INCUBA Magazine nr. 14 2017

Page 1

magazine nr. 14 2017

Det er svært at være FC Barcelona uden Messi

Tema:

Når viden bliver til vækst

Alexandra Instituttet fusionerer forskning og forretning

Bestyrelsesmedlem i INCUBA med en fod i to verdener


INDHOLD

Thomas Riisgaard Hansen stiftede sammen med universitetskolleger medtech-virksomheden Cetrea.

Entreprenante arkitekter fandt alternativ vej til succes

Thomas Riisgaard Hansen

15-16 Når viden bliver til vækst

2

Det er svært at være FC Barcelona uden Messi

3

Bestyrelsesmedlem i INCUBA med en fod i to verdener

7

“Selvfølgelig kan vi lave en ny virksomhed”

9

Alexandra Instituttet fusionerer forskning og forretning på Katrinebjerg

13

Entreprenante arkitekter fandt alternativ vej til succes

15

Kort nyt / Nyt fra StartupLab

17

INCUBA a/s giver entreprenante virksomheder de ideelle vækstbetingelser gennem faciliteter, netværk, sparring og kontakter til erhvervsliv og forskning inden for IT, energi og sundhed. INCUBA ligger centralt placeret på Navitas, på Katrinebjerg og i Skejby tæt på Aarhus Universitet og en vifte af netværks-, kapital- og rådgivningsaktører. I øjeblikket huser INCUBA ca. 200 innovative virksomheder og har en årlig omsætning på ca. 60 mio. kr.

7-8 Redaktion: Camilla Dalsgaard Larsen & Christian Bjerggaard Jørgensen Forside foto: Aarhus I Billeder Grafisk Design: Michael Kornmaaler Tryk: Skejby Trykkeri


Med udgangspunkt i vores eget miljø zoomer vi denne gang ind på, hvordan forskning bliver omsat til værdi og innovation i samfund og erhvervsliv.

NÅR VIDEN BLIVER TIL VÆKST Klumme skrevet af Mai Louise Agerskov CEO Incuba A/S

En af vores missioner i INCUBA er at bringe virksomheder og erhvervsliv så tæt som muligt på forskningsmiljøer og uddannelse. Samarbejder med offentlige forskningsinstitutioner styrker innovationen og økonomien i virksomhederne, og succesfuld teknologioverførsel forudsætter forretningskompetencer og branchekendskab. Netop brobygningen mellem de to miljøer fylder dagsordenen mange steder i øjeblikket. Novo Nordisk Fonden støtter et stort forskningsprojekt, som undersøger, hvordan dansk forskning kan komme samfundet til mere gavn. Industriens Fond har lanceret ’Åbent Entreprenørskab’ i samarbejde med fire universiteter, og vores samarbejdspartnere på Institut for Ingeniørvidenskab er i gang med en omfattende vækststrategi, der indebærer opbygning af endnu tættere relationer til erhvervslivet. Cirkulation af viden gavner alle Vi har bl.a. spurgt leder af Institut for Ingeniørvidenskab Thomas Toftegaard og virksomhedsstifter Jacob Berthel-

2

INCUBA Magazine, nr. 14, 2017

sen fra Enversion, hvordan man styrker samarbejdet mellem universitetet og højteknologiske SMV’er. Du kan også læse om, hvordan Alexandra Instituttet har fundet en bro over ’dødens dal’, møde INCUBAs nye bestyrelsesmedlem Thomas Riisgaard Hansen, der har taget turen fra forskningsprojekt til millionvirksomhed og blive klogere på, hvordan en særlig gruppe på Institut for Geoscience er lykkedes med at skabe flere spinout-succeser. Endelig bringer vi historien om Den Uendelige Bro i Aarhus, der foruden at understøtte temaet selv gemmer på en interessant iværksætterhistorie. Brobygning giver mening. Hvis vi kan få flere forskningsresultater ud og flytte noget i samfundet i form af nye virksomheder, innovationssamarbejder og vidensdeling kommer det alle til gode. Samtidig bidrager erhvervslivet til kredsløbet med inspiration og data, som forskningsverdenen kan drage nytte af. God læselyst!


