Issuu on Google+

- MIN HISTORIE

Navn: Ida Lindeblad Hold: Communication Design Dato: 18.10.13 Anslag: 16.474 Underskrift:__________________________________________


Fællesdelen 2013

Ida Lindeblad - Communication Design

18.10.13

- min historie

Indholdsfortegnelse: 1. Indledning: 3 2. Problemfelt: 3 3. Problemformulering: 4 4. Afgrænsning: 4 5. Metode og Teori: 4

MIN HISTORIE

6. Analyse og fortolkning: 5 6.1 Mission, vision og værdier: 6.2 SWOT: 6.3 Konkurrence: 6.4 Målgruppe analyse: 6.5 Pierre Bourdieu, kapitalmodel - målgruppe: 7.7 Dybdegående interview og Survey indsamling:

5 5 6 7 8 9

7. Idé-beskrivelse: 10 7.1 Roland Barthes - Denotation og konnotation af nyt tiltag:

10

8. Konklusion:

11

9. Litteraturliste:

11 11 12 12 12

9.1 Bøger: 9.2 Personer: 9.3 Video: 9.4 Internet:

10. Bilag: 12 10.1 Bilag 1: 10.2 Bilag 2: 10.3 Bilag 3: 10.4 Bilag 4: 10.5 Bilag 5: 10.6 Bilag 6: 10.7 Bilag 7: 10.8 Bilag 8:

12 13 13 15 16 16 17 18

Side 2


Fællesdelen 2013

Ida Lindeblad - Communication Design

18.10.13

- min historie

HUS FORBI - min historie

MIN HISTORIE

1. Indledning: Avisen Hus Forbi udkom for første gang den 28. august i år 1996. Det første år lavede Hus Forbi 4 udgaver af avisen og havde dette år et salg på 10.000-15.000 aviser. Hus Forbi er den dag i dag en landsdækkende avis hvor der udkommer 12 udgaver om året, det vil sige 1 gang om måneden.1 Hus Forbis salg er steget markant siden år 1996 og de producerer derfor i dag omkring de 85.000 eksemplarer om måneden. Hus forbi er en organisation der hjælper de nuværende- og tidligere hjemløse. Det er dem selv der distribuerer avisen og disse sælgere ses ofte på stationer, gadehjørner eller gågader. Hus forbi har 1700 sælgere, dog med cirka 800 aktive sælgere der står på gaden.2 Avisen Hus Forbi sælges for 20 kroner. Disse 20 kroner bliver delt op således, at 4 kroner går til moms, 8 kroner går til Hus Forbi for deres produktion med mere og de sidste 8 kroner går direkte til sælgeren3. Sælgeren skal selv købe deres aviser hos Hus Forbi hvilket gør, at den sælgeren ser dette som et rigtigt arbejde, en virksomhed og et mål til at sælge så mange aviser som muligt, da deres egen indkomst der vil forøges.

2. Problemfelt: Mange danskere kender til organisationen Hus Forbi som har en meget bred kundegruppe. Grundet dette skal Hus Forbi lave et nyt tiltag, så denne nuværende kundegruppe ikke kun støtter Hus Forbi én gang om året, men nærmere som en månedelig støtte, som så mange andre velgørenhedsorganisationer får. Hus Forbi skal lave et nyt tiltag hvor de bevarer deres DNA, deres nuværende kundegruppe og samtidig får de personer der ikke allerede støtter Hus Forbi til at støtte dem. Vi lever i et liberalt samfund og mange danskere lever efter citatet; ”enhver er sin egen lykkes smed”. Disse menensker skal Hus Forbi nå ind til, hvilket på længere sigt vil betyde en stigende omsætning samt positivt omdømme for Hus Forbi.

1 http://da.wikipedia.org/wiki/Hus_Forbi 2 Se bilag 1: Møde med Hus Forbi. 3 Se bilag 2: Fordeling af indkomst.

Side 3


Fællesdelen 2013

Ida Lindeblad - Communication Design

18.10.13

- min historie

3. Problemformulering: - Hvilket nyt tiltag kan Hus Forbi fortage for at øge deres omsætning hos de nuværende- samt nye kunder? - Ville et nyt tiltag der gjorde kunderne mere opmærksomme på den hjemløse/sælgerens historie skabe mere sympati og derved øge omsætningen?

MIN HISTORIE

4. Afgrænsning: I denne opgave har jeg valgt, at lægge fokus på Hus Forbi og deres nuværende- samt nye kunder. Da mit speciale er ’communication design’, har jeg valgt, at jeg ikke vil komme for meget ind på Hus Forbis designproces og værdikæde, men snarere kigge på organisationens eksterne- og interne forhold, måder de kan øge omsætningen på samt hvordan alt dette kan skabe værdi for Hus Forbi.

5. Metode og teori: Jeg har i min opgave valgt, at benytte både en kvalitativ og kvantitativ analyse. Dette har jeg gjort, for både at få den nuværende- og nye kundes meninge og holdning i form af et spørgeskema, samt for at få den hjemløse/sælgerens information og holdninger i form af et dybdegående interview. Da jeg har valgt at se på Hus Forbis eksterne- og interne forhold, har jeg valgt at benytte mig af en SWOT analyse. Dette har jeg gjort for at gøre det klarere hvad Hus Forbis svagheder og trusler er. Ud fra disse svagheder og trusler har jeg så udarbejdet et nyt tiltag der skal hjælpe Hus Forbi på længere sigt. Ydermere har jeg gjort brug af et positioneringskort, da Hus Forbi skal lave et nyt tiltag og man derfor må se på konkurrencen. Mission, vision og værdier har jeg brugt, da jeg har skulle finde frem til Hus Forbis kerneværdier samt virksomhedens DNA og filosofi. Jeg har brugt en socialkonstruktivistisk videnskabsteoretisk retning, for at finde frem til min viden til denne opgave samt nyt tiltag. Jeg har derudover kigget på forskellige appelformer som afsender af det nye tiltag, hvor i sær patos gør sig gældende. Ud over dette har jeg gjort mig brug af nogle meningsfulde sociologer, semiotikkere og filosoffer såsom Pierre Bourdieu og hans kapitalmodel og Roland Barthes og hans semiotik samt begreber.

Side 4


Fællesdelen 2013

Ida Lindeblad - Communication Design

18.10.13

- min historie

6. Analyse og fortolkning: 6.1 Mission, vision og værdier: Jeg har benyttet mig af mission, vision og værdier for at analysere organisationen Hus Forbi nærmere og finde frem til deres hovedepunkter samt DNA. Jeg har valgt at ligge vægt på den hjemløse frem for de støttende kunder i denne analyse.

- Mission: Hus Forbis mission er, at hjælpe den hjemløse på rette vej. Hus Forbi vil skabe en hverdag for den hjemløse, så de på længere sigt kan komme videre med deres liv og forhåbentlig holde sig fra

MIN HISTORIE

de dårlige ting der sker i gademiljøet.

- Vision: Hus Forbi vil være den mest kendte- og støttet organisation i Danmark. - Værdier: Alt hvad Hus Forbi fortager sig er til gavn for de hjemløse. 6.2 SWOT: Hus Forbi har både fordele og ulemper. Via denne SWOT-analyse kan man se organisationens positive og negative sider både internt og eksternt.

Side 5


Fællesdelen 2013

Ida Lindeblad - Communication Design

18.10.13

- min historie

S: Den vigtigste interne styrke hos Hus Forbi er, at de har gå på mod og engagement. De fleste sælgere kender København, kender kunderne og ved hvordan de skal gribe dem an, hvilket selvfølgelig også ses på Hus Forbis stigende salg igennem årene.

W: Hus Forbi har en del interne svagheder. Først og fremmest har de som organisation hos nogle danskere et dårligt omdømme, da de hjemløse/sælgerne ofte er set påvirket. Trods Hus Forbis stigende salg har de ikke en høj indkomst og med en høj indkomst kan man udrette mere. Derudover er der snyderi, vold med mere internt i organisationen.4

MIN HISTORIE

O: Økonomien i Danmark er lige pt meget bedre end andre steder i verden. Det er nu 6 år siden finanskrisen fandt sted og Danmark har endelig en forbedring og stigning. Med dette har Hus Forbi en stor fordel, da folk ikke længere er i store økonomiske kriser som de var under finanskrisen.

T: Trods de mange muligheder har Hus Forbi også mange eksterne trusler, nemlig at vi har et liberalt samfund og folk tænker på sig selv. Derudover er teknologien steget markant og der er derfor mange der bruger internette med mere til at læse aviser, i stedet for at købe en fysisk avis.

6.3 Konkurrence: Vi er alle vidende om, at der er meget konkurrence på de fleste markeder den dag i dag. Hus Forbi er godt stillet, da der ikke mange andre organisationer der hjælper hjemløse samt sælger aviser. Når det er sagt, har Hus forbi dog rigtig mange konkurrenter på velgørenhedsmarkedet. Mange mennesker vælger den dag i dag, at støtte dyr, børn og voldsramte fremfor hjemløse. Dette bunder oftest i, at mange mener, at hjemløse selv er uden om det, tager stoffer og drikker, dog er det i mange tilfælde ikke sådan. På modsatte side har jeg lavet et positioneringskort. Positioneringskortet er bygget op således, at det er diverse velgørenhedsorganisationer det figurer i Danmark. Jeg har stilt det op således, at akserne hedder ”sympati +, sympati -” og ”kendskab +, kendskab -”. Jeg har sat det op sådan, da Hus Forbi desværre ikke ligger så godt blandt sine konkurrenter når vi taler om sympati. Der er en del der kender Hus Forbi, dog er der mange andre organisationer der er bedre kendskab til samt har folk generelt mere sympati for andre menneskeorienteret organisationer.

4

Se bilag 3: Interview med Hus Forbi sælger samt tidligere hjemløs, Lars Van Wijnen. Side 6


Fællesdelen 2013

Ida Lindeblad - Communication Design

18.10.13

- min historie Kendskab +

Sympati -

MIN HISTORIE

Sympati +

Kendskab -

6.4 Målgruppe analyse: Hus Forbi har en meget bred målgruppe, det er unge såvel som ældre der støtter og køber Hus Forbi. Grundet tidligere finanskrise er målgruppen de personer der har en god økonomi, dog bestræber Hus Forbi sig på, at det er alle folk der er deres målgruppe, da avisen ikke koster mere end 20 kroner. Mand som kvinde, rig som fattig - Hus Forbi har ikke en desideret fast målgruppe. Målgruppen har et godt kendskab til Hus Forbi.5 Dette gør, at man kan sætte et spørgsmålstegn ved, hvorfor Hus Forbi ikke har en større omsætning da de har så bred en målgruppe? Den brede målgruppe Hus Forbi har, resulterer ofte i mange forskellige holdninger. Mange mennesker i målgruppen kan ikke identificere sig med Hus Forbi sælgerene og har derfor mangel på sympati for dem hvilket resulterer i, at de ikke køber avisen.6

5 6

Se bilag 4: Survey indsamling. Se bilag 5: Survey indsamling.

Side 7


Fællesdelen 2013

Ida Lindeblad - Communication Design

18.10.13

- min historie

6.5 Pierre Bourdieu, kapitalmodel - målgruppe: Pierre Bourdieu var en kendt fransk sociolog.7 Når vi taler om Pierre Bourdieu er hans væsentligste begreb ”habitus”. Habitus er ifølge Pierre Bourdieu, måden hvorpå vi som enkelt individ tænker, oplever og handler.8 Dette påvirker, hvor vi som enkelt individ befinder os i det sociale rum og hvis flere individer befinder sig samme sted i det sociale rum, så har de den samme habitus og derfor også den samme livsstil. Det sociale rum er vores samfund. Pierre Bourdieu inddeler det sociale rum i sociale felter hvorfra vi begrundet i vores habitus får forskellige sociale positioner.9 Pierre Bourdieu arbejder med tre former for kapital;

- Økonomisk kapital: Hvordan vi har tilgang til penge, herunder materielle goder, vores indtjening

MIN HISTORIE

med mere.

- Kulturel kapital: Hvad vi som individ besidder af kulturelle ting. Det vil for eksempel sige, vores dannelse og sproglige kompetencer, som afgør hvordan vi begår os i samfundet. Dette ses ofte på akademiske grader.10

- Social kapital: Den værdi man har af sit sociale netværk, det vil sige venner, bekendte og grupper. Jeg har nedenfor placeret Hus Forbis målgruppe i Pierre Bourdieus kapitalmodel. Da Hus Forbi har sådan en bred målgruppe, har jeg valgt at placere den målgruppe Hus Forbi gerne vil have fat i med deres nye tiltag, nemlig den målgruppe der ikke førhen har støttet Hus Forbi. Kapital volume +

Pierre Bourdieus KAPITALMODEL: MÅLGRUPPE

Kulturel kapital +

Kulturel kapital -

Økonomisk kapital -

Økonomisk kapital +

Kapital volume -

7 8 9 10

http://da.wikipedia.org/wiki/Pierre_Bourdieu http://da.wikipedia.org/wiki/Pierre_Bourdieu#Habitus http://da.wikipedia.org/wiki/Pierre_Bourdieu http://da.wikipedia.org/wiki/Pierre_Bourdieu#Kapitalformer

Side 8


Fællesdelen 2013

Ida Lindeblad - Communication Design

18.10.13

- min historie

Pierre Bourdieus kapital model har jeg valgt at forenkle, for at gøre det lettere forståeligt. Målgruppens placering i kapitalmodellen viser, at målgruppen økonomisk ligger over den middelmådige dansker, da de bruger/har relativt mange penge. Med hensyn til positionen i den kulturelle kapital, ligger Hus Forbis fremadrettet målgruppe meget middelmådigt. De har ikke specielle akademiske færdigheder, men de formår stadig, at være socialt anerkendt og mange af dem er indenfor uddannelsessystemet. I det sociale felt ligger Hus Forbis fremadrettet målgruppe højt. Målgruppen har ofte en stor omgangskreds med mange bekendte og ofte medlemskab af diverse grupper, de ved hvad der sker i samfundet.

MIN HISTORIE

6.6 Dybdegående interview og Survey indsamling: Jeg har været ude og fortage et dybdegående interview med Lars Van Wijen på 55 år.11 Lars har været sælger hos Hus Forbi i 10 år og boet på gaden i 5 af disse år. Jeg blev meget inspireret af min snak med Lars. Lars var en helt almindelig mand, han havde job, kone og levede et almindeligt borgerligt liv. Konen gik fra Lars og Lars var den der skulle flytte, med alle problemerne var hans første priotet ikke at finde en bolig, men nærmere at drikke sorgerne væk. Dette resulterede i, at han boede på gaden i 5 år, dog var Hus Forbi en stor hjælpende hånd for ham. ”Vi er 1600 der er tilknyttet til Hus Forbi, dog er vi 800 aktive sælgere, men disse sælgere har et rigtig godt sammenhold. Vi hjælper hinanden på kryds og tværs.12” siger Lars. Mange almindelige borger i Danmark mener, at de hjemløse selv har valgt det og bruger deres dag på heroin, druk og hash. I mange tilfælde er dette ikke rigtigt, men de arbejder nærmere hårdt, nogen gange 08-22 på en dag siger Lars. ”Selvom vi har et godt sammenhold er der rigtig mange problemer ved at være hjemløs eller sælger for Hus Forbi. Der er mange tyverier og slagsmål, både inbyrdes men også folk ude fra kommer og kalder os bumser osv.13” Det er ikke en leg at bo på gaden og mange danskere kender ikke til disse historier og problemer, som nok ellers ville gøre, at de fik mere sympati for de hjemløse. Mange danskere tænker kun på sig selv og det resulterer selvfølgelig i, at disse mennesker ikke vælger at støtte Hus Forbi. Ud fra min Survey indsamling var der i sær nogle kommentarer der faldt mig i øjnene.14

11 12 13 14

Se bilag 3: Interview med Hus Forbi sælger samt tidligere hjemløs, Lars Van Wijnen. Se bilag 3: Interview med Hus Forbi sælger samt tidligere hjemløs, Lars Van Wijnen. Se bilag 3: Interview med Hus Forbi sælger samt tidligere hjemløs, Lars Van Wijnen. Se bilag 6: Survey indsamling, flere kommentarer.

Side 9


Fællesdelen 2013

Ida Lindeblad - Communication Design

18.10.13

- min historie

Folk skal have informationer, så de ikke mener, at det er selvvalgt at de er hjemløse. De skal have at vide hvordan situationen er, så de kan få sympati med dem og derved støtte med de 20 kroner i stedet for at gå blind forbi med fordomme om det er deres eget valg.

MIN HISTORIE

7. Idé-beskrivelse: På baggrund af alle mine undersøgelser, indsamlinger og tanker har jeg lavet et nyt tiltag til Hus Forbi der kan øge deres omsætning, samt skabe mere respekt og god omdømme for deres organisation. Det nye tiltag skal fungere således, at disse nuværende- samt nye kunder får sympati for sælgerne hos Hus Forbi. Som vi så i positioneringskortet, skal Hus Forbi arbejde mere på deres sympati/patos, så mennesker nemmere kan identificere sig med dem og på denne måde vil støtte organisationen. Hus Forbi har mange sælgere der har været ude for forfærdelige ting15 og disse historier er desværre ikke offentlige nok for folket. Hus Forbi har nogen af historierne på deres hjemmeside, men disse historier skal ud på gaden hvor danskerne kan se det og tage stilling til det i nuet. Hus Forbis nye tiltag hedder ”min historie”. ”Min historie” går ud på, at sælgerne skal skabe sympati og dette gør det ved at udstille deres historie, deres liv og informationer omkring dem selv. Dette tiltag skal fungere således, at sælgeren der står på gaden og sælger Hus Forbi avisen først og fremmest har et skilte ved siden af dem med enkelte informationer om dem selv.16 Ydermere skal denne sælger også have en personlig folder liggende som de giver med når de sælger en avis. Denne folder skal indholde den enkelte sælgers historie.17 Da Hus Forbi ikke har resourcer og økonomi til at lave dette nye tiltag til alle deres sælgere, skal det være de 15 sælgere der har solgt bedst de sidste 6 måneder. Dette skaber derudover konkurrence hos sælgeren, da dette nye tiltag vil skabe mersalg hos den enkelte sælger.

7.1 Roland Barthes - Denotation og konnotation af nyt tiltag: Roland Barthes viderefører Ferdinand de Saussures semiotik som mener, at et tegn består af to dele. Roland Barthes har to hovedbegreber som er denotation og konnotation. Denotation er den 15 16 17

Eks: Salamon Isaksen - http://www.husforbi.dk/default.aspx?m=4&i=286&pi=2&pr=1 Se bilag 7: Nyt tiltag, skilt. Se bilag 8: Nyt tiltag, folder. Side 10


Fællesdelen 2013

Ida Lindeblad - Communication Design

18.10.13

- min historie

MIN HISTORIE

bogstavelige betydning, for eksempel det man finder i en ordbog. Konnotation er merbetydning, som er afhængig af sociokulturelle og personlige associationer.18 Semiotik er et meget anvendeligt analyseredskab og er velegnet at bruge, når man som jeg skal lave et nyt tiltag som indeholder et nyt produkt. Vi køber som forbrugere oftest noget der i høj grad viser sociale tegn, det vil sige ting der konnoterer noget.19 Med dette nye tiltag vil folk netop grundet sympatien få en anden konnotation til Hus Forbi end de tidligere har haft. - Denotation: Hjemløs - Konnotation: Hårdt og forfærdeligt liv, historie, stærke personer. Med Roland Barthes begreber i baghovedet vil dette nye tiltag derfor ændre folks konnotation til Hus Forbis hjemløse/sælgere.

8. Konklusion: Hus Forbi er en organisation der kun prøver at hjælpe. Trods dette er der mange der har et negativt syn på sælgerne. Dette kan blive vendt til et positivt syn, hvis man skaber et nyt tiltag der starter sympati hos kunderne og dette gøres ved at udleve tiltaget ”min historie”. Trods vi lever i et samfund hvor mange tænker på sig selv, vælger folk stadig at støtte organisationer hvor de oplever sympati. Med dette nye tiltag vil Hus Forbi på længere sigt skaffe en endnu større kundegruppe samt en øget indskomst, da kunderne ofte vil støtte mere end én gang grundet den nye sympati.

9. Litteraturliste: 9.1 Bøger: - Andersen, Finn Rolighed; Jensen, Bjarne Warming; Jepsen, Kurt; Schmalz, Peter og Trojel, Thomas: ”International Markedsføring”. 2. Udgave. Trojka, 2003. - Drotner, Kirsten; Jensen, Klaus Bruhn; Poulsen, Ib og Schrøder, Kim: Medier og Kultur: ”En grundbog i medieanalyse og medieteori”. Borgens Forlag og de enkelte forfattere, 1996. - KEA: ”Kompendium // Klynge ABCDEF, Fællesmodul 2013. Professionsbachelor i Design og Business.

18 19

http://da.wikipedia.org/wiki/Konnotation ”Medier og kultur”, En grundbog i medieanalyse og medieteori, side 191-195

Side 11


Fællesdelen 2013

Ida Lindeblad - Communication Design

18.10.13

- min historie

9.2 Personer: - Hus Forbi - Lars Van Wijnen

9.3 Video: - http://www.youtube.com/watch?v=IhdOrXa8HoQ

MIN HISTORIE

9.4 Internet: - http://da.wikipedia.org/wiki/Pierre_Bourdieu - http://da.wikipedia.org/wiki/Pierre_Bourdieu#Habitus - http://da.wikipedia.org/wiki/Pierre_Bourdieu#Kapitalformer - http://www.egs.edu/library/roland-barthes/biography/ - http://da.wikipedia.org/wiki/Konnotation - http://www.husforbi.dk/default.aspx?m=4&i=286&pi=2&pr=1 - http://www.husforbi.dk/ - http://da.wikipedia.org/wiki/Hus_Forbi

10. Bilag: 10.1 Bilag 1: Informationsmøde med Hus Forbi, mødet ligger som lyd på vedlagt USB stick.

Side 12


Fællesdelen 2013

Ida Lindeblad - Communication Design

18.10.13

- min historie

10.2 Bilag 2:

MIN HISTORIE

Fordeling af de 20 kroners indkomst: http://www.youtube.com/watch?v=IhdOrXa8HoQ

10.3 Bilag 3: Dybdegående interview med Lars Van Wijnen, hjemløs. Interviewet ligger ligger som lyd på vedlagt USB stick samt vedlagt nedenfor:

Spørgsmål til Lars ” Den flyvende Hollænder” Van Wijnen, 55 år. - Er du hjemløs? Har været, men har nu fået bolig. - Hvor lang tid var du hjemløs? 5 år. - Hvad synes du at du får ud af at sælge Hus Forbi? Det giver mig mulighed for at skabe kontakt til andre mennesker, og komme i dialog med dem osv. - Mødes I fra Hus Forbi tit og har I et godt fællesskab? Vi har møde hver måned, bl.a. sælger møde og så er der generalforsamling, hvor vi hører om, hvordan det går med folk rundt omkring. Og vi kan altid ringe til Hus Forbi, hvis vi har brug for det. - Da du var hjemløs, hvad var så en god dag for dig? Det er svært at svare på, for jeg synes aldrig en dag er god. - Er der så nogle væresteder I kan opholde jer i løbet af dagen eller går I meget rundt ? Nej, der er ikke så mange væresteder, hvor man kan være om dagen. Der er faktisk kun steder, hvor man kan være om natten, og det synes jeg er synd. Der kunne godt være nogle flere væresteder, som er var åbne om dagen. Fx lukker de allerede nede på Bragesgade kl. 14. Side 13


Fællesdelen 2013

Ida Lindeblad - Communication Design

18.10.13

- min historie

- Synes du så det er lidt hårdt at gå rundt hele dagen ? Jeg synes ikke det er hårdt, jeg synes det er dejligt. Jeg går nogle gange fra kl. 8 om morgenen til kl. 22 om aftenen. Det er en god arbejdsdag! - Hvad var det værste for dig ved livet på gaden ? Det er alle de slagsmål som man ser, og mennesker, der kommer med bemærkninger som ”se at få jer et arbejde” osv.

