__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

Et julemagasin 2012 Pris: 49,95 kr.

HÆVN OG TILGIVELSE MEDVANDRER I DØDENS FORHAVE BIBELEN FAMILIE MED HANDICAP

DEN ÅBNE DØR TIL DET OVALE VÆRELSE Barnet ved, hvor trygheden findes – hos far

TEKST FOTO

Børge Haahr Andersen Wikimedia Commons

D

er er noget rørende og vemodigt ved dette billede af en far, der engageret betragter sine to børn udfolde sig på gulvet på sit kontor. Det vemodige er, at faderen kort efter blev skudt og aldrig oplevede at se sine to dejlige børn blive store. Måske bærer de en svag erindring med sig om deres fars kontor, lugte og lyde og et kærligt blik og gode ord. Måske husker de som voksne kun det, som andre har fortalt dem. Det er ikke en hvilken som helst far. Det er præsident John F. Kennedy, og kontoret er det berømte ovale værelse, hvor statsledere fra hele verden lejlighedsvis får lov at møde USA’s præsident. Her mødte daværende danske statsminister Anders Fogh Rasmussen i 2005 præsident Bush, og hele Danmark var lidt benovet over, at en regeringsleder for en lilleputnation i Europa fik lov at mødes med verdens mægtigste mand på denne måde. Den anden far I den trosbekendelse, vi bruger ved hver gudstjeneste og dåb i den danske kirke, siger vi, at vi tror på Gud Fader, den Almæg-

tige. Dermed siger vi, at vi ikke blot tror, at universet er en tilfældig sum af molekylbevægelser. Men der er et almægtigt 'Jeg', der har skabt universet, og som står bag vores eksistens, og som leder og styrer verdens gang. Verdens mægtigste mand er sårbar og skrøbelig og kan dø for en kugle. Men Gud er den evige, som altid lever. Han er den skjulte kraft bag alt levende. Samtidig har Jesus lært os, at Gud kan vi tiltale og forholde os til, sådan som et lille barn forholder sig til sin far eller mor. Gud er ikke blot den Almægtige, som i en skjult fortid satte universitet i gang. Gud er i Jesus fra Nazaret kommet os mennesker nær. Gud er os så nær, at han kan høre vores tanker og vores bønner. Jordiske mødre og fædre kan have travlt eller være afvisende. Men Gud har altid en åben dør og glæder sig over hvert menneske, der henvender sig. Vi kan få et ligeså nært og varmt forhold til Gud, som et barn har til sin far eller mor. Jeg siger ikke, at jeg har forstået spændvidden i Jesu beskrivelse af Gud. Men jeg sætter pris på at gøre brug af den åbne dør til det himmelske ovale værelse.

KERNEN I JULEN ER, AT FORLØSEREN KOM TIL VERDEN Jonas Haahr Petersen, Hymns From Nineveh

99 788774 788774 257653 257653 24.12_omslag_RT2.indd 1

04/10/12 22.56


Lav din julepynt selv. 24:12 hjælper dig!

16

08

ISKRYSTALLER FRA PERLEPLADER FOTO

kristinalyngsoe.dk

Så bliver det ikke nemmere! Perleplade-iskrystaller er hurtige at lave og pynter så fint, både i vinduet og på julebordet. Du skal bruge: Sekskantet perleplade Hvide eller gennemsigtige perler Strygejern og bagepapir

44

30

Sådan gør du: 1. Begynd i midten af perlepladen og byg mønstret udad mod de seks spidser. Mønstret kan laves frit efter fantasien, så længe du lader de seks spidser være ens. 2. Læg bagepapir over perlerne, og stryg dem, indtil de er smeltet sammen i overfladen. Vend perlepladen om, og stryg den på den anden side. 3. Læg den evt i pres under en tung bog, mens den køler af.

FINE FIGURER I SELVHÆRDENDE LER FOTO & IDE

tusindfryd-blog.blogspot.com

Du skal bruge: Hvid selvhærdende ler, kagerulle, blondestof, blonder og knapper med mønster, kageudstikkere (stjerner, hjerter, engle), snor og evt. sandpapir, kontaktlim og kagekrymmel. Sådan gør du: 1. Leret rulles ud i 3 mm tykkelse oven på blondestoffet. Lav mønster i overfladen ved at trykke blonder og knapper ned i leret – jo mere tilfældigt des bedre. 2. Derefter udstikkes figurer med kageudstikkerne. Lav et hul med spidsen fra en kuglepen eller et tyndt sugerør. 3. Lad figurerne tørre i minimum 12 timer. Når figurerne er tørre, kan kanterne slibes med fint sandpapir, og de kan males med porcelænsfarve eller pyntes med kagekrymmel. Kom blot lidt kontaktlim ned i et mønster og dyp i krymmel. 4. Sæt en snor i, og så er figurerne klar til at blive hængt op.

Til Fra

Find flere DIY-projekter på 24-12.dk

24.12_omslag_RT2.indd 2

Tip: Hvis du vil lave julepynten sammen med små børn, kan du i stedet for selvhærdende ler vælge at bruge Fimo Light, som er nemmere at arbejde med. Ønsker du en blank overflade, kan du lakere figurerne med akryllak.

04/10/12 22.56


s. 04

JULEAFTEN ELLER NYTÅRSAFTEN Redaktionelt

s. 06

s. 08

RUNDT OM JULEN

FAMILIE MED HANDICAP

Smallstuff

Historien om David og hans mor og far

s. 16

BETYDNING, POLER OG PARADOKSER Interview med Jonas Haahr Petersen

s. 24

s. 30

BIBELEN

MEDVANDRER I DØDENS FORHAVE

Få overblik over verdens mest udbredte bog

På hospice har man døden inde på livet

s. 38

ALLEREDE JUL? Juledagbog

s. 44

s. 51

HÆVN OG TILGIVELSE

JULEPYNT

Et spadestik i menneskets sind

To idéer til hjemmelavet julepynt

s. 52

DEN ÅBNE DØR TIL DET OVALE VÆRELSE Reflektioner

© LogosMedia 5. udgave, 2012 ISSN 1903-458X ISBN 978-87-7425-765-3 Forsidefoto David Bust Design Christian Rahbek Olsen

Redaktion Amalie Puggaard Poulsen Leif Myhre Christian Rahbek Olsen Ruth Bach-Svendsen Helen Eriksen Ole Andersen Mia Olesen Tryk Øko-Tryk

Udgiver LogosMedia / Forlagsgruppen Lohse Korskærvej 25, 7000 Fredericia Tlf. 7593 4455 Email: info@lohse.dk Netbutik: www.logosmedia.dk De holdninger, der kommer til udtryk i interviews i 24:12, er ikke nødvendigvis samstemmende med udgiverens holdninger.

24:12 udgives af Luthersk Mission og Indre Mission. 24:12 vil fortælle den gode historie – om mennesker, om livet, om troen og om Gud.

2012

24.12_indhold_RT2.indd 3

S. 03

04/10/12 22.38


JULEAFTEN ELLER NYTÅRSAFTEN

S

idste år hørte jeg en sammenligning mellem juleaften og nytårsaften: ”Nytårsaften er den bedste fest, for da kan jeg feste sammen med de mennesker, jeg selv har valgt. Juleaften er en fest sammen med dem, jeg er tvunget til at være sammen med.” Altså familien. Jeg indrømmer, at det i mine ører lyder som en luksusbemærkning fra et menneske, der kan vælge. Andre vil nemlig opleve det stik modsatte: ”Når det gør specielt ondt at sidde alene juleaften, skyldes det, at jeg den aften bliver mindet om, at der ikke er nogen, jeg er bundet tæt sammen med. Eller at dem, jeg er bundet tæt sammen med, ikke vil være sammen med mig. Eller jeg med dem. Eller …” Juleaften sætter ensomheden på spidsen. Der er nemlig noget livgivende ved at være bundet i et forpligtende fællesskab: Her er nogle mennesker, jeg deler skæbne med, uanset hvordan livet går op og ned, og uanset hvordan vi har det med hinanden. Så vi, der har valgmuligheden, har måske også en særlig forpligtelse til at overveje, hvem vi inviterer ekstra til vores bord juleaften. Og på en sær måde kommer dette træk ved juleaften til at illustrere selve den kristne juls pointe. Nemlig budskabet om, at Gud selv kom til jorden i barnet Jesus. Han kom ikke til et

24:12 PÅ NETTET S. 04

uforpligtende selskab, han havde valgt for en aften. Han kom til en menneskehed, som han er forbundet med i alle tilværelsens op- og nedture. Han kom for at være sammen med os altid. Apostlen Johannes kommenterer Jesu ankomst sådan: ”Han kom til sine egne …” Altså dem, han var bundet til. Som vi gør juleaften. Og så fortsætter bemærkningen fra Johannes sørgmodigt: ”… men hans egne tog ikke imod ham.” På samme måde som julen slås i stykker for nogle af os, fordi vi ikke får lov til at være sammen med dem, der betyder noget for os. Den ensomme juleaften er på den måde i mærkværdigt godt selskab. Med dette nummer af 24:12 vil vi gerne fejre julens folkelige, familiemæssige og kristne kvaliteter. Og udfordre til, at vi tager imod hinanden. Og tager imod ham, som er julens egentlige hovedperson ...

Jens Ole Christensen Generalsekretær i Luthersk Mission, joc@dlm.dk

Du kan også møde 24:12 på nettet. Her kan du læse flere spændende interviews, artikler samt finde info om jul og Jesus. Du kan desuden stille spørgsmål til udgiverne af 24:12 om kristendom, Jesus og jul. Gå ind på 24-12.dk.

2012

24.12_indhold_RT2.indd 4

04/10/12 22.38


Julegaver d er

Smukke adventsstjerner Adventsstjernerne fra Christiansfeld kaster et særligt lys over adventstiden. Mange forskellige størrelser og farver. Fx. 13 cm i plast: 119,95 kr.

Usædvanlig livshistorie Gert - livsfangen lo g o s m e d i a

Gerts historie er usædvanlig. I lange perioder af hans liv var hverdagen fyldt med druk, vold, narkohandel, drabsforsøg og fængselsophold.

240 sider 149,95 kr.

er

r rø

g e rt a lv i n h a n s e n

En dag i fængslet fik han en bibel, som han begyndte at læse i. Det blev et vendepunkt. Gert blev kristen, og hans liv blev forandret – ikke til en forudsigelig solskinshistorie – langt fra. Tværtimod tager han os med på en ærligt fortalt livsvandring fuld af voldsomme forhindringer.

Strømforsyning til tre stjerner: 169,95 kr.

ved hjertet

Aktive adventsgaver sally lloyd -jones

Løft en flap - Juleevangeliet L ohse

Julens evangelium fortalt til de mindste med farver, flapper og fortælling.

Er der grænser for tilgivelse?

På hver eneste side er der låger, som kan åbnes, og overraskelser at finde. Børnene kan på den måde selv være med til at fortælle historien, når den bliver læst op.

n i c d u n lo p

Chefbøddel for Pol Pot

18 sider 129,95 kr.

lo g o s m e d i a

Som Chef i De Røde Khmerers hemmelige politi var kammerat Duch direkte ansvarlig for mordene på mere end 20.000 mennesker. Fotografen Nic Dunlop blev besat af tanken om at finde Duch og kaste lys over en hemmelig og brutal verden, der var blevet hermetisk lukket for fremmede. Og pludselig – ved et rent tilfælde – stod han ansigt til ansigt med ham …

astrid reuss s c hmidt

Advent med alle sanser log osmedia

Til din veninde eller kvinden i dit liv. Lyt, læs, duft, dans, syng eller smag og oplev, at sanseindtrykkene forstærker og underbygger julens budskab! I bogen er der oplevelser til hver dag i adventstiden gennem tekst, billeder og aktiviteter.

352 sider 249,95 kr.

72 sider 149,95 kr.

Til børn og bedsteforældre to r h i l d m o e n

Til drenge (og piger) der elsker fantasy og spænding

Vilja, mormor og tryllestenen

g.p. taylor

lo h s e

Flugten - DoppleGanger Fortællingerne

Vilja er en frisk fodboldpige, der kan li’ at spille teater. Men Vilja er ikke gode venner med ordene, så i klassens eventyrspil får hun bare rollen som sten.

fokal

En unik blanding af roman, tegneserie og fantasy med spænding fra første til sidste side! Bogen følger tvillingerne Sadie og Saskia Dopple og deres ven Erik Ganger på Isambard Dunstans Skole for Uvorne Børn.

Det er mormor, der har lært Vilja alt, hvad hun ved, om skuespil og bøn. Men nu er mormor blevet glemsom. Alligevel har hun og Vilja det godt sammen. 48 sider 99,95 kr.

Lohse · LogosMedia · Credo · Fokal Forlagsgruppen Lohse. Tlf. 75 93 44 55 · www.lohse.dk

24.12_indhold_RT2.indd 5

Forfatteren er blevet kaldt »Hotter than Potter« og »Den nye C.S. Lewis« - læs uddrag på lohse.dk

Læs også næste bind i serien »Kan du huske mig, mormor?«

288 sider 249,95 kr.

I serien er udkommet »Flugten«, »Indigostenens hemmelighed« og »Stormogulens diamant«. Køb alle tre bind samlet på lohse.dk til 499,95 kr.

04/10/12 22.38


TANDPASTA-SNE Der er ingen grund til at købe sne på dåse. Det er både billigere, nemmere og mere børnevenligt at bruge tandpasta. Sådan gør du:

tand FR

ISK

sta MU

ND

MED FLU

OR

APPS TIL JUL

ER

Fjernes nemt igen med en våd svamp.

GIV

2 3

Brug eventuelt en skabelon.

dpa

Bland hvid tandpasta med en smule vand og mal med pastaen direkte på ruden.

tan

1

past GIV

ER F RIS

a

KM UN

D

MED FLUO

R

RISALAMANDE VAR SPARE-MAD

YOU WISH Pris: 6 kr. OS: iOS

Hvor ofte har du ikke stået i din yndlingsbutik og er pludselig faldet over den fineste bluse, som du bare må ønske dig til jul? You Wish er en app, der giver dig adgang til din egen digitale ønskeliste. Du tager et billede af blusen, tilføjer den til din digitale ønskeliste og synkroniserer den med en tilsvarende online-ønskeliste.