3

INCUBA Magazine, nr. 14, 2017

Det er svært at være FC Barcelona uden Messi skrevet af Christian Bjerggaard Jørgensen Journalist & kommunikationskonsulent

SAMARBEJDE: På Navitas bor AU Engineering op og ned ad erhvervslivet. INCUBA satte en repræsentant fra hver lejr stævne for at blive klogere på, hvordan man styrker samarbejdet mellem universitetsverdenen og de højteknologiske små og mellemstore virksomheder.


Jacob Berthelsen grundlagde i 2009 ITvirksomheden Enversion, som i dag beskæftiger godt 20 softwareingeniører og plejer tætte bånd til forskningsverdenen. Over for ham sidder Thomas Toftegaard. Han har tilbragt 15 år i industrien, men leder i dag Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet, der er midt i udrulningen af en massiv vækstplan. De to kender hinanden professionelt og personligt og taler gerne lige ud af posen, når det gælder spørgsmålet om, hvordan man får danske universiteter til at samarbejde tættere med højteknologiske SMV’er. Ønsket er der fra begge parter, men det er ofte lettere sagt end gjort. Universitetet er et stort væsen Enversion arbejder bl.a. med machine learning og data mining med firmaets analytiske direktør Bo Thiesson som en af de førende eksperter i verden. Han er sideløbende adjungeret professor ved Institut for Ingeniørvidenskab, og Enversion lægger mange kræfter i sin tilknytning til forsknings- og uddannelsesmiljøerne. Det gør de af fem årsager, forklarer Jacob Berthelsen. Den ”noble” handler om at give noget tilbage til samfundet ved at offentliggøre ny viden gennem universitetssystemet. Derudover handler det om rekruttering og adgang til talenter; en interesse i at påvirke curriculum i en relevant retning; styrkelse af medarbejdernes faglighed og adgang til ny viden via forskningssamarbejder. Er der noget, du kunne ønske dig var bedre? ”Det, man kan klandre universiteterne for, er jo, at de ER nogle store væsner, som ikke bevæger sig super hurtigt. Derfor kan det være svært at finde ud af, hvordan man interagerer med dem. Vi interagerer meget nemt med de studerende, og det har vi meget fokus på, men når det bliver mere samarbejdsorienteret, er der bare flere hensyn, der skal imødekommes, og det synes jeg, gør det svært. Er det ikke fair nok at sige?”


5

INCUBA Magazine, nr. 14, 2017

Teknologisk fremskridt vs. rammebetingelser Thomas Toftegaard er enig. ”Jo. Der er jo stor forskel på at være en SMV, som per definition er agil og hurtig til at eksekvere beslutninger, i forhold til at være et stort universitet med et hav af hensyn. Bare det at implementere tiltag i en større version er selvfølgelig en anden øvelse. Og udviklingen går stærkt i den verden, vi snakker om her. Det skaber en udfordring.”

DET, MAN KAN KLANDRE UNIVERSITETERNE FOR, ER JO, AT DE ER NOGLE STORE VÆSNER, SOM IKKE BEVÆGER SIG SUPER HURTIGT

Det handler med andre ord om at balancere rammebetingelser med en accelererende teknologisk udvikling. Institut for Ingeniørvidenskab arbejder tæt sammen med erhvervslivet i bl.a. innovationssamarbejder og uddannelsesforløb, men Thomas Toftegaard har særligt et ønske om at styrke forbindelserne til SMV’er, der som Enversion er specialiserede inden for højteknologiske vækstområder med stor indflydelse på samfundet. På trods af fælles interesser er der barrierer. Rent lavpraktisk er der inden for et område som machine learning ganske enkelt få nøglepersoner, som i forvejen er læsset med opgaver.

