Page 1

Udgivet af Ingeniørregimentet

Nr. 8/2015


Indhold Side 3 Obersten har ordet Side 4 Stabschefen har ordet Side 6 En nytårsvagt i ammunitionsrydningstjenestens tegn Side 8 Chefens mønt Side 9 Besøg af Forsvarschefen Side 10 Velkommen til nye værnepligtige Side 12 Skive Bys Velkomst til de nye værnepligtige Side 16 MILENG COE Side 19 Enhedsuddannelse for KDODEL /8 PARKIGKMP Side 22 Fatte og nu - løft op Side 24 Billeder af Danmarks længste feltbro Side 26 Navnenyt Side 30 Sergentelevaspirantturen forår 2015 Side 34 SKYPER (skydeperiode) Side 36 Ingeniørdelingsføreren, en nøglespiller på kamp pladsen Side 41 En anderledes øvelses beretning BLU RKG-15-1 (NRF) Side 44 Støtte til Folkekirkens Nødhjælp Side 49 6 HBUKMP - feltøvelse 1 Side 52 En bombe er vel bare en bombe, er det ikke??? Side 56 Klar til storm, klar til storm

Forside foto:

Redaktion Ansvarshavende redaktør: Kontorfuldmægtig Chalotte Sølvberg, 7282 5021

Danmarks længste feltbro. Læs mere på side 22.

Redaktion: Ingeniørregimentet, Garnisonenstøtteelementet (GSE) Formål med nyhedsbrevet: At styrke informationsniveauet mellem ansatte på Skive Kaserne. Næste udgave af Nyhedsbrevet ”PIONEREN” udkommer primo september 2015. Deadline til september udgaven er 17

AUG 2015. 2


Obersten har ordet Oberst Christian Arildsen

Vi har igen haft meget travlt, hvilket blandt andet afspejles i antallet af udrykninger med ammunitionsrydderne. Alene i januar havde den nationale ammunitionsrydningstjeneste haft 227 indsættelser. Normalt har vi omkring 800 indsættelser om året. Ammunitionsrydningstjenesten var tillige indsat i f.m. terrorangrebet i København d. 14. februar. Vi har netop sendt næste hold C-IED instruktører af sted til Afrika (Uganda, Burundi og Kenya) og regner med at sende flere hold af sted i løbet af året. Konstruktionsbataljonen har fået en spændende opgave i Grønland: Arctic Engineering er et projekt på Østgrønland, hvor bataljonen skal gennemføre rekognoscering i uge 30-31 for en konstruktionsøvelse uge 32-35. Opgaven er at indsamle viden om arbejdstider, opholdsbetingelser, materialefremskaffelse og bearbejdelse i relation til konstruktion af en landebane. Projektet kan udvide sig til, at banen rent faktisk skal etableres over de næste år. Alle enheder har travlt med øvelsesvirksomhed ikke mindst til reaktionskampgrupperne. Der er tale om meget betydelig øvelsesvirksomhed, såvel i indland som udland. Det slider på såvel soldaterne som vores materiel. Derfor er det besluttet at gå fra 6 måneders til 12 måneders beredskab for at hverdagen kan blive lettere for de involverede. I rammen af NATO Assurance Measures planlægger regimentet at sende et samlet bidrag på ca. 80 mand til Letland i 4. kvartal 2015. Der vil være deltagelse fra alle tre bataljoner. Ét element i aktiviteten vil være Exercise Detonator, hvor der skal ryddes skarp konventionelt ammunition, som er efterladenskaber efter et ammunitionsdepot, der eksploderede under 2. verdenskrig. 2EOD bataljon er i gang med planlægning af øvelse VIKING STAR, der gennemføres i og omkring Skive i uge 37-38. Bataljonen deltager med dele af 5 EODkompagni i øvelse VIKING STAR og UK stiller med et EOD&SEARCH kompagni (120-150 mand). De nye værnepligtige, der startede i februar er i fuld gang med uddannelsen, samtidig med at de bedst egnede i skrivende stund er ved at blive udtaget til sergentskole og til videre reaktionsstyrkeuddannelse. Et af kompagnierne havde besøg af forsvarschefen den 5. marts, da han lagde vejen forbi Skive.

3


Stabschefen har ordet Oberstløjtnant Rene Nyborg Sindberg-Sørensen

KOMPETENCEUDVIKLING … ORD ELLER HANDLING? En affødt konsekvens af det pres på soldaterne, som chefen nævner i sit forord, er, at aftaler om kompetenceudvikling, der indgås imellem medarbejder og nærmeste chef, ofte ikke er mere værd end det papir, de er skrevet på. Samme affødte konsekvens er der af den organisationsjustering, vi som regiment mærker i indeværende forsvarsforlig, hvor vi har skåret en hæl og klippet en tå for at nå frem til en netop tilstrækkelig organisationsstruktur, der på papiret kan løse regimentets samlede, højst prioriterede opgaver, men som ved almindeligt fravær p.g.a. videreuddannelse, udsendelser, afspadsering, sygdom m.m. får den daglige tjeneste til i praksis at finde sted i en noget utilstrækkelig struktur. Summen af disse konsekvenser udgør kilden til en situation, hvor indgåede aftaler om kompetenceudvikling bliver til pseudo-aftaler, der ikke taqes alvorligt af hverken medarbejder eller chef. Det duer ikke! Heldigvis er der sket en justering af den stramme 1½ års uddannelses- og beredskabscyklus for reaktionskampgruppen. Det skulle meget gerne justere presset på beredskabsenhederne i nedadgående retning til gavn for både enkeltmands- og enhedsuddannelsen, på bekostning af samvirkeuddannelsen, der fik for stor vægt ved indførslen af 1½ års cyklen, men også til gavn for kompetenceudviklingen af den enkelte medarbejder i forhold til de ønsker, det er aftalt at imødekomme og fremme i de indgåede udviklingskontrakter. På sigt er der håb om, at der vitterligt bliver delegeret frihed til Ingeniørregimentet inden for organisationsudvikling, så vi, der mærker hvor skoen trykker mest, kan udvikle vores egen organisation mest hensigtsmæssigt i forhold til de samlede opgaver, tyngde og medarbejdersammensætning. Også dette skulle gerne lette presset i den daglige tjeneste til gavn for blandt andet overholdelse af indgåede udviklingskontrakter. Skal udviklingskontrakter være andet og mere end fine ord på et stykke papir, skal der handling bag ordene, så for at understrege vigtigheden af kompetenceudvikling, og selvom det er vel tidligt at tage forskud på den forbedrede situation, er det i regimentsstaben fastslået, at kompetenceudvikling er en konkret målsætning med udgangspunkt i indgåede udviklingskontrakter. Som stabschef har jeg valgt at bruge 2015 til blandt andet at holde chefer og medarbejdere op på de kompetenceudviklingsmål, der er aftalt. Medarbejdere i regimentsstaben skal således ved udgangen af 2015 have gennemført mindst én decideret udviklingsaktivitet, der rykker ved deres personlige grænser og dermed deres samlede kompetencer. Det kan være efteruddannelse, men det kan også være ansvar for en aktivitet, overtagelse af eller bidrag til et nyt sags- eller emneområde, deltagelse i en øvelsesaktivitet på højere niveau end vanligt eller noget helt andet, der vil være nyt, og som for den pågældende medarbejder vil opleves som en udfordring og dermed udviklende læring i dagligdagen.

4


5


En nytårsvagt i ammunitionsrydningstjenestens tegn Af kaptajn Søren Ejsing-Duun/EODOF/2 EODBTN. Nytårsnat klokken ca. 0045 ringer vagthavendes telefonen for første gang i det nye år. - Vagthavende EOD, det er Søren, - Godaften, jeg ringer fra politiets vagtcentral i Nordjylland. Vi har brug for jeres assistance ved Hobro. 2 mennesker er blevet slået ihjel, tilsyneladende af fyrværkeri og vi ønsker, at I sikrer området, før vi sender vores efterforskere ind. Året for ammunitionsrydningstjenesten startede som det sikkert er mange bekendt med assistance i hele to dødsulykker i Hobro området. Der blev sendt et IED hold til området og rydderen kunne i løbet af kort tid erklære områderne for sikrede og give det fri til efterforskning. Holdet blev i området og gav direkte assistance til hvad vi i EOD terminologi kalder ”post blast” undersøgelse. Hvert år i december og januar har ammunitionsrydningstjenesten ekstra travlt, for netop på denne årstid modtages langt flere henvendelser om fyrværkeri fra politiet end resten af året. Det kulminerer normalt i dagene op til nytårsaften og 1. januar. I år stilnede strømmen af henvendelser først af flere uger ind i januar, da der var betydeligt mere tryk på grundet ulykkerne ved Hobro. Folk var blevet meget påpasselige, når de fandt noget og mange af dem, der havde købt ulovligt fyrværkeri begyndte at skille sig af med det ved at smide det i naturen. Alene 1. januar i år havde vi dobbelt så mange henvendelser som 1. januar 2014.

Samarbejde med Politiet Ammunitionsrydning udenfor militært område er politiets opgave, men Forsvaret støtter politiet, når de har en opgave og støtten koordineres igennem vagthavende, der har adgang til flere forskellige kapaciteter. 6


IED hold IED holdene er primært personel fra 2 EODBTN, der har gennemført en længerevarende IED uddannelse. De er i stand til varetage alle typer opgaver, fra simple rydninger eller afhentninger af almindelige ammunition eller fyrværkeri, over bortskaffelse af kemikalier, der er blevet sprængfarlige til bortskaffelse af deciderede hjemmelavede bomber (IED), der igen kan variere meget i farlighed fra enkle rørbomber til komplicerede bomber med ustabilt hjemmelavet sprængstof. Søværnets Minørtjeneste Vagthavende kan ligeledes trække på søværnets minørtjeneste, der er hjemmehørende i Kongsøre. De er kun uddannet til rydning af CMD (Conventionel Muntions Disposal), hvilket vil sige almindeligt fabriksfremstillet ammunition, men er ekstra specialiseret i alt søammunition. Vagthavende vælger typisk at bruge minørerne, hvis de er tættest på en granat eller hvis det er søammunition, der er strandet. De anvendes også såfremt IED holdene er indsat i anden opgave. Det giver stor fleksibilitet. Derudover har Søværnet konstant et reduceret hold på Bornholm, hvilket er den eneste ammunitionsrydningskapacitet, der ikke skal sendes fra fastlandet. Hjemmeværnets Rydningsassistenter Hjemmeværnet opstiller 9 hold rydningsassistenter fordelt i landet. De kan bistå i håndtering af fyrværkeri op til en vis størrelse, og er oftest dem, der sendes til luftbomber og lignende. En støtteopgave til politiet starter altid med, at Politiet henvender sig til Vagthavende og beskriver problemet. Ud fra samtalen samt billeder af genstandene vurderer vagthavende, hvilken type enhed, der bedst og hurtigst kan løse opgaven. Holdet briefes telefonisk og sendes i opgave. Det er det indsatte hold, der i samråd med politiet beslutter nøjagtigt, hvordan de løser opgaven, men det har altid størst prioritet at løse opgaven så hurtigt som muligt, uden at personer kommer i fare, uden at der ødelægges mere end højest nødvendigt. Hvis det er en sag, Politiet ønsker at efterforske, så skal hensynet til sikring af spor også tilgodeses. Såfremt der skal efterforskes i sagen, slutter opgaven ikke, når genstanden er uskadeliggjort. Efter hjemkomst lægges eventuelt hjembragte genstande i en sikret bunker, så de senere kan undersøges. Undersøgelsen kan omfatte alt fra adskillelse af bomber, til kemiske prøver for at konstatere nøjagtigt, hvilket indhold der har været, til rekonstruktioner af bomber med henblik på at konstatere om de har været lavet, så de fungerer. Afsluttende skrives en udtalelse, hvor man vurderer, hvor farligt genstanden har været. Hvis sagerne går i Retten, deltager ammunitionsrydningstjenesten som ekspertvidner, der skal forklare dommerne, hvad der har været anvendt og hvor farligheden af ammunitionen/fyrværkeriet.

