Idrætsliv nr 3 2015

Page 52

52

IDRÆTSLIV JUNI 2015

FORBUNDSTJEK

COLOURBOX

PETER WAGNER PEDERSEN

Cricket har de sidste 20 år oplevet en markant medlemsflugt, og på trods af utallige projekter er udviklingen ikke blevet vendt. Nu vælger Dansk Cricket Forbund i samarbejde med DIF en ny strategi, hvor omdrejningspunktet er de frivillige i cricketklubberne.

POSEN SKAL RYSTES I DANSK CRICKET ricket er en af de mest populære sportsgrene i verden. På verdensplan anslås det, at der er milliarder af fans, hvoraf mange af dem kommer fra Indien og Pakistan. Tidligere på året blev der afholdt VM i Australien og New Zealand, hvor der til finalen mellem netop de to lande var 93.000 tilskuere. Imidlertid er den internationale begejstring for sporten ikke smittet af i Danmark. Siden starten af halvfemserne, hvor cricket i Danmark havde sin storhedstid, er det samlede medlemstal faldet med 41 procent. Det er på trods af, at man i Dansk Cricket Forbund har prøvet mange forskellige ting med henblik på at tiltrække nye medlemmer. ”Jeg har været konsulent for cricketforbundet i en årrække, og jeg har blandt andet set, at de har haft gang i et stort integrationsprojekt med tilskud fra nogle ministerielle midler. De har haft et kæmpe skoleprojekt, og de har lavet en hel del andre forskellige tiltag. Men det har ikke givet nogle medlemmer. Så nu måtte de simpelthen prøve noget nyt,” siger Helle Carlsen, der er udviklingskonsulent for cricket under DIF.

Tiden for at prøve noget nyt opstod, da DIF i januar 2014 gav specialforbundene mulighed for at bruge nogle af midlerne fra DIFs fordelingsnøgle på en ny måde og dermed satse på nye projekter. Det har ført til, at man nu har søsat Projekt Masterklub.

Uddannelse først – medlemmer senere Projekt Masterklub er et udviklingsprojekt, der går ud på, at Dansk Cricket Forbund over en fireårig periode vil fremtidssikre cricketsporten i Danmark. Det skal ske igennem et målrettet ungdomsarbejde, der skal gøre klubberne bedre til at tiltrække og holde på unge medlemmer. Det er dog ikke dér, fokus ligger i første omgang. ”Rekruttering er ikke det første, vi tænker på her i starten. Det er måske lidt anderledes, end hvad DIF hører andre steder fra, men i cricketforbundet har vi tidligere afprøvet en