Page 1

Veteranen Fremtiden hviler på fortiden

Udgivet af Aalborg Idrætsarkiv

SIFA/Aalborg Idrætsarkiv er åben hver onsdag kl. 13.00-16.00. Arrangementer for grupper og foreninger efter aftale. Du/I er altid velkomne til at kikke ind.  SIFA/Aalborg Idrætsarkivs julekomsammen 2004 finder sted den 14. december kl. 13.30 i Aalborg Parken AaB Lounge (Aalborg Stadion). Husk at din tilmelding skal være inde senest den 8. december.

Nummer 2 . December 2004

 Sæt allerede nu kryds i kalenderen for SIFA/Aalborg Idrætsarkivs julekomsammen tirsdag den 13. december 2005.  Vi vil arbejde på, at dette nye blad »Veteranen« kan udkomme også næste år. Vi får brug for stof til kommende numre af bladet. Vi hører derfor gerne fra dig. Send os en spændende historie fra en idrætsbegivenhed, du har været med til. Stor eller lille. Vi prøver så at afgøre, om den er interessant læsning... for en større kreds, og din historie vil altid blive gemt for... fremtiden i arkivet, til glæde for historieskrivningen... og de slægter, der kommer efter dig.... 

Aalborg Idrætsarkiv gennem

SIFA/Aalborg Idrætsarkiv har p.t. en special udstilling.......... på Biblioteket, Haraldslund........... Udstillingen kan ses hele november og december 2004...........

25

år

Tryk: SIFA/Aalborg Idrætsarkiv

Idrætsarkivets initiativtagere og ledelse oktober 1979. Fra venstre Leo Møller, Irene Clemensen og Knud Gadegaard.

Indhold Beretning 2004  Aalborg Idrætsarkiv gennem 25 år  Idræt i Aalborg gennem 100 år  Idrætshistorisk udstilling  Henry Nielsen fra Aalborg – Danmarks første verdensstjerne i atletik  Atletik i Aalborg 1913-2004  Münchenturen 1972  Opslagstavlen


Aalborg Idrætsarkivs Af Poul-Erik Madsen Du sidder nu med det andet nummer af vort blad »Veteranen«. Det betyder også, at du har modtaget invitationen til den traditionelle julekomsammen for idrætsveteraner, som SIFA hvert år inviterer arkivets bidragsydere til. Vi glæder os til at se dig på denne dag; men vi har også et stort ønske om at kunne møde dig på arkivet i vores åbningstid – hver onsdag kl. 13-16. Husk vi vil helst, at du selv bringer os dine arkivalier, og at vi får lov til at høre din historie. Du skal vide, at vi vil passe godt på dine ting i årene fremover. Alt for megen idrætshistorie er gået tabt, forbi nutidens unge ikke sætter pris på historierne. Meget bliver blot smidt ud, når nogen falder bort. Det må ikke ske. Vær i stedet med til selv at sikre, at dine ting ender, hvor de hører hjemme, på SIFA/Aalborg Idrætsarkiv. Søndag den 24. oktober kunne SIFA/ Aalborg Idrætsarkiv fejre sit 25 års jubilæum. Her i bladet kan du læse initiativtagernes egen beretning om starten på det arkiv, der gennem årene er vokset til et af Danmarks største idrætsarkiver. I november og december fejrer vi vort jubilæum med en mindre udstilling på Haraldslund, og måske har du været så heldig at høre om os i Aalborg Senior Radio og på Radio Aalborg. De Olympiske Lege i München 1972 blev besøgt af et hold markante idrætsledere fra Aalborg. Den gruppe, som udgjorde »Münchenholdet«, har med arkivets protektor Leo Møller som primusmotor holdt sammen lige siden.

2004 beretning

Holdets tur og dets historie beskrives her i bladet af Eigil Christensen. Kort før de Olympiske Lege i Athen i august måned fejrede vi i SIFA/Aalborg Idrætsarkiv de idrætsfolk, der fra 1896 og frem til i dag, har deltaget i de olympiske lege, som repræsentant for en idrætsforening i Aalborg. Ikke mindre end 44 idrætsfolk præger den æresvæg, som vi kunne afsløre ved en velbesøgt reception den 4. august. En begivenhed, der blev flot dækket af TV fra 24Nordjyske. En af de olympiske deltagere var også den eneste fra Aalborg, der har haft en verdensrekord i en atletik-disciplin. Det drejer sig om Henry Nielsen fra »Velo« i Nørresundby. Her i bladet skriver Peer Steen Hansen meget mere om Henry Nielsen. Med oplæg fra en tidligere medarbejder her på arkivet Svend Svendsen, har Leif Bruno Sørensen forsket i atletikklubberne i Aalborg. Mange er nedlagt, nogen er slået sammen og andre har skiftet navn gennem tiderne. På vores midteropslag kan man se resultatet af dette flotte forskningsarbejde. Vi ønsker dig god fornøjelse med dette nye nummer af »Veteranen«.

2

igen en stor oplevelse at sidde på stadion og overvære de forskellige idrætsgrene. Der var ingen danske medaljer, og Anne Lise Damm Olesen blev nr. næstsidst i sin 800 m semifinale. Selv om det begyndte at blive mørkt, var lyset på stadion det samme. Det blev tændt gradvis, medens der blev mørkt. Efter middagen i Puch var der sammenkomst – en såkaldt Heimatsabend, men inden holdet havde fået lavet de andre gøremål, de havde, var arrangementet forbi. Hvad gør man så? Man laver da bare sit eget arrangement. Aftenen endte med rugbrødskomsammen. Tidlig op om lørdagen. Næstsidste dag. Dagens program var roning. Nu var holdet ikke fuldtalligt. Selv om det regnede i München, så var det tørvejr, da holdet nåede frem til rostadion. Det var finaledagen, og der var to danske både med i finalerne. Fire uden styrmand blev nr. 6 og dobbeltsculleren blev nr. 4. Det blev en stor oplevelse, også fordi roprofessoren Frank Pedersen havde fortalt holdet alt, hvad der var at vide om roning – og det var ikke så lidt. En af deltagerne gav i bussen hjem et referat af dagens rofinaler så alle lå flade

af grin. Ganske godt gået, når man ved, at personen ikke var inde på rostadion, men var blevet ude i bussen. Efter fest og afskedsmiddagen i Puch var der aftenrundtur i Salzburg med Turist-Franz som guide. En flot tur, hvor der var indlagt tur i tandhjulsbane til et udsigtspunkt over Salzburg. Efter hjemkomsten var der igen social sammenkomst for dem, som havde lyst. Søndag var den sidste dag i Puch, så der var forskellige ting, der skulle klares. Herunder at tage afsked med de mennesker, holdet havde mødt under deres ophold. Pakning og smøring af madpakker. 67 rundtenommer med spegepølse og leverpostej. Køreturen fra Puch til Olympia blev på grund af den storslåede natur næsten 3 timer forsinket, så holdet nåede næsten kun afslutningen på håndboldkampen Rumænien-Vesttyskland. Den næste kamp var mellem Norge og Spanien. En kamp, som Norge vandt. Herefter var kursen ikke Østrig, men Aalborg i Danmark. Turen hjem tog som udturen 2 dage. Efter 95 timer i bussen og 5.305 kørte kilometer var holdet tilbage i Aalborg.

Efterskrift Turen blev for alle på holdet et minde for livet. Mange festligheder og komsammen i årene fremover blev det til for det, der hurtigt kom til at hedde »Münchenholdet«. Det sociale samvær på turen havde rystet holdet sammen. Allerede året efter var der fest for at fejre et års dagen. Deltagernes runde fødselsdage i årene fremover blev mange gange fejret med »Münchenholdet« som deltager. Eller måske skulle man skrive dem der var og er tilbage, for det er i år 32 år siden holdet var af sted, og mange er faldet fra i den tid, der er gået. Til sammenkomsten i anledningen af 30-året for turen i 2002 var der således kun tilmeldt 15 personer ud af de oprindelige 42 deltagere. Der var dog stadig 20 tilbage af holdet, men ikke alle var mobile nok til at deltage i festen. Ikke kun ved de runde fødselsdage og holdets jubilæumsår samles man. Også ved de dødsfald som måtte komme, og som for de fleste af »Münchenholdet«s deltagere kom i en høj alder, ærede man den afdøde. Ofte med underskriften »Münchenholdet«. Marius Andersens ide om en belønningstur til udvalgte idrætsledere fik en længere levetid, end de fleste nok havde drømt om. Turen lever stadig.

15


Freddy Fræk kasketter.

