Issuu on Google+

Optional spaces Arkitektur & Design 4. sem. Gruppe 17 2007 Forside forslag 3_0306_Mads.indd2 2

04-06-2007 04:36:51


Optional spaces Gruppe 17 4. semester Juni 2007 Arkitektur og Design Aalborg Universitet

Mads Busk Larsen

Nikolaj Duve

Henrik Hjort

Jannie Lindberg Christensen

Hovedvejleder: Peter Mandal Hansen Teknisk bivejleder (konstruktion): Jesper Winther Larsen

Irene Schwarz Poulsen

Teknisk bivejleder (vej og trafik): Niels Melchior Jensen


Indhold

Synopsis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Koncept for kollegie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Individuel socialisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Rumorganisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Formvision - fra ro til dynamik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Koncept for kollegieværelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Koncept for semi-fællesrum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Koncept for fællesrum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Organisering af boliggruppe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Rumprogram . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Cirkulation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Visuelle forbindelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Kollegieværelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 1 værelses . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 1,5 værelses . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Konstruktion af værelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Semifællesrum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Fællesrum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Materialevalg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Rumakustik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 ANKomstrampe og entréområde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Brandforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Generelt: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Flugt og redningsforhold: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Konstruktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Facader . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Værelsesfacade . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Facade ved fællesrum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tagplan og ovenlys . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

22 23 26 30

Materialer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Lysindfald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Orientering i forhold til solen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 relationer mellem kollegiebygningen og de nære omgivelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Zone 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Zone 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Zone 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Zone 4 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .



34 34 34 34 34


indhold Uderum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Nærområdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Bebyggelsesplan for boligområdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Campusområdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Vision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Kontekstbeskrivelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Oplevelser som bindeled . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 At skabe rum for aktive oplevelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Oplevelser som strategisk værktøj (synlighed i samfundet) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Koncept . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Bebyggelsesplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Kollegieområdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Flow . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Intern struktur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Zone 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Zone 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Zone 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Zone 4 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Funktionsopdeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Kanalen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Veje og stisystemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Bilfrit område . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Cykelmulighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Brandveje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Belægning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Beplantning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Kollegieboliggruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Campus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Vurdering af arbejdsproces (Metoden – Small, Medeium, Large) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Kilder og litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fysiske kilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bøger: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Artikler, magasiner m.m.: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Elektroniske kilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

52 52 52 52 52

illustrationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53




BOLIG

FÆLLES

Fig. 1: Grønjordskollegiet

Fig. 2: Organisationsdiagram for Tietgenkollegiet.

Synopsis Dette er en rapport for hovedprojekt på 4. semester, Arkitektur og Design, Aalborg Universitet. Projektet omhandler designet af et kollegium og campusområde i Aalborg. Med udgangspunkt i brugerne af et kollegie gennemgås processen begyndende med konceptudvikling og derefter arbejdet med værelserne, bygningen og til sidst hele campusområdet.

Indledning Hvilken rolle spiller kollegiet i samfundet i dag? Mange efterspørger kollegiet af økonomiske årsager og ikke pga. gode rummelige forhold. Flere generationer af nutidens studerende associerer kollegiet med en ucharmerende betonklods, som f.eks. Grønjorskollegiet på Amager. (Web 14, web 11) Desuden er det ikke længere populært blandt de studerende at bo på kollegier, hvor man deler køkken og bad. (Web 13) Derfor skal der ved udvikling af et moderne kollegium dels tages højde for de traditionelle kollegiers muligheder for socialt samvær – men også tages hensyn til samtidens studerendes krav om mere privatliv, da dette ses som en vigtig parameter i en tid med stigende individualisering og hvor den personlige frihed spiller en stadig større rolle i samfundet. (Web 12) Et bud på fremtidens kollegium er Tietgenkollegiet (fig. 2), der er opført i Ørestaden. Én af arkitekterne bag tietgenkollegiet, Erik Frandsen, fortæller, at man med det nye byggeri vil kombinere det individuelle med det sociale. Derfor har man valgt den runde form. ”Alle værelserne vender ud mod omverdenen, mens fællesrummene ligger inde i byggeriet. Der er dog stadig blevet skelet til de traditionelle kollegier under udviklingen af Tietgenkollegiet” Citat: Web01 Kollegiebyggeriet skal tænkes ind som en del af en plan for et større campusområde i Aalborg. Eftersom Aalborg Universitet i dag er placeret langt udenfor byen, og derved forhindrer direkte kontakt mellem universitet og offentlighed, er der i dette projekt arbejdet med et scenario, hvor campusområdet anbringes i nær kontakt med selve byen og hvor universitetet og offentligheden kan drage fordel af hinanden. Der tales generelt om at universiteterne skal være mere synlige for deres lokalområder, og i Aalborg Universitets strategi for 2006-2010 formuleres det bl.a. at ”Universitetet vil være blandt de bedste universiteter i Europa til at dele viden og samarbejde med det omgivende samfund.”




Kollegium "/,)' 3%-)&‰,,%325&‰,,%325-

Fig. 3: Forløb i boliggruppen i forhold til socialiseringsgrad.

”Universitetet vil gennem udveksling af viden og samarbejde med det omgivende samfund virke som en vidensskabende og kulturbærende institution og bidrage til teknologisk, økonomisk, social og kulturel innovation.” Citat: Web 15 Ovenstående mål vurderes at kunne understreges yderligere gennem placeringen og programmeringen af campusområdet.

Koncept for kollegie I det følgende gennemgås de koncepter, der ligger til grund for udformningen af kollegieboliggrupperne, herunder koncept for organisering, form og værelser. Individuel socialisering Set i lyset af ovenstående betragtninger om samtidens studerendes holdninger, samt kollegiers rolle i samfundet, anses det for centralt at skabe et kollegie, der tilgodeser de studerendes behov og ønsker, og som både skaber et godt miljø for studier og fordybelse, samt for socialt fællesskab. Der er derfor i arbejdet med et koncept for organiseringen af kollegiets funktioner ud fra friheden til at vælge, hvor ofte og i hvor høj grad beboerne ønsker at deltage i boliggruppens sociale fællesskab. Fællesskabet skal således være et tilbud til den enkelte, og ingen tvang. Helt centrale begreber i organiseringen og udformingen af kollegiet er: 1) Den enkelte beboers frihed til at vælge sociale tilbud til og fra 2) Kollegiet skal rumme forskellige muligheder for sociale tilbud; fra den enkelte helt private bolig til det store sociale fællesrum. Rumorganisering Ud fra ovenstående arbejdes i organiseringen af boliggruppen både med en privat bolig, semifælles- og fællesrum, hvor semifællesrummene er tilknyttet en andel af værelserne i boliggruppen, mens fællesrummet er tilegnet alle beboere. Herved opnås forskellige niveauer af socialisering indenfor boliggruppen. Gangforløbet er placeret langs fællesarealer, hvorved beboeren har enten visuel eller auditiv kontakt med aktiviteten i fællesrummet. Ud fra dette princip er der opstillet et diagram, fig. 3.




Fig. 4. Tidlig skitsering på et formsprog der på forskellig vis udvikler sig fra roligt til dynamisk og ekspressivt.

KØKKEN

WC

SOVE

FUNKTION

OPHOLD Frihed

Fig. 5: Illustration af prioritering mellem funktioner og opholdsrum i værelserne.

Formvision - fra ro til dynamik Der er i sammensætningen af boliggruppen arbejdet med formmæssigt at afspejle overgangen mellem kollegieværelserne og fællesrummene, dvs. niveauet af socialisering, samt udtrykke aktivitetsniveauet i de forskellige dele af bygningen. I modsætning til eksempelvis Tietgenkollegiet, hvor fællesskabet er samlingspunkt i form af centrum af en symmetrisk bygningsform, er der arbejdet med et asymmetrisk, ikke cirkulært formsprog for at understrege bygningsafsnittene som selvstændige enheder samlet under ét tag. Der søges således at skabe formmæssigt stabile og rolige rum til individuel brug i bolig-fløjen, mens fællesrummene vil være mere dynamiske og ekspressive i deres udtryk. Herved skabes en sammenhæng mellem rummenes tiltænkte brug og formsproget. Koncept for kollegieværelser Konceptet for værelserne tager udgangspunkt i individualitet og er baseret på en opdeling mellem funktionelle rum og opholdsrum (fig. 5). Eftersom deltagelsen i det sociale skal være et aktivt valg for hver enkelt beboer, skal der i hver bolig være mulighed for madlavning, bad, etc., således at beboeren ikke nødvendigvis tvinges ud i fællesarealerne for at få adgang til disse funktioner. Der søges at komprimere og minimere værelsernes funktionelle dele med henblik på at skabe et større opholdsrum, hvor beboeren frit kan indrette sig. Opholdsrummet skal samtidig fungere som beboerens studiecelle i boliggruppen, og er således et rum, hvor der er mulighed for fordybelse.




Kollegium

Koncept for semi-fællesrum Semi-fællesrummene er i princippet til rådighed for alle beboere, men er placeret med tilknytning til boligfløjen, eftersom disse rum skal betjene beboerne i de nærmeste boliger. Semi-fællesrummene er tænkt som ekstra areal til ophold indenfor den rolige del af bygningen – som en forlængelse af boligen eller en ”ekstern dagligstue”, og indeholder derfor ingen funktioner udover siddemøbler. Koncept for fællesrum Boliggruppens fællesrum er tænkt som den aktive del af bygningen, hvor folk danner sociale bånd boliggruppernes beboere imellem. Fællesrummet, som er til beregnet til brug af alle beboere, inkluderer et fælles køkken, opholdsstue samt spiseområde med tilhørende terrasse. Modsat bolig-delen i bygningen er der i fællesrummet søgt at nedbryde grænserne mellem funktionerne og skabe et rum, hvor funktionszonerne flyder ind i hinanden for at styrke sammenhold og fællesskab og lægge op til samtale. Dette udtrykkes gennem organiseringen af funktioner i fællesarealet.

Organisering af boliggruppe Ud fra det opstillede koncept er der arbejdet med at organisere boliggruppens funktioner så der opnås de ønskede relationer mellem dem. Hver boliggruppe skal ifølge projektoplægget som udgangspunkt indeholde ca. 12 kollegieværelser, fælleskøkken, samt fælles opholds- og spiserum. På fig. 6 ses nogle tidlige overordnede skitseforslag til boliggruppens samlede grundplan og snit. Her er indgangen placeret mellem to klart adskilte fløje, som indeholder hen-



Fig. 6: Planskitse over boliggruppe samt snit gennem etagerne. Fokus på opdeling i forhold til socialisering og lysindfald.


Fig. 7: Planskitse over boliggruppe.

Fig. 8: Planskitse over boliggruppe. Videreudvikling af fig. 7

Fig. 9: Rumlig konceptmodel over boliggruppe.

Fig. 10: Planskitse over boliggruppe. Videreudvikling af fig. 8

holdsvis værelser og fællesrum, og beboeren skal således vælge graden af socialisering umiddelbart efter han/hun træder ind af døren. Der arbejdes med 2 etager i værelsesfløjen, samt fællesområdet placeret ½ etage over niveau for at opnå en ligevægtig kontakt mellem fællesrummet og de to værelsesetager. For at udtrykke en stigende dynamik hen imod fællesarealerne og herigennem skabe et fremadrettet dynamisk rum i bygningen, er der arbejdet vertikalt og horisontalt med at udvide volumenerne, samt at opløse de rette vinkler ud fra et statisk kompositorisk udgangspunkt for ”deformationen”, som samtidig bibeholder en stringent linje, der danner base for det rolige udtryk i bygningen.




Kollegium

Fig. 11: Den endelige grundplan. Planer, snit og opstalteri målestok 1:100 findes i særskilt vedlagt mappe.

1m

Målestok 1:100

I skitsen på fig. 7 arbejdes med at integrere de to fløje fra fig. 6 til en samlet enhed. Samtidig eksperimenteres med et mere fragmenteret formudtryk i fællesområderne. Valget af socialiseringsgraden foregår dog stadig før beboeren har kendskab til aktiviteten i fællesrummet. Dette afhjælpes i forslaget i fig. 8, hvor der indlægges en korridorgang med visuel kontakt til fællesrummet ind til centrum af bygningen. Herved opnås større integration af fællesrum og værelsesfløj i et retningsbestemt bygningsvolumen med nogenlunde samme afstand fra alle værelser til fællesrummet. Fig. 10 viser den valgte grundplan for boliggruppen. Indgangskorridoren er her omlagt til udendørsareal og gjort bredere i forhold til fig. 8, hvilket yderligere understreger bygningens ekspressive formsprog. Denne løsning gør det muligt for beboeren at få kendskab til aktiviteten i fællesrum gennem en transparent facade uden at blive tvunget til at deltage i eventuelle begivenheder. Midt i bygningen er placeret et entréområde, hvorfra beboerne fordeles ud på de to etager i boligfløjen eller direkte til fællesrummet. Bygningen har en optrukket grænse i form af gangarealer mellem privatlivet og det sociale liv, som eksisterer under samme tag. Værelserne er placeret i en asymmetrisk krans der halvvejs omfavner det store fællesrum. Se fig. 11. De danner basis for bygningen og er tiltænkt individet. På hver etage er denne krans brudt to steder af semifællesrum, der er indsat i værelsernes forløb, så beboeren ikke tvinges ind i rummet, når denne færdes i bygningen, men blot bliver tilbudt det. Med denne beliggenhed skal beboeren være opsøgende for at deltage i fællesskabet, dog er der mulighed for både at se og høre aktiviteten i semi-fællesrummet.




Gangareal Fællesområde Semi-fælles område

Fig. 12: Funktionsinddeling af boliggruppe.

Værelser Adgangsrampe og entre

1,5. sal

1. sal

0,5. sal

Bolig Gangareal Semi-fællesrum Uderum Fællesrum (køkken og spiserum) Fællesrum (sofa-lounge / tv-stue)

Stue

Fælles toilet Vaskefaciliteter Opmagasineringsrum Kælder

Lager Cykelparkering

Fig. 13: Funktioner fordelt på etagerne.

Rumprogram Rummene og funktionerne i bygningen er organiseret som vist på fig. 12 og 13.

10


Kollegium Cirkulation

D

NE OP

OP

NED

Fig. 14: Diagram over cirkulation i boliggruppe. Pilene illustrerer personers muligheder for at bevæge sig rundt i bygningen. Bevægelsen foregår i lige linier i to sammenkoblede niveauer i boligfløjens gangareal, og mere frit og flydende i fællesarealerne.

OP

Visuelle forbindelser

Fig. 15: Illustration af mulighederne for visuel kontakt internt mellem de forskellige dele af bygningen, samt kontakt med omgivelserne. De eneste steder, der kan foregå direkte visuel kontakt til fællesarealet, er gangarealet ved entréen, samt udadtil via terrassen. I indgangspartiet ønskes mulighed for indirekte visuel kontakt via en semitransparent facade, hvor der fortrinsvis kan skimtes liv og skygger – men ingen direkte kontakt.

Forbindelse udadtil Intern forbindelse Direkte forbindelse Indirekte forbindelse

A

Fig. 16: Plan over 1.sal: Her ses værelsesfordelingen, værelserne markeret med A og B er to forskellige slags 1,5 værelses

1 værelse

B

1½ værelse

Kollegieværelser Boliggrupperne indeholder tre forskellige værelsestyper, fordelt på to etager som vist i fig 16. 11


1m

Funktionszone Opholdszone

Målestok Fig. 17:1:50 Illustration af værelsesopdeling.

Øverst til venstre Fig. 18: Plantegning af 1-værelses bolig. 1:50 Øverst til højre

1m 1m

Målestok 1:50 Målestok 1:50

Reol i skinnesystem

Vertikal beklædning mellem vinduer

Fig. 19: Snit gennem facade. De udskudte vinduespartier skaber ekstra sidde- og opbevaringsplads i værelserne. Reolens placering bestemmes af den enkelte beboer.

