Aalborg Idrætsarkivs
vedtægter
Veteranen Fremtiden hviler på fortiden
§2
Arkivets formål er: at indsamle, registrere og bevare arkivalier, billeder, film- og lydoptagelser og andre data uanset medium af ikke-statslig proveniens med tilknytning til idrætslivet. at stille det indsamlede materiale til rådighed for offentligheden efter de gældende regler for tilgængelighed og gennem udadvendt virksomhed at fremme kendskabet til og styrke interessen for idrætshistorien. §3 Arkivet drives for midler tilvejebragt gennem tilskud fra det offentlige, institutioner, virksomheder, foreninger, fonde og private. §4 Der føres selvstændigt regnskab for arkivet, som følger kalenderåret. §5 Arkivets højeste myndighed er SIFAs generalforsamling. På generalforsamlingen aflægges beretning om arkivets aktiviteter og planer, og regnskabet godkendes. §6 SIFAs bestyrelse er ansvarlig overfor offentlige myndigheder og organer og har det overordnede økonomiske ansvar. Bestyrelsen tildeler i forbindelse med den årlige budgetlægning midler til den daglige drift af Idrætsarkivet. Efter ansøgning fra arkivets bestyrelse bevilges midler til anskaffelser og aktiviteter, der ikke er medregnet i driftsbudgettet. §7 Arkivets styrelse består af 3 personer og er selvsupplerende: - to repræsentanter fra idrætsorganisationerne - idrætsarkivets daglige leder Styrelsen foretager indstillinger til SIFAs bestyrelse vedrørende forhold, der ligger udenfor arkivets
daglige drift, bl.a. lokaleforhold og aktiviteter, der ikke er medregnet i driftsbudgettet. Arkivets styrelse mødes, når det findes påkrævet, for at drøfte arkivets status eller særlige aktuelle forhold. Møderne indkaldes af og ledes af arkivlederen. Styrelsen kan rette henvendelse til offentlige myndigheder, fonde og organer i spørgsmål, der ikke binder SIFA i økonomisk, juridisk eller anden henseende.
Udgivet af Aalborg Idrætsarkiv
§8 SIFAs bestyrelse udpeger en daglig leder af arkivet. I samarbejde med styrelsen og øvrige medarbejdere i arkivet »ansætter« og »afskediger« lederen de til den daglige drift knyttede medarbejdere. Lederen udarbejder i samarbejde med styrelsen forslag til årlige driftsbudgetter, der forelægges SIFAs bestyrelse til godkendelse. Arkivlederen er overfor SIFAs bestyrelse ansvarlig for overholdelse af driftsbudgettet og de eventuelle derudover givne bevillinger. Arkivlederen er overfor SIFAs bestyrelse ansvarlig for arkivets drift.
Side 12:
Indhold Beretning 2003 Verdensmesteren Hans Nielsen Hans Nielsens guldmedalje Fremtiden hviler på fortiden Min første kapsejlads Venskab over alle grænser... Opslagstavlen Vedtægter
Forside:
Hans Nielsens guldmedalje
Side 2: Side 3: Side 6: Side 7: Side 8: Side 10: Side 11:
§9 Det indsamlede materiale opfattes som offentligt eje, og dets forbliven som sådant garanteres. § 10 Arkivet er medlem af Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA) og Lokalhistoriske Arkiver i Nordjyllands Amt (LANA). I øvrigt samarbejder arkivet med andre arkiver og beslægtede institutioner. § 11 Skulle Aalborg Idrætsarkiv af en eller anden grund ophøre træffer SIFAs bestyrelse aftale med Aalborg Stadsarkiv om de fremtidige forhold i arkivet, herunder opbevaring af arkivets samlinger og registraturer. Arkivets eventuelle formue tilfalder SIFA til kulturhistoriske eller andre kulturelle formål. § 12 Således vedtaget på SIFAs bestyrelsesmøde 13. november 2002. Disse vedtægter erstatter arbejdsgrundlag for Aalborg Idrætsarkiv vedtaget af SIFAs bestyrelse 29. januar 1996, dog således at afsnittene om regnskabs- og budgetrutiner og kommunikationen mellem SIFA og Idrætsarkivet stadig er gældende.
Tryk: Aalborg Idrætsarkiv/Sifa
§1 Arkivets navn er Aalborg Idrætsarkiv. Det drives af Samvirkende Idrætsforeninger i Aalborg (SIFA). Aalborg Idrætsarkiv er et specialarkiv og dets virkeområde er Aalborg Kommune. Indsamling sker kun efter forudgående aftale med lokalarkiverne i Aalborg Kommune.
Nummer 1 . December 2003
Aalborg Idrætsarkivs Du sidder med første nummer af det nye blad Veteranen. Vi håber, det vil være med til at give dig lyst til at aflevere de effekter fra din tid som sportsmand, som du måtte ønske bevaret for eftertiden. Vi lover at passe på dem, som var det vore egne. Som forsidebillede har vi valgt det højeste, man kan opnå som idrætsmand nemlig en olympisk guldmedalje. Medaljen er vundet af bokseren Hans Nielsen fra Jyden ved de olympiske lege i Paris i 1924. Det er den eneste olympiske guldmedalje, der nogen sinde er vundet til Aalborg. Takket være støtte fra en række sponsorer lykkedes det Idrætsarkivet at erhverve medaljen i forsommeren. En stor tak fra Idrætsarkivet skal lyde til alle, der har ydet en indsats i forbindelse med anskaffelsen af medaljen. Mindre – meget mindre – kan sagtens gøre det, når man taler om oplevelser med sin sport, hvilket en af artiklerne i dette blad tydeligt illustrerer.
,,
Idrætsarkivet har som formål at passe på alle ting, som på en eller anden måde har relation til sport. Intet er for småt, og intet er for stort til Idrætsarkivet.
,,
Se Leo Møllers artikel »Fremtiden hviler på fortiden«. Året 2003 bød på mangt og meget i Idrætsarkivets historie. Det vigtigste for arkivets fremtid var, at vi fik nyt EDB udstyr, hvoraf det vigtigste er, at vi nu er klar til den fremtid, som også inden for arkivverden hedder digitalisering. Herunder især
2003 beretning
Aalborg Idrætsarkiv er åben hver onsdag kl. 13.00-16.00. Aftenarrangementer for foreninger efter aftale. Du/I er altid velkomne til at kikke ind. SIFA/Aalborg Idrætsarkivs Julekomsammen 2003 finder sted den 9. december kl. 13.00 i Aalborg Parken AaB Lounge (Aalborg Stadion). Husk at din tilmelding skal være inde senest den 4. december. Sæt allerede nu kryds i kalenderen for Aalborg Idrætsarkivs Jubilæums-julekomsammen tirsdag den 14. december 2004.
digitalisering af den store og meget varieret fotosamling arkivet har. Idrætsarkivet får samtidig sin egen hjemmeside på nettet. Den forventer vi vil udbrede kendskab til – og brugen af Idrætsarkivet. Med bevillingen til det nye EDBudstyr har SIFA vist, at den også her er fremsynet. Spar Nord har også bidraget med et beløb til anskaffelsen. Det takker vi for. På personalesiden har Leo Møller valgt at trække sig som formand, men han fortsætter i styrelsen.