MIN HISTORIE

- Har du en ide til hvordan man kan forbedre livet for en hjemløs ? Man kunne bygge nogle flere af de der ”skæve boliger”, så man kan få en bolig i stedet for at leve på gaden. Der er også nogle, som så får en bolig, men så bor de der kun en måned, fordi de synes bedre om livet på gaden. Men ved de ”skæve boliger” kunne der fx være en slags vicevært, som går og holder opsyn med beboerne, så der ikke sker dem noget. Det synes jeg er godt! - Synes du der skal være flere væresteder for hjemløse der sælger Hus Forbi? Der mangler rigtig mange steder, når man tænker på at vi er 1600 sælgere på landsplan. Der mangler steder, hvor man kan gå hen og få en kop kaffe om eftermiddagen. Og især om vinteren, for der er det rigtig hårdt! - Da du var hjemløs benyttede du dig så af et herberg? Ja, der boede jeg ude på Sundholm, hvor man fik lidt gulvplads med en madras. Søvn får man ikke meget af, for der er ofte 30-40 mennesker i det samme lokale. Og så er der ofte tyverier, ballade, slagsmål og hundefight osv. - Er der mange interne problemer blandt hjemløse? Det er der meget af, fordi man kæmper jo om pladserne! - Kender du til nogle tiltag og arrangementer fra frivillige, som gavner de hjemløse? Der er mange, der støtter os fx Roskilde Festival og andre forskellige fonde. - Er der mulighed for at frivillige borger kan få en dialog med de hjemløse? Det kan man sagtens. Oppe ved os (Hus Forbi) er der mange frivillige medarbejdere, der fx arbejder i køkkenet og laver mad, hvor de andre som er fastansat ikke har tid til sådanne ting. Jeg synes folk generelt er søde. Man skal selvfølgelig heller ikke være grov overfor dem, eller være stang stiv, så kigger de bare skævt på en. Og så behøver man heller ikke at lige en bums, man kan godt prøve at klæde sig pænt på. - Er du selv med til/deltage i Hus Forbi arrangementer? Ja, nu vi har vi jo fx Hjemløsedagen her d. 17 inde på Kongens Nytorv. - Hvorfor blev du hjemløs? Det var efter jeg havde været gift, så blev vi skilt, og så beholdt hun lejligheden og jeg røg på gaden. - Havde du ikke et job, så du kunne få bolig igen? Nej, det havde jeg ikke. Men jeg har tidligere arbejdet som opvasker i over tyve år. Og det ville jeg godt igen, men det er også svært at få fat i. Der er jo mange mennesker, der gerne vil have et opvaskerjob.

Side 14


Fællesdelen 2013

Ida Lindeblad - Communication Design

18.10.13

- min historie

- Søger du stadig sådan jobs? Ja, jeg søger da lidt af sådanne jobs engang imellem; det bliver man jo nødt til. - Hjælper I hinanden på gaden, hvis det kan være lidt svært at tage sig sammen? Jo, det gør vi. Jeg har fx en veninde som jeg tit deler de beløb, vi hver især sælger for, med. Vi hjælper hinanden på vej. - Har I en fast makker? Nej vi står for os selv, men det er hyggeligt en gang imellem at stå to og to og snakke sammen.

MIN HISTORIE

- Hvor længe har du solgt hjemløseavisen? Jeg har solgt Hus Forbi i ti år. - Har du bestemte områder du står? Jeg står faktisk over hele Nørrebro, og jeg holder mig kun på Nørrebro. Jeg bor her på Nørrebro, så jeg skal helst have mine kunder herfra.

10.4 Bilag 4: Survey indsamling:

Side 15


FĂŚllesdelen 2013

Ida Lindeblad - Communication Design

18.10.13

- min historie

10.5 Bilag 5:

MIN HISTORIE

Survey indsamling:

10.6 Bilag 6: Survey indsamling, flere kommentarer:

Side 16


Fællesdelen 2013

Ida Lindeblad - Communication Design

18.10.13

- min historie

10.7 Bilag 7: Nyt tiltag, skiltet:

- MIN HISTORIE Mads, 42 år. Hjemløs 6 år. Hus forbi 5 år. 2 børn, eks kone.

MIN HISTORIE

Blev skilt, søster døde.

Ser sine børn 1 gang

om måneden.

Side 17


Fællesdelen 2013

Ida Lindeblad - Communication Design

18.10.13

- min historie

11.8 Bilag 8: Nyt tiltag, folderen:

s. ret hjemlø ar hun væ eget m t siden da h ge ta hvilket har i hende liv

MIN HISTORIE

- MIN HISTORIE

Ammik, 65 år, hjemløs i 15 år. “Det føles som om, mit liv stoppede den dag, han døde. Jeg havde delt over halvdelen af mit liv med ham.”

Side 18


Fællesmodul opgave, 18.10.13