Veteranen Fremtiden hviler på fortiden
Udgivet af Aalborg Idrætsarkiv
Nummer 7 . December 2009
Inde i bladet
Børge Krogh skriver om kammeraterne Sander Bonde og Tage Krogh fra Sct. Hansgade. Se siderne 3-6.
Hvor blev de af? Portræt af Solo-Hans. Se siderne 12-14.
Johannes Lauridsen: Fra Flade til Rom. Se siderne 15-17.
... fra træpile til elitecenter i Visse. Se siderne 8-11.
Succes: Fra Provstejorden til Under Lien. Se siderne 18-20.
Aalborg Idrætsarkivs
beretning 2009
Af Lise Pedersen Det er igen – for syvende gang – blevet tid for et nummer af »Veteranen«, og Idrætsarkivets medarbejdere og styrelse håber, I vil nyde læsningen. Som sædvanlig har det været et travlt og aktivt år på Idrætsarkivet. Det er dejligt, at lere og lere klubber og enkeltpersoner overlader såvel samlinger som personlige effekter til arkivet, så tingene kan blive registreret og bevaret for fremtiden. Der er heldigvis lere og lere, der besøger arkivet eller henvender sig på anden vis, når de har brug for at vide noget om idrætten i tidligere tider, f.eks. når en jubilæums-historie skal skrives. Lige nu er bl.a. AaB i gang med at »grave i fortiden« forud for sit 125 års jubilæum i 2010, og også SIFA selv har igangsat arbejdet med en beretning om sine første 100 år, der skal markeres i 2011. Idrætsarkivet har det meste af 2009 haft ni fast tilknyttede, frivillige medarbejdere, som gør et meget stort stykke arbejde med at gennemgå, registrere og arkivere det indkommende materiale. I februar måned valgte arkivets leder gennem de senere år, Poul-Erik Madsen, at stoppe sit virke. Der skal også her lyde en stor og varm TAK til Poul-Erik for den store og frivillige indsats, han har ydet. Arkivet har ikke fået nogen ny leder efter Poul-Erik – medarbejderne har valgt indtil videre at fortsætte arbejdet kollektivt og i et tættere samarbejde med SIFAs to repræsentanter i arkivets styrelse, der hermed deltager lidt mere aktivt i arbejdet, blandt andet gennem jævnlige »medarbejdermøder«. Vi har haft den glæde at byde velkommen til en ny, »ung« medarbejder, nemlig John
Laden Jensen, der til denne udgave af »Veteranen« har forfattet artiklerne om »Solo-Hans« og om Johannes Lauridsen. Vi håber, at alle læsere desuden vil glæde sig over Børge Krogh’s fortælling om broderen Tage og hans ven, Sander Bonde, der tegnede aalborgensisk boksning for et halvt hundrede år siden – samt artiklerne om to af de meget aktive foreninger, der netop nu har fuldt tryk på og har kunnet præsentere såvel ine nye faciliteter som god aktivitet og lotte resultater: Aalborg Bueskyttelaug og Aalborg KFUM Fodbold. Blandt større donationer til arkivet i det forløbne år kan nævnes fodboldklubben B52’s klubsamling, der bl.a. fortæller om grundlaget for klubbens start, samt AFF-længdespringeren Preben Larsens samling med materiale fra deltagelse i OL i 1948. Der kommer hver eneste onsdag besøgende på Idrætsarkivet, der gerne vil inde bestemte ting og oplysninger. Specielt den store samling af fotos trækker. En stor del af disse billeder er allerede scannet og registreret, men der venter endnu meget arbejde før alle fotos er let tilgængelige og vil kunne ses via Internettet. Til slut skal lyde en varm tak til arkivets medarbejdere for deres store frivillige indsats for bevarelse af Aalborgs idrætshistorie – samt til Aalborg Stadsarkiv for et rigtig godt samarbejde, der forhåbentlig fortsættes og styrkes i det kommende år, idet det er Flemming Nielsen fra Aalborg Stadsarkiv, der står som forfatter af SIFAs 100 års jubilæumsbog.
2
Drengene fra Sct. Hansgade i Aalborg Af Børge Krogh
»Fighteren«. Tage Krogh var ighteren over alle ightere. Her ses han til venstre i sin karakteristiske stil i forsøg på inight. B1509, Aalborg Idrætsarkiv
Tæt på Aalborgs midtby ligger en »lille« undselig gade med navnet Sct. Hansgade. I dag byder den kun på nogle få huse, der forbinder Nørregade med nuværende Østerbro, men i gamle dage var det en prangende gade, der gik fra Nørregade til Nyhavnsgade og bød på ikke mindre end tre købmandsbutikker, et mælkeudsalg og en vognmandsforretning med både bil-, traktor- og hestetransport. Jo, det var en gade med status, og det skulle vise sig, at den kunne byde på endnu mere; et hold af mål- og ansvarsbevidste unge drenge, der magtede selv at løse den tids mobbeproblemer, hvor gadens mindre drenge blev tævet af større drenge fra andre gader, når de bevægede sig uden for egen gade. 3
Sander Bonde havde hørt om bokseklubben Jyden, hvor man kunne lære at udøve selvforsvarets ædle kunst ved at lære at bokse, og Sander ik overbevist Jens Krogh, familieoverhovedet i Kroghfamilien (mor, ire sønner og tre døtre) om, at det ville være en god idé at gå til boksning i Jyden for at lære at forsvare sig. Børge Madsen, Jydens meget dygtige træner, elev af Hans Nielsen, dansk boksnings eneste OL-guldvinder fra De olympiske Lege i Paris 1924, fandt hurtigt ud af, at både Sander og Tage var talentfulde drenge, der hurtigt ik lært de grundlæggende stød og parader, og selv de største rødder fandt ud af at lade børnene i Sct. Hansgade være i fred efter et enkelt møde med Tages eller Sanders
Brødrene Krogh. I Krogh-familien fra Sct. Hansgade var der ire drenge. Alle blev de »bidt« af boksning. Fra venstre ses Bjarne, Tage, Børge og til højre Kjeld, der på dette tidspunkt endnu var for Foto: B1508, Aalborg Idrætsarkiv ung til at bokse.