Kulturkløft og superstjerner På et dybere niveau peger både Jacob Berthelsen og Thomas Toftegaard på en kulturkløft. Særligt Jacob Berthelsen er kritisk over for dele af universitetsstrukturen, som han kalder ”egofikseret”, fordi det ikke gavner forskere, der gerne vil til tops, at deltage i virksomhedssamarbejder. Der er for meget fokus på det såkaldte H-index (videnskabelig produktivitet og indflydelse). Thomas Toftegaard anerkender, at der eksisterer en grøft, men indvender, at universitetet er en del af et globalt setup, hvor det er et vilkår, at forskningsmiljøer i høj grad vurderes på enkelte superstjerner. ”Det er lidt ligesom et fodboldhold. Det er svært at være Barcelona uden at have Messi og Neymar. Der er nogle rammebetingelser, som rækker ud over en dansk kontekst. Vi skal gerne kunne begge dele, men det er en svær opgave,” siger han og nævner Stanford som et eksempel på et sted, der både rummer superforskere og skaber mange spinouts.


De er enige om, at universiteterne har meget at vinde ved at orientere sig mod virksomheder, hvor vidensniveauet på nogle områder er højere og mere aktuelt. I løbet af samtalen trækkes Google frem som et eksempel på en virksomhed, der bygger bro og skaber faglig respekt mellem industri og forskningsverden ved at publicere papers. ”Det kunne fandme ændre noget” Aarhus Universitet er i gang med det, Thomas Toftegaard betegner som en ”megasatsning”. Den såkaldte 2025-plan for ingeniørområdet indebærer bl.a. omfattende rekruttering af nye profiler med forskningsmæssige kvalifikationer på højt internationalt niveau samt kompetencer inden for bl.a. erhvervssamarbejde. Løftet af organisationen sker inden for områder, der er er i stor vækst ude i industrien og samfundet, bl.a. med det formål at skabe flere spinouts, fortæller Thomas Toftegaard. Jacob Berthelsen byder ind med et forslag. ”Prøv og tænk, hvis du bare sagde: ’Vi gider ikke søge funding mere’. Det kunne fandme ændre noget. Det skal være VCpenge. Det kunne ændre fokus og skabe en anden agilitet, tror jeg. Nu har vi hos Enversion lavet tre ansøgninger og fået afslag på alle tre. Vi kunne have bygget hvad som helst på den tid.” Thomas Toftegaard er positiv, men påpeger også, at universitetet i første omgang ikke er sat i verden for at tjene penge. ”Det er meget interessant, og vi vil gerne i den retning. Vi har en kultur i universitetsverdenen, hvor projekter ofte er finansieret af offentlige fonde og i mindre grad direkte mellem en virksomhed og en forskningsgruppe. Men det arbejder vi på og øger vores aktiviteter inden for,” forklarer han og nævner styrket dialog med private fonde som et aktuelt skridt i dén retning.

Stiftet af Jacob Høyer Berthelsen i 2009. Har i dag 22 ansatte. Udvikler intelligente IT-løsninger til datadrevet beslutningsstøtte, primært inden for sundhedssektoren og den finansielle sektor. Anvender teknikker som machine learning, data mining, text mining og operationsanalyse. WWW.ENVERSION.DK

Frem mod 2025 styrkes ingeniørområdet ved Aarhus Universitet markant for at imødekomme behovet for ingeniører og teknisk videnskabelig forskning. Det sker via styrket rekruttering til uddannelserne og udvikling af de videnskabelige miljøer til højt internationalt niveau gennem rekruttering af undervisere og forskere med kompetencer inden for nye teknologier, interdisciplinært samarbejde og erhvervssamarbejde.


7

INCUBA Magazine, nr. 14, 2017

Bestyrelsesmedlem i INCUBA med en fod i to verdener skrevet af Christian Bjerggaard Jørgensen Journalist & kommunikationskonsulent

Thomas Riisgaard Hansen greb chancen og stiftede sammen med universitetskolleger medtech-virksomheden Cetrea, der blev solgt i 2014. Erfaringerne medbringer han i sin nye position som bestyrelsesmedlem i INCUBA. I 2016 sagde Thomas Risgaard farvel til Cetrea for at blive selvstændig. Siden 2006 havde han været med til at opbygge virksomheden, der i 2014 blev solgt til den globale koncern Getinge Group for 90 millioner kroner. Det lå imidlertid ikke lige for at blive iværksætter. ”På det tidspunkt var det faktisk et stort spørgsmål. Det var ikke let. Dengang var der ikke så meget hype om iværksætteri, så det var en stor beslutning, om vi skulle prøve det eller ej,” fortæller han. Cetrea har rod i forskningsprojektet ’Det interaktive hospital’. Thomas Riisgaard var som ph.d.studerende med i projektet, der resulterede i en ny generation af teknologi til klinisk logistik, som i dag anvendes på de fleste danske og en række udenlandske hospitaler.