1 værelses I planen ses opdelingen af værelset i en funktionel del, samt en fri og åben del til ophold. Den funktionelle del omfatter entre, toilet, køkken, og soveværelse. Disse elementer er komprimeret med henblik på at kunne skabe et stort opholdsrum med fleksible indretningsmuligheder. Indgangen til værelset er trukket tilbage, hvorved der skabes en niche på gangen, som skaber en overgangszone mellem gang og værelse. Samtidig skabes en entré inde i værelset, hvorfra der er adgang til toilet. På den anden side af toilettet skabes en sovekrog, hvor der er plads til en dobbeltseng. I hver enkelt bolig findes et thekøkken, hvor er der gjort plads til en vask, et par kogeplader og skabe. Den studerende kan således isolere sig på sit værelse og få ro til sine studier, hvis det ønskes. For at åbne op for rummet, bruges der et stort vindue der giver god udsigt og udsynsforhold, samt gode lysforhold til den studerende ved lektielæsning. 12


Kollegium

Fig. 20: Visualisering af udsigt og lysindfald i et værelse, hvor vindueskarmen benyttes til ophold.

Fig. 21: Illustration af bjælken i rummet.

Vinduet har yderligere en dybde på 60 cm, det gør det muligt at anvende vindueskarmen som siddeplads. I vinduespartiet er installeret en fleksibel reol, som kan placeres efter beboerens behov, se fig. 19 og 20. Vinduet bliver her en integreret del af værelsets møblement og indretning. Det udvider rummet og giver det en ekstra dimension. For at lade opdelingen af værelset mellem funktioner og opholdsareal komme til udtryk både konstruktivt og arkitektonisk, er der valgt at lade den primære bærende bjælke og de tilhørende søjler træde igennem vægge og loft, så de skaber en klar linje gennem hele rummet, fig. 21. 13


1m Fig. 22: Plan af 1,5 værelse type A. 1:50

1,5 værelses Fig. 23: Plan af 1,5 værelse type B. 1:50

Som tidligere nævnt er der to typer 1,5-værelses boliger. Disse betegnes A og B (se fig. 16). Værelserne er opbygget efter samme princip som de øvrige værelser. Dog har værelsestype A en mere markant opdeling af soveværelse og opholdsrum, mens værelsestype B har et større opholdsrum. (Se plantegninger fig. 22 og 23).

14


Kollegium

Fig. 24: Visualisering af 1,5 vĂŚrelse, type A

Fig. 25: Visualisering af 1,5 vĂŚrelse, type B 15


Fig. 26: De røde pile repræsenterer de nedadgående kræfter, mens blå pile er reaktionerne. De gule linier illustrerer hvordan kræfterne fordeles. Værelsernes konstruktion består af en primært bærende ramme i midten af lejligheden til at tage den primære belastning fra etagedæk eller tag. Hver bolig er konstrueret således at den er stabil i sig selv, dvs. når flere værelser kobles sammen opnås tilsammen et stabilt system. I planen ses et system med flere værelser og de bærende og stabiliserende vægge.

Bærende og stabiliserende vægge

1m

Bærende vægge Ikke-bærende vægge

Konstruktion af værelser Ovenstående diagrammer illustrerer principperne for konstruktionen af værelserne. Opbygning af vægtyper findes i Bilag 1. Loft: hvide akustiklofter.

Synlige bjælker og søjler: lyst limtræ.

Fig. 27 Kollegieværelsernes farveholdning er lys for at skabe en åben og venlig rummelighed med gode betingelser for at studere (web10). Der er anvendt akustiklofter for at minimere efterklangstiden. Hvide vægge med glasfibervæv skaber en varm og ujævn overflade.

Vægge: gips med glasfibervæv, malet hvide.

Gulv: parket i hvid lakeret ask.

Materialevalg

16


Kollegium

Fig. 28: Placering af semifællesrum.

Semifællesrum Semifællesrummene er som tidligere nævnt placeret i værelsesfløjen, og skal fungere som små hyggekroge, hvor der er mulighed for at samles et mindre antal personer til et en kop kaffe eller et spil kort el. lig.. Der er i alt 4 semifællesrum, hvoraf den ene er en overdækket terrasse, se opstalttegninger i vedlagte tegningsmappe. Semifællesrummene er en vigtig del af konceptet for bygningen, da de giver mulighed for at socialisere sig uden for det store fællesskab. 17

Fig. 29: Eksempel på indretning af og ophold i semifællesrum.


Fig. 30: Placering af fællesrummet. (Se også vedlagte plantegninger og samt snit)

Fig. 31: Visualisering af fællesrummet set fra entréen. Spise- og opholdsstuen er placeret ud til terrassen med udsigt gennem transparent facade.

Fællesrum De tre primære zoner i fællesrummet er placeret efter funktion og benyttelse. Køkken og spiseområde er placeret i forlængelse af hinanden i stueetagen. Indretningen er holdt simpel og funktionel, da det søges at skabe et åbent og lyst rum, der danner gode rammer omkring det sociale liv. Opholdsstuen er placeret på 1.sal med en transparent afskærmning ud til køkken og spiseområde, således at beboerne kan se aktivitet på tværs af etagerne. Dimentionering af loftsbjælke findes i bilag 3.

18


Kollegium Loft: hvide akustiklofter.

Facadevæg: kombination af vinduer og polycarbonat. Se facadeafsnit.

Skillevæg og etagedæk: lyst beton

Materialevalg

Gulv: Ask Cambridge 3-Stav

Fig. 32 Materialevalget i fællesrummet er med til at understrege dette som dynamisk. Der er valgt et trægulv af 3 stave med et mere varieret udtryk end i værelserne. Skillevæggen i beton markerer et markant skel mellem fællesrummet og værelsesfløjen.

Synlige bjælker og søjler: lyst limtræ.

Rumakustik Eftersom fællesrummet er et stort åbent rum med glatte overflader, forudses det, at der kan opstå akustiske problemer med for stor efterklangstid, hvilket kan forringe kvaliteten af rummet. Dette anses for yderst uhensigtsmæssigt i et rum primært beregnet til ophold og socialt samvær. I dette afsnit undersøges akustikken i fællesrummet med henblik på at skabe en arkitektonisk løsning, som opfylder kravene i bygningsreglementet. Beregninger af efterklangstiden kan ses i bilag 4. Ved anvendelse af gipsplader i loftet bliver rummets akustik 3,1 Hz. dvs. højere end den tilladte grænse i bygningsreglementet på 0,9 Hz. I forhold til fællesrummets overfladestoflighed ses loftet, som den primære kilde til en anden potentiel løsning, da stofligheden fra et plankegulv, en rå betonvæg, eller fra et glasparti er svært at erstatte i en arkitektonisk og akustisk sammenhæng, da hårde, glatte overflader, såsom fliser og malede gipsplader, har en ringe lydabsorption, hvorimod porøse materialer har god, bred lydabsorption (web7). Derfor er erstatningen blevet Ecophon Master A loftplader der i sin stoflighed er blødere og bringer derfor efterklangstiden ned på et mere acceptabelt niveau på 0,97 Hz(se bilag 4).

Fig. 33: Gipsloft

Fig. 34: Ecophon Master A 19


Fig. 35: Placering af entréforløb.

Fig. 36: Visualisering af entré og rampe.

ANKomstrampe og entréområde Ankomstrampen og entréområdet dannes af fællesrummet og værelsesfløjen, og udgør således et udendørs ”negativt” rum som modstykke til fællesrummet, der trænger ind i bygningsvolumet. Samtidig trækkes fællesrummet ud i kløften ved at lade konstruktive elementer i form at bærende bjælker og søjler være placeret i selve kløften udenfor fællesrummets facade. Indgangen til boliggruppen er placeret i niveau med fællesrummet, dvs. hævet ½ etage over niveau, hvillket bevirker at en besøgende udover at bevæge sig gennem et indsnævrende rum dybt ind i bygningsvolumenet, også skal bevæge sig ½ etage op. Denne opstigning er udformet som en rampe med et vandret repo midtvejs, således at rummet indsnævres både fra siderne og i højden.

20


Kollegium 3TUE 3TUE

 3AL

 3AL  3AL

3AL

3AL 3AL Rampen fungerer som overgangszone, hvor man kan orientere sig om fællesrummets aktivitet gennem en delvist transparent væg, der adskiller de to områder. Denne zone fungerer ligeledes som en opholdszone med siddepladser, samt til cykelparkering. Entréen er det trafikale knudepunkt i bygningen, samt zonen hvor valget om socialisering skal træffes ved enten at gå til højre og ind i fællesrummet eller at benytte trappen op til 1. sal eller ned til stueplan. Trapperne er integreret i gangforløbet for at lade dem indgå som en naturlig del at bygningens forløb. Entréområdet er afskærmet fra fællesområdet, for ikke at tvinge beboerne derind.

Brandforhold Af brandmæssige hensyn tages der forbehold for kravene i henhold til bygningsreglementet. Generelt: -

Tilfredsstillende tryghed mod brand og mod brandspredning. Forsvarlig mulighed for redning af personer og for slukningsarbejdet. Sikkerhed gennem hele bygningens levetid. (Kontrol og vedligeholdelse.)

Flugt og redningsforhold: -

Let evakuering via flugtveje eller direkte til det fri i terræn. Flugtveje skal være lette at identificere, nå og anvende. Flugtveje dimensioneres til det antal personer, som skal betjenes. Rumoverflader i flugtveje skal være ”svært antændelige”. Antallet af redningsåbninger i rum til personophold skal tilpasses antal personer Afstand til redningsåbning bør ikke overstige 25 m. 21

Fig. 37: Brandvejene på de forskellige etager


Konstruktion

Bærende elementer Bærende og stabiliserende elementer Tagbjælker

1m Fig. 38: Konstruktionsprincip for hele bygningen. Konstruktionsprincipper og detaljering er næmere beskrevet i Bilag 1,2 og 3.

Værelsesfacade Grænsefacade Facade ved fællesrum

Fig. 39: Placering af facadetyper.

Facader For yderligere at understrege konceptet for kollegieboliggruppens rummelige formsprog, er der arbejdet videre med dette i facadernes kompositioner og udtryk. Der er således arbejdet med at lade facaderne afspejle socialiseringsgraden af det liv, som der foregår bag dem. Derved opstår tre hovedtyper af facader, som udtrykker henholdsvis det individuelle, det sociale og skelet derimellem. I det følgende er udviklingen af de forskellige facadetyper illustreret gennem udpluk af skitseforløbet. 22


Kollegium

Fig. 40: Skitseforslag til værelsesfacade med enkelte horisontale bånd. Små vinduer skaber variationer mellem værelserne.

Fig. 41: De horisontale bånd opløses og der arbejdes i stedet med forskydninger i facaden. Dette skaber dog ikke det ønskede rolige og ordnede udtryk.

Fig. 42: Facadeforslag, hvor der arbejdes med et mere stringent og monotont udtryk. Dette giver imidlertid ingen mulighed for individuelle udtryk i facaden.

Fig. 43: Facade med horisontal og vertikal beklædning. Den horisontale skaber et delvist statisk udtryk.

Værelsesfacade Værelsesfacaden beklæder værelsesfløjen. (Se fig. 39). Her tilstræbes at skabe et roligt og ordnet udtryk, med mulighed for at udtrykke beboernes individualitet.

23


Fig. 44: Skitseforslag af facade med tre niveauer. Der arbejdes med at skabe dybde i facaden, og derudover arbejdes med vertikale bånd, som skaber et mere statisk udtryk, som står i kontrast til det dynamiske fællesrum. Der indføres en kasse i hvert vindue, som den enkelte beboer vil kunne placere frit.

Fig. 45: Illustration af konceptet for den valgte facade. Facaden er opbrudt i flere niveauer med store vinduespartier, hvorved der skabes varieret dybde og skyggespil. I vinduespartierne er installeret et flytbart reolsystem med varierende nuancer indenfor en bestemt farve, som varierer fra boliggruppe til boliggruppe. Facaden beklædes med lodrette og vandrette profilbrædder i lærketræ, som skaber en nuancemæssig neutral baggrund, hvorved reolerne og skygger træder stærkere frem.

Fig. 46: Eksempel på en rolig facade med træbeklædning.

24


Kollegium

Fig. 47: Eksempel på vertikal træbeklædning

Fig. 48 a Lærketræ. Træet imprægneres for at sikre lang levetid.

Fig. 48 b: Referencebillede: Frauengasse, Jugenburg, Østrig, 1999. Eksempel på træfacade i flere niveauer. 25


Fig. 49 Skitseforslag til facaden ved fællesrum. Væggen er fritaget fra at bære tagkonstruktionen, hvorved det er muligt at skabe en membranvæg bestående hovedsageligt af transparente materialer. Der arbejdes med en kompleks vinduesinddeling.

Fig. 50: Skitseforslag til facade. Membranvægsprincippet videreføres. Der forsøges her at skabe en horisontal bevægelse i vinduesinddelingen, som følger retningen i bygningen. Dette resulterer i dette tilfælde dog i en bevægelse, der læses som noget falder sammen, hvilket ikke stemmer overens med konceptet.

Fig. 51: Skitseforslag til facade. Her arbejdes med at løfte den faldende bevægelse. Endvidere anvendes variationer af gennemsigtigheden til at skabe en varieret udtryk. Dette er dog en forholdsvis dyr løsning, da alle vinduer må specialfabrikeres enkeltvis. Derfor arbejdes der videre med at opnå en dynamisk udadrettet bevægelse med enklere midler.

Fig. 52: Skitseringsforslag på facade til fællesrum. Forskellige grader af transparens anvendes til at skabe et varieret udtryk i en vertikal vinduesinddeling,

Facade ved fællesrum Facaden ved fællesrummet beklæder fællesrummets vægge mod ankomstrampen og terrassen. (Se fig. 39) Her tilstræbes at skabe et dynamisk og kompleks udtryk i overensttemmelse med bygningens form, samtidig med at denne facade skal fremstå som en let ”membran”. Herudover arbejdes med visuelle relationer til udearealerne.

26


Kollegium

3EMITRANSPARENTBEKLDNING EKSEMPELVIS2ODECA0#0ANELS WEB 3TÍLSPROSSER

'LASFACADE

Fig. 53: Illustration af konceptet for den valgte facade. Denne facade består af en tynd membranvæg, hvor vinduesinddeling understøtter grundplanens bevægelse udad. Den lette facade skaber en kraftig relation mellem ude og inde, mens materialevalget gør det muligt at styre niveauet af visuel kontakt. Livet bag facaden bidrager samtidig til udtrykket gennem den høje grad af transparens. Fig. 54: For at give hver bygning sin egen identitet, dekoreres den sociale facade med en supergrafik, som er relateret til en nutidig forsker, samt horisontale linier for at give dynamik. Ligeledes tildeles hver kollegiebygning sin egen farveskala – i dette tilfælde røde nuancer. Tilsammen skaber dette en kompleksitet i facadens udtryk.

Fig. 55: Universitetsbibliotek, Delft, Holland, 1998. (web 5) Eksempel på transparent facade med dynamisk horisontal bevægelse. 27


Fig. 56 Skitseforslag til facade bestående af skrå betonelementer med synlige samlinger. Retningen refererer til facaden ved fællesrummet. Der arbejdes med lys beton for at opnå et bestandigt udtryk, samtidig med en høj refleksion af lys i ankomstområdet.

Fig. 57 Betonfacade med strukturen minimeret til små skrå vinduer, som tillader små kig fra det bagvedliggende gangareal ud til ankomstområdet.