lige venstre fulgt op af, hvis nødvendigt, et højre hook. Succesen med den lærte forsvarsteknik gav anledning til opstart af en »gadeklub«, hvor gadens drenge og piger ik undervisning i, hvordan de skulle forsvare sig, hvis de blev »overfaldet«, når de færdedes uden for Sct. Hansgade – træningen fandt sted i købmand Lunds »overskydende« kælderlokale – købmand Lund havde selv tre drenge, der ivrigt deltog i træningen. Talent Både Sander og Tage viste hurtigt, at de havde talent for boksning og var parate til at komme i kamp, da de fyldte 15 år, hvilket var aldersgrænsen for at få en gyldig bokselicens. Begge vandt de deres første kampe og var i deres tredie sæson kvaliicerede til at deltage i henholdsvis jyske og danske juniormesterskaber. Sander, der var et halvt år ældre end Tage, blev mester i 1949, Tage året efter, hvilket var heldigt, da de boksede i samme vægtklasse, dengang i fjervægt.
4
Sander Bondes vej til jysk- og dansk juniormesterskab i 1952
Georg Gundersen skrev i Jydens medlemsblad nr. 11 og 12 i 1952, at Sander viste såvel god form som boksning ved mesterskaberne, navnlig det sidste er iøjnefaldende og sjældent i en tid, hvor den kontinentale tempoboksning udarter sig i forsøget på at negligere engelske stil og metode. I fjervægt kan man uden overdrivelse sige, at Sander Bonde kom, så og sejrede. Hans første modstander Iver Sørensen fra Tønder blev stoppet i første omgang, den næste Egon Christiansen, Hadsund i anden omgang, og i inalen, hvor han mødte Aksel Lionet fra Randers, holdt denne kampen gående til midten af tredie omgang. Sander var blandt mesterskabernes bedste boksere. JABU udtog Sander til danmarksmesterskaberne i Fyns Forum, hvor hans entre blev en sportslig succes for ham selv og til ære for klubben. Skønt han i sin klasse havde to modstandere, der var blandt de ti vægtklassers bedste, måtte de begge kapitulere overfor en oplagt og velboksende Sander. I den første kamp mod Leon Lundstrøm, Sparta, København, blev denne helt udbokset i tredie omgang, og i inalen blev den hårdtslående John Fagerland, Hermod, København, så rystet efter halvandet minuts boksning, at kamplederen standsede kampen. Sander var dansk mester. Resultatet må ikke alene ses på baggrund af, at Sander gennem littig træning har villet det rigtige, men også af den kendsgerning at en stor del af æren for mesterskabet må deles med Jydens dygtige træner Børge Madsen, sluttede Georg Gundersen sine indlæg i medlemsbladet. Foto: 0.102/19, nr. 25, Aalborg Idrætsarkiv
Tage Krogh
Tages karriere i eliten startede i 1952, da han blev jysk mester. Året efter blev han dansk mester for første gang. Det blev han også i årene 1954 og 1956-1958. De to sidste mesterskaber var for den københavnske klub Kelly. I 1958, da Tage vandt sit sidste danske mesterskab, stoppede han tre modstandere før tid. Ved samme stævne så Tage sin bror Bjarne, der førte kæmpestort, blive talt ud i tredie omgang og Børge – i en alder af kun 15 år – tabe på point. Tage valgte at sige stop som 24-årig. Hans afskedskamp boksede han mod sin efterfølger på landsholdet, Knud Dam. En kamp Tage selv havde bedt om, og Tage vandt kampen. Tage var et af de mennesker, der har betydet mest for dansk boksning. Tage var bl.a. formand for Kelly i årene 1960-1972. Foto: 0.120/44, Aalborg Idrætsarkiv
5
Starten på en lang og lot karriere var kommet i gang for dem begge i en tid, hvor der i alle vægtklasser var fem-seks boksere, der alle var seriøse kandidater til landsdelsmesterskaber for slet ikke at tænke på, når de to-tre bedste fra landsdelene mødtes ved de afsluttende danske mesterskaber. Ofte var de i samme vægtklasse og tre gange mødtes de i kamp med to sejre til Tage og en til Sander, og det var nogle forrygende opgør, når de to gadekammerater stod over for hinanden i den irkantede ring. De var konkurrenter med kamp til sidste »blodsdråbe«, men de var venner og fulgtes ad med sammenlignelige livsforløb. Mange mesterskaber Begge lyttede de til København for at fortsætte deres karriere, Tage i bokseklubben Kelly, Sander i Hermod, og begge var de med til at højne standarden i begge klubber med lotte medrivende og forrygende kampe mod de bedste modstandere fra Danmark og mange europæiske lande.
