Page 14

ANDERS DREYER - DRENGEDRØMMEN VANDT

- Selvom jeg starter på Brightons U23 hold, ærgrer det mig ikke, at jeg ikke skal spille Superliga med Esbjerg – jeg vil jo også gerne prøve noget nyt. Man ved selvfølgelig aldrig, hvad der kunne være sket efter en hel sæson i Superligaen, men når man får så stor en chance, som jeg har fået, og som jeg er så taknemmelig for; at kunne prøve at udleve den der drengedrøm, man har haft, siden man var helt lille… Det tror jeg altså ikke, der er mange, der ville takke nej til. Så kan det godt være, at nogen synes, det måske er for tidligt i min karriere, men jeg føler personligt, at det er det helt rigtige skridt for mig, fortæller Anders Dreyer, der i samme ombæring fortæller, at selvom drengedrømmen om engelsk fodbold overskygger en masse spilletid i Superligaen, ville han ikke have forladt Esbjerg for enhver pris. - Denne her drøm overgår rigtig, rigtig mange andre ting. Men hvis der var kommet en klub, som kun havde set mig i et par kampe, og

14

03 | SEPTEMBER 2018

som ikke havde holdt øje med mig, så tror jeg ikke, det havde været et godt skridt for mig at skifte. Men når jeg kan mærke, at Brighton virkelig vil mig, og at de har holdt øje med mig i så lang tid, så synes jeg bare, at det gør skiftet endnu mere spændende. Det er faktisk altafgørende, at de har holdt øje med mig så længe, som de har – det gør mit valg om at forlade Esbjerg lettere.

LIVERPOOL-HJERTET I BRIGHTON Begejstringen fra den 20-årige vestjyde smitter hele vejen fra England til Danmark gennem telefonen. Der hersker absolut ingen tvivl om, at Anders Dreyer er glad for sin nye hjemmebane; og selvom én drengedrøm allerede er gået i opfyldelse, er han – på trods af sin ydmyge facon – ikke bange for at drømme større om sin fremtidige fodboldkarriere; og om modstanderne undervejs. - Anders på 10 år drømte jo om at komme til at spille i Premier

League. Det var det eneste, der kørte i TV’et hjemme ved mig, da jeg var lille. Så det er kæmpe stort for mig det her, og målet er selvfølgelig at gøre det så godt på U23, at jeg kan komme til at træne med Premier League-holdet. Kommer jeg først til at træne med der, så kan der jo ske meget. Mit nærmeste mål lige nu er dog forhåbentligt at komme til at træne med førsteholdet og kunne give den en skalle dér. - Hvis jeg skulle være så heldig at få chancen på Premier League-holdet, ville det være det største at møde Liverpool en dag. For selvom jeg ikke er meget for at sige det, når jeg spiller i Brighton, så har jeg altså et lille Liverpoolhjerte – det har jeg altid haft. Det er så stort, måske at kunne stå overfor dem en dag. Det gør det kun sjovere, at jeg nu er så tæt på dem.

Profile for Indersiden

Indersiden 18-3  

I det nyeste nummer af Indersiden kan du blandt andet læse om Mathias Taubers brutale farvel i Lyngby, møde Fortuna Hjørrings talentfulde tv...

Indersiden 18-3  

I det nyeste nummer af Indersiden kan du blandt andet læse om Mathias Taubers brutale farvel i Lyngby, møde Fortuna Hjørrings talentfulde tv...

Advertisement