Issuu on Google+

MuligHeden www.ikast-brande.dk

Grib muligheden!


Læs i denne udgave

vox pop Hvad er den bedste ide, du nogen sinde har fået?

Side

Hvad vil du gerne vide om din kommune?

Side

Side

5

Side

5

4

Flere og flere job-forhold starter på nettet

stafetten Side

Henriettes gode idé giver ro på

6

Hvordan skal de ældre bo?

Side

6

Send ind og vind Side

Er du dus med hedens fugle?

MuligHeden www.ikast-brande.dk

7

Udgiver: Ikast-Brande Kommune Ansvh. chefredaktør: Kommunaldirektør Henning Hansen Redaktion: Kommunikationsmedarbejder Mette Ladegaard (ansvarlig) Kommunikationsmedarbejder Brian Møller Nielsen Redaktionel bistand: Focus Ikast-Brande

2

3

3

Forestil dig, at du kunne komme i sommerhus på 5 minutter!

Kom med på en lille opdagelsesrejse tilbage i historien og midtjydernes liv

Side

Fotokonkurrence

Redaktionsgruppe: Leder Engesvang SFO Annette Uldum Udviklingskonsulent Christina Schaumann Nielsen Leder Brande Åcenter Claus Elsborg HR-konsulent Gitte Juulsgaard HR-konsulent Helle Lorentsen Chefkonsulent Lisa Gramkow Østergaard Chefsekretær Tina Knudsen Kommunikationspraktikant Mia Kjær Vejrum

MuligHeden

Side

8

Kontakt redaktionen: Tlf. 99 60 40 25 e-mail: muligheden@ikast-brande.dk Trykning: OMT Avistryk Herning-Ikast A/S Oplag: 41.000 stk. Foto: Forside og side 8: Flemming Staal, IT-Afdelingen, Ikast-Brande Kommune. Side 6, Idébanken: Maja Ladegaard. Øvrige: Redaktionen


p o p x vo

Hvad er den bedste idé, du nogensinde har fået?

Bjarne Raabjerg

Karsten Werge

Mogens Sommer Madsen

Torben Kølbæk

Biografchef, Ikast Bio:

Collegeleder, Sportstar College Ikast-Brande:

Forstander på Brande Højskole:

Direktør, FCM Håndbold:

Min bedste idé var, sammen med min kone, at søge stillingen som forstander på Brande Højskole, der skulle starte helt fra bunden. Her har vi siden fået lov til at arbejde innovativt med at udvikle en skole for unge, der måske er kommet lidt skævt ind på uddannelsessystemet. Dette miljø har affødt masser af nye idéer, hvor en af de bedre er idéen om at hædre nogle af de ildsjæle, der har betydet meget for højskolen og for Brande by. De er blevet hædret med en ”Bautaflise”, belyst nedefra med navn og nedlagt i græsplænen ved højskolen. Idéen er min, men den blev udviklet og gennemført i samarbejde med kunstneren Bjørn Nørgaard, der i øvrigt også har stået for glasskulpturen ”Odins Øje”, som pryder højskolens gård.

En go’ idé gør det ikke alene – man skal også have modet til at gennemføre den. En af de bedste ideer var konceptet ”Bønderne mod FCK”. Kort tid efter min start hos FCM Fodbold i 2003 lod vi os inspirere af en artikel med FCK-direktør, Flemming Østergaard, a la Don Ø: ”Hvis jeg var diktator ville jeg afskaffe bonderøve, bankospil og Tørfisk”. Jeg fik ideen sammen med daværende direktør Poul Frandsen, og vi gav Don Ø det hele: Masser af bonderøve med VIP-parkering for traktorer. Et fantastisk samarbejde med landbruget og landbo-ungdom. Tørfisk spillede naturligvis før kampen, og der var bankospil i pausen. Vi tabte godt nok kampen, men der var FCM-stadionrekord med 6500 tilskuere på Ikast Stadion. En fed begivenhed, hvor vi med smil på læben fik sat fokus på et erhverv, der spiller en stor rolle i vores region.

Den bedste idé, jeg har fået, er nok i virkeligheden, at min kone og jeg flyttede til Ikast, og jeg søgte jobbet som biografchef. Dengang virkede det som lidt med hovedet under armen, for jeg blev overdraget et fallitbo, som de fleste havde mistet troen på. Men en flok ildsjæle troede stadig på, at Ikast Bio havde en berettigelse, og med en målrettet strategi er det lykkedes at gøre det til en bæredygtig biograf – som folk tror på. Jeg besluttede på et tidligt tidspunkt at fokusere på den gode historie, når vi skulle fortælle om biografen i medierne. Det var nok også en rigtig god idé, for folk fravalgte os, hvis de kun hørte dårligt nyt. At de gode historier så er kommet af sig selv, er jo kun godt.

At søge jobbet som forstander på Sportstar College er en af de bedste beslutninger, jeg har taget i mit voksne arbejdsliv. Heldigvis var der også andre som syntes, det var en god idé at ansætte mig. Under opbygningen af Sportstar College var der en lang periode, hvor ideer skulle føres ud i livet. Her var en af de bedste at etablere collegets frivillige korps, kaldet ”Team College”. Team College består af en gruppe voksne, som kommer i huset og hjælper til omkring aftensmaden. De bringer voksne normer ind i huset, og de er en kæmpe hjælp i vores dagligdag. Team College er en skøn blanding af lokale og forældre til elever. Men der er mange, som ikke har elevrelation til huset. De kommer fordi, det er hyggeligt at være sammen med de unge, og vi har alle stor gavn af hinanden. Jeg er rigtig glad og stolt af Team College.

Det mentale frirum Hvorfor bruger borgerservice kun to ud af fire skranker, når der er meget stor kø? Hardy Jensen - Ikast Meget relevant spørgsmål, idet både medarbejderne og jeg ville ønske, vi kunne have alle 4 skranker åbne i travle perioder. Der er desværre pga. organisationsændringer og opgaver, der er overdraget til Udbetaling Danmark sammen med medarbejdere, ikke medarbejdere til at bemande alle 4 skranker. I starten af marts måned er Borgerserviceområdet blevet ændret, således at der kun er to skranker tilbage til Borgerservice betjening. Nels Torup Borgerservicechef

Hvad vil du gerne vide om din kommune? Send dit spørgsmål til muligheden@ikast-brande.dk. Vi kan ikke garantere, at dit spørgsmål bringes i bladet. MuligHeden udkommer næste gang i juni 2013.

Hvorfor er der ikke en bedre opfølgning og en bedre kommunikation mellem sygehusene og kommunen? Jeg synes det er for dårligt, hvis man sender en patient hjem fredag eftermiddag, og vedkommende ikke får noget hjælp i weekenden? Kirsten Osmundsen - Bording Overordnet set syntes jeg, der er en god og konstruktiv dialog mellem os og sygehuset. Det er vigtigt at være opmærksom på, at kommunen slet ikke kender alle borgere, der indlægges, og at mange af disse borgere ikke har behov for hjælp fra kommunen - eller ikke ønsker det. Før en borger udskrives fra sygehuset, spørger sygehuset borgeren, om han er vant til at modtage hjælp fra hjemmeplejen. Hvis han er, kontakter sygehuset kommunens visitatorer, så den sædvanlige hjælp kan sættes i gang igen. Hvis den sædvanlige hjælp f.eks. er rengøring, som ydes hver 3. uge, kan der godt gå dage, før hjælpen kommer. Hvis borgeren har behov for mere hjælp end før indlæggelsen, tager visitator stilling til, hvilken hjælp borgeren skal have, samt orienterer hjemmeplejen, så de kan levere den. Hvis borgeren ikke er vant til at få hjælp fra hjemmeplejen, vurderer sygehuset, om der er behov for det, og kontakter i så fald kommunen. Borgeren skal dog være indstillet på at få hjælp. Det er ikke alle borgere, der er det, og så undlader sygehuset at kontakte kommunen. Kommunen opsøger ikke disse borgere. Sygehusene og kommunerne har aftalt, at kommunen skal orienteres i så god tid, at hjælpen kan igangsættes. Hjælp kan også påbegyndes en fredag eftermiddag, hvis borgeren udskrives der.

Marianne Merring Visitations- og myndighedschef

MuligHeden

3


Vi er...mulighedernes mestre

Kræmmerne greb muligheden og transporterede uldsækkene rundt på cyklen. Billedet er fra omkring år 1900, og manden i midten hed Jens Bjerg. Han endte sine dage som hotelkonge i Island. De øvrige er ukendte. Foto: Bording Lokalhistoriske Arkiv

Kom med på en lille opdagelsesrejse tilbage i historien og midtjydernes liv. På cirka 200 år har vores område ændret sig markant, men er det muligt at komme med bud på, hvordan hedeboerne tænker? ”Du´rt te nøj´?” eller sagt med en noget mindre jysk dialekt ”Dur det til noget?” Sætningen er et forsigtigt forslag fra folkene på det lokalhistoriske arkiv i Ikast. De er netop blevet spurgt om, hvordan man meget kort kan sætte ord på, hvordan en midtjyde tænker. I ordene ligger en vis og måske endda sund skepsis for alt, hvad der er nyt. Både på arkiverne i Ikast, Nørre Snede og Brande kan man dog også komme med fortællinger om, hvordan man i området har tænkt nyt og taget nye idéer til sig. En imponerende historie Det er historien om os hedeboere midt i Jylland, hvor den karrige sandjord siden blev ganske frugtbar med

Myterne om heden Myterne gror også på heden. En af dem er, at hedebønderne var fattige. Det har etnologen og historikeren Peter Henningsen sat spørgsmålstegn ved i bogen ”Hedens Hemmeligheder – livsvilkår i Vestjylland 1750-1900. Nogle af de vestjyske hedebønder var relativt velhavende folk og i mange tilfælde var de bedre stillede end deres kolleger i Østdanmark (det meste af Midtjylland var tidligere historisk og kulturelt en del af Vestjylland). Ligeledes blev de vestjyske bønder ofte rost i amtmændenes indberetninger for deres gode skolekundskaber og flid. I Henningsens bog skelner han mellem de mest velhavende hedebønder, som havde jord med enge. De havde god græsning og kunne slå meget hø til vinterfoder. Det var ofte langs med vandløbene. Her opfandt man også sindrige vandingssystemer for at øge græsproduktionen. På den anden side, skriver Henningsen, var der fattigere bønder, som kun havde jord oppe på de mere tørre arealer, men som ved opdyrking, mergling og gødning skabte nogle landbrug, som med tiden blev givtige. Den velstand som Peter Henningsen finder hos hedebønderne/gårdmændene var baseret på mange forskellige indtægtskilder. Der var bierhverv som: pottemageri, hosebinderi, kalkbrænding, smedevirksomhed, handel, prangeri og smugleri, som alle var lokalt tilpassede strategier, der blev benyttet ved siden af landbruget. Kilde: sns.dk (Skov- og Naturstyrelsen)

4

opdyrkningen af heden. Et arbejde som bønderne faktisk allerede selv satte i gang for over 200 år siden, og som hedeopdyrkeren Enrico Dalgas dygtigt organiserede. Hede-ørkenen ændrede markant udseende, og der kom bl.a. landbrugsjord, plantager og industri. Man kan sige, at det nærmest lå i fingrene på folk her på egnen at arbejde med tekstil, da man i årevis havde strikket hoser (strømper) af ulden fra de mange får, som sprang omkring i lyngen. Vi tog også de nye maskiner i brug til produktionen. Veje og jernbaner var med til at sætte fut i udviklingen og byerne. En ganske imponerende historie om store forandringer på kort tid.

Lidt som en legetøjsbil Selvstændigheden skabte mange små virksomheder i kældre og baglokaler. Nogle af dem voksede sig store. Blandt de mest kendte ting, der produceres i dag, er småkager, vindmøller og så selvfølgelig tøj. Og så må

[

Det er lidt ligesom de der legetøjsbiler, der var i gamle dage. Når de kørte ind i noget, så kørte de tilbage, og så kørte de igen frem for at finde et andet sted, de kunne køre” Direktør Torben Kølbæk.

]

Selvstændige folk vi ikke glemme kulturlivet og sportslivet, som også Det der ligesom binder Ikast-Brande Kommune samsætter området på landkortet. Torben Kølbæk, direktør men er Harrild Hede, og derude går skovfoged Hans for FCM Håndbold, giver følgende bud på, hvordan Jensen. Han har en stor viden om livet på heden. midtjyderne tænker. - Vi har bestemt været gode til at tilpasse os de nye - Området har en evne til at løse problemer. Det er lidt tider, hvis vi kan se en fordel i det. Vi har taget nye ligesom de der legetøjsbiler, der var i gamle dage. Når tanker til os, når det har været nødvendigt, siger Hans de kørte ind i noget, så kørte de tilbage, og så kørte Jensen, som er skovfoged i Naturstyrelsen. de igen frem for at finde et andet sted, de kunne køre. Han forDe bliver ved. Og det er jo lidt sådan, vi tænker her. Vi Man har hele tiden skulle tæller, at gør jo mere, end vi kan. Det kendetegner området, og finde ud af noget selv. jydernes det er jo nærmest naturstridigt, det der sker her, siger Det ligger dybt i jeres NA. måde Torben Kølbæk. at være Forsker Hanne Wittorff Tilbage på arkivet i Ikast kommer vi frem til en forpå blev mulering, som stemmer godt overens med det, de Tanvig diskuteret siger i Nørre Snede og Brande. En sætning der ser ud i København tilbage i 1700-tallet. til at rumme noget fra snakken med alle personerne - Man sagde, at jyske mænd var nogle vatnisser, der på denne opdagelsesrejse af, hvordan vi tænker her i hellere ville strikke strømper end at dyrke korn. området: Vi er klar til at gribe mulighederne - enten af Et opkald til København og en af Danmarks førende nød eller fordi vi gerne selv vil bestemme. forskere i landdistrikter giver flere oplysninger om midtjyderne. Hun er dog meget forsigtig med at udtale sig alt for generelt – for intet er jo helt sort/hvidt, men området er tydeligt præget af det, der kaldes selvstændighedskulturen. - Det ser ud til, at man er tvunget til at rykke sig i samfund, hvor jorden ikke er fed, og hvor der ikke er mange godsejere og velgørere, siger Hanne Wittorff Tanvig, seniorforsker ved Københavns Universitet, og forsætter. - I er kulturelt stemt for selvstændighed i Midt- og Vestjylland. Man har hele tiden skulle finde ud af noget selv. Det ligger dybt i jeres DNA. Kulturen er ble- På billedet ses en gård i Vester Tulstrup formentligt omkring år 1900. vet næret af trods, og det er som om, at Bygningen til venstre er bygget af myremalm, og det er ret unikt for vores folk har sagt ”så må vi gøre noget andet, område, at man benyttede sig af dette materiale. og så kan vi også”, fortæller hun. Foto: Ikast Lokalhistorisk Arkiv

[

MuligHeden

]


Kom, vi tager i sommerhus Sådan kommer Brande Åcenters sommerhus til at se ud. Et sommerhus i baghaven. En græsplæne med en flagstang og en bålplads. Hvidt stakit udenom og en sansehave med masser af dufte og farver lige ved siden af. Drømmene er store på Brande Åcenter, og til sommer bliver de til virkelighed. Et 60 m2 stort sommerhus opføres på grunden og nye muligheder åbner sig for botilbuddets 32 beboere, der alle er udviklingshæmmede voksne med fysiske vanskeligheder. - Beboerne på Brande Åcenter skal i deres unormale tilværelse have så normal en tilværelse som muligt. Beboerne er afhængige af os og af de tilbud, vi giver dem her. De skal have alle muligheder, og det forpligter. Det er en kæmpe opgave, understreger leder af Brande Åcenter Claus Elsborg. Alt starter med et spørgsmål ’Hvordan kommer vi mere ud og får røg i næsen og jord under neglene?’, ’Hvorfor har vi ikke musik og stjerner i loftet på badeværelset?’, og ’Hvordan gør vi Brande Åcenter til en del af det omgivende samfund og det omgivende samfund til en del af Brande Åcenter?

Rækken af spørgsmål er lang og med til at udvikle både stedet, beboere og medarbejdere. - For mig er upassende forstyrrelser en vigtig del af hverdagen, og jeg vil ikke lade mig diktere af begrænsninger. Vi er nødt til at udvikle os hele tiden og forholde os til vores omgivelser, og det vi ser og oplever. Jeg er meget optaget af, at noget sker, fortæller Claus Elsborg. Ingen begrænsninger Ideen om et sommerhus i baghaven startede også med et spørgsmål: Hvorfor har vi ikke et kolonihavehus, hvor vi kan tage hen og hygge os? Ideen blev diskuteret, vendt og drejet og udviklede sig til sommerhuset, der kommer til at ligge i det ene hjørne af Brande Åcenters grund. - Vi har en handyFor mig er upassende gruppe tilknyttet forstyrrelser en vigtig botilbuddet, som skal opføre huset. del af hverdagen Og de beboere, der har lyst til at være

[

]

med, skal selvfølgelig have lov til det. Fundamentet rører vi ikke ved. Til gengæld klarer vi selv resten. Huset skal være et supplement til hverdagen. Et sted hvor vi kan gå over i løbet af dagen, tænde bål Claus Elsborg er optaget af, at og hygge os, eller et der tænkes nye tanker på sted hvor vi tager på Brande Åcenter udflugt med overnatning. Ideen er også, at pårørende og beboere kan låne sommerhuset og hygge sig der sammen. Der er ingen begrænsninger i den retning, understreger Claus Elsborg og slutter med ordene: - Jeg forestiller mig da også, at den nærliggende børnehave og naboerne kan låne sommerhuset, for når vi har noget, som fungerer og er godt, skal det da bruges.

Virksomheder og ledige finder også hinanden på nettet Jobcenteret i Ikast-Brande har været tidligt ude med at bruge internettet og det sociale netværk LinkedIn. Det er nemlig ikke kun flere og flere parforhold, som starter på nettet. Det gælder også flere og flere jobforhold. Det er torsdag eftermiddag i Jobboxen i Ikast. Cirka 80 ledige er mødt op for at høre et foredrag om LinkedIn. Her lærer de blandt andet, at LinkedIn ikke kun er for folk med lange uddannelser, og at det er en god måde at fortælle mange arbejdsgivere, hvad du kan tilbyde. Blandt tilhørerne er Tonny Mikkelsen, rekrutterings- og virksomhedskonsulent hos Jobcenteret i Ikast-Brande. Tonny er med til at formidle kontakt mellem virksomheder og ledige. Han kan gøre begge parter opmærksom på, hvis der skulle være mulighed for en god kemi, der kan føre til kontakt og forhåbentligt en ansættelse. - LinkedIn er et godt redskab til at synliggøre, at man er fagligt dygtig. Det opdager arbejdsgiverne, der jo også er til stede på LinkedIn. Men man skal også huske, at det kun er et redskab, og at man ikke skal glemme

Hvad er LinkedIn? LinkedIn er det, der kaldes for et virtuelt netværk, dvs. at det er online, og at der dermed er mulighed for at kommunikere med hele verden via computeren. LinkedIn er verdens største cv-database (et cv er kort fortalt en beskrivelse af en persons joberfaring, uddannelse og færdigheder), og så er det et socialt netværk, som gør det muligt for folk at få relevante faglige forbindelser.

den almindelige jobsøgning, siger Tonny Mikkelsen og forsætter: - LinkedIn som værktøj forbedrer vores service. Det har gjort to ting. Dels slår vi jævnligt jobs op i gruppen: Jobcenteret Ikast-Brande kommune. Det er en gruppe, hvor alle ledige og alle virksomheder kan være medlem, og hvor det derfor er let for de ledige selv at finde frem til jobs. Dels har jobcenteret fået mange henvendelser fra virksomheder, der har hørt om jobcentrets tiltag via LinkedIn. Der er allerede mange ledige rundt omkring i de forskellige byer, som har set jobcenterets gruppe på LinkedIn og kender os, fortæller Tonny Mikkelsen. Yvonne fik fast arbejde Jobcenteret tilbyder de ledige kurser i at bruge LinkedIn i forbindelse med deres jobsøgning. De får hjælp til at oprette en profil og komme med i en netværksgruppe på LinkedIn, hvor de for eksempel kan gøre hinanden opmærksomme på jobopslag og opmuntre hinanden. En af dem, der har haft stor glæde af det, er Yvonne Kjær. Kontorassistenten mistede sit job i foråret 2009, og siden har hun fået flere vikariater gennem LinkedIngruppen. Fra januar i år har hun haft fast arbejde. - Det job fik jeg gennem et LinkedIn-kursus. Det er et godt netværk Jobcenteret har lavet, og som kan hjælpe med at holde humøret højt. Måske hører man om et job ude i byen, som en af de andre i gruppen kan bruge. Flere har fået job på den måde, og man bliver så glad på de andres vegne, siger Yvonne Kjær.

Konsulent Tonny Mikkelsen ses her til et af Jobcenterets foredrag om netværket LinkedIn.

MuligHeden

5


stafetten Hvordan skal vores ældre bo? Frisenborgparken var ældrebyggeri, der gav genlyd over hele landet. Nu er det forældet Alle faldt på halen af benovelse over, hvor nytænkende man havde været, da Servicecentret Frisenborgparken i Ikast for tyve år siden åbnede dørene som et moderne plejecenter. Og nu er det forældet, og et nyt byggeri er på vej på Bøgildvej. Men hvordan sikrer man, at det nye lever op til fremtidens standard og krav og ikke mindst, hvordan sikrer man, at plejeboligerne kommer til at fungere som et hjem.

Det er de store spørgsmål, som distriktsleder Solvejg Nielsen skal forsøge at finde svar på, inden det nye plejecenter kan åbne i 2016. - Vi har allerede fået høringssvar fra både ældrerådet og handicaprådet. Vi har som sundhedsfagligt personale også et ret godt overblik over, hvad der skal til for at skabe et godt plejecenter. Men vi vil jo også gerne have borgernes holdninger og meninger, siger Solvejg Nielsen.

Solvejg Nielsen er distriktsleder på Frisenborgparken og glæder sig til at tage fat på den langsigtede proces omkring det kommende byggeri af et plejecenter, Bøgildparken. For hende er det vigtigt at sikre, at det fortsat skal være et hjem for 48 beboere.

En tidskrævende opgave Solvejg Nielsen færdes i det daglige på Frisenborgparken og kan se en masse udfordringer. Dels skal man forvente, at de 48 beboere, der i første omgang skal flytte i det nye plejecenter, næppe vil have det bedre end de ældre, der i dag bor i Frisenborgparken. Dernæst er der udfordringen i at dimensionere boligstørrelsen, som faktisk er en af grundene til, at Frisenborg ikke er fremtidssikret. - Taler vi om demente, så vil de primært skulle opholde sig i fællesarealerne og vil kun have brug for en et-værelsesbolig, mens andre ældre gerne vil have en bolig, hvor de ikke behøver at have sengen i samme rum, som når familien kommer på besøg, fortæller Solvejg Nielsen. Hun skal i løbet af kort tid have sammensat et byggeudvalg, som skal arbejde meget konkret og koncentreret med at sætte ord på, hvad Bøgildparken skal indeholde. - Men det er en tidskrævende opgave, som man ikke

Henriettes gode idé giver ro påer må betale,

ga høj pris mine kolle til flere Det er jo en rigtig ver sygemeldt i op bli gle No r. ke æk med et e Du e når filmen kn ett nri af stress, siger He nd gru på r de ky ne må rg og be mring ner om både omso alvorligt blik, der vid for alle dem der n egen kollegaer, me e sin for re ba e - ikk . bliver ramt af stres så har hun i rre Snede Skole, og Nø på rer læ er n Hu lness. Noget ful nd mi s t, der kalde mange år dyrket dé dt for alle folk go re t på kunne væ nk tæ r ha ere lig tid hun t som måske kan vle hverdag. Noge at lære i deres tra essede og lære re dem mindre str være med til at gø ed hjælp fra IkastM . en ed dt i travlh dem at finde ro mi ligt for hende mu spulje blev det Brandes innovation . en idé bag at sætte handling ndtræningsforløb i mi Hun har startet et i tte sa an de for ti fullness og empa kommunen.

Hurtig hjælp til idéen

Kodeordet er et ’hjem’ Byggeri af et plejecenter er en lang process og en stor udfordring. For hvordan fremtidssikrer man et plejecenter? - Vi starter så småt op i byggeudvalget her i marts, og så håber vi at kunne nedsætte en række arbejdsgrupper, så vi hører, hvad borgerne tænker om fremtidens plejecenter. Det er vigtigt for mig at sikre, at det ikke bliver for institutionsagtigt. Det skal fungere som et hjem - en privat bolig, slutter Solvejg Nielsen. Hun sender stafetten videre til en af kommunens virksomheder med spørgsmålet: Hvordan sikrer erhvervslivet, at den viden og erfaring meget erfarne medarbejdere har, kan komme i spil og gavne virksomheden? Svaret får du i juni måneds udgave af MuligHeden.

Fra jeg skrev den første mail og til pengene stod på min konto var der max gået to uger, fortæller hun begejstret. Ikast-Brande synes nemlig, at hen des ide var rigtig god. Den handler kort sagt om at fore bygge frem for at helbrede. Medarbejderne skal med øvelserne lære at holde ro på i deres travle hverdag, så de ikke ryger ned med alvorlig stress. Når skaden er sket kan det tage enormt lang tid at komme tilbage på arbejde igen. Det er jo personligt en meget høj pris at betale, når førs t man er kommet ud over den kant. Og for kommunen kan jeg forestille mig, at det koster en masse penge i vikarer, sygeløn og så videre, siger Henriette Due. De 20.000 kroner er gået til at købe yogamåtter og til at betale Henriette løn for at undervise. De medarbejdere som deltager i kurset får ikke løn for det. Det foregår i deres fritid.

ideb

ank

en

. r k 0 0 0 Få 20. lisere a e r t a til din idé.

fullness? d in m r e d a Hv om at opnå

ue e Henriette D at handler ifølg et handler om D . liv Mindfullness t si i e gør nc an la m ba ke og ik g selv, hvis fuldt nærvær si ed m es t nd ak e i kont n. På he komme bedr stet, siger hu r. man let fodfæ itative øvelse r te ed is m m i t t ge de an no dt an g bl si r de de ises ke at la kursus underv rvær, altså ik eget med næ ndler også m ha er jd et rs be ar Ku i . V der kommer er nk , centrering, e) ta ls af de e opslug g (jordforbin in nd ou gr vi med i g er g så arbejd om at øve si og empati. O dre d an he e m ød so m rk opmæ vi også kan så , lv se tte Due. rie os forklarer Hen venlighed til d, he ig nl ve ed mennesker m

6

kan bede hvem som helst om. Jeg forestiller mig dog, at vi i byggeudvalget skal have nedsat en række underudvalg, der kan arbejde med mere specifikke emner, som de bringer videre til os. I princippet kunne jeg også rigtig godt tænke mig at inddrage nogle af beboerne i Frisenborgparken, men problemet er bare, at mange simpelthen ikke har ressourcer nok til at kunne indgå i et sådant arbejde. Så kunne man spørge fremtidige beboere eller måske pårørende til centrets beboere. Det er alt sammen noget, vi skal til at have sat både ord og handlinger på, siger Solvejg Nielsen.

re på /ideer k d . Læs me e d n ast-bra k i . w w w

MuligHeden


De skjulte herligheder

Naturcenter Harrild Hede - Porten til unikke oplevelser! Vidste du, at Er du dus med himlens fugle og skovens grønne træer….? Sådan synger Poul Reichardt i Morten Korchfilmen ’Vagabonderne på Bakkegården’ fra 1958, mens han kommer vandrende i den smukke natur. Optagelserne til filmen fandt sted i den sydlige del af Nørlund Plantage ved Harrild Hede, som ligger midt i Ikast-Brande Kommune. Det er her, ved bredden af Holtum Å, at Ikast-Brande Kommune og Naturstyrelsen har etableret Naturcenter Harrild Hede. Et Naturcenter, der går på tværs af kommunens områder og inviterer unge som gamle, handicappede som ikke handicappede og borgere med og uden arbejde indenfor – eller rettere sagt udenfor – til en

ved at komme rundt, er der handicapvenlige stier og fiskemuligheder. Ved naturcentret er der opstillet borde og bænke, hvor du kan grille og spise din medbragte mad. Du kan også stoppe op i naturrummet, spise din mad og få information om hedens natur og kulturhistorie.

• Harrild Hede er en del af Nørlund Plantage, som er på 2.982 ha? • En væsentlig del af Harrild Hede blev fredet i 1954? • Naturstyrelsen hvert år brænder lyng af på heden for at pleje den?

lang række naturoplevelser. Centret er knudepunktet for fysisk udfoldelse i det fri, fred, ro og rekreation, oplevelser i naturen og læring om natur og miljø. Heden er også for dig Fra Naturcenter Harrild Hede kan du bevæge dig ud på de omgivende plantage- og hedearealer. Du kan komme forbi som privatperson, parkere din bil og hente information om den omgivende natur, inden du til fods, på mountainbike eller hesteryg begiver dig ud på en af de afmærkede stier. Du kan også prøve motionsbanen med fitness-redskaber, tjekke dit kondital på sundhedssporet, tage en tur i hundeskoven eller besøge skovlegepladsen. Har du svært

Naturcenter Harrild Hede indvies den 20. april og bliver den naturlige indgang til en bred vifte af unikke oplevelser på heden. derfor ikke kan bruge centrets bygninger og faciliteEt grønt forsamlingshus ter til familiefester og lignende. Naturcentrets bygninger, faciliteter og udstyr fungerer som naturskole for kommunens børn og unge. Vær med til at indvie det nye center Stedet bliver også brugt af foreninger og klubber fra Harrild Hedes nye naturcenter indvies officielt lørdag lokalområdet til møder og andre aktiviteter. den 20. april klokken 10.00. Dagen igennem vil der - Vi har et stort ønske om, at naturen bliver brugt af være aktiviteter for både børn og voksne. Du kan så mange forskellige grupper mennesker som mutage på en guidet tur med en naturvejleder, deltage ligt. Stedet er tænkt som et grønt forsamlingshus, i geocaching, løbe orienteringsløb, eller slappe af som både kan bruges til mødeaktiviteter, teambuilog nyde naturen sammen med dine børn ved bål og ding og læring om naturen, fortæller naturvejleder telte. Har du lyst til at løbe en tur i det smukke og Torben Bøgeskov fra Naturstyrelsen, som er leder af helt unikke naturområde, kan du deltage på en af det nye naturcenter. Han understreger, at aktiviteHedeløbets distancer 5, 10 eller 21,1 km. terne på stedet skal have en grøn vinkel, og at man

Dyr på heden...

Naturvejleder Torben Bøgeskov er en tur på Harrild Hede for at spejde efter de rovfugle, der lever på heden.

Rovfugle - Ravne - Krondyr Råvildt - Ræve - Grævlinger Hugorme - Oddere Der skulle være set en ulv...

MuligHeden

Deltag i Hedeløbet

Hvor: Harrild Hede,Fasterholtvej 36, 7330 Brande Hvornår: Lørdag den 20. april fra klokken 11.30 Hvor langt: Løb 5 km., 10, km. eller 21, 1 km. Tilmelding Ønsker du tidtagning, skal du tilmelde dig på www.hedeloebet. ikast-brande.dk senest 17. april klokken 12.00. Det koster 30 kroner. Alle andre møder bare op.

7


Foto Konkurrence Hvordan synes du, at en god idé ser ud? Du kan tolke opgaven helt, som du har lyst til – der er ingen regler for, hvordan en god idé ser ud på denne side. Det kan f.eks. være en situation, et sted eller en ting. Overrask gerne!

krivelse Motivbes af Indsendt

Vind oplevelser - fx en tur i biografen! Redaktionen vil til hver udgave vælge fire fotos, som kan ses her på bagsiden. De udvalgte fotos vinder fribilletter til oplevelser i Ikast-Brande. Vinderne får direkte besked. I årets sidste udgave af MuligHeden trækker vi lod blandt alle de indsendte fotos om en iPad. MuligHeden udgives i marts, juni, september og december. HUSK: Ikast-Brande Kommune forbeholder sig retten til fremover at benytte de indsendte fotos både eksternt og internt.

Årets foto præmieres med 1 iPad 8

MuligHeden

Send dit foto af en god idé med en lille forklarende tekst samt dit navn og telefonnummer til mailadressen: muligheden@ikast-brande.dk - senest den 1. maj


MuligHeden (nr.1, 2013) - Ikast-Brande Kommune