NU DET JUL Pris: 6 kr. OS: iOS

Med 'Nu det jul' applikationen behøver du ikke gå rundt om juletræet med en gammel støvet sangbog, når du skal synge dine favorit-julesange. Applikationen giver dig mulighed for at søge efter en bestemt sang eller vælge fra listen. Derudover har du også mulighed for at forstørre, formindske og bladre i teksten.

JULEOPSKRIFTER Pris: 6 kr. OS: iOS

Denne app har samlet de bedste traditionelle juleopskrifter direkte på telefonen. Virker også til iPad. S. 06

”Hvis de er lidt utilfreds med ris-rationens størrelse og gerne vil have mere ud af den, end De får ved at lave risengrød, vil jeg råde Dem til at lave ris á l’mande og give den bagefter gåsen som dessert. På den måde får De den sjældne ris til at række meget længere.” Sådan skrev Nordisk Mønster-Tidende i december 1948. Og hvad der derved begyndte som et spareforslag, blev siden hen en ny tradition i de fleste danske hjem, og noget, som vi anser for at være meget finere end risengrøden. Kilde: Traditionen tro?, Syddansk Universitetsforlag 2008

2012

24.12_indhold_RT2.indd 6

04/10/12 22.38


BØRN OM JUL OG GUD

MUSIK I JULEN Musik er en lige så traditionel ingrediens i julen som nisser, juletræ og risalamande. 24:12 giver inspiration til julemusik – både til hjemlig nydelse og til en god koncertoplevelse.

"I gamle dage snørede de Jesusbarnet sammen med en slags bandage og en masse råstof. Så svøbte de ham med det. De var så kristne, at de smilede hele tiden." PERNILLE, 7 ÅR

G. F. Händels Messias (1741) Dette værk er det mest kendte af alle juleoratorier. G. F. Händel skrev det tre timer lange værk på 24 dage. Alle sangteksterne er hentet fra i Bibelen og beskriver Jesus' fødsel, liv, død og opstandelse.

"Det var julestjernen, der lyste så højt, at de tre hvide mænd blev ført frem til laden, hvor Jesusbarnet lå i Jomfru Marias skød."

J. S. Bachs Juleoratorium (1734-35) Juleoratoriet af J. S. Bach spilles også flittigt rundt i kirker og koncertsale ved juletid. Som meget andet musik fra barokken er det skrevet til kirken og beskriver dagene omkring Jesus' fødsel, som man kan læse om dem i Det Nye Testamente.

"Når det er jul, fejrer vi med risengrød, at Jesus blev født mellem en krybbe og et æsel."

Hector Berlioz' L'Enfance du Christ (1853-54) Dette mindre kendte værk er et stort korværk baseret på Jesus' families flugt til Egypten. Berlioz var imodsætning til Händel og Bach ikke selv troende, men beundrede katolsk kirkemusik og ville derfor prøve sig selv af i genren. Hymns from Nineveh Endurance in Christmas Time (2011) Fra moderne tid kan man ikke komme uden om Hynms From Ninevehs juleplade fra sidste år, der blev modtaget med entydig begejstring fra den danske musikverden. Anmelderen fra Berlingske skrev bl.a.: Først og fremmest er musikken helt fantas­tisk, så smuk og følsom, så enkel og alligevel ubegribelig stor.

MAGNUS, 7 ÅR

KARI METTE, 5 ÅR

"Man kan gøre, hvad man vil for Gud. Han elsker dig bare ligemeget hvad. Engang sagde jeg: Dumme fjols! – men han var ligeglad." ANE, 6 ÅR

"Jesus trives meget fint sammen med Gud. De har mange fælles interesser." JON, 6 ÅR Kilde: Jesus gik på vandet for ikke at få våde fødder, Borgen 2001

2012

24.12_indhold_RT2.indd 7

S. 07

04/10/12 22.38


S. 08

2012

24.12_indhold_RT2.indd 8

04/10/12 22.39


De fleste af os drømmer om den perfekte familie. De færreste får det. For Signe og Henrik Thorsen har det været en befrielse at slippe drømmen om det perfekte og i stedet bruge kræfterne på at være det, de er: En familie med et handicappet barn. TEKST

Christina Kjær Olsen FOTO Jens Friis

2012

24.12_indhold_RT2.indd 9

S. 09

04/10/12 22.39


Jeg kan virkelig godt forstå, at familier med et handicappet barn er i højrisikozonen for skilsmisse

-D

et er selvfølgelig ikke sjovt at stå med et barn, som er forholdsvis stort, og som går helt amok i Føtex. Og som bremser kørestolen, så man hverken kan komme frem eller tilbage. Og der er heller ikke så meget at gøre for at redde situationen. Vi er blevet udstillet, og folk kan godt se, at der er noget, der er afvigende. Det er ret tydeligt, når man har et barn i en kørestol. – Men det er godt for min forfængelighed, fortæller Signe. Det er meget rart ikke at skulle passe ind i en eller anden rolle som perfekt mor til fire børn. Det synes jeg faktisk er en befrielse. – Vi har fået fokus på nogle andre ting. Den der perfekte familie, som man gerne vil vise udadtil, det falder fuldstændig til jorden. Og egentlig er det jo meget fedt at være fri for alt det der facade, supplerer Henrik. Signe og Henrik Thorsen er forældre til David på 13 år. Han er multihandicappet og har været det siden fødslen. Det har haft stor indflydelse på familielivet, der i perioder har været hårdt og turbulent. Signe og Henrik tror på Gud. I familien læser de i Bibelen og beder. – Det er trygt at have en personlig tro på Gud, når man har et handicappet barn, fortæller Henrik. Det er trygt at vide, at alt ikke er sagt med det, der foregår her på jorden, men at der kommer en dag, hvor vi skal være sammen med David hos Gud. Ellers ville jeg hurtigt tænke, at mit liv her på jorden kan virke tomt og meningsløst. Jeg tror på, at David skal opstå i herlighed – med eller uden kørestol. Signe synes ikke, at hendes forhold til Gud har været specielt på prøve i forløbet med David. – Det er ikke sådan, at jeg har tænkt: Hvorfor skal det være os? Jeg har måske nærmere tænkt, at det er en opgave, som vi har fået, og at der er en mening med det. At vi også kan være med til at signalere noget om næstekærlighed og menneskers værdi uanset handicap.

S. 10

Citron-formen Da Signe var gravid med David, blev hun tilbudt scanning første gang i uge 19. Scanningen viste, at hans hoved havde form som en citron. – Det er ofte et tegn på rygmarvsbrok, men man kunne ikke udtale sig om noget med sikkerhed. Vi havde på forhånd sagt, at vi under ingen omstændigheder ville have en abort. Og dét blev der ikke stillet spørgsmålstegn ved fra læger og jordemødre, da scanningen viste, at alt ikke var helt, som det skulle være med David. Signe blev scannet senere i graviditeten, og her var citronformen ikke nær så udtalt, og så mente lægerne, at det formentlig havde ordnet sig. Efter at David blev født, kunne Signe og Henrik dog hurtigt se, at han ikke udviklede sig normalt. Da han var et år gammel, kunne han hverken vende sig eller sidde op. Men der gik lang tid, før sundhedsplejersker og læger blev klar over, at noget var helt anderledes med David. – Vi mødte meget pædagogikken om, at ”børn jo er forskellige”. Og særligt fra folk, vi ikke kendte, mødte vi holdningen om, at ”vi nok servicerede ham for meget”. Men vi var slet ikke i tvivl om, at der var noget galt med David på det tidspunkt, og heldigvis bakkede vuggestuen os op. Men det var meget frustrerende og ubehageligt ikke at kende en diagnose. David var blevet undersøgt for genfejl og andre ting, uden at man fandt nogen svar. Da David var over et år gammel, blev han hjernescannet. Det var sidste udvej i mængden af undersøgelser. Hjernescanningen viste en sammenvoksning af storhjernen. – Det var en stor befrielse at få en diagnose. Fordi det fjernede skylden fra os, fortæller forældrene. Hjælp fra samfundet Med en diagnose i hånden åbnede der sig nogle døre. David fik støttetimer, og de fik tilbudt kurser i ”tegn-til-tale”. Og generelt

2012

24.12_indhold_RT2.indd 10

04/10/12 22.39


Signe og Henrik Thorsen bor i Voel ved Silkeborg. De blev gift i 1997 og har fire børn. Henrik, 39 år, er uddannet teolog og arbejder som specialkonsulent i Kristelig Fagbevægelses A-kasse. Signe, 38 år, er pædagog og SFO-leder på den kristne friskole Klippen i Voel.

Deres ældste barn, David er multihandicappet. Han er født med en meget sjælden hjernemisdannelse, der kaldes syntel-encephaly. Det betyder, at David mangler den kløft mellem hjernehalvdelene, som man normalt har. Der er meget få mennesker på verdensplan, som er født med en sådan sammenvoksning af storhjernen.

2012

24.12_indhold_RT2.indd 11

S. 11

04/10/12 22.39


S. 12

2012

24.12_indhold_RT2.indd 12

04/10/12 22.39


Det var en stor befrielse at få en diagnose. Fordi det fjernede skylden fra os

var det pludseligt nemmere at få kontakt til mennesker, som ville hjælpe. – I det forhenværende Århus Amt, hvor vi boede, havde man meget fokus på handicapområdet. Det var et af de bedste steder i landet. Så vi fik den hjælp, vi havde behov for. – Men vi har også været forskånet for mange ting, fordi dette her foregik for 13 år siden. Jeg kan bare se, at sådan som systemet er i dag, så er det en kamp. Der blev taget rigtig godt hånd om os. Men det er blevet barskere at være handicapfamilie i dag. – Samfundet har ændret sig. Man kan jo godt forestille sig, at man siger: ”I har selv valgt at have et handicappet barn, så må I også selv bekoste det. Ellers kunne I bare have valgt det fra.” Derfor kan jeg godt være nervøs for, hvor samfundet bevæger sig hen. Også især lige nu i tiden, fordi der er så mange grundlæggende værdier i samfundet, som er til debat. – Man kan se, hvor få børn med fx Downs syndrom, der bliver født. Det går i retning af, at man ikke udvikler samfundet til at tage sig af mennesker med særlige behov. Næstekærligheden i samfundet bliver skåret ind til benet. Jeg tror, at det er vigtigt, at man står frem og kæmper for, at alle har ret til hjælp og til at være en del af vores samfund. Hverdagen i familien David har tre mindre søskende: Gustav på 10 år, Alma på 5 år, og Ingrid på 3 år. Med den voksende søskendeflok blev livet i familien efterhånden præget af en tætpakket hverdag med mange forskellige aktiviteter og sanseindtryk, og det befandt David sig ikke særlig godt med. – Det var rigtig hårdt at se, at David havde svært ved at rumme de mange sanseindtryk, som der jo er i en helt almindelig familie med børn. David var ofte meget hård ved sine yngre søskende, fordi han ikke kunne rumme dem. Det kom til udtryk både fysisk og verbalt. Han råbte efter dem og kaldte dem alt muligt. Det blev simpelthen for voldsomt. Så en af os var nødt til at mandsopdække David. – Børnene er selvfølgelig vokset op med det, og de har fundet sig i rigtig meget. Men gennem årene er der kommet nogle bemærkninger fra nogle af dem. Signe husker, at Gustav sagde: ”Bare vi var en rigtig familie og ikke havde David”. – Det er nok gået specielt ud over Gustav, også fordi han er

af samme køn som David. Gustav vil bare så gerne sin storebror, men han har en storebror, som han ikke rigtig kan bruge til noget. Og en storebror, som han tit skal være storebror for. Rollerne er blevet byttet om tidligt i deres liv. Det er svært for begge parter – også for David, siger Signe. – Efterhånden blev vores familieliv meget påvirket af Davids handicap. Selvom han til sidst var på døgninstitution hver anden uge, var vi var trætte og nedslidte i de uger, han boede hjemme. Vi nåede knap nok at restituere, før David var hjemme igen. Når man er virkelig træt og slidt, så er én ’fri-uge’ ikke meget, før man er på igen, konstaterer Signe. Den 1. november 2011 fik David en døgnplads på handicapinstitutionen Solbo i Silkeborg. – Det har været en svær beslutning for mig, hver gang vi har måttet ændre noget i Davids pasningsform. Det har jo presset mig til at indse, at jeg ikke kunne passe mit eget barn. Flere gange har jeg tænkt, at det ikke kan være rigtigt. Samtidig har jeg også godt kunnet se, at det var nødvendigt, fortæller Henrik. – Men det går rigtig godt, og vi har gradvist vænnet os til det, supplerer Signe. Livet som par Signe og Henrik har været gift i 15 år. De er godt klar over, at der er en overrepræsentation af skilsmisser i familier med børn med handicap. Henrik tror, at enten bliver man styrket som par, eller også kan man ikke få det til at fungere og bliver skilt. For der er ikke rigtig mulighed for at køre på frihjul. Når man har et handicappet barn, så bliver man konfronteret med mange ting, som er så problematiske, at man bliver nødt til at forholde sig til dem. Signe fortæller, at de ikke har været uenige om beslutningerne omkring David. – Men beslutningen om, at David skulle på døgninstitution på fuld tid, var svær for os begge. Jeg var nok lidt mere tilbøjelig til at presse på, end Henrik var. Men det var ikke fordi, at vi var uenige om det. Vi havde bare hver sit tempo i beslutningen. – Jeg kan virkelig godt forstå, at familier med et handicappet barn er i højrisikozonen for skilsmisse. For vi har godt nok været pressede indimellem. Det er helt ekstremt! Men alternativet ville godt nok også være helt uoverskueligt, bemærker Signe. – Vi er nok ikke de bedste til at give råd til, hvordan man 2012

