Page 1

SOMMER 2016 DAGBL ADET INFORMATION

OMSTILLING

Grøn front

Kan modstandskraften overvinde frygten? AKTION

Apokalypsens tidsalder – Jagten på den forsvundne klimaguru – Utobier – Lækker og bæredygtig – Græsrødder verden over


INDHOLD

4-6 Kort&godt Byrumsomstilling og aktivistiske dokumentarfilm

2

I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2016

LEDER Illustration: Mia Mottelson/iBureauet

8, 14, 20, 26, 31, 42, 48, 54 Græsrødder Unge stiller om i USA over Jordan til Østeuropa 10-13 Nutidens apokalypse Verdens undergang ligger i dine hænder 16-19 Kinesisk landbrugskollektiv Unge forlader karrieren i byen til fordel for økolandbrug 22-25 Økoflashing Bloggere gør bæredygtige mormorråd lækre 32-36 Guru Jagten er sat ind på vor tids klimahelte 38-41 Kultur Fiktionen kan hjælpe os til at forestille nye fremtider 44-47 Europa Politikere er fodslæbende, men unge ønsker handling 50-53 Interview Der er ikke et sekund at spilde, siger Mogens Lykketoft KOLOFON

Ansv. chefredaktør: Troels B. Jørgensen (konstitueret) Magasinchef: Søren Heuseler / iBureauet Art director: Jesse Jacob / iBureauet Fotoredaktør: Sigrid Nygaard Temaredaktion: Evelina Gold, Andreas Harbsmeier, Sara Skovborg Mortensen, Rasmus Vincentz Redaktionssekretær: Nina Trige Andersen Skribenter: Michelle Arrouas, Jonas Sloth Bach, Eske Frydkjær Bentsen, Sophia Blitz, Mette Condrup, Ida Dengsøe, Laura Dombernowsky, Emma Louise Ellehøj, Janne Dalby Ewert, Siri Franceschi, Jesper Løvenbalk Hansen, Nicolai van Hauen, Joshua Ursin Hollingdale, Jacob Houlberg, Jara Høgsberg, Maria Høher-Larsen, Malene Dam Kruuse, Vibe Lønstrup, Camilla Mehlsen, Gustav Packness, Louise Hyhne Rohard, Nora Sina, Marie Nørgaard Skadhauge Illustratorer: Clara Selina Bach, Johanne Sorgenfri, Mia Mottelson / iBureauet Fotografer: Lu Bin, Ulrik Hasemann Korrektur: Gustav Carl Rey Henningsen, Jesper Jordan, Maria Høher-Larsen Annoncesalg: Frontmedia Tryk: Sjællandske Medier Forsidefoto: Lu Bin Udgivet i samarbejde med Højskolerne/Global Storytellers og med støtte fra Europa-Nævnet

Flygt, frys eller kæmp Af Andreas Harbsmeier, Højskolernes Hus, og Søren Heuseler, iBureauet

L

igesom i 1980’erne vokser vi i dag op med frygten for verdens undergang siddende som en sitren i kroppen. I 1980’erne havde den truende apokalypse samlet energi fra et vanvittigt våbenkapløb mellem de to supermagter USA og Sovjetunionen, hvor et enkelt tryk på en rød knap kunne udløse en altødelæggende atomkrig. Det var frygten for denne ultimative – og på sin vis simple – handling, som fik en del af den unge generation til at iklæde sig sort dommedagsdragt med nitter og sømbeslag og skrive No future på ryggen af læderjakken. En anden del af generationen kastede sig ud i en vanvittig hedonistisk fest med pangfarver og puddelkrøl, som stod de på Titanic og skulle drikke den sidste flaske champagne, før vandet oversvømmede dansesalonerne. I dag er det ikke frygten for én bestemt handling, snarere tværtimod. Det er fortvivlelsen over, at vi måske ikke når at handle i tide og bremse de klimaforandringer, der år for år accelererer. Men ligesom i 1980’erne bliver de afgørende beslutninger stadig taget på en fjern politisk arena. KLIMAFORHANDLINGER, CO2-kvoter og kampen mellem sort og grøn energi foregår under afspærrede topmøder mellem verdens ledere og under konstant påvirkning af lobbyister og repræsentanter for organisationer og globale virksomheder, der har deres egen helt særlige interesse i at trække udviklingen i en bestemt retning. De yngre generationer, der i sagens natur om nogen kommer til at mærke konsekvenserne af de voldsomme klimaforandringer, bliver sjældent hørt. Men at politikere og medier sjældent

henvender sig til unge omkring klimaspørgsmål og grøn omstilling, betyder ikke, at de nye generationer er ligeglade med klodens tilstand, og hvordan det påvirker deres liv og drømme for fremtiden. Snarere tværtimod. Mange unge ønsker at være en del af de bevægelser, der hjælper den grønne omstilling på vej, og er drevet af et ønske om at bidrage til en positiv forandring. DET ER UNGE – både i Danmark, i Europa og andre steder i verden – som allerede gør noget helt konkret for at flytte os en lille smule tættere på en mere bæredygtig udvikling af vores fælles klode. Små og større tiltag, der sætter spørgsmålstegn ved den måde, vi har indrettet os på i dag, eller opstiller bæredygtige alternativer til levevis, produktion og mentalitet. Kunsten og fiktionen har alle dage været rum til at undersøge verdens tilstand og forudsige fremtiden, og vi ser i dette tillæg nærmere på apokalypsens kulturhistorie og vor tids forestilling om apokalypse – klimaapokalyp-

Når vi udsættes for fare, slår det autonome nervesystem til

sen. Vi har også talt med folk, der på egen hånd forsøger at gøre en forskel, blandt andet en række bloggere, der kombinerer æstetik og aktivisme i forsøget på at få deres medborgere til at ændre vaner i hverdagen. Hvert lille skridt tæller i kampen mod klimaforandringer, men der er også behov for, at magthavere og politikere har modet til at tage de nødvendige skridt i den rigtige retning. Mogens Lykketoft langer i et interview ud efter danske politikere, der for tiden sænker ambitionerne på klimaområdet. I ET SAMARBEJDE mellem højskolerne og Information har vi gennem en række caseinterviews fokus på, hvor de unge under 30 år står lige nu i det, der er blevet kaldt ‘den store omstilling’. I Hamborg arbejder de to unge iværksættere Johannes og Kilian på et elektrisk højkvalitetsskateboard, der skal gøre det nemmere, sjovere og mere bæredygtigt at bevæge sig rundt i storbyerne. I Bruxelles har 23-årige Klaas Decorte lanceret magasinet Green Boomers, der fortæller alle de gode historier om grøn omstilling og ansporer de unge til selv at tage ansvar. Og på den græske ø Euboea ved bjerget Telaithrion er en gruppe unge i færd med at etablere en skole for selvforsyning og bæredygtighed. Når vi udsættes for fare, slår det autonome nervesystem til. Nogle reagerer ved at flygte, nogle fryser fast, mens andre kæmper. Med den viden, vi i dag har om de menneskeskabte klimaforandringer, taler alt for, at den sidste reaktion ikke bare er bedst, men også nødvendig. Vi bør alle stille op for det, vi har kært: den grønne klode kaldet Jorden. Hvis ikke os, hvem så? heuseler@information.dk


ALMOST 3000 LITRES OF WATER IS USED TO MAKE A SINGLE COTTON T-SHIRT

www.kaospilot.dk

“I don’t feel comfortable wearing the suffering of our ecosystem. That is why I have created my own brand that aspires to slow down fashion and not mass-produce clothing. My t-shirts are made of hemp that requires less water and doesn’t need pesticides.” - Otto Kubista, kaospilot

Nurture your respons-ability


4

I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2016

KORT&GODT Byrum NIKOLAJ SVEISTRUP, DANSK ARKITEKTURCENTER, ANBEFALER

Tilbage til den grønne fornuft

Bæredygtig byudvikling kan handle om alt fra affaldssortering til klimarenovering af huse. Men det drejer sig også om at skabe arealer, hvor folk både kan nyde naturen og hinandens selskab Af Maria Høher-Larsen

H

aver på tagene og asfalt, der brydes op. Det er blevet en trend at omforme byens grå asfaltørkener til grønne oaser. Østerbro i København er blevet udnævnt til at være kommunens klimakvarter – et forsøg på at bruge stadigt stigende regnvandsmængder til at skabe nye sociale byrum. Tåsinge Plads stod færdig i 2014 og bruger regnvand til nyanlagte grønne arealer, og i 2017 begynder en »blågrøn« omlægning af Bryggervangen, hvor regnvand i perioder med skybrud vil blive ledt i kanaler ud i havnen. De grønne initiativer kan også være med til at skabe rum for sociale fællesskaber og aktiviteter, fortæller Nikolaj Sveistrup, programchef i Dansk Arkitektur Center: »Ofte tænker man de tekniske klimaløsninger sammen med andre funktioner. Hvordan man f.eks. kan bruge det store regnvandsanlæg i Roskilde til at lave fede pladser i

byen, som samtidig leder vandet væk ved skybrud. Når man nu alligevel skal bruge mange milliarder på klimasikring, så tænker man mennesket ind i det og får skabt nogle spændende nye pladser.«

Fælleden I Københavns Kommune har man udover grønne områder forsøgt at fremme biodiversiteten og gjort det lettere for folk at plante grønt uden for deres bolig, ligesom det er blevet populært at engagere sig i sociale fællesskaber omkring byhaver. Men de grønne og sociale byrum er ikke just noget nyt. »Hvor vi i dag kæmper lidt for at bevare de grønne områder, har man i tidligere perioder anlagt parker, netop fordi man vidste, at det grønne var vigtigt,« fortæller Nikolaj Sveistrup og peger konkret på konferencestederne langs Kolding og Vejle Fjord, som oprindeligt blev bygget som hospitaler omkring starten af 1900-tallet. »Man vidste, at det var godt for folk at komme ud i det grønne og være i naturen. Så dengang vidste vi faktisk godt alt det, som vi går og arbejder på at få ind i byudviklingen i dag med sansehaver, urban gardening og hospitalshaver.« Også tidligere i historien har byen både været rum for folk og fæ. Engang var fælleden byens fælles samlingssted for husmændenes græssende dyr, og i nyere tid for sociale aktiviteter og folkelig forsamling. Et eksempel er Fælledparken i København, som i dag er et stort parkområde. En modtrend Udenfor København er jagten på den grønne by også indledt. Fredericia

Det danske arkitektfirma EFFEKT er med i front, når det gælder om at designe nye grønne bykvarterer. Her en rendering fra det hollandske projekt, ReGen Village, hvor beboerne vil komme til at leve helt bæredygtigt og selvforsynende. Foto: EFFEKT

C benyttede i 2012 en nedlagt del af havnen til et storstilet projekt med plantekasser, Grow Your City, hvor man for 25 kr. kan få sin egen plantekasse og dyrke sine egne grøntsager. I Odense har man nedlagt den store hovedvej, som skar byen midt over, for at anlægge grønne arealer, fortæller Nikolaj Sveistrup. Trafikåren bliver bevaret, men på en mere klimavenlig måde – med letbane i stedet for biler. Også i anlæggelsen af den helt nye by Vinge i Frederikssunds Kommune har man tænkt grønt og bæredygtigt. Her er planerne at anlægge de forskellige kvarterer, så de alle grænser op til en grøn fælled midt i byen. Og den grønne udvikling er et udtryk for, at vi erkender, at vi har behov for at være tættere på naturen, mener Nikolaj Sveistrup. »Som mennesker har vi dybest set brug for at se og være i det grønne – det er noget af det, der giver livskvalitet og virker afstressende i en presset hverdag. Det er en slags modtrend til det effektive og stressede liv at få noget grønt og se på, men også at få det mellem hænderne og få ting til at gro.« mhl@information.dk

Nigeria:

Bogotá:

Biomimetisk by

Netværk af cykelstier

I anledning af landets 100 års fødselsdag afslørede Nigeria i 2014 planer om at anlægge en højteknologisk by i hovedstaden Abuja, der skal fungere som et selvforsynende økosystem med ren energiproduktion, opsamling af regnvand og urbant landbrug. Udover gennemtænkt offentlig transport og rum til både fodgængere og cyklister vil byen blive grundlagt med fokus på værdier som kulturel mangfoldighed og kvinders og unges rettigheder.

I et forsøg på at få færre biler i byen, har man i den colombianske hovedstad Bogotá anlagt 300 km cykelsti, der strækker sig fra slumkvartererne i udkanten ind til byen. Resultatet har været, at der er kommet fem gange flere cykler på gaderne. Byen har siden 1998 forsøgt at udvikle transportsystemet i en mere bæredygtig retning, og udover cykelsti og bilfri søndag har man investeret i et nyt hurtigt, smidigt og billigt bussystem.

Spanien:

Holland:

Lagring af grøn energi

Selvforsynende by

Som den første by i Europa installerede den spanske by Sevilla i 2013 det første lagringssystem til grøn energi, Almacena-projektet, som effektivt kan lagre overskydende strøm fra sol- og energikilder på batterier. På den måde kan man gemme den energi, der produceres på tidspunkter, hvor vores forbrug af energi er på et minimum, f.eks. om natten, og videredistribuere det til husstande efter behov.

I en forstad til Amsterdam planlægges et boligkvarter, som med en blanding af sol- og vindenergi, egen bæredygtig affaldssortering og egen madproduktion skal være fuldstændig selvforsynende. ReGen Village er tænkt som et lukket økosystem, hvor kompost skal føde dyrebestanden og fluerne, mens fluerne vil være føde for fiskene, og fiskeaffaldet gødning til den jord, hvor grøntsager og frugt dyrkes.


HAMLET GHOST STORY JESPER GROTH

HELE JULI

2016

A L L E DAG E K L . 1 3 U N DTAGEN FREDAG

1.-21. AUG. 2016

B I L L E T T E N . D K

H

A

M

L

/ + 4 5

E

T

7 0 2 0

S

C

2 0 9 6

E

N

E

N

.

D

K


6

I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2016

KORT&GODT Dokumentarfilm TINE FISCHER, CPH:DOX ANBEFALER

Opråb på filmlærredet

Det er på mode med aktivistiske dokumentarfilm, der vil skabe forandring. Klodens tilstand er en af de globale udfordringer, som er på dagsordenen – også hos den internationale dokumentarfilmfestival CPH:DOX Af Maria Høher-Larsen

I

efteråret 2015 havde CPH:DOX i et samarbejde med kunstneren Olafur Eliasson inviteret folk til at indsende et filmisk bud på, hvordan klimadebatten kunne adresseres på en ny og kreativ måde. Et af forslagene kom fra en kvinde i Nairobi – en video om dans med genbrugsvand: Efter tøjvasken bruger hun vandet fra maskinen til at skrubbe gulv med, og med klude på fødderne opfører hun en gulvskrubningdans. Ud over en håndfuld klimadokumentarer var konkurrencen ‘Little Changes’ en af de måder, hvorpå CPH:DOX satte fokus på klimakrisen op til FN-topmødet. Dokumentarfestivalen indkøbte også Naomi Kleins Intet bliver som før (2015) og distribuerede den rundt om i landet, ikke til biograferne som normalt, men til arrangerede visninger på skoler

og i forsamlingshuse. Ved en specialvisning, hvor filmen blev fremvist simultant rundt om i landet, kunne publikum efterfølgende overvære et interview med Naomi Klein og engagere sig i en interaktiv debat via sociale medier.

Publikumsinddragelse Intet bliver som før er et opråb fra en dokumentarist, der i forvejen er involveret i sin politiske samtid, fortæller Tine Fischer, direktør for CPH:DOX. Hun mener, at dokumentarisme netop er tilstedeværelsen af en stemme, for mennesker som Naomi Klein går aldrig neutralt ind i et felt: »Researchmæssigt er man i stoffet i lang tid, og derfor er der i dokumentarfilmen også plads til en kompleksitet og en menneskelig tilstedeværelse, som skaber en anden form for relation og empati. Og i Naomi Kleins film er det første, man mødes med, netop hendes tilstedeværelse, hendes stemme.« Ifølge Tine Fischer er det en nyere trend inden for dokumentarfilmgenren, at filmen ikke kun skal fungere som narrativ, men også række ud over filmlærredet og skabe social forandring ved at engagere folk. Og ligesom de nye dokumentarfilm tager politisk stilling, vil CPH:DOX som festival også gerne være med til at inddrage publikum aktivt, bl.a. igennem en konkurrence som ‘Little Changes’ eller en interaktiv debat: »Det passer fint ind i vores arbejde som festival, fordi vi i forvejen går

Ved et særligt event under dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX blev Naomi Kleins klimadokumentar ‘Intet bliver som før’ vist i Grand Teatret og i forsamlinger rundt omkring hele landet på samme tid. Efterfølgende kunne publikum engagere sig i en interaktiv debat og stille instruktøren spørgsmål via sociale medier. Foto: CPH:DOX

langt ud over den klassiske festival. Vi vil ikke kun have, at det skal være en énvejskommunikation,« fortæller Tine Fischer. For at inddrage sit publikum har festivalen de sidste par år forsøgt at indkredse de store globale udfordringer, som verden står overfor. Og her har klima og bæredygtighed været et tema, netop fordi der har været et civilsamfund, der har været meget interesseret i debatten, fortæller Tine Fischer. Hun forventer, at migration de kommende år vil være en global problemstilling, vi vil se på festivalens program, men at klimaet heller ikke er et overstået kapitel: »Det er en af de største globale problemstillinger, som vi ikke bare sådan lige giver slip på, ligesom der vil blive ved med at være interessante dokumentarfilm om klimaet. Bæredygtighed og klima er jo en konstant nyhed, og modsat nyhedsmedierne kan dokumentarfilm belyse det med en større grundighed.« mhl@information.dk

Den skæve verden

Menneskets tidsalder

‘Intet bliver som før’. Instr. af Naomi Klein og Avi Lewis, 2015

‘Anthropocene’. Instr. Steve Bradshaw, 2015

Klimakrisen og verdens sociale ulighed sammenholdes i denne dokumentar, hvor aktivisten og journalisten Naomi Klein går i kødet på kapitalismen som den altoverskyggende årsag til de accelererende klimaforandringer. Mens de rige og mest industrialiserede lande står for størstedelen af CO2-udledningen, er det de fattigste lande, der er mest udsatte, når regnen udebliver, kommer i bibelske mængder, eller fiskene forsvinder.

Den antropocæne tidsalder er vores tidsalder i dag, hvor mennesket ikke kun dominerer al liv på kloden, men hele sfæren. I denne dokumentar forklarer forskere os, hvordan vi er nødt til at omkalfatre vores livsstil og måde at tænke på, hvis vi for alvor skal gøre noget ved klimaændringerne. Og gerne i dette årti, hvis ikke vi vil risikere at udrydde os selv med vores forurenende forbrug.

Tiden løber

Klimakonflikter

‘Time to Choose’. Instr. af Charles Ferguson, 2015

‘The Age of Consequences’. Instr. Jared P. Scott, 2016

Med et grønt træ indkapslet i et timeglas på filmplakaten er det klart, hvad denne film vil have os til: Vi skal gøre noget, inden det er for sent. Den tidligere Oscarnominerede instruktør Charles Ferguson opridser i denne dokumentar de trusler, vi står over for, men giver os også historier om, hvordan både ledere og helt almindelige mennesker forsøger at ændre tingene.

Denne dokumentar, som bl.a. blev finansieret via crowdfunding på Kickstarter, går om bag de seneste års mange kriser i Mellemøsten – den sociale uro efter Det Arabiske Forår, krigen i Syrien, radikalisering og flygtningekrise. Igennem interviews med embedsmænd i Pentagon og højtstående officerer i den amerikanske hær undersøger den sammenhængen mellem sociale konflikter og tørke, vandog madmangel og ekstremt vejr.


STOLEN DU VIL HJEM TIL

Vestergaard Møbler København Torvegade 55-57, Tlf. 32 57 28 14

Lyngby Jernbanepladsen 19-23, Tlf. 45 87 54 04 VESTER-MOEBLER.DK

Næstved Merkurvej 3, Tlf. 55 77 49 49

Holbæk Tåstruphøj 46, Tlf. 59 45 45 45


8

I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2016

AKTIVISME USA GRÆSRØDDER

Fisk i baggården giver grøntsager på bordet I New York City bliver det stadig mere populært at dyrke afgrøder i byen. Oko Farms giver mulighed for billigere fødevarer og gør usikre nabolag mere trygge Yemi Amu har arbejdet med urban farming i Brooklyn, New York, i 10 år. Foto: Caroline Kabel

Af Sophia Blitz, Mette Condrup, og Emma Louise Ellehøj, elever på Krogerup Højskole

I

en baggård i Brooklyn, godt gemt væk fra byens larmende trafik, ligger en lille gårdhave. Den går under navnet Oko Farms og er en blandt mange af de urbane haver, der er blomstret op i Brooklyns gader. Oko Farms er drevet af 35 årige Yemi Amu, der dyrker afgrøder, som senere sælges på markeder og til nærliggende restauranter. Det lille havebrug skiller sig ud ved sin akvaponiske tilgang. Bagerst i gårdhaven er et bassin på ca. to gange tre meter med omkring 300 fisk i. Her findes både tilapia, havkatte og guldfisk, der alle indgår i et økosystem med de planter, blomster og urter, der bliver dyrket på Oko Farms. Vandet, som fiskene svømmer rundt i, bliver brugt til at vande planterne, der gror i haven. På denne måde føres næringsstofferne videre uden det store vandspild. Sidst i processen, når afgrøderne er høstet, lander både grøntsager og fisk på middagstallerknerne på forskellige restauranter i Brooklyn. Oko Farms har

for eksempel solgt deres basilikum og andre krydderurter til det legendariske pizzasted Robertas, som< var en af de første restauranter, der gjorde det nu smarte og gentrificerede område Bushwick populært. Luftfugtigheden og varmen er høj i det lille drivhus, hvor fiskene og grundlægger af Oko Farms Yemi Amu pt. befinder sig. I baggrunden kan man høre den høje lyd af en lastbil, der dytter, mens Yemi Amu entusiastisk fortæller, hvordan projektet startede. »Vi fik området gennem kommunen og organisationen Green Thumb, der hjælper lokalsamfund med at få adgang til ledige områder og starte haver. Det her sted var tidligere fyldt med affald. Der var fulderikker og narkomaner, som holdt til her, så kommunen ville gerne have ryddet op i kvarteret og gøre det til et grønt område. Da vi blev kontaktet sagde vi, at vi ville føre en utraditionel form for landbrug – det synes de lød spændende!«

Positivt for lokalsamfundet Da Yemi Amu blev involveret i urban farming for ca. 10 år siden, var der ingen, der viste interesse for projektet. Inden for de seneste

år er der kommet stort fokus på både de miljømæssige og sociale fordele ved urban farming. Det populære fænomen startede dog som et resultat af ren desperation blandt de dårligere stillede familier i Brooklyn. »Der er mange mennesker i NYC, der er ramt af fødevareusikkerhed, hvilket betyder, at de ikke altid har penge nok til at få noget at spise. De er nødt til at prioritere; de står med valget mellem at købe medicin eller mad, købe sko til deres børn eller få noget at spise. Den situation er der mange mennesker, der lever i, og det var dem, der startede med at skubbe på for at skabe urbane fælleshaver,« fortæller Yemi Amu. Oko Farms og andre grønne initiativer har skabt fælles projekter, som lokalsamfundet kan samles om. »Mange af de ledige områder var faktisk farlige, fordi der foregik en del kriminalitet. Når de lokale går sammen og opretter haver, giver det positive effekter i lokalsamfundet. Det giver folk muligheden for at skaffe mad og tjene lidt ekstra i slutningen af måneden, samtidig med at det gør nabolaget mere sikkert.«

At give viden videre Yemi Amu vil gerne udbrede forståelsen af de mange fordele ved at kombinere akvaponi og urban farming. De to metoder er ikke nyopfundne, men de fleste holder dem stadig adskilt. Selvom Oko Farms er en forretning, og Yemi Amu er afhængig af projektet som sin eneste indkomst, forsøger hun ikke at forhindre andre i at kopiere ideen. I stedet for at hemmeligholde sine forretningsmetoder, prøver hun at sprede fænomenet ved at give sin viden videre. »Vi vil ikke være dem, der ved alt og gør alt selv. Vi vil have, at flere og flere mennesker forstår, hvad vi laver, så de kan gøre det samme. Vi har for eksempel et forløb her, hvor folk arbejder med os i nogle måneder, så de derefter kan starte deres eget projekt. Oko Farms skal være et læringssted, og vi forsøger især at nå unge mennesker, så de kan gå ud og sprede

ideen om urban farming blandt andre unge,« siger Yemi Amu. Oko Farms får derudover besøg af alle slags uddannelsesinstitutioner, lige fra de dyre privatskoler på Upper East Side til de lokale offentlige skoler. Børnene, der er vokset op i en af verdens største byer, får gennem Amus projekt muligheden for at få jord under neglene, lære, hvor maden kommer fra, og opdage, at det sagtens kan lade sig gøre at dyrke sine egne grøntsager i en storby. »Det er folkeskoler, som ikke har pladsen selv, der kommer her. De deltager i et forløb, vi kalder ‘fra have til kantine’, hvor de får oplevelsen af at dyrke deres egen mad og spise den selv bagefter,« siger Yemi Amu med et smil.

En grøn fremtid Selvom USA er et af verdens mest forurenende lande, og fødevaresystemet på mange måder gør det svært for folk som hende at realisere deres visioner, er Yemi Amu håbefuld for fremtiden. »Det er stadig noget meget nyt i New York, men folk bliver mere og mere interesserede i urban farming,« siger hun og tilføjer: »Der er flere, der er interesseret i det nu, end bare for to-tre år siden, da vi startede. Derfor er vi håbefulde for fremtiden. Vi er heldige, fordi vi har fået stedet gennem kommunen. Huslejen i New York er virkelig høj, så vi ville ikke kunne gøre det uden støtte fra både dem og de frivillige. Jo flere, der slutter sig til os, jo mere fokus kommer der på det her i byen, hvilket gør det lettere at sprede det gode budskab.« ibureauet@information.dk

FAKTA

× Hvem er de? Oko Farms har eksisteret siden 2012 og er startet af Yemi Amu og Jonathan Boe. × Hvor er de? I Brooklyn, New York City, USA. × Hvad vil de? Give flere af de dårligst stillede familier i nærområdet muligheden for at dyrke deres egne grøntsager og på den måde skabe lettere adgang til friske råvarer. × Hvordan gør de det? Via kurser og forskellige workshops forsøger de at give lærdommen om både akvaponi og urban farming videre. okofarms.com


www.gyldendal.dk “Et storværk, der opsamler nærmest uhyggelig megen viden om arten mennesket og dets placering i biosfæren" Berlingske Tidende

5 stjerner i Berlingske Tidende

”Bogen hedder ”Mennesket i Naturen – Naturen i mennesket” og som det fremgår af titlen, er den et ambitiøst forsøg på at dokumentere, at mennesket på ingen måde står udenfor naturen. At vi på alle leder og kanter er uløseligt forbundet med samtlige organismer omkring os” Lars Henrik Aagaard, Berlingske Tidende

Mennesket i naturen – ny bog af Søren Rasmussen

Forfatter og biolog Søren Rasmussen er af nogle kendt som stifter og ejer af rejsebureauet Albatros Travel. I hans nye og tredje bog ”Mennesket i naturen – naturen i mennesket”dykker han langt ned i evolutionsbiologien, når han gør op med forestillingen om menneskets særstatus i naturens verden. I en lang række eksempler viser han, hvor afhængige vi er af biosfæren, og kommer undervejs blandt meget andet omkring den frie vilje, menneskets vandringer, naturens nicher, Charles Darwin og genetik. Det hele er naturligvis krydret med anekdoter og underholdende betragtninger fra Sørens mange rejser. ”Mennesket i naturen – naturen i mennesket” Kr.