Fig. 58 Skitseforslag til facade med horisontale vinduer, som følger gangarealet bag facaden. Linierne i facaden holdes indenfor det horisontale og vertikale for at stå i kontrast til facaden ved fællesrummet og dermed understøtte forskellen mellem den rolige værelsesfløj og det dynamiske fællesrum.

Fig. 59: Skitseringsforslag på facadeudtryk.

Grænsefacaden Grænsefacaden beklæder gangarealerne. (Se fig. 39). Facaden skal indikere et klart skel mellem det individuelle og det sociale, hvorfor der arbejdes med et tungt og solidt udtryk. Facaden konstrueres i beton, som giver både visuel og konstruktiv tyngde. Facaden skal i sit overordnede udtryk understrege bygningens udadrettede formsprog og virke som en skive, der skærer sig ind i bygningen. 28


Kollegium

6Â?RELSER SAL

"ETONFACADE

6Â?RELSER STUEN 2AMPE +Â?LDERUNDERFÂ?LLESRUM

Fig. 60: LÌngdesnit gennem indgangspartiet set mod vÌrelsesfløjen. Den store betonflade giver et tungt og massivt udtryk. Vinduesarealerne er minimeret.

Betonfacade VĂŚrelser 1.sal Halv betonvĂŚg VĂŚrelser stue KĂŚlder

Fig. 61: LÌngdesnit gennem fÌllesrummet set mod den indvendige grÌnsefacade, der adskiller vÌrelsesfløjen fra fÌllesarealerne.

Fig.62: Eksempel pĂĽ en tung betonfacade med smĂĽ vinduer. Universitetsbiblioteket i Delft, Holland. 29


A

B

C

D

Fig. 63 A-D: Skitsering på ovenlys, der på samme tid understreger bygningens formsprog, samt giver lys centralt i bygningen. Løsning A består af fragmenter, der er for jævnt fordelt til at understrege bygningens retning, mens løsning B består af fragmenter, der bevæger sig i forskellige retninger. I løsning C har vinduerne den ønskede retning og placering, men der er for stor uoverensstemmelse mellem de smalle og brede vinduer. Derfor vælges løsning D, hvor vinduerne størrelsesmæssigt og retningsmæssigt harmonerer indbyrdes og med bygningens øvrige form. Fig. 64: Tagplan med ovenlys. Ovenlyset er placeret i striber, som følger gangforløbenes retning og derved understøtter retningerne i bygningen. 1m

Tagplan og ovenlys For at sikre dagslys i boliggruppens indre områder, specielt entre- og gangarealerne – men også i fællesrummet, er der arbejdet med at implementere ovenlys i tagkonstruktionen. 30


Kollegium

Grænsefacade: hvidt beton

Værelses facaden: Lyst imprægneret lærketræ

Bjælker: Lyst limtræ

Tag: Sort tag pap

Facade ved fællesrum: Translucent glas med stålsprosser

Supergrafik på fælles facaden

Fig. 65: Eksempler på materialer til bygningens forskellige dele.

Materialer

31


JÌvndøgn Solhøjde 34˚ over horisonten mod syd kl. 12.00

Snit 1 Ă˜ N

S

3OLDIAGRAMFORD  

V

.

6

Œ

3

Snit 2

Fig. 65 Snittene viser ovenlys og indirekte lys i bygningen ved jÌvndøgn med en solhøjde pü 34˚ over horisonten mod syd kl. 12.00.

+L NĂ˜ NV

SĂ˜ SV

Lysindfald I bygningen er der arbejdet med bĂĽde direkte og indirekte lysindfald, samt ovenlys og lys gennem vertikale vinduer for at fĂĽ en stor mĂŚngde belysning fra sollys og himmellys pĂĽ de forskellige niveauer i bygningen. +L

Snit 3

3OLDIAGRAMFORD  

.

6

Œ

+L

3

+L

Fig. 66 Soldiagram for en boliggruppe placeret med fĂŚllesrummet mod sydvest.

Orientering i forhold til solen Boliggrupperne placeres med fÌllesrummet mod sydvest, hvorved der opnüs direkte +L sollys i fÌllesrummet, samt fÌllesterrassen om eftermiddagen og aftenen. Derudover sikres et godt himmellys i størstedelen af vÌrelserne i løbet af dagen. 32


Kollegium

Fig. 68: Visualiseringer af hele bygningen set udefra.

33


Zone 3

Zone 2 Zone 1

Privatzone 10 m Zone 4 Indgangsparti

Terrasse vs omgivelser

Ankomstområde

Fig. 69: Zonerne omkring bygningen.

relationer mellem kollegiebygningen og de nære omgivelser Grænseområdet mellem bygningen og det umiddelbare nærområde inddeles i 4 zoner, som overlapper hinanden: Zone 1 Omkring den rolige del af bygningen, der indeholder selve værelserne, ønskes en privatsfære på omkring 10 meter. Dette for at skabe ro, samt for at forhindre offentligheden i at komme for tæt på de private boliger. Zonens grænse mod omgivelserne markeres fx med beplantning. Zone 2 Ingangen til bygningen findes i bunden af kløften, som samtidig fungerer som et fælles uderum, der indeholder forskellige funktioner som cykelparkering og siddemøbler. Dette uderum kan opfattes som en del af det store fællesrum – kun adskilt af den lette transparente væg (se den beskrevet i facadeafsnit s. 25-27). Yderligere understreges sammenhængen ved at fællesrummets loftbjælker er forlænget ud i uderummet. Zone 3 Fra det store fællesrum ønskes kontakt til omgivelserne og mulighed for at benytte de nære udendørs arealer til ophold. Overgangen udformes med en terrasse i samme niveau som fællesrummet (½ etages højde) med en trappe, der gradvist bevæger sig ned i omgivelsernes niveau. Zone 4 Som en forlængelse af indgangen i kløften ønskes et ankomstområde med tilkobling til adgangsveje i området og evt. parkering. Dette område skal respektere privatzonen (zone 1), samt princippet om et frit valg i forhold til deltagelse i fællesskabet. Derfor placeres dette område uden direkte kontakt til fællesrummet og terrassen.

34


Kollegium

Snit 2 NØ NV

SV Fig. 70: Uderummene i bygningen

Snit 3 Fig. 71: Snit gennem fællesrum og terrasse.

Bilvej / bilparkering

Cykelsti / cykelparkering 1m

Målestok 1:100

Gangsti / fortov

Privatzone omkring bygningen (10 m)

Opholdsområde

Uderum

Beplantning

I kollegiebygningen er der arbejdet med to forskellige uderum; deres funktioner og deres relation til bygningen og omgivelserne: indgangspartiet i kløften (fig 70, blå) og terrassen ved fællesrummet (fig 70, brun). Indgangspartiet er udformet som en rampe, der gradvist fører fra omgivelsernes niveau op til entrédørens niveau i 0,5 etages højde. Midt på rampen findes et horisontalt plateau, som giver mulighed parkering af cykler. På den yderste del af rampen inddrages omgivelserne i form af træer af en vis størrelse, og formen afsluttes af nogle enkle beton-siddemøbler, der understreger bygningens dynamiske fomsprog, samt skaber mulighed for kortere ophold i forbindelse med indgang og udgang af bygningen. Det andet uderum er en forlængelse af fællesrummet med en udendørs terrasse, som forbinder bygningen med omgivelserne vha en trappe med mulighed for bevægelse mellem niveauer samt siddemulighed. Terrassen afskærmes med en fortsættelse af den halve betonvæg mod værelsesfløjen for at skabe ro og respektere den private zone omkring værelserne. Mod indgangsområdet afskærmes terrassen af en fortsættelse af den lette transparente væg for at undgå at påtvinge ankommende fællesskabet inden entréen.

35

Fig. 72: Snit gennem indgangsparti og rampe


igerne

Fig. 73: Eksempler på sammensætning

ællesrumaf boliger. Hvis privatzonen omkring

værelserne skal respekteres, og der samtidig skal være frit udsyn fra fællesrum og semifællesrum, samt adgang gennem kløften i bygningen, er bygningerne på løsningen til højre placeret for tæt på hinanden. Til venstre er bygningerne placeret akkurat så langt fra hinanden at zonerne overholdes - dette kan betragtes som en minimumsafsta nd ved placering.

Den private zone omkring boligerne Udsyn fra fællesrum og semifællesrum Adgangsvej til bygningen

Nærområdet Eftersom kollegiebygningens form, i kraft af sit meget dynamiske udtryk, bedst kommer til sin ret som et enkeltstående element, foretrækkes det i bebyggelsesplanen at placere flere bygninger enkeltvis og adskilt i et område frem for at sammenkoble dem.

Bebyggelsesplan for boligområdet For at opnå den bedst mulige forbindelse mellem bygningens udeområder og omgivelserne, og for at etablere det nødvendige friareal omkring bygningerne, foretrækkes det at placere et antal bygninger individuelt i et grønt område af landskabelig karakter. Bygningerne skal forbindes via et vej- og stisystem, som giver de nødvendige adgangsveje for beboere og gæster, samt forbinder boligområdet med den øvrige bebyggelse.

36


campus

Campusområdet Følgenge afsnit omhandler designet af campusområdet, hvori kollegieboliggrupperne er beliggende. Bebyggelsesplanen er illustreres på baggrund af den opstillede vision. De samfundsmæssige udviklingstendenser har konsekvenser for, hvordan individet udtrykker sig, opfatter andre og den verden individet er en del af, som igen har indflydelse på hvordan det urbane rum udvikler sig. I dag er der stadig uenighed om hvilket samfund, Danmark befinder sig i – dog er det sikkert, at industrisamfundets dage er talte, og at teknologien unægtelig har sat sine spor på denne udvikling. Det teknologiske samfund har især medført en personlig frihed, som har resulteret i en efterspørgsel på et oplevelsessamfund, hvor selviscenesættelse, nydelsen af det immaterielle og perfektion er i fokus. (web 16) Vision Set i lyset af den samfundsmæssige og sociale udvikling, tages der i den urbane del af projektet udgangspunkt i oplevelsesbegrebet som en væsentlig faktor. Derudover anses det, som nævnt i indledningen til projektet, som en væsentlig faktor at åbne campusområdet for offentligheden, for at styrke universitetets position i lokalsamfundet ved at skabe aktiviteter og relationer på tværs af uddannelsesinstitutioner og erhverv. Det er endvidere intentionen at inddrage byens borgere i campusområdet for at give dem et tilhørsforhold til universitetsområdet gennem oplevelser i form af aktiviteter og rekreative rum. Oplevelsesbegrebet skal samtidig henvende sig til universitets daglige brugere.

37


Karreerne langs Østerbro danner velkendte og markante liniforløb. En mellemaktivzone der grænser op til tivoli

Nordkraft nordvest for området. Her ønskes det fra kommunen at skabe en kulturel zone.

Siloerne på havnen nord for området. Ønskes bevaret og omdannet i fremtiden. Danner en visuelt barriere ned til havnen

Det gamle bane trance, der skærer ned gennem den vestlige del af grunden, ses som et historisk bevaringsværdigt element. Området præges af forholdsvis lav bebyggelse.

Aalborg Stifts Bogtrykkeri's tidligere administrationsbygning placeret nordøst på grunden.

N

Den firesporede Karolineslundvej som danner en barriere mellem grunden og Tivoli Karolineslund

Trafikeret hovedkryds mellem Fyensgade og Karolineslundvej, med visuel forbindelse til John F. Kennedys Plads

Fig. 74: Kontekstanalyse

Trafikvej : 10000-20000 biler pr. 38 døgn Trafikvej : 5000-10000 biler pr. døgn

Den monotone karréfacede som præger øgadekvateret, her ud til Fyensgade

Bonnesensgade der idag virker som gennemgangsvej med lidt benyttelse. Den markere enden på østre anlæg

Østre anlæg. Et grønt park område, med masser af aktivitet og rekreative muligheder. Bruges af hele kvarterets beboere

Markuskirken står som den højeste bebyggelse i kvarteret som et landmark der repræsentere øgadekvarteret


Bonnesensgade der idag virker som gennemgangsvej med lidt benyttelse. Den markere enden på østre anlæg

Meget cykeltrafik Mellem cykeltrafik Markant grænse

campus

Markuskirken står som den højeste bebyggelse i kvarteret som et landmark der repræsentere øgadekvarteret

Mindre grænse Høj aktivitet

Trafikvej : 10000-20000 biler pr. døgn

Mellem aktivitet

Trafikvej : 5000-10000 biler pr. døgn

Lav aktivitet

Trafikvej : 1000-5000 biler pr. døgn

Historiske værdier

Trafikvej : 0-1000 biler pr. døgn

Landmarks

Meget cykeltrafik

Signaturforklaring til fig 74.

Mellem cykeltrafik Stort knudepunkt

Markant grænse Mindre grænse

Mellem knudepunkt

Høj aktivitet

Lille knudepunkt

Mellem aktivitet Lav aktivitet Historiske værdier Landmarks Stort knudepunkt Mellem knudepunkt

Interne

ANSATTE ANSATTE A Fordybelse Fordybelse Komplexitet Komplexitet et(æstetik) (æstetik) Kreative Kreativeøjeblikke øjeblikke

STUDERENDE STUDERENDE E - -Selvrealisering Selvrealisering g - -Personlig Personligselviscenesættelse selviscenesættelse v - -Kreative Kreativeøjeblikke øjeblikke

KONTEKST N KONTEKST AALBORG AALBORG O Forbindelse tiltilområdet Forbindelse området n Tilhørsforhold: Tilhørsforhold: r

- Aktivering - Aktivering v - Rekreative - Rekreative reativerum rum - Kulturelle - Kulturelleevents events - Selviscenesættelse - Selviscenesættelse

Iscenesætte Iscenesættesig sigselv selv Værdier til implimentering

Eksterne

Lille knudepunkt

Et Eteventsted eventsted Et Etbrand brand

Brand/image Brand/imageaf:af :

- Kultur/vidensby - Kultur/vidensby - Relationer - Relationerpåpåtvers tversafaferhverv erhverv ogoguddannelse uddannelse

Fordybelse Fordybelse

Skabe Skabenoget noget g sammen sammen

Figur 75: Diagram der viser sammenhængen mellem de eksterne og interne dele af campus visionen. Herigennem uddrages principper for infrastrukturen på campusetområdet. De studerende og ansatte er blevet tillagt værdier på baggrund af projektgruppens egne erfaringer som studerende.

Vedligeholde Vedligeholde sociale socialekontakter kontakter

M S CAMPUS Realiseringsværktøj

Iscenesættelse

Strategisk værktøj

Kontekstbeskrivelse Som grundlag for udformningen af campusområdet er der foretaget iagttagelser og observationer på grunden, som er udmøntet i en kontekstuel analyse (se fig.). Herudover er lokalplanerne for området blevet studeret i forhold til fremtidige tiltag i og omkring projektområdet(se bilag 5). Oplevelser som bindeled Begrebet oplevelse bruges som bindeled mellem de eksterne og interne elementer, som er gældende for dannelsen af campusområdet. Kontekstanalysen har dannet basis for de værdier, de eksterne elementer tilskrives. De interne elementer omfatter de studerende og ansatte på universitetet. Deres værdisæt er fremkommet på baggrund af egne erfaringer som studerende. (Se fig. 75) Ud fra begrebet oplevelse i relation til et campus, dets kontekst og brugere, uddrages relevante værdier, som i denne sammenhæng ses som væsentlige. Herudfra bruges fem overordnede værdier, som campus skal indeholde, og som realiseres gennem to hovedprincipper.