24.12_indhold_RT2.indd 13

S. 13

04/10/12 22.39


bedst bevarer parforholdet i en sådan situation. Men det har fungeret for os, og det har været heldigt. Vi er et rigtig godt arbejdsteam, fortæller Henrik. – Vi har snakket meget med vores venner, supplerer Signe. Der har været nogle gode venner, som vi har kunnet spille bold op af. De har været gode til at spørge til os og vores familie, og nærmest supervisere os. Det har måske haft en større betydning, end vi sådan lige går og tænker. Davids handicap Davids hjernemisdannelse har indvirkning på alle hjernecentre. Han kan gå med et gangstativ, men ellers bruger han kørestol. Det bedst fungerende hjernecenter er sprogcentret. – Noget af dét, som er Davids helt store problem, og som også har gjort, at vi har været nødt til at have ham på Solbo på fuld tid nu, er, at han ikke kan sortere i sine sanseindtryk. David bliver utrolig nemt overstimuleret, og derfor kan han ikke rumme at være i en almindelig familie med almindelig hverdagsaktivitet. Både med hensyn til larm, men også alle aktiviteterne ind og ud af huset. Det havde han rigtig svært ved. Signe og Henrik oplever, at David har fået en helt anden ro og rytme, efter han er kommet på Solbo. Han har det meget bedre, og hans livskvalitet er steget. Han er hjemme hver uge fra onsdag til torsdag, og så er han også med til fejring af fødselsdage, ved familiebesøg og lignende aktiviteter. – David har ikke stillet spørgsmålstegn ved, at han ikke er hjemme hos familien mere. Han er ikke ked af det, når han skal tilbage til Solbo. Han har et hjem begge steder. David er også en dreng med meget humor og fuld af gøgl og ballade. Han er meget vellidt af sine kammerater på Solbo og af personalet. Han spreder megen glæde og humør. – Vi tror, at David accepterer sit handicap og synes, at han har et godt liv. – Han er faktisk meget realistisk omkring sit handicap. Nogle gange, hvis vi snakker om himlen, så siger David, at han vil have kørestolen med op i himlen. Han tror ikke, at han kan gå i himlen. Det, synes jeg, fortæller noget om, at David er glad og tilfreds med sit liv. Begrænsninger og berigelse Henrik fortæller, at der helt klart er nogle begrænsninger ved at have et handicappet barn. Der er nogle ting man ikke kan, og det må man affinde sig med. – Det er svært at tage David med på en ferie, med mindre vi 100 procent indstiller os på, at det bliver på Davids præmisser. – I sommer var vi i Østrig på ferie, og der kunne David ikke komme med. Det betød så også, at vi ikke kunne være af sted i 14 dage, for vi ville ikke være væk fra David i så lang tid. Men Signe synes også, at de med Davids handicap har fået et indblik i en kæmpe verden, som man ikke ellers har adgang til. – Og Davids søskende er rigtig glade for David. Nu er de jo ikke så gamle, så spørgsmålet er, hvor meget de er bevidste om det. Men Signe tror, at de får noget med sig, som andre ikke nødvendigvis får, fordi de har lært at tage hensyn og har lært, at vi er forskellige som mennesker. – Alma og Gustav har en beskyttertrang. De tager sig af David. At tage sig af den svage er kommet helt ind i hjertet på S. 14

dem. De kan blive meget rystede over uretfærdighed. Gustav tager ofte den svages part. Når der kommer nye i skolen, så tænker han altid over, at han skal huske at invitere dem hjem, så de ikke føler, at der ikke er nogen, som vil lege med dem, bemærker Signe. Davids tro Signe og Henrik oplever, at David har en barnetro på Jesus. – Det er ikke altid, at han gider, når vi læser en andagt og beder til Jesus. Sådan er det jo bare. Men jeg oplever, at troen på Gud er helt grundlæggende i ham. Signe fortæller om en lille episode, hvor hun sad inde på værelset med David og Gustav. Gustav spørger, om vi ikke skal se, om Gud vil sige noget til os. Og så skulle vi alle lukke øjnene. – Jeg spurgte dem så: ”Var der nogen af jer, der hørte noget?” Gustav syntes ikke, at han hørte noget. – Men så siger David: ”Gud sagde til mig, at han elsker mig!” Og så blev han helt rød i kinderne. Han havde hørt det. – Det var en rigtig fin oplevelse for både David og Gustav. For Gustav var lidt øv over, at han ikke havde hørt noget. Men det var jo ham, som havde foreslået, at vi skulle høre, hvad Gud ville sige til os. Og David var den, som havde hørt noget. – Jeg tror, at Gud har en særlig kærlighed til børn med handicap. Og at han har lagt en særlig opgave over til os andre. Man ikke skal hindre de små børn i at komme til Jesus. De er en del af hans skaberværk, som vi skal passe særligt på. Bekymringer for sine børn At David vil have brug for sine forældre på en særlig måde hele livet, er klart for Signe og Henrik. – Ja, han vil have brug for os alle sammen, siger Signe. Davids søskende kommer jo også til at skulle tage sig af ham engang. Det håber og forventer vi også, at de vil gøre. Det er en forventning, som ligger til dem og en del af arvegodset i vores familie. – Jeg har nok lidt beskyttertrang i mit forhold til David, siger Henrik. Det hænger formentlig sammen med, at vores andre børn i høj grad senere skal lære at stå på egne ben. Men David vil altid have brug for hjælp. Selvfølgelig skal han vænne sig til, at det er andre end os, der hjælper ham. Signes bekymringer går mere på de tre andre børn. – Så længe vores samfund bliver ved med at give gode tilbud til mennesker med særlige behov, så vil David altid have nogen til at hjælpe sig, og på den måde være beskyttet. Men de andre børn bliver bare lukket ud i ”vildmarken”, og så håber man, at de klarer sig. Der er jeg nok ikke helt så bekymret for David, fordi han altid vil være i en ramme, hvor vi på en eller anden måde også har en indflydelse. Henrik er enig. Men han kan også være bekymret for, i hvilken retning vores samfund udvikler sig. Og om der i fremtiden vil være nok hjælp til David. – Men jeg har altid bare tænkt, at vi havde et godt forløb med David, da han var helt lille. Vi vidste jo ikke, at der var noget galt, da han blev født. For mig har det betydet, at vi har lært David at kende som den han er, og ikke som vores lille handicappede barn, fortæller Henrik. I mine øjne har det givet ham en helt grundlæggende og urokkelig værdi. Han er den, han er, uanset hans handicap.

2012

24.12_indhold_RT2.indd 14

04/10/12 22.39


2012

24.12_indhold_RT2.indd 15

S. 15

04/10/12 22.40


S. 16

2012

24.12_indhold_RT2.indd 16

04/10/12 22.40


B E T Y DN I NG, P OL E R OG PA R A D O K S E R TEKST

Marie Jensby David Bust

FOTO

2012

24.12_indhold_RT2.indd 17

S. 17

04/10/12 22.40


Vestjysk muld under fødderne i barndommen. Storbylivet i København i de voksne år. Maskulin og følsom. Ydmyg og succesfuld. Det er nogle af de modpoler, der træder frem i mødet med Jonas Haahr Petersen fra bandet Hymns from Nineveh. Modpoler og paradokser tiltrækker sig Jonas’ opmærksomhed, og begge dele finder vej ind i hans tekster. Men gennem alle modpolerne går der også en rød tråd: Troen på Gud. Denne tro er med til at definere, hvem Jonas er, og giver en retning for hele hans liv.

H

ymns from Nineveh har eksisteret i fem år. I begyndelsen var det kun få, der kendte til deres eksistens. Men pludselig eksploderede det. P3 fik øje på dem. Festivaler bookede dem. To plader blev udgivet på et år. De har spillet koncerter over hele landet, og nu begynder Norge, Sverige og Færøerne også at booke bandet. Der er blevet givet mange interviews, og nu stiller Jonas op til endnu et. Men succesen er ikke steget Jonas til hovedet. Ydmygheden er stadig i behold. For Jonas er et ydmygt menneske. Men han S. 18

er ikke en undskyldning for sig selv. – Det handler om at holde en distance til succesen. Vide, hvem man er, og hvor man kommer fra. Det er en balancegang mellem at være ydmyg og kende sit værd. Man må godt give sig selv et klap på skulderen, når man har gjort sit arbejde godt. Nøgleordet i at bevare ydmygheden er balance, forklarer Jonas. Kristen og kunstner, ikke kristen kunstner Jonas tror på Gud, og han er kristen. Han går i kirke og henter inspiration til sine sange i Bibelen og salmer. Men han vil ikke kaldes en kristen kunstner, og det har han gode grunde til:

2012

24.12_indhold_RT2.indd 18

04/10/12 22.40


2012

24.12_indhold_RT2.indd 19

S. 19

04/10/12 22.40


JEG ER RET VILD MED JUL S. 20

2012

24.12_indhold_RT2.indd 20

04/10/12 22.40


– Jeg er en kristen, der laver kunst. Dybest set tror jeg ikke på kristen kunst, selv om der findes masser af fx kirkekunst. Men hvis jeg var en kristen kunstner, så ville jeg blive lukket inde i en budskabskasse, og det er en enormt ekskluderende tilgang til musikken og kunsten, forklarer Jonas, som denne dag på en café på Nørrebro gerne vedkender sig, at han er kristen. Han er kristen, og han er kunstner. Han er kristen og drikker en latte. Han er kristen og handler ind i Netto. Jonas er kristen. – Kristen og kunstner skal adskilles. Jeg vil bare virkelig gerne lave gode sange, og det øver jeg mig på dagligt. I god kunst ved kunstneren ikke altid selv, hvad han laver. Forståelsen kan gå mange veje, når den møder modtageren. Jeg påberåber mig kunstnerens ret til ikke at forstå det, jeg laver. Og jeg bruger tematikker fra Bibelen, salmerne og de sakrale rum. Jeg bruger elementer fra de kristne kontekster. Men jeg har ikke et forkyndende mål med mine sange. Det er ikke mit ansvar at omvende folk, det gør Helligånden. Jeg er sat fri til at lave kunst, og det oplever jeg, bliver velsignet. De kristne rødder fornægter sig ikke i Jonas’ sange. Gudsbegrebet og Guds væsen bliver behandlet på flere måder. Og det er ikke nødvendigvis de mest kendte begreber, såsom ”frelser” og ”Jesus”, der optager kunstneren Jonas, der i stedet kaster sig over begreber som ”hellighed” og ”konge”. – Der er et mystisk lag i de begreber, og jeg er ikke sikker på, at jeg helt forstår Guds hellighed. Jeg mærker, at der er en afstand. Men i sangen om Selma findes der et ønske om, at den afstand er væk. Kongebegrebet er fedt. Igen kan der være afstand til en konge. Men ved en god konge er der en rangorden og ingen afstand. En god konge holder af sit folk, han tjener folket, og folket tjener ham. Jeg har et ønske om, at Gud skal være tæt på. Og det er jo et paradoks: Gud er dels universets skaber, og dels siger han, at han bor i os. Gud er tæt på, og Gud er hellig. Gud er alle betegnelserne – frelser, skaber, ven, bror, Livet, Kærlighed. Han er alle navnene, kommer det fra Jonas, og denne snak om Gud munder ud i en lille anekdote fra barndommen: – Jeg havde et stykke træ, hvorpå der var brændt: “Jesus er min bedste ven”, og det så en af mine venner, og så kiggede han på mig med tårer i øjnene og sagde: "Jeg troede, jeg var din bedste ven", smiler Jonas. Jo, Jonas er kristen. Gud har været en del af hans liv tilbage fra barndommen. Men der er stadig en søgen efter at forstå mere af Guds væsen og de mange paradokser. Der er en længsel efter, at Gud skal være nær. Melankolikeren? Umiddelbart kan Jonas godt virke melankolsk, men det stemmer ikke overens med hans egen opfattelse: – Jeg er en følsom herre, og der er et vildt spektrum af følelser i mine tekster. Og jeg er ikke mere melankolsk end så mange andre. Jeg er skønhedssøgende, og det kan måske forveksles med melankoli, siger Jonas. Og derefter kommer der en refleksion over begrebet melankoli: – Ren melankoli er retningsløs, og det kan jeg ikke bruge til noget som menneske. Og det kan jeg ikke påføre andre uden også at tilbyde en udvej. Udvejen er retningen, og retningen

kan føre forskellige steder hen. Hvis melankolien er refleksionsprocessen, så er udvejen fra melankolien handling. – Der er en retning i bandnavnet: “Hymns FROM ...” – der er et fra. Der er noget, vi kommer fra. Det indikerer en proces mellem to modsatrettede poler: Sorg og glæde, tomgang og handling osv. Og det findes også i teksterne. Jeg beskriver ofte en længsel, men det er ikke melankoli. Jeg kender længslen fra mig selv, og jeg søger væk fra den ved at søge ind i den for at finde retningen ud af den. Var jeg ren melankoliker, så søgte jeg kun ind i den. Så var der ingen udvej. Jonas tænker meget over tingene, og det kan måske også forveksles med melankoli. I mødet med ham og hans tekster er det, som om ligegyldigheder ikke eksisterer. – Jeg er jo en sucker for betydning, men jeg kan fint tage del i small talk. Det gør vi jo med alle indimellem, svarer Jonas på spørgsmålet om, hvordan han har det med small talk. – Jeg beskæftiger mig en del med overfladefænomener. En tysker har en gang sagt, at det er i overfladen, man finder dybden i samfundet. Overfladefænomener er spændende, og jeg kunne godt tænke mig at lege med elementer som en skjorte, en middag eller andet dagligdags, som ikke har en betydning i sig selv, og give det en betydning. Vi gør det lidt på julepladen, hvor der er en sang, som tager udgangspunkt i årstiderne, og der optræder også en kjole. Men under det hele er der en guddommelig længsel, forklarer Jonas, og jeg tænker, at det præcis er den slags udtalelser, der får mig til at tænke, at intet er ligegyldigt i Jonas’ univers. Intet møde er betydningsløst. Intet menneske er ligegyldigt. Intet publikum er ligegyldigt. Hver eneste koncert har en betydning. Meningen findes hos modtageren Under koncerterne er Jonas enormt nærværende over for sit publikum. – Det handler om at gå tilpas ind i en sang og samtidig have en vis distance. Lade musikken strømme og være i det. Jeg kan ikke gå ind i alle historierne bag sangene. – Den musik, der opstår mellem publikum og musikere, det, der går igennem alle de intellektuelle barrierer, det gør mig lykkelig, og det giver mening. Mit mål er ikke at få folk til at græde og skabe en bestemt stemning. Hvis det er mit mål, så forsvinder ydmygheden, kommer det fra Jonas, hvorefter han fortæller om en kvinde, der opsøgte ham ved en koncert. – Hun var sygemeldt med stress og depression og fortæller, at hun havde hørt vores plade mange gange. Den var blevet til stor opmuntring og trøst for hende. Og det bliver jeg glad for at høre. Modtageren giver mening. Der er både retning, dybde og mening i de ting, Jonas sender på gaden. Målet kender han ikke, retningen kender han heller ikke, og meningen vil han ikke diktere på forhånd. Det er ikke hans opgave, for der skal være plads til tilhøreren og dennes virkelighed. – Jeg har ikke noget mål med mine sange. Men det er ikke det samme, som at sige, at de ikke betyder noget. Jeg kan bare ikke bestemme over målet, forklarer Jonas. Juleglæde og julesorg Længslen efter, at Gud skal være nær, bliver på mange punkter 2012