De mange idrætsledere fra Aalborg var let genkendelige i menneskevrimlen i München. Her ses forrest fra venstre: Frank Nielsen, Inga Sis Kristensen og Magna Andersen. Bagest: Eva Christensen, Knud Bloch (stående) og Harry Rasmussen.

få oplysninger om den idrætsgren, som man nu var tilskuer til. Således også med svømning, hvor Poul Mortensen fortalte, at han kunne forudse, at Mark Spitz blev guldvinder. Og det gjorde han jo så rigeligt. Efter frokost i restaurant Sud erfarede holdet, at Danmark skulle spille fodboldlandskamp i Augsburg mod Iran. Det planlagte eftermiddagsprogram blev efter en afstemning aflyst til fordel for fodboldkampen. En mindre navigationsfejl fra chaufførens side gjorde, at holdet blev lidt forsinket, og de gik dermed glip af indmarchen og nationalmelodierne. Men med en dansk sejr på 4-0 var det hurtigt glemt, og

der blev hejet og sunget. Augsburgerne smilte og vinkede, da holdet gik til parkeringspladsen med deres flag. Roligankulturen er måske ældre end som så. Efter kampen hilste holdet på forskellige danskere på stadion heriblandt vores egen fra AaB Kurt Berthelsen, som desværre ikke kom i kamp mod Iran. Onsdag formiddag var afsat til fri afbenyttelse. Flere benyttede lejligheden til udflugter i omegnen af Puch. Om eftermiddagen kørte bussen igen til München. Denne gang var målet det store stadium, hvor der var fodboldkamp mellem Sovjetunionen og Sudan. Sejr til russerne på 2-1. Selv om kampen blev spillet om aften, så var lysanlægget på stadion så godt, at Inga Højmark skriver, at det var som om dagen i fuldt solskin. Efter aftensmaden var der tid til at gå rundt i området. Masser af mennesker overalt. Musik, liv og fest langt efter konkurrencerne var afsluttet. 4. dagen altså torsdag var der nogle få der skulle til roning – herunder selvfølgelig Frank Pedersen. Efter lidt socialt samvær og tidlig frokost kørte bussen mod parkeringsplads 13 i München. Målet var atletik, og som Inga Højmark bemærker, så er det ligegyldigt om man forstår sig på det eller ej, man bliver grebet af det. En dansk 2. plads af Anne Lise Damm Olesen i sit indledende heat på 800 m, og samtidig ny dansk rekord blev det til. Et bredt spektrum af atletikken afsluttende med finalen i længdespring for damer var dagens udbytte. Aftensmaden blev indtaget på Hofbraühaus. Igen et stort øl- og madsted. Øl i kæmpekrus med 1 liter, hvor man dog kun drikker 3⁄4, før servitricen udskifter glasset. Selv om stemningen var god, var der dog hjemmarch klokken 22.30. Fredagen var igen afsat til atletik, men indkøbene skulle også foretages inden atletikken. Med 80.000 tilskuere var det

14

1979

Aalborg Idrætsarkiv gennem 1975 var et godt år. Da startede Aalborg de formidable ungdomslege under mottoet ”Venskab over alle grænser” – et motto, der fik betydning lokalt og internationalt. Da ungdomslegene fire år senere var afviklet sad tre af de lokale ledere, der havde haft meget vigtige funktioner, og kunne ikke ”finde sig i”, at et godt og resultatrigt samarbejde skulle holde op – blot med et pennestrøg. Mere end 5 minutter skulle der ikke til, før man fandt sammen om et emne, der længe havde været tiltrængt – nemlig de enkelte aalborgklubbers historie. Enkelte klubber havde publikationer, men de var helt afhængige af de meget ofte skiftende bestyrelser. ”Hvad skal vi med det gamle stads?” – og så røg det i papirkurven. Efter et møde i SIFA’s bestyrelse spurgte man formanden – en passant – det var dengang Henning G. Jensen, om

3

25

2004

25

år

Interview i idrætsarkivet 1979.

På billedet ses siddende fra venstre fru Schou og arkitekt Schou – begge tennisspiller i ATK gennem en menneskealder, foroverbøjet medstifter og leder af arkivet Knud Gadegaard, igen siddende Aage Jacobsen, AFF – Aalborg Stadions første inspektør og Irene Clemensen, ATK – medstifter af arkivet samt stående bagest som nummer to fra venstre Leo Møller, AFF – initiativtager til arkivet.

Af Leo Møller ikke det ville være en god ide – og ikke mindst en god service, at SIFA kunne bistå deres 125 klubber med dette. Med et slag på tasken skulle vi bruge 1.000 kr. til at få lavet et arkivskab, der kunne have plads i SIFA’s bestyrelsesrum på Aalborg Stadion. I løbet af ”nul komma fem” var pengene bevilget – og lige så hurtigt var arkivskabet bygget op. De tre initiativtagere kontaktede senere fagfolk, som gerne ville være behjælpelig med at løse opgaven.


1979

25

2004

Idræt i Aalborg gennem hundrede år

Ungdomslegene 1979 var vel overstået. Igen – for anden gang – en stor succes! Ingen tvivl om, at der fire år senere skulle afholdes UNGDOMSLEGE for de unge fra venskabsbyerne og Aalborgs egen ungdom. Igen! Men det store forarbejde, der ganske vist kræver mange menneskers og timers arbejde, kan klares på ca. et år. Så, der sad vi tre: Leo Møller, Knud Gadegaard og Irene Clemensen, med udsigt til tre års ”arbejdsløshed”! Sammen med en masse andre glade og aktive mennesker havde vi puklet med forberedelserne, afviklingen og oprydningen for UL79. Det havde været spændende og sjovt, og vi tre var et godt team – syntes vi – så det var nærmest en katastrofe ikke at skulle lave noget sammen de følgende år. Leo Møller havde en plan...... Hvordan var alle idrætter engang startet i Aalborg? Kunne man stadig få fat i nogle af de gamle idrætskæmper og få dem til at fortælle, hvordan fodbold, atletik, tennis, roning, skydning o.s.v. var begyndt engang. Kunne man indsamle rariteter fra idrætspersoner eller klubber, inden de blev kasseret – og måske lave et idrætsarkiv? Optimistisk spurgte vi Eivind Samuelsen, Aalborg Stiftstidendes legendariske sportsredaktør, om han ville være med til at interviewe idrætsfolk, der havde været igangsættere inden for en eller anden idrætsgren. Eivind Samuelsen var med på ideen, og så indkøbte vi en båndoptager og

Bogudgivelse.

Mange interviews af aalborgensiske idrætspersoner gav ideen til i 1983 at lave bogen »Idræt i Aalborg gennem hundrede år«.

Af Irene Clemensen inviterede så hver fredag eftermiddag en, to eller tre af disse gamle koryfæer til interview, kaffe og kage på Aalborg Stadion. Jeg tror ikke, at vi nogen sinde fik et nej på en invitation til interview. Tværtimod opdagede vi , at folk var glade og beærede over at komme og fortælle os om fortiden, og vi opdagede også, at der var stor overraskelse og gensidig glæde over at se hinanden ”i døren”, når én havde været inde og en anden skulle ind til interview.

4

en hilsen – indtalt på bånd – fra Marius Andersen kom bussen af sted mod Puch i Østrig, som skulle være opholdsstedet de næste 7 dage. På vejen mod Puch passerede bussen München og på det TV, der var i bussen, hørte de, at Danmark havde vundet 1-0 over Brasilien. Det fik deltagerne en ”Perle” på. Uden for Salzburg blev bussen mødt af en repræsentant fra Puch. Det var Turist-Franz, der på dansk med kraftig accent bød velkommen og kørte foran bussen til hotellerne. Fin service. TuristFranz var for øvrigt gift med Gerda fra Odense. Der var indkvartering på to hoteller, idet det ikke havde været muligt at finde et, der havde nok ledige værelser. Indkvarteringen på hotellerne gik ikke helt planmæssigt, men efter lidt bytten rundt med værelserne skriver Inga Højmark i sin dagbog fra turen meget poetisk: »Men skyerne forsvandt og alle var glade og tilfredse.« Så glade og tilfredse, at der efter middagen blev danset til en fremtryllet music box til langt efter midnat. Det var ikke spor sjovt at blive vækket næste morgen klokken 6, men det var nødvendigt, for afgangen til München var planlagt til før 8. Alligevel blev ankomsten til olympiadebyen en time forsinket. Bussen skulle også finde den rette parkeringsplads, for den

13

Kursen er Aalborg.

Münchenholdet fotograferet i Tyskland på vej hjem.

skulle stå på samme plads hver dag. Fra bussen var der ca. en km til sportshallen i Olympia. En dejlig tur over en stor grøn udsigtshøj, forbi en kunstig sø og mange boder og restauranter. Masser af mennesker, men ingen trængsel. Musik – flag – fest. En uforglemmelig oplevelse at stå netop her og i dag, skriver Inga Højmark. Den første dag var afsat til at besøge kvindegymnastik i Olympiahallen. Fire nationer var i indbyrdes konkurrence. Holland vandt foran Polen. På vejen hjem fra olympiadebyen blev der tid til at se forskellige seværdigheder, og frokosten var på værtshuset Stakhaus, som var meget stort med flere øl- og spisesteder, dansesal og festrum. Alt under samme tag. Efter frokosten manglede der et par mand fra holdet, men efter et par rundture i kvarteret med bussen var alle ombord igen. Aftensmad med mere i Puch. 2. dagen var om formiddagen afsat til indledende runder i svømning. Det gode ved turen var, at der var så mange forskellige idrætsgrene repræsenteret på holdet, så det var ikke vanskeligt at


planlægning af, hvad man skulle se af sportsbegivenheder i München. Med direktør Johs. Studstrup fra Aalborg Omnibus Selskab som rejseleder og Olaf Zinck som chauffør fra samme firma var deltagerantallet 44. Lørdag morgen den 26. august startede den 11 dage lange tur med højt humør og vemodig afsked med dem, som måtte blive hjemme – herunder SIFA’s formand Marius Andersen, idet han følte, at han på grund af den megen snak om turens skatteværdi, ikke som politiker kunne deltage. Efter at havde givet Marius Andersen en flot hjemmelavet guldmedalje for hans store arbejde med, at turen blev til noget, rullede bussen ud fra Aalborg Stadion med de forventningsfulde deltagere iklædt meget

synlige hvide Freddy Fræk kasketter. En ide som senere skulle vise sig god, idet det var nemt at se, hvem der var fra Aalborg i menneskevrimlen i München. Inga Højmark skriver i sin dagbog fra turens start, at selv om vi ikke kendte hinanden ret godt, så kom vi hurtigt på talefod med sidemanden og dem bagved. En spæd start på det der senere skulle vise sig at blive til venskaber, der stadig varer. En øl og en snaps til frokosten i Åbenrå hjalp yderligere på samtalen i bussen. I Rendsburg, som jo er Aalborgs venskabsby, blev holdet beværtet med kaffe, æblekage m.m. af byens borgmester. I universitetsbyen Göttingen, som ligger lidt nord for Kassel, var første overnatning. Søndag morgen var alle ikke lige friske, men med lidt reparation og

