeg havde ansvaret i Bihac, angreb serberne og skød med artilleri gang på gang ind i enklaven. Jeg rådede ikke over militær magt nok til at standse den serbiske beskydning eller holde muslimerne tilbage fra at angribe ud af enklaven om natten. Det var frustrerende, og jeg vidste, at jeg havde brug for en sejr, en succes. Jeg fik derfor arrangeret, at parterne kunne mødes og udveksle lig, så de kunne få begravet deres døde. Jeg fik også overbevist den bataljon på 1.100 mand fra Bangladesh, som var til rådighed, om, at de skulle bruge kræfter på at reparere og genopbygge områdets skoler. Det lykkedes os også at få smuglet skolebøger ind til børnene i kasser på forsyningskonvojerne. Det var den sejr, vi kom hjem med; at skolebørnene i Bihac fik repareret deres skoler og fik nye skolebøger. Mennesker har brug for den slags sejre, vi har brug for at opnå noget på andres vegne. Det er af samme grund, at Jesper Helsø i dag er næstformand i det lokale menighedsråd. Ligesom alle de andre, der yder en frivillig indsats i det kirkelige arbejde, oplever han en tilfredsstillelse ved at gøre noget for andre. – Hvis man skal udvikle sig som menneske, skal man yde noget. Du vokser ikke som menneske uden at yde. Det er ikke tilfældigt, at kirken fra begyndelsen hed den almene kirke. Det at være kirke handler nemlig også om at yde noget for almenheden, for fællesskabet. Jeg kan godt lide sætningen: ”Stol på Gud, og vær noget for din nabo”. 2013

S. 15


DU VOKSER IKKE SOM MENNESKE UDEN AT YDE

Jesper Helsø kom til stillingen som forsvarschef i 2002 fra en stilling som chef for Hærens Operative Kommando. I 2008 faldt han for forsvarets aldersgrænse. I dag er han engageret i forskelligt frivilligt arbejde, men det er især de hjemvendte soldaters vilkår, der ligger ham på sinde. Der er han blandt andet engageret i KFUM’S Soldatermission, hvor han sidder i bestyrelsen. S. 14

2013

Mandat fra befolkningen De politiske aspekter af krigen er ikke det, Jesper Helsø bruger flest ord på under interviewet. Spørgsmålet om krigens berettigelse besvarer han ved at henvise til, at de danske soldater gik i krig på et mandat, som den danske befolkning havde givet dem. – En soldat, der tog til Irak eller Afghanistan, repræsenterede en befolkning, der havde besluttet at gå i krig. Der var et flertal i Folketinget for krigen. Anderledes forholder det sig med en moderne lejesoldat, der ikke har den legitimitet. Lejesoldaten må selv skabe sin legitimitet ud fra andre etiske overvejelser. Selvom der for Jesper Helsø gælder visse etiske regler for, hvornår og hvordan man kan gå i krig, er der i hans øjne ingen ”rene” krige. – Vi skal som mennesker stræbe efter, at de krige, vi involverer os i, bliver så rene som mulige. Men der er ingen krig uden ofre – ligesom der også er ofre hver gang, der er andre konflikter i verden, f.eks. skilsmisser. Vi er nødt til at hvile i en tro på, at det, vi gør, er det rigtige. Her mener jeg, at den kristne tro er den bedste at støtte sig til. Hvis min mavefornemmelse som forsvarschef sagde mig, at en beslutning, jeg overvejede, var etisk forsvarlig, så gik jeg efter det. En sejr at hjælpe andre Danmark har mistet mange soldater i Afghanistan i forhold til befolkningens størrelse. 15 er døde alene i de år, Jesper Helsø var forsvarschef. Alligevel har han ikke modtaget bebrejdelser fra nogen af de pårørende, siger han. – Jeg har mødt mange veteraner og pårørende, og jeg har aldrig måtte lægge øre til kritiske bemærkninger. De pårørende ved, at de unge selv har taget et ansvar, og at de selv har truffet deres beslutning. Jeg skal ikke lægge skjul på, at der også er nogle, der tager af sted for oplevelsens skyld. Men grundlæggende tager de danske soldater af sted med et ønske om at gøre noget for andre. Netop det med at gøre noget for andre er for Jesper Helsø den højeste mening med at være soldat. – Man får som soldat en enestående mulighed for at opnå noget for andre. Og i de fleste tilfælde gør man det endda sammen med andre. Den, der overlever en krig bedst, er den, der kommer hjem med en sejr, med en oplevelse af, at noget er lykkedes.

Jesper Helsø gentager flere gange under interviewet, hvor glad han og hustruen Pernille er for, at parrets fire voksne børn alle har valgt en uddannelse inden for omsorgs- og sundhedssektoren. – Jeg tror og håber, at det skyldes, at de herhjemmefra er blevet præget med nogle værdier om, at det er vigtigt at være noget for andre, at det er den måde, man kan lykkes og vokse som menneske. Skolebøger og udveksling af lig Selv har Jesper Helsø erfaret, hvor vigtigt det er at få en succesoplevelse som udsendt. I 1995 var han FN’s øverste militære ansvarlige for den muslimske enklave Bihac under borgerkrigen på Balkan. Det var dengang, en overlegen serbisk hær rykkede ind i Bosnien, og de muslimske bosniere søgte tilflugt i enklaver, hvor de blev lovet beskyttelse af det internationale samfund. – Mens jeg havde ansvaret i Bihac, angreb serberne og skød med artilleri gang på gang ind i enklaven. Jeg rådede ikke over militær magt nok til at standse den serbiske beskydning eller holde muslimerne tilbage fra at angribe ud af enklaven om natten. Det var frustrerende, og jeg vidste, at jeg havde brug for en sejr, en succes. Jeg fik derfor arrangeret, at parterne kunne mødes og udveksle lig, så de kunne få begravet deres døde. Jeg fik også overbevist den bataljon på 1.100 mand fra Bangladesh, som var til rådighed, om, at de skulle bruge kræfter på at reparere og genopbygge områdets skoler. Det lykkedes os også at få smuglet skolebøger ind til børnene i kasser på forsyningskonvojerne. Det var den sejr, vi kom hjem med; at skolebørnene i Bihac fik repareret deres skoler og fik nye skolebøger. Mennesker har brug for den slags sejre, vi har brug for at opnå noget på andres vegne. Det er af samme grund, at Jesper Helsø i dag er næstformand i det lokale menighedsråd. Ligesom alle de andre, der yder en frivillig indsats i det kirkelige arbejde, oplever han en tilfredsstillelse ved at gøre noget for andre. – Hvis man skal udvikle sig som menneske, skal man yde noget. Du vokser ikke som menneske uden at yde. Det er ikke tilfældigt, at kirken fra begyndelsen hed den almene kirke. Det at være kirke handler nemlig også om at yde noget for almenheden, for fællesskabet. Jeg kan godt lide sætningen: ”Stol på Gud, og vær noget for din nabo”. 2013

S. 15


STILLE DAGE SAMMEN MED GUD Lisa Jensen FOTO Christian Rahbek Olsen TEKST

S. 16

2013

"I et helt år har jeg set frem til at skulle på retræte. Fordi jeg tidligere har erfaret Guds nærhed meget håndgribeligt dér. Og fordi jeg – efter min mands død for godt et år siden – har ønsket at hvile hos Gud i retrætens stille rum. Jeg glæder mig – samtidig med, at det altid er lidt grænseoverskridende at gå ind i stilheden."

2013

S. 17


STILLE DAGE SAMMEN MED GUD Lisa Jensen FOTO Christian Rahbek Olsen TEKST

S. 16

2013

"I et helt år har jeg set frem til at skulle på retræte. Fordi jeg tidligere har erfaret Guds nærhed meget håndgribeligt dér. Og fordi jeg – efter min mands død for godt et år siden – har ønsket at hvile hos Gud i retrætens stille rum. Jeg glæder mig – samtidig med, at det altid er lidt grænseoverskridende at gå ind i stilheden."

2013

S. 17


J

eg ankommer tidligt fredag formiddag til Sct. Josef Søstrenes retrætested Stella Matutina – morgenstjerne – og når end ikke at pakke ud inden min første vejledningstime. Stilheden venter, men nu først samtalen med én af søstrene på stedet. Vi taler om baggrund, forventning og mange andre ting. ”Se på hændelserne i dit liv i taknemmelighedens lys!” En dejlig opgave! Tilbage på mit værelse slukker jeg min mobiltelefon og får mig installeret. Jeg sætter mig og lader stilhed og ro fylde mit sind. Jeg har ikke travlt. Jeg har hele dagen – god tid – Jesus og jeg – sammen. Inden jeg begynder at opregne alt, hvad Gud har sørget for og glædet mig med, vil jeg være sammen med ham – det er en bøn, men uden ord – uden tanker – jeg oplever en ”væren sammen” med Gud, som fylder mit hjerte med glæde. Bagefter fylder jeg side efter side med oplevelser, mennesker, ting osv. Gud, du har været så god imod mig. Middag kl. 12.00. Lækker mad. I spisestuen hører vi stille musik fra cd-afspilleren. Sover en times tid. Går en tur. Stedet ligger ud til Øresund i en stor, gammel have med masser af frugttræer. Nede ved vandet ligger et gammelt lysthus. Jeg går langs stranden og tænker på ingenting. Nogle linjer fra en sang melder sig: ”Bare hos Gud finder sjælen ro, bare hos dig, min Gud”. Skriver lidt mere på min ”taknemmelighedsliste”.

S. 18

2013

Kl. 18.00 er der aftensmad. Nu er alle deltagerne kommet – 12 mennesker – hver med sit liv – alene med Gud. Jeg begynder at tegne – lys, der stråler ud fra en tom grav – blomster og børn der glæder sig – livets vand, der løber ud fra graven. Skriver ord på tegningen – hvad der dukker op i tankerne. Nu er der aftenandagt i kirken. Nogle få ord, et par sange, et billede – og stilheden. Underligt – det handler præcis om det, jeg lige har tegnet. Jeg fylder billedet ud med flere ord – de springer ud af blyanten – næsten af sig selv. Fryder mig over opstandelsens virkelighed. Fyldt af tak og glæde falder jeg omkuld på sengen – klokken er 23.00. Lørdag morgen. Andagt i kirken kl. 7.30, morgenmad og så 2. vejledningstime. Jeg fortæller om mine oplevelser – læser brudstykker af, hvad jeg har skrevet – viser min tegning med skriverier på. Vi taler om Jesu opstandelse. Får opfordring til at læse Johannesevangeliet kapitel 21. Jeg sidder i en liggestol i lysthuset, pakket godt ind (ved fra tidligere ophold, at en sovepose er meget brugbar) og bliver inspireret. Jeg har læst om Jesus og disciplene ved Tiberias’ sø – inden jeg ser mig om, har jeg fyldt 3 sider med ord, som jeg får i stilheden. Om disciplenes oplevelser den dag, og hvad Jesus har at sige til mig. Tilbage på værelset skriver jeg videre. 2013

S. 19


J

eg ankommer tidligt fredag formiddag til Sct. Josef Søstrenes retrætested Stella Matutina – morgenstjerne – og når end ikke at pakke ud inden min første vejledningstime. Stilheden venter, men nu først samtalen med én af søstrene på stedet. Vi taler om baggrund, forventning og mange andre ting. ”Se på hændelserne i dit liv i taknemmelighedens lys!” En dejlig opgave! Tilbage på mit værelse slukker jeg min mobiltelefon og får mig installeret. Jeg sætter mig og lader stilhed og ro fylde mit sind. Jeg har ikke travlt. Jeg har hele dagen – god tid – Jesus og jeg – sammen. Inden jeg begynder at opregne alt, hvad Gud har sørget for og glædet mig med, vil jeg være sammen med ham – det er en bøn, men uden ord – uden tanker – jeg oplever en ”væren sammen” med Gud, som fylder mit hjerte med glæde. Bagefter fylder jeg side efter side med oplevelser, mennesker, ting osv. Gud, du har været så god imod mig. Middag kl. 12.00. Lækker mad. I spisestuen hører vi stille musik fra cd-afspilleren. Sover en times tid. Går en tur. Stedet ligger ud til Øresund i en stor, gammel have med masser af frugttræer. Nede ved vandet ligger et gammelt lysthus. Jeg går langs stranden og tænker på ingenting. Nogle linjer fra en sang melder sig: ”Bare hos Gud finder sjælen ro, bare hos dig, min Gud”. Skriver lidt mere på min ”taknemmelighedsliste”.

S. 18

2013

Kl. 18.00 er der aftensmad. Nu er alle deltagerne kommet – 12 mennesker – hver med sit liv – alene med Gud. Jeg begynder at tegne – lys, der stråler ud fra en tom grav – blomster og børn der glæder sig – livets vand, der løber ud fra graven. Skriver ord på tegningen – hvad der dukker op i tankerne. Nu er der aftenandagt i kirken. Nogle få ord, et par sange, et billede – og stilheden. Underligt – det handler præcis om det, jeg lige har tegnet. Jeg fylder billedet ud med flere ord – de springer ud af blyanten – næsten af sig selv. Fryder mig over opstandelsens virkelighed. Fyldt af tak og glæde falder jeg omkuld på sengen – klokken er 23.00. Lørdag morgen. Andagt i kirken kl. 7.30, morgenmad og så 2. vejledningstime. Jeg fortæller om mine oplevelser – læser brudstykker af, hvad jeg har skrevet – viser min tegning med skriverier på. Vi taler om Jesu opstandelse. Får opfordring til at læse Johannesevangeliet kapitel 21. Jeg sidder i en liggestol i lysthuset, pakket godt ind (ved fra tidligere ophold, at en sovepose er meget brugbar) og bliver inspireret. Jeg har læst om Jesus og disciplene ved Tiberias’ sø – inden jeg ser mig om, har jeg fyldt 3 sider med ord, som jeg får i stilheden. Om disciplenes oplevelser den dag, og hvad Jesus har at sige til mig. Tilbage på værelset skriver jeg videre. 2013

S. 19


Tegner, jeg fylder papiret med, hvad jeg tænker på. Disciplene, bålet med fisk og brød, Jesus. Underligt, jeg tegner ellers ikke – kan i øvrigt heller ikke. Spiser middag! Sover igen en times tid – det er utroligt, så træt man kan blive af at lave ingenting! Går en tur til en gravhøj i nærheden. Tegner og skriver. Jeg bliver ved med at få nye tanker. Sover igen – utroligt! Aftensmad kl. 18.00. Strikker lidt – godt at bruge hænderne. Aftenandagt kl. 20.00. Slapper af, laver ingenting – er træt nok til at gå i seng kl. 23.00! Allerede søndag morgen! Gudstjeneste kl. 8.45. Der er morgenmad først. Min sidste vejledningstime er lige efter gudstjenesten. Vi taler om Guds utrolige kærlighed. Erfarer – igen – at jeg er elsket uden forbehold af min kærlige far, altings skaber og opretholder, verdens frelser, himlens og jordens herre. Det er ubeskriveligt, stort – men sandt. Pakker mig igen ind i soveposen i lysthuset. Når jeg får lov til at være – bare hvile hos Gud – skaber det et ønske om at elske igen, at gøre, at give, at handle osv. – men nej, det er ikke dagsordenen nu. Lige nu må jeg bare få lov til at hvile i hans arme – hvilken befrielse! Middag kl. 12.00. Laver en tegning om Guds kærlighed. Sover S. 20

2013

igen en time. Tiden er bare gået alt for hurtigt. Jeg pakker mine ting – også alt mit skriveri. Så er der afslutning i kirken – igen bliver jeg mindet om kærlighedens uendelige gave – jeg er virkelig elsket!!!

HVAD ER RETRÆTE?

Kl. 16.00 kører jeg hjem. I min dagligdag er Gud lige så nær, som når jeg er på retræte – problemet er bare, at jeg ofte ikke erfarer det. Der er så meget, jeg skal nå, så meget støj. Men i stilheden, hvor jeg ikke skal nogen ting, får jeg på en helt særlig måde fællesskab med Gud. Han har ikke travlt – han har altid god tid.

Retræte betyder ”tilbagetrækning” og er oprindelig et militært udtryk. I dag er ordet primært forbundet med en religiøs aktivitet, hvor man i en periode trækker sig væk fra det daglige liv for at være stille og fordybe sig i troen.

I

den kristne tradition har det at søge stilheden været en vigtig del af den åndelige praksis. Jesus selv søgte ofte ud mod øde områder, hvor han kunne være alene med Gud. Formålet med en retræte er at fordybe sig i forholdet til Gud for en tid. En retræte strækker sig ofte over en weekend eller en uge, men kan også vare længere. Isolation med Gud På retræten kan man både være alene eller sammen med andre for at bruge tiden på bøn, sang, bibellæsning, meditation og re-

fleksion over sit liv. Nogle retræter forgår i stilhed, fordi det kan være med til at skærpe ens opmærksomhed. Dagen har en fast rytme af hvile, andagt og tid til individuel fordybelse og bøn. I princippet kan en retræte finde sted alle steder, hvor man kan finde ro og fred. I Danmark er der flere kirker og klostre, der arrangerer retræter. Selv om en retræte er en tilbagetrækning fra hverdagen, er formålet ikke at isolere sig fra verden, men tværtimod at vende tilbage til hverdagen med fornyede kræfter og en anderledes indsigt i livet. 2013

S. 21


Tegner, jeg fylder papiret med, hvad jeg tænker på. Disciplene, bålet med fisk og brød, Jesus. Underligt, jeg tegner ellers ikke – kan i øvrigt heller ikke. Spiser middag! Sover igen en times tid – det er utroligt, så træt man kan blive af at lave ingenting! Går en tur til en gravhøj i nærheden. Tegner og skriver. Jeg bliver ved med at få nye tanker. Sover igen – utroligt! Aftensmad kl. 18.00. Strikker lidt – godt at bruge hænderne. Aftenandagt kl. 20.00. Slapper af, laver ingenting – er træt nok til at gå i seng kl. 23.00! Allerede søndag morgen! Gudstjeneste kl. 8.45. Der er morgenmad først. Min sidste vejledningstime er lige efter gudstjenesten. Vi taler om Guds utrolige kærlighed. Erfarer – igen – at jeg er elsket uden forbehold af min kærlige far, altings skaber og opretholder, verdens frelser, himlens og jordens herre. Det er ubeskriveligt, stort – men sandt. Pakker mig igen ind i soveposen i lysthuset. Når jeg får lov til at være – bare hvile hos Gud – skaber det et ønske om at elske igen, at gøre, at give, at handle osv. – men nej, det er ikke dagsordenen nu. Lige nu må jeg bare få lov til at hvile i hans arme – hvilken befrielse! Middag kl. 12.00. Laver en tegning om Guds kærlighed. Sover S. 20

2013

igen en time. Tiden er bare gået alt for hurtigt. Jeg pakker mine ting – også alt mit skriveri. Så er der afslutning i kirken – igen bliver jeg mindet om kærlighedens uendelige gave – jeg er virkelig elsket!!!

HVAD ER RETRÆTE?

Kl. 16.00 kører jeg hjem. I min dagligdag er Gud lige så nær, som når jeg er på retræte – problemet er bare, at jeg ofte ikke erfarer det. Der er så meget, jeg skal nå, så meget støj. Men i stilheden, hvor jeg ikke skal nogen ting, får jeg på en helt særlig måde fællesskab med Gud. Han har ikke travlt – han har altid god tid.

Retræte betyder ”tilbagetrækning” og er oprindelig et militært udtryk. I dag er ordet primært forbundet med en religiøs aktivitet, hvor man i en periode trækker sig væk fra det daglige liv for at være stille og fordybe sig i troen.

I

den kristne tradition har det at søge stilheden været en vigtig del af den åndelige praksis. Jesus selv søgte ofte ud mod øde områder, hvor han kunne være alene med Gud. Formålet med en retræte er at fordybe sig i forholdet til Gud for en tid. En retræte strækker sig ofte over en weekend eller en uge, men kan også vare længere. Isolation med Gud På retræten kan man både være alene eller sammen med andre for at bruge tiden på bøn, sang, bibellæsning, meditation og re-

fleksion over sit liv. Nogle retræter forgår i stilhed, fordi det kan være med til at skærpe ens opmærksomhed. Dagen har en fast rytme af hvile, andagt og tid til individuel fordybelse og bøn. I princippet kan en retræte finde sted alle steder, hvor man kan finde ro og fred. I Danmark er der flere kirker og klostre, der arrangerer retræter. Selv om en retræte er en tilbagetrækning fra hverdagen, er formålet ikke at isolere sig fra verden, men tværtimod at vende tilbage til hverdagen med fornyede kræfter og en anderledes indsigt i livet. 2013

S. 21


OM AT BEDE Gudsperlen

”Skulle vi ikke tage at bede sammen,” spurgte præsten, da han var kommet indenfor på hjemmebesøg. ”Jo, gør du bare det,” svarede den anden, ”så går jeg ud og sætter kaffen over imens!” Ja, vi kan let, som den lille dialog illustrerer, opfatte bøn som noget, de professionelle tager sig af. Noget som ikke vedrører vores egen dagligdag. Bøn er ikke noget, der i sig selv gør os til bedre mennesker, men den skaber en plads, hvor vi ikke er alene. Vi er i samtale – med Gud!

Opstandelsesperlen

Jeg-perlen Dåbsperlen

Nattens perle

Stilhedsperler

Ørkenperlen

Hemmelighedsperlerne

Fem forslag til hvordan man kan bede i hverdagen

BØN Hvad er bøn? Og hvordan beder man? 24:12 giver dig et overblik.

TEKST

Kurt Larsen, Henrik Højlund, Ole Andersen & Frederik Berggren Schmidt

1

Indre dialog Begynd i det små. Når du for eksempel begynder at føre endnu en indre dialog med dig selv, så vend den om! Tal mindre til dig selv og tal mere til Gud! Du vil opleve, at det forandrer dit fokus.

2

Under transport Prøv at bede hver gang du bevæger dig fra et sted til et andet, hvad enten det er i tog, bus, bil, på cykel eller til fods. Kører du i tog eller bus kan du lukke øjnene og være i samtale med Gud. Andre vil tro, at du hviler dig, og det gør du sådan set også.

3

Tidebøn At bede tidebønner er en flere tusind år gammel bønneform. Jesus bad selv på faste tidspunkter i dagens løb. Nogle beder fire tidebønner om dagen af hver ca. et kvarters varighed. Men det er vigtigt ikke at være så ambitiøs, at det ender med et nederlag. Én tidebøn om dagen er bedre end slet ingen bøn! Forlaget Boedal har udgivet tidebønnerne på dansk.

Kærlighedsperlerne Bekymringsløshedens perle

4

Kristuskransen At bede ud fra Kristuskransen er en stor hjælp for den, der fokuserer bedst ved at have noget konkret i hænderne. Kransens perler hjælper igennem alle sider af livet. Man kan enten vælge at tage hele kransen rundt eller vælge at fokusere særligt på enkelte perler. Den svenske præst og biskop Martin Lönnebo har udgivet en bog med vejledning til bøn ud fra Kristuskransen.

5

Hjertebøn Den fattige tigger råbte til Jesus: ”Davids søn, forbarm dig over mig!” Og stadig bruges denne bøn af mange kristne: ”Herre, Jesus Kristus, forbarm dig over mig!” Der findes russiske eremitmunke, som beder denne bøn flere tusind gange dagligt i samme rytme som deres åndedræt. Hjertebønnen kan ad den vej blive en del af det at trække vejret. Det er naturligvis ikke muligt for alle at bede på den måde, men man kan i forskellige situationer, når man fx mærker uro, finde ro i hjertebønnen: Herre, Jesus Kristus, forbarm dig over mig!”

Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak.

Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb.

FILIPPERBREVET 4, 6

JEREMIAS’ BOG 29, 11

Klik ind på 24-12.dk. Her kan du finde link til flere artikler samt spørgsmål og svar om bøn. S. 22

2013

2013

S. 23


OM AT BEDE Gudsperlen

”Skulle vi ikke tage at bede sammen,” spurgte præsten, da han var kommet indenfor på hjemmebesøg. ”Jo, gør du bare det,” svarede den anden, ”så går jeg ud og sætter kaffen over imens!” Ja, vi kan let, som den lille dialog illustrerer, opfatte bøn som noget, de professionelle tager sig af. Noget som ikke vedrører vores egen dagligdag. Bøn er ikke noget, der i sig selv gør os til bedre mennesker, men den skaber en plads, hvor vi ikke er alene. Vi er i samtale – med Gud!

Opstandelsesperlen

Jeg-perlen Dåbsperlen

Nattens perle

Stilhedsperler

Ørkenperlen

Hemmelighedsperlerne

Fem forslag til hvordan man kan bede i hverdagen

BØN Hvad er bøn? Og hvordan beder man? 24:12 giver dig et overblik.

TEKST

Kurt Larsen, Henrik Højlund, Ole Andersen & Frederik Berggren Schmidt

1

Indre dialog Begynd i det små. Når du for eksempel begynder at føre endnu en indre dialog med dig selv, så vend den om! Tal mindre til dig selv og tal mere til Gud! Du vil opleve, at det forandrer dit fokus.

2

Under transport Prøv at bede hver gang du bevæger dig fra et sted til et andet, hvad enten det er i tog, bus, bil, på cykel eller til fods. Kører du i tog eller bus kan du lukke øjnene og være i samtale med Gud. Andre vil tro, at du hviler dig, og det gør du sådan set også.

3

Tidebøn At bede tidebønner er en flere tusind år gammel bønneform. Jesus bad selv på faste tidspunkter i dagens løb. Nogle beder fire tidebønner om dagen af hver ca. et kvarters varighed. Men det er vigtigt ikke at være så ambitiøs, at det ender med et nederlag. Én tidebøn om dagen er bedre end slet ingen bøn! Forlaget Boedal har udgivet tidebønnerne på dansk.

Kærlighedsperlerne Bekymringsløshedens perle

4

Kristuskransen At bede ud fra Kristuskransen er en stor hjælp for den, der fokuserer bedst ved at have noget konkret i hænderne. Kransens perler hjælper igennem alle sider af livet. Man kan enten vælge at tage hele kransen rundt eller vælge at fokusere særligt på enkelte perler. Den svenske præst og biskop Martin Lönnebo har udgivet en bog med vejledning til bøn ud fra Kristuskransen.

5

Hjertebøn Den fattige tigger råbte til Jesus: ”Davids søn, forbarm dig over mig!” Og stadig bruges denne bøn af mange kristne: ”Herre, Jesus Kristus, forbarm dig over mig!” Der findes russiske eremitmunke, som beder denne bøn flere tusind gange dagligt i samme rytme som deres åndedræt. Hjertebønnen kan ad den vej blive en del af det at trække vejret. Det er naturligvis ikke muligt for alle at bede på den måde, men man kan i forskellige situationer, når man fx mærker uro, finde ro i hjertebønnen: Herre, Jesus Kristus, forbarm dig over mig!”

Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak.

Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb.

FILIPPERBREVET 4, 6

JEREMIAS’ BOG 29, 11

Klik ind på 24-12.dk. Her kan du finde link til flere artikler samt spørgsmål og svar om bøn. S. 22

2013

2013

S. 23


3 BØNNE-ANEKDOTER 1. SKOTSK BØN En bedstemor fra Skotland betragter sit barnebarn lege på stranden, da en kæmpe bølge griber ham og fører ham væk. Hun kigger op og siger: ”Kære Gud, frels mit eneste barnebarn. Lad ham komme tilbage!” Og da kom en kæmpe bølge igen og skyllede barnet tilbage på stranden, uskadt. Bedstemoderen kigger op igen: ”Hvor er hans hue?”

2. KVINDER! Tre mænd var på skovtur og kom til en stor, skummende elv. De måtte over på den anden side, men havde ingen ide om, hvordan de skulle klare det. Den første mand bad til Gud; ”Kære Gud, giv mig styrke til at krydse denne elv.” Pang! Gud gav ham store arme og stærke ben, så han kunne svømme over elven på to timer. Da den anden mand så dette, bad han til Gud; ”Kære Gud, giv mig styrke og værktøj til at krydse denne elv.” Pang! Gud gav ham en robåd, og han klarede at ro over elven på én time. Den tredje mand havde set, hvordan det var gået med de to

Jeg er god nok, for du har skabt mig. Jeg er dyrebar, for du elsker mig. Dejlig er jeg i dine øjne, en ædelsten i din hånd. Derfor gør det ikke så meget, hvis andre siger, jeg er værdiløs og dum. Ind i mit hjerte hvisker du sandheden: at jeg er mere værd end guld. Jeg er din øjesten. Din hemmelige skat. Du er glad for jeg er til. Jeg vil takke dig, så længe jeg lever, og aldrig glemme, hvem jeg er. Margareta Melin – svensk teolog og salmedigter S. 24

2013

BØN HISTORISK

andre, så han sendte også en bøn til Gud; ”Kære Gud, giv mig styrke og værktøj og intelligens til at krydse denne elv.” Og pang! Gud lavede manden om til en kvinde. Hun så på kortet, gik et par hundrede meter op langs elven og gik så over broen!

3. TAK OG LOV! Denne historie går tilbage til den tid, da præsten kørte i hestevogn. Nu var præsten imidlertid blevet pensioneret og ville derfor sælge hesten. Der meldte sig en interesseret køber, som gerne ville prøve hesten, før han slog til. Præsten forklarede, at hesten var lidt speciel: ”Den begynder at gå, når man siger ”Tak og lov”, og standser, når man siger ”Amen”. Det mente køberen, var udmærket, og satte sig op på hesten, sagde ”Tak og lov” og red af sted. Det gik op ad bakke, men pludselig var der en skrænt forude. Da kunne køberen imidlertid ikke huske, hvad han skulle sige for at få hesten til at standse. Han prøvede med alle de sædvanlige ord, der normalt får heste til at standse, men det hjalp ikke. I nødens stund kom han på at bede sit Fadervor, og da han sagde Amen – standsede hesten lige ved kanten af skrænten. ”Tak og lov,” udbrød manden …

Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen

JESUS K.

HIPPOLYT

M. LUTHER

C. BARTHOLDY

ÅR 30

ÅR 200

CA. 1530

CA. 1800

Fadervor – en bøn og en opskrift på bønner

De kristne i oldtiden havde faste bedetider

Luther kaldte bøn for et arbejde

En bedeliste – forbøn for andre, sat i system

Jesus gav sine disciple bønnen fadervor, da de bad ham: Lær os at bede. Siden har bønnen fadervor været den mest almindelige af alle bønner. Bønnen handler om helt centrale temaer i tros- og menneskelivet I 1849 skrev præsten Balslev en lille lærebog i kristendom, som blev brugt i Danmarks skoler og udkom sidste gang i 1951 – da trykt i 3.763.000 eksemplarer. Generationer af danske børn skulle lære svarene på de spørgsmål, som bogen stillede, bl.a. dette: Hvilken er den bedste bøn? Svar: Den bedste bøn er fadervor, den bøn som Jesus Kristus selv har lært os. Den skal vi derfor ofte bede, og vi skal bruge den som en anvisning til at bede ret.

I tiden omkring år 200 var det almindeligt med faste bedetider for de kristne. Kirkefaderen Hippolyt skrev om forholdene i Roms kirke: Alle troende, mænd og kvinder, skal, når de vågner tidligt om morgenen, og inden de påbegynder noget arbejde, vaske hænderne og bede til Gud og derefter gå til deres arbejde. Bed også, inden dit legeme skal hvile på din seng. Faste bedetider var en hjælp til at huske på Kristus. De mindede dagligt om Jesu lidelseshistorie og var som sådan et middel mod fristelser og frafald. Hippolyt skrev i en tid, hvor romerske kejsere indimellem forfulgte kirken. Man kunne ikke som kristen vide, hvor længe man fik lov at leve.

Martin Luther, kirkens reformator, bad meget. Der gik ikke en dag uden, at Luther tilbragte mindst tre timer i bøn. Selv sagde Luther: Vores bøn er det værktøj, som Gud bruger for at gennemføre sine planer, ligesom han lader far og mor hjælpe til, når han skaber nyt liv. For Luther var bønnen et nødvendigt arbejde for de kristne: At bede er nemlig, som det andet bud siger, at råbe til Gud i al nød. Det kræver han af os, og det kommer ikke an på, hvad vi synes. Hvis vi vil være kristne, må og skal vi bede. Martin Luther sagde mange ting om bøn til Gud. Et af de meget kendte citater er dette: Bed, og lad så Gud om bekymringen.

Når man tror på, at Gud hører vores bøn, og at man kan hjælpe andre mennesker ved at bede for dem, så er det vigtigt at huske at gøre det. Man kan fx lave en liste over personer og forhold, man vil bede for. Det blev der fokus på i løbet af 1800-tallet. Præsten Chr. Bartholdy skrev: Det er meget godt at bede i almindelighed om, at Guds Rige må komme. Men når du er gået ind i dit kammer og har lukket din dør, så skriv navne op. Skriv nogle ydremissionærer, du kender, skriv dine gudbørn, at du ikke glemmer dem. Tilsvarende begyndte kristne at bede om hinandens forbøn og lave en liste over ting, de i fællesskab ville bede for. Det kaldes fællesbøn eller bedemøder.

Himlen er fyldt med svar på bønner, som ingen nogensinde gad bede.

Arbejd som om du har hundrede år igen. Bed som om du skal dø i morgen.

Billy Graham – amerikansk præst

Benjamin Franklin – amerikansk politiker

Jesus Kristus 2013

S. 25


3 BØNNE-ANEKDOTER 1. SKOTSK BØN En bedstemor fra Skotland betragter sit barnebarn lege på stranden, da en kæmpe bølge griber ham og fører ham væk. Hun kigger op og siger: ”Kære Gud, frels mit eneste barnebarn. Lad ham komme tilbage!” Og da kom en kæmpe bølge igen og skyllede barnet tilbage på stranden, uskadt. Bedstemoderen kigger op igen: ”Hvor er hans hue?”

2. KVINDER! Tre mænd var på skovtur og kom til en stor, skummende elv. De måtte over på den anden side, men havde ingen ide om, hvordan de skulle klare det. Den første mand bad til Gud; ”Kære Gud, giv mig styrke til at krydse denne elv.” Pang! Gud gav ham store arme og stærke ben, så han kunne svømme over elven på to timer. Da den anden mand så dette, bad han til Gud; ”Kære Gud, giv mig styrke og værktøj til at krydse denne elv.” Pang! Gud gav ham en robåd, og han klarede at ro over elven på én time. Den tredje mand havde set, hvordan det var gået med de to

Jeg er god nok, for du har skabt mig. Jeg er dyrebar, for du elsker mig. Dejlig er jeg i dine øjne, en ædelsten i din hånd. Derfor gør det ikke så meget, hvis andre siger, jeg er værdiløs og dum. Ind i mit hjerte hvisker du sandheden: at jeg er mere værd end guld. Jeg er din øjesten. Din hemmelige skat. Du er glad for jeg er til. Jeg vil takke dig, så længe jeg lever, og aldrig glemme, hvem jeg er. Margareta Melin – svensk teolog og salmedigter S. 24

2013

BØN HISTORISK

andre, så han sendte også en bøn til Gud; ”Kære Gud, giv mig styrke og værktøj og intelligens til at krydse denne elv.” Og pang! Gud lavede manden om til en kvinde. Hun så på kortet, gik et par hundrede meter op langs elven og gik så over broen!

3. TAK OG LOV! Denne historie går tilbage til den tid, da præsten kørte i hestevogn. Nu var præsten imidlertid blevet pensioneret og ville derfor sælge hesten. Der meldte sig en interesseret køber, som gerne ville prøve hesten, før han slog til. Præsten forklarede, at hesten var lidt speciel: ”Den begynder at gå, når man siger ”Tak og lov”, og standser, når man siger ”Amen”. Det mente køberen, var udmærket, og satte sig op på hesten, sagde ”Tak og lov” og red af sted. Det gik op ad bakke, men pludselig var der en skrænt forude. Da kunne køberen imidlertid ikke huske, hvad han skulle sige for at få hesten til at standse. Han prøvede med alle de sædvanlige ord, der normalt får heste til at standse, men det hjalp ikke. I nødens stund kom han på at bede sit Fadervor, og da han sagde Amen – standsede hesten lige ved kanten af skrænten. ”Tak og lov,” udbrød manden …

Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen

JESUS K.

HIPPOLYT

M. LUTHER

C. BARTHOLDY

ÅR 30

ÅR 200

CA. 1530

CA. 1800

Fadervor – en bøn og en opskrift på bønner

De kristne i oldtiden havde faste bedetider

Luther kaldte bøn for et arbejde

En bedeliste – forbøn for andre, sat i system

Jesus gav sine disciple bønnen fadervor, da de bad ham: Lær os at bede. Siden har bønnen fadervor været den mest almindelige af alle bønner. Bønnen handler om helt centrale temaer i tros- og menneskelivet I 1849 skrev præsten Balslev en lille lærebog i kristendom, som blev brugt i Danmarks skoler og udkom sidste gang i 1951 – da trykt i 3.763.000 eksemplarer. Generationer af danske børn skulle lære svarene på de spørgsmål, som bogen stillede, bl.a. dette: Hvilken er den bedste bøn? Svar: Den bedste bøn er fadervor, den bøn som Jesus Kristus selv har lært os. Den skal vi derfor ofte bede, og vi skal bruge den som en anvisning til at bede ret.

I tiden omkring år 200 var det almindeligt med faste bedetider for de kristne. Kirkefaderen Hippolyt skrev om forholdene i Roms kirke: Alle troende, mænd og kvinder, skal, når de vågner tidligt om morgenen, og inden de påbegynder noget arbejde, vaske hænderne og bede til Gud og derefter gå til deres arbejde. Bed også, inden dit legeme skal hvile på din seng. Faste bedetider var en hjælp til at huske på Kristus. De mindede dagligt om Jesu lidelseshistorie og var som sådan et middel mod fristelser og frafald. Hippolyt skrev i en tid, hvor romerske kejsere indimellem forfulgte kirken. Man kunne ikke som kristen vide, hvor længe man fik lov at leve.

Martin Luther, kirkens reformator, bad meget. Der gik ikke en dag uden, at Luther tilbragte mindst tre timer i bøn. Selv sagde Luther: Vores bøn er det værktøj, som Gud bruger for at gennemføre sine planer, ligesom han lader far og mor hjælpe til, når han skaber nyt liv. For Luther var bønnen et nødvendigt arbejde for de kristne: At bede er nemlig, som det andet bud siger, at råbe til Gud i al nød. Det kræver han af os, og det kommer ikke an på, hvad vi synes. Hvis vi vil være kristne, må og skal vi bede. Martin Luther sagde mange ting om bøn til Gud. Et af de meget kendte citater er dette: Bed, og lad så Gud om bekymringen.

Når man tror på, at Gud hører vores bøn, og at man kan hjælpe andre mennesker ved at bede for dem, så er det vigtigt at huske at gøre det. Man kan fx lave en liste over personer og forhold, man vil bede for. Det blev der fokus på i løbet af 1800-tallet. Præsten Chr. Bartholdy skrev: Det er meget godt at bede i almindelighed om, at Guds Rige må komme. Men når du er gået ind i dit kammer og har lukket din dør, så skriv navne op. Skriv nogle ydremissionærer, du kender, skriv dine gudbørn, at du ikke glemmer dem. Tilsvarende begyndte kristne at bede om hinandens forbøn og lave en liste over ting, de i fællesskab ville bede for. Det kaldes fællesbøn eller bedemøder.

Himlen er fyldt med svar på bønner, som ingen nogensinde gad bede.

Arbejd som om du har hundrede år igen. Bed som om du skal dø i morgen.

Billy Graham – amerikansk præst

Benjamin Franklin – amerikansk politiker

Jesus Kristus 2013

S. 25


VIDSTE DU? Herre, i dine arme er jeg sikker. Når du holder mig, har jeg intet at frygte. Jeg ved intet om fremtiden, men jeg stoler på dig. Frans af Asissi – italiensk munk Kilde: Bønner til liv, Forlagsgruppen Lohse og Bibelselskabets forlag

At ordet bøn stammer fra det oldnordiske bœn med betydningen ’tale’. At det social-kognitive område af hjernen aktiveres under bøn. Det er det samme område, der er aktivt, når vi taler med hinanden. At en bøn om dagen kan holde lægen væk. Det er ikke længere kun noget, inderligt troende mennesker mener. Ny forskning dokumenterer, at både bøn og forbøn i mange situationer har en helbredende og smertelindrende effekt. At der i Salmebogen er bønner til alle livets forhold, både de triste og de glædelige.

Min Gud, du som er overalt, over os og inden i os, mellem os. Vær hos mig, vis mig vej, lær mig at leve denne dag i dig Lad mig slippe mig selv og lad din vilje ske. Giv os til dagen og vejen og tilgiv vores fejl Bær os, bær over med os, lær os at tilgive og elske. Før os, før os uden om fristelser, frels os fra alt ondt. Dit er lykkens rige, du, som har magten til at sige: Kom ind! Du har æren for altid for alt håb i mit sted. Amen Michael Falch – sanger og sangskriver Kilde: Bønner til liv, Forlagsgruppen Lohse og Bibelselskabets forlag

S. 26

2013

At store bededag altid er den fjerde fredag efter påske. Dagen er en sammenslutning af mange små bededage, og er tiltænkt bøn, faste og bod. At kristne fra alle kirkesamfund mødes en uge om året for at bede sammen, på trods af teologiske uenigheder. Denne uge kaldes for Evangelisk Alliance Bedeuge. At bønnespirer kun er få dage om at spire. At forbøn er, når man får andre til at bede for sig. Det kan være fordi, det er rart at vide, at man ikke er den eneste, der beder, eller fordi man ikke selv orker det. At man kan bede alle steder – også på cyklen eller liggende i sengen. At Jesu undervisning om bøn særligt findes i Matthæusevangeliet 6,5-15 og Lukasevangeliet 11,1-13, hvor han pointerer, at bønnen ikke er til for at blive set af andre mennesker, men for at tale med Gud.

Bøn handler ikke om at overvinde Guds modvilje, men i stedet om at gribe fat i hans enorme villighed. Martin Luther – kirkelig reformator

AT TALE MED GUD Thomas i tegneserien Radiserne står en dag med omvendt foldede hænder. Hans søster Trine spørger ham om, hvad han har gang i. ”Jeg vil prøve, om Gud giver mig det modsatte af det, jeg beder om, hvis jeg folder hænderne modsat,” svarer han.

TEKST

Henrik Højlund

Gid det var så enkelt med bøn. Hvis der fandtes en bestemt teknik til at opnå det ønskede. Om det så bare var det, at man vendte hænderne modsat. Så kunne man jo altid på beregning bede om det modsatte af det modsatte og derved få det, man ville have. På en måde er det alligevel meget enkelt med bøn. Hvis man kigger i Bibelen, alle kristnes grundbog i bøn, vil man opdage, at der er en meget enkel grundtone i den bog omkring alt med bøn. Det handler om at møde Gud, som et barn møder sin far. En god far vel at mærke. Og et lille barn. Et lille barn, der langt fra altid forstår sin fars svar og måde at handle på. Og derfor har det lille barn også lov til at klage. Men grundlæggende har barnet en tillid til far, en grundfornemmelse af, at far ved bedst. Altså ikke teknik, men relation. Det lyder enkelt, ik’? Også alt for enkelt til at tage det ind i et snuptag. Faktisk vil jeg mene, at man kan bruge et helt liv på at øve sig i at finde den grundindstilling i bøn: barn – far. I Bibelen findes en bønnebog. Den kaldes for Salmernes bog. Den lukker os lige ind i troende menneskers bønneverden. Groft sagt kan man inddele den bog – og det vil sige bønner generelt – i tre typer bønner: Takkebønner, klagebønner og ønskebønner Det sidste kender vi. Der er noget, vi ønsker, at Gud må gribe ind i, et ønske han må opfylde for os, derfor beder vi. Et af mine yndlingsudtryk om bøn i Bibelen har med det at gøre: ”Kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer.” Når jeg beder Gud om hjælp, kaster jeg samtidig al min bekymring på ham. Og bliver lidt mere bekymringsløs. Giver Gud os alt, hvad vi beder om? Nej, men han giver os noget hver gang – færre bekymringer. Det med klagen er vigtigt. Også når jeg synes, at Gud ikke har hørt efter, når jeg beder. Så har jeg barnets ret til at klage. Og jeg skal hilse og sige, at Bibelen ikke lægger fingre imellem, når den sætter ord på klagen. ”Du har gjort os til nar”. ”Vågn op, hvorfor sover du, Herre?”

”Hvorfor skjuler du dit ansigt og glemmer vor nød og trængsel?” ”Nu har du forstødt os og gjort os til skamme.” ”Du er blevet mig en bæk uden vand, et upålideligt vandløb.” Sådan lyder et ganske lille udpluk af de meget ligefremme opråb til Gud fra troende mennesker i Bibelen. Bibelen er ikke en særlig from bog. Og så er der takkebønnerne. Når man har klaget igennem, kan der i den anden ende vokse en dyb taknemmelighed frem. Jeg siger ikke, at det er let. Jeg minder om det med den livslange øvelse. Der kan være en lang og møjsommelig vej fra klagen til takken. Heldigvis kan man også takke, længe før man kommer i gang med at klage. Jeg kender nogen, der bogstavelig talt vågner med et ”tak” på læberne næsten hver morgen. ”Tak for søvnen, tak for helbred, tak for en ny dag, tak for en god seng, tak for én at ligge ved siden af, tak for udsigten til et varmt brusebad, tak for en god kop kaffe om lidt”. Er det noget at takke for så små ting? Prøv. Og du vil opdage, at der med tiden gror en meget smuk frugt af den slags bønner: et taknemligt sind. Taknemlighed som grundtone i ens liv. Det styrker sindet til mødet med livets utaknemlige sider. Det er kun barnet i mig, der duer Far og barn. Det er jo også sådan, fadervor lægger ud. Fader vor, vor far, far. Det er den port, Jesus anviste sine disciple, da han lærte dem fadervor. Porten ind til al bøn er ”far”. Gud som far, vi som børn. Jeg har en ven, som er ramt af en ret stærk psykotisk sygdom. Samtalerne med ham er temmeligt kaotiske for en almindelig fornuftig betragtning. Men nogle gange kommer der glimt af det klareste lys. Som da han for eksempel sagde til mig en dag, hvor jeg om aftenen skulle undervise et sted om bøn, og jeg spurgte ham, hvad han syntes, jeg skulle sige. ”Det er kun barnet i mig, der duer. Det er det eneste, Gud har budt mig. Når filmen knækker i mit liv, så går jeg ned til barnet i mig igen og lader Gud rydde op. Altid barnet!” Altid barnet. Og altid far. Han har magten, jeg har afmagten, han har det store ansvar og overblik, jeg er kun et barn. 2013

S. 27


VIDSTE DU? Herre, i dine arme er jeg sikker. Når du holder mig, har jeg intet at frygte. Jeg ved intet om fremtiden, men jeg stoler på dig. Frans af Asissi – italiensk munk Kilde: Bønner til liv, Forlagsgruppen Lohse og Bibelselskabets forlag

At ordet bøn stammer fra det oldnordiske bœn med betydningen ’tale’. At det social-kognitive område af hjernen aktiveres under bøn. Det er det samme område, der er aktivt, når vi taler med hinanden. At en bøn om dagen kan holde lægen væk. Det er ikke længere kun noget, inderligt troende mennesker mener. Ny forskning dokumenterer, at både bøn og forbøn i mange situationer har en helbredende og smertelindrende effekt. At der i Salmebogen er bønner til alle livets forhold, både de triste og de glædelige.

