Page 1

APRIL 2016 DAGBL ADET INFORMATION

VIDENSKAPLØB

Nye drømme nye opdagelser Mød finalisterne i Ph.d. Cup 2016 SIDE 43 – 63

TEMA: AFRIKA

Viden er kontinentets næste løvespring. Reportager fra Sydafrika, Rwanda, Kenya, Nigeria og Egypten


INDHOLD

2

I N F O R M AT I O N VIDENSKAPLØB 2016

INTRODUKTION 4-7 Kort og godt Faglitteratur og dokumentarer om Afrika Afrikanske skønlitterære forfattere

Illustration: Mia Mottelson/iBureauet

8 - 41 Tema: Det nye Afrika • 8. Sydafrika uddanner forskere til hele kontinentet • 16. Afrikas forskertalenter skal ud over rampen • 20. Forskning kan ændre samfundet • 24. Kenya i gang med massivt universitetsboom • 26. Korruption spænder ben for Nigerias vidensøkonomi • 30. Mellem kolonitid og morgendagens opdagelser • 34. Rwandas hovedstad er fuld af iværksætterdrømme • 36. Egyptens frie forskning under politisk belejring 40 Voxpop Otte unge afrikanske forskere fortæller, hvorfor de tager en del af deres uddannelse i Danmark 43 - 63 Ph.d. Cup: Den store finale • 44. Formidling er forskerens ansvar • 46. Finalist: Dine sædceller husker din livsstil • 48. Finalist: Ned i universets maskinrum • 52. Finalist: Antropolog i kansas og med kokkehue • 56. Finalist: Danske børnehaver svigter sproget • 62. Forskeren fra orakel til debattør

Samfundssind Af Christian Jensen, ansvarshavende chefredaktør

KOLOFON

Ansvarshavende chefredaktør: Christian Jensen Magasinchef: Søren Heuseler/iBureauet Artdirector: Jesse Jacob/iBureauet Fotoredaktør: Sigrid Nygaard Redaktionssekretær: Nina Trige Andersen Skribenter: Lise Richter, Jonas Sloth Bach, Maria Høher-Larsen, Michelle Arrouas, Rasmus Elmelund, Sebastian Stryhn Kjeldtoft, Sune Gudmundsson, Sven Johannesen, Søren Berggreen Toft Illustratorer: Ib Kjeldsmark, Johanne Sorgenfri, Mia Mottelson/iBureauet Fotografer: Asbjørn Sand, Olayinka Oluwakuse, Sigrid Nygaard, Sofie Amalie Klougart, Thomas Nielsen, Ulrik Haseman Korrektur: Jesper Jordan og Gustav Carl Rey Henningsen Annoncesalg: Frontmedia

V

i kender nok alle følelsen af svedige håndflader og hjertebanken, når vi skal dele ud af vores viden i en større forsamling. Går jeg i stå? Er min indsigt nu også original? Er mine konklusioner overhovedet interessante? Skulle jeg ikke bare blive siddende? Med armene over kors. Med min egen indsigt og viden. Alene og for mig selv. Det sidste er det nemmeste, men hvis vi ønsker at bevæge andre, må vi begynde med at bevæge os selv. Hvis vi vil flytte perspektiver, flytte rammen for den fælles samtale, ja, så må vi begynde med at flytte os selv. Fra passiv til aktiv. Fra tavs til talende. Fra tilskuerpladsen til scenen. Vejen op til mikrofonen er ikke nem, men desto større grund til at have respekt for dem, der træder frem og fortæller det samfund, der har givet dem muligheden for at forske, hvordan deres forskning efterfølgende gør nytte i samfundet. Disse mennesker er nogle af det moderne videnssamfunds egentlige helte, og det er dem, vi med Ph.d. Cup 2016 og med dette særtillæg til Information, Videnskapløb, ønsker at fejre og hylde.

Tryk: Sjællandske Medier Forsidefoto: Thomas Nielsen/100HEADS Videnskapløb udkommer i anledning af Ph.d. Cup 2016, der er et samarbejde mellem DR, Lundbeckfonden og Dagbladet Information

HELT KONKRET VIL vi på Information gerne hylde de 56 ph.d.-studerende fra hele landet, der i år har åbnet deres forskning for omverdenen. De har vist modet til at lade en kompetent jury af tidligere vindere af Forskningsformidlingsprisen bedømme

deres arbejde. Juryen har foreløbig udvalgt fem forskere, og én af dem vil under et tv-show transmitteret på DR2 den 16. april blive kåret som vinder af Ph.d. Cup, som Information gennemfører for fjerde gang i et samarbejde med netop DR og Lundbeckfonden. Det afgørende for Information er ikke, hvem der ender med at vinde. Det afgørende er, at vi med denne institution lever op til et af vores fineste opdrag: at sprede viden og information til glæde og gavn for vores læsere og det danske samfund. I KAN GLÆDE JER til at møde de fem finalister og deres forskning her i tillægget. Mød Ida Donkin, der via sin molekylærforskning har påvist, at vores børn bliver, hvad deres fædre spiser. Mød Anne Mia Steno, der har undersøgt, hvorfor alt, alt for mange unge falder fra erhvervsuddannelser? Mød Justin Markussen-Brown, der godtgør, at selvom danske pædagoger er højt engagerede i arbejdet med børnene, kunne indsatsen for at stimulere børnenes sprog og viden forbedres betydeligt. Mød Morten Kjærsgaard, der kan være med til at bane vejen for revolutionerende kvantecomputere. Og mød Lars Boesen, der via særligt præcise MR-scanninger kan identificere ondartet prostatakræft – en sygdom, 1.200 danske mænd hvert år dør af. Hver især repræsenterer de fem ph.d.-forskere en smittende indsigt og en inspirerende fortælleglæde. Tilsammen udgør de alt det, der driver et samfund frem. Og det er vigtigt at erindre om i et år med massive ned-

skæringer på netop forskning og uddannelse. Vi har en regering, der siger, at forskning skal kunne omsættes til arbejdspladser i erhvervslivet. Men vi har samtidig et erhvervsliv, der siger, at regeringens aktuelle politik har den stik modsatte effekt. Det har fået virksomheder som Novo Nordisk til at overveje at flytte forskerstillinger til udlandet. Hvad svarer regeringen? Foreløbig siger uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs påfaldende lidt, men der lyder stadig ekko af hendes forgængers, Esben Lunde Larsens, formaning: »Virksomhederne må vise samfundssind.« Jo, tak, men er det ikke netop, hvad erhvervslivet gør ved at forpligte sig på at ansætte danske forskere, hvis de danske forskere er på tilstrækkeligt højt internationalt niveau. Det sidste er det op politikerne skabe rammerne for. MÅSKE ER DEN BEDSTE replik i den trættende diskussion om nedskæringer at vise eksempler på de resultater, dansk forskning kan præstere. Lad Ph.d. Cup 2016 være et bidrag til det. Lad de unge forskere være en påmindelse om, at vi som samfund ikke er stærkere end den viden og indsigt, vi er fælles om at tilvejebringe og formidle. De har modet til at træde frem på scenen og tage ordet. De risikerer sig selv. Det kræver ægte samfundssind, og det er der masser af. Både i erhvervslivet og på universiteterne. God fornøjelse med Videnskapløb 2016.


Smitter intelligens? At arbejde i en forskerpark er ikke som at arbejde andre steder. 80 % af virksomhederne oplever vækst. 76 % lancerer nye produkter. 52 % samarbejder med DTU, og 65 % mener, at Scion DTU bidrager positivt til deres vækst. Alt det kan du blive en del af. Vi har stadig ledige m2 i forskerparken i Hørsholm, der ligger nemt tilgængeligt i skønne grønne områder. Vi er en samling af højteknologiske virksomheder med fokus på biotek og hardware. Du er velkommen til at kigge forbi og blive smittet. For mere information ring 4586 4100.

sciondtu.dk


4

I N F O R M AT I O N VIDENSKAPLØB 2016

KORT OG GODT Viden om Afrika

v/Maria Høher-Larsen

NYERE UDGIVELSER

Efterlyser kollektiv identitet

Kingsley Chiedu Moghalu, forhenværende direktør i Nigerias nationalbank, udstikker en alternativ retning for Afrikas økonomiske udvikling i det nye århundrede: Afrikanerne skal ryste sig fri af globaliseringens lænker og insistere på, at de godt kan selv

Af Maria Høher-Larsen

E

n guldmine af råvarer eller et kontinent af underernærede børn med fluer i øjnene. Afrikas selvforståelse har altid været defineret af folk og kulturer udefra, mener Nigerias forhenværende nationalbankdirektør Kingsley Chiedu Moghalu. Tidligere var det kolonimagten, og i dag er det enten velmenende nødhjælpsorganisationer eller multinationale selskaber på jagt efter Afrikas råvarer. Med sin bog Emerging Africa – How the Global Economy’s ‘Last Frontier’ Can Prosper and Matter, der udkom i 2014, er Moghalu blevet kaldt Afrikas svar på Thomas Piketty. I bogen leverer han ikke en pakkeløsning på Afrikas samfundsøkonomiske udfordringer, men udstikker en ny retning for, hvordan

kontinentet skal tage fat på sine samfundsøkonomiske muligheder i det 21. århundrede: Afrikanerne har brug for en kollektiv identitet, en ny selvforståelse. »Den vej, jeg ser for Afrika, er den køreplan, som jeg etablerer i bogen Emerging Africa. Jeg tror for det første, at afrikanerne har brug for at forstå, at idéer faktisk betyder noget, at idéer skaber virkelighed, og at de kan ændre deres omverden igennem den måde, de tænker på. Det er vigtigt for afrikanerne at tænke meget mere langsigtet. Der bliver tænkt alt for kortsigtet i Afrika i dag, og ikke langsigtet og strategisk,« sagde Kingsley Moghalu i et interview til The Guardian i forbindelse med udgivelsen af sin bog.

Afrikansk innovation Den populære antagelse om, at Afrika er på vej op ad den økonomiske rangstige er ifølge Moghalu fejlagtig og skjuler det faktum, at Afrika blot er blevet »globaliseringens legeplads« – og dét er noget helt andet end et kontinent, der faktisk er i udvikling, fortæller han til The Guardian. I stedet for at lade sig udnytte af multinationale selskaber må Afrika derimod prioritere selv at skabe og udvikle forretningsområder. Hvorfor går afrikanerne ikke i gang med at udvikle deres egne mobiltelefoner på baggrund af den originale mobiltelefon? spørger Moghalu i sin bog. Det fremgår af et redigeret uddrag, som The Guardian i 2014 bragte i sine spalter. Moghalu peger her på, at netop teknologisk udvikling og nye idéer har været kernen i den vestlige civilisations økonomiske og politiske dominans – og i sidste ende de vestlige kolonimagters forestilling om race-

Kingsley Chiedu Moghalu bliver kaldt Afrikas svar på Thomas Piketty. Foto: Penguin Books

overlegenhed: »Hvor ond den epoke (koloniseringen af Afrika, red.) end har været, var den også et produkt af verdensanskuelser – verdensanskuelser baseret på og opnået igennem videnskab og teknologi. Asien har lært og overført den samme lektie til deres økonomi, og dets stigende rigdom er resultatet.« For Kingsley Moghalu er der ingen tvivl om, at Afrika har alle muligheder for at skabe sin egen fremtid: »Selvfølgelig kan Afrika rejse sig – ingen tvivl om det – men hvordan kan det rejse sig?« sagde han i interviewet med The Guardian. »De beslutninger, vi tager i dag i de afrikanske lande, vil afgøre, om Afrika om 30-40 år er gået i den rigtige retning.« ibureauet@information.dk

‘Emerging Africa – How the Global Economy’s ‘Last Frontier’ Can Prosper and Matter’. Kingsley Chiedu Moghalu. Penguin Books, 2014

Kaffeeventyr i Uganda

Efter migrationen

Uganderen Andrew Rugasira gik i 2003 uden om de større internationale selskaber og fik global succes med sit eget kaffe brand Good African Coffee. Rugasira samler, rister og sælger selv sin kaffe direkte til britiske supermarkeder. I A Good African Story beskriver han sin forretningsstrategi og peger på, at ‘trade’ og ikke ‘aid’ er vejen frem for Afrika – men på afrikanernes egne præmisser.

De to svenske antropologer udfordrer den gængse forestilling om, at afrikanske migranter har en positiv indflydelse på deres hjemlands udvikling, når de vender hjem igen. Virkeligheden viser sig ofte at være langt mere kompleks, og den viden og erfaring, som migranterne kommer hjem med, er ikke altid lige let at omsætte i hjemlandet.

‘A Good African Story: How a Small Brand Built a Global Coffee Brand’. Andrew Rugasira. Random House UK, 2013

‘Africa’s Return Migrants’. Lisa Åkesson og Maria Eriksson Baaz. Zed Books, 2015

Mod Europa

Det store råvareeventyr

En ung nigeriansk kvinde, 26-årige Becky, drømmer om en tilværelse i Europa – hendes plan er at arbejde som sexarbejder og på den måde få adgang til en bedre fremtid. Efter at være blevet stoppet af immigrationsmyndighederne i lufthavnen i Nigeria på falske papirer, beslutter Becky sig for at prøve en alternativ vej til Europa: igennem Sahara-ørkenen og over Middelhavet til Italien.

‘Becky’s Journey’. Sine Plambech, 2014. Dansk dokumentar

Den zambiske journalist Ernest Chanda optrevler skattesvindel blandt de multinationale selskaber, der udvinder råvarer i Zambia. Et af dem er mineselskabet Glencore, hvis forretningsmodel Chanda udforsker. Også korrupte myndigheder indgår alliancer med de store internationale selskaber.

‘Tyveriet af Afrika’. Christoffer Guldbrandsen, 2012. Dansk dokumentar. Filmcentralen.dk


Ny bog af Lone Frank En fascinerende historie om at sætte elektroder ind i hjernen, om mental botox og om, hvor langt vi er villige til at gå for lysten.

ƄƄƄƄƄ

Elementært spændende. Politiken

Forrygende, fagligt overlegen og engagerende. Weekendavisen

 Kristeligt Dagblad Kr

Stram, S t velstruktureret fortælling, der visse steder har en nærmest de thrilleragtig spændingskurve. th Information Inf

Lo Frank har en ph.d. i neurobiologi Lone og er en af de mest kendte danske formidlere af videnskab. Hun er forfatter for til a adskillelige bøger, er debattør og for foredragsholder og har desuden lavet fle flere radio- og tv-udsendelser.


6

I N F O R M AT I O N VIDENSKAPLØB 2016

KORT OG GODT Skønlitteratur fra Afrika

v/Maria Høher-Larsen

NYERE UDGIVELSER

I Afrika skriver de fremtiden

Afrikanske forfattere oversættes til dansk som aldrig før. De såkaldte »afropolitter« skriver om at være verdensborgere og at have hjemme flere steder i verden. I Afrika har de unge derimod fået øjnene op for science fiction Af Maria Høher-Larsen

A

ldrig er så mange afrikanske forfattere blevet oversat til dansk. Det danske publikum er de seneste år blevet introduceret for internationale bestsellere af nigerianske Chimamanda Ngozi Adichie, ghanesisk-britiske Taiye Selasi og nigeriansk-amerikanske Teju Cole – for blot at nævne nogle få. Flere af de unge afrikanske forfattere, der er kommet frem de senere år, har rødder i Ghana, Nigeria og Zimbabwe og skriver ud fra deres erfaring som både afrikanere og verdensborgere; en identitet, som Selasi har beskrevet som »afropolit«. Behandlingen af denne erfaring er ifølge Louise Windfeld-Høeberg, radiovært på P1-programmet Afrikas Stemmer, netop en af grundene til, at de unge afrikanske forfattere er blevet så populære internationalt: »At føle sig hjemme flere steder i verden, at føle sig fremmed; det er

emner som både Adichie, Selasi og NoViolet Bulawayo behandler. Det her med at være en global borger, dér har man fat i noget i tiden, som alle kan identificere sig med, oplevelsen af at blive væk i verden, at opleve hvor vigtige ens rødder er.« Udover at være radiovært er Louise Windfeld-Høeberg litteraturanmelder ved Weekendavisen, hvor hun i adskillige år har anmeldt afrikansk skønlitteratur. I en årrække boede hun både i Zimbabwe og i Zambia. Hun mener, at bølgen af afrikansk skønlitteratur ganske enkelt også skyldes, at de afrikanske forfattere er blevet bedre: »De har fået selvtillid til at skrive deres egen litteratur, finde deres egen identitet og fortælleform i stedet for at efterligne europæerne, og så er det blevet nemmere at blive udgivet. Der er skudt masser af små forlag op rundt omkring,« forklarer hun og nævner det lille forlag Panafrica Publishers i Malawi, ejet og drevet af den danske forfatter Trine Andersen.

Fremtidseksperimenter Mens den såkaldte migrantlitteratur er blevet en af Afrikas kulturelle eksportvarer, trender science fiction i øjeblikket hos de unge i Afrika, fortæller Louise Windfeld-Høeberg. På den store årlige litteraturfestival i Nigeria blev der f.eks. udskrevet en konkurrence om, hvem der kunne skrive den bedste sci-fi-novelle. »Det er ikke Star Wars og historier om teknologi, men derimod om relationer i fremtiden. Det er ofte præget af dystopiske scenarier, som handler om familiens opløsning og

Afrikansk sci-fi er ofte dystopisk og handler om opløsning af sociale relationer og om de klimaforandringer, der kan mærkes meget konkret på kontinentet, siger Louise Windfeld-Høeberg, radiovært på programmet ’Afrikas Stemmer’. Foto: DR Pressefoto

om de klimaforandringer, som Afrika jo særligt oplever. Der er også eksperimenter med at fremskrive sproget – i mange afrikanske lande er engelsk førstesprog, og hvordan vil det blive talt i fremtiden?« fortæller Louise Windfeld-Høeberg. Det er genrens mulighed for frit at kunne drømme, der tiltaler de unge forfattere, og ifølge Louise Windfeld-Høeberg har dette fokus at gøre med den særlige stemning, der er i Afrika i øjeblikket. »Man beskæftiger sig med og diskuterer, hvor Afrika er på vej hen – man taler generelt lige nu om ’den afrikanske renæssance’ eller Africa rising. Der er en større selvbevidsthed i Afrika og kontinentet har det højeste antal iværksættere i verden. Folk bliver ikke iværksættere af nød, men af lyst, og så følger det automatisk at drømme om fremtiden,« siger hun og fortæller, at en anden forklaring på sci-fi-bølgen er, at unge forfattere ikke finder det særligt opløftende at skrive om fortiden. »I science fiction er der derimod et større frirum til at opfinde en verden, der ikke er endnu.« ibureauet@information.dk

Udstrakt

De fremmede

I Americanah forlader den 19-årige Ifemelu sin forældre og sin kæreste i Nigeria for at få sig en uddannelse i USA og skabe sig en fremtid. Iblandt velmenende hvide amerikanere og afroamerikanere, der bruger timer i frisørsalonen for at glatte deres hår eller få extensions, kommer hun til at tænke over race og identitet. Hvem er man, når man er strakt ud mellem to kontinenter og to kulturer?

I denne sci fi-roman bliver Lagos, Afrikas største by, indtaget – ikke af europæiske kolonimagter, men af rumvæsener, der sender en nøgen og mørklødet kvinde med lange fletninger, til at præsentere deres krav for de nigerianske ledere. Kaos opstår, og uduelige religiøse ledere, militæret og kriminelle forsøger at genvinde kontrol i gaderne. Engelsk udgivelse.

‘Americanah’. Chimamanda Ngozi Adichie. Gyldendal, 2014

‘Lagoon’. Nnedi Okarafor. Saga Press, 2015

Generobring af historien

Fra Ghana til Paris

Ngugi wa Thiong’os skildrer sin egen barndom i de dramatiske år mellem 2. verdenskrig og Kenyas selvstændighed i 1963 i første del af hans erindringstrilogi. Igennem barnets øjne gengiver Thiong’o svidende ironisk sin barndomslærdom om, at den hvide mand kom med fremskridt og fred, og at den hvide mand »opdagede« Kenyas højeste bjerg.

Da Edward Michael Dankwa – Eddie Skiltemaler – forelsker sig i en pige, som han ikke kan få, og beskyldes for en ældre kvindes død, flygter han fra sin ghanesiske hjemby Accra til Paris i håbet om at skabe sig en bedre tilværelse. Men som for så mange andre illegale indvandrere viser tilværelsen sig at blive hård, og selv på et andet kontinent kan Eddie ikke helt ryste sin fortid af sig.

‘Drømme i krigens tid’. Ngugi wa Thiong’o. Hr. Ferdinand, 2015

‘Eddie Skiltemaler’. Adam Schwartzman. Batzer & Co., 2016


STUDERENDE 20.754 PH.D.-STUDERENDE 947 FORSKNINGSP U B L I K AT I O N E R 5.407 (2015) MEDARBEJDERE 3.307

E T DY N A M I S K U N I V E R S I T E T M E D F O K U S PÅ AT LØS E A KT UELLE PR OB LEM ER SA M A R B EJ DE M ED V ER DEN UDEN F O R S KA B E F O R A N DR IN G

AALBORG UNIVERSITET A A L B O R G E S B J E R G KØ B E N H AV N


8

I N F O R M AT I O N VIDENSKAPLØB 2016

DET NYE AFRIKA Sydafrika


I N F O R M AT I O N VIDENSKAPLØB 2016

9

DET NYE AFRIKA Februar er travlhed og studiestart på Witwatersrand Universitet (kaldet Wits) i Johannesburg. Selvom de studerende er kommet gennem nåleøjet og ind på kontinentets andet bedste universitet, dropper over halvdelen ud igen. Det skyldes primært, at de ikke har råd til studieafgifterne.

En kuvøse for hele kontinentets akademikere Sydafrikas universiteter kæmper med at få uddannet den voksende majoritet af unge fra såvel landet selv som dets nabolande. Et stigende antal studerende fra andre afrikanske lande søger mod det land i Afrika, hvor seks af kontinentets ti bedste universiteter ligger Tekst: Lise Richter Foto: Sigrid Nygaard

»U

ddannelse er det mest magtfulde våben til at ændre verden,« har Sydafrikas første demokratisk valgte præsident Nelson Mandela engang sagt. Og de unge på Witwatersrand University – i daglig tale Wits – i Sydafrikas største by Johannesburg har taget budskabet til sig. Her går kalotbærende og kjortelklædte studerende til forelæsning med studerende i jeans, små kjoler og sandaler. Mens Wits før apartheidstyrets fald for 22 år siden stort set var forbeholdt hvide sydafrikanere, er 75 procent af de studerende i dag sorte


10

I N F O R M AT I O N VIDENSKAPLØB 2016

DET NYE AFRIKA Sydafrika

40 20

Gh

ob i

rs ity o ive

Afrikanske mønsterbrydere Sydafrikas universiteter kæmper også med en historie, hvis eftervirkninger i det sidste års tid har fået de studerende på barrikaderne. Protesterne handler både om, at det bliver stadig dyrere at tage en universitetsgrad, og at uddannelsesinstitutionerne fortsat bærer præg af de hvides dominans under apartheid. Selvom 90 procent af landets befolkning er sorte, er der kun én sort kvindelig pro-

fN air

an

a

0

of

of N

Kilde: Nico Cloete m.fl.: Knowledge Production. Contradictory Functions in African Higher Education, 2015

60

Un

air ob

i

na ity rs ive

ive Un

Un

Un

ive

rs

ity

of

rs ity

Ca

of G

pe

ha

to wn

0

80

ity

300

100

rs

600

120

ow n

900

140

et

1200

160

ive

1500

Ungdommens kontinent De unge under 25 år udgør ifølge FN over halvdelen af befolkningen i Afrika. Sydafrika huser seks ud af kontinentets ti bedste universiteter, og landet står over for en enorm opgave med at få uddannet sine egne unge. Samtidig har elever fra en lang række lande i det sydlige Afrika siden 1997 haft adgang til uddannelse og studiestøtte på lige fod med sydafrikanere. I dag er ca. 11 procent af de studerende på Wits fra andre afrikanske lande, og antallet er vokset de seneste år trods problemer med visumreglerne, forklarer rektor på Wits, Adam Habib. »I forhold til vores ansvar som topti-institution på det afrikanske kontinent, så burde vi måske have flere studerende fra andre afrikanske lande, men vi startede med et meget ringe antal,« siger han med henvisning til, at sorte afrikanere før apartheidstyrets fald i 1994 udelukkende havde adgang til de mindre universiteter i de områder, den sorte befolkning var henvist til.

180 Antal af færdigudannede ph.dere

Un

1800

2011

Ca p

2100

2001

of

2400 Antal af publikationer

PH.D.-UDVIKLING

ity

2013

På plænen foran Great Hall i den centrale del af Wits samler de sydafrikanske studerende og det stigende antal udenlandske studerende sig. Great Hall er under det sidste års studenterprotester mod stigende studieafgifter og universiteternes hvide arv blevet omdøbt til Salomon Hall af de studerende.

rs

1996

Især universitetets medicinske fakultet driver forsknings- og uddannelsesprogrammer i hele Afrika og uddanner ifølge Adam Habib det største antal specialister i Afrika. Men også samfundsvidenskab og folkesundhedsvidenskab, som demografistudiet hører under, har mange studerende fra resten af Afrika. »Så vi gør det bedre end tidligere, men i mine øjne gør vi langt mindre, end vi burde,« siger Adam Habib, der sammen med 17 universiteter på kontinentet netop har dannet African Research Universities’ Alliance for at udvikle kontinentets forsknings- og uddannelseskapacitet. »Vi skal udforske, hvad vi kan i Afrika, og skabe et samarbejde mellem forskningsintensive institutioner, men projektet er kun lige begyndt,« forklarer Adam Habib. At priserne på råvarer som kul, olie, guld og diamanter er faldende, sætter sit præg på de afrikanske landes økonomi og dermed universiteternes muligheder for vækst. »Som en ressourcebaseret økonomi er det katastrofalt for os, så det er den største udfordring for tiden,« siger Adam Habib, der mener, at Sydafrika står i et vadested, hvor landet bliver nødt til at gentænke den måde, universiteter finansieres på, hvis de både skal give flere unge en uddannelse og undgå, at kvaliteten daler, som det har været tilfældet andre steder i Afrika efter uafhængigheden.

ive

PUBLIKATIONSUDVIKLING

småkager, en anden til chokoladekage og en tredje foretrækker karamelkage med vanilje. Nicole De Wet forklarer, at ligesom når man bager, er forskningsresultater afhængige af fremgangsmåden. »Det kræver forskningsdesign at undersøge et bestemt problem. Hvad kunne det for eksempel handle om?« spørger hun ud i klassen, hvor de studerende noterer opmærksomt på deres kopier af hendes powerpoints. En sort kvinde med lange fletninger på tredje række svarer: »Hvad har jeg råd til at lave?« Holdet af kandidatstuderende, hvoraf mange er kvinder, lytter koncentreret. Her er ingen mobiltelefoner fremme på bordene, og flere af de studerende har også kæmpet hårdt for at nå hertil via universitetsuddannelser i Nigeria, Malawi, Zimbabwe og Swaziland.

Un

og farvede, f.eks. fra Sydafrikas indiske minoritet. Demografiundervisningen på anden sal i Wits Great Hall foregår bag gitter og koder, da hver plads er udstyret med en stationær computer. Underviseren Nicole De Wet spørger de tyve studerende, hvilken slags kage de bedst kan lide. En er mest til

Kilde: Nico Cloete m.fl.: Knowledge Production. Contradictory Functions in African Higher Education, 2015


Sydafrika med Dagbladet Information

Honeyguide Kruger Mantobeni  National-

park

Johannesburg

SYDAFRIKA

Zebra Country Lodge LESOTHO

Oudtshoorn Cape Town



Port Elizabeth

Tsitsikamma Nationalpark

Plettenberg Bay

Inkl. ekstra mange mĂĽltider

Sydafrika har bĂĽde historie, kontraster og naturoplevelser ud over det sĂŚdvanlige.

Afrejsedato:

Fra Manyeleti Vildtreservat pĂĽ Krugers savanne over Panoramarutens bjerge til de

Varighed:

fotogene klippekyster ved Garden Route folder naturen og dyrelivet sig ud med en diversitet fra løver, elefanter og giraffer til pingviner og sÌler. Johannesburg,

Kr.

9. september 2016

14 dage

19.998,-

hvor vi skal smage den lokale vin og opleve det lokale køkken pü en rÌkke gode restauranter.

Du für: • • • • • •

Mangfoldige naturoplevelser – savanne, bjerge, safari og vilde dyr Velsmagende mültider pü gode lokale restauranter Vinsmagning med lokale vine SpÌndende og perspektiverende oplÌg om landet, som Nelson Mandela samlede Hoteller og lodges udvalgt specielt med henblik pü beliggenhed og oplevelser Dansktalende ekspertguide pü hele turen

LÌs mere pü www.albatros-travel.dk/inf info@albatros-travel.dk • 36 98 98 98 Oplys rejsekode LR-INF

Prisen inkluderer: • Dansk rejseleder • Fly København – Johannesburg med mellemlanding • Fly Cape Town – København med mellemlanding • Fly Johannesburg – Port Elizabeth • SpÌndende udflugter og safarier • Indkvartering pü gode hoteller og lodges i delt dobbeltvÌrelse • Morgenmad alle dage, 9 frokoster eller madpakker (dag 3-9 og 11) og 10 middage (2-10 og 12) • Skatter og afgifter

Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Med forbehold for trykfejl og udsolgte afgange

Port Elisabeth og verdens mĂĽske smukkeste by Cape Town er en del af rejsen,


12

I N F O R M AT I O N VIDENSKAPLØB 2016

DET NYE AFRIKA Sydafrika Byens andet universitet ligger lige ovre på den anden side af gaden. Johannesburg Universitet er result atet af en af de mange fusioner i Sydafrika mellem tidligere sorte og hvide universiteter og er rettet mod unge fra fattige familier. Her læser Ngcebo Mthimkhulu (t.v.) og Thapelo Mqele, der begge er de første i familien til at få en uddannelse.

fessor på Wits ud af de 1.300 videnskabeligt ansatte. »Men det er bedre end på Cape Town University, der har nul,« siger Adam Habib og bemærker, at de 22 år der er gået siden apartheidstyrets fald, ikke er længe i universitetsperspektiv. Siden studenterprotesterne bredte sig til hele landet fra Wits sidste efterår, har universitetet dog lanceret en plan for, hvordan der kan rettes op på den skæve repræsentation blandt de ansatte. 31-årige Nicole de Wet er som farvet fra en fattig arbejderfamilie i Johannesburg en af de nyansatte, der rykker balancen. Hun er sammen med sin bror den første i familien, der har fået en uddannelse, og i dag er Nicole De Wet fastansat underviser på Wits’ afdeling for samfundsvidenskabelige studier, hvor hun forsker i unges risikoadfærd. Hun husker fra sin egen studietid på Wits, hvad forskellene imellem undervisere og studerende betyder. »Jeg følte mig meget udsat, og dengang virkede det ikke, som om universitetet gjorde noget ved det. Professorerne havde f.eks. en forventning om, at alle opgaver skulle skrives ind og printes ud, selvom flere af os ikke havde adgang til hverken computere eller print, så det var helt urealistisk,« fortæller Nicole de Wet. At hun er nået så langt, at hun med en ph.d.grad bag sig er blevet universitetsansat, skyldes især det fællesafrikanske forskningsprogram CARTA, som Wits sammen med otte andre universiteter er en del af. »Jeg ville aldrig have haft råd til at tage en ph.d.-grad eller klaret at gennemføre forskningsprojektet uden. Her på universitetet indskriver man sig bare, og så regner de med, at man har lavet et stort forskningsprojekt efter tre år, men i CARTA er der seminarer, supervision og kurser i pædagogik og statistik, og så er det vidunderligt, at man her kan møde ph.d.-studerende fra andre afrikanske lande,« siger Nicole De Wet. En af hendes studerende, nigerianske Faith Nfii, håber også at kunne afslutte studierne med en ph.d. Med en bachelor i mikrobio-

logi er hendes plan at specialisere sig i folkesundhed. »Nigeria af et af de rigeste lande i Afrika, men vores ressourcer bliver brugt forkert, derfor vil jeg gerne tilbage og bruge min uddannelse der. Når langt flere unge i dag får en uddannelse, så vil fremtiden ændre sig til det bedre,« siger Faith Nfii, der får støtte fra den nigerianske stat til at uddanne sig i Sydafrika, da uddannelseskapaciteten er større her end i hjemlandet. Faith Nfii mener, at fordelen ved, at hun læser videre i Sydafrika frem for på et europæisk universitet, er, at hun her får indblik i kulturen i flere afrikanske nabolande. En af hendes medstuderende er Mwiza Gideon Singini fra Malawi, der har arbejdet fem år som matematiklærer, inden han begyndte at videreuddanne sig på Wits. I Malawi er han en af de udvalgte få med en universitetsuddannelse, og Mwiza Gideon Singini regner også med at skulle tilbage og arbejde med at få opbygget uddannelsessystemet i hjemlandet.

Transformation En stigning i antallet af ph.d.-studerende i Sydafrika er en del af forklaringen på, at de sydafrikanske universiteter klarer sig bedre end resten af Afrika. I 1996 var antallet af ph.d.-studerende 5.000, mens der i 2012 var knap 14.000, og tæller man de mange deltidsph.d.-studerende med, ligger Sydafrika forholdsmæssigt på niveau med Storbritannien, fortæller Nico Cloete, der er leder af Center for Higher Education Transformation på Wits. »Mange andre afrikanske universiteter har siden uafhængigheden i 1950erne og 1960erne satset på kortere, gratis universitetsuddannelser for eliten, men der forskes ikke på de universiteter, og de uddanner ikke ph.d.’er – sådan må det ikke blive her,« siger Nico Cloete. Historisk set er de sydafrikanske universiteter privilegerede, fordi de er grundlagt med støtte fra storkapitalen langt tidligere end de fleste andre eksisterende universiteter i Afrika. »Der har været masser af penge i Sydafrika, som blev i landet, mens kolonimagterne i andre afrikanske lande trak pengene ud,« forklarer Nico Cloete.

Selv under apartheid havde universiteterne i Sydafrika en vis uafhængighed fra staten til at opkræve studieafgifter og bruge pengene, som de fandt bedst, mens universiteterne i store dele af Afrika har fået penge af de respektive stater til at producere en masse bachelorer, men ikke til at højne uddannelsesniveauet og fremme universiteternes forskning. De sydafrikanske universiteter er desuden genindtrådt i et internationalt netværk af uddannelsesinstitutioner i både Europa og USA. »De sydafrikanske universiteter var under apartheid meget isolerede, men siden har universiteterne gjort meget for at genetablere det internationale samarbejde, mens mange andre afrikanske universiteter er bemærkelsesværdigt nationalt orienterede,« siger Nico Cloete. Ser man nærmere på, hvem der bliver ph.d.studerende i Sydafrika, er der tale om en forandringsproces af de helt store: Antallet af sorte ph.d.-studerende er siden 1996 steget med over 700 procent, og antallet af sorte kvinder med en ph.d.-grad er steget endnu mere.

Arbejderklassens universitet Byens andet universitet er University of Johannesburg (UJ), der også hører til blandt de ti bedste universiteter i Afrika, og ligger et smut op ad vejen fra Wits. Her møder vi lektor Tessa Hochfeld uden for et af de små nybyggede murstenshuse, der huser forskningscentret i socialpolitik og udvikling, hvor hun især arbejder med, hvordan Sydafrika kan få bugt med den store ulighed, der stadig deler landet. »Mere end 11 millioner børn under 18 år i Sydafrika kommer fra familier, der er så fattige, at familien får ca. 150 kr. i støtte fra regeringen om måneden, og selvom det er et ganske lille beløb, så er det fascinerende, hvor stor effekt det har i forhold til både skolegang, ernæring og på børnenes uddannelsesniveau på længere sigt,« forklarer Tessa Hochfeld. En anden af centrets forskere er i gang med at undersøge effekten af at give fattige unge noget så elementært som en bankkonto. Forsøget har også været lavet i Ghana og Brasilien. »Det at have en bankkonto kan ændre

perspektiverne for de unge og give dem nogle mål for fremtiden, og det er bemærkelsesværdigt, hvor meget det forbedrer både deres kvalifikationer og muligheder,« siger Tessa Hochfeld, der har mange gode

FAKTA

Universiteterne i Sydafrika × Landets 17 universiteter havde i 2013 godt 630.000 studerende, et antal, der er i vækst. Cirka 40.000 af dem er internationale studerende, og antallet af studerende fra de lande, der er medlemmer af Det Sydlige Afrikas Udviklingskomite (SADC), er stigende, da de siden 1997 har kunnet søge optagelse og støtte på lige fod med sydafrikanske studerende. Stramning af visumreglerne i 2015 fået antallet af internationale studerende til at falde. Yderligere 350.000 studerende læser på onlineuniversitetet UNISA, og godt 30.000 af dem er fra andre afrikanske lande. × Over 80 procent af de universitetsstuderende i Sydafrika er i dag sorte, farvede og indiske studerende. 90 procent af befolkningen i Sydafrika består i dag af sorte, farvede eller er fra det indiske mindretal. Der er dog relativt flere hvide studerende på de højest rangerede sydafrikanske universiteter som f.eks. Cape Town, Witwatersrand og Stellenbosch. × Seks af det afrikanske kontinents bedste universiteter lå ifølge THES-ranglisten fra 2015 i Sydafrika, mens et enkelt universitet i Uganda, et i Kenya og et i Marokko × også er blandt Afrikas toptiuniversiteter. Sydafrika blev som det rigeste land i Afrika i 2010 medlem af BRIICS og er det BRIICSland, der bruger mest på uddannelse, knap 7 procent af BNP eller knap 18 procent af de offentlige midler i 2014. Kilde: THES, BRIICS og International Education Association of South Africa


Når forundring skaber forandring FORÅRETS ANSØGNINGSFRIST TIL DET FRIE FORSKNINGSRÅD: 28.04.2016 DFF | Kultur og Kommunikation DFF | Natur og Univers DFF | Samfund og Erhverv DFF | Sundhed og Sygdom DFF | Teknologi og Produktion

Sine Reker Hadrup Født 1975, lektor, ph.d., Veterinærinstituet på Danmarks Tekniske Universitet Bevilling: Sapere Aude: DFF-Forskningsleder på 7 mio. kr. Projekitel: Immunotherapeutic strategies for treatment of Merkel Cell Carcinoma

LÆS MERE PÅ: DETFRIEFORSKNINGSRAAD.DK/FOR-ANSOGERE


14

I N F O R M AT I O N VIDENSKAPLØB 2016

DET NYE AFRIKA Sydafrika De studerende på kandidatuddannelsen i samfundsvidenskab er til forelæsning i demografi. Især på kandidat- og ph.d.niveau kommer mange studerende fra andre dele af Afrika til Sydafrika for at uddanne sig. På demografiholdet er der studerende fra Nigeria, Malawi, Zimbabwe og Swaziland.

forskningseksempler på, hvor lidt der egentlig skal til, for at folk kan få et bedre liv i Sydafrika og i resten af Afrika.

Uddannelse betales tilbage Mange af UJ’s knap 50.000 studerende kommer fra fattige kår og er ofte de første i deres familier, der får en uddannelse. Historisk set var universitetet forbeholdt den hvide arbejderklasse i landet, men fusionerede i 2005 med det tekniske universitet i Soweto, der var forbeholdt de sorte. Det har betydet, at UJ hurtigere har gjort op med den hvide dominans på universitetet, men også at UJ for at kunne blive ved med at være et tilbud for de

mindre privilegerede studerende har lavere studieafgifter end naboerne på Wits. Thapelo Mqele og Ngcebo Mthimkhulu er ansat som studentermedhjælpere på centret og ved at færdiggøre deres kandidatgrader i henholdsvis industriel sociologi og PR og kommunikation. Thapelo er den første i familien, der har fået en uddannelse, mens Ngcebos mor også er begyndt at studere på universitetet. Ngcebo Mthimkhulu ser gode fremtidsmuligheder i Afrika, selvom han også gerne vil en tur til Vesten. »Afrika er ved at få mere betydning globalt, og vores image er blevet langt mere positivt.

Jeg kunne godt tænke mig at forske her og bidrage til at udvikle vores samfund især med hensyn til medier og sociale medier,« siger Ngcebo Mthimkhulu. Thapelo Mqele har planer om at søge ind på London Business School for at tage en MBA, så han kan sikre sig endnu bedre muligheder, men han har hverken planer om at blive i Europa eller at forske videre. Han vil tjene penge – gerne som selvstændig eller inden for bankverdenen – for at forbedre vilkårene for folk i det lokalområde i den nordvestlige del af Sydafrika, han selv kommer fra. »Der er meget begrænsede muligheder, og selv om jeg ikke tror, jeg ville kunne tjene til

føden ved at vende tilbage, så er der blevet investeret så mange penge i mig, at jeg skylder min familie at give noget tilbage,« forklarer Thapelo Mqele. Hans mål er at kunne betale for, at hans yngre søskende kan få en god uddannelse. For unge som Thapelo og Ngcebo er der al mulig grund til at satse på en god uddannelse i Sydafrika. Ifølge en FN-udviklingsrapport fra 2014 er Sydafrika det land i verden, hvor en lang videregående uddannelse er mest rentabel for samfundet.

lila@information.dk

I nærkontakt med empirien Forskning kan have en enorm betydning for udviklingen af samfundet på det afrikanske kontinent, siger Marianne Ulriksen fra Johannesburg Universitet Af Lise Richter

F

orskning og uddannelse er vejen til social forandring på det afrikanske kontinent. Det mener Marianne Ulriksen, der er uddannet i statskundskab fra Aarhus Universitet, men via sine ph.d.-studier kom til Sydafrika, hvor hun i dag er ansat på Johannesburg Universitet. Hendes forskningsområde omfatter blandt andet Tanzanias forsøg på at skabe et socialt sikkerhedsnet for de fattigste i landet, sådan som de har det i Sydafrika. »Vores pilotprojekt skal udbredes til hele Tanzania, så de ti procent fattigste får faste ydelser på op til 18 dollar om måneden,« siger Marianne Ulriksen. Den lokale forskning bliver en del af argumentet overfor donorer og regering, fordi den kan dokumentere virkningen af sociale ydelser.

»Grunden til, at social beskyttelse er ved blive så udbredt i Afrika, er jo, at undersøgelser både her fra Sydafrika og Latinamerika viser, at man over længere tid kan se, at de fattigste bruger pengene godt,« siger Marianne Ulriksen.

Uddannelsesmæssig ulighed Sydafrika er på nogle måder undtagelsen, når det gælder om at satse på forskning i Afrika. Langt de fleste af de afrikanske lande, Marianne Ulriksen har arbejdet i, satser dog i dag langt mere på uddannelse end tidligere, mens det kun går langsomt frem med forskningen. De få forskningskapaciteter, der er i et land som Tanzania, kan derfor heller ikke løfte opgaven selv, så mange forskere kommer fra Sydafrika og Vesten. »Det største problem, som også gælder for Sydafrika, er, at der er så mega meget pres på universiteterne, fordi der er så stor ulighed uddannelsesmæssigt. Selvom du har en ungdomsuddannelse i Sydafrika, så er der meget stor forskel på, hvad du kan, hvis du har taget den i en rig forstad til Johannesburg eller ude på landet i de mere fattige områder,« siger Marianne Ulriksen. At arbejde på et universitet som UJ, der er for de fattige og mindre privilegerede unge, sætter dog også sit præg på forskningens og undervisningens fokus.

»UJ er ikke en typisk hvid højborg, som nogle af de større universiteter, men det skaber også et skisma, som jeg ser det. For selvom flere forskere her gerne vil være med til at løfte resten af Afrika, så er der ikke mange,

Her er virkelig nærkontakt til det, du forsker i

der gør det, måske fordi Sydafrika selv står overfor så mange udfordringer,« siger Marianne Ulriksen.

Forskningen skal betyde noget Hun mener, at danske forskere kunne lære meget af, hvordan der forskes i Afrika. »Her er virkelig nærkontakt til det, du forsker i, og der er meget anvendt forskning her, hvor statskundskab i Danmark er noget abstrakt og teoridrevet. Her arbejder man meget mere empirisk, fordi ambitionen er, at forskningen skal komme til at betyde noget i samfundet. Det har jeg fået rigtig meget ud af,« siger Marianne Ulriksen. Hun henviser til UJ’s kommende bog Learning from below om Soweto – en fattig slumforstad til Johannesburg – som eksempel på, at en række konkrete forskningsprojekter om sociale forhold og fattigdom har betydning. »Bogen beskriver en masse miniprojekter fra et fattigt område i Afrika og kommer med eksempler på, hvordan man løser problemerne. Her i Johannesburg har man brugt den viden socialpolitisk, men når det kommer til at udbrede det til resten af Afrika, så bliver det sværere,« siger Marianne Ulriksen.

Marianne Ulriksen Forsker ved Johannesburg Universitet

lila@information.dk


Universitetet i virkeligheden

hvadvildu.ruc.dk/kandidat

Hvad vil du i virkeligheden? “Jeg vil vise verden, at fantastisk mad sagtens kan være en del af en sund livsstil. Det hele handler om balance.” Jane læser kandidat i Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier & Medicinalbiologi. Mød Jane på hvadvildu.ruc.dk/kandidat


16

I N F O R M AT I O N VIDENSKAPLØB 2016

DET NYE AFRIKA Sydafrika Seks måneder gamle Nomasonto bliver undersøgt af en af de medicinstuderende på hiv-forskningscentret på Universitetshospitalet i Soweto sammen med moderen Betty Dobe, der ligesom 10 procent af den sydafrikanske befolkning er hiv-smittede.

Kennedy Otwombes drøm Kenyanske Kennedy Otwombe søgte for 13 år siden først til Europa og siden til Sydafrika, fordi mulighederne for forskere dér er større. Gennem det internationale forskningsnetværk, der findes her, forsøger han nu at hjælpe forskere fra resten af Afrika med at få publiceret deres resultater og skaffe forskningsmidler Af Lise Richter og Sigrid Nygaard (foto)

F

ra den høje bygning er der udsigt over Johannesburgs fattige millionforstad Soweto, hvor guldminerne ligger som fæstninger omkring et virvar af blikhuse og mindre parcelhuse. Før 1994 var dette et militærkompleks, der kontrollerede den fattige sorte befolkning, men i dag er bygningen hjemsted for forskere og udgør et behandlingscenter for hiv-smittede mødre og spædbørn og er en del Afrikas største universitetshospital Chris Hani Baragwanath Hospital. 29-årige Betty Dobe venter med sin seks måneder gamle datter Nomasonto på skødet. Der er fire rækker stole i venteværelset.

En gang om måneden kommer Betty Dobe til undersøgelse med datteren, da både hun og Nomasontos far er hiv-smittede. I dag skal hun dog først svare på spørgsmål og orienteres af sygeplejersken, fordi Betty Dobe skal deltage i et forskningsprojekt, der undersøger sammenhængen mellem hiv og tuberkulose. En af de ansatte på hospitalet er biostatistisker Kennedy Otwombe. Han fortæller, at det faktum, at mere end 10 procent af befolkningen i Sydafrika er hiv-smittet, giver et noget andet perspektiv på forskningen. »Alle kender nogle, der er smittede, og en del af vores ansatte er det også. Det er en stor

fordel med ansatte, som kan se det fra patienternes perspektiv, fordi det kan gøre det langt nemmere at få motiveret de smittede til at deltage i kurser og behandling,« siger Kennedy Otwombe og tilføjer, at mere end 60 procent af Sydafrikas hiv-smittede er i behandling, hvilket er en høj andel i afrikansk sammenhæng. Kennedy Otwombe er uddannet i Kenya og England, men efter at have afsluttet sine ph.d.-studier for 11 år siden begyndte han at undervise på Wits. I den periode har han tydeligt kunnet mærke den forandring, universiteterne i Sydafrika undergår.


I N F O R M AT I O N VIDENSKAPLØB 2016

17

DET NYE AFRIKA

»Historisk er statistik et meget hvidt studie, og da jeg startede som lærer på Wits, var de studerende aldrig før blevet undervist af en sort,« siger Kennedy Otwombe. Kennedy Otwombe mener, at de sydafrikanske universiteters vækst med hensyn til både uddannelse og forskning også har været båret af, at unge akademikere fra andre dele af Afrika har kunnet udfylde de huller, der opstår, når langt flere unge skal uddannes.

Forskning på fuld tid Under sit ophold på Liverpool Universitets skole for tropisk medicin lærte han at arbejde

med biostatistik, og efter en kort periode tilbage på universitetet i Kenya besluttede han at tage til Sydafrika. »Den slags arbejde, jeg gerne ville lave, kunne jeg ikke få i Kenya. Det software, vi bruger i biostatistik, er dyrt, men de sydafrikanske universiteter har råd til det,« siger Kennedy Otwombe. Efter at have undervist i tre-fire år på Wits begyndte han at forske på fuldtid på universitetshospitalet. Indimellem har han stadig undervisningsforpligtelser på Wits Skole for folkesundhed, men det er forskningen, han brænder for.

Historisk er statistik hvidt. Da jeg startede, var de studerende aldrig før blevet undervist af en sort Kennedy Otwombe Biostatistiker ved Universitetshospitalet i Soweto

Han har blandt andet været medarbejder på et stort hiv-studie, der viste, at spædbørn på helt ned til seks uger havde langt lavere dødelighed, hvis de fik antivirusmedicin. »På det tidspunkt frygtede man, at det ville være farligt at give spædbørn antivirusmedicin. Men en masse babyer døde af smitten, og vores studie viste, at man blev nødt til at give dem antivirusmedicinen, og det var med til at ændre hele politikken på området, også globalt set,« siger Kennedy Otwombe. Han brugte fire år på projektet, hvis resultater blev offentliggjort i The Lancet for to år siden. I dag arbejder han med at undersøge sam-


18

I N F O R M AT I O N VIDENSKAPLØB 2016

DET NYE AFRIKA Sydafrika

Kennedy Otwombe søgte mod Sydafrika fra Kenya for at få bedre muligheder for at forske i biostatistik. I dag forsøger han via samarbejde at hjælpe unge forskere fra fattigere dele af Afrika.

menhængen mellem hiv-smitte og tuberkulose og med forebyggelse blandt teenagere. »Når de unge er 16-19 år og har seksuel debut, er risikoen ikke så stor, men når de bliver 18-24 år og er mere seksuelt aktive, så har de langt større risiko for at blive smittet end resten af befolkningen. Derfor prøver vi at komme i kontakt med dem, inden det bliver et problem, så de kender risikoen,« siger Kennedy Otwombe.

Vestligt styret forskning I dag er der langt flere muligheder for forskere i Kenya, end da Kennedy Otwombe forlod landet for 11 år siden. Forskningen får stadigt bedre vilkår takket være flere investeringer fra regeringen og især fra forskningsinstitutioner over hele verden. »Når jeg er på besøg i Kenya, møder jeg masser af forskere – også folk med international baggrund – så mulighederne har ændret sig, men jeg forlod ikke Kenya på grund af penge. Det handlede om karrieremuligheder, og dem er der stadig flere af her i Sydafrika. Hvis du ser dig omkring her, er der mange akademikere fra Kenya, Zimbabwe og Nigeria, fordi her er flere universiteter, mere forskning og flere muligheder,« siger Kennedy Otwombe. Problemet med store udenlandske investorer i forskningen er ifølge Kennedy Otwombe, at de får meget at skulle have sagt, i forhold til hvad der skal forskes i. I Sydafrika er det

Her har jeg lært meget mere og fået opbygget langt mere erfaring, og det er det bedste, man kan gøre som individ. Men set fra f.eks. den kenyanske regerings synsvinkel er det mindre heldigt, at forskerne rejser ud af landet Kennedy Otwombe Biostatistiker fra Kenya, ansat i Sydafrika

anderledes, fordi både regeringen og den private sektor investerer i forskningen. »Når folk kommer udefra og vil diktere forskningen, så har jeg flere gange oplevet, at forskerne her siger: ‘Hvis du ikke er villig til at sætte dig ned og diskutere forskningens formål med os, bliver det desværre et nej tak,’ men i Kenya har man stort set ikke noget alternativ til udefrakommende finansiering i forhold til forskningsmidler. Det begrænser ens muligheder for at sige fra,« siger Kennedy Otwombe. At udenlandske interesser bestemmer, hvad der skal forskes i, er ikke det eneste problem. I Kenya har han oplevet, hvordan prestigefulde europæiske universiteter har prøvet at tage hele æren for et forskningsprojekt og ignoreret de lokale forskeres deltagelse. »Når folk kommer med penge, bliver vi som forskere nødt til at kræve kontrakter på, hvem der står for hvad. Hvis der skal være fordele i et samarbejde for os, så skal data også kunne tilgås af f.eks. afrikanske forskerstuderende, men afrikanske forskere laver ofte ikke de her aftaler. Så bliver data indsamlet, og artiklen bliver skrevet, men af forskere i Vesten,« siger Kennedy Otwombe.

Samarbejdsproblemer Kennedy Otwombe erkender, at han som højtuddannet inden for naturvidenskab er en del af det brain drain, nogle afrikanske lande oplever, men samtidig er han med til at bygge

Sydafrika op efter apartheidtiden, og den genopbygning kalder han »en utrolig bedrift«. »Her har jeg lært mere og fået opbygget mere erfaring, og det er det bedste, man kan gøre som individ. Men set fra f.eks. den kenyanske regerings synsvinkel er det mindre heldigt, at forskerne rejser ud af landet,« siger Kennedy Otwombe, der har været med til at tage initiativ til at oprette CARTA (Consortium for Advance Research Training in Africa), gennem hvilket forskerne på Wits University samarbejder med andre afrikanske landes forskere. Håbet er, at forskerne gennem CARTA på et tidspunkt sammen kan søge om forskningsmidler til undersøgelser på tværs af de forskellige afrikanske landes grænser. »Det er den eneste måde, hvorpå vi kan hjælpe unge forskere i andre dele af Afrika. De afrikanske universitetsforskere har ikke samme bevågenhed fra forskningsfonde og videnskabelige tidsskrifter, som vi har her i Sydafrika, så ideen er, at vi igennem samarbejdet kan bistå dem med ekspertise og hjælp til forskningsprojekter. Derfor kan jeg med stolthed sige, at jeg har hjulpet nogle af mine afrikanske kolleger, så de har fået offentliggjort forskningsresultater,« siger Kennedy Otwombe og tilføjer: »Så man kan faktisk godt både pleje sin forskerkarriere og gøre noget godt samtidig.«

lila@information.dk


DET ER IKKE ALT, EN PH.D. KAN LÆSE SIG TIL Det er her, vi kommer ind i billedet

Der er rigtig meget at forholde sig til både før, under og

4.000 ph.d.er og ph.d.-studerende blandt vores medlemmer,

efter en ph.d. Bekendtgørelsen, forskningsmidler, vejledere,

så vi kender udfordringerne.

lønforhandling, karrieremuligheder osv. Som medlem af DM

Find os på dm.dk/phd eller ring 3815 6600 og få det, du ikke

får du erfaren rådgivning hele vejen igennem. Vi har flere end

kan læse dig til.


20

I N F O R M AT I O N VIDENSKAPLØB 2016

DET NYE AFRIKA Sydafrika De studerende på Venda Universitet får en universitetsud dannelse, der skal give mening lokalt i de fattige og landlige områder, såvel som i resten af verden.

’Vi skal være med til at løse resten af kontinentets problemer’ Venda Universitet er et af de sydafrikanske universiteter, der under apartheid var forbeholdt den sorte befolkning. Fra at være et par bygninger på en jordvej er Venda i dag blevet et stort og levende lokalt universitet midt i de fattige, landlige omgivelser, og det forpligter

F

Tekst: Lise Richter Foto: Sigrid Nygaard

rugtboderne hober sig op langs landevejen ind mod byen Thohoyandou i den nordlige Limpopo-provins blot en time fra grænsen til Zimbabwe. Nærmeste lufthavn ligger 170 kilometer væk, og hovedstaden Pretoria er fem timer i bil og otte timer i tog herfra, men ligesom de overdådige mangoer, papayaer og bananklaser langs vejene, så vokser Venda Universitet og bærer masser af frugter. De nye brune murstensbygninger til de mere end 14.000 studerende blander sig med de få ældre studenterhuse, dyrehold, marker med afgrøder, og byggegrunde, hvor nye undervisniningslokaler og studenterboliger er under opførelse. Under paraplyer, der skærmer fra

den bagende sol, bevæger de studerende sig til forelæsning. En studerende i miljøvidenskab viser vej til administrationsbygningen, da skiltningen ikke helt er på plads endnu. I det kølige kontor tager rektor Peter Mbati imod og byder på store fade med mad og frugt, før han viser Informations udsendte til rette i kontorets lædersofaarrangement. Venda var under apartheidstyret et mindre teknisk universitet med et par tusind studerende, hvis primære formål var at uddanne folk til administrationen i de såkaldte bantustans, som var områder forbeholdt den sorte befolkning. »Under apartheidregimet fik de hvide universiteter helt bevidst tildelt flest penge fra staten, så de kunne uddanne ingeniører, læger,

advokater og den slags, mens de historisk sorte universiteter blev oprettet med en anden dagsorden, og det var ikke at uddanne til højeste niveau,« fortæller Peter Mbati, der oprindeligt er fra Kenya og har arbejdet i Japan og Israel, inden han kom til Sydafrika. Apartheidregimets politik var, at hver bantustan skulle have sit eget universitet, derfor er der også sket en stribe af fusioner af uddannelsesinstitutioner efter 1994. »Apartheidstyret ville undgå, at folk fra de forskellige sydafrikanske kulturer blandede sig, så dem fra Venda kunne ikke studere i Zululand, så universitetet blev oprindeligt grundlagt ud fra en del og hersk filosofi,« forklarer Peter Mbati.


I N F O R M AT I O N VIDENSKAPLØB 2016

21

DET NYE AFRIKA

Vores placering her ved porten til Afrika gør, at vi er meget bevidste om vores ansvar Peter Mbati Rektor for Venda Universitet

Selvom den form for race- og stammemæssig adgang til uddannelse ændrede sig efter 1994, har det krævet en stor indsats at få ændret pengestrømmene, så der rent faktisk kunne bygges et universitet op, forklarer rektoren. »Universitetskolleger fra de store byer forstod ikke, hvad jeg sagde, for de kommer fra nogle helt andre faciliteter. Man har behov for et minimum af laboratorier, forelæsningslokaler og studenterboliger for at kunne give unge en uddannelse, men vi taler om helt basale ting her, så for dem, der kom fra rigere universiteter, virkede det som en joke,« fortæller Peter Mbati. Da han startede som rektor for ni år siden, var flere veje på universitetet stadig jordveje. »Når det regnede, var det svært for

de studerende og ansatte at komme til undervisning,« fortæller Peter Mbati.

Lokalt og globalt Universitetet har de seneste år gennemført massive ændringer af uddannelserne, så de er blevet mere relevante i forhold til de lokale behov i området. »Vi skal ikke være et lille Wits her. Vores vision er at uddanne unge, så de kan bruge deres uddannelse globalt, men den skal også have relevans for vækst og udvikling i vores landlige områder heroppe. For det er her, vi er, så vi skal have betydning her,« siger Peter Mbati. Derfor har Venda lavet nye uddannelser inden for f.eks. landbrug, minedrift og biodi-

versitet. Universitetet bidrager til 30 procent af økonomien i området. Planen om at blande det lokale med det globale har tilsyneladende virket på de studerende. Fra primært at være et valg længere nede af listen for ansøgerne, så kan de studerende i dag ikke komme ind, hvis ikke de har Venda som første prioritet. Som en rundtur på universitetet vidner om, har Venda stor betydning både socialt og praktisk, som når f.eks. lokale beboere kan lære at mure eller gå til landbrugsskolen og få råd om deres køer og geder.

Grænseland Vendas placering tæt på grænsen til resten af Afrika betyder omfattende


22

I N F O R M AT I O N VIDENSKAPLØB 2016

DET NYE AFRIKA Sydafrika

samarbejde med eksempelvis universiteterne i Zimbabwe, Botswana, Namibia og Mozambique. Både i form af udveksling af studerende og undervisere og i form af særlige undervisningsprogrammer f.eks. inden for landbrug og husdyrhold rettet mod nabolandene. »Vores placering her ved porten til Afrika gør, at vi er meget bevidste om vores ansvar for at være med til at løse resten af kontinentets problemer, men for os handler det om at samarbejde,« siger Peter Mbati. Kulturerne og slægtskaberne i området trodser også de nationalterritorielle grænsedragninger mellem lande som Mozambique, Botswana, Zimbabwe og Sydafrika. En af de internationale studerende er 27-årige Elizabeth Etta fra Cameroun, der er ved at tage en ph.d. i mikrobiologi. Sammen med otte forskere og forskerstuderende, der er tilknyttet Vendas AIDS-forskningsprogram, er hun i fuld gang i laboratoriet. »Skynd dig, folk dør af AIDS,« driller en af de studerende en pige med stråhat over de sorte fletninger, der er i gang med pipetter og reagensglas. Elisabeth Etta har taget den første del af sin uddannelse i Cameroun, men simple ting, som f.eks. at det tager meget lang tid at få de nødvendige redskaber til laboratoriet, gjorde, at hun søgte til Sydafrika, hvor hun under sin kandidat arbejdede med medicinresistens. I dag forsker hun i herpesvirus’ betydning for udvikling af AIDS og er på vej til Vendas samarbejdspartner Virginia Universitet i USA. »Mit mål er at kunne åbne et laboratorium, hvor jeg kan hjælpe mindre privilegerede i Afrika,« forklarer hun.

Kontrast til Zimbabwe Det er næsten 40 grader varmt, og uden for de kølige laboratorier samles de studerende i skyggen i sikker nærhed til universitetscafeens kolde drikkevarer og billardborde. Ved et af de blå borde uden for sidder Gift Dafuleya, der er ph.d.-studerende fra Zimbabwe og underviser i forskellige økonomiske fag på Venda. Efter fem år som underviser i Etiopien blev han i 2011 ansat på Venda, men han laver sin ph.d. om ikkestatslig social udvikling i Zimbabwe i samarbejde med Johannesburg Universitet. Selvom økonomien i Zimbabwe er på randen af kollaps, hvilket har betydet, at udenlandsk valuta siden 2008 har været det eneste gangbare, har borgerne i Zimbabwe indrettet sig efter situationen. De har f.eks. oprettet lokale begravelsesselskaber, hvor selv de allerfattigste indbetaler en dollar eller to, og så kan låne penge til andre formål eller få dækket udgifter til medicin og skolegang. »Det viser, at selv de fattigste gerne vil spare op, selvom de måske ikke har råd hver måned. Det foregår bare ikke i bankerne, men i begravelsesselskaber, som består af 40-50 mennesker, der har gemt penge under hovedpuden,« forklarer Gift Dafuleya, der mener, at det har gjort begravelsesselskaberne mere modstandsdygtige overfor hyperinflationen. »Folk, der havde forsikringer i rigtige forsikringsselskaber, har set deres forsikringer forsvinde pga. af inflation. Også pensionerne er forsvundet, så folk, der havde sparet op via

Det er Vendas rektor Peter Mbati på portrættet til højre. Mbati mener, at universitetets placering ved porten til resten af Afrika gør, at de ansatte her helt naturligt er bevidste om deres ansvar for også at være med til udvikle resten af kontinentet.

de officielle instanser fik ingenting, men begravelsesselskaberne har overlevet det hele,« siger Gift Dafuleya, der sammenligner dem med statslige og private systemer for social sikring. Det er også det, han håber at kunne arbejde videre med efter sin ph.d.-afhandling. »De lokale selskaber skaber sikkerhed og løsninger for de allerfattigste i Zimbabwe, hvor der i modsætning til Sydafrika intet sikkerhedsnet er. Jeg vil gerne arbejde videre med social beskyttelse i det sydlige Afrika, og mit mål er at få indflydelse på socialpolitikken. Denne type små initiativer kan måske ikke ligefrem vende udviklingen, men det kan skabe en sikker havn for de fattigste i en økonomi,« siger Gift Dafuleya, der ser det som naturligt, at mange studerende og forskere her er fokuserede på netop at hjælpe de svageste. »Vi er omgivet af fattigdom. Hvis du ser på Zimbabwe, så er der ingenting til de arbejdsløse, de handicappede og syge i samfundet,« siger Gift Dafuleya. I Zimbabwe er der ikke mange muligheder for en akademisk karriere lige nu, og lønforskellen mellem Zimbabwe og Sydafrika er høj, derfor har mere end tre millioner valgt at migrere over grænsen. »Det er et hårdt liv i Zimbabwe, men måske jeg kan vende tilbage om ti år,« siger Gift Dafuleya og viser os vej tilbage mod universitetets indkørsel, hvor en kæmpe generator minder om, hvor i landet Venda ligger. Generatoren dukkede op efter en studerende hev rektor i retten, fordi de daglige strømafbrydelser gav store problemer for studierne både foran computeren og i laboratorierne, forklarer Gift Dafuleya. Den studerende tabte, men der kom en nødgenerator: »Så det sidste halve år har der ikke været strømafbrydelser.« lila@information.dk

En forskerstuderende er i gang med sit arbejde i et af Vendas nybyggede laboratorier, hvor de blandt andet forsker i hiv-smitte. FAKTA

University of Venda

Gift Dafuleya fra Zimbabwe underviser i økonomi og er ved at tage en ph.d.-grad i ikkestatslige sociale sikkerhedsnets betydning i hjemlandet.

× Universitetet består i dag af otte skoler, hvoraf handelsskolen er den største og landbrugsskolen den mindste. × Venda hører til de såkaldte ‘comprehensive’ universiteter i Sydafrika, som udbyder traditionelle uddannelser inden for humaniora, jura, sundhed, naturvidenskab og mere erhvervsrettede uddannelser i teknik og landbrug. × Hovedparten af de studerende er fra Limpopo-provinsen og den nærliggende Mpumalanga-provins, og 98 procent er sorte. × Antallet af internationale studerende er på fire procent, som primært kommer fra nabolandene. × 20 procent læser videre på kandidatgraden, og de dygtigste kan fortsætte til ph.d-niveau. × En del af de studerende læser dog videre på de større universiteter som Wits i Johannesburg og Cape Town. Kilde: Venda Universitet


MHR[HSPURKR

Gå på opdagelse i over 500 temaartikler med dybde, debat og perspektiv

Et tilbud fra bibliotek og skole

Få overblik over både historiske begivenheder og brandaktuelle samfundsdebatter

Dyk ned i temaer som Grøn omstilling, Klimapolitik, Flygtninge, Islamisk Stat, Afrikanske løveøkonomier, Det Arabiske Forår, Den Kolde Krig, Nynazisme i Europa og meget mere

Udgives af DBC as i samarbejde med iBureauet/Dagbladet Information


24

I N F O R M AT I O N VIDENSKAPLØB 2016

DET NYE AFRIKA Kenya

Heftig universitetsvækst presser kvaliteten Den enorme efterspørgsel på uddannelse har fået antallet af universiteter til at eksplodere, uden at der er fulgt ressourcer med til de mange nye studerende. Og mens mange universiteter samarbejder tæt med det private erhvervsliv, advarer kenyansk forsker om, at den stigende kommercialisering af universiteterne sætter kvaliteten under pres Af Sven Johannesen

S

tadigt flere kenyanere ser en universitetsuddannelse som en billet til social og økonomisk opdrift, og den østafrikanske nøglestat satser på at uddanne langt

flere kenyanere. De seneste 20 år har landets universiteter skiftet fokus fra at satse på en lille udvalgt elite til at uddanne masserne. Det har betydet stor vækst i antallet af nye offentlige og private universiteter, forklarer den kenyanske forsker Ishmael Munene, der er tilknyttet Northern Arizona University og i 2014 udgav bogen Multicampus University Systems: Africa and the Kenyan Experience om udviklingen. »Kvaliteten er udfordret. Vi har set en massiv vækst i antallet af universiteter og i antallet af studerende, uden at de økonomiske ressourcer eller personale er fulgt med. Det har haft en stor betydning for kvaliteten. På nogle universiteter kan en forelæsning i økonomi have omkring 400 studerende til en enkelt underviser, så han ved ikke, hvem der deltager, og hvem der ikke gør,« siger Ishmael Munene. Han efterlyser en kritisk samfundsdebat om udviklingen i den kenyanske universitetssektor. Ifølge den kenyanske avis Daily Nation steg antallet af universitetsstuderende fra 67.558 i 2004 til hele 769.550 i 2015. Antallet skyldes både, at man har »opgraderet« en række uddannelsesinstitutioner til at være universiteter, men også at man med ekspresfart har åbnet nye universiteter. Lige inden Kenyas tidligere præsident Kibaki afsluttede sin præsidentperiode i 2013 gav han tilladelse til 23 nye private og offentlige universiteter. »Kibaki stod bag en vækst på 70 procent i antallet af universiteter på et år. Samtidig blev den årlige støtte til landets universiteter skåret med 3,5 procent. Det viser noget om, hvor lidt penge, der er pr. studerende,« siger Ishmael Munene.

Også den danske Kenya-ekspert Jacob Rasmussen, der er adjunkt på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet oplever, hvordan Kenyas universitetssektor vokser i disse år. »Der er stort fokus på uddannelse af landets mange unge, for Kenya lider af stor arbejdsløshed og en omfattende uformel sektor, som man gerne vil have erstattet af mere formelle arbejdspladser. Derfor er der brug for arbejdere med færdigheder, både folk med teknisk viden og akademiske arbejdere,« siger Jacob Rasmussen. Under sine besøg i Kenya har han oplevet sine lokale kollegaers vanskelige arbejdsforhold. »Jeg er imponeret over kvaliteten af deres arbejde, når man tænker på deres vilkår. Mens jeg løbende har 10-12 specialestuderende, har de mellem 50 og 100. Det er helt vildt, og det betyder selvfølgelig, at den tid, de har til vejledning og feedback, er minimal,« siger Jacob Rasmussen.

Samarbejde Selvom det store fokus på at øge antallet af kenyanere med en videregående uddannelse har medført et boom i offentlige universiteter, er også de private universiteter i stærk vækst. Det har ført til en fremvækst af private universiteter af vidt forskellig kvalitet. Et af de mest anerkendte er Strathmore University i Kenyas hovedstad, Nairobi. Når man besøger universitetet på en kølig overskyet vinterdag, ligner det et typisk moderne europæisk universitet, måske med lidt flere vagter. Udenfor sidder to 21-årige venner og studerende Ashlyn (der ikke ønker at oplyse sit efternavn, red.) og Allan Mongaoi ved et bord på universitetsområdet.

»Universitetet har gode faciliteter, og der er adgang til internettet, hvilket er vigtigt. Der er ikke så stor adskillelse mellem studerende og undervisere som på andre universiteter, så vi har nem adgang, hvis vi har spørgsmål,« siger Ashlyn, der er klædt i et mørkt business suit og læser jura på tredje år. Hendes ven Allan Mongaio, der er iklædt en rødternet skjorte, nikker og tilføjer, at han ser det som et plus, at universitetet har et bredt samarbejde med det private erhvervsliv, og at universitetet driver forskellige incubation centres, hvor alle studerende med en ide til et produkt kan få hjælp til opstart og udvikling. »Jeg synes, det er godt, for de fleste studerende har mange gode og originale ideer, der kan forandre landet. Studerende finder på løsninger på alle mulige små problemer, folk har. En af mine venner arbejder med at udvikle en app, hvor landmænd kan skaffe specifik viden om, hvilke afgrøder og sprøjtemidler, der er bedst at benytte,« siger Allan Mongai, der selv studerer handel. »Andre universiteter har lignende ordninger, for samarbejdet mellem universiteter og den private sektor er stort i Kenya. Vi har en masse teori i klasserne, men det handler også om at lære at bruge den teori i praksis,” tilføjer Ashlyn. ”Det store problem er, at det vi lærer her, måske ikke er det, som erhvervslivet efterspørger. Derfor er det godt med de her incubation centres, for de forbinder os med den private sektor.« – I Danmark diskuterer man ofte, hvor stor indflydelse den private sektor skal have på universiteternes undervisning. Er det noget, man også taler om i Kenya? »Jeg har slet ikke hørt den diskussion. Og hvad er meningen med at få en uddannelse,


I N F O R M AT I O N VIDENSKAPLØB 2016

25

DET NYE AFRIKA

Johanne Sorgenfri/iBureauet hvis du ikke efterfølgende kan få et job?« siger Ashlyn.

Gennemsigtighed Men selv om et tæt samspil mellem universiteter og erhvervsliv forekommer helt naturligt for de studerende på Strathmore, er Ishmael Munene mere skeptisk. Blandt andet er han bekymret for, hvorvidt universiteterne kan undgå at blive udnyttet af kommercielle interesser. Han nævner et eksempel, hvor det offentlige Nairobi University, som han selv tidligere har undervist på, indgik et samarbejde med det multinationale medicinalfirma Pfizer samt Oxford University om at forske i en hiv-vaccine: »Nairobi University vidste ingenting om at forhandle kontrakter, så derfor endte Oxford University og Pfizer med at registrere de patenter, der kom ud af samarbejdet. Nairobi University fik intet ud af det,« siger Ishmael Munene. Derfor mener han, at universiteterne bør være meget opmærksomme på, hvilke typer samarbejder de indgår med den private sektor. »Når flere og flere universiteter efterhånden har incubation centres og forsøger at få unge entreprenører til at samarbejde med erhvervslivet, bliver de også nødt til at komme med en meget klar politik omkring, hvordan man deler profitten, og hvordan man beskytter folk mod risici. Derudover bør der være større gennemsigtighed om samarbejdet mellem universitet og erhvervsliv. Både offentlige og private universiteter siger, at de samarbejder med den private sektor, men ingen ved, hvad det samarbejde koster, og hvor mange penge, de tjener eller bruger på dette samarbejde,« siger Ishmael Munene.

Han tilføjer, at det store optag af studerende og den manglende finansiering af uddannelserne har haft uheldige konsekvenser. Dels er mange af de anerkendte universiteter begyndt at åbne underafdelinger i landdistrikterne og i nabolandene. Ved at sælge undervisning kan disse underafdelinger finansiere moderuniversiteter. Problemet er, at de ofte tilbyder undervisning af meget lav kvalitet og ofte har elendige faciliteter. En anden konsekvens af den faldende støtte til universiteterne er, at det er blevet meget svært for de humanistiske fag at skaffe midler til grundforskning. »I stedet går støtten til dem, der laver anvendt forskning med et økonomisk potentiale. Alt dette bliver skuffende nok ikke diskuteret, men i det lange løb gør det, at vi ikke får skabt ny viden inden for humaniora og samfundsvidenskaberne,« siger Ishmael Munene. Selv om Kenya har en række rigtig dygtige private universiteter, som eksempelvis Strathmore University, er der generelt alt for lidt offentlig kontrol med private universiteter, mener han. »Vi har en del meget, meget dårlige private universiteter, der burde lukkes. Nogle universiteter bliver kørt som familieforetagender, med familiemedlemmer på de forskellige lederposter. Og der har været skandaler, hvor private universiteter har solgt eksamener til de studerende,« siger Ishmael Munene.

Arbejdsløshed Samtidig er det langt fra sikkert, at en kandidatgrad fører til job. »Kenya har generelt ikke særligt mange højtuddannede, så det giver mening at uddanne flere, men der er ingen garanti for, at

en universitetsgrad gør dine muligheder væsentligt større. Der er stor arbejdsløshed, også blandt veluddannede,« siger Jacob Rasmussen. Han tilføjer: »Det skaber især en frustration hos den fattige del af befolkningen, som knokler for at betale for, at et familiemedlem kan uddanne sig ud af fattigdom. Det er langtfra altid, at forhåbningerne bliver indfriet,« Af samme grund ender mange kenyanere med at måtte rejse ud af landet for at finde arbejde. Spørger man Ishmael Munene, der jo bor og arbejder i Arizona, om ikke han er et eksempel på brain drain, hvor den rige del af verden snupper de skarpe hoveder fra de fattigere lande, svarer han, at han snarere er et eksempel på »brain circulation«, hvor kenyanere rejser ud for derefter at vende hjem med ny viden. Selvom Ishmael Munene ser denne cirkulation som gavnlig for landet, ville han alligevel ønske, at det kenyanske arbejdsmarked var i stand til at opsuge den stigende mængde færdiguddannede kandidater. Og derfor bør der strammes op på universiteterne, så eksplosionen i antallet af studerende kan blive fulgt af en vækst i kvaliteten. Ishmael Munene efterspørger en national uddannelsesplan inspireret af den, Sydafrika udviklede efter apartheid. »Sydafrika er lykkes med at reformere sine uddannelser uden at sætte kvaliteten over styr. De har udviklet sig uden at tillade den enorme privatisering og kommercialisering, som er grunden til de kvalitetsproblemer, Kenya har i dag. Jeg er ikke principielt imod privatisering og kommercialisering, men det skal kontrolleres grundigt, og det kræver mere kontrol, end vi har i dag. At have universiteter er i sig

selv ikke nok til at skabe vækst og jobs. Tværtimod kan det gøre mere skade end gavn, hvis undervisningen er dårlig. Vi må gentænke, hvad vi vil med Kenyas universiteter, men den samtale er endnu ikke startet.« ibureauet@information.dk

FAKTA

Kenyas universiteter × Kenya har den største uddannelsessektor i Østafrika, og de seneste år er antallet af kenyanske universiteter vokset dramatisk. Fra 2003 til 2014 steg antallet af offentlige universiteter fra 6 til 24, samtidig med at der har været stor vækst i antallet af private gymnasier. Antallet af studerende blev mere end tidoblet i en periode på godt ti år: fra 67,558 i 2003/2004 til 769,550 i 2015. Denne stigning er dog ikke fulgt af en tilsvarende stigning i støtte til universiteterne. Det betyder, at der i gennemsnit er 400 studerende per underviser. × Sidste år udtalte Kenyas præsident, Uhuru Kenyatta: »Universitetssektoren vokser med ubeskrivelig fart ... Vi må forvisse os om, at vi sikrer en sund balance mellem kvalitet og kvantitet.« Kilde: The Daily Nation og The Star


26

I N F O R M AT I O N VIDENSKAPLØB 2016

DET NYE AFRIKA Nigeria

Korruption spænder ben for akademisk løvespring Af Sune Gudmundsson

O

peyemi Alao næsten råber ind i telefonen på en dårlig forbindelse fra Nigeria. »Ja, der er korruption overalt, selv på universitetet!« Han er 22 år og studerer

statskundskab på tredje år ved University of Lagos, men han har ingen intentioner om at få et job som embedsmand i et land, der rangerer som nummer 136 ud af 176 på Transparency Internationals korruptionsindeks. Opeyemi Alao glæder sig over, at præsident Muhammadu Buhari, der kom til magten sidste år, har erklæret krig mod korruption. Præsidenten – der har et omdømme som en disciplineret hardliner på grund af sin fortid som general i hæren og orkestreringen af et statskup i midten af 1980’erne, der gjorde ham til præsident i to år – har også erklæret, at han vil ændre Nigerias økonomi ved at satse på andre indtægter end dem, der kommer fra oliesektoren. I ti år i træk oplevede løveøkonomien høje vækstrater, men så begyndte markedsprisen på råolie i 2014 at styrtdykke. I dag kæmper Nigeria med en vækst, der er så lav, at den knapt kan følge med befolk-

ningsudviklingen, og landet har for nylig bedt Verdensbanken om lån for at dække sit budgetunderskud. Derfor har Buharis regering meldt ud, at Nigerias økonomi skal diversificeres. Som det første skal landbruget og minesektoren opgraderes, men også universitetssystemet vil blive forbedret, har regeringen lovet. Skal man sige noget positivt om Nigerias oliekrise, så har den gjort det soleklart, at Nigeria må investere i andet end olie, siger lektor ved Center for Afrikastudier, Københavns Universitet, og mangeårige Nigeriakender Niels Kastfelt.

Nødvendig omlægning »Før oliepriserne begyndte at falde, havde man simpelthen ikke noget særlig incitament til at tænke i vækstbaner uden for olieindustrien, men nu hvor olieprisen falder, så prøver man i højere grad at tænke nyt,« siger han.

På grund af stram økonomi har der imidlertid været nedskæringer i store dele af det offentlige system, så det ser ikke lovende ud, selvom universiteterne indtil videre er blevet skånet, fortæller professor ved University of Ibadan Joel Babalola. Han forsker i finansieringen af Nigerias universitetssystemer, og han ser den økonomiske krise som en alvorlig trussel mod udviklingen af universiteterne i Nigeria. »Der er en oprigtig frygt for, at regeringen på grund af den dårlige økonomi ikke kommer til at levere på sine løfter om planer og projekter, der gavner universiteterne. Vi kan kun bede til, at systemet ikke gennemgår endnu et kollaps, som det er sket tidligere i Nigeria, da det ville gøre uoprettelig skade,« skriver han i en mail til Information. Jayne Eghonghon Williams-Eriata er 36 år og har netop fået sin kandidateksamen i jura fra University of Lagos. Hun er glad


I N F O R M AT I O N VIDENSKAPLØB 2016

27

DET NYE AFRIKA Jayne Eghonghon WilliamsEriata har på billedet her netop fået sin kandidatgrad i jura fra Lagos Universitet. Hun synes undervisningsniveauet har været højt, bl.a. fordi underviserne stadig arbejder som jurister, når de ikke underviser. Foto: Olayinka Oluwakuse

for sin uddannelse og mener, at nigerianske universiteter er bedre end deres rygte. Men ifølge hende er de ikke på forkant med udviklingen, og hun mener, at Nigerias ensidige fokus på udvindingen af olieproduktion har gjort, at universiteterne har haft alt for meget fokus på at uddanne folk til netop den industri. »Regeringen skal bruge mere energi på informationsteknologi, landbrug, turisme, mineindustri og så videre. Det vil have en positiv effekt på uddannelsessektoren, fordi de studerende og ledelsen på universiteterne vil blive tvunget til at tænke i nye baner frem for at tilpasse deres institutter efter oliesektorens behov,« skriver Jayne Eghonghon WilliamsEriata i en mail til Information.

Korruptionen gennemsyrer alt Ligesom præsident Buhari mener professor Joel Babalola, at Nigerias vækst hænger tæt

sammen med kampen mod korruption, der forekommer overalt i samfundet – også de højere læreanstalter. »Korruption er en indgroet praksis i Nigeria, og den har spredt sig til hele samfundet. På universiteterne er den ikke kun af økonomisk karakter, men optræder også ved optagelsesproceduren, registrering, forfremmelser, udnyttelse af ressourcer, overvågning, evaluering og indrapportering,« skriver han og nævner også problemer med sort arbejde og spild af universitetsmidler. »Der ligger en sej kamp forude, og den må på grund af de høje forventninger ikke ende i fiasko,« mener Joel Babalola. Niels Kastfelt har igennem mange år været tilknyttet University of Jos i den centrale del af det nordlige Nigeria. Han har ved selvsyn oplevet, hvordan korruption har udsultet de nigerianske universiteter de sidste 30 år.

»Problemet har været, at der har manglet ressourcer på lokalt plan, fordi de er forsvundet andre steder i systemet: lærerkorpset har ikke fået løn, og bibliotekerne ikke har kunnet få nye undervisningsmaterialer,« siger han og påpeger, at kvaliteten af uddannelserne og forskningen har lidt under korruptionen. I et land med mange forskellige stammer kommer korruptionen ofte til udtryk i mønstre, hvor man tilgodeser folk fra ens egen kultur, siger Niels Kastfelt. »De faktorer, som spiller en rolle generelt i samfundet, som etnicitet og religion, de spiller en stor rolle på universiteterne,« siger han.

77 nye universiteter på 12 år Uddannelsen på University of Lagos er dog bedre end gennemsnittet, forsikrer 22-årige Opeyemi Alao over telefonen. Men der er helt sikkert plads til forbedringer, f.eks. mangler

man auditorier, der rent faktisk kan rumme alle elever. I Opeyemi Alaos klasse er de over 100 studerende, og mange af dem må stå op under forelæsningerne. Og det er de studerende ved University of Lagos ikke alene om. Ifølge en statusrapport fra The British Council viser en nigeriansk opgørelse over optaget af studerende på universiteterne, at der er en overbelægning på ca. 50 procent. Selvom antallet af universiteter i Nigeria steg fra 51 i 2001 til 128 i 2013, er det en dråbe i havet i Afrikas folkerigeste land, der har over 180 millioner indbyggere: kun omkring hver tiende ansøger bliver optaget på universiteterne, viser opgørelsen. Manglen på universiteter – private såvel som offentlige – betyder, at de nigerianere, der har råd, tager deres uddannelse på engelske eller amerikanske universiteter i stedet. Den samlede sum penge, som de stu-


28

I N F O R M AT I O N VIDENSKAPLØB 2016

DET NYE AFRIKA Nigeria

Test

Hvilken stjerneforsker er du? Danmarks klogeste hoveder spænder mellem koryfæer som professor Tournesol, Indiana Jones og Svend Gehrs.

08.09.2011

Tag testen på information.dk/stjerneforsker

sukí skin care • Jane Iredale • John Masters Organics • Tata Harper m. fl.

ansigtsløft uden kemi* *100% uden syntetiske stoffer

Valgt som

Nr. 1 af pure shops kunder

• • •

fugter

Fugt, reparer og opstram huden med sukí skin cares eksklusive, aktive anti-age serum nourishing facial oil helt økologisk Besøg Danmarks største økologiske parfumeri i vores butik i Grønnegade eller besøg vores webshop: pureshop.dk

anti-age reparerer

Butik: Grønnegade 36 • København K • Tlf. 33 17 00 70 Webshop: pureshop.dk • Fragtfrit over 500 kr. • GRATIS GAVE

Kursus Selvom der er skudt mange nye universiteter op i Nigeria, er der stadig en overbelægning på 50 procent. I I Opeyemi Alaos klasse er de over 100 studerende, og mange af dem må stå op under forelæsningerne. Foto: Olayinka Oluwakuse

Torsdag den 28. april kl. 15-19

Radiointerviewet Informaton tilbyder fire timers workshop, der kan hjælpe dig frelst gennem, når radiojournalisten ringer. Du lærer om radiointerviewets 10 bud, der vil blive gennemgået aktuelle ekspempler og alle deltagere vil blive interviewet med udgangspunkt i på deres forskning. Efterfølgende får alle en kort efterkritik i plenum, med feedback fra underviser og de øvrige deltagere. Kurset er målrettet yngre forskere og afholdes på Information af Lasse Jensen, journalist tidl. vært på P1’s “Mennesker og medier”. Læs mere og tilmeld dig på butik.information.dk Pris: 350 kr.

derende bruger i udlandet på uddannelse og ophold, svarer til en fjerdedel af hele statens budget på universitetsområdet. Men på trods af vedvarende uroligheder i det olierige Nigerdelta i det sydøstlige Nigeria, krigen mod terrorgruppen Boko Haram i det nordlige Nigeria og den aktuelle økonomiske nedgang, så har Nigeria oplevet flere store succeser, der har skabt en optimistisk atmosfære i landet. Foruden at være udråbt til Afrikas største økonomi samt at have oplevet høje vækstrater ti år i træk inden olieprisens styrtdyk oplevede landet for første gang et fredeligt magtskifte efter det seneste demokratiske valg. Mens mange af de nigerianske studerende tidligere forblev i udlandet efter endt uddannelse, vender flere og flere i disse år tilbage til Nigeria, fortæller Niels Kastfelt. »Det er opløftende, for potentialet er meget, meget stort. Det helt store kunststykke for Buhari og andre bliver at udnytte den gejst og det potentiale, der er i den yngre del af den højtuddannede befolkning i det sydlige Nigeria.« Efter snart tre år på statskundskabsstudiet ved Lagos universitet får 22-årige Opeyemi Alao snart sin bachelorgrad. Den vil han bruge i hæren. »Der er gode jobmuligheder, og jeg så kan deltage i kampen mod Boko Haram,« siger han.

FAKTA

Nigerianske universiteters mange udfordringer × Nigeria har oplevet et boom med hensyn til oprettelse af universiteter og højere læreanstalter, men der er stadig alt for få. Antallet af universiteter i Nigeria steg fra 51 i 2001 til 128 i 2013. Cirka hver tiende ansøger bliver optaget, alligevel er der en overbelægning på omkring 50 procent. Mange af de nye universiteter er private og religiøse (kristne eller muslimske). × Selv om Nigeria er Afrikas største økonomi og mest folkerige land, er landets universiteter sjældent på Afrikas topti-lister. × Ifølge Joel Babalola, der er professor ved University of Ibadan i Nigeria og forsker i finansieringen af nigerianske universiteter, er de største problemer p.t.: For få universiteter, for dårligt uddannet personale, for få akademiske medarbejdere, manglende teknologi, at de studerendes uddannelsesprofil ikke passer til arbejdsmarkedet, flaskehalsproblemer samt korruption.

Kilde: The British Council og Joel Babalola, University of Ibadan. ibureauet@information.dk


DET VI VED - VED VI DET? ET HUMORFYLDT STYKKE OM MENNESKER, VIDENSKAB OG SANDHEDER AF FORFATTER, DRAMATIKER OG HJERNEFORSKER MIKKEL WALLENTIN


30

I N F O R M AT I O N VIDENSKAPLØB 2016

DET NYE AFRIKA Tværsnit Da Stig Jensen som ung rejste i Østafrika, var han især drevet af sin fascination af regionens unikke fugleliv. Efterhånden bredte naturinteressen sig til en dybere og bredere interesse for afrikanske samfundsforhold, og gennem årene har Stig Jensen samarbejdet med en række afrikanske universiteter. ’Den grundlæggende megatrend i Afrika er, at det virkelig går fremad med deres universiteter. Men udviklingen dækker over en meget stor spændvidde mellem rigtig gode universiteter og universiteter, hvor undervisningsforholdene og kvaliteten er utroligt ringe,’ siger Stig Jensen. Foto: Sofie Amalie Klougart

I limbo mellem kolonitiden og en stigende selvbevidsthed Mens flere afrikanske lande investerer stort i deres universiteter, er diskussionen om forholdet til de vestlige universiteter i de tidligere kolonier genopblusset. Trods en øget selvbevidsthed er mange afrikanske akademikere stadig præget af vestlige paradigmer, siger afrikaforsker Stig Jensen, der er aktuel med en bog om afrikanske universiteter Af Sven Johannesen

N

oget af det første, afrikanske lande gjorde efter uafhængigheden, var at tage fat på afrikanisering af institutionerne, heriblandt uddannelsessystemet, som kolonimagterne havde opbygget i deres eget billede. Alligevel har mange universiteter fortsat udviklet sig inden for et vestligt vidensparadigme. I de senere år er der i flere afrikanske lande igen fremsat krav om, at universiteterne skal frigøre sig fra den koloniale arv. »Med den voksende selvbevidsthed, man i dag oplever flere steder i Afrika, er der også flere og flere, der sætter spørgsmålstegn ved de nuværende universiteter. Jeg oplever, at man

i afrikanske intellektuelle miljøer i stigende grad sætter spørgsmålstegn ved de ting, man har implementeret fra Vesten. Ved om det virkelig er det, Afrika har brug for i fremtiden,« siger Stig Jensen, der er lektor ved Center for Afrikastudier. Han er medforfatter til bogen Higher Education and Capacity Building in Africa, som for nylig udkom på det anerkendte internationale forlag Routledge. Bogen, der er redigeret og skrevet sammen med forskerne Lene Møller Madsen og Hanne Kirstine Adriansen, undersøger, hvordan det stigende nationale og internationale fokus på at udbygge Afrikas universiteter påvirker de studerende, underviserne og ikke mindst den akademiske kultur på de forskellige universiteter. »Vi fik en henvendelse fra forlaget om at

lave bogen, fordi de syntes, at emnet var underbelyst. Samtidig er vi alle ansat i en universitetsverden, hvor der investeres rigtig mange danske penge i ph.d.-programmer og kapacitetsopbygning inden for videregående uddannelser i afrikanske lande. Men der er ikke rigtig nogen kritisk diskussion af, hvad der kendetegner et universitet i Afrika, og hvad det skal kunne – og det synes vi kunne være rigtig interessant at belyse,« siger Stig Jensen om baggrunden for bogen.

Ekskluderet viden Stig Jensen har i afrikansk kontekst oplevet mange diskussioner af, hvordan man skaber en akademisk kultur, der tager udgangspunkt i lokal historie, kultur og viden. »De offentlige universiteter i det anglofone Afrika er kendetegnet ved at være bygget op af kolonimagten efter en vestlig model. De arbejder inden for et vestligt vidensparadigme og ekskluderer ofte de traditionelle vidensformer, der i forvejen eksisterer i landene,« siger siger Stig Jensen. Et eksempel er forskning og udviklingsarbejde i landbrugssektoren: »Man har længe haft en vestlig tilgang, hvor det har handlet

om at fremelske monokulturer, hvorimod det traditionelle landbrug i mange afrikanske lande har baseret sig på en produktion af mange forskellige typer afgrøder, som har gjort det langt mere kriseresistent,« siger Stig Jensen. Bogen peger også på, at udvikling har taget udgangspunkt i, at en stærk stat efter vestligt forbillede skal levere social omsorg i stedet for at tage udgangspunkt i de sociale strukturer, der eksisterer lokalt. Stig Jensen tilføjer, at den vestligt funderede forskning i Afrika ofte har været optaget af at udvikle universelle løsninger, som ikke nødvendigvis fungerer i en afrikansk sammenhæng. »Når vi eksempelvis taler om demokrati, har vi ofte en bestemt opfattelse af god regeringsførelse uden at forholde os til, hvad der har været af traditioner for at fordele magten. Der har f.eks. heller ikke været forsket i betydningen af lokal tro på ånder. Det er ikke på curriculum på mange universiteter i Afrika, men hvis du tager ud i mange landdistrikter, så har de her ting faktisk betydning,« siger Stig Jensen, der gennem årene blandt andet har arbejdet med og på universiteter i lande som Zimbabwe, Sydafrika, Tanzania, Uganda og senest på University of Ghana.


I N F O R M AT I O N VIDENSKAPLØB 2016

31

DET NYE AFRIKA

Selvbevidst og ydmyg På trods af diskussionerne om at løsrive sig fra den vestlige dominans på afrikanske universiteter oplever Stig Jensen stadig en vis usikkerhed hos mange afrikanske akademikere, når de møder deres vestlige kollegaer: »Det lyder måske lidt mærkeligt, men mange afrikanske forskere ser op til Vesten. Det overrasker mig, at der samtidig med den stigende selvbevidsthed stadig er mange afrikanske forskere, der nærmest internaliserer sig selv til at være andenrangssforskere.« Det er et paradoks, mener Stig Jensen. »Der er selvfølgelig også nogle fyrtårne – enkeltpersoner, som forsøger at sige: ’vi kan selv’. Men udover disse enkelte stærke, selvbevidste og ofte også ideologiske personer, møder jeg mange afrikanske universitetsfolk, som faktisk er meget ydmyge og usikre på sig selv, og i tvivl om hvorvidt de kan måles med en fra Vesten,« siger Stig Jensen. Der er dog ofte uenighed på universiteterne omkring, hvorvidt og i hvilket omfang man skal forsøge at distancere sig fra de vestlige universiteters indflydelse. »En del af de professorer, der er inden for systemet, synes selvfølgelig, at det hele er me-

get fint, fordi de har en række privilegier og deres løn – og fordi der investeres en masse penge fra Vesten i de her universiteter,« siger Stig Jensen.

Man sætter i stigende grad spørgsmålstegn ved de ting, man har implementeret fra Vesten Stig Jensen Lektor ved Afrikastudier, Københavns Universitet

»Omvendt kritiserer andre, at undervisningen og indretningen svarer til den måde, man kørte universiteterne på i 1950’ernes England, og at de folk, der bliver uddannet, slet ikke er tilpasset de krav, som nutidens samfund stiller.« Stig Jensen har selv oplevet, hvordan nogle universiteter værner om traditioner, som vestlige universiteter forlængst har lagt bag sig: »Når jeg i dag taler med folk på eksempelvis University of Ghana og ser på deres hierarkier, jamen så minder det om noget, der var engang. Det virker meget utidssvarende, men når det fortsætter på denne måde, er det i vid udstrækning også, fordi vi er med til at holde den udvikling kørende med vores støtte.« Stig Jensen kan dog godt blive i tvivl om, hvorvidt afrikanske universiteter har forudsætningerne for at løfte de mange nye opgaver selv. »Tidligere var det meget op til os, hvordan vores støtte skulle anvendes. De lokale universiteter var bare glade for, at vi kom med nogle penge og noget interesse. Nu har piben fået en anden lyd. På University of Ghana er indstillingen f.eks.: ’vi kan sgu klare det hele selv. Vi har alle instrumenterne, og vi er skide

dygtige, og vi har en masse gode folk her. Vi har ikke brug for jer, men hvis I gerne vil finansiere en ny ph.d., så skal I bare komme med pengene, så skal vi nok klare det.’« – Er det en god eller dårlig udvikling? »Jeg synes, det er fint med en voksende selvbevidsthed. Men somme tider er jeg lidt usikker på kvaliteten, for standarden svinger meget fra universitet til universitet. Selvom der er sket store fremskridt på en række områder, er spændvidden stadig meget stor,« siger Stig Jensen. »I hele den her positive udvikling er der en fare for manglende kvalitetssikring. Det er alt for let i Afrika at åbne et universitet eller planlægge et undervisningsforløb, som ikke lever op til en vestlig akademisk standard. Men fordi der bliver flere og flere dygtige folk på universiteterne, har jeg en naiv tro på, at det vil sive ned igennem systemet, så kvaliteten vil blive højnet alle steder. Men det kræver også, at staterne er i stand til at regulere området og lukke universiteter, hvis de ikke er gode nok.«

Kommercielle interesser Mens de bedste universiteter på det


Kursus

32

I N F O R M AT I O N VIDENSKAPLØB 2016

DET NYE AFRIKA Tværsnit

Onsdag den 6. april kl. 13-17

Fra afhandling til bog Der skrives hvert år mange udgivelsesværdige afhandlinger. De færreste udkommer efterfølgende som bog. Det er et tab for både forskningen og offentligheden. Dette kursus handler om vejen fra afhandling til bog, om forhindringer og gevinster, om forlagenes prioriteringer og om din vej igennem nåleøjet. Kurset er målrettet yngre forskere og afholdes på Information af Rasmus Øhlenschlæger, tidligere forlagsredaktionschef, og redaktionschef Lotte Folke Kaarsholm, begge fra avisen. Læs mere og tilmeld dig på butik.information.dk Pris: 350 kr.

Debat

Forskningens Døgn på Information Den teknologiske udvikling fascinerer, men rykker også ved hele samfundsstrukturer, vores sociale liv og skubber til politiske og juridiske grænser. Information inviterer til Forskningens Døgn i uge 17, hvor vi i tværvidenskabelige fortællinger, oplæg og debat undersøger to af fremtidens teknologier.

Hvordan baner vi vejen for selvkørende biler? Mandag d. 25. april kl. 16-18.30 Hvilken moral har en selvkørende bil, og er det nok, at de bare er bedre end os i trafikken?

Hvordan lever man frit i et overvågningssamfund? Onsdag d. 27. april kl. 16-18.30 Stort set al ny teknologisk udvikling bygger på dataindsamling, men hvad gør det ved os?

Arrangementerne afholdes på Information. Fri entré, men kræver tilmelding. Læs mere på butik.information.dk og forsk.dk

Foto: Sofie Amalie Klougart

afrikanske kontinent ligger i lande som Egypten og Sydafrika, står det – logisk nok – dårligere til i konfliktstater som Somalia og Demokratiske Republik Congo, forklarer Stig Jensen. Men generelt er der over hele kontinentet et stigende fokus på at styrke universiteterne, og ikke mindst en enorm sult efter uddannelse blandt befolkningerne. I en tid, hvor stadig flere afrikanere ser uddannelse som en vej op ad den socioøkonomiske rangstige, har de offentlige universiteter mere end svært ved at udfylde efterspørgslen på uddannelse. Det har til gengæld skabt rum for en lang række private universiteter af vekslende kvalitet. Mens mange af de offentlige universiteter samarbejder med og ofte modtager en stor del af finansieringen fra vestlige universiteter og donorer, er de fremvoksende private universiteter primært lokalt og nationalt forankrede. Og hvor de offentlige universiteter ofte har deres feedback og dialog med vestlige universiteter, er de lokale private universiteter mere opsatte på at samarbejde med det lokale erhvervsliv. Der er ikke de store diskussioner af, hvorvidt universiteterne skal være frie fra kommercielle interesser. I stedet er fokus ofte på at få studerende ud i praktikforløb på forskellige virksomheder, så

man øger chancerne for, at universitetsuddannelsen efterfølgende kan føre til job, forklarer Stig Jensen. »Ofte er der en helt anden dialog mellem de nye private universiteter og det lokale samfund og erhvervsliv. I Uganda er der f.eks. private aftenuniversiteter, som udbyder undervisning til folk, der arbejder i dagtimerne. Det ville de offentlige universiteter aldrig gøre,« siger Stig Jensen. – I Danmark diskuterer man, om universiteternes store popularitet gør dem til en ’pølsefabrik.’ Hvordan er den diskussion i de afrikanske lande, du kender til? »Det går selvfølgelig ud over kvaliteten, at man vil uddanne mange. Men det er også en kæmpe udfordring, at de diamanter, der bliver produceret på universiteterne, ikke nødvendigvis bliver slebet. Det, der i vid udstrækning mangler i Afrika, er jo vidensarbejdspladser. Mange afrikanere tror, at uddannelse er vejen til at få et job. Men der er en kæmpe arbejdsløshed blandt folk med lange uddannelser, og selvom der er en stor entreprenørånd, er det ofte svært for folk at skaffe startkapital. Det er i hvert fald ikke ideer, de mangler.«

ibureauet@information.dk


RO™ BY JAIME HAYON Ro™ lænestol nu i nye farver. Designet af Jaime Hayon Produceret af Fritz Hansen

Vestergaard Møbler København Torvegade 55-57, Tlf. 32 57 28 14

Lyngby Jernbanepladsen 19-23, Tlf. 45 87 54 04

Næstved Merkurvej 3, Tlf. 55 77 49 49

www.vester-moebler.dk

Holbæk Tåstruphøj 46, Tlf. 59 45 45 45


34

I N F O R M AT I O N VIDENSKAPLØB 2016

DET NYE AFRIKA Rwanda

Boomtown Kigali Med ambitioner om at blive Afrikas Singapore og med en vækstrate på otte procent er Rwanda i rivende udvikling. Iværksætteri er sat på skoleskemaet, og hovedstaden Kigali vrimler med entreprenører, men der er langt fra hovedstadens højhuse og højtflyvende techdrømme til livet på landet

Af Michelle Arrouas

E

n gruppe unge fyre i jeans står i det store, åbne lokale og spiller på et turkisblåt bordfodboldbord. Der hænger kalktavler på de rå murstensvægge med ord som ‘growth’, ‘entrepreneurship’ og ‘local ownership’. På tagterrassen mingler folk med afkølede flaskeøl i hånden. Det eneste, der afslører, at vi er i Kigali og ikke Silicon Valley, er den tunge, tropiske natteluft, den tæt bevoksede jungle på bjergskråningen bag bygningen og folks ubesværede skift mellem engelsk, fransk og kinyarwanda, Rwandas tre officielle sprog. Netværksarrangementet foregår hos The Impact Hub, en organisation, der er kombineret kontorfællesskab og fødselshjælper for lokale startups. »Her i Kigali er der opstået et miljø af iværksættere, og energien i startup-scenen gør, at folk tør prøve nye ting,« fortæller den danske kommunikationskonsulent Johanne Højbjerg Møller, der har boet i Rwanda siden 2011. »De sidste tre-fire år er der dukket virkelig mange startup-hubs op i Kigali. Før var det nogle få, der individuelt støttede lokale entreprenører, nu er der et miljø,« fortæller hun. Det nikker amerikanske Sara Leedom genkendende til. »The Impact Hub er et af de mange steder, man kommer for at netværke og dele ideer. Det er et anker for startup-samfundet i Kigali,« fortæller Sara Leedom, der har boet i Kigali i tre år og kommer på The Impact Hub til de månedlige netværksarrangementer. Hun er selv grundlægger af Inkomoko, en organisation, der hjælper lokale entreprenører med at starte og udvikle virksomheder. Den type organisationer er en af de primære drivkræfter bag startup-boomet i Rwanda.

Afrikas svar på Singapore Det er ikke tilfældigt, at hovedstaden vrim-

ler med både lokale iværksættere og internationale virksomheder. Det lille, velorganiserede land bliver kaldt for tropernes Schweiz på grund af dets begrænsede størrelse, imponerende bjerglandskab, gode infrastruktur, nærmest ikkeeksisterende korruption og, ikke mindst, fordi landet siden folkemordet i 1994 har været fredeligt, især sammenlignet med krigshærgede nabolande som DR Congo. Den autokratiske regering, ledet af præsidenten Paul Kagame, har ambitioner – og et udtalt motto – om at Rwanda skal være Afrikas svar på Singapore. Det handler delvist om at gøre en dyd ud af nødvendigheden: Rwanda er en lille indlandsstat uden nævneværdige naturressourcer, omringet af store lande med olie og mineraler. Regeringen har derfor sat sin lid til, at den private virksomhedsvækst kan gøre Rwanda til middelindkomstland inden 2020. »Iværksætteri står højt på dagsordenen, blandt andet på grund af ungdomsarbejdsløshed: 55 procent er under 35, og der skal skabes 250.000 job hvert år. De unge ved godt, at de skal skabe deres egne job,« siger Johanne Højbjerg Møller, der bl.a. arbejder for Akilah Institute, der uddanner unge kvinder indenfor IT og iværksætteri. Instituttets uddannelser er udviklet i partnerskab med den private sektor og gennem bl.a. praktikophold får de studerende kompetencer, der er direkte rettet mod arbejdsmarkedet og virksomhedsopstart. Regeringens ambition om at prioritere iværksætteri afspejler sig også i prioriteringen af uddannelsesmidler. 17 procent af befolkningen gennemfører secondary school, mens 72 procent af befolkningen gennemfører primary school. Iværksætteri er sat på skemaet i secondary school med et seksårigt fag i entreprenørskab. Planen er at indføre iværksætterfag på flere videregående uddannelser, men indtil videre har det været op til de studerende selv med støtte fra f.eks. Inkomoko, Impact Hub og Akilah Institute at undervise de lidt ældre studerende i iværksætteri.

Potentialet er stort »Det er en udfordring, at de offentlige institutioner sjældent har mange midler til udvikling, forskning osv., så midlerne kommer ofte udefra, f.eks. fra internationale organisationer og donorer,« siger Johanne Højbjerg Møller. Hun fortæller, at Akilah Institute og Inkomoko arbejder tæt sammen om praktikophold og iværksætterpriser som African Innovation Price, der opfordrer gymnasie- og universitetsstuderende til at indsende virksomhedsplaner i en landsdækkende konkurrence, der er kulminationen på det seksårige secondary school-fag i iværksætteri. Regeringen og organisationernes indsats ser ud til at virke. Ifølge en rapport fra Duke University planlægger flere end halvdelen af de unge, der afslutter secondary school at starte en virksomhed inden for tre år, mens det globale gennemsnit for 16-25-årige med forretningsplaner ligger på 20 procent. Siden 2009 har regeringen desuden indført en række reformer, der skal gøre det lettere og billigere at åbne en virksomhed. Først og fremmest er det blevet muligt at åbne en virksomhed på fem timer via en enkel hjemmeside. Ifølge en 2015-rapport fra Verdensbanken har

reformerne ført til et »markant mere virksomhedsvenligt miljø« og en umiddelbar stigning på 180 procent i antallet af nye virksomheder (stigningen i antallet af nye virksomheder er siden faldet til 40-50 procent). 40 procent af virksomhederne havde positive årsregnskaber og bidrog dermed til Rwandas økonomi gennem skattebetalinger, konkluderer rapporten. Det er dog stadig Rwandas mellemstore og store virksomheder, der trækker økonomien, skriver rapportens forfattere Michele Savini Zangrandi og Maria Paulina Mogollon: »På trods af deres antal er små virksomheders bidrag til skat og beskæftigelse meget lille.« Blot to procent af Rwandas skatteindtægter og væksten i antallet af beskæftigede kommer fra små virksomheder. Potentialet er dog stort, hvis de små virksomheder kan vokse sig mellemstore, konkluderer Verdensbanken.

International fødselshjælp til startups Det er med det mål for øje, at organisationer, firmaer og universiteter som The Impact Hub, Inkomoko og Akilah Institute er grundlagt. »Ideen bag The Impact Hub er at skabe et økosystem af støtte til lokale entreprenører, så de kan skabe virksomheder og få dem til at vokse,« fortæller Jon Stever, manden bag The Impact Hub og kontorfællesskabet The Office. Udover at undervise i iværksætteri og i virk-

somhedsdrift tilbyder de mentorordninger og hjælp til at komme i kontakt med investorer. Især adgang til finansiering er afgørende. »For få år siden var startups primært noget, vi snakkede om, men nu er mange interessante startups begyndt at spire frem. Kigalis startupscene er lille, men vokser hurtigt. Det er et spørgsmål om tid, før vi kommer til at se flere internationale investorer,« siger Jon Stever. Den 32-årige iværksætter Nsengiyumva Fidele har startet en biludlejningsvirksomhed, der er i vækst, men mangel på finansiering afholdt ham længe fra at starte virksomheden. »Folk i Rwanda er positive og har mange ideer, men de mangler kapital for at kunne udføre dem. Jeg har haft ideen siden 2011, men jeg kunne ikke få et lån. Jeg prøvede at sælge min fars jord, men forgæves,« fortæller den 32-årige iværksætter. Det var først, da Nsengiyumva Fidel kom i kontakt med en af grundlæggerne bag nonprofit organisationen People Helping People International (PHPI), der udbyder mikrolån til entreprenører i Afrika, at han kunne føre sin idé ud i livet. I dag forsørger han sin familie med sin indtægt fra sin start-up og et konsulentjob for PHPI. »Før man får et lån, uddanner de en. Min mentor har drevet virksomheder i 30 år, og han kan altid give mig gode råd. Det kan være


I N F O R M AT I O N VIDENSKAPLØB 2016

35

DET NYE AFRIKA Rwandas regering har indført et seksårigt iværksætterfag i secondary school, og internationalt støttede organisationer som Inkomoko, Impact Hub og Akilah Institute fungerer som mentorer for iværksættere i hovedstaden Kigali. Foto: Torfinn/Panos Pictures/Polfoto

»Det er selvfølgelig vanskeligt, men man fokuserer på iværksætterånden. Man er blevet vant til, at politik ikke er noget, man taler om,« siger hun.

Tech-hub i uland En anden kritik af regeringens ambitioner om at blive Afrikas Singapore går på ironien i, at et land, hvor 80 procent af befolkningen ikke har adgang til elektricitet, forfølger en drøm om at blive Østafrikas tech-hub. »Der sker en kulturel afkobling mellem hovedstaden og landområderne, og man taler om ‘the hunger in the hills’. En stor del af befolkningen lever som bønder og er ladt i stikken af den aktuelle vækststrategi,« siger Susan Thomson. På landet lever 45 procent i fattigdom, og for dem er der langt til Kigalis boomende vækst. »Der er enormt stor forskel på land og by i Rwanda, og det kan være nemt at glemme fattigdommen, når man står midt i rene, pæne Kigali, der er fyldt med nye barer, restauranter og skyskrabere,« siger Johanne Højbjerg Møller. Men startup-scenen og den teknologiske fremgang forsøger også at tage vare på de fattige borgeres behov, siger Sara Leedom. »En del af den innovation, der foregår i Rwanda, fokuserer på at gøre livet lettere for befolkningen på landet. Udover startups, der arbejder med teknologisk innovation på landbrugsområdet, er regeringen i gang med at udvikle en drone-lufthavn, der skal levere medicin til fattige, svært tilgængelige landområder. Innovationen foregår i Kigali, men fordelen ved landets størrelse er, at effekterne hurtigt breder sig som ringe i vandet,« siger Sara Leedom.Den lokale entreprenør Robert er enig. Han er overbevist om, at økonomisk vækst drevet af iværksætteri er vejen frem for Rwanda. »Min fremtid ser lysere ud. Jo mere Rwanda vokser økonomisk, jo mere vokser min virksomhed.« svært at starte en virksomhed, den skal vokse, og man skal brande og markedsføre den. Jeg kalder ham ’encyklopædien’,« fortæller Nsengiyumva Fidel. Sara Leedom fortæller, at iværksætterånden gennemsyrer hele landet. »Fra præsidentens kontor til studerende i gymnasieklasser er der

Folk i Rwanda har mange ideer, men de mangler kapital Nsengiyumva Fidele 32-årig iværksætter i Kigali

en gennemgående tro på iværksætteri,« siger hun med henvisning til det seksårige skolefag i iværksætteri og de unges usædvanligt høje lyst til at starte virksomheder. Hun mener, at det internationale samfunds manglende reaktion under folkemordet i 1994 er en af grundene til, at Rwanda satser benhårdt på ikke at have brug for hjælp udefra. »Jeg tror delvis, det skyldes Rwandas historie og geografi – der er et ønske om at være selvberoende, fordi landet har oplevet, at der ikke kom hjælp udefra, da der var brug for det,« siger hun. Hjælpeorganisationer i landet arbejder ud fra et mantra om, at befolkningen skal sættes i stand til selv at handle sig ud af fattigdom i stedet for at blive pacificeret med traditionel ulandsbistand. Af samme grund er kun to af Inkomokos ansatte ikke fra Rwanda, og Inkomoko arbejder på at finde en lokal afløser for Sara Leedom. »Vi tror på, at alle problemerne på kontinentet også har en løsning på kontinentet. Samfundet ved, hvad det har brug for. Det eneste, der mangler, er ressourcer,« siger Sara Leedom.

Vækst frem for politisk frihed Rwandas BNP udgøres dog stadig af 20 procent udviklingsbistand. At der er tale om en autokratisk regering, der ikke tolerer kritik

eller politisk opposition, har ikke begrænset den økonomiske hjælp udefra. »Regeringens holdning er, at politisk frihed kommer efter økonomisk udvikling. Det argument har de udenlandske donorer accepteret,« fortæller Susan Thomson, der er adjunkt ved Colgate University i staten New York. Hun er ved at skrive en bog om den politiske og økonomiske udvikling i Rwanda siden folkemordet i 1994 og rejser ofte til landet i forbindelse med sin research. Ifølge Susan Thomson begrunder regeringen den begrænsede politiske frihed med landets grusomme historie. For at skabe forsoning blandt hutuerne og tutsierne, efter at hutuerne i 1994 dræbte omkring 800.000 tutsier på 100 dage i det værste folkemord siden Holocaust, kræver det, at der ikke bliver sat spørgsmålstegn ved regeringens politik. Den linje håndhæver regeringen hårdhændet. »Regeringen har indført hårde sanktioner for meget små forseelser. I de mest ekstreme tilfælde forsvinder eller dør politiske modstandere, mens mange får hårde fængselsdomme for landsforræderi,« siger Susan Thomson. Sanktionerne for politisk dissidens betyder, at man ikke diskuterer politik i Rwanda, og det har det internationale iværksættermiljø i Kigali accepteret, fortæller Johanne Højbjerg Møller.

ibureauet@information.dk

FAKTA

Paradigmeskift i udviklingsbistand × De seneste år har der været et paradigmeskift i tanken bag udviklingsbistand, der bygger på ideen om, at man ikke skal give manden fisk, men lære ham at fiske. × Bistanden skal skabe økonomisk vækst i den private sektor, bl.a. via teknologioverførsel, der kan gøre modtagerlandet mere selvberoende. × Den danske ngo Educat, der har base i Kigali og arbejder med at uddanne entreprenører, har eksempelvis fået støtte fra SIDA, Sveriges svar på Danida. × Udover The Impact Hub, Akilah University og Inkomoko tæller Rwanda organisationer som SPARK, Grow Movement, Generation Rwanda og Abeo Foundation, der alle arbejder med iværksætteri. Kilde: The British Council og Joel Babalola, University of Ibadan.


36

I N F O R M AT I O N VIDENSKAPLØB 2016

DET NYE AFRIKA Egypten


I N F O R M AT I O N VIDENSKAPLØB 2016

37

DET NYE AFRIKA Illustration: Ib Kjeldsmark

Akademikere er samfundets fjender Engang var Egypten en akademisk oase på det afrikanske kontinent. I dag er forskning lige så risikabel som politisk aktivisme, siger såvel egyptiske akademikere som forskere med speciale i landet

Af Søren Berggreen Toft

D

en 3. februar i år blev liget af den 28-årige italienske ph.d.-studerende Giulio Regeni fra universitetet i Cambridge fundet i en grøft i udkanten af den egyptiske hovedstad Kairo. Han var forsvundet 25. januar – femårsdagen for demonstrationerne i landet under Det Arabiske Forår. Hans lig bar tydelige spor af langvarig tortur: brækkede ribben, mærker efter elektriske stød på kønsdelene, en hjerneblødning og brændemærker fra cigaretter. Selv om de egyptiske myndigheder afviser ethvert ansvar, minder torturmetoderne ifølge flere observatører umiskendeligt om de metoder, adskillige egyptere har været udsat for i myndighedernes varetægt. Ligesom det er tilfældet med så mange andre faggrupper, der i regimets øjne kan ses som en trussel, er det i disse tider farligt at være akademiker i Egypten. Giulio Regeni var tilknyttet det amerikanske universitet i Kairo og forskede i etableringen af uafhængige fagforeninger i tiden efter Hosni Mubarak – et i regimets øjne ømtåleligt emne – og af mange betragtes hans død som en foreløbig kulmiation i regimets forsøg på at lukke munden på kritiske stemmer i det akademiske miljø. »Den akademiske frihed i Egypten er under voldsomt angreb,« siger Joshua Stacher. Han er lektor på universitetet i Kent og sidder i komiteen for akademisk frihed i Middle East

Studies Association, en paraplyorganisation for amerikanske mellemøstforskere. »Jeg vil sige, at det at lave akademisk forskning i Egypten i dag er lige så farligt som at deltage i en demonstration mod regeringen,« siger han og fortsætter: »Det, vi ser nu, er en kamp mellem samfundet og staten. Staten vil tilbagerulle nogle af de rettigheder, samfundet fik som resultat af, at staten i 2011 gik i opløsning på grund af en ukontrollerbar folkelig mobilisering. Vi ser et forsøg på at skabe et nyt, voldeligt regime med det formål at lægge låg på hele den kogende heksekedel.«

Institutionaliserede overgreb Egypten lignede en demokratisk succeshistorie, da 18 dages folkelige protester satte Hosni Mubarak fra magten i begyndelsen af 2011. Efter knap tres års militærdiktatur fik befolkningen flere rettigheder. I den akademiske verden var en af de største sejre, at universiteterne fik ret til selv at udpege deres rektorer og dekaner, en opgave, der tidligere lå i hænderne på landets præsident. »Under revolutionens første dage var forventningerne høje, der var hos folk en optimisme over udsigten til forandringer. Den stemning var de akademiske institutioner i høj grad en del af,« siger Mohamed Fahmy Menza, professor med speciale i politisk økonomi og sociologi ved Det Amerikanske Universitet i Kairo. »Men 30. juni 2013 var helt klart et vendepunkt, hvor det igen begyndte at gå den forkerte vej, og staten atter tiltog sig magt på områder, hvor den mistede indflydelse efter 2011. Universiteterne er bare et af de områder, hvor staten og de autoritære kræfter i samfundet betragter politisk opposition og folk med andre meninger som en trussel, man er nødt til at lukke munden på.« 30. juni 2013 var den dag, hvor der udbrød store folkelige demonstrationer mod landets første demokratisk valgte præsident, islamisten Mohamed Mursi fra Det Muslimske Bro-

derskab. Efter få dage afsatte militæret ham og tog igen magten i landet. Siden da har regimet ført kampagner mod Det Muslimske Broderskab og deres støtter, mod journalister, mod oppositionen, mod udlændinge og mod akademikere, og det har benyttet lejligheden til igen at indskrænke folkets rettigheder og undertrykke politisk dissidens. I et åbent brev underskrevet af flere end 4.600 akademikere fra hele verden i kølvandet på mordet på Giulio Regeni påpeges det, at han forsvandt »under en sikkerhedskampagne, som har resulteret i vilkårlige masseanholdelser, en dramatisk stigning i rapporter om tortur på politistationer og andre sager om forsvindinger, dokumenteret af lokale og internationale menneskerettighedsorganisationer«. Middle East Studies Association skrev for nylig i et af mange åbne breve til Egyptens

Den akademiske frihed er under voldsomt angreb i Egypten Joshua Stacker Komiteen for akademisk frihed i Middle East Studies Association

præsident, indenrigsminister og udenrigsminister, at »akademikere, journalister og jurister har i dag større risiko for at blive ofre for statens vilkårlige repression end på noget andet tidspunkt siden etableringen af republikken i 1953«. De seneste år har der været talrige eksempler på egyptiske og udenlandske akademikere, der er blevet tilbageholdt, chikaneret, nægtet indrejse i eller udvist af landet. I maj blev en anerkendt professor i statskundskab, Emad Shahin, dømt til døden for spionage og for at konspirere mod statens sikkerhed – han bor nu i USA. Loven om, at universiteter selv må udpege rektorer og dekaner er rullet tilbage, og der er blevet indført en ny lov, som giver regeringen mulighed for at suspendere professorer uden varsel, og uden at de får mulighed for at tage til genmæle mod de beskyldninger, der rejses mod dem. Ifølge Ahmed Abd Rabou, adjunkt i statskundskab på Kairo Universitet og gæsteforsker på University of Denver, er overgrebene mod den akademiske frihed blevet ’institutionaliseret’: »Før 2013 var den akademiske frihed under pres på en mere tilfældig måde, ikke systematisk. Hvis en ansat på et universitet havde skrevet kritisk om regeringen eller tilhørte en politisk opposition, kunne han risikere at blive kritiseret eller sat under pres. Men på det seneste er det pres blevet fuldkommen institutionaliseret,« siger han og fortsætter: »Det lader til at være regeringens opfattelse, at universiteterne skal være politiske lejre, hvor studerende, professorer og undervisere, der ikke er enige med staten, i hvert fald ikke må være imod staten. Der er selvfølgelig stadig et vist rum til at kritisere regeringen, men problemet er, at det rum på det seneste er blevet sat under stort pres fra regeringens side.«

Et kollaps i slowmotion Egyptens tradition for videregående uddannelser går tilbage til 988, hvor det islamiske universitet al-Azhar, et af verdens


38

I N F O R M AT I O N VIDENSKAPLØB 2016

DET NYE AFRIKA Egypten

ældste universiteter, blev grundlagt. Efter revolutionen i 1952, hvor militæret afskaffede monarkiet og tog magten i landet, blev uddannelse en grundlovssikret ret for alle egyptere. I dag er der både gratis, offentlige universiteter og private, brugerbetalte universiteter i landet. Alligevel kan mere end en fjerdedel af befolkningen over 15 år hverken læse eller skrive. Amy Austin Holmes er lektor i sociologi og leder af afdelingen for sociologi på Det Amerikanske Universitet i Kairo. Hun har arbejdet på universitetet siden 2008, og hun frygter, at overgrebene mod den akademiske frihed betyder, at vigtig viden om Egypten kan gå tabt. »Selv under revolutionen var det muligt at tage til demonstrationer eller at interviewe folk på cafeer og offentlige steder. Den slags kan man ikke gøre længere. Det er i hvert fald blevet langt farligere,« siger hun og fortsætter: »Hvis man ser på Giulio Regenis forskning i fagbevægelser, så tog den udgangspunkt i en befolkningsgruppe, som ikke er let at få adgang til. Det kræver, at man er i Egypten, møder den og vinder dens tillid. Den slags arbejde er blevet langt farligere nu, og jeg frygter, at færre vil løbe den risiko. Det betyder, at vi kommer til at vide mindre om de områder, og at der vil opstå blinde vinkler i vores viden om og forståelse af Egypten i

FAKTA

Ph.d. på DTU – fordybelse til gavn for samfundet Julie er ph.d.-studerende på DTU. Hun lærer at forske – og at bruge sin forskning til at skabe løsninger på samfundets udfordringer. I samarbejde med en privat virksomhed arbejder Julie med at optimere bæredygtige biologiske anlæg, der omdanner slam fra spildevandsrensning til ren jord. Læs om den 3–årige forskeruddannelse på dtu.dk/phd

denne skæbnesvangre periode i landets historie. Det er det, jeg frygter mest.« Det er en bekymring, der også deles af Joshua Stacher fra universitetet i Kent: »Vi risikerer at miste en generation af vidensproduktion, og at der opstår et hul i vores viden om landet, præcis som der er et hul i vores viden om Saddam Husseins Irak. Netop på dette skæbnesvangre tidspunkt i landets historie skræmmer det udenlandske forskere væk,« siger han og fortæller, at han, som konsekvens af mordet på Giulio Regeni, selv rejste til Egypten: »Jeg gjorde det, netop fordi jeg ikke ville holde mig væk. Jeg følte, at det at tage af sted og være til stede i Egypten var nødvendigt som et modtræk. Hvis vi ikke tager til landet, og der bliver slået ned på vores arabiske kolleger, så bliver alle mere isolerede, og det giver plads til, at de kræfter, der vil bevare status quo, kan operere uden modstand.« Han mener, at de bølger af overgreb mod frihedsrettigheder, vi har set i Egypten over de seneste år, er et tegn på »en stat, der kollapser i slowmotion«. »Jeg tror, det er Sisis drøm at genskabe den samme form for uholdbare regime, som Mubarak havde. Men jeg tror ikke, det vil ske. Jeg tror, regimet løber tør for penge, og når det sker, så bevæger vi os ind i det ukendte.« ibureauet@information.dk

FAKTA

De har læst i Egypten

Egyptens universitetshistorie

× Kairo Universitet og det Amerikanske Universitet i Kairo er blandt de mest prestigefyldte og respekterede sekulære universiteter i regionen. Følgende personer er at finde blandt de mere bemærkelsesværdige tidligere studerende:

× Cirka 988: al-Azhar-universitetet grundlægges i Kairo af fatimiderne. Universitetet har fakulteter for islamisk teologi, islamisk lov og retslære, arabisk grammatik, islamisk astronomi og tidlig islamisk filosofi. Det betragtes i dag som en af de vigtigste uddannelsesinstitutioner inden for sunni-islam. × 1908: Det Egyptiske Universitet grundlægges i Kairo som et europæisk inspireret universitet. Institutionen skifter senere navn til Kong Fuad I-Universitetet og efter revolutionen i 1952 til Kairo Universitet. Det er i dag det mest prestigefyldte offentlige og sekulære universitet i Egypten. × 1919: Det Amerikanske Universitet grundlægges af en gruppe amerikanere med ønsket om at sprede amerikansk kultur i Mellemøsten. Universitetet betragtes i dag som det bedste engelsksprogede universitet i de arabiske lande. × 1940: Universitetet i Alexandria grundlægges som det første offentlige universitet uden for Kairo. × 1952: De Frie Officerer tager magten i landet og afskaffer monarkiet. Kort efter indføres gratis uddannelse som en grundlovssikret ret for alle egyptere.

Kairo Universitet: × Boutros Boutros-Ghali, tidligere generalsekretær i FN. × Mohamed Mursi, tidligere præsident i Egypten. × Omar Sharif, afdød skuespiller. × Saddam Hussein, tidligere diktator i Irak. × Naguib Mahfouz, modtager af Nobelprisen i litteratur i 1988. × Yasser Arafat, tidligere leder af Fatah og formand for PLO. Det Amerikanske Universitet i Kairo: × Thomas Friedman, journalist og vinder af Pulitzerprisen × Nicholas Kristof, journalist og vinder af Pulitzerprisen. × Mona Eltahawy, journalist, feminist, debattør og forfatter til bogen: ’Jomfruhinder og hijab. Hvorfor Mellemøsten har brug for en seksuel revolution’. × Rania al-Abdullah, dronning af Jordan. Kilder: aucegypt.edu.eg, cu.edu.eg

Kilder: Bl.a. Europa-Kommissionen og cambridge.org.


Oplevelser lige nu Tæt på Intimiteter i kunsten Med forårets store særudstilling undersøger SMK’s direktør Mikkel Bogh, hvordan følelser og stemninger ser ud i kunsten fra 1730 – 1930. 11. februar – 8. maj (Entré)

Ed Atkins. Safe Conduct x-rummet Den efterspurgte britiske kunstner Ed Atkins har produceret et stort videoværk specielt til x-rummet på SMK. 17. marts – 4. september (Gratis)

William Hogarth En skøges liv og andre historier Tag med tilbage til 1700-tallets London i en ny udstilling med billedsatirikeren William Hogarth. 14. april – 7. august (Entré)

SMK Fridays Kunstneren Henrik Plenge Jakobsen overtager SMK Fridays. Under overskriften TOTAL INSTITUTION vender han museet på vrangen og ser det efter i krogene. 29. april kl. 16 - 22 (Gratis)

+

mange flere på smk.dk

Statens Museum for Kunst National Gallery of Denmark SMK er en del af Parkmuseerne

#smkmuseum


40

I N F O R M AT I O N VIDENSKAPLØB 2016

VOXPOP

v/Maria Høher-Larsen

Natnael Simachew Nigatu

Joseph Kissi Yamoah

Sue-Angel Nkuna

Malak Yaaqoubi

Cand.polit. og ph.d.-studerende i økonomi ved Københavns Universitet Alder: 27 år Hjemland: Etiopien Studie i Etiopien: B.A. i økonomi

Kandidatstuderende i Global Development ved Københavns Universitet Alder: 24 år Hjemland: Ghana Studie i Ghana: Statskundskab

Udvekslingsstuderende på Copenhagen Business School Alder: 30 år Hjemland: Sydafrika Studie i Sydafrika: MBA

Udvekslingsstuderende på Copenhagen Business School Alder: 20 år Hjemland: Marokko Studie i Marokko: Ingeniør- og videnskabsmanagement (med hovedfag i økonomi)

– Hvorfor har du valgt at studere i Danmark? »Jeg søgte efter et stipendium på et universitet i udlandet, som havde et godt ry, og hvor der primært blev undervist på engelsk. Og jeg vidste fra min tidligere underviser, der også har studeret økonomi her, at Danmark tilbød nogle generøse stipendier.«

– Hvorfor har du valgt at studere i Danmark? »For det første fordi Københavns Universitet tilbød en interdisciplinær kandidatuddannelse: Global Development er en blanding af økonomi og antropologi. For det andet havde jeg mødt en pige i Ghana, som var udvekslingsstudent fra Danmark. Hun fortalte mig om landet og mente, at Københavns Universitet ville passe godt til mig.«

−Hvorfor har du valgt at studere i Danmark? »Jeg var særligt interesseret i at komme til Nordeuropa for at få en fornemmelse af den skandinaviske livsstil og kultur. Jeg havde læst om, hvordan København er ved at blive en af de mest innovative og iværksættende byer i verden, og jeg er meget interesseret i iværksætteri.«

−Hvorfor har du valgt at studere i Danmark? »Mange studerende derhjemme vælger at tage på udveksling i USA, men jeg var på udkig efter noget helt anderledes; et sted, som jeg ikke ellers ville være kommet i tanke om. Men jeg ville også gerne læse på et højt rangeret universitet, så jeg valgte Copenhagen Business School.«

– Hvad har overrasket dig mest? »Jeg blev allermest overrasket over sneen, og jeg kan stadig huske dagen: den 30. november 2012. Men også over de danske studerende, som spiser gulerødder, frugt og det sorte danske brød inde i klasselokalerne. Det ville have været fuldstændig utænkeligt i mit land. Jeg var også overrasket over de offentlige ansatte: de er meget samarbejdsvillige og ydmyge. Desuden er alt digitaliseret og forbundet med dit CPR-nummer. Jeg kan stadig blive overrasket over, hvordan it-systemet gør livet lettere for folk.« – Hvad er dine planer for fremtiden? »Efter min ph.d. kunne jeg godt tænke mig en postdoc-stilling, helst i Danmark. Jeg vil gerne blive i det akademiske miljø.«

– Hvad har overrasket dig mest? »En overraskelse var den uformelle måde underviserne interagerer med os. De vil ikke lade os tiltale dem ’professor’, i stedet skal vi bruge deres navn. Der er en god og venlig kommunikation mellem underviser og den studerende, og jeg tror, det er en sund måde at lære på. En anden fascinerende ting er den lette adgang til ressourcer og bøger.«

− Hvad har overrasket dig mest? »Selvom jeg var forberedt, er det sociale enormt anderledes. Først virker folk fraværende og næsten helt kolde. Det var underligt, at jeg som den nye skulle introducere mig selv for folk, indlede samtaler og gøre en indsats for at blive anerkendt. Men når du først begynder at tilbringe tid sammen med folk uden for skolen, f.eks. over et par drinks, er det anderledes, og jeg har fået nogle rigtigt gode venner.«

− Hvad har overrasket dig mest? »De studerende er meget deltagende i klasserne. Selvom der ikke er mødepligt, er der altid fyldt i lokalet, og det er umuligt at finde en plads på første række. Underviserne er enormt hjælpsomme og stopper nogle gange deres lektion for at hjælpe én med at forstå tingene korrekt. Da min første time var færdig, begyndte de studerende at klappe. Det forstod jeg ikke på det tidspunkt, men danskere er meget taknemmelige, og det viser de.«

– Hvad er dine planer for fremtiden? »Jeg vil gerne arbejde for en ngo. Men på længere sigt kunne jeg godt tænke mig at blive forsker og underviser ved mit hjemuniversitet i Ghana. Jeg vil gerne tilbage og viderebringe det, som jeg har lært i Danmark.«

−Hvad er dine planer for fremtiden? »Jeg nyder København, og hvis jeg får de rigtige muligheder, kunne jeg godt se mig selv her i den nære fremtid. Ideelt kunne jeg godt tænke mig at arbejde i et dynamisk forretningsmiljø, hvor man favner forskellighed.«

−Hvad er dine planer for fremtiden? »Jeg vil gerne tilbage til Danmark for at læse min kandidat eller på et praktikophold. Eller hvis der kom en jobmulighed. Men jeg har også tænkt på at prøve noget helt andet på et helt andet kontinent.«

Odio Okechukwu

Nana Efua Esuon Asaam

Rumbidzai Gondo

Oluwaseun Okorie Edward

Kandidatstuderende i geografi og geoinformatik ved Københavns Universitet Alder: 27 år Hjemland: Nigeria Studie i Nigeria: Landmåling og geoinformatik

Kandidatstuderende i miljøteknologi på Danmarks Tekniske Universitet Alder: 24 år Hjemland: Ghana Studie i Ghana: Civilingeniør med speciale i vand og miljø

Kandidatstuderende i Global Health på Københavns Universitet Alder: 24 år Hjemland: Zimbabwe Studie før: B.A. med fokus på miljø, Colby College, USA

Kandidatstuderende i Geologi på Københavns Universitet Alder: 25 år Hjemland: Nigeria Studie i Nigeria: Geologi

−Hvorfor har du valgt at studere i Danmark? »Jeg faldt over Danmark ved et tilfælde. Jeg søgte egentlig efter kandidatuddannelser i miljøteknologi i Tyskland og England, men kunne ikke lide de kurser, jeg fandt online. Jeg kiggede på et kort og lagde mærke til Danmark. Da jeg søgte efter kandidatuddannelser der, fandt jeg DTU. Jeg læste om landet − Hvad har overrasket dig mest? og skolen, og da jeg også fik et stipendium, »Den største overraskelse var, hvor let tilgæn- var beslutningen taget.« gelige underviserne er, og at de altid er klar til at hjælpe. Det er meget lettere at lære, når du − Hvad har overrasket dig mest? ved, at du altid kan få svar på dine spørgsmål. »Måden at lære på var meget overraskende. Og det er meget anderledes i Nigeria, hvor du Jeg havde aldrig før oplevet, at forholdet melnæsten aldrig kan komme til at tale med dine lem underviser og studerende var så uformelt. lærere efter undervisningen.« Jeg havde læst om det, men kunne ikke rigtig tro det, før jeg oplevede det selv. Den første −Hvad er dine planer for fremtiden? sne var også en rar overraskelse, men det var »Når jeg afslutter min kandidat, håber jeg at få den kolde vind ikke.« et job her i Danmark og bidrage til samfundet.« −Hvad er dine planer for fremtiden? »Jeg vil gerne tilbage til mit land, og jeg plejer at forestille mig, hvordan det, jeg bliver undervist i her, kan bruges i Ghana. Jeg kunne også godt tænke mig en forskerkarriere. Før det her semester havde jeg aldrig hørt om mikrobielle brændselsceller, men nu sluger jeg råt alle videnskabelige artikler om det.«

−Hvorfor har du valgt at studere i Danmark? »Jeg tog et online introduktionskursus i global health på KU, som virkelig var interessant. Desuden blev Danmark ofte fremhævet under mine studier i USA: adgang til sundhedsydelser, uddannelse, forpligtelse over for miljø, god regeringsførelse osv. Så jeg tænkte, at jeg kunne lære af at studere og bo i Danmark.«

– Hvorfor har du valgt at studere i Danmark? »Jeg besluttede for lang tid siden at tage min kandidat i Europa, så det var bare et spørgsmål om hvor. Jeg kendte en ældre studerende, der har en forskningsstilling i Norge, og han fortalte mig om den høje uddannelseskvalitet i Skandinavien. Jeg valgte Københavns Universitet, fordi det har et godt internationalt ry, og fordi alle i Danmark taler engelsk.«

−Hvorfor har du valgt at studere i Danmark? »Fordi Danmark har et udannelsessystem i verdensklasse og gode levevilkår. Jeg læste på internettet, at Københavns Universitet er medlem af International Alliance of Research Universities, hvilket viser, at uddannelse får den rette støtte i Danmark.«

− Hvad har overrasket dig mest? »Hvor stille, der er i busser og tog. I Zimbabwe når du i løbet af din tur at blive indviet i højdepunkter fra den politiske situation, økonomien og hvilket sportshold, der vandt i weekenden. Desuden fandt jeg et meget levende afrikansk netværk i Danmark: Afro Empowerment Center.« −Hvad er dine planer for fremtiden? »Jeg vil gerne tilbage og arbejde med sundhedspolitik i Zimbabwe og i den afrikanske region omkring Sahara, og gøre noget ved de strukturelle problemer, der forårsager sundhedsproblemer som f.eks. forurening, mangel på rent vand, hospitalsfaciliteter og sikker bortskaffelse af affald. Det har givet mig perspektiv på tingene at have boet i forskellige lande.«

– Hvad har overrasket dig mest? »Det afslappede studiemiljø. Jeg var ikke vant til det uhøjtidelige forhold mellem lærere og studerende. Jeg troede også, at arbejdsbyrden ville være stor, men fandt ud af, at det hele er meget afslappet. En anden overraskelse har været at skulle til mundtlig eksamen, for jeg har udelukkende været vant til skriftlige i Nigeria. Jeg havde også svært ved at møde folk i starten, og jeg skulle vænne mig til, at man skal lære folk at kende for at hilse på dem. Danskerne er meget private mennesker.« – Hvad er dine planer for fremtiden? »Min plan for den nære fremtid er at få en ph.d. og efterfølgende en karriere som geolog her i Danmark. Jeg tager f.eks. danskkursus ved siden af studiet.«


ØST FOR PARADIS PRÆSENTERER

++++++ CPHCULTURE.DK

Et gribende drama om en mand, som genfinder meningen med sit eget liv gennem arbejdet med børn, der har brug for hans hjælp

+++++ « RØRENDE OG FØLSOM » SMACKTHEJACK.NET

« SMUK OG STEMNINGSFULD » THE HOLLYWOOD REPORTER

++++

« VELLAVET PÅ ALLE PLANER » FILMMAGASINET EKKO

++++ « STOR FILMKUNST » KULTURBUNKEREN.DK

« EN VIDUNDERLIG FILM » CINETASTIC.DE

SE TRAILEREN HER FRA INSTRUKTØREN AF

ELINA - SOM OM JEG IKKE FANDTES

BIOGRAFPREMIERE 31. marts


Se hvad vi fandt i arkivet ... Information 06/01/1975

Vi skriver løbende om uddannelse og forskning. Og det har vi altid gjort. I vores store arkiv kan du se vores dækning af forskningens og uddannelsessystemets udvikling, og følge debatterne frem til i dag. Besøg information.dk/avisarkiv


PH.D. CUP

Finalister 2016


44

I N F O R M AT I O N VIDENSKAPLØB 2016

PH.D. CUP 2016 Sidste års vinder af Ph.d. Cup var biokemiker Johan Andersen-Ranberg fra Center for Syntesebiologi ved Københavns Universitet. Foto: Jakob Dall

God formidling er forskerens ansvar Det er vigtigere end nogensinde, at forskerne formår at trænge gennem informationsstøjen og kommunikere med befolkningen i øjenhøjde. Informations Ph.d. Cup sætter fokus på formidling af forskning Af Jonas Sloth Bach

D

anske forskere leverer solide resultater, men de er ikke gode nok til at få opmærksomhed, og det skader både videnskabens forankring i samfundet og forskernes mulighed for at få finansieret deres arbejde. Derfor er der brug for et stærkere fokus på formidling, mener både dommerpanel og tovholdere på Informations Ph.d. Cup 2016, som igen i år sætter fokus på dygtige, unge forskere, der er forrygende til at formidle. »Vores krav til formidlingen er steget, fordi vi har så mange tilbud i hverdagen, at hvis det skal fange os, skal det leveres ordentligt. Derfor er der brug for en endnu mere professionel tilgang til formidlingen,« siger astrofysiker Anja C. Andersen, der er medlem af den dommerkomité, der blandt 56 ansøgere har udvalgt de fem finalister, som tørner sammen i en dyst på formidling i DR Byen. Konkurrencen, som kan ses på DR2 den 16. april, skal præsentere seerne for noget af den mest interessante nye forskning i Danmark og samtidig minde forskningsverdenen om, hvor afgørende det er, at man gør sig umage for at levere sine resultater på en skarp og vedkommende måde. For forskningen får ikke den opmærksomhed, den fortjener og behøver.

»Det er vigtigt, at den brede befolkning er klar over, hvad der bliver forsket i, kan forstå det og får en oplevelse af, at vi er et land, hvor der bliver forsket. Den folkelige forankring er rigtig vigtig, for hvis den forsvinder, forsvinder bevillingerne også,« siger Lars Rønnow Torp, der er videnskabsredaktør på DR og en af hovedmændene bag konkurrencen.

Mellem katte og clickbait I et medielandskab, der spytter nye historier ud hvert sekund, har journalisterne mindre tid til at sætte sig ind i forskningen, og derfor vokser forskernes ansvar for at kunne formidle på en god måde, mener Lars Rønnow Torp. »Medierne kan ikke gøre det alene, og det er vigtigt, at forskerne ikke bare regner med, at der kommer en journalist og oversætter det hele for dem. Det ligger ikke i kortene, at der bliver tid og penge til den slags,« siger han. I den digitale tidsalder er den nyeste forskning aldrig mere end en google-søgning og et klik væk. På en måde har det aldrig været bedre. Nye podcast skyder frem, TED-talks får solid forskning til at gå viralt i velproducerede videosekvenser, og deciderede videnskabsstjerner får rigeligt med taletid i medierne. Men samtidig konkurrerer forskerne også hårdere end nogensinde med underholdning om opmærksomheden. »Problemet er så bare, at nu er der så meget, at det kan være svært for folk at finde signa-

let i al støjen. Der er rigtig mange kattekillinger og middagsretter på de sociale medier,« siger Anja C. Andersen. Men der cirkulerer også vidensformidling af høj kvalitet, som kan komme ud til et publikum, man ellers ikke kunne nå, hvis forskerne tager formidlingsopgaven alvorligt, siger hun. Forskerne skal med formidling i øjenhøjde hjælpe den brede befolkning med at skelne mellem nybrud og nonsens. »Der er kommet rigtig meget støj, og sjove ahahistorier blander sig med seriøse forskningsartikler. Derfor er det ofte svært at vide, hvad der er vrøvl, og hvad der er valideret forskning,« siger Lars Rønnow Torp. – Risikerer man ikke, at der kun kommer fokus på den forskning, der er nem at formidle og glemme den, der er mere kompleks? »Det er der fare for. Grundforskningen har særligt hårde vilkår, fordi der altid er fokus på, hvad den kan bruges til. Så jeg tror, at det at kunne formidle og forklare relevansen af grundforskning og andre mindre salgbare og farvestrålende områder er endnu vigtigere end de andre områder,« siger Lars Rønnow Torp.

For fremtidens skyld Også forskerne selv har en interesse i at blive bedre til at skabe opmærksomhed om deres resultater andre steder end i den akademiske verden. Formidlingen er altafgørende, når der skal søges fondsmidler eller sættes en dagsorden, mener Lars Rønnow Torp. »Hvis forskningen ikke kommer ud at leve, er den ikke så meget værd,« siger han. Samtidig er forankringen i samfundet vigtig for at undgå, at forskningen mister sin legitimitet. For gør den det, kan det hurtigt blive i orden at skære ned på midlerne, mener Anja C.

Andersen. »Vi har en forpligtigelse til at gøre os umage med formidlingen, fordi vi forsker for skatteborgernes penge og derfor også skal give noget tilbage til skatteborgerne,« siger hun. Derfor håber hun, at Ph.d. Cup 2016 ved at give taletid til de mange dygtige ph.d.-studerende kan være med til at inspirere forskere, så de opdager, at det ikke er en umulig opgave at formidle sin forskning til et bredt publikum. »Jeg håber også, det giver et fokus på, at man skal formidle med samme professionalisme, som den man går til sin forskning med. Man skal gøre det ordentligt, det skylder man både sig selv og andre,« siger Anja C. Andersen. ibureauet@information.dk

PH.D. CUP 2016

× Informations Ph.d. Cup har som mål at skabe større fokus på den forskning, der produceres af landets ph.d.-studerende. × Cuppen er et samarbejde mellem Information, DR og Lundbeckfonden. × I år er det for første gang de studerende selv, der har haft mulighed for at tilmelde sig. × Dommerkomiteen har blandt 56 tilmeldte udvalgt fem finalister, der mødes til finaleshow 14. april i DR Byen for at dyste i formidling. × Dommerkomiteen består af hjerneforsker Albert Gjedde, samfundsforsker Maja Horst, astrofysiker Anja C. Andersen, filosof Jesper Ryberg. litteraturprofessor Anne-Marie Mai og speciallæge, dr.med. Lars Østergaard. × Showet kan ses på DR2, 16. april kl. 20.00.


OSCAR® NOMINERET – BEDSTE UDENLANDSKE FILM GOLDEN GLOBE®

STOCKHOLM INTERNATIONAL FILM FESTIVAL 2015

PUBLIKUMSPRISEN

NOMINERET

EUROPEAN FILM AWARDS Å R E TS B E DST E

DEBUTANT

2016

FRIHED, LIGHED OG SØSTERSKAB

EN FILM af

DENIZ GAMZE ERGÜVEN

BIOGRAFPREMIERE 31. MARTS

+++++

“ E N FR E M R AG E N D E OG R Ø R E N D E FI LM ” FILMMAGASINET EKKO


46

I N F O R M AT I O N VIDENSKAPLØB 2016

PH.D. CUP-FINALIST Ida Donkin

Dine sædceller husker din livsstil Usund kost, manglende motion, rygning og stress. Sædcellerne kan huske de dårlige vaner og muligvis overføre dem til børnene. Ida Donkins forskning sætter fokus på en overset evolutionsteori Af Jonas Sloth Bach

I

da Donkin er højgravid. Om få dage vil hendes førstefødte komme til verden og afsløre, hvis øjne, ører og ansigtstræk, der er givet videre gennem generne. Men forældre giver meget mere end gener videre til det nyfødte barn. Det er det, Ida Donkin har brugt de sidste fem år på at forske i. Vores kønsceller bærer ikke blot vores arvemasse videre, men præges også af den livsstil, vi har. Vores dårlige vaner kan altså afspejles af sædcellerne, og sandsynligvis derigennem påvirke ufødte børn og deres risiko for at udvikle sygdomme. Det er en helt ny vinkel på evolutionsteorien, som Ida Donkin og resten af hendes forskningsgruppe har været med til at sætte fokus på. »Et er, at vi selvfølgelig arver gener fra vores forældre, men vi arver faktisk også nogle molekyler, som kan bestemme, hvilke gener

der skal være relevante,« forklarer Ida Donkin, der er uddannet læge og ph.d. fra Københavns Universitet. Den epigenetiske arvelighed, som fænomenet kaldes, fungerer ved, at nogle molekyler, der sætter sig omkring arvemassen og genmaterialet, kan tænde eller slukke for forskellige gener. Molekylerne ændrer sig alt efter den livsstil, man har, og det miljø, man færdes i. På den måde sætter man en personlig signatur på sin arvemasse, og gennem sædcellerne kan signaturen nedarves til den næste generation, har Ida Donkins forskning dokumenteret.

Fedmeoperation ændrede sædceller I sit ph.d.-projekt har Ida Donkin kigget på to grupper af overvægtige mænd. Den ene gennemgik en fedmeoperation, mens den anden deltog i et længerevarende og intensivt træningsforløb. Hos begge grupper kunne hun konstatere, at epigenetikken forandrede sig markant. Allerede en uge efter operationen

var sædcellernes epigenetik påvirket, og efter et helt år med vægttab er den helt anderledes end ved udgangspunktet. For de motionerende mænd ændrede epigenetikken sig på blot seks uger, men de fleste af ændringerne forsvandt igen i løbet af tre måneder, efter motionsforløbet var afsluttet. Ændringerne sker interessant nok primært i forhold til gener, der styrer vores appetitregulering. Det kan derfor muligvis forklare, hvorfor børn af overvægtige fædre oftere udvikler fedme, selv hvis deres mødre er slanke. »Sædcellernes epigenetik ændres aktivt af vores livsstil, og nogle af disse ændringer er så dynamiske, at de relativt hurtigt springer tilbage til udgangspunktet, når livsstilsændringen ophører. Andre ser ud til at blive påvirket mere permanent,« siger Ida Donkin. Og det er ikke bare det, man spiser, der påvirker den individuelle signatur på kønscellernes arvemasse. Også rygning og traumatiske oplevelser sætter et aftryk, og måske gør både gestik, humør og andre karakteristika også. »Det tror vi, de gør, men forskningen er endnu ikke nået så langt på det her felt, og derfor har vi heller ikke styr på, i hvor høj grad den næste generation påvirkes. Eller på, hvilke elementer af ens livsstil der kan påvirke signaturen,« siger Ida Donkin.

Indtil videre har forskningen på dette felt koncentreret sig om kræft og psykiske lidelser. Det er nemmere at få forskningsmidler til, og de nye indsigter har synlige effekter. Men epigenetikken kan bidrage til at forklare samspillet mellem arv og miljø. »Det er det ‘missing link’, vi længe har ledt efter, for det gør os klogere på, hvordan ens mange forskellige gener kommer til udtryk og hvorfor,« siger Ida Donkin. Og opdagelsen af, at epigenetikken også kan overføres til de følgende generationer, er helt ny.

Den glemte evolutionsteoretiker Det var den franske evolutionsteoretiker JeanBaptiste Lamarck, der i starten af 1800-tallet lancerede forestillingen om epigenetisk arvelighed med sin teori om, at giraffer fødes med lange halse, fordi de forrige generationer havde strakt sig efter træernes blade og derfor påvirket generne til at udvikle halsmuskulaturen hos de efterfølgende generationer. Teorien blev dog aldrig rigtigt anerkendt, og da Darwin kom på banen med den klassiske evolutionsteori, der forklarede giraffernes hals med en genetisk udvikling over tusindvis af år, blev den glemt. Først i 1999 blev tankerne om epigenetisk arvelighed genoplivet, da forskere påviste,


I N F O R M AT I O N VIDENSKAPLØB 2016

47

PH.D. CUP-FINALIST Med Ida Donkins forskningsresultater er vejen banet for en øget bevidsthed omkring livsførelsen op til forplantningen, og hun håber, resultaterne giver mulighed for handling frem for hovedpine. Foto: Sigrid Nygaard

Sædcellernes epigenetik ændres aktivt af vores livsstil (...) det er det ’missing link’, vi har ledt efter Ida Donkin Ph.d. i medicin fra Københavns Universitet

at de små krebsdyr dafnier fik unger med en hjelmlignende skal, hvis de levede i nærheden af rovdyr, men ikke gjorde, hvis der ikke var nogen trussel i omgivelserne. Siden har studier f.eks. påvist, at hanrotter giver en øget risiko for overvægt, sukkersyge og andre livsstilssygdomme videre, hvis man feder dem op inden parring. Med Ida Donkins forskningsresultater er vejen banet for en øget bevidsthed omkring livsførelsen op til forplantningen, og hun håber, resultaterne giver mulighed for handling frem for hovedpine. »Det her emne kan hurtigt resultere i skyldfølelse hos folk, fordi man kan blive bange for, at man har givet nogle sygdomme videre ved at have en dårlig livsstil. Men vi håber på, at vores viden gør os i stand til at udvikle nogle gode råd til kommende forældre, så man får mulighed for at beskytte sine børn,« siger Ida Donkin. Samtidig kan man begynde at kigge på, om nogle af de uhensigtsmæssige dispositioner kan modvirkes medicinsk. »Hvis man finder ud af, præcis hvilket molekyle i sædcellen der går ind og påvirker fostret eller øger risikoen for en udvikling senere hen, kan man godt forestille sig, at man på et tidspunkt bliver i stand til at ma-

nipulere det. Men det er ikke lige næste år,« siger Ida Donkin. Svensk forskning har vist, at den kost, man indtager i løbet af ungdommen kan påvirke de to følgende generationers risiko for hjertekar-sygdomme, og Ida Donkins resultater viser også, at der over kort tid kan skabes store ændringer i sædcellerne. Det rejser en masse interessante og fortsat ubesvarede spørgsmål om, hvor meget af vores livsstil der sætter aftryk på generne, og hvor hurtigt det sker. »Der må være noget af signaturen i sædcellerne, der har en lang hukommelse, og noget, der er meget mere dynamisk, men lige nu aner vi ikke, om det betyder noget, at man weekenden inden man undfangede sit barn havde tømmermænd og spiste en burger,« siger Ida Donkin. Barnet i hendes mave har en slank, rask og ikkerygende far, og selv håber Ida Donkin, at hendes epigenetik har taget det bedste fra hendes livsførelse med sig. »Jeg håber, at mit mod på livet og min lyst til at tage udfordringer og min selvtillid på en eller anden måde har smittet af,« siger Ida Donkin.

ibureauet@information.dk

BLÅ BOG

× Ida Donkin, læge og ph.d., The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet. × Alder: 29 år × Yndlingsredskab: ‘Jeg synes, patientkontakten er det sjoveste ved forskningen. Min glæde er størst på undersøgelsesdage, hvor vi tager blodprøver, muskelbiopsier eller laver træningsøvelser.’ × Værste overspringshandling: ‘Den værste overspringshandling er nok at tjekke nyhedssiderne på nettet for at se, om der er kommet noget breaking news. Det kunne man jo sagtens begrænse til en gang dagligt i stedet for hvert syvende minut.’ × Bedste overspringshandling: ‘En udmærket overspringshandling, når jeg går herhjemme og skal skrive ph.d., er at bage. Jeg får tit lige tid til at sætte en dej over.’ × Største erkendelse: ‘Det var, da vi fandt ud af, at ændringerne i sædcellerne kunne ske så hurtigt. Med blot seks ugers træning kan man ændre markant på signaturen i ens sædceller. Før vi gik i gang, troede vi, at eventuelle reaktioner på livsstilsændringer ville ske meget langsommere.’


48

I N F O R M AT I O N VIDENSKAPLØB 2016

PH.D. CUP-FINALIST Morten Kjærgaard Albert Einstein og Niels Bohr kom i sin tid op at toppes om det mysterium, som Morten Kjærgaard nu arbejder med at forstå: At kvantemekanikken på bestemte punkter ophæver andre gængse naturlove. Foto: Thomas Nielsen / 100HEADS

Ned i universets maskinrum Morten Kjærgaard bygger mikrochips, der kan få kvantepartikler til at lystre og, måske, revolutionere alt fra medicinsk forskning til grøn omstilling Af Sebastian Stryhn Kjeldtoft

D

et er de færreste forskere, hvis arbejde er en direkte konsekvens af et skænderi mellem Albert Einstein og Niels Bohr. Men Morten Kjærgaard er en af dem. Når han i sit laboratorium studerer koblingen mellem aluminium og stoffet indium arsenid, der ligger som atomtynd skiveost på et stykke

rugbrød, er det et forsøg på at bøje kvantemekanikkens love til at lystre menneskets vilje. Og i sidste ende skabe supercomputere, som med kvantekraft kan ændre vores forståelse af verden. Einsteins og Bohrs mundhuggeri handlede om, hvorvidt naturens gængse love ophører med at eksistere i kvantemekanikken, som beskriver de partikler, der udgør universets byggesten. »Gud spiller ikke terninger,« vrissede Einstein – men det gør han, sagde først Bohr,

og nu Morten Kjærgaard: »En af årsagerne til skænderiet er spørgsmålet om ‘sammenfiltring’. Det handler om, at der kan være en gensidig afhængighed mellem elektroner. Hvis vi skyder to sammenfiltrede elektroner om på hver sin side af universet, og vi så ændrer den ene, vil den anden blive øjeblikkeligt påvirket. Ikke med lysets hastighed, men hurtigere. Øjeblikkeligt,« forklarer Morten Kjærgaard. »Det giver ikke mening efter den normale fysiks love, men Bohr forudså, at kvantepartikler har den slags mærkelige egenskaber. Og hvis vi kan kontrollere kvantepartiklerne og bruge disse egenskaber, kan vi bygge kvantecomputere, der kan revolutionere moderne informationsteknologi.«

Nutidens computere og smartphones er bygget op af processorer med millioner af bittesmå transistorer, der enten kan være tændte eller slukkede. 0 eller 1. Morten Kjærgaard sammenligner det med morsekode, så når transistorerne klikker 0 eller 1, kan det aflæses som et sprog, der bliver til computerprogrammer. Et tal kaldes en bit (1), mens otte tal er en byte (01001101). Når computere år for år bliver hurtigere, skyldes det, at industrien lærer at bygge mindre og mindre transistorer, så der kan være flere på den samme plads. Kvantetransistorer har en helt anden logik, fordi en kvantebit både kan være 0 og 1.


I N F O R M AT I O N VIDENSKAPLØB 2016

49

PH.D. CUP-FINALIST

Det giver ikke mening efter den normale fysiks love, men Bohr forudså, at kvantepartikler har den slags mærkelige egenskaber Morten Kjærgaard Ph.d. i fysik ved Niels Bohr Institutet

Det skyldes en anden af kvantemekanikkens hjernecellevridende egenskaber: at kvantepartikler kan befinde sig flere steder på én gang. Fænomenet kaldes superposition, og sammen med sammenfiltring kan en kvanteprocessor regne eksponentielt hurtigere end en klassisk processor, forklarer Morten Kjærgaard: »Mit ph.d.-projekt handler om at lave det tidlige stadie til en kvanteprocessor. Vi er et team på omkring 12 mennesker, der arbejder på det på Niels Bohr Institutet. Mit bidrag er, at jeg har været med til at udvikle et nyt materiale, hvor vi legerer aluminium oven på stoffet indium arsenid. Og det er nemmere sagt end gjort, når legeringen skal være 10 nanometer tyk.«

Praktisk foregår legeringsarbejdet i et lufttomt rum, hvor forskningsholdet pumper elektronskyer ind. Under særlige betingelser kan stofferne gro som mos på en overflade, men det har taget årevis at finpudse teknikken og materialet. Det er svært at få universets byggesten til at lystre, men meget tyder på, at Morten Kjærgaard og kompagni er godt på vej: »Kvantetransistorer er notorisk skrøbelige, men det materiale, vi har udviklet, lader til at være meget stabilt. Min videre forskning handler om at sende elektriske signaler gennem vores nye transistor og se, hvor godt den fastholder kvantedata. Hvis det også bliver en succes, vil jeg sprinte ned i laboratoriet og

lave nye transistorer i døgndrift. For så står vi på randen af noget meget stort.«

I brechen med Google Der findes fungerende kvantecomputere i dag, men hidtil er deres største bedrift at have regnet ud, hvad tre gange fem er. Men store teknologifirmaer som Microsoft og Intel er begyndt at lave gigantinvesteringer i kvantecomputere, og hos Google har man sine helt egne quantum engineers, der lige som Morten Kjærgaard udvikler kvantecomputere. Og når industrien er begyndt at se lyset, tøver Morten Kjærgaard ikke med at kalde kvantecomputerne for »det største informationsteknologiske gennembrud


Kursus

50

I N F O R M AT I O N VIDENSKAPLØB 2016

PH.D.-CUP FINALIST

Onsdag den 6. april, København Onsdag den 18. maj, Aarhus

Forskningsinterviewet på tv Workshoppen henvender sig til ph.d.studerende og unge forskere, som ønsker at lære tv-mediet at kende indefra. Formålet er at styrke deltagernes evne til at formidle deres forskning i løbet af et tv-interview på tre-fire minutter: Kort, præcist og fyndigt. I den første time leveres teori og gode eksempler; de næste tre timer er der live-øvelser foran kameraet efterfulgt af diskussion om de enkelte interviews. Alle deltagere får altså prøvet sig selv af, og diskussionerne tager fat på emner som selektion af informationer, sproglig klarhed, nærvær på skærmen mv. Undervisere er Camilla Thorning, journalist og vært på DR 2 Morgen, og Lars Trudsø, medieretoriker og specialkonsulent i DR Medier. Kurset foregår i DR Byen

Pris 500 kr. Læs mere og tilmeld dig på butik.information.dk

Ifølge Morten Kjærgaard er kvantecomputere potentielt det største informationsteknologiske gennembrud siden Anden Verdenskrig. Foto: Thomas Nielsen / 100HEADS siden Anden Verdenskrig«. »Det vil aldrig blive sådan, at du vil have en kvantecomputer stående hjemme på skrivebordet. Men jeg kan forestille mig, at din egen computer kan sende svære udregninger op i ‘skyen’ til en kvantecomputer, som på et splitsekund kan løse opgaven for dig,« siger han. Kvantemekanikken tillader nemlig helt nye metoder at lave udregninger med. Og det åbner op for kvantespring – ja, undskyld udtrykket – inden for andre videnskaber. Det gælder f.eks. medicinalindustrien, der i dag køber sig regnekraft hos verdens supercomputere for at udregne modeller for, hvordan man bedst ‘folder’ et protein. Men det kan også sætte skub i den grønne omstilling, forklarer Morten Kjærgaard: »I dag laver vi – groft sagt – kunstgødning efter den samme kemiske proces, man har brugt i over 100 år, hvor du varmer kemikalier op til over 400 grader og lægger dem under 150 atmosfærers tryk. Det kræver vanvittig meget energi – cirka to procent af verdens samlede energiforbrug bruges på alene denne proces.« »Det er et voldsomt energiforbrug, men vi mangler regnekraft, der kan hjælpe os til at finde mere effektive løsninger på denne kemiske proces. Det ligger helt uden for normale computeres regnekraft, men kvantefysikere har udviklet metoder til at regne på særlige kemiske processer. Dem kan vi sætte i gang i

det øjeblik, vi har en bare nogenlunde fungerende kvantecomputer. Og mit ph.d.-projekt er et lille skridt på vejen mod at løse gåden.« sebk@information.dk

BLÅ BOG

× Morten Kjærgaard, ph.d., postdoc ved Center for Quantum Devices, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet. × Alder: 30 år × Yndlingsredskab: ‘Fryserne, vi bruger til at køle vores eksperimenter ned til -273 grader, lige over det absolutte nulpunkt. Det er koldere end det ydre rum!’ × Bedste og værste overspringshandlinger: ‘Jeg spiller med i et hardcore punkband i min fritid, så når jeg ikke leger med kvantebits, står jeg og råber ind i en mikrofon. Min værste overspringshandling er nok Facebook.’ × Største erkendelse: ‘Hvor sindssygt meget benarbejde, der skal til. Der er ekstremt meget fysisk rugbrødsarbejde i at fremstille kvantetransistorer, så vi står ikke bare og skriver lange formler på en tavle med kridtstøvet fygende om ørerne.’


I BEAUTÉ PACIFIQUES POPULÆRE PARADOXE SERIE

Softly Anti-Oxidating

CORPUS PARADOXE BODY OIL

Corpus Paradoxe Body Oil er udviklet til både Anti-Age og til ren forkælelse af hele kroppens hud. Made In Denmark Udviklet og produceret i Danmark


52

I N F O R M AT I O N VIDENSKAPLØB 2016

PH.D. CUP-FINALIST Anne Mia Steno ’Mit primære formål var at give en stemme til nogen, der var overhørt i debatten om ungdomsuddannelserne. Det er et problem, hvis gymnasiet opleves som den eneste naturlige vej’, siger Anne Mia Steno. Foto: Thomas Nielsen / 100HEADS

Iført kansas og kokkehue mødte antropolog erhvervsskoleelever i øjenhøjde Hvis vi vil se verden fra de oversete unges perspektiv, må vi stille os i deres sted. Det gjorde antropolog Anne Mia Steno med sit ph.d.-projekt om erhvervsuddannelsernes udfordringer Af Jonas Sloth Bach

E

gentlig ville Anne Mia Steno være skuespiller, ind på en produktionshøjskole eller ud i verden på opdagelse. Men hun var, som hendes mor formulerede det, ‘dygtig nok’ til at tage en studentereksamen, og i en familie, hvor det ikke var almindeligt, var det hævet over diskussion den vej, hun skulle. Sådan er det for mange. Har man hovedet til det, overvejer de færreste, at der kunne være alternativer til gymnasiet. I uddannelseshierarkiet er gymnasierne i toppen og erhvervsskolerne i bunden. På gymnasierne bliver de studerende behandlet

som nationens blomstrende ungdom og videnssamfundets fremtid, på erhvervsskolerne bliver man mødt med en forventning om, at man nok snart dropper ud, eller – hvis man er boglig – en påmindelse om, at der jo også er andre muligheder. Taberdiskursen er et problem for erhvervsskolerne, og det er det, Anne Mia Steno gerne vil ændre. »Mit primære formål var at give en stemme til nogen, der var overhørt i debatten om ungdomsuddannelserne. Det er et problem, hvis gymnasiet opleves som den eneste naturlige vej,« siger Anne Mia Steno. Hun ville svare på, hvordan verden egentlig ser ud, når man »har fødderne plantet på et

gråt laminatgulv på en teknisk erhvervsuddannelse«. »Jeg tror på, at den type viden kan bidrage til at ændre praksis og skabe bedre rammer og en bedre fortælling om erhvervsuddannelserne,« forklarer hun.

Antropolog i øjenhøjde For at komme så tæt som muligt på livet og selvforståelsen hos de studerende på erhvervsuddannelserne trak Anne Mia Steno henholdsvis en kedeldragt og en kokkehue på og lod sig indskrive på de to grundforløb til automekaniker- og gastronomiuddannelserne. I stedet for blot at være flue på væggen blev hun på den måde nærmest en del af den gruppe,

Mange unge, som har haft problemer i folkeskolen, gennemfører faktisk en erhvervsuddannelse og klarer sig udmærket Anne Mia Steno Ph.d. i antropologi ved Roskilde Universitet


I N F O R M AT I O N VIDENSKAPLØB 2016

53

PH.D. CUP-FINALIST

hun forsøgte at undersøge. Den tilgang havde nogle klare fordele, mener Anne Mia Steno, der er uddannet antropolog fra KU. »Man får blik for noget andet, når man er sammen om noget fælles tredje. Samtidig er interviewsituationen dybt ubehagelig for mange mennesker, og ofte får man heller ikke det mest klare indtryk på den måde,« siger hun. Men når man står og skifter oliefilter eller smager sovsen til, kommer der nogle mere naturlige og ærlige refleksioner og tanker, der giver svar, som man ikke kan spørge sig frem til i et interview. Under overfladen kunne Anne Mia Steno konstatere, at der på trods af den stærke fortælling om uddannelseshierarkiet findes

en stor andel unge, som forbinder tekniske erhvervsuddannelsesforløb med drømme. Unge for hvem, de boglige uddannelser repræsenterer inaktivitet, og som ser det fysiske arbejde som dynamisk og relevant. På automekanikeruddannelsen lykkes det f.eks. at få drenge, der altid har været i opposition til skole og læring, og som har gjort en dyd ud af ikke at være dygtige, til at engagere sig. Pludselig var det sejt at være den bedste, og taberagtigt at være dårlig. »Den traditionelle maskuline modkultur til skolen, som har præget de her unge tidligere, synes ikke at være gældende for autodrengene på erhvervsuddannelsen,« siger Anne Mia Steno.

Det er en af de succeser, man bør fokusere på, hvis erhvervsskolerne skal tales op og blive anset som et ligeværdigt uddannelsesvalg, mener hun. En anden succes bliver ofte fremstillet som et problem. Mange kommer gennem en erhvervsuddannelse uden stærke læse- og skrivefærdigheder, men i virkeligheden er det positivt, at man sagtens kan få en god uddannelse, selvom man ikke er boglig. »En stor del af de unge, som har haft problemer i folkeskolen, gennemfører faktisk en erhvervsuddannelse og klarer sig efterfølgende godt på arbejdsmarkedet,« siger Anne Mia Steno og understreger, at erhvervsskolerne også fordrer en helt anden selvstændighed og

styrke end gymnasierne. Den historie, håber hun, man bliver bedre til at fortælle.

Fællesskab forhindrer frafald For at forstå det store frafald på erhvervsuddannelserne var Anne Mia Steno også optaget af de studerendes sociale liv både på og uden for studiet. Det var derfor, Anne Mia Steno interviewede på bilturen i de studerendes nabolag, flyttede ind på et skolehjem og tog med, når de unge snød sig ind på byens Crazy Daisy benovede over at være i følgeskab med en, der faktisk var over 18 år. Som flere andre forskningsprojekter også har peget på, kunne Anne Mia Steno


54

I N F O R M AT I O N VIDENSKAPLØB 2016

PH.D. CUP-FINALIST

Salomon Evasion/Ellipse GTX Med stødabsorberende sål god slidstyrke. Goretex. Herre 41 1/3­48 Vejl: 1099,­ Nu: 699,­

Columbia Newton Ridge ­Er en let, vandtæt og åndbar van­ drestøvle. Overdelen er i kraftig garvet brun læder og mesh. Blød stødab­ sorberende sål samt ankelstøtte og kraftig profileret sål, som sikre god kom­ fort. Ideel til vandreture og fritidsbrug. Str. 36­48. Vejl: 1099,­ Nu: 599,­

Salomon Discovery GTX Let vandrestøvle til brug i forskelligt terræn. GoreTex membran samt den bløde EVA stødabsorberende sål giver en god oplevelse i na­ turen. Herre og dame. Str. 36­48 Vejl: 1300,­ Nu: 999,­

Aigle Lady Chantabell og Bellastic Håndlavet i Frankrig i bedste naturgummi kvalitet. Modellerne er forarbejdet i an­ tibakterielt materiale. Findes i str 36­47 til Nu fra: 899,­ Herre og Damer.

Lacrosse Hamptons Kort, smart kortskaffet Naturgummistøvle med fuld stødabsorberende sål. Findes til Herre og Damer i flere forskellige farver. Intro Pris: 699,­

Nyhed! Køb online eller besøg vores butik Postordre fra dag til dag

Foto: Thomas Nielsen / 100HEADS

Nyheder Fra Columbia Vand­ og Vindtæt samt åndbare Forårsjakker til Herre og Damer. F.eks denne Columbia “Good Ways” Fra: 799,­ Jakke.

Skjortemarked ­ UDSALG! Vælg mellem Seeland “Helston” eller Seeland “River” Skjorte Kvalitets skjorte i blød bomuld. Før op til: 399,­ Nu: 299,­

Tá 2 stk kun: 499,­

Chevalier Arizona eller Dallas Bukser Flere modeller med god pas­ form og forstærkninger de rette steder. Perfekt til hverdags brug eller til dine fritidsaktiviteter. Nu fra 699,­

Savagegear buks Vind­ og vandtæt buks med kraftigt bælte, praktiske lommer og forstærkninger på knæ. Ne­ opren på bag for ekstra slid­ styrke og varme. Str. M­XXL. Vejl: 1299,­ Nu: 499,­

Ocean regntøj Jakke og buks. Vind­ og vandtæt samt åndbar. Et rigtig godt sæt til den våde tid. Farve: Sort, rød, grøn el. blå. Str. XS­XXXXXL. Vejl: 1299,­ Vores pris: 899,­

tydeligt se, at risikoen for frafald hænger tæt sammen med, hvor god ens sociale tilknytning til de andre på uddannelsen er. I gymnasiet er der fredagsbar og fester, et tæt klassetilhørsforhold og et sammenhold på fag, der strækker sig over flere år. Omvendt har erhvervsuddannelserne en stor udfordring. »Erhvervsuddannelserne har ikke samme fokus på sociale fællesskaber, og de korte skoleophold og mange praktikforløb gør det svært at få solide venskaber,« siger Anne Mia Steno. Halvandet år efter grundforløbets start kunne hun konstatere, at 19 ud af 21 på gastronomuddannelsen var faldet fra. En af forklaringerne til det manglende sociale liv er en grundlæggende anderledes samtalekultur, viser Anne Mia Stenos forskning. »Man undgår at dvæle for længe ved samme emne og må ikke spørge for meget ind til det, der snakkes om. Man er i fare for at miste sin position i gruppen, hvis man bliver opsøgende og søger at udvide fællesskabet til at have en anden og længerevarende karakter,« siger Anne Mia Steno og peger på, at en mulig forklaring er, at flere af de unge på erhvervsuddannelserne er trænede i at svare på spørgsmål fra sagsbehandlere, undervisere og andre voksne autoritetspersoner, fortæller hun. Omvendt understreger Anne Mia Steno, at frafald ikke nødvendigvis er en katastrofe. Langt de fleste af de frafaldne kokke var nemlig gået i gang med andre uddannelser bagefter. Det er en vigtig pointe: »Frafald er ikke en entydigt dårlig ting. Det er også udtryk for, at der sker

en modning og en afklaring, som er rigtig vigtig,« siger Anne Mia Steno og håber, at hendes forskning har været med til at give en mere nuanceret forståelse af erhvervsuddannelserne. ibureauet@information.dk

BLÅ BOG

× Anne Mia Steno, adjunkt, ph.d. Forskningsprogram for Diversitet og Social Innovation ved Professionshøjskolen UCC × Alder: 30 år × Yndlingsredskab: ‘Min feltdagbog. Nogle gange låser jeg mig inde på et toilet for at skrive i den i fred og ro, men der kan også komme gode snakke ud af at tage den frem, så folk kan se, at jeg noterer.’ × Værste overspringshandling: ‘At se et (eller tre) tv-afsnit om den excentriske detektiv Hercule Poirot med den sirligt formede moustache.’ × Bedste overspringshandling: ‘At komme lidt væk fra kontoret og gå ture gennem byen og blive blæst igennem i hovedet. Drikke en kop kaffe og en heldig gang imellem få en ny tanke.’ × Største erkendelse: ‘Hvor eksotisk det kan være at gå på opdagelse i sit eget land og i en verden, man tror, man kender. Jeg har både været i Indien og Bangladesh på feltarbejde, men jeg blev overrasket over, hvor meget jeg ikke vidste om erhvervsuddannelserne.’


Bliv klogere på verden

Sovjetunionens fald

Sovjetistan

”Denne bog er speciel, da det er Michael Dobbs’ personlige møde med historien (…) og det gør læseoplevelsen til noget helt særligt. Forfatterens indgående kendskab til det kommunistiske system sætter ham i stand til at tegne et fascinerende og medrivende billede af apparatjikkernes verdensbillede”

”Kompetent og tankevækkende smugkig ind bag turistfacaden til uhyggelige diktaturer med blodige og groteske historier”

Politiken

Kuppet i Chile ”Sober og veldokumenteret bog fortæller historien (…) En væsentlig og vellykket bog” Politiken

Politiken “Fascinerende odyssé til de gamle sovjetstater i Centralasien” Nordjyske

Pengene og Livet Rune Lykkeberg, Politiken "Bogen strutter af perspektivrige iagttagelser” Information


56

I N F O R M AT I O N VIDENSKAPLØB 2016

PH.D. CUP-FINALIST Justin Markussen-Brown

Danske børnehaver svigter sproget Den vigtigste sproglige udvikling i hjernen sker i barnets første fem leveår. Men Justin Markussen-Browns undersøgelse af knap 300 danske børnehaver viser, at institutionerne ikke er gode nok til at fremme børns sproglige færdigheder Af Rasmus Elmelund

E

gentlig havde Justin Markussen-Brown troet, at han bare skulle læse to semestre i Odense og så rejse hjem til Canada og afslutte sin uddannelse som lingvist. Men han forelskede sig i sin mors hjemland, så efter udvekslingsopholdet skyndte han sig at blive færdig med sin bachelor, så han kunne flyve tilbage til Danmark og tage en kandidatgrad. I den forbindelse kom han i praktik på Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet. Praktikpladsen blev til en måneds projektansættelse, som blev forlænget med først tre, siden ni måneder, og ud af det blå blev han spurgt, om ikke hans navn skulle stå på en af de ph.d.-bevillinger, centret fik.

»Det var ikke helt spontant, men det var heller ikke helt planlagt,« siger han. Justin Markussen-Brown blev kandidat i slutningen af 2011, påbegyndte ph.d.-afhandlingen i 2012 og afleverede for et år siden. »Jeg vil nødigt lyde dramatisk, men det er det hårdeste, jeg nogensinde har gjort,« siger han på dansk med canadisk accent. Han fortæller, at han, fordi han skrev ph.d. på en ekstern bevilling, også skulle bidrage til det større projekt og kunne ikke bare gå og »hygge sig med sit eget«. Han måtte sætte hele sit liv på standby i tre år. Til gengæld har han som projektansat kunnet trække på andre, bl.a. eksperter og projektets studentermedhjælpere, som gjorde, at han kunne bearbejde en større datamængde, end det ellers ville have været muligt.