,,
Vi vil arbejde på, at dette nye blad »Veteranen« kan udkomme også næste år. Vi får brug for stof til kommende numre af bladet. Vi hører derfor gerne fra dig. Send os en spændende historie fra en idrætsbegivenhed, du har været med til. Stor eller lille. Vi prøver så at afgøre, om den er interessant læsning... for en større kreds, og din historie vil altid blive gemt for... fremtiden i arkivet, til glæde for historieskrivningen... og de slægtninger, der kommer efter dig.... Egentlig har arkivet ikke penge til at lave sit eget lille blad,..... men vi har fået støtte fra SIFA til trykningen...... Vi siger SIFA tak for denne hjælp......
,,
Uden Leo Møllers energiske indsats for Idrætsarkivet var det aldrig blevet til noget.
SIFA/Aalborg Idrætsarkiv står for en special udstilling om.......... Atletklubben Jyden på Biblioteket, Haraldslund........... Udstillingen kan ses hele februar 2004...........
Han har med sin store kontaktflade til idrætsverdenen i Aalborg skaffet mangt og meget af det, vi nu opbevarer for eftertiden. Vi håber, at Leo Møller i mange år endnu vil hjælpe os med sine mange kontakter/sin store kontaktflade til alle i Aalborg. Den nye leder af arkivet er Poul Erik Madsen, der kommer fra egne rækker. Vi har en god stab, der hjælper med alt det praktiske på Idrætsarkivet.
2
11
Venskab over alle grænser...
Verdensmesteren Hans Nielsen
Historien om Ungdomslegene i Aalborg
,,
Venskab over alle grænser... Et realiseret slogan, der blev Aalborgs bidrag til den mellemfolkelige forståelse ...
,,
Af Leo Møller Daværende kommunaldirektør Hans Nielsen var gået varmt og stærkt ind for tanken om venskabsby-samarbejdet. Marius Andersen, SIFAs formand – og senere byens borgmester – så straks, at det kunne være en god ide, at samle ungdommen fra venskabsbyerne til et idrætsarrangement i stil med de Olympiske Lege. Med opbakning fra den siddende SIFA bestyrelse, blev der i 1974 nedsat et hovedudvalg med Aalborg Stiftstidendes sportsredaktør Eivind Samuelsen, som præsident. Titlen præsident blev til af praktiske grunde. Hurtigt blev der nedsat en række udvalg. Et af de vanskeligste håndterlige udvalg var »indkvarteringsudvalget«. Ideen var nemlig at deltagerne fra venskabsbyerne skulle indkvarteres privat. Indkvarteringen blev en succes…. Alle blev indkvarteret privat, og det gav den afsmitning, at sloganet »Venskab over alle grænser« blev realiseret med succes. Sammenføringen mellem gæsterne og værterne skete i Stadionhallen. Alle så hinanden lidt an. Ved afslutningen af Ungdomslegene blev alle stillet overfor en helt ny
Artiklen er blevet til efter en artikel om Hans Nielsen af Jørgen Broen i NK-Posten – et personaleblad for I/S Nordkrafts medarbejdere – i 1984. Udover Jørgen Broens oplysninger er der tilføjet oplysninger om Hans Nielsen fra Idrætsarkivet og Aage Winds bog »Mens skyerne driver – «.
Tredie Ungdomslege i rækken.
Med deltagelse af omkring 2500 unge fra 16 nationer, og med privat indkvartering af de tilrejsende gæster, omkring 1300, blev legene i 1983 en begivenhed, som involverede hele byen.
situation. Man skulle tage afsked med hinanden. Det var et rørende syn. Tårer, omfavnelser og et »på gensyn« understregede »Venskab over alle grænser«. Mange venskaber fra dengang lever videre i bedste velgående.
,,
Det intense venskabsbysamarbejde gjorde; at Aalborg i 1988 blev Årets By i Europa – med Ungdomslegene som flagskib.
,, 10
Hans Nielsen blev født i 1899, og meldte sig ind i Atletklubben Jyden i en alder af 19 år. Hans Nielsen må have været et naturtalent. Allerede efter kun 2 års træning, som foregik i kælderen under Poul Paghsgades skole, blev Hans dansk mester i fjervægt. Samme år deltog han for første gang ved de Olympiske Lege, som i 1920 foregik i Antwerpen. Han tabte dog sin første kamp mod en skotte. I 1921 blev Hans medlem af Sparta, og da Sparta i Aalborg først bliver oprettet
3
Hyldet af 20.000 mennesker.
Bokserne Hans Nielsen og Søren Pedersens hjemkomst til Aalborg efter at have vundet henholdsvis guld og sølv ved Olympiske Lege 1924 i Paris.