Min Gud, du som er overalt, over os og inden i os, mellem os. Vær hos mig, vis mig vej, lær mig at leve denne dag i dig Lad mig slippe mig selv og lad din vilje ske. Giv os til dagen og vejen og tilgiv vores fejl Bær os, bær over med os, lær os at tilgive og elske. Før os, før os uden om fristelser, frels os fra alt ondt. Dit er lykkens rige, du, som har magten til at sige: Kom ind! Du har æren for altid for alt håb i mit sted. Amen Michael Falch – sanger og sangskriver Kilde: Bønner til liv, Forlagsgruppen Lohse og Bibelselskabets forlag

S. 26

2013

At store bededag altid er den fjerde fredag efter påske. Dagen er en sammenslutning af mange små bededage, og er tiltænkt bøn, faste og bod. At kristne fra alle kirkesamfund mødes en uge om året for at bede sammen, på trods af teologiske uenigheder. Denne uge kaldes for Evangelisk Alliance Bedeuge. At bønnespirer kun er få dage om at spire. At forbøn er, når man får andre til at bede for sig. Det kan være fordi, det er rart at vide, at man ikke er den eneste, der beder, eller fordi man ikke selv orker det. At man kan bede alle steder – også på cyklen eller liggende i sengen. At Jesu undervisning om bøn særligt findes i Matthæusevangeliet 6,5-15 og Lukasevangeliet 11,1-13, hvor han pointerer, at bønnen ikke er til for at blive set af andre mennesker, men for at tale med Gud.

Bøn handler ikke om at overvinde Guds modvilje, men i stedet om at gribe fat i hans enorme villighed. Martin Luther – kirkelig reformator

AT TALE MED GUD Thomas i tegneserien Radiserne står en dag med omvendt foldede hænder. Hans søster Trine spørger ham om, hvad han har gang i. ”Jeg vil prøve, om Gud giver mig det modsatte af det, jeg beder om, hvis jeg folder hænderne modsat,” svarer han.

TEKST

Henrik Højlund

Gid det var så enkelt med bøn. Hvis der fandtes en bestemt teknik til at opnå det ønskede. Om det så bare var det, at man vendte hænderne modsat. Så kunne man jo altid på beregning bede om det modsatte af det modsatte og derved få det, man ville have. På en måde er det alligevel meget enkelt med bøn. Hvis man kigger i Bibelen, alle kristnes grundbog i bøn, vil man opdage, at der er en meget enkel grundtone i den bog omkring alt med bøn. Det handler om at møde Gud, som et barn møder sin far. En god far vel at mærke. Og et lille barn. Et lille barn, der langt fra altid forstår sin fars svar og måde at handle på. Og derfor har det lille barn også lov til at klage. Men grundlæggende har barnet en tillid til far, en grundfornemmelse af, at far ved bedst. Altså ikke teknik, men relation. Det lyder enkelt, ik’? Også alt for enkelt til at tage det ind i et snuptag. Faktisk vil jeg mene, at man kan bruge et helt liv på at øve sig i at finde den grundindstilling i bøn: barn – far. I Bibelen findes en bønnebog. Den kaldes for Salmernes bog. Den lukker os lige ind i troende menneskers bønneverden. Groft sagt kan man inddele den bog – og det vil sige bønner generelt – i tre typer bønner: Takkebønner, klagebønner og ønskebønner Det sidste kender vi. Der er noget, vi ønsker, at Gud må gribe ind i, et ønske han må opfylde for os, derfor beder vi. Et af mine yndlingsudtryk om bøn i Bibelen har med det at gøre: ”Kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer.” Når jeg beder Gud om hjælp, kaster jeg samtidig al min bekymring på ham. Og bliver lidt mere bekymringsløs. Giver Gud os alt, hvad vi beder om? Nej, men han giver os noget hver gang – færre bekymringer. Det med klagen er vigtigt. Også når jeg synes, at Gud ikke har hørt efter, når jeg beder. Så har jeg barnets ret til at klage. Og jeg skal hilse og sige, at Bibelen ikke lægger fingre imellem, når den sætter ord på klagen. ”Du har gjort os til nar”. ”Vågn op, hvorfor sover du, Herre?”

”Hvorfor skjuler du dit ansigt og glemmer vor nød og trængsel?” ”Nu har du forstødt os og gjort os til skamme.” ”Du er blevet mig en bæk uden vand, et upålideligt vandløb.” Sådan lyder et ganske lille udpluk af de meget ligefremme opråb til Gud fra troende mennesker i Bibelen. Bibelen er ikke en særlig from bog. Og så er der takkebønnerne. Når man har klaget igennem, kan der i den anden ende vokse en dyb taknemmelighed frem. Jeg siger ikke, at det er let. Jeg minder om det med den livslange øvelse. Der kan være en lang og møjsommelig vej fra klagen til takken. Heldigvis kan man også takke, længe før man kommer i gang med at klage. Jeg kender nogen, der bogstavelig talt vågner med et ”tak” på læberne næsten hver morgen. ”Tak for søvnen, tak for helbred, tak for en ny dag, tak for en god seng, tak for én at ligge ved siden af, tak for udsigten til et varmt brusebad, tak for en god kop kaffe om lidt”. Er det noget at takke for så små ting? Prøv. Og du vil opdage, at der med tiden gror en meget smuk frugt af den slags bønner: et taknemligt sind. Taknemlighed som grundtone i ens liv. Det styrker sindet til mødet med livets utaknemlige sider. Det er kun barnet i mig, der duer Far og barn. Det er jo også sådan, fadervor lægger ud. Fader vor, vor far, far. Det er den port, Jesus anviste sine disciple, da han lærte dem fadervor. Porten ind til al bøn er ”far”. Gud som far, vi som børn. Jeg har en ven, som er ramt af en ret stærk psykotisk sygdom. Samtalerne med ham er temmeligt kaotiske for en almindelig fornuftig betragtning. Men nogle gange kommer der glimt af det klareste lys. Som da han for eksempel sagde til mig en dag, hvor jeg om aftenen skulle undervise et sted om bøn, og jeg spurgte ham, hvad han syntes, jeg skulle sige. ”Det er kun barnet i mig, der duer. Det er det eneste, Gud har budt mig. Når filmen knækker i mit liv, så går jeg ned til barnet i mig igen og lader Gud rydde op. Altid barnet!” Altid barnet. Og altid far. Han har magten, jeg har afmagten, han har det store ansvar og overblik, jeg er kun et barn. 2013

S. 27


FRA FÆNGSEL I KINA TIL FRIHED I DANMARK TEKST FOTO

S. 28

2013

Nicklas Lautrup-Meiner Christian Rahbek Olsen

2013

S. 29


FRA FÆNGSEL I KINA TIL FRIHED I DANMARK TEKST FOTO

S. 28

2013

Nicklas Lautrup-Meiner Christian Rahbek Olsen

2013

S. 29


Dong Jing flygtede fra Kina for at få fred for den tortur og forfølgelse, hun havde været offer for i årevis. De tre år, der er gået siden flugten, har været barske og ensomme, men har også budt på en fred, der er langt større, end hun havde drømt om.

D

ong Jing er ikke en kvinde, der gør et stort væsen af sig. Hun sidder meget stille over for mig og smiler forsigtigt, da jeg spørger til hendes asylsituation. Hun taler kun lidt engelsk, men jeg fornemmer, at hun forstår mere, end hun kan sige. Den 42-årige kineser har været i Danmark i snart tre år, men trods det er hendes danske ordforråd endda mindre end hendes engelske. Hendes usikre asylsituation er kun den seneste begivenhed i et meget begivenhedsrigt liv. Hendes historie er i bund og grund den gamle fortælling om menneskets jagt på det gode liv. Men hvor det for mange mennesker i trygge Danmark handler om et karriereskift eller at rykke teltpælene op og flytte til den anden ende af landet, skulle Dong omkring fængsel, tortur og en rejse om på den anden side af jorden, før hun fandt det, hun ledte efter. Dong Jing er politisk flygtning fra Kina. Selvom Kina har ændret sig i de senere år, slår myndighederne stadig hårdt ned på alle dem, de opfatter som en trussel mod systemet. Derfor er der heller ikke religionsfrihed, selvom visse religioner er tilladt at dyrke under strenge restriktioner. Dong er en af de mange kinesere, der har en anden overbevisning end den kinesiske regering. I Kina var hun en del af den spirituelle retning Falun Gong, der er inspireret af buddhisme og taoisme. Siden 1999 er Falun Gong-tilhængere blevet fængslet og tortureret af de kinesiske myndigheder. Af samme grund har Dong også tilbragt mere end seks år i fængsel i Kina for

S. 30

2013

sin overbevisning, mistet sin mand, fordi han blev tvunget til at lade sig skille fra hende, og forladt sin mor og sit hjemland for at finde fred. Siden hen har også Dongs mor været nødt til at flygte til en anden del af Kina af frygt for myndighederne. Flugten til Danmark Alt dette er vanskeligt at forstå en søndag eftermiddag i København, hvor det største problem er, at det er hundekoldt udenfor. Men det er tydeligt at se, at Dong er mærket af sin situation. De ar, hun har fået på sjælen, står skrevet i hendes ansigt, og hun taler kun lidt. Jeg sidder sammen med hende og hendes danske veninde Ingrid. Ingrid er pensioneret skolelærer og har boet en årrække i Kina. Derfor kan hun også fungere som tolk for Dong og fortælle de brudstykker af Dongs historie, som Dong selv har svært ved at tale om. – Jeg var bange, da jeg skulle forlade Kina. Jeg var bange for min sikkerhed, og min mor var bange for, at politiet skulle komme og arrestere mig, efter jeg kom ud af fængslet, fortæller Dong. Endvidere var hun præget af den kraftige medicinering, hun havde fået i fængslet i Kina. I sidste ende ledte den til, at hun ikke engang kunne genkende sin mor, da hun kom for at hente Dong i fængslet. Selvom mange minder er kommet tilbage, er der stadig meget, der står utydeligt i den kinesiske kvindes hukommelse om både fængslingen og flugten fra Kina. Noget skyldes formentlig medicineringen, andet skyldes de ting, som Dong har været igennem psykisk og fysisk. Det står uklart, hvem der hjalp hende, og hvordan hun fik pengene til en billet til Europa, men sikkert er det i hvert fald, at hun kom på et fly, 2013

S. 31


Dong Jing flygtede fra Kina for at få fred for den tortur og forfølgelse, hun havde været offer for i årevis. De tre år, der er gået siden flugten, har været barske og ensomme, men har også budt på en fred, der er langt større, end hun havde drømt om.

D

ong Jing er ikke en kvinde, der gør et stort væsen af sig. Hun sidder meget stille over for mig og smiler forsigtigt, da jeg spørger til hendes asylsituation. Hun taler kun lidt engelsk, men jeg fornemmer, at hun forstår mere, end hun kan sige. Den 42-årige kineser har været i Danmark i snart tre år, men trods det er hendes danske ordforråd endda mindre end hendes engelske. Hendes usikre asylsituation er kun den seneste begivenhed i et meget begivenhedsrigt liv. Hendes historie er i bund og grund den gamle fortælling om menneskets jagt på det gode liv. Men hvor det for mange mennesker i trygge Danmark handler om et karriereskift eller at rykke teltpælene op og flytte til den anden ende af landet, skulle Dong omkring fængsel, tortur og en rejse om på den anden side af jorden, før hun fandt det, hun ledte efter. Dong Jing er politisk flygtning fra Kina. Selvom Kina har ændret sig i de senere år, slår myndighederne stadig hårdt ned på alle dem, de opfatter som en trussel mod systemet. Derfor er der heller ikke religionsfrihed, selvom visse religioner er tilladt at dyrke under strenge restriktioner. Dong er en af de mange kinesere, der har en anden overbevisning end den kinesiske regering. I Kina var hun en del af den spirituelle retning Falun Gong, der er inspireret af buddhisme og taoisme. Siden 1999 er Falun Gong-tilhængere blevet fængslet og tortureret af de kinesiske myndigheder. Af samme grund har Dong også tilbragt mere end seks år i fængsel i Kina for

S. 30

2013

sin overbevisning, mistet sin mand, fordi han blev tvunget til at lade sig skille fra hende, og forladt sin mor og sit hjemland for at finde fred. Siden hen har også Dongs mor været nødt til at flygte til en anden del af Kina af frygt for myndighederne. Flugten til Danmark Alt dette er vanskeligt at forstå en søndag eftermiddag i København, hvor det største problem er, at det er hundekoldt udenfor. Men det er tydeligt at se, at Dong er mærket af sin situation. De ar, hun har fået på sjælen, står skrevet i hendes ansigt, og hun taler kun lidt. Jeg sidder sammen med hende og hendes danske veninde Ingrid. Ingrid er pensioneret skolelærer og har boet en årrække i Kina. Derfor kan hun også fungere som tolk for Dong og fortælle de brudstykker af Dongs historie, som Dong selv har svært ved at tale om. – Jeg var bange, da jeg skulle forlade Kina. Jeg var bange for min sikkerhed, og min mor var bange for, at politiet skulle komme og arrestere mig, efter jeg kom ud af fængslet, fortæller Dong. Endvidere var hun præget af den kraftige medicinering, hun havde fået i fængslet i Kina. I sidste ende ledte den til, at hun ikke engang kunne genkende sin mor, da hun kom for at hente Dong i fængslet. Selvom mange minder er kommet tilbage, er der stadig meget, der står utydeligt i den kinesiske kvindes hukommelse om både fængslingen og flugten fra Kina. Noget skyldes formentlig medicineringen, andet skyldes de ting, som Dong har været igennem psykisk og fysisk. Det står uklart, hvem der hjalp hende, og hvordan hun fik pengene til en billet til Europa, men sikkert er det i hvert fald, at hun kom på et fly, 2013

S. 31


der bragte hende til Amsterdam. Dong taler ikke meget om tiden, før hun kom til Danmark, og heller ikke om de første måneder i Danmark. Når hun nævner denne tid, gør hun det med en stille, tilbageholdende stemme. Hendes ansigt er tillukket, og hun er tydeligt utilpas. I alle hendes korte sætninger er angsten et tydeligt omkvæd: Jeg var meget nervøs og meget bange – jeg var bange for, der var nogen, der var efter mig – jeg var bange for myndighederne. Da Dong kom til Holland, skulle hun tage kontakt til et Falun Gong-medlem i Portugal, der skulle hjælpe hende videre, men han tog aldrig telefonen. For mange danskere er Portugal lig med ferie, sol og strand, men for Dong var Portugal hendes eneste udvej, fordi hun vidste, der var Falun Gong-tilhængere dér. Derfor valgte hun at tage af sted på egen hånd for at finde nogle brødre og søstre med samme overbevisning. Men der er ikke meget arbejde at få for en illegal indvandrer i Europa, der ikke kan et lokalt sprog. Dong fandt lidt arbejde i en forretning hos nogle kinesere, men tog hurtigt videre af frygt for, at nogen var efter hende. Igen er der huller i Dongs fortælling. Måske fordi angsten i denne periode overdøver hendes hukommelse, eller måske fordi hun gjorde ting, hun ikke ønsker at nævne eller huske. Sandheden ligger nok et sted imellem. Dong fortæller dog, at hun mødte en kvinde, der kendte en restaurant i Danmark, og da alle kineserne i Portugal talte godt om Danmark, tog Dong med kvinden nordpå. En anden frihed, end hun forventede – Men det var ikke et godt sted. De gav mig ikke løn, fortæller Dong om restauranten i Danmark. Alligevel blev hun i Danmark. Hun levede i skjul for myndighederne og søgte ikke asyl. Hun vidste slet ikke, at det var en mulighed, for hendes eneste kendskab til myndigheder var det, hun havde oplevet i Kinas fængsler. Det er omkring dette tidspunkt, at Ingrid kommer ind i historien. Den pensionerede skolelærer har hidtil kun fungeret som tolk for sin forsagte veninde, men nu kan hun selv begynde at fortælle med. Endnu den dag i dag forstår Dong ikke, hvordan Ingrid blev en del af hendes liv. Hun fik bare Ingrids nummer af en mand, hun ikke kendte, og omtrent samtidig blev Ingrid ringet op fra Kina af en mand, hun heller ikke kendte, der havde hørt, at hun hjalp kinesere i Danmark. På dette tidspunkt havde de danske myndigheder fundet frem til Dong, og hun havde derfor brug for juridisk hjælp, hvis hun skulle have nogen mulighed for at blive i Danmark. – Jeg ledte efter en advokat, men det kunne Ingrid ikke hjælpe mig med. I stedet bad hun sammen med mig, fortæller Dong. For første gang er der antydningen af et smil i hendes ansigt. – Jeg blev så rørt. Jeg havde bare lyst til at græde. Jeg følte det, som om Ingrid var et af mine familiemedlemmer. Jeg kan ikke forklare fornemmelsen. Det er pludselig en helt anden kvinde, der sidder over for mig. Hun nærmest vokser i stolen, mens hun tager armene til hjælp for at fortælle om tiden, lige efter hun mødte Ingrid. Glæden lyser ud af hendes øjne, da hun fortæller om en fredag aften på Amager, hvor de var taget til et kristent møde på kinesisk: S. 32

2013

– Alle folk var glade og smilede. Det var et andet slags smil, end jeg havde set før. Disse mennesker var ikke mistænksomme og gjorde mig ikke bange. Jeg forstod ikke, hvor den kvinde, der talte til os, fik al den styrke fra. Hun talte om en himmelsk far, men jeg forstod ikke, hvem den himmelske far var. Jeg havde en masse spørgsmål, og jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle spørge. De kinesiske kristne både dansede og sang af fuld hals. Til sidst spurgte de, om der var nogen i salen, der kunne tænke sig at blive en kristen. Dong ventede længe, før hun til sidst rakte hånden op. Hun smiler over hele ansigtet, da hun tænker tilbage på denne aften. – Efter at have bedt med de kristne, havde jeg den følelse i hjertet, at jeg ønskede at lære mere om Jesus. Jeg ville vide mere og mere om ham. Dong havde aldrig mødt kristendommen i Kina. Hun havde engang købt en bibel i en bogbutik, men hun havde aldrig læst i den og havde heller ikke fået den med fra Kina. Ingrid gav hende en ny kinesisk bibel, og Dong studerede den flittigt og stillede mange spørgsmål. På dette tidspunkt kom Dong til asylcentret i Auderød i Nordsjælland. Hun havde en enorm lyst til at fortælle alle, hun mødte om sin nye tro, men kunne ikke. – Jeg kunne ikke fortælle nogen i asylcentret om Jesus, for jeg var den eneste kineser, og jeg talte ikke ret godt engelsk dengang, men jeg læste hver dag i Bibelen. Jeg følte en fred i mit hjerte, og den voksede, mens jeg boede i Auderød. Jeg blev så glad, når jeg læste i Bibelen. Jeg ved nu, at det var Gud, der gav mig den glæde og fred, men det forstod jeg ikke dengang. Dong begyndte at gå i kirke sammen med Ingrid i Nordvestkirken i København. Til trods for at ingen af de 80 kirkegængerne i den lille københavnske kirke kunne tale kinesisk, følte Dong sig hjemme her. – Jeg følte en ny følelse i Nordvestkirken. De hilste på mig, som om de mente det. Jeg følte det, som om jeg var kommet hjem. Asylsagen spidser til Selvom Dong godt kunne tænke sig at se sin mor igen, var hun bange for, hvad der ville ske, hvis hun blev sendt tilbage. Hun frygtede, at de kinesiske myndigheder ville fængsle hende igen. Derfor var hun også nervøs for, at hendes sag skulle ende dårligt. I efteråret 2011 blev Dong omdirigeret til Hanstholm. Af samme grund kunne hun ikke længere være sammen med Ingrid eller komme i hendes kirke. I stedet fandt hun en kirke lidt uden for byen. Men det var en ensom tid. – Når jeg kom dér, var der 7-8 mennesker, og jeg forstod ikke et ord. Men jeg følte en fred bare ved at være i kirkerummet. Jeg blev ved med at læse i Bibelen og bede. Med Ingrids hjælp fik hun kontakt til nogle kristne i Thisted, som tog sig af hende og lærte hende noget engelsk. Mens hun var i Hanstholm, faldt der dom i Dongs asylsag. Hun blev meget chokeret, da afgørelsen lød, at hun ikke måtte være i Danmark. – Jeg forstod ingenting, for der står i Biblen, at vi får det, vi beder om. Men Ingrid havde sagt til mig, at Guds vilje altid er god, så det klyngede jeg mig til uanset hvad. Min tro voksede virkelig.