Der findes mindre studier på området, men få har før Justin Markussen-Brown undersøgt kvaliteten af sprogmiljøer i børnehaver i et større kvantitativt studie. Selvom 95 procent af de fireårige danske børn går i børnehave, er der altså ikke megen viden om, hvor meget sprogstimulering de egentlig får. »Vi vil jo alle det bedste for vores børn, så jeg tænkte, at det var et ikke bare videnskabeligt, men også et samfundsmæssigt vigtigt spørgsmål.« I første omgang undersøgte han børnehavers forhold til sprogmiljø og skriftsprogmiljø. Han lånte universitets »gamle spand« og sammen med en kollega kørte han i nogle måneder rundt og besøgte i alt 293 børnehaver. Her optalte de blandt andet bøger. Bøger, der er uden for børns rækkevidde, eksisterer ikke for dem – alligevel fandt han, at mange materialer ikke var placeret tilgængeligt for børnene. Og at fem procent af børnehaverne slet ingen bøger havde. Han undersøgte også interaktionen mellem børn og voksne i institutionerne. »Nogle børn er gode til deres modersmål, andre er mindre gode, og en afgørende faktor i den forbindelse er sprogmiljøet. Er der et rigt

En måde, hvorpå vi kan sikre, at alle har lige muligheder, er at sikre børns tidlige sproglige udvikling Justin Markussen-Brown Ph.d. i sprog og kommunikation ved SDU


I N F O R M AT I O N VIDENSKAPLØB 2016

57

PH.D. CUP-FINALIST ’Nogle børn er gode til deres modersmål, andre er mindre gode, og en afgørende faktor i den forbindelse er sprogmiljøet,’ siger Ph.d. Cupfinalist Justin Markussen-Brown. Foto: Asbjørn Sand

sprogmiljø omkring én, et miljø, hvor der bliver diskuteret og snakket og spurgt nysgerrigt, eller er det mere protokolagtigt? Det er ligesom med mad: De, der spiser sundt, udvikler sig stærkere. Men få lægger mærke til det, fordi det er svært at opfatte sproglig forskel på folk.« Han sendte hundredvis af videokameraer ud til børnehavepædagoger, som optog sig selv i spise- og højtlæsningssituationer med børn, og sammen med et hold studentermedhjælpere undersøgte han efterfølgende, hvordan situationerne stimulerede sprog.

Ansvaret er beslutningstagernes Et centralt spørgsmål er, om efteruddannelse kan forbedre pædagogens sprogarbejde. Ofte oplever pædagoger, at de tager på efteruddannelse, men alligevel kommer hjem og fortsætter den samme praksis, som de havde før de tog af sted, siger Justin Markussen-Brown, som undersøgte sagen og konkluderede, at efteruddannelse kun har en effekt, hvis den er længerevarende – og helst mindst et år. »Det er måske ikke så overraskende, men man skal tænke på, at næsten alle efteruddannelser for pædagoger er korte. Det er paradoksalt, for hvis det var læger og sygeplejersker

– hvis det drejede sig om liv og død – ville man være 100 procent sikker på, at det havde en effekt, før man sendte dem på efteruddannelse. Ofte ønsker beslutningstagere bare et meget hurtigt resultat, men det er vigtigt også at have forståelse for, hvordan voksne lærer.« – Hvordan er din forskning samfundsmæssigt relevant? »De sprogmiljøer, man finder i danske børnehaver, kunne være bedre. Det er ikke en kritik af pædagoger – slet ikke – men det er et område, man bør vie mere opmærksomhed, for det vil gavne samfundet og ikke mindst børnene, som vil have gavn af bedre sprogfærdigheder.« Et barn med meget svage sprogfærdigheder som seksårig har på sigt en ringere chance for at gennemføre en universitetsuddannelse, forklarer han, for den vigtigste hjerneudvikling hos børn sker inden for de første fire-fem år, og det er svært at indhente tabt læring. Det gælder især sprog. Ordforråd og fornemmelse for grammatisk struktur udvikler sig selvfølgelig senere, men et fireårigt barn kan sige komplekse sætninger og lyde som en indfødt. »Jeg siger ikke, at alle skal på universitetet, men at nogle børn er tabt på forhånd, fordi de

mangler de sprogfærdigheder, der skal til for at lære at læse. Ikke af genetiske årsager, men på grund af miljøet. En måde, hvorpå vi kan sikre, at alle har lige muligheder, er at sikre børns tidlige sproglige udvikling. At lære at læse kræver sprogforståelse og kendskab til bogstaverne. Hvor foregår det? Blandt andet i børnehaven.« – Hvad kan den enkelte børnehave gøre for at styrke børnenes sprogkompetencer? »Pædagoger har travlt og skal passe mange børn, så jeg vil placere ansvaret på højere sted: Beslutningstagerne, som jo har skabt børnehavesystemet, skal sørge for, at pædagogerne har de bedste muligheder for at opkvalificere sig. Selvfølgelig har pædagogerne også et ansvar for at tage imod tilbuddet, men jeg har endnu ikke været i en eneste børnehave, hvor jeg har tænkt: Her er nogle mennesker, der ikke gider de her børn. De vil børnene det bedste. Der er ingen evidens for, at de ikke kan lære de her ting, men de mangler muligheder.«

rase@information.dk

BLÅ BOG

× Justin Markussen-Brown, ph.d. fra Institut for Sprog og Kommunikation på SDU. Konsulent for dagtilbudsområdet, Kompan × Alder: 30 × Yndlingsredskab: »Enten det statistiske program STATA, observationsværktøjet The Classroom Assessment Scoring System (CLASS) eller børn. Nok mest børn. De siger altid sandheden.« × Værste overspringshandling: »En fyraftensøl på Carlsens Kvarter sammen med de andre ph.d.er fra Center for Børnesprog.« × Bedste overspringshandling: »En fyraftensøl på Carlsens Kvarter sammen med de andre ph.d.er fra Center for Børnesprog.« × Største erkendelse: »Respekt, humor og en positiv indstilling skaber rammerne for god forskning. Det kan være lige meget, at man er god til statistik, hvis ikke man har gode arbejdsrelationer. Jeg har virkelig haft det skægt med nogle af de pædagoger, jeg har arbejdet med. Den slags kommer man til at savne, når man vender tilbage til kontoret, efter at feltarbejdet er afsluttet.«


58

I N F O R M AT I O N VIDENSKAPLØB 2016

PH.D. CUP-FINALIST Lars Boesen Måden, man i dag undersøger for prostatakræft, svarer ifølge Ph.d. Cup-finalist Lars Boesen til, at en kvinde med formodet brystkræft lod sit bryst gennemstikke med 10-12 vævsprøvenåle, hvorefter lægerne så laver billeddiagnostik for at finde ud af, hvor det er mest hensigtsmæssigt at tage nye prøver. Foto: Thomas Nielsen / 100HEADS

Han fanger den store mandedræber Ved hjælp af en særligt præcis MR-scanner kan Lars Boesen med stor sikkerhed identificere ondartet prostatakræft. 1.200 mænd dør hvert år af kræftsygdommen, men flere af dem kan reddes, hvis kræften opdages i tide. Flere hospitaler er begyndt at tage den nye teknik i brug Af Sebastian Stryhn Kjeldtoft

»D

er er en god og en dårlig nyhed. Den gode er, at vi ikke har fundet prostatakræft. Den dårlige er, at vi ikke kan være sikre på, du ikke har kræft alligevel.« Denne upræcise udmelding måtte Lars Boesen flere gange give sine patienter, da han for år tilbage arbejdede som ung læge i ambulatoriet. Prostatakræft er med over 4.400 tilfælde om året den hyppigste kræftsygdom blandt mænd i Danmark, men ofte overser lægerne kræftsygdommen eller kommer til

at fejlbehandle patienter, fordi den klassiske diagnosemetode er upræcis. Prostatakræft dræber 1.200 mænd om året, men tallet kan muligvis nedbringes, hvis diagnosticeringen bliver mere effektiv. Frustrationen over at give uklare svar fik Lars Boesen til at søge i faglitteraturen – og her opdagede han, at flere andre lande bruger MR-scannere til at finde prostatakræft. Han rejste til Nijmegen i Holland for at studere den teknik, og det danner udgangspunkt for hans ph.d.-projekt: »Ved at bruge en særlig scanningsteknik kan vi få et billede af hele prostatakirtlen og tydeligt se, om der er tegn på kræft. Derudover

kan vi mere præcist se, hvor kræften sidder, og vi får et godt fingerpeg om, hvor aggressiv kræften er. Det sidste er vigtigt, for der findes også fredelig prostatakræft, som ikke kræver behandling, men som vi i dag kommer til at behandle med potentielt store bivirkninger til følge.« Den klassiske diagnostik af prostatakræft bygger dels på ultralydsscanning, blod- og stikprøver, samt fingerundersøgelser. Men teknikkerne er upræcise og har potentielt skadelige bivirkninger, siger Lars Boesen. Han sammenligner med brystkræft, der ligeledes slår omtrent 1.200 kvinder ihjel om året: »Det er nærliggende at sammenligne med

kvindernes store kræftsygdom for at vise, hvor forskellig diagnostikken er. Undersøgelsen af prostatakræft i dag svarer til, at en kvinde lod sit bryst gennemstikke med 10-12 vævsprøvenåle, hvorefter lægerne så laver billeddiagnostik for at finde ud af, hvor det er mest hensigtsmæssigt at tage nye prøver. Det tvivler jeg på, kvinder ville finde sig i. Så hvorfor skal mænd udsættes for det?«

Spredehaglsbiopsi Når sammenligningen giver mening, skyldes det, at prostatakræft i dag diagnosticeres ved først at tage en blodprøve. Hvis den viser tegn på prostatakræft, fortsætter lægerne med at


I N F O R M AT I O N VIDENSKAPLØB 2016

59

PH.D. CUP-FINALIST

tage biopsier med nåle og foretage ultralydsscanning, men teknikkerne er desværre usikre, forklarer Boesen: »Det er lidt som at skyde i blinde – man tager spredehaglsbiopsier, det er ren hit and hope. Vi overser 20-30 procent betydningsfulde kræftsvulster ved første biopsirunde. MR-scanneren kan meget tydeligere vise, hvor de aggressive svulster sidder, så vi præcist kan tage en biopsi frem for at stikke rundt på må og få.« Ved hjælp af Lars Boesens scanningsmetode kan lægerne mere præcist lokalisere kræftsvulsterne, inden de går videre med den mere invasive behandling.

Der findes også fredelig prostatakræft, som vi kommer til at behandle med potentielt store bivirkninger Lars Boesen Læge, ph.d.

En lige så vigtig sidegevinst er, at patienter i risikozonen kan få en langt mere sikker melding, hvis den første blodprøve giver mistanke om prostatakræft. »Med MR-scanningen kan vi også hjælpe folk med at få aflivet mistanken, for vi kan, modsat hvad der er tilfældet med den ældre teknik, med stor sikkerhed sige, om det er kræft eller ufarlige forandringer. Så selvom patienten har en blodprøveforhøjelse, kan vi sige, at han kan tage det roligt. Og samtidig undgår du at skulle tage unødige vævsprøver, fordi du er bange for at overse noget,« siger Lars Boesen. »Vi kan altså selektere patienter meget bedre, og det giver dem ro. Samtidig

sparer vi tid og penge på at lede efter noget, der ikke er der.«

Metoden er taget i brug Da Lars Boesen påbegyndte sit ph.d.-projekt for fem år siden, kunne patienter i Danmark ikke få tilbudt MR-scanning som led i et prostatakræftforløb. Det skyldes til dels, at det først er for nylig, at MR-scannerne er blevet kraftige nok til at identificere kræftsvulsterne. Desuden er teknikken avanceret og kræver særlig lægefaglig indsigt for at kunne tolke scanningsbillederne korrekt. »Vi har lært at skille skidt fra kanel,« som Lars Boesen udtrykker det. Men


60

I N F O R M AT I O N VIDENSKAPLØB 2016

PH.D.-CUP FINALIST

Den scanningsteknik, Lars Boesen har fundet frem til, kunne bruges flere steder, men der mangler ressourcer til at indkøbe scannere og uddanne lægefaligt personale. Foto: Thomas Nielsen / 100HEADS

det kræver specialiserede læger, som indtil videre kun findes få steder i landet i dag: »Resultaterne er så gode, at de på Herlev Hospital, hvor jeg lavede ph.d.-en, er begyndt at scanne rutinemæssigt. På Skejby Sygehus og i Odense har man siden også taget teknikken i brug,« siger Lars Boesen. »Men der bliver desværre ikke satset på det i alle regioner. På min nuværende arbejdsplads i Region Sjælland har de ikke ressourcer til at indkøbe scanneren og ansætte eller uddanne de lægefaglige eksperter, det kræver at aflæse billederne korrekt. Hidtil har vi kunnet henvise vores patienter til Herlev Hospital, men de er blevet overrendt, så nu har vi faktisk intet sted at sende patienterne hen. Det synes jeg er et stort politisk problem.« Lars Boesen håber derfor, at hans ph.d.projekt kan være med til at igangsætte nye investeringer i MR-scanningsteknikken, som måske kan være med til at redde menneskeliv. »I urologiske kredse er der stigende efterspørgsel. Både fra patienterne, der hører om teknikken, samt fra os klinikere, der meget gerne vil bruge den. Men det kræver, at området får tilført de nødvendige ressourcer. Hvis vi får det, tror jeg på, vi kan gøre en

forskel for prostatapatienter og samtidig spare folk for at leve i unødig frygt.« sebk@information.dk

BLÅ BOG

× Lars Boesen, læge, ph.d. fra Københavns Universitet. × Alder: 36 år. × Yndlingsredskab: »Vi har en særlig ultralydsscanner, der kan fusionere billeder fra en MR-scanner med ultralydsscannerens billeder. Det kaldes ultralydsfusionsudstyr og er meget spændende. Billederne kan vi bruge til at guide os, når vi skal lave vævsprøver.« × Bedste og værste overspringshandlinger: »Min bedste overspringshandling er at spille guitar – jeg godt kan lide at tage min guitar op og spille på den, når jeg burde sidde og skrive. Min værste er at se sport i tv.« × Største erkendelse: »Hvor meget der har været brug for det her i urologien. Det har overrasket mig, hvor langt vi har haltet efter i Danmark sammenlignet med andre lande.«


Investér din pension i en bæredygtig fremtid Du er selv med til at skabe den fremtid, du skal leve i. Dine pensionspenge arbejder nemlig på at skabe fremtiden. Men ved du, hvad de arbejder for? Vidste du, at du kan lade din pensionsopsparing arbejde for en mere bæredygtig udvikling?

fremtid for dig og din familie. Ved at vælge langsigtede etiske og bæredygtige investeringer kan du både få et konkurrencedygtigt afkast til dig selv og samtidigt bidrage til at takle fremtidens udfordringer – lokalt og globalt.

I Merkur kan du investere i blandt andet vedvarende energi, mikrolån i udviklingslande og virksomheder, der leverer fremtidens bæredygtige teknologi. Du kan helt fravælge investeringer i olie og kul, våbenproduktion, atomkraft og meget mere. Vi har fuld gennemsigtighed, så du kan følge med i, præcis hvor og hvordan dine penge arbejder.

Merkur Andelskasse arbejder med penge som redskab, for en fremtid der er bæredygtig for mennesker og natur. Som kunde i Merkur er du en del af den omstilling. Læs mere på: www.merkur.dk/investeringer eller ring på 70 27 27 06

Du kan vælge en række forskellige pensionsformer og stadig få de forsikringer, der kan give en tryg

København Vesterbrogade 40, 1 1620 København V kbh@merkur.dk

Aalborg Bispensgade 16, 1 9000 Aalborg aalborg@merkur.dk

Odense Mageløs 12, 1 tv 5000 Odense C odense@merkur.dk

Aarhus Sct. Clemens Torv 17, 1 8000 Aarhus aarhus@merkur.dk


62

I N F O R M AT I O N VIDENSKAPLØB 2016

PH.D. CUP Forskerrollen

Fra orakel til debattør Forskerrollen var engang ensbetydende med uantastelig autoritet, men har siden 1970erne lidt et statustab. Det skyldes den overdrevne medieeksponering og politikernes opgør med ekspertvældet og smagsdommeriet, siger en forsker og en videnskabsteoretiker Af Michelle Arrouas

I

februar sagde Eva Kjer Hansen, at miljøforskere tog fejl i deres kritik af landbrugspakken. I marts blev islamforskere kritiseret for udelukkende at fokusere på de positive aspekter ved religionen. Og hver gang de økonomiske vismænd udgiver deres rapport om dansk økonomi, ignorerer politikerne de råd, der ikke er i overensstemmelse med deres politiske overbevisning, mens de fremhæver dem, der gør. Engang var forskeren en hvid mand i et elfenbenstårn og hans autoritet var uantestelig; i dag er forskeres konklusioner, metoder og analyser genstand for konstant debat. Forskeren er blevet nedgraderet fra orakel til debattør, og en forskers konklusioner bliver ikke tillagt samme værdi som tidligere, siger EU-forskeren Marlene Wind. »I Danmark opfatter man en forskers analyse som en mening og ikke andet eller mere end det – den bliver ikke tillagt nogen form for autoritet, og man har slet ikke samme respekt for folk, der ved noget. Det ser anderledes ud i Tyskland og Frankrig, hvor der står

en hel anden respekt om forskeres analyser og konklusioner,« siger Marlene Wind, der jævnligt holder foredrag om forskerens rolle i samfundet – blandt andet på Informations medieskole, der giver ph.d-studerende hjælp til at få deres forskning formidlet – og som en af mediernes foretrukne EU-eksperter selv har oplevet at blive udsat for debat, kritik og medieopmærksomhed. Hun fortæller, at forskernes dalende anseelse er en naturlig konsekvens af deres øgede tilstedeværelse i den offentlige debat. »Man kan godt generalisere over tid – jo mere forskerne kommer ud i det offentlige rum, jo mere relativiseres deres viden,« siger Marlene Wind. »Det skal man ikke kun være ked af – forskeren er kommet ud af elfenbenstårnet og blander sig mere i samfundsdebatten, men det har haft den omkostning, at en forskers analyse bliver betragtet som en mening i stedet for som viden baseret på flerårig forskning,« siger hun.

Rollen ændrer sig med samfundet Andreas Beck Holm er lektor ved Aarhus Universitet og har skrevet en bog om videnskabs-

teori, der blandt andet handler om forskerens rolle i samfundet. Han fortæller, at denne rolle har ændret sig mange gange i historien. »Frem til 1800-tallet foregik forskning mest i lærde selskaber og private klubber, der var i opposition til universiteterne, der blev set som forstokkede og konservative,« fortæller han. I 1800-tallet rykkede forskningen og forskerne ind på universiteterne, og her trivedes den indtil det akademiske opgør i 1970’erne, hvor “ bevidstheden om, at forskning ikke er politisk neutral, var langt mere udtalt” end i dag, fortæller Andreas Beck Holm. Nogenlunde samtidig får forskningen politisk set ny betydning, fortæller han. »Det stigende behov for højtuddannet arbejdskraft viser sig i overgangen fra elite- til masseuniversitet – en udvikling, der begynder i 1960’erne. Det afspejler sig ikke mindst i en øget interesse for forskningen fra både politisk og økonomisk hold. Den øgede interesse er ikke uproblematisk,« lyder det fra videnskabsteoretikeren.

Overdrevet medieeksponering Det er Marlene Wind enig i. Hun peger på to væsentlige årsager til, at forskeren ikke længere nyder samme anseelse og autoritet: overdreven medieeksponering og politikernes brug af forskning. »Medielandskabet har haft altafgørende betydning for, at titlen ikke længere har samme prestige. Der er meget stor efterspørgsel efter eksperter, men det kan lige så godt være en journalist eller tidligere politiker, der udtaler

sig som ekspert, som det kan være en forsker. Forskere har ikke monopol på ekspertviden, som de havde i gamle dage,« siger hun. Hun mener, at forskerstanden bærer en del af ansvaret for, at deres rolle er blevet svækket. »Jeg synes, at forskere kvajer sig ved at stille op i programmer som Clement Kjersgaards Debatten – det program kunne jeg aldrig drømme om at stille op i som forsker. Forskere kommer ud på en glidebane ved at stille sig op i den slags programmer, der blander ekspertog debattørrollen sammen. Det er med til at

Forskning er altid blevet brugt politisk, og det er uundgåeligt Andreas Beck Holm Forfatter til ’Videnskab i virkeligheden’


I N F O R M AT I O N VIDENSKAPLØB 2016

63

PH.D. CUP Illustration: Johanne Sorgenfri/iBureauet

Danmarks måske klogeste nyhedsbrev

Vind i fi fire bøger Hver morgen på hverdage sender vi vores gratis redaktionelle nyhedsbrev med dagens vigtigste historier om uddannelse, grøn omstilling, teknologi og globale bevægelser. Tilmeld dig inden d. 1. maj og deltag i konkurrencen om 4 bøger fra Informations forlag. Du kan vinde: Orientalisten af Tom Reiss

politisere vores viden og synspunkter. Det er dybt problematisk,« siger hun.

Forskeres viden politiseres Samtidig politiserer politikere ofte forskeres viden, ifølge Marlene Wind. »Forskning bliver helt klart i højere grad brugt politisk. Der er sket et skred på det felt; der er blå økonomer og røde økonomer, og der er masser af forskning, hvor politikerne fremhæver konklusionerne, hvis det er bekvemt, og ignorerer dem, hvis de ikke er. Forskning bliver brugt og misbrugt ligesom al anden viden bliver brugt, misbrugt og ignoreret,« siger Marlene Wind. Det er Andreas Beck Holm enig i. »Forskningen er altid blevet brugt politisk, og det er uundgåeligt. Den er en del af samfundet med alle dets politiske konflikter og hverken kan eller skal være noget andet,« siger han om forholdet mellem politikere og forskere. »Politikerne får jo forskerne til at foretage specifikke undersøgelser eller til at fremsætte ekspertudsagn – enten for at blive klogere eller for at få bekræftet, hvad de selv mener,« fortæller Andreas Beck Holm. Både Andreas Beck Holm og Marlene Wind understreger samtidig, at der, alt efter hvilket fagområde der er tale om, er stor forskel på, hvor meget respekt der står om forskere. »Der er en klar tendens til, at de fag man tror kan ’bruges til noget’ – f.eks. medicin og naturvidenskab – giver større prestige end de fag, der ikke på samme måde kan instrumentaliseres,« siger Andreas Beck Holm.

Marlene Wind mener også, at synet på forskeren har ændret sig, i takt med at forskerrollen er blevet mere demokratisk og ikke længere kun er forbeholdt hvide mænd. »Jeg har selv oplevet, at der af en eller grund er forskel på den autoritet, henholdsvis mænd og kvinder bliver tillagt. Hvis det er en mand i en hvid kittel, der siger noget, bliver det omgærdet med en helt anden respekt og anset for langt mere troværdigt, end hvis en kvinde på 35 år har lavet en samfundsvidenskabelig analyse. Kønsroller spiller ind, og det samme gør alder og etnicitet,« siger Marlene Wind, der har haft samtaler med mange kvindelige kolleger, der er af samme opfattelse.

Skadeligt for samfundet Marlene Wind mener, at forskerens statustab er et tab for samfundet. »Mange forskere gider ikke at blande sig i debatten, fordi deres viden bliver betragtet som en mening og ikke andet. Der sidder masser af forskere, du aldrig har hørt om, som har en masse viden, men som ikke orker at være genstand i en debatanalyse eller at deltage som debattører frem for som eksperter,« siger hun. »Man kan godt spørge, hvorfor vi investerer så mange penge i vidensinstitutionerne, hvis vi ikke rent faktisk lytter til de resultater, de når frem til,« siger EU-forskeren.

ibureauet@information.dk

Filosoffen Niels Bohr af David Favrholdt Pengene og livet af Mikkel Thorup m.fl. Det filosofiske blik af Ole Thyssen Tilmeld dig vores nyhedsbrev på information.dk/tilmeldnyhedsbrev


HER KAN VI KUN VISE DIG 6 AF NÆSTEN 100 NYE VÆRKER FRA ILLUMINATION OG FIRE UNDER SNOW UDSTILLINGERNE. SE DEM ALLE PÅ LOUISIANA. LÆS MERE PÅ LOUISIANA.DK

10 METER SYREDE STRIBER FRA EN AF KUNSTENS STØRSTE NULEVENDE MESTRE

LIZ TAYLORS NATBORD OG 49 ANDRE BILLEDER FRA EN STJERNES INTIMSFÆRE.

EN MOR DER SPYTTER PÅ SIN SØN I EN HELT ABSURD OG SKINGRENDE MORSOM VIDEO.

ET HELT RUM I RØDT OG I ROSA MED ÆG, SPEJLGULV, PATCHWORK OG PAPEGØJE

EN STORSLÅET TIDSMASKINE MED EN SUITE AF FILM, GRAFIK, ANIMATION OG MUSIK.

EN SELFIE I EN ELEVATOR TAGET AF AI WEIWEI DA HAN PÅGRIBES AF POLITIET.

Gerhard Richter, Strip, 2013. Digitalprint pa papir. Catherine Opie, 700 Nimes Road, 2012. 50 pigmenttryk på papir. Ragnar Kjartansson, Me and My Mother, 2015. 1-kanals video. Alex Da Corte, Delirium – The Foolish Virgin, Scene I, mixed media installation, 2014. William Kentridge, The Refusal of Time, 2012. Installation. Ai Weiwei, Illumination, 2009. Digital lambda-print.

Louisianas Main Corporate Partners:

Med støtte fra:

Sponsor for Louisianas arkitekturudstillinger

Videnskapløb \\ 2016  

Er Afrikas næste løvespring viden? I dette års magasintillæg om det internationale videnskapløb tager vi til Afrika, hvor de unge uddanner s...

Advertisement