Issuu on Google+

ILLEGAL! 2. udgave – 2013

Vejl. pris på gaden: 40 kr. – 25 kr. til sælger

Et kulturmagasin om stoffer


INDEX:

“Would You Buy the Magazine That Funds Heroin Use?” s. 2 Om ILLEGAL! magasin

“… at sutte klo i Istedgade” s. 22 Collage

Hvad er der i posen? s. 44 Stoffer i nattelivet

Bad Lieutenant s. 62 Filmanmeldelse

Narkotika Online s. 4 Historien om “Silk Road”

Verdens største eksperiment i afkriminalisering s. 24 Erfaringer fra Portugal

En Superbrugers bekendelser s. 50 Rant fra en ædru superbruger

Justitsministeriet svarer… s. 64 … på en klage fra en stofbruger

“Tøm bilen før vi gør det!” s. 16 Aktion, Vesterbro 04.10.2013

Portugal og Danmark er gået hver sin retning s. 32 Sundhed vs. kriminalitet

Sex Worker Film Festival s. 56 Collage

GTA s. 66 Legalisering for gamere

Reefer songs s. 18 Sange om rygeren

MK Ultra s. 36 Soldater på LSD

“Dette er ikke legalisering” s.58 Interview med Steve Sarich, USA


“Would You Buy the Magazine That Funds Heroin Use?”

Forside citat: Jette, ILLEGAL sælger på Vesterbro

Af Michael Lodberg Olsen Initiativtager til ILLEGAL og ansvarshavende redaktør

Sådan skrev VICE magazine i Canada, USA, Australien og Skandinavien. Senere kom VICE UK over for at følge ILLEGAL og følge sælgere af magasinet. Det blev bragt globalt i VICE. ILLEGAL Magasin har skabt global fokus og debat. The Guardian, Al Jazeera, BBC Europe, FAKTUM (hjemløseblad i Sverige), Le Monde og National TV i Australien har bragt historier om ILLEGAL Magasin – der udfordrer krigen mod narko og er en hjælpende hånd til afhængige stofbrugere, som alternativ til kriminalitet og prostitution. Hvorfor den store opmærksomhed? Jeg tror, det er fordi, der omsider sker noget. Politikere skaber narkopolitik med lukkede øjne. De gi´r os hele tiden mere af det samme. De gør, som de plejer. Nu byder civilsamfundet ind med det civilsamfundet kan – nye løsninger! Det ILLEGAL gør er at skabe handling. Et kulturmagasin om stoffer – måske ikke noget særligt. MEN at lade afhængige stofbrugere sælge det, som et alternativ til kriminalitet og prostitution er en ny handling. Vores videnssamfund har ikke brug for mere viden – vi har brug for handling!

2

ILLEGAL! – 2. udgave – 2013

ILLEGAL #2 fortæller om handlinger i USA og Portugal, hvor nye løsninger og tilgange til stoffer bliver forsøgt. I Portugal om verdens største forsøg med afkriminalisering af stofbrugere! ILLEGAL har også været på world wide web for at handle stoffer, inden The Silk Road blev lukket ned den 2. oktober. Manden bag kalder sig The Dread Pirate Roberts – en pirat dækket i sort fra top til tå. Uden ansigt og identitet. Og det er netop pointen. At enhver kan forklæde sig som The Dread Pirate Roberts og agere i det store illegale marked – og gør det! Hver gang dansk politi smider en afrikaner ud af landet for at handle illegale stoffer på Vesterbro – kommer to igen, har KBH´s Politi fortalt mig! The Dread Pirate Roberts bliver symbolet på en af verdens største økonomier, og hvordan de illegale iværksættere i narkobranchen ALTID finder nye veje. Hils jeres Dread Pirate Roberts og rigtig god fornøjelse med ILLEGAL. Vi håber på et YES – at I vil købe ILLEGAL, så sælger kan tjene legale penge til stoffer – for mindre kriminalitet og prostitution.

3


Narkotika Online Af Lars Gadegaard Hansen Tirsdag 1. oktober 2013 blev Ross William Ulbricht arresteret af FBI. En tilsyneladende helt almindelig 29-årig mand ved en computer på en læsesal på et amerikansk bibliotek. Forud var gået en årelang menneskejagt med deltagelse af alt, hvad der kunne krybe og gå af føderale myndigheder, DEA, FBI, Department of the Treasury, NSA, you name it. En menneskejagt hvor scenen var internettets digitale underverden, The Deep Web. Og byttet var The Dread Pirate Roberts, manden bag The Silk Road, det største online supermarked for illegale stoffer verden endnu har set. Biblioteket. Glen Park, en del af San Francisco Public Library. Afdelingen for Science Fiction. Klokken 15.15 – vestkyst tid, USA.

en master fra Pennsylvania State University. Gode computerfærdigheder. Oprindeligt fra Texas. Flyttet til San Francisco 2012. Kammerater. Kærester.

Ifølge bibliotektets personale gjorde de otte FBI-agenter ikke meget væsen af sig. De bar almindeligt tøj. Lignede almindelige gæster. Da de kom ind på læsesalen, bevægede de sig roligt i retning af Ross Ulbricht. Satte sig én efter én i nærheden af ham, indtil han til sidst var omringet.

Tilsyneladende ingen ekstravagante vaner, der kunne knytte ham til de millioner, FBI hævder at have beslaglagt ved anholdelsen.

Ifølge FBI selv, modsatte Ross William Ulbricht sig ikke anholdelsen og blev ført væk i god ro og orden. På overfladen har Ross Ulbricht lignet en helt almindelig ung mand. Begavet, med

4

ILLEGAL! – 2. udgave – 2013

Naboer og familiemedlemmer har reageret med sædvanlig vantro. Ross var helt normal. En sød knægt. “Jeg tror ikke, det var ham.” Men FBI er sikre i deres sag. Ifølge anklageskriftet er Ross William Ulbricht den person, der i over to år har leget kispus med myndighederne. Drevet verdens største narkotika-webshop, The Silk Road.

5


En online narkobaron. Dollar-multimillionær på narkohandel. Holdt sig under radaren, ude af myndighedernes klør med snedig brug af de nyeste anonymiserings værktøjer, altid et skridt foran politiet med de seneste mindblowing teknologier Tor og Bitcoins. Den infamøse internet pirat, The Dread Pirate Roberts.

The Deep Web er internettes underverden. Et kæmpemæssigt digitalt univers beboet af cyberpunks, libertære internetaktivister, forbrydere og computer-troldmænd. The Dread Pirate Roberts På The Deep Web var The Dread Pirate Roberts en helt. The Deep Web er internettes underverden. Et kæmpemæssigt digitalt univers beboet af cyberpunks, libertære internetaktivister, forbrydere og computer-troldmænd. Et sted du ikke havner efter en tilfældig Google søgning, et sted hvor du skal banke på døren og sige kodeordet for at blive lukket ind. Hvis der findes en The Deep Web stjerne, så var The Dread Pirate sådan en. Han bød pænt velkommen på sin narko-webshop med ordene “Greetings and welcome to The Silk Road”. I øverste højre hjørne af sitet var et lille ikon, en pirat klædt i sort, med hævet kårde, sort bandana og en sort maske dækkende over øjne og næse og piratens identitet.

6

ILLEGAL! – 2. udgave – 2013

Mytologien og symbolikken stod klart som skåret glas. The Dread Pirate Robert er ikke én mand, men en række af individer der over tid giver navnet og arven videre. Sætter man én mand ud af spillet, er der blot en anden, der samler kården op og tager masken på. The Dread Pirate Roberts, karakteren, et lån fra fantasy romanen “The Princes bride”, en skruppelløs og frygtet pirat på de syv have, kan ikke slås ihjel eller spærres inde, for han er intet enkelt individ. Tilbage til virkeligheden Og til det absolut indlysende. Det er kun eventyrerne og husarerne, der ligefrem får et kick ud af at skulle besøge byens dårligste nabolag for at købe stoffer. For hvor sjovt er det egentlig at skulle kigge sig over skulderen ned af Istedgade, holde sig fri af civil politi, følge med ind i en mørk gyde og købe skodcoke hostet op af en stor kleppert fra Vestafrika. For de mere mageligt anlagte, dem der gerne vil nyde en pibe etellerandet, uden at skulle hænge med kriminelle, er det en temmelig betagende tanke bare at kunne sætte sig til skærmen, åbne Firefox og så begynde at surfe alle tænkelige former for narko. Når du finder frem til din yndlings marok, propper du den blot i indkøbskurven, supplerer med lidt kokain på tilbud og går til checkout for at betale. Fire dage efter ligger varerne, i en fin vakuumpakke, i din fysiske postkasse. Lyder det som fri fantasi? En fremtidsvision? Eller dystopi – alt efter sindelag.

Nuvel, fremtiden var her allerede. Den hed “The Silk Road” – dit illegale online supermarked. Silkevejen The Silk Road var kun en blandt mange “sort marked” online-butikker på The Deep Web. Det var ikke engang den eneste, der solgte stoffer. Men den var så absolut den mest kendte. Silkevejen, efter den gamle handelsrute til og fra Østen, blev grundlagt i 2011 og levede i starten et forholdsvist anonymt liv på The Deep Web. Det ændrede sig med en stort anlagt artikelserie i Forbes Magazine i år, hvor journalisten Andy Greenberg under overskriften “Et interview med en digital narkobaron: Silkevejens Dread Pirate Roberts” fik Piraten i tale. Det var lidt af et journalistisk scoop. En narkobaron, digital eller ej, vil altid have en skydeskive malet på ryggen, og som andre narkobaroner før ham havde Dread Pirate Roberts god grund til at være forsigtig og ikke snakke med journalister. Udover fundamentalt at ændre den måde narkotika bliver distribueret på og derved pisse en masse analoge kolleger af, så havde også det Amerikanske Narko Agentur, DEA, et godt øje til folkene bag Silkevejen. I særdeleshed til The Dread Pirate Roberts. Det forstod man godt, når man først havde klikket sig igennem Silkevejens varesortiment. IlLEGAL Magasin loggede sig på Silkevejen første gang i september måned, en måned før anholdensen af Ross William

Ulbricht. Processen var i korte træk – Download og installer Tor. Tor er den teknologi, man bruger til at skjule sin færden på The Deep Web eller på internettet i det hele taget. Et lille program du tænder for, så du kan færdes anonymt på nettet, uden at Google spammer dig med reklamer for Viagra, fordi du én gang har søgt på “rejsningsbesvær”. Uden at du bliver busted for at købe stoffer på Silkevejen. Dernæst – indsæt den spøjse adresse http://silkroadvb5piz3r.onion i browserens adressebar. Adressen på Silkevejen. Det sære postfix, onion, indikerer, at vi nu bevæger os anonymt, ip-adressen skjult, på en af The Deep Webs Tor Hidden Services. Lav et login. Log på. Sådan. 10 minutters googling. Lidt download og installation. Mindre teknisk snilde end det kræver at sikre sin netbank mod Java sikkerhedshuller. Vi var på – og i stand til anonymt at shoppe den ene hyldemeter efter den anden af illegal narkotika. “It kind of felt like I was in the future.” Skriver en bruger, Mark, om sin oplevelse med Silkevejen. Og ja, Silkevejen fik også ILLEGALs indsendte til at tabe kæben ned på tastaturet. Men når først sveden igen er tørret på håndfladerne, så var det mere en tilbagelænet følelse af, hvor almindeligt det alt sammen virkede, der tog over. Nicolas Christin, forsker ved Carnegie Mellon University Cybersecurity Center: “For mig var det mest overraskende, hvor normalt, når man ser bort fra de varer, der bliver solgt, hele handelspladsen syntes at være.”