Tidlig kundefeedback er afgørende Horsens Sygehus havde deltaget i forskningsprojektet og lagde den første ordre på udstyr til 14 operationsstuer. Med en beskeden startkapital i baghånden blev udviklingsarbejdet skudt i gang på bootstrap-maner, da Thomas Riisgaard som postdoc forsatte med at arbejde på universitetet ligesom de øvrige stiftere.

FORDI DET ER EN MÅDE AT VÆRE TÆT PÅ FORSKNINGSMILJØET OG IKKE MINDST AT HAVE EN UNIK ADGANG TIL DE DYGTIGE STUDERENDE

Først i 2007, med det første produkt på markedet, tog Cetrea imod en større investering fra en business angel og kunne for første gang hyre en direktør og yderligere professionelt fuldtidspersonale. For Thomas Riisgaard tydeliggjorde processen bl.a. vigtigheden af respekt for fagligheder som salg, ledelse og administration. Han er heller ikke i tvivl om udfordring nummer ét. ”Salg, salg, salg. Det er det virksomheden afhænger af, og de første kunder er dem, du får den rigtige læring af. Der

findes undtagelser, men generelt kan du ikke designe idéer og produkter for lang tid på whiteboards. Du skal ud og lave en version 1.0, så kunderne kan fortælle dig, hvad der virker,” lyder rådet. Hjælpe virksomheder på rette vej I dag driver Thomas Riisgaard Kite Invent, hvor han bl.a. hjælper opstartsvirksomheder, rådgiver større virksomheder og holder foredrag om udviklingen inden for digital health, entrepreneurship og IT. Han indtrådte i foråret som medlem af bestyrelsen i INCUBA og lægger vægt på stedets rolle som brobygger og støtte for videnstunge virksomheder eller spinouts, der bevæger sig over i en kommerciel arena. ”Samtidig har INCUBA en vigtig funktion for virksomheder, der efterspørger viden i form af kandidater og forskningsprojekter. Innovationen styrkes, når virksomheder er tæt på universitetet og den viden, man har brug for,” påpeger han. ”Fra INCUBA Katrinebjerg, som jeg kender bedst, er der mange gode eksempler på, at virksomheder gerne vil bo der, fordi det er en måde at være tæt på forskningsmiljøet og ikke mindst at have en unik adgang til de dygtige studerende.”

Om Thomas Riisgaard Hansen Kandidat i informationsvidenskab (2003) og ph.d. fra datalogi (2006). Medstifter og senere CTO/ Product Director i Cetrea. I dag indehaver af Kite Invent, mentor og investor. Underviser desuden i ’Digital Entrepreneurship’ på Aarhus Universitet. www.kiteinvent.com


9

INCUBA Magazine, nr. 14, 2017

”Selvfølgelig kan vi lave en ny virksomhed” skrevet af Christian Bjerggaard Jørgensen Journalist og kommunikationskonsulent

En bestemt forskningsgruppe på Institut for Geoscience står bag flere kommercielle succeser. Aarhus GeoSoftware er seneste eksempel. Aarhus GeoSoftware (AGS) er eksperter i verden under vores fødder. Teamet af geofysikere og softwareudviklere skaber programmer til behandling og visualisering af geofysiske data, som gør os klogere på bl.a. grundvandsressourcer, mineralforekomster og forureningsfaner kloden rundt. Virksomheden er samtidig et eksempel på, hvordan forskning kan blive til succesfuld forretning. Softwaren blev udviklet mellem 1999-2015 i forbindelse med den nationale grundvandskortlægning. ”Grundvandskortlægningen forløb bl.a. i samarbejde med private ingeniørfirmaer og havde et konkret formål ude i virkeligheden. Det var nok medvirkende til, at vi kunne skabe en privat virksomhed bagefter. Det og så nogle personer, som har haft idéen til at gøre det rigtigt,” siger Toke Søltoft, direktør i AGS.