meget senere, er det sandsynligvis Sparta i København, og sikkert fordi han aftjente sin værnepligt der. Efter danske mesterskaber i 1921-1923-1924 i letvægt blev han udtaget til de Olympiske Lege. I 1924 skulle de foregå i Paris. Fra Jyden i Aalborg deltog der udover Hans Nielsen 2 mand. Nemlig bokseren Søren Petersen i sværvægt og Georg »Gokke« Gundersen i brydning. Det er muligt, at 3 mand fra den samme atletklub i Danmark er blevet udtaget til de Olympiske Lege samtidig. At 2 af de 3 vandt 1 guld samt 1 sølv, det er vist aldrig set før eller siden i Danmark. Hans Nielsen vandt guldet og dermed verdensmesterskabet, som det hed i 1924. Han er stadig den eneste dansker, der har vundet guld i boksning ved de olympiske lege. Og den eneste der
har vundet guld til Aalborg. Han har til Aage Wind fortalt om sine kampe i den olympiske turnering: »Min første modstander var Rodrigues, Chile, og det blev en ret livlig indledning. Den værste var Savignac, Frankrig, der var en god bokser, men jeg var lidt hurtigere. Efterhånden blev han for ivrig og begyndte at svinge, og det har jeg aldrig været ked af, og det blev da også kun værre for ham. Så fulgte kampen mod Håkon Hansen, Norge, der var meget svær at bokse. Og da hertil kom, at jeg den dag desværre ikke var særlig oplagt, måtte jeg sætte alle sejl til for at vinde. Boylstein, USA var uden tvivl den bedste bokser, jeg mødte ved de olympiske lege. Han var lang og kunne bokse, og det er to store fordele. Jeg havde ham i gulvet i 2. omgang, det gav lidt respekt, så 3. omgang gik fint, men det var en meget hård dag. Og så kom endelig finalekampen mod kondifænomenet Copello, Argentina, også kaldet »det argentinske uvejr«, og det blev min absolut skrappeste kamp. Han var et uvejr, han arbejdede og arbejdede i et væk, angreb ustandselig, en typisk fighter, men da han ofte ramte ved siden af, var jeg heldig med at standse mange af hans angreb med stoppestød. Og stoppestød er ikke rare at løbe ind i, når der er fart på fra begge sider. Men jeg klarede den og var selvfølgelig lykkelig for mit mesterskab«. En beskeden sportsmands udtalelser efter en indsats, som af pressen blev udnævnt til den fineste tekniske præstation ved de olympiske lege. Ved hjemkomsten til København var der stor modtagelse af de hjemvendte boksere. En københavnsk avis skrev, at end ikke stumfilmsstjerne Mary Pickford og Douglas Fairbanks fik en større modtagelse, da de var i København. Men var modtagelsen stor i København, så var den dog intet imod,
hvad der ventede i Aalborg. Mere end 20.000 mennesker tog imod på banegårdspladsen. Et sandt triumftog fra banegården gennem byen mod Nytorv begyndte. Bestyrelsen for Jyden havde pyntet sig med dannebrogsfarvede skærfter. De trak den smukt pyntede
Selv om jeg ikke havde deltaget i kapsejlads før, var jeg ikke særlig nervøs. Det skulle nok gå, tænkte jeg. Men jeg blev klogere. Selv om det var på en sø, vi skulle sejle, så havde jeg aldrig sejlet i så hårdt vejr før. Bølgerne var i forhold til den lille optimistjolle meget store. Det viste sig, at jeg var en af de største (tungeste) af deltagerne, og det var en fordel i det hårde vejr. Den første sejlads ud af de tre sluttede med, at jeg fik en plads
jeg tror jeg fik en plads omkring nr. 40. 3. sejlads var jeg af gode grunde ikke med i så min eneste kapsejlads nogensinde endte med en placering omkring nummer 70 ud af 90 deltagere. Alt i alt var jeg godt tilfreds, og tog med natbåden til Aalborg, hvor jeg var fremme mandag morgen. Jeg kan huske, at jeg vågnede ved at min mor kaldte på mig og sagde, at jeg skulle i skole. Det protesterede jeg lidt over, indtil hun fortalte mig, at det
kapsejlads Aalborg Idrætsarkiv
Optimistjolle er en ca. 2,3 m lang og 1,2 m bred, faldbundet båd; forsynet med ca. 3,5 m2 sejl samt sænkekøl. Den er yderst velegnet til at lære børn kunsten at sejle korrekt.
blandt de første 15. Ud af 90 deltagere og den kendsgerning, at jeg aldrig havde sejlet kapsejlads før, var det ikke så ringe. Men skæbnen indhentede mig i 2. sejlads, hvor jeg midtvejs brækkede mit ror. Det er ikke så nemt at styre en jolle med hånden nede på roret samtidig med, at man skal holde skødet, men det gik, og
Hans Nielsen.
Deltog tre gange i de Olympiske Lege. Først Antwerpen i 1920, dernæst Paris i 1924 og sidst Amsterdam i 1928.
4
9
var blevet tirsdag morgen og jeg havde sovet næsten et helt døgn. Her næsten 45 år efter turen er der stadig ting, jeg husker særligt tydeligt fra denne tur. F.eks. så var det første gang jeg fik spaghetti, og det troede jeg aldrig ville blive min livret, men der er da spist nogle portioner siden da.
Oplevelser med sport er andet end at vinde en olympisk guldmedalje. Min mellemskoleeksamen tog jeg på Aalborghus Statsgymnasium i årene 1958-62. Som i andre mellemskoleklasser var sløjd obligatorisk fag for drenge dengang. Vi fik en lærer, der hed Gunnar Jensen, til at undervise os. Jeg tror ikke, at han var sløjdlærer, men han var meget dygtig og kreativ. Det varede ikke længe, før han var træt af at lave de
På et tidspunkt blev det foreslået, at vi meldte os til noget, som jeg tror, hed landsskolemesterskabet i optimistjollesejlads. Jeg mener ikke, at der var noget officielt danmarksmesterskab i denne bådtype på det tidspunkt. Mesterskabet skulle holdes på Furesøen, og før jollen blev sendt derover, skulle den gøres synkefri i henhold til reglerne for kapsejlads. Vi købte noget flamingo hos en forhandler. Det
Min første
vogn gennem en rute i Aalborg, der endte på Nytorv, hvor bl.a. borgmesteren holdt tale. Referatet fra avisen taler om en modtagelse, som ingen anden borger i Aalborg havde oplevet før. Avisen skriver, at ordet triumftog næsten er for svagt til at beskrive turen. Da Hans Nielsen blev spurgt, om han syntes, at det havde været en stor dag for ham, svarede han, at det selvfølgelig var dejligt med al den opmærksomhed, men »jeg vil hellere have et fast arbejde«. Han havde på det tidspunkt ikke haft fast arbejde efter sin uddannelse som maskinarbejder. Stor var derfor hans glæde, da der var en, der viskede ham i øret, at der var et job til ham på gasværket. Hans har siden udtalt, at det var det bedste, der skete for ham den dag, idet han – verdensmester eller ej – frygtede for sin fremtid. Hans Nielsen havde det ikke alt for let efter de olympiske lege, og i 192526 var der en uoverensstemmelse mellem ham og bestyrelsen for Jyden. Uoverensstemmelsen blev dog bilagt,
og i 1928 repræsenterede han for 3. gang Jyden og Danmark ved de olympiske lege, som det år blev holdt i Amsterdam. Her blev han nummer 4 efter 2 sejre i de indledende kampe. Han tabte dog i semifinalen til den senere olympiske mester Carlo Orlandi, Italien. I kampen om bronzemedaljen tabte Hans Nielsen til svenskeren Gunnar Berggren, men først efter en meget jævnbyrdig kamp der sluttede 24/24. For den anden medaljetager ved 1924 legene, Søren Petersen, blev karrieren en noget anden. Ikke lang tid efter hjemkomsten blev han professionel og rejste til udlandet. Han slog dog aldrig igennem som professionel bokser, og man mener, at han døde i Paris under 2. Verdenskrig. Den 3. Jyden-deltager »Gokke«, som var bryder, fik en skade i sin indledende kamp i Paris. Han har sikkert hurtigt efter hjemkomsten opgivet den aktive del af sin sportskarriere, for allerede i 1927 ved vi, at han virkede som kampleder – i boksning.