Jeg ved nu, at det var Gud, der gav mig den glæde og fred

2013

S. 33


der bragte hende til Amsterdam. Dong taler ikke meget om tiden, før hun kom til Danmark, og heller ikke om de første måneder i Danmark. Når hun nævner denne tid, gør hun det med en stille, tilbageholdende stemme. Hendes ansigt er tillukket, og hun er tydeligt utilpas. I alle hendes korte sætninger er angsten et tydeligt omkvæd: Jeg var meget nervøs og meget bange – jeg var bange for, der var nogen, der var efter mig – jeg var bange for myndighederne. Da Dong kom til Holland, skulle hun tage kontakt til et Falun Gong-medlem i Portugal, der skulle hjælpe hende videre, men han tog aldrig telefonen. For mange danskere er Portugal lig med ferie, sol og strand, men for Dong var Portugal hendes eneste udvej, fordi hun vidste, der var Falun Gong-tilhængere dér. Derfor valgte hun at tage af sted på egen hånd for at finde nogle brødre og søstre med samme overbevisning. Men der er ikke meget arbejde at få for en illegal indvandrer i Europa, der ikke kan et lokalt sprog. Dong fandt lidt arbejde i en forretning hos nogle kinesere, men tog hurtigt videre af frygt for, at nogen var efter hende. Igen er der huller i Dongs fortælling. Måske fordi angsten i denne periode overdøver hendes hukommelse, eller måske fordi hun gjorde ting, hun ikke ønsker at nævne eller huske. Sandheden ligger nok et sted imellem. Dong fortæller dog, at hun mødte en kvinde, der kendte en restaurant i Danmark, og da alle kineserne i Portugal talte godt om Danmark, tog Dong med kvinden nordpå. En anden frihed, end hun forventede – Men det var ikke et godt sted. De gav mig ikke løn, fortæller Dong om restauranten i Danmark. Alligevel blev hun i Danmark. Hun levede i skjul for myndighederne og søgte ikke asyl. Hun vidste slet ikke, at det var en mulighed, for hendes eneste kendskab til myndigheder var det, hun havde oplevet i Kinas fængsler. Det er omkring dette tidspunkt, at Ingrid kommer ind i historien. Den pensionerede skolelærer har hidtil kun fungeret som tolk for sin forsagte veninde, men nu kan hun selv begynde at fortælle med. Endnu den dag i dag forstår Dong ikke, hvordan Ingrid blev en del af hendes liv. Hun fik bare Ingrids nummer af en mand, hun ikke kendte, og omtrent samtidig blev Ingrid ringet op fra Kina af en mand, hun heller ikke kendte, der havde hørt, at hun hjalp kinesere i Danmark. På dette tidspunkt havde de danske myndigheder fundet frem til Dong, og hun havde derfor brug for juridisk hjælp, hvis hun skulle have nogen mulighed for at blive i Danmark. – Jeg ledte efter en advokat, men det kunne Ingrid ikke hjælpe mig med. I stedet bad hun sammen med mig, fortæller Dong. For første gang er der antydningen af et smil i hendes ansigt. – Jeg blev så rørt. Jeg havde bare lyst til at græde. Jeg følte det, som om Ingrid var et af mine familiemedlemmer. Jeg kan ikke forklare fornemmelsen. Det er pludselig en helt anden kvinde, der sidder over for mig. Hun nærmest vokser i stolen, mens hun tager armene til hjælp for at fortælle om tiden, lige efter hun mødte Ingrid. Glæden lyser ud af hendes øjne, da hun fortæller om en fredag aften på Amager, hvor de var taget til et kristent møde på kinesisk: S. 32

2013

– Alle folk var glade og smilede. Det var et andet slags smil, end jeg havde set før. Disse mennesker var ikke mistænksomme og gjorde mig ikke bange. Jeg forstod ikke, hvor den kvinde, der talte til os, fik al den styrke fra. Hun talte om en himmelsk far, men jeg forstod ikke, hvem den himmelske far var. Jeg havde en masse spørgsmål, og jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle spørge. De kinesiske kristne både dansede og sang af fuld hals. Til sidst spurgte de, om der var nogen i salen, der kunne tænke sig at blive en kristen. Dong ventede længe, før hun til sidst rakte hånden op. Hun smiler over hele ansigtet, da hun tænker tilbage på denne aften. – Efter at have bedt med de kristne, havde jeg den følelse i hjertet, at jeg ønskede at lære mere om Jesus. Jeg ville vide mere og mere om ham. Dong havde aldrig mødt kristendommen i Kina. Hun havde engang købt en bibel i en bogbutik, men hun havde aldrig læst i den og havde heller ikke fået den med fra Kina. Ingrid gav hende en ny kinesisk bibel, og Dong studerede den flittigt og stillede mange spørgsmål. På dette tidspunkt kom Dong til asylcentret i Auderød i Nordsjælland. Hun havde en enorm lyst til at fortælle alle, hun mødte om sin nye tro, men kunne ikke. – Jeg kunne ikke fortælle nogen i asylcentret om Jesus, for jeg var den eneste kineser, og jeg talte ikke ret godt engelsk dengang, men jeg læste hver dag i Bibelen. Jeg følte en fred i mit hjerte, og den voksede, mens jeg boede i Auderød. Jeg blev så glad, når jeg læste i Bibelen. Jeg ved nu, at det var Gud, der gav mig den glæde og fred, men det forstod jeg ikke dengang. Dong begyndte at gå i kirke sammen med Ingrid i Nordvestkirken i København. Til trods for at ingen af de 80 kirkegængerne i den lille københavnske kirke kunne tale kinesisk, følte Dong sig hjemme her. – Jeg følte en ny følelse i Nordvestkirken. De hilste på mig, som om de mente det. Jeg følte det, som om jeg var kommet hjem. Asylsagen spidser til Selvom Dong godt kunne tænke sig at se sin mor igen, var hun bange for, hvad der ville ske, hvis hun blev sendt tilbage. Hun frygtede, at de kinesiske myndigheder ville fængsle hende igen. Derfor var hun også nervøs for, at hendes sag skulle ende dårligt. I efteråret 2011 blev Dong omdirigeret til Hanstholm. Af samme grund kunne hun ikke længere være sammen med Ingrid eller komme i hendes kirke. I stedet fandt hun en kirke lidt uden for byen. Men det var en ensom tid. – Når jeg kom dér, var der 7-8 mennesker, og jeg forstod ikke et ord. Men jeg følte en fred bare ved at være i kirkerummet. Jeg blev ved med at læse i Bibelen og bede. Med Ingrids hjælp fik hun kontakt til nogle kristne i Thisted, som tog sig af hende og lærte hende noget engelsk. Mens hun var i Hanstholm, faldt der dom i Dongs asylsag. Hun blev meget chokeret, da afgørelsen lød, at hun ikke måtte være i Danmark. – Jeg forstod ingenting, for der står i Biblen, at vi får det, vi beder om. Men Ingrid havde sagt til mig, at Guds vilje altid er god, så det klyngede jeg mig til uanset hvad. Min tro voksede virkelig.

Jeg ved nu, at det var Gud, der gav mig den glæde og fred

2013

S. 33


I alt hvad jeg gør, vil jeg ære Gud og takke ham

Ingrid fortæller, at da Dong fik afslag fra de danske myndigheder, var hendes største sorg, at hun ikke nåede at blive døbt. Derfor tog Ingrid kontakt til Nordvestkirkens ledelse, der indvilligede i at lade Dong døbe ved den næste gudstjeneste. Endnu engang lyser den lille kinesiske kvinde op. Det er tydeligt, at hun er glad, når hun fortæller om sin dåbsdag og tiden derefter. – Jeg blev fuldstændig forandret! Hverdagens liv var helt forandret, og selv de små ting blev en stor glæde for mig. De kinesiske sætninger, der lyder som volapyk for mig, kommer i så lind en strøm, at det er svært at forstå, at det er den samme kvinde, der taler nu, som den forsagte kvinde, der var så tilbageholdende med at fortælle om sin flugt fra Kina. Dong blev sat i fængsel i Sandholmlejren, indtil hun kunne blive eskorteret tilbage til Kina. Hun fik nu en ny advokat, der ankede dommen til den internationale menneskerettighedsdomstol. Men selvom dommen blev anket, kunne de danske myndigheder stadig sende Dong ud af landet. Ingrid fortæller, at Dongs advokat flere gange har oplevet dette med tidligere

klienter. Dong følte sig derfor ikke sikker i fængslet. Det eneste positive var, at hun sad indespærret sammen med andre kinesere, som hun kunne fortælle om sin nye tro. De var nysgerrige og hendes glæde smittede af på dem. Mindre nysgerrige blev de ikke, da der, dagen inden hun skulle sendes ud af Danmark, kom besked fra menneskerettighedsdomstolen, at hun skulle sættes fri, indtil der var en afgørelse i sagen. Den lille kinesiske kvindes sag er stadig ikke afgjort, og derfor er Dong ikke en kvinde, der kan tillade sig at lægge langsigtede planer. Måske skal hun snart tilbage til Kina, måske kan hun blive i Danmark. Hun ved det ikke. – Jeg er flygtet fra Kina for at finde fred, og jeg har fundet en fred, der er større, end jeg overhovedet kunne drømme om. Før tænkte jeg bare på at overleve. Min mor sagde, at hvis bare jeg levede, så var det nok for hende. Nu ved jeg, at det ikke er så enkelt. Vi skal ikke bare leve for os selv. I alt hvad jeg gør, vil jeg ære Gud og takke ham. Den fred, jeg har, kan mennesker ikke give mig. Alt hvad jeg har af fred i hjertet er kun på grund af Guds nåde. Tak Gud for det.

FALUN GONG

STATUS Ved redaktionens afslutning medio oktober 2013 er Dong Jing blevet fængslet i Sandholmlejren efter et længere ophold på asylcenter i Jelling . Hun skal for retten i slutningen af oktober. Hendes advokat arbejder stadig for at få FNs menneskerettighedsdomstol i Geneve til at tage sagen.

S. 34

2013

Falun Gong er en spirituel retning, der opstod i Kina i 1992. Falun Gong er inspireret af buddhisme og taoisme og lægger vægt på moral, helbred og åndelig oplysning gennem meditation, åndedrætsøvelser og langsomme bevægelser. Bevægelsen blev forbudt af den kinesiske regering i 1999 efter tre år med spændinger mellem regeringen og bevægelsens mange millioner tilhængere. Siden da er mange Falun Gong-tilhængere ifølge menneskerettighedsgrupper blevet fængslet og tortureret.

KRISTNE I KINA Det er lovligt at være kristen i Kina, men man skal lade sig registrere hos myndighederne. Hvis man ønsker at komme i kirke, er det kun tilladt at komme i Tre-Selv-Kirken. Fordi denne kirke er styret af myndighederne, vælger mange kristne at komme i forbudte undergrundsmenigheder. Disse kristne har igennem mange år været udsat for hård forfølgelse fra myndighederne og fra Tre-Selv-Kirken. Mange steder i Kina er dette dog ved at ændre sig. Det er stadig svært at være kristen i Kina, og derfor er det også usikkert, hvor mange kinesiske kristne, der egentlig er. Nogle siger 40 millioner, mens andre sætter tallet så højt som 100 millioner. 2013

S. 35


I alt hvad jeg gør, vil jeg ære Gud og takke ham

Ingrid fortæller, at da Dong fik afslag fra de danske myndigheder, var hendes største sorg, at hun ikke nåede at blive døbt. Derfor tog Ingrid kontakt til Nordvestkirkens ledelse, der indvilligede i at lade Dong døbe ved den næste gudstjeneste. Endnu engang lyser den lille kinesiske kvinde op. Det er tydeligt, at hun er glad, når hun fortæller om sin dåbsdag og tiden derefter. – Jeg blev fuldstændig forandret! Hverdagens liv var helt forandret, og selv de små ting blev en stor glæde for mig. De kinesiske sætninger, der lyder som volapyk for mig, kommer i så lind en strøm, at det er svært at forstå, at det er den samme kvinde, der taler nu, som den forsagte kvinde, der var så tilbageholdende med at fortælle om sin flugt fra Kina. Dong blev sat i fængsel i Sandholmlejren, indtil hun kunne blive eskorteret tilbage til Kina. Hun fik nu en ny advokat, der ankede dommen til den internationale menneskerettighedsdomstol. Men selvom dommen blev anket, kunne de danske myndigheder stadig sende Dong ud af landet. Ingrid fortæller, at Dongs advokat flere gange har oplevet dette med tidligere

klienter. Dong følte sig derfor ikke sikker i fængslet. Det eneste positive var, at hun sad indespærret sammen med andre kinesere, som hun kunne fortælle om sin nye tro. De var nysgerrige og hendes glæde smittede af på dem. Mindre nysgerrige blev de ikke, da der, dagen inden hun skulle sendes ud af Danmark, kom besked fra menneskerettighedsdomstolen, at hun skulle sættes fri, indtil der var en afgørelse i sagen. Den lille kinesiske kvindes sag er stadig ikke afgjort, og derfor er Dong ikke en kvinde, der kan tillade sig at lægge langsigtede planer. Måske skal hun snart tilbage til Kina, måske kan hun blive i Danmark. Hun ved det ikke. – Jeg er flygtet fra Kina for at finde fred, og jeg har fundet en fred, der er større, end jeg overhovedet kunne drømme om. Før tænkte jeg bare på at overleve. Min mor sagde, at hvis bare jeg levede, så var det nok for hende. Nu ved jeg, at det ikke er så enkelt. Vi skal ikke bare leve for os selv. I alt hvad jeg gør, vil jeg ære Gud og takke ham. Den fred, jeg har, kan mennesker ikke give mig. Alt hvad jeg har af fred i hjertet er kun på grund af Guds nåde. Tak Gud for det.

FALUN GONG

STATUS Ved redaktionens afslutning medio oktober 2013 er Dong Jing blevet fængslet i Sandholmlejren efter et længere ophold på asylcenter i Jelling . Hun skal for retten i slutningen af oktober. Hendes advokat arbejder stadig for at få FNs menneskerettighedsdomstol i Geneve til at tage sagen.

S. 34

2013

Falun Gong er en spirituel retning, der opstod i Kina i 1992. Falun Gong er inspireret af buddhisme og taoisme og lægger vægt på moral, helbred og åndelig oplysning gennem meditation, åndedrætsøvelser og langsomme bevægelser. Bevægelsen blev forbudt af den kinesiske regering i 1999 efter tre år med spændinger mellem regeringen og bevægelsens mange millioner tilhængere. Siden da er mange Falun Gong-tilhængere ifølge menneskerettighedsgrupper blevet fængslet og tortureret.

KRISTNE I KINA Det er lovligt at være kristen i Kina, men man skal lade sig registrere hos myndighederne. Hvis man ønsker at komme i kirke, er det kun tilladt at komme i Tre-Selv-Kirken. Fordi denne kirke er styret af myndighederne, vælger mange kristne at komme i forbudte undergrundsmenigheder. Disse kristne har igennem mange år været udsat for hård forfølgelse fra myndighederne og fra Tre-Selv-Kirken. Mange steder i Kina er dette dog ved at ændre sig. Det er stadig svært at være kristen i Kina, og derfor er det også usikkert, hvor mange kinesiske kristne, der egentlig er. Nogle siger 40 millioner, mens andre sætter tallet så højt som 100 millioner. 2013

S. 35


Lars Stig Madsen Rasmine CITATER Fra Tro, håb og kærlighed af Grethe Dirckinck- Holmfeld TEKST

ILLUSTRATIONER

Er det lettere og mere accepteret, at børn tror på Gud, end at voksne gør det? 24:12 har spurgt en voksen, der giver et bud på sammenhængen mellem børn og tro.

S. 36

2013

2013

S. 37


Lars Stig Madsen Rasmine CITATER Fra Tro, håb og kærlighed af Grethe Dirckinck- Holmfeld TEKST

ILLUSTRATIONER

Er det lettere og mere accepteret, at børn tror på Gud, end at voksne gør det? 24:12 har spurgt en voksen, der giver et bud på sammenhængen mellem børn og tro.

S. 36

2013

2013

S. 37


Jeg tror, det var en, der hed Mogens, som lavede de ti bud. Marianne, 7 år

anken har sikkert strejfet de fleste på et eller andet tidspunkt: Der må være mere mellem himmel og jord, end det vi lige kan se og høre. Noget, der er større end mig selv, og som styrer det hele. Børn er med til at bekræfte os i tankerne. Vi kender sikkert alle mere end én Spørge-Jørgen: Hvorfor er der grønne blade på træerne om sommeren og ikke om vinteren? Hvor kommer lillesøster fra? Tror du på Gud? Den uspolerede tillid Børn udforsker verden omkring sig med deres spørgsmål til de voksne, som skal fortælle og forklare. De suger til sig og danner en virkelighedsopfattelse. De tror på det, vi siger, og danner deres verdensbillede ud fra det. De har en uspoleret tillid til den voksne, ligesom de kan have det til Gud. Det med børn og tro har Bent Molbech Pedersen tæt inde på livet som landsleder i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler. Men hvorfor har børn denne ofte umiddelbare tro på Gud? Ifølge Bent Molbech Pedersen viser vores mange kirker, at der er mennesker, der tror på, at der er mere mellem himmel og jord, end vi kan begribe med vores forstand. At der er en Gud. Og vi har en udbredt tradition for at lade vores børn døbe. I både kirken og søndagsskolen er der et ønske om at give barnet en tillid til den Gud, de er døbt til at tilhøre. Barndommen – en indviklet og afgørende tid Vi kan have en tilbøjelighed til at romantisere barndommen. Men det er også en indviklet tid. En afgørende tid i et menneskes liv. – I barndommen lærer vi, hvilke øjne vi skal se verden med. Og hvad vi skal have tillid til. Hvis barnet hører om Gud og oplever, at det er rart at høre om og rart at være med i kirken eller i en børneklub eller på lejr, så sætter det sig spor. Børn er umiddelbare: Er der rart at være, er det nogle gode sange, vi synger, er vi gode ved hinanden, så er det ok. For barnet bliver det at tro en lige så naturlig del af livet som det, at vi spiser aftensmad. De forklarer og fortæller med glæde i hverdagen, at de tror på Gud. Som for eksempel da jeg på et tidspunkt ikke kunne finde mine nøgler og ledte og ledte. Pludselig udbrød min søn: Far, hvorfor beder vi ikke bare til Gud om hjælp?! Den afgørende faktor Barnetro er den tillid, som barnet har til Gud. Og tillid er ifølge S. 38

2013

Bent Molbech Pedersen det afgørende. – Tro er at have tillid til noget, man ikke kan se – noget, der er større end én selv. Barnet kobler det sammen med noget følelsesmæssigt, noget de har tillid til, uden der ligger den store eftertænksomhed bag. Børn er impulsstyrede. De beder til Gud, fordi de har tilliden. På spørgsmålet om Gud er noget, vi har i os selv fra små, siger Bent Molbech Pedersen: – Jeg tror, at vi har en form for ”gudbilledlighed” i os – men vi skal have en impuls. Kernen i det er, at barnet ikke behøver lange bibeltekster og mange bønner for at tro. En oplevelse af, at det er godt at være dér, hvor man fortæller om Gud, kan være det, der giver liv til barnetroen. Men omvendt tror jeg, at vi alle har det i os, at vi leder efter, hvor det gode liv findes for netop mig. Børn søger ikke bevidst det gode liv i et voksent perspektiv. Børn søger glade og trygge relationer, anerkendelse og opmærksomhed. Det gør vi voksne også, men på vores måde.

Gud har børn. For jeg kender en, der døde, da han var fem dage fra at blive 1 år. Han er oppe hos Gud nu. Jacob, 7 år

Charmerende barnetro og rationelle verdensbilleder Børn er charmerende og søde. Vi smiler af børn og deres små sjove ord og deres umiddelbare måde at være på. Bent Molbech Pedersen uddyber: – Vi er overbærende over for børn, når de laver fejl. Vi forventer ikke, at de kan vide det hele. Når vi bliver voksne, har vi et filter: ”Tænk dig nu om!” Det skyldes ikke mindst, at rationalismen siden 60’erne har præget vores verdensbillede som danskere. – Vi skal kunne forklare det hele. Pladsen til, at vi som mennesker forholder os til noget, vi ikke kan forklare, bliver mindre og mindre. Derfor kan mange voksne have svært ved at acceptere, at man bruger tid på noget, der ikke lader sig forklare: For eksempel at tro på Gud. Mange voksne distancerer sig fra kirke og tro. Vi kan godt spille fodbold med en præst. Men det er personen og ikke hans embede i kirken, vi forholder os til. – Voksne kan ofte have lettere ved at acceptere, at børn tror på Gud. Vi kan være bange for at spolere barnets tillid og den måde, de umiddelbart oplever livet på. Vi vil ikke lægge voksnes filtre ind over barnet. – Det er ofte nemmere at lave arrangementer i kirkerne for børn, end det er, hvis det drejer sig om teenagere og unge. Holdningen er, at børnene jo ikke tager skade af at høre om Gud og Jesus. Ifølge Bent Molbech Pedersen bliver det forventet af os 2013

S. 39


Jeg tror, det var en, der hed Mogens, som lavede de ti bud. Marianne, 7 år

anken har sikkert strejfet de fleste på et eller andet tidspunkt: Der må være mere mellem himmel og jord, end det vi lige kan se og høre. Noget, der er større end mig selv, og som styrer det hele. Børn er med til at bekræfte os i tankerne. Vi kender sikkert alle mere end én Spørge-Jørgen: Hvorfor er der grønne blade på træerne om sommeren og ikke om vinteren? Hvor kommer lillesøster fra? Tror du på Gud? Den uspolerede tillid Børn udforsker verden omkring sig med deres spørgsmål til de voksne, som skal fortælle og forklare. De suger til sig og danner en virkelighedsopfattelse. De tror på det, vi siger, og danner deres verdensbillede ud fra det. De har en uspoleret tillid til den voksne, ligesom de kan have det til Gud. Det med børn og tro har Bent Molbech Pedersen tæt inde på livet som landsleder i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler. Men hvorfor har børn denne ofte umiddelbare tro på Gud? Ifølge Bent Molbech Pedersen viser vores mange kirker, at der er mennesker, der tror på, at der er mere mellem himmel og jord, end vi kan begribe med vores forstand. At der er en Gud. Og vi har en udbredt tradition for at lade vores børn døbe. I både kirken og søndagsskolen er der et ønske om at give barnet en tillid til den Gud, de er døbt til at tilhøre. Barndommen – en indviklet og afgørende tid Vi kan have en tilbøjelighed til at romantisere barndommen. Men det er også en indviklet tid. En afgørende tid i et menneskes liv. – I barndommen lærer vi, hvilke øjne vi skal se verden med. Og hvad vi skal have tillid til. Hvis barnet hører om Gud og oplever, at det er rart at høre om og rart at være med i kirken eller i en børneklub eller på lejr, så sætter det sig spor. Børn er umiddelbare: Er der rart at være, er det nogle gode sange, vi synger, er vi gode ved hinanden, så er det ok. For barnet bliver det at tro en lige så naturlig del af livet som det, at vi spiser aftensmad. De forklarer og fortæller med glæde i hverdagen, at de tror på Gud. Som for eksempel da jeg på et tidspunkt ikke kunne finde mine nøgler og ledte og ledte. Pludselig udbrød min søn: Far, hvorfor beder vi ikke bare til Gud om hjælp?! Den afgørende faktor Barnetro er den tillid, som barnet har til Gud. Og tillid er ifølge S. 38

2013

Bent Molbech Pedersen det afgørende. – Tro er at have tillid til noget, man ikke kan se – noget, der er større end én selv. Barnet kobler det sammen med noget følelsesmæssigt, noget de har tillid til, uden der ligger den store eftertænksomhed bag. Børn er impulsstyrede. De beder til Gud, fordi de har tilliden. På spørgsmålet om Gud er noget, vi har i os selv fra små, siger Bent Molbech Pedersen: – Jeg tror, at vi har en form for ”gudbilledlighed” i os – men vi skal have en impuls. Kernen i det er, at barnet ikke behøver lange bibeltekster og mange bønner for at tro. En oplevelse af, at det er godt at være dér, hvor man fortæller om Gud, kan være det, der giver liv til barnetroen. Men omvendt tror jeg, at vi alle har det i os, at vi leder efter, hvor det gode liv findes for netop mig. Børn søger ikke bevidst det gode liv i et voksent perspektiv. Børn søger glade og trygge relationer, anerkendelse og opmærksomhed. Det gør vi voksne også, men på vores måde.

Gud har børn. For jeg kender en, der døde, da han var fem dage fra at blive 1 år. Han er oppe hos Gud nu. Jacob, 7 år

Charmerende barnetro og rationelle verdensbilleder Børn er charmerende og søde. Vi smiler af børn og deres små sjove ord og deres umiddelbare måde at være på. Bent Molbech Pedersen uddyber: – Vi er overbærende over for børn, når de laver fejl. Vi forventer ikke, at de kan vide det hele. Når vi bliver voksne, har vi et filter: ”Tænk dig nu om!” Det skyldes ikke mindst, at rationalismen siden 60’erne har præget vores verdensbillede som danskere. – Vi skal kunne forklare det hele. Pladsen til, at vi som mennesker forholder os til noget, vi ikke kan forklare, bliver mindre og mindre. Derfor kan mange voksne have svært ved at acceptere, at man bruger tid på noget, der ikke lader sig forklare: For eksempel at tro på Gud. Mange voksne distancerer sig fra kirke og tro. Vi kan godt spille fodbold med en præst. Men det er personen og ikke hans embede i kirken, vi forholder os til. – Voksne kan ofte have lettere ved at acceptere, at børn tror på Gud. Vi kan være bange for at spolere barnets tillid og den måde, de umiddelbart oplever livet på. Vi vil ikke lægge voksnes filtre ind over barnet. – Det er ofte nemmere at lave arrangementer i kirkerne for børn, end det er, hvis det drejer sig om teenagere og unge. Holdningen er, at børnene jo ikke tager skade af at høre om Gud og Jesus. Ifølge Bent Molbech Pedersen bliver det forventet af os 2013

S. 39


voksne, at vi har aflagt os det barnlige. – Barnligheden er negativ i vores samfund. Som voksne i et postmoderne samfund, hvor man skal reflektere, bliver det ofte opfattet som barnligt at have tillid til en Gud, der ikke kan ses og bevises. Vi hylder ikke barnligheden i vores samfund. Det tror jeg, vi skal i højere grad. For vi må ikke som voksne glemme den umiddelbare tillid. En tillid, der også handler om tro på Gud. Barnetroen, der blev væk At have en barnetro er ikke automatisk en garanti for, at man tror på Gud resten af livet. – Vi kan miste barnetroen på samme måde, som hvis vi som børn spillede fodbold, men holdt op, fordi vi flyttede til en anden by, eller vores venner begyndte at spille håndbold. Sådan drejer vores liv sig. Det kan også ske, når det gælder barnetroen. Men Bent Molbech Pedersen understreger, at troen hos nogle får ny betydning. – Det handler om, at den tillid til Gud, jeg har, løbende bliver udviklet. Som barn tror jeg på Gud. Punktum! Men senere skal jeg som person også forsvare, hvad det vil sige, at jeg tror, hvorfor jeg gør det, og hvad jeg får ud af det. Hvis jeg lærer mere om Gud, så kan min tro vokse og blive en del af min identitet og mit voksenliv. Gud bliver for mig svaret på, hvor det gode liv er.

