Page 1

SOMMER 2017 DAGBL ADET INFORMATION

OMSTILLING

Vi tager vores verden tilbage AKTIVISME

Nybyggerne på Djursland – Frie bæredygtige bønder – Fiskerkultur ved en korsvej – Frontkæmperen Bill McKibben


INDHOLD

4 -6 Voxpop Hør, hvor tøjmanden, højskolelæreren, CBSprofessoren og mange flere står i forhold til den grønne omstilling

2

I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2017

LEDER

8 - 12 Det personlige valg Essays om at bevare håbet i en verden præget af brutal kapitalistisk globalisering og politisk populisme 14 - 16 Fiskeri I Jammerbugten baner lokal innovation og visionære erhvervsfonde vej for skånsom kystfiskerkultur 19 - 22 Folkemøde på Bornholm Se programmet for Informations samtaler og debatter den 15.-18. juni i Allinge 24 - 26 Portræt af Bill McKibben Den amerikanske journalist, aktivist og forfatter har siden slutningen af 1980’erne kæmpet for at råbe borgere og statsledere op 28 - 30 Landbrug I foreningen Frie Bønder – Levende Land forsøger medlemmerne at skabe bæredygtige smålandbrug og skaffe lettere adgang til lokalt producerede fødevarer 32-34 Genbrug På Miljø- og Energicentret i Høje-Taastrup reparerer Arne Jørgensen kaffemaskiner, støvsugere og anden elektronik, som vi andre smider ud 36-38 Bosætning For folkene bag Grobund handler det om at opbygge bæredygtige lokalsamfund, hvor beboerne lever gældfrit og affaldsfrit og ernærer sig selv

KOLOFON

Ansvarshavende chefredaktør: Rune Lykkeberg Magasinchef: Søren Heuseler / iBureauet Art director: Jesse Jacob / iBureauet Fotoredaktør: Sigrid Nygaard Skribenter: Jørgen Steen Nielsen, Mette-Line Thorup, Michelle Arrouas, Stine Hamann Pedersen Illustratorer: Mia Mottelson , Thomas Iburg / iBureauet Fotografer: Sille Veilmark, Asbjørn Sand Korrektur: Gustav Carl Rey Henningsen, Jesper Jordan, Maria Høher-Larsen Annoncesalg: Frontmedia Tryk: Sjællandske Medier Forsideillustration: Mia Mottelson / iBureauet

Det er vi, som bestemmer Tekst Rune Lykkeberg Illustration Mia Mottelson Vi ved godt, at hele Danmark ikke er regeret af regeringen. Og vi er udmærket klar over, at magt er et avanceret fænomen, og at der findes forskellige former for magt i familien, sporten, i nattelivet, i kommunerne, i forretningerne og i finanssektoren. En af forklaringerne på, at der er så mange konspirationsteorier i vores samfund er, at man ikke kan få øje på, hvem der bestemmer det hele. Magten findes og udøves, men der er ingen, som har den alene. Vi ved også godt, at der findes kærlig magt, pædagogisk magt, økonomisk magt, militær magt og mange flere slags magt. Det er derfor, menneskenes verden bliver ved med at være uforudsigelig, og en roman kan være lige så afslørende som et stykke undersøgende journalistik. Det lyder så realistisk fortryllende, når den svenske popsanger Laleh synger: Det er vi, som bestemmer. Men hvem ved, hvem der er vi, og hvad det vil sige at bestemme? Alligevel dækker vi ofte begivenhederne, som om det hele i Danmark styres fra Christiansborg og Slotsholmen. Vi giver regeringen ansvaret for det, der går dårligt – lige fra væksten i økonomien til børnenes præstationer og færdigheder i skolen. Og regeringen tager ansvaret for alt det, der går godt. Det er jo ikke helt forkert. Men det er heller ikke helt rigtigt. Fremskridt, kriser, store problemer og nye muligheder bliver almindeligvis udlagt som noget, regeringen har skabt. Selvom vi godt ved, at kvindefrigørelsen, som er den største forandring i vo-

res samfund over de seneste 100 år, ikke blev vedtaget som lovgivning og bagefter realiseret i samfundet. Det var omvendt, kvinder gjorde sig fri i små fællesskaber, inspirerede hinanden og lavede mindre grupper, som blev til en stor bevægelse, der greb efterspørgslen på arbejdsmarkedet og tvang den politiske ledelse til at lave nye regler og love. Den seksuelle frigørelse og demokratiseringen af familien, skolen, systemerne og institutioner blev heller ikke indført pr. centralt dekret. Tværtimod. Vi forestiller os, at den amerikanske præsident regerer i verden. Den mand, som sidder i Det Hvide Hus nu, lader også til selv at forestille sig, at han faktisk er almægtig. Og det, han slår sig på i disse dage, er alle grænserne for hans magt. Det var destruktivt, at Donald Trump trak USA fra Paris-aftalen, men han ødelagde ikke den grønne omstilling. ”Total loser so sad”, som der stod på muren på Greenpeace’ hovedkvarter i Berlin.

Vi står midt i en progressiv magtovertagelse nedefra

Amerikanske firmaer meddeler, at de fortsætter fremad mod grøn energi, amerikanske delstater og byer annoncerer, at de vil drive den grønne omstilling videre, og alle de hverdagsaktivister, som arbejder på konkrete, lokale løsninger, bider tænderne sammen og er nu endnu mere overbeviste om, at de selv må drage omsorg for omstillingen af vores produktion og indretning på jorden. Vi kender historien om den politiske krise i Vesten, den såkaldte politikerlede, vreden mod systemerne og foragten for institutionerne. Protestpartiernes sejre og opgøret fra periferien mod centrum. Og vi kender skuffelserne over, at de politiske systemer ikke leverer fremskridt og social retfærdighed og lever op til ledernes løfter, som de bliver ved med at gå til valg på. Men en anden historie fortæller vi ikke så tit: At i samme periode, som regeringerne er blevet svagere, er borgerne blevet stærkere. Mere bevidste om deres egne muligheder og rettigheder. Mere handlekraftige og med bedre teknologi til at organisere sig og lave vores egne løsninger. Vi står midt i en progressiv magtovertagelse nedefra, som gælder alt fra grøn omstilling til nye produktionsformer, folkebevægelsen mod ensomhed og forskellige former for deleøkonomi. Også Information startede som en modstandsbevægelse, og vi har lavet denne særavis om og til alle forskellige former for aktivister, som tager deres verden tilbage. Måske er det, som Laleh synger om, når hun siger, at det er vi, der bestemmer.  rune@information.dk


FAKE NEWS:

'HWHUKHOWห‹QWDWNยบEHHOIUDHWNXONUDIWEDVHUHWHOVHOVNDE 'HWJยบUMRLQJHQIRUVNHO 'HWHUG\UWIRUSULYDWHDWNยบEHNOLPDYHQOLJHO'HHOVHOVNDEHU GHUHUEDVHUHWSยงNXONUDIWKDUMRGHODYHVWHSULVHU 'HGDQVNHUHGHUDOGULJKDUVNLIWHWHOVHOVNDENDQLNNHVSDUH SHQJHIRUGHKDUMRDXWRPDWLVNIยงHWGHEHGVWHSULVHU

Lรฆs mere pรฅ YLQGVWRHGGNLQI


4

I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2017

VOXPOP

v. Stine Hamann Pedersen

‘Hvis du kaster en sten i havet, så stiger det’ Fra LEGO over modetøj til festivaler og aktivisme på skoleskemaet – bæredygtighed er sat på dagsordenen over alt. For mens de politiske magthavere tilsyneladende har opgivet kampen for at passe på kloden, ønsker flere og flere borgere, virksomheder og institutioner at gøre noget aktivt

Anne Jensen

Sigrid L. Dahl

Stefan G. Jacobsen

Mads Nørgaard

Ledelsesmedlem og ansvarlig for bæredygtighed på NorthSide

Underviser i kurset Verden Brænder på Krogerup Højskole

Assistant professor og ph.d. CBS

Ejer og grundlægger af modehuset Mads Nørgaard

Hvem har ansvaret for bæredygtig udvikling? »Det har vi alle sammen. En af årsagerne til, at vi på NorthSide arbejder så hårdt på at kommunikere bæredygtighed, er fordi vi har en stor platform og kan nå ud til mange. Hvis vi kan påvirke vores gæster til at tænke mere over bæredygtighed, når de forlader festivalen, end da de kom, så har vi nået et af vores mange mål. Vores publikumsundersøgelse fra sidste år viste, at omkring 50% blev inspirerede af vores arbejde med bæredygtighed.«

Hvem har ansvaret for bæredygtig udvikling? »Vi har alle et ansvar. Men nogen har et større ansvar end andre. F.eks. os, der belaster klimaet mest. Politikerne har også et større ansvar, men de svigter det, når de ikke gør mere for at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Virksomheder svigter også deres ansvar, når de ikke tager hensyn til deres produktions negative påvirkning af klima og miljø.«