Selvlært iværksætter med salgsinstinkt En af de personer var professor Esben Auken. Sammen med kolleger fra HydroGeofysik-gruppen forsøgte han i midten af 00’erne at stifte en lignende virksomhed, men mødte efter eget udsagn et universitetssystem, der betragtede kommercialisering med mistro. Meget havde imidlertid ændret sig, da han sammen med lektor Anders Vest og seniorforsker Nikolaj Foged tog de indledende skridt til AGS i 2013. Denne gang var universitetet meget imødekommende. Med en grundigt forberedt forretningsmodel og budgetter i hånden landede de tre stiftere ”rimelig nemt” en tidsbegrænset licensaftale med universitetet, fortæller Esben Auken. Samtidig dukkede den rette leder op i Toke Søltoft, der som nyuddannet geofysiker blev ansat i forskningsgruppen i 2013. ”En af mine erfaringer er, at man skal have den rigtige leder. Det er ikke nødvendigvis den bedste løsning, at man selv gør det,” fortæller Esben Auken, der fortsat arbejder på universitetet, men fungerer som bestyrelsesmedlem i AGS. Valget faldt på den unge forsker, fordi han ifølge Esben Auken besad den rette balance mellem teknologiflair og forretningsforståelse. ”Vi har en akademisk tilgang til tingene, og det er både på godt og ondt. Jeg kan godt lide salgs- og konferencedelen. Jeg synes, det er sjovt og udfordrende, og jeg har ikke noget imod at tage det ansvar. Det var nok også derfor, jeg fik tilbuddet. Men meget er selvlært,” siger Toke Søltoft.


Erfarne kræfter i bestyrelsen Sammen med sit team fokuserer han i dag på at kommercialisere produktet og gøre det brugervenligt. Det relativt uprøvede iværksætterteam havde fordelen af et nogenlunde færdigudviklet produkt og en eksisterende, omend beskeden, kundedatabase, som sikrede en indtjening fra dag ét. Samtidig var det vigtigt med en professionel bestyrelse at trække på. Posten som bestyrelsesformand blev tildelt adm. direktør i SkyTEM Surveys Flemming Effersø, der som MBA og ph.d. i geofysik medbringer et skarpt blik på markedet. ”Vores branche er meget specialiseret og ikke så stor, så branchekendskab har stor betydning,” siger Toke Søltoft og nævner investoren Guideline Geo som en anden nær samarbejdspartner. Den børsnoterede svenske virksomhed udvikler geofysiske instrumenter og købte i 2016 halvdelen af Aarhus GeoSoftware.

Professor Esben Auken er til daglig leder af HGG-Gruppen på Institut for Geoscience på Aarhus Universitet.

EN AF MINE ERFARINGER ER, AT MAN SKAL HAVE DEN RIGTIGE LEDER. DET ER IKKE NØDVENDIGVIS DEN BEDSTE LØSNING, AT MAN SELV GØR DET,


INCUBA Magazine, nr. 14, 2017

11

VORES BRANCHE ER MEGET SPECIALISERET OG IKKE SÅ STOR, SÅ BRANCHEKENDSKAB HAR STOR BETYDNING

Toke Søltoft og resten af Aarhus GeoSoftware har siden 2015 været en del af miljøet på INCUBA Navitas.


Entreprenant professor skabte præcedens I begyndelsen af 00’erne var Esben Auken med i udviklingen af SkyTEMteknologien, der anvendes til undergrundsskanninger baseret på elektromagnetisme. Professor Kurt Sørensen ledte projektet, der blev udskilt som spinout fra universitet i 2004 og i dag har over 40 medarbejdere. Den nu pensionerede Kurt Sørensen bærer ifølge Esben Auken en stor del af æren for gruppens driftige kultur. ”Han var meget entreprenant, og så var vi nogle unge føl hos ham, der syntes, det var sjovt at være med til at lave sådan noget,” fortæller han.