Gud kommer egentlig fra Gudhjem. Lars Henrik, 5 år

Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Jesus Kristus

Tro kan ikke arves Hvis man er barn i en familie, hvor mor og far tror på Gud, må det være lettere for børn at komme til tro på Gud? Eller er det? – Det er ikke givet. Kristne forældre har ikke en trosknap at trykke på, som andre forældre ikke har. Det er stadig det enkelte barn, det enkelte menneske, der må tage stilling og finde sit eget gode liv. Det kan far og mor ikke docere for én. Det handler lige så meget om relationer. Hvem vi møder i opvæksten og praksis i hjemmet. Børn ser på de voksne for at finde ud af, om det med Gud betyder noget for dem. Og børn er utrolig dygtige til at aflæse både det sagte og det usagte – også når det handler om, hvorvidt troen på Gud reelt betyder noget, eller det bare er en from facade. – Der er ingen garanti for, at børn, der oplever, at far og mor har tillid til Gud og tør satse på, at Gud har styr på det her, også vil opleve det lettere selv at tro. Når troen bliver for meget En undersøgelse* har vist, at 30 procent af børn fra hjem, hvor forældre tror på Gud, har forkastet troen. Og det er der flere grunde til. Ifølge undersøgelsen har de, der forkastede troen på Gud, blandt andet oplevet, at livet med Gud var noget påtvunget i

S. 40

2013

deres barndomshjem. Der var ikke en kærlighed til en fantastisk Gud. Det blev mere oplevet som en byrde, hvor man skulle tie stille og sidde pænt, mens der blev læst i Bibelen eller bedt. Der var ingen dialog om det, man læste, og det, man bad om. Andre børn fik at vide, at de, der ikke troede på Gud, ikke var helt ”rigtige”. Men når de som unge flyttede hjemmefra, oplevede de, at det billede ikke passede. De mødte helt almindelige mennesker. En tredje gruppe børn oplevede, at kristenlivet og troen blev noget, familien tog til i kirke og missionshus. Men de talte ikke om de erfaringer, som familien havde med Gud i hverdagen. Barnet kan have bedt og været med i alle mulige ting, men det var ikke koblet sammen med andet, end noget de gjorde sammen med mor og far. Så søgte de ikke et kristent fællesskab. For de levede mere på forældrenes tro end deres egen. – Nøglen til at have troen med hjemmefra ligger i, at man kan tale og snakke om troen. At det bliver en integreret del af livet, og at barnet selv får lov til at tage stilling, få erfaringer og få tillid til Gud. At undre sig, sætte ord på sin undren, så det bliver mere end en teoretisk viden om Gud. Det handler om, at barnet oplever troen i praksis. – Centralt er tilgivelsen i hjemmet – mellem mor og far og især fra den voksne til barnet, pointerer Bent Molbech Pedersen og tilføjer: – På den måde kan tilgivelsen i hverdagen og hjemmet give barnet den erfaring, at det går an også at tro på tilgivelse fra Gud. Barnet følger, hvordan troen er med i op– og nedture i livet og hverdagen. Gud er ikke en pause i hverdagen, hvor vi beder og læser i Bibelen og går i kirke, men derimod et levet liv med tro på og tillid til Gud. At have tillid til troen Når det handler om tilliden til Gud, kan Bent Molbech Pedersen nikke genkendende til Søren Kierkegaards velkendte citat om troen: ”Jeg kastede mig ud på 70.000 favne vands dyb”. – Bibelen er fyldt med mennesker, der handlede i tillid til Gud. For eksempel Noa, der byggede sin ark oppe på det tørre land. Eller disciplene, der hørte Jesus sige: Følg mig. Og hvor de forlod alt. Det vil sikkert blive opfattet som meget naivt, uanset hvilken tidsalder, det er sket i. Sikkert fordi en sådan tillid bliver opfattet som barnligt. Og det er ikke god stil. Vi skal have beviser og undersøgelser. Det ligger dybt i os og i vores opdragelse. Men troen er ikke en række argumenter, men en overbevisning. For Søren Kierkegaard var det vigtigt, at man ikke påfører barnet den voksnes trosverden, men lader barnet være barn og hjælper den voksne til at være voksen. * Barndomserfaringer og voksentro, Sigmund Harbo, 1989 2013

S. 41


voksne, at vi har aflagt os det barnlige. – Barnligheden er negativ i vores samfund. Som voksne i et postmoderne samfund, hvor man skal reflektere, bliver det ofte opfattet som barnligt at have tillid til en Gud, der ikke kan ses og bevises. Vi hylder ikke barnligheden i vores samfund. Det tror jeg, vi skal i højere grad. For vi må ikke som voksne glemme den umiddelbare tillid. En tillid, der også handler om tro på Gud. Barnetroen, der blev væk At have en barnetro er ikke automatisk en garanti for, at man tror på Gud resten af livet. – Vi kan miste barnetroen på samme måde, som hvis vi som børn spillede fodbold, men holdt op, fordi vi flyttede til en anden by, eller vores venner begyndte at spille håndbold. Sådan drejer vores liv sig. Det kan også ske, når det gælder barnetroen. Men Bent Molbech Pedersen understreger, at troen hos nogle får ny betydning. – Det handler om, at den tillid til Gud, jeg har, løbende bliver udviklet. Som barn tror jeg på Gud. Punktum! Men senere skal jeg som person også forsvare, hvad det vil sige, at jeg tror, hvorfor jeg gør det, og hvad jeg får ud af det. Hvis jeg lærer mere om Gud, så kan min tro vokse og blive en del af min identitet og mit voksenliv. Gud bliver for mig svaret på, hvor det gode liv er.

Gud kommer egentlig fra Gudhjem. Lars Henrik, 5 år

Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Jesus Kristus

Tro kan ikke arves Hvis man er barn i en familie, hvor mor og far tror på Gud, må det være lettere for børn at komme til tro på Gud? Eller er det? – Det er ikke givet. Kristne forældre har ikke en trosknap at trykke på, som andre forældre ikke har. Det er stadig det enkelte barn, det enkelte menneske, der må tage stilling og finde sit eget gode liv. Det kan far og mor ikke docere for én. Det handler lige så meget om relationer. Hvem vi møder i opvæksten og praksis i hjemmet. Børn ser på de voksne for at finde ud af, om det med Gud betyder noget for dem. Og børn er utrolig dygtige til at aflæse både det sagte og det usagte – også når det handler om, hvorvidt troen på Gud reelt betyder noget, eller det bare er en from facade. – Der er ingen garanti for, at børn, der oplever, at far og mor har tillid til Gud og tør satse på, at Gud har styr på det her, også vil opleve det lettere selv at tro. Når troen bliver for meget En undersøgelse* har vist, at 30 procent af børn fra hjem, hvor forældre tror på Gud, har forkastet troen. Og det er der flere grunde til. Ifølge undersøgelsen har de, der forkastede troen på Gud, blandt andet oplevet, at livet med Gud var noget påtvunget i

S. 40

2013

deres barndomshjem. Der var ikke en kærlighed til en fantastisk Gud. Det blev mere oplevet som en byrde, hvor man skulle tie stille og sidde pænt, mens der blev læst i Bibelen eller bedt. Der var ingen dialog om det, man læste, og det, man bad om. Andre børn fik at vide, at de, der ikke troede på Gud, ikke var helt ”rigtige”. Men når de som unge flyttede hjemmefra, oplevede de, at det billede ikke passede. De mødte helt almindelige mennesker. En tredje gruppe børn oplevede, at kristenlivet og troen blev noget, familien tog til i kirke og missionshus. Men de talte ikke om de erfaringer, som familien havde med Gud i hverdagen. Barnet kan have bedt og været med i alle mulige ting, men det var ikke koblet sammen med andet, end noget de gjorde sammen med mor og far. Så søgte de ikke et kristent fællesskab. For de levede mere på forældrenes tro end deres egen. – Nøglen til at have troen med hjemmefra ligger i, at man kan tale og snakke om troen. At det bliver en integreret del af livet, og at barnet selv får lov til at tage stilling, få erfaringer og få tillid til Gud. At undre sig, sætte ord på sin undren, så det bliver mere end en teoretisk viden om Gud. Det handler om, at barnet oplever troen i praksis. – Centralt er tilgivelsen i hjemmet – mellem mor og far og især fra den voksne til barnet, pointerer Bent Molbech Pedersen og tilføjer: – På den måde kan tilgivelsen i hverdagen og hjemmet give barnet den erfaring, at det går an også at tro på tilgivelse fra Gud. Barnet følger, hvordan troen er med i op– og nedture i livet og hverdagen. Gud er ikke en pause i hverdagen, hvor vi beder og læser i Bibelen og går i kirke, men derimod et levet liv med tro på og tillid til Gud. At have tillid til troen Når det handler om tilliden til Gud, kan Bent Molbech Pedersen nikke genkendende til Søren Kierkegaards velkendte citat om troen: ”Jeg kastede mig ud på 70.000 favne vands dyb”. – Bibelen er fyldt med mennesker, der handlede i tillid til Gud. For eksempel Noa, der byggede sin ark oppe på det tørre land. Eller disciplene, der hørte Jesus sige: Følg mig. Og hvor de forlod alt. Det vil sikkert blive opfattet som meget naivt, uanset hvilken tidsalder, det er sket i. Sikkert fordi en sådan tillid bliver opfattet som barnligt. Og det er ikke god stil. Vi skal have beviser og undersøgelser. Det ligger dybt i os og i vores opdragelse. Men troen er ikke en række argumenter, men en overbevisning. For Søren Kierkegaard var det vigtigt, at man ikke påfører barnet den voksnes trosverden, men lader barnet være barn og hjælper den voksne til at være voksen. * Barndomserfaringer og voksentro, Sigmund Harbo, 1989 2013

S. 41


DEC

24 TIRSDAG

TEKST

Mikael Kongensholm

I ethvert liv er der forskellige tider. Gode tider, dårlige tider, mellemtider. Kristendommens liv har på samme måde forskellige tider.

TIDER

De forskellige menneskelige erfaringer og følelser, som vores tider er fyldt af, er på ingen måde fremmede for kristendommens tider. Der er tværtimod en stærk sammenhæng.

DEC

25 ONSDAG

VENTETID

SANSETID

Adventstiden, som er perioden fra første søndag i advent til jul, minder os om de tider i livet, hvor vi venter på noget. Juleaften. Fødselsdagen. Næste måneds løn. At opvasken bliver taget. I ventetiden føles det nærmest, som om tiden går i stå. Eller i hvert fald går helt ned i tempo. Det kan irritere os. Frustrere os. Det efterlader os magtesløse, især hvis vi venter på noget, som vi ikke selv er herre over. For vi kan ikke få tiden til at gå hurtigere, og vi kan ikke altid få nogen til at tage opvasken. Derfor er ventetiden nogle gange en pinsel, fordi tiden ikke går hurtigt nok, og tingene ikke sker. Andre gange bliver ventetiden en glædesperiode, hvor forventningen om den kommende glædelige begivenhed bare vokser og vokser og fylder os mere og mere med glæde. Ventetid peger på, at der er noget større end os selv, noget, som vi ikke har magten over, noget, som vi sætter vores håb til, noget, som vi glæder os til. Kristendommen taler om, at det er på samme måde med troen på Gud. Han er dette ”noget større end os selv”. Når man tror på ham, vil der også være ventetider. Både de lidt negative ventetider, hvor vi venter på hans svar, venter på hans nærvær og frustreres over, at det ikke indtræffer. Men også den positive venten, hvor vi venter og glæder os, til han kommer og giver vores liv mening.

Ventetiden er ovre. Det, vi ventede på, er sket, ja, det sker nu. Vi står midt i oplevelsen og fyldes af den. Mærker glæden brede sig til hele kroppen. Glemmer helt os selv, glemmer eftertænksomhed og bekymringer, glemmer rationel analyse og kritisk fortolkning. Vi får kun lyst til at bryde ud i jubel, sang og dans. Vi erfarer. Vi sanser. Vi ser. Vi oplever. Vi mærker. Vi giver et langt mærkbart knus til den hjemkomne kære. Vi skråler med på vores yndlingsbands sange til koncerten. Vi danser rundt om juletræet. Måske så man dansende og jublende hyrder på marken ved Betlehem, da englene den første julenat havde afleveret deres budskab om, at en frelser var født. Hyrderne gik i hvert fald ind til byen for at se det nyfødte Jesus-barn. Julen er glæden og godheden, som er kommet over os. I julen kaldes vi til at komme og se barnet i krybben. Se mysteriet. Se det, som ikke kan lade sig gøre, men alligevel og netop derfor skete: Gud blev menneske i Jesus, ham, som er håbet om, at Gud og menneske en dag skal blive helt forenet igen. Juletiden minder os om de tider i livet med Gud, hvor vi erfarer ham. Hvor Gud føles nær, hvor troen giver mening, og vi bliver høje på kirke, tro, det kristne håb og alle de gaver, vi får.

Lad din godhed komme over os, Herre, for vi venter på dig.

Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket. LUKASEVANGELIET 2, 15

SALME 33, 22

JULEN ER GLÆDEN OG GODHEDEN, SOM ER KOMMET OVER OS S. 42

2013

2013

S. 43


DEC

24 TIRSDAG

TEKST

Mikael Kongensholm

I ethvert liv er der forskellige tider. Gode tider, dårlige tider, mellemtider. Kristendommens liv har på samme måde forskellige tider.

TIDER

De forskellige menneskelige erfaringer og følelser, som vores tider er fyldt af, er på ingen måde fremmede for kristendommens tider. Der er tværtimod en stærk sammenhæng.

DEC

25 ONSDAG

VENTETID

SANSETID

Adventstiden, som er perioden fra første søndag i advent til jul, minder os om de tider i livet, hvor vi venter på noget. Juleaften. Fødselsdagen. Næste måneds løn. At opvasken bliver taget. I ventetiden føles det nærmest, som om tiden går i stå. Eller i hvert fald går helt ned i tempo. Det kan irritere os. Frustrere os. Det efterlader os magtesløse, især hvis vi venter på noget, som vi ikke selv er herre over. For vi kan ikke få tiden til at gå hurtigere, og vi kan ikke altid få nogen til at tage opvasken. Derfor er ventetiden nogle gange en pinsel, fordi tiden ikke går hurtigt nok, og tingene ikke sker. Andre gange bliver ventetiden en glædesperiode, hvor forventningen om den kommende glædelige begivenhed bare vokser og vokser og fylder os mere og mere med glæde. Ventetid peger på, at der er noget større end os selv, noget, som vi ikke har magten over, noget, som vi sætter vores håb til, noget, som vi glæder os til. Kristendommen taler om, at det er på samme måde med troen på Gud. Han er dette ”noget større end os selv”. Når man tror på ham, vil der også være ventetider. Både de lidt negative ventetider, hvor vi venter på hans svar, venter på hans nærvær og frustreres over, at det ikke indtræffer. Men også den positive venten, hvor vi venter og glæder os, til han kommer og giver vores liv mening.

Ventetiden er ovre. Det, vi ventede på, er sket, ja, det sker nu. Vi står midt i oplevelsen og fyldes af den. Mærker glæden brede sig til hele kroppen. Glemmer helt os selv, glemmer eftertænksomhed og bekymringer, glemmer rationel analyse og kritisk fortolkning. Vi får kun lyst til at bryde ud i jubel, sang og dans. Vi erfarer. Vi sanser. Vi ser. Vi oplever. Vi mærker. Vi giver et langt mærkbart knus til den hjemkomne kære. Vi skråler med på vores yndlingsbands sange til koncerten. Vi danser rundt om juletræet. Måske så man dansende og jublende hyrder på marken ved Betlehem, da englene den første julenat havde afleveret deres budskab om, at en frelser var født. Hyrderne gik i hvert fald ind til byen for at se det nyfødte Jesus-barn. Julen er glæden og godheden, som er kommet over os. I julen kaldes vi til at komme og se barnet i krybben. Se mysteriet. Se det, som ikke kan lade sig gøre, men alligevel og netop derfor skete: Gud blev menneske i Jesus, ham, som er håbet om, at Gud og menneske en dag skal blive helt forenet igen. Juletiden minder os om de tider i livet med Gud, hvor vi erfarer ham. Hvor Gud føles nær, hvor troen giver mening, og vi bliver høje på kirke, tro, det kristne håb og alle de gaver, vi får.

Lad din godhed komme over os, Herre, for vi venter på dig.

Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket. LUKASEVANGELIET 2, 15

SALME 33, 22

JULEN ER GLÆDEN OG GODHEDEN, SOM ER KOMMET OVER OS S. 42

2013

2013

S. 43


DEC

DEC

26

TORSDAG

27

LÆNGSELSTID

SPISETID

Nogle gange mangler vi vores briller. Andre gange mangler vi en at spille skak med eller en at flette fingre med. Vi kan mangle alle mulige forskellige ting, og som regel irriteres vi over mangler. Især hvis der lige mangler den sidste brik i puslespillet for, at billedet eller vores liv bliver perfekt. Tit køber vi os til det, vi mangler, eller det, vi tror, vi mangler. Men vi ender som regel med at finde ud af, at der så bare er noget nyt, vi mangler og bare må have! Derfor kan det virke nærmest forrykt, når nogle mennesker frivilligt skaber mere mangel i deres liv. Vælger at købe færre ting, vælger at smide tv'et ud, vælger at deaktivere facebook, vælger at leve i cølibat. Men de mennesker har forstået et sandt regnestykke; ”less is more”, mindre er mere. Når man har mindre, så bliver det mindre, man har, til mere. Det bliver vigtigere, og man kan måske begynde at glæde sig mere over det og takke for det. Samtidig skaber man plads i sit liv. Plads, som man kan fylde med godt indhold. Fastetiden er netop tiden, hvor vi kan vælge at skabe mangel i livet. Frigør plads, udrydder aktiviteter og ting, så en anden mangel, en større mangel, kan få mere plads. Manglen på Gud; længslen efter at vi må fyldes af noget større og sandere end os selv og vores egne behov. Gud.

Mange af os begynder næsten automatisk at savle, når vi tænker på mors mad. Måske var den ikke objektivt set bedre end den mad, vi selv laver i dag. Men vi forbinder den også med den trofasthed og kærlighed, som gjorde, at mor troligt stod i køkkenet hver aften og lavede maden. Hun gav sin tid, hun sled næsten sine hænder op med kartoffelskrælleren og brændte sig nok mere end én gang på kalkunen i ovnen. Når vi spiste hendes mad dengang, og når vi spiser vores egen mad i dag, nyder vi frugterne af jorden og af madlavningens slid.. Samtidig er måltidet det perfekte sted til fællesskab. Når vi spiser sammen, kan vi næsten ikke undgå at snakke og se hinanden. Alt andet virker unaturligt. Skærtorsdag i påskeugen fejrer vi, at Jesus er ved at forberede et måltid til os. Ikke et med kartofler og kalkun, men et af kød og blod. Sig selv. Næsten bestialsk og absurd. Han er i gang med at tilberede sit eget legeme og lade os få frugterne af det: mening, fylde, evigt liv, håb, glæde, tilgivelse. Han indbyder alle, der vil have fællesskab med ham, til dette måltid. I, som er trætte: Værsgo og spis. I, som er beskidte: Værsgo og spis. I, som føler jer helt forkerte: Værsgo og spis. Når vi spiser ham – i nadveren i gudstjenesten – bliver vi ét med ham. Vi bliver til hans legeme, kirken, og får fællesskab med alle andre, som føler sig trætte, beskidte og forkerte.

Som hjorten skriger ved det udtørrede vandløb, sådan skriger min sjæl efter dig, Gud. SALME 42, 2

DEC

DEC

28

29

LØRDAG

SØNDAG

FREDAG

Smag og se, at Herren er god.

Jeg har en tilbagevendende drøm, hvor jeg løber op ad en bakke. Men mine ben er trætte, og jeg kommer ingen vegne. For at komme hurtigere frem tager jeg hænderne til hjælp, men selvom jeg graver dem ned i jorden, kommer jeg ikke hurtigere frem. I steder ligner jeg nærmere en, som kravler på alle fire, tynget ned. Jeg ved ikke, hvad drømmen betyder, men den kan være et billede på, hvordan livet nogle gange føles. Vi ønsker kun at flygte, men vi er trætte, og vores egne og andres byrder tynger os ned. Til sidst har vi måske kun lyst til at dø. Langfredag blev Jesus en del af min drøm. Han bærer mine byrder, ja, alles byrder, op ad bakken Golgata. Han tynges, han vakler og må tage hænderne til hjælp. Til sidst hænges han på korset og dør under alle vores byrder og alt det, som holdt os nede. De fjernes fra os, og vi kan rette os op. Men samtidig med at vi er blevet befriet fra dem, så kalder han os også til at dø. Dø fra at ville tage byrderne på os igen. Dø fra selv at ville klare livet. Dø, og i stedet begynde et nyt liv sammen med ham. I det liv kommer der sikkert svære bakker igen, som skal bestiges, men nu er vi ikke alene om opstigningen. Vi har følgeskab af ham, som kender til at kravle på alle fire, kender til dødstrang, og kender til smerte.

Vi står ved en ny grav. Vi kigger på et forlist forhold. Vi brænder risengrøden på. I sådanne situationer reagerer vi forskelligt. Nogle skriger og græder højlydt. Andre står med tørre øjne i sammenbidte ansigter, men mærker måske ikke de store følelser. For nogle bliver sorg en følgesvend hele livet, for andre forsvinder den mere eller mindre efter nogen tid. Vi forholder os forskelligt til sorgen, men langt de færreste går gennem livet uden at støde på den. Sørgetider er lidt ligesom ventetider; vi føler os magtesløse. Vi kan ikke gøre noget, bare være. Føle. Græde. Bide tænderne endnu mere sammen. Kirkens historie er fyldt med tårer og sammenbidte ansigter. Mennesker, som har råbt og skældt Gud ud og måske forladt ham. Mennesker, som har bidt sorgen i sig og søgt trøst hos Gud midt i smerten. Påskefredag og lørdag er sørgedagene. Jesus er død. Guds søn er død. Hvis noget burde fremkalde sorg og tårer, så er det det. Det overgår vores forstand, at Gud kan dø. Uanset hvordan vores gudsbillede er, så indgår dødelighed nok i de færreste af dem. Men Jesus, Guds søn, kunne dø. Og døde helt. Som den ultimative solidaritetshandling med os dødelige mennesker. Det er sørgeligt, men samtidig kærlighed, når den er smukkest og mest ekstrem.