24.12_indhold_RT2.indd 21

S. 21

04/10/12 22.40


forløst i julen. Begivenheden, hvor Gud netop kom nær til mennesker i form af det lille Jesusbarn. – Jeg er ret vild med jul. For mig begynder den d. 1. december eller 1. søndag i advent, og så kulminerer det juleaften. Det er så hyggeligt, og samtidig er det paradoksernes fest. Det er en spirituel højtid, hvor vi fejrer verdens største paradoks’ fødselsdag. Det er det skandinaviske mørke og lysfesten, hvor vi tænder lys alle steder, kommer det fra Jonas, og der er ingen tvivl om, at manden, der har en kærlighed til paradokser, modpoler og dybde, holder meget af julen. – For mig er det en tid til nærhed til familien. Jeg er så heldig, at jeg har en god familie og svigerfamilie, fortæller Jonas. Julen er glædens tid for ham, men alligevel er han manden bag et utraditionelt julealbum, der også tør tage fat om de svære emner ved julen og samtidig skære helt ind til benet og fortælle det ukomplicerede julebudskab: Gud kom nær! – Julen er god for mig, men det er også en tid, hvor uligheden blomstrer. Det er overflodens tid og det er manglernes tid. Nogle har nogen, og nogle har ingen. Og derfor er vores juleplade ikke kun en juleplade, for det er ikke kun i juletiden uligheden findes. Den handler om tilværelsens lod. Den handler om de spændingsfelter, der opstår i julen, men som også er der til andre tider, forklarer Jonas. En af sangene på julealbummet foregår på en kirkegård og stiller spørgsmålet: Hvem kan få et sørgende hjerte til at synge. – Den har referencer til den engelske udgave af “Dejlig er jorden” og udspringer af min morfars begravelse en januar for nogle år siden. Vi stod ved graven i snevejret og sang: “Dejlig er jorden.” Den handler om døden, vinteren indhenter personen. Det er en refleksion over sorgen: Hvem kan lindre den? – Jeg har arbejdet med tegnsætningen i den sang. I begyndelsen er der punktummer og tankestreger. Der er blevet sat punktum for noget. Der er plads til refleksion. Men i slutningen ophører tegnsætningen. Der er ikke noget udråbstegn, som giver svaret på spørgsmålet: Hvem kan få et sørgende hjerte til at synge? Selv for den, der har svaret, kan det være svært at sætte udråbstegnet. Sorgen skyller ind over en, og selv for den religiøse findes det savn. – Tiden findes for os, det gør den ikke for Gud. Men det gør den for os, og der skal være plads til de sange, der mest bare er et suk. Det er tydeligt, at sangen betyder meget for Jonas. Det samme gør kunsten, som her også får udslag i tegnsætningen. Der er en æstetiker gemt i Jonas, og han holder af ord og tegn. Jonas forholder sig til livet med alle de følelser, som det rummer. Julepladen rummer dybder, der ikke findes på mange andre julealbums. Den er ærlig, men den efterlader ikke publikum i melankoliens mørke, for den har også retning. Den fortier ikke julens smerte og de eksistentielle spørgsmål, der findes på kanten af livet, men den peger også på, at Gud virkelig er nær. Der skal være plads til både sorgen og glæden: – Sange er komprimeret liv. I alle vore liv er der sorg og glæde. Det vidste Kingo og Prædikeren fra Bibelen. Og jeg kan godt lide poler, forklarer Jonas om det spektrum af følelser, der findes i hans tekster. – Jeg anerkender, at melankolien findes. Jeg søger ind i S. 22

mørket for at komme ud af det. Jeg vil gerne være i lyset, det vil vi alle sammen. Og det er måske rigtigt, at den glæde, jeg sætter ord på, er en eksistentiel glæde. Men det betyder ikke, at jeg ikke også kan glæde mig over det, verden giver mig. Jeg glæder mig over, at jeg har verdens lækreste kone. Verden kan give os rigtig mange glæder, smiler Jonas. – For nogle opfylder det tilværelsens mål. For andre er der en eksistentiel søgen, og den mærker jeg også som kristen. En søgen efter den eksistentielle glæde og en længsel efter Gud. – Der er ikke forskel på min glæde og din glæde, skyder Jonas igen, da jeg fortæller, at jeg fornemmer, at hans glæde har en dybde af eksistentiel karakter. – I en sang, som er sprog, kan jeg godt sige, at min retning skal være glæden. Det er langt sværere i det virkelige liv. Jeg mærker også den eksistentielle søgen, selv om jeg kender søndagsskolesvaret om, at Jesus er min glæde. Hvad er det, der mangler? Tilfreds gør lykkelig Mennesker søger lykken. Det kan være i materielle ting, det kan være på et dybere plan. – Noget, der kommer før lykken, må være at være tilfreds. Nogle gange er vi bare ikke tilfredse, og så søger vi efter glæden, kommer det reflekteret fra Jonas. – Jeg har jo en navnebror i Bibelen: Jonas som skulle gå til Nineve. Han var ikke særlig tilfreds med særlig meget, og han var heller ikke særlig lykkelig. Det er svært at være tilfreds, især når vi har materiel velstand. Et lykkeligt menneske er et tilfreds menneske, siger Jonas og uddyber: – I mine øjne er dette noget helt andet end at sige, at det er ligegyldigt, hvor mennesker finder deres lykke, bare de finder den. Det er tværtimod at sige, at det er svært for det moderne menneske overhovedet at finde lykken, ja overhovedet at være tilfreds. Det, at jeg er kristen og tror på Forløseren og forløsningen gør mig desværre ikke til én, der ikke oplever en tilstand af det, som Prædikeren fra Bibelen kalder ”jagen efter vind”. Men det betyder ikke, at jeg opgiver troen på forløsningen fra også denne jagt. Dette er vist i det hele taget det, man kalder at være ”fattig i ånden”. Men hey, hvad er det, de fattige i ånden skal være? Salige. Og her rammer han igen ind i et af julens spændingsfelter. Jul handler om materialisme, og det handler om en spirituel højtid. For nogle handler julen både om tomhed og lykke. – Gaver udgør julen, også min. Men kernen i julen er, at forløseren kom til verden, slår han fast. Jonas Haahr Petersen fra Hymns from Nineveh virker til at være et tilfreds menneske. Han har efter eget udsagn verdens lækreste kone. Han lever af at være kunstner, og han elsker det. Han har en retning. Han har en tro. Han vil virkelig bare gerne skrive gode sange, og det gør han. – Jeg har fået givet nogle gaver. Jeg bliver nødt til at skrive. Og jeg skal gøre det, så godt jeg kan, siger han med et smil. Nu er det snart jul. Paradoksernes fest, og for en mand med hang til poler, paradokser og dybde – og evner til at formidle spændingsfelterne til andre, så må det være en sand festtid for ham. Forløseren er kommet til os! Glædelig jul!

2012

24.12_indhold_RT2.indd 22

04/10/12 22.40


JEG HAR ET ØNSKE OM, AT GUD SKAL VÆRE TÆT PÅ. OG DET ER JO ET PARADOKS: GUD ER DELS UNIVERSETS SKABER, OG DELS SIGER HAN, AT HAN BOR I OS

2012

24.12_indhold_RT2.indd 23

S. 23

04/10/12 22.40


BIBELEN Bibelen er verdens mest udbredte bog. 24:12 giver dig overblikket. TEKST

Lars Jensen, Jan Højland, Henrik Nymann Eriksen, Tommy Petersen & Ole Andersen ILLUSTRATIONER Christian Rahbek Olsen

TIDSLINIE FOR BIBELEN* JAKOB Ca. 1950 f.Kr.

ABRAHAM

JOSEF

Ca. 2050 f.Kr.

Ca. 1900 f.Kr.

2000 F.KR.

Periode i Egypten Ca. 1876-1446 f.Kr.

MOSES Ca. 1525 f.Kr.

1500 F.KR.

* Tiden før Abraham (fx Adam og Eva, Noa og Babelstårnet) er ikke taget med, da dateringen af denne tid er usikker.

S. 24

2012

24.12_indhold_RT2.indd 24

04/10/12 22.40


.

BIBELENS TILBLIVELSE Bibelen består af 66 forskellige bøger, som blev til over mere end 1.500 år.

Den første del af Gammel Testamente indeholder Israels historie frem til Jesus. Ældst er Mosebøgerne, der går tilbage til Moses, som førte folket ud fra slaveri i Egypten. Herefter følger en række historiske bøger om Israels oldtid i perioden ca. 1.400400 f.Kr. Sidste del af Gammel Testamente består af profetiske skrifter fra ca. 900 – 400 f.Kr. Herudover indeholder Gammel Testamente også poetiske bøger, især en stor samling salmer. Disse er blevet til over en periode på mindst 1.000 år og udtrykker indersiden i jødernes tro. Omkring år 200 f.kr har vi de første vidnesbyrd om, at Gammel Testamente er ved at være samlet i de 39 bøger, som vi kender fra den danske bibel. Den yngste del af Bibelen er Det nye Testamente, som består af 27 skrifter. Langt de fleste af disse er skrevet af Jesu apostle midt i det første århundrede e.Kr. De fire evangelier om Jesu liv blev samlet i begyndelsen af det 2. årh. e.Kr. og cirkulerede rundt i menighederne, som en enhed. Det samme gælder Paulus’ 13 breve. Fra midten af 2. årh. blev kirken udfordret på, hvilke skrifter, som gik tilbage til Jesu apostle, og derfor har autoritet. Det var indlysende for de flestes vedkommende, men enkelte stod til diskussion. I foråret 367 e.Kr. sendte biskop Athanasius fra Alexandria et brev ud til alle menigheder med en liste med alle Ny Testamentes 27 bøger. Det er den ældste liste, vi kender til med præcist disse skrifter. Listen blev senere bekræftet ved et kirkemøde i 393 e.Kr. i Nordafrika.

OM BIBELEN PÅ DANSK I 1524 kom det danske ”Christian II’s Nye Testamente” baseret på Martin Luthers tyske oversættelse. Ved reformationen oversatte Martin Luther hele Bibelen til tysk fra de originale sprog, græsk og hebraisk, og hans oversættelser dannede grundlag for en række europæiske bibeloversættelser. Bl.a. den første trykte hele danske bibeloversættelse, som blev udgivet i 1550, ”Kong Christian III’s Bibel”. Allerede i 1600-tallet blev hele Bibelen oversat igen af teologen Hans Povlsen Resen, denne gang direkte ud fra de hebraiske og græske grundtekster. Resens oversættelse var svær at forstå og ofte ikke særlig dansk, og hans oversættelse blev derfor revideret af biskop Svane. Resen-Svanning-Bibelen blev udgivet i 1647 som Danmarks autoriserede bibeloversættelse. Dette påbegyndte en ny fase i danske bibeloversættelsers historie, og årene 1600-1800 blev domineret af Resen-Svanning-traditionen. Denne tradition havde en anden stil end i de tidligere oversættelser baseret på Luthers bibel, så hvor Luther benyttede en mere fri og meningsbaseret stil, havde Resen det ideal at oversætte ord for ord så tæt som muligt på den originale kilde. I Den danske Folkekirke bruger man i dag Bibelselskabets autoriserede oversættelse fra 1992. Derudover findes der flere danske oversættelser af hele Bibelen eller dele af den, som også bruges i forskellige sammenhænge, bl.a. Bibelen på hverdagsdansk, og Den Nye Aftale. Titelbladet til den første danske bibel fra 1550.

Ørkenvandringen Ca. 1446-1406 f.Kr.

DAVID Ca. 1040-970 f.Kr.

Indtager Kannaens land 1406 f.Kr.

1000 F.KR.

2012

24.12_indhold_RT2.indd 25

S. 25

04/10/12 22.40


BIBELENS HOVEDPERSON Den røde tråd i Bibelen er et menneske

Profeten Mika siger, at han skal fødes i Betlehem. Profeten Joel siger, at han under stor jubel skal ride ind i Jerusalem på et æsel. Profeten Esajas siger, at han også skal lide og dø for andre; at han skal ofre sig selv. Igennem hele GT møder vi altså profetier om en person, der skal være konge, præst og offer.

Mange har det indtryk, at der ikke er den store sammenhæng mellem Bibelens Gamle Testamente (GT), der beskriver den hævngerrige og voldsomme Gud, og Det Nye Testamente (NT), der fortæller om den kærlige og tilgivende Jesus. Men der er en dyb sammenhæng imellem de to med Jesus som den røde tråd. For GT er fyldt med forudsigelser om Jesus, som alle opfyldes i NT. Det Gamle Testamente Allerede i Første Mosebog får slangen i Edens Have at vide, at Evas afkom en dag skal besejre slangens afkom. Det hebræiske ord viser tydeligt, at Evas afkom er en bestemt person af hankøn. Mange år senere, da patriarken Jakob lå for døden, profeterede han om, at der i Judas slægt skulle komme en konge, der skulle være større, mere fornem og fantastisk, end nogen anden konge. Også kong David får at vide, at en af hans efterkommere skal være en helt særlig konge. Hans kongedømme skal være evigt, og Gud siger om denne konge, at han er Guds søn! Omkring 400 år efter David angreb babylonerkongen Israel, ødelagde Jerusalem, nedbrændte templet og sendte folket på flugt. Midt i denne katastrofe trøster Gud sit folk og gentager sit løfte om en evig konge fra Judas stamme, Davids slægt. Vi får endda at vide, at kongen også skal være præst og bringe offer.

Jerusalem og templet ødelægges, og jøderne føres i eksil 586 f.Kr.

Det Nye Testamente I begyndelsen af NT kan vi læse, at jomfru Maria får besøg af Guds engel, Gabriel. Hun får det samme budskab, som Israels folk havde fået igennem hele GT: at der skulle fødes en konge, en frelser, som skulle leve evigt. Det nye for Maria er, at hun skal være mor til denne konge! Jesus bliver født. Han er ud af Davids slægt og Judas stamme. Han vokser op og gør og siger ting, der understreger, at han er Guds søn. I en alder af ca. 33 år ofrer han sit eget liv, som den konge, præst og offer, der var profeteret om i hele GT. Han opstår fra graven tre dage efter, hvilket bliver bevidnet af mange mennesker. Han lever i dag i bedste velgående, for han er evig. Denne røde tråd om frelserkongen fortsætter helt til sidste bog i Bibelen, hvor Jesus siger, at han en dag vil komme igen som vores evige konge. Bibelen er en enhed. Med én hovedperson og ét hovedbudskab, nemlig Jesus Kristus.