7


Christin brugte seks måneder på at kortlægge Silkevejen og dens produktkatalog. Og selvom sortimentet såmænd både bestod af bøger, elektronik og erotika, så var det de illegale stoffer, der dominerede. Totalt.

i overensstemmelse med billedet af en skruppelløs narkobaron, som medierne tegnede af ham. Men på det punkt var forskeren Nicolas Christin enig med The Dread Pirate Roberts.

Christins undersøgelser viser, at næsten 14 procent af alle varer på Silkevejen var pot, og herefter kom hårde stoffer og receptpligtig medicin i nævnte rækkefølge. Som Dread Pirate Roberts skrev i sin velkomst på Silkevejen

“Silkevejen er interessant, fordi vi ser dem som narkohandlere. Det er de ikke. Grundlæggende så sælger de (Silkevejen .red) sikkerhed til folk, som sælger og køber stoffer … det er helt klart ikke, hvad folk tror, Silkevejen tjener penge på.”

“Måske vil du blive chokeret over at finde varer her (Silkevejen .red), som er illegale, hvor du bor.”

Den Blå avis for narko! Heroin eller brugte cykler – lige meget. Eneste forskel var det indlysende ønske om anonymitet for sælger, køber og butiksindehaver, der følger med at drive en narkoforretning. Ifølge forskeren Nicolas Christin en god grund til at holde sikkerheden højt.

Det var ingen underdrivelse. Da ILLEGAL Magasin klikkede sig ind på menu-punktet “Shop by category” foldede der sig en meter lang menu ud med produkter, der i de fleste lande ville sende indehaveren flere år bag tremmer. Golden Triangle heroin. 72% pure speed. Pure cocaine. Peruvian HQ cocaine 83%. 1g 1st (Manali) Morocco Rif Hash – Fair Trade. Afghan heroin (Light brown powder #3) strong! Så kan det måske syntes bizart, at The Dread Pirate Roberts fortsatte sin velkomst sådan her: “Men det betyder ikke, at Silkevejen er lovløs. Faktisk, har vi et meget strengt adfærdskodeks, som de fleste ville være enige i, hvis de tænker over det. Vores grundregler er: Behandle andre, som du gerne vil behandles selv, pas dig selv og undgå at skade eller snyde andre.” Piratens selvbillede var mildest talt ikke

8

ILLEGAL! – 2. udgave – 2013

“Hvis man ser bort fra, hvad der bliver solgt der, så er de nogle meget succesfulde entreprenører, med gode tekniske færdigheder i at drive og vedligeholde et meget komplekst miljø.” “Husk på”, sagde han, “Ét enkelt fejltrin, og de kan være sikre på at tilbringe resten af deres liv i fængsel”. Da Forbes journalisten Andy Greenberg først forsøgte at lande et interview med The Dread Pirate Roberts, tog det otte måneders digitalt friere at få det i stand. Roberts afviste pure at mødes i den fysiske verden. Ingen telefonopkald, mail, Skype eller anden åben teknologi, der potentielt kunne afsløre hans egen identitet eller hans serveres placering. Al kommunikation

9


foregik gennem Silkevejens egne fora og beskedsystem er under beskyttelse af Tor´s uendelige anonymiserende lag. “De allerøverste niveauer af regeringen jagter mig”, sagde Dread Pirate Roberts. “Jeg kan ikke tage nogle chancer.” Roberts var sig yderst bevidst om, at det øjeblik han mistede sit teknologiske forspring til myndighederne, så ville hans liv være forbi. Det er grund i sig selv til at være på sikkerhedsmæssig forkant med den teknologiske udvikling. En anden er forretning.

“De allerøverste niveauer af regeringen jagter mig” sagde Dread Pirate Roberts. “Jeg kan ikke tage nogle chancer.” Selvom The Dread Pirate Roberts ikke direkte tjente penge på at sælge stoffer, så var Silkevejen alligevel en rigtig fin forretning. Som udgangspunkt tog Silkevejen 10 procent i kommission af hvert eneste salg. Det bliver alligevel til en sjat på en side med 60.000 daglige besøgende. Da Forbes spurgte til værdien af Silkevejen, svarede Roberts: “Jeg overvejer ikke at sælge for mindre end 10 måske 11 cifre”, og fortsatte: “På et tidspunkt bliver I nødt til at putte The

10 ILLEGAL! – 2. udgave – 2013

Dread Pirate Roberts på den liste, I holder jer ovre på Forbes”. En hundrekroneseddel sladrer ikke The Dread Pirate Roberts liv og forretning lå i hænderne på to teknologier. To teknologier, der i hver deres egen ret er en digital revolution, og som i genial forening var hele grundlaget for, at myndighederne i årevis blev efterladt lammede, mens en handelsplads for narkotika blomstrede lige under næsen på dem. Tor og Bitcoins. Bitcoins er den valuta, man brugte på Silkevejen. Ikke Dollars. Ikke Euro. Bitcoins. Bitcoins er en digital valuta, men det tiltalende ved Bitcoins er netop, at de ligner og opfører sig fuldstændigt som gode gammeldags penge af papir og metal. Lige så private og anonyme som kontanter. Bare digitale. Lyder det for godt til at være sandt? Dread Pirate Roberts var fuldstændig klar i spyttet, når han snakkede om Bitcoins betydning: “Vi taler om potentialet for et monumentalt skift i verdenens magtstrukturer”, sagde han. “Folket kan nu kontrollere udbredelsen af information [Internettet] og strømmen af penge [Bitcoins]. Sektor efter sektor, bliver staten taget ud af ligningen.” På sin vis forstår man godt, at libertære internet-aktivister som The Dread Pirate Roberts er begejstrede for Bitcoins. Siden den første internethandel så dagens lys, har stater og banker monopoliseret penge-overførsler og snyltet på betalinger,

der grundlæggende burde være gratis. Bitcoins har med et slag, og snedige algoritmer, vristet pengekontrollen ud af hænderne på de finansielle gribbe og gjort betaling til et anliggende mellem dig og mig. Penge fra lomme til lomme, fra pung til pung, uden et hav af gebyrer og procenter og skatter. Nakamoto spøgelset Bitcoins blev første gang nævnt i 2008 i en udgivelse af programmøren Satoshi Nakamoto. “Han” kaldte det et “Peer-to-Peer” elektronisk pengesystem. Men ligesom The Dread Pirate Roberts, er Satoshi Nakamoto et spøgelse. Han findes ikke. Navnet er et pseudonym, og det er aldrig blevet offentligt kendt, hvem der egentlig har opfundet crypto-valutaen Bitcoins. Det har dog ikke forhindret, at Bitcoins er vokset både i styrke og udbredelse – der er flere og flere steder på internettet og dets onde fætter, The Deep Web, hvor man kan betale med Bitcoins – og det har både forvirret og bekymret myndighederne. De Amerikanske myndigheder har bekendtgjort, at de følger nøje med i Bitcoins udvikling – fra højeste niveau tøver de med at anerkende det som en officiel valuta – og på bekymringssiden er, at det er sider som Silkevejen – altså, salg af narko – der har været drivkraften bag udvikling og værdisætningen af Bitcoins. Da internetmagasinet Gawker første gang havde historien om Silkevejen i juli 2011, gik kursen på Bitcoins fra 10$ til 14$ på under 48 timer. Gawkers næste overskrift lød:

“Alle vil ha´ Bitcoins, efter de har fundet ud af, at man kan købe stoffer med dem.” Bruce Sterling, forfatter og såkaldt futurist, skærer bekymringen ud i pap: “Ethvert anarkistisk cyberpåfund som bitcoin vil hurtigt tiltrække De Fire Ryttere fra Infocalypsen: Mafien, narkohandlere, terrorister og børneporno.”

“Ethvert anarkistisk cyberpåfund som Bitcoin vil hurtigt tiltrække De Fire Ryttere fra Infocalypsen: Mafien, narkohandlere, terrorister og børneporno.” Kritikkernes påstand er kort sagt, at Bitcoins kun er en valuta til at købe illegale tjenester og produkter for. Til det svarer en talsmand for Mt Gox – et Tokyo baseret handelssted for Bitcoins – kort og lakonisk “U.S. Dollar er den primære måde at erhverve sig illegale varer og services på … Skulle den amerikanske regering så holde op med at udstede Dollars?” Piratens maske Bitcoins og Tor er alt det internettet var og skulle have været. Vidensdeling. Fri information. Udveksling af det ene og det andet. Et online civilsamfund af dig og mig i dialog uden at

11


12 ILLEGAL! – 2. udgave – 2013

13


blive aflyttet af NSA eller en anden paranoid efterretningstjeneste. En samtale uden at Facebook eller Google sniffer rundt og slår mønt på vores vaner og forbrug. Teknologier som Tor og Bitcoins retter de fejl, der har været iboende i internettet fra starten af, og som vi er kommet til at betragte som naturlove – at alle kan følge med i, hvad vi gør, hvor vi har været, og tilmed blive styrtende rige på det. Det er ikke så overraskende, at lukkede samfund som Kina og Iran kæmper for at begrænse friheden på interenettet og aktivt forbyder værktøjer som Tor. Desværre er der også mange stemmer fra “Den Frie Verden”, der med fjollede cirkelargumenter fra terrorbekæmpelsen insisterer på, at den bedste måde at beskytte vores frihedsrettigheder på, er ved at lukke dem ned. “Staten kan prøve at forbyde vores værktøjer, men hvis vi holder op med at bruge dem af frygt for at de bliver forbudt, så har vi allerede tabt, ikke?” sagde The Dread Pirate Roberts. For piraten var spørgsmålet om, hvorvidt han var en forbryder eller ej, komplet irrelevant. Salg af illegal narkotika var ikke blot et nødvendigt onde i hans frihedskamp. Det var hans frihedskamp. På Spørgsmålet fra Forbes, om han følte nogen skyld ved at sælge narkotika, svarede han: “Tværtimod. Jeg er stolt af, hvad jeg gør. Jeg kan ikke komme i tanke om ét stof, der ikke bare er det mindste skadeligt. Men det er virkelig ikke pointen. Folk ejer sig