Af Eigil Christensen,
sædvanlige ting i sløjd. Derfor foreslog han, at vi skulle bygge en optimistjolle i sløjdtimerne. Det var en bådtype, der blev introduceret i de år her i Danmark. Jeg tror, det var Familie Journalen, der solgte optimistjoller som byggesæt. Jeg husker ikke helt prisen, men det var ikke dyrt. Vi byggede båden om vinteren, og da foråret kom, blev båden, som var udstyret med Elvstrømsejl, fragtet ned til Aalborg Sejlklub, hvor vi blev meldt ind. Vi var kun to drenge, der sejlede meget med jollen. Jeg var den, der sejlede mest. Det der med lektier var dengang ikke så spændende som at sejle.
Aalborg Idrætsarkiv
Skydebanevej 1 / Vestre Fjordvej 23 . 9000 Aalborg Telefon 98 16 64 99
syntes jeg var dyrt og overflødigt. Men flamingoklodsen blev skåret til og anbragt under toften ved masten. Da jollen skulle med rutebåden til København, lånte vi en ophalervogn, jeg tror, det var fra en OK jolle, som dengang var meget populær i Aalborg Sejlklub. Vi trak og skubbede så denne vogn med jollen ned til rutebåden. Selv skulle jeg også med rutebåden. Jeg blev hentet ved båden i København af min værtsfamilie. Jeg havde aldrig prøvet sådan en privat indkvartering før. Men det var en flink familie, hvor sønnen også skulle deltage i sejladserne på Furesøen.
8
5
Styrelse
Leder og medarbejdere
Inge Højmark, Sifa Leo Møller, Sifa Poul Erik Madsen, arkivets leder
Poul Erik Madsen, 98 14 08 90 Eigil Christensen Leo Krogh Hansen Johannes Lauridsen Birthe Wendt Jensen John Qvist Leif Bruno Sørensen John Sørensen Jahn Poulsen Frank Pedersen
,,
,,
Fremtiden hviler på fortiden, derfor hold styr på fortiden. Fortiden begynder lige nu.
Idrætsarkivet bliver meget ofte stillet over for spørgsmålet: » – er det, vi har liggende derhjemme også gammelt nok til at I gider behandle det i Idrætsarkivet? –«. Vort svar er selvfølgelig et stort »Ja«, med tilføjelsen: » – kom med det og lad os afgøre det... «. De bedst drevne klubber sørger for at have sammenhæng i klubben. Siden Aalborg Idrætsarkiv så dagens lys i slutningen af halvfjerdserne, har det udviklet sig til at blive et af landets
Tak for hjælpen ... !
Hans Nielsens guldmedalje
fordele til gengæld for krav. Vort arkivsystem, det vi startede på – og som har fungeret ganske godt i den forløbne tid – er blevet moderniseret, lidt efter lidt, men nu er vi i færd med at foretage et »kvantespring«, hvor EDB-systemet bliver det grundlæggende. Alle besøgende, enten de har arkivalier med, eller blot kommer for at søge, bliver »tappet« for idrætslige oplevelser, og giver arkivet liv og erfaringer – og ikke mindst evt. manglende oplysninger.
Fremtiden Fortiden
Idrætsarkivet blev i foråret kontaktet af Jørn Johansen og Aksel Balling. Jørn Johansen havde i sin egenskab af møntsamler i et katalog set, at Hans Nielsens guldmedalje skulle sælges på auktion i København. Medaljen var sat til salg af Hans Nielsens arving, som til Nordjyske udtalte, at hun ville bruge de penge, som medaljen indbragte til en ferierejse. Jørn Johansen tog kontakt til Leo Møller, som kender om ikke Gud, så dog hvermand med tilknytning til idrætten i Aalborg. Hvad prisen på medaljen ville blive, var svær at gætte på. En indsamling blev startet, og ca. 20.000 kr. blev i første omgang indsamlet. Det lykkedes dog ikke at købe medaljen på auktionen, idet der tilstede på auktionen var en samler, som – mere eller mindre – af sine venner blev gejlet op til at købe medaljen. Det ville nok være hans eneste chance for at få en guldmedalje. Efter auktionen henvendte Jørn Johansen sig til køberen, og da han fik forklaret sagen om forsøget på at skaffe medaljen til Idrætsarkivet i Aalborg, indvilgede han i, at vi kunne få medaljen for en pris på ca. 40.000 kr. Et beløb som mange på Idrætsarkivet ikke anså muligt at fremskaffe. Men igen trådte Leo Møller til, og efter et indslag i TV 2 blev vi kontaktet af ejendomsmægler John Nørgård. I sin egenskab af formand for Ejendomsmæglernes Fond havde han kontaktet sin bestyrelse, og havde fået grønt lys for, at fonden ville donere det manglende beløb til erhvervelsen af medaljen. Vi kan her kun igen sige tak for støtten fra fonden, men også til de andre, som har ydet et bidrag, skal der lyde en tak. Nogle har valgt at være anonyme, men de skal ikke have mindre tak her, når vi nu ikke personligt kan takke jer. Jørn Johansen har ikke ment, at det var noget særligt, han har gjort, men det mener vi på Idrætsarkivet nu, at det er. Herfra skal der lyde en stor tak for en indsats, som vi aldrig havde haft kræfter til at klare alene.
hviler på Af Leo Møller
bedste, men vi har måtte gennemgå fire flytninger. Ved hver flytning, skal vi tage hensyn til infrastrukturens, helt nødvendige muligheder, hvilket kræver både tålmodighed, fantasi, idet der er helt klare regler, vi skal overholde. Arkivalier, som bliver overladt arkivet, er i mange tilfælde noget, der kun findes i enkelte tilfælde og dermed uerstattelige – og det har vi hele tiden for øje. En stor betryggelse for vore bidragsydere. Vi er blevet optaget i Sammenslutningen af Lokalarkiver, hvilket giver os gode
6
7
Vore nuværende lokaliteter opfylder ikke helt de samfundsmæssige krav, men der er stillet os i udsigt, at en udvidelse snart kan blive aktuel. Aalborg Idrætsarkiv er meget aktivt m.h.t. at orientere klubberne. Efterhånden benytter flere klubber sig af, at man kan afholde »klubaftener« i arkivet, hvor hovedformålet er at orientere om, hvordan man udnytter arkivet. – Vi gør Sammenslutningen af Lokalarkivers motto til vort: » – vi passer på historien«.