Selvom ekstern finansiering og erhvervssamarbejde i 90’erne og 00’erne var mindre velanset end de klassiske offentlige forskningsmidler, betød det, at der var flere penge til spændende projekter i Esben Aukens forskningsgruppe. ”Jeg tror, at inspirationen kommer fra at have arbejdet sammen med ham. Derfor er der ikke langt til tanken om, at selvfølgelig kan vi lave et nyt firma, hvis det skal være,” siger Esben Auken og kalder det en slags ”lærlingeuddannelse”: ”Jeg håber da også, at jeg har kunnet give noget af det videre til Toke. Men han har det også i blodet, det er jeg ikke i tvivl om.”

Om Aarhus GeoSoftware Stiftet i 2015 af Esben Auken, Anders Vest og Nikolaj Foged fra HydroGeofysikGruppen på Institut for Geoscience på Aarhus Universitet. Beskæftiger i dag seks medarbejdere med kontor på INCUBA Navitas og har primært kunder i udlandet. Arbejder fortsat sammen med HydroGeofysik-gruppen i forskellige sammenhænge. Produkt: Udvikling af software til processering, inversion og visualisering af geofysiske data. www.aarhusgeosoftware.com

HydroGeofysik-Gruppen Forskningsgruppe under Institut for Geoscience på Aarhus Universitet. Gruppen er førende i verden inden for udvikling af teknologi og viden til kortlægning af grundvandsressourcer. Tre spinouts har deres udspring i gruppen: • SkyTEM Surveys • Aarhus Geophysics • Aarhus GeoSoftware


13

INCUBA Magazine, nr. 14, 2017

Alexandra Instituttet fusionerer forskning og forretning på Katrinebjerg

skrevet af Christian Bjerggaard Jørgensen Journalist & kommunikationskonsulent

I IT-byen Katrinebjerg ligger Alexandra Instituttet. Her bliver forskning omsat til værdi, når virksomheder søger hjælp til alt fra IoT og maskinlæring over skyggeanimationer på prisvindende computerspil. Der er en flydende overgang mellem Alexandra Instituttet og Institut for Datalogi på Aarhus Universitet. Kontorerne på Åbogade 34 ligger side om side, og pludselig har man bevæget sig fra det ene til det andet. Nærheden til forskningsmiljøet er et af kendetegnene ved Alexandra Instituttet. Herfra sørger den almennyttige virksomhed for, at ny IT-forskning ikke strander i ’dødens dal’, men ender som værdiskabende produkter og services ude i danske virksomheder.

De fleste af medarbejderne har en fortid på universitetet og får hos Alexandra Instituttet mulighed for at anvende den akademiske baggrund i nye sammenhænge. For eksempel i tværfaglige projekter der kombinerer topforskning med aktuelle problemstillinger hos virksomheder og på samfundsplan, fortæller kommunikationschef Marlene Nybro Thomsen.


En vej ind i forskningsmiljøet Instituttet hjælper også opstartsvirksomheder med at få adgang til forskningsverdenen. Eksempelvis via Innovationsfondens InnoBooster-ordning, hvor små og mellemstore virksomheder kan søge støtte til udviklingsprojekter i samarbejde med instituttets eksperter.

Aktiv matchmaking af profiler Alexandra Instituttet er et succesfuldt eksempel på, hvordan forskning i praksis kan omsættes til værdi. Det er lykkedes at finde en model, der skaber brugbare resultater for virksomheder og samtidig producerer forskningsresultater på et højt niveau.

Det gjorde Ceptu i 2016. Virksomheden står bag en app til overvågning af marker ved hjælp af satellitdata, men kunne ikke ekspandere i udlandet på grund af mangel på nøjagtige matrikeldata. Via en InnoBooster hjalp Alexandra Instituttets Visual Computing Lab med at løse problemet ved at træne en algoritme til at detektere markgrænser vha. kunstig intelligens og billedanalyse.

Direktør Ole Lehrmann Madsen har tidligere forklaret, at det kræver aktiv matchmaking af personer, som kan begå sig i begge verdener, og de folk, som søger mod Alexandra, er netop forskere med lyst og evne til at bevæge sig i begge miljøer, siger Marlene Nybro Thomsen.

Samme afdeling har hjulpet det danske spilfirma Playdead med at udvikle realistiske skygger til det prisvindende computerspil Inside. Det mindre firma kunne ikke selv løfte den risikofyldte opgave, men Visual Computing Lab besad kompetencerne til at udvikle en prototype, som bragte Playdead videre.