14 ILLEGAL! – 2. udgave – 2013

selv, de ejer deres egne kroppe, og de har ret til at proppe lige det i den, de har lyst til. Hverken jeg, regeringen eller andre skal bestemme, hvad en person gør med sin krop.” Ironisk nok er Tor en teknologi, der i begyndelsen var betalt af den amerikanske flåde. Tænkt og brugt som et værktøj til at beskytte en bruger mod netværks overvågning og trafikanalyse. I 2011 vandt Tor en pris fra The Free Software Foundation, med følgende begrundelse “Tor har rundt regnet gjort det muligt for 36 millioner mennesker rundt omkring i verden at opleve friheden ved adgang og ytringsfrihed på internettet uden at opgive deres ret til anonymitet og privatliv. Tor´s netværk har vist sig afgørende for oppositions bevægelser i Iran og senest i Egypten.” Og det er præcis, hvad Tor handler om. At dissidenter i Iran, Egypten og Syrien kan tale frit uden at få trukket neglene af af en sikkerhedstjeneste. Det handler om, at du kan slippe for, at Google og Facebook ved mere om dig end din mor, din kæreste og dig selv tilsammen.

Men for alle de indiskutabelt fantastiske ting, Tor – The Onion Router – leverer infrastruktur til, er der også et liv under internettets overflade, hvor lyset er gråt, og de gode er svære at skelne fra de onde. Silkevejen eksisterer ikke længere. Hvor der før var et travlt marked for narkotika, er nu en kort besked fra FBI “Denne skjulte side er beslagtlagt af myndighederne”. Men The Deep Web holder ikke op med at eksistere. Tor er din maske, når du dykker ned i The Deeps Webs underverden. Men alle du møder dernede vil også være gemt bag en sort maske, som The Dread Pirate Roberts. Du kan ikke vide, om de er kriminelle, cyberpunks, kryptoanarkister eller libertære wannabe filosoffer.

flyder. Venter på, at nogen samler den op og bærer arven videre fra The Dread Pirate Roberts. Når én pirat, en narkobaron eller pusher bli´r sat ud af spillet, står der to klar i kulissen til at tage over.

Måske er de det hele på én gang. The Dread Pirate Roberts inden han blev arresteret en tirsdag i oktober:

Magasinet Foreign Policy havde skaberne af Tor på sin liste over de 100 største tænkere: “For at gøre nettet sikkert for whistleblowers”.

“Grundlæggende handler Silkevejen om at undgå regulering fra Staten. Hvis de siger, at vi ikke kan købe eller sælge bestemte ting, så gør vi det alligevel uden repressalier fra dem. Men staten prøver at kontrollere ethvert aspekt af vores liv, ikke kun brug af stoffer. Alle vegne, de gør det, er der en mulighed for at leve, som man vil, på trods af deres indsats.”

Det handler nemlig også om de moderne frihedshelte – Assange, Manning og Snowden, der alle ville have haft ualmindeligt svært ved at løfte sløret for regeringshemmeligheder og overgreb uden et anonymiseringsværktøj som Tor.

Ifølge hans egen mytologi, mytologien om The Dread Pirate Roberts, har FBI arresteret Ross William Ulbricht. En ung mand med en fetich for frihed og sort tøj. The Dread Pirate er stadig på fri fod. Ude på The Deep Web ligger der en maske og

15


Aktion: Vesterbro 04.10.2013 Foto af Claus Randrup

16 ILLEGAL! – 2. udgave – 2013

17


Reefer songs Robert M. Walker Dj og skribent Robert M. Walker har under indflydelse af overspringshandlinger med dansk, rockerfrit pot støvet plader af fra 20´erne og 30´erne.

På en rejse til Californien engang i 90´erne, var jeg ude at støve plader op til samlingen. I et antikvariat fandt jeg en plade, hvis titel virkede særligt dragende : “Reefer songs - 16 original jazz classics” På bagsiden af coveret læste jeg, at det var en samling af jazz-numre fra 30´erne med kunstnere som f.eks: Cab Calloway, Harry “The hipster” Gibson, Chick Webb, Sidney Bechet o.a. Egentlig ledte jeg den dag efter alt muligt andet musik, men da pladen så spændende og lovende ud røg den sammen med andre gode fund med tilbage til København. Jazz fra 30´erne, havde egentlig ikke nogen plads i min musikalske orientering. Jeg kendte en lille smule til Bessie Smith og hendes sprogligt frimodige skildringer af forholdet mellem mand og kvinde, og gennem Blues Brothers filmen en gang i firserne kendte jeg Cab Calloway. Det foretrukne stof i jazzmiljøet igennem “De brølende 20´ere” og 30´ernes økonomiske depression, var marihuana. Opfindsomheden i beskrivelserne af den grønne plante er stor, og utallige er de oftest

18 ILLEGAL! – 2. udgave – 2013

humoristiske eksempler på brugen af slang. I ethvert miljø har man sit særlige sprog, sit slang. I numrene på “Reefer songs” er det f.eks: “Vipers drag”, “The man from Harlem” eller “Here comes the man with the jive”, hvor teksterne er rundhåndet krydret med tidens slang, “The jive talk”. Det var fra bydelen Harlem, hvor jazz og swingmusik var den foretrukne musik til en festlig aften i byen, at “Jive talk” udsprang. I spændingsfeltet mellem festmiljøet og den kriminelle underverden blev sproget tilsat et sprogligt skud inspiration fra avisernes sladderspalter og universitetsmiljøer. Så af den vej bliver sangene et stemningsbillede på hverdagsdialogen på gaden, som et dokumentaristisk sandhedsvidne. For mig krævede det da også ordbogsopslag at tilfredsstille min nysgerrighed og forstå teksterne til fulde. Det kastede lys over betydninger og overraskende referencer til den åbenlyst hyppige brug af marihuana og hedonistisk lummerhed.

19


Nogle af ordene var: Puff – At ryge pot Reefer man – En pot-ryger. G-man – Systemets mand, der generer borgerne. Hoochie coocher – En sprød kvinde der vrider sig i liggende erotisk dans. Numrene på pladen Reefer songs var, dengang som nu, smittende og fængende. Både de højspændt energiske eller de langsomme eftertænksomme numre. Enten handlede de om løssluppen stemning og festligt meget gang i den, med mere end almindelig høj cigarføring, eller også handlede de om at være nede og skyde genvej til at komme på fode igen. Alle med referencer til rygeren i form af slang som : Marijuana / pot / weed / T-stick / Mezzows best . Selv finder jeg det sjovt, hvor mange af ordene fra perioden, der er blevet til låneord i dansk eller har dannet skole for den engelsktalende rygerkultur. De fleste af numrene på denne lp “Reefer songs” forholder sig positivt til rygeren, men hvis man leder lidt, finder man dog på andre antologier numre som: Marijuana warning, The menace of Marijuana, Killin Jive og Pot hound blues. Høre selv musikken på illegalmagasin.dk

20 ILLEGAL! – 2. udgave – 2013

21


Collage af Mette Flintholm

22 ILLEGAL! – 2. udgave – 2013

23


Af Bjarke Windahl Pedersen Lige siden Portugal for 13 år siden afkriminaliserede narkotika til eget brug, har omverden kigget spændt med over skulderen. Resultaterne er både blevet kaldt en rungende succes og en dundrende fiasko, men en ting er sikkert: I Portugal går man ikke tilbage til det sidste årtusinds narko-politik. Først en kort opklaring: Portugal har ikke legaliseret narkotika. Samtlige stoffer i det alenlange og alfabetisk ordnede tillæg til landets i dag berømte lov nr. 30/2000 om afkriminalisering af narkotika er stadig ulovlige, og den portugisiske stat bruger ligesom resten af EU-landene store ressourcer på at holde portugiserne ude af misbrug. Men i den indsats fylder politi og retsvæsen mindre, forebygning og behandlingstilbud mere, og det har ifølge flere positive internationale evalueringer gjort hele forskellen. “Mennesker, som tages med stoffer i Portugal, bliver ikke længere arresteret eller behandlet som kriminelle. De bliver i stedet sendt til en kommission af sundhedsprofessionelle, hvor de får tilbuddet om, men ikke tvinges til, at få offentlig behandling. Det grundlæggende mål er at få folk i behandling”, skriver juristen Gleen Greenwald. I 2009 udarbejdede han, for fra den

24 ILLEGAL! – 2. udgave – 2013

amerikanske tænke-tank CATO-instituttet, den første store udenlandske evaluering af den portugisiske afkriminalisering, som han ikke tøver med at kalde en succes: “På alle parametre er Portugals afkriminalisering af narkotika en rungende succes. Brugen af narko er i mange kategorier faldet i absolutte tal, inklusiv i de unge befolkningsgrupper som 15-19-årige. I de kategorier, hvor forbruget er steget, har stigningen været beskeden og langt mindre end i mange af de andre EU-lande, hvor man fortsat kriminaliserer.”

10-dages-grænsen Et gram heroin, amfetamin eller MDMA. To gram kokain. 5 gram hash. 25 gram pot og listen over lovlige mængder fortsætter. Ifølge de portugisiske myndigheder svarer det til cirka ti dages personligt forbrug, og her går grænsen for, hvad du må have i lommerne, før du risikerer at blive retsforfulgt for narkohandel, som stadig er en kriminel lovovertrædelse. Holder du dig derimod inden for grænserne for hvert af de stoffer, som er omfattet af loven, og som stadig er forbudte, er der tale om en “administrativ” forseelse. Oversat fra paragraf til gade betyder det, at politiet i Portugal stadig standser folk, tjekker dem for stoffer og konfiskerer, hvad de måtte finde. Men først vejer de

fangsten for at tjekke, om den overskrider 10-dages grænsen. Gør den det, er det business as usual, du bliver sigtet og risikerer fængselsstraf, præcis som hvis du selv dyrker eller fremstiller stoffer omfattet af loven. Er du derimod alene bruger, og holder du dig inden for grænserne, lader politiet dig gå igen med et påbud om at kontakte den lokale stofmisbrugs kommission inden for de næste tre døgn. Den tyske avis Spiegel var i foråret med, da en ung mand i Lissabon måtte melde sig hos den lokale stofmisbrugskommission efter at være blevet stoppet med hash på sig. Besøget starter med en halv times samtale med en socialarbejder, som vurderer, om drengen er i fare for at udvikle et reelt stofmisbrug. Så tager en psykolog og

Narkotika-boomet, som udeblev

2001

2007

14 12 10

Procent

Verdens største eksperiment i afkriminalisering

8 6 4

“På alle parametre er Portugals afkriminalisering af narkotika en rungende succes.”