39


10

53 3

61

4

7

7

80 0

71

84 4

2

1

69

82 2

82 2

2

1A

1

4

80 0 90

9

3

84 4

12

10

16

13

4 38

7A 17

11

14

17

7A 17

11

LE8

7

SA 10

NG

LE8

VA

7

SA 10

NG

15

12

89

15

16

13

877

17

40

10

14

12

9 DE DSGA

7

7

15

17

89

40

85

833

Marku K rke e

877

844

17

17

85 822

833

e Marku K rke

EJ

8

8

9 DE DSGA

S LA N

7

10

12

15

13

38

6

1

6

S LA N

7

5

13

ALLE

MAR3KUS GA A5 DE E

MAR3KUS GA A5 DE E

4

1

1A 10

9

ALLE

S ESEN

DE ADE A GA NSGA SENS S

S ESEN

1

1

2

5

17

4

8

VA

17

13

2

1A

3

19

8

19

9

17

15

9

3

1

17

TE G L

13

94 4

TE G L

11

15

7

9

13

3

DE ADE A GA NSGA SENS S

40

11

NGET

7

BONN

BONN

3

9

9

92 2

4

7

42 2

42 2

40

NGET T

5

TEGLV VÆ

5

7

A 5A

3

TEGLVÆ

5

5

3

A 5A

7

94 4

4

90

3

13

2

1A

11

1

92 2

1

11

7

1

administrationsbygning

1

71

65 1

14

69

3

74 4

6 A

14

12

65

65A A

63 3

72

64 4A

3

65A A

63 3

74 4

6 A

9

12

2

2

72

64 4A

70

12

4

1 59

61

70

68

1

55

59

68

7

Historisk Historisk administrationsbygning

12

5 51 1

55 6

58A A

10

4

10 5

3

1

4 2

2

49

53 3

4

3

1

ØS STRE HA AVNEGA ADE

ØSTRE HAVNEGA ADE

2A A

2A A

51 1

62 2A

6

7

10

49 62 2

2

11

5

11

0

4

4 A

46

5

10

58

58A A 62 2A

5

5

10 8

3

3

5

62 2

5

5

54 4

0

7

52 2

58

7

50A A

15

8

8

47 7A

47 7A

50

5 4 A

46

7

7

54 4

47 7D 47 7

48

52 2

50A A

O

7

50

47 7D 47 7

9

48

ST

7 47 7C

45

47 7C

ADE ANDSGA TLA EST

4

1

1

4

47 7

43 3

E AD G

15

9

44 4

44 4

41

45

R

RM

ADE ANDSGA TLA EST

26

24 4

26

24 4

43 3

O ST

11

4

22 2A

39

E AD G

11

22 2 22 24A

Adskillende kanal

39A A

37 7

41

RM

ADE TLANDSGA EST

39

37 7

O

R

ADE TLANDSGA EST

A ØS ST39A ERBR RO

ØS STERBR RO

O

47 7

13

35

29

35

29 22 2

E

E 104 4

104 4

13

37 7

13

20 0

ØSTRE HAVNEGA ADE

10

10

37 7

ØS STRE HA AVNEGA ADE

7 27

13

20 0

Adskillende kanal

N

N

37 7A

37 7A

8

31

7

31

E SVEJ TUHRS ST

E SVEJ TUHRS ST

Historisk bane trance Historisk bane trance

7 27

7

Bebyggelse Bebyggelse

844 1

17 78

39

49

1

511 41

3 43

45

7 47

49

51 1

ØGADE ÆRØ FÆ GADE ÆRØG FÆ

3 53

55

59

1

7

N

ND

G AD E

17

19

26 28 30

17

222

244

SG SG AD AD E5 E

Ø M

Ø 1

RS

Ø

G AD E

322

17

344

19

26

36

28 30 322 19

17

344 36

10

29

H

7

M

M

11

H

ER

19

31

M

5

4

10

M

ER

333

12

LA ND SG 14 AD E

29

31

333

LA ND SG AD E

Iscenesættelse af muligheder for at folk kan skabe oplevelser sammen gennem elementer som: - Sportsfaciliteter (f.eks. skate, basket, volley, haggy sack, fodbold eller hockey) - Kreative og kunstneriske faciliteter (f.eks. scene, it-, musik- og videoværksted ) Disse elementer skaber mulighed for: - Udfoldelse og selviscenesættelse - Oprettelse og vedligeholdelse af sociale kontakter Oplevelser som strategisk værktøj (synlighed i samfundet) At brande og sælge campus som et vartegn for byen og området gennem elementer som: - afholdelse af forskellige events - udstillinger Disse aktiviteter skaber mulighed for: - universitetet kan formidle forskning og aktiviteter til offentligheden - at give offentligheden et større indblik i hvad der foregår på universitetet, og dermed få en større tilknytning dertil. Koncept Det tilsigtes at skabe et bilfrit campus for at området skal appellere til menneskelig kontakt. Endvidere lægges der vægt på en visuel forbindelse mod Nordkraft og havnefronten, da fremtidsvisionen ifølge lokalplanen, i dette område er at skabe en kulturel oase. For at inddrage Østre Anlæg i campus vælges af fjerne den del af Bonnesensgade, som adskiller dette fra projektgrunden. Herved skabe en stille zone velegnet til boligbebyggelse. Yderligere tilstræbes at skabe en passage fra parken igennem campus videre om Nordkraft og havnen. Området opdeles i zoner, som skal skabe rammerne for forskellige typer af opleverne både for universitets brugere og offentligheden. Den visuelle forbindelse til John F. Kennedys plads udnyttes i projektet til at skabe en campusmetropol, som manifesterer universitet i byen. Samtidig ønskes Aalborg Stifts Bogtrykkeri’s tidligere administrationsbygning, samt den gamle banetracé bevaret for at bibeholde det historiske aspekt af området. Formmæssigt er målet for den øvrige bebygelse at skabe kontrast til kollegiernes eks40

M

SG SG AD AD E5 E S

EN

Ø

TE

ER

244

RS

20

G AD AD E E

M

1

S

EN

7 68

68 7

G AD E G

Æ

RØ Æ

G AD E RØ

LL A

ER

18

L15

222

TE

8 7

3

57 7

48

37 7

4

35

44

3 33

49

31

477

2

LL A

L15

7

14

5 4

11

8

0

7 27

LO LL LL AND AN G AD AD E E

LO

16

20

3

48 1

59 A

7 57

5

4

9

FA

FA

12

522

511

7

57 7A

58 21

2

1

59 A

59

4

55

7 E AN Ø D FA GADE ØG ANØ FA FAN

At skabe rum for aktive oplevelser 19

57 7A

57 7

7

LO

7

8

13 14

LO

5

6

18

12

7AA

FA

16

11

2

0

58

55

GADE ÆRØG FÆ

500

ØGADE ÆRØ FÆ

500

5

4 54

2 52

3 53

51 1

49

533

7 47

8

45

3 43

55

50

544

48

4

7

4

41

39

E GADE ØG

3 A

37 7

35

SØ5GADE S3AMS

3 33

533

4 44

2 42

38

2

0

31

A 28A

477

A 28A

3

7 57 2

7 27

SG SG AD 5 AD E E

44

34 4 2 A

2 32

58

3 53

55

7 E AN Ø D FA GADE ØG ANØ FAN FA 56 4 54

5

1 51

3

2 52

1

5

2 A

55

30

28

2

4A 24

21

19

4

E52L2

3

4

56

4 24

E GADE ØG

3 53

5

2 22

0 20

18

SØ5GADE S3AMS

4 54

3

1

N1 G

SG SG AD 5 AD E E

Æ

2

1 51

2 52

1

14

2

LA

0

58

3 A

5

9

4

Æ 3

30

28

2

544

4 24

4A 24

EL

13

FA

14

9

7

3

3

2 22

0 20

18

1

14

58

5

4 54

2 52

50

48

4

4 44

2 42

38

3

34 4

2

11

12

7

7AA

15

2

N1 G

8B

36A

1

3

LA

SGADE NSGAD YENSGA FY 2 32

4

0

9

5

8AA 3

10

58

0

2

10 8B

3A

1

2

4

ND

A 39A

41A

10 7

3

A 8A

D

7

Æ

AN

G

SJ

LL

35F

A LL

Æ

2

45

45

7 47

SG YC3ENSGA FY 5 NSGAD 353 35A A ADE

21

7 47

21

3

7D 37

4

SJ

E

A 39A

16

41F

16

35F

41A

7A 37 7 37 7C 37

3

35A A

2

70 4

E 35 C 353

7D 37

3

4

4C

15

45 4

3

7A 37

7 37 7C 37

41F

29F

5

8AA

7F 27 29A A

7 27

A 31A 29D 2 7F 27 A 29A

10

8

3

1

29F

M

A 8A

4

2

70

72

7 27

6

8 4C

2

4 45

744

1

31A A 29D 2

6

3

4 1

25

Fig 76: Konceptdiagram for bebyggelsesplan.

4

80 72

78

25

3

1

744

1

4

2

NELU L NELU OL O KARO KA

EJ

ELU NELU LN OL O ARO KA K

80 822


campus

Flowretninger

10 47 7D

8

47 7 49

26

44 4

46

48

54 4

5

58

0

2

62 2A

11

53 3

1

55

4

57 7

59

61

Bygningsområder

2

58A A

8

4 A

5

70

63 3

72

64 4A

10

5A A 65

74 4

66A A

3

46

51

64 4

5

5

52 2

50A A

7

50

7

1

24 4

15

12

4

47 7C

45

9

3

43 3

47 7A

24 4 24 4A 22 2A

7

E AD G

ADE ANDSGA TLA EST

22 2

RM

RM

5

41

O

3

37 7

ST

11

20 0

ØS STERBR RO

2

39A A

35

29

E O 104 4 47 7

ADE TLANDSGA EST

13

39

1

37 7

2A A

10

7 27

13

ØSTRE HAVNEGA ADE

8

7

10

N

37 7A

ØS STRE HAV VNEGA ADE

E SVEJ TUHRS ST

etninger

7

1

69

12

2

7

71 80 0

84 4

2

1A

4

9

14

1

82 2

90

92 2

3

94 4

1

11

7

4

96

13

SA LL 8 LL E

7

10

NG

5 8

S LA N

7

12 14

10

9 DE DSGA

13

S ESEN

ADE GA SENS S

1 11 LE KS AL

113

10

9

VÆ R

BONN

40

6

1

19

4

1A

17

42 2

8

15

TE G L

13

7

11

VA

17

3

9

6

7

2

TEGLVÆ NGET T

5

5

3

A 5A

1

7A 17

11

12

16

13

38

15

17

MAR3KUS GA A5 DE E

1

7

15

89

40

877 85

17 833

Marku K rke e

844

17

EJ

822

1

3 4

744

1

4 8

72

45

3

SJ

Æ

LL

AN

D 2

39

41

3 43

45

7 47

49

Æ FÆ

ADE

GADE ÆRØG FÆ

3 53

55

7

Ø M

EN

Ø 1

15

322 344 3

12 3

57 7

59

1

29

14

48

37 7

19

30

10

511 35

5 4

31

7

H

M

M

11

44

3 33

49

31

477

29

Fig. 77: Flowdiagram., viser hovedforbindelserne til den øvrige by.

17

28

17

19

8

60

7 27

G AD E

26

LL LL A N D AN D AD E E

1

59 A

7 57 25

LO

8

500

55

7

57 7A

58 23 3

RS

244

LO

7

ER

2

55

9

7 ADE AN Ø G FA Ø ANØ FAN FA

21

S

222

522

533

4

56

E GADE ØG

3 53

5

A 28A

2 A

SØ5GADE S3AMS

4 54

3

3 A

4A 24

4

TE

20

113

2

1 51

2 52

1

0

58

G A G 5DE AD E

2

5

Æ

4 54

3

2 52

50

48

4

G SG AD 5 AD E E

4 44

2 42

38

3

34 4

2 32

EL

L15

ER

18

7 9

Æ

30

28

2

544

4 24

N1 G

FA

16

7AA

5 6

3

2 22

13

FA

14

3

4

0

LA

0 20

11

12

3A

1

2

A

M

45

21

35F

58

19

8B

68

16

F

35A A

7D 37

SGADE YENSGA FY FYENSGA

18

9

10

4

E

C D

35 C 353

41F 4 4 4 4 41A

1

7

A

25

G SG AD AD E5 E

5

8AA

F A

10

76

2

70

A 68

31A A

F 2 7A 2 27

14

4C

1

2

U NELU OL NEL ARO KA K

800 78

7 47

ngsområder

31

333

LA ND SG AD E

pressive formsprog for derigennem at styrke dette. Selve campusbebyggelsen gør derfor brug af rene enkle linjer, som refererer til det stringente linjeforløb i karrerne i Øgadekvateret. Bebyggelsesplan Campus vil udadtil fremstå, som en afgrænsende statisk facade, der falder i niveau mod nord, hvorved der skabes en overgang til det eksisterende område, samt kig til vandet. Samtidig dannes en afgrænsning ud til den trafikerede Karolinelundsvej, som herved afskærmer den indre campus for trafikstøj. Ved brug af det rene enkle linieforløb som følger Karolinelundsvej og den gamle banetracé, skabes en parallel til linjeforløbet i den omkringliggende karrébebyggelse. Den indre del af bebyggelsen vil ligeledes være udformet som klare rene vertikale og horisontale linieforløb, udformet i beton for et bestandigt udtryk, men med en klar overvægt af glas, som arkitektonisk element, der signalerer transparens og åbenhed, samtidig med at det tillader rummet at åbne sig mod omgivelserne udenfor. Kollegieområdet Østre Anlæg er udnyttet i den urbane planlægning af campus ved at forlænge de grønne områder over Bonnesensgade og ind på campusområdet. Forlængelsen udgør boligområdet, hvor offentlige stisystemer omkredser hver boligzone, og tillader individualiseringen af hvert enkelt kollegium. Der er skabt visuel forbindelse mellem boliggruppernes fællesrum og en anlagt kanal, hvorved der opstår et semioffentligt rum. Stisystemerne udgør en offentlig passage, hvor siddefaciliteter til ophold er sporadisk placeret langs stierne. Imens arealet langs facaderne udgør det private rum. Flow Ved at inddrage offentligheden på campus skabes der et flow i to primære retninger: fra nord (Nordkraft, Tivoli og havnen) mod syd til Fyensgade og fra vest (banegården, centrum) mod øst til Østre Anlæg. Således henvender området sig til byens knudepunkter, samt afskærmer fodgænger- og cykeltrafikken mod den trafikerede Karolinelundsvej. Herudover ønskes en intern forbindelse mellem den nordlige del af området og Østre Anlæg for at styrke forbindelsen til det grønne område. 41


Zone 1 Zone 2 Zone 3 Zone 4 Bebyggelse Kollegier Øvrige Boliger

400

Fig 78: Zoneinddeling af campusområde.

Intern struktur For at skabe et forløb på campus, der manifesterer den opstillede vision, opdeles det indre campusområde udover kollegieområdet i fire overordnede zoner. Disse zoner udformes efter hver sit princip for implementering af forskellige oplevelsestyper.

Zone 1 Mod nord anlægges to sammenkoblede pladser opdelt af bebyggelsen, hvor der dannes en primær socialzone. Den nordligste plads henvender sig således primært til offentligheden, og de omkringliggende områder mod nord skal således fungere som ankomstzone, der præsenterer universitet udadtil. På denne plads opløses den anlagte, så den ikke længere danner en fysisk barriere. Pladsen umiddelbart syd for ankomstzonen åbner sig mod selve campusområdet og vil være stedet, hvor universitet og den øvrige by flettes sammen. Denne plads er udformet som en socialzone med mulighed for ophold, og afgrænses og defineres af universitetsbebyggelsen, Aalborg Stifts Bogtrykkeri’s tidligere administrationsbygning og en anlagt bakke. Pladsen tager udgangspunkt i princippet for oplevelser som et strategisk værktøj for universitetet og tænkes anvendt til sociale arrangementer, koncerter, konferencer og udstillinger. Her placeres således overvejende sociale funktioner som butikker, cafeer, restauranter, biblioteket, konferencelokaler, universitetsadministration, samt et studenterhus. Zone 2 Denne zone er en overgangs zone med mulighed for ophold på f.eks. café eller grønt område med stille aktiviteter og iagttagelse af pladsens liv. Her vil være kunst og lignende for at supplerer med æstetiske oplevelser.