Et eksempel er virksomheden SEPIOR fra INCUBA Navitas, hvis nyskabende krypteringsværktøj til cloud-tjenester bygger på avanceret kryptografiforskning fra Institut for Datalogi. Virksomhedens CTO Jakob Illeborg Pagter er tidligere forskningschef i Alexandra instituttets Security Lab, hvor også prototypen blev udviklet.

OM ALEXANDRA INSTITUTTET Etablering: Stiftet i 1999 og i dag et af Danmarks syv GTS-institutter (Godkendt Teknologisk Service). Ca. 100 medarbejdere fordelt mellem København og Aarhus. I Aarhus er Instituttet en del af IT-byen Katrinebjerg sammen med INCUBA. Formål: Udvikling af IKT-baserede produkter og services via samarbejde mellem offentlig forskning og private virksomheder. Arbejder både med kommercielle ydelser, større forsknings- og innovationsprojekter samt vidensudveksling via f.eks. innovationsnetværk. Instituttets ekspertiser omfatter kunstig intelligens, IoT, forretningsudvikling og brugerudvikling, computer graphics, mobile løsninger, interaktionsdesign og IT-sikkerhed mm. www.alexandra.dk


15

INCUBA Magazine, nr. 14, 2017

I en arkitektbranche præget af konkurrencer har duoen bag Den Uendelige Bro i Aarhus arbejdet sig frem i verden ved at skabe deres egne projekter. Den Uendelige Bro ringer en klokke hos mange aarhusianere. Færre kender ophavsmændene bag den cirkelformede succes, Johan Gjøde og Niels Povlsgaard, der som nyuddannede arkitekter startede egen virksomhed i 2008. I en branche præget af konkurrencer og udbud har de siden opbygget en virksomhed på en blanding af egne projekter og pågåenhed. ”Vi ville hellere kigge efter muligheder i byen, udvikle forslag og derefter kontakte beslutningstagere og forvaltninger for at præsentere vores skitser. Ikke alle projekter blev til noget, men der var aldrig nogen, der sagde nej til at se et forslag. Heller ikke developere. Det åbnede mange døre,” fortæller Johan Gjøde.

Kontor hjemme i stuen Strategien tog makkerparret til sig allerede på Arkitektskolen. Frem for at spilde skønne kræfter på konkurrencebidrag, der ofte ender uden omtale, gik Johan Gjøde og Niels Povlsgaard efter realiserbare byrumsprojekter og nonprofit-initiativer. Ved et mindre tilfælde ledte det i slutningen af studietiden til et tilbud fra kommunen om at skitsere et forslag til en alternativ masterplan for Aarhus Nordhavn. Sammen med en håndfuld udstillingsopgaver på ARoS blev det startskuddet til deres virksomhed, som kort efter ramlede ind i finanskrisen. ”Grunden til, at vi kunne klare os igennem, var vores netværk og kontakter i byen. Vi havde en føling med, hvad der foregik, og vi havde referencer at bygge videre på,” siger Johan Gjøde.

Entreprenante arkitekter fandt alternativ vej til succes

skrevet af Christian Bjerggaard Jørgensen Journalist & kommunikationskonsulent

Forsiden prydes denne gang af Den Uendelige Bro i Aarhus. Foruden at understøtte temaet gemmer broen selv på en interessant iværksætterhistorie om to unge arkitekter.


De holdt sig fri af lån og benyttede de første to år Johan Gjødes toværelseslejlighed som kontor. Det var også her, skitserne til Den Uendelige Bro blev udviklet i 2009. Ingen ville imidlertid bide på. Først i 2015 blev broen realiseret, da de som et sidste forsøg indsendte forslaget til Sculpture By the Sea. Den blev siden en prisvindende kæmpesucces, der i sommeren 2017 blev gjort til en fast del af Aarhus. Opmærksomhed fra udlandet Netværket fra de selvskabte projekter åbnede på sigt tungere døre for de to arkitekter. I dag har firmaet 12 ansatte og arbejder bl.a. på et nyt +20.000 kvm etagebyggeri på Holmen i København i samarbejde med Byggeselskab Mogens de Linde.