2 0 15-64

15-64

Livslangt forbrug

Nyligt forbrug

15-64 Nuværende forbrug

Grafen illustrerer det procentvise stofforbrug i årene 2001 og 2007 for aldersgruppen 15-64 år i Portugal. Tallene viser, at der til trods for lovgivningen, ikke forekommer en stigning blandt mennesker fra 2001 til 2007, som har anvendt stoffer for nylig eller er afhængige. Kilde: Drug and Alcohol Review, January 2012, 31, side 105

25


en advokat over for at advare om risikoen ved stoffer. Og endelig får han at vide, at hans sag bliver lukket, så længe han ikke bliver taget igen inden for de næste tre måneder. “Vi fortæller ikke nogen, at du har været her, og det her kommer ikke på din straffeattest”, forklarer advokaten. Dukker drengen op på kontoret i Lissabon igen i den nærmeste fremtid kan kommissionen give ham en bøde eller et par dages samfundstjeneste. Men det ønsker de, som de selv forklarer det til Spiegel, hverken at gøre mod teenagere, eller mod svært afhængige stofbrugere, der i forvejen kæmper for at finansiere deres misbrug. Formålet er at få så mange, som har brug for det, i behandling. I tørre tal sender politiet i Lissabon årligt omkring 1500 mennesker videre til den lokale anti-narkotika-kommission, 70 procent af sagerne handler om marihuana. “Humanistisk og pragmatisk” – kalder chefen for den portugisiske antinarkotikaindsats, lægen João Goulão, selv den portugisiske måde at bekæmpe stofmisbrug på. Goulão var i slut 90´erne med til at designe loven, og i dag bruger han en stor del af sin tid på at mætte den internationale appetit efter Portugals erfaringer. “De mest uorganiserede grupper af stofmisbrugere er nu gradvist begyndt at opsøge behandlingscentrene. Folk plejede at være bange for at kontakte dem, af frygt for at blive meldt til politiet. I dag kommer de spontant og frygter ikke at identificere sig selv”, forklarer han, da han i et nyligt interview med Inter Press Service skal pege på de mest positive resultater.

26 ILLEGAL! – 2. udgave – 2013

“Brugen af næsten alle illegale stoffer er faldet i den yngste del af befolkningen, og der har været et drastisk fald i brugen af intravenøse stoffer og som følge heraf også i spredningen af AIDS. Narkorelateret kriminalitet er også faldet,” siger João Goulão. Den efterhånden store mængde pionerdata, som Portugal har indhentet siden kursskiftet for 13 år siden, bliver dog stadig diskuteret og også mødt med skepsis uden for Portugal. For dels er det sparsomt med info fra før år 2000, og dels er det svært at sammenligne de portugisiske tal med udviklingen i andre lande. Eksempelvis stiger antallet af voksne, som på et tidspunkt i deres liv bruger illegale stoffer, i Portugal, men det samme sker i mange andre europæiske lande. Til gengæld er antallet af stofbrugere, som er kommet i behandling steget dramatisk, ligesom de tidligere politiske modstanderes bekymring for at forvandle Portugal til én stor narkoslum har vist sig ubegrundet. En kortfattet kommentar fra det amerikanske Office of National Drug Control Policy opsummerer meget godt den fortsatte skepticisme mod Portugals afkriminaliseringspolitik. “Mere data er nødvendig, før der kan drages faste konklusioner, og disse konklusioner gælder muligvis kun Portugal på grund af dets unikkes omstændigheder og en historie med et uforholdsmæssigt stort heroin-misbrug.” Heroinepidemien Chefen for det portugisiske arbejde mod narkotika-misbrug João Goulão holder sig på afstand af den internationale debat om,

hvorvidt Portugals erfaringer kan overføres direkte til andre lande. “Vi har ikke fundet en mirakelkur, men kriminaliseringen virkede med sikkerhed ikke særlig godt,” siger han til Spiegel og understreger, at Portugals succes ikke alene kan reduceres til spørgsmålet om afkriminalisering af brugen, men er resultatet af en indsats, som både fokuserer på at reducere udbud og efterspørgsel og øge præventive tiltag, behandling, og stofbrugerens mulighed for at blive en del af samfundet igen. For de stærkeste fortalere for denne tilgang er det bevis nok, at der ikke længere findes portugisiske politikere, som taler for at gå tilbage til kriminaliseringen. Et argument mere kan de få, når resultatet af Portugals igangværende undersøgelse af den samfundsøkonomiske besparelse ved ikke længere at retsforfølge og fængsle brugere og misbrugere foreligger. At det var unikke omstændigheder, som i første omgang gjorde afkriminaliseringen mulig i Portugal, er João Goulão dog enig i. Efter det portugisiske diktaturs ophør i 1974 strømmede stoffer som noget nyt ind over landets grænser, og de blev, ifølge Goulão selv, forbundet med et udbredt løfte om frihed. Det førte til store misbrug og en decideret national heroinepidemi, som toppede i 1990´erne. Op mod 100.000 portugisere, en procent af landets samlede befolkning på tidspunktet, blev dengang vurderet til at have et svært sundhedsskadeligt misbrug. Det var på denne baggrund, at en nedsat kommission af apolitiske sundhedseksperter begyndte at tegne konturerne til en ny narkotika-

politik, som førte direkte til lov nr. 30/2000: “Behandlingen af stofmisbrugere som mennesker med en sygdom og ikke kriminelle vandt opbakning i befolkningen, fordi fænomenet skar igennem alle samfundslag og sektorer”, siger Jaoa Goulão til Inter Press Service.

“Behandlingen af stofmisbrugere som mennesker med en sygdom og ikke kriminelle vandt opbakning i befolkningen, fordi fænomenet skar igennem alle samfundslag og sektorer.” “Det var nærmest umuligt at finde en familie, som ikke havde en søn eller datter, nevø, niece, fætter eller kusine med misbrugsproblemer. Familien vidste, at de ikke var kriminelle, men at de havde brug for hjælp. Den sociale stemning for afkriminalisering i Portugal var noget, som voksede ud af civilsamfundet.”

27


28 ILLEGAL! – 2. udgave – 2013

29


Portugal i forhold til andre EU lande. Grafen angiver den procentvis del af befolkningen for aldersgruppen 15-64 år i årene 2001-2005 der har anvendt cannabis i deres levetid. Grafen viser at Portugal, til trods for afkriminalisering, har den laveste prævalens for cannabis sammenlignet med andre EU lande. Størstedelen af landene i EU har forekomster der er to til tre gange højere end Portugal.

Narko turisme Nedstående tabel viser, at af de i alt 5556 registeret stofforseelser i Portugal i 2005, er 5461 portugisere. Således er 98,4% af forseelserne foretaget af portugisere selv, mens kun 1,7 % kan tilskrives andre nationaliteter. Sammenligning af værdierne i tabelen viser ligeledes, at der er en stigning på 0,1% i de første 5 år efter loven om afkriminalisering trådte i kraft. Country of Nationality

40

35

15

10

5

l ga

en

nd la

Po rt u

Fi n

ed Sw

bo

ur g

ce re e G

Lu xe m

w

ay

ds

or

an rl he

et N

N

y an

n

m

d

ai

er G

Sp

an Ir el

(F r.)

ce

m iu lg

Fr an

in K d te

U

ni

Be

om

k

gd

ar m en D

Procent

2005

4,923

5,445

4,844

5,556

4,910

5,426

4,825

5,533

Germany

6

13

10

16

13

Spain

6

14

16

18

12

26

36

17

22

25

..

2

..

1

3

2,057

4,831

5,372

4,751

5,461

United Kingdom

6

6

5

10

8

Other EU countries

3

8

6

7

11

Other European Countries

9

13

19

19

23

Ukraine

4

7

9

14

13

Others

5

6

10

5

10

Africa

55

143

135

114

203

Angola

24

64

66

59

72

Cabo Verde

8

39

37

23

63

Guinea-Bissau

4

11

11

12

24

13

14

14

9

29

São Tomé and Principe

2

2

..

2

1

Others

4

13

7

9

14

15

41

29

29

46

..

..

1

..

..

10

26

17

21

40

Colombia

..

1

1

..

1

Venezuela

1

4

4

4

2

Others

4

10

6

4

3

Asia

2

7

2

4

8

Oceania

..

1

..

..

..

19

8

4

7

11

2,204

5,123

5,615

4,998

5,824

America

Kilde: Greenwald, G. 2009: Drug Decriminalization in Portugal:
Lessons for Creating Fair and Successful Drug Policies. CATO-Institut, Side 21

2004ª

2,104

Mozambique

0

2003ª

2,113

Portugal

20

2002ª

European Union

Netherlands

25

Year 2001 (2nd half)

Europe

France

30

• 2002 er 98,4% portugisere og 1,6% udenlandske statsborgere • 2005 er 98,3% portugisere og 1,7% udenlandske statsborgere Disse tal afkræfter at der med en afkriminalisering af stoffer til eget brug, vil medfølge en stofturisme til landet.

Bolivia Brazil

Unknown TotalLantibus ea des ut

Kilde: The National Situation Relating to Drugs and Dependency, 2005 Annual Report (2006) side 99

30 ILLEGAL! – 2. udgave – 2013

31


Portugal og Danmark er gået hver sin retning

overskrifterne, så er der to ben i den nuværende portugisiske enegang, påpeger han: “Det har været ligeså vigtigt, at man også har styrket behandlingssystemet og ind-

satsen med skadesreduktion. Når man i Portugal har sagt, at narkotika-misbrug er et socialt problem, så har man bakket ordene op med handling og med ressourcer.”

Af Bjarke Windahl Pedersen Få år efter afkriminaliseringen i Portugal valgte Danmark at gå i stik modsatte retning, da man i 2004 indførte en nultolerance-politik. Det har ikke givet mindre narkotikaforbrug, blot flere og hårdere straffe, fortæller ekspert i narkotika-lovgivning.