299

95

Bogen er udgivet på Gyldendal og kan købes hos boghandleren

Den største safari Søren Rasmussen har også skrevet bogen ”Den største safari”. Bogen indeholder en perlerække af spændende historier om mennesker, dyr og planter fra forfatterens utallige ophold i Afrika. Med dem som udgangspunkt fører han læseren dybere og dybere ind i livets mysterier og evolutionens forunderlige verden. Højst overraskende spørgsmål dukker op undervejs, f.eks.: Er chimpanser intelligente? Og er termitter? Hvordan kommunikerer elefanter. Og hvordan kan akacietræer dræbe græssende vildt? Du kan som læser godt regne med at få din viden og dine meninger om livets mangfoldighed udfordret.

”Den største safari” kr.

129 95

Bogen er udgivet på Gyldendal og kan købes hos boghandleren


10

I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2016

UNDERGANG Fortællinger gennem historien

Apokalypsens tidsalder

Klimaforandringerne er blevet vor tids fortælling om verdens undergang, der har erstattet fortællinger om atomkrig, meteornedslag og alt det andet, vi engang frygtede. Men truslen om undergang er ikke længere nok til at få os til at handle – vi har brug for inspirerende historier om, at det nytter Tekst: Jonas Sloth Bach Illustrationer: Mia Mottelson/iBureauet


I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2016

11

UNDERGANG


12

I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2016

UNDERGANG Fortællinger gennem historien

N

ew York henligger mennesketom og kold. Isflagerne fra det oppiskede hav, der er skyllet ind over byen, har lagt sig som en frossen frakke hen over skyskraberne. Flere af dem er slået i stykker eller fuldstændig kollapset. En ny istid har sænket sig over storbyen. Det er det ildevarslende billede, katastrofefilmen The Day After Tomorrow (2004) tegner af en verden slået i stykker af menneskeskabte klimaforandringer. Filmen indvarslede et årti i klimaforandringernes tegn og blev i 2006 fulgt op af Al Gores klimadokumentar En ubekvem sandhed, der satte yderligere fokus på problemet. Populærkulturen afspejler den stigende frygt for klimaforandringer, og da analyseinstituttet Pew Research Center i foråret 2015 spurgte 45.435 mennesker fra 40 lande verden over, hvad de frygtede mest, endte klimaforandringerne på en førsteplads foran såvel IS, økonomisk ustabilitet, cyberangreb som de tre atommagter Iran, Kina og Rusland. Klimaforandringerne fylder mere end nogensinde i den globale bevidsthed, og klimaapokalypsen er blevet vor tids foretrukne dommedagsfortælling.

Fra frelse til fortabelse For at forstå, hvordan klimaapokalypsen påvirker vores samtid og selvforståelse, må man først gøre sig klart, hvordan apokalypsen som fænomen er opstået og har udviklet sig historisk. Det har lektor og forsker i klimaforandringsdiskurser og apokalyptisk litteratur Peter Mortensen fra Aarhus Universitet arbejdet

TIDSLINIE

Sådan blev klimaforandringerne vor tids apokalypse

med. Dommedagsfortællinger har cirkuleret i hvert fald de sidste 3.000 år, og i løbet af den tid har apokalypsen gennemgået forskellige narrative epoker, der har flyttet ansvaret for civilisationens endeligt fra Guds hænder over i vores egne, fortæller han. Det var Bibelen, der først introducerede apokalypsen som fænomen i den vestlige verden. Med Det Gamle Testamentes fortælling om Noas ark opstod forestillingen om Guds evne til at lade sin magt manifestere sig som voldsomme naturkatastrofer, hvis der var brug for at udslette (dele af) klodens befolkning. »Jeg har besluttet at udrydde menneskene, for de er skyld i, at verden er fuld af vold og ondskab,« som Gud forklarer Noa. I Det Nye Testamente blev også Jesu tilbagekomst ledsaget af en dommedag. Det er eksempelvis sådan, apokalypsen blev skildret i Johannes’ Åbenbaring. »Og jeg så de døde, både store og små, stå foran tronen (…), og de døde blev dømt efter deres gerninger (…). Og hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han styrtet i ildsøen,« står der. Både syndfloden og billedet af den brændende sø på den yderste dag varsler undergang og udslettelse. »Verden ville gå under, men det var som resultat af en kosmisk kamp mellem det gode og det onde,« siger Peter Mortensen. Denne forestilling blev en central del af verdensopfattel-sen i den tidlige kristendom. »De første kristne udgjorde reelt en dommedagskult, der prædikede Jesu tilbagekomst,

Waterworld Film, 1995 Solen har smeltet polerne, og kloden, som man engang kaldte Jorden, er nu nærmest totalt oversvømmet. Samtidig udkæmpes en postapokalyptisk stammekrig med Kevin Costner som den store helt.

verdens snarlige undergang og den endelig domfældelse over jordens befolkning,« siger Peter Mortensen. I kristendommens optik var regnskabets time en nødvendig vurdering af, hvem der havde gjort sig fortjent til at komme i himlen. Hvis man regnede med at blive frelst, var der ingen grund til at frygte apokalypsen.

Dommedag i menneskehænder I takt med at videnskabens forklaringskraft blev stærkere, skiftede apokalypseforestillingen karakter. I 1800-tallet begyndte naturvidenskaben at forstå og forklare de naturfænomener, som man tidligere ikke havde kunnet tolke som andet end Guds straf og en påmindelse om truslen om verdens forestående undergang. Jordskælv, vulkanudbrud, epidemier og oversvømmelser blev nu set som naturlige begivenheder, hvis årsager havde en rationel forklaring. Magten til at nedkalde undergangen gled langsomt ud af Guds hænder, men frygten for en altødelæggende begivenhed slap ikke sit tag i mennesket Den kom i stedet eksempelvis til udtryk i en fortælling som Edgar Allan Poes The Conversation of Eiros and Charmion (1839), der er en skildring af et meteornedslag med mindst lige så ødelæggende konsekvenser som den bibelske dommedag. Budskabet var her, at nok kan vi forstå naturen, men vi kan ikke tæmme den. Apokalypsen var ikke længere en dommens dag – tilbage var kun selve undergangen uden mulighed for at blive frelst. Den repræsenterede det ukontrol-

The Day after Tomorrow Film, 2004 Den første blockbuster til at vise et skræmmende bud på en nærapokalypse, der er en direkte konsekvens af klimaforandringerne. Filmen var med til at bane vejen for Al Gores gennemslagskraft.

lerbare, uforudsigelige og nådesløse. Indtil august 1945. Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki markerede et nyt skift i dommedagsdysto-pien. Den mest oplagte mulighed for at udslette menneskeheden lå pludselig i hænderne på en håndfuld statsoverhoveder, og efter årtier med krig og menneskeskabte katastrofer, var troen på, at vi kunne forvalte de nye teknologier på forsvarlig vis for længst forsvundet. Også forestillingen om dommedag som sidste stop før frelse og evigt liv forsvandt ud af mainstream. Der var intet godt på den anden siden af en atomar apokalypse – verden ville gå under »ikke med et brag, men en klynken«, som den engelske forfatter Nevil Shute formulerede det i On The Beach (1957). Forestillingen om en atomudløst undergang fortsatte op gennem Den Kolde Krig, hvor den fik selskab af en miljøapokalypse, der med syreregn, huller i ozonlaget og olieudslip i havene tegnede et billede af en menneskehed, der var i færd med at skabe forudsætningerne for sin egen undergang. Ansvaret var imidlertid stadig primært placeret hos statslederne og de store virksomheder, der producerede uden at tænke på konsekvenserne for naturen.

Klimakatastrofen kommer snigende I løbet af de seneste ti år er klimaforandringerne, parallelt med terrorismen, blevet undergangsfortællingernes dominerende omdrejningspunkt. Det har medført endnu et skift i forståelsen af apokalypsen som fænomen.

Forty Signs of Rain Roman, 2004 Sammen med de efterfølgende to bøger i en decideret klimatrilogi forsøgte Kim Stanley Robinson at råbe verden op med en politisk science fiction-succes.


I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2016

13

UNDERGANG

Klimaforandringerne er i modsætning til de tidligere apokalypsefortællinger hverken Guds, naturens eller nogle få udvalgte menneskers og firmaers ansvar. Det er dit og mit. Verdens undergang ligger ikke bare i menneskehænder, den ligger i individets og de lokale fællesskabers hænder. Esben Bjerggaard Nielsen, der er adjunkt ved Aarhus Universitet, har i sin ph.d. kigget på klimaretorikken. Han ser en afgørende forskel mellem tidligere dommedagsfortællinger og den aktuelle forestilling om en forestående apokalypse. »Klimaforandringer er skjulte processer, der skaber en dommedag, der langsomt kommer snigende. Den er ikke bombastisk, og det er måske også derfor, den har svært ved at vække til handling,« siger han. Derfor fungerer den som retorisk greb heller ikke lige så effektivt, som da apokalypsen handlede om atomkraft og miljøsvineri. Da den amerikanske zoolog og marinbiolog Rachel Carson i 1962 udgav fagbogen Silent Spring og dokumenterede pesticidernes virkning på dyr og planter, skabte hun en frygt og en øget bevidsthed, som blev grundstenen for hele den amerikanske miljøbevægelse og en direkte årsag til eftertanke og forandringer i livsstilen for mange amerikanere. Men nutidens klimadystopi har ikke den samme gennemslagskraft, fordi problemet er komplekst, og truslen forekommer de fleste mennesker i Danmark fjern og diffus. »Apokalypsen er en fortælling, der gør alting simpelt og sort-hvidt. Det er et problem,

fordi klimaproblematikken ikke kan fremstilles så entydigt og klart,« siger Esben Bjerggaard Nielsen. Samtidig er konsekvenserne af klimaforandringerne stadig svære at få øje på i den del af verden, som har størst ansvar for dem. »Det forfærdelige ved det hele er i virkeligheden, at klimaet skal forværres, før vi kan få en historie, der batter mere,« siger Esben Bjerggaard Nielsen. Vores individuelle ansvar og skyld i forhold til klimaforandringerne er den ubehagelige sandhed, vi bliver konfronteret med, når vi ser klimaforandringerne i øjnene, uanset om det foregår ved hjælp af forskningsrapporter, nyhedsindslag eller katastrofefilm. Og det er svært at bære, fortæller Simon Elsborg Nygaard, der er ph.d.-studerende i psykologi ved Aarhus Universitet, og som gennem en årrække har forsket i økologisk bæredygtig adfærd, klimabevidsthed og trivsel. »Vi kommer alle til at stivne af hjælpeløshed, hvis vi skal tænke på den overordnede udfordring. Den virker totalt uoverskuelig, og den kan vi som enkeltpersoner ikke gøre meget ved, men vi kommer stadig til at lide under konsekvenserne af den,« siger Simon Elsborg Nygaard og konstaterer, at det også nager ham personligt at leve med visheden om at være født ind i et samfund og en livsstil, der tærer på naturressourcerne. Omvendt er klimaforandringerne også svære at begribe. Kompleksiteten og den store afstand mellem handling og effekt gør det svært

for os for alvor at forstå, hvad der er på spil. Det gør det sværere for os at reagere. »Det forhold, at man kan se, at forandringerne allerede er i gang, men at de fleste folk tænker, at vi har det fint nok alligevel, er med til at gøre, at folk ikke handler,« siger Simon Elsborg Nygaard. Vi står over for en snigende, kontinuerlig og selvudløst dommedag, hvor det er vores daglige livsstil, som er problemet. Pilen peger på os selv. Atomkrige undgik vi uden handling, men med hensyn til klimaforandringerne er der ikke nogen vej udenom; vi har ikke ressourcer nok, hvis ikke vi handler. Følelsen af, at vi ikke kan vinde, men kun tabe langsommere, pacificerer os. »Den store forskel i forhold til tidligere apokalypser er, at vi her selv både er de skyldige og ofrene,« siger Simon Elsborg Nygaard.

An Inconvenient Truth Film, 2006 Klimabevægelsens politiske oplysningsværk, der med Al Gore som frontfigur og en uendelig strøm af billeder af gletchere og sneklædte bjerges udvikling på overbevisende vis viser, at klimaforandringerne er menneskeskabte.

The 11th hour Film, 2007 Endnu en dokumentar, der forsøger at appellere til handling i verdens (nok mest USAs) befolkning om at handle. Med Leonardo di Caprio som den velmenende speaker.

Flight Behavior Roman, 2012 Barbara Kingsolvers prisvindende syvende roman handler om en masse eksotiske sommerfulge, der pludselig dukker op i USA som et smukt, men ildevarslende tegn på klimaforandringerne og peger hen mod en forestående dommedag.

Sølvkugle eller spredehagl Spørgsmålet er, om der i dag overhovedet er noget alternativt retorisk greb, der kan mobilisere os til at handle for at afværge verdens undergang, når nu den apokalyptiske fortælling tilsyneladende ikke er nok. »Der findes ingen sølvkugle, man er nødt til at skyde med spredehagl for at forklare noget, der er så omfattende, og som kræver så store ændringer af vores samfundssystem og kultur,« siger Esben Bjerggaard Nielsen. Men måske er der plads til bæredygtighed, grøn omstilling og endda til utopien i fortællingen om klimaforandringerne.

Det forsøger Peter Mortensen dagligt at overbevise sine studerende om. »I stedet for kun at forestille os verdens undergang kunne vi se klimaforandringerne som en mulighed for at lave om på nogle ting, der ikke virkede særlig godt til at begynde med – den globale kapitalisme, eksempelvis. For mig er det en mere frugtbar tankegang, for jeg tror simpelthen ikke på, at apokalypsen kan skræmme folk til handling længere,« siger han. »I stedet trænger vi til nogle mere opbyggelige historier, hvor mennesker har handlekraft, og der er en mulighed for at have indflydelse på sit eget liv.«s Utopiens tilbagekomst er måske nok i sig selv en utopi, men teknologien som håb og redningskrans er begyndt at dukke op i fiktionens verden. Da Matthew McConaughey efter en dramatisk galaktisk rundrejse for at finde et nyt hjem til de fremtidige generationer slår øjnene op i Interstellars (2014) univers og kigger ud over den velfriserede baseballbane, markerne der buer opad, og de svævende parcelhushaver, er det kulminationen på civilisationens triumf. Vi vil overleve på trods af Jordens totale forfald, lyder det håbefulde budskab, og måske vil vi endda etablere et nyt og mere harmonisk samfund på den anden side af undergangen. Spørgsmålet er blot, om teknologien kan redde os alle, og om den kommer os til undsætning i tide. ibureauet@information.dk

Snowpiercer Film, 2013 Fremtidsfortælling, der tager sit udgangspunkt i en postapokalyptisk verden, hvor et fejlslagent forsøg på at forhindre klimaforandringerne har slået det meste af verdens befolkning ihjel.


14

I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2016

AKTIVISME Belgien GRÆSRØDDER

Godt nyt fra klimafronten En rejse til Bangladesh og mødet med mennesker, der lever med klimaforandringernes direkte konsekvenser, blev startskuddet til 23-årige Klaas Decortes kamp for en mere bæredygtig verden. Hjemme i Bruxelles har han startet magasinet Green Boomers, hvor unge kan medvirke til at fremme den grønne omstilling Klimaoptimisten Klaas Decorte står bag magasinet Green Boomers. Foto: Siri Franceschi

den negative retorik, der ofte omgiver klimadebatten. »Vi vil ikke kun bringe dommedagshistorier,« som Klaas Decorte udtrykker det. »Alle ved, at det står skidt til med vores klima, så det behøver vi ikke endnu et medie til at fortælle os. Tværtimod skal Green Boomers videreformidle information om grønne initiativer til unge i Belgien og dermed vise, at der endnu er håb på klimafronten. Som individ kan man ofte føle sig ubetydelig i forbindelse med klimaproblematikken, men Green Boomers vil vise, hvordan vi hver især sagtens kan være med til at rykke samfundet i den rigtige retning.« Udgivelsen af Green Boomers bekræftede Klaas Decorte i, at der er stor interesse for de positive, grønne historier. Bladet blev hovedsageligt distribueret på uddannelsesinstitutioner og via klimaorganisationer, men ambitionen er, at næste nummer skal nå ud til et langt bredere publikum.

Af Eske Frydkjær Bentsen og Siri Franceschi, elever på Grundtvigs Højskole

»D

et er nu, det foregår,« udbryder Klaas Decorte med ivrig stemme. Han er midt i fortællingen om dengang, han mødte en familie i Bangladesh, som havde mistet alt ved en oversvømmelse, der var forårsaget af klimaforandringer. Spørgsmålet om klimaforandringer er gået ham i blodet, og hele hans følelsesmæssige beredskab står på spring, når snakken falder på emnet. Klaas Decorte er 23 år, og for knap otte år siden ændrede hans verden sig. Som 15-årig rejste han med en gruppe unge til Bangladesh for at genopbygge hospitaler. Klaas Decorte hjalp til med hospitalsbyggeriet, men rejsen åbnede også for nye erkendelser. I Bangladesh så Klaas Decorte konsekvenserne af de klimaforandringer, han ellers kun hørte om i nyhederne. Bangladesh er et af de lande i verden, der er mest sårbare over for klima-

forandringer. Han så, hvordan uforudsigelige oversvømmelser ødelagde familiers hjem og marker, og tvang dem til at flytte ind til de allerede overbefolkede byer. Rejsen til Bangladesh plantede et ønske i Klaas Decorte om selv at bidrage til en bæredygtig omstilling. Under sine studier i socialt arbejde kom han i et praktikforløb hos paraplyorganisationen 11.11.11, der samler over 20.000 frivillige i Belgien. Her kunne han se, at der var behov for at få unges stemme hørt i debatten om bæredygtighed og grøn omstilling.

Generation Green Green Boomers er navnet på det magasin, Klaas Decorte udviklede konceptet til under sit praktikforløb hos 11.11.11. Navnet henviser til efterkrigstidens babyboom og kobler det til nutidens boom inden for grønne initiativer og tiltag. Bladet udkom første gang i maj 2015 i et oplag på 2.000 eksemplarer samt i en netudgave. Hensigten med magasinet er at ændre

Alle kan bidrage Green Boomers er skrevet af frivillige unge mellem 16 og 28 år. De unge er alle en del af netværket omkring 11.11.11 og skriver på baggrund af deres engagement i den grønne omstilling. De unges artikler omhandler projekter og initiativer i Bruxelles. En artikel handler f.eks. om, hvordan lokale benytter ubebyggede steder i byen til at dyrke grøntsager. En anden om klimaorganisationen Climate Express, som arrangerede fællestransport fra Bruxelles til Paris under klimatopmødet. En af transportmulighederne var den 300 km lange tur fra Bruxelles til Paris på cykel. En tredje beskrev initiativet Days Without Meat. Det har til formål at nedbringe folks kødforbrug. Dette gøres gennem et gruppesystem på de sociale medier, så man kan støtte hinanden. Projektet er nemt at deltage i, hvilket også har gjort det enormt populært, og indtil videre har 50.000 tilsluttet sig den bevægelse. Green Boomers er drevet af unge, fordi det er dem, som kommer til at stå med konsekvenserne af klimaforandringerne. Til spørgsmålet om formålet med Green Boomers, svarer Klaas Decorte med et kækt smil: »At ændre verden, selvfølgelig,« Han undskylder klicheen og fortsætter: »Ideen er, at bladet skal anspore folk til at tage et personligt ansvar og tilbyde dem løsninger. Det er for let

blot at lægge ansvaret fra sig og overlade det til politikerne. Vi kan selv bestemme, hvilken slags mad vi indtager, og hvordan den er produceret. Vi bestemmer selv, hvor bæredygtig en livsstil vi vælger at have. Selv om man personligt kan føle at ens bidrag blot er en dråbe i havet, så er det i sidste ende os som borgere og forbrugere, der har magten.« Green Boomers skal ligeledes fungere som en platform for forskellige bæredygtighedsprojekter i Belgien. Klaas Decorte fortæller, at der er mange igangværende projekter, men at de sjældent arbejder sammen. Håbet er derfor, at bladet vil kunne fungere som bindeled mellem initiativerne og dermed skabe en større sammenhængskraft i den fælles sag for bæredygtighed.

En positiv fremtid Snak om klimaforandringer ender ofte ud i en lettere dystopisk stemning. Men Klaas Decorte er optimistisk. »Det bliver man nødt til at være,« Selv om arbejdet med klimaforandringer og udbredelse af budskabet om konkrete løsningsmetoder ofte kan føre til stor frustration, mener Klaas Decorte, at motivationen spredes gennem det positive budskab. »Ingen kan benægte, at klimaet forandrer sig på grund af os mennesker. Jeg tror på, at det positive budskab, hvor vi alle bidrager til den grønne omstilling, vil inspirere flere til at engagere sig i bæredygtighed. Og jeg mener, at vi som unge har en stor magt. Det er vores fremtid, der afhænger af, at vi handler. Det sker såvel ved at presse politikerne som ved, at vi alle tager et personligt ansvar og forsøger at leve mere bæredygtigt.« ibureauet@information.dk

FAKTA

× Hvem er de? Medstifter af Green Boomers, et bæredygtighedsmagasin skrevet af unge. × Hvor er de? Paraplyorganisationen 11.11.11’s hovedkontor i Bruxelles. × Hvad vil de? Give de unge en stemme i bæredygtighedsdebatten. × Hvordan gør de? Udgiver magasinet Green Boomers, der har til hensigt at formidle information om bæredygtighed og grønne initiativer. greenboomers.be


MHR[HSPURKR

Gå på opdagelse i over 600 temaartikler med dybde, debat og perspektiv

Et tilbud fra bibliotek og skole

Få overblik over historiske begivenheder og brandaktuelle samfundsdebatter

På faktalink.dk har vi samlet et stort tema om klimaforandringer og grøn omstilling. Læs om alternativ energi, drivhusgasser, klimapolitik, bæredygtig udvikling og meget mere

Udgives af DBC as i samarbejde med iBureauet/Dagbladet Information


16

I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2016

DEL HØSTEN Kina ’Hvorfor skal alle ind til byerne og arbejde på kontor? Hvorfor ikke leve af at dyrke jorden? Hvorfor ikke tillade det simple liv?’ spørger Shi Yan, der selv har fravalgt karrieren i Beijing til fordel for livet i et landbrugskollektiv.

Beijings økopionerer er unge, der er stået af ræset Økologiske landbrugskollektiver vokser frem i Kina. Livet som økolandmand tiltrækker unge, der søger et alternativ til kontorarbejde i storbyen. De rider på en bølge af stigende efterspørgsel på rene fødevarer Tekst: Laura Dombernowsky Fotos: Lu Bin

D

et var drømmen om at kunne leve som landmænd, der drev Shi Yan og hendes kollegaer for fire år siden, da de skrev under på lejekontrakten til et lille jordbrug vest for den kinesiske hovedstad Beijing. Et usædvanligt valg, der blev mødt af skepsis. Forældre, lokale i landsbyen og embedsmænd havde svært ved at forstå, hvad unge mennesker ville på landet. Der var en udbredt forventning om, at de unge økologer nok ikke ville holde ud ret længe. Hvorfor smide lange uddannelser ud i bytte for et liv med hårdt arbejde på markerne? »Der er jo ingen prestige i at være bonde,« lød det. Men for 34-årige Shi Yan var det et naturligt valg. Et vigtigt valg. »Hvorfor skal alle ind til byerne og arbejde på kontor? Hvorfor ikke leve af at dyrke jorden? Hvorfor ikke tillade det simple liv?« Shi Yan er en af økologiens pionerer i Kina. Som en del af sin ph.d. ved Institut for Landbrugsudvikling ved Folkets Universitet i Beijing (Renmin University of China) tog hun i 2008 til USA for at lære de grundlæggende principper i andelslandbrug efter CSA-modellen (Community Supported Agriculture). Der fik hun inspirationen til at starte et økologisk andelslandbrug i Beijing.

Del høsten I de næste fjorten år råder hun sammen med 24 andre landbrugskollektivister over i alt 19

hektar land. Markerne havde tidligere været dyrket konventionelt, men dele af området havde ligget brak i nogle år. Andre dele havde primært været dyrket til privatbrug med begrænset anvendelse af sprøjtemidler. Her er der plads til en anden måde at leve på. Plads til et liv uden høje huslejer og stressede arbejdsdage. Et liv, hvor man lever af det, man dyrker på markerne. Et enkelt liv. Det handler om bæredygtighed. Om at bryde med en usund, stressende livsstil i byen og om at puste nyt liv i det kinesiske landsbrug, fortæller Shi Yan. »Hvis man har lært at dyrke jorden, kan man altid forsørge sig selv. Man behøver faktisk ikke meget mere.« De kaldte stedet Fenxiang Shouhuo – Del Høsten – og driver det nu som et andelslandbrug. Princippet er enkelt. Private forbrugere køber en andel af landbrugets høst og får derefter adgang til at købe de lokalt producerede varer til rimelige priser. Hos Del Høsten ligger prisen på to tredjedele af priserne for økologiske varer i supermarkedet. Til at begynde med var de femten unge mænd og kvinder. Venner fra studiet og bekendte fra omgangskredsen. Nogle faldt fra efter de første år. Heriblandt en af medstifterne, som nu er flyttet tilbage til Sichuanprovinsen, hvor han er vokset op, for at starte sit eget andelslandbrug der. I mellemtiden er andre kommet til. I alt 25 unge mænd og kvinder udgør i dag det faste hold på gården. De nye landmænd bliver optaget, når der er behov for arbejdskraften, og hvis de viser engagement og vilje til at lære, fortæller Shi Yan. Nogle snuser til livet som landmand i et par måneder, andre

hænger ved. Et par af gruppens forældre er også flyttet til og giver en hånd med, når der er brug for det. Alle måltider bliver spist i fællesskab i gårdens kantine. Måltiderne er primært vegetariske og alt bortset fra produkter som soya, mælk og ris kommer fra egne marker. Fordelt over året dyrker de tomater, kartofler, forskellige salater og jordbær efter økologiske principper. Derudover har de 50 svin og 3.000 høns. Sidste år udvidede de yderligere med en stor frugtplantage med pærer, kirsebær og blommer. I dag leverer de fødevarer til omkring 600 familier i Beijing. Familierne kan vælge at forudbetale en andel af årets høst til en værdi af enten 3.000 kr. eller 8.000 kr. Når familierne derefter køber deres varer via gårdens app, bliver prisen trukket fra den forudbetalte andel. For omkring 1.200 kr. om måneden kan en familie på tre personer dække alle udgifter til grøntsager, kød og æg. To gange om ugen bliver varerne pakket i kasser og kørt direkte til døren i en af gårdens kassevogne.

Bæredygtighed Allerede i 2008 etablerede Shi Yan Kinas første andelslandbrug med det engelske navn Little Donkey Farm på Folkets Universitets marker i det vestlige Haidian-distrikt. Det blev en overvældende succes, der er blevet dokumenteret i mere end 120 forskellige kinesiske og internationale medier. Siden er der blevet etableret mere end 500 kinesiske andelslandbrug efter CSA-modellen. De ligger primært omkring Kinas største byer Beijing og Shanghai. Modellen er populær, fordi den økonomiske risiko er minimal. »Man behøver ikke at have startkapital, for pengene kommer fra andelshaverne. Det er fælleskabet, der gør det muligt at leje jorden,« fortæller Shi Yan. På jorden ved Shunyi var der allerede bygget primitive drivhuse samt bygninger, hvor de kunne indrette soveværelser, fællesrum,

kontorer, kantine og lade. Gårdens kassevogne har de købt billigt, og de lejer traktorerne, når de har brug for det. Alligevel var Shi Yan plaget af usikkerhed, da hun for fire år siden sprang ud som fuldtidslandmand: »Jeg var i tvivl om, vi kunne klare det. Bekymret for, om vi kunne få det til at løbe rundt. Jeg kunne jo se, at de, jeg havde studeret sammen med, fandt stabile jobs og kunne tjene omkring 8.000 kroner om måneden. Alt ved deres liv signalerede stabilitet. I dag er jeg blevet klogere. Jeg misunder ikke deres arbejdsliv. De har det hårdt og skal tjene til husleje og livet i byen.« Med andelslandbruget ønsker Shi Yan at vise, at man godt kan leve af at være bonde. For hende handler bæredygtighed ikke kun om, hvordan grøntsagerne er dyrket, men også

ORDBOG

× Det kinesiske ord for økologi er:

(youji, red.). Det er en oversættelse af det engelske ord ’organic’. Ligesom på engelsk kan ordet både bruges i betydningen organisk, f.eks. organisk materiale, samt i betydningen ’økologisk’. × I talesprog bruges farven ’grøn’ – på kinesisk:

– ofte til at beskrive fødevarer, der er dyrket uden brug af sprøjtemidler. × Bæredygtig udvikling hedder:

(kechixu fazhan, red.). Direkte oversat betyder det ’udvikling, der kan fortsætte’.