På spørgsmålet om hvad Den Uendelige Bro har betydet for de to stiftere, er svaret først og fremmest ekstremt meget presse hele kloden rundt. ”Vi modtager mange jobansøgninger fra udlændinge, og det er fedt at få udvidet talentpuljen på den måde. Ellers har det ikke direkte betydet så meget. Men det er en fed reference når vi søger andre projekter,” konstaterer Johan Gjøde.

Gjøde & Povlsgaard Arkitekter Stiftet i 2008 af Johan Gjøde og Niels Povlsgaard. Har i dag 12 ansatte med kontor i Aarhus. Udfører alt fra installationer og udstillingsarkitektur til boligkomplekser og landskabsdesign, herunder den store Munk-udstilling på ARoS og en ny syvetagers boligkarré ved Ingerslev Plads i Aarhus. WWW.GPARK.DK


17

INCUBA Magazine, nr. 14, 2017

Kort Nyt skrevet af Christian Bjerggaard Jørgensen Journalist & kommunikationskonsulent

Pleuratech indgår aftale med globalt medicoselskab

Udenrigsminister Anders Samuelsen på besøg i INCUBA

Kirurg Niels Katballe og ingeniør Peter Heydorn fra Pleuratech i INCUBA Skejby har indgået en licensaftale på et tocifret millionbeløb med Merit Medical Systems. Den amerikanske koncern skal bringe duoens lungekirurgiske instrument KatGuide ud på markedet. Det innovative produkt hjælper klinikere med at indføre dræn i lungehulen mere præcist og kan dermed sikre en bedre behandling for tusindvis af patienter årligt.

En delegation med Anders Samuelsen i spidsen var i august på besøg i INCUBA for at få indblik i miljøet og møde en række internationalt orienterede startups som led i Udenrigsministeriets arbejde med at understøtte danske virksomheders vækstmuligheder. De deltagende startups var UNSILO, Pond, BioXpedia, Swapsafe og SEPIOR.

Falcon Invest går på børsen Falcon Invest fra INCUBA Navitas blev d. 7. september noteret på Nasdaq OMX. Kapitalforeningen, der består af tre kundeejede investeringsafdelinger, blev stiftet af René Engell, Thomas Knudsen og Rasmus Sommerskov i 2015. Siden 2012 har de udkonkurreret markedsafkastet med 5,6 procentpoint ved hjælp af en momentumbaseret investeringsstrategi udviklet af René Engell.


Nyheder fra INCUBA StartupLab Digital Revisor henter millioninvestering og vigtig godkendelse

Inexso skifter navn til Swapsafe og køber investorer ud

Niels Dahl og resten af Digital Revisor har indhentet en ny investering på 3,5 mio. kroner fra innovationsmiljøet Borean Innovation, der ser internationalt potentiale i virksomheden. Samtidig har SKAT godkendt Digital Revisor som professionel rådgiver. Virksomheden blev stiftet af Niels Dahl i 2016 og udvikler selvbetjeningsløsninger, som gør det nemt for private og erhvervsdrivende selv at udarbejde årsrapport og indberette skat.

Iværksættervirksomheden Inexso har skiftet navn til Swapsafe. Navneskiftet er et led i en investor buyout foretaget af stifterne efter aftale med den samlede investorkreds. Samtidig har Swapsafe rejst et større millionbeløb via aktiebaseret crowdfunding, som skal bruges til opkøb og international vækst for virksomheden, der blev stiftet i april 2016 og udvikler intelligente løsninger til nøgleudveksling.

Iværksættere fra Startup Factory flytter ind i INCUBA Produktudviklerne fra Dynello er flyttet ind i INCUBA StartupLab på Navitas. De to stiftere, Jens Kjærulff og Emil Schrøder Jakobsen, er begge uddannede fra ingeniørområdet på AU og har indtil nu siddet i universitetets studenteriværksættermiljø Startup Factory. Dynello designer og producerer nicheprodukter til forskellige brancher som byggeri, offshore og transport.


RAMM E R F O R VÆKST O G I NNOVAT I O N


Millions discover their favorite reads on issuu every month.

Give your content the digital home it deserves. Get it to any device in seconds.