Tage opnåede 210 kampe, heraf 28 landskampe, blev jysk og københavnsk mester tre gange og dansk mester fem gange. Sander blev jysk og dansk mester i 1955. I 1957 i Helsinki vandt Sander Bonde det nordiske amatørmesterskab i letweltervægt. Jeg tror, at alle, der har fulgt Tages karriere, vil give mig medhold, når jeg benævner ham, som ighteren over alle ightere. Tage boksede alle de kampe, han kunne få, mens Sander, der var en mere teknisk og elegant bokser og ikke så kamplysten, boksede færre kampe. Han gav sig dog heller ikke uden sværdslag, men »ighteren« var han ikke. Sander sluttede sin karriere med 27 kampe som professionel bokser. Tage stoppede som 24-årig. Tage var endvidere en særdeles dygtig formand for Kelly gennem 12 år. Begge døde de alt for tidligt – Tage som 48-årig; Sander deltog selvfølgelig i begravelsen og efter jordpåkastelsen hørte vi nærmeste Sander lægge sin rose med ordene »vi ses snart min ven«. Året efter døde Sander.
Hvem er det...
?
Vi skriver sommeren 1943. AIK Aalborgs håndboldhold for herrer fotograferet på Aalborg Stadion. Siddende: Egon Zimmer (målmand). Stående fra venstre: Børge Andersen, ukendt, Viggo Pedersen, Keiser-Nielsen, Viktor Jensen, Frode Jensen, Erik Andersen og Sven E. Sørensen. Hvem er den ukendte spiller, der ses stående som nummer to fra venstre? Foto: 0.37/47 nr. 144, Aalborg Idrætsarkiv
6
... at læse i avisen 1911
Fodboldmestre. AaB vandt slutkampen om mesterskabet i 1911 ved at besejre Vamdrup 1-0 i en ny kamp i Århus. Første kamp var uden vinder. Forreste række fra venstre: J. C. Brint-Nielsen, Niels Petersen, Erik Rasmussen, Knud Ferslev og Chr. Nielsen. Anden række: Charles Ludvigsen, Martin Jensen og Lenskjold. Bageste række: Chr. Christensen, Kønig og Jean Christensen. Foto: AaB’s festskrift fra 1935
Kamp med forhindringer
Det var en i lere henseende drøj tur aalborgenserne her var ude på. Lang var rejsen, og for de spilleres vedkommende, som ikke lørdag eftermiddag kunne komme af sted, måtte der overnattes i Viborg, og tidligt ud af fjerene. Halvanden time før spillets begyndelse manglede Aalborg-holdet endda sin centerforward, der på grund af forretningstravlhed ikke kunne slippe løs lørdag aften, men med 5toget i går morges (søndag morgen) var futtet af sted, og nu uden forbindelse med fællerne i Holstebro, sad fast i Herning. Mandens afrejse blev telefonisk meldt fra Aalborg og gjorde fortvivlelsen større i Holstebro, thi eventyrlige rygter om de duelige holstebro-spillere gjorde aalborgenserne betænkelige ved at drage i krig med kun ti spillere. I betragtning af den lange vej, et døgn må tilbagelægges, når man skal fra Aalborg til Holstebro, undredes man heller ikke, da man på kamppladsen hørte af rædselsslagne vestjyder, at den mand, som sad fast i Herning, kunne skyde en bold så kraftigt, at den uden skade ville gå igennem to backer og en målmand, når de blot i et givent øjeblik stod bag hverandre. Der er fem mil mellem Herning og Holstebro – ingen lejebiler kan fås hverken i Herning eller Holstebro. Den »lockoutede« spiller ringer fra Herning. Nu cykler jeg. Ak. Hva’ fa’en det hjælpe? Det tager to timer, og når han kommer, er han ødelagt. Da viste Holstebro-folkene deres ridderlighed ved at formå bankdirektør Møller til i privatbil at hente kalorius. Det eneste signalement bankdirektøren ik, var at manden cyklede, og at han hed Welling. Af sted - - - og i de følgende tre kvarter bestilte bankdirektøren ikke andet end at råbe til alle cykelryttere: Er det Welling? Inden de forbløffede hjulere ik wellingen fordøjet og ik sagt hwa´ - - var bankdirektøren ude af syne. En mil fra Herning lå der en portion forknyt Welling i vejkanten – han var punkteret. Om den bilkørsel, der nu blev sat op, var lovlig, bliver forhåbentlig aldrig opdaget, men da spillet skulle begynde, var der elleve stribede aalborgensere på pletten. At bankdirektøren ik et Aalborghurra for den bedrift var naturligvis en selvfølge. Resultatet: AaB vandt 2-1.
