Page 11

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2014

THINKSTOCK

SPORTSSNAK

THOMAS HANSEN

HVEM ER DANMARKS BEDSTE HOLDKAMMERAT? Prisen ’DIF og Nordea-fondens Fidusbamse’ sætter fokus på de mange unge drenge og piger i DIF’s foreninger, der hver dag er med til at gøre livet lidt sjovere for deres venner i klubben. Vinderen kan se frem til en uforglemmelig rejse til 100.000 kroner med hele sit hold. u går jagten ind på at finde Danmarks bedste holdkammerat. Fra 1. oktober og seks uger frem kan man på www.facebook.com/fidusbamsen. dk indstille en ung i alderen 12 til 19 år til den nystiftede pris, ’DIF og Nordea-fondens Fidusbamse’. Prisen vil blive uddelt til en ung fra en af DIF’s idrætsforeninger, som kan glæde sig over andres præstationer, altid udviser fair play og bidrager til fællesskabet på holdet. ”Foreningsidrætten er en enestående arena for unge til at udvikle sig som ansvarlige og rummelige mennesker. Heldigvis findes der masser af unge potentielle modtagere til prisen, men årets prismodtager vil blive en person, der er gået forrest som et godt eksempel på en rigtig god sportskammerat,” siger Helle Carlsen, konsulent i DIF med ansvar for børn og unge. Med prisen følger ikke kun æren. Sam-

11

men med sit hold eller træningsgruppe inklusiv to ledere får vinderen en idrætsrejse til en værdi af 100.000 kroner.

Ugekonkurrencer Udover hovedpræmien vil der mellem 1. oktober og 15. november være en række ugekonkurrencer, hvor man kan vinde gode sportspræmier. Men det kræver, at man liker Facebook-siden og holder øje, når de nye konkurrencer udskrives hver mandag. ”Alle de unge, som involverer sig og bidrager aktivt til at skabe et godt og rart foreningsmiljø uden mobning og klikedannelser, fortjener i princippet en anerkendelse. DIF vil gerne give dem et stort skulderklap,” siger Helle Carlsen. Den endelige vinder af -DIF og Nordea-fondens Fidusbamse’ vil blive afsløret den 10. januar til gallashowet SPORT 2014 i BOXEN i Herning.

Sagt og hørt siden sidst

”Danmark nåede i EM-kvalifikationskampen at massere banens midterste tredjedel så voldsomt, at der vist skal creme på nu.” Tidligere sportsredaktør Flemming Fjeldgaard om Danmarks indsats mod Armenien ”Du skylder i den grad drinks.” Caroline Wozniacki til sin veninde og banemand Serena Williams ved US Open ”Kombinationen af vingummi og skum er bare rigtig lækker.” Rikke Møller Pedersen fortæller On-Sport om sin hang til søde sager ”Jeg frygtede, at flaget var ved at sno sig fast, så ingen kunne se Dannebrog.” Golfspiller Emily Pedersen om at være fanebærer ved ungdoms-OL ”Min mor sagde, at det var det rigtige nummer. ” Nicklas Bendtner om sit nye trøjenummer (3) i Wolfsburg ”Held og lykke i Tyskland Bendtner. Lav ikke dumme ting og opfør dig ordentlig.” Tysklands landsholdsstjerne Özil til Bendtner på Twitter ”Jeg havde lyst til at smadre hele Wimbley, men der var stadig tid tilbage af kampen, så vi skulle ikke gå helt i opløsning.” Kasper Schmeichel om Danmarks nederlag til England i foråret. ”At ekskludere begge boksere Rovny og Brambilla fra Vueltaen er helt klart en dårlig beslutning. Jeg har ikke noget imod, at drengene slås – det er ligesom i ishockey – et show, Jeg mener, at hvis de gjorde slåskamp acceptabelt under løbet, så ville det gøre cykling mere seværdigt. Det er en god idé, og der er ingen grund til at stoppe det.” Russisk cykelboss Oleg Tinkov på Twitter

Profile for Idrætsliv

Idrætsliv nr. 4 2014  

Danmarks mest alsidige idrætsmagasin indeholder i dette nummer: - Kajak - Fodbold - Badminton - Kørestolsrugby - Foreningstips - Matchfixi...

Idrætsliv nr. 4 2014  

Danmarks mest alsidige idrætsmagasin indeholder i dette nummer: - Kajak - Fodbold - Badminton - Kørestolsrugby - Foreningstips - Matchfixi...