Hvem har ansvaret for bæredygtig udvikling? »Det eneste sted, hvor der samlet bliver snakket om ansvar for kloden, er FNs COP-møder. I dén tekst er det klart, at de enkelte nationalstater – hvor gammeldags det end lyder – skal tage spadestik, der sikrer at den globale opvarmning ikke overstiger 1,5 grad. Tilladelser til olieboringer og andre forurenende aktiviteter går da også stadig igennem nationale parlamenter og ministerier i de fleste lande. Men kræfterne og ideerne til egentlig handling kommer i stigende grad fra civilsamfundets organisationer på tværs af landegrænser.«

Hvem har ansvaret for bæredygtig udvikling? »Dem, der sviner mest har da klart det største ansvar, men vi bærer alle et ansvar efter evne. Og det nytter klart, hvad hver enkelt gør. For som buddhisterne siger: ‘Hvis du kaster en sten i havet, så stiger det.’ Omvendt er der meget blålys, hvor vi som forbrugere bliver spændt for en vogn i en art afledningsmanøvre, som slet ikke batter, hvor industrien burde have taget ansvaret.«

Nytter det noget, hvad enkeltpersoner og aktivister gør? »Ja, det gør det så absolut. Det kan godt være, at enkeltpersoners aftryk – eller en mellemstor festivals aftryk, for den sags skyld – ikke i sig selv ændrer det store i forhold til det samlede klimaaftryk, men det handler om at påvirke, at inspirere, at vise vejen og at prøve ting af for at kunne skubbe til en samfundsmæssig udvikling. F.eks. er jeg superstolt af, hvor langt vi er kommet med Tuborgs økologiske fadøl, siden den blev lanceret på NorthSide i 2014.« Har du et forbillede i den grønne omstilling? »Jeg har mange. Men Øya Festival i Oslo vil altid have en særlig status hos NorthSide. Vi var fra begyndelsen inspirerede af deres måde at arbejde seriøst og vedholdende med bæredygtighed. Det er svært over tre dage på en græsmark og med mange forskellige mennesker, der skal klikke sammen på kort tid. I en anden kategori er sådan en som Steen Hildebrandt, som ihærdigt anskueliggør f.eks. FN’s 17 klimamål, så vi alle forstår dem.« Hvad gør du selv for at understøtte en bæredygtig udvikling? »Jeg knokler på for at udvikle Danmarks mest bæredygtige musikfestival! Den viden, som mit arbejde giver mig på de her områder, har også den konsekvens, at jeg ikke bare kan lukke øjnene som privatperson. Så jeg køber f.eks. økologisk, udskifter plastprodukter med alternativer, og sorterer alt det jeg kan. Vi må alle sammen handle, søge viden og foretage valg, store som små.«

Nytter det noget, hvad enkeltpersoner gør? »Selvfølgelig betyder det noget, hvad enkeltpersoner gør. Det private er politisk. Men omstillingen er ikke et individuelt projekt. Det er ikke fair alene at lægge ansvaret over på den enkelte. Det nytter mest, når enkeltpersoner går sammen og handler kollektivt. F.eks. når vi skaber bæredygtige alternativer, demonstrerer for at presse politikerne til handling eller tyr til civil ulydighed for at bremse kulog olieudvinding. De handlinger inspirerer og nytter.« Har du et forbillede? »Protesten ved Standing Rock og de årlige Ende Gelände-aktioner er inspirerende. Det er forbilledligt, når folk er parate til at ofre noget for at beskytte klimaet. De fleste af os roder rundt med lappeløsninger og komfortable kompromisser. Derfor er folk, der er villige til at give afkald på den luksus, som vi globalt set ikke har råd til, eller som er villige til at risikere bøder og at blive udsat for vold, store forbilleder i mine øjne.« Hvad gør du selv? »Jeg forsøger at feje for egen dør ved at være vegetar, have et grønt elselskab, stemme imod min pensionskasses investeringer i fossile brændstoffer, deltage i demonstrationer og politiske kampagner, men jeg er jo stadig en del af et system, der skal laves fundamentalt om. Derfor prøver jeg igennem mit arbejde at uddanne unge til at kunne handle på klimaproblemet, så apatien ikke tager over. De skal inspireres, men også selv prøve kræfter med konkrete projekter, så de får evner til og erfaringer med at gøre noget ved de problemer, vi står overfor.«

Nytter det noget, hvad enkeltpersoner og aktivister gør? »Ja, men det er vigtigt, at vi ikke blander enkeltpersoner og aktivistiske handlinger sammen i en pærevælling. Klimakampen lider under den individualiserede tilgang til politik, der har gjort folk mindre tilbøjelige til at slutte sig sammen og finde styrke.« Har du et forbillede i den grønne omstilling? »Jeg er ikke meget for at udnævne klimahelte, fordi det individualiserer og fordrejer billedet af, hvad det er for en opgave, vi står overfor. Den måde, som Barack Obama, Connie Hedegaard og senest Justin Trudeau er blevet dyrket som klimahelte, tilslører det faktum, at der på deres vagter ikke er sket nok. Jeg har et forbillede i de miljøforkæmpere, der har taget kampen mod olieindustrien og andre storforurenere i fattige lande igennem årtier. De har mere travlt med den daglige kamp, at støtte hinanden og bringe andre til orde end at stille sig op på et podium og sige buzzwords.« Hvad gør du selv for at understøtte en bæredygtig udvikling? »Jeg er i gang med at samle forskere og studerende i en organisation, som vi kalder Scandinavian Commons. Det er med vilje, at det hverken hedder noget med grøn eller klima. Vi har brug for at gøre omstilling til noget, der ikke bliver anset som en nichesag. Det er den vigtigste politiske sag og nærmest alle vores fremtidige fællesskaber afhænger af det arbejde, som vi skal nå i de næste 5-10 år.«

Nytter det noget, hvad enkeltpersoner gør? »Jeg tror, at aktivister som f.eks. Greenpeace spiller en enorm rolle. Både som korrektiv til det politiske system – men også som øjenåbner for offentligheden, og ikke mindst de yngre generationer. Jeg tror i det hele taget meget på en mere aktivistisk attitude i disse postfaktuelle tider.« Har du et forbillede? »Jeg har mange helte i den grønne omstilling, og overraskes ikke mindst over, hvor meget visse store firmaer rykker, f.eks. IKEA – og så læste jeg til min overraskelse, at DONG har solgt alle sine olie- og gasaktiver, for nu kun at satse på vedvarende energi. Hvem havde troet det? Men i min branche er firmaet Patagonia en af de allerstørste helte – helt fra grundlæggeren Yvon Chuinard til de nuværende chefer. De er kæmpe store, men har bevaret deres anstændighed og tager ansvar. De er seje.« Hvad gør du selv? »I mit firma forsøger vi at arbejde med en udfoldet og fuldt integreret forståelse af bæredygtighed. Jeg vil gerne undgå, at CSR bliver en form for aflad, mens man bare fortsætter med at svine. Vi arbejder med bæredygtighed i alle hjørner af firmaet: produktion, transport, arbejdsforhold osv. Men man skal huske, at mode jo ikke er og aldrig bliver bæredygtigt. Mode er nærmest det modsatte af bæredygtighed. I den vestlige verden laver vi jo ikke tøj, fordi vi fryser og desuden har langt de fleste af os tøj nok. Så mode er noget andet. Mode er at blive forført og gøre noget, du ikke vidste, du havde lyst til – så umoralsk og hedonistisk er min branche.«


KOM OG MØD

MARGRETE AUKEN PÅ FOLKEMØDET

Mød europaparlamentariker Margrete Auken på årets Folkemøde på Bornholm. Her vil hun blandt andet diskutere plastikforurening, skattely og det forgangne år i EU. Det foregår i SF’s telt på cirkuspladsen. Læs mere på SF.dk/Folkemode FREDAG 11.00-12.00

TONSVIS AF PLAST I HAVET - HVORDAN STOPPER VI DET? Vi har produceret plastik i mere end 100 år, og det meste findes endnu. Vi udleder nu så meget plast i havet, at det svarer til læsset fra en lastbil hvert eneste minut, døgnet rundt, til stor skade for bl.a. fisk og fugle. Margrete Auken, Malene Møhl (Det Økologiske Råd) og Thomas Drustrup (Plastindustrien) diskuterer emnet. FREDAG 15.00-16.00

SKATTELY - HVAD F... GØR VI? Hør om, hvordan globale virksomheder snyder skatteborgere og verdens fattigste for milliarder. EU og OECD gør meget, men kan sagtens gøre mere. Lars Koch og Margrete Auken fortæller om både problemet og mulige løsninger. FREDAG 17.30-18.30

EU: AUKEN, ALS OG FROBENIUS TEGNER OG FORTÆLLER Politikens bladtegner siden 1968, Roald Als, og standupkomiker, Mette Frobenius, lægger festen ud med at tegne og fortælle om årets politiker-klichéer i EU. Derefter er der plads til at stille alle dine vildeste spørgsmål om Unionen til Margrete Auken.