7
Aalborg Bueskyttelaug
elitecenter ...fra træpile til
’’
Aalborg Bueskyttelaug (ABL) blev optaget i Dansk Bueskytteforbund i oktober 1975. Laugets oprettelse startede dog nogle år tidligere af klubbens primusmotor Knud Erik Pedersen, også kaldet »Maler«. Knud Erik Pedersen var også medlem af det gamle ABL, som eksisterede fra 1939 til 1959. En gang årligt kæmper skytterne til klubmesterskabet stadig om Malers Sølvpil, som er en eftertragtet vandrepokal. Af Rikke Carlé
I opstarten af Aalborg Bueskyttelaug var Frederikshavn Bueskyttelaugs medlemmer meget behjælpelige med inspiration og vejledning til trænere mv., og gennem årene har vi haft en årlig dyst om en lot vandrepokal, som er uddelt siden 1943. Erling Bluhme var også en af initiativtagerne til oprettelse af Aalborg Bueskyttelaug. Hans udstyr, som er skænket af arvingerne, er udstillet i klubben i den nye hal i Visse. Erling Bluhme skød dengang med stålbue, stålstreng, træpile og diverse andet udstyr. Flotte resultater På det sportslige plan har klubben udviklet sig til at være meget aktiv og den mest vindende og landsholdsdeltagende klub i dansk bueskydning de sidste 10 år med et utal af danske mestre i alle kategorier. Senest er Carina Christiansen blevet nr. syv ved senior-VM i Sydkorea i
’’
2009, og det er det bedste danske resultat nogensinde. Klubben var endvidere repræsenteret ved OL i 1988 ved Henrik Toft, igen i 1992 sammen med Jan Rytter, og senest i 2004 deltog Hasse Lind. ABL har ligeledes igennem lere år været repræsenteret på verdensranglisten. Gode faciliteter Aalborg Bueskyttelaug har i mange år holdt til i kælderen på Vester Mariendal Skole og i Østerådalen ved Byplanvejens Skole. I 2006 lyttede klubben udendørstræningen fra Østerådalen til idrætsanlægget i Visse, og den 15. august i 2009 er den nye indendørshal indviet. Med den nye hal har Aalborg Bueskyttelaug fået Nordeuropas bedste faciliteter for bueskytter. Som det eneste sted i Danmark har klubben 24 overdækkede udendørs 90-meter-baner. Det giver mulighed for at udvide udendørssæsonen. De indendørs faciliteter er også helt perfekte med 30 baner på den oficielle distance på 18 meter.
8
Siden 1996 har Henrik Toft været formand for klubben. Henrik Toft er samtidig senior landstræner og sportschef i Dansk Bueskytteforbund. Sammen med de nye faciliteter betyder det, at Aalborg Bueskyttelaug nu er elitecenter og det daglige træningssted for landets bedste skytter samt rammen om landsholdssamlinger. Den nye hal har været undervejs i mere end 10 år, så det var en stolt og glad formand for Aalborg Bueskyttelaug, der den 15. august kunne erklære hallen for åben. Ved åbningen sagde næstformand i Skole- og Kulturudvalget, Mads Sølver Pedersen: Med den nye hal styrker vi ungdomsidrætten i Aalborg Kommune. Samtidig kan vi nu tilbyde eliten i dansk bueskydning optimale forhold og glæder os over, at der allerede nu er lyttet skytter til Aalborg for at bo og træne her. Vi har i Folkeoplysningsudvalget vist, at selvom vejen har været lang, er det lykkes at skabe Nordeuropas bedste skydeanlæg, når idrætten løfter i lok.
9
Indvielse af ny hal. Aalborg Bueskyttelaug har med den nye hal i Visse fået Nordeuropas bedste faciliteter for bueskytter. På billedet ses næstformand i Skole- og Kulturudvalget Mads Sølver Pedersen og formanden for Folkeoplysningsudvalget Keld Jensen ved indvielsen af hallen den 15. august 2009. Foto: Gitte Pedersen
Også Rolf Lind, formand for Dansk Bueskytteforbund, var til stede ved åbningen af den nye hal. Han er godt misundelig på Aalborg og sagde: Det er et fantastisk lot anlæg, som kommer til at betyde rigtigt meget for udviklingen i Aalborg. Det er et forbillede for hele landet, og beviser, at hvis man samarbejder og har god opbakning fra sin kommune, kan det lykkes at skabe disse lotte rammer. Dansk Bueskytteforbund ser frem til, at Aalborg træder i karakter som kraftcenter for elitebueskydning i Vestdanmark. Og jeg ved, at mange skytter vil lytte hertil.
Megen aktivitet. Aalborg Bueskyttelaug har udviklet sig til at være den mest vindende og landsholdsdeltagende klub i dansk bueskydning de sidste 10 år med et utal af danske mestre i alle kategorier. Den udendørs skydning inder i dag sted på idrætsanlægget i Visse, hvor senest en ny indendørshal er indviet. Den ny hal giver optimale forhold for eliten samtidig med at klubbens ungdomsidræt styrkes. På billedet til højre ses en koncentreret Aske Halskov. Foto: Rikke Carlé
10
Der er fuldt af aktivitet hver eftermiddag og lørdag formiddag i klubben. Onsdag aften er kun for veteranerne. Bueskydning er en herlig sport, som man aldrig bliver for gammel til. Kontakt Henrik Toft Formand for Aalborg Bueskyttelaug Landstræner & sportschef i DBSF E-mail: sportschef@dbsf.dk Mobil: 2241 2651
Bueskydning for alle Bueskydning er en sport for hele familien og kan dyrkes som motion, jagt eller på konkurrenceplan. Bueskydning er en olympisk disciplin. Bueskydning stiller store krav såvel fysisk som mentalt: Buen spændes med et træk på 20-25 kg (junior og senior skytter), ligesom inmotorikken og den mentale styrke også er altafgørende for resultatet. En enkelt millimeters afvigelse betyder, at skytten skyder forbi.