Der er god grund til, at Portugal har valgt ikke at legalisere narkotika men alene afkriminaliserer besiddelse og brug. På den måde holder landet sig inden for de gældende FN-konventioner omkring narkotika, som også Danmark er bundet af. “Inden for de internationale regler, har de enkelte lande forsøgt sig med forskellige modeller, hvor Portugal har en model, Holland en anden, Bolivia en tredje og så videre,” siger Esben Houborg, lektor ved Center for Rusmiddelforskning, til Illegal. Han har arbejdet indgående med dansk narkotikalovgivning. Adspurgt om Danmark kan lære noget fra Portugal, påpeger han, at vi indtil for små ti år siden faktisk havde en narkotika-politik, som lå tættere på den portugisiske, end den vi har i dag: “Fra 1969 og indtil nultolerance-politikken blev indført i 2004, havde Danmark en lov-

32 ILLEGAL! – 2. udgave – 2013

givning, hvor besiddelse af illegale stoffer var strafbart, men hvor politiet som hovedregel blot skulle give en advarsel, når danskere blev taget med stoffer til deres eget forbrug alene.” Et årti senere er antallet af sager, der starter og slutter med en politi-advarsel, faldet markant. Men det samme er ikke sket med stofforbruget: “Jeg har ikke set en eneste undersøgelse, som påviser, at forbruget af stoffer er faldet i Danmark, siden man i 2004 indførte nultolerance. Det, man kan konkludere, er, at kriminaliseringen af stofbrugere i Danmark er taget til. Både i antallet af mennesker, som bliver straffet, og med hensyn til hvor hårdt de bliver straffet”, siger Esben Houborg, som ikke mener, diskussionen om Portugal kan afgrænses til et spørgsmål om kriminalisering eller ej. For selv om afkriminaliseringen gerne tager

33


CARL MØLLERS TRÆLASTHANDEL www.carlmøller.dk 34 ILLEGAL! – 2. udgave – 2013


MK Ultra – Soldater på LSD Af Thomas Pålsson “Da en af soldaterne kravlede op i et træ for at fodre fuglene, gav troppeføreren op og måtte indrømme, at han ikke kunne kontrollere hverken sig selv eller sine mænd – og så knækkede han sammen af grin.” Citat fra lydsporet til en video som dokumenterer den britiske hærs forsøg med at give soldater LSD i 1963. Da den schweiziske forsker Albert Hofmann i 1943 afprøvede sin nyopfundne kemiske substans, LSD, på sig selv og begyndte at trippe på cykelturen hjem fra laboratoriet, stod det klart, at der var tale om en ekstraordinær opdagelse. Bare en lille smule af det nye stof viste sig, at kunne bringe mennesker ind i hidtil ukendte mentale dimensioner. LSD blev en efterspurgt vare blandt forskere, psykologer og andre faggrupper, som i den følgende årrække gennemførte mange eksperimenter med at give patienter – og sig selv – stoffet for at se, hvad det kunne. Den amerikanske efterretningstjeneste, CIA, blev også hurtigt interesseret og begyndte hemmeligt at eksperimentere med den nye substans. Gennem de næste mere end 20 år gennemførte tjenesten en lang række forsøg som led i et program ved navn “MK Ultra”, der gik ud på at finde måder at styre menneskers sind og hjernefunktioner – og her kom LSD til at spille en

hovedrolle som potentielt kemisk våben. Man forsøgte sig også med isolation, sansemæssig afskærmning, hypnose, verbal og seksuel mishandling, elektrochok og diverse kemiske substanser i jagten på at opnå et særligt mål, som man med et nyt ord kaldte “hjernevask”. Et af målene var at slette folks hukommelse og identitet for at erstatte den med en ny bl.a. ved hjælp af kasettebånd, hvor monotone patriotiske beskeder blev gentaget, mens den pågældende person var under påvirkning. En anden idé kaldte CIA “mind-numbing”. Den gik ud på at påvirke fjendtlige soldaters kampgejst ved at slette deres ideologiske overbevisninger på forskellig vis – russerne var den store fjende dengang og man tænkte først og fremmest på kommunismen. I forsøget på at nå disse mål gav CIA, som en del af MK Ultra-programmet, doser af LSD til både amerikanske soldater og til almindelige amerikanske og canadiske Illustration af Thomas Pålsson

36 ILLEGAL! – 2. udgave – 2013

37


borgere, de sidstnævnte grupper uden deres vidende. Det er uklart, hvor mange der var tale om og hvorvidt eksperimenterne blev opfattet som en succes internt i CIA, men da programmet blev afsløret for offentligheden – bl.a. via en række høringer i senatet – blev MK Ultra officielt lukket ned i 1973. Det var ikke kun var den amerikanske hær, som gav sine soldater LSD. Billederne på de følgende sider viser både amerikanske og britiske soldater, som blev udsat for forsøg med stoffet i henholdsvis 1964 og -63. Hold af soldater blev først bedt om at gennemføre en normal militær øvelse. Bagefter fik de hver en dosis LSD i et glas vand og blev så bedt om at gentage øvelsen. Find links til mere information om MK Ultra på illegalmagasin.dk og se videoklippene med de britiske soldater, der tripper.

Britisk soldat, 1963, ca. en time inde i øvelsen og sygeplejersker, der doserer vandgas med LSD til soldaterne.

38 ILLEGAL! – 2. udgave – 2013

39


Britiske soldater under påvirkning, "US Army Chemical Warfare Laboratories" og amerikansk forsøgsprotokol.

40 ILLEGAL! – 2. udgave – 2013

41


Amerikanske soldater forsøger i 1964 at gennemføre sammen øvelse to gange i træk - før og efter indtagelse af LSD.

42 ILLEGAL! – 2. udgave – 2013

43


Hvad er der i posen? Af The White Rabbit Nattelivsmagasinet The White Rabbit har taget pulsen på de illegale stoffer i KBH. Disclaimer: Vi vil på ingen måde opfordre folk til at gøre noget kriminelt, eller sætte sig selv i en potentiel meget sundhedsskadelig situation, og alt det der, men stoffer er nu en gang allestedsværende i det københavnske natteliv (ligesom i alle andre byer), hvad enten man vil det eller ej, så her bringer vi en kort oversigt over de mest almindelige substanser. Ritalin Ritalin er egentlig ADHD-medicin, men er, grundet den lave pris og lette tilgængelighed, efterhånden et meget almindeligt syn i nattelivet. Specielt den nye generation af club kids har taget pillerne til sig, men udbredelsen stopper bestemt ikke der, da mange ikke anser det for at være et ‘rigtigt’ stof, og dermed ikke har de samme forbehold mod at poppe en af de små piller. Virkningen minder om en mild udgave af Amfetamin, og bliver som oftest brugt til at holde de små ben danseklare hele natten. Hvor: Alle steder hvor der bliver festet til den lyse morgen. Hvem: club kids, ravers og andet godtfolk.

44 ILLEGAL! – 2. udgave – 2013

MDMA Emma (på engelsk Molly) eller Dap, er kælenavnet for hele Danmarks nyeste yndlings drug. Hvor Ecstasybølgen red indover landet. sammen med den elektroniske musiks fremgang, er det i dag stoffet i sin mere rene form (MDMA), rusmidlernes connoisseurs foretrækker. Substansen, ofte gullige krystaller, indtages som regel oralt, og giver en forhøjet lyst til socialt samvær, nydelse af rytmisk musik samt generel kærlighed til ens medmennesker – specielt dem der også rider på en kemisk bølge af lykke. Hvor: Alle steder, men er udpræget populært i det elektroniske miljø. Hvem: Tidens største mainstream drug, så stort set alle der fester på mere end Bacardi Breezers og Blå Kings. GHB GHB,Fantasy, Fanta eller blot Hætter (da det ofte bliver doseret fra låget på en halvlitersflaske, stoffet i flydende form som regel bliver opbevaret i), er en substans hvis virkninger på mange måder minder om alkohols. I moderate doser bliver man opstemt, lettere døsig og mere social. Ved højere doser påvirkes motorikken, og den

45


bedøvende effekt kan i værste fald føre til koma og døden. Men du har det sikkert sjovt indtil da. Hvor: GHB har specielt været stort til technofester i provinsen, men var i en periode næsten lige så udbredt som bl. a Ecstasy. Hvem: Weekendnarkomaner med trang til blød tramp efter en hård dag i solariet. Kokain Klassikeren inden for rekreative substanser. Hvem har ikke siddet en søndag formiddag, og skåret tænder med sin nye bedste ven, mens dårlig house bragede ud af højtalerne, og Hr og Fru Hakkedreng for længst var blevet færdige med Berlingeren og morgenkaffen. På grund af stoffets hyppige optræden i populærkultur, er der ingen grund til at komme dybere ind på virkningen her, udover at stoffet ved nasal indtagelse bringer en i en kortvarig følelse af opstemthed, man derefter kan bruge resten af natten, og sin pengepung, på at jage. Hvor: Kokain er overalt – lige fra indgangen til Mændenes Hjem, til julefrokosterne i VLgrupperne, med et enkelt stop eller to til politiskolens fester på vejen. Hvem: Alle, der indtager ulovlige substanser, vil højst sandsynligt på et tidspunkt stifte bekendtskab med den Hvide Skøge. Amfetamin Speed (Vestegns Coke) var oprindeligt punkernes favorit drug i startfirserne, og blev først rigtig populært igen, da Ecstasy-

46 ILLEGAL! – 2. udgave – 2013

generationen begyndte at plukke æbler og sætte ting på hylderne. Kokain var ikke så let tilgængeligt, og for dyrt, men virkningen var lidt den samme, og dengang var Polen jo næsten lige så eksotisk som Colombia, så om stoffet kom det ene eller andet sted fra, var ikke så vigtigt. Rusen varer længere end coke, er mere markant, og nedturen dagen efter ligeså. Amfetamin har ry for at være et taberstof, men har i de senere år også fået et revival blandt Københavns virkelighedsflygtende Club Kids. Eller er det det, der forklarer ryet? Hvor: Forstæderne, Provinsen, Kødbyen og til diverse undergrundsarrangementer. Hvem: Forstadstyper, nutidens club kids og selvfølgelig Lemmy. LSD LSD var ‘the drug’ i 60´erne, hvor hippierne tog for sig af de psykedeliske retter. Da den sidste kærlighedsbølge trak sig tilbage, tog den dog på sin vis LSD med sig. Disse år er ‘Syre’ dog på vej tilbage i stor kraft, hvor det nu ikke kun er space cowboys, der rejser med dette farverige transportmiddel, men også helt almindelige weekend krigere, der udforsker dem selv og universet ved at sluge et frimærke eller to. Dette skal måske ses i lyset af andre beslægtede substansers fremgang, som f.eks DMT. LSD bliver i flydende form oftest dryppet på et blotter papir, der derefter bliver indtaget oralt, og brugeren kan så forberede sig på et psykedelisk trip, der varer omtrent ti timer.