Jøderne vender tilbage efter eksil og genopbygger Jerusalem og templet 531 f.Kr.

ESAJAS

EZEKIEL

MALAKIAS

740 – 680 f.Kr.

593 – 573 f.Kr.

Sidste skrift i Det Gamle Testamente 531 f.Kr.

500 F.KR. Eksilperiode 586-531 f.Kr. S. 26

2012

24.12_indhold_RT2.indd 26

04/10/12 22.40


HVOR KOMMER BIBELEN PÅ HOTELLET FRA?

BIBELSKE TALEMÅDER Det danske sprog har hentet en lang række vendinger og talemåder fra Bibelen. Her er nogle eksempler:

Ramaskrig

(I sidste øjeblik)

JEREMIAS’ BOG 31, 15

MATTHÆUSEVANGELIET 20, 1-16

At sætte kniven for struben

Øje for øje og tand for tand

(True med at dræbe en)

(Hævn)

ORDSPROGENES BOG 23, 2

MATTHÆUSEVANGELIET 5, 38-42

Fra Herodes til Pilatus

At kaste perler for svin

(Bruge en masse energi på at opnå noget uopnåeligt)

(Give folk noget, de ikke forstår værdien af)

LUKASEVANGELIET 23, 1-12

MATTHÆUSEVANGELIET 7, 6

Der er intet nyt under solen

Den, man elsker, tugter man

(Der sker intet nyt)

(Vise sin kærlighed ved at være streng)

Mange kender den og har læst i den. Den ligger der som et stille vidnesbyrd, når man ankommer til sit hotelværelse, og på en eller anden måde er den med til at skabe en atmosfære af tryghed. Gideonitterne har i mere end 100 år tilbudt Bibelen og Det Ny Testamente til hotellerne. Det begyndte i USA i 1899, og i dag er der Gideonitter i mere end 190 lande. Det er således altid lokale folk, som i deres fritid tager kontakt til hotellerne og tilbyder dem denne gave. I Danmark tilbyder Gideonitterne en 3-sproglig udgave af Det Ny Testamente på dansk, tysk og engelsk til hotellerne. Gideonitterne mener, at Bibelen er verdens vigtigste bog, og det er deres ønske, at så mange som muligt får kendskab til Bibelen.

Evangelierne skrives Markus 65-75 e.Kr. Mattæus 80-90 e.Kr. Lukas 80-85 e.Kr. Johannes 90-110 e.Kr.

Den romerske general Pompejus erobrer Jerusalem, og Israel bliver romersk protektorat 63 f.Kr.

PETER Ca. 0-70 e.Kr.

JESUS Ca. 0-33 e.Kr.

I den ellevte time

(Forargelse over noget urimeligt)

PRÆDIKERENS BOG 1, 9

Uriaspost

HEBRÆERBREVET 12, 6

Alfa og omega

(At blive sat på en meget farlig opgave)

(Starten og slutningen)

2. SAMUELSBOG 11

JOHANNES’ ÅBENBARING 22, 13

Oprør Frem mod år 70 e.Kr. Jerusalem nedbrændes. Templet ødelægges igen og jøderne sendes væk. 70 e.Kr. Den sidste jødiske fæstning, Masada falder. 960 jøder begår kollektiv selvmord 73 e.Kr.

Ved et kirkemøde i Rom 382 e.Kr. og igen ved et senere møde i Karthago i 397 e.Kr. bekræftede kirkens ledere, at Det Nye Testamente skulle indeholde de 27 bøger, der udgør Det Nye Testamente, som vi kender det i dag. 382 og 397 e.Kr.

ÅR 0

500 E.KR.

Jesus korsfæstes 33 e.Kr. 2012

24.12_indhold_RT2.indd 27

S. 27

04/10/12 22.40


LÆS I BIBELEN 1 2 3

Begynd med noget, der er nemt at forstå. Det kan fx være Lukasevangeliet, som primært handler om Jesus. Læs et kapitel ad gangen, og skriv fx en god pointe eller et huske-ord ned bagefter. Bed til Gud om hjælp til at forstå og få udbytte af det, du læser.

Der findes desuden en række Bibel-guider, der letter læsningen for nye læsere. Her er nogle eksempler: Startnøglen Startnøglen er en let tilgængelig gennemgang af Lukasevangeliet på 90 dage. Hæftet henvender sig til nye bibellæsere, unge som voksne, der gerne vil i gang med regelmæssig bibellæsning. Hver dags bibeltekst har en kort forklaring, der uddyber tekstens centrale pointe. Se mere på blr.dk. el-camino.dk El Camino er en virtuel pilgrimsrute, der hver dag leder dig ind i et refleksions-rum med bønner, betragtninger og mulighed for refleksion og meditation over en bibeltekst. El Camino findes også i en version, der kan læses på mobiltelefoner. Se mere på el-camino.dk. Kristendomskursus.dk Mange danskere ønsker i disse år at få mere styr på, hvad bibel og tro handler om. Det kan man bl.a. få på kristendomskursus.dk. På kurset lægges vægt på dialog, socialt samvær og respekt for alle deltageres personlige holdninger og indvendinger. Kristendomskursus.dk er de sidste fem år blevet afholdt over hele landet. Flere tusinde helt almindelige danskere har deltaget. Skulle du have lyst til at deltage, er du velkommen til at skrive til post@kristendomskursus.dk.

VIDSTE DU? At navnet Bibelen kommer fra det græske Biblia, som simpelthen betyder bøger. Bibelen er nemlig ikke én bog, men mange bøger, skrevet af mere end 50 forskellige forfattere. En samling af forskellige bøger, der alle har det samme budskab og samme hovedperson: Jesus Kristus. At Bibelen består af 66 bøger, 1.189 kapitler og 31.173 vers – inddelt i to testamenter. Opdelingen i kapitler og vers var ikke at finde i de oprindelige tekster, men er kommet til efterhånden som det blev nødvendigt at kunne henvise mere nøjagtigt til steder i teksterne. At Bibelen blev nr. 1 på Norges bestseller-liste i 2011 med mere end 100.000 solgte bøger. At der hvert år uddeles, sælges og gives mere end 1 million bibler på verdensplan. Dette svarer til 3 bibler hvert sekund hele året. At Bibelen bliver oversat, fordi Gud ønsker at alle mennesker skal vide, at han elsker os og ønsker at være sammen med os. Se f.eks. Matthæusevangeliet 28,18-20. At Bibelen er den bog i verden, som er oversat til flest sprog. Hele Bibelen er oversat til 451 forskellige sprog og dele af Bibelen er oversat til i alt 2.479 sprog. At det at få Bibelen på sit eget modersmål betyder, at mennesker kan se, at Gud er en personlig Gud, der elsker lige præcis dem og taler deres sprog. At Bibelen selv siger, at den er Guds ord. I Andet Petersbrev 1,21 skriver Peter, at det, der står i Bibelen, er ord som mennesker, drevet af Helligånden, har skrevet ned. Det er altså mennesker, der har skrevet, men Helligånden, der er den egentlige forfatter. Bibelen siger også om sig selv, at den er Sandheden. Den længste sætning findes i Esters Bog kap. 8 vers 9. Den korteste sætning findes i Johannes Evangeliet kap. 11 vers 35. At Gutenbergs Bibel fra 1456 er den første trykte bog. Et intakt eksemplar er mellem 25-35 mio. dollars værd (2010) og dermed den mest værdifulde bog i verden.

Du kan læse mere om Bibelen og stille spørgsmål om den på jesusnet.dk/bibelen S. 28

At hver 12. dansker læser dagligt/ugentligt i Bibelen.

2012

24.12_indhold_RT2.indd 28

04/10/12 22.40


FRA DET BIBELSKE PERSONGALLERI Bibelen er fuld af spændende mennesker. Nogle er gode, flere er mindre gode, men mange levede og døde uden at kunne undvære Gud.

JAKOB

MOSES

DAVID

PETER

Bedrager Flygtning Stamfar

Adoptivbarn Prins Leder

Fårehyrde Konge Lillebror

Fisker Kværulant Discipel

Levede Ca. 1900 f.Kr.

Levede Ca. 1400 år f.Kr.

Levede Ca. 1000 f.Kr.

Levede Omkring år 0

Med hjælp fra sin mor lokkede Jakob sin blinde far til at give ham den velsignelse, der egentlig tilhørte den ældste søn i familien. Det blev storebror, Esau, naturligt nok temmelig vred over, så Jakob så ikke anden udvej end at flygte. Fuskeren Jakob havner, af alle steder, hos en endnu større fusker, nemlig manden med det passende navn Laban. Jakob bliver forelsket i Labans yngste datter, Rakel, og aftalen med Laban bliver, at Jakob skal tjene ham i 7 år for at få lov at gifte sig med Rakel. Men hvordan det end går til, får Laban byttet rundt på sine to døtre under brylluppet, så Jakob i stedet bliver gift med storesøster Lea! Senere må han indgå en ny 7-års aftale for også at få Rakel. Jakob fusker sig gennem tilværelsen, men ender med at vende om til Gud, få tilgivelse og bliver stamfar til Israels 12 stammer.

Beretningen om, hvordan Moses blev prins i Egypten, er et godt eksempel på, at Gud er større end alt andet i denne verden. Kong Farao i Egypten havde bestemt, at de israelitiske slavers drenge skulle druknes i Nilen. Moses’ mor forsøger at redde sin dreng ved at sætte ham ud i Nilen i en lille sivkurv. Han bliver fundet af Faraos datter, der adopterer den lille fyr, som derved bliver egyptisk prins. Da prinsessen mangler en kvinde til at amme den lille dreng, træder Moses’ biologiske mor til og tilbyder sin hjælp mod betaling. Sådan gik det til, at Farao kom til at betale for opfostringen af et af de børn, han ville have udryddet! Efter mange omveje blev Moses leder af sit eget folk. Moses var overbevist om sin egen utilstrækkelighed, men netop sådan en ydmyg mand kunne Gud bruge.

Davids historie er en stor opmuntring til alle jer lillebrødre! David begyndte sin tilværelse med at være fårehyrde. Han havde den utaknemlige rolle at være den yngste dreng ud af 8 i en familie fra Betlehem. Gud sendte profeten Samuel ud for at udnævne en ny konge i Israel, og han kom til Davids familie. Davids far førte alle 7 storebrødre frem for Samuel, men han afviste dem alle, og så er det, som om far Isaj kommer i tanke om, at han da har den yngste søn gående rundt ude i marken for at holde øje med fårene. Så hentes David hjem, og ham skal det være, har Gud bestemt! David fortsatte livet som lillebror, men blev senere den største konge i Israels historie og det jordiske billede på hele verdens konge, Jesus Kristus, der blev født i Betlehem ca. 1000 år senere.

Peter var fisker ved Genesaret Sø og en af de typer, der ofte taler og handler, inden han får tænkt sig om. Peter troede faktisk på Jesus. Men han havde ikke helt forstået, at Jesus ikke skulle udråbes til konge i Israel, men derimod korsfæstes. Det bringer Peter ud i nogle håbløse situationer, som da han højlydt erklærede, at han aldrig ville svigte Jesus, men ville give sit liv for ham. Få timer senere hyler en lille tjenestepige den store fisker helt ud af den ved at knytte ham sammen med Jesus. Peter skynder sig at fornægte ethvert kendskab til denne Jesus, og mindre end et halvt døgn senere er det i stedet for Jesus, der giver sit liv for Peter. Senere får Peter lejlighed til at bekende sit svigt over for Jesus, og han bliver genindsat i sin tjeneste som apostel og som vidne om Jesus. 2012

24.12_indhold_RT2.indd 29

S. 29

04/10/12 22.40


MEDVANDRER I DØDENS FORHAVE TEKST

Elli Kappelgaard Katrine Munch

FOTO

Hvad tænker det menneske, der har fået at vide, at han eller hun er uhelbredeligt syg og måske kun har kort tid tilbage at leve i? Hvordan kan man leve, når man ved, man snart skal dø? Og hvordan tager man afsked med livet og sine kære? 24:12 har mødt sygeplejerske på hospice, Lutte Olsen.

S. 30

2012

24.12_indhold_RT2.indd 30

04/10/12 22.40


2012

24.12_indhold_RT2.indd 31

S. 31

04/10/12 22.40


V

i mødes en tirsdag eftermiddag for at tale om de store ting i livet. En energisk kvinde med kraftigt, strålende hvidt hår og et imødekommende smil træder ind ad døren. Lutte Olsen har været sygeplejerske i 34 år og heraf arbejdet de seneste syv år på Arresødal Hospice i Frederiksværk. Inden da har hun blandt andet arbejdet i otte år i Tanzania med sundhedsforebyggelse og -undervisning af kvinder med små børn. Jeg spørger Lutte, hvad der fik hende til at arbejde så tæt på døden hver eneste dag: - Min interesse for at arbejde med marginaliserede grupper begyndte, da jeg selv mistede en lille dreng. Personalet vidste ikke, hvordan de skulle håndtere min sorg. Jeg havde så dårlig en oplevelse, at det gav mig et ønske om at være med til at nedbryde det tabu, det er at miste.