I halvandet år mødtes vi så enten fredag eller onsdag eftermiddage. Alle interviews blev nedskrevet. Mange forærede os protokoller, scrapbøger, albums med fotos og avisudklip og andre minder. Ja – vi var jo lige ved at kunne lave et lille museum med det hele allerede da. – Men hvad skulle vi med det hele? Flere af de interviewede var undervejs blevet ”optaget” i vores arbejde, så vi var efterhånden et hold på ca. 10 personer. Og vi var alle helt sikre på, at alt hvad vi hidtil havde oplevet – havde hørt – var så interessant, at det måtte offentliggøres på en eller anden måde. Det blev så – i 1983 – til bogen ”Idræt i Aalborg gennem hundrede

år”. Det blev til starten af ”Aalborg idrætshistoriske arkiv”. Det blev starten af ”Veteransammenkomsten” på Aalborg Stadion den anden tirsdag i december måned, og i år – 2004 – kan man så fejre 25 års jubilæum. I mange år deltog jeg i denne decembertirsdag-eftermiddag, har hilst på glade idrætsveteraner og set dem mødes med hinanden og oplevet den helt specielle samhørighed dem imellem på trods af idrætsgrenes forskellighed – VENSKAB OVER ALLE GRÆNSER! Jeg håber, at idrætsarkivet vil være til stor gavn og glæde for idrætsfolk i mange mange år fremover – og ønsker hjerteligt til lykke med jubilæet!

Idrætshistorisk udstilling

Turens 42 idrætsledere Aalborg Fodbold Club B52: Johannes Saabye Christensen Kjeld Ranum Aalborg Svømmeklub: Erhard Jørgensen Poul Mortensen Aalborg Atletklub »Jyden«: Frode Laustsen Kaj Larsen Idrætsklubben Freja, Aalborg: Frederik Toft Svend Laursen Knud Christensen Idrætsklubben »Chang«: Frank Nielsen Harry Rasmussen Aalborg Boldspilklub af 1885: Carl Jensby Kaj Holm Jensen Aalborg Fodsports Forening: Herluf Hansen Leo Møller Aalborg Gymnastikforening: Magna Andersen Aage Wind

AIK Vejgaard: Niels Axelsen Aalborg Politis Idrætsforening: Børge Pedersen Idrætsklubben »Kammeraterne«: Svend Svendsen Aalborg Cykle-Ring: Carl Hesselvang Aalborg Skøjteløberforening: Carl H. Larsen Aalborg Amts Gymnastikog Idrætsforeninger: Eva Christensen Aalborg Firma Sport: Gunnar Pedersen »Bowlerne«: Poul Rubow Aalborg Håndboldklub: Aage Hansen Roklubben »Ægir«: Erling Jensen Atletklubben »Thor«, Vejgaard: Carl Christensen

Aalborg KFUM’s Idrætsklub: Ib S. Laursen Idrætsklubben »1919«, Aalborg: Inga Højmark Aalborg Dame Roklub: Inga Sis Kristensen Kirsten Boye Nørresundby samvirkende Idrætsforeninger: Erik Bunk Aalborg KvindeGymnastikforening: Karen M. Knudsen Aalborg Kajakklub: Frank Madsen Vejgaard Boldspilklub: Viggo Olesen Aalborg Roklub: Frank Pedersen SIFA: Svend Aage Kühl Svend Simonsen Ewald Frederiksen Sven Sørensen Knud Bloch

12

I 1996 kunne Danmarks Idræts-Forbund fejre sit 100 års jubilæum. Det skete med en række arrangementer over hele landet. I Aalborg blev der arrangeret en udstilling i Aalborg Kongres & Kultur Center – Eurosport 96 – hvor de forskellige idrætsgrene kunne præsentere deres idræt.

5

»Manchesterbæltet«.

Det kostbare klenodie blev vundet af bryderen Magnus Bech-Olsen i en kamp mod grækeren Pierre. Bech-Olsen blev senere cirkusdirektør med domicil i Lindholm.

Aalborg Idrætsarkiv var primus motor for det nordjyske indslag. På hallens store scene blev der i ord og billeder fortalt


Af Knud Gadegaard om idrætten i Aalborg gennem årene. I montrer var udstillet pokaler, scrapbøger, medaljer og sportsrekvisitter m.m. Forud for udstillingen var der lagt et stort arbejde. Der skulle skaffes montrer, der skulle fremstilles fotos i et passende stort format, opsat på passepartout med undertekster. Udover arkivets faste medarbejdere blev der fra mange sider ydet en stor indsats. Den kommunale beskæftigelsesforanstaltning ”Kolorit-Kometen” bidrog

med fremstilling af passepartouts til de mange idrætsfotos, der skulle danne grundstammen i arkivets udstilling. Som blikfang blev der ved indgangen til den store scene opstillet den berømte broncestatue ”Pige i håndstand”, som til daglig har sin plads ved Sportshøjskolen på Annebergvej. Herover hang to store portrætter af henholdsvis Eugen Scmidt (SIFA’s stifter) og brændevinsbrænder Harald Jensen, der testamenterede et stort areal af sin lystgård Haraldslund til anlæg af det nuværende Aalborg Stadion. Mange andre rariteter var med på udstillingen. Bl.a. bokseren Hans Nielsens guldmedalje fra de olympiske lege 1924 i Paris, hvor han blev udpeget som den bedste tekniske bokser. Også det berømte ”Manchesterbælte”, som bryderen Magnus Bech-Olsen vandt i kampen mod grækeren Antonio Pierri i 1897 var det lykkedes at opspore hos arkitekt Chr. Lassen Studstrup i Klampenborg. To mand fra idrætsarkivet tog flyveren til København og indfandt sig hos Chr. Lassen Studstrup og fik det kostbare bælte udleveret til låns for udstillingen. Mange idrætsforeninger bidrog med sportsrekvisitter og lign., så det endte med en fornem udstilling. Det store højdepunkt var, da vi på udstillingens sidste dag blev kaldt frem på scenen og fik overrakt Aalborghallens diplom for ”den smukkeste kombination af visuel tiltrækning og informativ forbrugerorientering”.

Udover de allerede nævnte personer har følgende gennem årene virket som medarbejdere i idrætsarkivet: Aage Dam, Knud Bloch, Eigil Christensen, Erik Kristensen, Eva Christensen, Christian Gaihede, Carl Johan Hansen, Leo Krogh Hansen, Peer Steen Hansen, Birthe Wendt Jensen, Hans Jensen, Kai Holm Jensen, Kristian Knudsen, Tom Kristensen, Johannes Lauridsen, Poul-Erik Madsen, Carlo Møller, Flemming Nielsen, Frank Pedersen, Aage Poulsen, Jahn Poulsen, John Quist, Erik Simonsen, Svend Svendsen, John Sørensen, Leif Bruno Sørensen og Jens Topholm.

,,

Denne artikel er skrevet på grundlag af Inga Højmarks dagbog fra turen samt indsamlede effekter. Vi siger tak for lån! Uden disse bidrag var artiklen ikke blevet nær så oplysende.

,,

Münchenturen Borgmester og formand for SIFA Marius Andersen var i 1970 på en bustur til München. Hovedformålet med turen var ikke OL-forberedelserne; men det blev måske alligevel det, der interesserede ham mest. Med tanke på, at det måske ville vare længe inden De Olympiske Lege igen kom så tæt på Danmark, fik han sammen med buschauffør Olaf Zinck – ekspert på kørsel i Tyskland og Østrig –

Inden afrejse.

Münchenholdet startede på den 11 dage lange tur lørdag den 26. august 1972. På billedet ses fra venstre: Svend Aage Kühl, Poul Mortensen, Herluf Hansen, Børge Pedersen, Inga Højmark og Svend Svendsen.