Aalborg Bueskyttelaug I Aalborg Bueskyttelaug er de aktive skytter mellem 8 og 75 år. Klubben har omkring 100 medlemmer og er således en af landets største. Aalborg Bueskyttelaug rummer både bredde- og elitedelen af bueskydning. Klubben har stolte traditioner. Vi har: l Danmarks bedste forhold for bueskytter med nyt anlæg i Visse indviet den 15. august 2009. Anlægget får stor betydning for vores bredde- og elitebueskydning samt for elitebueskydning i hele landet, og vil danne rammen om landholdssamlinger samt udvikle sig til et kraftcenter. Som noget helt unikt får vi 24 overdækkede udendørs 90 meter baner, som giver mulighed for at udvide udendørssæsonen l haft deltagere til OL i 1988, 1992, 2004 og 2008 l været Danmarksmestre i seniorhold i alle årene fra 1991 til 2006 l de sidste 10 år vundet lere ungdoms-DM-medaljer end resten af landet tilsammen l skudt os til lest danske rekorder gennem tiden l lere skytter på bruttolandsholdet med OL-drømme samt en meget bred talent trup l i 2005 været vært for det første verdensmesterskab i en olympisk sport afholdt i Aalborg. Mesterskabet blev afholdt i Gigantium og Aalborg Bueskyttelaug høstede stor ros fra det internationale bueskydningsforbund (FITA) for det kæmpe arbejde klubbens medlemmer udførte i forbindelse med gennemførelsen af mesterskabet l været værter ved mange DM-stævner. I 2009-2010 er vi arrangør ved tre DMstævner l nogle af Danmarks bedste trænere med formand og sportschef i Dansk Bueskytteforbund Henrik Toft i spidsen l mange engagerede frivillige, der gør en kæmpe indsats l en god sportslig og kammeratlig ånd i hverdagen og til stævner
11
( Hvor »Veteranen« ønsker under overskriften: Hvor blev de af? at portrættere tidligere idrætsfolk og -ledere fra Aalborg. Andet navn i denne portrætsamling er fodboldspilleren Solo-Hans fra Lindholm Idrætsforening
blev de af? Af John Laden Jensen
Hans Jørn Nielsen – Solo-Hans.
Der står Hans Jørn Nielsen på døren i det gamle hvidkalkede, men nyrestaurerede, hus på Lindholmsvej. Der er ikke mange, der ved, hvem der gemmer sig bag det i øvrigt gode gamle danske navn, men hvis man skifter det ud med Solo-Hans, er det en anden sag. – Huset var i gamle dage en slagterforretning med tilhørende slagteri, men jeg har lavet lidt om på det, siden vi overtog det, fortæller Solo-Hans, der er identisk med den tidligere førsteholdsspiller i Lindholm med 194 kampe på bagen og holdleder for alle mulige hold gennem 20 år. 62-årige Solo-Hans er træmand af profession, og han har selv kælet for det gamle hus. – Man undrer sig over, at der ikke var varmt vand på toilettet, men det er der
altså nu, er en af de mange betragtninger, Hans har, om det hyggelige hjem.
Solo-Hans er af en gammel Lindholm-familie. Han har bokset som ung, men han kendes af de leste for sine mange år som fodboldspiller for Lindholm Idrætsforening. Foto: John Laden Jensen
Lindholm-familie Solo-Hans er af en gammel Lindholmfamilie. Hans far arbejdede på havnen og hans mor ved militæret. De boede på Lærkevej, der i dag hedder Sanglærkevej i et kolonihaveagtigt træhus. Det bebos i dag af den ene af Solo-Hans’ søstre, men det ligner ikke længere sig selv. – Mine forældre købte grunden allerede i 1946. Det var en stor investering i de dage, men selvfølgelig klogt. Lindholm Idrætsforening Hans startede allerede i LIF i 8-årsalderen, men samtidig var han lige en tur gennem Lindholm Bokseklub. Det bevises af hans gamle scrapbog, hvor
12
Malelidenskab. Solo-Hans, der stadig møder op til alle Lindholm Idrætsforenings hjemmekampe, elsker at male og har værker over alt i privaten. I Lindholm Idrætsforenings klubhus på Lindholm Høje Stadion hænger dette maleri af det gamle klubhus på Åvej. Som Solo-Hans stolt udtrykker sig: – Vi ledte længe, før vi fandt det rette billede til væggen i klubhuset, men til sidst lykkedes det. Foto: John Laden Jensen
et lille avisudklip beviser, at han blev klubmester for aldersklassen i 1958. – Jeg boksede sammen med de senere professionelle europamestre Tom Jensen og Chr. Larsen. De kaldte mig knast, fordi jeg var interesseret i at arbejde med træ. De var selv håndværkere. Men det blev fodbold, der for alvor tændte Solo-Hans. Øgenavnet var ikke, fordi han spiste meget Solgryn, men skyldtes klister. – Jeg havde klister på støvlerne i drengeårene, men siden fandt jeg vist ud af, at fodbold er et holdspil. Hans debuterede som 17-årig på LIF’s bedste hold, og allerede året efter var han med på det hold, der rykkede op i Jyllandsserien. – Det var et af de bedste øjeblikke i de 9 år, jeg spillede på førsteholdet, men
13
ikke det største. Det kom da jeg kom med som 12.-mand på det pokalhold, der skulle spille mod serie 2-holdet fra Glostrup 32 på udebane. Jeg havde aldrig været i en lyvemaskine før, og jeg havde heller aldrig været i København. Det prøvede jeg den dag, men resultatet var ikke noget særligt. Vi tabte overraskende 8-2 til sjællænderne, og det var en slem skuffelse. Senere viste det sig, at resultatet ikke var så lovt som det umiddelbart så ud. Glostrup 32 rykkede direkte fra serie 2 op i 2. division uden ophold, så det var et stærkt hold, vi tabte til. Holdleder Siden blev Solo-Hans holdleder. Egentlig var det meningen, at han ville være træner, men som klubmand optrådte han der, hvor der var brug for ham.