Døden som en skilsmisse Hvilke tanker gør man sig, når man har fået at vide, at man snart skal dø? – I den situation starter en lang sorgproces. En begyndende afsked og adskillelse sætter ind. Den syge må begynde at tage afsked med mange ting. Først med arbejdet, siden med diverse aktiviteter og til sidst med sin egen krop. Fremmedgørelse over for egen krop kan være svær at håndtere. Men det, der især fylder hos den døende, er ofte angsten for smerte og hjælpeløshed. Angsten for den sidste tid er ofte større end angsten for døden selv uanset tro. Og så er der jo afskeden med de nærme-

ste, der bliver en form for ufrivillig skilsmisse. – Den syge svinger ofte som et pendul mellem håb og håbløshed. Den ene dag er god, og den syge føler sig godt tilpas og tænker, at han nok skal blive rask igen. Den næste dag er alt igen håbløst. Så er det, vi som personale spørger den enkelte, hvad der skal til, for at det bliver en god dag for ham. Er det at komme en tur i skoven, et telefonopkald eller det at skrive et brev til barnet? Vi lægger stor vægt på de små håb. Livet i nuet bliver intenst. Efterhånden som sygdommen skrider frem, er der kun overskud til de nære ting og allernærmeste pårørende. Ordene flyder i en lind strøm, men svarene er præcise og velovervejede. Lutte har nogle få stikord på et papir, som hun ikke behøver at gøre brug af. Der er års erfaring og refleksion over emnet at trække på. – Jeg oplever, at det ofte giver mening for den syge at fortælle om sit liv. Ved at sætte livets brudstykker sammen til et hele, får han eller hun ofte en ’aha-oplevelse’. Det kunne for eksempel være en fortælling om, hvordan vedkommendes egen mor havde det og konkret handlede i tiden op til sin død. Når først man har sagt, hvad det er, man tænker, kan man tænke over det, man har sagt, siger sygeplejersken og holder en eftertænksom pause. – Her er det vigtigt at lytte og ikke kommentere eller korrigere. Som Benny Andersen har sagt det: ”En klagesang er til for at høres og ikke en stil, der skal rettes.” – Den syge har brug for tid og plads til at være ked af det. Og hvordan man takler det, er vidt forskelligt. For nogle kan det

Angsten for den sidste tid er ofte større end angsten for døden selv uanset tro

S. 32

2012

24.12_indhold_RT2.indd 32

04/10/12 22.40


være svært at nå frem til det punkt, hvor man kan sige ”Jeg skal dø” højt for sig selv. Jeg talte engang med en mand, der nægtede at tale om sin egen sygdom og død. Det måtte vi jo respektere. Efter hans død fandt vi en lap papir i hans skrivebordsskuffe med en tak for, at vi respekterede hans ønske om afstand. Skyldfølelsen spiller ofte en rolle i den sidste tid. – I denne tid med den megen tale om rygning og diagnoser, er der mange, der giver udtryk for, at det er deres egen skyld, de er blevet syge. Jeg mener, det er godt at tale om skylden. Jeg har talt med mange fædre, der fortrød, at de har arbejdet så meget 2012

24.12_indhold_RT2.indd 33

S. 33

04/10/12 22.40


Sorgen og smerten er kærlighedens og tilknytningens pris

og været fraværende over for børnene. Man fortryder oftere, hvad man ikke har gjort, end det man har gjort. Nogle gange spørger jeg, om de har talt med børnene om den fraværende far. Det kan faktisk være til stor hjælp for børnene. Man kan tydeligt mærke, at forholdet mellem den syge og dennes pårørende ligger Lutte på sinde: – Der kan være så meget usagt mellem den syge og dennes kære, fordi de ikke vil gøre hinanden kede af det. Men det er en slags skilsmisse, så man skal sige farvel. Det er svært, men det letter. Her kan man have behov for en form for katalysator, siger sygeplejersken om sin egen rolle i processen. S. 34

2012

24.12_indhold_RT2.indd 34

04/10/12 22.40


Hun uddyber det på denne måde: – Jeg spørger den syge, om hun eller han har fået talt med sine nærmeste om, at de snart skal skilles. Dette spørgsmål stiller jeg også til de nærmeste. Det er langt fra en selvfølge, for det gør så ondt, og man vil nødig såre. Men sorgen og smerten er kærlighedens og tilknytningens pris. Tårer kan også lindre. At få sagt til hinanden, at man er ked af det, virker forløsende. Derfor er responsen ofte: ”Vil du ikke tale med min mand/ kone/børn, så vi kan få snakket sammen”. På den måde bliver jeg en medvandrer og katalysator for en god proces. – Det er så individuelt forskelligt, hvordan den syge håndterer det snart at skulle dø, og det er derfor også vidt forskelligt, hvad der er behov for. Den syge må hjælpe mig og vise mig, hvem vedkommende er, og hvad denne skal sige farvel til. Jeg ser mig selv som en medvandrer, der kan lytte, træde varsomt og udvise respekt. Man må have en vis ydmyghed, for det er ikke min dagsorden, der skal være styrende. ”Jeg tror ikke på Gud, men jeg er vred på ham” I takt med at den døende gradvist mister evnen til at udfylde diverse vante funktioner og roller, havner den syge i en identitetskrise, for hvem er man uden de vante roller. Samtidig begynder de store eksistentielle spørgsmål at melde sig: – Nogle tænker, at døden er det sidste, der sker i et menneskes liv, og finder ro i det. Men mange tænker, der er en Gud et sted. En stor del beder også, selvom de ikke har gået meget i kirke. – Mange begynder at bede, når de bliver syge. Folk, der har fået en dødsdom, bliver overordnet set måske mere religiøse, men der er tale om vidt forskellige gudsbilleder. For nogle giver det ro, at Gud er med. Som en døende mand, jeg talte med, udtrykte det: ”Jeg tror ikke på Gud – men jeg er vred på ham”. Når alt kom til alt, ville han alligevel gerne tale med en præst. I det hele taget er Lutte Olsen tøvende med at generalisere: – Med sygdommen ændres gudsbilledet for nogle døende – men ikke for andre. Erfaringen siger mig, at man ikke kan afgøre folks opfattelse af Gud – eller hvorvidt de har brug for at tale med en præst – ud fra, om de har gået i kirke eller ej. Nogle mister tilliden til Gud på grund af sygdommen. – Jeg må ”sætte mig ved siden af den syge” og medgive, at jeg heller ikke selv har svar på de mange spørgsmål. Men hvis det er noget, de døende ønsker, tilbyder jeg, at vi sammen kan sige det til Gud. For nogle i den ældre generation, kan det være en hjælp i sig selv. De tænker måske, at man ikke må være vred på Gud. Kunsten kan sætte ord på det ordløse Der er et maleri, der har en særlig betydning for dig selv i forbindelse med døden. Hvad kan kunsten bidrage med i forholdet til døden?

– Kunsten kan være med til ”at sætte ord” på det ordløse. Små sorger har vi ord for. Men store sorger mangler ord. Et kunstværk kan være med til at formidle det, som ord har svært ved. Den syge kan have hjælp af at se på kunst. Det samme gælder musikken. På hospicet spiller vi ofte Mozart eller anden rolig musik. Det giver en særlig ro og stilhed i tankerne. Musikken når længere ind, end ord ofte kan. – Jeg har lavet en mappe med digte, salmer og ord til trøst, der anvendes med jævne mellemrum. Vi har også et mindelys i vores dagligstue, der tændes af familien, når et familiemedlem dør. Ved lyset hænger et større abstrakt maleri af en englevinge. Man ser op mod noget lys. Maleriets budskab er op til fri fortolkning, alt efter om man tror på Gud eller ej. Men først og sidst skal det minde os om, at vi er båret både i livet og i døden. Kunstneren er Luttes mand, Jørn Henrik Olsen, der har udsmykket en del af hospicet. – Vi gør også brug af en række ritualer, der støtter processen med at tage afsked med den døde. – Efter lystændingen har vi ”udsyngning”. Nogle kommer med hilsner eller ord, inden familien følger afdøde ud til lyset, hvor de standser op og slukker lyset. Ritualerne betyder noget for familien. Det vigtigste er, at de gør det sammen – bærer sorgen sammen. Undersøgelser viser, at gør man ting sammen, bliver sorgprocessen lettere på grund af fællesskabet. – Det er en voksende tendens, at den enkelte har planlagt sin egen begravelse. Jeg tror, det er tæt forbundet med, at vi også designer vores eget liv. Vi planlægger vores liv og står til ansvar for det. Det er et stort ansvar at leve med. Men det er positivt, at man forholder sig til den sidste tid. Og det er også godt at tænke på begravelsen af hensyn til dem, der står tilbage. – Nogle vil brændes og begraves på ”den ukendte” for ikke at være til besvær for de efterladte. Men nogle børn bliver kede af, at de ikke har et sted at gå hen bagefter. De efterladtes ønsker er meget vigtige. De voksne kan lære af børnenes måde at sørge på Er vi bange for at blive konfronteret med døden i vores samfund i dag? – Min oplevelse er, at døden er langt mindre tabuiseret nu end for 30 år siden. I dag har alle skoler en sorgplan. De voksne børn, der ikke fik talt om sorgen som børn, oplever stadig en smerte. – Børn er generelt gode til at håndtere sorg. De kan godt tåle at se en død, når der er voksne til at forklare, hvad der sker. Børn går ud og ind af sorgen. Det ene øjeblik løber de ud i den have, der omgiver hospicet, og fodrer fisk. Og mens de står der, kan de pludselig finde på at stille et spørgsmål, der handler om den døde. Som én spurgte: ”Tror du, min far dør i dag?” Efter en snak herom var barnet klar til at spise is og lave noget hyggeligt. Børn husker stemninger. Én sagde: ”Det er godt, at min

2012

24.12_indhold_RT2.indd 35

S. 35

04/10/12 22.40


Døden er langt mindre tabuiseret nu end for 30 år siden

mor kan være her.” En anden lille dreng kom med en tegning med denne tekst: ”Tak fordi du har lært mig alt, hvad jeg skal vide.” Det er store ord for en far at kigge på de sidste dage. – Børn er gode til at veksle mellem at græde, at sørge og at leve livet. Denne pendling mellem glæde og sorg kan vi som voksne lære meget af. – Hvis børnene derimod ikke ser den døde, har de kun filmens og mediernes mere fiktive billede af døden – og det er langt værre. Det er bedre at afmystificere døden end at have dette hemmelige rum, de ikke må gå ind i. For små børn er døden ikke endelig. Det er mere en følelse. For større børn er døden mere konkret. En medvandrer i den sidste tid Er du selv bange for at dø? – Nej, men jeg er nok – ligesom dem, jeg taler med hver S. 36

dag – bange for den allersidste tid, siger Lutte og ser et øjeblik eftertænksom ud. – Selve døden er jeg ikke bange for. Jeg tror, der er et liv efter døden. Jeg har en tro på, at Gud går med mig, og at jeg skal se mine kære igen. Jeg kan fortælle ham om let og svært, og jeg kan godt være vred på Gud, men jeg kaster mig ind til ham med de svære spørgsmål og tror på ham. Hvordan bevarer du håbet, når du arbejder i dødens forhave hver dag? – Jeg bruger min tro i arbejdet. Jeg ser på mig selv som en medvandrer i den sidste tid, men jeg tager ikke arbejdet med hjem, fordi jeg lægger de syge over til Gud. Jeg har rigtig gode kolleger, og vi bruger hinanden meget. Køreturen på vej til og fra arbejdet går gennem naturen. Jeg går lange ture ved vandet i Gilleleje, hvor jeg også bader hele året – det er alt sammen en del af min terapi.

2012

24.12_indhold_RT2.indd 36

04/10/12 22.40


2012

24.12_indhold_RT2.indd 37

S. 37

04/10/12 22.40


ALLEREDE JUL? Selv om vi år efter år kan blive overraskede over, at det allerede er jul igen, så er der ikke noget pludseligt over den. For Gud havde i god tid planlagt det hele – med hyrder, engle, stjerne, krybbe og frelser. Det gjorde han, fordi han havde noget godt til os. Læs med de næste 9 dage om julegaven fra Gud, som ikke skal byttes, og som hverken bliver for lille eller for slidt – men derimod holder i en evighed. TEKST

S. 38

Erik Holmgaard

2012

24.12_indhold_RT2.indd 38

04/10/12 22.40


Ur

Hånd med mund i/øje

Stearinlys, due

24. DEC.

25. DEC.

Pludselig jul?

Guddommeligt kropssprog

”Og det skete i de dage…” Sådan begynder juleevangeliet i Lukasevangeliet kapitel 2. Men det skete ikke lige pludselig. Det kan godt være, at voksne kan opleve det, som om det ”lige pludselig er blevet jul”. Men det sker ikke pludseligt. Og børn synes slet ikke, at der er noget pludseligt over julens komme. December snegler sig af sted, synes de fleste. De synes, at december er en lang måned, og det er ikke, fordi der er 31 dage i den, for det er alene de 24 første dage, der føles lange. Den første jul var der heller ikke noget pludseligt over. For det, der skete, var, at ”Maria ventede et barn og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe”. Og en fødsel kommer ikke pludseligt. Måske går fødselen ret pludseligt i gang. Men forud for det er der 9 måneders ventetid. Det er ikke særlig pludseligt. Hvad der var mere pludseligt med hensyn til Jesu fødsel julenat, var den måde, Maria blev gravid på. Pludselig stod der en engel og fortalte hende, at hun, en ellers helt almindelig ung kvinde, skulle blive pludselig gravid og føde Guds egen søn. Det var pludseligt. I hvert fald for Maria. Ikke for Gud, for det havde han besluttet for meget længe siden. Fordi han elsker os mennesker. Ikke pludseligt, men konstant, kontant og evigt.

Hvordan lyder det, når Gud snakker? Det forekommer måske som et lidt underligt spørgsmål. Jeg kunne måske mere oplagt spørge: Hvordan ser det ud, når Gud snakker? For Gud taler kropssprog til os mennesker, og det på en helt særlig måde i julen. Normalt betyder kropssprog den måde, vi fægter med arme og ben på, mens vi taler. Man siger om forholdet mellem de ord, vi siger, og så kropssproget: Kropssproget lyver aldrig. Et eksempel: Man siger, ”Jeg er glad”, men ser sur ud – så er man nok sur. Guds kropssprog ligner vores og er samtidig anderledes. Gud siger igen og igen, at han elsker os mennesker. Men for at understrege, at det ”ikke bare er ord”, taler Gud til os med en ganske særlig form for kropssprog. Gud brugte ikke sin krop. Han blev en krop. Gud blev menneske. I julen blev han en af os: ”Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed”. (Johannesevangeliet 1,14) Og lidt senere står der: ”Ingen har nogen sinde set Gud; den Enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk”. Altså: Fordi Gud lader sig føde som mennesket Jesus, så kan vi vide og se, at Guds tale om kærlighed til os ikke bare er ”snak”, men ægte nærværende kærlighed. I Jesus kom Gud selv for at fødes – og for at leve, dø og opstå for os. Det er det allertydeligste bevis på, at Gud virkelig er kærlighed.

GUD ELSKER OS MENNESKER. IKKE PLUDSELIGT, MEN KONSTANT, KONTANT OG EVIGT. 2012

24.12_indhold_RT2.indd 39

S. 39

04/10/12 22.40


26. DEC.

27. DEC.

Julehygge eller julefred?