6

11

1972

Af Eigil Christensen

fra Aalborg Omnibus Selskab, en ide om at arrangere en tur til De Olympiske Lege for idrætsledere i Aalborg. Tilbage i Aalborg forelagde Marius Andersen ideen for SIFA’s bestyrelse, og en planlægning begyndte. Udvælgelsen af deltagerne skulle foreningerne under SIFA stå for, og kriteriet for at deltage var, at man havde været leder i mange år. Ældre og yngre skulle have samme mulighed for at blive præmieret med denne tur. SIFA forbeholdt sig dog retten til at ændre indstillingen, hvis den fandt det nødvendigt. Allerede i juni måned 1970 blev de første 30 deltagernavne offentliggjort i Aalborg Stiftstidende. En senere liste med alle 42 deltagere skulle vise sig ikke at holde helt. Der opstod en debat, efter at det kom frem, at der skulle betales skat af værdien af turen. Så sent som 4. august 1972, altså ca. 3 uger før åbningen af De Olympiske Lege, havde Stiftstidende en artikel med overskriften: »OL-rejsen for 42 sportsfolk aflyst«. En lille teknisk finte fra SIFA’s side reddede dog i sidste øjeblik turen for deltagerne. Så den 13. august var alle formaliteterne på plads, og forhindringerne ryddet af vejen. Deltagerne havde længe været klar, og de havde forberedt sig gennem længere tid bl.a. i tyskundervisning samt


En kommende atletikstjerne...

Henry Nielsen i starten af sin karriere, hvor han repræsenterede AIK Aalborg.

Danmarks første verdensstjerne i atletik 

Fortsat fra side 7 

to gange dansk mester på 10.000 m og en

I de år blev Henry Nielsen lidt af et problembarn for dansk atletik. For han løb ikke gratis. Han ville helst leve af sin idræt, men det tillod amatørlovene ikke, og det gav ham mange spekulationer. Året 1936 blev et skæbnesvangert år for ham. Dels deltog han i OL i Berlin på 5000 m indl. heat med tiden 15.25.0,

som rakte til en 13. plads, dels idømte DAF ham en 18 måneders karantæne, og nogle år senere – 18. juni 1939 – blev han udelukket for livstid. Han vendte aldrig tilbage som aktiv. Under 2. verdenskrig var han en overgang i Tyskland som træner, og herefter blev der totalt stille om hans person, og han døde i ubemærkethed i 1958.

Kildemateriale: Artikel i dagbladet BT den 16. december 1983, notat fra Karl Johan Hansen og biografi i bogen »Biografi af danske OL-deltagere 1896-1996« udgivet af Danmarks Idræts-Forbund/ Danmarks Olympiske Komite.

Aalborg Idrætsarkiv

Skydebanevej 1 / Vestre Fjordvej 23 . 9000 Aalborg Telefon 98 16 64 99 Styrelse

Leder og medarbejdere

Inga Højmark, Sifa Leo Møller, Sifa Poul-Erik Madsen, arkivets leder

Poul-Erik Madsen, 98 14 08 90 Eigil Christensen Leo Krogh Hansen Johannes Lauridsen Birthe Wendt Jensen John Qvist Leif Bruno Sørensen John Sørensen Jahn Poulsen Peer Steen Hansen

1979

25

2004

10

Danmarks første verdensstjerne i atletik

Henry Nielsen fra Aalborg Af Peer Steen Hansen Henry Nielsen, der var født 2. oktober 1910 i Aalborg, vandt BT’s Guld for 70 år siden i 1934 – en af datidens højeste udmærkelser indenfor idrætten, og i øvrigt som en af de få nordjyske idrætsudøvere. Idrætsarkivet vil derfor gerne give en beretning om den »mærkelige« topidrætsmand fra Aalborg/Nørresundby, der i 1930’erne opnåede bemærkelsesværdige resultater, for Henry Nielsen satte som den første danske løber verdensrekord. Opvokset i Nørresundby og først medlem af AIK Aalborg, for hvem han vandt sit første DM på 5000 m i 1930 og blev kåret til »Årets Fund« i dansk idræt. Han stillede derefter op for københavnerklubben Sparta. Vendte

7

derefter tilbage til Aalborg/Nørresundby i 1931, men valgte nu klubben »Velo« i Nørresundby, der på daværende tidspunkt var en fodboldklub. »Velo« oprettede en atletikafdeling, sandsynligvis med Henry Nielsen som eneste medlem. Den 24. juli 1934 blev Henry Nielsens store dag. Ved et stævne på Olympiska Stadion i Stockholm besejrede han nemlig verdensrekordindehaveren på 3000 m på netop denne distance, Janecz Kusocinski, Polen, i ny verdensrekord 8.18.3. I september samme år vandt han som den første dansker en medalje ved EM ved at blive nr. 3 på 10.000 m i Torino. Sluttede sin karriere som medlem af KIF. Dansk mester på 5000 m fem gange, 

Fortsættes side 10 


8 9

KFUM

Aalborg Idræts Forening

AIF

Aalborg KFUM´s Idrætsklub

1947

1953

AFF

AAK

Aalborg Atletik Klub

AIK Aalborg AFF

1925 AIK AIK Vejgaard Nørresundby

1925

Poul H. Aagaard

Old Boys

1926

L. Toft

API

1926

KFUM

1944

»Kammeraterne«

1944

AIF

1945

AAK

1972

IFK

1987

AA

1995

C. N. S. Ole Folmer Harry Aksel Lars Jørgen Gundtoft Mommsen Dyrmann Johansen Pedersen Raunholt Hein

»Velo«

1931

Formænd ved klubbernes/afdelingernes start

Kaptajn Karl Svend Kristian Borup Pedersen Christensen Sørensen

1919

1913

g

1995

1972

1995

1972

1938, egen atletikafdeling og samme år forlod mange atletikfolk AIK Aalborg og startede Idrætsklubben »Kammeraterne«, som i 1972 blev sammensluttet med AIK Vejgaard til Aalborg Atletik Klub. De tilbageværende medlemmer i AIK Aalborg valgte i 1946 at tage navneforandring til Idrætsklubben »1919«. På en generalforsamling i sommeren 1963 vedtoges med alle stemmer mod en, at atletikafdelingen i »1919« skulle nedlægges. I 1987 tog en flok unge mennesker initiativ til at stifte Idrætsforeningen Kammeraterne (IFK). Foreningen, hvis navn nemt kan forveksles med en tidligere klub, nåede både oprykning og navneforandring i dens ca. 2 års eksistens. Aalborg Atletik Klub gik i 1995 i en sammenslutning med AFF og blev til Aalborg Atletik. Aalborg Atletik tog i 2002 navneforandring til Aalborg Atletik & Motion. »Lukkede foreninger« hos militæret, De døvstummes Idrætsforening og bl.a. »firma-klubberne« Textilarbejdernes Idræts-Klub, Telefonstandens Idrætsklub (TIK) – »Jydsk Telefon A/S« og Jernbanens Idræts-Forening (JIF) har eller har haft atletik på programmet. Det samme kan siges om tidens populære »motionsklubber«.

1995 / 2002 AA / AA&M Aalborg Atletik / Aalborg Atletik & Motion

1972

»Kammeraterne«

Idrætsklubben »Kammeraterne«

1936

Aalborg Politis Idrætsforening

API

AIK

Arbejdernes Idræts Klub Vejgaard

1987 / 1988 IFK / IFK Skovdalen 1989 Idrætsforeningen Kammeraterne / IF Kammeraterne Skovdalen

»Velo« »Velo«, Nørresundby

1931

1944

1926 1959

Old Boys

1926

Idrætsforeningen »Old Boys af 1925«, Aalborg

1925

1995

1919 / 1946 AIK / IK »1919« 1963 Arbejdernes Idræts Klub Aalborg / Idrætsklubben »1919«

Aalborg Fodsports Forening

Fra 1913 var Aalborg Fodsports Forening alene om at repræsentere atletikken i Aalborg; men i året 1919 forlod 3 medlemmer AFF og startede AIK Aalborg. I 1925 startede AIK Aalborg afdelinger i Vejgaard og Nørresundby – begge afdelinger blev i løbet af få år selvstændinge klubber. I 1946 tog AIK i Nørresundby navneforandring til Nørresundby Idræts Klub. I starten af 1950’erne ophørte klubben, men en del medlemmer fortsatte en idrætsmærkeafdeling i Nørresundby Boldklubs regi. Denne afdeling stoppede en halv snes år senere. I årene 1925 og 1926 stiftedes først Idrætsforeningen »Old Boys af 1925«, Aalborg og senere Aalborg Politis Idrætsforening. »Old Boys« vedtog dog først på en generalforsamling i 1926, at foreningen også ville have atletik med på programmet. I 1931 oprettede »Velo«, der siden klubbens start i 1912 kun havde været en fodboldklub, en atletikafdeling, hvis hit blev verdensstjernen Henry Nielsen, der efter uoverensstemmelser med AIK Aalborgs formand havde forladt denne klub. I 1942 fandt en »sammensmeltning« af to klubber sted og denne nye forening Aalborg Idræts Forening startede i 1945 en atletikafdeling, der kun eksisterede i et par år. I 1944 startede Aalborg KFUM, der er fra

1945

1944

1925 / 1946 AIK / NIK 1952 Arbejdernes Idræts Klub Nørresundby / Nørresundby Idræts Klub

1913

Udarbejdet af Svend Svendsen og Leif Bruno Sørensen – medarbejdere ved Aalborg Idrætsarkiv