Solo-Hans i aktion. Hans Nielsen ses her til venstre i en kamp mod Skive. Lindholm IF angreb littigt i lere perioder, men holdet måtte se sig besejret unødvendigt 2-1. Foto: Avisudklip
– Jeg har haft 20 fantastiske år i Lindholm IF som holdleder. I dag er jeg tilskuer og ser stadig alle hjemmekampe og de udekampe, der ikke er alt for langt væk. Malelidenskab og Elvis Presley Når man fortæller om Solo-Hans må det med, at han lider af samlermani. I det store hus har han mange skatte gemt rundt omkring. En del af dem har han lavet selv. – Jeg elsker at male og jeg har værker over alt i huset. Jeg har desuden malet billedet af det gamle klubhus, der hænger på væggen i det nye på Lindholm Høje Stadion. Vi ledte længe, før vi fandt et billede, men til sidst lykkedes det, og nu hænger det, hvor det skal – i LIF. Foruden malelidenskaben inder man Elvis Presley over alt i hjemmet. – Jeg har mere end 80 singleplader med ham og en del LP’er. Han er af min
årgang, og han har været med i væsentlige dele af mit liv. Det var nemlig Elvis, der ik SoloHans ud af busken, da han fandt sin kone Sonja. De var ganske unge, da de mødtes til en danseaften. Solo-Hans havde taget mod til sig og fået Sonja med ud på dansegulvet, da Elvis pludselig røg gennem højttalerne. – Det var Kiss Me Quick, og det gjorde vi så, og vi har været sammen siden. Det er mere end 40 år siden, husker SoloHans tilbage i tiden. Så glad for jobbet, at han smurte snedkerlim på støvlerne Men samleriet er ikke slut med det. Massevis af gamle høvle samlet via arbejdet som snedker, op mod 1.000 forskellige rawlplugs, kan man inde i museet på Lindholmsvej – hos manden, der var så glad for jobbet, at han smurte snedkerlim på støvlerne.
14
Fra
Flade til Rom
Af John Laden Jensen
Det var måske Flade Boldklubs bane, man tænkte på, da begrebet »at spille op ad bakke« blev opfundet. I hvert fald var den lille – for længst lukkede frederikshavnerklubs – bane så vind og skæv, at man ikke kunne se fra det ene mål til det andet. Der var en mindre bakke imellem, men så havde man selvfølgelig ikke de store problemer med at skulle spille i modvind på egen banehalvdel. 15
DM i terrænløb 1955. Holdmesterskabet blev vundet af AIK Vejgaard. Fra venstre ses tre holdkammerater Tage Sørensen (løbets nr. 6), Poul Jensen (nr. 1) samt Johannes Lauridsen (nr. 2) modtage lykønskninger fra Harry Pedersen, Posten. Foto: B492, Aalborg Idrætsarkiv
Forlod rødspættebyen Blandt medlemmerne i klubben var den senere OL-deltager i maratonløb, Johannes Lauridsen. Måske var det på grund af den skæve bane, måske var der andre årsager, men den unge Johannes havde ikke rigtigt styr på det med den lille runde, så efter nogle års fodboldskæld-ud kunne det være nok. Johannes Lauridsen skiftede idrætsgren. Samtidig skiftede han også, som nyudlært snedker, hjemby, og forlod rødspættebyen Frederikshavn til fordel for Aalborg. Den lytning var de ikke sene til at udnytte i AIK Vejgaard.
Ved klubbens mellemkomst ik han straks ansættelse på snedkerværkstedet på Aalborg Værft og her blev Johannes – i 42 år. Hans ansættelse på værftet blev ikke en gang forstyrret af militærtjeneste. På session syntes de, at han var for lille og skrøbelig til at komme i tjenesten, så han blev overført til hjælpetropperne, og de ik aldrig brug for hjælp en eneste gang siden.
han sin nærmeste modstander med tolv minutter. Klapstole eller ej. Vraget til OL 1956 Mesterskaberne var talrige, men det var nu ikke dem, der var de store øjeblikke i Johannes’ aktive karriere. Den største skuffelse for den stærke løber var, da han i sidste øjeblik blev vraget til de olympiske lege i Melbourne i 1956. Han havde allerede fået de nødvendige vaccinationer, men i sidste øjeblik blev han siet fra det olympiske hold.