I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2016

17

DEL HÃ&#x2DC;STEN


18

I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2016

DEL HØSTEN

om at bønderne kan leve af at dyrke jorden. »Her har vi ikke udgifter til mad og husleje. Det meste af det, vi tjener, kan vi lægge til side,« siger hun. I de første to år man arbejder på landbruget, tjener man omkring 40.000 kroner om året. »Jo længere tid man har været her, og jo mere ansvar man kan tage, jo mere tjener man.«

Stigende interesse for økologi Kinesiske andelslandbrugs fremgang er hjulpet på vej af kinesiske forbrugeres øgede bevidsthed om fødevaresikkerhed. Endnu udgør økologisk produktion officielt en relativt lille del af kinesisk landbrug. I 2014 blev der produceret omkring 9,2 millioner tons økologiske fødevarer i Kina. Det svarer til under en procent af den samlede kinesiske fødevareproduktion. Men tallene er ikke dækkende. Landsbrugskollektiver som Del Høsten fremgår ikke af statistikken, fordi de ikke har en officiel økologimærkning. Kina har flere forskellige økologimærkninger, der bl.a. administreres af Kinas Center for Certificering af Økologiske Fødevarer og Kinas Center for Kvalitetscertificering. Indtil videre har Del Høsten valgt ikke at ansøge. »Det er dyrt og besværligt at blive godkendt. Som det er nu, er det heller ikke nødvendigt«, siger Shi Yan. For at få økologimærkningen skal et landbrug som Del Høsten betale omkring 15.000 kr. i ansøgningsgebyr samt et årligt gebyr på omkring 5.000 kr. Det fremgår af beskrivelsen af ansøgningsproceduren på Kinas Center for Certificering af Økologiske Fødevarers hjemmeside. Selve processen er tidskrævende og dertil kommer en række regler om afstand

til konventionelt dyrkede marker, som det kan være vanskeligt at leve op til for mindre landbrug som Del Høsten. Men mest af alt handler det om, at de officielle økologimærkninger ikke i sig selv er med til at skabe større tillid blandt forbrugerne. »Vores kunder stoler på os, fordi de kender os og vores standarder. Vi bruger hverken sprøjtemidler eller kunstgødning, men gøder med gyllen fra vores grise,« fortæller Shi Yan. »Landbrug som vores er blevet populære, fordi vi har en tæt dialog med vores kunder. De kender os og ved, at de kan stole på, hvad vi siger. Vi kalder det ‘økologisk produceret’, fordi vi ikke bruger sprøjtemidler, men faktisk er vi ikke blevet certificeret.«

Her har vi ikke udgifter til mad og husleje. Det meste af det, vi tjener, kan vi lægge til side Shi Yan Grundlægger af landbrugskollektivet Del Høsten

En gang om året tester de jorden og afgrøderne for 190 forskellige sprøjtemidler. De har ikke foretaget sig yderligere for at rense jorden efter det konventionelle landbrug, der lå her før, men begyndte at dyrke uden brug af sprøjtemidler og efter de principper, som Shi Yan havde lært i USA. »I frugtplantagen fandt vi pesticidrester i et beskedent omfang. Området var dyrket til privatbrug, så der havde stort set ikke været anvendt sprøjtemidler.« Den anden side af sagen er, at de officielle økologimærkninger ikke nødvendigvis udgør nogen garanti for forbrugerne. Økologiske varer i supermarkedet koster omkring det dobbelte af konventionelt dyrkede varer, og de høje priser har tiltrukket forretningsmænd uden rent mel i posen. Flere sager om pesticidrester i økologiske grøntsager er gået hårdt ud over forbrugernes tillid til de officielle økologimærkninger, skrev det kinesiske nyhedsbureau Xinhua i en leder fra september. I 2015 blev det påvist, at køerne på et større officielt certificeret økologisk landbrug Fucheng Wufeng i Hebei-provinsen uden for Beijing ikke havde de forhold, der skal til ved økologisk mælkeproduktion. Køerne fik bl.a. tilskudsfoder med kunstigt tilførte fedtsyrer, dokumenterede den kinesiske avis Beijing News. Den type sager vidner om svindel med certifikater og om manglende kontrol. Kina har gjort flere forsøg på at rydde op for at styrke økomærkningens brandværdi og beskytte kinesiske forbrugere. Bl.a. vedtog den kinesiske Generaladministration for Kvalitetsovervågning, Inspektion og Karantæne i 2013 en revision af Kinas

retningslinjer for økologi fra 2004. Det betød bl.a. skrappere krav til certificering.

Lokal opbakning Da Del Høsten lejede jorden ved Shunyi-distriktet nordvest for Beijing for tre år siden, var bønderne i området gradvist holdt op med at dyrke jorden og fandt i stedet arbejde i byen som ufaglærte håndværkere, rengøringsdamer eller andre serviceerhverv, der ikke krævede uddannelse, fortæller Shi Yan. Det betød, at store områder lå udyrket og skabte problemer med støv fra jorden i de tørre vintre. Som en lappeløsning var Beijings bystyre begyndt at plante træer i området for at undgå, at den løse jord blæser ind over byen og forværrer luftkvaliteten. »Det var tydeligt, at landbrug ikke var prioriteret,« siger Shi Yan. Beliggenheden tæt på byen gjorde området attraktivt for kontorbygninger, forskningsinstitutter og servicevirksomheder med relation til hovedstadens nærliggende lufthavn. Men i takt med, at Del Høsten udvidede og begyndte at tiltrække opmærksomhed fra både turister og medier, har de lokale myndigheder fået øjnene op for potentialet i det økologiske landbrug. I den seneste plan for iværksætteri i Shunyi fra 2015 fremgår »hovedstadslandbrug« og »innovativt økologisk landbrug« som nogle af de innovative industrier, som Shunyi ønsker at satse på. Udover at sælge grøntsager og kød, arrangerer Del Høsten også kurser og events, der trækker Beijings byboere ud på landet og bidrager til den lokale økonomi. Det er primært forældre, der ønsker at vise deres børn, hvor maden kommer fra. De kommer enten og høster grøntsager, deltager


I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2016

19

DEL HØSTEN

Start 14. aug. eller 25. sept.

Det økologiske landbrugskollektiv Del Høsten uden for Beijing handler om at leve et enkelt liv, om bæredygtighed, om at bryde med en usund, stressende livsstil i byen og puste nyt liv i det kinesiske landbrug. Her kan også byboerne leje et stykke jord, så de kan tage ud af Beijing på deres fridage og genetablere kontakten til naturen ved at dyrke deres egne grøntsager.

Højskole om politisk, praktisk og personlig omstilling Læs mere og tilmeld dig på

i weekendkurser eller lejer et stykke jord til privat dyrkning. For 3.000 kr. om året kan man leje et lille areal på 30 m2 samt høste frugten fra et pæretræ. De må selv bestemme, hvad de dyrker på jorden. Bortset fra træer og buske er der ingen begrænsning. De sparsomme rækker med kartofler, salat og forårsløg på de lejede arealer vidner om, at målet for de fleste familier ikke er at blive selvforsynende. Det handler om at komme ud i naturen med familien. Få lidt jord under neglene. Vise børnene, hvordan grøntsagerne vokser op af jorden. »De lægger ofte alt for få arbejdstimer til at få et ordentligt udbytte,« fortæller Shi Yan. »Mange har en travl hverdag og har ikke tid til at komme herud mere end en gang om ugen.« De fleste har egen bil og kan let tage turen ud på landet. Andre tager metroen til Shunyi og derefter en lokal bus. I løbet af ugen holder Shi Yan og hendes kollegaer øje med, om jorden trænger til vand, eller om ukrudtet tager overhånd. »Vi ringer til dem en gang i mellem, hvis der er gået et stykke tid, hvor vi ikke har set dem.« På de nylejede marker ved frugtplantagen er landbrugskollektivet ved at restaurere en gammel bygning. Her skal der være små lejligheder, hvor de selv kan bo samt værelser til udlejning. Det giver mulighed for at tilbyde overnatning til de naturelskende turister. Endnu et skridt i retning af at gøre livet på landet til en bæredygtig virksomhed. lado@information.dk

FAKTA

Økomærkninger i kina Der findes flere forskellige officielt anerkendte økologimærkninger i Kina. De to vigtigste, sidestillede mærker er:

Certified Organic COFCC × Det tildeles af Kinas Center for Certificering af Økologiske Fødevarer (COFCC), der hører under Kinas Landbrugsministerium.

Organic × Det tildeles af Kinas Center for Kvalitetscertificering, der officielt er et uafhængigt organ anerkendt af den kinesiske regering. × Kina har desuden mærkninger for landbrug, der er ved at omstille til økologi, samt for landbrug, der ikke ligger i nærheden af forurenende fabrikker, og landbrug, der ikke bruger sprøjtemidler.


20

I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2016

AKTIVISME Grækenland GRÆSRØDDER

Bygger en ny verden FREE&REAL vil inspirere til at leve et mere bæredygtigt liv. En gruppe unge mennesker gør deres eget forsøg ved bjerget Telaithrion i det nordlige Grækenland Elvira Wepfner fra Schweitz og Rose Shelmerdine fra England sorterer og renser morbær, mens de diskuterer, om der skal koges syltetøj eller laves grød af dem. Foto: Nora Sina

ved at ’donere’ tolv euro per dag for deres ophold, og samtidig er det vigtigt at dele viden om alt fra, hvordan det er ikke at have noget privatliv, til hvordan man bedst fordeler hø på markerne for at beskytte dem mod den skarpe græske sol. De besøgende tager den nye viden med hjem, og der bliver afholdt workshops eller seminarer hver måned af folk udefra, så aktivisterne også kan tilegne sig ny viden. Der har blandt andet været workshops om en gammel japansk landbrugsmetode, hvor mantraet er at dyrke landbrug med og ikke mod naturen, om svampe, og om hvordan man bygger bæredygtigt. Da projektet startede, var der ingen, der vidste noget om, hvordan man dyrker den tørre jord eller bygger en yurt, der har den fordel, at den ikke bliver ulidelig varm i sommermånederne.

Af Nora Sina, elev på Vallekilde Højskole

I

to år havde medlemmerne af non-profit organisationen FREE&REAL undersøgt metoder til omstilling, da de i 2010 besluttede sig for at gå fra ord til handling. En gruppe unge grækere bosatte sig ved bjerget Telaithrion i det nordlige Grækenland og startede The Telaithrion Project. Her dyrker de nu deres egne afgrøder og bor i solide selvbyggede boliger, der ikke forurener. De lever af og med naturen. Men vejen til omstillingen ligger for FREE&REAL primært i at dele den viden og de erfaringer, som The Telaithrion Project gør sig. Derfor er projektets endelige mål at bygge en skole på toppen af bjerget, hvor mennesker fra hele verden skal kunne lære om at leve bæredygtigt. Der er nu gået seks år. Der er blevet bygget yurts – runde træbygninger, hvor deltagerne sover – der er blevet anlagt marker, og vandingskanaler med vand fra bjerget, konstrueret komposttoiletter og lavet tandpasta. Ikke mindst er en af hovedbygningerne for skolen blevet færdiggjort – den såkaldte dome, som er en stor kuppel på toppen af bjerget. FREE&REAL vil ikke blot forsøge at leve selvforsynende og give den viden videre; de

ønsker et brud med den moderne verdens samfundsform og værdier. »Efter at have arbejdet i et normalt job i mange år, savnede jeg at være tættere på naturen. Jeg er træt af den vestlige livsstil. Den giver mig ingenting,« fortæller 49-årige Jaqueline Kuyt fra Amsterdam, der er en af de mange fra hele verden, der besøger The Telaithrion Project. »Fænomener som tid og penge, der ellers præger Vesten, bliver holdt så ubetydelige som muligt her, og det er en frihed.« På trods af at Jaqueline Kuyt har besøgt forskellige bæredygtighedsprojekter rundt om i Europa, har hun hidtil ikke oplevet noget svarende til The Telaithrion Project. »Eftersom tiden ikke betyder noget her, og intet er skemalagt, kan alle tage sig til det, de har lyst til. Jeg kan godt lide at arbejde i haven, så det bruger jeg min tid på. Folk kommer og går, og det fungerer udmærket uden nogen tidsplan. Ting bliver faktisk gjort,« siger hun. Det veksler, hvor mange der bor ved foden af Telaithrion bjerget. Sommetider bæres projektet af fem mennesker, andre gange skal der forberedes vegansk aftensmad til 40. Der er brug for sådan nogle som Jaqueline Kuyt. Det er de besøgende, der finansierer projektet

Forbindelser 28-årige Elvira Wepfer fra Schweiz har været del af The Telaithrion Project siden juli 2015. Hun forklarer, hvor stor en rolle de besøgende spiller, og hvordan projektet bidrager til at forandre samfundet: »Workshops og seminarer er vores forbindelse til det ’normale’ samfund. Vi bringer folk sammen og skaber netværk. Vores mål om at bygge en skole for bæredygtighed og selvforsyning, hvor vi kan være en inspiration til, hvordan man kan leve et anderledes liv, og vores tætte forbindelser til lokalsamfundet er enormt vigtige for os.« Ifølge Elvira Wepfer er det på den måde, at The Telaithrion Project bidrager til den grønne omstilling og forandringen af samfundet og ikke blot er en gruppe mennesker, der var utilfredse med tilværelsen og meldte sig ud af samfundet. Samtidig ved hun, at man ikke kan kræve af alle, at de skal leve et liv uden et fast skema, uden træk-og-slip-toiletter, og hvor man døgnet rundt lever meget tæt sammen: »Langvarig forandring skabes gennem små skridt. Vi er vant til at tænke i effektivitet, men måske er det forkert? Så risikerer vi at glemme os selv. Jeg vil ikke tvinge folk til at leve på en bestemt måde. Men for mig er det her et forsøg på at gøre noget andet.« Mange kriser Med den økonomiske krise i Grækenland ser man flere og flere unge mennesker, der flytter fra storbyen tilbage til deres forfædres lands-

byer for at dyrke jorden. Elvira Wepfer både bekræfter og afviser, at FREE&REAL er en reaktion på den økonomiske krise. »Det er et resultat af mange kriser. En politisk krise, en miljømæssig krise, en krise inden for uddannelse, en social krise, en personlighedskrise, en økonomisk krise. Vi ser på en ting, som for eksempel penge, og gør det til en stor krise, men det er at forsimple det,« siger hun. Selvom The Telaithrion Project har kørt i seks år, er det stadig ikke muligt at leve fuldstændig selvforsynende. Jorden giver ikke nok afkast, og man må købe madvarer af de lokale landmænd. De jordstykker, projektet har fået doneret og arvet, ligger fem kilometer fra hinanden. Transporten foregår oftest med biler. Mens man har måttet opgive at anlægge en køkkenhave ved at lægge et tykt lag jord på asfalt og udelukkende plante afgrøder med meget korte rødder, er projektets oprettelse af en såkaldt ’frøbank’ blevet en succes. Her kan de lokale landmænd bytte frø til et utænkeligt antal af afgrøder. Dermed kan de forbedre mulighederne for selvforsyning og, som FREE&REAL selv formulerer det, samtidig gøre et lille oprør mod giganter på markedet for såsæd, som amerikanskbaserede Monsanto. »Jeg kender næsten ingen, der lever, som de prædiker. Jeg er bare ved at finde min måde at leve på. Og for mig er det her et forsøg på at forandre,« siger Elvira Wepfer.

ibureauet@information.dk

FAKTA

× Hvem er de? FREE&REAL (Freedom of Ressources for Everyone, Everywhere & Respect, Equality, Awareness and Learning) er en non-profit organisation grundlagt i Grækenland i 2008 og står bl.a. bag The Telaithrion Project. × Hvor er de? Hovedkvarteret på øen Eubeoa ved bjerget Telaithrion. × Hvad vil de? At opbygge en skole for selvforsyning og bæredygtighed. × Hvordan gør de? Eksperimenterer med, hvordan man kan leve i et bæredygtigt og selvforsynende kollektiv og samtidig dele viden med folk uden for projektet. freeandreal.org facebook.com/freeandreal


Pil - en miljøafgrøde Ny Vraa Bioenergy planter miljøpil Pil er en plante, der har en lang rÌkke miljømÌssige fordele. Planten kan via sit UHCSENQFQDMDCDQNCRXRSDLAK @ NOS@FDM¥QHMFRRSNƤDQ AHMCD".ƿ og meget mere

Reduceret eller ingen brug af pesticider

Skaber plads til biodiversitet - sĂĽvel dyr som planter

Reduktion i ammoniakfordampningen pĂĽ 0,39 kg. kvĂŚlstof/ha.

Rensning af jorden - opsamling af tungmetaller

*KHL@DƤDJS ".ƿ binding pü op til 16 tons/ha.

.OR@LKHMF@EM¥QHMFRRSNƤDQ - kvÌlstof, fosfor mm.

Ny Vraa Bioenergy arbejder büde i Danmark og i stigende grad internationalt med plantning af pil. Vi leverer rüdgivning, plantemateriale, maskiner mv. I dag ser vi stigende fokus pü de miljømÌssige fordele ved dyrkningen af pil, nür vi für henvendelser om projekter. Har du et projekt, som du vil have vurderet sü kontakt os gerne uforpligtende. Siden 2008 har Ny Vraa Bioenergy vÌret involveret i plantning pü mere end 10.000 ha.

-851

!(.$-$1&8(2I&+ 51

MĂĽlrettet plantning kan medvirke til mĂĽlopfyldelse af EUâ&#x20AC;&#x2122;s Vandrammedirektiv

Hent rapporten: â&#x20AC;?KortlĂŚgning af potentiale og barrierer ved energipilâ&#x20AC;?

5 $ )     I   # * Č&#x192;      3 8 + 2 3 1 4 /   I   3                I W W W . N Y V R A A . D K I N Y V R A A @ N Y V R A A . D K


22

I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2016

ØKOFLASHING

Bæredygtig på den lækre måde Farvel til fortidens fodformede sko på barrikaderne. Farvel til løftede pegefingre og skældud. En ny type aktivister laver Instagram-lækre blogs for at inspirere forbrugere til en mere bæredygtig livsstil. Men hjælper det miljøet og omstillingen, at det bæredygtige ser så godt ud og er så personligt? Tekst: Camilla Mehlsen Illustrationer: Johanne Sorgenfri/iBureauet

J

eg har købt nye karklude. Nu skal det være slut med altmuligklude til 9,95 kr. for en pakke. Slut med dårlig samvittighed, hver gang jeg vrider eller vasker kludene,

fordi de udleder mikroplast. Forleden fandt jeg i min lokale helsekostbutik nogle grønne karklude lavet af genbrugsmaterialer. Her burde jeg så tage et billede af de økologiske klude henslængt på et træbord ved siden af en plante (gerne en fingerfilodendron), måske fotograferet oppefra, give billedet et naturligt Instagram-filter og lægge det på min blog.

Jeg tror i hvert fald, at det er sådan, jeg ville gøre, hvis jeg var en del af den grønne livsstilsaktivisme, som med bæredygtige budskaber i delikat indpakning vokser frem på digitale medier. Det er en aktivisme, som betjener sig af Instagrams og modemagasinernes visuelt lækre formsprog og magasinernes konkrete råd og guides. Det er en form for kommunikation om klimaproblemer, der tager afsæt i den enkelte bloggers nære hverdagsøjeblikke. »Bæredygtig mad, mode og livsstil er en bølge, der tager til i styrke. Det bæredygtige er ved at blive trendy. Men vanerne halter efter,« siger Emma Slebsager. Hun blogger om at leve bæredygtigt på Emmaslebsager. dk. Hendes mission er at »redde verden én

hverdagsvane ad gangen«: »At hænge på en olieboreplatform med livet som indsats eller demonstrere foran Christiansborg er vigtige former for aktivisme. Vi sætter ind et andet sted med hverdagsaktivisme, der er båret af et ønske om at brande det positive i at leve mere bæredygtigt,« siger hun.

Lækre mormorråd For at fremme bæredygtige vaner har de tre bloggere Emma Slebsager, Ditte Rosenquist og Johanne Stenstrup stiftet Danmarks første webmagasin og blognetværk om bæredygtighed, Sustain Daily. Magasinet gik i luften i marts i år med 12 bloggere, der beretter om det at træffe bæredygtige valg i hverdagen.


I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2016

23

ØKOFLASHING

»Mange læser blogs for underholdningens skyld. Det er en pause. Noget, man tjekker i bussen. For os handler det om at føre den store omstillingsdagsorden ind i pauserne, så den når bredere ud. Det kræver, at det ser lækkert ud og er let at gå til,« siger Ditte Rosenquist, der står bag bloggen Vedvarende Hverdag, som hun kalder for et »hverdagsoprør imod brug-og-smid-væk-kulturen«. Inspirationen til at skifte mine altmuligklude ud med nogle mere bæredygtige af slagsen fik jeg netop selv fra Sustain Daily. »Karkludene er en af hverdagsskurkene. Du redder måske ikke verden ved at skifte karklud, men du bliver formentlig mere bevidst, og valget piller ved nogle ting i din livsstil og

kan inspirere andre,« siger Ditte Rosenquist. Hos Sustain Daily tror bloggerne på, at man bedre kan motivere folk til at ændre adfærd ved at lancere et tiltrækkende alternativ frem for at skælde ud. Det mener de kan gøre det lettere at navigere i al den information, vi allerede modtager om klima og bæredygtighed. »Hvis man skal tage de løftede pegefingre seriøst, skal det ind i livsstilen. Det er ikke, fordi vi ikke tager FN’s klimamål seriøst, tværtimod. Alle scenarier fra FN forudsætter, at vi ændrer vaner. Vi vil gerne sprede det glade budskab og vise, man kan leve mere bæredygtigt på en nice måde,« siger Emma Slebsager. Følger man rådene på Sustain Daily, er det, som om den fornuftige husmor ringer fra for-

tiden. Hun siger for eksempel: »Rengør og plej dine vinterstøvler, før du stiller dem væk for sommeren.« »At omstille sin hverdag er rimelig mormoragtigt. Det er de gode gamle husmoderråd, vi griber fat i. Derfor behøver det ikke se mormoragtigt ud. Vi vil løfte looket. Det behøver ikke være fodformet og ligne klid,« siger Emma Slebsager. Det nye ved denne form for kommunikation om klimaspørgsmål er, at den er så æstetisk og personlig. Spørgsmålet er, om det får folk til at ændre adfærd? »Vi har ikke målt effekten af vores blogs, men jeg kan mærke på mig selv, at det virker. Jeg bliver selv motiveret af den personlige relation. Ved at følge Emmas

blog i mange år er jeg for eksempel selv blevet vegetar,« siger Ditte Rosenquist og understreger, at det, der virker så godt, er, at man som blogger bruger erfaringer og oplevelser fra sit eget liv. »Det er svært at få en relation til en informationskampagne. Bloggere er mennesker, der deler deres erfaringer og viser deres indkøb, og dem kan du få en relation til,« siger Ditte Rosenquist.

Den ikkeamerikanske drøm De amerikanske bloggere The Minimalists er et andet eksempel på bloggere med et klart budskab, der tager afsæt i deres eget liv. De to minimalister Joshua Fields Millburn og


24

I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2016

ØKOFLASHING

Ryan Nicodemus fortæller om, hvordan de selv har lagt forbrugsfesten bag sig og lever et meningsfuldt liv med færre ting. Flere millioner mennesker følger med i deres podcast, blog og bøger. Minimalisterne er også stilbevidste, og deres blogunivers og logo har et enkelt og sort-hvidt design, som afspejler det, de plæderer for: det simple liv med få ting. »Ofte bruger vi penge på nye genstande, ikke fordi de er nyttige (selvom nogle måske er), men fordi vi tror, at anskaffelsen af nye materielle goder vil gøre os lykkelige i en eller anden ikkeeksisterende hypotetisk fremtid,« skriver Joshua Fields Millburn i en email til mig. Selve ideen om minimalisme er ikke ny, og den er snarere et oprør mod materialisme og karriereræs end en decideret grøn bevægelse. »Ideen går årtusinder tilbage – såvel hos stoikerne som i hver eneste af de store religioner har der længe været forestillinger om at leve mere bevidst. Forskellen er, at minimalisme i dag er en reaktion mod det 21. århundredes forbrugskultur: mod tvangspræget forbrug, overforbrug, forbrugerisme. Mange føler sig fortabt i deres lysende skærme, fortabt i køen til kassen, fortabt i en stærkt medieret verden, som giver løfter om en lykke, der aldrig indfinder sig, uanset hvor mange dimser vi hamstrer,« skriver Joshua Fields Millburn. Heller ikke hos The Minimalists finder man løftede pegefingre eller strikse regler. De vil

hellere dele deres egne erfaringer og dermed inspirere andre til at handle. »Med TheMinimalists.com forsøger vi at dele den opskrift, som har virket for os selv – ikke som en facitliste, men i håbet om at folk vil finde nogle af ingredienserne værdifulde og kunne bruge dem til at skabe deres egen, individuelle opskrift til at leve et mere enkelt liv selv,« skriver Joshua Fields Millburn.

Nudging til grøn omstilling Men virker det? Har blogaktivisterne fat i den

Det er de gode gamle husmoderråd, vi griber fat i Emma Slebsager Bæredygtig blogger

lange ende, når det handler om at få folk til at ændre adfærd? »Der er mange lange ender. Blogaktivisterne har fat i en af dem. Det smarte er, at de tager fat på én vane ad gangen. Hvis man vil skabe adfærdsændringer, skal man gøre det konkret. Hvis folk får at vide, de skal tage korte bade, skære ned på kødet og alt muligt andet på én gang, bliver de slået ud,« siger adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen om nudging, som er brugen af en bestemt type af interventioner til at skabe adfærdsforandring. Nudging bygger på indsigter i menneskers adfærd og valg. Det mest kendte eksempel på nudging er formentligt fluen i toilettet: Hvis der males en flue i et pissoir, så tisser mænd mindre ved siden af, for de bruger fluen som sigtekorn. »Ja, man kan nudge folk til en grønnere livsstil, i hvert fald noget af vejen,« siger Pelle Guldborg Hansen. Han mener, at æstetik spiller en rolle, når man står over for valgmuligheder, for så agerer man inden for nogle værdisæt. »Æstetik gør det, at det placerer produktet, handlingen eller muligheden inden for et værdisæt. Hvis en blogger skriver om at spise en grapefrugt, så får den grapefrugt en merværdi. Den bliver en del af en livsstil,« siger Pelle Guldborg Hansen. En af de grønne bloggeres forcer er, at kommunikationen er personlig. Pelle Guldborg Hansen fremhæver aktivisten Selina Juul som én, der sætter sin egen person i spil for

at fremme en sag. Hun har stiftet forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad, Danmarks største bevægelse mod madspild, der ifølge den selv har fået hver tredje dansker til at reducere sit madspild. Stop Spild af Mad har Selina Juul som synlig og personlig frontfigur. Hun blogger om madspild, optræder flittigt i medierne og har fået utallige priser for at sætte skub i en forandring i Danmark og internationalt. »Stop Spild af Mad er ikke en politisk lobbybevægelse rettet mod alle aktører, men en forbrugerbevægelse. Det virker. Men det kræver mere, end at man blogger. Det kræver også, at man organiserer indsatsen,« siger Pelle Guldborg Hansen. Hvis forbrugere skal ændre vaner, er vejen frem altså at gøre det konkret, lækkert og personligt – og til en livsstil. Selv har Pelle Guldborg Hansen sin egen kop med, når han køber kaffe i byen, fordi han er i gang med et forskningsprojekt om kaffekopper. »Engangskopper er en stor miljøbelastning. Kaffekoppen sender et signal om, hvem vi er. Hvis du har din egen kop med, signalerer du bæredygtig livsstil. Det er der et marked for,« siger Pelle Guldborg. Har du ikke selv en kaffekop, der er praktisk at tage med på farten, så fortvivl ikke. På Sustain Daily er der en guide til, hvordan du laver din egen takeaway-kop. ibureauet@information.dk

Har du en god idé? En idé der er bæredygtig, grøn, socialt ansvarligt eller et initiativ, der vil være godt for dit lokal område – så kom til os med idéen.

Lad idéerne komme til os! Fælleskassens Grønne og Sociale Pulje hjælper gode initiativer med at vise deres værd.

Vi har siden 1985 hjulpet virksomheder, institutioner og ildsjæle i gang med deres grønne vækst, deres lokale, sociale og bæredygtige idéer og initiativer. Nu har vi oprettet en pulje, som indtil videre har delt 250.000 kr. ud. Igen i år kan man ansøge om støtte til små og større initiativer, der er med til at skabe et grønt, bæredygtigt og socialt ansvarligt samfund. Støtten uddeles som donationer på beløb mellem 5.000 kr. og 50.000 kr. Så lad idéerne komme til os, så vi kan hjælpe dem med at vise deres værd.

Se mere på faelleskassen.dk/pulje


I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2016

25

Ă&#x2DC;KOFLASHING BĂ&#x2020;REDYGTIGE GADGETS

Sustain Daily har udvalgt en rÌkke yndlingsgadgets, som gør det nemmere at leve lidt mere bÌredygtigt til hverdag

VandďŹ&#x201A;aske Med en vandďŹ&#x201A;aske i tasken kan du slukke tørsten med postevand. Det sparer bĂĽde plastik, transport af ďŹ&#x201A;askevand og penge. VĂŚlg en, der er fremstillet uden BPA, hvis du vĂŚlger plastik. Eller køb en (tungere) af glas.

Syltetøjsglas Til snacks, til rester, til at bruge som kaďŹ&#x20AC;ekop eller vandglas i en snĂŚver vending. Hvis du drikker en drink af det, er du bĂĽde hip(ster) og handler bĂŚredygtigt pĂĽ ĂŠn gang.

Menstruationskop Denne gadget er der delte meninger om pĂĽ redaktionen. De af os, som bruger den, er fans â&#x20AC;&#x201C; og glade for at have vinket farvel til bind og tamponer og mĂŚrkelige blegemidler.

SysÌt Knapper falder af, og der kommer huller i din yndlingsbluse. Simple reparationer kan fü dit tøj til at holde meget lÌngere.

Stofnet Ligesom med vandďŹ&#x201A;asken kan vi altid (okay, 90 pct. af tiden) tage et stofnet med. VĂŚlg din favorit og bĂŚr det med stolthed â&#x20AC;&#x201C; be part of the movement!

Termokop Sig nej tak til brune papkrus og hvide skumkopper og ja tak til genanvendelse! Tør du bede baristaen om at hĂŚlde din nĂŚste to gokaďŹ&#x20AC;e op i din termokop?

Bomuldsklud Plastikkarkluden var muligvis den mest udskĂŚldte genstand i 2015. Skift dine klude ud i 2016 â&#x20AC;&#x201C; bomuldsklude holder bedre, og sĂĽ leder de ikke mikroplastik ud i aďŹ&#x201A;øbet.

Cykel Motion, frisk luft og CO2-besparelse i Ên og samme gadget. Cyklen gør livet lettere, hvis du ikke har store afstande at tilbagelÌgge i hverdagen.

ENERGI OG KLIMA ¡ KEMIKALIER ¡ TRAFIK OG LUFT ¡ LANDBRUG

STĂ&#x2DC;T VORES ARBEJDE FOR EN GRĂ&#x2DC;N OMSTILLING Indeklima i børnevĂŚrelset

&Ć&#x152;Ä&#x17E;ĹľĆ&#x;Ä&#x161;Ä&#x17E;ĹśĆ?landbrug

AbonnĂŠr pĂĽ Global Ă&#x2DC;kologi

Bliv medlem

Det tyder pĂĽ, at vores børn i mange Ć&#x;ůĨÄ?ĹŻÄ&#x161;Ä&#x17E;Ć?Ĺ˝Ç&#x20AC;Ä&#x17E;Ć&#x152;Ĺ?Ä&#x17E;Ć&#x161;Ĺ?ĹśÄ&#x161;Ä&#x17E;ĹŹĹŻĹ?ĹľÄ&#x201A;Í&#x2022;Ä&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x152; Ć&#x2030;Ä&#x160;Ç&#x20AC;Ĺ?Ć&#x152;ĹŹÄ&#x17E;Ć&#x152;Ä&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x152;Ä&#x17E;Ć?Ć?ƾŜÄ&#x161;Ĺ&#x161;Ä&#x17E;Ä&#x161;Í&#x2DC;

>Ä&#x201A;ĹśÄ&#x161;Ä?Ć&#x152;ĆľĹ?Ä&#x17E;Ć&#x161;Ć?Ć&#x161;Ä&#x160;Ć&#x152;ĹŻĹ?Ĺ?Ä&#x17E;ŜƾĹ˝Ç&#x20AC;Ä&#x17E;Ć&#x152;ĨŽĆ&#x152; Ć?Ć&#x161;Ĺ˝Ć&#x152;Ä&#x17E;ĹľĹ?ĹŻĹŠĆ&#x2020;ĹľÄ?Ć?Ć?Ĺ?Ĺ?Ä&#x17E;Ĺ˝Ĺ?Ć&#x2020;ŏŽŜŽžĹ?Ć?ĹŹÄ&#x17E; ĆľÄ&#x161;ĨŽĆ&#x152;Ä&#x161;Ć&#x152;Ĺ?ĹśĹ?Ä&#x17E;Ć&#x152;Í&#x2DC;

Ä&#x17E;Ć&#x161;TŏŽůŽĹ?Ĺ?Ć?ĹŹÄ&#x17E;ZÄ&#x160;Ä&#x161;Ć?ĹľÄ&#x201A;Ĺ?Ä&#x201A;Ć?Ĺ?ĹśĨŽĆ&#x152; ĹŹĹŻĹ?ĹľÄ&#x201A;Í&#x2022;ĹśÄ&#x201A;Ć&#x161;ĆľĆ&#x152;Ĺ˝Ĺ?ĹľĹ?ĹŻĹŠĆ&#x2020;Í&#x2DC;DÄ&#x201A;Ĺ?Ä&#x201A;Ć?Ĺ?ĹśÄ&#x17E;Ć&#x161; ĆľÄ&#x161;ŏŽžžÄ&#x17E;Ć&#x152;ÄŽĆ&#x152;Ä&#x17E;Ĺ?Ä&#x201A;ĹśĹ?Ä&#x17E;Ä&#x160;Ć&#x152;ĹŻĹ?Ĺ?Ć&#x161;Í&#x2DC;

sĹ?ƾŜÄ&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x152;Ć?Ć&#x2020;Ĺ?Ä&#x17E;Ć&#x152;Í&#x2022;Ĺ&#x161;Ç&#x20AC;Ä&#x201A;Ä&#x161;Ä&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x152;ĹŹÄ&#x201A;Ĺś ĨŽĆ&#x152;Ä?Ä&#x17E;Ä&#x161;Ć&#x152;Ä&#x17E;Ĺ?ĹśÄ&#x161;Ä&#x17E;ĹŹĹŻĹ?ĹľÄ&#x201A;Ä&#x17E;Ć&#x161;Ĺ?Ä?Ć&#x2020;Ć&#x152;ĹśÄ&#x17E;Ç&#x20AC;Ä?Ć&#x152;Ä&#x17E;ĹŻĆ?Ä&#x17E;Ć&#x152;Ĺ?Ć?Ä&#x201A;ĹľÄ&#x201A;Ć&#x152;Ä?Ä&#x17E;ĹŠÄ&#x161;Ä&#x17E;ĹľÄ&#x17E;Ä&#x161;Ä?ĹŻÄ&#x201A;ĹśÄ&#x161;Ć&#x161;Ä&#x201A;ĹśÄ&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x161; ^Ć&#x161;Ä&#x201A;Ć&#x161;Ä&#x17E;ĹśĆ?Ç&#x2021;Ĺ?Ĺ?Ä&#x17E;ĨŽĆ&#x152;Ć?ĹŹĹśĹ?ĹśĹ?Ć?Ĺ?ĹśĆ?Ć&#x;Ć&#x161;ĆľĆ&#x161;Ĺ˝Ĺ? Ć?Ć&#x161;ĹľÄ&#x201A;ͲĹŻĹŻÄ&#x17E;Ć&#x152;Ĺ?Ĺ?Ä&#x201A;ŜžÄ&#x201A;Ć&#x152;ĹŹÍ&#x2DC;

sĹ?Ĺ?Ĺ?Ç&#x20AC;Ä&#x17E;Ć&#x152;Ä&#x17E;ĹśĆ&#x152;Ä?ĹŹĹŹÄ&#x17E;Ä?ĆľÄ&#x161;Ć&#x2030;Ä&#x160;Í&#x2022;Ĺ&#x161;Ç&#x20AC;Ĺ˝Ć&#x152;Ä&#x161;Ä&#x201A;Ĺś ĹŻÄ&#x201A;ĹśÄ&#x161;Ä?Ć&#x152;ĆľĹ?Ä&#x17E;Ć&#x161;ĹŹÄ&#x201A;ĹśĆ&#x152;ĆľĆ?Ć&#x161;Ä&#x17E;Ć?Ĺ?Ĺ?Ć&#x;ĹŻĨĆ&#x152;Ä&#x17E;ĹľĆ&#x;Ä&#x161;Ä&#x17E;ĹśÍ&#x2014;

DĹ?ĹŻĹŠĆ&#x2020;Ä&#x17E;Ć&#x161;Ĺ˝Ĺ?ĹŹĹŻĹ?ĹľÄ&#x201A;Ä&#x17E;Ć&#x161;Ĺ&#x161;Ä&#x201A;Ć&#x152;Ä?Ć&#x152;ĆľĹ?ĨŽĆ&#x152;Ä&#x161;Ĺ?Ĺ?Í&#x2022; Ć?Ä?Ć&#x152;ĹŻĹ?Ĺ?Ć&#x161;ŜƾĹľÄ&#x17E;Ä&#x161;Ć&#x2030;ŽůĹ?Ć&#x;Ć?ĹŹžŽÄ&#x161;Ç&#x20AC;Ĺ?ĹśÄ&#x161;Í&#x2DC; Ä&#x17E;Ć&#x161;TŏŽůŽĹ?Ĺ?Ć?ĹŹÄ&#x17E;ZÄ&#x160;Ä&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x152;Ä&#x17E;ŜžĹ?ĹŻĹŠĆ&#x2020;Ͳ Ĺ˝Ć&#x152;Ĺ?Ä&#x201A;ĹśĹ?Ć?Ä&#x201A;Ć&#x;ŽŜÍ&#x2022;Ć?ŽžÄ&#x201A;Ć&#x152;Ä?Ä&#x17E;ĹŠÄ&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x152;ĨŽĆ&#x152;Ä&#x17E;Ĺś Ä?Ä?Ć&#x152;Ä&#x17E;Ä&#x161;Ç&#x2021;Ĺ?Ć&#x;Ĺ?ŽžĆ?Ć&#x;ĹŻĹŻĹ?ĹśĹ?Ä&#x201A;ĨĆ?Ä&#x201A;žĨƾŜÄ&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x161; Ĺ?Ć?Ä&#x201A;ĹľÄ&#x201A;Ć&#x152;Ä?Ä&#x17E;ĹŠÄ&#x161;Ä&#x17E;ĹľÄ&#x17E;Ä&#x161;Ć&#x2030;ŽůĹ?Ć&#x;ĹŹÄ&#x17E;Ć&#x152;Ä&#x17E;Í&#x2022; Ä&#x17E;Ć&#x152;Ĺ&#x161;Ç&#x20AC;Ä&#x17E;Ć&#x152;Ç&#x20AC;Ĺ˝Ĺ?ĨŽĆ&#x152;Ä?Ć&#x152;ĆľĹ?Ä&#x17E;Ć&#x152;Ä&#x17E;Í&#x2DC;

t

sĹ?Ĺ?Ĺ?Ç&#x20AC;Ä&#x17E;Ć&#x152;Ĺ?Ĺ˝Ä&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x152;Ä&#x160;Ä&#x161;Ć&#x;ĹŻÍ&#x2022;Ĺ&#x161;Ç&#x20AC;Ä&#x201A;Ä&#x161;Ä&#x161;ƾŏÄ&#x201A;Ĺś Ĺ?Ć&#x2020;Ć&#x152;Ä&#x17E;Ĺ˝Ĺ?Ä&#x201A;Ć&#x152;Ä?Ä&#x17E;ĹŠÄ&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x152;ĨŽĆ&#x152;Ć?ĹŹÄ?Ć&#x152;Ć&#x2030;Ä&#x17E;Ä&#x161;Ä&#x17E; Ć&#x152;Ä&#x17E;Ĺ?ĹŻÄ&#x17E;Ć&#x152;ĨŽĆ&#x152;Ä?Ç&#x2021;Ĺ?Ĺ?Ä&#x17E;Ć&#x152;Ĺ?Í&#x2DC; ,Ć&#x2020;Ć&#x152;Ç&#x20AC;Ĺ˝Ć&#x152;Ä&#x17E;Ć?Ć&#x152;Ä&#x17E;Ć?ƾůĆ&#x161;Ä&#x201A;Ć&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x152;Ć&#x2030;Ä&#x160;&ŽůŏÄ&#x17E;ĹľĆ&#x2020;Ä&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x161; Ä&#x17E;ĹŻĹŻÄ&#x17E;Ć&#x152;ÄŽĹśÄ&#x161;Ä&#x161;Ä&#x17E;ĹľĆ&#x2030;Ä&#x160;ecocouncil.dk

GL BAL Ă&#x2DC;KOLOGI

>Ä&#x201A;ĹśÄ&#x161;Ä?Ć&#x152;ĆľĹ?Ä&#x17E;Ć&#x161;Ć?ĹŹÄ&#x201A;ĹŻŽžůÄ?Ĺ?Ĺ?Ä&#x17E;Ć?Ć&#x;ĹŻ Ć&#x2020;ŏŽůŽĹ?Ĺ?ͲĹ&#x161;Ç&#x20AC;Ĺ˝Ć&#x152;Ĺ&#x161;ĆľĆ&#x152;Ć&#x;Ĺ?Ć&#x161;ĹŹÄ&#x201A;ĹśÄ&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x161; ĹŻÄ&#x201A;Ä&#x161;Ä&#x17E;Ć?Ĺ?Ĺ?Ĺ?Ć&#x2020;Ć&#x152;Ä&#x17E;Í? DĹ?ĹŻĹŠĆ&#x2020;Ć&#x161;Ä&#x17E;ŏŜŽůŽĹ?Ĺ?Ĺ?Ä&#x201A;Ç&#x20AC;ĹśÄ&#x17E;Ć&#x152;ĹľĹ?ĹŻĹŠĆ&#x2020;Ĺ˝Ĺ? ĹŹĹŻĹ?ĹľÄ&#x201A;ͲĹ&#x161;Ç&#x20AC;Ĺ˝Ć&#x152;Ä&#x161;Ä&#x201A;ŜƾÄ&#x161;ĹśÇ&#x2021;ĆŠÄ&#x17E;Ć?Ä&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x161; Ä?Ä&#x17E;Ä&#x161;Ć?Ć&#x161;Í?

DANMARKS GLOBALE MAGASIN FOR KLIMA, NATUR OG MILJĂ&#x2DC;

t

7. JUNI 2016 | NR. 2 | 23. Ă&#x2026;RGANG | UDGIVET AF DET Ă&#x2DC;KOLOGISKE RĂ&#x2026;D

DIESELGATE: NĂĽr global svindel forkorter dit liv Side 12

6 NATUR: Multifunktionel jordfordeling kan gøre alle glade.

14 KOMMENTAR: En afgift pü kød er en god begyndelse.

sĹ?Ä&#x201A;Ć&#x152;Ä?Ä&#x17E;ĹŠÄ&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x152;ĨŽĆ&#x152;Í&#x2014; t En CO2ͲŜÄ&#x17E;ĆľĆ&#x161;Ć&#x152;Ä&#x201A;ĹŻÄ&#x17E;ĹśÄ&#x17E;Ć&#x152;Ĺ?Ĺ?ͲĹ˝Ĺ? Ć&#x161;Ć&#x152;Ä&#x201A;ĹśĆ?Ć&#x2030;Ĺ˝Ć&#x152;Ć&#x161;Ć?Ä&#x17E;ĹŹĆ&#x161;Ĺ˝Ć&#x152; t Ć&#x161;ĹŻÄ&#x201A;ĹśÄ&#x161;Ä?Ć&#x152;ĆľĹ?ĹľÄ&#x17E;Ä&#x161;ĹľĹ?ĹśÄ&#x161;Ć&#x152;Ä&#x17E; Ä?Ä&#x17E;ĹŻÄ&#x201A;Ć?Ć&#x161;ĹśĹ?ĹśĹ?Ä&#x201A;ĨĹŹĹŻĹ?ĹľÄ&#x201A;Ĺ˝Ĺ?ĹľĹ?ĹŻĹŠĆ&#x2020; t Ć&#x161;ĹľĹ?ĹśÄ&#x161;Ć?ĹŹÄ&#x17E;Ä&#x17E;ĹśÄ&#x17E;Ć&#x152;Ĺ?Ĺ?ĨŽĆ&#x152;Ä?Ć&#x152;ĆľĹ?Ä&#x17E;Ć&#x161; t ^Ć&#x161;Ĺ˝Ć&#x2030;ĨŽĆ&#x152;Ć?ĹŹÄ&#x201A;Ä&#x161;Ä&#x17E;ĹŻĹ?Ĺ?Ä&#x17E;ĹŹÄ&#x17E;ĹľĹ?ĹŹÄ&#x201A;ĹŻĹ?Ä&#x17E;Ć&#x152;

t

EÄ&#x201A;Ć&#x161;ĆľĆ&#x152;Ä&#x17E;ĹśĆ?ĹŹÄ&#x201A;ĹŻĹ&#x161;Ä&#x201A;Ç&#x20AC;Ä&#x17E;ĹľÄ&#x17E;Ć&#x152;Ä&#x17E;Ć&#x2030;ĹŻÄ&#x201A;Ä&#x161;Ć?

/ŊƾŜĹ?ĆľÄ&#x161;Ĺ?Ä&#x201A;Ç&#x20AC;Ä&#x17E;ŜŏÄ&#x201A;ĹśÄ&#x161;ĆľÄ?ĹŻÄ&#x201A;ĹśÄ&#x161;Ć&#x161;Ä&#x201A;ĹśÄ&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x161; ĹŻÄ?Ć?Ä&#x17E;ŽžÍ&#x2014;

t

>Ä&#x201A;ĹśÄ&#x161;ĹľÄ?ĹśÄ&#x161;Ć?ĹŹÄ&#x201A;ĹŻŏƾŜŜÄ&#x17E;ĹŻÄ&#x17E;Ç&#x20AC;Ä&#x17E;Ä&#x201A;Ĩ deres arbejde

t

Ĺ?Ä&#x17E;Ć?Ä&#x17E;ĹŻĹ?Ä&#x201A;Ć&#x161;Ä&#x17E;Í&#x2014;EÄ&#x160;Ć&#x152;Ĺ?ĹŻĹ˝Ä?Ä&#x201A;ĹŻĆ?Ç&#x20AC;Ĺ?ĹśÄ&#x161;Ä&#x17E;ĹŻ ĨŽĆ&#x152;ĹŹĹ˝Ć&#x152;Ć&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x152;Ä&#x161;Ĺ?Ć&#x161;ĹŻĹ?Ç&#x20AC;

t

/Ä&#x17E;ĹŻÄ?Ĺ?ĹŻĆ&#x2030;Ä&#x160;Ç&#x20AC;Ä&#x17E;ĹŠžŽÄ&#x161;Ĺ?Ć&#x152;Ć&#x2020;ĹśŽžĆ?Ć&#x;ĹŻĹŻĹ?ĹśĹ?

Medlemskab ϯϰϹŏĆ&#x152;Í&#x2DC;Ä&#x160;Ć&#x152;ĹŻĹ?Ĺ?Ć&#x161; ϭϾϹĹŹĆ&#x152;Í&#x2DC;Ä&#x160;Ć&#x152;ĹŻĹ?Ĺ?Ć&#x161;ĨŽĆ&#x152;Ć?Ć&#x161;ĆľÄ&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x152;Ä&#x17E;ĹśÄ&#x161;Ä&#x17E;Í&#x2022; Ä&#x201A;Ć&#x152;Ä?Ä&#x17E;ĹŠÄ&#x161;Ć?ĹŻĆ&#x2020;Ć?Ä&#x17E;Ĺ˝Ĺ?Ć&#x2030;Ä&#x17E;ĹśĆ?Ĺ?ŽŜĹ?Ć?Ć&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x152;

t

'Ä&#x201A;žůÄ&#x17E;Ć?Ć&#x2030;Ć&#x152;Ć&#x2020;ĹŠĆ&#x161;Ä&#x17E;Ĺ?Ĺ?Ĺ&#x152;Ä&#x17E;Ĺ?Ć&#x2020;Ć&#x152;Ä&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x161;Ć?Ç&#x20AC;Ä?Ć&#x152;Ć&#x161; ĨŽĆ&#x152;ƾŜĹ?Ä&#x17E;ĹŹÇ&#x20AC;Ĺ?ĹśÄ&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x152;Ä&#x201A;Ć&#x161;Ä?ĹŻĹ?Ç&#x20AC;Ä&#x17E;Ĺ?Ć&#x152;Ä&#x201A;Ç&#x20AC;Ĺ?Ä&#x161;Ä&#x17E;

^ŽžĹľÄ&#x17E;Ä&#x161;ĹŻÄ&#x17E;ĹľĨÄ&#x160;Ć&#x152;Ä&#x161;Ćľ'ĹŻĹ˝Ä?Ä&#x201A;ĹŻTŏŽůŽĹ?Ĺ? Ĺ˝Ĺ?Ć&#x152;Ä&#x201A;Ä?Ä&#x201A;Ć&#x161;Ć&#x;ĹŻÇ&#x20AC;Ĺ˝Ć&#x152;Ä&#x17E;Ć?Ä&#x201A;Ć&#x152;Ć&#x152;Ä&#x201A;ĹśĹ?Ä&#x17E;ĹľÄ&#x17E;ĹśĆ&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x152;Í&#x2DC;

>Ä?Ć?ĹľÄ&#x17E;Ć&#x152;Ä&#x17E;Ĺ˝Ĺ?Ć?Ä&#x17E;Ä&#x201A;Ć&#x152;Ć&#x;ĹŹĹŻÄ&#x17E;Ć&#x152;Ĺ˝Ĺ?ĎůžžÄ&#x17E;Ä&#x161; Ć?Ä?Ä&#x17E;ĹśÄ&#x201A;Ć&#x152;Ĺ?Ä&#x17E;Ć&#x152;ŽžĨĆ&#x152;Ä&#x17E;ĹľĆ&#x;Ä&#x161;Ä&#x17E;ĹśĆ?ĹŻÄ&#x201A;ĹśÄ&#x161;Ä?Ć&#x152;ĆľĹ? pĂĽ ĨĆ&#x152;Ä&#x17E;ĹľĆ&#x;Ä&#x161;Ä&#x17E;ĹśĆ?ĹŻÄ&#x201A;ĹśÄ&#x161;Ä?Ć&#x152;ĆľĹ?Í&#x2DC;Ä&#x161;ĹŹ ,Ä&#x17E;Ć&#x152;ĹŹÄ&#x201A;ĹśÄ&#x161;ƾŽĹ?Ć?Ä&#x160;Ä&#x161;Ĺ˝Ç ĹśĹŻĹ˝Ä&#x201A;Ä&#x161;Ä&#x17E;Ç&#x20AC;Ĺ˝Ć&#x152;Ä&#x17E;Ć? Ĺ?Ć&#x152;Ä&#x201A;Ć&#x;Ć?Ć&#x161;Ä&#x17E;ĹľÄ&#x201A;Ĺ&#x161;Ä?Ĺ&#x152;Ä&#x17E;â&#x20AC;&#x153;PĂĽ vej mod et Ä?Ä?Ć&#x152;Ä&#x17E;Ä&#x161;Ç&#x2021;Ĺ?Ć&#x;Ĺ?Ć&#x161;ĹŻÄ&#x201A;ĹśÄ&#x161;Ä?Ć&#x152;ĆľĹ?Í&#x;Í&#x2DC;

&Ä&#x160;Ä&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x161;Ĺ?Ć&#x152;Ä&#x201A;Ć&#x;Ć?Ć?ŽžĹľÄ&#x17E;Ä&#x161;ĹŻÄ&#x17E;ĹľÄ&#x17E;ĹŻĹŻÄ&#x17E;Ć&#x152; køb det via shop.ecocouncil.dk

Bliv medlem pĂĽ ecocouncil.dk eller kontakt os pĂĽ mail eller tlf

<KDW'E/^dZ ĎŽĎŽÍ&#x2022; ĎŻÍ&#x2DC; ^> Í˝ Ď­ĎŽĎŹĎ´ <TE,sE < Í˝ нϰϹ ĎŻĎŻ Ď­Ďą ĎŹĎľ ϳϳ Í˝ tttÍ&#x2DC;KKhE/>Í&#x2DC;< Í˝ /E&KÎ?KKhE/>Í&#x2DC;< Í˝ &T>' K^ W  &KK<


26

I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2016

AKTIVISME Jordan GRÆSRØDDER

Ambitioner for Ammans affald I Jordans hovedstad Amman bruger Hana Faouri skrald til at fremstille smykker, punge og ting til hjemmet. Hun mener, at det er spild af dyrebare ressourcer at smide ud Skrald er der nok af i selv et fattigt land, og det kan der komme meget ud af, mener Hana Faouri. Foto: Vibe Lønstrup

Af Vibe Lønstrup, Vallekilde Højskole

M

idt i Jordans hovedstad Amman bor Hana Faouri, der lever af at designe og fremstille bæredygtige produkter, der er skabt af skrald. Hendes udstillingssted kan man finde i en stille gård, der ligger trukket tilbage fra vejen med den støjende trafik. I de store gamle rum ser man hendes kreative løsninger overalt: Her bliver bøjede gafler til knager, et gammelt oversavet badekar fungerer som sofa, og glasset fra et vindue er smeltet om til vaser. Det er også her i det lille værksted, hun forvandler gamle plasticposer til nye punge, syr brugt læder om til smykker og giver tomme, spraymalede dåser nyt liv som potter til blomster. Hana Faouri tager smilende imod alle sine gæster og fortæller hellere end gerne om, hvad hun laver, og om den metode, hun benytter sig af, nemlig upcycling, der går ud på at puste nyt liv i brugte genstande ved at give dem en ny funktion. Målet er også at bruge mindst muligt energi i processen. Faktisk er de fleste af Hana Faouris produkter næsten energineutrale. Det vil sige, at hun ikke bruger ny energi, når hun med sine hænder forvandler skrald til et brugbart

objekt. Hana Faouris populære punge er lavet af plasticposer, der er blevet strøget med et strygejern og herefter syet og malet. Hana Faouri anvender også brugt læder, saks og sytråd til at lave smykker. For Hana Faouri er det blevet en passion at genbruge skrald. »Ved upcycling ender et uønsket objekt med at have en ny og nyttig funktion, uden at miljøet tager skade. I et fattigt land som Jordan, der kun har sparsomme ressourcer, giver det særlig god mening at genbruge skraldet, fordi det er noget, vi har meget af,« siger Hana Faouri.

Arbejdet med flygtninge Der er flere grunde til, at hun for snart otte år siden blev optaget af upcycling. Dengang var hun ansat som grafisk designer og skabte især logoer for kunderne. Men i hende rumsterede en trang til at skabe noget mere meningsfyldt. »Jeg arbejdede fra 9-17 hver dag for at opfylde kundernes ønsker, men det gav ingen glæde. Jeg længtes efter at skabe mine egne produkter,« fortæller hun. I løbet af sin studietid havde hun brugt sine hænder til at løse grafiske opgaver, og derfor har hun aldrig set sig selv som en, der studerede grafisk design, men snarere som en kunstner, der kunne lide at skabe. Ønsket

om at bruge sine hænder fik hun opfyldt, da hun begyndte at lave smykker af brugt læder. Det blev starten på et karriereskift, og inden længe sagde hun sit faste job op og begyndte at eksperimentere med at lave smykker, punge, tæpper, vaser og møbler. Hun eksperimenterede med materialer som læder, glas, tekstiler og træ, indtil kvaliteten blev så høj, at hun kunne sælge sine produkter på Ammans markeder. Undervejs har Hana Faouri også arbejdet sammen med en gruppe syriske kvinder fra en af Jordans flygtningelejre, der er blevet tilholdssted for de mange syrere, der er blevet sendt på flugt fra deres hjemland. Flere ngo’er tog kontakt til Hana Faouri, da antallet af flygtninge for alvor begyndte at stige, og det stod klart, at mange af kvinderne i lejrene havde brug for at bruge deres evner i stedet for at kede sig lejrene. De valgte at tage kontakt til Hana Faouri på grund af hendes arbejde med upcycling. Flygtningelejren lå inde med en stor mængde overskydende tøj, som ellers skulle smides ud. Ngo-projektet har på mange måder været vellykket, og Hana Faouri er glad for at have bidraget. »Kvinderne i flygtningelejrene har desperat brug for noget at lave. De vil gerne lære nye ting og er glade for at kunne bruge deres evner. Samtidig har de et stort behov for at udtrykke sig,« fortæller Hana Faouri.

Skønheden ved skrald Samarbejdet har resulteret i mange nye produkter, blandt andet vægtæpper, puder, kurve og tøjdyr. Desværre viste det sig, at der ikke var mulighed for at kvinderne kunne sælge deres ting og tjene penge. Det skyldes, at de syriske flygtningekvinder ikke har lov til at arbejde og tjene penge uden for lejren. »Derfor fik jeg ideen til at skabe mit eget lille sted, hvor jeg udstiller og sælger resultaterne af mit eget og andres arbejde,« siger Hana Faouri. Siden 2013 har hun drevet sit værksted med det formål, at lokale kunstnere og producenter, herunder kvinderne i flygtningelejrene, skulle kunne sælge deres varer hos hende. Hos Hana Faouri har man i årenes løb kunnet købe økologiske grøntsager dyrket i de nærliggende gårdhaver, hjemmelavet marmelade, møbler og ting til hjemmet fremstillet af skrald. Og her har kunderne også kunnet købe de tøjdyr og vægtæpper, som de syriske flygtningekvinder har skabt. Med Hana Faouris hjælp og ved at bøje reglerne en smule

gik pengene ubeskåret til de kvinder, der har fremstillet tingene. »Min opgave har været at holde stedet kørende og guide de lokale producenter,« siger Hana Faouri. Butikken har været en succes, for jordanerne har vist sig at være købevillige. Mange kunder synes, at det er imponerende, hvad Hana Faouri kan skabe af andres gamle sager. Flere og flere kan også godt lide tanken om at skåne miljøet. En del kan også bare lide at kigge forbi. Hanas Faouris værksted ligger i I’Webde, som er et af de ældste og mest charmerende kvarterer i Amman. Selvom der kun er 10 minutters gang til mylderet i downtown, er her en anderledes rolig atmosfære. I I’Webde drikker de lokale kaffe med hinanden på fortovscafeerne og hilser på butiksejerne. Her bevæger folk sig omkring til fods, og mange søger ind i de små haver for at finde skygge. 38 grader og blændende sol kan blive varmt – selv for jordanerne. Fremover kommer Hana Faouri dog til at skulle arbejde et nyt sted. Inden længe lukker hun værkstedet, da de mange tilflyttere til kvarteret har gjort, at hendes leje er blevet tredoblet. »Det er ærgerligt at lukke det hele ned, men jeg glæder mig samtidig til at kunne fokusere på mit eget arbejde igen. Jeg holder mest af selv at være kreativ og designe,« siger Hana Faouri med et stort smil. Hun planlægger at åbne en webshop, og hendes håb er, at hun via internettet kan få flere mennesker til at blive opmærksomme på skønheden ved produkter, der engang har været skrald. ibureauet@information.dk

FAKTA

× Hvem er hun? Hana Faouri, 32 år, har studeret grafisk design, men arbejder nu med upcycling (på dansk: opbrug eller opkvalificerende genbrug). × Hvor er hun? I Jordans hovedstad Amman × Hvad vil hun? At spare på landets sparsomme ressourcer, og hun mener, at den bedste måde at gøre det på er at genbruge skrald. × Hvordan gør hun? Hun upcycler – dvs. hun genbruger skrald eller uønskede genstande, så det/de får en ny funktion. pinterest.com/hanafaouri/


Program

Oplev Folkemødet sammen med Information Information afholder igen i år en række interviews, samtaler og debatter på Folkemødet på Bornholm. Se hele programmet her og kom forbi til en kop kaffe på vores græsplet, F16


Program Torsdag d. 16. juni

Fredag d. 17. juni Åbent udvalgsmøde i IT-Forum

Bæredygtighed i børnehøjde Kl. 15.30 - 16.00 – Informations græsplet F16 Skal elever lære om de systemiske problemstillinger, vi står over for som samfund, og hvordan griber vi det an, så de går til opgaven med gå-påmod og interesse frem for angst og apati? Debat med Omstilling Nu og Nadia Rathje fra Den Grønne Friskole

Kl. 15.00 - 15.50 – Demokratiscenen D8 Folketinget har fået sit eget mødested for IT-politiske ordførere. Kom og giv dem ideer til, hvad der skal på dagsordenen og hør, hvad de arbejder med. Samtale mellem René Gade, Alternativet, Rune Lund, Enhedslisten, Christina Egelund, Liberal Alliance

Stress og klimaforandringer

Se Virtual Reality-film og sæt fokus på empatikrisen

Old Greeks vs. New Geeks

Kl. 16.00 - 16.50 – Demokratiscenen D8 Vi er efterhånden blevet immune over for billeder af krig og sult, men Virtual Reality gør det muligt at sætte sig i andres sted. Kom og se filmen og hør, om vi befinder os i en empatikrise, der kræver teknologisk hjælp?

Kl. 11.30 - 12.00 – Informations græsplet F16 Der mangler fokus på at forstå sammenhængene mellem vores eget stressede liv og vejrforandringerne. Gregers Andersen, forfatter og forsker, i samtale med Informations Jørgen Steen Nielsen

Kl. 12.30 - 13.00 – Informations græsplet F16 Vi ser på de teknologier vi bruger i vores dagligdag. Ændrer de noget i forhold til de måder som vi tænker og lever på? Debat med Jesper Balslev, KEA Copenhagen, Andreas Marklund, ENIGMA og Thomas Madsen-Mygdal, TwentyThree

Robotterne tager vores jobs – er det dårligt? Kl. 17.45 - 18.15 – Demokratiscenen D8 Vil robotterne tage vores jobs hurtigere, end vi kan skabe nye? Vær med til at udvikle strategier, der håndterer ulighed i den teknologiske tidsalder. Debat med Pelle Dragsted, Enhedslisten, Ole Tange, Prosa, Allan Lyngsø Madsen, LO

Lo and Behold: Reveries of the Connected World

Grøn omstilling – pisk eller gulerod?

Kl. 18.30 - 20.10 – Demokratiscenen D8 Vi er så afhængige af internettet, at vores afhængighed nærmest er blevet usynlig for os. Kom til Danmarkspremiere på Werner Herzogs nye og foruroligende film om den kunstigt intelligente fremtid

Da Bornholm gik under Kl. 13.00 - 13.20 – Informations græsplet F16 Romanen Nancy er en bornholmsk undergangshistorie om overtro, Udkantsdanmark og klimakatastrofer. Mød forfatter Dennis Gade Kofod

Kærlighed og temperaturstigning

Kl. 16.00 - 16.20 – Informations græsplet F16 Hvordan lykkes den Grønne Omstilling bedst? Gennem frivillighed eller ved lovgivning? Debat med Martin Ågerup, CEPOS og Nanna Clifforth, NOAH og Søren Egge Rasmussen, MF Enhedslisten

Kl. 13.20 - 13.40 – Informations græsplet F16 Romanen Den afskyelige er en kærlighedshistorie i en radikalt forandret fremtid. Vi taler om fanatisme, klimaforandringer og folklore. Interview med forfatter Charlotte Weitze

Grøn omstilling – forbud mod madspild?

Klimalitteratur og folketro Kl. 13.40 - 14.00 – Informations græsplet F16 Mød de to forfattere Dennis Gade Kofod og Charlotte Weitze til en samtale om klimalitteratur og folketro – og om forfatterens rolle i samfundet

Kl. 16.20 - 16.40 – Informations græsplet F16 Skal vi efter fransk forbillede lovgive imod madspild? Debat med Selina Juul, Stop Spild af Mad og Signe D. Frese, Coop

Grøn omstilling – afgifter på kød? Kl. 16.40 - 17.00 – Informations græsplet F16 For nylig har Etisk Råd foreslået en afgift på rødt kød. Men er det godt, at staten blander sig i grøn omstilling? Eller skal forandringerne komme frivilligt? Debat med Mickey Gjerris, Etisk Råd og Torsten Buhl, FødevareDanmark

Skal kunstig intelligens have stemmeret? Kl. 20.10 - 21.00 – Demokratiscenen D8 Hvis kunstig intelligens inden længe overstiger den menneskelige, hvad skal den så have lov til at bestemme? Underholdende debat med bl.a. Vincent Hendricks, Københavs Universitet, Pernille Drost, Det Kongelige Bibliotek og Anders Hvid, Dare Disrupt

Bag fjendens mure – mød Informations mand i Bagdad Kl. 14.30 - 15.00 – Informations græsplet F16 Mød Informations mand i Bagdad, freelancer Waleed Safi, der som den eneste danske journalist løbende rapporterer fra det borgerkrigshærgede Irak


Succes eller fiasko?

Lørdag d. 18. juni

Kl. 15.00 - 15.30 – Informations græsplet F16 Succes eller fiasko? Hør Afghanistan-veteran Mads Silberg fortælle, hvad han mener om Danmarks krigsindsats. Mads Silberg interviewes af Informations Charlotte Aagaard

De grønne valg – hvordan?

Kampen mod IS Kl. 15.30 - 16.00 – Informations græsplet F16 Informations mangeårige Mellemøstkorrespondent Lasse Ellegaard giver en status på krigen mod Islamisk Stat

Kl. 11.30 - 12.00 – Informations græsplet F16 Som forbruger kan det være svært at træffe det mest bæredygtige valg. Sammen med Omstilling Nu og et ekspertpanel kigger vi nærmere på ”mærkat-junglen” og diskuterer, hvordan vi bedst guider forbrugerne. Debat med Søren Egge Rasmusen, Enhedslisten, Christian Ege, Økologisk Råd og Signe D. Frese, Coop

Den Store Omstillings-Quiz: Grøn fup og fakta! Kl. 12.00 - 12.30 – Informations græsplet F16 Vi vil så gerne være grønnere. Men hvad batter egentlig mest i CO2-regnskabet? Vi har samlet en række bæredygtighedseksperter for at få svarene på bordet. Kom og quiz med, når vi genopliver en grøn udgave af Fup eller fakta! Quizdeltagere fra TagTomat, Klimarådet, SLA, Smith Innovation, CONCITO og Omstilling Nu

Hvis bierne forsvandt

Klima – verdens sikkerhedstrussel nr. 1

Kl. 16.00 - 16.30 – Informations græsplet F16 På tværs af generationer og verdensdele undersøges familierelationer og klimamæssige forskydninger. Samtale med den norske forfatter Maja Lunde i anledning af hendes roman Biernes historie

Kl. 12.30 - 13.00 – Informations græsplet F16 Global opvarmning er verdens sikkerhedstrussel nr. 1. Kan vi nå at vågne op? Hvor grelt står det til? Informations Jørgen Steen Nielsen interviewer professor i klimaforandringer og glaciologi, Sebastian Mernild fra GEUS

Danske svin Kl. 15.00 - 15.30 – Informations græsplet F16 Hvilken gris har du på din gaffel? Økologisk eller konventionel? Vi inviterer to forskellige landmænd til debat om svineproduktion. Hvad er forskellen, og hvad er bedst? I panelet Mads Skau, konventionel landmand og Jesper Adler, økologisk landmand

Fremtidens landbrug Kl. 15.30 - 16.00 – Informations græsplet F16 Hvordan ser fremtidens landbrug ud? Mød de visionære paneldeltagere, der på hver deres måde har fingrene i fremtidens landbrugsmuld: Frederik Sahlin, Samsøkologisk jordbrugsfond, Signe D. Frese, Coop og Søren Kjeldsen Kragh, landbrugsøkonom

Er bæredygtig udvikling mulig uden globalt fællesskab? Kl. 15.30 - 16.15 –På Demokratiscenen D8 Debat med: Jeffrey Sachs, Earth Institute, Birgitte Qvist-Sørensen, Folkekirkens Nødhjælp og Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes. Connie Hedegaard er ordstyrer

Exile authors – using literature to describe the unbearable

Generationsmøde – har vi mistet kontakten til naturen? Kl. 16.30 - 17.00 – Informations græsplet F16 Debat med højskoleelever, Phie Ambo, Den Grønne Friskole og Gitte Seeberg, WWF Verdensnaturfonden

Borgerløn – velfærdens redning eller undergang? Kl. 18.00 - 18.30 – Informations græsplet F16 Borgerløn og basisindkomst diskuteres flittigt på sociale medier, ved middagsborde og i avisklummer. Er basisindkomst velfærdssamfundet 2.0? Debat med Erik Christensen, Basis Indkomst Danmark og Pelle Dragsted, Enhedslisten

A non-Danish perspective on FOLKEMØDET Kl. 13.00 - 13.30 – På Informations græsplet F16 Hear the two Syrian reporters Lilas Hatahet and Daham Alasaad give their view on the Danes and Folkemødet

Hvis din nye bil var en elbil – fremtiden kører på strøm Kl. 14.30 - 15.0 – Informations græsplet F16 Transport skal køre på grøn strøm, men hvad skal der til, for at du kører elbil? Elbils-debat med Klimarådet. I panelet er bl.a. Niels Buus, transportforsker og Anders Morgenthaler, elbils-entusiast

Kl. 16.30 - 17.00 – Informations græsplet F16 Meet two of the exile authors living in Denmark and hear them talk about how they use literature to describe the flight and their lives in Denmark. Niels Offenberg, head of Kbh. Læser ,interviews Jan Pet Khorto and Tarek Aboabdo

Unges muligheder for at arbejde med bæredygtighed Kl. 17.30 - 18.00 – På Informations græsplet F16 Debat med højskoleelever, Nanna Clifforth, NOAH, Lone Loklindt, iværksætter og Fredrik Sahlin, landmand

Et trylleshow frit over Jørgen Steen Nielsens Den Store Omstilling Kl. 20.00 – 20.45 – Demokratiscenen D8 Rune Klan giver en hurtig og glad løsning på verdens problemer


På gensyn næste år Indtil da – følg med på information.dk og facebook


I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2016

31

AKTIVISME USA GRÆSRØDDER

Pistoler byttes ud med gulerødder The Bronx har længe været hærget af kriminalitet og bandeopgør. En af løsningerne har vist sig at være etableringen af urbane haver, heriblandt Taqwa Farm, som har været en af frontløberne 31-årige Gosh Gonzales står med sine høretelefoner i Taqwa Farm. Han nyder at gå rundt i haven med musik i ørerene. ’Mit frirum’ kalder han det. Foto: Gustav Packness

og her overmalet med graffiti, men ikke på den trendy måde som i hippe Brooklyn. Fattigdom og bandekriminalitet er stadig en del af The Bronx, men det går bedre i området end tidligere. Abu Talib og Gosh Gonzales er enige om, at de urbane haver i området har haft indflydelse på miljøet i The Bronx. Haver som Taqwa Farm har været med til at afkriminalisere områder og samtidig gøre haveredskaber til fællesskabets foretrukne værktøj i stedet for pistoler. »Uden havebrugene ville børnene hærge gaderne, som de gjorde tidligere,« mener Abu Talib. Gosh Gonzales nikker. Derfor mener de begge, at det er vigtigt at videreføre projektet.

Af Nicolai van Hauen, Jacob Houlberg, Gustav Packness og Louise Hyhne Rohard, elever på Krogerup Højskole

D

et er en varm forårsdag i The Bronx i New York, den pulserende by med høje skyskrabere og tusindvis af biler og mennesker. Lyden af travlhed bliver erstattet af ro og børnelatter, når man træder ind gennem metalporten til den urbane have Taqwa Farm. Til stor forbavselse for børnene fra den nærliggende skole går en fritgående høne rundt og hakker i jorden blandt grøntsagerne. Børnene hviner over hønen, mens Gustav ’Gosh’ Gonzales, 31 år, der arbejder på stedet som frivillig, står sammen med grundlæggeren af Taqwa Farm, Abu Talib, og ser smilende på.

Abu Talib er i slidte Levi’s-shorts og navyblå sweatshirt og fortæller om opstarten helt tilbage i 1991: »Dengang var der flere stoffer end friske råvarer og flere pistoler end ordentlige mennesker i dette område,« fortæller han. The Bronx var – og er – kendt for banderelateret kriminalitet samt sine mange ghettoer, arbejdsløshed og en høj kriminalitetsrate.

Fra chop shop til urban farm Der hvor Taqwa Farm ligger i dag, lå der tidligere en såkaldt chop shop: Det flød med tyvekoster, hovedsageligt biler, der havde fået fjernet nummerpladerne, blev skilt ad og solgt videre. Alle tingene på dette sted var nogle, de lokale bander havde hugget. The Bronx er et fattigt område med mange faldefærdige boligblokke i grålige og brunlige nuancer. Hist

Målet er overlevelse »Vi vil give børn og voksne et sted, hvor det er muligt at skabe et fællesskab,« fortæller den halvt svenske, halvt amerikanske Gosh Gonzales, der har arbejdet frivilligt på Taqwa Farm i syv år. Børnene, der bor i The Bronx, og som overvejende er sorte amerikanere, hjælper ivrigt til ved at køre med trillebør og vende jorden. Fire ud af ti børn i folkeskolerne i The Bronx er overvægtige, og netop derfor er det afgørende, at børnene lærer noget om friske, sunde råvarer og selv er en del af processen. Det er grundtanken bag Taqwa Farm. The Bronx er et af de områder i New York, som er en såkaldt food desert – et sted, hvor friske og nærende råvarer er svære at få fat på. Desuden er de få friske fødevarer, der er tilgængelige i The Bronx, dyre, hvilket gør det svært for den gennemsnitlige familie at købe sundt ind. Det går ud over helbredstilstanden. Selvom Gosh Gonzales synes, at det ville være skønt, hvis Taqwa Farm kunne levere mad til mange mennesker, skal man også være realistisk, mener han.

»Vores mål er ikke at udvide og producere fødevarer til tusindvis af mennesker. Det er simpelthen bare at overleve.« Hvad angår fremtiden, mener Gosh Gonzalez, at de urbane haver er et koncept, der er kommet for at blive. Der har været en stabil ekspansion de seneste år, og der åbnes nye havebrug hvert år. De samarbejder med folkeskoler, og det giver eleverne mulighed for at opleve naturen i et ellers naturfattigt byrum. »Vi vil vise børnene, at der er andre tilgange til livet end dem, de kender,« fortæller Gosh Gonzales. Han håber, at det vil lykkes at skabe en mentalitet hos den kommende generation, der er sporet ind på bæredygtighed. Taqwa Farm får ingen statsstøtte, men i stedet bidrag fra private donatorer og andre borgere, der deler stedets vision. »Der er kommet et større fokus på miljøet. Derfor tør jeg godt sige, at dette (de urbane havebrug, red.) er et blivende fænomen,« siger Gosh Gonzales med et selvsikkert smil. Den hvide høne har fundet et af de mange steder, hvor der gror ukrudt, som den står og hakker i. Gosh Gonzales jager den væk. Han vil ikke undvære ukrudtet. ibureauet@information.dk

FAKTA

× Hvem er de? Taqwa Farm er en organisation, der er drevet af grundlæggeren Abu Talib, hans familie og et par frivillige. × Hvor holder de til? Taqwa Farm ligger i The Bronx, W 164th St, Bronx, NY 10452, i USA. × Hvad ønsker de? At producere friske råvarer og modvirke mangel på mad i byen samt skabe fællesskab blandt lokale indbyggere. × Hvordan gør de? De dyrker grøntsager og har dyrehold, bl.a. høns. Varerne sælges efterfølgende til de lokale. Farmen modtager udelukkende økonomisk støtte fra privatpersoner. Find Taqwa Community Farm på facebook


32

I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2016

JAGTEN Vor tids klimaguru


I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2016

33

JAGTEN

Hvem skal gå forrest i kampen for planeten? Kloden er fuld af klimaskurke, men hvor er helten – vor tids klimaguru, der skal lede de kommende generationer mod en sikker fremtid? Information har sat jagten ind på klimaets Che Guevara Tekst: Jesper Løvenbalk Hansen Illustrationer: Johanne Sorgenfri/iBureauet


34

I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2016

JAGTEN

»I demokratiske samfund betyder det ganske meget, hvad borgerne vælger at gøre (…) Pointen er, at vi erkender, at vi selv har et ansvar. At vi selv må handle. Fordi intet bliver til noget, hvis alle venter på alle«

»I naturens økonomi er møntfoden ikke penge, men liv«

Vandana Shiva

Connie Hedegaard Politiker, journalist og tidligere EU-klimakommissær, Connie Hedegaard, har været Europas vigtigste klimapolitiske stemme. En snedig diplomat med sans for at sætte hårdt imod hårdt i afgørende øjeblikke. Under klimatopmødet i Sydafrika i 2011 kørte hun et genstridigt polsk EU-formandsskab ud i mørket og pressede i overtid den indiske chefforhandler til at lægge sig fladt ned efter en benhård psykisk duel.

»I en verden, hvor profit konsekvent sættes højere end mennesker og natur, handler klimaøkonomi i den grad om morel og etik«

Naomi Klein Filmskaber, aktivist og forfatter til flere hovedværker om forholdet mellem klimakrise og kapitalisme, Naomi Klein, er en af den vestlige verdens mest hørte kritikere af den neoliberale økonomiske doktrin, som hun anser for alle klimaløsningers værste fjende. Hun sidder i bestyrelsen i 350.org, og har sammen med Bill McKibben været blandt de førende aktivister i kampagnen rettet imod KeyStone XL rørledningen og i kampagnen for universiteter og pensionskassers afvikling af investeringer i kul, olie og gas.

D

er faldt stjernestøv over Samsø, da Time Magazine i 2008 kårede Søren Hermansen til årets klimahelt. Ganske vist havde samme anerkendte magasin fire år tidligere kaldt Bjørn Lomborg »miljøbevægelsens Martin Luther«, men synspunkter skifter, og én tids helt bliver hurtigt den ny tids skurk. Og således skete det. Fra slutningen af 2000’erne tippede balancen i den internationale klimadebat, og den videnskabelige konsensus, om at de hastige klimaforandringer primært er menneskeskabte, vandt så at sige slaget om at definere sandheden. Derfor kom blandt andre Søren Hermansen pludselig på de internationale mediers radar. Den tidligere skolelærer havde stået i spidsen for Samsøs imponerende grønne omstilling, hvor det på blot otte år var lykkedes de godt 4.000 indbyggere at blive 100 procent selvforsynende med vedvarende energikilder. Øen, der tidligere var afhængig af kul og olie, var endda blevet eksportør af bæredygtig energi til resten af landet. Et helt samfund sluttede således troligt op om Søren Hermansen, da han i årene forud for den succesfulde omstilling var gået fra dør til dør, fra borgermøde til borgermøde, for at mobilisere alle lokale kræfter for en hastig og nødvendig grøn omstilling. –Jeg leder efter en slags klimaets Che Guevara, kunne det være dig? »Ja da. Jeg hopper ind i telefonboksen og skifter til heltekostume, så snart der er brug for det. Jeg har faktisk lige været på en mission,« svarer Søren Hermansen på en telefon, da det lykkes at fange 2008-miljøhelten mellem to af hans tilsyneladende mange rejser.

Al Gore eller den lokale smed? Søren Hermansen, helten fra Samsø, fortæller, at han kort forinden har opholdt sig tre uger i Japan for at rådgive om grøn omstilling. Og at han netop er kommet tilbage fra Canada, hvor han har talt om bæredygtig udvikling med oprindelige folk, eskimosamfund, der lever off grid og kæmper for at bevare ikke bare deres identitet, men også rent bogstaveligt deres land.

»Det er folk, der forsøger at finde deres egen spirituelle dagsorden i en verden, hvor de konstant flyttes fra sted til sted, fordi der er guld, olie eller andre mineraler, som er vigtigere,« siger Søren Hermansen, der dagen efter dette interview haster videre til Hawaii-øen Molokai, hvor de ønsker at skabe en bæredygtig ø efter Samsø-modellen. »Så du kan se, de ringer stadig til mig for at høre om bæredygtig udvikling. Min heltestatus er uforandret.« Alligevel, skrevet i al respekt, er det ikke Søren Hermansen, de fleste tænker på, når talen falder på superhelte, revolutioner og Che – og det ved han nu også godt selv. »Nej, det er jo egentlig noget pjat og en meget kommerciel udnævnelse. De laver mange af de her lister med årets personer, og for dem handler det jo bare om at sælge magasiner,« siger han og fortsætter: »Men har vi brug for sådan en helt eller guru? Al Gore satte en helt ny dagsorden med An Inconvenient Truth, og det var meget dygtigt gjort. Vi nærede alle næsegrus beundring for hans klimashow, der var fremragende og et fantastisk projekt, der visualiserede den udfordring, vi står over for. Det var både modigt og flot. Men i dag er han gledet lidt ud af kampen og er mere en kransekagefigur, der stiller op ved festlige lejligheder.« Søren Hermansen tror mere på ideen om, at der er brug for mange helte – på alle niveauer og lokaliteter. Det har også vist sig at være grundlaget for den grønne revolution på Samsø og alle andre steder, hvor tingene er lykkes. På Samsø er den lokale smed, der købte ideen om grøn omstilling, efteruddannede sig og tilbød at skifte folks oliefyr ud med nye grønne løsninger, derfor lige så stor en helt som Al Gore, der flot brugte sin politiske slagkraft til at sætte dagsordenen, mener han. »Det er nødvendigt at have en figur, en person, der tager de første skridt, som andre kan følge og dermed skabe en bevægelse. Men omstillingen er så omfattende og involverer stort set alle fag, industrier og niveauer af magt, så det er ikke en enkelt person, der kan lede omstillingen,« siger Søren Hermansen, der mener, det måske

Vandana Shiva, indisk forfatter, aktivist og økofeminist, har i mere end 30 år kæmpet for biodiversitet og bæredygtigt landbrug og imod agro-industriens kontrol over markederne. Hun var Time Magazines klimahelt i 2003, og i 2005 var hun med til at vinde et ti år lang stridsmål ved den europæiske patentdomstol over det amerikanske selskab W.R. Grace and Company og det amerikanske landbrugsministerium, der havde givet selskabet patent på et produkt udviklet af Neem-træet. Sejren blev regnet som afgørende i kampen imod private selskaber, der tager patent på naturens egne produkter.

»Princippet om profitmaksimering uden skelen til andre hensyn, afspejler vores misforståede syn på økonomi«

Pave Frans Paven er ikke blot en skarp kritikker af verdens ulige økonomiske fordeling, men også den første pave, der har sat en grøn dagsorden. Pave Frans har derfor potentiale til at blive en af klimakampens vigtigste figurer, hvis han får verdens knap 1,2 mia. katolikker til at følge trop og godtage budskaberne om at udvise beskedenhed og ydmyghed overfor Guds skabte natur. I maj 2015 udsendte paven sit andet encyklika, Laudato Si, hvor over 180 sider kalder til fælles kamp for klimaet i en heftig kritik af den økonomiske udvikling og forbrugskulturen.


I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2016

35

QUIZ:

JAGTEN

Hvilken klimaaktivist er du?

Stikker du hovedet i busken, når talen falder på klimaudfordringerne, eller står du klar, bevæbnet med biodynamiske gulerødder og grønkål, til at kæmpe for Moder Jord? Verdens forskere er enige om, at menneskeheden er ved at ødelægge klodens klima, men folk reagerer vidt forskelligt på, at vi er ved at grave vores egen grav.

»Mit vigtigste råd til unge er, at de ikke skal vente på, at voksne politikere tager lederskab. De aktuelle ledere nægter at anerkende den virkelighed, vi står overfor – så træd selv frem. Lederskab kan komme alle steder fra«

Gå ind på Informations hjemmeside og find ud af, hvilken klimaaktivist du minder mest om:

Kumi Naidoo

DiCaprio, Musk og McKibben Der kan altså være mange klimahelte derude, hvilket lyder lovende. Især når man tager i betragtning, at den grønne omstilling, som alle siger skal gennemføres, fortsat går alt, alt for langsomt. For selvom der produceres flere økologiske grøntsager og andelen af grøn energi hele tiden øges, er det langtfra nok til at stoppe stigningen i udledningen af drivhusgasser. Det globale forbrug og antallet af mennesker på Jorden vil fortsat vokse de næste årtier. Koncentrationen af CO2 i atmosfæren stiger, kloden bliver varmere, og en dag vil det være for sent at reagere. Det synspunkt er miljøaktivist, journalist og forfatter Bill McKibben helt enig i. I midten af 00’erne skabte han platformen 350.org og det i en tid, hvor de fleste miljøog klimaorganisationer fortsat troede på, at vejen til en fælles forståelse og reaktion på klimaudfordringen gik igennem dialog med industri og politikere. McKibben ser helt anderledes på sagen. Dialog, frivillighed og sniksnak hjælper ikke. Han mener, at den eneste måde at ændre den katastrofale klimakurs på er at presse industrien på pengepungen. Derfor må strategien være at slukke for strømmen af finansiering til den skadelige olie-, gas- og kulindustri, hvilket efterfølgende har vist sig at være langt mere populært og hurtigvirkende, end de fleste i industrien nok havde regnet med. McKibben er i USA især kendt for at organisere kampagner vendt mod Keystone XL-rørledningen, der skal forsyne USA med olie udvundet af canadisk tjæresand. Men globalt er det netop kampagnen for at frasælge investeringer i den fossile brændselsindustri, der har vakt opsigt og vundet udbredelse. Startskuddet til kampagnen var en artikel i Rolling Stone Magazine

www.information.dk/omstillingstest

08.09.2011

er mere korrekt at tale om pionerer end om revolutionære ledere eller helte. »Det gælder om at finde sådan nogle pionerer inden for hvert eneste område, i hver en landsby og i hver en egn, som kan få andre med. Folk, som andre kan koble sig på. Men der er ikke kun én person.«

Tidligere international direktør i Greenpeace, sydafrikanske Kumi Naidoo, er mester i civil ulydighed, og har blandt andet været anholdt og fængslet i Grønland for at klatre om bord på en skotsk borerig for at bede kaptajnen forlade Arktis. Da han trådte tilbage fra direktørposten i 2015 var det med ordene: ’Jeg forlader stillingen for at indtage en vigtigere rolle – som frivillig aktivist i Greenpeace.’

sukí skin care • Jane Iredale • John Masters Organics • Tata Harper m. fl.

ansigtsløft uden kemi* *100% uden syntetiske stoffer

Valgt som

Nr. 1 af pure shops kunder

• • •

fugter

Fugt, reparer og opstram huden med sukí skin cares eksklusive, aktive anti-age serum nourishing facial oil helt økologisk Besøg Danmarks største økologiske parfumeri i vores butik i Grønnegade eller besøg vores webshop: pureshop.dk

anti-age reparerer

Butik: Grønnegade 36 • København K • Tlf. 33 17 00 70 Webshop: pureshop.dk • Fragtfrit over 500 kr. • GRATIS GAVE

»For os er klimaforandringerne ikke noget, der sker engang i fremtiden. Det er noget, vi allerede nu kæmper med (...) det er vores overlevelse, der er på spil«

Anote Tong Kiribatis præsident, Anote Tong, der slutter sin tredje og sidste præsidentperiode i år, kæmper ikke bare for den grønne omstilling, men konkret for sit folks overlevelse. Stillehavsøens godt 100.000 beboere er nogle af de første, der må forlade deres land og bosætte sig andetsteds, da de igangværende vandstandsstigninger indenfor de kommende årtier vil få øen til at forsvinde. I 2014 besluttede præsident Tong at købe en stykke land på Fiji, der er nærmeste nabo, for at have et sted at flytte sit folk hen.


36

I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2016

JAGTEN fra juni 2012 med titlen Global Warming’s Terrifying New Math, hvor Mckibben på meget overskuelig vis påviste, at rundt regnet 80 procent af alle kendte forekomster af kul, olie og gas af hensyn til klimaet nødvendigvis må forblive i undergrunden. Siden er det lykkedes at få en lang række universiteter i USA og Europa til at frasælge deres investeringer i kul-, olie- og gasindustrien – ligesom hele byer, blandt andre København og Oslo, har tilsluttet sig kampagnen. Det samme har flere investeringsfonde og pensionskasser – også danske – der i første omgang frasælger investeringer i kulindustrien. Store børsselskaber har fulgt trop, og tilbyder nu aktieporteføljer frie af investeringer i kul, olie og gas. I december 2014 blev McKibben tildelt den alternative Nobelpris i Stockholm for sit vigtige arbejde med at sætte fokus på klimaudfordringerne. Kort efter meddelte McKibben, at han trak sig som bestyrelsesformand for 350.org for i højere grad at kunne koncentrere sig om aktivisme. Det skete, samtidig med at McKibben over en frokost med det britiske dagblad The Guardians daværende chefredaktør, Alan Rusbridger, netop havde forklaret, at det ikke så meget er politikerne, der er udfordringen: »Det er de store fossile olie-, gas- og kulselskaber, der er problemets rod.« Kort efter igangsatte The Guardian sin egen kampagne, Keep it in the ground, hvor avisen går i offensiven for at presse pensionskasser og investeringsfonde til at gå uden om olie, kul og gas. McKibben er derfor en af de klimahelte, der i øjeblikket har den måske største reelle betydning for klimasagen. Alligevel er der

andre klimahelte, som er mere kendte – nok egentlig mest fordi de i forvejen er kendte. En af dem er skuespilleren Leonardo DiCaprio, der i løbet af de seneste år er blevet stadig mere aktiv i klimakampen. I september 2014 talte DiCaprio ved åbningen af FN’s generalforsamling i New York, hvor han mindede de tilstedeværende politiske ledere om, at ansvaret er deres: »I kan enten skabe historien eller blive dømt af den.« Og i dette års januarudgave af Rolling Stone Magazine fortæller DiCaprio om en ny naturdokumentar, han er medskaber af, og som skal

Jeg har faktisk lige været på en mission Søren Hermansen Klimahelten fra Samsø

vise, hvordan verden ødelægges af klimaforandringerne. Selv har han ved flere lejligheder fortalt, hvordan klimaspørgsmålet mere end noget andet ligger ham på sinde. I Rolling Stone Magazine siger han blandt andet: »Vi kan på ingen måde påstå, at vi ikke er hykleriske omkring den (klimasagen, red.), og der er ikke noget tidspunkt på dagen, hvor jeg ikke tænker på det her. Det store spørgsmål er, om det er for sent.« Det er det muligvis, hvis man spørger en anden af tidens fremadstormende klimahelte, Sydafrikanske Elon Musk, der foruden at være grundlægger af Tesla Motors, SolarCity og Paypal også har oprettet og ejer SpaceX, et program, der har som mål at etablere den første menneskekoloni på Mars, for »at minimere risikoen for, at menneskeheden uddør«. Elon Musk spiller derfor på to heste. Hans elbiler og solenergianlæg skal fremme produktion og forbrug af grøn energi. Men skulle det ikke lykkes at gennemføre omstillingen i tide, er plan B at flytte til Mars.

Oh Danmark, min helt Tilbage hos Søren Hermansen, hvor tankerne ikke kredser om at emigrere til Mars eller nogen anden form for plan B. Han mener, omstillingen er en nødvendighed og vil ikke tænke på alternativerne. Selv har Søren Hermansen lært af Sven Auken, der er hans eget forbillede og klimahelt, at det er troen på fællesskabets kraft, der skal gøre omstillingen til virkelighed. Det er også det, der har gjort Danmark til foregangsland med hensyn til bæredygtig udvikling – eksemplet, som alle ville lære af. »Han skabte troen på, det kunne lade sig gøre. Politisk stod han for en omstilling, der

var langtidsholdbar og var til at stole på – og som hele tiden var finansieret,« siger Søren Hermansen. Danmark har siden levet højt og økonomisk godt på den grønne omstilling, Sven Auken iværksatte med målrettet støtte og politiske rammer, der muliggjorde det, der fortsat regnes for verdens mest succesfulde grønne omstilling på nationalt niveau. Men måske flader bølgen ud. De seneste politiske udmeldinger tyder på, at viljen til grøn omstilling er blevet til hop på stedet, og måske er Danmark ved at miste førertrøjen. Til gengæld er der andre, der kandiderer til at overtage den. Skotland, eksempelvis, har længe ført en ambitiøs klimapolitik, og har reduceret landets udledninger af CO2 fra de ikke-kvotebelagte sektorer med 38 procent målt i forhold til 1990. Det samme har Danmark, men hvor den danske Venstre-regering nu skaber usikkerhed omkring det danske mål om 40 procent reduktion i 2020, melder den skotske klimaminister Aileen McLeod ud, at Skotland fortsat holder kursen mod at sætte verdensrekord ved at skære 42 procent af udledningerne i 2020. Under klimatopmødet i december i Paris gjorde Danmark sig for første gang i mange år decideret uheldigt bemærket. Samtidig med at den danske pavilion for fuld musik var i færd med at sælge Danmark som hele verdens klimahelt, måtte den danske energi og klimaminister, Lars Christian Lilleholt, lide den tort at modtage prisen som fossil of the day. Prisen gives til dagens klimaskurk.

jel@information.dk

Gardening Exploring Nature Global Development Climate Change Sustainability Cultural Communication Biodiversity

Get more information at ipc.dk


'HQVXQGHPnGHDWVLGGHSn

Š

Ring efter stolebussen 45 87 54 04 eller rekvirer brochure

odeller m 5 3 0 3 Altid en i udstilling

Møbler efter mål

g Væl

mellem 10 træfav

er

Alle hvilestole tilpasses efter Deres ønske. Det giver Dem den optimale siddekomfort. Træfarver og betræk vælger De selv.

Duet

Alpha

Lux

Plus Nova

Multibord Casa

Multi Plus

Multi Plus

København: Torvegade 55-57 Lyngby: Jernbanepladsen 25

Tlf.: 32 57 28 14 Tlf.: 45 87 54 04


38

I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2016

KULTUR Forestillinger

Hør her, menneske! I fiktionens spejl ser vi, hvad vi har været, hvad vi er, og hvad vi kan blive. Litteraturen og kunsten kan hjælpe os med at begribe klimakrisens konsekvenser og gøde jorden for en kulturel omstilling. Det mener både en forfatter og en kulturforsker Tekst: Maria Høher-Larsen Illustrationer: Johanne Sorgenfri/iBureauet

I

maj var der en isbjørn på Christiansborg Slotsplads. Den hang højt oppe spiddet af et kurvet olierør, der skulle symbolisere CO2-udledningens himmelflugt. Godt nok en isbjørn formet i kobber af den danske billedkunstner Jens Galschiøt, men stadig

smertelig at se på, sådan som skindet truede med at briste. Skulpturen Unbearable blev rejst i Paris i forbindelse med FN’s klimakonference sidste år, og i foråret fik Alternativet fragtet den til København for fortsat at gøre opmærksom på klodens tilstand. Men klimakunsten dukker ikke kun op i forbindelse med store politiske møder i europæiske storbyer. Hele foråret har man i den nordjyske kommune Rebild

kunnet opleve udstillingen Klimakunst i de gamle Thingbæk Kalkminer med alt lige fra lysinstallation af solcellelamper til smeltende isskulpturer. Også i den danske litteratur har klimabekymringen de seneste år manifesteret sig på forskellig vis: I Theis Ørntofts undergangslyrik Digte 2014 (2014), hvor jeget forbander det oliepumpende samfund, eller i Charlotte Weitzes nye roman De afskyelige (2016), hvor Kenneth med svedproblemer lider særligt slemt under den globale opvarmning. Og i april udkom den norske forfatter Maja Lundes bestseller Biernes historie på dansk, historien om menneskets skæbne, hvis de små bestøvende insekter dør. Hvis isbjørnen i dag er et symbol på, hvordan mennesket truer med at udslette dyrearter, er bien omvendt symbolet på, hvor afhæn-

gig mennesket er af sine omgivelser – selv de mindste væsner på jorden.

Livet i kuben Det var dokumentarfilmen More Than Honey (2012) om biernes forsvinden verden over – det helt virkelige og nutidige fænomen Colony Collapse Disorder (CCD) – som vakte Maja Lundes interesse for bierne. Historien om, hvordan de tilsyneladende fra den ene dag til den anden forsvinder fra de bistader, som mennesket igennem århundreder har tæmmet dem i, både skræmte og fascinerede hende, fortæller hun. I Biernes historie følger vi frøhandleren William, som i 1850’ernes England drømmer om at drive sine naturvidenskabelige studier videre og udvikle en ny og bedre bikube, der


I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2016

39

KULTUR Fem klimafiktioner

Peter Høeg: ‘Effekten af Susan’ (2014) Social ulighed, forurening og klimaforandringer er omdrejningspunktet for det spændingsmættede plot, hvor Fremtidskommissionen er i gang med at planlægge, hvordan man skal redde de firetusind vigtigste personer i landet. Først lurer undergangen i periferien, men langsomt kommer samfundsopløsningen tættere på.

Theis Ørntoft: ‘Digte 2014’ (2014) Postapokalypse og mørk økopoesi. Sådan har anmeldere beskrevet Ørntofts undergangslyrik anno 2014. Jeget har kviksølv i lungerne, flyforbindelser i huden og nordiske nerver viklet ind i tigerøkonomier. Økologisk sammenbrud og politisk krise går hånd i hånd i det oliepumpende samfund, og jeget gør mod himlen i afmagt.

Liv Sejrbo Lidegaard: ‘Fælleden’ (2015) Digtenes jeg er taget på telttur med andre mennesker – måske på Amager Fælled ved Øresund, som titlen også lægger op til. I hvert fald skimtes Mærsks containerskibe ude i horisonten. Fælleden er et sted mellem natur og kultur: Jeget fylder lommerne med lyng og vil gerne finde muslinger ved stranden, hvis altså havet stadig er koldt nok.

Charlotte Weitze: ‘Den afskyelige’ (2016) En roman om kærligheden mellem en varm mand og en kold kvinde. Med tendens til øget svedproduktion er det hårdt at være Kenneth i et klima, der bliver varmere og varmere, og han kaster sig ud i kampen for at stoppe klimaforandringerne. Til gengæld er Heidi udstyret med særligt kolde indre organer, som har tilpasset sig et ny klima.

Vi har brug for nogle nye logikker at tænke med Gregers Andersen Forsker i klimafiktion

kan bringe ære til hans navn og slægt. På Williams’ tid bugner naturen med modne frugter, »æbletunge træer, saftige blommer, dryppende, sødmefyldte pærer, og jorden, endnu ikke færdighøstet, men fuld af knasende, sprøde gulerødder, græskar, løg, duftende urter langs markerne, alt sammen klar til at blive plukket, til at blive spist«. Det er en tid fuld af optimisme og tro på, at mennesket gennem videnskab og teknologi kan beherske og drage fordel af naturen. I 00’ernes USA er George ramt af bidøden på sin farm. Store dele af de amerikanske landbrugsområder er domineret af soja- eller majsmarker så langt øjet rækker og et stadigt mere ustabilt klima. Måske derfor får bierne lige pludselig nok, for de kan hverken lide regn i massevis eller planter uden nektar.

Og i et fremtidigt Kina arbejder kvinden Tao med at håndbestøve frugttræer dag efter dag. Bierne er væk, og verden er ramt af stor hungersnød. Man fornemmer katastrofen som en ulmende baggrund, og konfronteres med den, da Tao tager til Beijing og finder en by i ruiner, en arena for alles kamp mod alle. De tre hovedpersoner har det til fælles, at de vil det bedste for deres børn. Men i dette snæversynede begær er de samtidig deres egen værste fjende – de kvæler ikke blot forholdet til deres børn, men mister også synet for, at de er en del af en større og mere kompleks verden. »Jeg prøvede at holde det lille billede op mod det store: at vi måske glemmer alle de andre børn, fordi vi instinktivt kun tænker på vores egne. Vi mennesker er jo trods alt

Rasmus Nikolajsen: ‘Tilbage til unaturen’ (2016) Digteren har forladt sit studerekammer og er flyttet ud i naturen – eller som titlen foreslår ud i ‘unaturen’. For mødet med naturen viser sig konstant at være indtaget af kultur: Havørnen er majestætisk eller ‘swag’, og det sidste lange digt tilegnes den endeløse globalt opvarmede regn, der får kloakkerne til at synge ‘klimakrise’.


40

I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2016

KULTUR Forestillinger

også kun dyr, som først og fremmest tænker på vores afkom. Vi prøver at give vores børn det bedste, men nogle gange glemmer vi måske, at det også kan være nok, at det kan blive for meget. Måske har vores barn ikke brug for en ny iPhone, men blot et godt knus,« forklarer Maja Lunde. Bierne kan være en inspiration til at tænke mere solidarisk, for de tænker først og fremmest på balancen og harmonien i hele kuben, ikke kun på deres eget.

Den litterære startgnist I Biernes historie er frøhandleren William den mindst kloge, fordi han ikke formår at se sine omgivelser og menneskene omkring sig, fortæller Maja Lunde. Det var vigtigt for hende at tegne et billede af, at mennesket bliver klogere, jo længere

frem i tiden vi kommer – at der er lys og spirende håb forude trods det golde fremtidslandskab, hun maler. »Jeg ville ikke have, at den skulle være helt sort. Det ville ikke have været naturligt for mig, sådan er jeg ikke som menneske. Jeg tror, at det kan lade sig gøre for os at løse klimaudfordringerne, hvis vi bare vil. Mennesket har også tidligere skabt utrolige ting – når der løftes sammen, når der samarbejdes. Tænk blot på genopbygningen af Europa efter Anden Verdenskrig.« Idéen om, at litteraturen kan plante nye forestillinger om verden i os, interesserer også Gregers Andersen, postdoc ved Københavns Universitet. I sin forskning i klimafiktion har han beskæftiget sig med, hvordan menneskets påvirkning af klimaet og økosystemer kommer

til udtryk i kunsten og kulturen. Klimafiktion – eller cli-fi – er fiktioner, der inkorporerer det videnskabelige faktum, at Jordens økosystemer er i gang med at bryde sammen under menneskeskabt forurening og global opvarmning. Det kan være i apokalyptiske fortællinger og katastrofescenarier, men den globale opvarmning kan også bare tematiseres ved at være en del af den verden, som fiktionen foregår i. De menneskeskabte klimaforandringer er skabt på baggrund af en kulturel forestilling om, at mennesket er hævet over alt andet, og at naturen – alt det, der ikke er menneskeligt – kan udnyttes grænseløst. Gregers Andersen mener, at kunsten og litteraturen netop kan være katalysatorer for at tænke vores verden på en anderledes måde, at gentænke menneskets forhold til sine om-

givelser – at gøre op med tanken om, at der er en stiplet linje rundt om menneskekroppen, der adskiller os fra alt andet. »Vi har brug for nogle nye logikker at tænke med, men også en ny indstilling af vores sanseapparat, en ny måde at begære på, at tænke det gode liv. Det er i høj grad det, som kunsten og litteraturen kan skubbe på med: prøv lige at se på jer selv, prøv lige at se på jeres logikker, som I har administreret verden med, hvordan synes I selv det går? Det er jo meget det, klimafiktionen gør, når den fremfører nogle af disse katastrofescenarier. Den holder et spejl op og siger: udskift dog den prisme, I ser verden igennem,« forklarer Gregers Andersen, der netop har udgivet debatbogen Grænseløshedens kultur, hvori han argumenterer for, at vi har brug for en kulturel omstilling, en redefinering af vores kulturelle

teater for alle – under åben himmel – midt i København

Medvirkende: Olaf Johannessen, Christine Gjerulff, Michael Moritzen, Steen Stig Lommer, Kasper Leisner, Andreas Jebro, Peter Oliver Hansen, Jakob Fauerby, Ditte Ylva Olsen og Sigurd le Dous Iscenesættelse: Thomas Bendixen Scenografi: Steffen Aarfing Kostumer: Marie í Dali


I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2016

41

KULTUR

koordinater, hvis vi skal kunne håndtere udfordringerne i fremtiden.

vestjyllandshojskole.dk

Et laboratorium for forestillinger Klimafiktionen opstod i 1970’erne i USA – Gregers Andersen peger på filmen Sullen Green fra 1973 som den første fiktion, der havde en reference til drivhuseffekten – men fænomenet popper for alvor op i 80’erne, da man videnskabeligt og politisk begynder at interessere sig for den globale opvarmning. Efter årtusindeskiftet har vi fået en del europæiske fiktioner, som på den ene eller den anden måde behandler klimaforandringerne, og ifølge Gregers Andersen er det interessante ved cli-fi netop, at det kan bruges som en fiktiv katalysator på et væld af måder. Og der er masser af klimafiktioner, som ellers ikke kan kategoriseres som sci-fi overhovedet. Derfor

er det også for enkelt kun at se det som et udspring af science fiction-genren, og derfor fortjener det sin egen betegnelse, mener han. I Danmark så man allerede i 70’erne en række miljødigte, f.eks. hos Thorkild Bjørnvig, hvor »Jorden er en art krop med stofskifte, kredsløb, med reaktioner på misbrug og overgreb, kærlighed og pleje«. De seneste år har klimakrisen manifesteret sig igen hos unge lyrikere som Amalie Smith, Liv Sejrbo Lidegaard og Victor Boy Lindholm. Her finder man et opgør med forestillingen om menneskets privilegerede position i forhold til sine omgivelser. Til gengæld fremskrives forestillingen om, at mennesket også er natur – blandt andet ved at interessere sig for kroppens biologi og anatomi, bakterier osv. Men man kan også kritisere lyrikken for ikke at komme med alternativer, mener Gregers

Andersen, for litteraturen er netop et rum, hvor nye forestillinger om verden kan fødes og så frø hos folk. »Litteraturen har både et kritisk potentiale i sig ved at holde et spejl op for os, men samtidig også et utopisk potentiale ved at komme med nye idéer og skitser til at omstille os til en ny verden. Cli-fi er på mange måder som et laboratorium,« siger han og mener, at litteraturen kan være et supplement til naturvidenskabens empiri i forhold til at tænke en klimaforandret verden. »De fremtidige verdener, som tegnes i FN’s klimarapporter, er kun grove skitser baseret på naturvidenskabelig empiri. Det fiktionen kan er, at den kan gå forud og forestille sig samfundet og mennesker leve under disse betingelser. Vi har brug for cli-fi, fordi vi har brug for modeller til at tale om fremtiden, så

vi kan forberede os på det, der kommer. Så har vi en potentiel mulighed for at beherske vores fremtid,« siger Gregers Andersen. For Maja Lunde var motivationen for at skrive bogen også idéen om, at fiktionsformen gør det lettere at begribe en tematik. »I litteraturen er du jo i en oplevelse i stedet for kun at registrere eller se det på afstand, og så er det vanskeligt at distancere sig,« mener hun. Hun oplever, at nogle læsere ligefrem kommer op til hende for at fortælle, at bogen har fået dem til at opleve naturen på en ny måde: »Mange siger, at ’åh, du har fået mig til at høre bierne summe i naturen, det har jeg aldrig lagt mærke til før!’ Det er det, som skønlitteraturen kan bidrage med – at forstå og begribe nye perspektiver på verden.« mhl@information.dk

Start i sep. jan. eller marts – vælg 3, 5 eller 8 måneder

Nyt fag: Dans PermaMusik kultur Sanger Forfatter Maleri K er a m i k Teater Kokkeri Øko. iværksæ tter og meget mer e...

Ring og aftal et besøg eller bestil brochure: Vestjyllands Højskole, 6950 Ringkøbing, 9675 3777 / kontor@vestjyllandshojskole.dk


42

I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2016

AKTIVISME Tyskland GRÆSRØDDER

Grøn kærlighed til skaterlivet En surftur til Marokko førte Johannes Schewe og Kilian Green sammen, og halvandet år senere havde de udviklet en prototype af deres grønne ide om et højkvalitets-elektrisk skateboard – Mellow Board – og indsamlet 309.000 euro på Kickstarter Johannes Schewe og Kilian Green går ikke på kompromis med komponenterne til deres elektriske board – de skal holde længe og bidrage til ’den fedeste køreoplevelse’. Foto: Jara Høgsberg

i hemmelighed for så at se dem blive kasseret efter et år. Arbejdet i Mellow er lige det modsatte: Vi arbejder sammen om at skabe et virkelig lækkert produkt, der bliver brugt af nogle, der synes, det er fedt. Det er virkelig motiverende.«

Af Jara Høgsberg, freelanceunderviser og tidligere elev på Testrup Højskole

I

hjertet af Skt. Pauli, Hamborgs på en gang hårdkogte og spraglede kvarter møder jeg de to iværksættere, 32-årige Johannes Schewe og 34-årige Kilian Green. De afbryder flere gange hinanden i deres iver efter at forklare om de tekniske og økonomiske udfordringer, de har kæmpet sig igennem for at få deres oprindelige idé om at udvikle et ordentligt elektrisk skateboard gjort til virkelighed. De har kastet alle deres vågne timer i projektet Mellow Boards, der er en elektrisk motor til at sætte på et skateboard, så man kan komme hurtigt og sikkert rundt i byen »og få den fedeste køreoplevelse«, som Kilian Green smilende siger. Tiden er gået med at udvikle og forfine deres idé, hvilket i praksis betyder, at de har bygget, svejset, loddet, testet, justeret, holdt møder med samarbejdspartnere, lavet nye tests, crowdfundet og promoveret boardet.

Fra surfing til iværksætteri Den lange rejse mod det færdige elektriske board, (som jeg får lov at prøve på P-

pladsen efter interviewet) begynder allerede i 2010. Inden de to iværksættere overhovedet havde mødt hinanden, fik Johannes, Schewe, som oprindelig er sportsøkonom, ideen til at lave et elektrisk skateboard. Han arbejdede dengang med at indrette butiksbygninger og de lange arbejdsdage efterlod ikke meget tid til at skate rundt i byen. Og med kun få lyse timer tilovers ville han gerne kunne komme hurtigere rundt i byen på sit skateboard. Derfor gik han længe og puslede med ideen om at udvikle et elektrisk skateboard, men det var først da han i 2013 på en surfferie i Marokko mødte Kilian Green, at drømmene for alvor blev til virkelighed. Kilian Green arbejdede dengang som elektroingeniør hos BMW med at udvikle, designe og teste forskellige motorer, hvoraf størstedelen aldrig blev færdigudviklet eller kom i produktion. En lille del af et forsøgs resultater kunne indgå i et færdigt produkt, men som regel blev prototyperne kasseret, somme tider fordi de ikke levede op til sikkerhedsstandarderne, andre gange af årsager, der ikke stod helt klart. »Bilindustrien er virkelig politisk. Jeg blev demotiveret af at sidde og udvikle og fintune motorer over mange måneder og som regel

Kompromisløse nørder »Vi er helt klart boardsportsnørder,« siger Kilian Green, (boardsports er alle sportsgrene, der foregår på et board, dvs. skating, surfing og snowboarding, red.), »og vi synes bare ikke, at de elektriske skateboards på markedet var gode nok. Der manglede kvalitetsprodukter med længere levetid og boards, der gav bedre køreoplevelser.« Med deres fælles økonomiske formåen og tekniske kunnen kastede de sig over udviklingen af drømmeproduktet, og i den proces var det naturligt for dem, at produktet også skulle være bæredygtigt. »Vi vil gerne udfordre måden, mange varer bliver produceret på i Kina og USA. Vi er mere interesserede i produkter, der holder. Vores elektriske skateboard skal kunne holde mange år, og man skal kunne give det til sin lillebror eller måske endda sælge det videre,« siger Kilian Green. Ud over at give en toårig garanti på boardet har de to iværksættere valgt, at alle dets enkeltdele skal have en livscyklus på minimum syv år, hvilket også har krævet ekstra tid og tests for at finde de rigtige materialer. Batteriet kan endnu ikke holde syv år, men efter tre timers opladning i stikkontakten holder batteriet til ca. 1000 opladninger, før det går ned på 60 pct. af sin kapacitet, mens markedets andre boardbatterier i gennemsnit går død efter små 200 opladninger. »Vi er nok ret kompromisløse med kvaliteten, hvilket også har kostet. Vi er villige til at gå utrolig langt for at få skabt et board, der er af virkelig høj kvalitet, som er sikkert, og som kan bruges i mange år. Det har også forlænget vores udviklingstid og udskudt produktionen. Og indimellem besværliggjort processen med at finde de rigtige leverandører,« fortæller Johannes Schewe. Men udfordringerne har ikke slået dem ud. De er vedholdende og har været godt hjulpet på vej af en solid finansiering fra både en crowdfunding-kampagne på Kickstarter og enkelte samarbejdspartnere. De er ikke sprunget over, hvor gærdet var lavest, men har udviklet skræddersyede løsninger for at

skabe det, de begge flere gange vender tilbage til: den fedeste køreoplevelse. Mellow Boardets specialdesignede bremsesystem, motorernes stærke og støddæmpende magnesiumramme og batteriets USB-port, der gør det muligt at oplade smartphonen, mens man er på farten, er bare nogle få af boardets særlige detaljer og funktionaliteter.

Grønt legetøj Selvom det elektriske board oprindeligt var tænkt som et højkvalitetsprodukt for alle dem, der i forvejen dyrker boardsports, har Johannes Schewe og Kilian Green også fået øjnene op for det potentiale, boardet har som bæredygtigt transportmiddel for særligt pendlere. »I mange større byer er der brug for alternativer til biler, der både forurener og er besværlige at komme rundt med. I sig selv eller i kombination med offentlig transport er Mellow Boardet et seriøst alternativ. Og så er det en fed måde at bevæge sig rundt på,« siger Johannes Schewe. »Den særlige følelse af fart og flow, som boardet giver, minder om den, man får, når man surfer eller snowboarder,« tilføjer Kilian Green. De drømmer også om at videreudvikle motoren, så det bliver muligt at sætte den på andre ting og køretøjer. »Vi vil gerne gøre motoren multifunktionel, så den kan monteres på f.eks. møbler, så de bliver mobile. I stedet for at investere i et eller andet nyt kan du give en ting, du allerede har, en ny feature, nemlig elmotoren!« siger Kilian Green begejstret. De taler allerede om næste generation af boardet, hvor batteriet lever længere og det måske bliver muligt at genanvende flere af komponenterne. »For os stopper udviklingen med at forbedre produktet aldrig,« siger Johannes Schewe. ibureauet@information.dk

FAKTA

× Hvem er de? Stiftere af virksomheden Mellow Boards, der producerer et elektrisk skateboard. × Hvor er de? Hamborg. × Hvad vil de? At skabe et transportmiddel, der giver større mobilitet i byerne og forurener mindre – og at udbrede boardsportens måde at bevæge sig på. × Hvordan gør de? De udvikler og producerer en elektrisk motor af høj kvalitet inkl. fjernbetjening, batteri og to standardhjul, der kan påmonteres ethvert skateboard. mellowboards.com


s e o h s r o o d k Bac Havesko fra

CHILLI, MEADOW OG GRASS – Alle er super lette havesko

299,95

Findes i flere farver

Findes i flere farver

TILBUD

TILBUD

269,95

Lungo Vandkande 12 L

TILBUD

299,95

Oneleg Ergonomisk haveskammel

129,95

Grøn arbejdsbakke Mål: 49 x 50 x 15 cm

Blomsterverden.dk er skandinaviens største webshop med haveartikler Vi fører en bred vifte af haveprodukter – vores speciale er tulipanløg, dahlia knolde, frø, roser og haveartikler

Blomsterverden, Nansensgade 5, 3740 Svaneke


44

I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2016

EUROPA Omstillingsparate unge

Grøn business baner vejen Europæiske unge støtter politisk op om bæredygtighed og er også parate til at handle derefter – dog ikke nær så meget som unge i udviklingslande, der har førstehåndserfaringer med konsekvenserne af et stadigt mere belastet klima. En mere positiv fortælling om bæredygtighed skaber stigende engagement verden over Tekst: Michelle Arrouas og Maria Høher-Larsen Illustrationer: Clara Selina Bach/iBureauet

D

et var under DTU’s bæredygtighedskonkurrence Grøn Dyst, at den studerende Silas Johnstrøm sidste sommer for første gang hørte om bæredygtighedsløftet som ingeniørfagets grønne pendant til lægeløftet. »Under Grøn Dyst var der en professor fra Cambridge på besøg, der sagde, at ligesom man som læge kan vie sit liv til lægevidenskab, lægge hånden på bogen og give sit lægeløfte, kan man som ingeniør vie sit liv til bæredygtighed, en grøn profil og det grønne budskab. Det, synes jeg, er et ret fedt budskab, og det vil jeg gerne være med til,« siger Silas Johnstrøm. Han er overbevist om, at bæredygtighed kommer til at spille en afgørende rolle i hans private og professionelle liv, og han er langt fra alene. Der er tilsyneladende god grund til at være tilfreds med Europas unge, når det handler om bæredygtighed og grøn omstilling. De bakker nemlig i høj grad op om bæredygtighed, både når det kommer til politiske og

økonomiske initiativer og helt konkret i deres hverdag, viser en europæisk undersøgelse af unges forhold til bæredygtighed. Samtidig viser en global undersøgelse, at unge tager mere hensyn til miljøet end ældre generationer, når de handler. »Enorme antal af de unge europæere har indført en række konkrete tiltag i deres hverdagsliv for at beskytte miljøet og bekæmpe den globale opvarmning,« står der i rapporten, som undersøgte 16-31 årige europæeres forhold til bæredygtighed op til EU-parlamentsvalget i 2014.

Forbrug spænder ben At de unge i stigende grad fokuserer på og støtter op om bæredygtighed er en glædelig, men ikke overraskende udvikling, siger Katherine Richardson, der er leder af Københavns Universitets Sustainability Science Centre og underviser studerende i bæredygtighed. »Unge mennesker er godt klar over, at vi står overfor en ændring i samfundet – de er vokset op med debatten om klimaforandringer, og for dem er det ikke nær så svært at acceptere kendsger-

ningerne. De er klar over konsekvenserne og ved, at de skal omstille vores samfund,« siger bæredygtighedsunderviseren. Thomas Budde Christensen, der forsker og underviser i bæredygtighed på RUC, er enig i, at de studerendes engagement er højt, men han mener, det bliver udfordret af samfundsnormer, forventninger og vaner blandt de studerende: »Generelt har de unge meget stor indsigt i bæredygtighed og grøn omstilling, og det fylder meget i deres verdensbillede. Men vores samfund er indrettet på en måde, der gør, at den opmærksomhed, de unge har, ikke altid bliver omstillet i mindre forbrug. De forbrugsnormer og forventninger til tilværelsen, som de unge også er formet af, binder dem og gør, at deres forbrug ikke nødvendigvis er i overenstemmelse med den indsigt, de har,« siger Thomas Budde Christensen. Mens de unge gerne tager kortere bade, vælger det bæredygtige produkt frem for det traditionelle og generelt er meget velinformerede om bæredygtighed, så halter det med at skære ned på flyrejser, spise mere vegetarisk og vegansk og at forbruge mindre, siger han.

»Vi er nødt til at formidle til de unge, at grøn omstilling dels kræver fælles, politiske løsninger på store spørgsmål som omstilling af energisektoren, men også vores privatforbrug,« siger Thomas Budde Christensen.

Globaliseret generation Katherine Richardson fortæller, at de unges indsigt og globaliserede tankegang fremmer forståelsen for, at bæredygtighed ikke kun er et lokalt eller regionalt problem. »Mine forældres generation lærte, at de var nødt til at forvalte ressourcer lokalt for deres egen skyld, i min ungdom blev vi klar over, at man måtte tænke regionalt om forvaltning af miljøressourcer, og nu indser vi – som samfund generelt – at vi bliver nødt til at forvalte ressourcerne på det globale niveau,« siger Katherine Richardson. Den udlægning er Esben Alslund-Lanthén, senioranalytiker ved Mandag Morgens globale tænketank Sustainia, enig i. »Grunden til, at unge over hele verden køber ind på vigtigheden af bæredygtighed, er, at de er vokset op i en globaliseret og forbundet


I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2016

45

EUROPA

verden, og som følge deraf er globalt interesserede. De er vant til, at verden er større end Danmark, og har helt klart en større forståelse for globale problemstillinger,« siger han.

De forbrugsnormer og forventninger til tilværelsen, som de unge er formet af, binder dem Katherine Richardson Bæredygtighedsforsker, Københavns Universitet

Politisk tilskyndelse påvirker Selvom Europas unge generelt gerne vil den grønne omstilling, er de også påvirkede af det politiske klima i hjemlandet. Rapporten om unges forhold til bæredygtighed viser, at engagementet er størst i de lande, hvor bæredygtighed og klimapolitik står højt på den politiske dagsorden. Eksempelvis ligger unge i Belgien, der har indført et effektivt affaldssorteringssystem, hvor man betaler mere, jo mindre man sorterer, helt i top, når det kommer til affaldssortering: 91 procent af belgiske unge svarer, at de systematisk sorterer deres affald, mens kun 54 procent af de danske unge gør det samme. Samme tendens ses i nylige undersøgelser fra blandt andet Frankrig, der viser at unges engagement på området steg op til klimatopmødet i Paris i december 2015. Og det gør sig også gældende i andre lande, fortæller Thomas Budde Christensen.

»Fordi der var så intenst fokus på klima og bæredygtighed op til COP15 i København i 2009 blev befolkningen meget velinformeret om energispørgsmål, og det skabte engagement blandt unge. I perioden efter, hvor fokus svandt, var der til gengæld en afmatning. Men det er vendt igen,« siger RUC-forskeren. Han mener også, at den politiske prioritering af spørgsmålene er afgørende for, hvor engagerede de unge er på tværs af europæiske landegrænser. Den vurdering deler Rodrigo Lozano, der forsker i bæredygtig udvikling ved Utrecht Universitet og er chefredaktør for Journal of Cleaner Production: »Det er meget tydeligt, at unge er mindre bevidste om og engagerede i bæredygtighed i de lande, hvor der ikke er meget debat eller lovgivning på området. Eksempelvis halter østeuropæiske lande efter – der er ikke nogen lovgivningskrav på området, og det påvirker de unges interesse for området.«

Gryende bevægelse i Øst Troels Dam Kristensen, koordinator i 92-gruppen, Forum for Bæredygtig Udvikling, me-

FAKTA

Unge og bæredygtighed × Undersøgelsen European Youth (2014), udarbejdet i forbindelse med Europaparlamentsvalget i 2014, viser, at unge bakker op om bæredygtighed. × 71 pct. af de unge mener, man skal investere mere i vedvarende energi, 74 pct. af de unge affaldssorterer systematisk, 65 pct. tager kortere bade og prøver at begrænse deres forbrug af vand og elektricitet, og 58 pct. forsøger at begrænse deres brug af engangsmateriale. × Samtidig viser en global undersøgelse fra analyseinstituttet Nielsen, at unge er villige til at betale mere for bæredygtige varer, når de handler. × I 2014 var 55 pct. af de unge villige til at betale mere for en vare fra en virksomhed, der arbejder for bæredygtighed, mens tallet i 2015 var steget til 72 pct..


46

I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2016

EUROPA

ner, at EU er internt splittet mellem øst og vest i debatten om grøn omstilling. »Den traditionelle tænkning er, at vi i Nordeuropa er forud og mere progressive med omstillingen i forhold til Sydeuropa, der er lidt bagud, men i virkeligheden er der efterhånden mere tale om en Øst-Vest-situation i forhold til den grønne omstilling,« fortæller han. Især Polen står i spidsen for den politiske modstand mod omstillingen: »Polen har et lidt nostalgisk syn på deres kulproduktion, og i nogle byer er der nærmest en tradition for, at man individuelt i husstandene fyrer med kul. Det hænger meget sammen med, at man ønsker at være energiuafhængig af gas fra Rusland.« Og den politiske modstand påvirker også den unge generation. »Det, at man i Polen har en regering, som er meget nationalt orienteret og skeptisk over for en grøn omstilling påvirker jo den unge befolkning. Højredrejningen, som er meget antifællesskab og antiEU, er de unge også påvirket af, ikke kun de ældre,« fortæller Troels Dam Kristensen, der omvendt også mener, at det ofte er de unge, der er forløbere for det nye, også i Østeuropa. Og der er en gryende social bevægelse i gang i hele den østeuropæiske region mod en mere bæredygtig dagsorden, drevet netop

af yngre kræfter i befolkningen. Det fortæller Alexander Ege, som er politisk koordinator i CARE Denmark, og som tidligere har arbejdet i Climate Action Network, de europæiske klima-ngo’ers fælles netværk. »På græsrodsniveau er folk begyndt at slå sig sammen omkring mindre initiativer på lokalt plan, lidt ligesom vi så det med bybiler i København, som jo startede med nogle beboere, som forstod, hvor vigtige byerne også er for vores biodiversitet. Dét er vi begyndt at se mere af derovre, for man forstår godt problematikkerne omkring klimaforandringer, og at det kommer til at påvirke fremtiden. Det er især en forståelse, man ser blandt unge, som jo ikke er opfostrede med samme tilhørsforhold til kul,« fortæller Alexander Ege. Selvom den spirende nytænkning ikke har materialiseret sig på det politiske niveau endnu, vil den før eller siden slå igennem, mener han.

Omstilling som løsning Udover omstillingens Øst-Vest skillelinje er der også stor forskel på, hvordan unge i udviklingslande og udviklede lande ser på klimaændringer og bæredygtighed. Mens 75% af de unge i udviklingslande mener, at trusler fra klimaændringer er steget de sidste 20 år, gør det sig kun gældende for 56% af de

unge i udviklede lande. Samtidig gik unge i vækstøkonomier som Kina, Indien og Brasilien markant mere op i udfaldet af COP21 end unge fra Italien, Frankrig og Tyskland. Fælles for 84% af verdens unge er imidlertid troen på, at man kan forene økonomisk vækst med bæredygtig udvikling. Det er de blandt andet gået i gang med i Spanien, hvor staten har investeret kraftigt i vedvarende energi i et forsøg på at sætte gang i væksten, fortæller Alexander Ege. »Det sker dels i erkendelse af de reelle klimaforandringer, dels som et svar på den nærværende økonomiske krise, hvor krakket i 2007-2008 ramte landet hårdt, hvilket viser sig i den ekstremt høje ungdomsarbejdsløshed. Så det, man har gjort, er at øge de offentlige investeringer, og når du alligevel skal det, så er den langsigtede, bæredygtige og gode løsning at investere i den grønne omstilling,« fortæller Alexander Ege. Han ser en trend i både den nordlige og sydlige del af Europa, hvor grøn omstilling bliver set som et redskab til at håndtere f.eks. økonomiske udfordringer, idet ingen europæiske lande står i en egentlig klimakrise. Mens det i Spanien f.eks. handler om at bruge grøn omstilling til at komme over arbejdsløshed og recession, bliver omstillingen i Norden ofte

Overskud handler om mere end penge. Fælleskassen bliver hele tiden mere solid. Vi skal nemlig ikke tjene penge til vores aktionærer – vi har ingen!

Danmarks sikreste andelskasse 2016

Derfor søger vi ikke hurtig vækst eller bruger ressourcer på spekulation.

*

Bygget på fællesskab, grøn vækst og bæredygtig økonomi.

Vi er egentlig bare det, du burde kunne forlange af din bank, men ikke kan forvente: Et pengeinstitut hvor holdninger og værdier vægter højere end overskud. Det er nemt at skifte til os. Vi står for alt det praktiske og du får alt det, du har i forvejen: Netbank, Mobilbank, Dankort. Men hos os får du også din egen personlige og kompetente rådgiver.

Bliv en del af os og bliv en del af noget større på faelleskassen.dk

*Se hele bankanalysen på bankresearch.dk


I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2016

47

EUROPA

et redskab til at bevare en høj levestandard, fordi vores ressourceforbrug ellers vil komme til at underminere tilværelsen i fremtiden. Men det er ikke alle europæiske lande, der har brugt bæredygtighed som økonomisk vækstmotor. »Den grønne omstilling i Grækenland er gået fuldstændig i stå. De er underlagt sparekrav fra EU, og samtidig modtager de hovedparten af flygtningestrømmene mod Europa. Det betyder, at man slet ikke kan forholde sig til grøn omstilling,« siger Alexander Ege.

Positiv fortælling overbeviser unge På Københavns Universitet oplever man stor interesse for bæredygtighed blandt de studerende. Katherine Richardson mener, at de unges interesse blandt andet skyldes, at italesættelsen af bæredygtighed er blevet mindre fodformet og mere fokuseret på forretning. »De unge skal være blinde for ikke at se, at det her kommer til at spille en stor rolle i deres karrierer, uanset hvilket felt, de studerer indenfor. Enhver virksomhed er igang med at implementere bæredygtighed i dens strategi og forholde sig til bæredygtighedsmålsætninger, så det er absolut også karrieremæssig interesse, der driver de studerendes store interesse,« siger hun.

Bæredygtig glæde...

Naturlig mad...

På DTU har de f.eks. med konkurrencen Grøn Dyst inviteret de studerende til at lave et projekt, der både har en bæredygtig profil og en forretningsmodel. Projekterne bliver vurderet af politikere og forretningsfolk fra virksomheder med en grøn profil. Silas Johnstrøm var en af de studerende, der deltog. Sammen med to studiekammerater, Casper Fisker og Christian Ellingsen, udviklede han et affaldssorteringssystem, der fik ros af dommerne. Han fortæller, at de langtfra er de eneste på studiet, der er begyndt at interessere sig mere for bæredygtighed. »Der er meget større interesse, end der plejede at være. Der er kommet flere uddannelser og fag, der handler om bæredygtighed, og når man snakker med folk til fester, kan man høre, at de tænker på, hvordan det kan være en del af deres karrierer,« fortæller Silas Johnstrøm.

Manglende politisk italesættelse Mens de unge i stigende grad interesserer sig for og satser på bæredygtighed, så halter politikerne bagefter, når det kommer til at stimulere og udnytte de unges engagement. Det mener Katherine Richardson fra Københavns Universitet.

»Vi italesætter det ikke nok politisk i Danmark. For nylig var jeg til et møde i Sverige om bæredygtighed, hvor statsministeren, to andre ministre, Volvos CEO og andre folk i virkelig tunge poster gav blændende taler om bæredygtighed. Det ser man ikke i Danmark, hvor den diskussion og italesættelse er udeblevet,« siger forskeren. Esben Alslund-Lanthén fra Sustainia er enig i, at Sverige er længere fremme i bæredygtighedsdebatten nu, men tidligere var det ikke tilfældet, siger han. »Hvis du havde kigget på det for fem år siden, op til COP15 i København, havde det set anderledes ud. I forhold til, hvor meget det fylder, så er vi nede i en bølgedal nu med den nye regering, mens vi var helt oppe på bølgen op til COP15. Men det fylder stadig meget på den danske dagsorden sammenlignet med andre lande globalt,« siger han og tilføjer: »Bæredygtighed behøver ikke at være den her lidt kedelige fortælling om alt, der er ved at gå galt i verden. De unge er så sindssygt teknologivante og er bevidste om, at man kan ændre tingene hurtigt. Man kan disrupte, og de unge tror på, at de kan finde en løsning og se godt ud, mens de gør det.« ibureauet@information.dk

Organisk lyd... www.lkhojskole.dk

Udkantshøjskolen!


48

I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2016

AKTIVISME Litauen GRÆSRØDDER

Østeuropæisk frontløber Da Milda Mitkute fik sit første job og pludselig tjente næsten det samme, som hele hendes familie havde at leve for, blev det glidebanen ind i et overforbrug. Da omfanget gik op for hende, gik hun i gang med genbrugsprojektet Vinted i Litauens hovedstad Vilnius Genbrugsappen Vinted skal give overskud, ellers bliver ildsjælene arbejdsløse, siger grundlæggeren Milda Mitkute. Foto: Malene Dam Kruuse

Af Malene Dam Kruuse, tidligere elev på Hadsten Højskole

D

et var først, da Milda Mitkute skulle flytte første gang, at det gik op for hende, hvor meget hun havde shoppet. »Der var ufatteligt meget tøj, og meget af det havde jeg slet ikke brugt,« fortæller Milda Mitkute, der ikke havde kunnet styre, at hendes studiejob gav hende flere penge mellem hænderne, end hendes familie nogensinde havde haft gennem opvæksten i Litauen. »Det fik mig til at overveje, om jeg virkelig ville smide alt det ud, eller hvorvidt det var mit ansvar at finde tøjets nye ejer,« fortæller hun. Milda Mitkutes mange kasser med næsten ubrugt tøj fik hende til at overveje, hvordan teknologien kunne ændre hendes og andre kvinders overforbrug. Få dage efter den øjenåbnende flytning, mødte hun tilfældigt en gammel bekendt til en fest, og det blev startskuddet til Vinted. Justas Janauskas, der i dag er direktør i Vinted, er, som han selv siger, »softwareingenør i hjertet« og dermed lige den mand, Milda Mitkute stod og manglede. Efter en kort snak med en håndfuld veninder, der alle gen-

kendte Milda Mitkutes situation, var Justas Janauskas overbevist, og allerede to uger efter var websiden en realitet.

Fordel for forbrugeren I Litauen er der ikke den store tradition inden for genbrug. Samtidigt vil de unge have lettere og mere teknologiske løsninger. Vinted består af en række apps og websider, der fungerer som en platform, hvor medlemmerne kan bytte, købe eller sælge brugt tøj. Man kan lynhurtigt finde det, man lige mangler, ved hjælp af filtre såsom størrelse og mærke. Det bliver altså både let og økonomisk fordelagtigt at genbruge, hvilket er nødvendigt for at sælge genbrugskonceptet til de unge litauere. De bæredygtige strømninger er stadig ret få i Østeuropa, og det nytter ikke noget at prøve at vende folkestemningen, hvis det ikke er fordelagtigt at agere bæredygtigt. Økologi er f.eks. stadig meget dyrt sammenlignet med alternative produkter, og derfor er det svært for folk at vælge økologi, selv hvis de skulle have lyst, mener Milda Mitkute. Bæredygtighed giver ikke forbrugerne en særlig følelse af merværdi, og de bæredygtige

produkter skal derfor være konkurrencedygtige med almindelige produkter. »For os betyder det ikke noget, hvor ædelt motivet til bæredygtighed er, så længe der sker et skift i de unges forbrugsmønster i den rigtige retning,« fortæller Milda Mitkute, mens hun samtidigt deler sit håb om, at folks adfærdsændring vil føre til en øget bevidsthed om klodens tilstand. »Vil du virkeligt smide dit gamle tøj væk? I dag er mit svar nej! Vi skal ikke smide tøj ud, vi skal finde en ny ejer!« Uanset om Vinted beslutter sig for at fortælle om det eller ej, er tøjindustrien en af de industrier, hvor man taler om skjult vandforbrug. F.eks. kræver det over 6000 liter vand at producere et par jeans. Samtidigt står Vinted også over for en miljømæssig udfordring, nemlig distributionen. På nuværende tidspunkt kan folk selv vælge, hvordan varerne skifter hænder: »Vi har allerede lavet et filter, der handler om, hvor langt væk man søger varer.« Dette er en stor fordel, fordi man så kan mødes og udveksle varer direkte. Samtidig giver det mulighed for at prøve varen, inden den bliver købt, hvilket f.eks. er meget populært med sko. På landet kan der dog være langt imellem de gule stiletter, man lige har set sig lun på, og derfor bliver en del varer sendt. Indtil nu har det været op til parterne selv at koordinere, hvordan de sender varer, men Milda Mitkute håber på, at der kommer til at ske miljømæssige forbedringer på dette område.

Private virksomheder Livet i Østeuropa er ret forskelligt fra Skandinavien. Milda Mitkute var allerede på en studietur til Finland for et par år siden og så, hvor udviklet bæredygtighedstanken var. I Litauen er staten næsten ikke involveret på dette område. Der er ikke nogen hjælp til nye iværksættere eller puljer og fonde at søge. Derfor var Vinted også et ’hobby’-projekt de første tre år, hvor de første fem deltagere i projektet arbejdede frivilligt, ved siden af deres almindelige jobs. Dertil kom en række løbende poster, der blev finansieret internt. Selvom det ikke var vildt mange penge, løber det alligevel op i længden. Først da Justas Janauskas fik besøg af et par tyske couchsurfere, der var vilde med projek-

tet og oversatte det til tysk, begyndte det at gå rigtigt stærkt. Vinted begyndte at få investorer. Fra 2013 til 2015 rejste de over 50 mio. euro, hvilket er blandt de største investeringer, der har været givet til baltiske start-ups. På den måde har Vinted forhåbentlig været med til at inspirere andre unge østeuropæerer til at tænke stort og tro på deres drømme. I Litauen kan man ikke tale bæredygtighed uden at have styr på økonomien. Hvis et projekt eller en virksomhed ikke kan forsørge sig selv, vil den dø. Det er lavpraktisk bæredygtighed. Derfor har det også været vigtigt for Vinted at opfinde en måde at tjene penge på. »Vi har et ansvar over for de ildsjæle, der lægger deres tid og kreativitet hos os. Hvis vi ikke tjener penge, vil vores medarbejdere blive arbejdsløse, og vores alternativ til forbrug vil ligeledes forsvinde.«

Teknologiske platforme Vinted ser sig selv som del af en verdensomspændende trend, hvor teknologien er med til at skabe grundlag for en mere bæredygtig hverdag for brugerne. I Danmark kender vi bl.a. denne bølge fra GoMore, Too Good To Go og Byhøst. Konceptet er dog udbredt i store dele af verden, hvilket netop er en af teknologiens fordele. Havde Milda Mitkute holdt sig til at bytte tøj med sine nærmeste veninder, ville de være en meget lille dråbe i havet. Med Vinted har Milda Mitkutes ide dog skabt ringe i vandet, og i dag har Vinted 12 millioner medlemmer og opererer i 11 lande. »Vi kan måske ikke ændre verden, men når vi pludseligt har samlet så stort et netværk af folk, der ligesom mig vælger at finde en ny ejer til deres tøj i stedet for at smide det ud, føler jeg alligevel, at jeg udlever min drøm.« ibureauet@information.dk

FAKTA

× Hvem er de? Milda Mitkuté, medstifter af Vinted, der er en digital platform, hvor folk kan bytte og handle med genbrugstøj online. × Hvor er de? Hovedkontoret ligger i Vilnius, Litauen. Men der er i dag medarbejdere i syv lande og flere er undervejs. × Hvad vil de? Gøre genbrug til det åbenlyse valg. × Hvordan gør de? De gør genbrugshandlen let og overskuelig. vinted.com


Ferieklar?

Dame

NU KUN:

899,-

Herre

NU KUN:

399,-

Herre

Men’s & Women’s Moraine GTX

Hurricane XLT

Vandtæt og åndbar sko til vandreture, rejser og meget andet. #35501/35502 Førpris: 1299,-

Få masser af luft til tæerne i denne klassiske vandresandal. Dame- og herremodel. #30050 Førpris: 599,-

Dame

NU KUN:

249,-

NU KUN:

NU KUN:

299,-

699,-

NU KUN:

399,-

Women’s Horizon Sunnyside Shorts Disse feminine trekking-shorts kan tilpasses forholdene ved at justere benlængden. Gælder kun farven Dune Beige. #33601 Førpris: 399,-

Men’s Northerly Short Pæne og tekniske friluftsshorts med fornuftige lommer og medfølgende elastisk bælte. #35042 Førpris: 549,-

Women’s Maske Fleece Funktionel og sporty fleece til aktive kvinder. Gælder kun Navy. #34571 Førpris: 449,-

Chair One Letvægtsstol til vandring, motorcykel, kano, eller campingturen. #32022 Førpris: 899,-

Herre Dame

NU KUN:

749,-

NU KUN:

499,-

Men’s & Women’s Exploration Convertible Pants Praktiske trekkingbukser med aflynelige ben. Farver: Dame: Sort. Herre: Grå, brun. #35011/35012 Førpris: 699,-

NU KUN:

699,M2M Duffel

Stratos 24 Lille dagstursrygsæk, der holder din ryg tør og kølig. #35587 Førpris: 999,-

FRILUFTSLAND BUTIKKER: KØBENHAVN Frederiksborggade 50-52 LYNGBY Lyngby Hovedgade 49B ROSKILDE Karen Olsdatters Stræde 4 ODENSE St. Gråbrødrestræde 6 KOLDING Jernbanegade 1E AARHUS Østergade 30 AALBORG Bispensgade 34

Den ikoniske duffel, nu i et lettere og mere komprimerbart materiale. 48 liter. Farver: Sort, rød. #35034 Førpris: 999,-

FJÄLLRÄVEN BRAND STORE: KØBENHAVN Frederiksborggade 50-52 THE NORTH FACE STORE: KØBENHAVN Field’s Shopping Center WEBSHOP: KUNDESERVICE:

www.friluftsland.dk 33 14 51 50 | info@friluftsland.dk


50

I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2016

INTERVIEW Mogens Lykketoft Rapporten ’Grænser for vækst’ viste allerede i 1970erne, at presset på ressourcerne ville blive for stort, hvis man fortsatte med den samme økonomiske vækstmodel. ’Men det var, som om den diskussion fusede lidt ud igen, da man fik oliekrisen,’ fortæller Mogens Lykketoft. Foto: Ulrik Hasemann

’Råb højt! Det er jeres fremtid det gælder’ Mogens Lykketoft har i snart et år styret FNgeneralforsamlingens møder, rejst rundt til verdens brændpunkter og senest været med til at vælge den kommende generalsekretær for FN. Elever fra Krogerup Højskole har mødt ham i FN’s hovedkvarter i New York til en snak om verdenssamfundets ansvar Af Janne Dalby Ewert, Ida Dengsøe og Marie Nørgaard Skadhauge, elever på Krogerup Højskole

D

iskussionen om klima og bæredygtighed går mindst tilbage til 1970’erne, fortæller Mogens Lykketoft, der husker diskussionerne i Socialdemokratiet dengang. Siden har det været et skridt frem og et eller to tilbage, men nu er nedtællingen til de helt

store konsekvenser af klimabelastningerne for alvor begyndt. Mogens Lykketoft opfordrer de unge generationer til at kræve handling, for det er de unge, der skal leve med de ødelæggelser, den nuværende kurs skaber.

– Hvornår blev du første gang opmærksom på klimaspørgsmålet? »Da vi skrev socialdemokratisk principprogram i 1970’erne, var vi meget optaget af den rapport, der hed Grænser for vækst. Den var skrevet af en international tænketank, der hed Romklubben. De skrev, at man kunne se, at presset på ressourcerne ville blive alt for voldsomt, hvis man fortsatte med den samme økonomiske vækstmodel, som man havde haft siden krigen. Men det var, som om den diskussion fusede lidt ud igen, da man fik oliekrisen. Så var der ikke så meget vækst i verden.« »Klimaopmærksomheden blegnede en overgang, men i virkeligheden var den rapport starten på den diskussion, vi har nu; klima som en påtrængende del af bæredygtighed. Det accelererer jo nu, i erkendelsen af hvad klimaforandringerne har sat i gang. At de er meget voldsommere, end vi troede. Selv den diskussion, der lå til grund for Parisaftalen i december, er måske desværre allerede foræl-

det, fordi vi har haft så kraftig en opvarmning de sidste år.« »Det understreger, at hvis man skal undgå, at forandringen bliver fatal, skal man handle nu. Hvis vi fortsætter som hidtil, sender vi mange hundrede millioner mennesker på vandring, skaber nye konflikter, ørkenspredning og stigende vandstande i havene. Det vil være uopretteligt. Forleden sad jeg og talte med min gode ven, FN’s vicegeneralsekretær Jan Eliasson. Han har lige været i Vietnam, hvor man oplever, at lavere vandstand i Mekong-floden og gradvist stigende vandstand i havene betyder, at saltvand trænger op i flodlejet og ødelægger mulighederne for at leve i den første del af Mekong-deltaet. Det er en pædagogisk illustration af, hvad vi får i meget større skala, hvis ikke vi handler. Det betyder, at vandbøfler dør, fordi de ikke kan drikke saltvand. Fiskebestanden går tilbage. Markerne kan ikke dyrkes på samme måde. Der er allerede millioner af mennesker, der bliver nødt til at rykke andre steder hen.«

– Hvordan så man generelt på miljøet og klimaet, da du var ung? »Jeg kan huske, at vi i Socialdemokratiet formulerede en erkendelse af, at der var grænser

for vækst af den type, vi havde haft indtil da. Men der var ikke grænser for vækst i livskvalitet, for det er noget andet end den form for ressourceforbrug og miljøforstyrrende form for vækst, vi har dyrket i den vestlige civilisation. Så erkendelsen har ligget og ulmet, men den er nogle gange blevet overskygget af, at man har sagt: ’Nu har vi haft krise, nu må vi have noget mere gang i væksten.’ Diskussionen om, hvordan vi kan få dækket vores energiforbrug uden at bruge for mange fossile brændstoffer, er først kommet senere hen. Det samme gælder spørgsmålet om, hvordan vi kan producere og genbruge råvarer i stedet for at smide væk. Hele den nødvendige ændring i vores måde at forsyne os på, vores måde at forbruge på, den sker meget langsomt. Man kan dog sige, at FN’s beslutninger i anden halvdel af sidste år er et udtryk for, at den er trængt igennem de højeste steder nu. Ikke mindst er det selvfølgelig vigtigt, at de, der er i spidsen i USA og i Kina, forstår det. Hvis ikke de ændrer kurs, ændrer verden ikke kurs. De fylder for meget i det samlede billede.«

– Hvilke skelsættende begivenheder har ændret dit syn på klima undervejs? »Dét, vi ser for vores øjne. De trusler, som vi ef-


I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2016

51 SÆSON

2016-17 Aarhus Teater har løftet sløret for den kommende teatersæson, som bl.a. byder på:

TEATERKONCERT

AMERICAN SPIRIT I JOHNNY CASH’ FODSPOR 25. AUG — 8. OKT 2016

JESUS CHRIST SUPERSTAR DEN UDØDELIGE MUSICAL I NY STOR OPSÆTNING AF ANDREW LLOYD WEBBER OG TIM RICE

22. APR — 3. JUN 2017

FAKIREN FRA BILBAO GYSERKOMEDIE AF BJARNE REUTER ÅRETS FAMILIEFORESTILLING

18. NOV — 21. DEC 2016

EN KVINDE UDEN BETYDNING EN SVIRPENDE SATIRE AF OSCAR WILDE 2. SEP — 8. OKT 2016

terhånden i et videnskabeligt samfund siger, der er, hvis ikke vi ændrer kurs dramatisk. Det bekymrer mig mest. Det er også derfor, at det bekymrer mig, når der er nogle, der tager så let på det, som man gør i Danmark lige nu. At vi nærmest går ned i ambitionsniveau, når verden har brug for et højere ambitionsniveau. Det her er simpelthen ikke noget, man kan tygge drøv på i fem eller ti år. Hvis vi gør det, er det muligvis for sent overhovedet at gøre noget som helst. Så får I, de unge, en meget besværlig tilværelse.«

– Hvad ser du som den største udfordring ved grøn omstilling? »Nobelprisvinderen Joseph Stiglitz sagde noget til mig for flere år siden, da vi sad over en middag i København og kiggede på hans bog om finanskrisen. Jeg kunne ikke nå at læse bogen, så jeg lagde hånden på bogen, der lå på bordet. Så spurgte jeg ham, hvad hovedproblemet er. Hans svar var: ’Maybe we only have the best government money can buy.‘ Det er et citat, jeg har brugt og skamredet lige siden. Det er kullobbyen, det er olieselskaberne, det er alle de penge, de kan sprøjte ind i det politiske system for at blive ved med at tjene penge på det, de gør i mod-

strid med menneskehedens langsigtede interesser. Derfor er Bernie Sanders’ kampagne næsten mere rigtig, end man tør tro. Han mener, at det vigtigste, der kan ske i USA, er at få en regering, der ikke er afhængig af økonomiske interesser. Det gælder selvfølgelig også resten af verden.«

– Hvilke kræfter i samfundet, lokale, nationale og globale, har gjort en bemærkelsesværdig indsats for miljøet? »Der er heldigvis sådan, at der i tilblivelsen af bæredygtighedsdagsordenen og klimadebatten har været et vældig godt folkemedvirkende. Men det, som jeg er meget opmuntret af for tiden, er de forskellige FN-møder, jeg har været til. Der er en meget stærk opinion blandt nogle af de største virksomheder i verden, som siger, at nu har politikerne fastlagt de regler og reguleringer, som gør, at de som virksomheder gør det rigtige. Eksempelvis er prisen på kul og udslip af CO2 sådan, at den bedste, den mindst risikofyldte og den mest profitable investering er at trække den rigtige vej for kloden. Det er et anderledes medspil, end vi har oplevet tidligere. Vi har selvfølgelig stadig nogle olieselskaber og kulmineejere, som vil kæmpe imod til det

MEDEA DEN, DER LER SIDST, LER BEDST. MEN HER ER DER INGEN, DER LER ...

27. JAN — 25. FEB 2017

ERASMUS MONTANUS HOLBERGS KLASSIKER GENTÆNKT AF CHRISTIAN LOLLIKE

10. FEB — 11. MAR 2017

Se mere og køb billetter på aarhusteater.dk


52

ld pi

overskud til verd ere en m s -

INTERVIEW Mogens Lykketoft

fa t

ste tig

Mind re m ad s

Køb en folkeaktie og vær med til at åbne den næste Wefood butik

I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2016

TOM KETCATO HUP NS NAT SE. EN DO DFLYDEL KTIE ER LER IN FOLKEA UDBYTTE EL

ST-SØRE

TE QVI

BIRGIT

DENNE

DHJÆLP NS NØ EKIRKE SKAB, I FOLK ETÆR KE EJER ALSEKR OG GIVER IK ER EN ION EN, G

sms Wefood til 1911

100 kr. Vi udsender folkeaktier hver tirsdag.

Hvert år smides mere end 700.000 ton mad ud i Danmark, samtidigt med at 800 mio. mennesker sulter på verdensplan. Wefood sælger de varer, der ikke længere kan sælges andre steder, fordi de er tæt på udløbsdato, forkert mærkede eller har beskadiget emballage. Og overskuddet går til verdens fattigste! Efterspørgslen på de mange varer til billige priser, og opbakningen til det gode formål, er nu så stor, at vi åbner yderligere to butikker – endnu en i København og en i Aarhus. Men vi har brug for din hjælp, hvis det skal lykkes! Så køb din aktie i dag og vær med til at sikre, at der også åbnes en Wefood butik nær dig.

sidste. Men der er rigtig meget progressivt erhvervsliv, som siger: ’Vi vil gerne gøre det rigtige, men I må hjælpe os med rammerne, så vi stadig kan drive forretning på det. Så der er sammenhæng mellem det, som verden kan tjene på, og det vi kan tjene på.’«

– Er der nogen, du særligt sætter din lid til, når det gælder klimakampen? »Det er der heldigvis – og dem skal man virkelig holde til ilden. Der er vældig mange mennesker, der har engageret sig i miljø- og klimabevægelsen. Vi har et stort segment af erhvervsliv, som vi skal have til at hjælpe os med at presse de politiske systemer til at handle. Det er i virkeligheden de vigtigste. Når de private er så vigtige, er det, fordi langt den største del af de investeringer, der skal styre den rigtige vej i retning af mere bæredygtighed og vedvarende energi, er partnerskab med privat kapital. Det private skal være indstillet på at gå den rigtige vej, når vi f.eks. skal lave nye trafiksystemer og finde nye måder at lave byer og affaldssorteringer på. Det har vi allerede haft mange diskussioner om i FN.« »Vi har også brug for den akademiske verden. Eksperterne. Vi er afhængige af, at der sker nogle teknologiske spring. De har faktisk været i gang hele tiden, f.eks. er prisen på solceller faldet 80 pct. Der er mange andre innovative initiativer, som vi må fremskynde, for at vi kan finde tilstrækkelig mange værktøjer. Videnskaben gør hele tiden enorme fremskridt. Men vores problem er, at vi ved, hvor meget det haster, men vi ved ikke, nøjagtig hvilke nye redskaber, vi får. Men man må støtte den udvikling – også finansielt fra staternes side.«

»Danmark har haft en markant profil, men den er måske knap så markant nu. Det synes jeg selvfølgelig er dumt. Danmarks indsats har været med til at give os indflydelse på de forskellige processer, og det har været med til at give os høje krav med hensyn til klima og miljø. Det har skabt virksomheder i Danmark, som har solgt til resten af verden. Holder vi et højt ambitionsniveau, lukker

Jeg er moderat optimistisk i forhold til verdenssamfundet Mogens Lykketoft

– Hvilken rolle spiller Danmark i klimadebatten i FN?

MF for Socialdemokraterne og formand for De Forenede Nationers generalforsamling


I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2016

53

Mogens Lykketoft mener, at de unge generationer har større forståelse for klimaforandringernes konsekvenser end de ældre og råder dem til at kræve handling fra politikerne. Foto: Ulrik Hasemann

KULTURKONGEN.DK

POLITIKEN

UNGT TEATERBLOD

KULTURTID.DK

GREGERS D.H.

NO PLANET B nogle gamle virksomheder i Danmark, men det skaber formentligt flere nye, fordi man får fremmet teknologier og produktioner, som resten af verden også har brug for.«

– Hvordan prioriteres klimadebatten i FN i forhold til akutte kriser som flygtninge? Bliver klimadebatten nedprioriteret? »I FN tror jeg ikke, man kan sige, at der er noget, som bliver nedprioriteret. Jeg vil til Ban Ki-moons, FN’s generalsekretærs, store ros sige, at hvis der er én ting, som han har holdt fast i og skubbet på hele vejen igennem sine snart 10 år på posten, så er det klimasagen. Problemet er ikke i FN-systemet. Vi kan godt holde opmærksomheden på de forskellige udfordringer på samme tid. Problemet er f.eks. Europa, som er fuldstændig opslugt af problemerne omkring flygtninge og en mulig britisk udtrædelse af EU. Det betyder, at der ikke er mange andre beslutninger, der bliver taget i EU på denne side af sommerferien.« »Hvis Storbritannien træder ud af EU, er det ikke kun en svækkelse af EU som enhed. I det tilfælde vil man skulle bruge næsten alle ressourcer på at finde ud af alle de praktiske ting. Det vil være frygteligt i forhold til at træffe beslutninger om at håndtere klimaproblemet. Amerikanerne er også lidt fraværende for tiden. Det skyldes valgkampen. Men jeg vil sige, at Obama virkelig prøver at skubbe til alle de bolde, han kan skubbe til i forhold til klimaudfordringerne – i den tid, han nu har tilbage.«

– Hvis du skal kigge i krystalkuglen og se på netop klimaspørgsmålet, er du så fortrøstningsfuld, eller ser du udfordringer, der er for store? »Jeg er moderat optimistisk i forhold til verdenssamfundet. Der er meget, der tyder på, at de største magter trods alt forstår, at deres fælles interesser er vigtigere end deres uenigheder. De problemer, vi står over for – fra terrorisme til klimaforandringer – er virkelig vigtige. De kan kun løses i et internationalt samarbejde. .« – Er det dit indtryk, at den unge generation i dag er mere opmærksom på klimaet, end din ungdomsgeneration var? »Det er mit indtryk, at der er mere forståelse for klimaudfordringerne hos den unge generation. Men der er stadig brug for meget mere forståelse! Der er brug for, at de, der har indset, hvor meget det haster, også får nogle andre til at gøre noget. De skal gøre det til et centralt politisk tema. Det er måske en forenklet måde at sige det på, men man er nødt til at stille krav til politikerne om, at de tænker mindst lige så meget på næste generation som på næste valg. Det er bare på med vanten.«

I DAG ER DU EN DEL AF PROBLEMET I MORGEN EN DEL AF LØSNINGEN

– Har du et godt klimaråd til den unge generation? »Ja. Råb meget højt! Det er jeres tilværelse, det handler om, nok så meget som det er vores. Måske kan det ikke nå at gå rablende galt, inden jeg dør. Men det kan det sagtens nå at gøre, inden I dør. Derfor må man virkelig engagere sig i at stille krav til politikerne om at handle nu!«

“Vi er den første generation, der mærker konsekvenserne af den menneskeskabte miljøpåvirkning og den sidste, der kan gøre noget ved den” BARACK OBAMA No Planet B er en sjov og nyskabende teaterforestilling, der handler om den aktuelle klimasituation. Forestillingen har mange facetter og blander traditionelt dramatisk teater, med Performance-Lecture og Stand-Up

14. – 18. SEP. ONS - FRE KL.20, LØR KL.17 & SØN KL.15 4 PRØVEHALLEN PORCELÆNSTORVET VALBY

ibureauet@information.dk

STØTTET AF

KØBENHAVNS KOMMUNE

& VALBY LOKALUDVALG

2 MIN FRA VALBY STATION 500 P- PLADSER

TEATER-V.DK

TEATERBILLETTER.DK 70202096


54

I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2016

AKTIVISME Danmark GRÆSRØDDER

Vildskab på plænerne Omstillingsprojektet Vild Med Vilje iscenesætter vild natur i byen for at få danskerne til at lukke naturen ind i deres hjerter og hjerner På en rejse til Zimbabwe fik den dengang kun 11-årige Philip Hahn-Petersen øjnene op for den vilde naturs uudtømmelige rigdom. Siden da har han kæmpet for at give den vilde natur mere plads i Danmark. Foto: Joshua Ursin Hollingdale

EPOS, som alle har iscenesat vildtvoksende græs- eller parkarealer. Det er dog ikke kun kommuner, institutioner og virksomheder, der kan være med til at øge biodiversiteten i den danske natur ved at lade naturen vokse vildt. Alle kan gøre en forskel, slår Philip Hahn-Petersen fast. »Vild Med Vilje kan favne alt fra en baghave til en gårdhave til et virksomhedsdomicil til et naturreservat. Det handler om at give plads til vildheden og gøre en lokal forskel for naturens mangfoldighed, der hvor man har muligheden for det. Alle, der har lyst, kan sætte et Vild Med Vilje-skilt op i deres have og være med til at sprede budskabet – vi skal bare vise, at det bliver gjort med overlæg, for så forstår folk det,« forklarer grundlæggeren.

Af Joshua Ursin Hollingdale, tidligere elev på Vallekilde Højskole

»D

et her simulerer dyr, der græsser,« siger Philip Hahn-Petersen, mens han svinger leen med det 70 cm lange blad over det lårhøje græs. »Det er med til at vise nogle af de processer, som naturligt ville understøtte en rig og mangfoldig natur i et græsområde som dette, hvis vi havde fritgående planteædere.« Leen svinger igen og kapper et lille buskads over helt nede ved roden. Da han er færdig med at demonstrere, sætter Philip Hahn-Petersen sig på en træbænk på det vilde græsareal på Refshaleøen. Han fortæller om sommerfuglen Seksplettet Køllesværmer og planten Almindelig Kællingetand, som har æren for, at sommerfuglene trives så godt på netop dette græsområde, da den er foderplante for deres larver. Imens tegner han i luften med et langt græsstrå, som en professor ville gøre det med et stykke kridt. Philip Hahn-Petersen er grundlægger af bevægelsen Vild Med Vilje, hvis mission er at gøre den vilde natur til en mere integreret del af danskernes bevidsthed. Ideen bag bevægelsen, som er startet sammen med landskabsarkitekt Lise Kloster Bro og bæredygtighedskoordinator Rasmus Vincentz, er enkel:

I stedet for at trimme, klippe og rydde op på græs- og parkarealer skal man skabe forhold, der fordrer biodiversitet, for eksempel ved at udpine jorden for næringsstoffer og derpå så frø fra vilde planter, som har større chancer for at overleve, når de udbredte invasive arter har mindre frit spil. Derefter skal områderne i vid udstrækning have lov at passe sig selv og blive vilde, med vilje. »Vi tænkte: ’Hvad er det simpleste, man overhovedet kan gøre for at hjælpe naturen og øge biodiversiteten i byer og forstæder?’ Og så kom vi til at tænke på græsplænerne. Tænk, hvis man kunne konvertere alle de arealer med græsplæner til artsrigt græsland, nu hvor vi mangler så meget plads til naturen i Danmark,« siger han.

Alle kan gøre en forskel Siden grundlæggelsen i 2011 har Vild Med Vilje udviklet sig fra et lokalt projekt i København til en bevægelse, der både favner professionelle aktører og private haveejere rundt i hele landet. Vild Med Vilje tilbyder kommuner, institutioner og virksomheder professionel assistance til at omstille drift, design og formidling af deres grønne områder fra trimmet til vild natur. På listen over samarbejdspartnere finder man blandt andre Herlev Kommune, Kolding Kommune, Aarhus Universitet og efterskolen

Det handler om formidling Vild Med Viljes professionelle projekter er som oftest at finde i tæt befolkede byområder, hvor borgerne kommer i kontakt med de vildtvoksende områder. Og her skal det være tydeligt, at områderne vokser vildt med overlæg, ellers vil byboere, der er vant til en pæn og ryddelig by, komme til at stille sig kritisk over for projekterne, forklarer Philip Hahn-Petersen. »Vores opgave er at iscenesætte og formidle det vilde, på de steder hvor vi er meget tæt på mennesker, der er vant til at se noget meget velholdt. Det gør vi for eksempel ved at lade arealer vokse vildt og så slå en fin sti igennem eller slå en plads, så man kan se, at det er helt med vilje, at det får lov at stå,« siger han. Ifølge Philip Hahn-Petersen handler det om at flytte folks mentalitet omkring parker og haver, så der bliver en accept af og begejstring for, at naturen vokser vildt i byen. »Gør man det rigtigt, synes folk, det er skønt. Men hvis folk ikke forstår, at det er med vilje, kan de finde på at klage til kommunen,« forklarer han, mens han tegner en usynlig skitse på træbænken med græsstrået. Nye fællesskaber i byen Udover at hjælpe kommuner og andre Vild Med Vilje-projektindehavere med formidling og at holde kurser for gartnere og andre professionelle er et centralt led i at fortælle historien om Vild Med Vilje at inddrage områdets borgere og brugere – dem, der i sidste ende skal leve ved og med den vilde urbane natur. »Vi kan være sammen om at slå med le i byen, og vi kan være sammen om at observere, hvilket liv der kommer i det vilde, og

glæde os over det i fællesskab. Ved at starte uformelle fællesskaber om glæden ved naturen i byen, kan vi både inspirere til en bedre byudvikling og en opbakning til en vildere bynatur,« siger han.

Et opgør med natursyn Philip Hahn-Petersens langsigtede mål for Vild Med Vilje er dog, at bevægelsen kan være med til at opfordre til et mærkbart skifte i danskernes natursyn, så flere ønsker, at naturen får mere plads til at være vild, rig og mangfoldig. Biodiversiteten i Danmark er nemlig først og fremmest truet, fordi naturen mangler plads, siger han. »I Danmark har vi jo en rigtig landbrugsmentalitet – vi vil gerne kontrollere naturen, og vi vil gerne have udbytte fra den alle steder, på landet såvel som i skoven, i haven og i byen – og det er det, vi forsøger at flytte på. Hvis vi kan give plads til den vilde natur i folks hjerter og hjerner, så får vi også plads til naturen i landskabet på den store skala,« siger han. Men det handler også om politik, forklarer Philip Hahn-Petersen, som håber, at Vild Med Vilje kan være med til at sætte biodiversiteten mere på den politiske dagsorden. »Den langsigtede effekt af Vild Med Vilje bliver forhåbentlig, at folk får en øget bevidsthed om og en øget kærlighed til naturen; for hvis du oplever glæden ved at give plads til naturen i din baghave, så vil du måske også begynde at kræve handling af magthaverne og sætte krydset på din stemmeseddel, efter hvilke politikere der har de største ambitioner for naturen,« siger han. Selvom han erkender, at udviklingen mod at give naturen mere plads allerede er i gang, så går det ifølge grundlæggeren simpelthen ikke hurtigt nok. »Det går langsomt med at få politikerne til at prioritere ressourcer nok til at give naturen plads i Danmark, hvis vi skal standse tabet af biodiversiteten. Derfor er det så vigtigt at mobilisere folk; så befolkningen kommer til at stille krav til politikerne, om at styrke den natur vi har.« ibureauet@information.dk

FAKTA

× Hvem er de? Et projekt, der lader naturen vokse vildt i byen. × Hvor er de? Refshaleøen og på alle Vild Med Vilje-arealer, som kan findes på deres hjemmeside. × Hvad vil de? Få danskerne til at give plads til den vilde natur og facilitere et skifte i danskernes natursyn. × Hvordan gør de? Formidler og iscenesætter vilde naturområder i byen. vildmedvilje.dk


Se hvad vi fandt i arkivet ... Information 22/07/1970

Vi skriver løbende om grøn omstilling og miljøet. Og det har vi altid gjort. Gå på opdagelse i de gamle miljødebatter og idéer om økologi i vores store arkiv. Besøg information.dk/avisarkiv


Gerda Wegener, I sommervarmen (Lili), 1924. Foto: Morten Pors

GERDA WEGENER

Succesudstillingen

forlĂŚnget til 8. januar

OMSTILLING // JUNI 2016  

I dette tillæg om grøn omstilling sætter Information i samarbejde med Højskolernes Hus fokus på de unges forhold til bæredygtighed. Højskole...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you