1913-2004

Atletik i Aalborg


8 9

KFUM

Aalborg Idræts Forening

AIF

Aalborg KFUM´s Idrætsklub

1947

1953

AFF

AAK

Aalborg Atletik Klub

AIK Aalborg AFF

1925 AIK AIK Vejgaard Nørresundby

1925

Poul H. Aagaard

Old Boys

1926

L. Toft

API

1926

KFUM

1944

»Kammeraterne«

1944

AIF

1945

AAK

1972

IFK

1987

AA

1995

C. N. S. Ole Folmer Harry Aksel Lars Jørgen Gundtoft Mommsen Dyrmann Johansen Pedersen Raunholt Hein

»Velo«

1931

Formænd ved klubbernes/afdelingernes start

Kaptajn Karl Svend Kristian Borup Pedersen Christensen Sørensen

1919

1913

g

1995

1972

1995

1972

1938, egen atletikafdeling og samme år forlod mange atletikfolk AIK Aalborg og startede Idrætsklubben »Kammeraterne«, som i 1972 blev sammensluttet med AIK Vejgaard til Aalborg Atletik Klub. De tilbageværende medlemmer i AIK Aalborg valgte i 1946 at tage navneforandring til Idrætsklubben »1919«. På en generalforsamling i sommeren 1963 vedtoges med alle stemmer mod en, at atletikafdelingen i »1919« skulle nedlægges. I 1987 tog en flok unge mennesker initiativ til at stifte Idrætsforeningen Kammeraterne (IFK). Foreningen, hvis navn nemt kan forveksles med en tidligere klub, nåede både oprykning og navneforandring i dens ca. 2 års eksistens. Aalborg Atletik Klub gik i 1995 i en sammenslutning med AFF og blev til Aalborg Atletik. Aalborg Atletik tog i 2002 navneforandring til Aalborg Atletik & Motion. »Lukkede foreninger« hos militæret, De døvstummes Idrætsforening og bl.a. »firma-klubberne« Textilarbejdernes Idræts-Klub, Telefonstandens Idrætsklub (TIK) – »Jydsk Telefon A/S« og Jernbanens Idræts-Forening (JIF) har eller har haft atletik på programmet. Det samme kan siges om tidens populære »motionsklubber«.

1995 / 2002 AA / AA&M Aalborg Atletik / Aalborg Atletik & Motion

1972

»Kammeraterne«

Idrætsklubben »Kammeraterne«

1936

Aalborg Politis Idrætsforening

API

AIK

Arbejdernes Idræts Klub Vejgaard

1987 / 1988 IFK / IFK Skovdalen 1989 Idrætsforeningen Kammeraterne / IF Kammeraterne Skovdalen

»Velo« »Velo«, Nørresundby

1931

1944

1926 1959

Old Boys

1926

Idrætsforeningen »Old Boys af 1925«, Aalborg

1925

1995

1919 / 1946 AIK / IK »1919« 1963 Arbejdernes Idræts Klub Aalborg / Idrætsklubben »1919«

Aalborg Fodsports Forening

Fra 1913 var Aalborg Fodsports Forening alene om at repræsentere atletikken i Aalborg; men i året 1919 forlod 3 medlemmer AFF og startede AIK Aalborg. I 1925 startede AIK Aalborg afdelinger i Vejgaard og Nørresundby – begge afdelinger blev i løbet af få år selvstændinge klubber. I 1946 tog AIK i Nørresundby navneforandring til Nørresundby Idræts Klub. I starten af 1950’erne ophørte klubben, men en del medlemmer fortsatte en idrætsmærkeafdeling i Nørresundby Boldklubs regi. Denne afdeling stoppede en halv snes år senere. I årene 1925 og 1926 stiftedes først Idrætsforeningen »Old Boys af 1925«, Aalborg og senere Aalborg Politis Idrætsforening. »Old Boys« vedtog dog først på en generalforsamling i 1926, at foreningen også ville have atletik med på programmet. I 1931 oprettede »Velo«, der siden klubbens start i 1912 kun havde været en fodboldklub, en atletikafdeling, hvis hit blev verdensstjernen Henry Nielsen, der efter uoverensstemmelser med AIK Aalborgs formand havde forladt denne klub. I 1942 fandt en »sammensmeltning« af to klubber sted og denne nye forening Aalborg Idræts Forening startede i 1945 en atletikafdeling, der kun eksisterede i et par år. I 1944 startede Aalborg KFUM, der er fra

1945

1944

1925 / 1946 AIK / NIK 1952 Arbejdernes Idræts Klub Nørresundby / Nørresundby Idræts Klub

1913

Udarbejdet af Svend Svendsen og Leif Bruno Sørensen – medarbejdere ved Aalborg Idrætsarkiv

1913-2004

Atletik i Aalborg


En kommende atletikstjerne...

Henry Nielsen i starten af sin karriere, hvor han repræsenterede AIK Aalborg.

Danmarks første verdensstjerne i atletik 

Fortsat fra side 7 

to gange dansk mester på 10.000 m og en

I de år blev Henry Nielsen lidt af et problembarn for dansk atletik. For han løb ikke gratis. Han ville helst leve af sin idræt, men det tillod amatørlovene ikke, og det gav ham mange spekulationer. Året 1936 blev et skæbnesvangert år for ham. Dels deltog han i OL i Berlin på 5000 m indl. heat med tiden 15.25.0,

som rakte til en 13. plads, dels idømte DAF ham en 18 måneders karantæne, og nogle år senere – 18. juni 1939 – blev han udelukket for livstid. Han vendte aldrig tilbage som aktiv. Under 2. verdenskrig var han en overgang i Tyskland som træner, og herefter blev der totalt stille om hans person, og han døde i ubemærkethed i 1958.

Kildemateriale: Artikel i dagbladet BT den 16. december 1983, notat fra Karl Johan Hansen og biografi i bogen »Biografi af danske OL-deltagere 1896-1996« udgivet af Danmarks Idræts-Forbund/ Danmarks Olympiske Komite.

Aalborg Idrætsarkiv

Skydebanevej 1 / Vestre Fjordvej 23 . 9000 Aalborg Telefon 98 16 64 99 Styrelse

Leder og medarbejdere

Inga Højmark, Sifa Leo Møller, Sifa Poul-Erik Madsen, arkivets leder

Poul-Erik Madsen, 98 14 08 90 Eigil Christensen Leo Krogh Hansen Johannes Lauridsen Birthe Wendt Jensen John Qvist Leif Bruno Sørensen John Sørensen Jahn Poulsen Peer Steen Hansen

1979

25

2004

10

Danmarks første verdensstjerne i atletik

Henry Nielsen fra Aalborg Af Peer Steen Hansen Henry Nielsen, der var født 2. oktober 1910 i Aalborg, vandt BT’s Guld for 70 år siden i 1934 – en af datidens højeste udmærkelser indenfor idrætten, og i øvrigt som en af de få nordjyske idrætsudøvere. Idrætsarkivet vil derfor gerne give en beretning om den »mærkelige« topidrætsmand fra Aalborg/Nørresundby, der i 1930’erne opnåede bemærkelsesværdige resultater, for Henry Nielsen satte som den første danske løber verdensrekord. Opvokset i Nørresundby og først medlem af AIK Aalborg, for hvem han vandt sit første DM på 5000 m i 1930 og blev kåret til »Årets Fund« i dansk idræt. Han stillede derefter op for københavnerklubben Sparta. Vendte

7

derefter tilbage til Aalborg/Nørresundby i 1931, men valgte nu klubben »Velo« i Nørresundby, der på daværende tidspunkt var en fodboldklub. »Velo« oprettede en atletikafdeling, sandsynligvis med Henry Nielsen som eneste medlem. Den 24. juli 1934 blev Henry Nielsens store dag. Ved et stævne på Olympiska Stadion i Stockholm besejrede han nemlig verdensrekordindehaveren på 3000 m på netop denne distance, Janecz Kusocinski, Polen, i ny verdensrekord 8.18.3. I september samme år vandt han som den første dansker en medalje ved EM ved at blive nr. 3 på 10.000 m i Torino. Sluttede sin karriere som medlem af KIF. Dansk mester på 5000 m fem gange, 

Fortsættes side 10 


Af Knud Gadegaard om idrætten i Aalborg gennem årene. I montrer var udstillet pokaler, scrapbøger, medaljer og sportsrekvisitter m.m. Forud for udstillingen var der lagt et stort arbejde. Der skulle skaffes montrer, der skulle fremstilles fotos i et passende stort format, opsat på passepartout med undertekster. Udover arkivets faste medarbejdere blev der fra mange sider ydet en stor indsats. Den kommunale beskæftigelsesforanstaltning ”Kolorit-Kometen” bidrog

med fremstilling af passepartouts til de mange idrætsfotos, der skulle danne grundstammen i arkivets udstilling. Som blikfang blev der ved indgangen til den store scene opstillet den berømte broncestatue ”Pige i håndstand”, som til daglig har sin plads ved Sportshøjskolen på Annebergvej. Herover hang to store portrætter af henholdsvis Eugen Scmidt (SIFA’s stifter) og brændevinsbrænder Harald Jensen, der testamenterede et stort areal af sin lystgård Haraldslund til anlæg af det nuværende Aalborg Stadion. Mange andre rariteter var med på udstillingen. Bl.a. bokseren Hans Nielsens guldmedalje fra de olympiske lege 1924 i Paris, hvor han blev udpeget som den bedste tekniske bokser. Også det berømte ”Manchesterbælte”, som bryderen Magnus Bech-Olsen vandt i kampen mod grækeren Antonio Pierri i 1897 var det lykkedes at opspore hos arkitekt Chr. Lassen Studstrup i Klampenborg. To mand fra idrætsarkivet tog flyveren til København og indfandt sig hos Chr. Lassen Studstrup og fik det kostbare bælte udleveret til låns for udstillingen. Mange idrætsforeninger bidrog med sportsrekvisitter og lign., så det endte med en fornem udstilling. Det store højdepunkt var, da vi på udstillingens sidste dag blev kaldt frem på scenen og fik overrakt Aalborghallens diplom for ”den smukkeste kombination af visuel tiltrækning og informativ forbrugerorientering”.