Faktaboks:

Luftbomber:

I 2014 var der 734 indsættelser i alt.

Krysantemumbomber er det populære navn for luftbomber. Luftbomber er bomber med en effekt, hvor krysantemum er en mulig effekt. Andre effekter kan være stjerner på himlen eller måske en salut. I Danmark er luftbomber primært brugt af fyrværkere og kun lovlige op til 8 tommer i diameter.

I december 2013 var 58 indsættelser. I 2014 var tallet oppe på 97 indsættelser. I januar 2015 var der 227 indsættelser.

7


Chefens mønt I årets første kvartal modtog nedennævnte Chefen for Ingeniørregimentets Mønt. Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 Nr. 4 Nr. 5 Nr. 6 Nr. 7 Nr. 8 Nr. 9 Nr. 10 Nr. 11

PL Christoffer Skov PL Lisbeth B. Skjødt SG Magnus N.K. Kaiser PL Jacob Riisgaard Hansen OS Søren M. Feddern PL Jesper K. Lentz PL Steffen T. Justesen KN Maria Steenberg PL Mørch OKS Kurt Freddy Nielsen SSG Orsulak

1 PNIGKMP PLANSEK 5 EODKMP 1 PNIGKMP 5 EODKMP 8 PARKIGKMP 2 MEKIGKMP IGA CBRN&GEOKMP KONSTKMP ST/IGR

Chefens mønt uddeles til personel, der har udført en særlig indsats.

Vis korpsånd Ingeniørregimentets Personaleforening har indkøbt et nyt parti regimentsbælter. De findes i størrelserne 100 og 120 centimeter. Regimentsbælterne koster 200 kr. pr. stk og kan købes hos seniorsergent Ole Harder, Stab Ingeniørregiment. Ole kan kontaktes på telefon 7282 5023 / 5086 4722 eller mail oh@mil.dk.

8


Forsvarschefen på besøg ved Ingeniørregimentet Tekst og foto: Redaktionen. Forsvarschefen, General Peter Bartram besøgte Ingeniørregimentet den 5. marts 2015. Generalen blev modtaget i hovedvagten af oberst Christian Arildsen og et fane- og honnørkommando fra 6 HBUKMP, samt regimentets 2 nye mobilkraner. I løbet af dagen besøgte Forsvarschefen flere af regimentets enheder. Dagen blev afsluttet med et besøg på Pionermuseet.

9


Velkommen til februar holdet 276 nye soldater mødt pü Skive Kaserne

10


11


Skive By bød de nye soldater velkommen Af/foto: Redaktionen. Det er en god gammel tradition, at det officielle Skive byder de nye værnepligtige soldater velkommen til byen. Arrangementet foregik torsdag den 5. februar og blev traditionen tro afholdt i Kulturcenter Limfjord. Chefen for Ingeniørregimentet, oberst Christian Arildsen bød velkommen og berettede om regimentets virke i ind- og udland. Borgmester Peder Chr. Kirkegaard (V) kaldte dagen en festdag og glædede sig over, at der igen var værnepligtige soldater i Skive. Vicepolitiinspektør Morten Bujakewitz fra Skive Politi fortalte om det gode forhold mellem Skive Politi og Skive Kaserne. Projektmedarbejder Julie Lysdal Markussen fra Skive Kommune afholdt en konkurrence mellem nogle af soldaterne for at teste deres viden om Skive Kommune. Chefen for Kulturcenter Limfjord Bent Mølgaard fortalte om de mange tilbud, centret kan tilbyde soldaterne. Flere biografsale, restauranter, samt et stort motionscenter. Prinsens Musikkorps stod for det musikalske indslag og med en veloplagt solist, Mette Poulsen i front, rockede salen godt og grundigt. Efter talerne og musikken var Skive By og kasernen vært ved en sandwich og en sodavand. Herefter forsvandt de værnepligtige ind i kulturcentrets biografer og så filmen ”American Sniper”, et krigsdrama af Clint Eastwood. På de næste sider kan du se billeder fra arrangementet.

12


13


14


15


NATO MILITARY ENGINEERING CENTRE OF EXCELLENCE (MILENG COE) Af major+ Jeppe Würtz Iversen Staff Officer Movement and Manoeuvre Cell Policies, Concepts and Doctrine Branch NATO Military Engineering Centre of Excellence Ingolstadt, Tyskland.

Kære Alle Som lovet, hermed endnu en beretning fra Ingeniørregimentets udsendte ved MILENG COE i Ingolstadt, Tyskland. Jeg har nu i godt to et halvt år været udstationeret i Tyskland. MILENG COE holder til i byen Ingolstadt på en tysk kaserne, som også huser en bjergingeniørbataljon (8. Gebirgspionierbataillon) samt den tyske hærs ingeniørskole (Pionierschule und Fachschule des Heeres für Bautechnik). Ingolstadt, en mindre tysk provinsby med 130.000 indbyggere, ligger 65 km nord for München, er også hjemby for bilfabrikanten Audi (40.000 arbejdspladser), elektronik giganten Media-Saturn (Media Markt og Saturn), flyproducenten Cardassian (Eurofighter), fodboldklubben FC Ingolstadt (1. Bundesliga) samt de tyske mestre i ishockey sæsonen 2013-14 ERC Ingolstadt.

16


MILENG COE består at en ”command group” med en tysk oberst som chef for centret, en ”support branch” med en rumænsk oberstløjtnant (OL) som chef, som er ansvarlig for alt IT og logistisk støtte. En ” training and education branch” (T&E) med en amerikansk OL som chef, som planlægger og gennemfører egne interne samt eksterne kurser. Samt ”policies, concepts and doctrine branch” (PCD) med en hollandsk OL som chef, som er ansvarlig for at øge indflydelsen af MILENG i NATO doktriner, samt at udarbejde/opdatere egne NATO doktriner m.m. Arbejdsopgaver Som udstationeret officer i en multinational stab er det ens primære opgave at rådgive chefen inden for ens speciale. Med min blandede baggrund som ingeniørofficer inden for områderne, kampingeniør, CMD samt konstruktiontjeneste, lå det ikke lige direkte til højre benet at overtage ansvarsområdet for Military Search, hvori mine primære opgaver ligger. Men i forbindelse med overtagelse af ansvaret for NATO doktrinen inden for Military Search samt revision/sammenlægning af de to gældende dokumenter, blev det mine. Jeg var hurtig til at komme ”up to speed” for at kunne styre denne proces. Uden en direkte baggrund inden for Search, ser jeg mig ikke som specialist, men mere som forbindelsesofficer, som samler input fra de forskellige nationer og derefter sørger for, at uoverensstemmelser løses. Øvrige opgaver er ligeledes at være forbindelsesofficer til EOD miljøet i NATO, da MILENG og EOD i NATO hører under samme paraply, men dette er ikke gældende i flere af nationerne. Dette skaber ofte misforståelser og uoverenstemmelser, som så må løses på bedste mulige måde. Jeg har ligeledes deltaget i en del øvelser, for at støtte enhedernes ingeniørofficerer med de nyeste oplysninger i gældende NATO ingeniørdoktriner. Alt i alt en spændende og alsidig hverdag, som byder på en del rejseaktivitet og udfordrende arbejdsopgaver. Kurser MILENG COE afholder årligt ca. 9 kurser her i Ingolstadt, samt et eksternt kursus (Mobil Training Team - MTT) ved et af medlemslandene. De 9 interne kurser gennemføres på fire niveauer: 

Military Engineer Tactical Leaders Course (METLC) (Delings niveau) – med fokus på at uddanne og træne ledere på delingsniveau indenfor Military Engineering (MILENG) koncepter, uddannelse og ansvar, for hermed bedre at forberede eleven til at udføre tjeneste som NATO-leder i et multinationalt miljø. Kurset giver eleven forståelse for taktisk ingeniørplanlægning samt overvejelser inden for delingsteknik, taktik og procedurer (TTP) samt oplysninger op til delingsniveau med særlig fokus på ingeniørinput til: Delingens planlægningsprocedurer, Military Search, Force Protection, C-IED, mobilitetsfremmende foranstaltninger og Military Load Class (MLC) beregning.

Military Engineer Operational Planning Course (MEOPC) (Kompagniniveau) – med fokus på at uddanne og træne eleven inden for MILENG koncepter til støtte for en bataljon og planlægning på kompagniniveau, for at kunne forberede eleven til tjeneste som stabsofficer i et nationalt eller multinationalt miljø. Kurset giver eleven færdigheder indenfor MILENG planlægning og overvejelser samt TTP vedrørende gennemførelsen af NATO militæringeniøroperationer, med særlig fokus på ingeniørinput til: Analyse af infrastruktur, Force Protection, mobilitetsfremmende foranstaltninger, Military Search og base camp udvikling.

Military Engineer Advanced Operational Planning Course (MEAOPC) (Bataljonsniveau) – med fokus på at uddanne og træne eleven indenfor MILENG koncepter til støtte for brigade og bataljonsplanlægning, for hermed at kunne forberede eleven til tjeneste som stabsofficer i et multinationalt og værnfælles miljø. Kurset giver eleven færdigheder indenfor MILENG planlægning og overvejelser vedrørende gennemførelsen af NATO militæringeniør operationer, med særlig fokus på ingeniørinput til: analyse af: infrastruktur, Force Protection, Military Search og mobilitetsfremmende foranstaltninger i et CIED miljø. 17


NATO Military Engineer Staff Officer Course (NMESOC) (International stabs niveau) – med fokus på at give eleven viden om roller, ansvar og personalemæssige procedurer i MILENG stabselementer med henblik på at forberede eleven på NATO opgaver. Kurset underviser eleven i aspekter af NATO MILENG strategiske og operationelle doktriner, procedurer, krav til planlægning og andre relevante emner til at fremskynde og styrke integrationsprocessen af MILENG personel tildelt eller som beskæftiger sig med NATO.

Socialt MILENG COE er også meget mere end kurser, seminar og konferencer. Grundet centrets multinationale miljø er der er stærk socialt islæt, hvor alle muligheder for sammenkomst udnyttes for at styrke sammenholdet blandt familierne og kollegaerne ved COE. Heriblandt fejring af den hollandske konges fødselsdag (Dutch Kingsday), julearrangement, vandreture i alperne, teambuilding samt deltagelse i oktoberfest og meget mere.

www.MILENGCOE.org Mange af MILENG COE produkter og vidensdeling er tilgængelige via MILENG COE hjemmeside. Vores webside inkluderer ud over information om MILENG COE:  Kursusbeskrivelser og registrering  Databaser.  Artikler.  Forum m.m. For at få adgang til yderligere dokumenter og tidsskrifter fra forskellige lande, skal man registrere sig for at få adgang til hjemmesiden (registrering kun muligt med mil.dk mailadresse). Håber vi ses i Ingolstadt.