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.

Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner.

MATTHÆUSEVANGELIET 11, 28

JOHANNESEVANGELIET 15, 13

SALME 34, 9

DET OVERGÅR VORES FORSTAND, AT GUD KAN DØ S. 44

2013

2013

S. 45


DEC

DEC

26

TORSDAG

27

LÆNGSELSTID

SPISETID

Nogle gange mangler vi vores briller. Andre gange mangler vi en at spille skak med eller en at flette fingre med. Vi kan mangle alle mulige forskellige ting, og som regel irriteres vi over mangler. Især hvis der lige mangler den sidste brik i puslespillet for, at billedet eller vores liv bliver perfekt. Tit køber vi os til det, vi mangler, eller det, vi tror, vi mangler. Men vi ender som regel med at finde ud af, at der så bare er noget nyt, vi mangler og bare må have! Derfor kan det virke nærmest forrykt, når nogle mennesker frivilligt skaber mere mangel i deres liv. Vælger at købe færre ting, vælger at smide tv'et ud, vælger at deaktivere facebook, vælger at leve i cølibat. Men de mennesker har forstået et sandt regnestykke; ”less is more”, mindre er mere. Når man har mindre, så bliver det mindre, man har, til mere. Det bliver vigtigere, og man kan måske begynde at glæde sig mere over det og takke for det. Samtidig skaber man plads i sit liv. Plads, som man kan fylde med godt indhold. Fastetiden er netop tiden, hvor vi kan vælge at skabe mangel i livet. Frigør plads, udrydder aktiviteter og ting, så en anden mangel, en større mangel, kan få mere plads. Manglen på Gud; længslen efter at vi må fyldes af noget større og sandere end os selv og vores egne behov. Gud.

Mange af os begynder næsten automatisk at savle, når vi tænker på mors mad. Måske var den ikke objektivt set bedre end den mad, vi selv laver i dag. Men vi forbinder den også med den trofasthed og kærlighed, som gjorde, at mor troligt stod i køkkenet hver aften og lavede maden. Hun gav sin tid, hun sled næsten sine hænder op med kartoffelskrælleren og brændte sig nok mere end én gang på kalkunen i ovnen. Når vi spiste hendes mad dengang, og når vi spiser vores egen mad i dag, nyder vi frugterne af jorden og af madlavningens slid.. Samtidig er måltidet det perfekte sted til fællesskab. Når vi spiser sammen, kan vi næsten ikke undgå at snakke og se hinanden. Alt andet virker unaturligt. Skærtorsdag i påskeugen fejrer vi, at Jesus er ved at forberede et måltid til os. Ikke et med kartofler og kalkun, men et af kød og blod. Sig selv. Næsten bestialsk og absurd. Han er i gang med at tilberede sit eget legeme og lade os få frugterne af det: mening, fylde, evigt liv, håb, glæde, tilgivelse. Han indbyder alle, der vil have fællesskab med ham, til dette måltid. I, som er trætte: Værsgo og spis. I, som er beskidte: Værsgo og spis. I, som føler jer helt forkerte: Værsgo og spis. Når vi spiser ham – i nadveren i gudstjenesten – bliver vi ét med ham. Vi bliver til hans legeme, kirken, og får fællesskab med alle andre, som føler sig trætte, beskidte og forkerte.

Som hjorten skriger ved det udtørrede vandløb, sådan skriger min sjæl efter dig, Gud. SALME 42, 2

DEC

DEC

28

29

LØRDAG

SØNDAG

FREDAG

Smag og se, at Herren er god.

Jeg har en tilbagevendende drøm, hvor jeg løber op ad en bakke. Men mine ben er trætte, og jeg kommer ingen vegne. For at komme hurtigere frem tager jeg hænderne til hjælp, men selvom jeg graver dem ned i jorden, kommer jeg ikke hurtigere frem. I steder ligner jeg nærmere en, som kravler på alle fire, tynget ned. Jeg ved ikke, hvad drømmen betyder, men den kan være et billede på, hvordan livet nogle gange føles. Vi ønsker kun at flygte, men vi er trætte, og vores egne og andres byrder tynger os ned. Til sidst har vi måske kun lyst til at dø. Langfredag blev Jesus en del af min drøm. Han bærer mine byrder, ja, alles byrder, op ad bakken Golgata. Han tynges, han vakler og må tage hænderne til hjælp. Til sidst hænges han på korset og dør under alle vores byrder og alt det, som holdt os nede. De fjernes fra os, og vi kan rette os op. Men samtidig med at vi er blevet befriet fra dem, så kalder han os også til at dø. Dø fra at ville tage byrderne på os igen. Dø fra selv at ville klare livet. Dø, og i stedet begynde et nyt liv sammen med ham. I det liv kommer der sikkert svære bakker igen, som skal bestiges, men nu er vi ikke alene om opstigningen. Vi har følgeskab af ham, som kender til at kravle på alle fire, kender til dødstrang, og kender til smerte.

Vi står ved en ny grav. Vi kigger på et forlist forhold. Vi brænder risengrøden på. I sådanne situationer reagerer vi forskelligt. Nogle skriger og græder højlydt. Andre står med tørre øjne i sammenbidte ansigter, men mærker måske ikke de store følelser. For nogle bliver sorg en følgesvend hele livet, for andre forsvinder den mere eller mindre efter nogen tid. Vi forholder os forskelligt til sorgen, men langt de færreste går gennem livet uden at støde på den. Sørgetider er lidt ligesom ventetider; vi føler os magtesløse. Vi kan ikke gøre noget, bare være. Føle. Græde. Bide tænderne endnu mere sammen. Kirkens historie er fyldt med tårer og sammenbidte ansigter. Mennesker, som har råbt og skældt Gud ud og måske forladt ham. Mennesker, som har bidt sorgen i sig og søgt trøst hos Gud midt i smerten. Påskefredag og lørdag er sørgedagene. Jesus er død. Guds søn er død. Hvis noget burde fremkalde sorg og tårer, så er det det. Det overgår vores forstand, at Gud kan dø. Uanset hvordan vores gudsbillede er, så indgår dødelighed nok i de færreste af dem. Men Jesus, Guds søn, kunne dø. Og døde helt. Som den ultimative solidaritetshandling med os dødelige mennesker. Det er sørgeligt, men samtidig kærlighed, når den er smukkest og mest ekstrem.

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.

Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner.

MATTHÆUSEVANGELIET 11, 28

JOHANNESEVANGELIET 15, 13

SALME 34, 9

DET OVERGÅR VORES FORSTAND, AT GUD KAN DØ S. 44

2013

2013

S. 45


DEC

DEC

31

30

01

TIRSDAG

MANDAG

LEVETID

PÅFYLDNINGSTID

Morgener kan være forskellige. Friske, tunge, trætte eller sprællevende. Ligesom barndommen betyder meget for, hvordan vi bliver som voksne mennesker, kan en morgens stemning også have stor indflydelse på, hvordan dagen bliver. Men selv den dårligste morgen er stadig en morgen. En ny dag. En ny start. Liv. Nogle har kaldt natten og søvnen den lille død. Når vi lægger os til at sove, overgiver vi os på en måde til mørket, til hvilen og til troen og håbet om, at vi vågner op igen næste morgen. Måske ikke friske. Men stadig levende. En ny dag venter forude, og den kalder os ud af vores natlige dynegrav. Vi ruller persiennerne op og kigger ud. Langfredag overgav Jesus sig til mørket, hvilen og den store død. Påskemorgen blev stenen rullet fra hans grav, og han trådte ud. Genopstået, lige vågnet fra dødens dyne. Han har sikkert kigget nysgerrigt ud på lyset og verden udenfor, takket sin himmelske far i et par minutter og er så gået videre på sin mission. Ligesom vi kaldes til at dø med Jesus, så kaldes vi også til at genopstå med ham. Bibelen kalder det forskellige ting; tro, genfødsel, omvendelse. Vi vågner op til en ny virkelighed, en ny morgen. Det gamle døde liv er ovre, og et nyt liv venter. Det er en god morgen.

Er kroppen halvtom eller halvfuld? Er hjertet halvtomt eller halvfuldt? Uanset perspektivet så veksler det, hvor meget meningsfylde der er i vores liv. Nogle gange kan vi føle os som en utæt beholder, hvor meningen lige så stille siver ud, eller som et stort meningsvakuum, som suger fylde og mening til sig fra alle mulige kilder, både gode og dårlige. Og andre gange flyder vi nærmest over med glæde, mening og håb, og spreder lys og liv blandt andre. Følelsen af tomhed minder os om, at vi kan være fyldte. At vi nærmest er bestemt og skabt til det, at der findes noget, som kan fylde os. Helt og fuldt, også selvom vi altid vil lække. Pinsedag er Jesu venner triste og tomme. Jesus er steget op til Himmelen og Gud. Nu er savnet stort. Men så sender Jesus fra Himmelen Den Hellige Ånd over dem. De fyldes af liv, kraft og håb. De begynder at fortælle om Jesus til alle og enhver, nær og fjern. Helligånden er gaven til alle dem, som tror. Ikke kun en gave, som virker udefra, men en gave, som tager bolig og indretter sig i den, som tror. Derfra arbejder Helligånden på at skabe mere og mere fylde og sandhed og håb i den, som tror. Nogle gange så meget, at vi flyder over og spreder lys og liv blandt andre. Andre gange sker det mere umærkbart.

Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde? Han er ikke her, han er opstået.

JAN

ONSDAG

FØLELSEN AF TOMHED MINDER OS OM, AT VI KAN VÆRE FYLDTE.

Via sladderblade og hjemmesider kan vi følge med i kendte menneskers liv. Følge med i deres indkøb, deres kærlighedsliv og deres kamp for at få en kønnere krop. Vi påvirkes af de billeder af det perfekte liv, som de giver os. Billeder, der handler om at vise sin succes og perfekte krop og skjule rynker og nederlag. Vi ved godt, at de billeder er falske og usunde. Men vi kan ikke lade være med at følge dem alligevel. Vi tænker, at bare vi ikke bliver helt som dem, så er det vel godt at have noget at stræbe efter? Jesus kalder os mennesker til at følge sig. Hele året. Hele dagen. Hver morgen. Hver aften. Hver nat. Vi kaldes til at følge ham i de gode og dårlige tider, i overflod og mangel, i liv og død, i glæde og sorg. Jesus er det sande glansbillede. Ikke overfladisk glans og glimmer af menneskelig perfektionisme og succes. Men han er billedet på Gud, Guds afglans, han ER Gud, og samtidig ER han menneske i al lidelse, nederlag og mangel på jordisk succes. Det er en Gud, vi kaldes til at følge, en Gud, som har al magt og ejer al visdom. Det er et menneske, vi kaldes til at følge, som kender alt til menneskelige følelser og erfaringer. Det er Jesus, vi kaldes til at følge. Ikke alene, men sammen med Helligånden i os og sammen med resten af hans legeme på jord, kirken.

... lad jer fylde af Ånden.

Kom og følg mig.

EFESERBREVET 5, 18

MATTHÆUSEVANGELIET 4,19

LUKASEVANGELIET 24, 5-6

Bøn Gud, du er der, og jeg er her. Du er langt fra mig og alligevel helt tæt på. Hjælp mig til at følge dig hver dag. Nu og til alle tider. Hjælp mig til at tro på, at mit liv, og alt i det, ikke er fremmed for dig, og at du vil kende mig og kendes ved mig.

Læs mere om jul og Jesu fødsel på jesusnet.dk/jul S. 46

2013

Gud, tak, at jeg kan tale til dig med mine egne ord, og hjælp mig til at blive bedre til at forstå dit sprog, og se, hvad du har gjort og stadig gør.

2013

S. 47


DEC

DEC

31

30

01

TIRSDAG

MANDAG

LEVETID

PÅFYLDNINGSTID

Morgener kan være forskellige. Friske, tunge, trætte eller sprællevende. Ligesom barndommen betyder meget for, hvordan vi bliver som voksne mennesker, kan en morgens stemning også have stor indflydelse på, hvordan dagen bliver. Men selv den dårligste morgen er stadig en morgen. En ny dag. En ny start. Liv. Nogle har kaldt natten og søvnen den lille død. Når vi lægger os til at sove, overgiver vi os på en måde til mørket, til hvilen og til troen og håbet om, at vi vågner op igen næste morgen. Måske ikke friske. Men stadig levende. En ny dag venter forude, og den kalder os ud af vores natlige dynegrav. Vi ruller persiennerne op og kigger ud. Langfredag overgav Jesus sig til mørket, hvilen og den store død. Påskemorgen blev stenen rullet fra hans grav, og han trådte ud. Genopstået, lige vågnet fra dødens dyne. Han har sikkert kigget nysgerrigt ud på lyset og verden udenfor, takket sin himmelske far i et par minutter og er så gået videre på sin mission. Ligesom vi kaldes til at dø med Jesus, så kaldes vi også til at genopstå med ham. Bibelen kalder det forskellige ting; tro, genfødsel, omvendelse. Vi vågner op til en ny virkelighed, en ny morgen. Det gamle døde liv er ovre, og et nyt liv venter. Det er en god morgen.

Er kroppen halvtom eller halvfuld? Er hjertet halvtomt eller halvfuldt? Uanset perspektivet så veksler det, hvor meget meningsfylde der er i vores liv. Nogle gange kan vi føle os som en utæt beholder, hvor meningen lige så stille siver ud, eller som et stort meningsvakuum, som suger fylde og mening til sig fra alle mulige kilder, både gode og dårlige. Og andre gange flyder vi nærmest over med glæde, mening og håb, og spreder lys og liv blandt andre. Følelsen af tomhed minder os om, at vi kan være fyldte. At vi nærmest er bestemt og skabt til det, at der findes noget, som kan fylde os. Helt og fuldt, også selvom vi altid vil lække. Pinsedag er Jesu venner triste og tomme. Jesus er steget op til Himmelen og Gud. Nu er savnet stort. Men så sender Jesus fra Himmelen Den Hellige Ånd over dem. De fyldes af liv, kraft og håb. De begynder at fortælle om Jesus til alle og enhver, nær og fjern. Helligånden er gaven til alle dem, som tror. Ikke kun en gave, som virker udefra, men en gave, som tager bolig og indretter sig i den, som tror. Derfra arbejder Helligånden på at skabe mere og mere fylde og sandhed og håb i den, som tror. Nogle gange så meget, at vi flyder over og spreder lys og liv blandt andre. Andre gange sker det mere umærkbart.

Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde? Han er ikke her, han er opstået.

JAN

ONSDAG

FØLELSEN AF TOMHED MINDER OS OM, AT VI KAN VÆRE FYLDTE.

Via sladderblade og hjemmesider kan vi følge med i kendte menneskers liv. Følge med i deres indkøb, deres kærlighedsliv og deres kamp for at få en kønnere krop. Vi påvirkes af de billeder af det perfekte liv, som de giver os. Billeder, der handler om at vise sin succes og perfekte krop og skjule rynker og nederlag. Vi ved godt, at de billeder er falske og usunde. Men vi kan ikke lade være med at følge dem alligevel. Vi tænker, at bare vi ikke bliver helt som dem, så er det vel godt at have noget at stræbe efter? Jesus kalder os mennesker til at følge sig. Hele året. Hele dagen. Hver morgen. Hver aften. Hver nat. Vi kaldes til at følge ham i de gode og dårlige tider, i overflod og mangel, i liv og død, i glæde og sorg. Jesus er det sande glansbillede. Ikke overfladisk glans og glimmer af menneskelig perfektionisme og succes. Men han er billedet på Gud, Guds afglans, han ER Gud, og samtidig ER han menneske i al lidelse, nederlag og mangel på jordisk succes. Det er en Gud, vi kaldes til at følge, en Gud, som har al magt og ejer al visdom. Det er et menneske, vi kaldes til at følge, som kender alt til menneskelige følelser og erfaringer. Det er Jesus, vi kaldes til at følge. Ikke alene, men sammen med Helligånden i os og sammen med resten af hans legeme på jord, kirken.

... lad jer fylde af Ånden.

Kom og følg mig.

EFESERBREVET 5, 18

MATTHÆUSEVANGELIET 4,19

LUKASEVANGELIET 24, 5-6

Bøn Gud, du er der, og jeg er her. Du er langt fra mig og alligevel helt tæt på. Hjælp mig til at følge dig hver dag. Nu og til alle tider. Hjælp mig til at tro på, at mit liv, og alt i det, ikke er fremmed for dig, og at du vil kende mig og kendes ved mig.

Læs mere om jul og Jesu fødsel på jesusnet.dk/jul S. 46

2013

Gud, tak, at jeg kan tale til dig med mine egne ord, og hjælp mig til at blive bedre til at forstå dit sprog, og se, hvad du har gjort og stadig gør.

2013

S. 47


TEKST

Helle Stephansen Maggie Holmgren

ILLUSTRATIONSFOTO

OM DET PERFEKTE DRØMMEN – Jeg oplever det ikke som en byrde, at jeg har fået en spiseforstyrrelse at kæmpe med i mit liv, for Gud er mig særligt nær, når jeg har det svært, fortæller Anna*, der siden teenageårene har måttet kæmpe med anoreksi.

S. 48

2013

2013

S. 49


TEKST

Helle Stephansen Maggie Holmgren

ILLUSTRATIONSFOTO

OM DET PERFEKTE DRØMMEN – Jeg oplever det ikke som en byrde, at jeg har fået en spiseforstyrrelse at kæmpe med i mit liv, for Gud er mig særligt nær, når jeg har det svært, fortæller Anna*, der siden teenageårene har måttet kæmpe med anoreksi.

S. 48

2013

2013

S. 49


Jeg tænkte bare, at hvis jeg nu kunne tabe mig, så ville alting blive perfekt

eg møder Anna i hendes hjem i det vestlige Danmark, hvor hun bor sammen med sin mand og deres to børn. Der går ikke mange minutter, før vi er dybt inde i en samtale om den udfordring, som Anna har tæt inde på livet hver eneste dag – og som handler om hendes forhold til mad, til selvværdet og til Gud. Og med tanke på den forestående højtid er det naturligt at komme ind på, hvordan hun har det med julefrokoster og julemiddage. Svaret kommer prompte, at julen er én af de højtider, hun har det rigtig svært med. – Hver gang jeg skal til en julefrokost, er jeg nødt til at planlægge meget nøje, hvad og hvor meget jeg vil spise, og det stresser mig utrolig meget. Samtidig føles det også angstprovokerende, fordi jeg inderst inde er bange for, at jeg ikke kan holde mig til det, jeg har besluttet, fortæller Anna. Hun indrømmer, at hun har haft mange overvejelser i forbindelse med dette interview, fordi der indtil nu kun er få, der ved, at hun lider af en spiseforstyrrelse og til tider må følge en kostplan for at sikre, at hun får nok at spise. – Jeg har valgt at fortælle min historie anonymt, fordi jeg ikke har lyst til, at folk begynder at overvåge mig eller lægge mærke til, hvordan jeg ser ud, og hvor meget jeg spiser. Og i øvrigt har jeg også et job, der gør mig til en ”offentlig person”, så derfor har jeg valgt, at der ikke skal sættes ansigt på min historie. Jeg håber dog alligevel, at den kan være et vidnesbyrd for nogle, der har det ligesom jeg. S. 50

2013

Ville være perfekt Allerede da Anna var 6 år og kom i børnehaveklasse, husker hun, at hun følte sig tyk i forhold til de andre børn og stillede store krav til sig selv om at gøre alting perfekt. – Men jeg ved, at der aldrig er nogen, der har sagt til mig, at jeg var for tyk, heller ikke da jeg som teenager begyndte at arbejde på at tabe mig. Jeg tænkte bare, at hvis jeg nu kunne tabe mig, så ville alting blive perfekt. Anna fortæller om en slankekur i de tidlige teenageår, der endte med at tage overhånd. Det startede med et ønske om at tabe 5 kilo. – Da det mål så var nået, kunne jeg jo også lige tage fem kilo mere, og fem mere … Jeg satte ufattelig mange regler op for, hvad jeg måtte spise, og kunne jeg ikke overholde dem, var reglen, at jeg ikke måtte spise noget næste dag. Mine forældre var meget hurtigt opmærksomme på, at jeg var i gang med at udvikle en spiseforstyrrelse, og de prøvede også på at hjælpe mig ved at sørge for, at jeg kom i samtaleterapi, men det hjalp ligesom ikke, fordi jeg ikke rigtig ville hjælpes. Depression og lavt selvværd Sammen med spiseforstyrrelsen oplevede Anna, at hun var meget nedtrykt og ked af det, og det udviklede sig efterhånden til en regulær depression. – Jeg tror simpelthen, det handlede om, at jeg gerne ville være perfekt, men det var jeg ikke, fordi jeg selv syntes, jeg var for tyk. At det endte med en spiseforstyrrelse skyldes nok, at jeg – ubevidst – søgte efter noget, jeg kunne kontrollere. Men i dag

ved jeg godt, at det blot handlede om, at jeg gav op over for de negative følelser, der opstod på grund af mit lave selvværd og begyndte at fokusere på noget, jeg følte, jeg kunne styre. Anna foretrækker selv at bruge ordet ”spiseforstyrrelse” i stedet for anoreksi, fordi hun aldrig tabte sig så meget, at hun blev indlagt. Hun indrømmer dog, at terapeuterne og psykologerne havde ret, når de forsøgte at sige til hende, at hun led af anoreksi. – Den første gang, jeg blev rigtig syg, var jeg så langt ude, at jeg ikke spiste i flere dage i træk, og hvis jeg endelig spiste noget, var det kun ganske, ganske lidt. Jeg blev så syg, at jeg den dag i dag ikke husker ret meget fra den periode, hverken hvad der blev sagt til mig, eller hvad der skete, indrømmer Anna. Forbøn blev et vendepunkt Hendes forældre blev så bekymrede for hende, at de foreslog hende at søge hjælp gennem forbøn, og det ville hun gerne være med til. – Jeg husker, at vi fik besøg af en præst, og at både mine forældre og et par kvinder fra vores menighed var til stede. Jeg blev salvet, og de bad alle sammen for mig. Anna tænker sig længe om, før hun fortsætter med at sige, at netop denne forbønshandling faktisk blev et vendepunkt for hende, fordi hun i tiden derefter gradvist fik det bedre. – Godt nok blev jeg ikke rask fra den ene dag til den anden, fordi jeg stadig måtte kæmpe med min depression, mit dårlige selvværd og også stadig havde et underligt forhold til mad. Men uanset hvor fantastisk det lyder, så må jeg bare indrømme, at der skete en forandring den aften, jeg blev bedt for. Befriet og helbredt Anna holder en pause, inden hun prøver at sætte ord på det, hun oplevede: – Jeg blev ligesom befriet fra et eller andet ondt den aften, og når jeg tænker på det i dag, så er det faktisk helt overvældende. Det er ikke noget, jeg har fortalt til så mange, men jeg oplevede det selv som et vendepunkt i forhold til min spiseforstyrrelse. Jeg kan huske, at min mor havde bagt boller til kaffen den aften, og efter at de havde bedt for mig, spiste jeg en hel bolle uden at få dårlig samvittighed. Det havde jeg ikke kunnet gøre meget længe. Så selv om jeg har lidt svært ved at sige det højt, så er jeg ikke i tvivl om, at jeg blev helbredt den aften, understreger Anna med et smil. Tilbagefald Forandringen i Annas liv betød dog ikke, at det blev lettere at forholde sig til mad. – På et tidspunkt begyndte jeg at spise alt for meget og tog derfor rigtig meget på. Også det handlede dybest set om de negative følelser, jeg havde over for mig selv. Hele min gymnasietid gik jeg i terapi og arbejdede med den mindreværdsfølelse, som psykoterapeuterne anså for at være den egentlige årsag til min spiseforstyrrelse. Kort tid efter at Anna blev student, blev hun gift, og i den periode oplevede hun at have det rigtig godt. – Jeg tænkte mindre over, hvad jeg spiste, og det fortsatte med at gå godt, da jeg senere blev gravid. Men efter fødslen,