Udover de allerede nævnte personer har følgende gennem årene virket som medarbejdere i idrætsarkivet: Aage Dam, Knud Bloch, Eigil Christensen, Erik Kristensen, Eva Christensen, Christian Gaihede, Carl Johan Hansen, Leo Krogh Hansen, Peer Steen Hansen, Birthe Wendt Jensen, Hans Jensen, Kai Holm Jensen, Kristian Knudsen, Tom Kristensen, Johannes Lauridsen, Poul-Erik Madsen, Carlo Møller, Flemming Nielsen, Frank Pedersen, Aage Poulsen, Jahn Poulsen, John Quist, Erik Simonsen, Svend Svendsen, John Sørensen, Leif Bruno Sørensen og Jens Topholm.

,,

Denne artikel er skrevet på grundlag af Inga Højmarks dagbog fra turen samt indsamlede effekter. Vi siger tak for lån! Uden disse bidrag var artiklen ikke blevet nær så oplysende.

,,

Münchenturen Borgmester og formand for SIFA Marius Andersen var i 1970 på en bustur til München. Hovedformålet med turen var ikke OL-forberedelserne; men det blev måske alligevel det, der interesserede ham mest. Med tanke på, at det måske ville vare længe inden De Olympiske Lege igen kom så tæt på Danmark, fik han sammen med buschauffør Olaf Zinck – ekspert på kørsel i Tyskland og Østrig –

Inden afrejse.

Münchenholdet startede på den 11 dage lange tur lørdag den 26. august 1972. På billedet ses fra venstre: Svend Aage Kühl, Poul Mortensen, Herluf Hansen, Børge Pedersen, Inga Højmark og Svend Svendsen.

6

11

1972

Af Eigil Christensen

fra Aalborg Omnibus Selskab, en ide om at arrangere en tur til De Olympiske Lege for idrætsledere i Aalborg. Tilbage i Aalborg forelagde Marius Andersen ideen for SIFA’s bestyrelse, og en planlægning begyndte. Udvælgelsen af deltagerne skulle foreningerne under SIFA stå for, og kriteriet for at deltage var, at man havde været leder i mange år. Ældre og yngre skulle have samme mulighed for at blive præmieret med denne tur. SIFA forbeholdt sig dog retten til at ændre indstillingen, hvis den fandt det nødvendigt. Allerede i juni måned 1970 blev de første 30 deltagernavne offentliggjort i Aalborg Stiftstidende. En senere liste med alle 42 deltagere skulle vise sig ikke at holde helt. Der opstod en debat, efter at det kom frem, at der skulle betales skat af værdien af turen. Så sent som 4. august 1972, altså ca. 3 uger før åbningen af De Olympiske Lege, havde Stiftstidende en artikel med overskriften: »OL-rejsen for 42 sportsfolk aflyst«. En lille teknisk finte fra SIFA’s side reddede dog i sidste øjeblik turen for deltagerne. Så den 13. august var alle formaliteterne på plads, og forhindringerne ryddet af vejen. Deltagerne havde længe været klar, og de havde forberedt sig gennem længere tid bl.a. i tyskundervisning samt


planlægning af, hvad man skulle se af sportsbegivenheder i München. Med direktør Johs. Studstrup fra Aalborg Omnibus Selskab som rejseleder og Olaf Zinck som chauffør fra samme firma var deltagerantallet 44. Lørdag morgen den 26. august startede den 11 dage lange tur med højt humør og vemodig afsked med dem, som måtte blive hjemme – herunder SIFA’s formand Marius Andersen, idet han følte, at han på grund af den megen snak om turens skatteværdi, ikke som politiker kunne deltage. Efter at havde givet Marius Andersen en flot hjemmelavet guldmedalje for hans store arbejde med, at turen blev til noget, rullede bussen ud fra Aalborg Stadion med de forventningsfulde deltagere iklædt meget

synlige hvide Freddy Fræk kasketter. En ide som senere skulle vise sig god, idet det var nemt at se, hvem der var fra Aalborg i menneskevrimlen i München. Inga Højmark skriver i sin dagbog fra turens start, at selv om vi ikke kendte hinanden ret godt, så kom vi hurtigt på talefod med sidemanden og dem bagved. En spæd start på det der senere skulle vise sig at blive til venskaber, der stadig varer. En øl og en snaps til frokosten i Åbenrå hjalp yderligere på samtalen i bussen. I Rendsburg, som jo er Aalborgs venskabsby, blev holdet beværtet med kaffe, æblekage m.m. af byens borgmester. I universitetsbyen Göttingen, som ligger lidt nord for Kassel, var første overnatning. Søndag morgen var alle ikke lige friske, men med lidt reparation og

I halvandet år mødtes vi så enten fredag eller onsdag eftermiddage. Alle interviews blev nedskrevet. Mange forærede os protokoller, scrapbøger, albums med fotos og avisudklip og andre minder. Ja – vi var jo lige ved at kunne lave et lille museum med det hele allerede da. – Men hvad skulle vi med det hele? Flere af de interviewede var undervejs blevet ”optaget” i vores arbejde, så vi var efterhånden et hold på ca. 10 personer. Og vi var alle helt sikre på, at alt hvad vi hidtil havde oplevet – havde hørt – var så interessant, at det måtte offentliggøres på en eller anden måde. Det blev så – i 1983 – til bogen ”Idræt i Aalborg gennem hundrede

år”. Det blev til starten af ”Aalborg idrætshistoriske arkiv”. Det blev starten af ”Veteransammenkomsten” på Aalborg Stadion den anden tirsdag i december måned, og i år – 2004 – kan man så fejre 25 års jubilæum. I mange år deltog jeg i denne decembertirsdag-eftermiddag, har hilst på glade idrætsveteraner og set dem mødes med hinanden og oplevet den helt specielle samhørighed dem imellem på trods af idrætsgrenes forskellighed – VENSKAB OVER ALLE GRÆNSER! Jeg håber, at idrætsarkivet vil være til stor gavn og glæde for idrætsfolk i mange mange år fremover – og ønsker hjerteligt til lykke med jubilæet!

Idrætshistorisk udstilling

Turens 42 idrætsledere Aalborg Fodbold Club B52: Johannes Saabye Christensen Kjeld Ranum Aalborg Svømmeklub: Erhard Jørgensen Poul Mortensen Aalborg Atletklub »Jyden«: Frode Laustsen Kaj Larsen Idrætsklubben Freja, Aalborg: Frederik Toft Svend Laursen Knud Christensen Idrætsklubben »Chang«: Frank Nielsen Harry Rasmussen Aalborg Boldspilklub af 1885: Carl Jensby Kaj Holm Jensen Aalborg Fodsports Forening: Herluf Hansen Leo Møller Aalborg Gymnastikforening: Magna Andersen Aage Wind

AIK Vejgaard: Niels Axelsen Aalborg Politis Idrætsforening: Børge Pedersen Idrætsklubben »Kammeraterne«: Svend Svendsen Aalborg Cykle-Ring: Carl Hesselvang Aalborg Skøjteløberforening: Carl H. Larsen Aalborg Amts Gymnastikog Idrætsforeninger: Eva Christensen Aalborg Firma Sport: Gunnar Pedersen »Bowlerne«: Poul Rubow Aalborg Håndboldklub: Aage Hansen Roklubben »Ægir«: Erling Jensen Atletklubben »Thor«, Vejgaard: Carl Christensen

Aalborg KFUM’s Idrætsklub: Ib S. Laursen Idrætsklubben »1919«, Aalborg: Inga Højmark Aalborg Dame Roklub: Inga Sis Kristensen Kirsten Boye Nørresundby samvirkende Idrætsforeninger: Erik Bunk Aalborg KvindeGymnastikforening: Karen M. Knudsen Aalborg Kajakklub: Frank Madsen Vejgaard Boldspilklub: Viggo Olesen Aalborg Roklub: Frank Pedersen SIFA: Svend Aage Kühl Svend Simonsen Ewald Frederiksen Sven Sørensen Knud Bloch

12

I 1996 kunne Danmarks Idræts-Forbund fejre sit 100 års jubilæum. Det skete med en række arrangementer over hele landet. I Aalborg blev der arrangeret en udstilling i Aalborg Kongres & Kultur Center – Eurosport 96 – hvor de forskellige idrætsgrene kunne præsentere deres idræt.

5

»Manchesterbæltet«.

Det kostbare klenodie blev vundet af bryderen Magnus Bech-Olsen i en kamp mod grækeren Pierre. Bech-Olsen blev senere cirkusdirektør med domicil i Lindholm.