,,
,,
Fremtiden hviler på fortiden, derfor hold styr på fortiden. Fortiden begynder lige nu.
Idrætsarkivet bliver meget ofte stillet over for spørgsmålet: » – er det, vi har liggende derhjemme også gammelt nok til at I gider behandle det i Idrætsarkivet? –«. Vort svar er selvfølgelig et stort »Ja«, med tilføjelsen: » – kom med det og lad os afgøre det... «. De bedst drevne klubber sørger for at have sammenhæng i klubben. Siden Aalborg Idrætsarkiv så dagens lys i slutningen af halvfjerdserne, har det udviklet sig til at blive et af landets
Tak for hjælpen ... !
Hans Nielsens guldmedalje
fordele til gengæld for krav. Vort arkivsystem, det vi startede på – og som har fungeret ganske godt i den forløbne tid – er blevet moderniseret, lidt efter lidt, men nu er vi i færd med at foretage et »kvantespring«, hvor EDB-systemet bliver det grundlæggende. Alle besøgende, enten de har arkivalier med, eller blot kommer for at søge, bliver »tappet« for idrætslige oplevelser, og giver arkivet liv og erfaringer – og ikke mindst evt. manglende oplysninger.
Fremtiden Fortiden
Idrætsarkivet blev i foråret kontaktet af Jørn Johansen og Aksel Balling. Jørn Johansen havde i sin egenskab af møntsamler i et katalog set, at Hans Nielsens guldmedalje skulle sælges på auktion i København. Medaljen var sat til salg af Hans Nielsens arving, som til Nordjyske udtalte, at hun ville bruge de penge, som medaljen indbragte til en ferierejse. Jørn Johansen tog kontakt til Leo Møller, som kender om ikke Gud, så dog hvermand med tilknytning til idrætten i Aalborg. Hvad prisen på medaljen ville blive, var svær at gætte på. En indsamling blev startet, og ca. 20.000 kr. blev i første omgang indsamlet. Det lykkedes dog ikke at købe medaljen på auktionen, idet der tilstede på auktionen var en samler, som – mere eller mindre – af sine venner blev gejlet op til at købe medaljen. Det ville nok være hans eneste chance for at få en guldmedalje. Efter auktionen henvendte Jørn Johansen sig til køberen, og da han fik forklaret sagen om forsøget på at skaffe medaljen til Idrætsarkivet i Aalborg, indvilgede han i, at vi kunne få medaljen for en pris på ca. 40.000 kr. Et beløb som mange på Idrætsarkivet ikke anså muligt at fremskaffe. Men igen trådte Leo Møller til, og efter et indslag i TV 2 blev vi kontaktet af ejendomsmægler John Nørgård. I sin egenskab af formand for Ejendomsmæglernes Fond havde han kontaktet sin bestyrelse, og havde fået grønt lys for, at fonden ville donere det manglende beløb til erhvervelsen af medaljen. Vi kan her kun igen sige tak for støtten fra fonden, men også til de andre, som har ydet et bidrag, skal der lyde en tak. Nogle har valgt at være anonyme, men de skal ikke have mindre tak her, når vi nu ikke personligt kan takke jer. Jørn Johansen har ikke ment, at det var noget særligt, han har gjort, men det mener vi på Idrætsarkivet nu, at det er. Herfra skal der lyde en stor tak for en indsats, som vi aldrig havde haft kræfter til at klare alene.
hviler på Af Leo Møller
bedste, men vi har måtte gennemgå fire flytninger. Ved hver flytning, skal vi tage hensyn til infrastrukturens, helt nødvendige muligheder, hvilket kræver både tålmodighed, fantasi, idet der er helt klare regler, vi skal overholde. Arkivalier, som bliver overladt arkivet, er i mange tilfælde noget, der kun findes i enkelte tilfælde og dermed uerstattelige – og det har vi hele tiden for øje. En stor betryggelse for vore bidragsydere. Vi er blevet optaget i Sammenslutningen af Lokalarkiver, hvilket giver os gode
6
7
Vore nuværende lokaliteter opfylder ikke helt de samfundsmæssige krav, men der er stillet os i udsigt, at en udvidelse snart kan blive aktuel. Aalborg Idrætsarkiv er meget aktivt m.h.t. at orientere klubberne. Efterhånden benytter flere klubber sig af, at man kan afholde »klubaftener« i arkivet, hvor hovedformålet er at orientere om, hvordan man udnytter arkivet. – Vi gør Sammenslutningen af Lokalarkivers motto til vort: » – vi passer på historien«.
Oplevelser med sport er andet end at vinde en olympisk guldmedalje. Min mellemskoleeksamen tog jeg på Aalborghus Statsgymnasium i årene 1958-62. Som i andre mellemskoleklasser var sløjd obligatorisk fag for drenge dengang. Vi fik en lærer, der hed Gunnar Jensen, til at undervise os. Jeg tror ikke, at han var sløjdlærer, men han var meget dygtig og kreativ. Det varede ikke længe, før han var træt af at lave de
På et tidspunkt blev det foreslået, at vi meldte os til noget, som jeg tror, hed landsskolemesterskabet i optimistjollesejlads. Jeg mener ikke, at der var noget officielt danmarksmesterskab i denne bådtype på det tidspunkt. Mesterskabet skulle holdes på Furesøen, og før jollen blev sendt derover, skulle den gøres synkefri i henhold til reglerne for kapsejlads. Vi købte noget flamingo hos en forhandler. Det
Min første
vogn gennem en rute i Aalborg, der endte på Nytorv, hvor bl.a. borgmesteren holdt tale. Referatet fra avisen taler om en modtagelse, som ingen anden borger i Aalborg havde oplevet før. Avisen skriver, at ordet triumftog næsten er for svagt til at beskrive turen. Da Hans Nielsen blev spurgt, om han syntes, at det havde været en stor dag for ham, svarede han, at det selvfølgelig var dejligt med al den opmærksomhed, men »jeg vil hellere have et fast arbejde«. Han havde på det tidspunkt ikke haft fast arbejde efter sin uddannelse som maskinarbejder. Stor var derfor hans glæde, da der var en, der viskede ham i øret, at der var et job til ham på gasværket. Hans har siden udtalt, at det var det bedste, der skete for ham den dag, idet han – verdensmester eller ej – frygtede for sin fremtid. Hans Nielsen havde det ikke alt for let efter de olympiske lege, og i 192526 var der en uoverensstemmelse mellem ham og bestyrelsen for Jyden. Uoverensstemmelsen blev dog bilagt,
og i 1928 repræsenterede han for 3. gang Jyden og Danmark ved de olympiske lege, som det år blev holdt i Amsterdam. Her blev han nummer 4 efter 2 sejre i de indledende kampe. Han tabte dog i semifinalen til den senere olympiske mester Carlo Orlandi, Italien. I kampen om bronzemedaljen tabte Hans Nielsen til svenskeren Gunnar Berggren, men først efter en meget jævnbyrdig kamp der sluttede 24/24. For den anden medaljetager ved 1924 legene, Søren Petersen, blev karrieren en noget anden. Ikke lang tid efter hjemkomsten blev han professionel og rejste til udlandet. Han slog dog aldrig igennem som professionel bokser, og man mener, at han døde i Paris under 2. Verdenskrig. Den 3. Jyden-deltager »Gokke«, som var bryder, fik en skade i sin indledende kamp i Paris. Han har sikkert hurtigt efter hjemkomsten opgivet den aktive del af sin sportskarriere, for allerede i 1927 ved vi, at han virkede som kampleder – i boksning.