MOD MAR TAG G PROGRETES HVER R DAG AM UNDE FOLK E M Send ØDET R en SM S me FO

Alm.

LKEM

d ØDE teksten til 12 takst 31 .S FOLK top SMS’ er EMØD E STO : send P


6

I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2017

VOXPOP

v. Stine Hamann Pedersen

‘Hvis du kaster en sten i havet ...’

Christian Peter Ibsen

Inge Røpke

Pernille Blach Hansen

Nana Gerstrøm Alsted

Direktør for tænketanken Concito

Professor i økologisk økonomi på Aarhus Universitet

Senior Director for Enviromental Product Innovation, The LEGO Group

Underviser i linjefaget Grøn Guerilla på Jyderup Højskole

Hvem har ansvaret for bæredygtig udvikling? »Grundlæggende er det alles ansvar. Men vi bliver nødt til holde fast i, at det først og fremmest er politikernes ansvar at sætte de nødvendige ambitioner, og vedtage de rammer og den regulering, der gør det realistisk at nå i mål. Men vi kommer altså ikke udenom, at hvis vi vil en grønnere verden, så kræver det noget af os alle. Vi bør hver især tage vores klima- og ressourcefodaftryk alvorligt.«

Hvem har ansvaret for bæredygtig udvikling? »Man må først definere, hvad man forstår ved bæredygtighed. For det umiddelbare svar ville jo være: ’Det har vi alle’. Men der er reelt meget stor uenighed. For er bæredygtighed udelukkende noget, der skal løse klimaproblemet? Eller har bæredygtighed også noget at gøre med, at vi skal begrænse uligheden i verden? For hvis bæredygtig udvikling også omfatter, at alle mennesker skal have nogenlunde ordentlige levevilkår, så begynder en masse interessemodsætninger at melde sig. Så det er lidt for enkelt at sige, at vi alle bærer et ansvar, når problematikken i bund og grund er, at vi har vidt forskellige forestillinger om, hvad vi reelt har ansvaret for.«

Hvem har ansvaret for bæredygtig udvikling? »Det har vi alle sammen – borgere, virksomheder, organisationer og politikere. Men det største ansvar påhviler dem, der gennem deres aktiviteter og indflydelse kan gøre den største forskel. Jeg synes, der i de senere år har været en positiv tendens, hvor flere og flere virksomheder melder sig som drivkræfter for en mere bæredygtig udvikling.«

Hvem har ansvaret for bæredygtig udvikling? »Det har vi alle sammen. Men for mig at se er det et slags krydspres. Der sker ikke noget, hvis ikke borgerne presser på, og der sker ikke noget, hvis ikke stater, offentlige institutioner gør noget. Den ene gør ikke noget uden den anden. Det gælder også markedet og virksomhederne.«

Nytter det noget, hvad enkeltpersoner og aktivister gør? »Det drejer sig om at mobilisere individer, regeringer og mange andre til at yde den indsats, der er nødvendig. Så enkeltpersoner kan have stor betydning ved at gå foran og vise, for eksemplets magt har stor betydning. Så for mig at se er det absurd at spørge sig selv om det, man selv gør, overhovedet nytter. Selvfølgelig nytter det, også selv om det kan være svært at måle her og nu.« Har du et forbillede i den grønne omstilling? »Jeg er løbende blevet inspireret af både politikere, folkelige bevægelser og personer, som jeg har mødt. Men politisk synes jeg f.eks., at det var meget inspirerende at høre en toppolitiker som Barack Obama tale om, hvordan klimadagsordenen var helt afgørende i hans vision for fremtidens USA. Desuden synes jeg, at vores bestyrelsesformand Connie Hedegaard er inspirerende, fordi hun i årevis har været med til at drive den grønne omstilling fremad. Men jeg bliver også inspireret af venner og bekendte, som tager helt konkrete valg i deres hverdag.« Hvad gør du selv for at understøtte bæredygtig udvikling? »Jeg vælger at se mig selv som en helt almindelig dansker med et helt almindeligt familieliv, der også inkluderer ferier, kød osv. Men jeg prøver er at være bevidst om mit forbrug ved f.eks. at reducere mit kødforbrug og undlade at købe en masse skrammel. Som sagt tror jeg på, at vi hver især kan gøre en væsentlig forskel.«

Nytter det noget, hvad enkeltpersoner gør? »Helt generelt kan man sige, at samfundsmæssige forandringer kun kan lade sig gøre ved, at mennesker ændrer noget, enkeltvis og i fællesskab. Det er altså mennesker, der må ændre praksisser, institutioner og strukturer. Men så opstår igen problematikken i, hvad den konkrete omstilling skal bestå af, for det er ikke indlysende, om det er det ene eller andet tiltag, som fungerer i et bredere perspektiv.« Har du et forbillede? »Inden for mit arbejde og forskningsområde, som jo er økologisk økonomi, kunne man nævne et par skrappe kvinder som Marina Fischer-Kowalski og Juliet Schor. De er dygtige forskere, aktive deltagere i den politiske debat og fremragende formidlere af det biofysiske perspektiv på verden.« Hvad gør du selv? »Jeg er ikke aktivist og med hensyn til forbrug, er pointen nok, at jeg ikke ofrer noget. Jeg cykler, fordi jeg altid har gjort det, og jeg køber sjældent tøj, fordi jeg hader at gøre det. Der, hvor jeg prøver at gøre en forskel, er tæt knyttet til mit arbejde, der handler om, hvordan vi forstår udfordringerne. F.eks. har jeg netop været med til at lancere en hjemmeside med undervisningsmateriale om økologisk økonomi til gymnasieelever og andre interesserede.«

Nytter det noget, hvad enkeltpersoner og aktivister gør? »Ja, alle bidrag til en bæredygtig omstilling nytter – også de individuelle. Selvom aktiviteterne på de samfundsmæssige ændringer kan gøre den største forskel. Et eksempel kunne være Kina, der som verdens største udleder af CO2 har mulighed for at gøre en kæmpe forskel i bekæmpelsen af global opvarmning.« Har du et forbillede i den grønne omstilling? »Norges tidligere statsminister, Gro Harlem Brundtland, der nærmest introducerede begrebet 'bæredygtig omstilling', da hun i 1987 stod i spidsen for en FN-Kommission om miljø og udvikling. Kommissionen udgav rapporten ’Vor fælles fremtid’ i 1987, kendt som ”Brundtland-rapporten”.« Hvad gør du selv for at understøtte bæredygtig udvikling? »Privat forsøger jeg at handle bæredygtigt i min hverdag. Men professionelt arbejder jeg i The LEGO Group med at realisere LEGO’s ambition om blandt andet at udvikle og implementere nye bæredygtige alternativer til de materialer, vi i dag bruger til LEGO’s produkter. Men det er ikke altid lige nemt. F.eks. ligger der for os en stor udviklingsudfordring i at finde et bærdygtigt alternativ med samme kvalitet, som vores gamle legoklodser. For drømmen og ambitionen er jo, at de fremtidige bæredygtige legoklodser uden problemer vil kunne passe sammen med de legoklodser, man selv legede med som barn. Omvendt har vi før end forventet formået at få dækket vores samlede energiforbrug af vedvarende energi – primært fra vind.«

Nytter det noget, hvad enkeltpersoner gør? »Ja, det nytter at være en kritisk og fornuftig forbruger, og tænke over hvad man spiser osv. Men når vi træffer individuelle valg, har vi på en måde også en forventning om at kunne se individuelle resultater. Dagen efter du er blevet vegetar, kan du ikke måle et mindre CO2-aftryk i atmosfæren. Men 10 år efter at mange mennesker har ændret deres kostvaner, ser vi forskellen. Så jeg tror på, at ting nytter, men det skal ske i bevægelser, hvor vi forsøger at præge og opmuntre hinanden gensidigt.« Har du et forbillede i den grønne omstilling? »Jeg mener, det er de store historiske bevægelser, der har banet vejen og gjort, at vi i dag ser det som den mest naturlige ting at stimle sammen for en sag. F.eks. borgerrettighedsbevægelsen i USA eller den danske fagbevægelse: Deres resultater blev ikke skabt ud af ingenting, eller fordi nogen ventede længe nok. Nej, man organiserede sig og gik sammen om en sag. Så mit forbillede er bevægelserne, som selvfølgelig har bestået og består af en masse forskellige individer, der knokler og laver alt det sure arbejde uden at blive udnævnt til helgener. Det er også det, jeg mener, der skal til, når det gælder grøn omstilling.« Hvad gør du selv? »Jeg underviser i faget Grøn Guerilla på Jyderup Højskole, og hver gang jeg har et hold elever, håber jeg, at jeg indgyder dem mod til at blive en del af den grønne bevægelse og mod til at tro på, at det nytter. Samtidig håber jeg også, at jeg kan være medvirkende til at hive dem ud af den klimadepression, som jeg oplever, mange af dem lider af – og som er så vanvittig svær at omsætte til handling.«


Tillykke til Jørgen Leth med de 80 år

Ny bog af Jørgen Leth. MEN JEG ER HER JO er et udbrud, et erindringsglimt. Ude 14. juni 2017

Jørgen Leths liv fortalt i 80 scener. Journalist Andreas Fugl Thøgersen har fulgt Jørgen Leth i to år og talt med Leths familie, venner og kolleger.


8

I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2017

ESSAY Det store valg


I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2017

9

ESSAY

Fra højre og venstre råbes desperationen ud

Kun hvis man evner at høre hinanden, er der håb Tekst Jørgen Steen Nielsen Illustration Thomas Iburg

F

or mange godhjertede, solidariske, miljøbevidste mennesker med internationalt udsyn er verdens gang ikke til at holde ud. Den utæmmede, grænsesprængende og brutale kapitalistiske globalisering mødes i andre samfundslag med fremmedangst, forbitrelse og opbakning til populister, der lover den gamle trygge verden tilbage. Det frister til en ’venstreorienteret melankoli’, hvor de gode begræder højredrejningen, men ikke selv formår at trænge igennem med politik og handling, der giver forvandling. Skal det ændres, må starten være at bygge fællesskaber, hvor mennesker kan opleve igen at få magt over tilværelsen og være del af omstillingen.

I Rejsen mod kaos Her er først 50 års rejse mod dagens polariserede, splittede og spaltede vestlige samfund: Efter et par gyldne efterkrigsårtier med økonomisk højvækst, materielle fremskridt og optimisme omkring den fremvoksende velfærdsstat fulgte i 1970’erne oliekriserne med økonomisk stagnation, høj inflation og stærkt stigende arbejdsløshed. Anført af Margaret Thatcher i Storbritannien og Ronald Reagan i USA blev neoliberalismen i 1980’erne sat på programmet som afløser for keynesianismen og Bretton-Woods-systemet med dets internationale kapitalkontrol. Neoliberalismen blev redskabet til på ny at sikre vækst: Finansmarkeder blev dereguleret, kapital fik fri bevægelighed, handelsbarrierer blev fjernet, selskabsskatter blev reduceret, dele af den offentlige sektor blev privatiseret. Med mindre stat, mere marked og fremadskridende globalisering indvarsledes en ny epoke, der satte konkurrence på tværs af grænserne i centrum. Troen på det liberaliserede markeds evne til at skabe vækst smittede af på menneskesynet. Værdierne fra opbygningen af de socialdemokratiske velfærdssamfund – faglig solidaritet, tillid til staten og tilhørsforhold i fællesskaber som klasse, lokalsamfund og familie – veg gradvist for opfattelsen af mennesket som individuel, rationel markedsaktør, der alene forfølger egeninteressen i stræben efter større materiel velstand – i økonomernes sprog homo economicus. Menneskets evne til at præstere og konkurrere i arbejdstiden og dets evne til at forbruge i fritiden kom i centrum for en økonomi, der fortsat efterstræbte vækstrater som i de gyldne årtier, men fik stedse sværere ved at præstere dem. Fremvæksten af multinationale forretningskonglomerater og et globaliseret finansmarked blev ledsaget af indfasningen fra 1986 af EU’s indre marked med det formål – i EU-Kommissionens formulering – at »stimulere konkurrence og handel, øge effektivitet og hæve


10

I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2017

ESSAY Det store valg kvalitet samt bidrage til lavere priser.« På globalt plan fulgte i 1995 Verdenshandelsorganisationen, WTO, hvis »hovedfunktion er at sikre, at handlen flyder så let, forudsigeligt og frit som muligt«. »There is no alternative« til neoliberal kapitalisme, sagde Margaret Thatcher med usentimental brutalitet til sine kritikere fra starten i 1980, og det syntes bekræftet et tiår senere, da den sovjetkommunistiske model brød sammen under sine indre modsætninger. Det betød ifølge historikeren Francis Fukuyama ’historiens afslutning’ i den forstand, at markedsøkonomien og det liberale demokrati nu havde sejret som universel ideologi. Med blandede følelser forudså Fukuyama ligefrem »århundreder af kedsomhed«, fordi den menneskelige civilisation nu var nået frem til den endegyldige model og afslutningen på århundreders ideologiske stridigheder. På det punkt tog historikeren fejl. De seneste 25 år har vist, at modellen – som praktiseret – ikke har formået at bane vej for vækst og velfærd i en grad og form, der sikrer bred tilfredshed og fravær af konflikter.

’Winner takes it all’ Trods hastigt accelererende teknologiudvikling og skærpet konkurrence er det kun i korte perioder lykkedes at skabe vækstrater som før. Til gengæld er den internationale økonomi med jævne mellemrum blevet hjemsøgt af finanskriser og recessioner. Og frugterne af den vækst, der faktisk er præsteret, er ikke blevet ligeligt fordelt. Klaus Schwab, formanden for den globale elites World Economic Forum, advarede om det tilbage i 1995:

»Det er blevet tydeligt, at den kontante megakonkurrence, der er en integreret del af globaliseringen, fører til winner-takes-allsituationer: De, der har succes, vinder stort, mens taberne taber endnu større. Gabet mellem dem, der er i stand til at ride med på globaliseringsbølgen – især fordi de er videns- og kommunikationsorienterede – og dem, der lades tilbage, bliver stadig større nationalt, i erhvervslivet og på det individuelle niveau.« Schwab mente, at demokratiernes sociale sammenhængskraft var sat på en prøve uden fortilfælde, og det kom bl.a. til udtryk med de globaliseringskritiske protester og bevægelser fra 1999, hvor civilsamfundsorganisationer, fagforeningsfolk og studerende under parolen ’En anden verden er mulig’ gik på gaderne i USA og Europa. De protesterede mod den neoliberale version af globaliseringen og krævede en ny økonomi, der prioriterede social lighed og bæredygtighed. Protesterne blev fulgt med opmærksomhed og bekymring af staterne. »Den kapitalistiske filosofi er under angreb og stillet under anklage for at ignorere menneskers sociale velfærd samt ødelægge kultur og natur i kapløbet om vækst,« advarede f.eks. den canadiske efterretningstjeneste, Canadian Security Intelligence Service, i en rapport fra 2000. Kollegerne i USA i CIA og National Intelligence Council så i en fælles rapport fra samme år en dyster udvikling tegne sig frem mod i dag. »Regioner, lande og grupper, der føler sig ladt i stikken, vil blive stillet over for forværret økonomisk stagnation, politisk ustabilitet og kulturel fremmedgørelse. Det vil ud-

løse politisk, etnisk, ideologisk og religiøs ekstremisme med den vold, som ofte ledsager det,« skrev efterretningstjenesterne profetisk i rapporten Global Trends 2015.

II Vreden, der fandt mæle Trods protester, advarsler og faresignaler har det politisk-økonomiske establishment ikke formået at reagere på en måde, der har genskabt mærkbar økonomisk vækst, mere retfærdig fordeling af goderne og større sammenhængskraft. Tværtimod betød den spekulative finanssektors stadig større andel af økonomien, at den internationale økonomi blev ramt af finansiel og realøkonomisk krise i år 2000 og igen – og betydeligt alvorligere – fra 2007-08. Krisen er blevet ledsaget af social destabilisering og voksende ulighed på flere planer: Forskellene mellem rige og fattige er vokset internt i de fleste nationer, afstanden i levevilkår og handlefrihed mellem syd og nord i Europa er øget, og kløften mellem land og by er uddybet, fordi investeringer, udvikling og ressourcer i stigende grad koncentreres om de store byer. Der er dertil en tydelig ’digital kløft’ mellem mennesker, der mestrer og drager fordel af informationsteknologiens hastige og grænseoverskridende udvikling, og mennesker, der føler sig fremmedgjorte og hægtet af. I tilgift – og som noget nyt i forhold til situationen under den første, ’venstreorienterede’ bølge af globaliseringskritik omkring

2000 – er strømmen af flygtninge og migranter vokset markant. Mennesker i nød er brudt op fra øst og syd og vandrer – eller sejler – mod Europa og Nordamerika for at slippe bort fra krig, fattigdom, forfølgelse, klima- og miljøødelæggelse. Det årlige antal migranter, der f.eks. ankommer til EU via Italien, er mere end tidoblet det seneste årti. Denne hastige tilstrømning af nødstedte har hos mange mennesker i EU forstærket oplevelsen af at være sat uden for indflydelse – man er blevet fremmed i eget land og offer for en globalisering, der har nedbrudt det nationale fællesskabs værdier, undergravet trygheden og svækket sociale rettigheder og økonomiske muligheder.

Italesættelsen Stillet over for en sådan snigende fornemmelse af svigt, sammenbrud og opløsning har der været et stærkt, opsparet behov for, at nogen italesatte den indestængte vrede og anviste en vej til oprør eller i det mindste opgør med den herskende elite og dens ekskluderende, ikke-bæredygtige model. Italesættelsen kom i 2016. »Der er en global magtstruktur, som bærer ansvaret for de økonomiske beslutninger, der har plyndret vor arbejderklasse, frataget vort land sin velstand og anbragt pengene i hænderne på en håndfuld store selskaber og politiske enheder. Det eneste, der kan stoppe denne korrupte maskine er jer,« lød budskabet. »Vores bevægelse handler om at udskifte et fejlslagent og korrupt politisk establishment med en ny regering kontrolleret af jer.« Stemmen tilhørte milliardæren og ejen-

Ny smuk sæsonkogebog af Camilla Plum

Sommer – Mors mad byder på skønne sommerretter og masser af viden om spiselige blomster, urter og rødder, du kan finde i naturen eller i din egen have.


FOTO: UNSPLASH.COM

FOTO: UNSPLASH.COM

FOTO: TRIODOS

Investér din pension i en bæredygtig fremtid Du kan investere din pension i vedvarende energi, mikrolån i udviklingslande og virksomheder der leverer fremtidens bæredygtige teknologi, og helt undgå investeringer i olie, kul, våbenproduktion, atomkraft og meget mere. Vi har fuld gennemsigtighed, så du kan følge med i, præcis hvor og hvordan dine penge arbejder. Ved at vælge langsigtede etiske og bæredygtige investeringer kan du både få et konkurrencedygtigt afkast til dig selv, forsikringer der kan

Vi har også firmapension – se mere på www.merkur.dk/ansvarlig-pension

give dig en tryg fremtid, og samtidigt bidrager du til at takle fremtidens udfordringer – lokalt og globalt. Merkur er Danmarks største værdibaserede pengeinstitut. Som kunde hos os er du en aktiv del af omstillingen til en bæredygtig fremtid. Læs mere på www.merkur.dk/investeringer eller ring på 70 27 27 06


12

I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2017

ESSAY Det store valg

domsmatadoren Donald J. Trump, og en uge efter budskabet var han valgt som USA’s nye præsident. Valget kom som et dybt, traumatiserende chok for de såkaldt progressive kræfter i både USA og Europa, som syntes, de havde udøvet samme systemkritik og brugt de samme vendinger i årtier uden at kunne vinde gehør. De så sig udmanøvreret af en populist, der trak på deres globaliserings- og magtkritiske analyser, men brugte dem vulgært til at agitere for en selvtilstrækkelig nationalisme og ureguleret kapitalisme uden sans for international solidaritet endsige sådan noget som bæredygtighed, kvinde- og mindretalsrettigheder. Flere iagttagere af udviklingen har efter Trumps valg med bekymring påkaldt sig den østrig-ungarske økonom og sociolog Karl Polyani, der i sit hovedværk fra 1945, The Great Transformation, advarede mod en liberalistisk kapitalisme, der kunne undergrave de demokratiske institutioner og kalde spøgelset fra 1930’erne frem igen. Polyani skrev, at »tidspunktet ville komme, hvor både de økonomiske og politiske systemer var truet af fuldstændig lammelse. Frygt ville gribe folket, og magten ville blive lagt i hænderne på dem, der tilbød en nem vej ud, uanset hvad den ultimative pris måtte blive. Tiden var moden for den fascistiske løsning«. Værnet mod denne dystopi, formuleret ved Anden Verdenskrigs afslutning, blev opbygningen af den socialdemokratiske velfærdsstat. Men siden er Polyanis advarsler blevet glemt i den neoliberale rus, og velfærdstaten som fundament mod fascismen er gradvist blevet undergravet og svækket.

III Globalister vs. nationalister Dagens traumatiserede progressive har typisk opfattet sig selv som ’venstrefløj’ og bølgen af demagogiske populister – Trump i USA og Nigel Farage, Marine Le Pen, Geert Wilders, Frauke Petri, Viktor Orban m.fl. i Europa – som ’højrefløj’. I virkeligheden er et sådant højre-venstre skel i opløsning. Trump taler f.eks. den amerikanske industriarbejders sag, ligesom der i Geert Wilders socialpolitik er venstreorienterede elementer. Herhjemme markerer Dansk Folkeparti sig som bekendt stadig tydeligere som et arbejderparti. I dag går brudfladen snarere mellem ’globalister’ og ’nationalister’. Det fremhæver både den amerikanske historiker Michael Lind og hans landsmand, socialpsykologen Jonathan Haidt, i hver sin analyse af de nye skel. Haidt tilskriver lidt drilsk John Lennon

æren for at have formuleret globalisternes hymne helt tilbage i 1971 med sangen »Imagine« og disse verselinjer: Imagine there’s no countries; it isn’t hard to do Nothing to kill or die for, and no religion, too Imagine all the people living life in peace You may say I’m a dreamer, but I’m not the only one I hope some day you’ll join us, and the world will be as one. »Dette er de multikulturelle globalisters vision om himlen. Men for nationalister er den udtryk for naivitet, helligbrøde og forræderi,« anfører Haidt. Lindt supplerer: »For nationalisterne (i USA, red.) går den vigtigste skillelinje mellem amerikanske borgere og alle andre.« »For de multikulturelle globalister er nationale grænser i stigende grad overflødige og måske ligefrem umoralske. Ifølge den opdukkende progressive ortodoksi er de identiteter, der tæller, subnationale (race, køn, orientering) og overnationale (verdensborgerskab).« Ifølge Jonathan Haidt skal man se globalisterne som logisk følge af en udvikling gennem årtier, hvor mange mennesker har forladt industrisektoren med dens klassiske værdier og bevæget sig ind i en service- og videnssektor præget af hastig forandring, ’sekulær rationalitet’, netværkstænkning, selvrealisering og individuelle rettigheder. Øget indkomst, højere uddannelsesniveau og social tryghed i denne nye klasse har banet vej for en større grad af åbenhed, overskud og kulturel tolerance. En ’kosmopolitisk attitude’ forankret i en ung, selvsikker urban elite gør sig stadig tydeligere gældende. For andre, som via deres job fortsat er bundet

De, der har succes, vinder stort, mens taberne taber endnu større Klaus Schwab World Economic Forum

til den industrielle økonomi, herunder måske i landbrug og fiskeri, eller som blot via deres bopæl uden for de globaliserede storbyer er i en anden daglig virkelighed, kan denne udvikling opleves som elitens forræderi og som traditionelle værdiers forfald. »Borgere har en pligt til at elske og tjene deres land, og regeringer har en pligt til at beskytte egne borgere,« mener ifølge Jonathan Haidt de såkaldte nationalister. De føler, at disse gode patriotiske værdier, der har sikret nationens historiske sammenhængskraft, svigtes af den globaliseringsorienterede elite. Og dét allermest, når eliten åbner dørene og lader ’de fremmede’ strømme ind over grænserne.

Venstrefløjens melankoli Det bemærkelsesværdige og tankevækkende er, at ’den globaliserede elite’ i mange af de nationalt sindedes optik både tæller beskytterne af den neoliberale, konkurrencefokuserede, ulighedsskabende og af multinationale selskaber dominerede kapitalisme og disses kritikere i form af venstreintellektuelle, menneskeretsforkæmpere, miljøorganisationer samt andre, der er kritiske over for den neoliberale globalisering og i stedet arbejder for global regulering og samarbejde som redskab til at styre økonomien til fælles bedste. Man må konstatere, at ligesom forbindelseslinjen mellem landdistrikter og storbyer er blevet faretruende svag, er der ikke meget tilbage af den historiske alliance mellem industriel arbejderklasse og venstreintellektuel kulturelite. På begge sider har man udviklet nye, nu divergerende, værdier og verdenssyn. Tilbage i 1931, da fascismen spirede frem i Europa, kritiserede den tyske filosof Walter Benjamin den tids intellektuelle venstrefløj for at svigte kampen. Han introducerede begrebet »venstrefløjens melankoli« som det forhold, at de venstreorienterede skribenter efter hans mening ikke engagerede sig i konkret politisk handling, men i stedet var opslugt »af at fornøje sig i negativistisk stilhed«. Selve det at begræde udviklingen blev de venstreintellektuelles hovedanliggende. I år 2000, da både økonomisk krise og globaliseringens skyggesider var på dagsordenen, bragte den amerikanske professor i politologi Wendy Brown ’venstrefløjens melankoli’ og Benjamins kritik i erindring. I et bidrag til bogen Without Guarantees skrev hun om »en venstrefløj, der opererer uden hverken en substantiel kritik af status quo eller et substantielt alternativ til det.« »Hvad der måske er værre, er, at venstrefløjen er blevet mere optaget af umuligheden (af sit projekt, red.) end af dets potentielle virkeliggørelse. Det er en venstrefløj, der føler sig mest hjemme – ikke ved at dvæle ved håbet, men snarere ved sin egen marginalisering og

fiasko. En venstrefløj, der således er fanget i en struktur af melankolsk binding til en udgave af sin egen døde fortid.« I melankolien som tilstand ligger også en tilbagetrækning fra menneskelige relationer uden for ens egen snævre kreds – en sådan bredere involvering ville jo fordre ansvarsog stillingtagen, som implicerer handling. Wendy Brown mente – og mener måske fortsat – at den melankolske venstrefløj svigtede ved ikke at ville forstå og anerkende, hvad der foregik i samtiden, herunder f.eks. hvorfor ’thatcherismen’ (i dag kunne man sige ’trumpismen’) vandt gehør. Ved i stedet at holde fast i sine gamle analyser og positioner risikerede venstrefløjen således at gøre sig til »en konservativ kraft i historien«. Man kunne hævde, at den såkaldte højrepopulismes fremvækst er en direkte konsekvens af venstrefløjens – og det politiske establishments – svigtende evne til at præstere og realisere en økonomisk politik, der kan modvirke uligheden og i bred forstand udgøre et overbevisende modsvar til neoliberalismen. 17 år efter Browns tekst og 86 år efter Benjamins er der fortsat noget om snakken, om end selve begreberne venstre og højre som nævnt er blevet mere tvetydige. Dette dagblads spalter har f.eks. haft sit rigelige mål af analyser og debatindlæg med hang til melankolsk kritik snarere end evne og vilje til at agere handlingsrettet i de nye sammenhænge. Enhver skribent (sic!) risikerer at forfalde til bagudskuende kritik på bekostning af fremadrettede bud på handling …

IV At bygge fællesskab En af de ’progressive’, der blev taget på sengen og rystet ved amerikanernes valg af Donald Trump, er den britiske historiker og mangeårige miljøaktivist og -forfatter Paul Kingsnorth. Han er selv vokset op som del af en generation, der primært har oplevet frontlinjen gå mellem neoliberalisme og miljøkamp. Traumatiserende var det derfor at opleve vælgerne i USA stemme på en neoliberalist, der bl.a. har lovet at afblæse enhver form for klimapolitik på et tidspunkt, hvor truslerne mod klima og miljø er så håndgribelige som nogensinde. For Trump og mange af hans vælgere er naturen blot, med Kingsnorths ord, »en ubekvem barriere for økonomisk vækst«.

Bragt i Information 4. maj. Læs hele artiklen på information.dk/607286


SLUK MOBILEN, TÆND FOR NÆRVÆRET “En enormt vigtig bog; så vigtig, at den nærmest burde husstandsomdeles til samtlige danskere.” KULTURKAPELLET.DK

“Bogen er et tankevækkende opråb.” JOURNALISTEN.DK

Erstat likes og emojis med nærvær og opmærksomhed. I SLUK giver lægen Imran Rashid dig gode råd til, hvordan du genvinder kontrollen i dit digitale liv.

Lindhardt og Ringhof


14

I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2017

FISKERI Thorupstrand Der går en lige linje fra Thomas Højrups etnologiske afhandling om ‘det glemte folk‘ til dagens indsats for at sikre Thorupstrand en fremtid som bæredygtigt kystfiskersamfund.

Nye vinde over Jammerbugten Når privatisering af fiskekvoter giver kvotekonger og store industritrawlere medvind, kan man som Danmarks sidste kystfiskersamfund enten give op eller forny sig. I Jammerbugten baner andelsorganisering, lokal innovation og visionære erhvervsfonde vej for det, der ligner fremtidens skånsomme fiskeri Tekst Jørgen Steen Nielsen Foto Sille Veilmark

B

læsten står ind fra Skagerak. Himlen er grå, der er hvidt skum på bølgerne, sandet knaser mellem tænderne. Det er ikke havdag i dag. Thomas Højrup står foroverbøjet i vinden og fortæller om fiskekutterne, der er trukket op på stranden. Det grå hår står om hovedet på ham, brillerne beskytter en smule mod sand i øjnene. »Du kan se, hvor højt propellen sidder,« siger han og peger på skruen under en af bådenes brede, lyseblå agterstavn. »Der er tre revler, skibene skal over, når de skal ud og ind her ved Thorupstrand, så de skal kunne flyde på blot halvanden meter vand.«

De store industritrawlere fra havnene i Hirtshals, Hanstholm og Thyborøn har skruen siddende længere nede for at sikre det konstante træk, der er nødvendigt, når man skal skrabe havbunden med de store trawlnet. Det kan en kystbåd ikke præstere, sådan som den må have skruen placeret, og derfor er den tvunget til at fiske med garn eller med snurrevod, et mere skånsomt net der ikke pløjer havbunden, men lægges ud, hvor fiskene står. »Så for kystfiskerne er der i kraft af revlerne en indbygget barriere mod at anvende trawl – den gør det simpelthen nødvendigt at bruge skånsomme redskaber,« pointerer Thomas Højrup. Thorupstrand Kystfiskerlaug i Jammerbugt Kommune er i dag kendt viden om som det eneste tilbageværende kystfiskeri i Danmark, hvor fiskerne går ud med deres kuttere direkte

fra sandstranden, hvor fiskeriet på stedet er organiseret som et kooperativ, og hvor bæredygtighed og skånsomhed er sat i centrum. Fiskerne er blevet folkeeje via tv-serien Gutterne på kutterne, og for mange københavnere er deres fisk kendt fra kutteren HM 800, der ligger ved kaj i Havnegade og fra tirsdag til lørdag sælger frisk fisk fanget i Skagerak ved Thorupstrand. Fiskerne er også kendt fra balladen på Christiansborg i starten af april om ’kvotekongerne’, de store trawlrederier hvis tiltagende dominans på bekostning af de mindre fiskere et folketingsflertal uden om regeringen vil have sat en grænse for. Så Thorupstrand-fiskerne er også deltagere i en modstandskamp mod fiskeriets industrialisering og affolkningen af fiskerierhvervet. »Efter at politikerne i 2006 privatiserede

fiskekvoterne og gjorde dem til handelsobjekt, har fiskerierhvervet oplevet den samme brutale strukturudvikling som landbruget. Forskellen er blot, at dét, der i landbruget har taget 100 år, er sket i fiskeriet på 10 år,« siger Thomas Højrup. 3.000 aktive fiskefartøjer er ifølge Højrup blevet til 300 aktive fartøjer i tiåret, siden man vedtog at privatisere kvoterne. »Første år efter privatiseringen forsvandt 25 pct. af flåden.«

Skibsbygger, fritidsfisker, professor Thomas Højrup har bygget modelskibe, fra han gik i skole. På førstesalen i familiens hus står flere af dem. Netop nu følger han færdiggørelsen af en ny, klinkbygget kutter, som han har leveret tegningerne af skroget til. Det foregår på et træskibsværft ved Slettestrand, etableret


I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2017

15

FISKERI

Mange følte sig fortabt. Nogle lagde skylden på sig selv, mens det for andre har været godt at tænke, at det skyldtes nogle ydre forhold Thomas Højrup Bestyrelsesformand for Han Herred Havbåde og formand for kystfiskerlauget

af foreningen Han Herred Havbåde for at restaurere gamle træskibe, bygge nye og holde håndværket i live ved at uddanne lærlinge. Den ny kutter bygges til Karsten Nielsen, en af veteranerne blandt Thorupstrand-fiskerne. Den skal i vandet i denne måned og give arbejde til fire af de unge kystfiskere, der i kraft af lauget tror på en fremtid i erhvervet. Thomas Højrup er bestyrelsesformand for Han Herred Havbåde og formand for kystfiskerlauget. Han har fisket i mere end 40 år, men han er ikke erhvervsfisker og derfor heller ikke medlem af det laug, han er formand for. Fiskerne har valgt ham som formand, fordi han, som de siger, er god at sende i banken, god til at tale med politikere og sådan. Højrup er professor i etnologi med en doktorgrad i filosofi og et mangeårigt virke ved

Københavns Universitet bag sig. Hans videnskabelige hovedværk er afhandlingen på 552 sider fra 1983, Det Glemte Folk, genudgivet flere gange over årene. Og der går en lige linje fra den etnologiske afhandling dengang til dagens indsats for at sikre Thorupstrand en fremtid som bæredygtigt kystfiskersamfund.

Det glemte folk Det glemte folk er bl.a. de erhvervs- og befolkningsgrupper – i Højrups terminologi: livsformer – der er blevet trængt af udviklingen. En af dem var landbrugets husmænd, de små landbrug som der i 1950’erne var over 100.000 af, men som i løbet 1970’erne blev halveret under presset af at skulle ekspandere og effektivisere. I dag er de kun at finde som deltidslandmænd eller som et lille mindretal blandt

de 10.000 tilbageværende heltidslandbrug. »Mange knækkede halsen og følte sig fortabt. Nogle lagde skylden på sig selv, mens det for andre har været godt at tænke, at det skyldtes nogle ydre forhold – for megen skat, for mange regler – noget elitært som ødelagde livsvilkårene. Mogens Glistrup sang den sang op til jordskredsvalget i 1973, og det kunne en del genkende sig selv i,« siger Thomas Højrup. »Og selv om det gør rigtig ondt i livsformen, siger nogle af husmændene til deres børn, at de skal holde sig fra erhvervet, få sig en uddannelse eller et andet arbejde. Det gør mange af landmændenes børn – deres livsform ændrer sig.« En anden livsform under pres siden 1970’erne er håndværket, der afløstes af industriel produktion, som også gradvist


16

I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2017

FISKERI Thorupstrand

Terran Slide

Enoki 2 STrap

Salomon Evasion eller Ellipse GTX Med stødabsorberende sål og god slidstyrke. Goretex. Herre. Str. 41 1/3 ­ 48 Dame. Str. 36 ­ 42. Vejl: 1099,­ Nu: 699,­

Salomon Discovery GTX Let vandrestøvle til brug i forskelligt terræn. Gore­ Tex membran samt den bløde EVA stødab­ sorberende sål giver en god oplevelse i naturen. Herre og dame. Str. 36­48 Vejl: 1300,­ Nu: 999,­

Siena

Enoki 2 STrap

Siena

Merrell sommer sandaler Mange farver og modeller. F.eks: Merrell Siena Fra kun: 499,­ Merrell Enoki 2 Strap Kun: 699,­ Merrell Terran Slide Kun: 749,­

Siena

Køb online eller besøg vores butik ­ Postordre fra dag til dag

Columbia Newton Ridge Let vandtæt skindsko ell. støvle. Perfekt til forårets vandreture. Str. 36­48. Vejl: 1099,­ Nu: 599,­

Walkstool 50cm ell. 60cm. Fylder og vejer ikke meget i tasken. Kan bruges både i naturen og inden døre. 50cm Kun: 399,­ 60cm Kun: 449,­

Aigle Bellastic ell. Chantebelle. Håndlavet fransk an­ tibakteriel natur­ gummi. Str 36­48. Nu fra 899,­

Columbia South Canyon Ny vindjakke i et let og blødt materiale. Perfekt på vandreturene eller som vindjakke. Jakken er både vindtæt, åndbar samt vandtæt. Findes i enten blå eller grøn til herre eller dame. Før 1299,­ Nu: 999,­

Buck Signatur 110 Amerikansk kvalitets foldekniv. Nu ekstra nedsat! Vejl: 999,­ Nu: 799,­

Savagegear Force buks ­ Restsalg! Vind­ og vandtæt buks med kraftigt bælte, praktiske lommer og forstærk­ ninger på knæ. Neopren på bag for ekstra slidstyrke og varme. Str. M­ XXL. Vejl: 1299,­ Nu: 499,­

Tretorn Wings Regnjakke Klassisk kvalitet som holder regnen ude. Str. XXS­XXL Gul ell. Navy Kun 599,­

er blevet presset. Højrup fortæller om halvøen Salling i Limfjorden, hvor der i en periode var omkring 45 møbelproducenter, som samarbejdede og udviklede sig. Men da Muren faldt, kom der konkurrence fra virksomheder i Østeuropa, der lavede det samme, bare billigere. Siden fulgte konkurrence fra lande endnu længere mod øst. »Så også her var der tale om en stor befolkningsgruppe, der voksede frem og udviklede landdistrikterne efter husmandsbrugene, men så selv blev trængt.« Lønmodtagerlivsformen knyttet til industrien er blevet trængt gennem nogle årtier – mange virksomheder er forsvundet, andre har formået at forandre sig radikalt. »Hos disse skal du være fleksibel, tilpasningsdygtig, solidarisk med virksomheden – det betyder, at den meget fagforeningsbevidste arbejder marginaliseres.« En fjerde livsform, som virkelig blev undermineret, er husmoderlivsformen. »En masse ydelser blev flyttet fra familien og ud i den offentlige sektor. I dag kan en pige knap tillade sig at have husmodergerningen som sin forestilling om det gode liv.«

Omstilling »Under denne markante proces gennem nogle årtier får eller griber nogle muligheden for at være med i omstillingen til det nye. Men andre har ikke muligheden, de får ikke grebet chancen, eller de bliver låst fast i en diskurs, hvor angsten, bekymringen og ulysten til at videreuddanne eller omstille sig bliver fremherskende.« »Så hvor nogle kommer ind i en god cirkel, kommer andre ind i en ond og bliver modstandere af det, der kommer udefra: de fremmede, globaliseringen, økologien … Man formulerer sig negativt – ’vi må ingenting mere, det nytter ikke noget’ – hvor andre formulerer sig positivt: ’Det gælder om at få et rent hav og fisk nok, og vi må selv gå foran’.« »Ved at være imod forringer de pågældende mulighederne for sig selv,« siger Thomas Højrup. Han er optaget af de projekter, hvor omstillingen til de nye tider og livsformer er lykkedes med de lokales deltagelse. Som Klitmøller i Thy, der har klaret omstillingen fra trængt kystfiskersamfund til blomstrende centrum for surfing, Cold Hawaii. Eller som familievirksomheden i Skive, Dansk Elektro Instrument Fabrik, DEIF, der via innovation og øje for den grønne omstilling er blevet storleverandør til lande som Kina af bl.a. kontrolsystemer til vindmøller. Eller Thise Mejeri, der er vokset ud af det lille andelsmejeri på Salling, Dybbækdal Mejeri, der i 1969 blev solgt til en privat

for at overleve, men som fra 1987 indledte et samarbejde med en lille gruppe stædige økologiske mælkeproducenter i Nordvestjylland, der manglede et mejeri. Thise har siden fået en leverandøraftale med Coop, er igen blevet et andelsselskab og har nu 70 andelshavere, 230 ansatte og en mangfoldig økologisk produktion til både det danske marked og eksport. »Det forekom usandsynligt, at det kunne lade sig gøre, men Thise er en humlebi, der flyver på vinger af kreativitet. Livsformen er på en måde den samme som i 1970’erne, men man har opdyrket noget nyt: økologien, naturskånsomheden, kontakten til byernes forbrugere, humoren i formidlingen,« siger Thomas Højrup.

Væk på en måned Det er det samme, de gør omkring Thorupstrand. Kystfiskerlauget omfatter i øjeblikket omkring 20 fiskere fordelt på 10 kuttere. Lauget blev etableret i 2007 som en overlevelsesmanøvre for det lokale fiskersamfund, efter at Anders Fogh Rasmussens regering og Dansk Folkeparti i 2005 havde vedtaget at gøre fiskekvoterne til en privatiseret handelsvare, der kunne fremme de kapitalstærke i erhvervet på bekostning af de små og dermed accelerere fiskeriets såkaldte strukturrationalisering. De salgbare kvoter var knyttet til skibe, og derfor gik de store i branchen i gang med at opkøbe andres kuttere – ikke for at sejle med dem, men for at få adgang til deres kvoter, såkaldt fartøjskvoteandele, FKA’er.

Bragt i Information 4. maj. Læs hele artiklen på information.dk/606500

FAKTA

Thorupstrand Kystfiskerlaug Formål »At fremtidssikre Thorupstrand, gøre fiskeriet attraktivt for de unge, lette de unges muligheder for at etablere sig, styrke fællesskabet og sammenholdet, skabe bedre vilkår for at drive lovligt fiskeri, drive virksomhed med mindre risiko for den enkelte, fremme bæredygtigt fiskeri i overensstemmelse med laugets Kodeks for kulturbevidst og naturskånsomt fiskeri.« www.thorupstrandkystfiskerlaug.dk


LINDSKOV.COM

SjÌl og grønne ɖ m midt i byen – til en pris, der er til at betale!

Spirende bydel med plads til 2.200 familier

Grønt ündehul med moderne landsbystemning

Rig pü cafÊ- og butiksliv, grønne omrüder, luft og moderne landsbystemning. Det er essensen af Grønttorvet, som over de nÌste ür spirer frem pü det historiske omrüde i Valby, der tidligere husede Københavns Grønttorv. Her RSIºUHU)%*UXSSHQGHQ¨VWHȴUH§UEODQGHGHEROLJHUKHULEODQGWHMHU og andels samt privat og almen boligudlejning - alle i høj kvalitet og til en pris, der er til at betale!