da jeg gik hjemme på barselsorlov, begyndte jeg igen at få problemer med at spise. Jeg tænkte ikke selv over det, før det gik bedre igen, men faktisk spiste jeg kun, når min mand var hjemme. I dag kan det virke mærkeligt, at jeg fik det tilbagefald, for i terapien havde jeg jo netop lært rigtig meget om mig selv og om de signaler, jeg skulle være opmærksom på. Men jeg tror, det handlede om, at jeg som nybagt og meget ung mor ville vise, at jeg ikke var dårligere end andre. Og da jeg så samtidig mærkede, hvordan kontrollen over fx min nattesøvn forsvandt, så vendte jeg ubevidst tilbage til det, jeg kendte og vidste, jeg kunne kontrollere, nemlig maden. Ekstremt høje krav Da Anna blev gravid for anden gang, var hun nervøs for at få et nyt tilbagefald, men sådan gik det heldigvis ikke. – Jeg har sagt til flere, at jeg aldrig har haft det så godt som i perioden frem til, at vores yngste barn fyldte 1 år. Og jeg var også selv begyndt at tro, at spiseforstyrrelsen nu ikke ville vende tilbage. Men det gjorde den altså. Da jeg vendte tilbage til min uddannelse efter min anden barselsorlov, blev det pludselig så vigtigt for mig, at jeg skulle klare mig rigtig godt i min sidste praktikperiode og overbevise alle om, at jeg er dygtig og kan finde ud af det. Altså igen de ekstremt høje krav, som jeg ofte har stillet til mig selv. Desværre gik der 4-5 måneder, før jeg blev klar over, at jeg igen var begyndt at tabe mig, fordi jeg spiste for lidt. Anna fortæller, at hendes mand lagde mærke til, at hun tabte sig, og udtrykte sin bekymring for hende. – Men selv havde jeg rigtig svært ved at indrømme, at min spiseforstyrrelse var vendt tilbage. Nu er jeg efterhånden begyndt at blive klar over, at det nok er noget, der for altid vil være en del af mig, og at jeg nok altid skal være opmærksom på, at det ikke tager overhånd. Først og fremmest fordi jeg ikke vil, at mine børn skal opleve, at deres mor ikke vil spise sammen med dem. Det gode valg er at spise Netop børnene har været en stor motivation for Anna til at leve og spise normalt. – Jeg lagde mærke til, at jeg var begyndt at sige dårlige ting om mig selv igen, fx ”nej, det kan jeg ikke tåle”, eller ”det har jeg ikke godt af”, eller ”det bliver jeg tyk af”. Det ved jeg, at jeg skal lade være med, for vores ældste barn er nu blevet gammel nok til at opfatte betydningen af det. Og jeg ønsker virkelig at give begge mine børn en sund opfattelse af sig selv og af mad, også selv om det er svært for mig. Det har hjulpet Anna at følge en kostplan i det daglige og i det hele taget være meget bevidst om, at det er det gode valg at spise noget. – Så i stedet for at tænke, at jeg godt kan springe frokosten over, så siger jeg til mig selv, at det gode valg er at forhindre, at spiseforstyrrelsen igen får tag i mig. Men jeg er nødt til at tænke meget over det og flere gange om dagen minde mig selv om, at det her er det gode valg, indrømmer hun. Anna oplevede, at Gud helbredte hende den aften, der blev bedt for hende. Men alligevel bliver spiseforstyrrelsen ved med at vende tilbage. 2013

S. 51


Jeg tænkte bare, at hvis jeg nu kunne tabe mig, så ville alting blive perfekt

eg møder Anna i hendes hjem i det vestlige Danmark, hvor hun bor sammen med sin mand og deres to børn. Der går ikke mange minutter, før vi er dybt inde i en samtale om den udfordring, som Anna har tæt inde på livet hver eneste dag – og som handler om hendes forhold til mad, til selvværdet og til Gud. Og med tanke på den forestående højtid er det naturligt at komme ind på, hvordan hun har det med julefrokoster og julemiddage. Svaret kommer prompte, at julen er én af de højtider, hun har det rigtig svært med. – Hver gang jeg skal til en julefrokost, er jeg nødt til at planlægge meget nøje, hvad og hvor meget jeg vil spise, og det stresser mig utrolig meget. Samtidig føles det også angstprovokerende, fordi jeg inderst inde er bange for, at jeg ikke kan holde mig til det, jeg har besluttet, fortæller Anna. Hun indrømmer, at hun har haft mange overvejelser i forbindelse med dette interview, fordi der indtil nu kun er få, der ved, at hun lider af en spiseforstyrrelse og til tider må følge en kostplan for at sikre, at hun får nok at spise. – Jeg har valgt at fortælle min historie anonymt, fordi jeg ikke har lyst til, at folk begynder at overvåge mig eller lægge mærke til, hvordan jeg ser ud, og hvor meget jeg spiser. Og i øvrigt har jeg også et job, der gør mig til en ”offentlig person”, så derfor har jeg valgt, at der ikke skal sættes ansigt på min historie. Jeg håber dog alligevel, at den kan være et vidnesbyrd for nogle, der har det ligesom jeg. S. 50

2013

Ville være perfekt Allerede da Anna var 6 år og kom i børnehaveklasse, husker hun, at hun følte sig tyk i forhold til de andre børn og stillede store krav til sig selv om at gøre alting perfekt. – Men jeg ved, at der aldrig er nogen, der har sagt til mig, at jeg var for tyk, heller ikke da jeg som teenager begyndte at arbejde på at tabe mig. Jeg tænkte bare, at hvis jeg nu kunne tabe mig, så ville alting blive perfekt. Anna fortæller om en slankekur i de tidlige teenageår, der endte med at tage overhånd. Det startede med et ønske om at tabe 5 kilo. – Da det mål så var nået, kunne jeg jo også lige tage fem kilo mere, og fem mere … Jeg satte ufattelig mange regler op for, hvad jeg måtte spise, og kunne jeg ikke overholde dem, var reglen, at jeg ikke måtte spise noget næste dag. Mine forældre var meget hurtigt opmærksomme på, at jeg var i gang med at udvikle en spiseforstyrrelse, og de prøvede også på at hjælpe mig ved at sørge for, at jeg kom i samtaleterapi, men det hjalp ligesom ikke, fordi jeg ikke rigtig ville hjælpes. Depression og lavt selvværd Sammen med spiseforstyrrelsen oplevede Anna, at hun var meget nedtrykt og ked af det, og det udviklede sig efterhånden til en regulær depression. – Jeg tror simpelthen, det handlede om, at jeg gerne ville være perfekt, men det var jeg ikke, fordi jeg selv syntes, jeg var for tyk. At det endte med en spiseforstyrrelse skyldes nok, at jeg – ubevidst – søgte efter noget, jeg kunne kontrollere. Men i dag

ved jeg godt, at det blot handlede om, at jeg gav op over for de negative følelser, der opstod på grund af mit lave selvværd og begyndte at fokusere på noget, jeg følte, jeg kunne styre. Anna foretrækker selv at bruge ordet ”spiseforstyrrelse” i stedet for anoreksi, fordi hun aldrig tabte sig så meget, at hun blev indlagt. Hun indrømmer dog, at terapeuterne og psykologerne havde ret, når de forsøgte at sige til hende, at hun led af anoreksi. – Den første gang, jeg blev rigtig syg, var jeg så langt ude, at jeg ikke spiste i flere dage i træk, og hvis jeg endelig spiste noget, var det kun ganske, ganske lidt. Jeg blev så syg, at jeg den dag i dag ikke husker ret meget fra den periode, hverken hvad der blev sagt til mig, eller hvad der skete, indrømmer Anna. Forbøn blev et vendepunkt Hendes forældre blev så bekymrede for hende, at de foreslog hende at søge hjælp gennem forbøn, og det ville hun gerne være med til. – Jeg husker, at vi fik besøg af en præst, og at både mine forældre og et par kvinder fra vores menighed var til stede. Jeg blev salvet, og de bad alle sammen for mig. Anna tænker sig længe om, før hun fortsætter med at sige, at netop denne forbønshandling faktisk blev et vendepunkt for hende, fordi hun i tiden derefter gradvist fik det bedre. – Godt nok blev jeg ikke rask fra den ene dag til den anden, fordi jeg stadig måtte kæmpe med min depression, mit dårlige selvværd og også stadig havde et underligt forhold til mad. Men uanset hvor fantastisk det lyder, så må jeg bare indrømme, at der skete en forandring den aften, jeg blev bedt for. Befriet og helbredt Anna holder en pause, inden hun prøver at sætte ord på det, hun oplevede: – Jeg blev ligesom befriet fra et eller andet ondt den aften, og når jeg tænker på det i dag, så er det faktisk helt overvældende. Det er ikke noget, jeg har fortalt til så mange, men jeg oplevede det selv som et vendepunkt i forhold til min spiseforstyrrelse. Jeg kan huske, at min mor havde bagt boller til kaffen den aften, og efter at de havde bedt for mig, spiste jeg en hel bolle uden at få dårlig samvittighed. Det havde jeg ikke kunnet gøre meget længe. Så selv om jeg har lidt svært ved at sige det højt, så er jeg ikke i tvivl om, at jeg blev helbredt den aften, understreger Anna med et smil. Tilbagefald Forandringen i Annas liv betød dog ikke, at det blev lettere at forholde sig til mad. – På et tidspunkt begyndte jeg at spise alt for meget og tog derfor rigtig meget på. Også det handlede dybest set om de negative følelser, jeg havde over for mig selv. Hele min gymnasietid gik jeg i terapi og arbejdede med den mindreværdsfølelse, som psykoterapeuterne anså for at være den egentlige årsag til min spiseforstyrrelse. Kort tid efter at Anna blev student, blev hun gift, og i den periode oplevede hun at have det rigtig godt. – Jeg tænkte mindre over, hvad jeg spiste, og det fortsatte med at gå godt, da jeg senere blev gravid. Men efter fødslen,

da jeg gik hjemme på barselsorlov, begyndte jeg igen at få problemer med at spise. Jeg tænkte ikke selv over det, før det gik bedre igen, men faktisk spiste jeg kun, når min mand var hjemme. I dag kan det virke mærkeligt, at jeg fik det tilbagefald, for i terapien havde jeg jo netop lært rigtig meget om mig selv og om de signaler, jeg skulle være opmærksom på. Men jeg tror, det handlede om, at jeg som nybagt og meget ung mor ville vise, at jeg ikke var dårligere end andre. Og da jeg så samtidig mærkede, hvordan kontrollen over fx min nattesøvn forsvandt, så vendte jeg ubevidst tilbage til det, jeg kendte og vidste, jeg kunne kontrollere, nemlig maden. Ekstremt høje krav Da Anna blev gravid for anden gang, var hun nervøs for at få et nyt tilbagefald, men sådan gik det heldigvis ikke. – Jeg har sagt til flere, at jeg aldrig har haft det så godt som i perioden frem til, at vores yngste barn fyldte 1 år. Og jeg var også selv begyndt at tro, at spiseforstyrrelsen nu ikke ville vende tilbage. Men det gjorde den altså. Da jeg vendte tilbage til min uddannelse efter min anden barselsorlov, blev det pludselig så vigtigt for mig, at jeg skulle klare mig rigtig godt i min sidste praktikperiode og overbevise alle om, at jeg er dygtig og kan finde ud af det. Altså igen de ekstremt høje krav, som jeg ofte har stillet til mig selv. Desværre gik der 4-5 måneder, før jeg blev klar over, at jeg igen var begyndt at tabe mig, fordi jeg spiste for lidt. Anna fortæller, at hendes mand lagde mærke til, at hun tabte sig, og udtrykte sin bekymring for hende. – Men selv havde jeg rigtig svært ved at indrømme, at min spiseforstyrrelse var vendt tilbage. Nu er jeg efterhånden begyndt at blive klar over, at det nok er noget, der for altid vil være en del af mig, og at jeg nok altid skal være opmærksom på, at det ikke tager overhånd. Først og fremmest fordi jeg ikke vil, at mine børn skal opleve, at deres mor ikke vil spise sammen med dem. Det gode valg er at spise Netop børnene har været en stor motivation for Anna til at leve og spise normalt. – Jeg lagde mærke til, at jeg var begyndt at sige dårlige ting om mig selv igen, fx ”nej, det kan jeg ikke tåle”, eller ”det har jeg ikke godt af”, eller ”det bliver jeg tyk af”. Det ved jeg, at jeg skal lade være med, for vores ældste barn er nu blevet gammel nok til at opfatte betydningen af det. Og jeg ønsker virkelig at give begge mine børn en sund opfattelse af sig selv og af mad, også selv om det er svært for mig. Det har hjulpet Anna at følge en kostplan i det daglige og i det hele taget være meget bevidst om, at det er det gode valg at spise noget. – Så i stedet for at tænke, at jeg godt kan springe frokosten over, så siger jeg til mig selv, at det gode valg er at forhindre, at spiseforstyrrelsen igen får tag i mig. Men jeg er nødt til at tænke meget over det og flere gange om dagen minde mig selv om, at det her er det gode valg, indrømmer hun. Anna oplevede, at Gud helbredte hende den aften, der blev bedt for hende. Men alligevel bliver spiseforstyrrelsen ved med at vende tilbage. 2013

S. 51


Jeg er sådan, som Gud vil have, at jeg skal være

– Jeg oplever ikke, at Gud har svigtet mig, eller at det er hans skyld, at jeg ikke er blevet fuldstændig fri af spiseforstyrrelsen. Det var virkelig stort for mig at blive helbredt, også selv om jeg stadig har det svært med at spise. Men jeg bebrejder ikke Gud, for det er netop i de perioder, hvor jeg har haft det værst og kæmpet mest, at jeg har følt mig nærmest Gud. Jeg ser min spiseforstyrrelse som en del af alt det onde, der er i verden. Og hvis Gud skulle fjerne alt det på én gang, så ville der nok ikke være noget levende tilbage. Det ønsker han ikke. Så egentlig må jeg sige, at det at have en spiseforstyrrelse er blevet så meget en del af mig, at det egentlig bare føles normalt, og jeg er også nået til at kunne sige, at det åbenbart er sådan, Gud vil have mig, samtidig med at han vil, at jeg skal passe på mig selv. Fodspor i sandet – Når jeg ser tilbage på de perioder, hvor jeg har haft det allerværst, så er det netop dér, jeg har følt mig tættest på Gud. Ligesom den lille historie om manden, der kommer til Himlen og spørger Jesus, hvorfor der kun var ét sæt fodspor i sandet i de perioder i hans liv, hvor han havde det sværest. ”Hvorfor forlod du mig, da jeg havde allermest brug for dig?” lyder hans spørgsmål. Og Jesus svarer, at det ene sæt fodspor faktisk var hans, fordi han netop i den periode løftede ham op og bar ham. Sådan har jeg også oplevet det, understreger Anna. – Min spiseforstyrrelse betyder, at Jesus bliver nødt til at bære mig. Og det er så også den eneste grund til, at jeg har kunnet holde ud og kæmpe mig igennem til at have det rigtig godt i dag. S. 52

2013

Anna håber og tror, at hendes historie kan være til opmuntring og hjælp for andre. – Jeg tænker, at min historie viser, at det kan lade sig gøre at komme om på den anden side af en spiseforstyrrelse og få det rigtig godt. Og dernæst tænker jeg også på, at vi i vores samfund mærker en tendens til, at alle skal være perfekte. Det kan godt være, det er sundt at dyrke motion, leve sundt og økologisk, men det er en tom værdi i sig selv at stræbe efter det perfekte liv. Jeg faldt selv i den grøft, men heldigvis har jeg indset, at man først bliver lykkelig, når man kan acceptere sig selv sådan, som Gud har skabt én. Jeg er sådan, som Gud vil have, at jeg skal være. Jeg er helt okay. Så er det i virkeligheden ligegyldigt, hvilket mærke der står i tøjet, eller om du spiser økologiske gulerødder. Det, der betyder noget, er, at man ved sig elsket både af Gud og sine nærmeste. Anna synes selv, hun har accepteret sin historie og kan se sig i spejlet uden at hade sig selv. – Jeg er måske nok ikke noget særligt, men jeg er helt okay! Det ønsker jeg at give videre til andre. Man skal elske sig selv som den, man er og være tilfreds med at være den, man er blevet. Selv om jeg i perioder må kæmpe for det gode valg, så understreger det jo blot, at jeg er et menneske, der ikke er perfekt, men det forhindrer mig ikke i at leve et godt liv. * Anna er et opdigtet navn. Hendes rigtige navn er kendt af redaktionen.

'Fodspor i sandet'. Kender du legenden? Du kan læse den på 24-12.dk. 2013

S. 53


Jeg er sådan, som Gud vil have, at jeg skal være

– Jeg oplever ikke, at Gud har svigtet mig, eller at det er hans skyld, at jeg ikke er blevet fuldstændig fri af spiseforstyrrelsen. Det var virkelig stort for mig at blive helbredt, også selv om jeg stadig har det svært med at spise. Men jeg bebrejder ikke Gud, for det er netop i de perioder, hvor jeg har haft det værst og kæmpet mest, at jeg har følt mig nærmest Gud. Jeg ser min spiseforstyrrelse som en del af alt det onde, der er i verden. Og hvis Gud skulle fjerne alt det på én gang, så ville der nok ikke være noget levende tilbage. Det ønsker han ikke. Så egentlig må jeg sige, at det at have en spiseforstyrrelse er blevet så meget en del af mig, at det egentlig bare føles normalt, og jeg er også nået til at kunne sige, at det åbenbart er sådan, Gud vil have mig, samtidig med at han vil, at jeg skal passe på mig selv. Fodspor i sandet – Når jeg ser tilbage på de perioder, hvor jeg har haft det allerværst, så er det netop dér, jeg har følt mig tættest på Gud. Ligesom den lille historie om manden, der kommer til Himlen og spørger Jesus, hvorfor der kun var ét sæt fodspor i sandet i de perioder i hans liv, hvor han havde det sværest. ”Hvorfor forlod du mig, da jeg havde allermest brug for dig?” lyder hans spørgsmål. Og Jesus svarer, at det ene sæt fodspor faktisk var hans, fordi han netop i den periode løftede ham op og bar ham. Sådan har jeg også oplevet det, understreger Anna. – Min spiseforstyrrelse betyder, at Jesus bliver nødt til at bære mig. Og det er så også den eneste grund til, at jeg har kunnet holde ud og kæmpe mig igennem til at have det rigtig godt i dag. S. 52

2013

Anna håber og tror, at hendes historie kan være til opmuntring og hjælp for andre. – Jeg tænker, at min historie viser, at det kan lade sig gøre at komme om på den anden side af en spiseforstyrrelse og få det rigtig godt. Og dernæst tænker jeg også på, at vi i vores samfund mærker en tendens til, at alle skal være perfekte. Det kan godt være, det er sundt at dyrke motion, leve sundt og økologisk, men det er en tom værdi i sig selv at stræbe efter det perfekte liv. Jeg faldt selv i den grøft, men heldigvis har jeg indset, at man først bliver lykkelig, når man kan acceptere sig selv sådan, som Gud har skabt én. Jeg er sådan, som Gud vil have, at jeg skal være. Jeg er helt okay. Så er det i virkeligheden ligegyldigt, hvilket mærke der står i tøjet, eller om du spiser økologiske gulerødder. Det, der betyder noget, er, at man ved sig elsket både af Gud og sine nærmeste. Anna synes selv, hun har accepteret sin historie og kan se sig i spejlet uden at hade sig selv. – Jeg er måske nok ikke noget særligt, men jeg er helt okay! Det ønsker jeg at give videre til andre. Man skal elske sig selv som den, man er og være tilfreds med at være den, man er blevet. Selv om jeg i perioder må kæmpe for det gode valg, så understreger det jo blot, at jeg er et menneske, der ikke er perfekt, men det forhindrer mig ikke i at leve et godt liv. * Anna er et opdigtet navn. Hendes rigtige navn er kendt af redaktionen.

'Fodspor i sandet'. Kender du legenden? Du kan læse den på 24-12.dk. 2013

S. 53


ALLETIDERS HISTORIE FOLDES UD

S. 54

2013

TEKST

Marie Jensby Jens Friis

FOTO

2013

S. 55


ALLETIDERS HISTORIE FOLDES UD

S. 54

2013

TEKST

Marie Jensby Jens Friis

FOTO

2013

S. 55


Kassettebåndoptageren, blyanten til at rulle båndet tilbage med og en bog, hvor siderne er lådne af at være blevet vendt et utal af gange. Jeg er på mange måder sat tilbage til barndommens hule, hvor tiden stod stille, og historierne førte mig til helt andre verdener. Jeg er sammen med sangerinden Lise Petersen. Kassettebåndtageren er erstattet af lydklip på en computer. Bogen er så ny, at den i skrivende stund ikke er kommet fra trykkeriet. Men historien er der, og den er gammel. Altså virkelig gammel. Det er “Alletiders Historie”. Ikke en moderne historie, men historien, der gør sig gældende for alle tider. Historien, som samler generationer. Historien, som kan fortælles overalt i verden. Og ja, lydklippene med sange og fortællinger kan stadig føre mig ind i en anden verden, ud af lejligheden i Aarhus til et sted i Mellemøsten.