Hvor: Den elektroniske klubscene og i mere rolige settings, så rusen bedre kan styres. Hvem: Feinschmekkere og kreative, der bruger stoffet i mindre doser til at tænke udenfor boksen. Ketamin ‘Special K’ var, som så mange andre rekreative substanser, oprindeligt skabt til farmaceutiske formål – i dette tilfæde bedøvelsesmedicin til heste, men kreaturene skal åbenbart ikke ha´ alt det sjove for dem selv. Stoffet er en mærkelig hybrid mellem et psykedelika og anæstesipræparat, og det indtages i små mængder på klubscenen, hvor det gør brugeren euforisk og lettere bedøvet. I større mængder kan det bringe brugeren i en decideret udaf-kroppen-oplevelese, kendt som det famøse ‘K-hole’. Ketamin har desuden været populært i visse homoseksulle miljøer, men er efterhånden blevet overhalet indenom af Methamfetamin. Hvor: Ikke så stort på klubscenen i Danmark, men i andre storbyer er det større end tidligere populære stoffer som f.eks Ecstasy.

DMT er denne generations LSD. Stoffet, man oftest ryger, giver en stærk psykedelisk rus, der kun varer omkring ti minutter, men til gengæld kan ændre brugerens liv for evigt på den tid. Hvis man ‘bryder igennem’ (målet med indtagelsen), er det muligt at rejse til universet og tilbage og kommunikere med små søde marsmænd på vejen. Hvor: Sjældent et stof man decideret ser i byen. Hvem: Kreative individer med trang til bevidsthedsudvidelse. Methamfetamin Methamfetamin er (endnu) ikke blevet så populært i Danmark, men den sydøstasiatiske variant Ya Ba, har dog fundet sin vej ind i landet, ofte smuglet ind rektalt af Vesterbros thailandske glædespiger (af alle tre køn). Og da ladyboys unægteligt er en vigtig ingrediens i alle vellykkede byture, sniger dette eksotiske drug sig med ind på listen. Hvor: Ladyboy-bordeller Hvem: I København; primært folk fra Sydøst Asien.

Hvem: Ravere og til dels stadig hardcore homoseksulle. DMT DMT, ‘Deem’ eller ‘Spice’, er som sådan ikke et fest-drug, og burde derfor nok ikke være på denne liste, men det virker forkert at skrive om ulovlige substanser, uden at nævne det mest hypede drug for tiden.

47


Ritalin

MDMA

Ketamin

GHB

Kokain

Meth

Amfetamin

LSD

48 ILLEGAL! – 2. udgave – 2013

DMT

49


En Superbrugers bekendelser Af Morten Vammen Dokumentaristen og forfatteren Morten Vammen har redigeret et rant fra en ædru superbruger. Jeg fik lyst til at bidrage til Illegal!, så jeg ringede til min gamle ven “superbrugeren”, der helst vil være anonym, da “alle bruger alt mod alle i dette kriseøkonomi-ræs”. Efter 30 års brug/misbrug er han stadig en flot mand, og vi går en tur i en park, mens han fylder min iPhones recorder med sin cut/up stream of consciousness rap, der gør mig næsten høj, dog uden jeg ringer efter snavs. Heldigvis har han det godt, de dage hvor man skulle tage batterierne ud af telefonen, er talte. Her er hans bekendelser: “Stofferne ryger hurtigt op i toppen af ens behovspyramide. Til efterfesten vil folk hellere sniffe end at kneppe, sove eller spise. Og i den forvirrede, stressede nutid i 2013, hvor alt er usikkert, lammer vi os max i dumme Danmark. Dem, der ikke får naturlige belønningsstoffer gennem sex eller arbejde, er lette ofre for lykke på dåse og i pose, men lykken forsvinder hurtigt og skammen, depressionen og rodet overtager, og giver endnu en “god grund” til at sniffe og drikke overskuddet op endnu en gang. Alle tager et eller andet, men alle bruger det mod hinanden, alle dem,

50 ILLEGAL! – 2. udgave – 2013

der sværter dig for at være en umoden hedonistisk narkotosse, nasser streger i en brandert under fire øjne og stikker dig om mandagen, ligesom det er pusherens skyld, du har tømmermænd. Dobbeltmoral er dobbelt så godt. Og jeg ser da ned på min chef, der holder sig kørende på kaffe og panodil zap, til han skal bælle rødvin til maden, og hvilke piller napper han mon? Sovepiller, smertestillende, potensmidler, doping, lykkepiller? Det er jo kun børnene uden ADHD-retalin, der er clean nu…plus alle tager alt, jeg har set pensionister sniffe coke en tirsdag på en bar på Frederiksberg, set direktører æde morfinpiller OG E, politimænd ryge chillumer…alle har adgang til alt, og tager alt nu. Bare de kommer væk, eller mere i kontrol, eller får en gang masochistiske kemiske tæsk. Bevisthedsudvidelse er helt out i disse hårde tider. Alkohol var aldrig mig … det er jo et organisk opløsningsmiddel, og 800.000 drankere kan tydeligvis tage fejl … man bliver DUM af ildvand, og gør dumme, tilfældige ting, ikke engang ens ubevidste anede noget om. Plus, at det belaster sundhedssystemet massivt. Måske startede det, da jeg en

sjælden gang oplevede mine gamle stive … de var ligesom nogle fremmede, fjerne. Det føltes fake og klamt. Men min far var smart nok, han kunne se ungerne i de højere klasser var skæve, så han rullede en potjoint, hvilket tog al mystik og oprør ud af det rusmiddel. Han lignede en stor liderlig kat, da han blev skæv. Jeg hadede narcissistiske skæve passive flippere i mange år efter. Jeg vil klart gøre det samme med mine børn, demystificere og banalisere stoffer ved bare at vise, at det bare er, hvad det er. I teenage-årene var jeg ikke bruger. Det var først, da min første kæreste blev skizofren, at jeg røg på weed i et kreativt (misbrugs)-fællesskab. Og pot gjorde, at jeg trods ung hormonel rastløshed kunne sidde i ugevis i studier og lære mig selv de tidlige datamater og synths, så jeg kunne lave plader, men jeg udviklede en stigende paranoia og kedede mig med ikke-rygere. Jeg fadede dem ud af kalenderen. Og alt kunne ordnes i morgen, når man lever i hashtids-zonen. Til sidst kunne jeg ikke sove mere end 3 timer uden rygeren, og selv når jeg ville stoppe, fandt jeg nærmest automatisk ud på staden til dagens klump zero-zero creme. Da jeg var 16, fik jeg en streg coke på en natklub. Det sagde mig ikke en skid. Havde set Scarface og så videre, og tænkte; var det bare det? Det var dengang det kostede 1.500 og var meget rent og hemmeligt. Jeg kunne se, at cola gav meget social kontrol, at posemanden havde fisse-kontrol, men der var noget plat over det, selvom det ikke slog mig som faligt. Heller ikke selvom en ven røvede en masse banker iført Reagan-maske, da han

pludseligt tænkte meget kortsigtet pga. freebase. En del fra punkmiljøet, der blev smadret af speed, da rockerne kom til, røg på cola, efterfulgt af heroin nede i pisserenden. Totalt no future nedtur. Jeg røg en joint med et band, der så viste sig at være med H i. Jeg troede, jeg kunne instruere en ballet, men stod reelt bare stille med små pupiller, indtil jeg brækkede mig. Jeg må konkludere, at jeg ikke har sans for opiater, selv da jeg blev opereret, tog jeg ikke pillerne bagefter, for man bliver en uempatisk kold robot af det lort, og mange af mine mere følsomme venner døde af det, ofte unge og alene, helt pæne og i skabet med deres kanyle.

Jeg fyrede en tåregas ind af brevsprækken, og da pusherpræsten kom ud, hakkede jeg ham anonymt iført gasmaske Sidste gang det skete, fandt jeg dealeren, typen der havde idealiseret junk på den der stupide Lou Reed-måde. Jeg fyrede en tåregas ind af brevsprækken, og da pusherpræsten kom ud, hakkede jeg ham anonymt iført gasmaske, så jeg ikke har set ham siden i byen. En ting er at have den sygdom, der hedder junk – for det er ikke underholdning – en anden ting er at sprede lortet for egen profit til unge usikre hjerner, at oplære dem. Føj! Jeg læste engang en rapport om, at heroin appellerer mest til folk med præ-beviste kropslige

51


barndomstraumer, der så nyder, at kroppens traumer og uro bliver lukket ned for en tid, indtil næste knæk. Staten burde bare underbyde gangsterne og give junkierne deres lort, så de kan leve et værdigt liv. De er jo bare syge, de nyder det ikke, og dør af stress og pres. Men tilbage til mit eget forbrug: efter 10 år med gourmet-hash hver dag, var jeg ret virkelighedsfjern, men flyttede så sammen med en fyr, der aldrig havde arbejdet, men rejst overalt. Han havde noget glimmerstads, der virkelig luftede hjernen, så hash-skævertens usikkerhed blæste væk for en time. Jeg mappede min hjerne ud og lærte nye måder at agere socialt på, og følte mig så mættet og tilfreds, så jeg kunne face, det lort jeg havde i rygsækken. Der blev ævlet som Freud og danset igennem, men bevidsthedsudvidelsen blev hurtigt en rutine. Vi afsonede hverdagen for at nå til weekendens nirvana, hvor vi var vores “sande selv”, med øjne så store som tekopper. Det er jo nemmere at tage lykkepulver end at skabe et lykkeligt liv. Vi endte til efterfester og med skodmennesker, hvor folk stirrede på cd-covers i bunker og suttede for en streg. Det værste var, at jeg begyndte at drikke for at holde paranoiaen nede, så jeg tit endte med at pendulere mellem wc og bar …“uh, nu er jeg for fuld, lad os tage en streg … nu er jeg for høj, lad os tage en sjus” – og at jeg ikke kunne knalde, hvis jeg havde taget over et par gram. I det hele taget blev det at gå ud ... ja selve det sociale ... mere og mere en undskyldning for at snavse igennem. Hvis jeg gik ud uden snavs, begyndte den ubevidste jagt auto-

