Page 13

Indisk studenterpolitik er trusler, sultestrejker og blodig alvor Studenterpolitik er notorisk højspændt på de indiske universiteter og har altid været en magtfaktor i det indiske samfund. Men siden Modis sejr i 2014 er kampen om, hvad viden er, og hvem der skal have adgang til den, intensiveret. Vi har besøgt den gamle studenterpolitiske højborg Jawaharlal Nehru University

E

t par af de studerende spiller et dovent spil kort på det lave podium under en udspændt markise. Ellers ligger de primært og kigger ud i luften, registrerer de besøgende journalister, og kigger så ud i luften igen. »To exist is to resist«, står der på et af de mange bannere over dem. Vi er i rabatten ved det vejkryds på Jawaharlal Nehru University (JNU) område, der nu har fået navnet ’T-point hunger strike’. De ni studerende under markisen sultestrejker på femte døgn. »De startede 11, men to har trukket sig, fordi de blev for syge,« fortæller N. Sai Balaji, præsident for studenterforeningen på JNU i den indiske hovedstad Delhi. De sultestrejkende har en del dagsordner, herunder modstanden mod en nyoprettet handelsuddannelse med en egenbetaling på 1,2 millioner rupier (ca. 100.000 danske kroner) – det er dyrere end de private universiteter. »Er det kun de rige, der skal have lov til at tage de uddannelser, som de kan blive rigere af,« spørger Balaji. Universitetets vicerektor, M. Jagadesh Kumar, har afvist kritikken: »Vi kan ikke forblive frøer i brønden,« siger han til avisen The Hindu. »Universitetet må udvikle sig, så det kan blive det bedste i verden og bidrage til landet.« Det er kun det seneste eksempel på en udvikling i uddannelsessystemet, der truer selve universiteternes funktion i samfundet, mener Sai Balaji. »Regeringen ødelægger ikke bare mulighederne for de studerende. Den smadrer universiteterne som tænkende, kritiske samfundsinstitutioner.« JNU blev etableret ved lov af Indiens parlament i 1966 og åbnede tre år senere. Det skulle være et sted med højt til loftet og langt til væggene: Med åben debat om retningen for den stadig purunge postkoloniale nation og nye muligheder for studerende fra mindre privilegerede grupper.

’Regeringen ødelægger ikke bare mulighederne for de studerende. Den smadrer universiteterne som tænkende, kritiske samfundsinstitutioner,’ mener Sai Balaji, der sidste år blev valgt som præsident for de studerendes organisation, JNU Student Union.

VIDENSKAPLØB LØRDAG 20. APRIL 2019

Tekst Anna von Sperling · Foto Peter Nygaard, Informations udsendte medarbejdere, Delhi

Der er ét svar, man altid får, når man spørger, hvad der gør JNU så særlig: Det ændrer et ungt menneskes syn på livet for altid. JNU har derfor altid været genstand for et passioneret had fra den religiøse højrefløj, der hidtil blot har kunnet se til, mens universitetet, år efter år, udklækkede skarpe kritikere af ethvert forsøg på at trække Indien i mere kulturnationalistisk retning.

Volden Daskende studerende på vej til og fra forelæsning, og rickshawer med lærere med stabler af papirer kører, tilsyneladende upåvirkede, forbi det lille tableau midt på det store universitetsområde. Demonstrationer og sultestrejker er ikke usædvanlige. Og heller ikke vold.  Sai Balaji blev præsident for JNU’s studerende sidste år som kandidat fra den venstreorienterede All India Students’ Association efter en valgkamp præget af trusler, chikane og voldelige sammenstød med medlemmer af den hindunationale studenterbevægelse Akhil Bharatiya Vidyarthi Parishad (ABVP) – lillebror til den militante ’kulturelle’ organisation RSS. Ifølge Balajii tæskede ABVP-aktivisterne på valgnatten studerende med jernstænger og forsøgte at bryde ind i hans kollegie, så han måtte eskorteres væk under politibeskyttelse. Det er blot en af mange voldelige episoder på universitetsområdet i de seneste år. JNU er blevet en kamplads. I konkret og overført forstand. Og kampene afspejler på mange måde det stærkt polariserede politiske klima i landet efter Narendra Modi og det hindunationalistiske parti BJP’s sejr i 2014. Ikke mindst sagen om Balajis forgænger på posten, Kanhaiya Kumar, har givet anledning til en intens offentlig debat om kritikkens muligheder i Modis Indien.  Forræderen Kanhaiya Kumar, studerende fra delstaten Bihar, blev præsident for JNU Students Union i 2015. Året efter blev han anholdt for at havde holdt en tale om bl.a. delstatens Kashmirs ret til uafhængighed under en demonstration mod hængningen af terrordømte Afzal Guru. Talen faldt ifølge anklageren under den såkaldte Sedition lov, som briterne indførte for at straffe enhver handling, ord eller skrift, der truede den offentlige orden og rigets integritet. Kanhaiya Kumar blev anholdt, og tre advokater erkendte efterfølgende på bånd, at de havde tæsket ham, mens han var i

politiets varetægt. En leder fra BJP’s ungdomsafdeling blev ekskluderet, efter at han havde opsat plakater, hvor han udlovede en million rupier (100.000 kr.) til den, der ville slå »forræderen« Kumar ihjel. Men kritikken af regeringen var massiv. Et åbent brev til den indiske regering, underskrevet af bl.a. forfatterne Noam Chomsky og Orhan Pamuk, kaldte det »skammeligt« at begrænse ytringsfriheden med en lov skabt af kolonimagten til selv samme formål. Og lederen af landets største oppositionsparti, Rahul Gandhi, besøgte JNU i solidaritet. »BJP og RSS opfører sig, som om de har monopol på at udpege, hvem der er forræder, og hvem der er patriot,« sagde han. N. Sai Balaji fra JNU er vant til at blive kaldt landsforræder. »Uanset om du protesterer over manglende steder at bo for de studerende eller imod seksuel chikane, risikerer du at blive mødt med betegnelsen antinational.« 

Kolonitiden Men det er ikke kun, når volden bryder ud, at studenterpolitik trækker overskrifter i de indiske medier. Valgkampene på de store universiteter følges af medierne, som var de kommunalvalgkampe, og de politiske par-

Uanset om du protesterer over manglende steder at bo for de studerende eller imod seksuel chikane, risikerer du at blive mødt med betegnelsen antinational N. Sai Balaji Præsident, studenterorganisationen, JNU

tier holder nøje øje med dem. Det har en specifik historisk baggrund. Under det britiske kolonistyre var de studerende helt centrale i uafhængighedskampen. I sådan et omfang, at det blev anset som en politisk handling alene at indskrive sig på universitetet. I 1936 blev All Indian Student Union etableret. De havde muskler, som ’de voksne’ i Indian National Congress kunne bruge. Lige indtil de ikke kunne længere. Efter uafhængigheden i 1947 blev de studerendes modstandsånd vendt mod den etablerede politiske elite – og den blev langs ideologiske linjer splittet i nye bevægelser. En af dem var ABVP, der blev grundlagt i 1948 med det hovedformål at modvirke den kommunistiske infiltration på universiteterne. Siden har aktivister været indblandet i mange optøjer, bl.a. rettet mod muslimer. I dag har ABVP over tre millioner medlemmer og beskæftiger sig også med mere middelklassevenlige emner såsom korruption og jobmuligheder. Nupur Sharma, som i dag er talskvinde for Modis parti BJP, er tidligere forkvinde i ABVP på Delhi University. I sin tid på universitetet var hun med til at blokere for ’antinationale’ besøgende, herunder en tidligere anklaget for terror. »I har ofte svært ved at forstå det i Europa, men når man som Indien har levet med årtiers provokationer fra Pakistan og talrige terrorangreb, bliver man nødt til at sige stop,« siger Sharma. »Hvilket land ville bare sige ’pyt, lad os da bare sætte os ned og snakke med dem, der vil sprænge os i luften’?.«

’Saffroniseringen’ Tilbage på JNU sultestrejker Sai Balaji ikke – nogen skal holde hovedet koldt. Ikke mindst til mødet med vicerektor M. Jagadesh Kumar, som de studerende havde dagen før . »Vi skulle diskutere vores krav, men ved du hvad han gjorde?,« spørger Sai Balaji iltert. »Han tilbød de sultestrejkende slik fra en skål! ’Her tag da lidt’, sagde han.«  På et banner bag Sai Balaji kan man se, hvad de studerende mener om vicerektoren: »Not our VC«. Og ved en afstemning sidste sommer stemte 93 pct. af de ansatte for, at vicerektoren skulle afsættes.  M. Jagadesh Kumar er, ifølge de studerende, håndplukket af premierminister Narandra Modi for at få bugt med den venstreorienterede rotterede, som højrefløjen anser JNU for at være. Han er blevet kritiseret for at

Fortsættes på side 14

13

Profile for iBUREAUET

Videnskapløb (Ph.d. Cup) 2019  

Videnskapløb (Ph.d. Cup) 2019  

Advertisement