Af Eigil Christensen,
sædvanlige ting i sløjd. Derfor foreslog han, at vi skulle bygge en optimistjolle i sløjdtimerne. Det var en bådtype, der blev introduceret i de år her i Danmark. Jeg tror, det var Familie Journalen, der solgte optimistjoller som byggesæt. Jeg husker ikke helt prisen, men det var ikke dyrt. Vi byggede båden om vinteren, og da foråret kom, blev båden, som var udstyret med Elvstrømsejl, fragtet ned til Aalborg Sejlklub, hvor vi blev meldt ind. Vi var kun to drenge, der sejlede meget med jollen. Jeg var den, der sejlede mest. Det der med lektier var dengang ikke så spændende som at sejle.
Aalborg Idrætsarkiv
Skydebanevej 1 / Vestre Fjordvej 23 . 9000 Aalborg Telefon 98 16 64 99
syntes jeg var dyrt og overflødigt. Men flamingoklodsen blev skåret til og anbragt under toften ved masten. Da jollen skulle med rutebåden til København, lånte vi en ophalervogn, jeg tror, det var fra en OK jolle, som dengang var meget populær i Aalborg Sejlklub. Vi trak og skubbede så denne vogn med jollen ned til rutebåden. Selv skulle jeg også med rutebåden. Jeg blev hentet ved båden i København af min værtsfamilie. Jeg havde aldrig prøvet sådan en privat indkvartering før. Men det var en flink familie, hvor sønnen også skulle deltage i sejladserne på Furesøen.
8
5
Styrelse
Leder og medarbejdere
Inge Højmark, Sifa Leo Møller, Sifa Poul Erik Madsen, arkivets leder
Poul Erik Madsen, 98 14 08 90 Eigil Christensen Leo Krogh Hansen Johannes Lauridsen Birthe Wendt Jensen John Qvist Leif Bruno Sørensen John Sørensen Jahn Poulsen Frank Pedersen
har vundet guld til Aalborg. Han har til Aage Wind fortalt om sine kampe i den olympiske turnering: »Min første modstander var Rodrigues, Chile, og det blev en ret livlig indledning. Den værste var Savignac, Frankrig, der var en god bokser, men jeg var lidt hurtigere. Efterhånden blev han for ivrig og begyndte at svinge, og det har jeg aldrig været ked af, og det blev da også kun værre for ham. Så fulgte kampen mod Håkon Hansen, Norge, der var meget svær at bokse. Og da hertil kom, at jeg den dag desværre ikke var særlig oplagt, måtte jeg sætte alle sejl til for at vinde. Boylstein, USA var uden tvivl den bedste bokser, jeg mødte ved de olympiske lege. Han var lang og kunne bokse, og det er to store fordele. Jeg havde ham i gulvet i 2. omgang, det gav lidt respekt, så 3. omgang gik fint, men det var en meget hård dag. Og så kom endelig finalekampen mod kondifænomenet Copello, Argentina, også kaldet »det argentinske uvejr«, og det blev min absolut skrappeste kamp. Han var et uvejr, han arbejdede og arbejdede i et væk, angreb ustandselig, en typisk fighter, men da han ofte ramte ved siden af, var jeg heldig med at standse mange af hans angreb med stoppestød. Og stoppestød er ikke rare at løbe ind i, når der er fart på fra begge sider. Men jeg klarede den og var selvfølgelig lykkelig for mit mesterskab«. En beskeden sportsmands udtalelser efter en indsats, som af pressen blev udnævnt til den fineste tekniske præstation ved de olympiske lege. Ved hjemkomsten til København var der stor modtagelse af de hjemvendte boksere. En københavnsk avis skrev, at end ikke stumfilmsstjerne Mary Pickford og Douglas Fairbanks fik en større modtagelse, da de var i København. Men var modtagelsen stor i København, så var den dog intet imod,
hvad der ventede i Aalborg. Mere end 20.000 mennesker tog imod på banegårdspladsen. Et sandt triumftog fra banegården gennem byen mod Nytorv begyndte. Bestyrelsen for Jyden havde pyntet sig med dannebrogsfarvede skærfter. De trak den smukt pyntede
Selv om jeg ikke havde deltaget i kapsejlads før, var jeg ikke særlig nervøs. Det skulle nok gå, tænkte jeg. Men jeg blev klogere. Selv om det var på en sø, vi skulle sejle, så havde jeg aldrig sejlet i så hårdt vejr før. Bølgerne var i forhold til den lille optimistjolle meget store. Det viste sig, at jeg var en af de største (tungeste) af deltagerne, og det var en fordel i det hårde vejr. Den første sejlads ud af de tre sluttede med, at jeg fik en plads
jeg tror jeg fik en plads omkring nr. 40. 3. sejlads var jeg af gode grunde ikke med i så min eneste kapsejlads nogensinde endte med en placering omkring nummer 70 ud af 90 deltagere. Alt i alt var jeg godt tilfreds, og tog med natbåden til Aalborg, hvor jeg var fremme mandag morgen. Jeg kan huske, at jeg vågnede ved at min mor kaldte på mig og sagde, at jeg skulle i skole. Det protesterede jeg lidt over, indtil hun fortalte mig, at det
kapsejlads Aalborg Idrætsarkiv
Optimistjolle er en ca. 2,3 m lang og 1,2 m bred, faldbundet båd; forsynet med ca. 3,5 m2 sejl samt sænkekøl. Den er yderst velegnet til at lære børn kunsten at sejle korrekt.
blandt de første 15. Ud af 90 deltagere og den kendsgerning, at jeg aldrig havde sejlet kapsejlads før, var det ikke så ringe. Men skæbnen indhentede mig i 2. sejlads, hvor jeg midtvejs brækkede mit ror. Det er ikke så nemt at styre en jolle med hånden nede på roret samtidig med, at man skal holde skødet, men det gik, og
Hans Nielsen.