L

ise Petersen, bandet og Lises far, Svend Erik Petersen er gået sammen om at lave en musikalsk fortælling om den allerførste jul. Svend Erik har skrevet teksterne på Lises opfordring, men: – Jeg er nu ikke rigtig med i det – bortset fra, at jeg har skrevet teksterne. Skriv hellere om de unge mennesker, der har lavet fantastisk musik til teksterne. siger han. – Vi bad min far om at skrive teksterne, for jeg ser op til ham som lyriker og fortæller. Han har en evne til at leve sig ind i historierne og dramatisere dem, forklarer Lise. – Jamen, jeg ved ikke, hvor det kommer fra, men der er jo nok en lille skuespiller gemt derinde, siger Svend Erik. “Alletiders Historie” er navnet på det projekt, som far og datter har arbejdet på siden 2010. Ti sange bindes sammen af en fortælling leveret af Svend Erik. Og mens der lyttes til sangene og historien, kan der bladres i en bog, som den prisbelønnede børnebogsillustrator Jørgen Stamp har illustreret med en fremragende streg. – På en 3-5-7-10 dage fik jeg skrevet teksterne, fortæller Svend Erik, og han kan dermed ikke bebrejdes, at fortællingen har været et par år undervejs. Melodierne har Lise og bandet skrevet. – Det greb om sig! Vi har villet sætte en scene omkring teksterne, skabe en autentisk stemning og skabe en kontekst S. 56

2013

til den alleførste jul. Derfor er der ikke meget bjældeklang og dansk jul over musikken. Vi har ladet os inspirere af meget forskellig musik. Der er f.eks. inspirationer både fra arabisk, afrikansk og jødisk musik. Historien fortjener at blive udfoldet i et farverigt univers, og det har vi forsøgt på pladen gennem min fars tekster og vores musik, og dermed har Lise forklaret, hvorfor projektet har strakt sig over forholdsvis lang tid. Når barndommen forlænges Det er voksne, der leger. Svend Erik har leget med fortællingen, hvor både æslet, koen og kamelerne for lov til at komme med deres perspektiv på begivenhederne. Lise leger med stemmen, når hun synger både som et æsel, som en hær af engle og som den nybagte mor, Maria. Musikerne leger med instrumenter og lyde på en så overbevisende måde, at man ikke kan være i tvivl om, at de kan spille, og hvis der skulle være et instrument fra Mellemøsten, som de endnu ikke mestrer, så får de det lært. – Jeg er af den gammeldags skole, så teksterne skal helst rime, og det bliver måske lidt banalt, siger Svend Erik nærmest undskyldende. Men Lise er af en anden opfattelse: – Det er gode karakterer, min far har skabt. Jeg er glad for koen Gumle, der er godmodig, glad og positiv, og synes, det er meget spændende, at der kommer et lille menneskebarn i dens

stald. Og jeg føler lidt empati med Æslet, der virkelig synes, det er hårdt at bære på den gravide Maria. Koen Gumle kan citeres for at sige: “Jeg står og er så glad for alt det sjove, der skal ske / når konens baby skal ha’ mad og skal ha’ skiftet ble.” Banale rim? Ja, måske. Eller også er det morsomt. Æslet, der bærer den gravide Maria, fortæller, at hun vist snart får et føl. Og kamelerne vader på deres store plader. Det er lyrik i børnehøjde, og det er vist ganske passende, når det netop er børn, der skal være modtagere af budskabet. En sand historie – Det er juleevangeliet fortalt til børn gennem dyrene og alle de andre karakterer. Men jeg håber, at der bliver talt til både

børn og voksne.. At musikken og tegningerne kan skabe en stemning for at opleve fortællingen, at man kan tage bogen og CD’en frem igen og igen og have det sjovt. Jeg glæder mig selv til at bladre i bogen med min datter, fortæller Lise. – Jeg kan godt være lidt bekymret for, at det bliver opfattet som et eventyr, fordi vi har ladet dyrene fortælle også. Det er en sand fortælling. Det er faktisk sket. Altså ikke at koen sang, men at Jesus, verdens frelser, blev født i en stald af en ung jomfru, siger Svend Erik. – Historien i sig selv er fantastisk. Det er godt tænkt af Gud, den oprindelige forfatter, kommer det fra Lise, og der er ingen tvivl om, at både far og datter tror på julens budskab: At Gud selv kom til menneskene. 2013

S. 57


Kassettebåndoptageren, blyanten til at rulle båndet tilbage med og en bog, hvor siderne er lådne af at være blevet vendt et utal af gange. Jeg er på mange måder sat tilbage til barndommens hule, hvor tiden stod stille, og historierne førte mig til helt andre verdener. Jeg er sammen med sangerinden Lise Petersen. Kassettebåndtageren er erstattet af lydklip på en computer. Bogen er så ny, at den i skrivende stund ikke er kommet fra trykkeriet. Men historien er der, og den er gammel. Altså virkelig gammel. Det er “Alletiders Historie”. Ikke en moderne historie, men historien, der gør sig gældende for alle tider. Historien, som samler generationer. Historien, som kan fortælles overalt i verden. Og ja, lydklippene med sange og fortællinger kan stadig føre mig ind i en anden verden, ud af lejligheden i Aarhus til et sted i Mellemøsten.

L

ise Petersen, bandet og Lises far, Svend Erik Petersen er gået sammen om at lave en musikalsk fortælling om den allerførste jul. Svend Erik har skrevet teksterne på Lises opfordring, men: – Jeg er nu ikke rigtig med i det – bortset fra, at jeg har skrevet teksterne. Skriv hellere om de unge mennesker, der har lavet fantastisk musik til teksterne. siger han. – Vi bad min far om at skrive teksterne, for jeg ser op til ham som lyriker og fortæller. Han har en evne til at leve sig ind i historierne og dramatisere dem, forklarer Lise. – Jamen, jeg ved ikke, hvor det kommer fra, men der er jo nok en lille skuespiller gemt derinde, siger Svend Erik. “Alletiders Historie” er navnet på det projekt, som far og datter har arbejdet på siden 2010. Ti sange bindes sammen af en fortælling leveret af Svend Erik. Og mens der lyttes til sangene og historien, kan der bladres i en bog, som den prisbelønnede børnebogsillustrator Jørgen Stamp har illustreret med en fremragende streg. – På en 3-5-7-10 dage fik jeg skrevet teksterne, fortæller Svend Erik, og han kan dermed ikke bebrejdes, at fortællingen har været et par år undervejs. Melodierne har Lise og bandet skrevet. – Det greb om sig! Vi har villet sætte en scene omkring teksterne, skabe en autentisk stemning og skabe en kontekst S. 56

2013

til den alleførste jul. Derfor er der ikke meget bjældeklang og dansk jul over musikken. Vi har ladet os inspirere af meget forskellig musik. Der er f.eks. inspirationer både fra arabisk, afrikansk og jødisk musik. Historien fortjener at blive udfoldet i et farverigt univers, og det har vi forsøgt på pladen gennem min fars tekster og vores musik, og dermed har Lise forklaret, hvorfor projektet har strakt sig over forholdsvis lang tid. Når barndommen forlænges Det er voksne, der leger. Svend Erik har leget med fortællingen, hvor både æslet, koen og kamelerne for lov til at komme med deres perspektiv på begivenhederne. Lise leger med stemmen, når hun synger både som et æsel, som en hær af engle og som den nybagte mor, Maria. Musikerne leger med instrumenter og lyde på en så overbevisende måde, at man ikke kan være i tvivl om, at de kan spille, og hvis der skulle være et instrument fra Mellemøsten, som de endnu ikke mestrer, så får de det lært. – Jeg er af den gammeldags skole, så teksterne skal helst rime, og det bliver måske lidt banalt, siger Svend Erik nærmest undskyldende. Men Lise er af en anden opfattelse: – Det er gode karakterer, min far har skabt. Jeg er glad for koen Gumle, der er godmodig, glad og positiv, og synes, det er meget spændende, at der kommer et lille menneskebarn i dens

stald. Og jeg føler lidt empati med Æslet, der virkelig synes, det er hårdt at bære på den gravide Maria. Koen Gumle kan citeres for at sige: “Jeg står og er så glad for alt det sjove, der skal ske / når konens baby skal ha’ mad og skal ha’ skiftet ble.” Banale rim? Ja, måske. Eller også er det morsomt. Æslet, der bærer den gravide Maria, fortæller, at hun vist snart får et føl. Og kamelerne vader på deres store plader. Det er lyrik i børnehøjde, og det er vist ganske passende, når det netop er børn, der skal være modtagere af budskabet. En sand historie – Det er juleevangeliet fortalt til børn gennem dyrene og alle de andre karakterer. Men jeg håber, at der bliver talt til både

børn og voksne.. At musikken og tegningerne kan skabe en stemning for at opleve fortællingen, at man kan tage bogen og CD’en frem igen og igen og have det sjovt. Jeg glæder mig selv til at bladre i bogen med min datter, fortæller Lise. – Jeg kan godt være lidt bekymret for, at det bliver opfattet som et eventyr, fordi vi har ladet dyrene fortælle også. Det er en sand fortælling. Det er faktisk sket. Altså ikke at koen sang, men at Jesus, verdens frelser, blev født i en stald af en ung jomfru, siger Svend Erik. – Historien i sig selv er fantastisk. Det er godt tænkt af Gud, den oprindelige forfatter, kommer det fra Lise, og der er ingen tvivl om, at både far og datter tror på julens budskab: At Gud selv kom til menneskene. 2013

S. 57


julegaver der varmer i en kold tid Salmer har betydning – Som årene går, bliver jeg mere og mere glad for julens budskab. Det er en fantastisk begyndelse på historien om Jesus, der kulminerer med påsken, forklarer Lise om sit forhold til julen. Og Svend Erik uddyber: – Julens budskab er vigtigt. At Jesus blev født. Men det hænger sammen med påskens budskab, hvor den samme Jesus dør for os og opstår igen. Salmerne spiller en stor rolle, når familien Petersen samles i julen. Juleaften vælger alle i den musikalske familie en salme, der betyder meget for vedkommende. – Salmerne er rigtig vigtige for mig, siger Lise. Når jeg synger julesalmerne, tager jeg historien ind på en helt anden måde, end hvis jeg kun hører den som talte ord. Lise har tidligere udgivet et album med påskesalmer, og selv om det måske stritter lidt, at en kunstner både laver børne- og voksenudgivelser, så hænger det sammen for Lise: – Det er alt sammen musik, der er en del af mig eller har fulgt

mig det meste af mit liv. Jeg tror ikke, musik bliver interessant, hvis ikke der ligger hjerteblod bag. At dele historien med andre Et andet centralt element i familiens julefejring er, når juleevangeliet læses op af Svend Erik, der ser det som et stort privilegium at kunne dele det med sin familie. Og med "Alletiders Historie" ser Lise en mulighed for at dele noget af det, hun selv har fået foræret som barn. – Det er fedt at kunne give noget af det videre, jeg selv har oplevet. Sammen med mine brødre har jeg fået fortalt historier af min far op gennem barndommen. Og han er en fantastisk fortæller. Fra midt i november til midt i december tager Lise Petersen og far rundt i landet med deres musikalske fortælling. – Jeg glæder mig til at komme rundt til børnene og se, hvordan de tager imod det. Projektet har været længe undervejs, og nu glæder vi os til at komme ud med det.

Læs uddrag af bøgerne - og lyt til musikken - på lohse.dk K R ISTK IR K E N S B Ø R N E - O G U N G D O M SKO R // R E FLE K S

Julestjerne Det emmer af julestemning og evangeliets glade budskab på årets julegave til både børn og voksne! Indeholder både kendte julesalmer og nye sange.

J O NATAN TY LS GAAR D LAR SE N // F O KA L

Volontøren Krimihriller inspireret af virkelige hændelser. Mens en dansk journalist er volontør i Honduras, et af verdens voldeligste lande, bliver han viklet ind i kampen mod et stort og brutalt sikkerhedsfirma.

149,95

»Voldsomme begivenheder og overraskelser og derudover en interessant udvikling hos hovedpersonen.«

ASTR ID R E U SS S C H M IDT // LO G O SM E D IA

Advent med alle sanser

Kristeligt Dagblad

249,95

Til veninden eller kvinden i dit liv. Lyt og læs, duft og dans, syng og smag! Oplev, at sanseindtrykkene forstærker og underbygger julens budskab. I bogen er der oplevelser til hver dag i adventstiden.

Nu må I have mig undskyldt. Jeg vil gå ind i min hule, hvor Alletiders Historie foldes ud og tager mig med til Mellemøsten og den allerførste jul, hvor dyr taler. Der, hvor min lille verden og mit lille liv får et meget større perspektiv.

Den holdt, da Svend Erik var barn. Den talte til Lise, da hun var barn. Og nu formidler far og datter den gamle beretning, så den passer lige ind i vores tid.

Julens evangelium fortalt til de mindste med farver, flapper og fortælling.

129,95

TH O M AS Ø STE R GAAR D AALM AN D // F O KA L

Længsel

15 glade børnesange, der alle fortæller om Gud.

Det første og enkleste svar på vores tids anklage om, at troen på Gud er eskapisme, er, at det første spørgsmål ikke er, om det er eskapisme, men om det er sandt.

Bogen er smukt illustreret af Gertrud Hjelm Kongshøj, der på charmerende og finurlig vis har fanget mange af de sjove detaljer fra sangene.

Med denne bog vil Thomas Østergaard Aallmann forsøge at guide dig ind i det hjerte, som Gud har givet dig, fordi Gud har givet dig det af en grund.

Sangene er alle fra »Syng med« og fire sange findes på cd’en »Grøn som en abe«.

199,95

SM Å SAN G E O M E N STO R G U D // LO H SE

Jeg er tryg hos dig

TO R H ILD M O E N // LO H SE

Bøger om den gæve pige Vilja

2013

Michael Falch, sanger og sangskriver

99,95

Feltpræst i Afghanistan beskriver gudslængslen.

199,95

S. 58

Hjælp til dig, der gerne vil tale med Gud! »Denne tekstsamling giver inspiration til bøn. Den rummer masser af ord, vi kan folde vores hænder omkring, råbe vores frygt ud med, vise vores taknemmelighed med eller måske endda rase mod himlen med.«

Løft en flap - Juleevangeliet

Glædelig jul!

På www.lisepetersen.dk kan man høre nogle sange fra "Alletiders Historie". På pladen medvirker flere gæstekunstere bl.a. Peter A.G. fra rockbandet GNAGS. Børnebogen og pladen kan bestilles på hjemmesiden. Her finder man desuden koncertkalender.

Bønner til liv

SALLY LLOY D - J O N E S // LO H SE

Måske er det en fortælling i børnehøjde, men det samtidig en fortælling, der er relevant og livsnødvendig for mig. Det er Alletiders Historie.

Lydbog 199,95

TH O M AS B J E R G M IK K E LSE N // LO H S E I S M . BI BE LS E LS KA BET

Tilbud 98,76 Normalpris 129,95

På hver eneste side er der låger, som kan åbnes, og spændende overraskelser at finde.

E-bog 149,95

Lette bøger på 50-65 sider, der behandler tunge emner på en sjov, varm og troværdig måde. Tegningerne er fortryllende!

G. P. TAY LO R // FO K AL

DoppleGanger-fortællingerne

»Hotter th

London Ti

an Potter«

mes

En unik blanding af roman, tegneserie og fantasy med spænding fra første til sidste side! Følg tvillingerne Dopple og deres ven Erik Ganger, der alle går på Isambard Dunstans Skole for Uvorne Børn.

Bind 2: Kan du huske mig, mormor?

I serien er udkommet »Flugten«, »Indigostenens hemmelighed« og »Stormogulens diamant«.

Bind 3: Vilja og myrebogstaverne

249,95 pr. bog Tilbud alle 3 for 500,-

Bind 1: Vilja, mormor og tryllestenen

Bind 4: Vilja får hjælp Vilja bliver mobbet i den seneste bog om den gæve pige.

99,95 pr. stk. Lohse | LogosMedia | Credo | Fokal | Kolon | Refleks Forlagsgruppen Lohse · Tlf. 75 93 44 55

lohse.dk


julegaver der varmer i en kold tid Salmer har betydning – Som årene går, bliver jeg mere og mere glad for julens budskab. Det er en fantastisk begyndelse på historien om Jesus, der kulminerer med påsken, forklarer Lise om sit forhold til julen. Og Svend Erik uddyber: – Julens budskab er vigtigt. At Jesus blev født. Men det hænger sammen med påskens budskab, hvor den samme Jesus dør for os og opstår igen. Salmerne spiller en stor rolle, når familien Petersen samles i julen. Juleaften vælger alle i den musikalske familie en salme, der betyder meget for vedkommende. – Salmerne er rigtig vigtige for mig, siger Lise. Når jeg synger julesalmerne, tager jeg historien ind på en helt anden måde, end hvis jeg kun hører den som talte ord. Lise har tidligere udgivet et album med påskesalmer, og selv om det måske stritter lidt, at en kunstner både laver børne- og voksenudgivelser, så hænger det sammen for Lise: – Det er alt sammen musik, der er en del af mig eller har fulgt

mig det meste af mit liv. Jeg tror ikke, musik bliver interessant, hvis ikke der ligger hjerteblod bag. At dele historien med andre Et andet centralt element i familiens julefejring er, når juleevangeliet læses op af Svend Erik, der ser det som et stort privilegium at kunne dele det med sin familie. Og med "Alletiders Historie" ser Lise en mulighed for at dele noget af det, hun selv har fået foræret som barn. – Det er fedt at kunne give noget af det videre, jeg selv har oplevet. Sammen med mine brødre har jeg fået fortalt historier af min far op gennem barndommen. Og han er en fantastisk fortæller. Fra midt i november til midt i december tager Lise Petersen og far rundt i landet med deres musikalske fortælling. – Jeg glæder mig til at komme rundt til børnene og se, hvordan de tager imod det. Projektet har været længe undervejs, og nu glæder vi os til at komme ud med det.

Læs uddrag af bøgerne - og lyt til musikken - på lohse.dk K R ISTK IR K E N S B Ø R N E - O G U N G D O M SKO R // R E FLE K S

Julestjerne Det emmer af julestemning og evangeliets glade budskab på årets julegave til både børn og voksne! Indeholder både kendte julesalmer og nye sange.

J O NATAN TY LS GAAR D LAR SE N // F O KA L

Volontøren Krimihriller inspireret af virkelige hændelser. Mens en dansk journalist er volontør i Honduras, et af verdens voldeligste lande, bliver han viklet ind i kampen mod et stort og brutalt sikkerhedsfirma.

149,95

»Voldsomme begivenheder og overraskelser og derudover en interessant udvikling hos hovedpersonen.«

ASTR ID R E U SS S C H M IDT // LO G O SM E D IA

Advent med alle sanser

Kristeligt Dagblad

249,95

Til veninden eller kvinden i dit liv. Lyt og læs, duft og dans, syng og smag! Oplev, at sanseindtrykkene forstærker og underbygger julens budskab. I bogen er der oplevelser til hver dag i adventstiden.

Nu må I have mig undskyldt. Jeg vil gå ind i min hule, hvor Alletiders Historie foldes ud og tager mig med til Mellemøsten og den allerførste jul, hvor dyr taler. Der, hvor min lille verden og mit lille liv får et meget større perspektiv.

Den holdt, da Svend Erik var barn. Den talte til Lise, da hun var barn. Og nu formidler far og datter den gamle beretning, så den passer lige ind i vores tid.

Julens evangelium fortalt til de mindste med farver, flapper og fortælling.

129,95

TH O M AS Ø STE R GAAR D AALM AN D // F O KA L

Længsel

15 glade børnesange, der alle fortæller om Gud.

Det første og enkleste svar på vores tids anklage om, at troen på Gud er eskapisme, er, at det første spørgsmål ikke er, om det er eskapisme, men om det er sandt.

Bogen er smukt illustreret af Gertrud Hjelm Kongshøj, der på charmerende og finurlig vis har fanget mange af de sjove detaljer fra sangene.

Med denne bog vil Thomas Østergaard Aallmann forsøge at guide dig ind i det hjerte, som Gud har givet dig, fordi Gud har givet dig det af en grund.

Sangene er alle fra »Syng med« og fire sange findes på cd’en »Grøn som en abe«.

199,95

SM Å SAN G E O M E N STO R G U D // LO H SE

Jeg er tryg hos dig

TO R H ILD M O E N // LO H SE

Bøger om den gæve pige Vilja

2013

Michael Falch, sanger og sangskriver

99,95

Feltpræst i Afghanistan beskriver gudslængslen.

199,95

S. 58

Hjælp til dig, der gerne vil tale med Gud! »Denne tekstsamling giver inspiration til bøn. Den rummer masser af ord, vi kan folde vores hænder omkring, råbe vores frygt ud med, vise vores taknemmelighed med eller måske endda rase mod himlen med.«

Løft en flap - Juleevangeliet

Glædelig jul!

På www.lisepetersen.dk kan man høre nogle sange fra "Alletiders Historie". På pladen medvirker flere gæstekunstere bl.a. Peter A.G. fra rockbandet GNAGS. Børnebogen og pladen kan bestilles på hjemmesiden. Her finder man desuden koncertkalender.

Bønner til liv

SALLY LLOY D - J O N E S // LO H SE

Måske er det en fortælling i børnehøjde, men det samtidig en fortælling, der er relevant og livsnødvendig for mig. Det er Alletiders Historie.

Lydbog 199,95

TH O M AS B J E R G M IK K E LSE N // LO H S E I S M . BI BE LS E LS KA BET

Tilbud 98,76 Normalpris 129,95

På hver eneste side er der låger, som kan åbnes, og spændende overraskelser at finde.

E-bog 149,95

Lette bøger på 50-65 sider, der behandler tunge emner på en sjov, varm og troværdig måde. Tegningerne er fortryllende!

G. P. TAY LO R // FO K AL

DoppleGanger-fortællingerne

»Hotter th

London Ti

an Potter«

mes

En unik blanding af roman, tegneserie og fantasy med spænding fra første til sidste side! Følg tvillingerne Dopple og deres ven Erik Ganger, der alle går på Isambard Dunstans Skole for Uvorne Børn.

Bind 2: Kan du huske mig, mormor?

I serien er udkommet »Flugten«, »Indigostenens hemmelighed« og »Stormogulens diamant«.

Bind 3: Vilja og myrebogstaverne

249,95 pr. bog Tilbud alle 3 for 500,-

Bind 1: Vilja, mormor og tryllestenen

Bind 4: Vilja får hjælp Vilja bliver mobbet i den seneste bog om den gæve pige.

99,95 pr. stk. Lohse | LogosMedia | Credo | Fokal | Kolon | Refleks Forlagsgruppen Lohse · Tlf. 75 93 44 55

lohse.dk


ENGLE PÅ VÆGGEN OG MONSTRE UNDER SENGEN Buttede engle med børneansigter. Designede pynteengle med snor i nakken.

K

TEKST

Maria Callesen

rybbespil med englefigurer, man kan sætte, hvor man vil. De flyver omkring alle steder i disse uger. De hører med til juletiden som søde fantasivæsener på linje med nissemænd. For mange børn er det nemmere at tro på, at engle findes i virkeligheden, end det er for voksne. Ligesom det også er nemmere at tro på, at julemanden findes, og at der ligger et monster under sengen, når lyset bliver slukket. Da jeg var lille, fik jeg et billede, der forestiller et barn, som går intetanende ved en stejl kløft. Lige bagved står en stor, blid engel i flagrende gevandter. Englen rækker sin hånd ud over barnet for at passe på det. Når lyset blev slukket ved sengetid, forestillede jeg mig, at englen stod ved min seng og passede på mig. Så faldt jeg nemmere i søvn. Så blev jeg ældre, og billedet har jeg ikke længere. Men i tanken bærer jeg det stadig med mig. I juleevangeliet fortæller en engel hyrderne, at Jesus er blevet født, og engle optræder også mange andre steder i Bibelen,

S. 60

2013

hvor de er budbringere fra Gud. I dag kan flere mennesker ligeledes fortælle om oplevelser med engle. For mange år siden fortalte min farmor mig, at hun havde set en engel, da min farfar døde. Hun havde set noget lysende bevæge sig ved siden af sig og hørt en trøstende stemme. Engang gik jeg en tur alene i skoven i de tidlige, mørke morgentimer. En uforklarlig frygt overvældede mig, og jeg måtte bare væk. Pludselig passerede en mand med briller og en hund mig med ordene ”Godmorgen”. Idet han gik forbi, blev jeg helt tryg. Da jeg et øjeblik efter vendte mig om, var der ingen. Måske har du selv haft en lignende oplevelse? Selv tror jeg på, at engle findes, og nu har jeg købt et englebillede til hver af mine døtre og hængt billederne op ved deres seng. Jeg taler nogle gange med dem om englene, når de skal sove, for jeg vil hellere, at pigerne forestiller sig en stærk, beskyttende engel end et monster under sengen. Ligesom jeg selv gjorde dengang. Og forhåbentlig får de en dag selv deres egne oplevelser at fortælle om.

Profile for Indre Missions Tidende

24:12 - et julemagasin (2013)  

Udgivet af Luthersk Mission og Indre Mission

24:12 - et julemagasin (2013)  

Udgivet af Luthersk Mission og Indre Mission

Advertisement

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded