Page 1

Veteranen Fremtiden hviler på fortiden

Udgivet af Idrætshistorisk Samling

Nummer 10 . December 2012

Indhold

Æresmedlem af Aalborg Skyttekreds Flemming Hansen fortæller på side 6-15 om skyttekredsen, der er Aalborgs ældste idrætsforening. Foreningen blev stiftet 22. juni 1862 og har således i år fejret 150-året for sin oprettelse.

Henrik Mortensen (her anno 1976) har besøgt Samlingen sammen med andre elitesportsudøvere. Side 21-26.

Aage Pedersen fortæller om cykelsportens vilkår før, under og efter anden verdenskrig. Side 16-20.

I året for Idrætsklubben Changs 100 års jubilæum har »Veteranen« interviewet Ove Schrøder. Ove, der ses i midten længst til højre, var med til at kvaliicere Chang til pokalinalen i fodbold 1955. Side 27-32.


Idrætshistorisk Samling

Beretning 2012

Af Lise Pedersen Idrætshistorisk Samling har nu fungeret i sine nye, større rammer i mere end et år – og dette år har været »skelsættende« for Idrætsarkivet, som denne institution har heddet siden sin start i 1979 – og såmænd stadig kaldes af mange i daglig tale. Det nye navn blev oficielt taget i anvendelse i forbindelse med lytningen til Harald Jensens Vej i foråret 2011. Det er nu virkelig blevet muligt i langt højere grad at fremvise »Samlingen« og lave ine permanente såvel som skiftende udstillinger. Medarbejderne glæder sig meget over de gode, lyse lokaler, hvor der også i langt højere grad kommer besøgende – ja, der går ikke en onsdag uden! Herligt... Året der gik Der har i årets løb været holdt lere gode arrangementer med bl.a. AaB’s Dameklub og AaB’s Eftermiddagsklub – med genvisit af Samlingens medarbejdere på

AaB. Vi modtog her en del billeder og cricketudstyr, som AaB ikke havde plads til i forbindelse med lytning af klubbens arkiv. Vi har afholdt det første af en række arrangementer med inviterede sportsnavne – ca. 10-14 tidligere aalborgensiske topidrætsfolk inviteres hver gang. Indvielse af autografbog ved første arrangement – og i den forbindelse ik vi en meget lot pressedækning fra Nordjyske Stiftstidende. Akademisk Boldklubs veteraner har også besøgt os i forbindelse med klubbens besøg ved Idrætsklubben Changs 100 års jubilæum, og senest har vi haft besøg af Brydeklubben Thors ledere. Endelig har Idrætshistorisk Samling også lagt lokaler til og været vært for et fællesmøde for alle lokalarkiver i kommunen. Og så har det forløbne år været præget af billeder!

Idrætshistorisk Samling

Harald Jensens Vej 3-5 . 9000 Aalborg Tlf. 98 16 64 99 . www.sportshistorie.dk . aalborg@idraetsarkiv.dk Styrelse

Medarbejdere

Inga Højmark,

Birthe Wendt Jensen John Qvist Eigil Christensen Leif Bruno Sørensen John Sørensen Jahn Poulsen John Laden Jensen Arne Nørgaard Tom Kristensen

mangeårig kasserer og æresmedlem i SIFA

Lise Pedersen, kasserer i SIFA

2


Mindesten Henover sommeren er det lykkedes med kommunens hjælp af få lyttet den store mindesten for etableringen af Aalborg Stadion i 1920. Stenen stod halvvejs skjult i en bøgehæk på vejen ned imod stadion. Et par af medarbejderne på Samlingen har renset stenen af og malet bogstaverne op. Foto: A63, B3801, Sifa Idrætshistorisk Samling

3


Cricket Denne mandshøje AaB-dukke med fuldt cricketudstyr – suppleret af Henrik Mortensen, der har leveret den uundværlige kasket – har tilhørt Hardy Sørensen. AaB’s arkiv har holdt lyttedag og i den forbindelse overtog Idrætshistorisk Samling en del cricketmateriale. Foto: A223, B3802, Sifa Idrætshistorisk Samling

4


Et par medarbejdere har for Stofa’s Info-kanal lavet en såkaldt sløjfe af OL-billeder baseret på Samlingens eget materiale. Vi har ligeledes for Info-kanalen lavet en sløjfe af billeder fra Idrætsklubben Aalborg Freja, der også har fejret 100 års jubilæum. Hertil kommer, at Samlingen efter Kaj Holm Jensens død modtog en meget stor samling af foto og negativer – et fantastisk billedmateriale fra store og små idrætsbegivenheder primært i Aalborg gennem en menneskealder, bl.a. hele rækken af Ungdomslege. Der forestår et større arbejde med registrering af dette materiale. Idrætsklubberne Aalborg Freja og Aalborg Chang har begge fejret 100 års jubilæum og blandt andet udgivet lotte jubilæumsbøger. Samlingen har især til sidstnævnte leveret både inspiration, materiale og arbejdskraft i forbindelse med bogudgivelsen. Af andre større gaver/donationer skal nævnes: 1. 52 store udklipsbøger efter Ole Poulsen med alt om skolefodbold og AaBfodbold i perioden 1958-1993. 2. Scrapbog efter fodboldspilleren Kay Christiansen, AaB. 3. John Holm Jensen, fodbold. Udklipsbøger 1969-1975. 4. Bjarne Lund Pedersen – håndbold, cricket, skydning og fodbold. 5. Hardy Sørensen, cricket: mandshøj dukke med fuldt cricketudstyr samt medaljer – suppleret af Henrik Mortensen, der leverede den uundværlige kasket samt en guldmedalje. 6. Johnny Bredahl: VM-bælte i professionel boksning. Johnny er i dag bosiddende i Aalborg. I det hele taget et godt år for samlingen, der har modtaget mange nye effekter. Der sker noget spændende stort set hver uge!

5

Henover sommeren er det lykkedes med kommunens hjælp at få lyttet den store mindesten for etableringen af Aalborg Stadion i 1920. Stenen stod halvvejs skjult i en bøgehæk på vejen ned imod stadion, og det var noget af en entreprenøropgave – med tilhørende stor kran – at få den fri, løftet op og transporteret, selv om det ikke drejede sig om ret mange meter. Stenen står nu – synes vi alle sammen – på sin helt rigtige plads, i forhaven lige foran Idrætshistorisk Samling. Et par af medarbejderne har sørget for, at den er blevet renset af, og at bogstaverne er blevet int malet op – lot arbejde! Det daglige arbejde Samlingens medarbejdere har valgt fortsat at arbejde kollektivt i det daglige – og i samarbejde med SIFA’s to repræsentanter i Samlingens styrelse, og koordineringen foregår på jævnlige »medarbejdermøder«. Samlingen har stadig en halv snes fast tilknyttede, frivillige medarbejdere, som har gjort og gør et meget stort stykke arbejde med at gennemgå, registrere og arkivere det indkommende materiale. Et par medarbejdere er kommet til i det forgangne år, og en enkelt gået fra – og det nuværende antal passer meget godt til den mængde af opgaver, der skal løses for at Idrætshistorisk Samling kan være opdateret og klar til de foreliggende udfordringer. Til slut skal lyde en stor og varm TAK til alle medarbejdere på Idrætshistorisk Samling for deres store engagement og entusiasme samt deres frivillige indsats for bevarelse af Aalborgs idrætshistorie, til Aalborg Stadsarkiv for et rigtig int samarbejde, samt til Aalborg Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning og medarbejderne her for et glimrende samarbejde.


Aalborg Skyttekreds, der er Aalborgs ældste idrætsforening, har i år fejret 150-året for sin oprettelse. Ophavsmanden hertil var major A. Myhre, der stod i spidsen for en kreds af borgere i Aalborg, der i 1862 indkaldte til stiftelse af en »Skytteforening for Aalborg, Nørresundby og Omegn«. Dette blev også foreningens første navn og Myhre blev valgt til formand. Dette skete den 22. juni 1862. Senere opstod der lere foreninger i Aalborgområdet, og i 1868 blev de samlet under en amtsforening. Her skete der en inddeling i kredse, hvoraf Aalborg Skyttekreds blev 1. kreds.

150 ÅR Aalborg Skyttekreds

De første skydninger foregik i Voss` grusgrav ved Skovbakken, senere ved Bakkegaarden i Vejgaard og fra ca. 1880`erne foregik det på de militære skydebaner i Vesterkæret. De lå omtrent der, hvor Vesterkæret skole nu ligger og i området hen mod friluftsbadet. I begyndelsen skød man med tapriler lånt af Hæren, men man gik snart over til den mere tidssvarende Miniè-riffel. Det var begge forladere, som ikke var særlig præcise. I 1870`erne gik man over til at bruge Remington-rilen Model 1867, der var blevet indført i Hæren. Det var en baglader, der skød med »rigtige« patroner, som vi kender dem i dag, og det betød en helt anden form for præcisionskydning. I de første år nøjedes man ikke med at skyde, der blev også øvet i eksercits. Der var en vis form for uniformering, og instruktørerne var typisk underoficerer,

Af Flemming Hansen

– aktivt medlem af Aalborg Skyttekreds siden 1958. I bestyrelsen i ca. 20 år mellem 1962 og 1989, heraf ca. 16 år som kasserer. Startede som riffelskytte, senere både riffel og pistol. De seneste mange år dog kun pistol. Flemming er æresmedlem i skyttekredsen.

selv om skyttesagens egentlige formål ikke var direkte militært. Første skydekonkurrence Den første skydekonkurrence fandt allerede sted i oktober 1862 med 90 deltagere. Førstepræmien vandt malersvend Grøndahl fra Nørresundby. Præmien bestod af en Miniè-riffel + 25 Rigsdaler. Der skulle skydes 3 skud på 300 alens afstand – det er ca. 190 meter – og han ramte skiven med alle 3 skud!

6


I 1869 ik kredsen sin første fane: »En smuk Dannebrogsfane, forarbejdet af Silketøj og med Broderi-inskription i ægte Guld.« Fanen var skænket af en kreds af »Danske Kvinder i Aalborg« og blev under stor festivitas og i overværelse af en stor menneskemængde overleveret til kredsens formand af Aalborgs borgmester på Gl. Torv. I 1890´erne indgik gymnastik i programmet for vinterhalvåret, hvor man ikke skød. Indendørs skydning var endnu i sin vorden. Omkring dette tidspunkt ik skydningen endnu et løft, idet Gevær 89, der nu var blevet Hærens standardgevær, også blev taget i brug af de civile skytter. Remington-rilen blev dog anvendt af mange skytter i mange år endnu. Markante medlemmer I 1905 blev en markant og kendt person, ingeniør Hans Denver, formand for kredsen.

7

Skydestævne i Vesterkæret 1921 Mesterskab for ældre skytter. Fra venstre: A. Buus, Svenstrup, 169 point, I. K. Kristensen, AAS, 164 point, Niels Glad, AAS, 162 point, A. Lind, AAS, 160 point og A. Nørregaard, AAS, 159 point. Fotograf: Ukendt – fra Aalborg Skyttekreds’ arkiv

Mellem 1905 og 1942 var han formand i ire perioder på tilsammen 12 år. Det var Denver, der udvirkede, at der på de militære skydebaner blev opført et civilt skydebaneanlæg med otte skiveopstillinger i en betonstøbt markørgrav og med tilsvarende standpladshus til skydning på 250 meter. Denver oprettede i 1907 et aktieselskab: »A/S Aalborg Skyttekreds«, der stod for opførelsen af anlægget, og derefter lejede det ud til kredsen. I 1924 overdragedes det hele til kredsens ejendom.


Det hører med til historien, at Hans Denver i 1912 deltog som aktiv skytte ved OL i Stockholm, hvor han skød med riffel på både 50 og 300 meter. Det var også Denver, der i 1911 var ophavsmand til at skyttesamarbejdet mellem Aalborgskytterne og Gøteborgskytterne kom i stand. Det var skyttestævner, der gik gny om, og som blev udførligt omtalt i aviserne, især i de første mange år. Disse stævner, der foregik hvert andet år i hhv. Aalborg og Gøteborg, afholdtes nogenlunde punktligt frem til 1977 – dog med pauser under de to verdenskrige. I 1987 og 1988 afholdtes de sidste stævner – det var blevet svært at samle folk til den form for sammenkomster. Tiden var blevet en anden. Robert Jensen var gennem mange år en af kredsens stærke riffelskytter. I midten af 1920´erne kvaliicerede han sig til og deltog i lere store internationale skydestævner.

Det nye standpladshus fra 1907 Herren i hvidt er Hans Denver. Yderst til højre ses i baggrunden ire skiveopstillinger. Fotograf: Ukendt – fra Aalborg Skyttekreds’ arkiv

Han satte ved DM i 1929 lere danske rekorder i 300 meter fri riffel. Den ene af rekorderne holdt helt frem til 1954! Anlæg i Lejbjerg I 1930´erne voksede Aalborg by mod vest, og militæret forsvandt fra byen. Det medførte, at Aalborg Skyttekreds i 1934 stod uden skydebaner. På det tidspunkt havde bestyrelsen allerede i et par år været på jagt efter et nyt sted at være. Man fandt langt om længe et egnet område i Sohngaardsholm Plantage ved Lejbjerg i Vejgaard. Efter lange og trange forhandlinger lykkedes det kredsen med formanden P. Kjærsgaard som driv-

8


t Robert Jensen og Michael Kirkegaard Michael Kirkegaard var formand fra 1942-53. Billedet er fra Lejbjerg ca. 1936.

Fotograf: Ukendt – fra Aalborg Skyttekreds’ arkiv

q Svensk-Dansk Stævne i 1930 PROP CAFEEN er åben og Regimentsmusikken spiller.

Fotograf: Ukendt – fra Aalborg Skyttekreds’ arkiv

kraft, at formå Aalborg kommune til at anlægge et skydebaneanlæg som erstatning for anlægget i Vesterkæret. Ved indvielsen i 1936 blev det af aviserne kaldt for Danmarks ineste og mest moderne skydebaneanlæg. Her holdt skyttekredsen så til, indtil den i 1965 igen blev

9

»fordrevet«. Også denne gang skete det på grund af byens vækst. Anlægget bestod af markørgrav med 20 skiveopstillinger og tilsvarende standpladshus samt en lille pavillon. Skydeafstanden var stadig 250 meter. Der kom senere en 50 meter bane til. Efter en brand i 1954 blev standpladshuset genopført, men på 200 meter, som nu var blevet standard skydeafstand. Ved besættelsens start den 9. april 1940 stoppede al civil skydning. Den blev dog tilladt igen fra efteråret, men i begrænset omfang. I første omgang på 15 meter med salongevær og fra sommeren 1941 også på 50 og 200 meter udendørs, men med skrappe restriktioner.


p Skydedag i Lejbjerg ca. 1960

Muligvis fra et amtsstævne. Siddende ved pulten ses Svend Christensen. Liggende på bane 14 Svend Aage Nielsen – begge AAS. Fotograf: Ukendt – fra Aalborg Skyttekreds’ arkiv

t Lejbjerg 1965 – sidste skydedag

Fra venstre ses Knud Rasmussen, Ove Hansen, Erik L. Nielsen og Jørgen Jeppesen. Fotograf: Flemming Hansen

Efter den 29. august 1943 var der totalt skydeforbud, og alle skydevåben blev afleveret til besættelsesmagten. Skytterne gik i dvale, men opretholdt dog et socialt samvær med foredrag, ilm og kortspil. Fra sommeren 1946 kom der så småt gang i skydningen igen. Frem til 1943 havde Gevær 89 og dens videreudvikling M/1928 været de gængse konkurrencevåben, men de var jo forsvundet i den store tyske smeltedigel. Det var så mest efterladte tyske karabiner M/98, der fandt anvendelse i skytteforeningerne, og efterladt ammunition hertil var der også rigeligt af. Desuden ik Overbestyrelsen for de danske skytter udvirket et lån af 10.000 svenske armégeværer, hvoraf kredsen ik tildelt 16 stk. De blev returneret igen i 1953 med tak for lån. I mellemtiden havde våbenfabrikken S&L i Otterup taget de tyske M/98 karabiner under kærlig behandling og gjort dem til gode konkurrencevåben med nye piber i cal. 6,5 mm og med

forbedrede sigtemidler. Disse våben gennemgik i årenes løb en mængde modiikationer og var fra 1952 til 1989 den eneste reglementerede langdistanceriffel i DDSG&I regi. Den blev da aløst af en (anden) tysk-udviklet riffel af fabrikat SAUER. Indendørs træning I starten af 1950´erne blev salonskydning på 15 meter mere og mere udbredt som vintertræning, således også i Aalborg Skyttekreds, der efter at have skudt på lere interimistiske baner ik »egne« lånte skydebaner på Politigården i Gabelsgade. Her var trange kår, og efterhånden kom der så mange især unge skytter til, at man måtte inde en anden løsning. Det blev ved hjælp af formanden, politiassistent A. Nørregaards gode talegaver og forbindelser udmøntet i tilladelse til at indrette skydebaner under en af gymnastiksalene i Vesterkæret skole. Her fremtryllede medlemmerne i løbet

10


af ganske kort tid 12 håndsvingsbetjente skiveopstillinger på 15 meter samt et klublokale, der blev taget i brug i december 1960. Og her holder kredsen såmænd til endnu. I mellemtiden er lokalerne moderniseret mange gange med f.eks. effektiv udluftning. Efter mange år med elektrisk drevne skivetræk er de nu aløst af elektronisk markering, hvor der skydes på en sort plet i stedet for papskiver. Markeringen kan straks ses på en monitor foran skytten, og i klublokalet kan de øvrige følge slagets gang på en stor TV-skærm. Via Internettet kan de samme skiver følges live på kredsens hjemmeside under stævner og lignende. – Fagre nye verden! Jeg tror, at Hans Denver og hans jævnaldrende ville klø sig i nakken og sige: »det var li`godt Sa….s«! hvis de havde kunnet opleve dette.

11

I dag er banerne indrettet således, at der også kan skydes på 10 meters afstand. Denne afstand bruges, når der skydes med luftpistol og ditto riffel. Jubilæum I 1962 blev kredsen som bekendt 100 år og det gik ikke stille af.

Aalborghallen 1957 Fra det første amtsstævne på 15 meter. Skytte nr. 1 fra venstre er amtsformanden Aksel Sørensen fra Hasseris Skytteforening. Nr. 3 er Knud Jeppesen AAS, senere amtsformand og formand for DDSG&I´s skytte-gruppe. Nr. 4 og 5 er J. G. Knudsen og Knud Pejstrup, begge fra AAS. Fotograf: Ukendt – fra Aalborg Skyttekreds’ arkiv


Aksel Nørregaard, der havde været bestyrelsen samt menige medlemmer af formand siden 1953, ville slutte af kredsen – og så selvfølgelig de involmed manér, så alle sejl blev sat til. Der verede håndværkere – lykkedes det at var kransenedlægning ved tidligere stable markørgrav med 20 skivetræk formænds grave; der var reception på og tilsvarende standpladshus samt et det gamle rådhus, hvor kredsen var klubhus på benene, så der kunne holdes blevet stiftet 100 år tidligere, og der indvielse den 4. august 1966. De 10 var jubilæumsstævne med baner på 50 meter kom til deltagelse af mange af året efter, tillige med 10 amtets foreninger samt pistolbaner på 25 meter. svenskerne fra Gøteborg. Pistolskydning blandt Samtidig blev der afholdt civile begyndte så småt Jydsk Byskyttestævne med at brede sig i starten deltagelse af skytter fra af 60´erne og kom på mange jyske byer. Det hele programmet i Aalborg sluttede med en stor fest Skyttekreds i 1965. I på Skydepavillonen med mindre målestok havde præmieuddeling og taler i det også foregået sidst i lange baner for de mange Logoer 30´erne og igen i årene indbudte gæster foruden Øverste logo er fra før 1923. efter krigen på banerne mange af kredsens egne Nederste fra 1968. i Lejbjerg. Fra starten skytter. var vore pistolskytter meget aktive og deltog i »Gyvelhøj« mange konkurrencer og Som tidligere nævnt måtte mesterskaber. Frem til kredsen forlade Lejbjergmidten af halvfjerdserne banerne i 1965. Det var vandt skyttekredsen manblevet varslet året før, så ge jyske mesterskaber på kredsens nye formand Hans 15 og 25 meter, både på Lünell og kassereren A. J. hold og individuelt. Nicolajsen havde efter et Det blev også til to stort forarbejde fundet et danmarksmesterskaber for egnet areal, en nedlagt grusgrav på 28 hold på 15 meter i henholdsvis 1970 og tdr. land ved Dall, som var til salg for 1973. 36.000 kr. Da Aalborg kommune var gået med til at betale kredsen 25.000 kr. for Konkurrencer og socialt samvær afståelsen af banerne i Lejbjerg, og de I lighed med riffelskytternes samarbejde relevante myndigheder godkendte stedet med svenske skytter ik pistolskytterne til skydebanebrug, kunne det hænge kontakt med en norsk pistolklub i sammen og Aalborg Skyttekreds blev Kristiansand. Det startede i 1968 med jordejer. et stort stævne i Dall, og i de følgende Det blev startskuddet til projekt »Gymange år vekslede det mellem de to velhøj«, som vi senere døbte stedet. (Det byer med et stævne hvert år. I de første hedder faktisk »Furdal«). Ved hjælp år var det meget konkurrencepræget, af tilskud fra DDSG&I, optagelse af men efterhånden blev det en blanding lån og en hulens masse håndkraft fra af konkurrence og socialt samvær, hvor

12


hele familien var involveret. Mange venskaber blev skabt her, men efter godt 30 år ebbede det lige så stille ud. Som tidligere nævnt: tiden var (igen) blevet en anden! Aalborg Skyttekreds har lere gange stillet skydebanerne på såvel Vesterkæret som i Dall til rådighed, når Aalborg har afholdt sine berømte Ungdomslege. Ved lere lejligheder har kredsens unge skytter også med held deltaget aktivt i skydningerne. Skyttekredsen er som en af de eneste civile skytteforeninger i landet så heldig at have sin egen terræn-skydebane til pistol. Det skyldes dels det store areal, vi råder over, samt de høje naturlige volde der er skabt ved den tidligere udnyttelse af grus- og stenforekomsterne. Her har kredsen gennem de sidste ca. 20 år afholdt en årlig pistolterrænskydning, der er meget populær og samler deltagere fra det meste af landet.

13

p Fra UL i Dall 1979

Præmieuddeling. Medaljerne bæres frem.

Fotograf: Ukendt – fra Aalborg Skyttekreds’ arkiv

q Pistolterræn 2003

Skydning på bevægeligt mål er en stor udfordring.

Fotograf: Flemming Hansen


Ud over pistolterrænbanerne råder pistolskytterne i Dall over 2 x 10 eldrevne vendeanlæg på 25 meter til de obligatoriske pistoldiscipliner: in-, grov- og standardpistol. Det gamle standpladshus med 10 manuelle skiveopstillinger bruges bl.a. til en skydeart, der hedder tjenestepistolskydning, der afvikles på den halve afstand – 122 meter. Seneste skud på stammen hedder IPSCskydning. Den er blevet meget populær og har givet mange nye medlemmer trods det, at det kræver meget udstyr og megen træning. Det er en meget action-præget skydeform, der udøves under den strengeste kontrol, hvilket bl.a. betyder, at banekommandøren følger lige i hælene på skytten under hele seancen. Miljø 200 meter riffelbanen bestod oprindelig af 20 skiveopstillinger. I tidens løb er

200 meter + 50 meter banerne Til venstre skimtes de 5 elektroniske Kongsbergbaner på 200 meter og til højre ses de 12 ligeledes elektroniske Megalinkbaner på 50 meter. Fotograf: Flemming Hansen

de grundet tilbagegang i denne skydeform blevet reduceret, først til 10 baner, men senere, da de elektroniske markeringsanlæg blev anskaffet, blev de yderligere reduceret til kun 5 baner. Oprindelig var standpladshuset uden støjisolerede mure og med åben front mod skiverne. Op gennem årene er kravene til støj og møg (miljøet) blevet strammet, og det har medført, at der i dag både er støj-isolerede mure og loft, porte ud mod skiverne, og senest er der lavet støjsluser, så man står og skyder ud gennem en tunnel; alt sammen i miljøets hellige navn. 50 meter riffelbanen var oprindelig med 10 skiveopstillinger, der var el-drevne.

14


Lars Ørum Skydning gennem støjslusen. Ved fødderne ses den elektroniske markeringsskærm. Fotograf: Flemming Hansen

Disse baner er nu nedlagt og aløst af 12 nye med elektronisk markering. Dygtige skytter Udover de tidligere nævnte stærke skytter må et par enkelte andre nævnes her. Nu afdøde Niels Sørensen, der var riffelskytte, var medlem fra starten af 50´erne, og frem til 1980´erne var han en af kredsens bedste skytter på såvel 15 som 50 og 200 meter. Han vandt lere JM og DM, og som 77-årig skød han sig til en 4. plads på 200 meter i tre stillinger ved Jydsk Byskyttestævne og det vel at mærke på lige fod med yngre skytter. Han nægtede at skyde i veteran-klassen, hvilket man er berettiget til som 55-årig.

15

Kredsens nuværende skyde-es er Lars Ørum, der skyder alle riffeldiscipliner og har adskillige JM og DM`er i bagagen. Han giver sig også tid til at være kredsens kasserer og skyde en smule pistol. Jubilæumsåret Medlemstallet i skyttekredsen ved indgangen til jubilæumsåret var på 230, der fordelte sig med 95 riffelskytter og 135 pistolskytter. Aldersmæssigt svinger det fra ca. 6 år til op i 80´erne. Tidligere var der lest riffelskytter, men inden for det seneste årti er det tippet over til pistolsiden. 39 formænd har stået i spidsen for kredsen i løbet af de 150 år. I jubilæumsåret er Arne Kildegaard formand. Han blev valgt i 2005. I forbindelse med 150-års jubilæet har undertegnede stået for udarbejdelsen af et jubilæumsskrift, der tillige med kredsens jubilæumsskrifter fra 1912, 1937 og 1987 indes på Sifa Idrætshistorisk Samling.


Aage Pedersen er født i Lindholm den 14. juli 1925 og startede sin interesse for cykelsporten ved at overvære »De unges cykelløb« i Aalborg i 1939. Dette løb var på den tid og i mange efterfølgende år, ja helt op i tresserne en målestok for evnen til at dyrke cykelsport. Disciplinen var 10 kilometer enkelstart på en almindelig turistcykel. . . .

. . . . . . . . .

Aage fortæller om tiden lige før anden verdenskrig: Det første løb, jeg gerne ville have deltaget i, var sammen med min bror Børge. Han vandt juniorløbet, der havde 105 deltagere. Uheldigvis kunne jeg ikke deltage, da jeg ikke var gammel nok. Man skulle være fyldt 14 år. Året efter vandt den senere stærke Arytter Aage Rasmussen løbet. Jeg blev »kun« nr. 3 efter en af kammeraterne hjemme fra gaden, fortæller Aage videre. Herefter blev jeg medlem af Aalborg Cykle-Ring og begyndte at træne og køre »rigtige« cykelløb i juniorklassen. Træner havde vi ikke. Vi lyttede til, og blev vejledt af, ældre ryttere. Om vinteren var træningen ofte ukoncentreret og der var ingen muligheder for klubbens ryttere til at træne indendørs. En søndagstur til Lundby Bakker kunne det blive til. Her fandt der lidt løbetræning sted. Jeg supplerede træningen med at gå til dans. Om man vil tro det eller ej, så ik jeg en bedre kondition end mine kammerater.

. . . . . . .

Op

Af Erik Nielsen

Mangeårigt medlem af Aalborg Cykle-Ring. Som ung aktiv rytter i klubben – se billedet side 20. Bestyrelsesmedlem i ca. 23 år. Redaktør af klubbens medlemsblad »Pedal-Nyt« i 18 år.

Dansen har altid haft min interesse. Her på mine gamle dage deltager jeg stadig gerne i dansearrangementer for »seniorer-pensionister« i FyensgadeCenteret. En dejlig motion til at styrke motorikken og holde blodomløbet i gang. Cykelsport i krigsårene Nu var krigen også kommet til landet, og det satte en stor dæmper på udøvelse af al sport.

16


e k k a b d a

. . . . . . . . . . år vanskelige k

kelsportens æller om cy rt fo g in -R verdenskrig g Cykle efter anden sen, Aalbor og er ed er P d n e u ag A

p Udlugtsmål for Aalborg Cykelklub

Postkort år 1906. Ophold foran Svenstrup Kro, hvor klubben havde en reparationskasse opsat. Foto: B00707, Lokalhistorisk Arkiv for Ellidshøj, Svenstrup og Godthåb sogne

t Hobro

Ivan Ussing og Aage Pedersens ældre bror Børge Pedersen i Hobro i 1941.

Foto: Aage Pedersen

Som årene gik, blev det et problem at fremskaffe cykeldæk. Min bror Børge startede i 1943 en cykelforretning i en lille kælderbutik i Urbansgade – lige ved siden af det kendte værtshus »Onkel Tom«. Det gav nogle muligheder for fremskaffelse af bl.a. dæk, og så havde vi også et daglig arbejde at leve af. Flere af rytterne kom for at søge om arbejde, da der under krigen var meget arbejde med at lappe cykler og »snøre dæk«.

17


Transport til løb i andre byer i Jylland blev også et problem. Nogle gange cyklede vi hjemmefra dagen før og overnattede på vandrehjem. Toget kunne også anvendes. Det blev ikke til mange deltagelser i udenbys åbne cykelløb. En tid havde vi en formand ved navn Svend Aage Pedersen. Han var på det tidspunkt vognmand og tilbød os ryttere transport. Alle deltagere blev med cykler og bagage læsset ind i kølekassen, hvorefter det gik derudad. En søndag, vi kørte ned ad Skalborg Bakke, røg gearstangen af. Det gav noget af en forvirring og forsinkelse. Heldigvis var vi i god

tid og skulle kun til Randers. Vi klædte om bag i kølekassen og var så klar til at blive sat af direkte ude ved startstedet.

Aage Pedersen

Aage Rasmussen

Aage på en af sine utallige træningsture.

Aalborg Cykle-Rings stærke A-rytter.

Foto: Aage Pedersen

Foto: Aage Pedersen

Ikke plads til klubben i byen For Aalborg Cykle-Ring har det på mange måder altid været en tur op ad bakke, fortsætter Aage med at fortælle. Der har ligesom ikke været plads til klubben i byen. Et egentlig klublokale ik man først tildelt omkring 1970. Det var Aalborg Frejas gamle klubhus ved »Frejaparken«. Senere lyttede klubben til Hjulmagervej. I dag holder den til i AaB’s gamle klubhus ved Ny Kærvej.

18


Aage fortæller endvidere, at i årene før 1970 klarede man sig med private kælderrum og værelser af forskellig art. Klubben havde en tid lejet sig ind i et godt lokale i Slotsgade, medens medlemstilgangen var i fremgang. I samme tidsrum havde man fået lavet to »Home Trainer« – det vil sige ruller, man kunne køre på indendørs. Der var endvidere en stor urskive. Der kunne således arrangeres konkurrenceløb. Det blev til for megen støj for de øvrige beboere, og lejemålet måtte ophøre. Rullerne kom til ære og værdighed ved et stævne arrangeret sammen med klub-

berne fra Randers, Hobro og Viborg. Rullerne med urskiven blev opstillet i butiksvinduet hos sportsforretningen I. Chr. Pedersen på Boulevarden. Det blev en stor succes – folk strømmede til butiksvinduet. En cykelbane var også på ønskelisten, da Aarhus havde fået bygget en bane. Den daværende borgmester Marinus Jørgensen var en stor beundrer af cykelsporten og gik ind for sagen. Der blev udarbejdet et skitseforslag, med banens placering i »Skovdalen«. Desværre kom en vis hr. Hitler i vejen, og projektet blev droppet.

Tid til hvil Aage Rasmussen og Aage Pedersen får sig et velfortjent hvil på en krævende træningsdag. Foto: Aage Pedersen

19


Til cykelløb i Skive Aalborg Cykle-Rings medlemmers første samlede tur efter krigen til cykelløb med turistbus og med cykler på taget. Året er 1957. På billedet ses fra venstre: Asger Nielsen, Børge Balle, Karen Balle, Harry Jespersen, Max Andersen, Gunnar Bækhøj, ukendt, Kaj Andersen, Ove Christiansen, Svend Erik Hansen (i busdøren), Henning Larsen, Asger ?, ukendt, Erik Nielsen og Ove Samson. Foto: Aage Pedersen

Øget interesse for cykelsporten Efter krigen var det stadig op ad bakke for klubben, men i 1962 kom Jørgen Lund til og med hans mange internationale præstationer bl.a. med en andenplads ved VM i 100 km holdløb – sammen med Jørgen Emil Hansen, Leif Mortensen og Mogens Frey – gav det bedre tider og øget interesse for cykelsporten i Aalborg. Forinden – efter Aage holdt op som aktiv cykelrytter – lyttede han i 1948 sammen med broderen cykelforretningen til Jernbanegade under navnet »Aalborg Cykellager«. Værkstedet blev et samlingssted, hvor rytterne i klubben kom

og gik. Her indgik man træningsaftaler, og hvad der ellers var nødvendigt for et sammenhold. Mange år gik – som tidligere omtalt – før klubben lyttede ud til »Frejaparken«. Her på værkstedet i Jernbanegade var Aage – som cykelmekaniker og tidligere rytter – til stor gavn for de nye unge mennesker i klubben. Aage var i mange år en højt værdsat person i klubben. Cykler stadig Aage har aldrig sat cyklen helt i stald. Er man en opmærksom borger, kan man stadig se den 87-årige køre gennem byen den dag i dag på sin cykel.

20


Af John Laden Jensen

SPORTS STJERNER på Idrætshistorisk Samling

Det har længe været et ønske i Idrætshistorisk Samling, at producere egne spændende arkivalier, og det første initiativ i den retning løb af stabelen i forsommeren 2012. Via en dygtig bogbinder i Hjørring blev der fremstillet to eksklusive autografbøger, sådan at der med tiden kan skabes en dejlig samling af Aalborgs mange kendte sportsfolks underskrifter. Da det spændende projekt var blevet godkendt, og bøgerne blev bestilt, modnedes ideen om at gøre det til en begivenhed, og der blev inviteret nogle af de dygtigste topfolk i Aalborgs idrætshistorie. Det blev aftalt, at autografsamlingen skulle skydes i gang med et interessant arrangement, med deltagelse af udvalgte ældre sportsstjerner, der gerne skulle repræsentere de forskellige idrætsgrene i Aalborg. Udvælgelsen af de tidligere stjerner, der skulle deltage i det spændende arrangement, der blev det mest interessante i Samlingens historie, var på en gang let, men så alligevel besværlig.

21

Børge Krogh Forberedelse til de olympiske lege 1960. Fra venstre ses træneren Svend Svendsen, Vivi Marcussen, Børge Krogh og Anne Marie Rosenholdt. Foto: A20, B2184, Sifa Idrætshistorisk Samling

Den ville under alle omstændigheder blive uretfærdig, for hvordan sammenligner man de forskellige idrætter. Omstændighederne bevirkede, at det blev Henning Munk Jensen og Kjeld Thorst fra fodbold, bueskytten Henrik Toft, den tidligere europamester i boksning Børge Krogh og den 17-dobbelte danske mester i cricket Henrik Mortensen. Der var andre, der også blev inviteret, eksempelvis den olympiske sølvmedaljevinder fra 1988 i 200 meter butterly, Benny Nielsen, der ikke kunne komme, men det blev en fantastisk dag for de ansatte på samlingen, og vist også for de efterhånden aldrende sportsstjerner.


22


t Henning Munk Jensen

AaB-Kastrup 1976. AaB’erne er fra venstre John Andersen, Erik Nielsen og Torben Vandet Kristensen (liggende) samt Henning Munk Jensen. Kampen endte 1-1. Foto: A223, B3675, Sifa Idrætshistorisk Samling

t Kjeld Thorst

Pokalinalen 1967. Randers Freja-AaB 1-0. De to AaB’ere til højre i billedet er fra venstre Kjeld Thorst og Leif Skov. Foto: A223, B1984, Sifa Idrætshistorisk Samling

q Henrik Mortensen

Henrik forlader Aalborg Changs cricketbane. Foto: A130, B263, Sifa Idrætshistorisk Samling

q Henrik Toft

Aalborg Bueskyttelaugs dygtige skytte i samtale med tidligere SIFA-formand Leo Møller. Foto: A116, B1463, Sifa Idrætshistorisk Samling

23

De leste lignede sig selv. Alle holdt kampvægten, men på et par stykker havde kiloene fordelt sig en smule anderledes, end vi husker dem. Skjult dagsorden Foruden autografskrivningen, der blev foreviget af 24Nordjyske og Nordjyske Stiftstidende, var der den skjulte dagsorden, at samlingens medarbejdere gerne ville vise de nye lokaler frem, og dermed dokumentere for de gamle stjerner, at hvis de havde nogle spændende effekter fra deres aktive karriere, de ikke rigtigt vidste, hvor de skulle placeres i fremtiden, så kunne Idrætshistorisk Samling være et godt sted. Dagen var meget interessant for alle de deltagende parter, og på Idrætshistorisk Samling ik vi oven i nogle gode aftaler med veteranerne.


Henrik Mortensen havde fået en viden om, at samlingen manglede den legendariske gule kasket, de mange-årige cricketdanmarksmestre spillede deres kampe med, og at det havde været lettere at skaffe et par olympiske medaljer, end en DM-guldmedalje fra en cricketspiller. Det lod den gode Henrik sig ikke sige to gange, så da han mødte op, havde han et par fantastiske effekter med til Idrætshistorisk Samling, og det var en selvfølge, at begge effekter blev placeret direkte på den cricketspiller, der allerede var udstillet i fuldt ornat. Spændende aftaler Samtlige de deltagende stjerner gik pænt til slagter Stillers pålægsbord, og samtidig blev der snakket sport, som der skal i Samlingen. Der blev indgået lere spændende aftaler med de deltagende om overdragelse af idrætshistoriske effekter, og for den nysgerrige kan nævnes, at Kjeld Thorst fra AaB var første mand

til at skrive i den nye autografbog. Siden har mange andre skrevet, og der er allerede ved at tegne sig en interessant samling, der udbygges så snart lejlighed gives. Stort besøg fra AB 1. september ik Idrætshistorisk Samling et meget interessant besøg af en række landsholdskæmper fra AB. En af de fremmødte var den tidligere Nørresundbyspiller Verner Nielsen, der spillede sine første seniorår i sin barndomsklub på Solsiden, men som blomstrede til landsholdskæmpe i Akademisk Boldklub. Han spillede 26 landskampe i træk som venstre back, og myten fortæller, at hans stakkels far blev så hidsig og ærgerlig, da Verner scorede selvmål i sin første landskamp mod Norge, at han smed familiens dyreste ejendom ud af vinduet, nemlig radioen. Det var før TV kom i handlen for almindelige mennesker, og det var ærgerligt, at der ikke var nogen,