52 ILLEGAL! – 2. udgave – 2013

matisk, og det var lige der, at København – efter at folk fattede, at det smadrede humøret hele ugen – røg på billigere, men cuttet cola. Det var overalt, og brugerne blev pushere lynhurtigt, folk røg i gæld og i fængsel, med mere gæld, og i fængsel igen. De var måske en slags popstjerner til de var 30, men efter det var de bare patetiske, forfulgt af røvslikkere og politi og gangstergæld. Personligt røg mit økonomiske og mentale overskud på de weekender, hvor der skete en masse som i en centrifuge – bevægelse, farver og striber – men når det stoppede, var man bare blevet kogevasket, slidt og præcis det samme sted. Når man vågnede søndag/mandag, var den eneste lektie: Lav flere penge! Intet under, at hele USA er gennemsyret af cola, det er et liberaliserende sælgerluder-stof, og efter-depressionen gør os konservative. Men når jeg ser tilbage, var colaen med til at breake min eneste store afhængighed – hash. Da jeg var i Marokko på pilgrimsfærd og løb gennem markerne og røg det vildt psykedeliske pollenstøv, der aflejrede sig på min jakke, fattede jeg, at selv det gode tjald i DK var som hakket kød i Netto, et pumpet produkt, bare på det sorte marked. Jeg noterede mig, at der var store mængder semi-legal opium i Marokko, og forestillede mig, at de cuttede med det i eksport-hashen, for at maximere markedet. Så jeg stoppede fra den ene dag til den anden, jeg kom ud af demotivations-syndromet og apatien og hele den parallel-verden, man har, når man har en seriøs rygevane. Jeg var da clean fem dage om ugen, og ude af hashboblen. Men da it-boblen kom, boomede festen, så man startede om onsdagen …

og da cola-“tømmermænd” varer to-tre dage, var det kun onsdag fra 08-21 jeg var klar mentalt … resten af tiden var jeg høj eller havde tømmermænd. En tur til Miami satte tingene i perspetiv. Jeg mødte en dealer, jeg betalte og bluffede for at introducere mig til hans sydamerikanske bagmand, der af sikkerhedshensyn havde “kontor” i et mobile home med mange nummerplader. Jeg blev kropsvisiteret, og de troede jeg var tosset, da jeg ville teste ved at tage en streg, der ville blive anset som beskeden i Kbh – jeg brokkede mig, da det ikke smagte eller virkede … de første syv minutter … så startede salsaen og nosserne faldt ned, flimmer i øjenkrogen, kilden i tæerne … MEN … ingen uro. Jeg trippede bare, ren tilfreds velvære, det hvide lys, orgasme i pulverform. Fishscale, perlemorblank, tør rock med struktur, med en smag af jungle, ikke acetone. Og en nøglespids drys var rigeligt, og jeg behøvede ingen alkohol, da der ingen URO var. Faktisk var det et helt andet stof, end det harske danske cola, og jeg opsøgte da også en retskemiker, der testede 160 prøver om året for politiet, taget fra alt fra gade og klubnarkomaner til store partier fra skibe og lufthavne, hele spektret. Han fortalte at 80% af al cola i DK er mellem 0-20% rent … og der tit kun er 0.7g i posen … og over 70% indeholder ormekur aka. levamisol og fenacetin – stoffer, der blandt andet smadrer nyrer og lever, laver sår og derudover nedbryder imunforsvaret – og giver kræft. Ormekuren er tilmed næsten umulig at afsløre, da den måler ud som cola i de gængse gadetests. Selv freebasere, der koger cuttet væk

i salmiak, spotter det ikke. Det forklarede måske min mere eller mindre permanente bihulebetændelse, min faldende potens, de depressive perioder jeg kæmpede med – udover en skrantede økonomi og en vennekreds, der kredsede om snavs og var begyndt at tage piller for at modvirke den nedtur, der har lært mig så meget og holder det daglige snif fra døren.

De oplevede syntetisk kærlighed med MDMA, før de fik deres første knald, og de åd Viagra, fra de var teens. De nye robotter var landet Moralen og de nye ideer udeblev og blev udskiftet med intriger, grådighed og dumhed. Og der kom en ny generation, der voksede op på steroider og julemix, som vi voksede op på hash og cola. De oplevede syntetisk kærlighed med MDMA, før de fik deres første knald, og de åd Viagra, fra de var teens. De nye robotter var landet, og de gamle ravere og gangstere pakkede sig, hvis de ikke allerede var i fængsel, på landet eller i behandling. Det var ikke en branche eller en subkultur mere, det var et psykosocialt neurosefællesskab for kyniske kortsigtede voldelige eller selvdestruktive ADHD-børn, ofte med våben. Det er stadig sådan at der ikke går en uge uden en gammel, før så følsom ven, fucker up og skal have usødede råd og vejledning og en tur i NA, ikke en måned, uden at jeg dropper 4 dages antabus i en

53


smoothie bag ryggen på en ven før weekenden, da de fleste ikke kan sniffe meget uden at drikke (dagens tarvelige trick). Jeg føler mig som en gadepræst i vores generations Vietnam, og nu er det så billige “rene” MDMA-sten, der flyder derude sammen med latterlige Ketamin. I sidste weekend sniffede mine venner det på et club-toilet, og blev så bange for lyde og sig selv, at de gemte sig stumme derinde i to timer.

og varer max 4 timer, meget passende hvis man er i behagelige omgivelser. Jeg har fået ændret mit liv, min opfattelse af tid og rum og alt det andet store. Set at verden blot er NU, at døden er rar nok, at alt er lavet af det samme fraktal-mos og ikke mindst hvidt lys. Jeg bliver filterløs som en baby, boblende af overskud. Og alle andre stoffer føles bare klamme og afsløret som det gift, de er, hvis man tager dem på svampe.

Prisen for mig har været høj. Jeg er lige fyldt 50, men er stadig freelance, har ingen børn og bor i en to værelses lejelejlighed. Men ok, jeg har aldrig drømt om det “normale” liv. Nu, hvor jeg tager meget lidt, overvejer jeg da at få mere faste rammer, men det er svært. Det er som om, stofferne har taget 20 år af mit liv. Måske er det derfor, jeg foretrækker damer på 25 i stedet for min egen alder. Jeg lever på mange måder som en på 25-30, hahaha. Heldigvis er der noget, jeg har glemt i denne jammerrap, rosinen i pølseenden: vikingernes egne, gratis psilosybin svampe. En gratis transmittersubstans, der virkelig sætter blus på den biokemiske hjernecomputer, en mild, tømmermands-fri syre. Doseret rigtigt, er det det eneste stof, hvor jeg føler, at jeg VINDER noget, og ikke bare taber hjernebark for en fornemmelse. Jeg kan huske alt muligt bagefter, min hjerne er rewired. Glem LSD og alt det nye gøgl man kan købe via nettet, det føles bare som et CIA-eksperiment … hvilket lsd var … plus, at det varer alt alt for længe. Hvem orker, at blive genfødt og køre igennem skizoide og paranoide og religiøse tilstande i 16 timer plus? Svampe kan doseres ret præcist

Måske er jeg bare produkt af en halvlykkelig barndom, måske tripper jeg mere på åndedrætsteknik, damer og kreativt arbejde, måske snyder jeg mig selv, når jeg siger, jeg efter alle årene har fundet en balance. Jeg kan reproducere de fleste positive tilstande, som stofferne har hjulpet mig med at kortlægge – uden stof. Jeg tager kun rusmidler – alkohol er også et stof – når jeg har overskud og har ryddet skrivebordet, og det er gode testede varer og max en gang om ugen, selvom idealet er hver tredje uge, og tro mig, det går den vej. Jeg tror ikke jeg er mere kreativ på stoffer, eller orker at har arbejde påvirket i 15 år. Men mennesket har altid haft brug for et kontroltab, og stoffer er nu engang mere handy end religion. Problemet er bare, at serotonien forsvinder, og selv om du uventet får penge tilbage i skat den første forårsdag, er du ligeglad ... og når du tager en streg til bliver du bare “frisk” og stram, ikke happy. Som sagt forsvinder forelskelsen. Så jeg er bare kommet til en rationel cost-benefit analyse af min typiske bytur: jeg er sjov og høj fire timer, så tåger jeg otte, så er jeg dum 72 timer. Det koster måske 2500 plus tabt arbejdsfortjeneste ...

54 ILLEGAL! – 2. udgave – 2013

og de problemer med aborter og kønssygdomme og anden social dissonans, man også risikerer. Men hvad fanden, er det ikke bedre end at dø foran stress-skærmen, mens man chatter om pension, politik og mad og måler hæk med naboen? Folk får jo stoffer overalt, selv i fængslet. Krigen mod stoffer er tabt, alle har glemt mafiaen blev bygget af alkoholforbuddet. Vi burde se mere på, HVORFOR, der løst sat er 800.000 på for meget sprut, 400.000 på lykkepiller, 500.000 på smertestillere, 300.000 på hash, 20.000 på junk og et ukendt antal “weekendnarkomaner” som mig … i verdens mest lykkelige land? Vi kunne smadre den sorte økonomi, hvis staten udkonkurrerede gangsterne med rene, billige stoffer. Jeg er så pisse træt af at betale til bevæbnede fascister i diktaturer og i banderne via min dealer.

Jeg er så pisse træt af at betale til bevæbnede fascister i diktaturer og i banderne via min dealer. Der er jo så mange penge i lortet. Et kilo koster måske 7.000 i junglen og kan cuttes til 4 kilo, der koster 2.4 mill på gaden, naturligvis er pengene spredt over typisk 3-6 led, men alligevel … man kan ikke stoppe noget så profitabelt. Det meste på markedet er jo pre-cuttet bras fra Spanien eller mest Amsterdam, selvom der findes sjældne freebase cowboys med blå pas, der henter selv direkte. Bagmændene møder man næsten aldrig, de sidder og

griner på en strand og rør aldrig noget, mens deres soldater fucker op. En reel mafia er der ikke, og sydamerikanerne glimrer ved deres fravær her, men til gengæld er der ingen ende på, hvad nettet og hobby-kemikerne finder på, uden tanke på brugeren. Hvis staten gik ind i det, kunne overskudedt gå til en masse information og afvænning. Jeg tror desværre, at det er medicin og alkoholmafiaen, der sidder for tungt i EU. Så mit råd er; lad være. Det lærer dig ikke noget, du ikke kan opnå af naturlig vej. Det er gift, du bliver drænet, og du betaler til psykopater, smadrer den tredje verden og dine venner. Gå hellere ud og pluk 20 psiloer, hvis du ikke har for mange lig i lasten – og kun når du er på toppen. Mange af os gamle freaks har fattet det samme, de unge har fattet nu. De voksede op med storesøster, der sovsede efter for meget rave, og stive fraværende forældre og en lærer på lykkepiller. De fik aldrig nået at opleve at være voksne i opsvinget, før krisen kom. Nu står de arbejdsløse med studiegæld, så træning og juice-bar er vejen op, stoffer er en passé anakronisme, en dekadent luxus-sten i skoen fra den forkælede fortid. Og endnu bedre, de hader livsstil og tv. Jeg tror, at de er de nye 68´ere version 2.0. De har set lort nok og vil bygge op, ikke danse rundt i skårene efter krisen i en dum hue med hvidt fake hipt overskæg. Der kommer en ny form for oprør, og stoffer er ikke en del af det.”