18


Enhedsuddannelse for KDODEL i PARKIGKMP Af oversergent F.S. Christoffersen, KDODEL/8 PARKIGKMP, 1 PNIGBTN. Under øvelse har en kommandodeling normalt nok at se til i form af alle de opgaver, der reelt hører til i delingen. Men hvornår har den så tid til at blive uddannet? Tiden findes ikke under de normale forhold på kasernen, hvor ”kunderne” forventer service i form af reparationer af køretøjer, friske forsyninger, tastning af arbejdstid, og ikke mindst uddannelsesplanlægning. Heldigvis bød muligheden sig for at gennemføre enhedsuddannelse for kommandodelingen i 8 PARKIGKMP under kompagniets ULU i uge 9. For den øvrige del af kompagniet var programmet kamp i bebyggelse, herunder indretning til forsvar og ikke mindst angreb på by. Kommandodelingen fik lov at gennemføre en anden plan, som indeholdte emner, som var af større relevans for netop sådan en deling. Da PARKIGKMP endnu er forholdsvis nyoprettet, var det første gang muligheden bød sig for at gennemføre uddannelse i rammen af kommandodelingen. Forberedelserne startede allerede flere uger før, specielt fordi kompagniet endnu ikke råder over de køretøjer og det materiel, som skal anvendes for at kunne virke som kommandodeling. Det betød, at der skulle lånes køretøjer ved kasernens øvrige enheder, og enkelte administrative køretøjer var nødsaget til at blive anvendt blot for at kunne gennemføre en forskydning. Netop forskydning var første punkt i uddannelsen, nærmere betegnet opsiddet march fra Skive til Brikby i Oksbøl. Machbefalingen blev udgivet, og allerede her kom første lektie for enkelte kørere, som ikke havde noteret marchruten. Det resulterede i, at formationen blev holdt i cirka én kilometer, hvorefter én PMV valgte en anden vej i rundkørslen end den forankørende. Efter lidt forvirring og efterfølgende føring kunne delingen forsætte forskydningen mod Oksbøl af den befalede rute med de befalede 50km/t. Godt tre timer senere, herunder to holdt og en hel del erfaringer rigere, blev marchmålet nået. Ved ankomst til øvelsesområdet var næste emne oprettelse af område til KSN. Indretningen af KSN var nyt for nogen, men det lykkedes og virket i et KSN kunne så små påbegyndes.

19


Alle vågne timer blev udnyttet, og aftenen blev således anvendt til at få gennemgået den første del af teorien til den efterfølgende dag, som stod i marchens tegn. Tirsdag morgen startede med, at KSN skulle pakkes sammen og flere måtte erkende, at man hurtigt får pakket mange ting ud, som ikke pakker sig selv sammen igen. Vi startede dagens aktiviteter med en tur i væltetræner. Væltetræneren gav et godt billede af, hvor vigtigt det er at spænde sig selv og sit materiel fast – vi har ofte travlt og skynder os til næste opgave, hvorfor vi ofte blot smider materiellet ind i køretøjerne og haster videre. Væltetræneren gjorde det klart, at det kan betyde en ammunitionskasse eller to i ansigtet, og gav således anledning til eftertanke.

KDODEL brugte eftermiddagen på først march teori, og efterfølgende gennemførsel af march. Dette gav yderligere rutine i forhold til den foregående dags march, og deraf lærte lektie. Onsdagens store udfordring bestod i RECCE af BSO og KSN. En opgave som det forventes, at alle i en kommandodeling er i stand til at udføre. Delingen blev delt i tre hold som, efter et teoretisk oplæg, rekognoscerede for hver deres BSO/KSN. Opgaven var simpel, men alligevel svær, da der er mange ting, der skal tages højde for under sådan en opgave, herunder hensynstagen til de vogne, der skal bruge strøm, til- og afgangsveje til besøgende i KSN, fareafstande til forsyningsklasse III og V, og ikke mindst underlag til at kunne foretage reparationer på. Efter flere indrykninger i KSN/BSO, og debat om positive og negative ting ved de forskellige områder, blev kursen sat mod Brikby og resten af kompagniet. Dagen var dog ikke slut endnu og kørerne blev udfordret med skift af hjul under feltmæssige forhold, ligesom mekanikerne blev udfordret i at udføre reparationer under primitive forhold.

20


Der er mange opgaver til en kommandodeling, og de fleste tager afsæt i reelle opgaver. Det betød, at torsdagen bestod af faglige opgaver til forsynings- og vedligeholdelsessektionen, og en smule tid til at øve en af de få reelle fælles opgaver, R3P. PARKIGKMP er stadig et nyt kompagni, så vi havde allerede i god tid inden øvelsens start, aftalt at vi ville bruge et par timer på at komme lidt tættere på hinanden. Det betød at aftenen blev brugt i socialt lag med kompagniet, hvor der blev grillet mad og hver deling havde et festligt indslag til morskab for de øvrige.

Efter et par timer kaldte øvelsen endnu engang, desværre primært i oprydelsens regn. Det lader til at være en af PARKIGKMP spidskompetencer, og vores job fortsatte helt til sent fredag aften. Alt i alt en god uge i kommandodelingen i PARKIGKMP hvor der var høj indlæringskurve, og stor villighed til at udfordre gamle vaner og lære nyt. Det er i sandhed en kompetent og arbejdsvillig deling. 21


Fatte og nu – løft op Af seniorsergent Jonathan Ole Troelstrup Dale, KDOBM, 1 PNIGKMP, 1 PNIGBTN. Fatte og nu—løft op. Denne kommando er både elsket og hadet af de fleste ingeniører. At bygge bro betyder ofte lange arme og ømme muskler, men det er en vores primære varemærker og derfor elsker vi det også. Det kan, med den nye broopgradering MGB M/71(14) MACH (Mechanically Aided Construction by Hand) blive historie. Direkte oversat, betyder MACH: med hånd bliver mekanisk løftet på plads. Dette er dog en sandhed med modifikationer, da der stadig, med håndkraft, skal løftes dele på plads. For at introducere det nye materiel blev der afholdt et 14 dages kursus i/ og omkring Skive øvelsesterræn. Kurset blev afholdt af 3 britiske instruktører, hvoraf 2 var tidligere Royal Engineers, hver med speciale i brobygning, og den sidste en repræsentant fra fabrikken. Kurset omhandlede en række hovedområder. 1- De nye dele, deres betydning for broen, og måden hvorpå de skulle sammenbygges. 2- Brobygning efter fabrikkens forskrifter, og 3- Klargøring til slagning herunder recce. Når man slår bro, skal man arbejde med detaljerne, en mindre hældning kan have den største betydning, altså små ting kan ødelægge det hele. Det var meget vigtigt at være nøjagtig, selvom det betød ekstra arbejde i opbygning/klargøringsfasen. Desuden var det meget vigtig, at man foretog den rigtige forberedelse, hvilket vores hverv som ingeniører, ofte kræver, og deraf ordsproget: Fail to prepare = prepare to fail Brug hellere lidt ekstra tid på forberedelse, det sparer sig ofte i det lange løb. Instruktørerne havde mange gode erfaringer, samt rigtige gode eksempler, hvorpå man skulle beregne/slå broen på. I MACH broen har man indsat et samlemodul for hvert 3 kasseelement/gitterelement. Formålet med dette er at afstive konstruktionen, ligeledes er der indsat et mindre samle modul ved kasse/ overgangselementet og landfæstebjælken. Alt dette, for at minimere antal/slidtage af byggemandskabet, samt forøge MLC (broklassen). Med MACH vil de største elementer blive løftet på plads af kran. Dog vil tiden kunne reduceres såfremt at mandskabet stadig løfter lidt større elementer på plads, såsom landfæstebjælke, let og tungt næb. Dertil skal byggerammen stadig bygges og flyttes på plads. Når man bygger større broer vil man benytte 3 rullebjælker, som undervejs skal flyttes både frem og tilbage. Yderligere tidsbesparelse opnår man ved at der ikke skal skubbes så ofte som før. Ved f.eks en 49 m skal der kun skubbes 3 gange og et ”Launch” det vil sige, der hvor næbbet rammer 2 bred. Dette er dog kun tilfældet med MACH.

22


Den nye bro kan også slåes som den gamle, man skal bare afmontere MACH elementerne. Måden, hvorpå MACH broen slåes, er, at køretøjerne, som medbringer selve elementerne, skal bruge den påmonterede kran. Køretøjerne kører op på hver side af broen (ligesom de gamle højre/ venstre dragehold) og kraner elementerne på plads. Det vil give et større areal, hvorpå broen opbygges, ligeledes når man kun skubber få gange, vil længden bagved byggerammen være op til 40 meter, dette eksklusivt trækstang og køretøj. Formålet bliver på sigt, at man med 1+10 mand kan bygge en 49 meter MACH feltbro med gitter, med en tidshorisont (ifølge instruktørerne) på 4 timer. Broen vil dog stadig have en MLC 16 – med mindre der bygges med Link Reinforcement Set (LRS) Såfremt man bygger en 49,4 meter bro med håndkraft vil det kræve 1+24 mand og tidshorisonten vil være en del mere. Med den tidligere feltbro M/71 bro, måtte vi kun bygge indtil 41,5 meter, så gabet hvortil vi kan slå er udvidet med næsten 10 meter. Såfremt vi vælger at bygge med LRS, vil vi være i stand til at hæve MLC fra 16 til 60 hjul og 70 bælte. Systemet består af 4 ankre, der bliver spændt op under broen, og forbundet med hinanden gennem elementer, der mest minder om dækflager. I hver ende af dette sindrige system sidder 4 tifortaljer, som strammer konstruktionen op. De grundlæggende dele er identiske med feltbro M/71, således kan vi blande de broer vi allerede har og de nye vi har modtaget. Dog skal vi huske på slidtage af materiellet, og det frarådes derfor at gøre det. Dog kan det lade sig gøre under særlig kritiske forhold. Derfor vil implementering af den nye feltbro ikke give anledning til større udfordring da alle kender det meste materiel i forvejen, dog vil der være behov for øvelse med MACH og LRS, samt udfordringen med større broer. Dertil kommer et større krav til forberedelsesfasen. Selve kurset blev afholdt på engelsk, af meget kyndige instruktører, med sædvanlig engelsk humor, hvilket gjorde det til en uforglemmelig rig læring. Dertil kommer de mange timer med ”hands on”. Ved kursets afslutning var de 8 trætte elever stolte af deres præstationer. Tak til det løftende mandskab fra 2 MEKIGKMP samt 8 PARKKMP for deres assistance i forbindelse med flytning af materiellet. Flere spændende udgaver af MGB M/71 såsom pontonbro og færgebro, alt med grundstammen i de elementer der er standard i vores udgaver, kan ses på hjemmesiden www.wfel.com. Siden omfatter desuden andre typer broer.

Lad langsomt træde

23

Se flere billeder fra broslagingen på de næste sider….


DANMARKS LÆN

24


NGSTE FELTBRO

Foto og opsĂŚtning: Redaktionen.

25


Navne Nyt Dekorering med US Bronze Star Medal Fredag den 23. januar 2015 modtog Kaptajn Thomas Hagelund Helsgaun, IGR, US Bronze Star Medal. Medaljen er tildelt som anerkendelse for hans indsats under udsendelse til Kabul den 9. januar – 10. juli 2014. Medaljen blev overrakt af regimentschef oberst Christian Arildsen.

