Page 1

DECEMBER 2015 DAGBL ADET INFORMATION

VINTERBØGER

Ud af skjulet Nye stemmer og små forlag myldrer frem SIDE 25-40

TENDENS

Bogdesign i pornobiografen – Opråb fra Maxim Biller – Vestpå med Dorthe Nors – Neel Mukherjees Indien


INDHOLD

4, 6 Kort & godt Aktuelle udgivelser i Danmark og udlandet

2

I N F O R M AT I O N VINTERBØGER 2015

LEDER Illustration: Molly Wittus/iBureauet

8 - 11 Mikroforlag Vejen til bogudgivelser er blevet lavere, og stadigt flere mikroforlag bevæger sig rundt ’på kanten af kanon’ 12, 48 Enquete Peter Adolphsen, Nanna Mogensen og Stine Spedsberg m.fl. fortæller om litterære oplevelser 14 - 15 Interview Den tyske forfatter og litteraturkritiker Maxim Biller mener, at hans egen kommende bog vil få stor betydning 18 - 22 Boghåndværk Der bliver brugt alt fra oaseged til gamle brugsanvisninger, når bøger skal bindes rigtigt ind 25 - 40 Debutanter Syv nye danske forfattere fortæller om deres værker 42 - 46 Interview Dorthe Nors er den eneste dansker, der har fået trykt sit arbejde i The New Yorker, men først og fremmest er hun Dorthe fra Herning. 50 - 54 Interview Neel Mukherjee flyttede fra Indien til London, fordi han ikke følte sig knyttet til sit fødeland. Alligevel kredser hans litteratur om det samfund, han forlod.

I randområderne Af Anne Vindum

D KOLOFON

Ansvarshavende chefredaktør: Christian Jensen Magasinchef: Søren Heuseler / iBureauet Art director: Jesse Jacob / iBureauet Temaredaktør: Anne Vindum / iBureauet Fotoredaktør: Sigrid Nygaard Redaktionssekretær: Nina Trige Andersen Skribenter: Catarina Nedertoft Jessen, Christine Fangel Juhl, Ester Skibsted Holm, Ida Dybdahl, Jannie Schjødt Kold, Johanne Luise Boesdal, Lasse Soll Sunde, Maria Høher-Larsen, Tatiana Tilly Illustratorer: Molly Wittus, Pernille Bækholm Sloth Fotografer: Anders Birger, Astrid Dalum, Jakob Dall, Sigrid Nygaard, Sofie Amalie Klougart, Thomas Nielsen/100HEADS, Ulrik Hasemann Korrektur: Gustav Carl Rey Henningsen og Jesper Jordan Annoncesalg: Frontmedia Tryk: Sjællandske Medier Forsidefoto: Sofie Amalie Klougart

er er grøde i den danske bogverden. Et hav af nye mikroforlag er dukket op, og på dem udgiver entusiaster de bøger, de brænder for – de bruger privatopsparingen som startkapital og distribuerer selv bøgerne. Samtidig er der på ny opmærksomhed omkring bogens indbinding, materialitet og udtryk, og boghåndværket er igen kommet i højsædet hos forlag, på grafiske tegnestuer og i bogbinderens værksted. Der er højt til loftet, når de nye bøger formgives. Det er ikke så omkostningsfuldt at udgive en bog, som det tidligere har været, og det skaber plads til mindre virksomheder. En lang række små forlag udgiver bøger af debutanter, og der er begejstring og risikovillighed nok til at fylde både spalter og boghandlerhylder med dugfriske ord. Derfor har vi i denne første udgave af VINTERBØGER valgt især at give plads til de nye forfattere og de nye forlag.

Debutanter Få ting er så pirrende og dirrende som det at åbne en debutants værk. Hvilken stemme og hvilken verden venter på siderne? Vil det blive et af de litterære møder, man aldrig glemmer? Er det de første bogstaver i et langt forgrenet forfatterskab, eller var det bare det? Ved disse knitrende førstegangslæsninger kan man åbent og fordomsfrit se teksten på dens egne præmisser. Vi har mødt syv debutanter midt i proces-

sen frem mod deres første udgivelse. Hvad er deres tanker om det at debutere, hvordan har de arbejdet med bogen, og hvilke nye værker er på vej? Tilsammen giver de en pejling på, hvilke former og temaer den helt nye litteratur antager og beskæftiger sig med, og der tegner sig et farverigt billede af en flok håbefulde, dygtige mennesker fra hele landet.

Mikroforlag Når vi om lidt har deres bøger mellem hænderne, kan vi mærke deres vægt, deres omslag, deres materialitet og duft. Godt boghåndværk stimulerer en sanselig tilgang til litteraturen og er en selvstændig – men måske lidt overset – del af en bogudgivelse. Vi har talt med en bogtrykker og en grafisk tegnestue om bogen som hånd-

De senere års opblomstring af små forlag herhjemme gør den samlede bogbranche endnu mere mangfoldig

værk og æstetisk genstand og om vigtigheden af alt det rundt om ordene. De senere års opblomstring af små forlag herhjemme gør den samlede bogbranche endnu mere mangfoldig og levende. De bittesmå forlag er i langt højere grad end de etablerede udgiverhuse tilbøjelige til at løfte oversete udenlandske forfattere og ny og gammel dansk litteratur frem i lyset og til at give plads til den litteratur, der formelt og indholdsmæssigt befinder sig i randområderne.

Over grænser En forfatter, der skaber opmærksomhed om dansk litteratur i udlandet, er Dorthe Nors, der i sit hjem ved den jyske vestkyst skriver litteratur, der tager den direkte vej over Atlanten og bl.a. har ramt The New Yorker. Vi har talt med hende om det store udland, om Ulfborg og hendes kommende bog, der handler en del om at tage kørekort. En anden, der har rejst langt, er den indisk-engelske forfatter Neel Mukherjee, der efter en opvækst i Calcutta nu bor i London. Blandt træerne i de kongelige Kew Gardens fortæller han om sin nye bog, The Lives of Others, og om det politiske som et grundvilkår for indiske forfattere. Når vi her i årets sidste måned ser tilbage, er det forgangne års højdepunkter og tendenser så småt begyndt at træde frem. Forude er der endnu ingen tydelige pejlemærker. I VINTERBØGER ser vi frem mod det åbne landskab og tænder små lys i mørket. anvi@information.dk


Sprudlende, dramatisk og fængende roman over myten om den frygtløse landsbypige, der blev den magtfulde dronning af Saba, og om kongesønnen Salomon. Af forfatteren til de prisvindende bestsellere om nonnen Hildegard.

 Berlingske

Storværk. Information

 Jyllands-Posten

A ld t roman om Hans-Peter H P t Anmelderrost og hans nære liv. Om længslen efter fællesskab, velfærdssamfundets udvikling og afvikling. Og om glæden ved sex, sprog og stjernetåger.

 Jyllands-Posten

Gode gaver til dem, der elsker historier NOMINERET TIL DR ROMANPRISEN 2016 Overraskende, stærkt og bevægende kvindeportræt og en intens historie om handlekraft på trods af sorg og modgang – sat i scene fra 1927 til 1932.

NOMINERET TIL MONTANAS LITTERATURPRIS 2015



Sort, knivskarp, forrygende kærlighedsgyserkomedie om mænd, kvinder, papbørn, jalousi, ensomhed og drømmen om det perfekte parforhold og ditto liv. En ægte Hammann-roman.

Ida Jessen har begået endnu en dejlig roman. Berlingske

ƄƄƄƄƄ

Et fint og sindigt portræt af et Danmark i langsom forbedring.

Politiken



Information

Jyllands-Posten

 Berlingske

ƄƄƄƄƄƄ Politiken


4

I N F O R M AT I O N VINTERBØGER 2015

NY DANSK LITTERATUR

Advokatens gummistøvler

Andre udgivelser Efter mor

Minisamfund

I langdigtet Begravelse skriver Rolf Sparre Johansson tiden før og efter en moders død frem. Med stammende linjeskift og famlende gentagelser genopleves den unge mands traume i omvendt rækkefølge fra hans og brødrenes første jul uden mor over den praktiske planlægning af begravelsen og endelig til dagen for morens død.

En flok kvindelige forfattere på skriveophold deler levede liv og verdensopfattelser over kaffen og deres forskelligartede arbejde. Væk er den rodløse mand fra Jacob Skyggebjergs debut Vor tids helt. I stedet udgør de syv kvindesind et minisamfund, der spejler og hylder den store menneskelige bredde, lille Danmark kan byde på.

’Begravelse’. Rolf Sparre Johansson. Udkommer på Basilisk i januar

’Hvad mener du med vi’. Jacob Skyggebjerg. Udkommer på Gladiator 9. december

Foto: Les Kaner

Af Christine Fangel Juhl

»D

et er skrækkeligt,« griner Anne-Cathrine Riebnitzsky, »efter at have brugt to et halvt år på at skrive en bog er jeg ikke sikker på, jeg selv forstår den særlig godt.« Riebnitzskys tredje roman, Orkansæsonen og stilheden, er netop sendt til tryk, og det er en lettet forfatter, jeg har i røret. »Det har været en lang proces, fordi jeg efter Forbandede yngel følte, der var en masse forventninger til mig. For selvom det er godt at komme ud og holde foredrag og give interviews, så hæmmer det også skriveprocessen.«

Det øgede forventningspres meldte sig, efter at den tidligere sprogofficer i 2014 modtog De Gyldne Laurbær for romanen Forbandede yngel. Roman nummer tre blev derfor til ’den svære toer’. »I skriveprocessen kommer jeg så langt ind i mine bøger, at jeg når at blive helt forvirret og miste overblikket. Men når så nogle andre læser bogen og siger: ’Jamen, det er let nok! Den handler om det og det,’ så kan jeg lige pludselig godt selv se, hvad der er på færde.«

Guatemalas inspiration Anne-Cathrine Riebnitzsky beskriver selv Orkansæsonen og stilheden som en flerstrenget spændingsroman, hvor sammenfletningen af forskellige personers skæbner afføder etiske og moralske dilemmaer. »Efter Forbandede yngel kunne jeg slet ikke regne ud, hvilken slags bog den næste skulle være – jeg følte mig faktisk helt tom. Så jeg rejste til Guatemala, hvor jeg troede, jeg skulle slappe af og lave ingenting, men der gik kun en formiddag, før jeg tog computeren frem og begyndte at skrive igen.« Mødet med det mellemamerikanske land satte gang i maskinen, og efter at have brugt tre bøger, heriblandt biografien Kvindernes krig, på at gennemarbejde temaet Afghanistan er det denne gang Danmark og Guatemala, der dan-

ner bagtæppet. Virkeligheden er stadig den største inspiration, og Riebnitzsky lader sig gerne inspirere af folk, hun kender eller møder. »Selvfølgelig låner jeg fra de mennesker, jeg løber ind i. En advokats gummistøvler er f.eks. kommet med i den her bog, mest fordi jeg syntes, det var sjovt og aldrig havde forestillet mig en forsvarsadvokat i gummistøvler. På samme måde er der noget af mig selv i alle karaktererne. Når jeg prøver at leve mig ind i, hvordan verden ser ud hos en af personerne, er det som at stå med en kikkert og se på nattehimlen – alt kommer gennem et filter i mig, som farver tingene. På den måde er der en bid af mig selv i alle de her personer – selv de mest grumme.« cfj@information.dk

Syrebad af opkast Skrift og krop I en vekslen mellem rytmisk udfoldende associationer på tætskrevne sider og tynde digte inviterer Cecilie Lind til middag. Menuen: et syrebad af opkast og cola light. Scarykost åbner op for spiseforstyrrelsens verden, hvor ’mad’ rimer på ’ad’, polstring er perverst, og hjertet febrilsk hamrer af sted under de rituelle udtømninger.

Visueldigtet VI RUS SALVE er produktet af en digital-kropslig brevveksling mellem en forfatter og en kunstner. Formgivningen afsøger nye grænser, når Ursula Andkjær Olsen og Stense Andrea Lind-Valdan deler deres udveksling af skrift og krop i det, forlaget kalder »en kærlig og brutal behandling af grænsefladen mellem ord og billede«.

UD FE KO BR MM UA ER R

Efter at AnneCathrine Riebnitzsky havde modtaget De Gyldne Laurbær, gik hendes indre skrivemaskine i stå. En ferie til Guatemala tændte inspirationen, og nu er hun klar med romanen ’Orkansæsonen og stilheden’

’Orkansæsonen og stilheden’ udkommer 5. januar på Politikens Forlag

’Scarykost’. Cecilie Lind. Udkommer på OVBIDAT i februar

’VI RUS SALVE’. Ursula Andkjær Olsen og Stense Andrea LindValdan. Udkommer på Gyldendal 11. februar


Til alle, der el historiske romsker aner

a Til alle Anniks an -f Bengtzon

Til den eventyrlystne .. .

»En værdig afslutning på en særlig epoke i nordisk krimilitteratur.«

»Et E vellykket, ømt og skarpt indlevet flimmer.« – WEEKENDAVISEN

Succesen er hjemme. I enhver forstand.«

Til ren romantike

– POLITIKEN

++++

– BERLINGSKE

»Liza Marklund får læseren op i det røde felt.«

» finder ud af, hvad det præcis er ved Anastasia »Vi SSteele, Grey ikke kan stå for, og vi kommer en smule tættere på at forstå Grey som det komplekse, multifacetterede mandfolk han er.« – FEMINA

– JYDSKE VESTKYSTEN

»Med Jernblod sætter Liza Marklund et flot punktum.« – LITTERATURSIDEN.DK

Ny bog Til den madglade

Å ti t kærlighedsroman Årtiets k li h d Nu fortsætter historien ...

Til all den gode, der elsker e fortæ lling

»En madkulturel grundbog ... der kan gå enhver mormor i bedene med sikker succes.« – SØNDAG

»Underkastelse +++++ + vis viser den franske provokatør for fuld res resigneret udblæsning.« – BERLINGSKE

dnu Til dem, der enden! ikke har læst

+++++»Et tanke+ væ vækkende sortsyn serveret af Frankrigs vigtigste forfatter.« Fra

– EKSTRA E BLADET

»IN »INGEN anden forfatter der skr skriver nu, er mere værd at læse.« – EVENING E STANDARD

Til dem med samfundsengakgeant og ment

»H Houellebecq spidder »HVIS noget i Soumission, er det nog endnu engang stort set end alting. Dystopien er alt perfekt ...« per – INFORMATION IN

»Intet mindre end storslået.« ++++++ – ALT FOR DAMERNE

»Lars Mytting er en plotmager af Guds nåde.« – POLITIKEN



»Som en velpolstret Chesterfield-sofa: Man kan læne sig velbehageligt tilbage, sukke tilfreds og nyde roman-rejsen.« – POLITIKEN

++++++ »Den må du ikke snyde dig selv for ...« – FEMINA


6

I N F O R M AT I O N VINTERBØGER 2015

NY UDENLANDSK LITTERATUR

En stemme fra ghettoen

Andre udgivelser Adoptionstoget New York Fra 1850’erne og frem til slutningen af 1930’erne var det i USA almindeligt, at forældreløse børn blev sat på toge og kørt tværs gennem landet – en tur, hvor hver perron forvandledes til adoptionsauktion. Pigen uden navn tager sit afsæt i historiens togbørn og de lotterilignende rejser, de blev sat på.

Liv fra elitens top til samfundets rødder flettes sammen med et drab på en kvinde nytårsnat i Central Park som eneste fællesnævner. Forskellige karakterer indtager på skift hovedrollen i Garth Risk Hallbergs hypede og gigantiske debutroman på over 900 sider og skaber sammen et portræt af den aldrig sovende by i slutningen af 1970’erne.

’Pigen uden navn’. Christina Baker Kline. Udkommer på Gads Forlag 27. januar

’Byen brænder’. Garth Risk Hallberg. Udkommer på Lindhardt og Ringhof 10. februar

Foto: Pernille Marie Walvik

En lille bog på kebabnorsk har vakt stor opmærksomhed ved at åbne skodderne ind til indvandrerNorges ungdom. Romanens unge forfatter efterlyser flere modige, norske stemmer

Af Christine Fangel Juhl

I

Norge har indvandrerne altid gardinerne trukket for. I hvert fald hvis man skal tro titlen på en af fjeldlandets mest omtalte debutromaner i år, Alle utlendinger har lukka gardiner. 21-årige Maria Navarro Skaranger modtog i år den norske debutantpris for bogen og er blevet rost for at give stemme til en gruppe, man sjældent ser repræsenteret i norsk samtidslitteratur: indvandrerne. Men det er ikke kun det multietniske samfund, der lever skjult for veluddannede, læsende nordmænd – også ungdommen har ifølge Skaranger begrænset litterær taletid. »Titlen spiller selvfølgelig på den lukkethed, der er omkring

indvandrermiljøet, men som også findes omkring ungdommen,« fortæller Maria Navarro Skaranger. Skaranger er født og opvokset i satellitbyen Romsås uden for Oslo, hvor bogen foregår. Gennem en samling korte hverdagstekster følger man Mariana, der går i 8.-klasse i et multietnisk miljø, hvor ’kartoflerne’ – de hvide nordmænd – er i undertal, forelskelser begynder og problemer med familien vokser. Alt sammen skrevet på et hakkende og rytmisk kebabnorsk, hvor omvendt ordstilling og bevidst fejlbøjede verber ikke kun er tegn på mangelfuld sprogundervisning. »Som ung tillægger man sig et særligt sprog, fordi man vil vise, hvem man er. Sprogets funktion som identitetsmarkør interesserer mig meget. Måske jeg faktisk skulle have studeret sprog,« siger Skaranger, der læser litteraturvidenskab i Oslo. Hun pointerer, at kebabnorsk som sprog hører ungdommen til: »Hvis voksne udlændinge taler med fejl, så taler de gebrokkent; de unge taler kebabnorsk.«

Godmodig vinkel Allerede inden romanen udkom i Norge i januar, blev den solgt til udgivelse i Danmark, og i starten af det nye år kommer den på ’fejlfuldendt’ dansk med titlen Alle udlændinge har lukket gardiner. Bogen

lægger sig dermed i slipstrømmen på en nordisk bølge af litteratur fra ghettoen. »Men min bog er mere godmodig end f.eks. Yahya Hassans. Jeg respekterer ham virkelig, men han er jo vred og kriminel.« Den ’hassanske’ vrede finder man ikke hos Skaranger, men hun er kritisk over for, at medierne oftest bringer historier om kriminelle unge med svagt socialt bagland, når der berettes fra ghettoen – et snæversyn, hun ser gå igen i litteraturen. »Der er meget hvid, middelklasselitteratur i Norge. Alt er så politisk korrekt, og der er utrolig få, som er rebelske og samfundspolitiske. Jeg ville ønske, der var lidt flere toughe stemmer.« ibureauet@information.dk

’Alle udlændinge har lukket gardiner’ udkommer på Gyldendal 23. februar

Magisk migration Israelsk klassiker Virkelighed og eventyr blander sig i Sydkoreas bedst kendte forfatters første bog på dansk. Bari, der deler navn og skæbne med en myteprinsesse, flygter til Kina fra Nordkorea under hungersnøden i 1990’erne og videre til Vesten, hvor overnaturlige evner hjælper hende med at navigere i Londons smeltedigel af kulturer.

En dag rykker den israelske hær ind i en palæstinensisk landsby og rydder den for indbyggere. S. Yizhars egne oplevelser som soldat ligger til grund for den lille roman om den fiktive landsby Khirbet Khizeh. Romanen har siden udgivelsen i 1949 haft stor indflydelse på debatten i Israel og været fast pensum i skolerne.

’Prinsesse Bari’. Hwang Sok-yong. Udkommer på Tiderne Skifter 31. december

’Khirbet Khizeh’. S. Yizhar. Udkommer på Møllers Forlag 29. februar 2016


VIRTUOSE VÆRKER „Det er ganske enkelt helt forrygende godt.” – Politiken

+++++– Berlingske +++++– Jyllands-Posten +++++– ALT for damerne +++++– Magasinet Liv „En hårdtslående skønhed.“ – Weekendavisen „Læs, gys og grin over ’Downton Abbey After Dark’.“ – Kristeligt Dagblad

– Politiken

+++++– Kristeligt Dagblad +++++– Jyllands-Posten +++++– ALT for damerne „En stor og formfuldendt litterær kvintet.“ – Weekendavisen


8

I N F O R M AT I O N VINTERBØGER 2015

MIKROFORLAG Forlaget Sidste Århundrede udgiver forfattere, der er ’på kanten af kanon – lidt mørkere og lidt mindre opbyggelige’, som forlægger Mads Peder Lau Pedersen udtrykker det. Foto: Jakob Dall

På kanten af kanon Forlaget Sidste Århundrede er opstået ud fra de tre forlæggeres forkærlighed for litterære afkroge. Som nogle af branchens helt små bogorme har de netop frihed til at hellige sig en niche i en tid, hvor adgangen til bogmarkedet er blevet lettere. Vejen ind i den litterære samtale og læserhjerterne er dog stadig brolagt med benspænd Af Ester Skibsted Holm

F

ik du tændt for optageren?« spørger den nyslåede forlægger Lasse Skjold Bertelsen kort inde i interviewet. Han skeler til telefonen mellem os på et stykke minimalistisk dansk møbelhåndværk. Der er tungt belæssede bogreoler ved hver endevæg af de to stuer en suite. Her troner bøger af forfattere som Péter Nádas og E.T.A. Hoffmann, mens Yahya Hassans sort-hvide debut kigger forsmået frem fra en af mange flyttekasser. Vi er på forlaget Sidste Århundredes officielle adresse, men vi er også i den amagerlejlighed, som privatpersonen Mads Peder Lau Pedersen netop har overtaget. De to forlæggeres ordstrøm er utrættelig – man kan ikke mærke, at de lige har travet BogForum tyndt for at promovere deres første udgivelse: den tyske surrealist Unica Zürns kortroman Mørkt forår fra 1970 oversat af forlagets tredjemand, Steffen Skaarup. Romanen, der eksplicit og ofte ubehageligt skildrer en klemt kvindelig præpubertær seksualitet i mellemkrigstidens Tyskland, er den første i, hvad de håber bliver en række oversættelser af oversete klassikere: »Det er vores overbevisning, at man får en anden type

samtale i den danske litterære offentlighed, når der foreligger en oversættelse,« forklarer Lasse Skjold Bertelsen.

Kærlighed og kulturel kapital Sidste Århundrede er langtfra det eneste lille nicheforlag, der gør sig forhåbninger om at præge den litterære dagsorden i disse år. Trods bogbranchens erklærede krise er det piblet frem med både almindelige mikroforlag som Sidste Århundrede og såkaldte selvudgivere. Da Bog- og Litteraturpanelet i september 2015 udgav sin første årsrapport, kunne det præsentere en lille fremgang i det samlede antal af udgivelser på det danske bogmarked fra 10.784 i 2013 til 11.340 i 2014. Ifølge panelformand, professor Stig Hjarvard fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet skyldes den fremgang muligvis blandt andet dette vækstlag. Baggrunden skal ifølge ham findes i den teknologiske udvikling, der også har været med til at presse branchen: »Digitaliseringen i bred forstand har gjort adgangen til at få både trykte bøger og e-bøger på markedet langt lettere. På den måde åbner man op for, at ildsjæle og amatører med særlige interesser og fokus på bestemte emner får mulighed for at realisere noget, der ikke ville have været muligt tidligere, og som der

ud fra en almindelig forlagskalkule ikke findes et realistisk marked til.« For de små aktører på særligt det skønlitterære felt handler det efter Hjarvards overbevisning da heller ikke så meget om kommercielle interesser, som det handler om kærligheden til et givent stof og en vis lyst til at udtrykke sin kulturelle kapital.

Forlag på kanten Hos Sidste Århundrede er forlagsprofilen netop modelleret efter de tre forlæggeres kærlighed til en helt særlig type grænsesøgende værker af afdøde central- og østeuropæiske forfattere. Forfattere som i deres optik er af en sådan overset kvalitet, at de fortjener at udkomme på dansk: »Det er forfattere på kanten af kanon – lidt mørkere og lidt mindre opbyggelige. Det er i udpræget grad feel bad-litteratur,« forklarer Mads Peder Lau Pedersen med et stort smil. »Og så er de afdøde forfatteres værker ofte ikke omfattet af copyright,« fortsætter han. »Ej, det er ikke kun derfor,« skynder Lasse Skjold Bertelsen sig at tilføje. »Men det var da en overvejelse, vi havde.« Bag de litterære ambitioner og præferencer lurer hele tiden nødvendige pragmatiske overvejelser. Det projekt, der i 2012 blot var på tegnebrættet, indebar ikke ambitioner om at sælge en eneste bog. Men selvom initiativtagerne anser det for mere sandsynligt at vinde på en bunke lottokuponer, end at netop denne niche kaster en bestseller af sig, skal det hele helst kunne generere bare et lille overskud. Ikke fordi nogen skal kunne leve af det – der er nemlig både almindeligt lønarbejde og studier ved siden

af – men så der kan komme flere udgivelser fra samme hengemte skuffe.

Personligt og professionelt Med deres fælles baggrund i litteraturvidenskab på Københavns Universitet, med Mads Peder Lau Pedersens forlags- og boghandlererfaring (og opsparing), Steffens Skaarups grafiske sans og sprogkundskaber, Lasses Skjold Bertelsens PR- og redaktørerfaring (og hans Opel Zafira 2001) samt et bredt litterært netværk

FAKTA

Andre mikroforlag: Kronstork × Etableret: 2010, ligger i København. × Redaktion: Peter-Clement Woetmann, LarsEmil Woetmann og Erik Scherz Andersen, der alle arbejder ulønnet. × Udgivelser: 17. × Profil: ’Vi udgiver primært nyere danske digte,’ fortæller Lars-Emil Woetmann. ’Det er ikke sådan, at vi har et klart program, men der er en tendens blandt vores udgivelser i retning af simpel og letforståelig lyrik, ofte med et politisk eller samfundskritisk element. Vi har et mangfoldigt syn på litterær kvalitet, som vi ønsker at udforske og udfordre.’ × Seneste udgivelse: Digtsamlingen ’No hard feelings’ af Victor Boy Lindholm. ’Den er anden del af hyklertrilogien, som er Lindholms undersøgelse af, hvordan det er at leve i et overflodssamfund,’ siger Lars-Emil Woetmann om udgivelsen.


I N F O R M AT I O N VINTERBØGER 2015

9

MIKROFORLAG


10

BLIXEN PÅ SCENEN

I N F O R M AT I O N VINTERBØGER 2015

MIKROFORLAG

Særudstilling Til 31. dec. 2015 Originale Blixenkjoler udstilles for første gang

08.09.2011

Rungsted Strandvej 111 · Blixen.dk

sukí skin care • Jane Iredale • John Masters Organics • Tata Harper m. fl.

ansigtsløft uden kemi* *100% uden syntetiske stoffer

Fugt, reparer og opstram huden med sukí skin cares eksklusive, aktive anti-age serum nourishing facial oil helt økologisk

Valgt som

Nr. 1 af pure shops kunder

• • •

Besøg Danmarks største økologiske parfumeri i vores butik i Grønnegade eller besøg vores webshop: pureshop.dk

fugter anti-age reparerer

Butik: Grønnegade 36 • København K • Tlf. 33 17 00 70 Webshop: pureshop.dk • Fragtfrit over 500 kr. • GRATIS GAVE

Tilmeld dig Ph.d. Cup 2016 Hvis du har afleveret og fået godkendt din ph.d.-afhandling i år, så kan du deltage i formidlingskonkurrencen Ph.d. Cup 2016. Tilmeldingsfrist den 1. februar. Læs mere på phdcup.dk

har de tre selv klaret alt fra grafisk tilrettelæggelse og sælgerbesøg hos boghandlere. På den måde har de med eget knofedt betalt for at få lov til at udgive deres litterære heltinde, så nu betyder det faktisk noget, at bogen også bliver læst. Som Mads Peder Lau Pedersen formulerer det: »Jeg har fået en større forståelse for de folk, der får børn og pludselig ikke kan tale om andet. Man har jo ligesom ofret så meget af sig selv i det, at man gerne vil have, at hele verden er interesseret.« Selvom de bestræber sig på, at forlaget skal fremstå fuldstændig professionelt, er privatperson og mikroforlægger på godt og ondt uløseligt forbundet:

FAKTA

Andre mikroforlag: OVO Press

12. og 13. marts 2016 Gå ikke glip af Krimimessen – dét ville vaere en forbrydelse

Arrangeret af

× Etableret: 2014, ligger på Amager. × Redaktion: Rasmus Graff. × Udgivelser: 21. × Profil: ’Jeg tænker på forlaget som et værk i sig selv,’ siger Rasmus Graff. ’Hver ny udgivelse nummereres, så det er ligesom et fortløbende tidsskrift. Hver udgivelse sætter spor, der inspirerer til de næste udgivelser. Forlaget har en intern logik, som løbende udfordres af, hvad der sker i verden.’ × Seneste udgivelse: Digtsamlingen ’Jeg elsker naturen og alt omkring mig’ af Victor Boy Lindholm. Et 32-siders håndsyet hæfte om den hvide danske middelklasses måde at forstå og tale om flygtningekrisen på. ’Den er letlæst, men samtidig er der mange du’er i den. Den unge dansker, du’et på vej over Middelhavet, du’et på bunden af det, du’et på bunden af samfundet,’ fortæller Rasmus Graff.

»Denne her bog ville vi jo egentlig have udgivet i foråret for at undgå at drukne i mængden af udgivelser i efteråret, men så døde min far, min kæreste og jeg gik fra hinanden, jeg måtte flytte og blev samtidig arbejdsløs i tre måneder. Der er man nok mere sårbar, når det er en tremandsoperation, end når det er en trehundredemandsoperation,« fortæller Mads Peder Lau Pedersen. Ifølge professor Stig Hjarvard er en anden stor udfordring for de små kampen om opmærksomheden, som kun er blevet hårdere, i takt med at der er kommet flere forlag til: »Jo flere der vil læses, desto færre læsere er der i realiten til hver enhed. På den måde er der sket en slags accentforskydning i bogmarkedet. Hvor det tidligere handlede meget om overhovedet at blive udgivet, handler det i dag i meget højere grad om at synliggøre sine udgivelser,« forklarer han. Men selvom budgettet kun lige kan trække en bunke reklamepostkort, er det ikke noget, der bekymrer Sidste Århundrede. Som Lasse Skjold Bertelsen siger: »Vi diskuterer PR, men der er ikke tale om syv excelark og benhård eksekvering.« I den overvældende mængde af små udgivelser er det kvaliteten, sikret ved en næsten tvangsneurotisk omhyggelighed, der skal få dem til at skille sig ud. Håbet er desuden, at deres egen begejstring for forlagsdebuten Unica Zürns og hendes surrealistiske skildringer af et presset pigeliv med lidt hjælp fra det litterære netværk og en feministisk tidsånd kan bære den kærligt ud til både læsere og presse – fysisk såvel som digitalt.

Hellere lille og vågen … »Jeg kan jo godt lide at se mig selv som en del af undergrunden,« småklukker Arild Batzer – (nord) manden bag Roskildeforlaget Batzer & Co. Engang et mikroforlag, i dag et lille forlag med adskillige markante forfatterprofiler på

udgivelseslisten og litteraturpriser på CV’et. For ham er der ingen tvivl om, at småt i mange henseender er godt, når det kommer til at udgive værker af høj litterær kvalitet. »Når man er en lille forlægger, lever man i den verden af litteratur, man beskæftiger sig med. Man kan ikke overlade tingene til andre og er nødt til hele tiden at være på dupperne. Derfor har man måske nogle antenner ude, så man opdager ny litteratur,« siger Arild Batzer. Som oplyst og frivilligt overbebyrdet enehersker i sit eget lille litterære kongerige kan man ifølge Arild Batzer træffe nogle hurtige beslutninger uden alt for mange møder og kedelige kommercielle hensyn:

FAKTA

Andre mikroforlag: Antipyrine × Etableret: 2013, ligger i Aarhus. × Redaktion: De to faste redaktører Mathias Kokholm og Mathias Ruthner og arkivar Dorthe Larsen. × Udgivelser: ca. 40. × Profil: ’Vi er et anarkistisk forlag, der giver forfattere og kunstner mere medbestemmelse end de kommercielle forlag,’ siger Mathias Kokholm. ’Vi tænker på forlaget som opbygningen af et bibliotek, og vi vil blandt andet gerne introducere den danske offentlighed for tekstbaseret kunst og konceptuelle tekster.’ × Seneste udgivelse: ’imnothererepresentinghardbodies’ af Mads Eslund. Den er ifølge Mathias Kokholm ’en uren konceptuel digtsamling’ og består af billedtekster til fotos, forfatteren har fundet på Instagram. ’Et ørkesløst arkivarbejde med at fastholde den flygtige digitale strøm,’ forklarer redaktøren.


I N F O R M AT I O N VINTERBØGER 2015

11

MIKROFORLAG

Dansk Hudpleje Der Virker CRÈME MÉTAMORPHIQUE - VITAMIN A CREME

»Der har man en fordel i forhold til den store forlagsmaskine, der bevæger sig med en vis træghed. Man kan på en anden måde arbejde med inspirationen som drivkraft. På den måde tror jeg egentlig, at fremtiden tilhører de små. Du kan jo bare se på, hvor mange priser der går til forfattere på små forlag,« pointerer han. Alene i år gik både Nobelprisen i litteratur og Nordisk Råds litteraturpris til forfattere, hvis værker i danske oversættelser udkommer på små forlag herhjemme. Jon Fosse, som er Batzers landsmand, og som han udgiver på dansk, snuppede sidstnævnte. Nobelprisen gik til den i en dansk kontekst ganske ukendte hviderussiske forfatter Svetlana Aleksijevitj, hvis værk Krigen har ikke et kvindeligt ansigt kun foreligger i dansk oversættelse takket være det lige så ukendte danske enmandsforlag Palomar. Stig Hjarvard vil nu ikke gå så langt som til at lægge den skønlitterære fremtid i de små forlags hænder. Han anerkender dog gerne, at de små og i mange tilfælde fagligt stærke aktører har fået mulighed for at indtage en større plads, ligesom han forsigtigt forudser en tendens til, at de store forlag vil begyndte at spejde efter talent hos de små.

Tilfredsstillende sisyfos Arild Batzer, der selv tog et langt tilløb til at komme ind i branchen, synes, det er spændende med alle de nye små aktører, men opfordrer ikke ligefrem den virkelystne ungdom til at satse alle sine sparepenge på et mikroforlag. For selv med en Per Petterson eller en Jon Fosse i ryggen bliver det ved med at være hårdt at få det til at løbe rundt økonomisk, ligesom det fortsat er en kamp at få hul igennem til både presse og boghandlere: »Du kan aldrig hvile på laurbærrene. Hver eneste gang du udgiver en bog, så starter du jo egentlig forfra. Det er på den måde et sisyfosarbejde. Så hvis du bliver bitter over, at det ikke går godt, skal du nok lade være,« lyder det kontant.

Selv er Batzer efter rundt regnet 40 år i branchen egentlig bare benovet over overhovedet at kunne leve af at udgive lige præcis de bøger, han selv har lyst til at læse. Hos Sidste Århundrede er der da heller ikke skyggen af modløshed. De vil gerne snart have lidt flere anmeldelser, og kasserne med Mørkt forår midt i flytterodet må da også gerne svinde lidt mere ind. Men der er både nogle, der køber bogen, og nogle, der med Lasses Skjold Bertelsens ord »har vist den lidt kærlighed«. Og hjemme på forlagskontoret ligger endnu en grænsesøgende og, ja, afdød forfatters oversete og nu oversatte ord allerede klar til redigering.

Virker på både mor & datter! Se det selv i spejlet

ibureauet@information.dk

FAKTA

Andre mikroforlag: Space Poetry × Etableret: 1980, ligger i København. × Redaktion: Jesper Fabricius. × Udgivelser: Godt og vel 300, mange af dem udgaver af tidsskriftet Pist Protta, som laves sammen med Åse Eg Jørgensen og Jesper Rasmussen. × Profil: Jesper Fabricius fortæller, at drivkraften for ham og de andre unge kunstnere, der startede forlaget, var at blive anerkendt som kunstnere: ’Alle vores udgivelser har et billedkunstnerisk aspekt. Vores tidsskrift Pist Protta er jo lidt specielt, da både indhold og format er forskelligt fra gang til gang.’ × Seneste udgivelse: ’En engel af sten’ – Charles Bronsons vision af Jacob Lillemose og Karsten Wind Meyhoff. ’Det er en usædvanlig bog for os, da den både er et portræt og en litterær tolkning af skuespilleren.’

Foryng din hud med Crème Métamorphique vitamin A creme. Kom ind til en af vores forhandlere og få det bekræftet med en gratis ultralydscanning af din hud. Scanningsdage og forhandlernet ses på beaute-pacifique.dk 115 ml tube Kr. 549,- 50 ml krukke Kr. 389,-

beaute-pacifique.dk

Made In Denmark Udviklet og produceret i Danmark


12

I N F O R M AT I O N VINTERBØGER 2015

ENQUETE

v/iBureauet Illustration: Molly Wittus/iBureauet

Peter Adolphsen

Stine Spedsberg

Niels Offenberg

Kari Sønsthagen

Forfatter og medlem af Statens Kunstfonds Legatudvalg for Litteratur

Driver virksomheden StineStregen.dk og er formand i Dansk Tegneserieråd

Festivalleder på Kbh Læser

Leder af Forfatterskolen for Børnelitteratur og anmelder på Berlingske

– Hvilken bog er den bedste, du har læst i år? »Min ukendte bror af Niels Lyngsø, som er fremragende. Velskrevet og velkomponeret. Han formår at indarbejde det videnskabelige på en organisk måde, så det netop fungerer som litteratur.«

– Hvilken bog er den bedste, du har læst i år? »Hilda og trolden af tegneserieforfatteren Luke Pearson. Det er et sødt, lille klogt eventyr (uden så meget socialrealisme) om en pige, der bor oppe i bjergene med sin mor og sit kæledyr – ræven med gevir.«

– Hvilken bog er den bedste, du har læst i år? »Selvom der er et højt niveau inden for børne- og ungdomsgenren, findes der desværre også meget crap. Derfor har jeg nydt at genlæse Majse Aymo-Boots Over os hænger en vidunderlig sol fra 2014, som er en lille, men præcis fortælling.«

– Hvad har været årets overraskelse? »Søren Markers’ Thorvaldsens Testamente om en forlagsredaktør, der hader litteratur og forfattere. Den er en rigtig ramasjangroman, hurtigt læst, sjov og spændende.«

– Hvad har været årets overraskelse? »Jeg tog mig sammen og læste Dræb ikke en sangfugl, nu hvor der skulle komme en prequel. Jeg troede, at den ville være forfærdelig, men jeg blev virkelig overrasket over, hvor god den er.«

– Hvilken bog er den bedste, du har læst i år? »Nick Flynns selvbiografi Another Bullshit Night in Suck City (2004). Flynn tager livtag med sin alkoholiserede, megalomane og fraværende far, som han møder (igen) på bunden af samfundet. Ud over at være virkelig velskrevet i et utal af genrer og stilarter viser bogen litteraturens dobbelte nødvendighed: Den henter sit stof i samfundets fortrængte dele, og så er litteraturen en måde at udholde og forholde sig til de virkelig nære og svære ting. Barsk med en kærlig og kulsort humor.«

– Hvilken litterær begivenhed forventer du dig meget af? »Jeg vil skamløst nævne min egen kommende bog, Rynkekneppesygen, som jeg cirka er halvvejs med. Den kunne måske kaldes for en ’sci-fiporno’; det bliver noget frygteligt kulørt stads, men samtidig fræsende højpandet.« – Hvilken bog ligger på dit natbord? »Der ligger altid en lille bunke. Lige nu er det 10 faldgruber. Oversættelse for ikke-oversættere af Kirsten Marie Øveraas, Ergo – Naturvidenskabens filosofiske historie af Robin Engelhardt og Hans Siggaard Jensen, det seneste nummer af Standart og Anne Lise Marstrand-Jørgensens Dronningen af Saba & Kong Salomon.«

– Hvilken litterær begivenhed forventer du dig meget af? »I efteråret kom I morgen bliver bedre af Karoline Stjernfelt, første bind af en tegneserietrilogi om Struensee. Jeg ser frem til de næste bind. Jeg elsker historiske tegneserier. Det er dejligt, at man bare kan glide ind i kulisserne og få lov til at være der.« – Hvilken bog ligger på dit natbord? »Kundskabens frugt af den svenske tegneserieforfatter Liv Strömquist. Det er et feministisk værk om, hvordan man kulturelt italesætter det kvindelige kønsorgan. Hun har en meget grov og ligefrem måde at tegne på, som giver emnet charme og kant.«

– Hvad har været årets overraskelse? »Annette Skovs Ugræs (2013) er et vildtvoksende værk om anlæggelsen af en (virkelig!) hede på Refshaleøen. Den er den skønneste blanding af billedkunst og litteratur.« – Hvilken litterær begivenhed forventer du dig meget af? »En række østafrikanske forfattere; først Yvonne Adhiambo Owuor, anbefalet af Binyavanga Wainaina, som jeg også glæder mig til at læse.« – Hvilken bog ligger på dit natbord? »Peter Højrups Island (2014), som stærkt kan anbefales; sindssygt sjov med sin dejligt selvudleverende facon.«

– Hvad har været årets overraskelse? »Jandy Nelsons Jeg henter solen ned adskiller sig fra mainstream young adult-litteraturen ved at levere et helt exceptionelt portræt af den unge dreng i fortællingen. Det er ægte YA-litteratur, som også er for voksne! Derudover Ida-Maria Rendtorffs Lige nu er allerede i morgen, som er et lille mirakel af en bog.« – Hvilken litterær begivenhed forventer du dig meget af? »Ud over Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmarks statusseminar over dansk børnelitteratur i 2015 glæder jeg mig til nye udgivelser af børnebogsforfatterne Hanne Kvist og norske Stian Hole.« – Hvilken bog ligger på dit natbord? »Grundloven af Jens Peter Christensen. Jeg er jo indvandrer fra Norge, og nu synes jeg, det er på tide at lære noget om den danske grundlov.«


I   

bøger til jul Vinder af BogForums Debutantpris

Af forfaeren til den prisvindende roman Det syvende barn

2015

tilfĂŚldigt strejfet

Logbog fra et livsforlis

Ser du mĂĽnen, Daniel

Planen

★★★★★

★★★★★

★★★★★

★★★★★★

★★★★★

★★★★★

★★★★★

★★★★★

★★★★

NORDJYSKE STIFTSTIDENDE

�Skriv roligt sagen her pü ürets ønskeseddel.� GAFFA

★★★★

�Nu beviser veteranen, at han ogsü er pragtfuld til at skrive prosa.� EKSTRA BLADET

BERLINGSKE

NORDJYSKE STIFTSTIDENDE

BOGBLOGGER.DK

BERLINGSKE

FAMILIE JOURNAL

★★★★★★

DAGBLADENES BUREAU

FYENS STIFTSTIDENDE

�... dette er ürets roman.�

★★★★★

★★★★

BOGNĂ˜RDEN

JYDSKEV ESTKYSTEN

★★★★★ ALT FOR DAMERNE

�En fryd at lÌse.�

�... ürets vildeste og mest velskrevne bog. Den er fremragende, intet mindre.�

EKSTRA BLADET

★★★★★

Ă…RHUS STIFTSTIDENDE

�Allan Olsen er en af landets absolut bedste historiefortÌllere ‌�

�Det er sprød og rørende prosa.�

Ă…RHUS STIFTSTIDENDE

KRISTELIGT DAGBLAD

★★★★★★

Ă…RHUS STIFTSTIDENDE

�Et brag af en bog�

�... ramte mig som en syl i hjertet.�

JOURNALISTEN

ALT FOR DAMERNE

�‌ en mareridtsfÌrd, men ogsü en enestüende rejse ‌�

FYENS STIFTSTIDENDE

WEEKENDAVISEN

�StÌrk og dyb fortÌlling om et gidsels mareridt.� INFORMATION

★★★★★ ★★★★★

FREDERICIA DAGBLAD

★★★★★ EKSTRA BLADET

POLITIKENS FORLAG


14

I N F O R M AT I O N VINTERBØGER 2015

INTERVIEW Maxim Biller er bogaktuel med ’Biografie’, en bog, der ifølge forfatteren »er jødisk, amerikansk, russisk og tysk, den er tragisk og har humor«. Foto: Lottermann and Fuentes

Tysk litteraturs skarpretter Den tyske forfatter Maxim Biller deler vandene, når han tager tidens tyske eller internationale litteratur under behandling i tv-programmet ‘Das Literarische Quartett’. Information har mødt forfatteren, hvis bog ‘I hovedet på Bruno Schulz’ netop er udkommet på dansk

Af Lasse Soll Sunde, korrespondent, Berlin

I

Danmark er det smagsdommerne i programmet af samme navn, der tager skønlitterære værker og andre former for kunst under behandling og enten placerer dem på en (gylden) piedestal eller giver dem en ublid medfart. I Tyskland sker det for litteraturen i programmet Das Literarische Quartett, på ZDF, hvor fire litteraturkyndige præsenterer, diskuterer, skændes om og glæder sig over de seneste nye udgivelser. Programmet havde sin storhedstid i 1990’erne og er på utallige opfordringer netop vendt tilbage til de tyske tv-skærme med en af den tyske samtids mest

provokerende forfattere, Maxim Biller, i én af de fire varme kritikerstole. Den tysk-tjekkiskrussisk-jødiske forfatter med en mere end 25 års forfatterkarriere bag sig er omstridt i Tyskland, fordi han gerne udtrykker sig meget direkte. Sidste år fik han stærke reaktioner, da han i et essay skrev, at de fleste tyske udgivelser er temmelig kedsommelige, fordi de mangler nerve og kant og er alt for fokuserede på at vinde anerkendelse hos en lille kreds af, ja, smagsdommere på de store aviser. Maxim Biller er dog ikke kun kendt for at være skarp, men også for at give udtryk for sin begejstring, når der er noget, han kan lide.

En tikkende bombe Biller var f.eks. den eneste, der i en udsen-

delse for nylig forsvarede den seneste tyske udgivelse af Karl Ove Knausgård. Maxim Biller betegnede den norske forfatter som »en tikkende bombe, der minder om Breivik«. Medkritikeren Christine Westermann mente træt, at der på de over 800 sider bliver »drukket 18 hektoliter te, og jeg er med ved hver en kop.« Maxim Biller afbrød hende: »Har De slet ikke bemærket det eksistentielle i det – han bliver sindssyg! Han bliver sindssyg!«. Westermann: »Men jeg vil slet ikke overbevises. Nej!« Replikkerne skyder gennem lokalerne hos Berliner Ensemble, der lægger lokaler til tvoptagelserne i Billers hjemby, Berlin. Til programmerne medbringer hver af de fire medvirkende en bog, som de øvrige kritikere også

har læst. Information møder Maxim Biller i det nærliggende Prenzlauer Berg. – I en udsendelse for nylig havde De en bog med af nigerianske Chigozie Obioma – hvor vigtig er den litteratur, der har rødder uden for Deres egen kulturkreds? »Jeg faldt for nylig over Chigozie Obiomas Der dunkle Fluss (The Fisherman), og det er en fremragende bog, nok en af de bedste jeg har læst i årevis. Men det er klart undtagelsen, at jeg støder på litteratur uden for min egen kulturkreds, for jeg læser mest tyske, engelske, amerikanske og israelske forfattere, og jeg vil da hellere opdage spændende tysk litteratur end at gå på opdagelse i asiatisk og afrikansk litteratur. Sådan er det nu engang. Folk, der påstår noget andet, at de altid er draget mod


I N F O R M AT I O N VINTERBØGER 2015

15

INTERVIEW

det fjerne, tror jeg, lyver eller har måske endda brug for en psykiater.« – Hvad tænkte De, da de blev inviteret til at medvirke i Das Literarische Quartett? »Da de ringede fra ZDF, sagde jeg spontant, at jeg havde ventet i mange år på dét opkald. For Das Literarische Quartett var ligesom mig nærmest en anakronisme. Formatet er i virkeligheden som taget ud af Weimar-republikkens dage. De tre oprindelige medvirkende var det nyere Vesttysklands mest respekterede litteraturkritikere, Marcel Reich-Ranicki, en polsk-tysk jøde. Forfatter og kritiker Hellmuth Karasek var en tysker, der var blevet fordrevet fra den tjekkiske by Brno, mens journalisten og litteraturkritikeren Sigrid Löffler stammede fra Sudeterlandet og i dag bor i Wien. De stod

alle tre for en intellektualitet, som gjorde, at de var hurtige på aftrækkeren, havde markante holdninger og var underholdende. Jeg har altid holdt meget af programmet, selv om de var knap så begejstrede for en af mine romaner.« – Hvad kan De selv bidrage med? »Jeg savner især, at læserne får præsenteret det komplicerede på en underholdende måde, og at det overfladiske også præsenteres ambitiøst. Den slags mangler vi, især når vi ser på de ambitiøse tyske avisers kulturdækning. For kulturelt er tyskerne blevet et meget homogent land, hvor man helst ikke viser temperament og ikke for alvor engagerer sig. Det gør, at mange er passivt aggressive og til sidst eksploderer, fordi de ikke kan få afløb for deres temperament. Så vi skal kunne vise noget

kant. Både være begejstrede og kritiske. Jeg håber også på at få lov til at inspirere et eller to unge mennesker til selv at skrive bøger.«

De vigtige bøger mangler – De siger, at temperamentet i Tyskland dør ud. Hvordan påvirker det litteraturen? »Lad os tage udgangspunkt i læserne. De fleste er studerende, og så er der kvinderne mellem 40 og 50 år. De sidste ønsker på ingen måde at engagere sig for meget eller at blive provokerede. De fleste vil gerne underholdes eller bekræftes i, at de er dannede. Men de vil helst ikke blive udfordret. Ser man på de studerende, er der en mindre gruppe, der er meget nysgerrig og åben, men de fleste er allerede som 22-årige meget fokuserede på, hvad

Jeg havde ventet i mange år på dét opkald. For ’Das Literarische Quartett’ var ligesom mig nærmest en anakronisme Maxim Biller Tysk forfatter og litteraturkritiker


16

I N F O R M AT I O N VINTERBØGER 2015

INTERVIEW

de toneangivende aviser som Süddeutsche Zeitung eller Frankfurter Allgemeine Zeitung fortæller dem, at de skal mene. Det giver i sidste ende en fattigere litterær virkelighed.« – Når man ser på den tyske bogpris, der regnes for at være den højeste udmærkelse for en tysk forfatter, hvad er det så for en litteratur, den fremmer? »Inden for få år er den pris blevet fuldstændig kompromitteret, for ideen er jo at kombinere det ambitiøse med det tilgængelige. Prisen gik for en del år siden med rette til en bog som Uwe Tellkamps Der Turm (på dansk: Tårnet), mens man i de senere år har været meget konservativ, fordi det altid er de samme litteraturkritikere, der er medlemmer af juryerne. I USA har man altid på fornemmelsen, at Pulitzer Prisen går til de rigtige. I Tyskland skal man som forfatter hele tiden stille de samme mennesker i juryerne og på aviserne tilfreds. Derfor mangler de vigtige bøger ofte.« – En af de bøger, der ikke blev nomineret i år, er ‘Die Stunde zwischen Frau und Gitarre’ af Clemens J. Setz, hvilket har ophidset en anmelder fra avisen Die Welt ... »Jeg er begyndt at læse hans bog og har dannet mig et vist indtryk, og han er et stort talent, ingen tvivl om det. Han har forudsætningerne for at blive en stor forfatter. Om det så fungerer over samtlige bogens 1.000 sider, har jeg endnu ikke en klar mening om. Men man kan også se på hidtil underkendte forfattere som Rainald Goetz, der for nylig omsider efter en årtier lang forfatterkarriere modtog

LÆS MERE I

Maxim Biller på dansk × ’I hovedet på Bruno Schulz’ (2015). × ‘Esra’ (2004). × ‘Fædrenes og forrædernes land’ (1996). × ‘Hvis jeg var en rig mand’ (1992).

den prestigiøse Büchner-Preis. På ham kan man se, hvad der sker med en virkelig dygtig forfatter. Han har et genialt sprog. Man ved ikke, hvor man er på vej hen, og derfor er han kun kendt af en sluttet kreds. Han er ikke klar som Truman Capote eller Philip Roth. Goetz skriver ud fra følelser og tanker. Han er samtidig en opportunist, der ønsker at fortsætte med at være en rebel. Da han sagde tak for prisen, understregende han også, at han ville blive ved med at provokere netop dem, der havde givet ham den pris.«

Russisk litteratur er suveræn – Hvad kendetegner den tyske litteratur? »Tyskland er ramt af en provinsialisme, en beskæftigen sig med sig selv, som mange godt er klar over betyder, at tysk litteratur slet ikke kommer nok ud i verden. Prøv lige at gøre Rainald Goetz lige så berømt i USA, som Jonathan Franzen er det i Tyskland. Det er helt utænkeligt. Da det gik op for tyskerne, at de lukker sig for meget om sig selv, opstod der en bevægelse for at skrive mere tydeligt. Derfor har man nu flere litteraturinstitutter i f.eks. Leipzig og Hildesheim, der promoverer klare tekster. Og hvad kommer der ud af det? Klart skrevne tekster, som imidlertid er forfattet af kedsommelige mennesker, der i grunden ikke har noget på hjerte. For at være en god forfatter, skal du ikke have fine fornemmelser over for dig selv. Du skal kunne åbne op, ellers bliver du uinteressant.« – Hvad er den bedste bog, De har læst i den seneste tid? »En spændende politisk bog med et godt plot, Das fahle Pferd: Roman eines Terroristen (Den bleggule hest, red.), skrevet af Boris Sawinkow, der var ledende medlem af en venstreorienteret russisk terrororganisation, og som i 1906 blev pågrebet og dømt til døden, men hvem det lykkedes at flygte til Frankrig, hvor han blev forfatter og skrev denne bog, der netop er blevet genudgivet i Tyskland. Her skriver han i dagbogsform om det terrorangreb mod en højtstående fyrste, han selv gennemførte i Moskva. Det, vi får under huden, er en politisk historie om, hvordan en terrorgruppe opstår, men samtidig er det også en historie om,

hvorfor forfatteren gør det, han gør. Sprogligt er det suverænt, og det er ærligt, som var det Andreas Baader (ledende figur i Rote Armee Fraktion, red.), der afslørede sine motiver til at begå terror. Russerne laver bare noget af det bedste litteratur i verden. Jeg måtte ringe til min mor, der selv er russer og forfatter og spørge hende om, hvorfor russisk litteratur egentlig er så god. Hun svarede, at det er, fordi russerne er så emotionelle, og fordi de i den grad har været undertrykte. Det har påvirket litteraturen. Den russiske litteratur er også sprogligt temmelig frisk. Selv om dette værk er over 100 år gammelt, er det skrevet klart, og rummer kun meget få vendinger, man ikke længere bruger.« – Hvad med de 16 millioner mennesker, der som De selv er efterkommere af udlændinge eller ikke er født i Tyskland? Hvordan afspejles de forskellige virkeligheder i den tyske litteratur? »Tyskland er i sig selv et interessant land, fordi det i dag netop er så fredeligt, men førhen var det modsatte. Mens tyskerne tidligere ville fordrive alle, der var anderledes, vil de i dag integrere dem. Tidligere kunne du enten blive fuldblods tysker eller en dårligt integreret tyrker i Kreuzberg. Der var ikke noget midtimellem. Det tager derfor lang tid at komme ud af den fastlåsthed, og derfor er der alt for få nye forfatterstemmer. Med undtagelse af kritikeren på Die Zeit Ijoma Mangold, hvis far stammer fra Nigeria, findes der stort set ingen litteraturkritikere med en udenlandsk baggrund. Han er måske endda den eneste. Jeg har dog netop læst en samling korte historier af en finsk eksiliraker, Hassan Blasim, Der Verrückte vom Freiheitsplatz, og de har en karakter, som var det Kafka, der havde skrevet drejebog til splatterfilm. Det er fantastiske og brutale historier om 35 års krig, død og flugt fra Irak.«

Min egen bog – Nævn en tysk bog, der måske kan komme til at få betydning inden for nærmeste fremtid? »Auerhaus af forfatteren Bov Bjerg er en sørgelig, elegant og storartet bog. Om en flok unge venner, der ønsker at bryde med gængse normer og det normale liv og flytter sammen

i et hus. Det er en bog, der udvikler sig som en rigtig god film. Men det kan også være min egen nye bog, Biografie, en bog på 900 sider, som jeg er ved at redigere færdig. Det er ikke en selvbiografi, men en roman med mange elementer. Den er jødisk, amerikansk, russisk og tysk, den er tragisk og har humor. Den handler også om nazister, kommunister og 2. Verdenskrig. Der er sadomasochisme og incest skrevet på en meget intensiv måde og i en stil, som stort set ingen andre benytter sig af. Ligesom forfatteren Junot Díaz konsekvent benytter sig af sit dominikanske ophav, på samme måde bruger jeg også løs af min jødiske baggrund i bogen. Måske bliver det den bog, der vil præge mit forfatterskab, og måske slet ikke. Jeg er spændt, som forfattere er, når de er ved at lægge sidste hånd på en bog, det har taget dem mange år at skrive færdig.« lss@information.dk

LÆS MERE II

Maxim Billers anbefalinger × ’Den gode soldat Svejks eventyr’ af Jaroslav Hašek. × ‘Die Stunde zwischen Frau und Gitarre’ af Clemens J. Setz. × ‘Das fahle Pferd: Roman eines Terroristen’ (på dansk: ‘Den bleggule hest – En Terrorists Optegnelser’) af Boris Sawinkow. × ‘Der Verrückte vom Freiheitsplatz’ eller ‘The Madman of Freedom Square’ af Hassan Blasim. × ‘Der dunkle Fluss’ eller ‘The Fisherman’ af Chigozie Obioma. × ‘Auerhaus’ af Bov Bjerg.


8 NYE BØGER HVER MÅNED

KLUB RIIDR 39,SAMLET PRIS

DECEMBER 2015

8 nye e-bøger for i alt 39,- hver måned Du ejer e-bøgerne – Der er ingen binding TILMELD DIG NU!

Klubriidr.dk - din digitale bogklub


I N F O R M AT I O N VINTERBØGER 2015

18

BOGHÅNDVÆRK

Designstudiet Eller med a. Foto: Thomas Nielsen/100HEADS


I N F O R M AT I O N VINTERBØGER 2015

19

BOGHÅNDVÆRK

Bogens taktile kvalitet Bøgernes verden er i disse år et sydende laboratorium for formeksperimenter og æstetiske nybrud. For såvel grafikere som forlæggere og bogbindere handler godt boghåndværk om andet og mere end flot indpakning. Traditionelt håndværk tilsat nye ideer og materialer folder sig blandt andet ud i en gammel pornobiograf på Vesterbro og en kælder på Christianshavn Af Ida Dybdahl

P

å hjørnet af Vesterbrogade og Oehlenschlægersgade i København er det lille designbureau Eller med a netop flyttet ind. Deres udlejer har overtaget lokalerne fra den gamle pornobiograf Hawaii, der havde sexshop i stueetagen og filmfremvisning på første sal. Kontorkammeraten Louise Hold Sidenius’ tonstunge antikke Krause-papirskærer er for nylig blevet hejst ind ad et af de store vinduer i overetagen og har erstattet rækkerne af gamle biografstole. Om en uges tid flytter også en enorm Riso-printer ind, der skaber en særlig god reaktion mellem papir og farve. En jungle af arkivkasser og store potteplanter er vokset frem i det gamle operatørrum, hvorfra erotikken plejede at strømme ud i den mørke sal.


20

I N F O R M AT I O N VINTERBØGER 2015

BOGHÅNDVÆRK

’Det handler om at skabe en forbindelse til det, der er inde i bogen og vække nysgerrighed med valget af papir, skind og lærred,’ siger bogbinder Klara Kölqvist. Foto: Sigrid Nygaard

Her er for eksempel en bog, der siger: ’Jeg har mit shit together’ Karen Grønneberg Grafiker ved Eller med a

Freud har kaldt begæret efter at betragte en anden på sikker afstand uden selv at være synlig for skopofili. Nu hersker her en ny passion: bibliofilien.

Ikke bare æstetisk lir Siden 2011 har de norske grafikere Karen Grønneberg, Lotte Grønneberg og Marte Meling Enoksen udgjort trioen Eller med a. De har de seneste år udformet en række smukke og anderledes bogudgivelser for forlag, festivaler, arkitekter og kuratorer. I øjeblikket holder Lotte Grønneberg til i deres studio i Oslo, mens de to andre er at finde i de nye lokaler på Vesterbro. Et mantra i deres produktion er, at bogarbejde aldrig bare må være pynt. »Når vi laver bøger, forsøger vi at undgå, at form og indhold kan skilles ad. Den måde, en bog præsenterer sig selv på, er ikke bare glasur eller indpakningspapir. Vi prøver at skabe ét objekt, hvor formen smelter sammen med indholdet i mødet med læseren,« forklarer Karen Grønneberg. Boghistoriker Christian Kaaber, der er formand for Komiteen for Årets Bedste Bogarbejde, oplever netop, at et stigende antal aktører i den danske bogbranche prioriterer det at gøre noget ekstra ud af bøgernes udtryk: »Både de store forlag og de nyere, lidt mindre som Gladiator gør sig store anstrengelser for at lave bøger med høj lækkerhedsværdi. Og det virker meget bevidst. Det er en fornøjelse at se, at især de små udgivere, hvis udgivelser aldrig bliver anmeldt i aviserne eller kommer i Adrian Hughes’ tv-programmer, har mod på at lave noget utrolig gedigent i de her år. Det er vildt sjovt, når nye udtryk dukker op – også selvom det ikke er andet end otte falsede ark med en snor.«

Når Christian Kaaber sammen med resten af komiteen skal pege på årets bedste bogarbejde, handler det dog langtfra om, hvem der kan lave de mest eksklusive udgivelser med mest muligt bladguld og ornamentering. »Det, vi ser på, er ikke, om man fylder papir og pap med æstetisk lir,« understreger han. Det vigtige er, om bogens udtryk er i overensstemmelse med det, den gerne vil sige. »Jeg kan godt lide, når en bog er smuk, men man kan også puste ting op til at blive opulente og vulgære. Grundlæggende skal det jo være godt håndværk. En rød tråd i vores bedømmelse af bøgerne er, hvorvidt bogen lægger op til det, den har som sit eget formål. At den er smukt trykt og smukt indbundet og kan det, den gerne vil, det tænder jeg meget på.«

Maskinfabrikeret Hos Eller med a har vi sat os ved et højt rustikt træbord, og Marte Meling Enoksen har skænket danskvand i tre champagneglas, der overlevede åbningsfesten forleden dag. På bordet ligger en høj bunke af grafikernes tidligere projekter. Ud fra stablen stikker blandt andet Amalie Smiths roman Marble, der i år blev udvalgt til Forening for Boghaandværks udstilling Årets Bedste Bogarbejde, og som ligner et lille stykke marmor og har en grønblå snitfarve på kanten af bogsiderne. Under den ligger det konceptuelle sabotageværk Miximum Ca Canny Sabotagemanualerna you cutta da pay, web cutta da shob af den svenske digter Ida Börjel, trykt på glittet brugsanvisningspapir, hvilket skaber et uventet møde mellem poesi og Ikea-æstetik. Og så er der antologien til Møllebyens Litteraturfestival i Norge, en uopsprættet rå og

fluffy, koboltblå udgivelse, der tager læseren med ’om bag kulisserne’ i bogfremstillingen. »Vi vil ofte gerne vise bogen som maskinfabrikeret,« forklarer Marte Meling Enoksen, »I stedet for at skabe en facade prøver vi at skrælle et ydre lag væk.« Ifølge Christian Kaaber voksede interessen for godt bogarbejde som reaktion på industrialiseringens indtog i bogtrykkerverdenen i 1880’erne, hvor det med ét blev både let og billigt at fremstille bøger. »Man kunne sprøjte bøger ud til et massemarked i en grad, man overhovedet ikke havde kunnet forestille sig bare nogle årtier tidligere,« forklarer han, men påpeger, at »bare fordi noget er let at lave, behøver det jo ikke at være grimt.« Særligt den engelske bogguru, digter og socialistiske tænker William Morris blev en inspiration for den gruppe danske bogelskere, der i 1888 oprettede Forening for Boghaandværk, forklarer Christian Kaaber. »Han fik mange menneskers øjne op for, at man, når man laver bøger, trækker på en enorm æstetisk arv, som man kan spille pingpong op ad.«

En appel om at få lov at være her Hos Eller med a handler den mangeårige fascination af bogarbejde dels om håndværket, dels om hvad bogen kan meddele og bevirke ude i verden. »Her er for eksempel en bog, der siger: ’Jeg har mit shit together, jeg er en hvid, heteroseksuel mandlig bog med selvtillid’,« forklarer Karen Grønneberg og rækker mig en glat beige digtsamling af den svenske forfatter Leif Holmstrand. Et performativt værk, der blander engelske citater fra internetfora om


I N F O R M AT I O N VINTERBØGER 2015

21

BOGHÅNDVÆRK

japanske voldsfilm, religiøse tekster og forfatterens egne erindringer. »Vi ville gerne lave et omslag, man ligesom kunne tørre over med en klud. Der er mange forskellige stemmer og autoriteter i spil i den bog. Derfor legede vi med inspiration fra mere traditionelle værker, der med deres materialer signalerer: ’Jeg har sandheden hos mig’; Lonely Planet-rejseguides eller sprogfaglige bøger. Digtsamlingen skulle mime den måde at være kontrolleret, sikker på sig selv og kølig. Så den frastøder læseren lidt.« De to grafikere er enige om, at digitaliseringen også har ændret de fysiske betingelser for bogproduktion. »Men de digitale muligheder vekselvirker med den trykte bog snarere end at ødelægge den,« siger Marte Meling Enoksen. »De to former kan lege med hinanden, fordi bogen er en fastfrysning af indhold, et snapshot, mens det digitale både kan vokse og forsvinde.« Netop den forskel åbner også for diskussionen om, hvad en udgivelse egentlig er. »Vores bøger må gerne signalere ’brugsobjekter’,« siger Karen Grønneberg, »det kan godt skabe distance, hvis bogen ser ud, som om den skal leve evigt. Hellere invitere ind i materialerne end at lave ’bogen med stort B’ som en lukket hardback.« Marte Meling Enoksen peger på en lille hvid udgivelse af forfatteren Geir Gulliksen med et minimalistisk design og blottede syninger i bogryggen og tilføjer: »En bog må gerne vise, at den er forgængelig.« For Christian Kaaber er den fysiske bog også tæt forbundet med en særlig skrøbelighed og omsorg, og han beskriver bøger som »fantastiske gesandter for deres tid«.

»En bog, i hvert fald en papirbog, er jo sådan en appel om at få lov at være her, at få lov at bestå. Når bogen findes, siger den ligesom: ’Pas på mig’«. Det kan ifølge ham også forklare, hvorfor fysiske bøger fortsat er omgærdet af en eller anden særlig aura. »Selv for folk, der ikke har sat deres ben på et bibliotek i årevis, er tanken om, at mange af de gamle bøger skal brændes for at skabe plads, helt igennem vederstyggelig. Der vågner et eller andet i den kollektive bevidsthed, når man gør vold på de her kulturprodukter.«

En god oaseged For håndbogbinder Klara Kölqvist, der holder til i Overgaden oven Vandet på Christianshavn, er det at passe på bøger ligefrem en levevej. Siden hun i 2005 som den næstsidste i Danmark blev uddannet som bogbinder, har hun haft travlt med at indbinde alt fra fornemme førsteudgaver af litterære klassikere til børnebogen Den lyserøde panter og menukort til mondæne restauranter. De sidste år er travlheden i de små kælderlokaler vokset, og det, der engang var et enmandsforetagende, er blevet udvidet med bogbindersvenden Hasse Petersen og konserveringsteknikeren Ditte Duus, der tager sig af reparationer af gamle bøger. At træde ind i de travle værkstedslokaler, der ligger lige ud til Christianshavns kanal, er lidt som en rejse ind i boghåndværkets historie. De store skæremaskiner har de overtaget fra et bogbinderi i Roskilde, og sættekasserne med blytyper er købt af Landsarkivet på Nørrebro, der nu er nedlagt. På væggene hænger unikke forgyldningsredskaber, såkaldte fileter, og sammenrullet

i store stabler ligger skind og lærred i et hav af farver og størrelser. Klara Kölqvist har inviteret på kaffe, og mens Hasses maskiner fræser inde ved siden af, kirkeklokkerne fra Vor Frelser Kirke bimler, og en kanalrundfart med turister glider forbi udenfor, begynder hun at rulle skind i alle nuancer af grøn og turkis ud på sit store arbejdsbord. »Her har dyrets rygsøjle været,« siger hun og lader en arbejdshærdet pegefinger løbe over en mørkere stribe i det grønne oasegedeskind. »Derfor placerer man det stykke i ryggen af bogen, ligesom man skal tænke over, hvor dyrets armhule har været, fordi farven er anderledes der, og det er mere bulet. Tidligere var jeg hos en nu afdød kongelig hofleverandør, hvor vi arbejdede meget i chagringed, som er et dejligt skind, men har en anderledes kvalitet. En god oaseged er helt fantastisk, fordi den er elastisk og blød, og så er det nemt at forme den.«

Formen fortæller En stor del af Klara Kölqvists virke handler om at skaffe og udvælge materialer til bøgerne. Ud over skindet indbindes bøgerne i marmoreret papir med påfugle- eller fiskeøjemønster, som Klara Kölqvist har en særlig svaghed for. Fælles for Klara Kölqvists kunder er, at de alle kommer med en genstand, de gerne vil tage vare på, eller som betyder noget særligt for den eller dem, der skal have den som gave. »Jeg taler altid med mine kunder om den bog, de kommer med, så indbindingen kan tage udgangspunkt i den tekst, der skal indbindes. Det handler om at skabe en forbindelse til det, der er inde i bogen og vække nysgerrighed med valget af papir, skind og lærred. Hvis den

Til venstre: Bogbinder Klara Kölqvist skærer et bogomslag til. Til højre ses bogbinderens sættekasser, købt fra det nedlagte Landsarkiv på Nørrebro. Foto: Sigrid Nygaard

En god oaseged er helt fantastisk, fordi den er elastisk og blød, og så er det nemt at forme den Klara Kölqvist Bogbinder ved Klara K


22

I N F O R M AT I O N VINTERBØGER 2015

BOGHÅNDVÆRK

handler om Japan, vil jeg måske bruge den røde cirkel i deres flag eller lade mig inspirere af deres meget grafiske sort-hvide skriftsprog.« Ifølge Søren Møller Christensen, der leder forlaget Vandkunsten, er en bog ideelt set udformet, så den afspejler fortællingen og giver læseren en fornemmelse af handlingens tid og sted. Vandkunsten er et fremtrædende forlag, der er kendt for at lave smukke bøger, men for

FAKTA

Uafhængige boghandlere × Møllegades Boghandel. Lille boghandel med oversat verdenslitteratur, værker af nye nordiske forfattere, tidsskrifter og smalle udgivelser. Møllegade 8A, 2200 København N. × Thiemers Magasin. ’Delikatesseboghandel’ med stort udvalg af dansk og udenlandsk litteratur samt en del tegneserier. Tullinsgade 24, København V. × -1. Bogsalg og arkiv i underetagen hos Den Frie Udstillingsbygning med udgivelser, der knytter an til kunst og eksperimenterer med formen. Oslo Plads 1, København Ø. × Antipyrine Bookstore. Boghandel i Kunsthal Aarhus med tidsskrifter og bøger fra små uafhængige forlag i hele verden. J.M. Mørks Gade 13, Aarhus C. × Løve’s Bog- og VinCafé. Kombineret bogog vinbar i Aarhus med bøger fra både små og store forlag. Nørregade 32, Aarhus C.

forlagschefen handler det ikke først og fremmest om, at bøgerne skal tage sig godt ud. »På Vandkunsten prøver vi aldrig at lave lækre bøger,« konstaterer han, »vi laver dem, sådan som de skal være.« Ligesom Klara Kölqvist understreger han, at en bogs udformning også er en del af dens fortælling. Det handler både om at give en teaser til det, der venter inde i bogen, og om, at det skal være ordentligt håndværk. Desværre bliver det aspekt ved bogen ikke altid prioriteret i forlagsverdenen, mener Søren Møller Christensen: »Mange forlag har kun fokus på coverbilledet. Men det handler i høj grad også om den rigtige skrift, et godt titelblad og harmoniske sider.«

Tung og slap eller stram og hård? Produktionen af nogle af Vandkunstens bøger kræver, at Søren Møller Christensen involverer folk med en særlig faglighed. I forbindelse med forlagets serie Illustrerede klassikere har han kontaktet en række billedkunstnere og bedt dem illustrere bøgerne. »Derefter har de frie hænder, og jeg blander mig ikke mere,« siger Søren Møller Christensen. »Medmindre det bliver småborgerligt! Det værste er en bog, der ikke rigtig tør.« Netop det at foretage nye, modige valg som grafiker kræver tid og tillid fra forlagene, pointerer Marte Meling Enoksen og Karen Grønneberg tilbage i Hawaii Bio. Ideelt set begynder samarbejdet med en forfatter eller et forlag allerede i idéfasen. »Det starter ofte med spørgsmålet: ’Giver det her mening som bog?’ og derfra stilles spørgsmålene ’hvordan?’ og ’til hvem?’. Så

begynder vi at eksperimentere med bogens udtryk og finde ud af, hvordan vi får den til at sige det rigtige med sin form,« forklarer Karen Grønneberg. Fra rummet med arkivkasser og store grønne planter henter Marte Meling Enoksen en kasse med dummies, hvide hæfter med blanke sider, som de bruger til at vurdere, hvordan papirtype, format og vægt føles at have i hånden. »Det er en måde at teste og mærke bevægelsen i bogen,« siger hun og vifter med en tyk én i groft papir. »Skal den her være tung og slap? Eller stram og hård?« Selvom Eller med a’s bøger ofte er særprægede og har en lang tilblivelsesproces, er selve produktionen relativt billig. »Jeg er ikke engang sikker på, at bøgerne ville være blevet bedre, hvis der havde været flere penge i forlagsbranchen i de her år. Det kan godt være et kreativt benspænd at arbejde på et lavt budget,« reflekterer Karen Grønneberg. De to grafikere oplever en stor interesse for boghåndværk for tiden. »Der er mange forskellige aktører lige nu,« siger Karen Grønneberg. »Der er formeksperimenter og performative tendenser på småtrykkerier og forlag, og der er mange litteraturkredse og forfattere, der arbejder meget bevidst med bogens fysiske form i samspil med skriften. Og så har næsten alle store byer efterhånden en art book fair, en bogmesse for uafhængige udgivelser. Det er nok blevet mindre undergrund, end det har været.« Når det er sagt, er det vigtigste ved at lave bøger dog stadig, at de taler til den, der har den i hånden: »Vi laver ikke bøger til et podium, som man

Karen Grønneberg (forrest) og Marte Melling Enoksen i designstudiet Eller med a’s værksted i den hedengangne pornobiograf Hawaii bio på Vesterbro. Foto: Thomas Nielsen/100HEADS

skal have hvide handsker på for at røre,« afslutter Karen Grønneberg. »En bog er noget, du har en fysisk relation til.« idad@information.dk

FAKTA

Årets bedste bogarbejde 2015 × Voksenbog: Kristofer Hultenberg – ’Langs med fortællingen løber baner af bly’, Den Danske Radeerforening. Tilrettelægning: Kristofer Hultenberg. × Børnebog: Knud Romer – ’ABC’ (luksusudgave), Carlsen. Tilrettelægning: Elisabeth Ashley Fox-Jensen. × Håndindbunden bog: Haruki Murakami – ’Norwegian Wood’. Bogbinding, forgyldning og grafisk design: Lars Hedegaard.


Slå lejr hos os, indtil du har fået styr på julegaverne!

Nu kun:

1799,-

Nu kun:

Nu kun:

599,-

SPAR 32%

1499,-

SPAR 25%

Nu kun:

299,-

SPAR 500,-

SPAR 40%

Alpha SL Hybrid Jacket

Women’s Crescent Sunset Full Zip

Men’s & Womens’ Verto Prima Hoodie

Aero S/S Crewe

EFTERÅR 2015

Nu kun:

99,-

Nu kun:

299,-

Nu kun:

SPAR 47%

SPAR 25%

599,SPAR 25%

Men’s Gordon Lyons Full Zip

Vault

Nu kun:

Hiking Tech Medium

Nu kun:

1299,-

Nu kun:

1299,-

1299,SPAR 400,-

SPAR 400,-

SPAR 500,-

Slå lejr her, indtil du har fået styr på julegaverne!

genia le juleg aveidéer! Luk op for at finde over 130

Mojito Maxi GTX

Revolution GTX

Women’s Munro S15

Se flere julegaveideer i vores julefolder - du finder den i butikken. FRILUFTSLAND BUTIKKER KØBENHAVN K: Frederiksborggade 50-52 LYNGBY: Lyngby Hovedgade 49D ROSKILDE: Karen Olsdatters Stræde 4 ODENSE: St. Gråbrødrestræde 6 AARHUS: Østergade 30 (overfor Sallings P-hus) AALBORG: Bispensgade 34 (lige v. Cimber tyren)

FRILUFTSLAND BRANDS KOLDING: Kolding Storcenter

FJÄLLRÄVEN BRAND STORE KØBENHAVN K: Frederiksborggade 44

THE NORTH FACE STORES KØBENHAVN S: Field’s KØBENHAVN V: Fisketorvet Shopping Center

KUNDESERVICE 33 14 51 50 - info@friluftsland.dk

Se hele sortimentet på www.friluftsland.dk


BOGTRYK ER OGSÅ KUNST

KUNST ER OGSÅ EN BOG

PROFESSIONELLE TRYKKERIER

MED KÆRLIGHED TIL

HÅNDVÆRKET! VI SÆTTER EN ÆRE I,

AT LEVERE FL OTTE BØGER, KATALOGER

OG MAGASINER

info@norhaven.com www.norhaven.com T. +45 87 25 60 00

stviborg@stviborg.dk www.special-trykkeriet.dk T. +45 86 62 40 33


DEBUTANT

Vinterens nye kuld Mød seks kommende debutanter og en illustrator i tiden op til deres første udgivelse


26

I N F O R M AT I O N VINTERBØGER 2015

DEBUTANT

Debutanterne tør tale inderligt om hverdagen I 2015 er debutanterne ikke bange for at vække mindelser om de forbudte 1970’ere eller tale om seksuelle outsidere, livet i kollektivet og det nye faderskab. Hverdagen er scenen, og det private bliver politisk gennem inderlighed eller med umiddelbart internetsprog Af Tatiana Tilly

E

n ung mand står ved et samlebånd i Dansk Supermarkeds nonfoodlager. Han tager bussen fra sit kollektiv og tilbage igen, han forelsker sig, samler cigaretskodder op efter en fest og står så ved samlebåndet endnu en gang. I Jonas Eika Rasmussens debutroman Lageret Huset Marie er hverdagen rammen om fortællingen, og det gælder flere af de debutbøger, som er udkommet de seneste år. Fælles for flere af debutanterne er den inderlighed, de beskriver hverdagen med, siger Linea Maja Ernst, anmelder ved Weekendavisen og ekstern lektor ved litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Hun fremhæver særligt Jonas Eika Rasmussen, Johan Davidsen og Martin Bastkjær. Særligt er de fælles om at beskrive hverdagslivet som unge mænd på en måde, så det motiv kommer til at føles nyt. Eksempelvis beskriver Jonas Eika Rasmussen livet i sit kollektiv, natarbejdet på et lager, en forelskelse og et queer, maskulint begær. »De skriver alle tre meget tænksomt, en form for prosa, der er intelligent og klar, men

uden at stille sig an eller blive unødigt intellektuel,« siger Linea Maja Ernst. Derfor bliver karaktererne genkendelige og troværdige for den generation, anmelderen selv er del af. I sproget er de loyale over for deres karakterer og i måden, de iscenesætter sig selv på, og det er en ærlighed ad omveje, som Linea Maja Ernst finder troværdig. Kamilla Löfström, lektor ved Københavns Universitet og anmelder ved Information, fremhæver også Jonas Eika Rasmussen som en særligt interessant debutant. Både på grund af stoffet og sproget. Det er ikke kun de unge mænd, der arbejder med de nære situationer. Flere taler om, at 1970’erne er genopstået i litteraturen, og det er der god grund til, mener Kamilla Löfström. Både kvinder og mænd fastholdes nemlig stadig i meget begrænsede kønsroller. Vi har sagt til hinanden, at vi var frie, men nu oplever nye generationer, at forandringerne ikke har været fuldstændige. Derfor trækker nutidens litteratur tråde til nogle af 1970’ernes feministiske forfattere som f.eks. Vita Andersen, Dea Trier Mørch og Lola Baidel. Generelt ser Löfström en bevægelse mellem de personlige erfaringer og samfundet uden-

for, hvor flere af debutanterne udvider det intime rum i parforholdet eller bofællesskabet til at beskrive større strukturer i samfundet. Ligesom i 1970’erne kan teksterne kredse om personlige udfordringer som psykisk sygdom eller et fysisk handicap, som det ses hos Caspar Eric i hans Nike fra 2015. Det kræver mod at bruge det private, men det er en svær balance, for hvis det begynder at få karakter af selvterapi, bliver det mindre interessant for læseren, mener Löfström. Flere af de nye forfattere skriver fra en sårbar position. Én af dem er Niviaq Korneliussen, som i romanen Homo Sapienne beskriver det Grønland, hun selv er vokset op i, hvor en række unge mennesker lever med seksuelle tilbøjeligheder, som ikke er accepterede i resten af samfundet og derfor må holdes skjult. »Det kunne godt lyde, som om det var en række offerhistorier, men der er noget raseri nedenunder. Der er et helt oprigtigt ønske om at kunne ændre på nogle ting,« siger Kamilla Löfström.

Tabuzonerne Der er talrige debutanter, som har begejstret Lars Bukdahl, redaktør for tidsskriftet Hvedekorn, jurymedlem for Bodil og Jørgen MunchChristensens Kulturlegat og anmelder ved Weekendavisen. Fra 2015 fremhæver han blandt andre Rolf Sparre Johansson, Ina Munch Christensen, Ursula Scavenius, Pernille Abd-El Dayem, Ida Holmegaard og Josefine Graakjær Nielsen. No-

get af det, han værdsætter ved at være anmelder, er netop, når tekster kræver, at han læser dem på en ny måde, eller når de behandler temaer, han umuligt kunne forudse, at han skulle præsenteres for. »Sådan er det nu. Der er mange af de her inderlige bøger, som læner sig op ad … jeg har næsten svært ved at sige det! Som læner sig op ad 1970’er-tekster. Jeg er jo vokset op med, at det er det mest forbudte i verden.« Det ser han blandt andet hos Rolf Sparre Johansson, som tidligere er blevet publiceret i Hvedekorn med tekster, som både kunne

FAKTA

Debutantpriser × Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat. Prisen på 2 x 50.000 kroner uddeles til to lovende, yngre forfatter, som er debuteret i perioden mellem august det ene år og august det næste. I år gik prisen til Ina Munch Christensen for bogen ’Nielsine’ (Gyldendal, 2015) og Caspar Eric for ’7/11’ (Gyldendal, 2014). × Bogforums Debutantpris. Prisen på 50.000 kroner gik til den 29-årige Morten Pape for romanen ’Planen’, som netop er udkommet på Politikens Forlag.


I N F O R M AT I O N VINTERBØGER 2015

27

DEBUTANT Illustration: Pernille Bækholm Sloth/iBureauet

indeholde helt små, hermetisk lukkede sætninger og »mærkelige flippede dyrefabler«. Alligevel kom hans debutbog Søvn til at handle om noget så almindeligt som det at være på barsel med sit lille barn. »Hos de nye debutanter ser vi det her med at insistere på hverdagen og på rimelige nærbilleder og aspekter af hverdag, som de gør i nogle af de her bøger. Hvis Rolf havde prøvet at sælge sin bog til mig på forhånd, så ville jeg have sagt, at jeg bedre kunne lide fabeldyr,« siger Lars Bukdahl. Alligevel er han glad for, at bogen blev noget andet, end han selv ville have anbefalet. I Bukdahls generation er der en næsten instinktiv modvilje mod i for høj grad at beskæftige sig litterært med det, man gjorde oprør imod. I 1980’erne var det 1970’ernes knækprosa om parforhold og børn, og i 1990’erne var det patos og sentimentalitet. Men de yngre forfattere frygter ikke nogen af disse tendenser og er måske netop derfor i stand til at skabe fornyelse: »På en måde er der en forhandling med både det patetiske, det sentimentale og det inderlige. Der er både et arbejde med nogle toner og nogle zoner, som for nogle af os, der er de her tyve år ældre, har karakter af tabu.«

Fodspor og bølgeslag Måske vækker det mindelser om 1970’erne, når man umiddelbart beskriver handlingerne i nogle af årets nye værker, men sproget og måden at undersøge temaerne på er anderledes. Lars Bukdahl læser Ina Munch Chri-

stensens Nielsine som en debutbog med en utrolig friskhed og energi. »Hvert afsnit er som et bølgeslag, som for at få et helt, bevægeligt hav i gang. Det lyder af nogen, en stemme, med den der blanding af kækhed og genert selvbevidsthed.« Anderledes er Rolf Sparre Johanssons debut Søvn, der er formidlet i en form, som Bukdahl kalder hård og konstrueret. Nogle af digtene virker som båndoptagelser af monologer om at være paranoid og forstyrret, mens andet virker som en besættelse af detaljerne i livet. »Der er de her små bitte, hårde koreografiske stykker, der handler om at gå frem og tilbage og blive forbandet om natten. Som små grafer over fodspor på et stuegulv,« siger Bukdahl. Søvn er også på Kamilla Löfströms liste over anbefalelsesværdige debutbøger. Men først og fremmest har hun i år været begejstret for Ursula Scavenius, som egentlig adskiller sig fra mange af de andre, idet hendes roman Fjer foregår i Centraleuropa og er ’rigtig fiktion’, som bygger på fortællinger skabt fra fantasien og ikke forfatterens eget liv og erindringer. »Ofte er det ikke den store, sammenhængende fortælling, der interesserer debutanterne, men mere virkeligheden i fragmenter,« siger Löfström. Hun mener, at man generelt bedre kan beskrive debutanterne æstetisk, fordi det handler om sproget som materiale, en skriftbevidst litteratur. Hos de fleste debuterende forfattere handler det mindre om at bruge fantasien og mere om deres egne mellemværender med livet og virkeligheden.

I modsætning til den tendens står Scavenius’ roman, som i øvrigt er nomineret til Montanas litteraturpris 2015. Dele af bogens handling foregår lidt uden for Bulgariens hovedstad Sofia og beskriver både dystre og tragiske hændelser i en familie, og titlens fjer præsenteres i fortællingerne som et uhyggeligt og næsten overnaturligt element.

Mere uprætentiøs internetpoesi De modne stemmer kommer måske til at fylde mindre i forhold til de nye, mere uformelle stemmer, som har fundet vej fra internettet til trykte digtsamlinger og romaner. Sidste år blev begrebet internetpoesi brugt til at beskrive Caspar Erics debut 7/11, for hvilken han i år modtog Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat sammen med Ina Munch Christensen. Begrebet internetpoesi forsøger blandt andet at beskrive den uformelle tone, som har vundet frem på blogs og sociale medier, og som sætter sig spor i de nye litterære værker. »Første gang jeg læste Johan Davidsen, tænkte jeg: ’Er der ikke mere end det?’ Sådan havde jeg det også lidt med Caspar Eric, der skriver den her meget talesprogsagtige poesi. Er det ikke bare statusopdateringer: Sådan føler jeg lige nu?« siger Löfström. Først var hun i tvivl om, hvor alvorligt man skulle tage den form for værker, men nu understreger hun, at de har tydelige kvaliteter. At det er en skrift, som er blottet for prætentiøse og pyntede forsøg på at imponere, fordi den er inkluderende og refererer til både popkul-

tur, fastfood og mærkevarer som fænomener, der findes i livet ligesom regnvejret og alt det i hverdagen, vi ikke selv vælger til. ibureauet@information.dk

FAKTA

Forfattere og værker i artiklen × Jonas Eika Rasmussen: ’Lageret Huset Marie’. Lindhardt og Ringhof, 2015. × Johan Davidsen: ’Jeg kan ikke hjælpe dig med dine problemer’. Gyldendal, 2015. × Martin Bastkjær: ’Det nye hav’. Arena, 2015. × Niviaq Korneliussen: ’Homo Sapienne’. Milik, 2014. × Rolf Sparre Johansson: ’Søvn’. Kronstork, 2015. × Ina Munch Christensen: ’Nielsine’. Gyldendal, 2015. × Ursula Scavenius: ’Fjer’. Basilisk, 2015. × Pernille Abd-El Dayem: ’Inden for revet’. Gyldendal, 2015. × Ida Holmegaard: ’Emma Emma’. Gladiator, 2015. × Josefine Graakjær Nielsen: ’Rosebud’. Gladiator, 2015.


28

I N F O R M AT I O N VINTERBØGER 2015

DEBUTANT

Den færøske outsider Den norske vestkyst kedede Rúni Weihe så meget, at han begyndte at skrive dagbog. Efterhånden blev dagbogen til fiktion, og nu debuterer han med ’Mursejler’ , der handler om en mand, der ikke rigtigt kan lande i den norske provins Tekst: Maria Høher-Larsen Foto: Jakob Dall

J

eg er generelt fascineret af, hvordan man kan aflive kæledyr.« Vi sidder og drikker kaffe i Rúni Weihes hyggelige stue på Nørrebro med fyrretræsplanker, et gammelt kukur på væggen og Bruce Springsteen med en klagende mundharmonika på anlægget. Udenfor regner det fra en grå novemberhimmel. Det med at aflive kæledyr er noget, vi kommer ind på, da han fortæller om sin debutroman Mursejler – ikke fordi det er hans fritidsbeskæftigelse. Hovedpersonen i romanen kommer som barn hjem og finder sin hamster livløs i buret. Den har spist sit hamsterhjul, fordi han har glemt at fodre den. Da drengen opdager, at den alligevel ikke er helt død, må han i gang med en aflivningsproces ude i værkstedet, der både involverer acetone og syltetøjsglas. »Det er et af de dyr, som er blevet til et kæledyr, en slags bamse, så der er noget nice ved at dræbe det, som om det bare er et dyr,« forklarer Rúni Weihe. Trods den lidt groteske fascination virker 30-årige Rúni Weihe som et lunt menneske. Han har et let fuldskæg, runde briller og mørkeblondt, let krøllet hår strøget til den ene side og har – måske i dagens anledning – taget skjorte på. Over hans skrivebord hænger gule lapper over det hele i lige kolonner i et forsøg på, som han siger, »at insistere på orden«. Han er i gang med sin anden roman, som er

godt på vej. »Man går rundt med et lille smil på læben hele tiden, for den er der næsten!« siger han, og henrykkelsen lyser ud af ham.

Cabrioleter, golf og dårlige hotdogs Det var kedsomhed, der fik Rúni Weihe til at skrive, da han som nyuddannet arkitekt i 2012 søgte mod Ålesund på den norske vestkyst, hvor der var arbejde at få. »Åh Norge, altså. Puha!« Han ryster let opgivende på hovedet. »Man skal nok ud på landet for at finde den romantiske drøm. Ålesund var jo bare hoteller og dårlige hotdogs. Der er ret mange penge, men ingen ved rigtig, hvad de skal bruge dem til, så de køber cabrioleter, selvom det regner hele tiden, og spiller golf, selvom der er fjelde overalt. Så jeg faldt ikke rigtigt til,« fortæller han om sit Norgeseventyr, der kun varede i otte måneder, men til gengæld formede Mursejler. »Efter en uge købte jeg en guitar, efter to uger fandt jeg ud af, at jeg ikke havde tålmodighed til at lære at spille, og så begyndte jeg at skrive mere og mere. Det var egentlig bare nogle fjollede dagbogsnotater til at starte med, men det blev mere og mere fiktion.« Følelsen af ikke rigtig at kunne lande er et tema i Mursejler, hvor en ung mand rejser ud til en klippeø for at komme væk fra sin egen

Uddrag ’Timer og dage forsvandt med at sidde og kigge op i loftet, ind i væggen eller ud ad vinduet. Timer, hvor han overvejede, om han skulle have det ene eller det andet til aftensmad. Han kunne bruge 40 minutter i butikken, stoppe op midt i en af gangene og kigge på, hvordan folk puttede ting i deres vogne, og undre sig over, hvordan de kunne vælge den ene Santa Mariakrydderiblanding over den anden.’ ’Mursejler’

fortid. Her søger han ro og isolation i hverdagens ensformighed, men finder også ud af, at han ikke kan undgå at komme i kontakt med mennesker. Nye venskaber med Kattedamen og en eksilingeniør fra Island får ham til at gentænke sin situation og fortid. Rúni Weihe beskriver tonen i romanen som »uhyrlig melankolsk«. »Romanen beskriver en helt tom hverdagstrummerum, som især kommer, når man går på arbejde for at arbejde med noget, man egentlig ikke gider at arbejde med,« fortæller han og sammenligner den opslugende hverdag med hamsterhjulet: »Der er noget banalt billedligt ved at æde et hamsterhjul – at hamsteren ikke bare løber i hamsterhjulet, men fandme også æder det, fordi den ikke bliver fodret.«

Spændt ud mellem fiktioner Først efter at have skrevet Mursejler begyndte Rúni Weihe virkelig at interessere sig for litteratur. Som romanforfatter er han derfor lidt af en outsider. Men det er en rolle, han som færing er vant til. At være spændt ud mellem forskellige fiktioner er et vilkår for alle, men måske i særlig grad færingen, mener han: »Alle rejser ud fra Færøerne. Når du er i Danmark, er du rimelig velintegreret, fordi du kan sproget, men du er stadig færing. Når du så kommer hjem igen, så bliver du afkodet med røntgensyn: ’Nå, du er nok rigtig blevet dansk, hva?!’ Så du er ret dansk på Færøerne og ret meget færing i Danmark. Det er lidt skørt.« Netop oplevelsen af identitet, der er strakt ud mellem fortid og nutid og geografiske placeringer, er et tema i hans nye roman. Rúni Weihe beskriver forholdet som en elastik, der hele tiden spændes ud – og truer med at briste. »Der sker noget skørt, når man mister det umiddelbare tilhørsforhold til et barndomshjem. Du kommer tilbage, og så bliver det mere og mere som turist og som besøgende. Jo oftere du besøger det, jo større afstand bliver der til det. Barndomshjemmet lever jo videre og ændrer sig gradvist – ens far bygger bryggerset om til kontor – og jo oftere du kommer tilbage, jo mere bevidst bliver du om, at det er blevet til noget helt andet.« Han mener, at elastikken også strækkes mellem generationerne. På Færøerne oplever

de, hvordan unge søger væk fra fiskefabrikken og i stedet tager til Danmark for at få en uddannelse. »Det er generelt for min generation, at flere er hoppet med på uddannelsesbølgen. Min far var fisker, og jeg er blevet akademiker, og det skifte har nok også betydet en distance,« siger Rúni Weihe. Bruce Springsteen er for længst forstummet på pladespilleren. Vi taler lidt om affolkningen, imens jeg tager overtøj på. Rúni Weihe følger mig ud i regnen i sutsko. Senere skal han hente Mursejler fra tryk. Først skal han ryge. mhl@information.dk

BLÅ BOG

Rúni Weihe × Alder: 30 år. × Baggrund: Uddannet arkitekt fra Aarhus Arkitektskole i 2012. × Debut: ’Mursejler’ udkommer 5. december på forlaget Arkiv for Detaljer. Udgiver desuden en digtsamling i begyndelsen af 2016


Nyheder fra Syddansk Universitetsforlag 348 kr.

Truet minoritet søger beskyttelse Jødernes historie i Danmark Arthur Arnheim 466 sider, illustreret i farver, indbundet. Truet minoritet søger beskyttelse er den første samlede fremstilling af jødernes historie i Danmark. Bogen, der er rigt illustreret, trækker de lange linjer i historien op og præsenterer nogle af de mange markante personligheder, der har sat deres præg på den fælles dansk-jødiske historie.

260 kr.

299 kr.

Udsigt til forfølgelse Det danske udenrigsministerium og de europæiske jødeforfølgelser 1938-1945 Jacob Halvas Bjerre 278 sider, illustreret i farver, hæftet. Hvor meget vidste det danske udenrigsministerium om fratagelsen af jødernes borgerrettigheder, udplyndringen af jødernes værdier, koncentrationslejre, deportationer og ghettoer? Hvad gjorde de med deres viden? Hvordan agerede de i forhold til de danske og udenlandske jøder i Europa, de kom i kontakt med? Kendte de til massemordet?

298 kr.

325 kr.

På kanten af velfærdsstaten

Danmark og verden efter den kolde krig

Anbragte og indlagte i dansk socialforsorg 1933-1980

14 ambassadører om dansk udenrigspolitik efter 1989

Jesper Vaczy Kragh, Stine Grønbæk Jensen, Jacob Knage Rasmussen

Rasmus Mariager (red.)

512 sider, illustreret, hæftet.

Udenrigspolitik består i at balancere mellem at gøre det gode og forhindre det katastrofale. 14 danske diplomater gør her status over Danmarks rolle i post-koldkrigsårenes udenrigspolitiske virkelighed.

Beretninger fra mennesker, som på egen krop oplevede 1900-tallets institutionsliv, har sjældent fundet vej til bøger om danmarkshistorien. Denne bog er således den første samlede fremstilling af dansk forsorgshistorie med udgangspunkt i de anbragte og indlagtes fortællinger.

248 kr.

TV Peaks

Tegnenes historie

Muren der faldt

Twin Peaks and Modern Television Drama

Til læsningens semiotik

Berlin-murens historie 1961-1989-1990

Andreas Halskov 300 sider, engelsk, gennemillustreret i farver, hæftet. Historien om Twin Peaks’ tilblivelse, dens fankultur og betydning for tv-serier af i dag. TV Peaks er baseret på interview med en lang række eksperter, med filmfolk og fans og medlemmer af holdet bag Twin Peaks. Bogen er rigt illustreret og indeholder bl.a. billeder fra optagelserne, som ikke har været offentliggjort før.

Morten Thing 256 sider, gennemillustreret i farver, indbundet. Tegnenes historie fortæller den fascinerende historie om udviklingen af skrifttegnene. Fra de første tilløb og frem til de store skriftkulturer. Fra de første bøger og frem til internettets ankomst. Bogen er rigt illustreret og i stort format.

299 kr.

299 sider, indbundet.

348 kr.

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 – og den danske illegale presse

Jan Jakob Siekierski Floryan

Mona Jensen og Palle Andersen

286 sider, illustreret.

369 sider, illustreret.

Berlin-muren var et håndgribeligt symbol på Tysklands og verdens deling. Muren blev bygget på en nat, og den faldt på en aften. DRs mangeårige korrespondent i Moskva, Warszawa og Berlin giver i bogen både et historisk overblik og personlige erindringer fra den delte verden og fra sine indtryk af Tysklands vej frem til samlingen i 1990.

Bogen er den første samlede danske fremstilling af tysk besættelsespolitik i Europa. Den undersøger den illegale presses behandling af tyske krigsforbrydelser og forklarer, hvad den danske offentlighed faktisk vidste om begivenheder, der ellers var underlagt streng censur.

Få 20 % rabat ved køb via www.universitypress.dk


30

I N F O R M AT I O N VINTERBØGER 2015

DEBUTANT

En biologisk metafor Cellebiologi og kærlighed smelter sammen, størkner og knækker over i Signe Schmidt Kjølner Hansens debut om et kærestepar, der går videnskabeligt til værks i deres forsøg på at forstå hinanden Tekst: Catarina Nedertoft Jessen Foto: Vibeke Schreyen

H

un står på sin altan i Bruxelles. Det er her, vi skal mødes, langt fra det København, hun kender så godt. Som fremmed i et andet land kan Signe Schmidt Kjølner Hansen bedre observere sine omgivelser. Måderne, forskellige verdener bliver blandet sammen på, kan hun tage rent ind. Interviewet foregår over Skype. Signe Schmidt Kjølner Hansen holder sin telefon foran ansigtet og retter blikket mod det lille kamera, som er krakeleret på en stadig funktionel måde, så blot halvdelen af hendes ansigt bliver hvidt og sløret; som et lidt for kækt filter. Egentligt er det meget passende, for Signe Schmidt Kjølner Hansen ser selv verden gennem et særligt cellebiologisk filter i Et lille kammer, hendes debutbog. Gennem hendes biologistudie åbnede en ny verden sig for hende. Den udfordrede hendes hidtidige syn på mennesket, og alle de celler og små organismer, som sådan nogle skabninger indeholder. »Så snart man kommer så tæt på mennesket, at det bliver til en samling celler, som man ikke kan se uden mikroskoper, bliver det sværere at skelne virkelighed fra fiktion,« fortæller Signe Schmidt Kjølner Hansen om mødet med mitokondrier, metabolismen og udbredelsesmønstre, som skabte tanker, hun ikke tidligere havde mødt på Kunstakademiet, hvor hun også er uddannet fra. Nu viser hun rundt på tagterrassen med det krakelerede kamera. »Der er sket nogle ret mærkelige ting her,« siger hun og filmer tagets skorsten, der består af fire rør, der peger mod himlen. »Nu ligner det en almindelig skorsten, men for nogle uger siden voksede der et træ op af den. Det har skabt fugt i hele bygningen, så det blev fjernet.« Trods fugten var Signe Schmidt Kjølner Hansen ret glad for det lille sammenstød mellem natur og storby på tagtoppen. »Jeg kunne godt lide det træ, fordi det var et lille stykke natur, som havde plantet sig selv. Det var begrænset i sin vækst, men det trivedes meget godt alligevel.«

Modelorganismer I Et lille kammer møder de to unge mennesker Lina og Thomas hinanden. De følelser, som opstår mellem dem, håndterer de kejtet, og i et forsøg på at lægge en vis afstand til de uforklarlige følelser prøver de at se hinanden som biologi. Som to kroppe proppet med celler. De vil oprigtigt gerne lære hinandens in-

derste at kende, men i forløbet begynder de at betragte hinanden som modelorganismer, lidt a la aber i et bur eller bananfluer i et laboratorium. I stedet for at aktivere metaforerne og deltage aktivt i hinandens liv, fjerner de sig fra hinanden ved at beskue og observere. Det var dog ikke kærlighedshistorien, Signe Schmidt Kjølner Hansen satte sig ned for at skrive. Den er først kommet til senere under bearbejdningerne af de noter, hun tog under sin første del af biologistudiet. »For mig handler bogen om min egen ambivalens og splittelse mellem de forskellige måder at tænke på. Man kan få en form for fred for svære følelser gennem den videnska-

Uddrag ’Julefrokosten stilnede af og de måtte gå. De havde talt og talt alt imens milliarder af molekyler opførte komplekse cellulære koreografier i deres mave. Forlegenheden indtraf imellem dem. Hun følte en skam over at have talt så meget. Det var for arrogant at tale så abstrakt om sig selv, med så meget liv i maven. Alle de celler der havde holdt fødselsdag eller begravelse mens hun snakkede. Hun havde ikke værdiget dem en tanke. Vi er alene med ordene, tænkte hun, hvor vulgært. Vi burde holde inde og tælle til tusinde, jævnligt, for at nærme os det antal enzymer der klipper et eller andet over i os hvert sekund.’ ’Et lille kammer’

belige måde at se liv på, samtidig med at der også kan eksistere store følelser i en lille celle,« fortæller Signe Schmidt Kjølner Hansen. Både i biologien og i kunstverdenen kan man arbejde med noget meget småt, og Signe Schmidt Kjølner Hansens undren over de små ting har inspireret bogen. F.eks. spørgsmål til en sætning, et billede eller en celle, som man ikke ved, hvor fører hen. Men forskellene mellem de to verdener synes hun, at der er flest af, og nogle undrer mere end andre. »Det sprog, man bruger i biologien, er meget rigidt og specifikt, der er ikke plads til følelser. Det skal beskrive en objektiv viden og er et lukket system, som ikke baserer sig på associationer og subjektive erfaringer, men kun på al den forskning, som allerede er blevet lavet. Men metaforer og følelser sniger sig alligevel altid ind i sproget,« siger forfatteren, der har brugt det videnskabelige sprogs metaforer til at undersøge relationer med, og tilføjer: »Det er trods alt mennesket, der har skabt biologiens måde at se på.«

Frustrerende smukke For Signe Schmidt Kjølner Hansen handler kunsten om at reagere på oplevelser. At have udvekslinger mellem forskellig slags erfaring: sit private liv, hverdagen i biologistudiets laboratorium og det at læse og skrive. Hun bruger sin kunstneriske baggrund til at bearbejde det videnskabelige syn på mennesket. Og det, synes hun, er lettest ved hjælp af skriftmediet. »Litteraturen kan hijacke videnskabens sprog ved at bruge det på nye og helt forrykte måder. Det er vigtigt, at kunsten og litteraturen ikke altid tror på videnskaben som en form for

autoritet, der har eneret på at skabe billeder af, hvad det vil sige at være en organisme.« For Signe Schmidt Kjølner Hansen er de to verdener smeltet sammen i Et lille kammer, men også i hendes afgangsprojekt fra Kunstakademiet blandede hun kunst og videnskab. I en installation med diasprojektioner, videoer og skærme viste hun visualiseringer af celler. F.eks. fotos, hun havde taget gennem et mikroskop på biologistudiet af celler fra et frølår, og videoer med celler, der deler sig i farvestrålende eksplosioner. Billederne blev blæst op på væggene i et stort, varmt og kaotisk rum akkompagneret af en jazzimprovisation over en videnskabelig tekst. Værket tematiserede magtesløsheden over for betydningerne af videnskabelige fremstillinger. »Det er bare et billede af en celle, men det billede er med til at skabe fortællingen om, hvordan vi tænker om os selv,« siger Signe Schmidt Kjølner Hansen. »Billederne er så smukke, men i virkeligheden kan de forestille noget ret forfærdeligt. F.eks. forstadiet til kræft eller celler, som er ved at dø. De kan være forfærdelige, og samtidig poetiske og smukke.« Signe Schmidt Kjølner Hansen har erfaret, at der er brug for, at vi reflekterer over de billeder, videnskaben skaber om vores inderste. For biologien kan ikke stå alene. Det bliver det elskende par i Et lille kammer beviset på. Det fungerer ikke for dem at gå videnskabeligt til værks i deres forsøg på at opstøve kærligheden. Først da de fjerner deres observerende blik fra hinanden, kan de være sammen. »Selvfølgelig er der mere end videnskab. Hvis man kun ser på hinanden som biologi eller noget, man kan forstå og måle, reducerer man mennesket. Der er mange fænomener, som ikke kan defineres, eller som er meget paradoksale. Især i kærlighed.« ibureauet@information.dk

BLÅ BOG

Signe Schmidt Kjølner Hansen × Alder: 29 år. × Baggrund: Har en kandidatgrad i kunst fra Kunstakademiet i København og læser i øjeblikket en kandidat i neurobiologi. × Flyttede til Schweiz som 27-årig og bor nu i Bruxelles med sin kæreste, der forsker i teoretisk fysik. × Debut: ’Et lille kammer’ udkommer på Forlaget Emancipa(t/ss)ionsfrugten 2. februar 2016.


SASA STANISIC

YAN LIANKE

312 sider. 299 kr.

440 sider. 350 kr.

FĂ˜R FESTEN

LENINS KYS En büde rørende og lattervÌkkende fortÌlling om en trup af handicappede artister, der rejser Kina tyndt for at skaffe penge til at købe Lenins balsamerede lig. Den lokale amtsdirektør har nemlig besluttet sig for, at det skal udstilles i et nyt mausoleum og tiltrÌkke millioner af købestÌrke turister til byen.

En af de helt store litterÌre succeser i Tyskland, belønnet med et hav af priser. En storslüet, betagende og realistisk hjemstavnsroman med en mangfoldighed af uforglemmelige skÌbner og historier. Om livet i en tysk provinsby i det forhenvÌrende DDR. Om de gamle beboere og om de tilkomne, om de døde og om de levende.

– jjjjjPolitiken “Et uforligneligt mestervĂŚrk.â€?

�Med Før festen har Stanisic for alvor skrevet sig ind i den tyske litteraturhistorie. Et imponerende, velfortalt og dybt poetisk vÌrk.�

– Â?Â?Â?Â?Â?Â? Jyllands-Posten “Fremragende fortĂŚlling om (magt)grĂĽdighed og menneskelighedens kĂĽr i det ny Kina.â€? – Â?Â?Â?Â?Â? Berlingske

- Kristeligt Dagblad �En vellykket kalejdoskopisk, funklende og stilistisk ambitiøs roman.� – jjjjPolitiken

COLM TĂ“IBĂ?N

RICHARD FORD

344 sider. 350 kr.

274 sider. 299 kr.

NORA WEBSTER

KALD MIG FRANK

“Livsvilje, rumfart, sekteriske sammenstød, sorg og subtil erotik spiller fornemt sammen i den irske mesterforfatter Colm TĂłibĂ­ns roman om en midaldrende enke.â€? – Â?Â?Â?Â?Â? Jyllands-Posten

Richard Fords romantrilogi om den forhenv. sportsjournalist og senere ejendomsmÌgler Frank Bascombe, nu efterfulgt af Kald mig Frank, er fortÌllekunst i verdensklasse. �Det er elegant og tankevÌkkende prosa ‌ Klukkende vittig kulturkritik.� -jjjjjPolitiken

³*OLPUHQGHGHWDOMHUHWRJ¿QWfølende skildring – i fri, indirekte tale – af mennesket, enken, moderen og kvinden Nora.�

“Et stĂŚrkt og bevĂŚgende vĂŚrk.â€? – Information

– jjjjPolitiken

– ����� Berlingske

“En universel historie om, hvordan et menneske kan rystes i sin grundvold og fĂĽ et nyt liv.â€?

“Forfatteren Richard Ford holder sit høje niveau i det molstemte coda Kald mig Frank.â€?

– Kristeligt Dagblad

– ����� Jyllands-Posten

TIDERNE SKIFTER NY OG STOR ROMANKUNST TOMMY WIERINGA

MARIE DARRIEUSSECQ

MAN SKAL HOLDE MEGET AF MÆND

EN UNG SMUK KVINDE

Solange, en ung fransk skuespiller i Hollywood, møder instruktøren Kouhouesso. Han er sort, født og opvokset i Cameroun, dynamisk, maskulin og mystisk.

Edward er i midt-fyrrerne, virolog og nÌrmest sygeligt optaget af sin egen forgÌngelighed. Sü da han møder Ruth – femten ür yngre end ham selv – ser han det som sin chance for at rulle ürene tilbage og vinde en ny ungdom.

144 sider. 225 kr.

236 sider. 299 kr.

Hun begĂŚrer ham grĂŚnseløst, han HURSWDJHWDIVLQÂżOPDWLVHULQJDI Joseph Conrads klassiske roman Mørkets hjerte0HGHWÂżOPKROG UHMVHUKDQDG&RQJRĂ€RGHQLQGL regnskoven og ind i mørket, og Solange følger med. “OverdĂĽdigt litterĂŚrt orkestreret i sprog og materiale.â€? – Information

SkĂĽnselsløst, prĂŚcist og med indføling fortĂŚller Tommy Wieringa om den store kĂŚrlighed, der rammer en mand midtvejs i livet og sĂŚtter spørgsmĂĽlstegn ved hele hans person. “Bogen har en rask fremdrift, den er godt skrevet, den er ogsĂĽ bĂĽde morsom og prĂŚcisâ€? - Information

W W W. T I D E R N E S K I F T E R . D K


32

I N F O R M AT I O N VINTERBØGER 2015

DEBUTANT

kan blive visuel uden nødvendigvis at gøre en masse andet end at være tekst.«

Hun vil have dig til at se gul, sort og grå Lise Haurums første bogværk undersøger, hvad ord på papir egentlig kan. Hun håber, at hendes tekst vil få folk til at tage sig tid til at se på verden. Sådan virkelig se på den

Tekst: Catarina Nedertoft Jessen Foto: Ulrik Hasemann

L

yset skinner ind ad vinduet på Geologisk Museum i København. Lise Haurum holder sin hånd op foran sit ansigt og betragter den. Lyset er gulest, hvor fingrenes kanter rører hinanden og mørkest der, hvor knoglerne skygger for solen. Hånden for solen er titlen på Lise Haurums debutværk, som består af små tekstbidder og fotos. Alt sammen indhold, som skaber billeder for modtageren. »I titelteksten er billedet opstået ved, at min hånd skygger for solen. Først kan man

ingenting se, når man kigger mod sin hånd, den er helt mørk, men så sker der noget alligevel. For mig er det vigtigt at få set ting. At få set dem ordentligt.« Netop det at se på ting og forsøge at forstå dem, kredser Lise Haurum om, når hun taler om tankerne bag sin bog. Hun vil gerne tillægge selv de små øjeblikke værdi, fordi de også er elementer i hendes forståelse af verden. Det er derfor, vi sidder på dette museum. »På naturhistoriske museer er der altid en historie og noget, som man skal forstå, før man forstår sig selv. Det er en kliché, men jeg tror, det er rigtigt nok, at man skal forstå sin baggrund, før man forstår det, der er lige foran en. Det synes jeg, at man kan fornemme sådan nogle steder her. Man samler ind og lægger lag ovenpå hinanden og forsøger at danne et billede af, hvordan alting hænger sammen,« siger Lise Haurum og forklarer, at hendes bog er et slags forsøg på at forstå, hvordan verden hænger sammen. »Ja, det lyder lidt stort,« griner hun og fortsætter. »Når jeg selv er ude og opleve et eller andet, så ser jeg pludselig for mig, hvordan det, jeg ser, kan opstå i en tekst – hvordan teksten

Nedtonet vinter Den 33-årige forfatter voksede op i Sæby i Jylland. En »sommerby« kalder Lise Haurum stedet. Sådan et sted, hvor der sker meget om sommeren, men hvor alt er rimelig nedtonet henover vinteren. En af hendes yndlingsbeskæftigelser var at gå ture ved stranden eller i skoven og få navngivet planterne af faderen. »Jeg tror det betyder meget, at jeg er opvokset i Sæby. Mit fokus er meget på det, der opstår i naturen eller findes i naturen frem for i mit personlige jeg,« siger hun. Som 19-årig forlod Lise Haurum Sæby og Jylland for at læse billedkunst i Sverige, men da hun kom derop og oplevede ikke at kunne blive forstået med sit modersmål, skiftede hendes kunstneriske arbejde fokus. Hun synes selv, at hun var god til at forstå svensk, så hun holdt stædigt på, at hendes nordjyske dialekt også skulle forstås. Men det gik ikke så let. »Der var et eller andet i det med ikke at blive forstået, som gjorde, at jeg begyndte at skrive. Jeg satte mig for at finde ud af, hvad det var for noget med det sprog. Så jeg begyndte at lave tekst.« Teksterne, som Lise Haurum skaber, er altid på baggrund af det, hun har registreret med øjnene, men det er ikke hendes personlige følelsesliv, der kommer til udtryk i teksterne. »Der er mange, som kan og vil tage udgangspunkt i deres eget liv. Som sådan er der ikke noget problem i det, men for mig skal der gerne være et eller andet, som man gerne vil fortælle; et billede, som man gerne vil have frem eller skabe. Det kan sagtens ske med udgangspunkt i ens eget jeg, men det er temmelig fjernt for mig. I hvert fald lige nu. Det er ikke der, min interesse er,« siger den debuterende forfatter. Farverne Den første side i Hånden for solen er næsten sort og viser små stykker lavasand fra Island. En anden side viser et sæt lette aftenskyer, og bladrer man videre, titter en stjernehimmel frem. Billederne er holdt i monokrome farver. Tekstbidderne er alle opbygget mere eller mindre på samme måde som små enheder, der griber ind i hinanden ved at tråde trækkes fra en tekst til en anden. Der er ikke en klar handlingskurve i værket. »Jeg ved faktisk ikke selv, hvad jeg ville karakterisere dem som, men det er i hvert fald tekst, tænker jeg. Om det er digte eller prosa, ved jeg faktisk ikke rigtigt. Og for mig er det egentlig heller ikke så vigtigt.« Som et sidespor til teksten laver Lise Haurum performanceoplæsninger af bogen. Her leger hun med blæk, bly og gul farve, så tilhørerne bliver præsenteret for bogens indhold på endnu flere planer. Når Lise Haurum f.eks. har læst teksten om blæksprutten, trykker hun en pipette med blæk ned i en klar beholder med vand og lader blækket brede sig som små våde skyer i vandet. Når hun læser op om solen, tegner hun en gul cirkel med

hænderne på et papir, og når hun fortæller om grafit, smører hun sine hænder ind i bly. Materialerne kan godt finde på at smitte af på bogen, fortæller Lise Haurum og vrider hænderne for at illustrere, hvordan oplæsningerne foregår. Hun vrider dem også lidt i nervøsitet. For snart udkommer bogen, og folk kan tage den i deres egne hænder. »Det kan være, at der ikke sker en disse. At bogen blot udkommer og ingen opdager, at den findes,« siger Lise Haurum med tanke på de 500 eksemplarer, som er klar fra tryk. »Det er svært at finde ud af, hvornår noget interesserer andre. Det er ikke til at sige, og det er ikke noget, som jeg sidder og tænker på, når jeg skriver.« Noget, hun altid tænker på, når hun skriver, er hænderne. Uden dem kunne teksten f.eks. slet ikke eksistere. »Jeg forbinder hånden med teksten. Det at kunne skrive er vigtigt for, hvordan vi udvikler os. De fleste dyr kan kommunikere, men at vi har udviklet et skriftsprog kobler jeg meget til synet – og hvordan man omarbejder indtryk i hovedet og får dem ud igen gennem hånden.« ibureauet@information.dk

Uddrag ’Jorden forsvinder i lys. Jeg holder hånden for Solen. Håndfladen bliver varm. Omridset står skarpt mod himlen. Fingrene adskilt af gennemsigtig rød. Jeg ligner et embryo fra et billede i en bog. Det lyser svagt fra neglene. Blodet strømmer derinde. Mellem fingrene er stråler af lys.’ ’Hånden for solen’

BLÅ BOG

Lise Haurum × Alder: 33 år. × Baggrund: Uddannet billedkunstner på Konstfack i Stockholm. Har gået på forfatterskolen Litterär gestaltning i Göteborg. Opvokset i Sæby i Nordjylland og bor i øjeblikket i Aarhus. × Debut: ’Hånden for solen’ udkommer 6. december på forlaget Virkelig.


BØGER ER DE BEDSTE JULEGAVER

»Leif Davidsen er Danmarks Graham Greene.« FYENS STIFTSTIDENDE »Medrivende, begavede og velskrevne noveller.« INFORMATION

»Underholdende og oplysende bog.«

NORDJYSKE

WEEKENDAVISEN

»Et virkeligt fint stykke historieskrivning, lige fornemt fagkritisk, analytisk og læsevenligt.«

POLITIKEN

BERLINGSKE

»Der er eventyr over det!« POLITIKEN

POLITIKEN

BERLINGSKE

POLITIKEN

»Indsigtsfuld og hjertevarm bog.« WEEKENDAVISEN VEJLE AMTS FOLKEBLAD

LINDHARDT OG RINGHOF


34

I N F O R M AT I O N VINTERBØGER 2015

DEBUTANT

Følelsernes erindring Joachim Lykke er gået kompromisløst efter at nå ind til det, der er allermest smertefuldt. I sin debutroman graver han i følelserne fra en barndom, der blev præget af en psykisk syg søster

Tekst: Maria Høher-Larsen Foto: Sigrid Nygaard

V

ejret er stille, men en råkold tåge kryber ind over os fra havet. Min blok bliver fugtig, mens jeg står og tager notater. Jeg er kørt med forfatter Joachim Lykke ud til Knudshoved, ud forbi det gamle færgeleje, hvor DSB-bilfærgerne lagde til i tiden inden Storebæltsbroen . Engang må der have været stille, nu leverer trafikken på broen et lavmælt susende lydspor til sceneriet. Området er et geografisk knudepunkt for 39-årige Joachim Lykkes barndomsminder. Han er for længst flyttet fra Nyborg og har en tid som både filosofistuderende og softwarearkitekt bag sig. Men det er barndommens oplevelser og følelser, som er baggrunden for hans endnu unavngivne debutroman. »Jeg kom her meget som barn. Min mor arbejdede som servitrice på færgerne, så det var blæret at stå dér på molen sammen med min far og fiske og kigge efter færgerne og se, hvornår min mor kom hjem,« fortæller han, mens vi står og venter på fotografen. Han har været lidt mere forudseende end jeg og taget en foret vinterfrakke på. Han peger over mod fyrtårnet ude på den lille pynt. Bagved – i bunden af Nyborg Fjord – boede han en stor del af sin barndom. Hjemmet lå tæt ved det gamle Kommunekemi, der bortskaffede farligt affald – et uhyggeligt sted for et fantasifuldt barn:

»Der var kemiske processer i gang inde i tønderne, så det lød, som om der sad nogen derinde og bankede.«

Emotionel dokumentarisme Joachim Lykkes barndom blev mest af alt påvirket af en søster, der aldrig rigtig havde det godt. »Min opvækst har på mange måder – på overfladen – været meget fin og almindelig, men enormt præget af, at min søster var et barn, mine forældre havde rigtig svært ved at finde ud af. De havde ikke så mange ressourcer at gøre godt med rent emotionelt, så de havde virkelig svært ved hele situationen, især da hun senere blev decideret psykisk syg.« Selvom romanen tager udgangspunkt i oplevelserne fra barndommen, er den ikke et selvbiografisk værk, nærmere en slags arkæologisk undersøgelse af Lykkes egen smerte og emotionelle erindring. Det understreger han senere, da vi er kommet ind i varmen på en af Nyborgs mange beværtninger. Han kommer ikke længere i byen, så valget er tilfældigt. Det er et af de steder med dyb latter, tidlige eftermiddagsbajere og tyk røg – på mange måder en skærende kontrast til den friske havluft, vi lige er kommet fra. Og egentlig også til Joachim Lykkes afdæmpede og velovervejede person. »Jeg har altid været skeptisk over for autofiktion, fordi jeg oplever det som en falsk tyngde at pege på virkeligheden,« forklarer han.

Uddrag ’Jeg skulle have taget dig med til Afrika. Vi skulle have pakket tasken og være rejst. Vi ville ikke have fortalt vores forældre noget. Du ville nok ikke kunne holde din mund, men jeg ville hjælpe dig, og måske heller ikke fortælle dig hvad planen var. Du ville være fulgt efter mig. Så kunne vi være gået af sted. To børn på vejen.’ ’om min søster’

»Det, der egentlig har været mit projekt, er en slags emotionel dokumentarisme, hvor jeg gerne vil genopleve følelser og bruge det til at skrive noget ud fra. Men det, jeg skriver, er ikke noget, der er biografisk. Så personen i bogen er sin egen person, men den følelse, der er, dét er min følelse, og alt det andet er et fiktionslag. Men jeg er hundrede procent i det følelsesmæssige – dér er jeg med mit nærvær.« – Hedder hovedpersonen Joachim? »Han hedder ikke noget. Det kunne han godt have heddet, men nej, det ville jeg ikke have valgt at gøre. Han er en person i sin egen ret og lever i sin egen logik. I virkeligheden har jeg tænkt meget over ham som en, der nærmest er min modsætning – nu har jeg gjort nogle ting, men hvad kunne man også have gjort?«

Gravearbejde i smerte Romanen foregår i den lille vestafrikanske stat Benin, hvor en ung dansk mand har fået en praktikstilling på ambassaden. Da en pensioneret DSB-færge pludselig dukker op i havnen som nødhjælpsskib, indhentes han af sin fortid i Nyborg, som han reflekterer over i noter eller breve – måske henvendt til søsteren. »Den afspejler 100 procent min oplevelse af at være pårørende til min søster. Oplevelsen af medskyldighed er et meget væsentligt tema i bogen, en konstant følelse af udefinerbar skyld over for et eller andet. Når man er to børn, og det ene har det svært, så tror jeg for mit vedkommende, at der opstår et eller andet med hensyn til selvopretholdelse og egoisme: ikke både selv at kunne være til og samtidig hjælpe hende.« Med bogen ville Lykke forsøge at udfordre den historie, som han hele tiden fortalte om sin søster. Blandt andet derfor opstod idéen om en dansk mand, der gik rundt nede i Benin – på overfladen et velfungerende menneske, men inderst inde på flugt fra sin fortid. »Jeg tror nogle gange, at historier bliver så stivnede, at man bliver ved med at fortælle den samme historie på samme måde. I forhold til min søster kunne jeg sige, at ’det var nok også meget godt i sidste ende, hun ville ikke

have fået et særligt godt liv alligevel’. Hver gang jeg skulle fortælle andre om det, var det den samme fortælling, næsten de samme ord og sætninger.« Men at skulle genfortælle historien om søsteren var samtidig det sværeste ved at skrive bogen: »Det er svært at skulle skrive på basis af smerte. At gå så målrettet efter at genopleve nogle svære følelser gør netop, at jeg er kommet meget tæt på det hele én gang til. Og der var jo en grund til, at historien om min søster var stivnet. Det var jo, fordi der for mig var en eller anden form for smerte forbundet med det.« Den sidste sjat tarvelig værtshuskaffe er blevet helt kold, og vi bryder op. Joachim Lykke sætter mig af ved togstationen, og vi aftaler, at han skal give lyd, når han har besluttet sig for en bogtitel. Et par dage efter tikker en mail ind: Romanen skal hedde om min søster. mhl@information.dk

BLÅ BOG

Joachim Lykke × Alder: 39 år. × Baggrund: Har læst filosofi, skrivekunst og datalogi på Syddansk Universitet, men uden at fuldføre studierne. × Debut: ’om min søster’ udkommer 5. december på Forlaget Fuglekøjen.


Mo Yan Franz Kafka Nobelprisen 2012

William Blake

Rainer Maria Rilke

Imre Kertész NOBELPRISEN 2002

Herta Müller Jón Kalman Stefánsson NOBELPRISEN 2009

Per Petterson NORDISK RÅDS LITTERATURPRIS 2009

Jon Fosse NORDISK RÅDS LITTERATURPRIS 2015

Kjell Westö NORDISK RÅDS LITTERATURPRIS 2014

Tomas Espedal

”I dag læser jeg videre i Brevbogen af Mikhail Sjisjkin. Det er en meget smuk bog, som jeg læser lidt i en gang imellem. Den er udkommet på det lille forlag BATZER & CO. Jeg har opdaget at alle bøger fra dette forlag er gode, så hvis jeg virkelig skal nyde det, så snupper jeg en BATZERbog.” ІЃЎЎϿЌϻЎЏЌЍЃϾϿЈ

BATZER & CO www.batzer.dk


36

I N F O R M AT I O N VINTERBØGER 2015

DEBUTANT

Skibbruden argentiner Journalist Morten Vittrup debuterer til foråret med en vidtforgrenet slægtsroman, der foregår i Spanien og Argentina. En roman, der har rumsteret i ham siden 2007 Tekst: Johanne Luise Boesdal Foto: Jakob Mark

»N

ogen syr halstørklæder, andre sætter veteranbiler i stand. Jeg har så bare skrevet en bog.« Morten Vittrup er selvstændig journalist (under navnet Morten Lund) og har som en slags hobby skrevet på en slægtsroman igennem otte år. Romanen er sat til at udkomme på Gyldendal i april 2016. »Jeg er klar, men det bliver specielt. Skriveprocessen har været et fantastisk rum at gå ind i, hvor jeg har haft lyst til at lukke døren efter mig, smide nøglen væk og bare fordybe mig i historien,« fortæller han.

Et sejt træk I sommeren 2012 skrev Morten Vittrup den sidste linje. Troede han. Derefter tog det ham alligevel et år at rette igennem. »Jeg har haft et minimalt forventningspres udefra. Min kæreste har læst den rå version, men jeg gik stille med dørene, indtil jeg vidste, hvad det førte til.« I foråret 2013 var han så langt, han kunne, og sendte teksten ind til Gyldendal. »Jeg brugte derefter måneder på at banke døren op. Mit manus var forsvundet i en bunke på et forladt kontor.« Det var nu blevet sommer, og redaktøren skulle have manus tilsendt igen. Men da hun først fik det i hænderne, gik der kun en uge,

før hun skrev, at hun gerne ville arbejde videre med det. Morten Vittrup var glad og klar til at give historien fra sig. Men det var historien ikke helt klar til ifølge hans redaktør. »I min naivitet troede jeg, at forlagets tilbagemelding betød, at jeg skulle skrive lidt om hist og pist, men der gik to år, fra jeg begynd-

Uddrag : ’Sofía stak næsen ned til mandens krop. Han lugtede ganske rigtigt salt af hav. Bukser og trøje havde sikkert engang været henholdsvis mørke og rød, men havvandet og solen havde givet dem den samme blege farve og næsten opløst tekstilets fibre. Hans hud havde samme farve som lys bronze, men ansigtet lignede et kar, der havde ligget for længe i ammoniak. Solen så ud til at have nippet til huden, men hans fuldskæg måtte have ydet en vis beskyttelse. Han var ved bevidsthed, kunne nonnerne konstatere.’

‘Argentineren, der kom sejlende på en cedertræsplanke’

te dialogen med Gyldendal, til de antog den. Det har været en lang, men også fed proces.«

Langt væk fra egen navle Romanen med titlen Argentineren, der kom sejlende på en cedertræsplanke er en farverig og vidt forgrenet historie om tre generationer og deres valg i livet. Om de løgne, myter, minder, sygdomme og vaner, som binder generationer sammen. Hvor inspirationen kommer fra til en slægtsroman med udgangspunkt i en skibbruden argentiner, som skyller op på en strand i Spanien, ved Morten Vittrup ikke. Romanen har ikke noget faktuelt eller biografisk over sig, og den har intet med hans egen familie at gøre. »Jeg er bare en kornfed knægt fra Fyn, der er vokset op i et villakvarter lige uden for Odense. Jeg har ikke noget kendskab til forlagsbranchen, og den litterære verden er helt ny for mig.« De omgivelser, romanens handling udspiller sig i, er dog ikke fri fantasi, men inspireret af steder, hvor Morten Vittrup har boet. »Før jeg blev journalist, tog jeg en bachelor i spansk og boede i samme område i Spanien, som store dele af romanen foregår i. Jeg flyttede senere et års tid til Sydamerika, hvor den anden halvdel af romanen finder sted.« – Hvad så nu? Skal du tilbage til artiklerne og de begrænsede anslag? »Jeg vil gerne fortsætte med at skrive bøger, men det kan jo være slut, før man er kommet i

gang. Hvis man f.eks. får en dårlig anmeldelse i Politiken. Så det håber jeg 7-9-13 ikke sker.« Morten Vittrup læser for første gang et uddrag af sin kommende roman på LITT TALK i februar – en litteraturfestival på Vallekilde Højskole. ibureauet@information.dk

BLÅ BOG

Morten Vittrup × Alder: 32 år. × Baggrund: Bachelor i journalistik fra SDU. × Debut: Romanen ’Argentineren, der kom sejlende på en cedertræsplanke’ udkommer i april 2016 på Gyldendal.

Canada Goose -25% Se vores store udvalg på www.JoF.dk

Lacrosse Hamptons Kort, smart kortskaffet Naturgummistøvle med fuld stødabsorberende sål. Findes til Herre og Damer i flere forskellige farver. Intro Pris: 599,-

Varmesåler Varmesål med ny trådløs fjernbetjening og indbygget genopladeligt lithium batteri med op til 7 timers brug og 500 opladninger. 3 indstillinger - 45, 50 el. 55 grader. Bygget på en stødabsorberende Ortholite sål, der giver god komfort. Str. 35-46. Vejl: 1199,-

Nu: 599,-

olumbia Newton Ridge -Er en let, vandtæt og åndbar vandrestøvle. Overdelen er i kraftig garvet brun læder og mesh. Blød stødabsorberende sål samt ankelstøtte og kraftig profileret sål, som sikre god komfort. Ideel til vandreture og fritidsbrug. Str. 36-48. Vejl: 1099,- Nu: 599,-

Salomon Ellipse/Escape Med stødabsorberende sål god slidstyrke. Goretex. Dame 36-41 1/3 Herre 41 1/3-48 Vejl: 1099,- Nu: 699,-

Jagt og Fiskerimagasinet - Nørre Voldgade 8-10. - 1358 Kbh. K. - Tlf. 3333 7777


forfatterweb

Yahya Hassan

Asta Olivia Nordenhof

Mød de nye danske stemmer i litteraturen

Christina Hagen

Et tilbud fra bibliotek og skole

Morten Pape

Gå på opdagelse i 1000 portrætter af danske og udenlandske forfattere

Dy Plambeck

Du kan høre om deres liv og opvækst, dykke ned i analysen af et bestemt værk eller se, hvem de er mest beslægtede med

Maria Gerhardt

Se mere her

Hassan Preisler

Amalie Smith

Caspar Eric

Produceres af DBC as i samarbejde med iBureauet/Dagbladet Information


38

I N F O R M AT I O N VINTERBØGER 2015

DEBUTANT

Hun har tegnet ensomheden Frederikke Lange har illustreret sin første bog med udgangspunkt i minder fra barndommens slaraffenland

Tekst: Catarina Nedertoft Jessen Foto: Sofie Amalie Klougart

»D

et her blad ligner faktisk lidt nogle af dem, som jeg har tegnet,« siger Frederikke Lange og samler et lille blad op fra græsset i Valbyparken. Vi har efterladt cykler og trafikstøj i den ene ende af den lange allé og bevæger os mod vandet i den modsatte ende. Træerne står ranke langs grusstien og danner rammen om samtalen med den kunstuddannede Frederikke Lange. Hun har brugt sin fritid det seneste år på at illustrere bogen Pigen med de ravgyldne øjne. Og her er stilen langtfra stringent. Træer og dyr snor sig rundt i finurlige krummelurer i en lille piges fantasiunivers, som kredser om ensomhedens tematik – gjort håndgribeligt gennem pigens savn af sin mor. »Jeg tror, at man vil karakterisere min tegnestil som meget stram og teknisk. Jeg har en ret korrekt måde at tegne på. Den første karakter, jeg lavede, var meget korrekt. Det ville jeg gerne lidt væk fra. Jeg forsøgte at få hende gjort mere kejtet og tilfældig,« fortæller Frede-

rikke Lange om arbejdet med hovedkarakteren i bogen, der har tekst af Lissie Lundh. Vi skal væk fra alléen og ud til vandet og surferne, før Frederikke Lange føler sig rigtig godt tilpas. »Når man kommer helt ud for enden, er der virkelig fint. Det er lidt noget andet. Man føler lidt, at man ikke er i København, men det er man så alligevel,« siger hun.

Slaraffenland Frederikke Lange er vokset op i Gilleleje i Nordsjælland. Hendes hjem lå på den ’forkerte’ side af Strandvejen, så vejen skulle krydses under forældreopsyn, før hun kunne komme over til

vandet og skoven, hvor hun byggede huler og gravede huller. Frederikke Lange husker barndommens leg i naturen som et slaraffenland af vand og træer. Det er nogle af de minder, hun har brugt til at skabe karakteren i bogen. »Mærkeligt nok er det barndommen, jeg bruger i stort set alt, hvad jeg laver. Jeg laver nogle meget … ja, hvad skal man kalde det? Det er ikke naivt, men det har en fantasi i sig, som de fleste forbinder med barndommen.« På den måde er der opstået visse lighedstræk mellem den finurlige hovedkarakter i Pigen med de ravgyldne øjne og Frederikke Lange. Der er noget med blikket og den lille piges måde at bevæge sig på, som går igen i den slanke kvindekrop, der slentrende bevæger sig mod vandet. »Jeg har altid fået at vide, at det jeg tegner, ligner mig selv.«

Uddrag: ’Billedet var så krøllet og slidt, at det var svært for andre at se, at det forestillede nogen. Men pigen kunne tydeligt se, at det forestillede hendes mor. Hun kunne også se, at hendes mors hår var langt og gyldent, og for det meste havde hun en blå silkekjole på. Sommetider holdt hun en gråspurv i den ene hånd, og en gang imellem var der roser i en rundkreds om hendes hoved. Indimellem duftede roserne så stærkt, at pigen var lige ved at lette.’ ’Pigen med de ravgyldne øjne’

Ensomheden Bogen handler om en pige, som savner sin mor så meget, at hun begynder at forsvinde fra denne verden. Hun savner tryghed og kærlighed så voldsomt, at hun bliver helt grå og mister sit fodfæste. Ensomhedens univers har Frederikke Lange også tidligere beskæftiget sig med i sit arbejde. I sit afgangsprojekt på Kunstakademiet lavede Frederikke Lange en interaktiv app ved navn Soli, som handler om en pige, der bor alene på en ø. »At være alene i dag er meget negativt ladet. I fortællingen forsøgte jeg at fremhæve nogle andre ting, end at det nødvendigvis er dårligt for karakteren at være alene. Det åbner

måske også for nogle andre kanaler.« Ord og tegninger bliver nu udgivet i bogen Pigen med de ravgyldne øjne, og Frederikke Lange er tilfreds. »Jeg har prøvet at tegne det, som ikke blev skrevet, for at fylde hullerne ud. Det er sjovt, når det lykkes.« ibureauet@information.dk

BLÅ BOG

Frederikke Lange × Alder: 28 år. × Baggrund: Kandidat i visuel kommunikation fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. × Debut: ’Pigen med de ravgyldne øjne’. Tekst af Lissie Lundh og illustrationer af Frederikke Lange. Udkommer på forlaget Vild Maskine den 4. december.


MARTIN AMIS

IVANA BODROZIC

BRUN SNE

HOTEL INTETSTEDS

360 sider. 349 kr.

216 sider. 299 kr.

Hvordan skrives en roman om udryddelseslejren – det mørkeste af alle mørke steder?

+XQHUWHHQDJHURJSnÀXJWPHG sin mor og bror. Krigen er brudt ud, hendes hjemby Vukovar er belejret af serbiske enheder, og hendes far, som blev tilbage for at forsvare byen, er sporløst forsvundet.

�En uafrystelig roman om holocaust. En af de stÌrkeste, mest helstøbte lÌseoplevelser, der tÌnkes kan. Med en sü overvÌldende prosa, skrevet oven pü minutiøs kildebrug, für han rekonstrueret kz-lejrene, det store øde, vejen til helvede, sü lÌseren efterlades lamslüet.� – ������ Berlingske �MestervÌrk.�

Hotel Intetsteds er en roman om NULJRPÀXJWRJWLOY UHOVHQVRP À\JWQLQJVHWJHQQHPHQXQJSLJHV øjne, fuld af humor og lethed, uden falsk sentimentalitet.

– jjjjjPolitiken

THOMAS PYNCHON

JULIAN BARNES

DET DYBE NET

VEJEN OP, VEJEN NED

526 sider. 349 kr.

Essays. 128 sider. 225 kr.

En bog om at rejse med luftballon, RPIRWRJUDÂżRPNÂ UOLJKHGRJRP tab.

�Pynchon skriver vittigt og skarpt, men uden at gøre karakWHUHUQHÀDGHRJHQGLPHQVLRQHOOH Det er den slags nuancer, der kan gøre lange romaner til store romaner.� – ����� Berlingske

“En perle i Julian Barnes’ forfatterskab, en moderne andagtsbog om sorgens betydning og livet efter døden.â€? – Kristeligt Dagblad

�Pynchon er en genial forfatter ‌ Det dybe net er vÌldig veloplagt og leverer over 500 siders syret snurretur i süvel den virtuelle som den noget nÌr virkelige verden.� – jjjjjjPolitiken

�Noget af det klogeste og mest inderlige, men ogsü usentimentale, man kan lÌse om at miste en elsket.� – ���� Berlingske

TIDERNE SKIFTER NY LITTERATUR I VERDENSKLASSE PĂ… DANSK

RUTH OZEKI

AUDUR JĂ“NSDĂ“TTIR

TIDENS VÆSEN

LIVSTĂ˜RST

440 sider. 349 kr.

400 sider. 349 kr.

jjjjjPolitiken

LivstørstHUHQDXWR¿NWLYURPDQRP tre generationers kvinder. StÌrke kvinder, men ogsü sürbare. Romanen modtog Kvindernes Litteraturpris i Island og var nomineret til Nordisk Rüds Litteraturpris 2014.

�en formidabel lÌseoplevelse.� - �����Jyllandsposten ´'HUHUÀRZIUDVWDUWL5XWK2]HNLV roman Tidens vÌsen. Man mÌrker, at man her har en forfatWHUGHUNDQÀHWWHDOYRUVPHUWHRJ humor sammen og samtidig evner det sjÌldne at fü lÌseren til at se en større, overordnet sammenhÌng� - ����Berlingske

“Empatisk islandsk roman om tre generationer i klemme mellem familieliv, skrivelyst og sprut.â€? – Weekendavisen “StĂŚrke og sammensatte kvindeportrĂŚtter.â€? – Ekstra Bladet

AMINATTA FORNA

KATJA PETROWSKAJA

ALTMULIGMANDEN

MĂ…SKE ESTHER

288 sider. 299 kr.

240 sider. 299 kr.

En roman om konsekvenserne af krigen i Kroatien. Om erindringer, der ikke lader sig udslette. Om en fortid, der ikke vil lĂŚgge sig til ro.

Katja Petrowskaja følger de personer, der huserer i hendes familiehistorie. Deres liv og skÌbne. Hvem var de? Hvad bevÌgede dem?

�Fin skildring af efterkrigsstemningen i et lille kroatisk VDPIXQG0HG¿QHODYP OWH pointer om, hvordan det er at leve i et land, der forsøger at ¿QGHEDODQFHQHIWHUHWQLVN borgerkrig.� – Weekendavisen

�Alt dette fortÌller Katja Petrowskaja om i sin lyrisk fabulerende, ofte skrÌmmende smukke og samtidig aldeles usentimentale erindringsroman.� - Weekendavisen �Skarpt og bevÌgende� – ���� Berlingske

W W W. T I D E R N E S K I F T E R . D K


Litteratur

40

I N F O R M AT I O N VINTERBØGER 2015

DEBUTANT

Tors. d. 10. dec. kl. 17-18.30

Oplæsning Hør debutanterne læse op af deres nye værker i København Lise Haurum Hånden for solen Joachim Lykke om min søster Kirstine Reffstrup Jeg, Unica Frederikke Lange Pigen med de ravgyldne øjne Signe Schmidt Kjølner Hansen Et lille kammer Rúni Weihe Mursejler Dome of Visions, Søren Kierkegaards Plads 1, 1016 Kbh. K Information i samarbejde med Københavns Hovedbibliotek og Dome of Visions.

At blive sig selv gennem en anden ’Jeg, Unica’ er en litterær fantasi om en historisk person. En roman om kunstner og forfatter Unica Zürn, et nødvendigt stof, fortæller debutanten Kirstine Reffstrup

Tekst: Johanne Luise Boesdal Foto: Agneta Ekman

»F

or nogle år siden boede jeg i Berlin. Jeg gik rundt en sommerdag og kiggede i boghandlere og faldt over et sort/hvidfotografi af en kvinde, der var klædt som høvding. Jeg blev meget betaget af fotografiet og begyndte at læse om kvinden.« Kvinden var den tyske forfatter og kunstner Unica Zürn (1916-1970), der sammen med Hans Bellmer (1902-1975) udgjorde et avantgardistisk kunstnerpar i datidens Paris og Berlin. »Unica Zürn voksede op i Berlin, og hendes liv følger Tysklands historie; det er delt i to af krigen. Hun arbejdede og gik hjemme med to børn, efter krigen blev hun skilt og levede som kunstner. Hendes liv rummer både kvindernes, kunstens og krigens historie.« Kirstine Reffstrup begyndte at oversætte Unica Zürn og fandt gennem arbejdet med hendes værker en stemme, hun blev inspireret til at skrive ud fra. »Jeg skrev dengang på et andet manuskript, jeg aldrig blev tilfreds med. At skrive om Unica og det stof, hun bragte med, havde en anden nødvendighed.« Nødvendigheden havde to spor. Et litterært slægtskab med den på mange måder glemte kunstner og en lyst til at genindskrive Unica Zürn i den kunst- og litteraturhistorie, hun var blevet skrevet ud af. »Det er ikke bare hendes stemme, men et

GRATIS (tilmelding nødvendig)

Uddrag:

Læs mere og tilmeld dig på butik.information.dk

’Jeg finder mine egne veje gennem Berlin. Berlins bjerge. Bunkerne af sten, der når flere etager op mod himlen, danner en slugt, jeg går igennem. Sneen falder langsomt over byen, over stenene. Husene står åbne og afklædte. Hele vægge revet ned. Man kan se ind gennem stuerne. Der er ingen hjemme. En stol. Et bord. Ravnsort nedtrampet tøj. Sneblomster på jasmingrenen, jeg ser sodroser, knust glas, en række af træer, de blomstrer i vinteren.’ ’Jeg, Unica’

kor af kvindestemmer, der er blevet slettet fra arkiver og skrevet ud af historien. Dem vil jeg med romanen og igennem nedslag i hendes liv gerne give en stemme på ny.«

Medusas blik Fra at Kirstine Reffstrup begyndte at skrive på romanen for godt tre år siden og til i dag, oplever hun, at verden har forandret sig. Den eksiltilstand og krigserfaring, Unica Zürn havde med sig fra et sønderbombet Berlin, er rykket tættere på under selve skriveprocessen. »Mennesket i tiden er én af de ting, romanen kredser om. Den tyske forfatter W.G. Sebald (1944-2001) taler om, at hvis man skal beskrive historien og dens begivenheder, kan man ikke gøre det ved at kigge direkte ind i Medusas blik. Man må dreje blikket lidt væk og beskrive dem ud fra et menneskeligt og partikulært perspektiv. Det har jeg forsøgt.« Som at tage afsked med en søster Det føles som at stå på en tærskel, siger hun om tiden mellem det sidste punktum og udgivelsen. Eufori, nervøsitet, lykke og rastløshed afløser hinanden, og hun har ikke sovet så meget på det seneste. »Jeg har haft svært ved at give manuskriptet fra mig. Min redaktør mente allerede i foråret, at det var færdigt, men jeg fik udskudt udgivelsen, da jeg ikke selv havde den følelse.« Nu, hvor det er gjort, er det på én gang en lettelse og en sorgfuld handling. Fra at være en hemmelighed bliver det nu et fysisk objekt, der kan gå fra hånd til hånd. »Jeg har været så tæt på Unica Zürn i de her år, at det næsten føles som at skulle tage afsked med en søster. Man siger, at litteratu-

ren taler med de døde, og den fornemmelse har jeg haft, fordi hendes stemme har været så tydelig for mig.«

Brev fra en ukendt læser På spørgsmålet om, hvad hun glæder sig mest til i forbindelse med sin kommende romandebut, svarer Kirstine Reffstrup efter kort stilhed: »Jeg har to drømme. At Unica Zürn med romanen bliver set og læst, for det fortjener hun. Og at jeg en dag vil modtage et brev fra en ukendt læser, billedligt eller endda bogstaveligt talt … i selve skriveakten ligger der en henvendelse til et du, en læser, ja, at skrive og at få et svar tilbage.« ibureauet@information.dk

BLÅ BOG

Kirstine Reffstrup × Alder: 36 år. × Baggrund: Går p.t. på den svenske forfatterskole Litterär gestaltning i Göteborg. Bor i Oslo og skriver på både dansk og norsk. × Debut: Romanen ’Jeg, Unica’ udkommer på Forlaget Oktober (Norge) til januar og på Gyldendal til februar.


VELKOMSTTILBUD FRA DANMARKS LITTERÆRE BOGKLUB

BOGKLUB

VELKOMMEN i

3

Samlerens Bogklub

FÅ BØGER KR. TIL

0

PR. STK. + 39 KR. I PORTO OG EKSP.

MELD DIG IND PÅ WWW.SAMLERENS-BOGKLUB.DK KLIK PÅ »BLIV MEDLEM«


42

I N F O R M AT I O N VINTERBØGER 2015

INTERVIEW ’Da jeg læser om mig selv i The New York Times, kan jeg huske, at jeg synes afstanden mellem det og så lille Dorthe i Dollerup Bakker var lige rigelig stor,’ siger Dorthe Nors. Foto: Astrid Dalum

Klasseforræderi Forfatteren Dorthe Nors styrer i livet såvel som i litteraturen helst uden om konsensusmiljøer. Måske derfor er hun flyttet tilbage til det Jylland, hun kommer fra, selvom alle hendes venner advarede hende mod det. Hendes nye romanhovedperson Sonja gør det samme – hvis hun da ellers nogensinde får lært at skifte gear Af Jannie Schjødt Kold

N

ors står der på postkassen ved et rødt hus. Jeg bliver glad, da jeg ser den, for jeg har kørt i over fire timer, og den sidste time har landet åbnet sig på en måde, det kun gør herude vestpå. Farverne er blevet mere lyngagtige og vejene mere forladte. Af samme grund kører jeg bedst, når jeg kører i Jylland. Netop kombinationen af kørekort og jyske aner kommer til at præge min samtale med Dorthe Nors, der nu stikker sit rødhårede hoved ud af døren og byder mig velkommen. Der er kaffe på kanden, kævler i brændeovnen og franskbrød med ost på bordet. Hendes nye roman, der udkommer til februar, handler om Sonja, der i en moden alder kæmper med at få taget kørekort. Spejl,

skulder, blink hedder romanen, som er den remse, man lærer, når man skal overhale på motorvejen. Selv var Dorthe Nors fyrre år, da hun tog kørekort. »Der er noget skamfuldt over at tage det i en sen alder,« siger hun og kalder det en øjenåbnende research. – Var du god til det? »Nej, for satan! Men der er noget eksistentielt i at lære at køre bil. På et eller andet tidspunkt skal du sige ‘Hold din kæft’ til din kørelærer og selv tage styringen.« Da hun tog kørekort og også skrev en roman om en kvinde, der tager kørekort, opdagede hun, at der sågar var en klub for kvinder, der har haft svært ved det. »Det er ligesom med kvinder og fødsler. Der er så mange historier om kvinder, der går i opløsning på motorvejen,« ler hun og skænker kaffe op.

Til gengæld er friheden ved selv at kunne køre – og kunne skride, hvis man vil – kæmpestor. »Jeg kan huske, første gang jeg kørte over Storebæltsbroen til Jylland helt selv. Da tænkte jeg: ’Nu er jeg voksen, fuck you!’«

Når hipsterne rykker ud af byen Kørekortet gør hun god brug af, når hun hver dag kører ud til Vesterhavet for at gå en tur. Dorthe Nors har – som hendes nye hovedperson også kommer til i bogen – vendt København ryggen og er rykket i et hus i Vedersø nær Ulfborg. Her har hun boet alene i godt ti måneder nu. »Der kommer til at ske en form for modbevægelse,« siger hun med henvisning til affolkningen af udkanten. »Det sker jo også i USA. For eksempel i Detroit, hvor husene stod tomme. Altså byen var ved at dø, og så rykkede en massiv mængde af den kreative klasse ind. Brooklyn opstod jo, fordi folk ikke havde råd til at bo på Manhattan, og kunstnere fra San Francisco rykker i stor stil til L.A.« Når først den kreative klasse rykker ind, piller de ved æstetikken. »Det begynder at blive tiltrækkende for andre, for middelklassen og for det, man kalder trust fund kids (forkælede unge, der lever af

hurtige investeringer, red.). Og så sker der det, at priserne stiger igen, og så får man det, der kaldes gentrification,« siger hun på perfekt amerikansk. Vi sidder ved et spisebord i Vedersø i Vestjylland med udsigt til en tom gade og taler om byudvikling i USA. For Dorthe Nors ligger associationen lige for. »Jeg bor en time fra lufthaven i Billund og kan tage til Stockholm og hjem igen på én dag.« For Dorthe Nors er det netop Vestjyllands ro og billige boliger, der udgør en tiltrængt kontrast til det omfarende forfatterliv, hun lever. »Jeg var i London to gange i år. Det var bare sådan wup-wup, og det kan folk slet ikke få deres hjerner til at kuple over.« – Vi vil helst tro, at man får mindre udsyn af at flytte væk fra storbyen ... »Ja, og det er så den anden side af sagen. Der er også folk herude vestpå, som aldrig har flyttet sig.«

De store kanutter i USA »Bondekulturen vil have ro og orden, ik’å,« siger hun, »og derfor gælder det om at finde steder, hvor der er tradition for at rumme det anderledes.« Steder som har et større gennemtræk af turister for eksempel. »Hvor man er vant til, at der kommer folk med alverdens tunge-


I N F O R M AT I O N VINTERBØGER 2015

43

INTERVIEW


44

I N F O R M AT I O N VINTERBØGER 2015

INTERVIEW

mål rendende – og en eller anden forbindelse til kyst. Der er noget med udsyn, der hvor man sætter sejl. De er meget hurtige til at omstille sig, det er bondekulturen jo ikke. Bonde betyder boende. Det vil sige fast bopæl. Boende. Man er stationær. Man er på ingen måde nomade. På ingen måde.« Dorthe Nors er selv fra et lille sted kaldet Ørre-Sinding Sogn mellem Herning og Holstebro, men blev alligevel givet gode råd, da hun kom vestpå. »Folk er sikre på, at de andre nok vil være efter mig. ‘Du skal nok passe på med at komme og ville lave noget om,’ siger de. Eller: ‘Du skal nok passe på med at sige, hvad der passer dig.’« Hvortil Dorthe Nors som regel svarer, at hvis ikke hun kan sige sådan nogenlunde, hvad hun vil, så kan hun ikke bo her. »Det er jo mit erhverv at arbejde frit med det,« som hun siger. Arbejdet greb om sig, da Dorthe Nors i 2008 fik nogle af sine noveller fra samlingen Kantslag oversat til engelsk. »Det var en oversætter, der spurgte, om vi ikke sammen skulle prøve at få nogle noveller i et af de utroligt mange amerikanske magasiner til den slags.« Dorthe Nors kendte nogle i USA, hun kunne spørge til råds, »og de viste sig at være nogle rimeligt store kanutter,« som hun siger. Nors sendte et par oversatte noveller ind, og de viste sig at blive antaget blandt andet i The Boston Review og Harpers. »Jeg tænkte: ‘Det var dog utroligt!’ Det er jo lettere at få noget udgivet i et amerikansk litterært magasin, end det er at få noget i Den Blå Port.« Fra at de første noveller blev antaget, gik det pludselig stærkt. En forlagsredaktør opdagede hende, og novellesamlingen Kantslag

blev udgivet til det amerikanske marked. Derudover blev Dorthe Nors den første dansker, der har haft noget i The New Yorker. »Så bliver der en stille opvågning herhjemme. Det kender folk alligevel lidt til, og da jeg kommer hjem fra en turné i USA, bliver jeg inviteret i Deadline.« Historien går på Nors som en dansker, der har skabt sig succes i USA. »Der var ikke nogen, der interesserede sig for, hvad jeg skrev,« ler hun.

Dorthe i Dollerup Bakker Dorthe Nors skærer et par skiver af osten. Der er godt gang i brændeovnen, og snart kigger katten Potlock ind fra udestuen. Navnet er amerikansk for sammenskudsgilde.

Det er jo lettere at få noget udgivet i et amerikansk litterært magasin, end det er at få noget i Den Blå Port Dorthe Nors Forfatter

»Nåhr, har du fanget en mus, hvor er du dygtig,« siger Dorthe Nors til den og beder den heldigvis have sit festmåltid udenfor. Succesen i USA har været mere fame end fortune, understreger hun, og skyldes måske en fornyet grøde for novellegenren i USA. »Alice Munro havde ikke vundet Nobelprisen i litteratur endnu, men der må have været en ny spirende interesse for novellerne, udover at den amerikanske novelletradition historisk set er meget stærk,« som hun siger. Da det går mest vildt for sig, sidder Dorthe Nors i Dollerup Bakker ved Viborg. »Jeg kan huske, at jeg sidder alene en aften i mine uldsokker og tjekker mails. Der er kommet rigtig mange gode anmeldelser i USA, og da jeg læser om mig selv i The New York Times, kan jeg huske, at jeg synes afstanden mellem det og så lille Dorthe i Dollerup Bakker var lige rigelig stor.« Hun er ved at vende snuden tilbage til Jylland. Også fordi hun her kan få råd til et hus. Og eftersom man ikke kan overskue det vestjyske boligmarked fra Valby, er Dorthe Nors på det tidspunkt flyttet til en gammel skole, hun lejer sig ind i. Sjovt nok advarer alle hendes jyske venner hende mod at flytte endeligt tilbage. »Du ved ikke, hvad du går ind til,« siger de. Den massive modstand undrer hende. »Det er noget, der sidder meget dybt i jyder åbenbart. At vi er andenrangsmennesker. Hvis man først har foretaget den sociale opstigning, der ligger i at flytte til København og vel at mærke klare sig godt, så er det nærmest klasseforræderi at vende tilbage til udgangspunktet.«

Megalomani og misundelse Succesen lagde et vist pres på Dorthe Nors’

’Jeg tror simpelthen ikke, jeg var slået igennem i USA, hvis ikke jeg havde været fra Herning,’ siger Dorthe Nors. Foto: Astrid Dalum

sociale liv, og følelsen af at være sig selv over for familie og nære venner blev uhyre vigtig. »Jeg har min familie og en tre-fire venner, der har kunnet rumme det. Ellers synes jeg, det har været ret ensomt. Det er svært at dele sine sejre i det litterære miljø herhjemme. De problemer, jeg kan have, kommer til at lyde som luksusproblemer over for de af mine forfatterkolleger, der måske drømmer om at slå igennem i udlandet.« I nogle tilfælde har der måske også været noget misundelse eller noget Jantelov involveret. Sidstnævnte har Dorthe Nors det notorisk dårligt med. »Altså jeg kommer fra et lille sogn mellem Holstebro og Herning, og i Herning, der er der ingen, der fortæller én, at man ikke skal tro, man er noget. Tværtimod. Hele området har storhedsvanvid, og jeg er vild med det.« Faktisk er Hernings megalomani en del af hendes dna, mener hun. »Jeg tror simpelthen ikke, jeg var slået igennem i USA, hvis ikke jeg havde været fra Herning.« Dorthe Nors forekommer heller ikke som typen, der går op i, hvad andre mener og


Litteraturseminar på Testrup Højskole i samarbejde med Dagbladet Information

R A B AT T I L Informations LÆSERE

10.-16. JANUAR 2016 #/ www.testrup.dk 86 29 03 55 ’ TESTRUP@TESTRUP.DK

TAG OG LÆS ! – LITTERATUR OG FILM

Cia Rinne Pia Juul Helle Helle Vinca Wiedemann Lilian Munk Rösing Tania Ørum Christoffer Boe

Simon Pasternak Anna von Sperling Mette Moestrup

Tue Andersen Nexø Erik Skyum-Nielsen Thomas Thurah Christian Monggaard Shadi Angelina Bazeghi Theis Ørntoft Kamilla Löfström Elisabeth Friis Linea Maja Ernst Nils Gröndahl Mikkel Frantzen Anders Abildgaard Glenn Christian DameUlove Thorbjørn Krogshede Jørgen Carlsen Christian Dorph Mads Eslund

Under halv pris for studerende!

JUDÀNDQHWPDLFRP

På Tag og læs! uddeles Montanas Litteraturpris. Prisen gives hvert år til en forfatter af aktuel dansk litteratur, som er fornyende, eller som formår at fremstille virkeligheden på en ny og overraskende måde. Prisen er sponsoreret af Montana Møbler A/S og er på 100.000 kr.


46 Tilmeld dig Informations Medieskole

I N F O R M AT I O N VINTERBĂ˜GER 2015

INTERVIEW

LÌr at formidle din forskning i løbet af seks mandage i forüret. Tilmeldingsfrist: 18. december Pris: 1000 kr. LÌs mere og tilmeld dig pü phdcup.dk

1< %2* 20 (51Â?5,1* 2* '<5(9(/)Â?5'

+925)259,(/6.(5+81'( 63,6(5*5,6(2* *c5./Â?'7,.Â&#x2018;(5 ²(QLQWURGXNWLRQWLO&DUQLVPH DI0HODQLH-R\ +YRUIRUVSLVHUYLYLVVHG\URJLNNHDQGUH" 'HWKDUFDUQLVPHHWVYDUSn%RJHQSn YLVHUKYRUIRUYLEÂĄUVSLVHPHUHYHJDQW² RJVnDIKHQV\QWLOGHQHWLVNHVLGHDIODQG EUXJHWVG\UHKROG )RUIDWWHUHQHUSV\NRORJIUD+DUYDUGRJ SURIHVVRULSV\NRORJLRJVRFLRORJLYHG8QLYHUVLW\RI0DVVDFKXVHWWVRJ HQLQWHUQDWLRQDOWHIWHUVSXUJWIRUHGUDJVKROGHURJ7('WDONGHOWDJHU

0HGIRURUGDI0LFKDHO*MHUULVELRHWLNHURJPHGOHPDI(WLVN5nG 2YHUVDWDI-RDFKLP:UDQJ VLGHUÂ&#x2021;NU NU )nVLDOOH QHW ERJKDQGHOHUHOOHUGLUHNWHIUDIRUODJHWÂ&#x2021;7 Foto: Astrid Dalum

IRUODJHWSROLWLVNUHY\ IRUODJHWSROLWLVNUHY\Â&#x2021;SROLWLVNUHY\#IRUODJHQHGN

TILBUD SLY sovesofa. SpringindlÌg med posefjedre. Med sengetøjsmagasin. Madrasmül 140 x 200 cm. Sofa: H: 70, D: 93, B: 200 cm. 4 farvemuligheder. Normalpris: 6.490,-

NU 4.990,-

Rosenørns AllĂŠ 2 â&#x20AC;˘ 1634 København V â&#x20AC;˘ 33130131 â&#x20AC;˘ www.bluemoon.dk

tĂŚnker. Snarere som en, der gerne vil gĂĽ egne veje. ÂťJeg har det svĂŚrt med stĂŚrke konsensusmiljøer,ÂŤ medgiver hun. ÂťHvis folk begynder at vĂŚre for enige, sĂĽ lyver 80 procent af dem. Derfor er jeg ogsĂĽ meget dĂĽrlig til kunstneriske miljøer.ÂŤ â&#x20AC;&#x201C; Kan du huske første gang, du oplevede det? ÂťJa, jeg var otte ĂĽr og cyklede hjem fra en veninde, hvor vi havde vĂŚret uenige om, hvem der skulle vĂŚre hvilken smølf i vores leg. Hun ville hele tiden vĂŚre SmølďŹ ne, og jeg ďŹ k aldrig lov til at spille hovedrollen.ÂŤ Dorthe Nors cyklede hjem og tĂŚnkte pĂĽ det, hendes lĂŚrer havde fortalt om, at forfattere sad pĂĽ vĂŚrelset og fandt pĂĽ historier. ÂťJeg havde en følelse af robusthed inden i mig. Jeg vidste, at det var mig, der fandt pĂĽ de sjove ting, SmølďŹ ne kunne lave, og at det med at kunne opďŹ nde universer var en kĂŚmpe styrke.ÂŤ

SĂŚtter spor Herude vestpĂĽ kan hun have sine universer i fred. Dertil kommer, at folk ikke nødvendigvis regner hendes succes for noget. ÂťNĂĽr jeg kommer hjem fra tolv dages intensiv turnĂŠ for eksempel, sĂĽ er det dĂŚlme godt, at folk herude er sĂĽ ret ligeglade med alt det. Her kan jeg fĂĽ lov at vĂŚre Dorthe, ikâ&#x20AC;&#x2122;ĂĽ.ÂŤ â&#x20AC;&#x201C; Hvordan tror du, det kommer til at pĂĽvirke dit forfatterskab, at du er ďŹ&#x201A;yttet herover? ÂťDet er det, der er sĂĽ dødspĂŚndende. Jeg kan mĂŚrke, jeg kun brĂŚnder for at skrive ting, der inkorporerer landskabet her. Eller noget, der rummer modsĂŚtningen mellem at leve et ďŹ&#x201A;akkende hypermoderne storbyliv og sĂĽ lande

i noget, der er rodfÌstet og samtidig er i opløsning, siger hun. Jeg er hundrede procent sikker pü, at det sÌtter sig spor. ibureauet@information.dk

BLĂ&#x2026; BOG

Dorthe Nors, født i Herning, 1970 Ă&#x2014; Cand.mag. i dansk og kunsthistorie fra Aarhus Universitet. Ă&#x2014; Romandebuterede i 2001 med â&#x20AC;&#x2122;Soulâ&#x20AC;&#x2122;, der i 2003 blev fulgt op af â&#x20AC;&#x2122;Stormesterenâ&#x20AC;&#x2122;. Ă&#x2014; Har siden udgivet romanen â&#x20AC;&#x2122;Ann Lieâ&#x20AC;&#x2122; (2005), novellesamlingen â&#x20AC;&#x2122;Kantslagâ&#x20AC;&#x2122; (2008) og romanen â&#x20AC;&#x2122;Dageâ&#x20AC;&#x2122; (2010). Ă&#x2014; I efterĂĽret 2012 udgav det amerikanske tidsskrift The New Yorker en oversĂŚttelse af Dorthe Norsâ&#x20AC;&#x2122; novelle â&#x20AC;&#x2122;Hejrenâ&#x20AC;&#x2122; fra samlingen â&#x20AC;&#x2122;Kantslagâ&#x20AC;&#x2122;. Hun er den første dansker, der har fĂĽet en tekst i tidsskriftet. Ă&#x2014; I 2013 udkom Dorthe Norsâ&#x20AC;&#x2122; roman â&#x20AC;&#x2122;Minna mangler et øvelokaleâ&#x20AC;&#x2122; om en kvinde, der prøver at ďŹ nde en stemme, en mand og et øvelokale. Ă&#x2014; Nors modtog i 2011 Statens Kunstfonds treĂĽrige arbejdslegat og har desuden vundet Per Olov Enquists pris i 2014 og New Letters Readerâ&#x20AC;&#x2122;s Award i 2010. Ă&#x2014; Romanen â&#x20AC;&#x2122;Spejl, skulder, blinkâ&#x20AC;&#x2122; udkommer pĂĽ Gyldendal 2. februar 2016.


En digtsamling om det præcise sted midt på banen – lige imellem mand og kvinde. ”Maria Gerhardt debuterer overbevisende som digter med køligt melankolske erindringsdigte om tvetydig kønsidentitet, sport og øen Amager.” politiken

En kærlighedshistorie om Ditte og Jakob og deres otte måneder lange forhold. Ditte er bogens fortæller, Ditte Steensballe. Jakob er forfatteren Jakob Ejersbo, som ved forholdets begyndelse netop havde udgivet romanen Nordkraft.

Erindringer, der rammer rent i hjertet femina Maria Gerhardt skriver godt om barndom, hjemstavn, beherskelse og sejrsvilje. Og ikke mindst om sprækkerne i det hele information

Modtager af Clicquot Prisen 2015

”En smuk lille fortælling ... Hun er en stille stemme, Ditte Steensballe, som holder sig fra de alt for store ord.” kristeligt dagblad ”Det lykkes Ditte Steensballe at beskrive kærligheden til Jakob Ejersbo gennem stederne, stemningerne og de sansede detaljer.” politiken ”Steensballe har valgt en tilsyneladende prunkløs og direkte facon, der registrerer lykkens og siden ulykkens indbrud i mange små og i virkeligheden ganske gennemarbejdede detaljer.” jyllands-posten

Hvordan kan man løse et mysterium, når man ikke kan huske ledetrådene? Maud er glemsom, men én ting er Maud helt sikker på: Hendes veninde Elizabeth er forsvundet. Det fortæller sedlen i hendes lomme hende. ”Emma Healey bryder et socialt tabu i sin usædvanlige bedstsælgende krimi.” berlingske ”Rørende og dybt genialt.” ekstra-bladet ”Emma Healeys meget smukke og gribende historie. ” weekendavisen ”Fortjener litterære priser i alle kategorier. En medrivende thriller om livet. En usædvanlig fortælling om en troværdig og almindelig tragedie.” independent ”En genial og ekstremt indfølende fortælling om, hvad det vil sige at miste det, der gør os til dem, vi er.” the times

Finland, sommeren 1944, lige inden Laplandskrigen. Med et rigt og sanseligt sprog væver Katja Kettu en voldsom fortælling om, hvor langt et menneske er villig til at gå for kærligheden. ”En sanselig fortælling om tilsyneladende umulig kærlighed i den finske afdeling af Helvedes forgård.” berlingske ”En virtuost skrevet roman ... ” jyllands-posten


48

I N F O R M AT I O N VINTERBØGER 2015

ENQUETE

v/iBureauet Illustration: Molly Wittus/iBureauet

Bjørn Themsen

Nanna Mogensen

Peter Q. Rannes

Susanne Christensen

Forfatter, underviser på forfatterskoler i Esbjerg, Brønderslev og på Fanø

Vært på kulturprogrammet Salon K på DR

Centerleder på Det Danske Forfatter- og Oversættelsescenter Hald Hovedgaard

Litteraturkritiker i Klassekampen og fast skribent i Vagant

– Hvilken bog er den bedste, du har læst i år? »Man må jo ikke sige sin egen, men min bog AutoAtlas og den skriveproces, jeg gik igennem, bearbejder jeg stadig. Ellers har jeg moret mig fantastisk over Sternbergs Depressionsdigte og nydt Bjørn Rasmussens Ming.«

– Hvilken bog er den bedste, du har læst i år? »Af de udenlandske er det absolut Elena Ferrantes Napoli-trilogi, der kom på dansk sidste efterår. Forfatterinden, hvis rigtige navn vi ikke kender, beskriver et venskab så levende, at man føler, at man er en del af det. På den danske liste står Ida Jessens roman En ny tid. Hun har aldrig skrevet bedre, og den korte historiske genre klæder hende særdeles godt.«

– Hvilken bog er den bedste, du har læst i år? »Som centerleder på Hald har jeg svært ved at fremhæve den ene Hald-skrevne bog frem for den anden. Derfor vil jeg nævne Stoner af John Williams. Den mindede mig om den gode gammeldags læseglæde, jeg også oplevede som helt ung.«

– Hvilken bog er den bedste, du har læst i år? »Af danske bøger kan Olga Ravns spøgelsesroman Celestine og Caspar Erics spasserepos – excuse me – Nike nævnes. På norsk Inger Bråtveits tredje roman Alice A4. En lyrisk fortælling, som forholder sig til Lewis Carrolls Alice in Wonderland, om en ung piges opvækst i et forstadskvarter.«

– Hvad har været årets overraskelse? »Hvis jeg skal være ærlig, så synes jeg ikke, der er så meget, der rigtigt overrasker for tiden. Der er mange meget dygtige forfattere og megen formfuldendthed, men også megen forudsigelig pænhed. Og forudsigelig provokation. Og forudsigelig reaktion.« – Hvilken litterær begivenhed forventer du dig meget af? »Jeg håber meget, der kommer en Lille Bogdag igen i 2016. De to dage i foråret i København var ret fantastiske for mig og forlaget Fuglekøjen. Det var dejligt at møde læserne, og det var superhygsomt og produktivt at snakke med de andre små kvalitetsforlag.« – Hvilken bog ligger på dit natbord? »Ud over tre manuskripter har jeg Joseph Conrads Mørkets hjerte liggende, som mine elever på forfatterlinjen gennemgår for tiden.«

– Hvad har været årets overraskelse? »Caspar Erics Nike. Jeg var ikke vild med 7/11, som virkede lidt umoden og for tidsbunden. Med Nike har Eric derimod skrevet noget på én gang æstetisk vellykket og menneskeligt meget vedkommende.«

– Hvad har været årets overraskelse? »Det er svært at give et entydigt svar, men hele den diskussion, Mette Høeg satte i gang, og den følgende debat om, hvem der har lov til at udtale sig om hvilke bøger, overraskede mig meget.«

– Hvilken litterær begivenhed forventer du dig meget af? »Jeg glæder mig til at se, om teaterstykket Den onde lykke, baseret på historien om Tove Ditlevsens ægteskab med Victor Andreasen, holder. Jeg har mit eget billede af Tove, og det bliver en svær opgave at indfrie mine forventninger på en scene.«

– Hvilken litterær begivenhed forventer du dig meget af? »At se hvor det hele ender, fristes jeg til at sige. Her tænker jeg især på tendensen med, at bibliotekerne kasserer flere og flere bøger. Situationen lige nu minder om starten af 00’erne, hvor alle smed deres vinylplader ud. Nu bliver de så genanskaffet, fordi det analoge igen er at foretrække. Jeg tror, det samme vil ske med bogen, og så bliver det dyrt for bibliotekerne.«

– Hvilken bog ligger på dit natbord? »Den lille immigrantroman Silfo af Jesper Brygger.«

– Hvilken bog ligger på dit natbord? »En samling fra 1948 af Johannes V. Jensens digte i kronologisk rækkefølge.«

– Hvad har været årets overraskelse? »Jeg har med interesse fulgt det lille Bay Area-baserede forlag Commune Editions og især været glad for at læse Joshua Clovers Red Epic og Juliana Spahrs That Winter The Wolf Came. En anden Amerika-baseret forfatter og performancekunstner er Bhanu Kapil, hvis udgivelse Ban en Banlieue gav mig lyst til at læse hendes øvrige forfatterskab. Hun er også strålende på Twitter.« – Hvilken litterær begivenhed forventer du dig meget af? »Jeg glæder mig til at læse mere af Unica Zürn og Chris Kraus på skandinaviske sprog og norske Camilla Collett på dansk.« – Hvilken bog ligger på dit natbord? »Jeg læser Maggie Nelsons The Argonauts og Aase Bergs Hackers.«


Hårde pakker er gode pakker

Jeg mødte Jesus

Dan Turèll

Pengene og livet

”Det indtil videre mest omfattende og fagligt tunge bidrag til turèllogien”

”En medrivende og hudløs læseoplevelse” Jyllands-Posten

Ekstra Bladet

”En beundringsværdig modig bog” Weekendavisen

Politiken

Orientalisten

Rune Lykkeberg, Politiken

Stalins datter

På den anden side

”Det er en eventyrlig og topdramatisk historie … fabelagtig historieskrivning, som jeg varmt kan anbefale”

”Bogen strutter af perspektivrige iagttagelser” Information

“Det fungerer godt, det er godt håndværk, og det er godt tænkt … jeg har lært noget af denne bog”

“Spændende biografi fortæller om Stalins datters rastløse liv” Jyllands-Posten

Politiken ”Fantastisk biografi”

Berlingske

Berlingske

Sløjfen i Stalins skæg ”Gribende øjenvidneskildring af årene efter 1945” Fyens Stitstidende ”Kan varmt anbefales til den tilstundende kolde tid” historie-online.dk

Kajs grønlandskrønike ”Episk storladen og personligt nærværende forvandlingshistorie om moderniseringen af Grønland” Information ”Fængslende og solid skildring af den politiske udvikling i Grønland” Jyllands-Posten

Kuppet i Chile ”Sober og veldokumenteret bog" Politiken


50

I N F O R M AT I O N VINTERBØGER 2015

INTERVIEW

’En indisk forfatter er altid en politisk forfatter’ Den indiske forfatter Neel Mukherjee bor i London og skriver om storpolitiske spændinger, som de folder sig ud i 1960’ernes Calcutta. ’The Lives of Others’, der udkommer på dansk til foråret, handler om en rig indisk familie, der mister alt. Bogen bærer mindelser om ’Huset Buddenbrook’ og var indstillet til Man Booker-prisen i 2014 Tekst: Jannie Schjødt Kold Foto: Anders Birger


I N F O R M AT I O N VINTERBØGER 2015

51

INTERVIEW


52

I N F O R M AT I O N VINTERBØGER 2015

INTERVIEW ’Jeg ville dekonstruere selve ideen om familien og skrive om ubalancerne og modsætningerne i en joint hindu family,’ fortæller Neel Mukherjee om sin seneste bog.

N

eel Mukherjee sætter det lange ben forrest. Siden en oplæsning i et drivhus i Kew Gardens i London for halvanden måned siden har den 45-årige indisk-engelske forfatter haft eget medlemskort til den royale have, og det er hans fjerde visit på kort tid. »Jeg er besat af træer,« som han siger. Det er ikke kun naturens skønhed som sådan, der optager ham. Det er den viden, der ligger i botanikken, og det sprog, der gemmer sig bag hvert et træ. »Og så er træer måske de eneste i verden, der kun giver og ikke tager,« siger han, som vi træder ind over de sirligt klippede græsplæner. »Åh, se det her træ. Hvad tror du, det er? Fyrretræ eller cypres?« Jeg aner det ikke. »Det må være cypres,« svarer han så selv og går hen til skiltet med det latinske navn.»Nej, det var fyr!« Han ler højt og er straks videre. Peger med sin sorte paraply på en italiensk eg og noget, der ligner et pæretræ, men viser sig at være indisk hestekastanje. – Er du god til at huske? »I princippet ja,« ler han. »Det er en af fordelene ved at have gået i en streng indisk skole, som jeg har, at man lærer at bygge et såkaldt ‘hukommelsespalads’.« Det befinder sig inde i Neel Mukherjees hoved. »Når jeg skal huske noget bestemt, går jeg ind i huset og finder det i for eksempel rummet med blå sofa oppe oven på. Jeg gør det samme med mine bøger og mine parfumer: husker hvor de befinder sig ved at placere dem i mit hukommelsespalads.«

– Dine parfumer? »Ja, jeg elsker parfumer,« siger han med eftertryk. »Lige nu har jeg håndværkere hjemme hos mig, og alting roder, så jeg kan ikke finde mine parfumer i de skuffer, de skal være i.« Han sukker, og jeg beslutter mig for at notere de gange, han gætter en træsort rigtig. Indtil videre har han nul rigtige.

Hjemme i London Der er kun sket én skelsættende ting i Neel Mukherjees liv. »Jeg flyttede til London som 24-årig, og det er det eneste, der er værd at fortælle om mit liv,« siger han. – Hvorfor forlod du Indien? »Jeg rejste ud af landet, fordi jeg havde fået et legat til at læse engelsk i London. Det var året efter, at både min mor og far var døde. Den ene af alderdom og den anden af sygdom. Jeg har en bror i Indien, men ellers var der ikke ret meget, der bandt mig.« Egentlig har han altid vidst, at han ville søge væk, fortæller han. Han følte sig bare ikke rigtigt hjemme i det miljø og det land, han befandt sig i. – Føler du dig hjemme i London? »Ja, efterhånden gør jeg. Men det har nok taget mig fem år. Altså lige når man kommer som ny, er det sociale en hård nød at knække.« – Hvilke følelser har du for Indien nu? »Jeg nærer, for at være helt ærlig, ikke noget håb for Indien. Det religiøse vanvid bliver ved at vinde frem, og de følelser, jeg oftest oplever, er derfor vrede og frustration,« siger han. »Man har for eksempel indført et totalt forbud mod at være i besiddelse af oksekød (det

såkaldte beef ban, red.) og straffer folk, der alligevel bruger oksekød, på groveste vis. Hvis jeg kunne bestemme, var religion det første, der skulle forbydes.« Til spørgsmålet om, hvorvidt han er en politisk forfatter, svarer han: »Man kan ikke være indisk forfatter uden at skrive grundlæggende politisk, og man kan ikke være fra Indien og ikke være optaget af fattigdom.«

Turbulente tider I Mukherjees roman The Lives of Others væves storpolitiske spændinger sammen med de familiære i en rig såkaldt joint hindu fa-

Man kan ikke være fra Indien og ikke være optaget af fattigdom Neel Mukherjee Indisk forfatter bosiddende i London

mily. Historien finder sted i sidste halvdel af 1960’erne, hvor familien Ghosh bor sammen i et stort hus på Basanta Bose Road i Calcutta (nuværende Kolkata) på kanten af den vestbengalske jungle. Den indiske storfamilie, der driver en række papirfabrikker rundt om i landet, fordeler sig på etager og i rum alt efter status. Øverst patriarken og hans hustru, der har skaffet familien dens velstand. På etagen under finder vi den ældste søn, der står til at arve store dele af denne rigdom. Under ham bor søn nummer to, der selvfølgelig er misundelig på søn nummer et, og under ham den tredje søn, der forsøger sig som forfatter. Den yngste søn udmærker sig derimod ved at være en skændsel og en skandale i hele kvarteret. Familiens eneste datter skeler og bliver derfor ikke gift. Det ældste barnebarn Supratik er flyttet hjemmefra og har meldt sig til tjeneste i CPI (M), det indiske marxistiske kommunistparti. I al hemmelighed arbejder han på at mobilisere bønderne mod herremændene. Det er også ham, der bærer fortællingens måske mest moralske stemme, da han anklagende spørger sin mor, hvorfor de spiser så meget i familien. »Fordi det har vi altid gjort,« lyder hendes svar, og her mellem tradition, hierarki og den enkeltes drøm om autonomi, frihed og fremtid folder Neel Mukherjee hele sin 500+ siders fortælling ud.

Familiesaga vendt på hovedet Neel Mukherjee er selv født i Calcutta blot tre år efter Indiens maoistiske revolutionsbevægelse Naxaliterne fik den østlige del af regionen West Bengalen til at ryste. »Jeg levede ikke i den verden, som familien Ghosh gør, men jeg har kendt det miljø – også det politiske – i 1970’ernes Indien. Jeg havde naboer og venner, der var sådan, og det var relativt nemt for mig at beskrive personerne i bogen. Det er min big bengali book,« siger han. Mens Mukherjees yndlingsforfattere tæller pakistanske Mohammed Hanif og norske Per Petterson, trækker han i The Lives of Others (dansk titel endnu ikke fundet) på den rige indiske tradition af at fortælle familiesagaer. Bogen er ved første øjekast netop en sådan stort anlagt familiesaga med et omfattende persongalleri samt stamtræ og kort over


'HQVXQGHPnGHDWVLGGHSn

Š

Ring efter stolebussen 45 87 54 04 eller rekvirer brochure

odeller m 5 3 0 3 Altid en i udstilling

Møbler efter mål

g Væl

mellem 10 træfav

er

Alle hvilestole tilpasses efter Deres ønske. Det giver Dem den optimale siddekomfort. Træfarver og betræk vælger De selv.

Duet

Alpha

Lux

Plus Nova

Multibord Casa

Multi Plus

Multi Plus

København: Torvegade 55-57 Lyngby: Jernbanepladsen 25

Tlf.: 32 57 28 14 Tlf.: 45 87 54 04


54

I N F O R M AT I O N VINTERBØGER 2015

INTERVIEW Neel Mukherjees seneste roman ’The Lives of Others’ fordrer empati af læseren, mener han.

Indien forrest i bogen. Alligevel er det alt andet end en lykkelig storfamilie, Mukherjee portrætterer. Tværtimod fyldes dagligdagen med misundelse, strid og jalousi familiemedlemmerne imellem. »Jeg ville dekonstruere selve ideen om familien og skrive om ubalancerne og modsætningerne i en joint hindu family.« – Har du selv stiftet familie? »Åh, Gud nej! Hvorfor skulle man?« siger han og overhaler mig igen på vej hen til et træ, han skal tjekke navnet på. »Kan du forestille dig, hvor meget besvær, man skulle igennem bare for at komme her og gå en tur?«

Dialog med Thomas Mann Når Neel Mukherjee ikke tror på den lykkelige familie som sådan, skyldes det, at hans egne familieerfaringer ikke var alt for gode. »Jeg tror, at de, der har oplevet deres egen opvækst i en familie som harmonisk, er dem, der selv kommer til at ønske at sætte børn i verden,« siger han.

BLÅ BOG

Neel Mukherjee, født i Calcutta 1970 × Uddannet i engelsk ved Jadavpur Universitet samt Oxford Universitet og har en ph.d. fra Cambridge. × ’The Lives of Others’ var nomineret til Man Booker-prisen i 2014. × Tidligere har han skrevet ’A Life Apart’ (2010) og ’Past Continuos’ (2008). × Har arbejdet som skønlitterær anmelder for The Times og Sunday Telegraph og har skrevet for The Observer og Boston Review. Bosat i London. × ’The Lives of Others’ kommer i dansk oversættelse på forlaget Batzer & Co i foråret 2016.

»Vil du se efter mine ting?« spørger han, da fotografen beder ham stå inde under en massiv lysekrone af sart gyldne blade. »Øh, ja,« siger jeg og griber hans taske, selvom der ikke er andet end gæs, der jagter børn og grå egern i nærheden. »Vi burde ikke stille noget på jorden,« siger han med henvisning til vores kaffekrus med brunt papomslag. »Der er gåselort overalt herude.« For familien i bogen er der ingen lykkelig udgang. Bogen foregår i nogle af Indiens mest skelsættende år, og efterhånden bryder det store familiedynasti sammen. Familien fattes penge og må sælge ud af Bengalifamiliens stolthed: Guldsmykkerne. Det er med andre ord også en fortælling om tab. – Romanen bærer mindelser om Thomas Manns ’Huset Buddenbrook’. Er det bevidst? Mukherjee nikker, mens han skridter gennem en enorm egeallé. »Jeg genlæste Huset Buddenbrook, da jeg begyndte at skrive på bogen, og uden sammenligning i øvrigt så forsøger jeg også at beskrive en families fald. Jeg har min egen lille dialog med Mann, kan du sige.« Samtidig bryder han realismen ved at indsætte en vittig ordliste til sidst. »Det er ironisk og skrevet i en helt anden stil end resten af bogen. Som en lille joke at lukke bogen på.«

At fedte for folk over dig Hvad angår titlen The Lives of Others er Mukherjee optaget af romanen som en moralsk form. »Det lå i romanformen fra begyndelsen, at vi her fik en ramme til at forestille os og

fornemme de andres liv i. Romanen fordrer empati.« En empati forfatteren tester ved at sætte sine figurer i indbyrdes klasse- og kasteforskelle. Spørgsmålet er, hvor langt empati i sidste ende kan føre én? Kan man overhovedet blive fri af sin klasses begrænsninger? »Hvor man i Europa taler om at opføre sig ordentligt over for alle, hvilket kommer fra en demokratisk impuls og altså handler om empati, så forventes det som det mest naturlige i verden, at du spytter på dem, der står under dig, og fedter for dem, der står over dig i Indien,« siger han, sætter paraplyen i jorden og taler sig varm. »Jeg tror, det er en af de allervigtigste forskelle på Indien og England, og derfor er det interessant at sætte spørgsmålstegn ved empatiens effekt i en indisk kontekst.« Alle tjenestefolkene i bogen får én som læser til at tænke på begrebet upstairs, downstairs. »Men det er netop et engelsk begreb,« siger Neel Mukherjee ivrigt. I Indien er det at have tjenestefolk ifølge ham en helt integreret del af livet. »Indere har altid haft andre til at gøre det beskidte arbejde for dem. Bogstaveligt talt.«

Kolonisproget Vi finder en bænk at sætte os på. »Der er så meget skønhed i verden,« står der på den, og vi taler om håb for fremtiden. – Du siger, du ikke har meget håb for Indien, og de fleste af karaktererne i din bog opfører sig amoralsk på den ene eller den anden måde.

Hvem bærer egentlig håbet videre i din roman? »Der er måske fem personer, der er virkelig sympatiske, og selv tillægger jeg det yngste barnebarn i fortællingen, Sona, et vist håb. Han er et vidunderbarn, når det kommer til matematik, og jeg tror, at det med at forsvinde ind i sindets smukke verden er den eneste måde, man kan undslippe sin sociale klasse på.« Skal frelsen komme et sted fra, er det fra det begavede barnebarn med andre ord. »Han er lige som hævet over alt det rod, der er med relationerne.« Vi rejser os igen. Neel Mukherjee kan ikke sidde stille. Desuden er det blevet køligere. Vi taler om kolonisprog, og hvordan engelsk er det foretrukne sprog for mange forfattere med for eksempel indisk eller afrikansk baggrund. Bengali er et af mange sprog i Indien, og et sprog, som Neel Mukherjee mestrer. – Har du overvejet at skrive en bog på bengali? »Min næste bog foregår i et moderne Indien og er på engelsk. Men jeg planlægger at skrive én bog på bengali. Den skal handle om de bøger, jeg læste som barn.« Listen tæller indiske folkeeventyr, Onkel Toms hytte, Hamlet og Agatha Christie i billige udgaver. »For tiden genlæser jeg Kafka og Samuel Beckett, som stod mig nær som ung,« siger han og går hen mod et træ. »Cypres!« siger han triumferende. Det var så to ud af syv rigtige. ibureauet@information.dk

ANBEFALINGER

Neel Mukherjee anbefaler tre familiesagaer × ’Huset Buddenbrook’ af Thomas Mann. × ’Søstrene Makioka’ af Junichiro Tanizaki. × ’Krig og fred’ af Lev Tolstoj.


Marguerite Duras Selma Lagerlöf

Åh! Ernesto

s e lma lag e rlöf

Niels Holgersens forunderlige rejse »Man kan svinge sin hue og råbe hurra, akkurat som Niels Holgersen gør, for Tore Leifers og Helle Frøsigs genskabelse af Selma Lagerlöfs forunderlige og underlige klassiker.« Information

Om en lille dreng, der ikke vil gå i skole. Det har han gode, gennemtænkte grunde til!

Marguerite Duras MARGUERITE DURAS

At skrive

ILLUSTRERET AF KATY COUPRIE

Marguerite Duras

Niels Holgersens forunderlige rejse f o r l ag e t va n d k u n s t e n

At skrive »Erindringskunst på sublimt niveau.« Information

forlaget va ndkunsten FORLAGET VANDKUNSTEN

Marguerite Duras

Judith Schalansky

Det stille liv

ATLAS

Atlas over afsidesliggende øer »Hvor meget Schalansky evner at få ud af sin samlede hittepåsomhed og snilde, kan man nyde i dette mageløse atlas« Politiken

over

AFSIDESLIGGENDE

ØER af

Judith Schalansky

Det stille liv

»… man må læse den for dens smukke, brændende, vanskelige billeder og sætninger, som er så urovækkende.« Weekendavisen

Marguerite Duras

F O R L AG E T VA N D K U N S T E N

Halvtreds øer, som jeg aldrig har været på og aldrig vil komme til

v

Tusind og én Nat

forlaget vandkunsten

»Tusind og en Nat oversat direkte fra arabisk er blevet et dansk orientalsk mesterværk.« Bjørn Bredal, Politiken

Den irakiske Kristus Hassan Blasim noveller

Esben S. Titland

Piketty på 5 minutter

Hassan Blasim

Victor Hugo

Den irakiske Kristus

De elendige

»Den irakiske forfatter Hassan Blasims hæsblæsende noveller er som skrevet med pistolen for panden. Den irakiske Kristus er en frygtelig god bog.« Politiken

»En uventet gave: Victor Hugos De elendige på dansk i fuldlængde – en raslende fortidsøgle af en roman, men et ustyrligt mesterværk med aktuelt perspektiv.« P litik

Louis-Ferdinand Céline

Samtaler med professor Y

»Jeg troede aldrig jeg ville klare at læse Piketty. Og nu da jeg har læst tegneserien behøver jeg det heldigvis ikke.« Peter Lund Madsen

roman

forlaget vandkunsten

forlaget vandkunsten

Louis-Ferdinand Céline

Michael Roes

VENSKABETS HISTORIE ROM A N

In digo Clemens J. Setz

roman

FOR LAGE T VA N DKU NST EN

Samtaler med professor Y »…den er skarp, morsom, plat og snedig.« Information

Clemens J. Setz

Indigo »Skummel, særpræget og metafysisk scifi-krimi fra den nye stjerne inden for tysksproget litteratur.« Politiken

Forlaget Vandkunsten

Michael Roes

»Det er svært at skelne kærlighed fra venskab her. Men stort er det. Og tragisk. Kulørt, jo, men også klogt.« Politiken

Donatella Di Cesare HEIDEGGER JØDERNE

OG

De »Sorte hæfter« DONATELLA DI CESARE

FORLAGET VANDKUNSTEN

Heidegger og jøderne »Stærkt anklageskrift mod filosoffen Martin Heidegger: Nazist og antisemit. Skrevet af en sober Heideggerbeundrer.« Kristeligt Dagblad

Kristian Hvidt

Folkestyre, forsvar, litteratur og den nordiske debat om seksuallivet Forlaget Vandkunsten

Venskabets historie

KRISTIAN HVIDT

Det moderne gennembrud set igennem Erik og Amalie Skram »Bogen fortæller meget nyt om den hidsige tid, da Danmark var ved at blive moderne. Velresearchet, velfortalt, medrivende, perspektivrig. En uventet gave.« Politiken

DET MODERNE

GENNEM BRUD set igennem Erik og Amalie Skram

www.forlagetvandkunsten.dk


JULENS BESTSELLERE MICHAEL KATZ KREFELD SEKTEN Thomas Ravn får en ny sag: En velhavende HR-magnat skal have fundet sin søn, der for ti år siden forsvandt ind i en mystisk sekt. Ravn bliver i efterforskningen ført dybt ind i en religiøs sekt på Lolland og op i de højeste kredse i konsulentbranchen. Sekten er en ny bog i Michael Katz Krefelds serie om privatopdageren Ravn, som bor på en båd i Christianshavns Kanal. De to første bøger i Ravn-serien er Afsporet og Savnet.

179

95

JAN GUILLOU BLÅ STJERNE Det store århundrede V Jan Guillous nye roman i den mesterlige serie om 1900-tallet foregår under 2. Verdenskrig. Perspektivet er modstandsbevægelsens, og Lauritz’ døtre er særdeles aktive.

FACEBOOK.COM/BOGIDE • WWW.BOG-IDE.DK

199

95

Vinterbøger \\ DECEMBER 2015  

Vi har mødt vinterens debutanter op til deres første udgivelse, og i syv interviews kan du høre de nye litterære stemmer. Samtidig ser vi i...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you