Fighterhjerte Johannes viste sig nemlig straks at have et helt usædUdtaget til OL 1960 vanligt talent og ikke mindst De største sportslige øjeblikke løberens ighterhjerte og udvar, da han pulveriserede den holdenhed, og han dominerede danske rekord i maraton, og de lange distancer i dansk slog den gamle rekord med atletik i en 10-års periode fra mere end ire minutter ved 1952 til 1962. 17 danske og de nordiske mesterskaber i 33 jyske mesterskaber blev 1955, med en syvende plads det til, sammen med en lang til følge i det skrappe selskab, række store oplevelser rundt og selvfølgelig det helt store omkring i Europa. clou. Maratonløbet ved OL i Johannes nød at være Rom 1960. Her blev Johannes idrætsstjerne. Det var fantaLauridsen ganske vist kun nr. stisk at være et idrætsnavn 41, men det var mod verdens dengang som nu, men beallerbedste, og da han forbedtingelserne var fuldstændig rede sin bedste tid med yderanderledes. ligere et par minutter, og på Johannes har aldrig oplevet den måde ydede sit bedste, at have en leder med på udvar han meget glad og tilfreds landsture, og pengene var med den konkurrence. ganske små. Rejseforholdene 1957. var specielle, kan man vist Johannes Lauridsen Ukendt af naboerne roligt sige. vinder Gøteborgløbet. Som allerede nævnt var Det er nemlig ikke få Foto: B494, Aalborg Idrætsarkiv Johannes træmand og arbejgange Johannes Lauridsen dede 42 år på Aalborg Værft, hvor han har rejst med københavnerbåden H. P. oplevede en fantastisk arbejdsplads, og Prior på dæksplads til København, for han har aldrig været ked af at skulle på at deltage i et stort stævne, sovende på arbejde. ire sammensatte klapstole. Mørbanket i I tiden uden for arbejdet har familien hele kroppen var han alligevel i særklasse været i højsædet. Johannes har sammen herhjemme, og da han vandt sit første med sin kone Birthe, der kom til som danske mesterskab i maraton, besejrede
16
28 km Kungsbakkeløb i Gøteborg. Fra venstre ses Strand, Arnold Weide og Johannes Lauridsen. Foto: B491, Aalborg Idrætsarkiv
Aalborg Idrætsarkiv trøstpræmie ovenpå skuffelsen I sine sidste år dyrkede med den udeblevne olympiske Johannes gymnastik sammen deltagelse i 1956, og deres to med andre pensionister i sønner, restaureret en række foreningen »Ud af røret« i ældre huse, og lige til sin Gigantium, og han kunne uventede død i 2006 boede også godt lide en pot billard ægteparret i en dejlig villa i i private omgivelser. I tillæg Gistrup, syd for Aalborg. dertil havde Johannes en lille Johannes var blevet så anofrivillig tjans på Aalborg nym, at end ikke de nærmeste Idrætsarkiv sammen med naboer allesammen vidste, at andre tidligere sportsfolk. de havde en af Aalborgs 44 Her rammede den gamle olympiske deltagere boende DM i Helsingør. træmand blandt andet bili området, men de leste gen- Johannes Lauridsen leder ind og lavede ellers kendte ham, da han optrådte i vinder Kongepokalen. den slags praktisk arbejde, en TV-udsendelse om kendte Foto: B493, Aalborg Idrætsarkiv der passede ham så godt. sportsfolk. Det eneste krav til jobbet, Johannes Han fortsatte med sporten, og brilLauridsen havde, var, at han ikke skulle lerede i 2000 ved at løbe halvmaraton i nærkontakt med en computer. Man kan over Øresundsbroen sammen med et par stadig se spor af Johannes Lauridsens andre idrætsveteraner. arbejder i lokalerne i vestbyen, hvor Han har også fuldført den lange seje Johannes selvfølgelig donerede sine distance i motionscykelløbet Nordjylland mange medaljer og andre idrætsminder. rundt.
17
Fodbold
Aalborg KFUM
- en klub der »rør« på sig Af Arne Lybech Resultatet af kamp i Danmarksserien lørdag den 17. oktober 2009 i Ny Freja-park på Vestre Fjordvej i Aalborg. Aalborg Freja-Aalborg KFUM 0-3. For ikke kendere af den lokale fodboldturnering kunne ovennævnte resultat i Nordjyske søndag morgen, dagen efter kampen, måske resultere i, at morgenkrydderen røg galt i halsen. Hvad er den nu af? Freja og KFUM i samme række og dette med klubbernes førstehold i Danmarksserien.