42


campus Den offentlige zone Den sociale zone Den aktive zone Den rolige zone

400

Fig 79: Aktiviteter i de fire zoner.

Zone 3 Centralt placeret i området ligger fragmenterede toetagers bebyggelser, som danner rammer for aktive, rekreative og levende byrum med mulighed for selviscenesættelse. Dette er den aktive zone, hvor der er forskellige boldspil som f.eks. basket, volleyball, fodbold og hockey på multibaner, samt en skatebane. Her er ligeledes åbne it-, musik- og videoværksteder, findes foredragssale, auditorier og undervisningslokaler, samt sociale og alternative siddemuligheder. Der lægges vægt på at skabe og styrke sociale relationer. Områdets fysiske rum dannes mellem bebyggelserne, som danner en række forløb og forbindelser mellem de forskellige funktioner. Zone 4 Dette er den stille rekreative zone, hvor fordybelse og studie vægtes højest. Der findes små opholdsrum med siddemulighed spredt ud i et grønt område med mulighed for at se på livet, der passerer igennem zonen. Her lægges hovedsageligt vægt på individet, at kunne være sig selv og bestemme hvor tæt man vil være på de aktive zoner. Her er også forbindelse til kanalen.

43


Fig 80: Rumlig opdelign af funktioner på campusområdet.

Bolig/Kollegier Studenterhus Undervisning Forskning Auditorier Konference Bibliotek Administration Butikker/Restauranter Kantine Værksted

Funktionsopdeling Den monumentale bygning i sydvest fungerer som landmark for campus, og indeholder forskning, som en symbolik på en fremadrettet udvikling. Undervisningslokalerne er lagt i forlængelse af forskningen, for at styrke samspillet mellem de to institutioner. Kantine og butik, der ligger i forlængelse af biblioteket, er placeret ud til hovedstrøget. Herved trækkes universitetets brugere gennem campus området for at nå servicefaciliteterne. I forlængelse af servicefaciliteterne er den resterende administration placeret ud til Østerbro for at gøre informationer lettilgængelig for udefrakommende. Konferencelokaler og øvrige butiksfaciliteter er placeret i campus’ entréområdet, da de, udover universitets brugere, henvender sig til offentligheden. Midt på campus er auditorier, undervisning og forskellige sportsbaner fordelt, for at trække de studerende ud på pladsen og aktivere det indre campusområde over et større tidsrum af dagen.

44


campus

5 5

4

4

3

3 2 1

2

400

1 Figur 81: Kanalens forskellige tværsnit gennem campusområdet. 1: Her skabes en organisk og flydende overgang fra stilleområdet i zone 4 til kanalen. Kanalen fungerer som et rekreativt element. 2: Kanalens funktion forstærkes som fysisk barriere mellem kollegieområdet og det offentlige campusområde ved skabe en markant kant og at der på den østlige bred anlægges en vold.

Kanalen Som tidligere nævnt indføres en kanal som en forlængelse af søen i Østre Anlæg, hvorved forbindelsen til parken forstærkes yderligere. Kanalen løber langs sydsiden af området og videre mod nord i et organisk forløb, hvorved den danner et skel mellem campus og kollegieboligområdet. Skellet forstærkes flere steder af en anlagt forhøjning, som samtidig kan anvendes som siddefaciliteter.

3: Ved den aktive zone 3 findes trapper med siddemulighed direkte ned til kanalen. 4: På den sociale plads åbner kanalens sig hvor der er mulighed for at sidde og der lægges riste eller anden transparent belægning forskellige steder henover vandet, så det er muligt at bevæge sig frit på pladsen. 5: På det nordligste torv forgrener kanalen sig som et delta, hvorefter den fra kanten af pladsen løber under jorden det sidste stykke ud i Limfjorden.

45


Trafikveje Brændveje Cykel- og gå-stier Bilparkering Cykelparkering

400

Veje og stisystemer Figur 82. Diagram over de omkringliggende veje, samt pladsens stier og brandveje.

Bilfrit område Selve campuspladsen holdes som nævnt fri for biler. Al trafik ledes rundt om campus, hvorved hele den centrale del af campus kan fungere som en gå- og cykelgade. Parkeringen er ligeledes lagt i yderkanten af campus, som parkeringskældre (en yderligere detaljering af parkeringenspladserne findes i bilag 5).

Cykelmulighed Da pladsen holdes fri for biler er der lavet cykelparkering ved alle bygninger i campusområdet. (antallet af pladser uddybes i bilag 5). Gennem hele campus og langs det centrale strøg trækkes en cykelsti, der gør det muligt at komme effektivt gennem området og samtidig opleve områdets liv og forskellige aktiviteter. Herudover er der som en forlængelse af stisystemet i Østre Anlæg anlagt stier gennem kollegieområdet og langs kanalen ind i campusområdet, som egner sig både til cykel-, gang- og løbesti. Brandveje Brandvejene er anlagt langs hovedstrøget med forgreninger, hvor belægningen besidder en fri bredde på mindst 280 cm. I kollegieområdet er der adgang via brandveje enten fra Bonnesensgade eller parkeringspladsen mod syd ved Fyensgade, hvor stierne opfylder kravene til bredde og svingningsradier. 46


campus plads med træer

Fliser og brosten

Vand ved plads

Plads med skiftende belægning

Stenbelagt sti

Græs og grønt område

Belægning

Kunstgræs

sti i grønt område

Pladsens belægning er udover den funktionelle værdi, tiltænkt som et styrkende element til at skabe orientering. Således er belægningen opdelt i de 4 overordnet zoner med hver deres karakterer som definerer områderne. Zone 1 skal fungere som et torv i tilknytning til det nærtliggende studenterhus. Her fortsætter flise og brostens belægningen ud på selve torvet. Den nordligste del og bliver derfor en formel plads. I kraft af kanalens dybde er pladsen sænket et stykke hvilket giver anledning til siddepladser hele vejen rundt langs det definerede pladsområde. Kanalen forgrener sig ud over pladsen, og efterlader spor af små vandløb der ikke er større end at det stadig er muligt at gå ufortrødent over pladsen. Zone 2 fungere som en mellemzone, her er belægningen som resten af hovedstrøget af fliser og brosten, samt græsbelægning Zone 3 som det primære aktivitetssted gør brug af forskellige belægninger. Multisportsbaner med kunstgræs, gummibelægning og sand er fordelt mellem bygningerne. Resten af områdets belægning skal kunne klare cykel og fodgængere samt diverse alternative aktiviteter. Derfor laves dette med pladser og forbindelser med forskellige farver belægning, bestående af fliser, brosten og schaussé sten. I zone 4 er betegnet som en stille grøn zone, hvor græsbelægning er anlagt i forlængelse af det grønne område ved kollegieboliggrupperne. Området er gennemskåret af mindre parkrum, og stier af fint grus. 47

Fig. 83: Belægningsplan


Beplantningen danner pauserum i parkområdet.

B a k ke m e d spredte træer

400

Privatzone omkring boliggrupperne.

Træer er med til at definere rummene omkring sportaktiviteterne

Figur 84. Referencebilleder til beplantingstyper.

Beplantning I kollegieboligområdet, som er et grønt område i forlængelse af Øster Anlæg, bruges buske og træer primært til at afskærme bygningerne så den ønskede private zone omkring hver bygning understreges. Langs kanalen er anlagt forhøjninger og volde for at understrege den fysiske barriere mellem den private og offentlige del af campusområdet, samt fungere som en overgangszone. Langs de sydlige boliger bidrager forhøjningerne til afskærmning for støj fra parkeringsplads og trafik. I den nordlige del af kollegieområdet er det grønne område med bakker og beplantning forlænget ind i campusområdet. Beplantningen er den samme som parken og forholdsvis tæt. Dette danner en række små individuelle pladser og bidrager med nogle af parkens værdier til det ellers urbane område. Den sydlige beplantning på campusområdet består af et skrånende græsareal beplantet med enkelte fritstående træer Formålet med disse er at underopdele pladsen for at danne store rum velegnet til udendørs gruppearbejde eller lektielæsning. Den aktive zone vil være beplantet med træer til at understøtte rumforløbene. Små græsarealer bryder belægningen, og skaber antydninger af stiforløb. 48


konklusion

Figur 85. Stemningsbillede af campus. Kollegieparken.

Figur 86. Stemningsbillede af campus. Den sociale plads med kig mod studenterhuset.

Konklusion Kollegieboliggruppen Der er i projektet tilstræbt at skabe et moderne kollegium, hvor den enkelte beboer har muligheden for at vælge i hvor høj grad han/hun ønsker, at deltage i det fællesskab som kollegiet tilbyder. Der har fra projektgruppens side været et ønske om at skabe en bygning indeholdende rum designet til forskellige niveauer af social aktivitet. Dette har konkret resulteret i udviklingen af de såkaldte semifællesrum. Det kan diskuteres, hvorvidt der er basis for disse semifællesrum, og hvorvidt det er muligt at opnå tilsvarende resultat ved en integration af semifællesrummene i det egentlige fællesrum, og derved opnå en større arealudnyttelse. Dette vil imidlertid resultere i større sammenflydning mellem de forskellige niveauer af socialisering, hvilket netop ikke har været ønsket fra gruppen side. Ved at give beboeren muligheden for at vælge fællesskabet fra opstår dog en risiko for, at kollegiet vil fungere som socialt boligbyggeri med selvstændige lejligheder uden større kendskab naboer imellem. Dette er forsøgt elimineret i organiseringen af boliggruppen ved at præsentere fællesskabet for den enkelte i bygningens rumforløb. Det vurderes, at der er opnået en holdbar balance mellem opfordring til social aktivitet og respekt overfor individets personlige ønske og behov. 49


Figur 87. Stemningsbillede. Krydset mellem Karolinelundsvej og Fyengade.

Formmæssigt har visionen været at skabe et udtryk, som relaterer sig til de forskellige typer af ophold, som eksisterer indenfor kollegiets rammer, og som samtidig fremstår som en samlet organisme. Det har således været ønsket at skabe en formmæssig relation til bygningens funktionssektioner, samtidig med at de klart adskiller sig fra hinanden. Dette er bl.a. opnået ved at arbejde med opløsning af rette vinkler og niveauændringer, hvilket har resulteret i en kompleks bygning med et relativt stort arealforbrug pr. beboer. Det må derfor formodes, at eventuelle omkostninger i forbindelse med opførsel vil være høje. Målsætningen med projektet har dog primært været at udforske formgivning og rumdannelser, og derfor er det formmæssige udtryk prioriteret højere end økonomiske omstændigheder. Det vurderes at det er lykkedes at skabe et ekspressivt, utraditionelt, men også konstruktivt og økonomisk realistisk bygningsværk, som opfylder visionen for projektet. Det har dog været nødvendigt at gå på kompromis med bl.a. udformningen af semifællesrum til fordel for det overordnede udtryk, hvorved der opstået irrationelle rumdannelser. Campus I projektets urbane del har målsætningen været at inddrage offentligheden i området, for at skabe et levende campusområde, samt en større kontakt mellem universitet og by. Dette er opnået ved at placere zoner i området, som appellerer til brug for både universitets brugere og den generelle offentlighed. Da der samtidig er placeret boldspilsbaner i den indre del af campusområdet, vurderes det at offentligheden naturligt vil trækkes gennem zonen. Dele af Østre Anlæg er inddraget, hvorved der er skabt en zone, hvor det private og det offentlige sammenflettes, og parkområdet derigennem trækkes ind i campusområdet. Det kan diskuteres, hvorvidt dette sammenspil er i balance, da hele kollegieboligzonen muligvis vil blive opfattet som privat område af den udefrakommende bruger. Dette er dog afhjulpet ved at placere kollegieboliggrupperne spredt, imens der gennem beplant-

50


campus

Figur 88. Stemningsbillede. Stillezone ned til kanalen..

ningen i kollegieboligområdet er søgt at afgrænse de private zoner fra de offentlige. Endvidere er der ført en kanal gennem området, som forbinder parken med pladsen i campus’ nordlige område. På pladsen i campus’ nordlige område er der søgt at skabe liv ved at samle funktioner som butik, restaurant og studenterhus. Det bør overvejes om der basis for disse funktioner i en placering, der ligger i periferien af byens øvrige centrum. Det antages imidlertid, at omdannelsen af Nordkraft til kulturinstitution, samt tilstedeværelsen af selve campus vil udvide byens kulturelle centrum mod området, og derved skabe grobund for disse funktioner.

Vurdering af arbejdsproces (Metoden – Small, Medeium, Large) Der er i henhold til projektoplægget arbejdet med tre hovedfaser, small, medium og large i projektperioden, dvs. at der er arbejdet indefra og ud, først med kollegieværelse, derefter kollegieboliggruppe og sidst campusområde. Dette har haft en række konsekvenser for projektets resultater, da der i projektets tidligere faser ikke blev taget højde for betydningsfulde parametre i den større skala. Bl.a. har kollegieboliggrupperne fået en forholdsvis afsluttet og selvstændigt udtryk, der har gjort det vanskeligt at sammensætte flere boliggrupper til en samlet kollegieenhed for hele campus. Derudover har arbejdsformen betydet at flere forholdsvis gennemarbejdede koncepter fra de første faser måtte opgives i de senere faser for at opnå et samlet resultat. Metoden kan betragtes som et redskab, der fungere som en styring af projektet frem til deadline(aftapning), samt redskab til at formgive ud fra. Den giver en forståelse for skala og indre rum, men vanskeliggør at skabe et samlet greb omkring hele projektet, samt at skabe et design som forholder sig til konteksten. Det er gennem projektet erfaret at det er en fordel at arbejde mere parallelt med faserne og inddrage flere overvejelser på tværs af faserne for at tilgodese flere kvaliteter i det samlede projekt.

