dre Althusser og Lacan, og kombinerer disse i et samtidsrelevant bidrag. Ifølge Zizek underkaster subjektet sig ideologisk magt, selvom det er bevidst om dets effekter. Vi ved måske godt, at den globale konkurrence er ideologisk, men vi agerer alligevel efter den; også selvom vi egentligt er uenige. Det er også nemmere, fordi den ideologiske magt foreskriver, hvad der er socialt accepteret og dermed legitimt at gøre. Kort sagt er subjektet bevidst om ideologiernes magt, men indtager en kynisk distance til denne viden. Et eksempel kunne være, at jeg er opmærksom på, at coaching reproducerer den globale konkurrences interesse i mig som et fleksibelt og konkurrencedygtigt individ, men jeg er ligeglad, for det giver mig nydelse, og jeg opnår kompetencer, der er socialt acceptable. Forandring ses inden for Zizeks (1998) forståelse ikke kun i form af subjektets refleksion eller mulighed for indsigt: Subjektet kan stille sig indifferent over for ideologien eller den Andens formodede krav, om end det må opgive begæret for de socialt legitimerede objekter. I forhold til eksemplet skulle jeg så give afkald på coaching, fordi jeg ville gå imod idéen om det fleksible og konkurrencedygtige individ, og dermed opgive mit begær for de kompetencer, jeg kunne opnå under forløbet. Med Zizeks bidrag kommer vi således et lille stykke videre i forhold til subjektets forandringspotentiale. Konsekvenser for agens og forandring Med de tre teorier fremstillede jeg et forholdsvis deterministisk subjektsyn, men
inden for hver teori ser vi dog henholdsvis subjektets mulighed for at reflektere over ideologien i bagklogskabens lys, genkende den store Andens betydning for begærets formning gennem terapi og endda sætte sig indifferent over for ideologien/den Andens krav. Agens blev fundet på et individuelt niveau gennem den teoretiske analyse, hvilket jeg her anser som en ”agentisk fejlslutning”: Eftersom projektet tog udgangspunkt i et kontekstualiseret subjektsyn, bør agens også lokaliseres i det kollektive og kontekstuelle. Derfor, for at få en mere komplet forståelse for subjektets forandringspotentiale i forhold til den globale konkurrence, må en idé om agens i et socialt perspektiv integreres. Ved at inddrage den engelske sociolog Margeret Archers (1995) morphogenetiske tilgang bliver agens konceptualiseret som bundet op på grupper og samhandlen mellem individer. På den måde overskrides enkeltindividets begrænsede agens ikke, men der tilføjes en nuance til problembeskrivelsen, hvor strukturel og kulturel forandring og reproduktion bliver beskrevet via gruppemæssige mekanismer. Meget kort er pointen her, at organiserede grupper og institutioner har større forandringspotentiale end det enkelte individ; eksempelvis som fagforening eller interesseorganisation.
loger er vi med til enten at reproducere eller forandre idéerne om fleksibilitet, konkurrence og effektivitet i overensstemmelse med den globale konkurrence som ideologi/den Anden. Spørgsmålet er, om vi er reflekterede omkring det, og hvad vi gør ved det. Når vi støtter coping og coaching, hjælper vi, lidt firkantet, til at opnå konkurrencedygtighed. Ser vi disse reproduktioner af den globale konkurrence i vores klienters livsprojekter, kan vi på den anden side hjælpe dem til at erkende dens effekt på deres ønsker for tilværelsen, så de har muligheden for at stille sig indifferente over for krav til fleksibilitet, effektivitet og konkurrence. Psykologien er alt andet end ideologifri. Vi reproducerer og forandrer ideologier igennem vores arbejde. n Litteratur Althusser, L. (1983). Ideologi og ideologiske statsapparater (Ideology and the ideologial state apparatus). Aarhus, Denmark: Forlaget Grus. Al-Rodhan, N. R., & Stoudmann, G. (2006). Definitions of globalization: A comprehensive overview and a proposed definition. Program on the Geopolitical Implications of Globalization and Transnational Security, 6. Archer, M. S. (1995). Realist social theory: The morphogenetic approach. Cambridge university press. Lacan, J. (1998). The Seminar of Jacques Lacan, Book XI: The
Implikationer for psykologisk praksis I forhold til psykologien ser jeg personligt, at vi som psykologer må se os selv og vores klienter som subjekter i relation til den globale konkurrence. Som psyko-
Four Fundamental Concepts of Psychoanalysis. ed. Jacques-Alain Miller, trans. Alan Sheridan (1977) Zizek, S. (1989). The sublime object of ideology. Verso. Zizek, S. (1998). Cogito and the Unconscious: Sic 2 (Vol. 2). Duke University Press.
57