24


p Akademisk Boldklub på besøg

I september ik Idrætshistorisk Samling besøg af en række landsholdskæmper fra AB. En af de fremmødte var den tidligere fodboldspiller i Nørresundby Verner Nielsen, der ses på billedet til venstre. Arrangør af besøget den tidligere cricketlandsholdsspiller Niels Torp Andersen ses som nummer to også fra venstre. Endvidere ses John Laden fra Idrætshistorisk Samling i samtale med Flemming Nielsen (siddende). Flemming spillede som professionel i Atalanta, Italien og Morton, Skotland. Foto: Sifa Idrætshistorisk Samling

t Aalborgensiske sportsstjerner

Idrætshistorisk Samling har haft besøg af nogle af de dygtigste topfolk i Aalborgs idrætshistorie. Til venstre europamester i boksning Børge Krogh, der ses i samtale med Kjeld Thorst og Henning Munk Jensen, begge fodboldspillere fra AaB. Foto: Sifa Idrætshistorisk Samling

25

der tænkte på at bevare stumperne. De ville have været et klenodie i Sifa Idrætshistorisk Samlings store og ellers velassorterede samling, der i parentes bemærket er samlet gennem 33 års frivilligt arbejde. Under besøget, der var arrangeret af den tidligere cricketlandsholdsspiller Niels Torp Andersen, blev Verner Nielsen konfronteret med den gamle vandrehistorie, og der er ingen tvivl om, at historien ikke er sand. Verner Nielsen bestred den ellers gode historie på det bestemteste. – Jeg har hørt historien før, sagde den unge 81-årige tidligere landsholdsspiller. Min far kunne godt være lidt impulsiv, så mon ikke historien er opstået via et drilleri. Den er i hvert fald ikke sand. Foruden den lokale Verner Nielsen deltog den olympiske sølvvinder og tidligere professionelle i Atalanta og senere Morton i Skotland, Flemming Nielsen samt den tidligere landsholdsmålmand Ivan Lykke.


Arrangementet var reelt en del af Changs 100 års jubilæumsfestligheder. De fremmødte lyttede til et par historier om specielt Nørresundby Boldklub og Henning Jensens gennembrud, der kaldte på den største beundring, og en fantastisk formiddag for alle involverede sluttede i mylderet af gratulanter på Provstejorden. Som kuriosum kan fortælles, at Flemming Nielsen overvejer at give nogle af sine sportsskatte til Idrætshistorisk Samling. Da det forlyder fra de muntre venner fra AB, at der nu er kræfter i gang for at starte en organisation, lignende Idrætshistorisk Samling i Aalborg, i AB og dermed københavnsområdet, ender Flemmings effekter sikkert der. Det vil være en fremragende ekstragevinst af det humørfyldte møde den herlige lørdag formiddag.

A-landsholdet i fodbold 1955 Den 16. oktober 1955 mødte Danmark på hjemmebane Sverige i en kamp, der endte 3-3. Følgende spillere repræsenterede Danmark: Forrest fra venstre ses Erik Køppen (KB), Per Henriksen (Frem) og Verner Nielsen (AB). I midten af billedet ses Erik Jensen (AB), John Jørgensen (Skovshoved) og Jørgen Olesen (AGF). Bagest fra venstre Jørgen Hansen (Næstved), Knud Lundberg (AB), Ove Andersen (Brønshøj), Vagn Birkeland (KB) og Poul Pedersen (AIA). Verner Nielsen, der var den første ikke akademiske fodboldspiller i AB, besøgte Idrætshistorisk Samling i september sammen med andre veteraner fra Akademisk Boldklub. Verner Nielsen kom til AB fra Nørresundby Boldklub. Foto: Scrapbog, Sifa Idrætshistorisk Samling

26


Mr.

Chang

Ove Schrøder Cirka 70 år med Chang på godt og ondt. Op- og nedture

»Veteranen« har haft en aftale med Ove Schrøder for at skrive om ham og hans tid som fodboldspiller og for at høre sandfærdige beretninger og minder samt fortællingen om det største sportslige resultat i Changs historie, nemlig kvaliikation til den første pokalinale i 1955 arrangeret af Dansk Boldspil-Union. Ove var en af hovedpersonerne. Han var nemlig anfører på Changs 3. divisionshold. Ove startede med at spille fodbold i Fremad Mølholm. Det, han fortæller fra den tid, drejer sig ikke så meget om spillet, men mere om en oplevelse, hvor han som ung under en kamp i Mølholm overværende et regulært luftslag under 2. verdenskrig. Den begivenhed gjorde et stort indtryk på Ove. Ove Schrøder er ikke helt sikker på, hvornår han blev medlem af Chang, men det var en gang i 1940’erne. Han kom hurtigt på førsteholdet og mindes de mange, lange ture med taxa, privatog rutebiler samt skib, og når der var kampe på Bornholm var transporten ly. Dengang var hold som Esbjerg, Brande, Vejen, Brønshøj, Rødovre, Lendemark og Helsingør stort set faste modstandere. Mange timer er brugt for at komme frem og tilbage for at spille fodbold. Den første pokalinale Vejen til pokalinalen gik over først Kolding, der blev besejret med 3-1, fortæller

27

Af Tom Kristensen Ove begejstret. Derefter gik det ud over Næstved med 5-3. Kvartinalen med B1909 blev vundet med 3-2 og endelig blev det til sejr i semiinalen med 1-0 over Vanløse. Kampen mod Vanløse samlede 10.727 tilskuere på det gamle Aalborg Stadion. Der var rigtig god stemning og fantastisk opbakning fra publikum. Målet som afgjorde kampen blev scoret af centerforward Egon Johansen. Vi var nu i inalen og meget glade og stolte, beretter den nu 87-årige Ove Schrøder videre. »Veteranen« kan fortælle, at det var den første pokalturnering arrangeret af DBU, hvor Chang kvaliicerede sig til inalen. Turneringen var påbegyndt i 1954, men inalen blev første spillet i 1955. AGF og AB mødtes i den anden semiinale. Den kamp endte 3-1 til AGF, som lige var blevet danske mestre.


Aalborg var på den anden ende og begejstringen og interessen for inalekampen var stor, men ikke ret mange aalborgensere kunne rejse til København. I stedet blev der arrangeret en direkte radiotransmission i Aalborghallen med »Gunnar Nu« og Sam som kommentatorer. Interessen var så stor, at kampen samlede 2800 medlyttere. – Selve inaledagen gik med en rundvisning i Idrætsparken ved Carl Aage Præst, fortæller Ove videre. Inden kampen var der opstilling på grønsværen foran de 10.000 tilskuere. Så var der håndtryk af statsminister H. C. Hansen. Selve fodboldkampen gik egentlig meget godt, tempoet var en smule højere, end vi var vant til. Første halvleg endte 0-0. Hurtigt inde i anden halvleg scorede AGF til 1-0, og da det 5 minutter senere stod 2-0, havde vi det rigtig hårdt, udtaler Ove.

