KV komition

Page 81

mindre, stærkt globaliseret og åbent samfund er det samtidig i Danmarks grundlæggende interesse at fremme en verden karakteriseret ved bæredygtig fremgang, demokrati, frihed, menneskerettigheder, kulturel sameksistens og en international retsorden. Dette tilsiger parathed til at påtage sig medansvar for handling, når disse værdier trues i alvorlig grad.

Hertil kommer, at det fortsat er en dansk sikkerheds- og forsvarspolitisk prioritet at medvirke til at fastholde og styrke de historisk set særdeles gunstige rammer for Danmarks sikkerhed, der er skabt på grundlag af de europæiske samarbejdsmønstre og udvidelserne af EU og NATO.

Militære instrumenter vil fortsat have en væsentlig rolle at spille i forhold til at fremme ovennævnte målsætninger. Det er særligt tilfældet i forbindelse med indsatser i skrøbelige eller sammenbrudte stater, humanitære kriser samt i kampen mod terrorisme og de trusler, der er forbundet med spredningen af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler. Troværdige danske bidrag til internationale operationer fordrer vilje og evne til at stille militære styrker til rådighed i nødvendigt omfang og af tilstrækkelig kvalitet. Endvidere fordrer effektiv håndtering af de nye trusler, at de militære bidrag indgår i bredere indsatser, der også rummer politiske og civilt rettede tiltag. Særligt i internationale operationer vil effektiviteten af de samlede militære og ikke-militære indsatser – og samtænkningen mellem dem – have afgørende betydning for mulighederne for succes og udfasning af de militære bidrag. Effektive og velforberedte militære indsatser forudsætter endvidere evnen til gennem efterretningsindhentning løbende at kunne tilvejebringe et opdateret globalt trusselsbillede - og dermed velinformerede antagelser om hvor og under hvilke omstændigheder danske militære bidrag konkret vil kunne komme på tale.

Side 81 af 406


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.