OBS disse erfaringer er ikke en opfordring, og udtrykker ikke forfatterens holdninger.

55


Collage baseret på Sex worker Film Festival 2013 af Mette Flintholm

56 ILLEGAL! – 2. udgave – 2013

57


“Dette er ikke legalisering” Af Kasper Boye, ILLEGALs rapporter i USA I sommeren 2013 udnævnte magasinet Vanity Fair Steve Sarich som en af USA’s to store forbudsmænd. Selv ser han sig som en politisk aktivist, der som den eneste kæmper for egentlig legalisering af marihuana. Steve Sarich leder organisationen Cannabis Action Coalition. Han driver også et medicinsk marihuana-apotek og er selv mangeårig marihuana-patient. Umiddelbart prototypen på en mand, som, man ville tro, støtter love, der legaliserer pot i amerikanske stater. Men da Initiative 502 (I-502), der lovliggør pot i Washington, var til afstemning i november 2012, var Steve Sarich en stejl modstander af tiltaget. Han er en højtråbende og aggressiv debattør, der er berømt og berygtet i det amerikanske marihuanamiljø. Illegal mødte ham i Seattle. “Det grundlæggende problem er, at I-502 ikke er legalisering. De har designet et system, der aldrig vil kunne virke. Det er en stor sammensværgelse, der har det ene formål at lukke medicinsk marihuana ned. På den ene side vil ingen kunne leve op til de krav, der stilles, og på den anden side vil medicinsk marihuana blive udryddet. Så regeringen får det præcis, som de ønsker”, siger Sarich. I-502 legaliserer pot til såkaldt rekreativt brug. Men problemet for Sarich er, at lov-

58 ILLEGAL! – 2. udgave – 2013

forslaget samtidig fjerner de privilegier, som den medicinske marihuana-industri har opnået i Washington igennem et årti. Medicinsk marihuana eksisterer i dag i en juridisk gråzone, men I-502 indebærer oprettelsen af et system, der stringent overvåger al produktion og salg af marihuana. I-502 blev vedtaget samtidig med lovliggørelsen af homo-vielser, og for liberale og progressive kræfter i Seattle er det en kilde til enorm stolthed. I Sarich´ øjne er der dog intet at juble over, for der er absolut ikke tale om et opgør med krigen mod narkotika, men snarere om nye forklædte angreb på marihuana-brugere, -dyrkere og –patienter, mener han: “Den nyeste strategi i krigen mod narkotika er ‘per se’-lovgivning, der går efter folk, som kører bil under indflydelse af pot. For medicinske patienter er dette en katastrofe, da de altid vil have mere end de tilladte mængder THC i blodet. Med denne lovgivning vil vi se en flodbølge af anholdelser. Studerende, forældre og svage borgere vil få enorme bøder og endda fængselsstraffe, når dette bliver

USA tager skridt mod legalisering af marihuana I august meddelte det amerikanske justitsministerium, at det ikke ville bremse marihuana-legalisering i staterne Washington og Colorado. Sidste november stemte de to stater for hvert deres lovforslag, der legaliserer besid-

rullet ud. Det er en fælde. Det er faktisk en genial strategi, den anerkendelse må jeg give mine fjender”. Selv om Steve Sarich er en isoleret figur i debatten, står han ikke alene med sin påstand om, at I-502 kan få negative konsekvenser for marihuana-patienter. De fleste aktører på området mener dog, at I-502 grundlæggende er et skridt i den rigtige retning. Desuden har I-502 bred politisk opbakning, politiet har området som laveste prioritet, og den offentlige anklager,

delsen af marihuana. Mens 20 amerikanske stater inden for de sidste 20 år har vedtaget love, der muliggør den medicinske anvendelse af stoffet, er de to stater de første, der legaliserer den rekreative brug. Læs hele baggrunden på llegalmagasin.dk.

Pete Holmes, har afvist alle sager om marihuanabesiddelse, siden han trådte til i 2009. Sarich´ påstande om en kommende eksplosion i antallet af anholdelser og om statens skjulte dagsorden vil nu blive afprøvet i de kommende måneder efter lovgivningsprocessens afslutning. Staten begynder at udstede licenser til producenter og sælgere i november, og hvis Sarich har ret, vil man ikke se en eneste forhandler åbne dørene. Illegal følger situationen i Washington tæt.

59


Steve Sarich i sit vĂŚksthus


Filmanmeldelse: Bad Lieutenant (1992) af Abel FerraraDeroute Af Torben Olander, FilmStationen En strømer med stødt stigende spillegæld mishandler sin krop med alkohol, og alt hvad stationen kan tilbyde af konfiskerede stoffer, imens han efterforsker voldtægten af en nonne. En ubehagelig velspillende Harvey Keitel er den korrupte og navnløse Lieutenant med en kompromisløs nedtur foran sig. Han sniffer coke, imens han kører sine børn i skole, gambler sine egne og kollegaernes penge væk, skræmmer vidner fra vid og sans, tjekker kvindelige lig ud som var de stadig varme, og intimidere unge kvinder på gaden i en legendarisk og grænseoverskridende pervers scene.

I stedet får Harvey Keitel på godt og ondt den plads og tid, han skal bruge for at spille sig helt ud i det ekstremt perfide. En imponerende og underholdende bedrift. Med Bad Lieutenant følger Ferrara op på King of New York fra 1990, der også er centreret om stoffer og skyggesidens USA. Den er bestemt også det værd at bruge tid på, hvis man vil se Christopher Walken folde sig ud som koldblodig stofdistributør. Filmen er udgivet på DVD og Blu-ray og desuden tilgængelig via Netflix.

Afhængighedens psyke er ubehageligt nærværende i hver eneste scene, og Keitel leverer psykiske sammenbrud på stribe, imens et beskidt og trøstesløs New York flimrer forbi bilens ruder. At nonnen tilgiver sine to voldtægtsforbrydere og nægter at identificere dem mildner ikke vores hovedperson, der dog kommer på andre tanker efter et hallucinerende møde med Jesus. For Ferrara er opklaringen af forbrydelsen dog sekundær, og filmen er som sådan ikke en traditionel krimi eller thriller.

62 ILLEGAL! – 2. udgave – 2013

63


Justitsministeriet svarer... Af Michael Lodberg Olsen I sidste nummer af ILLEGAL bragte vi uddrag fra en skrivelse fra en anonym stofbruger, der ville fortælle om overgreb og vold. Tæv hele livet. Tæv fra Kriminelle. Tæv fra politi. Stofbrugeren foreslog i brevet til Justitieministeriet, sendt via ILLEGAL, at regeringer kunne samarbejde for at afkriminalisere stofbrugere. Så kom der endelig svar. Fra en embedsmand der hedder Janus. Han starter med at fortælle, hvor mange henvendelser de får, og at de virkelig ikke kan svare og tage stilling til dem alle. Ministeriet fortsætter: “Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at lov om euforiserende stoffer henhører under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.” Det er svært ikke at komme til at le. Det er ikke ligefrem SOSU-assistenter under cover stofbrugerne møder. For størstedelen, er den eneste lov om euforiserende stoffer, de har mødt, den der bliver brugt til at smide dem i fængsel. Gi´ dem bøder. Visitere dem. Konfiskere deres stoffer. Sidst vi tjekkede var det Justitsministeriets resortområde.

64 ILLEGAL! – 2. udgave – 2013

Ministeriet afslutter med “... takker for den interesse, De har vist sagen”. Virker det en anelse ufølsomt og arrogant over for en person, der har levet et helt liv med stoffer og lidt alle de konsekvenser, et liv som kriminel stofbruger medfører? “Jeg er blevet tævet som barn - og som voksen. Jeg er blevet banket hele mit liv. Jeg ønsker at glemme det dårlige liv. Jeg ryger kokain - det hjælper - også på min epilepsi. Det dulmer mit liv, men jeg er nødt til at skaffe det kriminelt. Andre piger skal prostituere sig for at skaffe penge, andre stjæle eller tigge.” ... takker for den interesse, De har vist sagen! Stofbrugeren er sagen og I, kære ministerium, burde være en del af løsningen!

65


Potaktivisme og -salg i den nye version af computerspillet Grand Theft Auto.

66 ILLEGAL! – 2. udgave – 2013

67


Tak til følgende for donationer:

ILLEGAL! Magasin 2. udgave – 2013 Ansvarshavende redaktør: Michael Lodberg Olsen Redaktionsgruppe: Lars Gadegaard Hansen, Ole Hoff-Lund, Trond Helstrup Poulsen, Michael Lodberg Olsen, Thomas Pålsson, Mette Flintholm, Jacob Birch, Bjarke Windahl Pedersen og Simon Kratholm Ankjærgaard Artikler: Morten Vammen, Lars Gadegaard Hansen, Bjarke Windahl Pedersen, Kasper Boye, Michael Lodberg Olsen, Torben Olander, Thomas Pålsson og Robert M Walker Grafisk tilrettelæggelse: Jacob Birch og Finn Wergel Dahlgren (itsallgood.dk) Billede redaktør og illustration: Thomas Pålsson (leadthefools.com) Andre fotos og illustrationer: Claus Randrup (clausrandrup.com), Mette Flintholm og Katrine Marie Nielsen (katrinemarienielsen.dk). Research: Jeanette Skaarup Korrektur: Annemette Lindhardt Olsen, Bjarke Windahl Pedersen og Simon Kratholm Ankjærgaard ISSN: 2246-087X Oplag: 10.000 stk. Tryk: Narayana Press Papir: Munken Print Cream 15 ILLEGAL Magasin, Onkel Dannys Plads 1, 1711 KBH V. www.illegalmagasin.dk


“Min søn er i fængsel fordi han er afhængig af stoffer. I starten var jeg skuffet over min søn. Nu er jeg skuffet over systemet!” — Michael Douglas

ILLEGAL! – 2. udgave – 2013 www.illegalmagasin.dk


Illegal Magasin 2.udgave 2014