Deltog tre gange i de Olympiske Lege. Først Antwerpen i 1920, dernæst Paris i 1924 og sidst Amsterdam i 1928.
4
9
var blevet tirsdag morgen og jeg havde sovet næsten et helt døgn. Her næsten 45 år efter turen er der stadig ting, jeg husker særligt tydeligt fra denne tur. F.eks. så var det første gang jeg fik spaghetti, og det troede jeg aldrig ville blive min livret, men der er da spist nogle portioner siden da.
Venskab over alle grænser...
Verdensmesteren Hans Nielsen
Historien om Ungdomslegene i Aalborg
,,
Venskab over alle grænser... Et realiseret slogan, der blev Aalborgs bidrag til den mellemfolkelige forståelse ...
,,
Af Leo Møller Daværende kommunaldirektør Hans Nielsen var gået varmt og stærkt ind for tanken om venskabsby-samarbejdet. Marius Andersen, SIFAs formand – og senere byens borgmester – så straks, at det kunne være en god ide, at samle ungdommen fra venskabsbyerne til et idrætsarrangement i stil med de Olympiske Lege. Med opbakning fra den siddende SIFA bestyrelse, blev der i 1974 nedsat et hovedudvalg med Aalborg Stiftstidendes sportsredaktør Eivind Samuelsen, som præsident. Titlen præsident blev til af praktiske grunde. Hurtigt blev der nedsat en række udvalg. Et af de vanskeligste håndterlige udvalg var »indkvarteringsudvalget«. Ideen var nemlig at deltagerne fra venskabsbyerne skulle indkvarteres privat. Indkvarteringen blev en succes…. Alle blev indkvarteret privat, og det gav den afsmitning, at sloganet »Venskab over alle grænser« blev realiseret med succes. Sammenføringen mellem gæsterne og værterne skete i Stadionhallen. Alle så hinanden lidt an. Ved afslutningen af Ungdomslegene blev alle stillet overfor en helt ny
Artiklen er blevet til efter en artikel om Hans Nielsen af Jørgen Broen i NK-Posten – et personaleblad for I/S Nordkrafts medarbejdere – i 1984. Udover Jørgen Broens oplysninger er der tilføjet oplysninger om Hans Nielsen fra Idrætsarkivet og Aage Winds bog »Mens skyerne driver – «.
Tredie Ungdomslege i rækken.
Med deltagelse af omkring 2500 unge fra 16 nationer, og med privat indkvartering af de tilrejsende gæster, omkring 1300, blev legene i 1983 en begivenhed, som involverede hele byen.
situation. Man skulle tage afsked med hinanden. Det var et rørende syn. Tårer, omfavnelser og et »på gensyn« understregede »Venskab over alle grænser«. Mange venskaber fra dengang lever videre i bedste velgående.
,,
Det intense venskabsbysamarbejde gjorde; at Aalborg i 1988 blev Årets By i Europa – med Ungdomslegene som flagskib.
,, 10
Hans Nielsen blev født i 1899, og meldte sig ind i Atletklubben Jyden i en alder af 19 år. Hans Nielsen må have været et naturtalent. Allerede efter kun 2 års træning, som foregik i kælderen under Poul Paghsgades skole, blev Hans dansk mester i fjervægt. Samme år deltog han for første gang ved de Olympiske Lege, som i 1920 foregik i Antwerpen. Han tabte dog sin første kamp mod en skotte. I 1921 blev Hans medlem af Sparta, og da Sparta i Aalborg først bliver oprettet
3
Hyldet af 20.000 mennesker.
Bokserne Hans Nielsen og Søren Pedersens hjemkomst til Aalborg efter at have vundet henholdsvis guld og sølv ved Olympiske Lege 1924 i Paris.
meget senere, er det sandsynligvis Sparta i København, og sikkert fordi han aftjente sin værnepligt der. Efter danske mesterskaber i 1921-1923-1924 i letvægt blev han udtaget til de Olympiske Lege. I 1924 skulle de foregå i Paris. Fra Jyden i Aalborg deltog der udover Hans Nielsen 2 mand. Nemlig bokseren Søren Petersen i sværvægt og Georg »Gokke« Gundersen i brydning. Det er muligt, at 3 mand fra den samme atletklub i Danmark er blevet udtaget til de Olympiske Lege samtidig. At 2 af de 3 vandt 1 guld samt 1 sølv, det er vist aldrig set før eller siden i Danmark. Hans Nielsen vandt guldet og dermed verdensmesterskabet, som det hed i 1924. Han er stadig den eneste dansker, der har vundet guld i boksning ved de olympiske lege. Og den eneste der
Aalborg Idrætsarkivs Du sidder med første nummer af det nye blad Veteranen. Vi håber, det vil være med til at give dig lyst til at aflevere de effekter fra din tid som sportsmand, som du måtte ønske bevaret for eftertiden. Vi lover at passe på dem, som var det vore egne. Som forsidebillede har vi valgt det højeste, man kan opnå som idrætsmand nemlig en olympisk guldmedalje. Medaljen er vundet af bokseren Hans Nielsen fra Jyden ved de olympiske lege i Paris i 1924. Det er den eneste olympiske guldmedalje, der nogen sinde er vundet til Aalborg. Takket være støtte fra en række sponsorer lykkedes det Idrætsarkivet at erhverve medaljen i forsommeren. En stor tak fra Idrætsarkivet skal lyde til alle, der har ydet en indsats i forbindelse med anskaffelsen af medaljen. Mindre – meget mindre – kan sagtens gøre det, når man taler om oplevelser med sin sport, hvilket en af artiklerne i dette blad tydeligt illustrerer.
,,
Idrætsarkivet har som formål at passe på alle ting, som på en eller anden måde har relation til sport. Intet er for småt, og intet er for stort til Idrætsarkivet.
,,
Se Leo Møllers artikel »Fremtiden hviler på fortiden«. Året 2003 bød på mangt og meget i Idrætsarkivets historie. Det vigtigste for arkivets fremtid var, at vi fik nyt EDB udstyr, hvoraf det vigtigste er, at vi nu er klar til den fremtid, som også inden for arkivverden hedder digitalisering. Herunder især
2003 beretning
Aalborg Idrætsarkiv er åben hver onsdag kl. 13.00-16.00. Aftenarrangementer for foreninger efter aftale. Du/I er altid velkomne til at kikke ind. SIFA/Aalborg Idrætsarkivs Julekomsammen 2003 finder sted den 9. december kl. 13.00 i Aalborg Parken AaB Lounge (Aalborg Stadion). Husk at din tilmelding skal være inde senest den 4. december. Sæt allerede nu kryds i kalenderen for Aalborg Idrætsarkivs Jubilæums-julekomsammen tirsdag den 14. december 2004.
digitalisering af den store og meget varieret fotosamling arkivet har. Idrætsarkivet får samtidig sin egen hjemmeside på nettet. Den forventer vi vil udbrede kendskab til – og brugen af Idrætsarkivet. Med bevillingen til det nye EDBudstyr har SIFA vist, at den også her er fremsynet. Spar Nord har også bidraget med et beløb til anskaffelsen. Det takker vi for. På personalesiden har Leo Møller valgt at trække sig som formand, men han fortsætter i styrelsen.