51


Kilder og litteratur Fysiske kilder Bøger: Risør, Villy E. (1980) Træhåndbogen. København, Borgen Artikler, magasiner m.m.: CHRISTENSEN, PETER (2006) ”Farvel til kollegiet”, Weekendavisen 6. januar 2006, 3 sektion Hasløv & Kjærsgaard (2001) ”Inspirationshæfte - Bilag til ‘Konkurrence om Tietgenkollegiet i Ørestad’ Elektroniske kilder Web1: Bygningsreglementet, 20-03, 15.00 http://www.ebst.dk/BR95_13_ID320/0/54/0 Web2: Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, 20-03, 15.00 http://www.ebst.dk/publikationer/eksempelsamling_om_brandsikring_af_byggeri/ index.htm Web3: Rockwool, 20-03, 18.45 http://www.rwsc.dk/DK_konguide/frm_indhold/frameset.asp Web4: Rodeca facadebeklædning, 16-05, 08.07 http://www.rodeca.de/E/A_wand/A01_industrie_gewerbe.htm Web5: Mecanno Arkitekter, 16-05, 08.07 http://www.mecanoo.com/main.php?taal=EN Web6: Evolution-ny industriel arkitektur, 29-05, 13.40 http://www.dac.dk/db/filarkiv/4902/nyematerieler120506.pdf Web7: Rockfon, 28.05, 17.15 http://www.rockfon.dk/sw6638.asp Web8: Echophon-loftplader http://www.ecophon.dk/templates/WebProductFamilyPage____2663.aspx Web9: folitec-glasmateriale, 29.05.2007, 14.00 http://www.foiltec.de/deu/index.php3 Web10: Boligejernes videnscenter, 30.05.2007, 21.20 http://www.bolius.dk/viden/fakta/aftaler-kob-og-klager/kob-af-hus-og-grund/gor-dithus-lettere-at-selge/ Web11: Grønjordskollegiets hjemmeside, 28.05.2007 http://www.gjk.dk/om Web12: Institut for fremtidsforskning, 28.05.2007 http://www.fremtidsforskning.dk/files/Fut-Ole.pdf

52


campus Web13: Ungdomsboligformidling i Aalborg, 28.05.2007 http://www.aalborg.dk/dansk/living/Default.aspx?ctrl=424&data=127%2C2365054%2C 531&count=1 Web14: Chilinet, 28.05.2007 http://www.chilinet.dk/default.asp?id=380&nid=2716 Web15: Aalborg Universitet, 28.05, 2007 http://www.aau.dk/ROOT/GetAsset.action?contentId=569115&assetId=692969 Web16: oplevelsessamfundet, 02.06.2007 19.00 http://www.maerkk.aau.dk/oplevelser/oplevelsessamfund.htm

illustrationer 1: 2: 4-10: 11- 19: 20-21: 22-23: 24-25: 26: 27: 28: 29: 30 : 31: 32: 33: 34: 35: 36: 37-39: 40-44: 45: 46: 47-48:a: 48 b 49-52: 53-54: 55: 56-59: 60-61: 62: 63: 64: 65: 66-67: 68: 69-73: 74:

Lundgaard & Tranberg, Beskrivelse af Tietgenkollegiet, s. 17 http://www.gjk.dk/UserFiles/Image/beachvolley.jpg, 28.05, 2007 Egne skitser Egne illustrationer Egne 3D-renderinger/collager Egne illustrationer Egne 3D-renderinger/collager Egen illustration Egen illustration http://www.traekompagniet.com/billeder.htm, 31/05, 10.00 http://www.tapet-compagniet.dk/default.asp?ID=132&sub=&tilhoerer=&im g=1#gallery, 01.06 Egen illustration Egen 3D-rendering/collage Egen illustration Egen 3D-rendering/collage Egen illustration http://www.ecophon.nl/a2efe7d7-13af-484e-8913-81b0fc460173.fodoc?sizeid =NjAwXzUwMDAwX0pQRUdfVHJ1ZQ, 29.05 http://www.ecophon.nl/a2efe7d7-13af-484e-8913-81b0fc460173.fodoc?sizeid =NjAwXzUwMDAwX0pQRUdfVHJ1ZQ, 29.05 Egen illustration Egen 3D-rendering/collage Egne illustrationer Egne skitser Egen illustration http://www.jytas.dk/Billeder/tegl-web/cedertree.jpg, 29.05. http://www.k-m-architektur.com http://www.hagmueller.com/housing/frauengasse/frauengasse.htm Egne skitser Egne illustrationer Eget foto, maj 2007 Egne skitser Egne illustrationer Eget foto, maj 2007 Egne skitser Egen illustration Egen illustration Egene illustrationer Egne 3D-renderinger Egne illustrationer Egne fotos 53


76-78: 79: 80-82: 83: 84: 85-88:

54

Egne illustrationer Egen illustration / www.gettyimages.com / www.sxc.hu Egne illustrationer Egen illustration / www.gettyimages.com Egen illustration / egne fotos / www.sxc.hu Egne illustrationer


Bilag 1

Opbygning af konstruktive elementer

Gruppe: AD4-17

BILAG 1- OPBYGNING AF KONSTRUKTIVE ELEMENTER Hvert værelse udgør en brandcelle, og behandles efter anvendelseskategori 4 i bygningsreglementet. (Web 1) Dette medfører følgende krav til værelsernes konstruktive elementer: VÆGGE Krav: Brand - Bærende vægge skal opretholde deres ydeevne i min. 60 min. under en brand, REI 60. - Skillevægge skal opretholde deres funktion i min. 60 min., EI 60 (Web 2) Lyd - Luftlydsisolation mellem boliger og fællesrum: min. 52 dB (Web 1) - Luftlydsisolation for døre mellem fællesrum og boligenheder: min. 32 dB (Web 1) Varmetab Maksimal U-værdi (W/m2K) i henhold til DS 418: - Ydervægge: 0,40 - Kældervægge mod jord: 0,40 - Skillevægge mod rum med temperatur mere end 8°C under aktuelt rums temperatur: 0,50 Opbygning: For at sikre den krævede lydisolering mellem værelser anvendes dobbeltvægopbygning, fig. 1.1. Badeværelsesvægge i værelser, samt skillevægge i fællesarealer opførers som enkelt vægge, fig. 1.2.

Fig. 1.1 Opbygning af skillevæg mellem værelser, REI 120, Rw = 59 dB

Fig. 1.2 Opbygning af skillevæg til toilet, REI 60, Rw = 37 dB

Side 1 af 4


Bilag 1

Opbygning af konstruktive elementer

Gruppe: AD4-17

Fig. 1.3 Opbygning af ydervæg ved værelser,

ETAGEDÆK Krav: Brand - Etageadskillelser skal opretholde deres ydeevne i min. 60 min. under en brand, REI 60. (Web 2) Lyd - Luftlydsisolation mellem boliger og fællesrum: min. 53 dB (Web 1) - Trinlydsniveau for alle gulve og dæk: max. 58 dB i omliggende køkkener, boliger og fællesrum (Web 1) Varmetab Maksimal U-værdi (W/m2K) i henhold til DS 418: - Terrændæk: 0,30 - Etageadskillelser mod rum, uopvarmede eller med temperatur mere end 8°C under aktuelt rums temperatur: 0,40

Opbygning:

Fig. 1.4 Opbygning af etagedæk REI 60 Luftlyd: R’w (lodret) ≥ 58 dB Trinlyd : L’n,w ≤ 58 dB

Side 2 af 4


Bilag 1

Opbygning af konstruktive elementer

Gruppe: AD4-17

Fig. 1.5 Opbygning af tagdĂŚk.

SAMLINGSDETAJLER

Fig. 1.6 Samling ved tag.

Side 3 af 4


Bilag 1

Opbygning af konstruktive elementer

Gruppe: AD4-17

Fig. 1.7 Samling ved fundament.

Alle figurer er egne illustrationer

Side 4 af 4


Bilag 2

Egen-, sne og vindlaster

Gruppe AD4-17

BILAG 2 - EGEN-, SNE OG VINDLASTER Det følgende afsnit behandler bygnings bærende elementer, egenlaster, sne- og vindlast.

P-LAST (EGENVÆGT) I det følgende bestemmes egenlasten hidrørende, etageadskillelse, enketvæg, dobbeltvæg, let ydervæg, de ”indskudte vægge”og tagkonstruktionen.

Ved opstilling af permanente laster anvendes følgende materialeparametre Spånplade Rockwool Flexi A-batts Gibsplade Gulvplade(træfiberplade) Bjælke 170x95 mm bjælker pr. 600 mm Stolper 95x45 mm stolper, c/c 600 mm Beklædning(krydsfiner,fyr) Stolper 50x50 mm stolper, c/c 600 mm Tagpap –enkelt lag Tagbrædder/plader

6 kN/m3 1 kN/m3 9 kN/m3 8 kN/m3 7 kN/m3 7 kN/m3 7 kN/m3 7 kN/m3 0,05 kN/m3 7 kN/m3

Tabel; Specifikke tyngder af enkelte materialer

Se bilag 1 for opbygning af elementerne.

Getageadskillelse = 0,022m ⋅ 6 kN m3 + 0,05 ⋅ 1 kN m3 +

0,170m ⋅ 0,095m ⋅ 7 kN m3 6m

+ 0,095 ⋅ 1 kN m3 + 0,05m ⋅ 1 kN m3 +

0,013m ⋅ 9 kN m3 = 0,46 kN m 2 Genkeltvæg = 2 ⋅ 0 ,013m ⋅ 9 kN m3 +

0,045m x 0 ,045m x 7 kN m3

Gdobbeltvæg = 2m ⋅ 0 ,013m ⋅ 9 kN m3 +

0 ,6m 0,05m ⋅ 0,05m ⋅ 7 kN m3 0,6m

+ 0,045m 1 kN m3 = 0,29 kN m3

+ 0,045m ⋅ 1 kN m3 = 0,31 kN m 2

Side 1 af 7


Bilag 2

Egen-, sne og vindlaster

Glet ydervæg = 2 ⋅ 0 ,013m ⋅ 9 kN m3 +

0 ,05m ⋅ 0 ,05m ⋅ 7 kN m3 0 ,6m

Gruppe AD4-17

+ 0 ,260m ⋅ 1 kN m3 + træfacade + krydsende træ

Gtagkonstruktion = 2 ⋅ 0,005m ⋅ 0 ,05 kN m3 + ( 0,012 ⋅ 7 kN m3 ) + 0,05m ⋅ 1 kN m3 + 0 ,013m ⋅ 9

kN

m3

0,045m ⋅ 0,095m ⋅ 7 kN m3 1

+ 0,15m ⋅ 1 kN m3 +

) = 0,43 kN m 2

Bygningskonstruktion Etageadskillelse Enkeltvæg Dobbeltvæg Let ydervæg Indskudt/stabiliserende væg 1

Egenlast 0,46 kN/m2 0,29 kN/m2 0,31 kN/m2 ? ?

Indskudt væg/stabiliserende 2

?

Indskudt væg/stabiliserende 3

?

Tagkonstruktion

0,43 kN/m2

Tabel over egenlast

K-LAST (SNELAST) I det følgende bestemmes den karakteristiske snelast på taget. Snelasten regnes som en bunden variabel last, der dog ikke må virke stabiliserende ved udkragede tage, terrasser og lignende [DS410, 7(2)]. Snelasten udregnes på baggrund af sneens terrænværdi sk, der angiver, hvor stor vægten af sne er pr. m2 terrænareal. Sandsynligheden for at denne værdi overskrides i løbet af et år, er p=0,02,(dvs. at 2 år ud af 100år, vil sneens terrænværdi overskrides) [DS410 7.1(2)]. Sneens karakteristiske terrænværdi sk afhænger desuden af årsfaktoren. Således bliver sneens karakteristiske terrænværdi [DS410, 7.1(4)]: sk = cårs sk,0

cårs en årstidsfaktoren for sneens terrænværdi, her sættes cårs til 1. sk,0 er grundværdien for sne ens terrænværdi, s k ,0 = 0,9 kN m 2 [DS410, 7.1(4)].

s k = 1 ⋅ 0,9 kN m 2 = 0 ,9 kN m 2 Den karakteristiske snelast(s) på et tag bestemmes af: s = ci c e c t s k

ci er formfaktor for snelast, og da tagets hældning er mindre end 15 grader, skal formfaktoren sættes til mindst 0,8. Ce er beliggenhedsfaktoren, på den sikre side kan Ce sættes til 1 [DS410, 7.2.1(1)]. Ct er en termisk faktor, på den sikre side kan Ct sættes til 1 [DS410, 7.2.1(1)].

Side 2 af 7


Bilag 2

Egen-, sne og vindlaster

Gruppe AD4-17

S = 0,8 ⋅ 1 ⋅ 1 ⋅ 0,9 kN m 2 = 0,72 kN m 2 Da c1 = c2 for hældning under 15 grader tager formfaktorene er anført på følende fig:

Ø-LAST (VINDLAST) Til bestemmelse af vindlasten fastlægges det karakteristiske maksimale hastighedstryk, som varierer efter terrænet. De respektive formfaktorer for taget fastlægges. Det forudsættes i beregningerne, at taget udformes som et saddel tag.

Basishastighedstrykket Basishastighedstrykket, qb, er defineret som vindens hastighedstryk ved basisvindhastigheden, vb, svarende til 10 minutters middelhastighed i en højde på 10 m over homogent terræn[DS410, 6.1.1(3)]:

q b = ½ ⋅ ρ ⋅ vb

2

ρ er luftens densitet, ρ = 1,25 kg/m3.

vb er basisvindhastigheden .

Basisvindhastigheden afhænger af vindretningen og årstiden, og beregnes af:

Vb = c dir c års vb ,0 cdir: retningsfaktor for vindhastigheden. Der kan på den sikre side benyttes Cdir = 1. cårs: årstidsfaktor for vindhastigheden. Der skal for permanente konstruktioner benyttes cårs=1. vb,0: grundværdi for basisvindhastigheden 24-27m/s.

Side 3 af 7


Bilag 2

Egen-, sne og vindlaster

Gruppe AD4-17

(Basis vindhastighedens grundværdi vb,0 regnes til 24 m/s overalt i Danmark bortset fra en randzone i jylland med lokaliteter, der ligger mindre end 25 km. Fra vesterhavet og Ringkøbing Fjord. I randzonen regnes basisvindhastigheden grundværdi til 27m/s ved kysten lineært aftagende til 24 m/s ved randzonens ophør. Fastlæggelsen af randzonen skal vurderes under hensyntagen til lokale topografiske forhold, eksempelvis de vestjyske fjorde. Da lokaliteten er Aalborg benyttes værdien 24 m/s). Basisvindhastigheden bliver derfor:

Vb = 1 ⋅ 1 ⋅ 24 m s = 24 m s Basishastighedstrykket bliver derfor;

qb = ½ ⋅ 1,5 kg m3 ⋅ 24 m s = 360 N m 2 Fastlæggelse af terrænkategori Det danske landskab er opdelt i fire forskellige terrænkategorier, I, II, III og IV, som har indflydelse på en række para metre, der bruges i udregninger af vindtryk [DS410, 6.1.2.1(2)]. Kollegieboligerne er beliggende i terrænkategori IV [DS410, V6 .1.2.1d]. Bestemmelse af ruhedsfaktor Omgivelsernes påvirkning på vinden bestemmes af terrænets ruhed. Ruhedsfaktoren, cr, aftager, jo tættere bebygget et område er, hvilket bevirker et lavere 10 minutters middelhastighedstryk. cr bestemmes af [DS410, 6.1.2.1(1)]:

c r (z) = k t ln ( z 0 ) for z min < z < 200 m z c r (z) = c r (z min ) for z < z min Kt er en terrænfaktor på 0,24 [DS410, Tabel 6.1.2.1]. z0 er ruhedslængden på 1,0 m [DS410, Tabel 6.1.2.1]. zmin er konstruktionens minimale højde. zmin=16,0m for terrænkategori IV [DS410, Tabel 6.1.2.1]. z er konstruktionens højde over terræn = 8,2 m, men denne faktor kan kun benyttes, hvis zmin < z. Da z < z zmin, gælder cr (z)=cr (zmin), og når cr (z)=kt ln(z/z0), så må cr (zmin)=kt ln(zmin/z0); c r (z min ) = 0 ,24 ln ( 16 / 1 ) = 0 ,67 Når cr (zmin) = 0,67, og cr (z) = cr (zmin) så er cr (z) = 0,67

10 minutters middelhastighedstrykket 10 minutters middelhastighedstrykket, qm, er basishastighedstrykket korrigeret for omgivelsernes påvirkning på vinden. qm er givet ved udtrykket [DS410, 6.1.2(2)]:

q m = c r ⋅ ct ⋅ q b 2

2

ct er topografifaktoren og kan sættes til 1,0, hvis H/L< 0,05, og når højden z over terræn er større end 5H [DS410, 6.1.2.2]. Derfor bliver middelhastighedstrykket;

q m = 0,67 2 ⋅ 12 ⋅ 360 N m 2 = 159,4 N m 2

Side 4 af 7


Bilag 2

Egen-, sne og vindlaster

Gruppe AD4-17

Bestemmelse af turbulensintensiteten Turbulensintensiteten, Iv, korrigerer for turbulensen, der opstår ved terrænets påvirkninger på vinden. Idet ct = 1, fås Iv [DS410 6.1.3(2)]:

Iv =

1 for z>zmin ln( z z 0 )

I v ( z ) = I v ( z min ) for z>zmin z er konstruktionens højde på 8,2 m. z0 er ruhedslængden på 1 m [DS410, Tabel 6.1.2.1]. zmin er konstruktionens minimale højde, 16 m for terrænkategori IV [DS410, Tabel 6.1.2.1]. Igen kan z ikke benyttes i formlen for Iv, men omskrives øverste formel

Iv =

1 for z>zmin, ln( z z 0 )

ud fra nederste

I v ( z ) = I v ( z min ) Iv =

for z>zmin

1 1 ; I v ( z min ) = = 0,36 ln( z z 0 ) ln(16m 1m)

Når Iv(z) = Iv(zmin), og Iv(zmin)=0,36 er Iv(z) ligeledes lig 0,36

Bestemmelse af det karakteristiske maksimale hastighedstryk Det karakteristiske maksimale hastighedstryk, qmax, er middelhastighedstrykket qm korrigeret for stærke vindstød og turbulens forårsaget af terrænet. qmax bestemmes som [DS410, 6.1.3(3)]:

q max = (1 + 2k p I v )q m kp er peak-faktoren, kp = 3,5 [DS410, 6.1.3(4)].

q max = (1 + 2 ⋅ 3,5 ⋅ 0,36)159,4 N m 2 = 561 N m 2 Formfaktorer for de enkelte delområder Formfaktoren, c, for vindtryk og –sug på væggene ses af Figur B.1 og Figur B.2 [DS 410, 6.3.1.]. Retningspilene samt formfaktorer på Figur B.1 og Figur B.2 gælder kun for henholdsvis 0° og 90°. α = 10° Ze (referencehøjde) = h H (husets højde) = 8,2m X = e/10

Side 5 af 7


Bilag 2

Egen-, sne og vindlaster

Gruppe AD4-17

Y = e/4 Z = e/2 B1(brede) = 20m B2(længde) = 36m e(den mindste af b eller 2h, da 2h=16,2, og dette tal er mindre end både b1 og b2, vil e være identisk for (vind 0 grader), samt for (vind 90 grader). Derfor bliver faktorerne, x, y, og z ligeledes ens, da e=16,2 i begge tilfælde. Vind 0 grader/ Vind 90 grader X = (16,4/10) = 1,64 Y = (16,4/4) = 4,1 Z = (16,4/2) = 8,2 For et saddeltag med en taghældning på α = 10° er de respektive formfaktorer for delområderne G, F, H, I, J listet i tabellerne herunder; (v1-4k = vindlast) Delareal Min. V1k Max. V2k F -1 -561 N/m2 0,15 84,15 N/m2 G -1,3 -729,3 N/m2 0,15 84,15 N/m2 H -0,4 -224,4 N/m2 0,1 56,1 N/m2 I -,4 -2244 N/m2 0 0 J -0,7 -392,7 0 0 Fig.(formfaktorer for vindlast på tag 0 grader)

Delareal F G H I

Min. -1,4 -1,2 -0,7 -0,3

V3k -785,4 N/m2 -673,2 N/m2 -392,7 N/m2 -168,3

Max. 0 0 0 0

V4k 0 0 0 0

Fig.(formfaktorer for vindlast på tag 90 grader)

Side 6 af 7


Bilag 2

Egen-, sne og vindlaster

Gruppe AD4-17

Pilene angiver formfaktor for vind fra 0º/180º på ydervægge. Imens bogstaverne angiver zoneinddelingen for tag ved vind fra 0°.Mål i m

Pilene angiver formfaktor for vind fra 90º/270º på ydervægge, imens bogstavinddelingen angiver zoneinddeling for tag ved vind fra 90°.Mål i m.

Alle figurer er egne illustrationer.

Side 7 af 7


Bilag 3

Bæreevne og stivhedsanalyse

Gruppe: AD4-17

BILAG 3 - BÆREEVNEBESTEMMELSE OG STIVHEDSANALYSE AF LOFTBJÆLKE I dette afsnit bearbejdes bæreevnen og stivheden af en udvalgt bjælke. Beregningerne har ligget til grund for dimensionering af bjælken. Som udgangspunkt for beregningerne antages at der anvendes en sikkerhedsklasse: normal, kontrolklasse normal og da vi regner på en indendørsbjælke bruges anvendelsesklasse: 2. Derved fårs følgende regningsmæssige styrketal: f m ,d =

f m,k

k mod

γ M γ 0γ 3

Hvor γ M 1=1,3, γ 0 = 1 og γ 3 = 1 og hvor k mod 2 er 0,6 for P-last og 1,1 for Ø-last. f m,k f m ,d = k mod = 18,46MPa (P-last)

γ M γ 0γ 3

f m ,d =

f m,k

γ M γ 0γ 3

k mod = 33,85MPa (M-last)

MATERIALEDATA LIMTRÆ L40:

P

L

M 40MPa

K

Ø

19,4MPa

22,7MPa

25,9MPa

29,2MPa

35,6MPa

1,6Mpa

1,8Mpa

2,0Mpa

2,4Mpa

2,3MPa

2,9MPa

f m ,k f m ,d

3Mpa

f v,k f v,d

1,3Mpa

3,5MPa

f c ,90,k f c ,90,d E0

1 2

1,6MPa

1,8MPa

2,1MPa 14000MPa

DS413 tilæg DS 413 s. 30

Side 1 af 6


Bilag 3

Bæreevne og stivhedsanalyse

Gruppe: AD4-17

LASTKOMBINATIONER Anvendelses tilstand (ATG)

Bjælken undersøges for anvendelsestilstand i lastkombination 1.7: Jf. DS409 tabel 6.6a 1.1 1.2 1.4 1.5 1.6 1.7

1,0Gk 1,0Gk 1,0Gk 1,0Gk 1,0Gk 1,0Gk

+ 1,0 N k + 0,3 ⋅ S k + 0,3 ⋅ Wk 1 + 1,0 N k + 0,3 ⋅ S k + 0,3 ⋅ Wk 3 + 1,0S k + 0,5 N k + 0,3Wk1 + 1,0S k + 0,5 N k + 0,3Wk 3 + 1,0Wk1 + 0,5 N k + 0,3 s S k + 1,0Wk 3 + 0,5 N k + 0,3 s S k

Brudgrænsetilstand (BGT)

Ved brudgrænsetilstand kan følgende lastkombinationer undersøges, jf. DS 409; tabel 6.6a og 6.6b:

γ G ⋅ G + γ N ⋅ N k + λ S ⋅ψ S S K + λ S ⋅ψ S S K 2A.1 1,0Gk + 1,5 N k + 1,5 ⋅ 0,3 ⋅ S k + 1.5 ⋅ 0,3 ⋅ Wk1 2A.2 1,0Gk + 1,5 N k + 1,5 ⋅ 0,3 ⋅ S k + 1.5 ⋅ 0,3 ⋅ Wk 3 2A.3 1,0Gk + 1,5 N k + 1,5 ⋅ 0,3 ⋅ S k 2A.4 1,0Gk + 1,5 N k 2A.5 1,0Gk 2A.6 1,0Gk + 1,5S k + 1,5 ⋅ 0,5 N k + 1,5 ⋅ 0,3Wk 1 2A.7 1,0Gk + 1,5S k + 1,5 ⋅ 0,5 N k + 1,5 ⋅ 0,3Wk 3 2A.8 1,0Gk + 1,5S k + 1,5 ⋅ 0,5 N k 2A.9 1,0Gk + 1,5Wk1 + 1,5 ⋅ 0,5 N k + 1,5 ⋅ 0,3 s S k 2A.10 1,0Gk + 1,5Wk 3 + 1,5 ⋅ 0,5 N k + 1,5 ⋅ 0,3 s S k 2A.11 0,9Gk + 1,5Wk 1 2A.12 0,9Gk + 1,5Wk 3

(Ø) (Ø) (K) (M) (P) (Ø) (Ø) (K) (Ø) (Ø) (Ø) (Ø)

Side 2 af 6


Bilag 3

Bæreevne og stivhedsanalyse

Gruppe: AD4-17

ANVENDELSESGRÆNSETILSTAND AGT

Ovenfor er der opstillet vores materialedata, der i dette tilfælde er limtræ L40. Dernæst undersøges AGT og derefter BGT. Disse vil fortælle hvorvidt konstruktionen har en acceptabel udbøjning ved anvendelse og om der ved last påvirkning kan opstå brud. Da der arbejdes med en tagkonstruktion er der ikke tale om nogen nyttelast og derfor udvælges et ”worst case senario”, hvor bygningen belastes af henholdsvis Egenlast og Snelast. Vindlasten bidrager kun med sug og der vælges et senarie hvor den er lig nul. Derfor vælges lastkombination 1.4. 1.4

Figur 1

1,0Gk + 1,0S k + 0,5 N k + 0,3Wk1

I det foregående afsnit blev følgende laster fundet for tagområdet: Last Egenlast Nyttelast Snelast Vindlast

Benævnelse G N S W

Lastværdi 0,43kN/m2 0kN/m2 0,72kN/m2 0kN/m2

Med centerafstanden c c =3,5m, fås derfor følgende regningsmæssige linjelast for den udvalgte bjælke (markeret med røddt i figur 1) Der kigges nu på lastkombinationen 1.4 for anvendelsesgrænsetilstand

p d = 1,0Gk

c

c

+ 1,0S k

c

c

+ 0,3 N k

c

c

+ 0,3Wk

c

c

= 4,03 kN m

Det gælder for en tagkonstruktion ikke bør have større udbøjning end en 200 del af længden, deraf:

u max ≤

l 20m = = 0,1m 200 200

Side 3 af 6


Bilag 3

Bæreevne og stivhedsanalyse

Gruppe: AD4-17

Selvom taget har en hældning og er understøttet i 2 fag regnes der på bjælken som var det en simpelt understøttet bjælke med jævnt fordelte laster. Slutdeformationen u fin for en last kan beregnes som:

u fin = u inst (1 + ψ 2 k def ) De øjeblikkelige nedbøjninger for u inst ,G , u inst , S med en bjælke med tværsnitsdimensionerne 185mm x 933mm bliver: u inst , g =

5 gl 4 384 E 0 I

u inst,g =

5 gl 4 5 1,505 N mm ⋅ 20000 4 mm = ⋅ = 17,8mm 384 E 0 I 384 14000MPa ⋅ 12550mm 4 ⋅ 10 6

uinst , s =

5 sl 4 5 2,52 N mm ⋅ 20000 4 mm = ⋅ = 29,9mm 384 E0 I 384 14000 MPa ⋅12550 ⋅10 6 mm 4

Bjælken har anvendelses klasse 2 og derfor fås følgende faktorer3 For permanent last:

For snelast:

ψ 2 = 1,0 og K def = 0,8 ψ 2 = 0 og K def = 0,8

Slutdeformationen u inst , g , u inst ,s regnes individuelt og bliver derefter lagt sammen. u fin = u inst (1 + ψ 2 k def ) u fin , g = 17,8mm(1 + 1,0 ⋅ 0,8) = 32mm u fin , s = 29,8mm( 1 + 0 ⋅ 0,8 ) = 29mm u max = u fin,g + u fin,s = 62mm < 20000

3

200

= 100mm

OK!

DS413 tabel 6.3.2a og b

Side 4 af 6


Bilag 3

Bæreevne og stivhedsanalyse

Gruppe: AD4-17

Undersøges der videre hvor stor udbøjning der kommer som funktion af bjælkens højde fås følgende figur:

Ud fra dette ses det at det faktisk vil være muligt at holde loftbjælkens højde nede på ca. 80 cm. BRUDGRÆNSETILSTAND (BGT)

Da der her arbejdes med en tagkonstruktion er der ingen nyttelast og derfor arbejdes der med lastkombination 2A.7 (de øvrige lastkombinationerne kan ses i slutningen af dette afsnit under lastkombinationer). 2A.7 1,0Gk + 1,5S k + 1,5 ⋅ 0,5 N k

(K)

p d = 1,0 ⋅ 1,5 kN m + 1,5 ⋅ 2,5 kN m + 1,5 ⋅ 0,5 ⋅ 0 kN m = 5,285 kN m

Dernæst undersøges brudmomentet, her antages det at vores bjælke beregnes som en kontinuerlig bjælke med 2 lige store fag og med jævnt fordelt last. Det regningsmæssige brudmoment bliver derfor: Da der er det største moment i B, findes momentet for dette punkt (jf. Ståbi; 3.2.3): M d = p d l 2 M B = 5,285 kN m ⋅ 20 2 m ⋅ −0,125 = −264kNm

Den regningsmæssige spænding σ m,d bliver

σ m,d =

M d − 264 Nmm ⋅ 10 6 = = −9,8MPa < f m,d = 29,2MPa W 26900mm 3 ⋅ 10 3

Side 5 af 6


Bilag 3

Bæreevne og stivhedsanalyse

Gruppe: AD4-17

Forskydningsstyrken undersøges i en bjælkehøjdes afstand h fra understøtningen4 hvor den regningsmæssige forskydningskraft er

⎛l ⎞ ⎛ 20000mm ⎞ Vd = Pd ⋅ ⎜ − h ⎟ = 5,285 N mm ⋅ ⎜ − 900mm ⎟ = 47,9kN 2 ⎝2 ⎠ ⎝ ⎠ Regningsmæssig forskydningsspænding τ d bliver:

τ d = 1,5

Vd 47900 N = 1,5 = 0,42 MPa < f v ,d = 2MPa OK! A 185mmm ⋅ 933mm

Alle figurer er egne illustrationer.