Aalborg Idrætsarkiv var primus motor for det nordjyske indslag. På hallens store scene blev der i ord og billeder fortalt


1979

25

2004

Idræt i Aalborg gennem hundrede år

Ungdomslegene 1979 var vel overstået. Igen – for anden gang – en stor succes! Ingen tvivl om, at der fire år senere skulle afholdes UNGDOMSLEGE for de unge fra venskabsbyerne og Aalborgs egen ungdom. Igen! Men det store forarbejde, der ganske vist kræver mange menneskers og timers arbejde, kan klares på ca. et år. Så, der sad vi tre: Leo Møller, Knud Gadegaard og Irene Clemensen, med udsigt til tre års ”arbejdsløshed”! Sammen med en masse andre glade og aktive mennesker havde vi puklet med forberedelserne, afviklingen og oprydningen for UL79. Det havde været spændende og sjovt, og vi tre var et godt team – syntes vi – så det var nærmest en katastrofe ikke at skulle lave noget sammen de følgende år. Leo Møller havde en plan...... Hvordan var alle idrætter engang startet i Aalborg? Kunne man stadig få fat i nogle af de gamle idrætskæmper og få dem til at fortælle, hvordan fodbold, atletik, tennis, roning, skydning o.s.v. var begyndt engang. Kunne man indsamle rariteter fra idrætspersoner eller klubber, inden de blev kasseret – og måske lave et idrætsarkiv? Optimistisk spurgte vi Eivind Samuelsen, Aalborg Stiftstidendes legendariske sportsredaktør, om han ville være med til at interviewe idrætsfolk, der havde været igangsættere inden for en eller anden idrætsgren. Eivind Samuelsen var med på ideen, og så indkøbte vi en båndoptager og

Bogudgivelse.

Mange interviews af aalborgensiske idrætspersoner gav ideen til i 1983 at lave bogen »Idræt i Aalborg gennem hundrede år«.

Af Irene Clemensen inviterede så hver fredag eftermiddag en, to eller tre af disse gamle koryfæer til interview, kaffe og kage på Aalborg Stadion. Jeg tror ikke, at vi nogen sinde fik et nej på en invitation til interview. Tværtimod opdagede vi , at folk var glade og beærede over at komme og fortælle os om fortiden, og vi opdagede også, at der var stor overraskelse og gensidig glæde over at se hinanden ”i døren”, når én havde været inde og en anden skulle ind til interview.

4

en hilsen – indtalt på bånd – fra Marius Andersen kom bussen af sted mod Puch i Østrig, som skulle være opholdsstedet de næste 7 dage. På vejen mod Puch passerede bussen München og på det TV, der var i bussen, hørte de, at Danmark havde vundet 1-0 over Brasilien. Det fik deltagerne en ”Perle” på. Uden for Salzburg blev bussen mødt af en repræsentant fra Puch. Det var Turist-Franz, der på dansk med kraftig accent bød velkommen og kørte foran bussen til hotellerne. Fin service. TuristFranz var for øvrigt gift med Gerda fra Odense. Der var indkvartering på to hoteller, idet det ikke havde været muligt at finde et, der havde nok ledige værelser. Indkvarteringen på hotellerne gik ikke helt planmæssigt, men efter lidt bytten rundt med værelserne skriver Inga Højmark i sin dagbog fra turen meget poetisk: »Men skyerne forsvandt og alle var glade og tilfredse.« Så glade og tilfredse, at der efter middagen blev danset til en fremtryllet music box til langt efter midnat. Det var ikke spor sjovt at blive vækket næste morgen klokken 6, men det var nødvendigt, for afgangen til München var planlagt til før 8. Alligevel blev ankomsten til olympiadebyen en time forsinket. Bussen skulle også finde den rette parkeringsplads, for den

13

Kursen er Aalborg.

Münchenholdet fotograferet i Tyskland på vej hjem.

skulle stå på samme plads hver dag. Fra bussen var der ca. en km til sportshallen i Olympia. En dejlig tur over en stor grøn udsigtshøj, forbi en kunstig sø og mange boder og restauranter. Masser af mennesker, men ingen trængsel. Musik – flag – fest. En uforglemmelig oplevelse at stå netop her og i dag, skriver Inga Højmark. Den første dag var afsat til at besøge kvindegymnastik i Olympiahallen. Fire nationer var i indbyrdes konkurrence. Holland vandt foran Polen. På vejen hjem fra olympiadebyen blev der tid til at se forskellige seværdigheder, og frokosten var på værtshuset Stakhaus, som var meget stort med flere øl- og spisesteder, dansesal og festrum. Alt under samme tag. Efter frokosten manglede der et par mand fra holdet, men efter et par rundture i kvarteret med bussen var alle ombord igen. Aftensmad med mere i Puch. 2. dagen var om formiddagen afsat til indledende runder i svømning. Det gode ved turen var, at der var så mange forskellige idrætsgrene repræsenteret på holdet, så det var ikke vanskeligt at


Freddy Fræk kasketter.

De mange idrætsledere fra Aalborg var let genkendelige i menneskevrimlen i München. Her ses forrest fra venstre: Frank Nielsen, Inga Sis Kristensen og Magna Andersen. Bagest: Eva Christensen, Knud Bloch (stående) og Harry Rasmussen.

få oplysninger om den idrætsgren, som man nu var tilskuer til. Således også med svømning, hvor Poul Mortensen fortalte, at han kunne forudse, at Mark Spitz blev guldvinder. Og det gjorde han jo så rigeligt. Efter frokost i restaurant Sud erfarede holdet, at Danmark skulle spille fodboldlandskamp i Augsburg mod Iran. Det planlagte eftermiddagsprogram blev efter en afstemning aflyst til fordel for fodboldkampen. En mindre navigationsfejl fra chaufførens side gjorde, at holdet blev lidt forsinket, og de gik dermed glip af indmarchen og nationalmelodierne. Men med en dansk sejr på 4-0 var det hurtigt glemt, og

der blev hejet og sunget. Augsburgerne smilte og vinkede, da holdet gik til parkeringspladsen med deres flag. Roligankulturen er måske ældre end som så. Efter kampen hilste holdet på forskellige danskere på stadion heriblandt vores egen fra AaB Kurt Berthelsen, som desværre ikke kom i kamp mod Iran. Onsdag formiddag var afsat til fri afbenyttelse. Flere benyttede lejligheden til udflugter i omegnen af Puch. Om eftermiddagen kørte bussen igen til München. Denne gang var målet det store stadium, hvor der var fodboldkamp mellem Sovjetunionen og Sudan. Sejr til russerne på 2-1. Selv om kampen blev spillet om aften, så var lysanlægget på stadion så godt, at Inga Højmark skriver, at det var som om dagen i fuldt solskin. Efter aftensmaden var der tid til at gå rundt i området. Masser af mennesker overalt. Musik, liv og fest langt efter konkurrencerne var afsluttet. 4. dagen altså torsdag var der nogle få der skulle til roning – herunder selvfølgelig Frank Pedersen. Efter lidt socialt samvær og tidlig frokost kørte bussen mod parkeringsplads 13 i München. Målet var atletik, og som Inga Højmark bemærker, så er det ligegyldigt om man forstår sig på det eller ej, man bliver grebet af det. En dansk 2. plads af Anne Lise Damm Olesen i sit indledende heat på 800 m, og samtidig ny dansk rekord blev det til. Et bredt spektrum af atletikken afsluttende med finalen i længdespring for damer var dagens udbytte. Aftensmaden blev indtaget på Hofbraühaus. Igen et stort øl- og madsted. Øl i kæmpekrus med 1 liter, hvor man dog kun drikker 3⁄4, før servitricen udskifter glasset. Selv om stemningen var god, var der dog hjemmarch klokken 22.30. Fredagen var igen afsat til atletik, men indkøbene skulle også foretages inden atletikken. Med 80.000 tilskuere var det

14

1979

Aalborg Idrætsarkiv gennem 1975 var et godt år. Da startede Aalborg de formidable ungdomslege under mottoet ”Venskab over alle grænser” – et motto, der fik betydning lokalt og internationalt. Da ungdomslegene fire år senere var afviklet sad tre af de lokale ledere, der havde haft meget vigtige funktioner, og kunne ikke ”finde sig i”, at et godt og resultatrigt samarbejde skulle holde op – blot med et pennestrøg. Mere end 5 minutter skulle der ikke til, før man fandt sammen om et emne, der længe havde været tiltrængt – nemlig de enkelte aalborgklubbers historie. Enkelte klubber havde publikationer, men de var helt afhængige af de meget ofte skiftende bestyrelser. ”Hvad skal vi med det gamle stads?” – og så røg det i papirkurven. Efter et møde i SIFA’s bestyrelse spurgte man formanden – en passant – det var dengang Henning G. Jensen, om

3

25

2004

25

år

Interview i idrætsarkivet 1979.

På billedet ses siddende fra venstre fru Schou og arkitekt Schou – begge tennisspiller i ATK gennem en menneskealder, foroverbøjet medstifter og leder af arkivet Knud Gadegaard, igen siddende Aage Jacobsen, AFF – Aalborg Stadions første inspektør og Irene Clemensen, ATK – medstifter af arkivet samt stående bagest som nummer to fra venstre Leo Møller, AFF – initiativtager til arkivet.

Af Leo Møller ikke det ville være en god ide – og ikke mindst en god service, at SIFA kunne bistå deres 125 klubber med dette. Med et slag på tasken skulle vi bruge 1.000 kr. til at få lavet et arkivskab, der kunne have plads i SIFA’s bestyrelsesrum på Aalborg Stadion. I løbet af ”nul komma fem” var pengene bevilget – og lige så hurtigt var arkivskabet bygget op. De tre initiativtagere kontaktede senere fagfolk, som gerne ville være behjælpelig med at løse opgaven.


Aalborg Idrætsarkivs Af Poul-Erik Madsen Du sidder nu med det andet nummer af vort blad »Veteranen«. Det betyder også, at du har modtaget invitationen til den traditionelle julekomsammen for idrætsveteraner, som SIFA hvert år inviterer arkivets bidragsydere til. Vi glæder os til at se dig på denne dag; men vi har også et stort ønske om at kunne møde dig på arkivet i vores åbningstid – hver onsdag kl. 13-16. Husk vi vil helst, at du selv bringer os dine arkivalier, og at vi får lov til at høre din historie. Du skal vide, at vi vil passe godt på dine ting i årene fremover. Alt for megen idrætshistorie er gået tabt, forbi nutidens unge ikke sætter pris på historierne. Meget bliver blot smidt ud, når nogen falder bort. Det må ikke ske. Vær i stedet med til selv at sikre, at dine ting ender, hvor de hører hjemme, på SIFA/Aalborg Idrætsarkiv. Søndag den 24. oktober kunne SIFA/ Aalborg Idrætsarkiv fejre sit 25 års jubilæum. Her i bladet kan du læse initiativtagernes egen beretning om starten på det arkiv, der gennem årene er vokset til et af Danmarks største idrætsarkiver. I november og december fejrer vi vort jubilæum med en mindre udstilling på Haraldslund, og måske har du været så heldig at høre om os i Aalborg Senior Radio og på Radio Aalborg. De Olympiske Lege i München 1972 blev besøgt af et hold markante idrætsledere fra Aalborg. Den gruppe, som udgjorde »Münchenholdet«, har med arkivets protektor Leo Møller som primusmotor holdt sammen lige siden.

2004 beretning

Holdets tur og dets historie beskrives her i bladet af Eigil Christensen. Kort før de Olympiske Lege i Athen i august måned fejrede vi i SIFA/Aalborg Idrætsarkiv de idrætsfolk, der fra 1896 og frem til i dag, har deltaget i de olympiske lege, som repræsentant for en idrætsforening i Aalborg. Ikke mindre end 44 idrætsfolk præger den æresvæg, som vi kunne afsløre ved en velbesøgt reception den 4. august. En begivenhed, der blev flot dækket af TV fra 24Nordjyske. En af de olympiske deltagere var også den eneste fra Aalborg, der har haft en verdensrekord i en atletik-disciplin. Det drejer sig om Henry Nielsen fra »Velo« i Nørresundby. Her i bladet skriver Peer Steen Hansen meget mere om Henry Nielsen. Med oplæg fra en tidligere medarbejder her på arkivet Svend Svendsen, har Leif Bruno Sørensen forsket i atletikklubberne i Aalborg. Mange er nedlagt, nogen er slået sammen og andre har skiftet navn gennem tiderne. På vores midteropslag kan man se resultatet af dette flotte forskningsarbejde. Vi ønsker dig god fornøjelse med dette nye nummer af »Veteranen«.

2

igen en stor oplevelse at sidde på stadion og overvære de forskellige idrætsgrene. Der var ingen danske medaljer, og Anne Lise Damm Olesen blev nr. næstsidst i sin 800 m semifinale. Selv om det begyndte at blive mørkt, var lyset på stadion det samme. Det blev tændt gradvis, medens der blev mørkt. Efter middagen i Puch var der sammenkomst – en såkaldt Heimatsabend, men inden holdet havde fået lavet de andre gøremål, de havde, var arrangementet forbi. Hvad gør man så? Man laver da bare sit eget arrangement. Aftenen endte med rugbrødskomsammen. Tidlig op om lørdagen. Næstsidste dag. Dagens program var roning. Nu var holdet ikke fuldtalligt. Selv om det regnede i München, så var det tørvejr, da holdet nåede frem til rostadion. Det var finaledagen, og der var to danske både med i finalerne. Fire uden styrmand blev nr. 6 og dobbeltsculleren blev nr. 4. Det blev en stor oplevelse, også fordi roprofessoren Frank Pedersen havde fortalt holdet alt, hvad der var at vide om roning – og det var ikke så lidt. En af deltagerne gav i bussen hjem et referat af dagens rofinaler så alle lå flade

af grin. Ganske godt gået, når man ved, at personen ikke var inde på rostadion, men var blevet ude i bussen. Efter fest og afskedsmiddagen i Puch var der aftenrundtur i Salzburg med Turist-Franz som guide. En flot tur, hvor der var indlagt tur i tandhjulsbane til et udsigtspunkt over Salzburg. Efter hjemkomsten var der igen social sammenkomst for dem, som havde lyst. Søndag var den sidste dag i Puch, så der var forskellige ting, der skulle klares. Herunder at tage afsked med de mennesker, holdet havde mødt under deres ophold. Pakning og smøring af madpakker. 67 rundtenommer med spegepølse og leverpostej. Køreturen fra Puch til Olympia blev på grund af den storslåede natur næsten 3 timer forsinket, så holdet nåede næsten kun afslutningen på håndboldkampen Rumænien-Vesttyskland. Den næste kamp var mellem Norge og Spanien. En kamp, som Norge vandt. Herefter var kursen ikke Østrig, men Aalborg i Danmark. Turen hjem tog som udturen 2 dage. Efter 95 timer i bussen og 5.305 kørte kilometer var holdet tilbage i Aalborg.

Efterskrift Turen blev for alle på holdet et minde for livet. Mange festligheder og komsammen i årene fremover blev det til for det, der hurtigt kom til at hedde »Münchenholdet«. Det sociale samvær på turen havde rystet holdet sammen. Allerede året efter var der fest for at fejre et års dagen. Deltagernes runde fødselsdage i årene fremover blev mange gange fejret med »Münchenholdet« som deltager. Eller måske skulle man skrive dem der var og er tilbage, for det er i år 32 år siden holdet var af sted, og mange er faldet fra i den tid, der er gået. Til sammenkomsten i anledningen af 30-året for turen i 2002 var der således kun tilmeldt 15 personer ud af de oprindelige 42 deltagere. Der var dog stadig 20 tilbage af holdet, men ikke alle var mobile nok til at deltage i festen. Ikke kun ved de runde fødselsdage og holdets jubilæumsår samles man. Også ved de dødsfald som måtte komme, og som for de fleste af »Münchenholdet«s deltagere kom i en høj alder, ærede man den afdøde. Ofte med underskriften »Münchenholdet«. Marius Andersens ide om en belønningstur til udvalgte idrætsledere fik en længere levetid, end de fleste nok havde drømt om. Turen lever stadig.

15


Veteranen Fremtiden hviler på fortiden

Udgivet af Aalborg Idrætsarkiv

SIFA/Aalborg Idrætsarkiv er åben hver onsdag kl. 13.00-16.00. Arrangementer for grupper og foreninger efter aftale. Du/I er altid velkomne til at kikke ind.  SIFA/Aalborg Idrætsarkivs julekomsammen 2004 finder sted den 14. december kl. 13.30 i Aalborg Parken AaB Lounge (Aalborg Stadion). Husk at din tilmelding skal være inde senest den 8. december.

Nummer 2 . December 2004

 Sæt allerede nu kryds i kalenderen for SIFA/Aalborg Idrætsarkivs julekomsammen tirsdag den 13. december 2005.  Vi vil arbejde på, at dette nye blad »Veteranen« kan udkomme også næste år. Vi får brug for stof til kommende numre af bladet. Vi hører derfor gerne fra dig. Send os en spændende historie fra en idrætsbegivenhed, du har været med til. Stor eller lille. Vi prøver så at afgøre, om den er interessant læsning... for en større kreds, og din historie vil altid blive gemt for... fremtiden i arkivet, til glæde for historieskrivningen... og de slægter, der kommer efter dig.... 

Aalborg Idrætsarkiv gennem

SIFA/Aalborg Idrætsarkiv har p.t. en special udstilling.......... på Biblioteket, Haraldslund........... Udstillingen kan ses hele november og december 2004...........

25

år

Tryk: SIFA/Aalborg Idrætsarkiv

Idrætsarkivets initiativtagere og ledelse oktober 1979. Fra venstre Leo Møller, Irene Clemensen og Knud Gadegaard.

Indhold Beretning 2004  Aalborg Idrætsarkiv gennem 25 år  Idræt i Aalborg gennem 100 år  Idrætshistorisk udstilling  Henry Nielsen fra Aalborg – Danmarks første verdensstjerne i atletik  Atletik i Aalborg 1913-2004  Münchenturen 1972  Opslagstavlen

Profile for ihs9000

Veteranen Nr. 02 - 2004  

Veteranen Nr. 02 - 2004  

Profile for ihs9000
Advertisement