Nedenfor ses uddrag af begrundelsen: Thomas har ydet en fortræffelig indsats som militær assistent, og modtager stor ros og udmærkelse for hans markante resultater. Hans præstation, ekspertise og dedikation har i høj grad medvirket til succes for Operationen under kampoperationer. Thomas har arbejdet tæt sammen med en række af koalitionens øverste generaler og har demonstreret en meget højt udviklet analytisk sans og en strategisk forståelse, der normalt kræver erfaring og hører langt højere grader til. Thomas professionalisme og evne til at se muligheder og ikke begrænsninger gennemsyrer hans arbejde. Thomas repræsenterer på fornemmeste vis sig selv og den danske hær. Der er kun fire danskere, der tidligere har modtaget US Bronze Star Medal. 26


Navne Nyt Udnævnelse

Jubilæum

Torsdag den 15. januar 2015 blev Steen Dalsgård Sørensen udnævnt til oberstløjtnant. Steen tiltrådte samme dag som chef for 1. Panseringeniørbataljon.

Tirsdag den 17. februar 2015 blev major Claus Mosbæk tildelt 40 års jubilæumsgratiale med diplom.

Udnævnelse

Udnævnelse

Mandag den 22. december 2014 blev nedennævnte udnævnt til korporal. Fra venstre: Simon Broberg Larsen, Frederik Nielsen, Lars Søltoft-Cederstrøm og Rasmus Adamsen (sidstenævnte er ikke med på billedet).

Mandag den 26. januar 2015 blev nedenstående udnævnt til sergent . Fra venstre: Lasse Nørgaard, Jacob Rejkjær Slyk og Benjamin Staal Simonsen. 27


Navne Nyt Udnævnelse

Medaljeoverrækkelse

Mandag den 9. marts 2015 blev nedennævnte udnævnt til korporal. Fra venstre: Rune H. Johansen, Henrik R. Hansen, Lasse T. Jørgensen, Christian N.G. Olesen, Andreas Høgedal og Claus B. Jensen (sidstnævnte er ikke med på billedet).

Tirsdag den 3. februar 2015 modtog kaptajn Lars Andresen, ST/IGR, Forsvarets Medalje for International Tjeneste, UNMISS 2014.

Medaljeoverrækkelse

Tirsdag den 3. februar 2015 modtog soldaterne fra bygge-/nedrivningsholdet udsendt til CAMP BASTION sommeren 2014 medajler, anerkendelser mv. Fra venstre: OKS-1 Morten M. Fisker, OKS-1 Abel L. Frederiksen, KP Bjarne W. Jakobsen, OKS-1 Jesper H. Andersen, KP Jan Bjerregaard, OS Kasper Aggerholm, SG Thomas J.A. Christensen, OKS-1 Claus F. Bendixen, OKS-1 Lars Søltoft-Cederstrøm 28 og OKS-1 Flemming Weiergang (de to sidstnævnte er ikke med på billedet).


Navne Nyt Forsvarschefens mønt Forsvarschefen besøgte IGR Historiske Samling under sit besøg ved regimentet den 5. marts 2015. Daglig leder af IGR Historiske Samling, Martin Wilnor Nielsen, fik ved dette besøg overrakt Forsvarschefens mønt. Martin Wilnor Nielsen viser med stolthed her Forsvarschefens Mønt. Martin Wilnor Nielsen fik mønten udleveret for sit store arbejde med at opbygge, vedligeholde og bevare Ingeniørregimentets Historiske Samling.

Udnævnelse

Onsdag den 1. april 2015 blev Claus Rønholt Kielgast udnævnt til chefsergent .

Mandag den 13. april 2015 blev nedennævnte udnævnt til korporal. Fra venstre: Nis P.W. Henriksen, Patrick S. Dyrhøj, Jim V. Jensen, Michael K. Juul Pedersen, Lars S. Christensen og Jakob V. Overgaard.

Jubilæum

Medaljeoverrækkelse

Mandag den 13. april 2015 modtog seniorsergent Mick Brund Steenkjær 25 års jubilæumsgratiale pr. 15. april 2015.

Mandag den 13. april 2015 modtog chefsergent Erik Stenkjær Brodersen, ST/ 29 IGR, Forsvarets Medalje for International Tjeneste (MINUSMA) 2014 - 2015.


Sergentelevaspirantturen forår 2015 Af premierløjtnant S.V. Olsen, 7 HBUKMP, 2 EODBTN. ”Er der nu nogen, der ikke ønsker at være Sergent, så træd frem”… Ordene kommer fra OL Skov, CH for 2EODBTN. En håndfuld værnepligtige fra 6 og 7 HBUKMP træder frem foran de tre geledder på garagen. De godt 300 værnepligtige fra 2 EODBTN er netop kommet ind fra en feltdag. Uden yderligere forklaring er dem, der har søgt den grundlæggende sergentuddannelse (forkortet: ”GSU”) og som er vurderet til at have potentialet, trukket væk fra deres kammerater, der sidder og vedligeholder. Forude venter en tur de sent vil glemme. Sergentelevaspirantturen er en tilbagevendende begivenhed ved bataljonen. Formålet er at teste, hvorvidt ansøgeren egner sig til at bliver sergent. Dette afstedkommer, at bataljonen afholder en øvelse, som skal være med til at vurdere aspirantens evne til at kommunikere, lede, samarbejde, tage beslutninger og ikke mindst gøre dette i et uvant miljø under nogle fysiske og mentalt udfordrende omstændigheder. Dette gøres for at bataljonen kan finde de bedst egnede til jobbet. Som værnepligtig bliver man stort set fra første dag mødt med spørgsmålet om, hvorvidt man ønsker at fortsætte i Forsvaret efter de 4 måneders værnepligt. I år var opgaven for bataljonen at hverve 17 egnede værnepligtige til GSU blandt de ca. 300 værnepligtige, der mødte 2. februar. I løbet af den første måneds tid, skal den værnepligtige derfor gøre op med sig selv, om hvorvidt han/hun ønsker at søge GSU. I år var der små 70 mand, der endte med at tage beslutningen og at søge denne vej. Når interessen er så stor, er der naturligvis hård kamp om pladserne, det er her sergentelevaspirantturen kommer ind i billedet. Vi er tilbage på garagen. Her står tre geledder med 51 håbefulde værnepligtige, der er udvalgt til at deltage på turen. OL Skov får overdraget troppen af øvelseslederen. Efter en kort velkomst i klare og præcise vendinger får troppen nu at vide, at der ligger en øvelse foran dem af ukendt varighed. Herefter bliver folk der ikke længere ønsker at blive sergenter, bedt om at træde frem. En god håndfuld melder sig. Således opmuntret, bliver de tilbagevendende briefet omkring den forestående øvelse. Hvad øvelsen indeholder og dens varighed er ukendt. Det eneste aspiranterne får er en instruks og 15 minutter til at løbe af sted og pakke efter en nøje udvalgt pakkeliste. Listen indeholder kun det nødvendige til turen, og alt andet bliver efter en grundig kontrol frataget aspiranten. Efter aspiranterne er blevet kontrolleret, delt ind i grupper og har gjort klar til kamp, starter øvelsen. Øvelsen består af en række opgaver, som hver har deres udfordring. Forud for hver opgave udvælges en gruppefører og alle pladser i gruppen roterer, således at alle får mulighed for at vise hvad de kan.

30


Hvad øvelsen helt præcist indeholder og varigheden heraf, vil jeg udelade af hensyn til evt. kommende ansøgere til GSU. Ud fra billederne kan læseren få et indblik i en række af de udfordringer aspiranterne mødte. Ved endt øvelse var antallet gået fra 51 til nu 27 håbefulde ansøgere. Frafaldet skyldes primært manglende motivation, derudover tyndede de fysiske strabadser også godt ud i flokken. Resultatet af øvelsen blev, at delingsførerne sammen med deres chefer kunne vurdere og selektere i ansøgerne og lave en samlet indstilling til bataljonschefen, som herefter danner grundlag for indstillingen til FPS. På de kommende sider ses stemningsbilleder fra øvelsen…...

31


32


33


SKYPER (skydeperiode) Af sergent Lars Boye Richards Stendevad, 8 PARKIGKMP, 1PNIGBTN. SKYPER uge 10 startede med klargøring hjemme på garagen mandag morgen. Der blev lavet eftersyn på diverse køretøjer, våben blev låst ud, mandskabet fik pakket deres ting og delingen stod klar til forskydning ved 10-tiden. Under ankomst til Borris kom blot to mand ind i selve lejren, og resterende fortsatte direkte ud på skydebanen for at klargøre til feltskyttemærke. Der blev hurtigt indgået sodavandsvæddemål mellem skytterne, og kort tid efter kontrollen var første skydehold klar til at vise deres evner med riflen. Skydningen gik dog ikke helt som planlagt, da kun 3 skytter formåede at udmærke sig. En mand havde dog problemer med optikken, og efter kollegastøtte, blev problemet hurtigt rettet, og våbnet blev byttet ud. En skuffet skydeleder/Pansersektionsfører kunne dog stadig se sin forudsigelse om 75% fuldtræffere falde til jorden, men dette skulle der blive rettet op på senere. Efter delingen havde fået noget mad og dermed fornyet energi, gik solen ned over Borris Sønderland, og pludselig blev der stillet skarpt for 3. Delings skytter! Yderligere 3 mand opnåede et tilfredsstillende resultat i mørkeskydningen, og generelt var niveauet blevet højnet kraftigt. Der kan måske være tale om, at folket lige skulle ”skydes varme”, da det for alles vedkommende, var ved at være lang tid siden, der sidst havde været skydning på programmet. Første dag i Borris var derfor i mere eller mindre grad en succes, og de enkelte skytter fik nogle gode skydninger med både stærk/ svag skulder, magasinskift og meget andet.

Tirsdag morgen blev to mand sendt af sted mod Nymindegab med pigtråd, der skulle afgives til 2 MEKIGKMP, mens resten af delingen kom på ugens første kampstillingsbane. Her blev delingen igen delt op, og mens den ene halvdel skød, blev den anden introduceret til Altlas Copco. Over middag blev der byttet rundt, og skiftet skydebane. Igen var det en kampstillingsbane, denne gang med et scenarie af indledende kamp. Her blev delingen og førerne udfordret på forskellige momenter, både mht. genforsyning af ammunition, hjælp til syge/sårede og kommunikation i særdeleshed! Uden radiokontakt internt i gruppen og med et TMG, der skød på fuld brøl, skulle der kommandoforplantes kort, højt og præcist. Dette var vigtige punkter at tage med, da aftenens mørkeskydning skulle foregå på samme bane. Efter aftenforplejningen fik den ene halvdel af delingen tid til træning og klargøring, mens den anden halvdel skulle ud i hullerne og bekæmpe skiver igen. Der blev samme aften givet en lysdemo, og alle mand fik afskudt lys. 34


Efter lidt problemer med TMG og store udfordringer på vejret, blev skydningen sat i gang og succesfuldt bragt til ende igen. Efter en gang natmad og VEDL var delingen klar til onsdag. Onsdag stod igen i kampstillingens tegn, denne gang med en faktisk indledende kamp, foretaget af en halv GRP opsiddet i HX’ere. En udmærket skydning igen med masser af udfordringer både på sanitet, kommunikation, genforsyning og enkeltkæmperfærdigheder. Samme skydning blev gennemført i mørke, dog uden indledende kamp, da sporene mellem stillingerne var kørt helt i smadder tidligere på dagen. Det var en kold stjerneklar og vindstille aften, og med masser af momentspil både på lys og artilleri blev denne skydning også en god oplevelse. Torsdag stod der enkeltkæmperfærdigheder på programmet, og med forskellige handlebaner på hhv. bane 16, 17 og 18, blev der banket masser af rust af for PARK folkene.