4

DS413

Side 6 af 6


Bilag 4

Akustik

Gruppe: AD4-17

BILAG 4 - AKUSTIK

AKUSTIK BEREGNING; Et rums akustik beskrives normalt ved dets efterklangstid. Efterklangstiden er udtryk for, hvor hurtigt en lyd vil "dø ud" i rummet. Da fællesrummets areal er stort, og da der samtidig er højt til loftet vil rummet ligge i ”risikogruppe” for, for høj efterklagstid. Denne påstand regnes efter;

Lydabsorption-absorptionskoefficienter A =Σai Si A(det ækvivalente absorptionsareal); angiver antallet af absorptionsenheder for en genstand, en flade, eller, som oftest anvendt, for rum. Enheden er en kvadratmeter fuldstændig absorberende flade(1 m2 –Sabine) Ai; absorptionskoefficienten for delarealet Si

Efterklangstid –beregning T = 0,16 (V/A) s T(efterklangstid);er den tid der forløber fra en lydkilde i et rum afbrydes, indtil lydtrykniveauet er faldet 60 db. V(rumvolumen) A(rummets ækvivalente absorptionsmængde i m2.) Rummet har varierende højde, brede og længde, derfor regnes der på et gennemsnitligt volumen, der har følgende dimensioner: V = 845 m3

Fællesrummet som volumen set fra terrassen

Side 1 af 4


Bilag 4

Akustik

Gruppe: AD4-17

Fig. 4.1 Orange område viser det området der danner grundlag for akustik beregningen

I normale kontorer, klasselokaler og lignende,(hvilket fællesrummet betegnes som) hvor volumen er mindre end 300 – 500 m3, er det ikke nødvendigt at tage hensyn til luftens absorption. I større lokaler spiller luftens absorption en vis rolle ved højere frekvenser, hvor den giver et tilskud til det samlede ækvivalente absorptionsareal. Dette tilskud S luft kan beregnes som et ækvivalent absorptionsareal: S luft = 4 · m · V Hvor V=845 er volumenet, og m er en frekvens afhængig faktor, der varierer efter den relative luftfugtighed. (Se nedenstående tabel1)

1

4.4.2.begreber.pdf.1

Side 2 af 4


Bilag 4

Akustik

Gruppe: AD4-17

bygningsdel

Materiale

Areal; S(m2)

125 Hz(a1)

250 a1 x S Hz(a2)

500 1000 a2 x S Hz(a3) a3 x S Hz(a4)

2000 a4 x S Hz(a5)

a5 X S

Gulv

Trægulv på strøer

168

0,15

25,2

18,87 0,1

11,7

0,07

11,76 0,06

10,08

0,11

Membranvæg

Transludent væg

159

0,1

15,9

0,07

11,13 0,05

7,95

0,05

7,95

0,02

3,18

afgræsende væg til toilet

Beton

15

0,01

0,15

0,01

0,15

0,05

0,75

0,02

0,3

0,02

0,3

"Indskudt" væg væg mellem fælles areal og gang

Beton

45

0,01

0,45

0,01

0,45

0,05

2,25

0,02

0,9

0,02

0,9

Beton

90

0,01

0,9

0,01

0,9

0,05

4,5

0,02

1,8

0,02

1,8

15

0,1

1,5

0,07

1,05

0,02

0,3

0,05

0,75

0,02

0,3

168

0,05

8,4

0,902

3,36

0,06

10,08 0,04

6,72

0,04

6,72

0,1

6,9

0,07

4,83

0,05

3,45

0,05

3,45

0,02

1,38

0,15

2,85

0,1

1,9

0,06

1,14

0,04

0,76

0,04

0,76

0,01

0,24

0,01

0,24

0,02

0,48

0,02

0,48

0,02

0,48

Vinduer i overstående væg termorude Etage

Beton

Gelænder

glas

Loft

gips

Vindues parti til terrasse

glas 69 2 x 13 mm gips m bagvedliggende min. Uld 19

1/2 væg op til køkken

horrisontal indskudt etage beton

24

Sum; a x S(m2 Sabin), også betagnet ækvivalent absorptionsareal

67,34

46,13

50,64

38,27

28,49

Efterklangstid T = 0,16 x (V/A)

2,00

2,93

2,69

3,53

4,75

A(ækvivalent absorptionsareal) S luft A ny=(A + S luft) Ny efterklangstid (sek) pr.1/1 oktav

67,34 0 67,34 2,13

46,13 0 46,13 3,10

50,64 1,8 51,82 2,76

38,27 2,94 41,21 3,47

28,49 7,06 35,55 4,03

Gennemsnitlig efterklangstid

3,10

Gennemsnitlig efterklangs tid

3,18

Lydabsorptionskoefficienter for materialer er taget fra tabel 2.5.8.teknisk ståbi s. 83(*Transludent væg regnes som Vindue med termorude), imens ækvivalent absorptionsareal for genstande er taget fra tabel 2.5.9 teknisk ståbi s. 83. Lydabsorptionskoefficient for loftet; Ecophon Master A loftplader2

Da den gennemsnitlige efterklagstid ligger på et uacceptabelt niveau på 3,10 sek., da Tmiddel ≤ 0,9 sek. i frekvensområdet 125 –2000Hz.(Krav i BR 95)3 Derfor skiftes gips pladerne i loftet ud med akustikplader(Ecophon Master A loftplader), og resultatet bliver følgende; 500 Areal; 125 250 Hz(a3 1000 2000 a5 X S(m2) Hz(a1) a1 x S Hz(a2) a2 x S ) a3 x S Hz(a4) a4 x S Hz(a5) S 117 0,15 25,2 0,11 18,87 0,1 11,7 0,07 11,76 0,06 10,08 159 0,1 15,9 0,07 11,13 0,05 7,95 0,05 7,95 0,02 3,18

bygningsdel Gulv Membranvæg afgræsende væg til toilet

Materiale Trægulv på strøer Transludent væg

"Indskudt" væg væg mellem fælles areal og gang

Beton

45

0,01

0,45

0,01

0,45

0,05

2,25

0,02

0,9

0,02

0,9

Beton

90

0,01

0,9

0,01

0,9

0,05

4,5

0,02

1,8

0,02

1,8

15

0,1

1,5

0,07

1,05

0,02

0,3

0,05

0,75

0,02

0,3

Beton

Vinduer i overstående væg termorude 2 3

15

0,01 0,15

0,01 0,15 0,05 0,75

0,02

0,3

0,02

Web 8 4.4.1.lovgivning.pdf.(Poul Henning)

Side 3 af 4

0,3


Bilag 4

Akustik

Gruppe: AD4-17

Loft

168

0,85

142,8 0,95

159,6 0,95

159,6 1

168

1

168

Vindues parti til terrasse

69

0,1

6,9

4,83

3,45

3,45

0,02

1,38

0,15

2,85

0,1

1,9

0,06

1,14

0,04

0,76

0,04

0,76

horrisontal indskudt etage beton

24

0,01

0,24

0,01

0,24

0,02

0,48

0,02

0,48

0,02

0,48

Genstand

Antal

125 Hz(a1)

250 a1 x S Hz(a2)

træstol

20

0,01

0,2

0,01

0,2

0,01

0,2

0,02

0,4

0,04

0,8

bord

5

0,02

0,1

0,03

0,15

0,03

0,15

0,04

0,2

0,05

0,25

1/2 væg op til køkken

2 x 13 mm gips m bagvedliggende min. Uld 19

0,07

0,05

0,05

500 1000 a2 x S Hz(a3) a3 x S Hz(a4)

2000 a4 x S Hz(a5)

Sum; a x S(m2 Sabin), også betagnet ækvivalent absorptionsareal

199,69

200,98

200,47

198,75

189,63

Efterklangstid T = 0,16 x (V/A)

0,68

0,67

0,67

0,68

0,71

A(ækvivalent absorptionsareal) S luft A ny=(A + S luft) Ny efterklangstid (sek) pr.1/1 oktav

141,81 0 141,81 0,95

141,57 0 141,57 0,96

135,86 1,8 137,04 0,99

138,07 2,94 141,01 0,96

130,99 7,06 138,05 0,98

Gennemsnitlig efterklangstid

0,97

Gennemsnitlig efterklangs tid

0,68

Den ændrede gennemsnitlige efterklangstid bliver 0,97 sek og overholder derfor næsten T-middel ≤ 0,9 sek. i 125 – 2000 Hz. Der må dog være en afvigelse på max. 0,2, så derfor ligger efterklagstiden på 0,97 indenfor grænsen på et acceptabelt niveau.

Alle figurer er egne illustrationer.

Side 4 af 4

a5 X S


Bilag 5

Trafik og parkering

Gruppe: AD4-17

BILAG 5 - TRAFIK OG PARKERING

FREMTIDIGE PLANER OMKRING PROJEKTOMRÅDET

PARKERING

Dimensionering af parkering er udført efter vejdirektoratets retningslinier. Der er taget højde for brug af invalideparkering, såldes at der er 3 invalideparkering pr. p-plads. Pladserne er indrettet med dobbelt 60 grader parkering. Alle med 4,6m manøvreareal Pladserne er skærmet af ud til hovedvejen med beplantning for at skabe et selvstændigt rum. Mod nord, ud til østerbro indlægges et bus stoppested til at erstatte det nuværende som følge af en forventet stigning i passerer, i forbindelse med etableringen af et nyt campus.

Side 1 af 5


Bilag 5

Trafik og parkering

Gruppe: AD4-17

FORDELINGSNØGLE FOR AREALANVENDELSE AF DET SAMLEDE CAMPUSAREAL. Mail fra Nicolai Steinø sendt d. 08.05.2007. m2 3000 2000 2000 4000 2500 600 10500 15500 11224 1000 51800

Anvendelser Administration Butikker/restauranter Kantine Bibliotek Auditorier/konferencelokaler *Værksted Undervisning Forskning **Boliger ***Studenterhus I alt

*For at imødekomme visionen for den aktive zone, tages 600m2 værkstedslokaler i brug. **For at skabe en forbindelse til de opadliggende boligblokke på Fyensgade tages 724 m2 i brug for at skabe en arkitektonisk sammenhæng. ***I forbindelse med den urbane strategi for dannelsen af et campus, ønskes der at vedvare historiske værdier, derfor oprettes der et studenterhus i en del af lokalerne i den gamle administrationsbygning som ligger på grunden. Hvorved det samlet antal kvadratmetre overskrider den angivne grænse med 1000m2 UDREGNING AF ANTAL PARKERINGSPLADSER

Udregningen foretages ud fra lokalplan 10-070 der er gældende for projektområdet. Anvendelse

m2

Regel

Kategori

Antal ppladser

Administration

3000

1p-plads pr. 100m2

30

*Restaurant

1000

Butikker

1000

Kantine

2000

Bibliotek

4000

Auditorier/konference

2500

Værksted

600

Undervisning

10 500

1p-plads pr. 20 siddeplads 2 1p-plads pr. 25m salgsareal 2 1p-plads pr. 50m bruttoetageareal i øvrigt Bruges af folk som er på campus og regnes som en del af undervisning Bruges af folk som er på campus og regnes som en del af undervisning Bruges af folk som er på campus og regnes som en del af undervisning Bruges af folk som er på campus og regnes som en del af undervisning 2 1p-plads pr. 100m

Kontor-, fabriks- og værkstedsbygning Restaurationer og lign.

Forskning

15 500

1p-plads pr. 100m

**Boliger

4224

1p-plads pr. 4 boligenhed

***Øvrige boliger

7000

½ p-plads pr. bolig

Studenterhus

1800

Bruges af folk som er på campus og regnes som en del af undervisning

2

13

Supermarkeder/discount/større udvalgs butikker

60

Kontor-, fabriks- og værkstedsbygning Kontor-, fabriks- og værkstedsbygning Etagehus-kollegier

105 155 16 44

**16 boliger pr. boliggruppe = 4p-pladser pr. boliggruppe. Der er 4 boliggrupper af 1056m2 ***Det antages at de øvrige boliger gennemsnitligt er 80m2

Side 2 af 5


Bilag 5

Trafik og parkering

Gruppe: AD4-17

Parkering ud fra nøgletal Undervisning Forskning

10500 15500

4,7m2 pr studerende 21,1 m2 pr ansatte

2234 studerende 735 ansatte

Det antages at hver ottende studerende er i besiddelse af en bil. Hvilket giver 279 p-pladser. Hvilket giver et mere præcist tal og derfor bruges i stedet. Det antages at kantine og bibliotek hver har 8 ansat. Der afsættes 4. p-pladser pr kategori I alt

605 p-pladser

Hvor af 12 placeres ved tre af kollegierne så samlet p-pladser på campus bliver:

593 p-pladser

UDREGNING AF ANTAL CYKELHENSTILINGSPLADSER Det antages at arealerne til undervisning er afsat til studerende og arealerne til forskning er afsat til de ansatte. En cykelparkering fylder 0,5 x2,5 =1,25m2 Det antages at 80 % af de studerende cykler imens kun 20 % af de ansatte cykler Studerende og ansatte = (2234/100x80) +(735/100x20) = 1787x1,25 = 2417,5m2 til cykelparkering

Cykelhenstilling i boliggrupperne Beboere antages max at blive 20 pr. boliggruppe. Heraf antages det at alle er i besiddelse af en cykel. 20x1,25 = 25m2 henstillingsareal pr boliggruppe.

CIRKULATIONSPLAN FOR P-PLADSER OG CYKELPARKERING Parkeringsareal opbygning ved Fyensgade. Cirkulations-, parkeringsprincip Til parkeringsareal anvendes standard mål 5m i længde og 2,3m bredde. Manøvrearealet laves 4,6m bredt, således at søgende bilister kan passere ventende. Det vurderes at det er vigtigt for parkering på campus, at kunne ekspedere mange biler ind på pladsen hurtigst muligt for ikke at skabe konflikt med lokaltrafikken. Dette medfører også et stort behov for afsøgning på pladsen. Derfor vælges at bruge en ensrettet cirkulation kombineret med skråparkering for at få en smidig trafikafvikling. Det vurderes at pladsens samlet længde på 64,1m er acceptabel for at kunne holde farten nede på 20km/t på pladsen.

Side 3 af 5


Bilag 5

Trafik og parkering

Gruppe: AD4-17

PARKERINGSAREAL OPBYGNING VED KAROLINELUNDSVEJ Der anvendes samme størrelse og pricip som ved Fyensgade parkeringspladsen. For at have tilstrækkelig pladser laves parkeringskælderen her 4 etager. Med en to spors rampe som forbindelse. Ned/opkørsel til kælderen ligger i forbindelse med tilslutning til det eksterne vejnet. Her anvendes samme vejbredde som ved nedkørsel til kælder ved Fyensgade.

SAMLET PARKERINGSAREAL PÅ CAMPUS Parkeringsarealerne deles i to. En parkeringsplads ud til Fynsgade, med plads i terræn og i en kælder med samlet parkeringsareal på 4446m2 En parkeringsplads ud til Karolineslundvej med plads i terræn og i en tre etagers kælder med et samlet parkeringsareal på 13276 m2 Det samlede parkeringsareal findes ud fra pladsernes opbygning med cirkulation. Ud til Fyensgade kan der således holde 228 biler samt 3 invalidebiler på et parkeringsareal på 2223m2 Ud mod Karolineslundvej kan der samlet holde 365 biler. Samt 3 invalidebiler Således er behovet på 593 p-pladser dækket ind.

SAMLET PARKERINGSAREAL VED KOLLEGIERNE Ved tre af kollegierne placeres parkeringsarealerne i forbindelse med kollegiebebyggelsen. 4 p-pladser giver 46 m2 parkering pr boliggruppe. Det sidste kollegium har parkering sammen med campus.

KÆLDERPARKERINGSAREAL For at neddæmpe den visuelle effekt af det nødvendige parkeringsareal laves der i forbindelse med parkeringspladserne i gadeniveau, en parkeringskælder. Denne ligger direkte under det øvrige parkeringsareal, således at samme tilkørsel kan bruges og biltrafikken holdes samlet. Ramperne til parkeringskælderen laves 5m bredde så der er mulighed for at passere en holdende bil. Rampen har længde på 10,5m inden den når kælderterræn. Kælderparkeringsarealet har samme udformning og parkeringsprincip som pladsen i terræn. Kælderetagerne kan derfor have samme antal biler holdende som niveauet i terræn. Gældende på begge parkeringspladser

en

Side 4 af 5


Bilag 5

Trafik og parkering

Gruppe: AD4-17

TILSLUTNING TIL DET OFFENTLIGE VEJNET Tilslutning til det offentlige vejnet sker på siden mod Fyensgade ved sammenkobling med parkeringsarealet som er lokaliseret ud mod trafikvejen. Tilslutningen udføres som en sidevejstilslutning med overkørsel. Tilslutningsvejen er 5m bred. Overkørslen er udført i niveau med Fyensgades fortov, således at det er det højeste punkt i krydset. Tilslutningsvejen er således under overkørslens niveau. Derudover er overkørslen fremhævet visuelt ved at være udført i visuelt afvigende asfalt der markant afviger fra tilslutningsvejens belægning. Tværprofilet fra parkering til kørebane, er udført jævnfør sidevejstilslutning med overkørsel, således er der for at sikre den nødvendige oversigt fra sidevejen en fortovsbredde på 2,5m. Sideløbende med en ensrettet cykelsti med en bredde på 2,2m. Dette ud fra en ønsket hastighedsgrænse på Fyensgade på 30-40 km/t

Samtidig sikres der en forsvarlig oversigt fra parkeringsudkørslen, ud til den primære lokalvej, som har en hastighedsbegrænsning på 30-40km/t. Ved at der 2,5m fra overkørslen er en oversigt på 55m til hver side. I udsynsfeltet er der en lav kant til beplantning, hvor der er lav bevoksning som græs.

Alle figurer er egne illustrationer.

Side 5 af 5


Forside forslag 3_0306_Mads.indd1 1

04-06-2007 04:36:50


Optional Spaces