Hvad fik du i julegave?

Hvad vil du helst have? Julehygge eller julefred? ”Ja tak, begge dele” er det nemme svar. Begge dele lyder som absolut OK. Men det er nu to temmelig forskellige ting, når man kigger nærmere efter. Julehygge er det, som de forsøger at sælge i Føtex, Irma og lignende steder. Det er oftest enten noget, man kan putte i munden eller kigge på. Stemningsskabende faktorer, som der er mange af i december måned. Ting, som mange af os er så vant til, at vi kan komme til at tro, at de er selve julen. Indkøb og diverse forberedelser tager så meget tid og opmærksomhed, at man kan glemme, hvad julen egentlig handler om. Julefred er derimod tæt knyttet til det, som er selve julens kerne. Og det handler ikke om, at vi skal være lidt rarere ved hinanden her i juledagene, og måske lidt ind i det nye år. Julefred handler om, at Gud vidste, at han lod sin søn, Jesus, føde i en verden, der i den grad er præget af splid og ufred. Både i og mellem mennesker. I og mellem folkeslag og folkegrupper, lande og verdensdele. Og værst: ufred mellem Gud og mennesker. Derfor står der i Bibelen, at Jesus er vores fred. Der findes mange urostiftere i verden. Men Jesus er fredsstifteren over alle. Han kom for at forsone os med Gud og med hinanden. Begge dele og i den rækkefølge. Må Gud give dig ægte, evig julefred – også midt i al julehyggen.

Det er børns klassiske spørgsmål i juledagene: ”Hvad fik du i julegave?” En skøn anledning til at dele sin glæde over det gode, man (forhåbentlig!) selv har fået, og en anledning til at høre, hvad andre har fået. Og så er der varianten, som kan bruges lige efter nytår: ”Hvad har du fået i julegave i år?” Og her håber børn virkelig, at de kan få andre til at plumpe i. Det sidste er bare lidt godmodigt drilleri og leg med ord. Men det er en god påmindelse om, at selve julens kerne ikke skal smides ud med juletræet og julestadsen. Hvis det for alvor bliver jul i dig, så har du fået noget, som ikke bare strækker til juledagene, men til alle dage. Inden sin fødsel blev Jesus kaldt ”Immanuel”, og det betyder ”Gud med os”. Det er julens helt store helårsgave og endda evighedsgave, at på grund af Jesus er Gud ikke mod os, men med os! Det er det helt store og svimlende ved julen. At Gud vil være med os altid. Senere, da Jesus var blevet voksen, gentog han løftet om at være med os: ”Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende”. (Matthæusevangeliet 28,20). I Jesus er Gud kommet til os, for at blive hos og med os til evig tid. Det er julegaven, der ikke kan eller skal byttes, som aldrig bliver for lille eller slidt. Fik du Jesus i julegave, så fik du alt. Tro på ham – også i det nye år.

FIK DU JESUS I JULEGAVE, SÅ FIK DU ALT S. 40

2012

24.12_indhold_RT2.indd 40

04/10/12 22.40


28. DEC.

29. DEC.

Ikke en engel – ham selv

Kan noget godt være fra Avedøre?

Her i juletiden ses mange engle – af papir eller lignende. De minder om, at engle – altså de rigtige! – spillede en rolle i den første jul. Blandt andet fortalte en engel Maria, at hun skulle være mor til Jesus, og da han var født, sang mange engle til Guds ære for hyrderne ved Bethlehem. Så ja, engle ”rimer” på jul. Men når det kommer til selve julens centrum, så er englene der ikke. De er tæt ved centrum som budbringere og beskuere. Flere hundrede år før Jesus blev født, sagde en profet i Israel, som hed Esajas, om julen og Guds indgriben: ”Og Gud blev en frelser for dem i al deres nød. Det var ikke et sendebud eller en engel, men ham selv, der frelste dem. Fordi han elskede dem og ville skåne dem, løskøbte han dem”. Ikke en engel – men ham selv. Måske kender du nogle, der tager deres telefon, og siger ”Det er ham selv!” Nogle siger det med en vis humoristisk tone, nogle håndværksmestre siger det i fuld alvor. Og når det er i fuld alvor, så er det for at sige: Du taler ikke bare med ”en-eller-anden” i firmaet, men med chefen, ham selv. Ham, der særligt og personligt står inde for firmaet. På samme måde med julen. Gud sendte ikke bare en budbringer, en engel – men i Jesus kom chefen, Gud selv til os! For at frelse os.

Jesus blev født i en lille flække. Bethlehem var ganske vist Kong Davids oprindelige hjemby, men på Jesu tid blev den ikke regnet for noget særligt. Og heller ikke Nazaret, hvor Jesus voksede op, blev regnet for noget særligt. Det fremgår tydeligt, da Jesus som voksen begynder at fortælle om Guds rige. En mand ved navn Nathanael spørger ligefremt: ”Kan noget godt komme fra Nazaret?” En anden mand, som har mødt Jesus, lader det være op til ham selv at vurdere det, og siger derfor: ”Kom og se”. Nathanal møder altså ikke Jesus som barnet i krybben men som voksen. Og kort efter udbryder Nathanael: ”du er Guds søn, du er Israels konge!”. Så ja, han måtte indrømme, at ikke bare noget godt, men selve den gode Gud, var trådt ind i vores verden. Noget godt kunne være fra Nazaret. Sådan er det i historiens løb blevet manges erfaring, at Gud træder dem i møde, hvor de ikke regnede med det. Julenat var de i Bethlehem ikke forberedt på at modtage Guds søn. Du kan også møde Gud gennem en kollega eller en nabo, som fortæller dig om Gud. Andre har fundet deres gamle konfirmationsbibel frem fra hylden og er begyndt at læse, for eksempel i Lukasevangeliet. Og de har erfaret, at noget godt kunne være i denne særlige gamle – og levende bog. Det allerbedste kan pible frem mange steder, men det kommer altid et bestemt sted fra: Gud. Du kan møde ham i såvel Agger som Avedøre og Asien.

2012

24.12_indhold_RT2.indd 41

S. 41

04/10/12 22.40


30. DEC.

31. DEC.

Var der brug for Josef?

Er Herodes i din jul?

Josef har en noget speciel og samtidig helt fantastisk rolle at spille i julen – og mange år frem. Da det forlyder, at Maria er gravid, reagerer han med skepsis. Også den tids mennesker vidste godt, at en kvinde skulle i seng med en mand, for at blive gravid. Og det vidste han, at han ikke havde været med Maria, sin forlovede. Derfor må Gud i flere omgange, for at guide Josef i hans opgave, sende engle for at vejlede ham: ”da viste Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: »Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden. Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder«” (Mathæusevangeliet 1,20-21). Da begyndte Josef at forstå, at hans opgave var at være far for Gud! En helt udsædvanlig opgave, men også helt nødvendig. Og Gud ville bruge ham til det. Det var ikke kun Maria, der var vigtig. Det var Josef sandelig også. Og lad det minde os om, at Gud tit giver os ansvar for andre og flere end biologiske slægtninge. Og Gud har opgaver til dig i dit liv, så tag hellere imod dem. Også selvom du ikke får personlig guidning af en engel i en drøm. Pas du bare din Joseftjans! Men bed gerne om guidning. Gud hjælper gerne med de opgaver, han giver.

Der var en slange i Edens have, som ville ødelægge det, som Gud lige havde skabt så godt og helt fantastisk. På samme måde var der lige midt i julen en konge, som mildest talt slet ikke var vild med, at der var født en kongesøn – som ikke var hans søn – i Bethlehem. ”Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes’ dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: »Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.« Da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham” (Matthæusevangeliet 2,1-3). Måske er der også en Herodes i din jul? Nogen eller noget, der vil have lagt Jesus til side med julepynten. Desværre er det sådan, at ham, der stod bag slangen og Herodes’ mordplaner mod Jesus; han er stadig på spil. Han vil have os til at glemme og helst miste Jesus. Det lykkedes ikke for Herodes dengang, selvom han var årsag til megen smerte og sorg. ”Da Herodes nu indså, at han var blevet narret af de vise mænd, blev han rasende; og i Betlehem og i hele dens omegn lod han alle drenge på to år og derunder myrde, ud fra den tid, han havde fået opgivet af de vise mænd” (Matthæusevangeliet 2,16). Jesusbarnet blev skånet, men mange andre smådrenge døde. Det forgangne år kan også have været et smertens år for dig. Jeg håber, at du, som trænger til det, kan finde trøst i, at Jesus blev reddet fra døden for at redde os alle fra den evige død. Godt nytår!

S. 42

2012

24.12_indhold_RT2.indd 42

04/10/12 22.40


1. JAN.

Nytår – nyt liv!

GUD HJÆLPER GERNE MED DE OPGAVER, HAN GIVER

Det med nytår er på sin vis lidt underligt. Der skete jo ikke noget magisk ved midnat. Tik-tak, så var klokken 12 – og tik-tak, så gik tiden videre som før. Men nytår er en fin anledning til at stoppe op og fundere over livet og tiden, som vi får – og som går – indtil vi ikke længere får! Med julen fejrer vi Jesu fødsel. Med nytåret fejrer vi Jesu omskærelse. En handling, som vi i høj grad kan sammenligne med den kristne dåb: Jesus blev omskåret 8 dage gammel. Han blev ikke spurgt, om han ville, men ved den handling blev han en del af Guds folk. Gud gav ham løfter. Da de fleste af os blev døbt som spæde, blev vi heller ikke spurgt, om vi ville, men vi blev åndeligt født ind i Guds familie. De vigtigste dåbsgaver var syndernes forladelse, Helligånden og det evige liv. Både omskærelsen og dåben er begyndelsen på et liv, der må fortsættes. Ligesom et barn, der fødes, også fortsat skal have omsorg og næring for at leve. På samme måde har vi brug for åndelig omsorg og næring i livet med Gud. Lad mig sige det på en anden måde: Almindelig mad kan sammenlignes med at give en alvorlig syg person såkaldt livsforlængende behandling. Det er, når livet, lægeligt set, kun kan forlænges lidt. Andre gange taler lægerne om livreddende behandling, når de med operation/medicin kan gøre syge raske. Men det er dog, når det kommer til stykket, også kun livsforlængende. Det giver ikke patienten evigt liv. Men at være døbt og tro på Jesus, det er begyndelsen på det evige liv. Det er livgivende, ikke bare livsforlængende. Lev med Jesus – så er der for alvor grund til at sige: Godt nytår! Ja, mere end det: God evighed – på grund af Jesus og med Jesus!

Læs mere om jul og Jesu fødsel på jesusnet.dk/jul 2012

24.12_indhold_RT2.indd 43

S. 43

04/10/12 22.40


HÆVN & TILGIVELSE TEKST FOTO

S. 44

Nicklas Meiner-Jensen Christian Rahbek Olsen

2012

24.12_indhold_RT2.indd 44

04/10/12 22.40


2012

24.12_indhold_RT2.indd 45

S. 45

04/10/12 22.40


Livet mellem mennesker går ikke altid gnidningsløst, og alle oplever fra tid til anden at blive forurettet. Ønsket om gengæld og hævn kan melde sig. Hvilken rolle spiller hævn og straf i livet og samfundet i dag? Har man ret til at skælde og smælde, når nogen overtræder ens grænser? Eller bør man tilgive? 24:12 har mødt landsretsdommer Finn Andersen til en snak om sagen.

D

et er, som om det er lettest at tale om hævn, når det er langt væk i afstand eller tid. Hævn er ikke et ord, der er i høj kurs i dag. Vi bruger ikke ordet hævn, når forældre sender deres børn ind på værelset, fordi de ikke opfører sig ordentligt, når ægtefæller sårer hinanden, eller når trafikanter råber efter andre trafikanter for deres mangel på hensyn. Og så smager det nok alligevel lidt af hævn. Selvom det ikke er et ord, vi kan lide at bruge, når vi skal forklare eller retfærdiggøre vores handlinger, så spiller hævn måske alligevel en rolle i vores liv. Hvis vi giver os selv lov til at være ærlige, er der så en flig af hævn i nogle af de ting, vi gør mod hinanden? Hvilken rolle spiller hævn egentlig for os danskere, der lever i et moderne samfund? Og er det dybest set det, der ligger bagved, når samfundet straffer? Hævn er noget, vi alle føler Finn Andersen er landsdommer ved Østre Landsret i København; den ene af Danmarks to landsretter. Han er også far, ægtefælle og trafikant. Finn er ikke nogen grønskolling i det danske retssystem. Han har været landsdommer i ti år, og før da dommer i Københavns byret i fire år. Desuden har han været ansat i Justitsministeriet i en årrække. Hvis nogen kan give et kvalificeret bud på, hvad hævn er, og om hævn spiller en rolle i vores forhold til hinanden og i det danske retssystem, så må det være ham. – Hævn er en følelse, som vi alle oplever i større eller mindre grad. Det er dybest set et forsøg på at genoprette forholdet mellem os, siger han. – Hvis der er en, der slår mig i ansigtet, er der skabt en slags ubalance i vores forhold, og det er naturligt at have lyst til at slå

S. 46

igen. ’Man skal ikke kunne slå mig ustraffet,’ tænker vi. Han fortæller, at hævn i bund og grund handler om at skulle have gjort et regnskab op. Og selvom det måske leder tankerne hen på to skydegale mænd, der udkæmper en duel til døden på en øde, støvet vej i en western-film, forklarer Finn, at hævn også spiller en rolle, når det danske samfund straffer. – Hævn var ikke noget, vi lærte om, da jeg studerede på universitetet, men fra mit arbejde er jeg ikke i tvivl om, at der også er et element af hævn i det, når samfundet straffer. Mit behov for hævn skulle gerne være opfyldt, når en, der har begået en lovovertrædelse imod mig, bliver straffet af samfundet. Men hævn er ikke den vigtigste grund til, at vi straffer. Vi straffer for at forebygge forbrydelser. Hvis vi ikke straffede, ville det være det samme som at sige, at det er i orden at begå forbrydelser. Samtidig vil vi gerne hjælpe forbryderen til at blive en del af samfundet igen. Med straf søger vi at påvirke både forbryderen og alle os andre til at forstå, at forbrydelse er en dårlig vej.