Efter de første par gennemførsler blev der også skruet op for sværhedsgraderne, og skydelederne pressede skytterne individuelt. Dagen blev afsluttet på en 3-mands GRPHABA, hvor de spirende GSU aspiranter igen fik lov at prøve kræfter med førerrollen, som de også tidligere på ugen har medvirket i. Overordnet en udmærket uge for 3. PARKDEL, som nu er klar til større og vildere udfordringer på næste SKYPER.

35


Ingeniørdelingsføreren, en nøglespiller på kamppladsen Af kaptajn Thomas Ervolder, OPO/KAIG/ST/IGR. I hvilken retning peger den operative analyse? Peger den mod centralisering eller decentralisering? Vil vi bevare mulighed for at lægge tyngde hvor behov opstår, eller vil vi have støtten ved hånden, fremme ved de forreste enheder? Det er de spørgsmål, der fylder meget under ingeniørofficerens overvejelser. Hvad garanterer hastighed og tempo? Er det en kort indsættelsestid, eller er det, at ingeniørmidlerne ikke er bundet? Hvordan tilsikrer vi at kunne levere den rette mængde støtte, i rette tid og på rette sted? Balancen mellem kendte og ukendte opgaver er styrende for dette valg.

Hæren fastholder et behov for at kunne løse opgaver inden for alle kampformer. Dette betyder ikke, at alle enheder i ingeniørkompagniet skal kunne håndtere alle opgavetyper. Styrende er evnen til at favne det samlede opgavespektre på kompagniniveau. En større grad af specialisering blandt ingeniørdelinger understøtter ingeniørkompagniets evne til at kunne favne alle opgavetyper tilfredsstillende. Panseringeniører og mekaniserede ingeniører skal derfor, som udgangspunkt, ikke kunne det samme. Ingeniørføring & kampingeniørcentret (IGFØ & KAIGCEN) har arbejdet på en analyse, der påviser netop det, at den begrænsede rådige uddannelsestid skaber et krav om, at vi fokuserer på forskellige opgaver under den specialiserede kampingeniøruddannelse. Specialiseret uddannelsesbaggrund begrænser fleksibiliteten til frit at kunne indsætte delinger efter behov på kamppladsen. Denne operative begrænsning bør ingeniørstabselementet tage hensyn til i den operative analyse og opgavetildeling. På samme måde må kompagnichefen tage hensyn hertil i sit førervirke og sin opgaveløsning. Pointen er, at ingeniørofficerer og ingeniørførere skal overveje opgaver, stille krav, og tildele opgaver til underlagte ingeniørenheder i forhold til deres uddannelse, muligheder og begrænsninger. I hvor stor grad kan og bør vi så specialisere? Kan vi uddanne ingeniørgrupperne forskelligt og opnå en samlet bedre inddækning af opgavespektret? Størrelsen og omfanget af ingeniøropgaver i rammen af reaktionskampgruppen, samt ønsket om at bevare størst mulig fleksibilitet på kamppladsen besvarer dette. Flere af opgaverne til ingeniørdelingen forudsætter, at delingen indsættes samlet, og det kræver ens uddannelsesbaggrund. Derfor er ingeniørdelingen laveste niveau for denne specialisering. 36


Ved at opdele ingeniørdelingen vælger vi en løsning, der tilgodeser kamptropperne og vores egen tryghed i at være til stede, der hvor støtten er nødvendig, men vi går på kompromis med evnen til at løse andre ingeniøropgaver i kritiske faser af kampen. Dette er en risiko vi, hele tiden, skal have for øje at minimere, så evnen til at løse disse opgaver bevares bedst muligt. Jo mere vi opdeler og decentraliserer vores ingeniørkapacitet jo flere krav stiller vi til de decentraliserede enheder. Hvis vi centraliserer, bevarer vi muligheden for at ingeniørførere kan lægge tyngde og indsætte ingeniørkapaciteter efter evne, efter speciale og dermed opnå bedst mulig effekt i den enkelte opgaveløsning. Valget om decentralisering kan dog i mange situationer være den rigtige løsning, og vi kommer derfor ikke udover at ingeniørdelingens fleksibilitet og evne til at løse generelle opgaver skal bevares bedst muligt. Materiellet til ingeniørdelingen bør derfor skabe fleksibilitet på kamppladsen ved at understøtte flest mulige opgavetyper. Ingeniørgruppen er i den henseende underlagt nogle fysiske begrænsninger hvad angår plads på køretøjet. Behovet for generel køresikkerhed, beskyttelse over for RPG og påkørsel af mine eller IED, har gjort, at der ved indførelse af nye køretøjstyper i Hæren er krav om maksimal vægt belastning og meget lidt plads til opbevaring. Det resulterer i, at ingeniørgruppens nuværende materielpakke ikke kan være på gruppens fremtidige køretøj.

Hvad betyder det så? Det betyder, at vi fremover, i langt højere grad end hidtil, skal kunne pakke til opgaven. Et princip der særligt gør sig gældende ved decentral indsættelse. Her er muligheden for at understøtte opgaver med ingeniørdelingens samlede materielpakke geografisk besværliggjort. Delingsførerens overvejelser, beslutning og føring sikrer, at det rigtige materiel er til stede, med rette mængde, på rette tidspunkt, forud for opgaven. Det styrende for valget af materiel der fremover skal være på gruppekøretøjet, er det materiel der skaber mest mulig fleksibilitet, øger tempo i opgaveløsningen og sikrer størst mulig udholdenhed for ingeniørgruppen.

37


Fremover kommer ingeniørgruppens materiel til at bestå af et basissæt og op til flere suppleringspakninger. Basissættet indeholder det vigtigste ingeniørmateriel, dvs. det materiel som gruppen primært anvender til kerneopgaver og som samtidig er bredt anvendeligt i forbindelse med andre ingeniøropgaver. Suppleringspakningerne er som udgangspunkt opbevaret centralt på delingsvognen, men medbringes, alt efter hvad opgaven tilsiger. Det betyder også at delingspakningen og den samlede placering af materiel ved ingeniørdelingen- og kompagniet skal genovervejes, en analyse der er i gang ved IGFØ & KAIGCEN. Når ingeniørgruppen er decentralt indsat, stiller det store krav til gruppeføreren og delingsførerens forudseenhed samt evne til at pakke efter opgaven. Gruppeføreren kan med egen erfaring og kendskab til opgaven selv sikre, at gruppen er klar til de opgaver, han forventer der skal løses. Men det er på delingsniveauet, at den operative analyse, der er styrende for valget, udarbejdes. Delingens næstkommanderende og hans placering på kamppladsen skal også inddrages i denne analyse. Behovet for evakuering af såret personel, indsættelse af bjærgningskapacitet og genforsyning under kampen er styrende for dennes placering. Derudover skal medinddrages overvejelser omkring centraliseret materiel på delingsvognen. Hvor på kamppladsen skal det være placeret for at kunne støtte større ingeniøropgaver og ingeniørgruppernes behov for materielinddækning ved ændring af de planlagte opgaver?

Delingsføreren laver, som beskrevet i reglementet, egen opgaveanalyse efter huskeordet ”OPTISIMU”. (Opgaven, tiden, situationen og mulighederne). Han har, som fagperson, den største tekniske viden, og støtter derfor infanterikompagnichefens analyse af, hvilke tekniske muligheder modstanderen har med sine ingeniørmidler. Det er vigtigt, at ingeniørdelingsføreren tidligt i planlægningen gør opmærksom på tekniske og taktiske krav til ingeniøropgaveløsninger, hvad enten det er inden for mobilitetsfremmende, -hæmmende, overlevelsesforanstaltninger eller andre ingeniøropgaver. Ofte er sikring, via en effektiv skærm, en forudsætning for indsættelse af ingeniørmidler. Dog kan en god anvendelse af andre af krigsførelsens grundprincipper; såsom kræfternes samspil, tyngde og overraskelse, mange gange være den rigtige løsning der skaber hastighed og momentum i et angreb. Ingeniørdelingsføreren har et stort ansvar for, at alle tekniske parametre bliver medinddraget i denne analyse. Ingeniørdelingsføreren skal lave en dybdegående terrænanalyse til egen - og infanterikompagnichefens analyse. Her er det vigtigt at han bruger sin erfaring, kendskab til området og viden om køretøjers terrænegenskaber samt terrænets bæreevne og passabilitet.

38


Til støtte for denne analyse bør han, med hjælp fra ingeniørkompagniet, ligeledes anvende de indhentningsmidler reaktionskampgruppen råder over eller har mulighed for at trække på; geospatiale informationer, rekognosceringsresultater, overflyvningsbilleder, vejrmåling og -analyse. Dette for herigennem at kunne validere placering af en kampstilling, eller kvaliteten af angrebsretninger og akser. Gennem støtte til infanterikompagnichefens overvejelser sikrer delingsføreren sig et godt indblik i den operative plan og de beslutninger, der er truffet forud for kampen. Herved kan han også bedre påvirke de beslutningsprocesser, der foregår, under kampen. På baggrund af egen og infanterichefens analyse, udfærdiger ingeniørdelingsføreren sin egen befaling. Her beskriver han i klart og letforståeligt sprog, hvordan han har tænkt sig at løse opgaven. Ligeledes beskriver han hvilke opgaver han forventer løst, i enkeltordrer til grupperne. Fremover definerer han også i fælles bestemmelser, hvilke suppleringspakninger gruppen skal medbringe og hvilke der forbliver centralt placeret på delingsvognen. Derved sikres, at beslutningen vedrørende pakning af køretøjet, er truffet på baggrund af operative overvejelser og ikke udelukkende ud fra, men medinddraget, gruppeførernes personlige erfaringer.

39


Det betyder også, at delingens muligheder for at understøtte ingeniørgruppernes opgaveløsning med det materiel der ligger centralt placeret på delingsvognen, er altafgørende. Evnen til at løse alle kerneopgaver for f.eks. panseringeniører ligger ved panseringeniørdelingen og ikke på panseringeniørgruppen, det samme er gældende for de mekaniserede ingeniører. Derfor er placering af ingeniørgrupperne, centralt eller decentralt, muligheden for fysisk at samle enheden, og delingsvognens placering, afgørende for det samlede resultatet af de opgaver som ingeniørdelingen kan løse. Delingsførerens føring indbefatter; styring af ingeniørgruppernes indsættelse under kamp, forudseenhed i sin opgaveløsning, varsel til gruppeførere og næstkommanderende samt løbende kontrol og opfølgning. Sammen med hans evne til at levere et dispositionsgrundlag til ingeniørkompagnichefen, via meldinger fra ingeniørgruppefører, sikrer det, at ingeniørstøtten er til stede, på rette tid, på rette sted, og med det materiel der skal til for at opgaven bliver løst hurtigt og effektivt. Gode ingeniørovervejelser sikrer den teoretiske mulighed for at lægge tyngde omkring større ingeniøropgaver. Delingsføreren er bindeleddet, der sikrer ingeniørkompagnichefens evne til i praksis at samle den styrke, der er nødvendig. Samtidig er han ambassadør for den samlede ingeniørplan, og kan gennem kendskab til denne minimere effekten af de valgte risici under føring, fremme ved infanterikompagniet. Ingeniørdelingsføreren bør placere sig der, hvor han kan tilsikre, at ingeniørstøtten bliver indsat bedst muligt. Ofte vil det være i nær tilknytning til den infanterichef han støtter. Formålet med en sådan placering er at sikre mulighed for at forudsætninger og rammer for indsættelsen er på plads inden den operative iværksættelse, og at synkronisering i indsættelsen mellem forskellige enheder, ingeniører og infanterister, er tidsmæssig effektiv. I andre tilfælde vil den bedste placering være der, hvor opgaven rent fysisk skal løses. Det er samme formål, der er styrende for dette valg, at kontrollere at forudsætninger og rammer rent fysisk er på plads, og i kritiske faser, fysisk at tilsikre en effektivitet ingeniøropgaveløsning. Med mindre opgaven er meget specifik, overskuelig og kendt på forhånd, bliver ingeniørdelingen derfor også det laveste niveau, hvortil ingeniøropgaver kan tildeles, ingeniørdelingsføreren er derfor en vigtig nøglespiller på kamppladsen.