Efter kampen udtalte Changs anfører ifølge diverse avisreferater til pressen: »AGF stillede med lere landsholdsspillere, nykårede danske mestre, så jeg synes egentlig, at vi klarede os int ved kun at tabe 4-0«. Ove fortæller videre: – Vi manglede noget i angrebet. Innerwings lå for langt

På vej mod pokalinalen En kampsituation fra Idrætsklubben »Chang«s store fodboldfest i Aalborg. Holdet vandt en fortjent 1-0 sejr over Vanløse i semiinalen 1954. Holdet tabte i 1955 inalen til AGF. På billedet ses følgende Chang-spillere fra venstre: Egon Johansen (målscorer), Erik Jensen og Jens Erik Arentoft. Foto: A130, B64, Sifa Idrætshistorisk Samling

28


tilbage, da AGF pressede så stærkt. Vi kunne ikke få bolden til at trille, det var jo ellers normalt holdets styrke. Diverse avisreferater beretter endvidere, at da overskuddet af kampen skulle deles ligeligt klubberne imellem, ik Chang den klækkelige sum af 25.000 kr. Klubbens bestyrelse besluttede senere,

Pokalsemiinale: Chang-Vanløse 1-0 Holdet der skaffede klubben adgang til pokalinalen i Idrætsparken. Forrest fra venstre: Caspar Steffensen, Erik Arenkilde og Poul Bent Rasmussen. I midten: Hans Christensen, Hans Høghsberg og Ove Schrøder. Bagest: Kaj Ørtoft, Jørgen Jensen, Egon Johansen, Erik Jensen og Jens Erik Arentoft. Foto: A130, B46, Sifa Idrætshistorisk Samling

29

at spillerne skulle præmieres med en rejse. Ove Schrøder anfører I et af de gamle medlemsblade berettes, at da Harry Rasmussen trak sig fra førsteholdsfodbold, overtog Ove ret naturligt hvervet som divisionsholdets samlingspunkt og anfører. Artiklen roser Ove for at være en dygtig anfører. Han er altid vågen og har blik for taktik, men første og fremmest forstår han at tabe en kamp uden samtidig at tabe humøret. – Rent umiddelbart imponerer Ove i grunden ikke med autoritet. Man kan ofte være i tvivl om han driver gæk med én, eller om han taler alvor. Selv når han spiller, kan det for udenforstående se ud som om, han laver grin med borgermusikken.


30


t Ledergerning

Ove Schrøder er for sit store arbejde i Idrætsklubben Chang udnævnt som æresmedlem. På billedet til venstre hædrer han som leder klubkammeraten John Brunø, medens Frank Nielsen ser til. Foto; A130, B2288, Sifa Idrætshistorisk Samling

q Veterandag

Den første pokalinalekamp i fodbold under DBU fandt sted i 1955 i Idrætsparken. De to holds spillere fra AGF og Idrætsklubben Chang mødtes i 1996 til et gensyn samme sted. På billedet ses bagest fra venstre: Svenning Pilgaard, ukendt, Frede Kjeldsen, Kaj Olsen, Hans Christensen, Leif Mogensen, Egon Johansen, Erik Jensen, Erik Jacobsen, Kaj Ørtoft og Rudolf Søgaard. Forrest fra venstre:Ukendt, Per Knudsen, Bjarke Gunlev, Erik Christensen, Jørgen Jensen, Erik Arenkilde, Hans Høghsberg, Caspar Steffensen, Ove Schrøder og Jens Erik Arentoft. Foto: A130, B2352, Sifa Idrætshistorisk Samling

31


Mr. Chang

Et par eksempler på Oves måde at forvalte anførerhvervet Der er feststemning i Changs omklædningsrum. Hans Wendelboe havde spillet kamp nummer 100, og det blev fejret med taler fra formanden Børge Clausen og anfører Ove Schrøder. Ove overrakte efter en vittig tale, en smuk buket blomster, og det vakte naturligvis megen latter, da det viste sig, at det var den samme buket, som modstandernes anfører tidligere havde overrakt jubilaren på banen. Ove takkede Hans for, at han altid holdt hovedet koldt, når det brændte på, skønt sandheden er den, at Wendelboe er meget temperamentsfuld og ilter og ikke altid lige koldsindig. Videre slog han ham til Ridder af saksesparket ved at sige: – »Jeg udnævner dig hermed til den bedste saksesparker, Chang gennem tiderne har haft«.

Chang-møde Idrætsklubben Changs tidligere formand P. E. Bjerring taler. Ove Schrøder og Ove Hust (i midten) lytter. Foto: A130, B2191, Sifa Idrætshistorisk Samling

Æresmedlem Ove Schrøder er æresmedlem i Chang og som før nævnt 87 år. Derudover var han indtil for nylig en frygtet kortspiller og fast mand om torsdagen i klubhuset. Ove spillede i alt 187 førsteholdskampe og scorede to mål. Sidste førsteholdskamp var i 1957, hvor Chang tabte til Otterup. Ove fortsatte med at spille seriefodbold. Et billede fra 1962 i Oves scrapbog viser ham som målmand mod Tobakken. Han trådte senere ind i bestyrelsen, og har stort set været på alle forskellige poster undtagen formandsskabet. En sidegevinst var også, at han påtog sig opgaven med at holde banerne spilbare i vinterhalvåret. Det tidligere medlem af Changs ledelse Frank Nielsen fortæller, at Ove, Sanden og Frank skulle skovle sne forud for en kamp mod AGF. Det foregik med skovle og koste – mange timers arbejde. De tre var næsten færdige, da Chang ik en opringning, der gjorde hele sliddet overlødigt. AGF meldte afbud. De sad fast i sne syd for Hobro.

Tryk: Antonsen Bogtryk/Offset ApS

Som når han stikker sit svedne, sorgløse smil op, men modspillere kan garanteret ikke se spøgen – kun alvoren. Han må være frygtelig irriterende at spille overfor, aldrig slipper han sit offer, og mangen en innerwing har bitre minder om hans opvartning. Schrøder har ofte været benyttet som back, men kun af nød og trang, for med den plads sparker han for dårligt, en skavank han heller aldrig bliver helt kvit, slutter artiklen.

Veteranen Nr. 10 - 2012  
Veteranen Nr. 10 - 2012  
Advertisement