,,
Vi vil arbejde på, at dette nye blad »Veteranen« kan udkomme også næste år. Vi får brug for stof til kommende numre af bladet. Vi hører derfor gerne fra dig. Send os en spændende historie fra en idrætsbegivenhed, du har været med til. Stor eller lille. Vi prøver så at afgøre, om den er interessant læsning... for en større kreds, og din historie vil altid blive gemt for... fremtiden i arkivet, til glæde for historieskrivningen... og de slægtninger, der kommer efter dig.... Egentlig har arkivet ikke penge til at lave sit eget lille blad,..... men vi har fået støtte fra SIFA til trykningen...... Vi siger SIFA tak for denne hjælp......
,,
Uden Leo Møllers energiske indsats for Idrætsarkivet var det aldrig blevet til noget.
SIFA/Aalborg Idrætsarkiv står for en special udstilling om.......... Atletklubben Jyden på Biblioteket, Haraldslund........... Udstillingen kan ses hele februar 2004...........
Han har med sin store kontaktflade til idrætsverdenen i Aalborg skaffet mangt og meget af det, vi nu opbevarer for eftertiden. Vi håber, at Leo Møller i mange år endnu vil hjælpe os med sine mange kontakter/sin store kontaktflade til alle i Aalborg. Den nye leder af arkivet er Poul Erik Madsen, der kommer fra egne rækker. Vi har en god stab, der hjælper med alt det praktiske på Idrætsarkivet.
2
11
Aalborg Idrætsarkivs
vedtægter
Veteranen Fremtiden hviler på fortiden
§2
Arkivets formål er: at indsamle, registrere og bevare arkivalier, billeder, film- og lydoptagelser og andre data uanset medium af ikke-statslig proveniens med tilknytning til idrætslivet. at stille det indsamlede materiale til rådighed for offentligheden efter de gældende regler for tilgængelighed og gennem udadvendt virksomhed at fremme kendskabet til og styrke interessen for idrætshistorien. §3 Arkivet drives for midler tilvejebragt gennem tilskud fra det offentlige, institutioner, virksomheder, foreninger, fonde og private. §4 Der føres selvstændigt regnskab for arkivet, som følger kalenderåret. §5 Arkivets højeste myndighed er SIFAs generalforsamling. På generalforsamlingen aflægges beretning om arkivets aktiviteter og planer, og regnskabet godkendes. §6 SIFAs bestyrelse er ansvarlig overfor offentlige myndigheder og organer og har det overordnede økonomiske ansvar. Bestyrelsen tildeler i forbindelse med den årlige budgetlægning midler til den daglige drift af Idrætsarkivet. Efter ansøgning fra arkivets bestyrelse bevilges midler til anskaffelser og aktiviteter, der ikke er medregnet i driftsbudgettet. §7 Arkivets styrelse består af 3 personer og er selvsupplerende: - to repræsentanter fra idrætsorganisationerne - idrætsarkivets daglige leder Styrelsen foretager indstillinger til SIFAs bestyrelse vedrørende forhold, der ligger udenfor arkivets
daglige drift, bl.a. lokaleforhold og aktiviteter, der ikke er medregnet i driftsbudgettet. Arkivets styrelse mødes, når det findes påkrævet, for at drøfte arkivets status eller særlige aktuelle forhold. Møderne indkaldes af og ledes af arkivlederen. Styrelsen kan rette henvendelse til offentlige myndigheder, fonde og organer i spørgsmål, der ikke binder SIFA i økonomisk, juridisk eller anden henseende.
Udgivet af Aalborg Idrætsarkiv
§8 SIFAs bestyrelse udpeger en daglig leder af arkivet. I samarbejde med styrelsen og øvrige medarbejdere i arkivet »ansætter« og »afskediger« lederen de til den daglige drift knyttede medarbejdere. Lederen udarbejder i samarbejde med styrelsen forslag til årlige driftsbudgetter, der forelægges SIFAs bestyrelse til godkendelse. Arkivlederen er overfor SIFAs bestyrelse ansvarlig for overholdelse af driftsbudgettet og de eventuelle derudover givne bevillinger. Arkivlederen er overfor SIFAs bestyrelse ansvarlig for arkivets drift.
Side 12:
Indhold Beretning 2003 Verdensmesteren Hans Nielsen Hans Nielsens guldmedalje Fremtiden hviler på fortiden Min første kapsejlads Venskab over alle grænser... Opslagstavlen Vedtægter
Forside:
Hans Nielsens guldmedalje
Side 2: Side 3: Side 6: Side 7: Side 8: Side 10: Side 11:
§9 Det indsamlede materiale opfattes som offentligt eje, og dets forbliven som sådant garanteres. § 10 Arkivet er medlem af Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA) og Lokalhistoriske Arkiver i Nordjyllands Amt (LANA). I øvrigt samarbejder arkivet med andre arkiver og beslægtede institutioner. § 11 Skulle Aalborg Idrætsarkiv af en eller anden grund ophøre træffer SIFAs bestyrelse aftale med Aalborg Stadsarkiv om de fremtidige forhold i arkivet, herunder opbevaring af arkivets samlinger og registraturer. Arkivets eventuelle formue tilfalder SIFA til kulturhistoriske eller andre kulturelle formål. § 12 Således vedtaget på SIFAs bestyrelsesmøde 13. november 2002. Disse vedtægter erstatter arbejdsgrundlag for Aalborg Idrætsarkiv vedtaget af SIFAs bestyrelse 29. januar 1996, dog således at afsnittene om regnskabs- og budgetrutiner og kommunikationen mellem SIFA og Idrætsarkivet stadig er gældende.
Tryk: Aalborg Idrætsarkiv/Sifa
§1 Arkivets navn er Aalborg Idrætsarkiv. Det drives af Samvirkende Idrætsforeninger i Aalborg (SIFA). Aalborg Idrætsarkiv er et specialarkiv og dets virkeområde er Aalborg Kommune. Indsamling sker kun efter forudgående aftale med lokalarkiverne i Aalborg Kommune.
Nummer 1 . December 2003