Jo, avisen lyver ikke. Aalborg KFUM, Hasserisklub siden begyndelen af 1970erne mødte vestbyens førende klub gennem alle årtier. Og besejrede endda de tidligere så urørlige frejanere. Jo, der er god grund til at kippe med laget i klubben, der har til huse på Under Lien i Hasseris. Det er her, det sker, mener mange. Og dette med rette. En sand optur tog for alvor sin begyndelse med ansættelsen af cheftræner Ole Madsen tilbage i 2003, da den tidligere Gugtræner overtog posten som træner for klubbens serie ire hold. I 2007 kulminerede den foreløbige succes med oprykning til jyllandsserien efter lere år i træk med avancement til højere række. Den sidste oprykning fra serie et til JS skal dog tilskrives trænerparret, Thomas Gade og Lars Kristensen, der
18
førte holdet videre med oprykning fra jyllandsserien efter to sæsoner her til danmarksserien i sommeren 2009. De to, spillende trænere, er i gang med deres sidste sæson i front for holdet, der med sejren over Freja kom på syv point. Dog stadig på nedrykningsplads. Men sejren over rivalerne har givet holdet troen på, at der er udsigt til forlængelse af »livet« i rækken efter sommeren 2010. Ikke danmarksseriefodbold, det hele Nu er det ikke kun klubbens lagskib, DS-holdet, man glæder sig over hos de hvid-blå. Der er også god grøde i ungdomsafdelingen. Ynglinge A vandt sin række og avancerer til mesterrækken efter vinterpausen. Og helt usædvanligt har afdelingen et hold mere at repræsentere klubben med, et B-hold. Ikke færre end 30 spillere i U19 rækken, temmelig uhørt i klubber af denne størrelse. Og første gang i klubbens historie. U17 afdelingen har også to hold. Førsteholdet mistede pladsen i mesterrækken, spiller herefter i mesterrække 2, andetholdet vandt sin række. U15 har to hold og U14, to hold og i U13 afdelingen har man det mest
19
p Årgang 1993-94.
Aalborg KFUM Fodbold har oplevet en stor medlemsfremgang. Tanken om stop for nye medlemmer har været oppe at vende, da klubben kun råder over ire baner. På billedet ses drenge årgang 1993-94 fotograferet i 1999. Privatfoto
t I jyllandsserien.
Oprykning lere år i træk med Ole Madsen som træner førte holdet op i serie 3, serie 2 og serie 1. Trænerparret Thomas Gade og Lars Kristensen har videreført succesen og holdet er i dag i Danmarksserien. Førsteholdstruppen er her fotograferet det år, holdet rykkede op fra serie 1 til Jyllandsserien. Privatfoto
talentfulde ungdomshold i lere sæsoner, Her er det kun AaB, man ikke kan tage førstepladsen fra. Andetholdet i den afdeling er også ganske godt kørende. Pigedamefodbolden er i stadig fremgang, ligesom børnefodbolden i de yngste rækker sprænger alle rammer.
Der er så stor medlemsfremgang, at tanken om stop for nye medlemmer har været oppe at vende i klubben. Der er simpelthen ikke plads på de ire baner klubben råder over, inklusive banen ved Hasserisparkhallen. Det har man da også for længst taget konsekvensen af i ledelsen, hvor der arbejdes målrettet på at få etableret to nye baner i den vestlige retning. Nyt klubhus gav et spark i den rigtige retning I mange sæsoner havde klubben ikke noget klubhus. Al omklædning fandt sted i hallen, dens cafeteria blev benyttet som opholdssted. Hvilket ikke skabte fundamentet for etablering af klubliv. Så, man ønskede sig et klubus. Fik en pavillon i slutningen af 1990erne. Hvilken herlig ting. Her kunne medlemmerne købe sig en is, sodavand, for fem kroner slik, en toast m.m. Omklædningen fandt stadig sted i hallens omklædningsrum. Men store fremskridt. Det hændte, at nogle at spillerne med tiden »sad og hang« ud og nød hinandens selskab. Ret hurtigt fandt ledelsen ud af, at dette var vejen frem. Et arbejdet for at skaffe et reelt klubhus med
alle faciliteter indledtes og efter nogle åre utrætteligt arbejde af »Tordenskjold soldater« kunne man for omkring fem år siden indvi det nuværende klubhus. Et sandt paradis for de tidligere klubhusløse medlemmer. Ret hurtigt sprængtes også rammerne her og pladsen blev for trang. I sensommeren har man fået selskab af en ny pavillon med to omklædningsrum foruden etablering af ekstra omklædning i et boldrum. Jo, rammerne udvides og er år for år tæt på sprængning. For 10 år siden var der omkring 250 medlemmer, i dag er der dobbelt så mange. Siden 1970erne Unægtelig store fremskridt siden tiden på Ny Kærvej, hvor klubben holdt til før kommunesammenlægningen i 1970. Med etableringen af anlægget på Under Lien for snart 40 år siden slog man sig sammen med Mølholm. Gode kræfter herfra og kræfterne fra KFUM i nye omgivelser gik i gang med at skabe en ny klub. Det må siges at være lykkedes ganske godt. Mange af spillerne fra den periode er stadig aktive. For symptomet på en god klub med et sundt klubliv er, at klubben også har en veteranafdeling. Hele ire hold har man med i turneringen.
Aalborg Idrætsarkiv
Styrelse
Leder og medarbejdere
Inga Højmark,
Leo Krogh Hansen Birthe Wendt Jensen John Qvist Leif Bruno Sørensen John Sørensen Jahn Poulsen Peer Steen Hansen John Laden Jensen
mangeårig kasserer og æresmedlem i SIFA
Leo Møller,
mangeårig formand for SIFA og medstifter af idrætsarkivet. Leo er protektor for arkivet
Lise Pedersen, kasserer i SIFA
Tryk: Antonsen Bogtryk/Offset ApS
Skydebanevej 1 / Vestre Fjordvej 23 . 9000 Aalborg Tlf. 98 16 64 99 . www.idraetsarkiv.dk . aalborg@idraetsarkiv.dk