2012

24.12_indhold_RT2.indd 46

04/10/12 22.40


Hævn er dybest set et forsøg på at genoprette forholdet mellem os

2012

24.12_indhold_RT2.indd 47

S. 47

04/10/12 22.41


Tilgivelsen kan forvandle, det kan hævn og straf ikke

Straf er nødvendig Vi sidder i landsdommerens udestue med udsigt over haven og de mørkegrå, regntunge skyer, der dækker himlen. Scenen er så forskellig fra retslokalet, som den overhovedet kan være. Her ånder alt fred og idyl, og der er ingenting, der minder om hævn. En fredelig plet i et fredeligt land. Hvad kan der være at straffe eller hævne her? Finn retter sig lidt i stolen og kigger rundt i lokalet, før han forklarer, at vi netop kun er et fredeligt land, fordi vi straffer: – Vi er nødt til at straffe forbrydelsen. Ellers er det som at give grønt lys til flere forbrydelser og åbne op for den private hævn, siger han og fortsætter: – Vi bliver et tryggere samfund af at straffe. Hvis man bare frit kunne slå og skyde på hinanden, var jeg nødt til at reagere for at beskytte mig selv og genoprette min ære. Det var ikke det første, jeg kom i tanke om, da jeg tænkte på fredelige Danmark: At det er et trygt og roligt land, fordi vi straffer. Straf har i mine ører en negativ klang. Den parkeringsbøde, jeg fik den anden dag, kunne jeg ikke se den lyse side i, og det føltes aldrig positivt at blive sendt uden for døren i skolen. Men Finn forklarer, at straf kan være en hjælp til at komme videre i livet. Det kan for eksempel være tilfældet, når forældre straffer deres børn som et led i opdragelsen. – Forældre straffer for at hjælpe deres børn, og set fra samfundets side kan straf også kan være til hjælp for forbryderen. Den, som har gjort noget galt, kan selv have et behov for at afsone straffen. Han kan have et behov for at vide, at han har taget sin straf og fået vasket tavlen ren, forklarer Finn. Straf kan ikke forvandle Som borger i Danmark kan man få prøvet sin sag i byretten. Hvis man ikke er tilfreds med resultatet, kan man anke til landsretten. Her kommer der både store sager om mord og svindel, der trækker overskrifter i medierne og små personsager, der aldrig når TV Avisen. Finn Andersen har både store og mindre sager. Han mener, der er kommet flere små sager, hvor hævn spiller en rolle. – Vi lever i et rettighedssamfund, hvor vi føler os krænket, når vi ikke får den ret, vi mener at have krav på. Vi føler os som ofre. Vi holder på vores ret og finder os ikke i noget. Hævnen ligger tæt op ad dette. Jeg vil have min ret og skal nok få den S. 48

på en eller anden måde. Han forklarer, at det bliver et tungt samfund, hvis vi ikke viser barmhjertighed og tilgivelse i vores hverdag. – Vi kommer til at stå i hver sin lejr og råbe af hinanden. Tilgivelsen kan nemlig noget, hævnen ikke kan, forklarer han. Finn fortæller, at da han var barn, kunne han føle sig dårligt tilpas, hvis han vidste, han havde gjort noget forkert. Men når han så fik gjort op med sine forældre, fik han lov til at føle, at de elskede ham alligevel. – Det, det gjorde ved mig, var, at jeg kunne svæve hen over jorden. Det er det, der sker, når man bliver tilgivet. Himlen er meget højere, luften er meget friskere og lyset er meget varmere. – Tilgivelsen mellem mennesker er meget vigtig for os som samfund og som mennesker, fortsætter landsdommeren og forklarer, at hvis vi insisterer på at være ofre, når nogen gør noget forkert imod os, så ligger ønsket om hævn snublende nær. Så bliver vi så optaget af, at andre har gjort os noget forkert, at vi i vores respons glemmer, at den anden også er et menneske med følelser ligesom os. Finn understreger, at der et alternativ til at hævne sig på andre: – Jeg cykler til arbejde, og det sker af og til, at der er nogen, der generer mig i trafikken. Den slags sker jo. Hvis jeg føler mig trådt over tæerne, har jeg to muligheder for at svare igen: Jeg kan vælge at reagere, eller jeg kan vælge at tilgive. Tilgivelse er radikal. Det er at træde ud af offerrollen og anerkende, at der er gjort noget forkert, men alligevel vælge at se bort fra det. Det kræver en forsoning mellem parterne, og dette er et godt alternativ til hævnen mellem mennesker, men det er utrolig svært. Selvom det er svært, er tilgivelsen imellem mennesker alligevel vigtig, mener Finn, for tilgivelsen kan fjerne den byrde, der trykker os. Det kan straffen ikke. – Det, straffen kan gøre, er, at den kan få os til at sige ’okay, nu er der sket en genoprettelse. Der er kommet balance igen’. Tilgivelsen kan forvandle, det kan hævn og straf ikke. Forsvareren ofrer sig Finn er ikke kun dommer, far, ægtefælle og trafikant. Finn er også kristen. Han fortæller, at Bibelen er fuld af juridiske udtryk, og at dom, straf, skyld og hævn er centrale begreber i både Det Gamle og Det Nye Testamente.

2012

24.12_indhold_RT2.indd 48

04/10/12 22.41


2012

24.12_indhold_RT2.indd 49

S. 49

04/10/12 22.41


– Gud er dommeren i Bibelens retssag. Der er en anklager, og der er en tiltalt – nemlig mig. I en dansk retssal er det en fordel at have en forsvarer, når jeg bliver tiltalt. Det gælder uanset, om jeg er skyldig eller ej. Det er dumt ikke at have en forsvarer, for vi er nok ikke de bedste til at tale vores egen sag. Det samme gælder over for Gud. Vi kan synes, at vi ikke behøver en forsvarer, for jeg har jo ikke gjort noget, der er forkert. Eller jeg har i hvert fald ikke gjort noget, der er værre end alle de andre. Men i Guds retssal står jeg over for en dommer, der gennemskuer alt. Så er det tåbeligt ikke at have en forsvarer, fortæller Finn og forklarer, at i Bibelen er forsvareren Jesus. Men hvor forsvareren i en dansk retssal i sidste ende holder sig udenfor, når straffen skal gives, er Bibelens forsvarer anderledes, fortsætter han: – Filmen knækker, for pludselig siger forsvareren: ’Det kan godt være, han er skyldig, men jeg har taget straffen’. Det kunne aldrig ske i en dansk retssal. Det ville ikke være retfærdigt ifølge en dansk dommer, men det understreger måske, at Guds og menneskers retfærdighed ikke kan sammenlignes. Der er stor forskel på den dommerrolle, Gud har, og den, en

landsdommer har. Men Finn mener ikke, at der er nogen forskel på, hvordan en dommer med et kristent livssyn dømmer i forhold til, hvordan danske dommere, der ikke er kristne, dømmer. – Guds bud for menneskelivet er udtryk for ganske sund fornuft. I dag er vi ikke så præget af det bibelske syn på mennesket. Men vores sunde fornuft spiller alligevel langt på vej godt sammen med Guds bud. Vi er enige om, at drab, tyveri osv. er forkert, men på nogle afgørende punkter passer Guds rammer ikke med vores rammer. Eksempelvis straffer vi ikke grådighed i det danske samfund. Når Gud derimod straffer, hævner han S. 50

sig på ondskaben. Gud er på en anden måde end os mennesker i stand til at skelne mellem handlingen og den, der gør handlingen. Det er svært at forklare, hvordan det hænger sammen, for vi mennesker kan ikke skelne sådan. Det kan Gud. Dommer, men også far Finn understreger dog, at Gud ikke bare er den hårde dommer, der venter på at straffe de små mennesker: – Gud er ikke bare hævnens Gud, han er også en far. – Vi kan let komme til at opleve Gud som en, der er vred på mig som menneske. Når vi oplever ham sådan, er det svært at nærme sig ham som en far. Men for Gud handler det om ondskaben. Det er den, han hævner sig på. Os mennesker vil han gerne vise kærlighed og tilbyder os derfor forsvareren Jesus. Nogle vælger forsvareren fra og siger: ’Jeg vil selv sone. Jeg vil selv vaske min tavle ren’. Andre siger ja tak. Dette valg skal man træffe som menneske. Han citerer et vers fra Bibelen, der opfordrer os til at møde Gud i retten, så vi kan hævde vores ret og få vasken tavlen ren. – Jeg tænker: ’Det er risikabelt. Hvordan skulle det nogensinde gå godt? Jeg ved, at jeg har gjort mange ting forkert i forhold til Gud og mine medmennesker.’ Men verset slutter af med ordene ’så du kan få ret’. Hvordan i alverden skulle jeg kunne få vasket tavlen ren og få ret, når jeg står over for Gud, og alle de overtrædelser, han remser op, er rigtige? Det kan han kun sige, fordi han har tilgivet mig, fordi min forsvarer er trådt i mit sted. Tilgivelsen er fuldstændig ufortjent. Og pludselig får jeg denne følelse af ’Wauw’, som da jeg fik tilgivelse af mine forældre som barn. Alting er forvandlet på grund af tilgivelsen.

2012

24.12_indhold_RT2.indd 50

04/10/12 22.42


Lav din julepynt selv. 24:12 hjælper dig!

16

08

ISKRYSTALLER FRA PERLEPLADER FOTO

kristinalyngsoe.dk

Så bliver det ikke nemmere! Perleplade-iskrystaller er hurtige at lave og pynter så fint, både i vinduet og på julebordet. Du skal bruge: Sekskantet perleplade Hvide eller gennemsigtige perler Strygejern og bagepapir

44

30

Sådan gør du: 1. Begynd i midten af perlepladen og byg mønstret udad mod de seks spidser. Mønstret kan laves frit efter fantasien, så længe du lader de seks spidser være ens. 2. Læg bagepapir over perlerne, og stryg dem, indtil de er smeltet sammen i overfladen. Vend perlepladen om, og stryg den på den anden side. 3. Læg den evt i pres under en tung bog, mens den køler af.

FINE FIGURER I SELVHÆRDENDE LER FOTO & IDE

tusindfryd-blog.blogspot.com

Du skal bruge: Hvid selvhærdende ler, kagerulle, blondestof, blonder og knapper med mønster, kageudstikkere (stjerner, hjerter, engle), snor og evt. sandpapir, kontaktlim og kagekrymmel. Sådan gør du: 1. Leret rulles ud i 3 mm tykkelse oven på blondestoffet. Lav mønster i overfladen ved at trykke blonder og knapper ned i leret – jo mere tilfældigt des bedre. 2. Derefter udstikkes figurer med kageudstikkerne. Lav et hul med spidsen fra en kuglepen eller et tyndt sugerør. 3. Lad figurerne tørre i minimum 12 timer. Når figurerne er tørre, kan kanterne slibes med fint sandpapir, og de kan males med porcelænsfarve eller pyntes med kagekrymmel. Kom blot lidt kontaktlim ned i et mønster og dyp i krymmel. 4. Sæt en snor i, og så er figurerne klar til at blive hængt op.

Til Fra

Find flere DIY-projekter på 24-12.dk

24.12_omslag_RT2.indd 2

Tip: Hvis du vil lave julepynten sammen med små børn, kan du i stedet for selvhærdende ler vælge at bruge Fimo Light, som er nemmere at arbejde med. Ønsker du en blank overflade, kan du lakere figurerne med akryllak.

04/10/12 22.56


Et julemagasin 2012 Pris: 49,95 kr.

HÆVN OG TILGIVELSE MEDVANDRER I DØDENS FORHAVE BIBELEN FAMILIE MED HANDICAP

DEN ÅBNE DØR TIL DET OVALE VÆRELSE Barnet ved, hvor trygheden findes – hos far

TEKST FOTO

Børge Haahr Andersen Wikimedia Commons

D

er er noget rørende og vemodigt ved dette billede af en far, der engageret betragter sine to børn udfolde sig på gulvet på sit kontor. Det vemodige er, at faderen kort efter blev skudt og aldrig oplevede at se sine to dejlige børn blive store. Måske bærer de en svag erindring med sig om deres fars kontor, lugte og lyde og et kærligt blik og gode ord. Måske husker de som voksne kun det, som andre har fortalt dem. Det er ikke en hvilken som helst far. Det er præsident John F. Kennedy, og kontoret er det berømte ovale værelse, hvor statsledere fra hele verden lejlighedsvis får lov at møde USA’s præsident. Her mødte daværende danske statsminister Anders Fogh Rasmussen i 2005 præsident Bush, og hele Danmark var lidt benovet over, at en regeringsleder for en lilleputnation i Europa fik lov at mødes med verdens mægtigste mand på denne måde. Den anden far I den trosbekendelse, vi bruger ved hver gudstjeneste og dåb i den danske kirke, siger vi, at vi tror på Gud Fader, den Almæg-

tige. Dermed siger vi, at vi ikke blot tror, at universet er en tilfældig sum af molekylbevægelser. Men der er et almægtigt 'Jeg', der har skabt universet, og som står bag vores eksistens, og som leder og styrer verdens gang. Verdens mægtigste mand er sårbar og skrøbelig og kan dø for en kugle. Men Gud er den evige, som altid lever. Han er den skjulte kraft bag alt levende. Samtidig har Jesus lært os, at Gud kan vi tiltale og forholde os til, sådan som et lille barn forholder sig til sin far eller mor. Gud er ikke blot den Almægtige, som i en skjult fortid satte universitet i gang. Gud er i Jesus fra Nazaret kommet os mennesker nær. Gud er os så nær, at han kan høre vores tanker og vores bønner. Jordiske mødre og fædre kan have travlt eller være afvisende. Men Gud har altid en åben dør og glæder sig over hvert menneske, der henvender sig. Vi kan få et ligeså nært og varmt forhold til Gud, som et barn har til sin far eller mor. Jeg siger ikke, at jeg har forstået spændvidden i Jesu beskrivelse af Gud. Men jeg sætter pris på at gøre brug af den åbne dør til det himmelske ovale værelse.

KERNEN I JULEN ER, AT FORLØSEREN KOM TIL VERDEN Jonas Haahr Petersen, Hymns From Nineveh

99 788774 788774 257653 257653 24.12_omslag_RT2.indd 1

04/10/12 22.56

Profile for Indre Missions Tidende

24:12 - et julemagasin (2012)  

Udgivet af Luthersk Mission og Indre Mission

24:12 - et julemagasin (2012)  

Udgivet af Luthersk Mission og Indre Mission

Advertisement

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded