Page 18

Fra sorte huller til postkolonialisme:

Indiske videnskabsfolk har gjort os klogere på verden Uanset om det handler om astrofysik, matematik eller postkolonialisme, har indiske tænkere gjort epoke-gørende opdagelser og bidraget til den moderne forståelse af verden. Alligevel fylder de ikke meget i videnskabshistorien. Men her kan du læse om nogle af dem Tekster: Louise Schou Drivsholm, Elizabeth Møller Christensen, Niels Chr. Alstrup Illustrationer: Emilie Noer Bobek

Anandi Gopal Joshi

Gayatri Chakravorty Spivak

Trods sit korte liv nåede Anandi Gopal Joshi i 1886 at blive den første indiske kvinde med en amerikansk uddannelse i medicin

Den indiske filosof Gayatri Chakravorty Spivak har sat det postkoloniale og de undertryktes vilkår på dagsordenen

A

nandi Gopal Joshi (1865-1887) var kun 14 år, da hun fødte sit første barn. En lille dreng, hvis liv endte, kun ti dage efter han kom til verden, fordi den medicin, som var afgørende for hans overlevelse, var utilgængelig. Tabet af sønnen blev afgørende for Anandi Gopal Joshis beslutning om at læse medicin. Ikke den oplagte beslutning for en kvinde i 1800-tallets Indien. Men hendes mand, den 20 år ældre Gopalrao Joshi – som Anandi blev gift med som niårig – var progressiv og opfordrede hende til studierne. I 1880 sendte han et brev til den velansete amerikanske missionær Royal Wilder, hvor han beskrev Anandi Gopal Joshis ønske om at læse medicin i USA og selv anmodede om en stilling i landet. Wilder krævede dog, at det indiske par konverterede til kristendommen for at imødekomme deres ønsker, hvilket de afviste. Imens blev Andibai Joshis helbred langsomt, men sikkert værre. Hun led af konstant hovedpine, hyppig feber og havde stadigt oftere svært ved at trække vejret. Ingen medicin hjalp. I 1883 besluttede Gopalrao Joshi at sende sin nu 18-årige kone til USA bare for at studere trods hendes dårlige helbred. Anandi Gopal Joshis tøvede, men blev overbevist af sin mand om, at hun kunne blive en rollemodel for andre kvinder ved at gennemføre en højere uddannelse. Efter en længere kamp om at overbevise både landsfæller og amerikanere om behovet for kvindelige hindulæger i USA kunne Anandi Gopal Joshi i sommeren 1883 endelig gå om bord på et skib, som sejlede hende fra hjembyen Calcutta til New York. Her skrev hun til Women’s Medical College of Pennsylvania, som dengang var et af verdens to eneste medicinuddannelser for kvinder, og anmodede om optagelse. Som 19-årig kunne Anandi Gopal Joshi endelig begynde sin uddannelse i medicin. Under studierne blev hendes helbred kun værre af den fremmede amerikanske mad og det kolde vejr, og hun blev ramt af tuberkulose. Trods svækkelsen fik hun den 11. marts 1886 sin lægevidenskabelige grad med afhandlingen »Obstetrik hos Aryan Hinduerne«. Og det var med lykønskninger fra dronning Victoria og heltestatus i sit hjemland, at hun senere samme år vendte tilbage til Indien som den første kvindelige indiske læge uddannet i USA. Her fik hun ansættelse som overlæge på kvindestuen på Albert Edward Hospital. Anandi Gopal Joshi døde den 26. februar 1887, kort før sin 22-års fødselsdag. Hun efterlod hele Indien i landesorg, og hendes aske blev sendt til en nær bekendt i New York, som begravede den på sit familiegravsted. I starten af 2019 var der premiere på filmen Anandi Gopal om hendes liv.

G

ayatri Chakravorty Spivaks (1942-) bedstemor havde to søstre: Saileswari og Bhubaneshwari. Bhubaneshwari var den yngste, og hun kæmpede afmægtigt mod den britiske kolonimagt. I 1926 begik hun selvmord i en alder af bare 17 år. Når en ung pige begik selvmord i datidens Indien, tog omverdenen det for givet, at hun var blevet gravid og var i dårlige omstændigheder. Men for at sikre sig, at det ikke blev opfattet sådan, tog Bhubaneshwari sit eget liv, samtidig med, at hun havde sin menstruation. Ikke desto mindre blev fortællingen om hendes død forklaret med netop en graviditet – og ikke som den politiske protest, den var. Bhubaneshwari er et eksempel på den undertrykte – den, der ikke har en stemme. En af dem, hendes søsters barnebarn, Spivak godt 60 år senere kaldte the subaltern i sit mest indflydelsesrige værk, essayet Can the Subaltern Speak? fra 1988. Gayatri Chakravorty Spivak er en indisk litteraturog kulturteoretiker, der tilhører den kulturteoretiske orientering, som kaldes postkolonialisme og handler om at kaste lys over de konsekvenser, kolonialiseringen har og har haft. Spivak har karakteristisk kortklippet hår og bærer afslappet en sari om skuldrene. Sådan har hun efter eget udsagn altid set ud. I 1959 dimitterede hun fra Calcutta University, hvorfra mange indiske kulturtænkere er udklækket. Hendes karriere har budt på ansættelser ved flere større amerikanske universiteter, og hun har siden 2007 været ansat som professor ved Columbia University i New York. Begrebet the subaltern fra sit berømte essay har Spivak fra filosoffen Antonio Gramsci, der definerer the subaltern som »en gruppe af ugeneraliserbare grupperinger i samfundet, som ikke har medborgerskab«. Spivak gentænker forholdet mellem køn, historie, geografi og klasse. Hendes kritik går blandt andet på, at hvad der i praksis var rigere og højtuddannede mænds erfaringer, ofte blev fremstillet som almengyldige. Der var (og er) ifølge Spivak brug for, at de mennesker, der ikke allerede udgør en stemme i det omkringliggende samfund, kommer til orde. Dem uden stemme er typisk grupper som immigranter, arbejderklassen, kvinder og andre marginaliserede. Dem har man ifølge Spivak et ansvar for at tale på vegne af, hvis man selv har muligheden. »Jeg er forpligtet på at bruge mine privilegier, min status, min viden og mit 55 år gamle amerikanske greencard til at tale for dem, der ikke kan,« som hun har fastslået. Spivaks engagement og hårdt tilkæmpede privilegier har været afgørende for at give de overhørte en stemme og sætte fokus på kolonialiseringens negative konsekvenser. Men vi er ikke i mål endnu. Langtfra, ville Spivak sige. Langtfra.

lodr@information.dk emc@information.dk

18

DAGBLADET INFORMATION

Profile for iBUREAUET

Videnskapløb (Ph.d. Cup) 2019  

Videnskapløb (Ph.d. Cup) 2019  

Advertisement