Selvom vi i mange år, på baggrund af kendte opgaver, har accepteret en vis risiko og opereret meget decentralt, så står det klart, at når opgavekomplekset bliver større, så er delingsføreren afgørende for succes. 40


En anderledes øvelses beretning - BLU RKG 15-1 (NRF) Af sergent K.S. Larsen, GF2 2PNIGDEL, RKG 15-1, 1 PNIGBTN. En beretning om 2. Panseringeniørdelings (PNIG DEL) afsluttende øvelse på vej til målet, som var en certificering af det danske bidrag til Nato’s Response Force i det første halve år af 2015. Øvelsen fandt sted i det velkendte Oksbøl fra d. 1.-5. december, hvorfra hele reaktionskampgruppen (RKG) rykkede til Sydsjælland og civilt terræn de efterkommende fem dage. Øvelsen bød på besøg udefra i form af englændere og amerikanere og for sidstnævntes vedkommende, første øvelse på civil jord i flere år. Det hele startede som sædvanligt med et bustur til Oksbøl, hvorfra det hele skulle pakkes ud og gøres klar. En ting sørgede dog for at alle mand havde en vis form for spænding i kroppen, nemlig kontrolmålingen af vores pansrede mandskabsvogne (PMV). Dette havde tidligere været en showstopper for flere grupper, på nogle af de tidligere øvelser. Hvilket var tilfældet for min egen gruppe under vores øvelse i Norge, hvilket medførte at gruppen blev splittet op og jeg selv måtte træde til som kontrollant, i stedet for mit virke som gruppefører. Vores PMV viste sig at være et bæst uden lige og holdte hele øvelsen, til gruppens store overraskelse og store glæde. Det betød at vi nu var klar til at pakke stumperne på bilen og starte øvelsen. Første opgave var at rykke i beredskabsområde (BSO) i rammen af vores eget ingeniørkompagni (KMP), hvilket i sig selv er en forholdsvis stor opgave. Da vi fylder meget, da vi har alle de store maskiner med fra vores PARK KMP. Efter et par timers arbejde var vores BSO oprettet og vi fik befaling for situationen, samt morgen dagens opgave. Dagene i Oksbøl bød mest på offensiv kamp, hvilket betød for os vi skulle være klar til at støtte kamptropperne i forbindelse med at opretholde tempo i manøvren. Altså med mobilitetsfremmende foranstaltninger, såsom gennembrud af diverse hindringer og slagning af panser bro (PNBRO) i forbindelse med angreb over vandløb. Sidst nævnte er så sikker som solen står op i øst, da der er tre render i Oksbøl øvelses terræn. Her ved man fjenden vil forsøge at standse os, så disse havde vi allerede forberedt os på fra start. Det skulle dog vise sig vi formåede at overvinde vandløb på anden vis end ved brug af PNBRO’en, da vi erkendte at samme sted som broen kunne slås, havde vi mulighed for at køre direkte over med bælte køretøjerne. Så vi guidede dem over en efter en, hvorefter vi udbedrede vores overgang med brug af vores parkdelings panserminerekognosceringskøretøj (PNMIRK). Dette ved hjælp af ploven der er placeret foran køretøjet, som gravede/pløjede tværs på vandløbet og lavede et langt mere passabel overkørsel. 41


Da alle bæltekøretøjerne var på offensiv side og videreførte angrebet, fastholdt vi med henblik på at slå PNBRO’en, således alle hjul køretøjet kunne komme over. Derudover bød dagene i Oksbøl på gennembrydning som forventet, hvor jeg vil vove den påstand, at vi satte rekord i at gennembryde og rydde en pigtråds hindring mod bæltekøretøjer. Det tog få minutter for gruppen at gennembryde denne, udelukkende ved brug af råstyrke, arbejdsvilje, en mukkert og fragtvesten. Således var vi klar til at rykke frem, men vi når ikke langt gennem på den anden side. Før jeg får en såret i gruppen, som vi må evakuere ved delingsføreren og derfra fortsætte frem. Som en slutning på dagene i Oksbøl vil jeg afslutte med den helt store succes historie. Under en forskydning frem mod det kompagni vi arbejdede sammen med fra kamptropperne, ser vi en PMV holde i stilling. Dette bliver meldt på vores interne net og vores DEL fløjer ud og køretøjer sættes i stilling, hvorfra vi iværksætter angrebet. Inden for kort tid er vi klar til at hængsle PMV’en, hvilket min gruppe står for. Vi ender efter planen inde i PMV’en og overtager deres tunge maskingevær (TMG) og nedkæmper de resterende der forsøgte at frigøre. Første del af øvelsen i Oksbøl slutter fredag og vi får sluttet af med pizza, samt et værelse at sove i kapret på kasernen. Igen god brug af ingeniørfærdigheder i form af breaching gennem et vindue der stod åbent, og så var stuen og pudsestuen ellers klar til at huse en deling soldater. Lørdag morgen gør vi klar til at rykke fra Oksbøl og Jylland og mod djævleøen og Rosenfeldt Gods, som var slutdestinationen og vores kommende BSO. Det hele lyder fornemt, men luksuriøse forhold boede vi dog ikke under. Da vi blev indlogeret i laden sammen med rotterne, men det betød ikke noget, da sengene kunne udformes af alt det halm, der var til rådighed. De første par dage på godset tegnede et godt billede af, hvorfor soldater hele tiden skal aktiveres, for ellers går ting galt. Det betød blandt andet en befaling for spøgelsesjagt på godset med breaching ved hjælp af undertegnedes pande, der endte galt under indøvelse på fire konstabler, der agerede tårnet, vi skulle ind i. Dette kunne have været første tur på skadestuen, et sted vi fik besøgt en del under dagene på Sjælland. Dette måtte dog vente til morgenidrætten dagen efter, hvor vi træner ”alle mine kyllinger kom hjem” og en bliver taklet som set i en amerikansk fodboldkamp og smadret skallen i jorden og en anden forvrider et knæ. Så to mand nede er vi så småt klar til at lade øvelsen begynde. Første opgave vi får er rekognoscering af et minefelt, som vi dagen efter skulle rydde ved hjælp af vores mineplejl. Opgaverne forløber, som de skal og uden de store problemer, men på vej hjem fra opgaven støder vi ind i en flok demonstranter, der har standet tre lastbiler med folk fra en anden enklave. Hertil skylder jeg at sige, at hvor dagene i Oksbøl var angrebskamp, var scenariet på Sydsjælland at stabilisere et tidligere krigsramt område. Meget alla det man har oplevet i Kosovo, derfor forekommer urolighederne også mellem disse enklaver, det hele ender dog med, at vi får adskilt parterne og kan komme tilbage til vores BSO. For at støtte lokal området, gør vi selvfølgelig det eneste rigtige og bestiller mad udefra. Endnu engang står menuen på pizza, samt underholdning internt i delingen. Denne aften i form af at skrive digte og her er det bedste fra 2 PNIGDEL’s digtsamling: ”Her ligger vi, I gruppevis, I vinterens ris”

42


Et kort og godt digt, der beskriver opholdet i BSO på Rosenfeldt Gods, hvor kulden havde taget til. Efter digt, pizza og hygge er stemningen helt i top til næste opgave og en gang Tsunami på højtaleren bidrager lige med de sidste to procent, til at der nu står en ingeniørgruppe og er så klar som aldrig før. Opgaven var en samarbejdsopgave med både englænderne og amerikanerne, hvor en våbeninspektør skulle ekskorteres ud til et våbenlager og inspicere disse. Vores opgave bestod i at gennembryde eventuelle hindringer, såfremt nogle af de her oprørere havde etableret dette. Vi kører fra vores eget BSO og ud mod et samlet for englænderne og amerikanerne, for at linke op med dem, samt koordinere og iværksætte opgaven. Det var første gang, vi som gruppe havde arbejdet sammen med nogle af vores udlandspartnere og det er altid en oplevelse, især da man får stor indsigt i, hvordan man forskelligt griber tingene an og løser opgaverne. Hele opgaven forløb over al forventning og vi får sågar lov til at gennemføre et angreb med englænderne, da vi bliver engageret under vores tilbagetrækning fra området. Efter opgaven kører vi tilbage til eget BSO og får af vide at øvelsen for vores vedkommende er slut og vi iværksætter afladning, hvor en røggranat går af inden i vores PMV. Formentlig på grund af en fejl, da dette også skete tidligere på øvelsen inde i en af kamptroppernes køretøjer. Dette medfører at hele gruppen slutter øvelsen af på sygehuset indlagt til kontrol af røgforgiftning, alle er udskrevet dagen efter og klar til afgang mod Skive.

En noget anderledes øvelse end forventet, men god og fyldt med udfordringer der skulle løses, samt godt kammeratskab og gode opgave løsninger. Vi bestod certificeringen og indgår nu i NRF’en. 43


3 CBRN- & KONSTBTN støtter Folkekirkens Nødhjælp Af kaptajn Lars Stoklund Pedersen og OS Rune Vinding Christensen, 3 CBRN– og KONSTBTN. 3 CBRN– og KONSTBTN har i 2014 støttet Folkekirkens Nødhjælp med rådgivning om mulig etablering af et ammunitionsdepot i Afrika. Folkekirkens Nødhjælp har budt ind på et par forskellige projekter, som United Nation Mine Action Service (UNMAS) har haft i udbud under betegnelsen ”Physical Security and Stockpile Management” (PSSM), som skal bidrage til at skabe en mindre farlig situation i lande med indre uroligheder og borgerkrig, ved at gøre det sværere at komme i besiddelse af våben og ammunition. UNMAS har samlet en række projekter under betegnelsen ”Central Africa Republic” (CAR). Projekterne er ikke begrænset geografisk til CAR. Dette ses ved, at projektet vi støtter er fysisk placeret i Mali. I Mali har vi p.t. en udsendt medarbejder (SSG O.J. Sørensen). Han arbejder i hovedstaden Bamako under FNs styrkebidrag: MINUSMA. Situationen i Mali er jf. Udenrigsministeriet (UM) ”skrøbelig”, og de fraråder ”ikke-nødvendige rejser til Malis hovedstad. Til alle øvrige dele af Mali frarådes alle rejser. Mali er erklæret ebolafri af WHO. Folkekirkens Nødhjælp har et lokalt hovedkvarter i Malis Hovedstad, og et regionskontor i den centrale del af Mali i byen Sevare. Folkekirkens Nødhjælp vurderer, at situationen i Mali er tilpas usikker til at deres tilstedeværelse er nødvendig. Deres uofficielle valgsprog er ”vi er der, hvor UM fraråder at danskere gør ophold”. Mali var skueplads for et oprør, hvor oprørere fra nord (Tuareger) kæmper mod den Maliske Regering for uafhængighed eller øget selvstyre. Tuaregerne i den nordlige del af Mali er normadefolk og der har i tiden før oprøret været konflikter mellem bønderne i syd og normadefolket i nord, fordi normadefolket lader deres kvæg søge mod syd og græsse på bøndernes opdyrkede arealer.

Kort 1 udviser situationen i januar 2013 inden de franske styrker bliver indsat. Som det ses kontrollerer oprørerne næsten hele det nordlige og centrale Mali. Oprørerne er på dette tidspunkt tæt på at have kontrol med forstaden (Sevare) til den vigtige havneby Mopti.

44


Kort 2 udviser situationen jf. Folkekirkens Nødhjælp i januar 2015. Som det ses er oprørerne stadig meget aktive, og er massivt til stede hele det nordlige og østlige Mali. Mopti og Sevare er ”sikre”. Kidal regionen og Timbukto regionen er meget farlige at operere i for Folkekirkens Nødhjælps folk. FN styrker og franske styrker er massivt til stede i de nord- og østlige regioner, og sikrer at oprørerne ikke kan operere med større enheder.

Mali Defence and Security Forces (MDSF), som er Malis regerings tro styrker, ønsker at få hjælp til at opbevare ammunition sikkert og forsvarligt. De ønsker endvidere at de depoter, der ligger nær hovedstaden i sydvest flyttes til en mere central position i landet. Det er aftalt med UNMAS at det vil være hensigtsmæssigt at forsøge at etablere et ammunitionsdepot i et område lige uden for byen Sevare. Området er i forvejen ejet af MDSF, som bruger området som skyde- og øvelsesplads.

Kort 3 udviser de hjørnepunkterne Pt. 1-4 som blev givet af UNMAS.

45


Indledningsvis (før november 2014) var det meningen, at depotet, som vi skulle rådgive om, skulle være et midlertidigt depot bestående af containere. Vores rådgivning skulle primært gå på at overholde internationale bestemmelser for ammunitionsopbevaring. Endvidere skulle vi stille med en projektleder, som kan styre etableringen af containeropstillingen med tilhørende jordvolde. Vi fik i samarbejde med Forsvarets Eksplosivstof Inspektør lavet et forslag baseret på en containerløsning.

Billede 1 Container løsning.

Vi deltog i november 2014 i et besøg i Mali for at besigtige det sted, som var foreslået, og for at præsentere løsningen for UNMAS. Ved mødet kom det frem, at UNMAS nu ønskede en permanent løsning, som absolut ikke skulle være baseret på containere. UNMAS ville selv udarbejde tegninger til bygninger. Vi (IGR som eksperter for Folkekirkens Nødhjælp) skulle bare kommentere på de sikkerhedsmæssige aspekter, og bidrage med en ”byggeleder”, som kunne sikre at arbejdet skrider fremad jf. planen, og som skulle stå for kvalitetssikringen af byggeriet. Regimentet bliver orienteret om de meget væsentlige ændringer i projektet, og bliver bedt om at tage stilling til, om vi fortsat skal støtte projektet. Ud fra det ovenstående undersøger IGR med Hærstaben, og de enes om, at Folkekirkens Nødhjælp skal fremsende en formel ansøgning om støtte for at kunne tage endelig beslutning. Denne ansøgning er desværre endnu ikke modtaget. UNMAS skulle nu i perioden NOV-DEC 14 producere tegninger og fremsende dem til os. Endvidere skulle vi i januar 2015 foretage egentlige opmålinger af området, for om muligt at udnytte niveauforskelle i terrænet, og således placere og indrette depotet på en måde, som kræver mindst mulig jordflytning. Det blev aftalt med Folkekirkens Nødhjælp, at vi skulle gennemføre opmålingen af området i januar 2015, selv om vi ikke havde modtaget de aftalte tegninger fra UNMAS. Ved ankomsten til Mali afholdes endnu et møde med UNMAS. Her kommer det frem, at UNMAS forventer, at Folkekirkens Nødhjælp producerer alle tegninger og beskrivelser, således UNMAS kan fremsende det til intern godkendelse, og efterfølgende bruge materialet til licitations-processen. Folkekirkens Nødhjælp (vi) gør opmærksom på UNMAS nu har byttet fuldstændig rundt på opgaver og ansvar, og at der nu er spildt meget tid, hvor der ikke er produceret noget som helst. Efterfølgende kunne vi anføre, at den tidsplan UNMAS havde fremlagt, ville være umulig at overholde. Vi kom frem til en ny mulig tidsplan, men at planen kun ville kunne føres ud i livet, hvis det Danske Forsvar ville accep46 tere den nye og meget større støtte.


Selve projektet er set fra et INFRA-perspektiv super spændende. Vi får mulighed for at øve os i at lave et komplet byggeprojektoplæg. Det vil inddrage alle typer eksperter både internt i BTN, men også eksternt i regimentsstaben og FMI. Vores oplæg er at etablere et ammunitionsdepot, som lever op til de nyeste principper om at belaste miljøet mindst muligt. Princippet blev internationalt indledningsvis præsenteret som ”zerofootprint”, men der er ligesom slækket lidt på ambitionerne, så nu kendes det som ”less-footprint”. Endvidere er det forsøgt sikret, at depotet også vil virke efter, at MDSF overtager ansvaret driften og vedligeholdelsen. Vores oplæg går på at etablere bygninger ud fra lokal byggestil og med lokale byggematerialer. Ammunitionsbygningerne ønskes således opført i ”muddersten”, som internationalt er kendt som ”Adobe-sten” eller ”Bamko-sten”, og det har intet med PDF-dokumenter at gøre.

Billede 2 Adobe sten

De lokale huse i landsbyerne er bygget af disse muddersten. De har en fænomenal isolerings evne, som gør, at temperaturen inde i bygninger maksimalt bliver omkring 30 grader celsius, selv om udetemperaturen i solen er over 50 grader celsius. Dette bevirker at der ikke umiddelbart er behov for at køle rummene mekanisk. Stenene produceres 5 km fra depotet, så også transportbehovet er minimalt, hvilket ligeledes bidrager positivt til den samlede miljøbelastning. Hvis man ser på livscyklus for bygningerne, så er alle materialer organiske og hører naturligt til i området, hvilket igen bidrager til en minimal miljøbelastning. Det vurderes p.t. at der ikke er behov for belysning inde i bygningerne, da depotet er planlagt aflåst om natten. Der planlægges således udelukkende på en udendørs belysning i selve depotområdet. Denne belysning kan etableres med lysmaster med solceller. Dertil kommer et vagt og ammunitions-pakkeomåde med adgangskontrol faciliteter. De bygninger, bør af hensyn til personellets sikkerhed være udført i beton, og have mekanisk køling, og strøm til lys m.v. Hvorvidt projektet bliver til mere end disse indledningsvise arbejder, må tiden vise.

47

Billede 3 Vores fremsendte forslag til ammunitionsdepot


48


6 HBUKMP - Feltøvelse 1 Af premierløjtnant Patrick E. Hougesen, NK/6 HBUKMP, 2EODBTN. Med mørke skyer og kølig vind var det blevet tid for 6 HBUKMP til at forlade kasernens sikre rammer og bevæge sig ud i terrænet på de meniges første feltøvelse. En øvelse, der over 2 dage blandt andet skal uddanne soldaterne i at oprette et såkaldt beredskabsområde (BSO). Tirsdag morgen 08:15 gjorde de menige sig de sidste forberedelser inden afgang. Uden korrekt, funktionsdygtigt udrustning og oppakning er en soldat ikke meget værd, og netop af den grund udførte de forskellige grupper den obligatoriske klar til kamp inden afmarch.

Større regnbyger imødekom kompagniet under marchturen, men de menige var ved godt mod og så frem til at komme ud og være rigtige soldater. Kursen var sat til TN omkring Højvanggård og efter få kilometers march i skøn natur, var de menige klar til indrykning i BSO. Før en sådan handling kan udføres, kræves yderst relevant information. Der blev derfor givet lektioner i taktisk indrykning i BSO. Det væsentligste herunder, var at få etableret sikring 360. Efter NK/DEL udgav sin befaling, påbegyndte de menige oprettelse af BSO – under kyndig vejledning af gruppeførerne. Der blev gravet massevis af nærforsvar og BSO’et blev gjort pænt og færdelsvenligt – også i mørke.

49


Efter mørkets frembrud tirsdag aften fik de menige undervisning i, hvorledes en soldat skal agere under vanskelige forhold, når lyset ikke er fremme. Der blev afholdt mørkedemonstration, hvor eksempler herunder skulle hjælpe de menige på aftenens senere patrulje.

Opgaven bestod i at hente efterretninger omkring den fjendtlige enhed. De menige måtte på intet tidspunkt blive erkendt af fjenden, og derfor var det essentielt at snige sig rundt i terrænet. Forskellige forhindringer mødte dem undervejs, herunder fjendtlige køretøjer på veje og stier samt signalblus, der jævnligt blev affyret af fjenden. Alt dette krævede, at de menige var ganske forsigtige og orienterende under patruljen. Fælles holdning for grupperne var, at det er bedre at tage sig tid til løsning af opgaven, frem for at springe over, hvor gærdet er lavest og udsætte sig selv for unødig risici. Det lykkedes næsten alle grupper at indhente relevante efterretninger, og nu var det tid til at vende tilbage til BSO’et og hvile. Tirsdagen havde budt på mange nye informationer og fysisk arbejde, men trods lidt fysisk udmattelse, var de menige tilfredse og gik til køjs med oprejst pande. Onsdag morgen bød på nedbrydelse af BSO og det var nu blevet tid til at hanke op i sine stumper og bevæge sig væk. Men onsdagen var langt fra forbi. Som en del af 6 HBUKMP ventede en sidste udfordring, nemlig gennemførelse af kompagnimærkeprøven. Prøven bestod af taktisk march i grupperne igennem ujævnt terræn, grøfter fyldt med vand og et rør under vejen ved viadukten.

50


Et ekstra pres blev lagt på de menige, da deres vante terræn pludselig var en krigszone af skud,

Et nøgleord for at gennemføre pressede situationer er samarbejde. Grupperne var stærkt fokuseret på at hjælpe hinanden til fælles succes.

51


En bombe er vel bare en bombe, er det ikke??? Af premierløjtnant Jan Buchwald, 2 EODBTN. Som specialist kan det til tider være svært at sætte udefrakommende ind i den verden, man arbejder i. Det er ofte tilfældet, hvad enten man bygger lejre, sporer efter kemiske kampstoffer, eller vælger at sætte sig imellem en terrorist og dennes mål, ved at gennemføre en neutralisering af en improviseret sprængladning (IED). Det er dog en ubetinget forudsætning for samarbejde på tværs af en organisation, at man taler det samme sprog, især når det kommer til noget så komplekst – og i yderste konsekvens livsfarligt – som rydning af improviserede sprængladninger. Jeg oplever jævnligt, at der bliver talt forbi hinanden, når det kommer til denne proces, hvorfor jeg ønsker at bidrage med en specialists perception af emnet: Rydning af IEDer i et højtrusselsmiljø. Starten Selvom rydning af bomber og mistænkelige genstande i mange år har været en fast bestanddel af Ingeniørregimentets opgaver i forbindelse med opretholdelse af den nationale ammunitionsrydningstjeneste, er der siden Danmarks engagement i Irak og især i Afghanistan sket en rivende udvikling indenfor området. I 2010 blev det besluttet fra politisk side, at Danmark skulle deltage i kampen imod improviserede sprængladninger, der på dette tidspunkt havde været en meget stor årsag til danske soldaters død eller svær tilskadekomst. Man valgte på dette tidspunkt at finde inspiration hos den britiske hær, da denne var ledende i kampen i mod IEDer i det danske område i Afghanistan, men også fordi de britiske ammunitionsryddere er kendt som verdens bedste med den største erfaring fra Nordirland, Malaysia, Cypern, EODSEK hold 1 på vej på første opgave i Afghanistan - Foråret 2011 Colombia, Irak og Afghanistan.

Det har dog ikke været uden udfordringer at specialisterne, der blev udpeget fra Ingeniørregimentet, har måttet forsøge at tilvejebringe dette meget vanskelige håndværk. En af forudsætningerne for at kunne rydde bomber i et højtrussels miljø er blandt andet at kunne bestå de britiske rydnings kurser. Disse kurser er kendt for at have en dumpeprocent på 80-90 %.

EODSEK hold 4 i forbindelse med klargøring til udsendelse. Her ses træning i indsættelse med helikopter - Efteråret 2012.

52


Dette skyldes bl.a., at operatørerne skal kunne lave korrekte komplekse trusselsvurderinger, risiko management og manuel afsøgning og rydning af sofistikerede IEDer.

Forskellige dele fra IED (Pressure Plates) efter en rydning i Afghanistan.

Ud over dette har man måttet sande, at både støtte-personel og enheder, såsom Advanced Search kapacitet, ECM operatører, samt højteknologisk materiel er en forudsætning for at kunne løse opgaven og løse den så godt, at man også kan gøre det dagen efter. I dag har regimentet, i rammen af 5 EODKMP, haft i alt 6 hold i Afghanistan, der med stor anerkendelse fra briterne har ryddet IEDer. Ydermere har en håndfuld operatører deltaget og gennemført det britiske kursus, ofte med udmærkelser. Trussel eller risiko Ofte hører man, at der bliver sat lighedstegn mellem trussel og risiko; eksempelvis har jeg flere gange hørt udtrykket: ”Høj Risiko IEDD”. Dette begreb er misforstået og bygger på en skæv opfattelse af begrebet ”Høj trussels IEDD”. Hvis man ser definitionen af de to ord så er risiko et udtryk for sandsynlighed og konsekvens af en uønsket hændelse, mens trussel er en tilkendegivelse af, at man vil skade eller straffe nogen, hvis ikke der bliver gjort, som man forlanger.

53 Høj trussels operatør i forbindelse med træning i Danmark - Vinter 2011.


Truslen kommer herved til udtryk i at der er en direkte trussel mod rydningspersonellet, og dette er, hvad der bla. adskiller Høj trussels IEDD med de nationale opgaver i Danmark, hvor det på nuværende tidspunkt ikke vurderes, at der er en trussel. I forhold til risiko, så er det selvskrevet, at der er en risiko ved at kaste sig ud i en disciplin som rydning af improviserede bomber. Denne risiko nedskrives dog umiddelbart ved at tilføje uddannelse, teknologi og doktrin, og med en passende mængde af alle tre er det lykkedes Danmark, med regimentet i spidsen, at kunne opstille, udsende og hjemtage rydningshold med en skadesrate på 0 %. Truslen i miljøet kan vi ikke lave om på umiddelbart, dette kræver en flersidet indsats, med HT IEDD som en af kernekapaciteterne, for at kunne komme i dybden af terroristens netværk og herved fratage ham ressourcer, tilvejebringe efterretninger mm.

Advanceret search støtte til en rydningsopgave.

Operatør i forbindelse med klargøring til kursus i England. Der arbejdes forsigtigt for at fritlægge en IED - Foråret 2013.

Risikoen stiger ligefrem proportionelt i takt med at man forringer enten uddannelse, teknologi eller doktrin, hvorfor vi som specialister til hver en tid vil søge at holde alle tre på et meget højt niveau. Dette er også årsagen til, at man ofte vil støde på HT operatører, der kan være meget påståelige omkring at holde på en specifik løsning. Dette skal ikke ses som manglende evne til at være kreativ – kreativitet ligger i sagens natur til det at være bomberydder – men et udtryk for ønske om at nedbringe risiko. Hvad definerer et højtrusselsmiljø? (Oversat fra den britiske High Threat Standard Operations Procedure): ”HT IEDD er defineret ved en kombination af faktorer og overvejelser, herunder at IEDD operatører selv er målet for modstanderens anvendelse af IEDer, og når der er en høj frekvens i anvendelsen af radio kontrollerede IEDer, hvilket nødvendiggør rutinemæssig anvendelse af ECM kapaciteter. Når terroristerne anvender andre komplekse IEDer såsom VBIEDs, VOIEDs, sekundære IEDer og ”Come-on” taktik og demonstrerer deres kapacitet, vilje og mulighed for at gøre IEDD operatører til mål, vil kampagnen klassificeres som ”Høj trussels” miljø. Kompleksiteten af den overordnede IED situation og miljøet er også en faktor, der er med til at afgøre, at det kun er HT IEDD operatører, der kan operere i området”. 54


Risiko vs. belønning Man kan spørge sig selv, hvorfor det er umagen hver at lave tung uddannelse, skaffe dyr teknologi og anvende en kringlet og til tider langsommelig doktrin for at rydde modstanderens våben. Til dette skal svaret være: IEDers natur. Alle IEDer er udlagt med nøje beregning og eftertænksomhed, ofte grundigt sløret eller i en gunstig situation for at kunne opnå maksimal effekt. Bortsprænger vi én IED i dag vil der med garanti ligge en ny i morgen og den i morgen vil tage højde for svaghederne vi lavede i går. Det er derfor en nervepirrende kamp i et komplekst våbenkapløb. HT IEDD hold har evnen til gang på gang, at finde og neutralisere IEDer, for herved at kunne tilvejebringe værdifulde efterretninger, bevismateriale til retsforfølgelse og en garanti om et 100 % IED frit område, når opgaven er færdiggjort. Alle disse ting er nødvendige for at kunne ramme terroristens bagland og IEDD holdet anvender robotter til rydning af en improviseret morter (Træning i DK).

netværk og på den måde at få skabt en mere bæredygtig og langsigtet løsning af problemet. Historien har også vist, at efterretninger fra HT IEDD holds arbejde har været direkte årsag til, at konventionelle soldater på jorden har ændret TTP eller fået tilgang af nyt materiel. På denne måde er der blevet givet varsler til soldaterne, der har reddet liv og sikret mindre skadesvirkning. Lige præcist efterretninger er en essentiel faktor i arbejdet i HT miljø. En operatør på jorden lever af efterretninger for bedst muligt at kunne opbygge et brugbart billede af den situation han står overfor. Dette være sig både informationer om modstanderen, men også om egne styrker, herunder hvilket mønstre der er blevet sat som kan rammes og terrænet. Konklusionen skal derfor være: Nej, en bombe er ikke bare bombe. En bombe, i et højtrusselsmiljø, er udlagt med stor omhu og anstrengelse for at udnytte svagheder i soldaters virke og for at skabe frygt. Den skal neutraliseres og fjernes med kirurgisk præcision for at opnå langsigtet succes. HT IEDD hold er dyre at uddanne og opstille, men de kan levere en effekt, der rækker lang ud over bare at fjerne problemet den ene dag. ”Der findes ingen dårlige bomberyddere, dem er der en helt naturlig afgang af”.

Ordforklaring: ECM: Electronic Counter Measures HT: High Threat IED: Improvised Explosive Device IEDD: Improvised Explosive Device Disposal VBIED: Vehicle Borne Improvised Explosive Device VOIED: Victim Operated Improvised Explosive Device TTP: Tactics, Techniques & Procedures 55


KLAR TIL STORM, KLAR TIL STORM…. Af sergent K. Lund 2 MEKIG/3DELING, 1 PNIGBTN. ”Klar til storm, klar til storm!” gruppeføreren vender sig rundt og kigger på gruppen, for at se om folk har forstået hans instruks. Da han er tilfreds, vender han blikket fremad mod de ca. 50 meter åben plads, han skal til at passere. Øjnene søger den optimale rute udenom pigtråden og op til vinduet. ”STØT-STØT” Endelig får han sit ’Go’ og springer frem til et vindue befæstet med pigtråd. Han mister en mand! Selvhjælp! Han er nødt til at fortsætte sit angreb. Kampdommeren kommer hen bag ham ”Kan du se det vindue deroppe?” 150 meter væk og oppe står en mand og skyder på jer! Husk nu at vi kæmper tredimensionelt! To mand bliver erklæret døde, og gruppen er nu ved at miste momentum. Delingsføreren kalder en gruppe mere op og en gruppe mere efter den. Fra et tagvindue kan man høre fjendens tunge maskingevær arbejde, ”GUNG GUNG GUNG”, 1. Gruppe tager også et tab nu. Delingen kæmper hårdt for at komme ind i et af husene. Der bliver lagt røg ud og en gruppe stormer næste hus. En kampdommer siger til Gruppefører 2; ’Din gruppe minus 1 mand er nedkæmpet, det hus I sidder op af er lige blevet sprængt i luften. Delingen er på halv kraft. Gevær 2: ’Få et panserværn på vindue ALFA2 i den røde bygning’. ’BAGBLÆST FRI! SKUD KOMMER! DUNG!!!’ Endelig lidt succes. ’Gruppeførere send status, Gruppeførere send status’, men der er tavst på radioen. Alle gruppeførerne er nede bliver der meldt videre. ’BOMBE BOMBE’ fjenden har smidt to håndgranater, hvor af den ene ruller hen ved siden af delingsføreren, og delingens storm ind i byen er bremset.

FJ TMG stillinger, sløret så godt at de sjældent blev opdaget før det var for sent.

Mandag i uge 9 rullede 1., 2. og 8. KMP til Oksbøl, nærmere betegnet Brikby. Med sig havde de bla. 15000 sandsække, 1,4km 4x4 tømmer, hønsenet, træplader og ammunition nok til at invadere Skåne. Brikby skulle feltbefæstes og forsvares! Forventningen var stor for alle nu skulle vi ud og bruge vores ’Engineer Mindset’. 56


Vi startede ud mandag med repetition af det grundlæggende inden for bykamp; Stormen frem til huset, indbrud i første rum og rensning af hus. For nogen var det lang tid siden og for nogle var det i toppen af værktøjskassen, men uanset så skal man absolut ikke undervurdere værdien i at træne det grundlæggende igen og igen. Mandag kom noget alle havde glædet sig til. Først var vi i Depot Baun, som er et konstrueret nærkampshus midt inde i Oksbøl by. Herinde kan væggene flyttes, der må bruges FX ammunition og man kan overvåge skytten oppefra. Alt i alt optimale undervisningsbetingelser. Derefter fik vi befaling og planen for indretning af Brikby til forsvar. Tirsdagen blev brugt på at udbygge Brikby, alle husene med sandsække i to lag, alt afstivet, skydeskår lavet og hindringer udlagt. Her kunne man virkelig se kreativiteten få frit spil. ”Når det kommer til at gøre det træls for fjenden, er der ingen over ingeniørerne.” Citat to konstabler i dyb samtale tirsdag morgen, imens de fyldte sandsæk nummer 8693. ”

Fredagsoprydningen, gik mest med at slæbe/tømme sandsække. På billedet 2grp, 3Del, 2Mekig, på toppen af 3000 sandsække.

Onsdag og torsdag blev der indøvet forsvarskamp i den nu uigennemtrængelige Brikby. Først forsvarede 2MEKIGKMP støttet af 8PARKKMP og dagen efter var det 1PNIGKMP, der forsvarede. De to KMP havde valgt to forskellige løsninger på forsvaret af byen, begge med meget stor effekt. Det viste, at man som den angribende part må regne med store tab, hvis man prøver at indtage en by. Specielt hvis den er befæstet af ingeniører!

57


NĂŚste udgave af

Nyhedsbrevet PIONEREN udkommer primo september 2015

58

Nyhedsbrevet PIONEREN april 2015  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you