Grønttorvets hjerte er den 23.000 m2 store Grønttorvspark med spiselige planter, der giver beboerne plads til leg, afslapning og oplevelser, der taler til alle sanser. Samtidig byder spirende vÌksthuse, smü byrum og fÌlles terrasser op til mange gode naboskaber og jord under neglene, mens FÌlleshuset i Grønttorvsparken skaber liv og sammenhold. FÌlleshuset vil indeholde en cafÊ og kan benyttes som opholdssted eller hjemmearbejdsplads, mens beboere kan benytte lokalerne til private fester.

LĂŚs mere om de boliger, vi har til salg og leje pĂĽ:

groenttorvet.dk

Kom først pü Grønttorvet ΖMXOLȾ\WWHUGHIºUVWHEHERHUHLQGL+RUWHQVLD+XV det første lejeboligprojekt pü Grønttorvet. HerXGRYHUHUHMHUOHMOLJKHGHUNODUIRULQGȾ\WQLQJL december 2017, mens 99 andelslejligheder er klar i PDUWV0DQJHȾHUHNYDOLWHWVEROLJHUHUS§YHM

LINDSKOV.com

PROJEKTUDVIKLER

PROJEKTUDVIKLER


Nyheder fra Syddansk Universitetsforlag

348 kr.

250 kr.

348 kr.

160 kr.

Den iscenesatte bolig

Den rette blanding

KV13

Fem studier om hjemliggørelse i det 20. århundrede

Oprindelighed og ledelse i 1800-tallets Grønland

Analyser af kommunalvalget 2013

Malene Breunig

Søren Rud

Jørgen Elklit, Christian ElmelundPræstekær, Ulrik Kjær (red.)

247 sider, rigt illustreret, 348 kr.

242 sider, illustreret, 250 kr.

370 sider, illustreret, 348 kr.

229 sider, illustreret, 160 kr.

Den iscenesatte bolig drejer sig om boligen som et slags hjemmeværn, der på én gang freder privatlivet og sætter det i scene. I Danmark er det blevet en kulturel norm, som har vokset sig stadig stærkere under modernitetens opbrud fra traditionen.

Den rette blanding behandler Danmarks koloniale projekt i Grønland. Bogen spiller ind i en aktuel debat om karakteren af den dansk-grønlandske relation ved at stille spørgsmålet: Hvad var kolonialt ved det danske koloniprojekt i Grønland? På den måde nuancerer og kvalificerer den de endimensionelle billeder, som debatten til tider er domineret af.

Hvor får vælgerne deres viden fra? Hvor meget påvirkes kommunalvalg af landspolitiske tendenser? Hvilken effekt har stemmekampagner? Fik Løkkes GGGI-sag betydning? Blev partiafhoppere straffet af vælgerne? Hvor er det bedst at stå på stemmesedlen? Er lokallisterne på vej ud? Hvordan kunne DR ramme så skævt med deres exit-prognose?

Rockwool Fondens Forskningsenhed har siden 1980’erne forsket i sort arbejde. Det placerer enheden som det eneste forskningsmiljø i Nordeuropa, der over en lang periode og på baggrund af interviewbaserede data har beskæftiget sig med udbredelsen af sort arbejde i velfærdssamfund.

250 kr.

Lad ham dø 2-årig i Ravensbrück og Theresienstadt Ib Katznelson 273 sider, illustreret i farver, 250 kr. »Det er en stærkt bevægende bog, der har mange nye oplysninger, som jeg ikke kendte. Fortællingen er både velskrevet og følsom, og Ib Katznelson lægger ikke fingrene imellem, når der skal skrives om betændte emner. « – Bent Blüdnikow, Berlingske.

500 kr.

398 kr.

Danskernes liv med skatter, sort arbejde og gør det selv-arbejde Lars Højsgaard Andersen m.fl.

275 kr.

Reformationen i dansk kirke og kultur I-III

Landesgruppe Dänemark

Livet i de røde barakker

1517-2017

NSDAP's udlandsorganisation i Danmark ca. 1932-1945

Peter Fransen

Ole Brandenborg Jensen

I 100-året for Horserødlejrens indvielse fortælles her historien om de forskellige funktioner, lejren har haft, og om de mange forskellige mennesker, der har været anbragt i den: krigsfanger, børn, kommunister, gidsler, jøder, modstandsfolk, landssvigere og fængselsfanger.

Niels Henrik Gregersen, Carsten Bach-Nielsen (red.) Cirka 1.200 sider, rigt illustreret, særpris i reformationsåret: 500 kr. I dette rigt illustrerede trebindsværk præsenterer landets førende eksperter synspunkter på reformationen og dens arv i nutidens Danmark. Værket udkommer medio august og kan forudbestilles til særpris på forlagets hjemmeside.

536 sider, illustreret, 398 kr. Den første fremstilling af NSDAP og partiets mange forgreninger og tilsluttede organisationer i Danmark i perioden 1932-1945. Bogen går bl.a. i detaljer med NSDAP’s betydning for det tyske mindretal i Sønderjylland og for modtagelige danske kredse i København.

Horserød 1917-2017

288 sider, rigt illustreret, 275 kr.

+++++ Berlingske

Få 20 % rabat ved køb via www.universitypress.dk


Vi stiller om Oplev Folkemødet sammen med Information. Se hele programmet her og kom forbi vores græsplet på F18


PROGRAM Forskning

Velfærd

Krig og terror

Aktivisme og bæredygtighed

Udenrigspolitik

TORSDAG Ny Forskning Kl. 13:30 - 14:30 Deltagere fra de seneste års Ph.d. Cup holder hver især små ti minutters oplæg om deres forskning. Bliv klogere på mælk og B12-kapløbet, hvordan mennesker fortolker politiske tal, epigenetik og meget mere. Ordstyrer: Stine Carsten Kendal, adm. direktør på Information.

Bæredygtig handelspolitik – hvordan? Kl. 14:30 - 15:00 Hvordan ser fremtiden ud for handelspolitikken i en Trumptid? Er protektionismen på vej tilbage, eller åbner der sig nye muligheder for fair og bæredygtig handel? Debat med Rasmus Nordqvist, EU- og udenrigsordfører for Alternativet - Dennis Kristensen, Formand for FOA og Anne H. Steffensen, adm. direktør i Rederiforeningen. Ordstyrer: Jørgen Steen Nielsen, journalist på Information.

FREDAG Danmarks fremtidige husdyrproduktion – hvad skal der ske? Kl. 16:30 - 17:00 Har vi i fremtiden råd til at spise dyr, og kan det betale sig at fortsætte den nuværende produktion af dyr? Og hvad med dyrevelfærden; er der plads til den i kampen for klimaet? I panelet: Christian Ingemann Nielsen, kommunikationschef i Bæredygtigt Landbrug og Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Kan modeindustrien blive bæredygtig? Kl. 17:00 - 17:30 Hvem har ansvaret for en mere bæredygtig modeindustri; forbrugeren, virksomheden eller en helt tredje part? I panelet: Jonas Eder-Hansen, underdirektør i Danish Fashion Institute - Johanne Helger Lund, designer, Ecouture - Mia Møgelgaard, Sustainability Manager hos H&M og Johanne Stenstrup, blogger, SustainDaily.

Efter valgene i Europa Kl. 15:00 - 15:30 Hvad sker der i Europa? De gamle partier lider nederlag, og populisterne og de progressive går frem. Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, i samtale med EU-kommisær Margrethe Vestager.

Symposium Kl. 15:10 – 16:00 – bemærk, dette afholdes i KU’s telt, G25. Hvad skal der til, for at forskernes viden bliver bragt bedre i spil, når der træffes beslutninger i samfundet? Oplev de unge udfordre de etablerede, når unge forskere, journalister og politikere går i infight med dem på topposterne om en ny forskerkultur, der kan blive en mere aktiv del af samfundet. Ordstyrer: Maja Horst, professor ved KU.

Vi tager verden tilbage Kl. 15:30 - 16:00 Hvordan genopliver vi fællesskaberne og andelstanken? Hør Thomas Højrup, professor i etnologi og formand for Thorupstrand Kystfiskerlaug i samtale med Jørgen Steen Nielsen, journalist på Information.

Indenrigspolitik

Skal frivillige redde velfærden? Kl. 17:30 - 18:00 Frivilligt arbejde er vejen frem, hvis vi vil bevare niveauet i vores velfærd. Men hvor går grænsen for, hvilket arbejde frivillige skal udføre? Hør Vibe Klarup, formand i Frivilligrådet og Carsten Larsen fra Næstehjælperne. Ordstyrer: Jørgen Steen Nielsen, journalist på Information.

Liberalisme i en velfærdsstat Kl. 18:00 - 18:30 Kan man overhovedet bruge politisk ideologi som minister i den moderne velfærdsstat? Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, i samtale med Ole Birk Olesen, transportminister.

Frisk Forsker Morgen - Hjerteforskning Kl. 09:00 - 10:00 Fire forskere holder oplæg om det gode liv, fodbold, hjertet og KRAMS-faktoren. Hør Mickey Gjerris, lektor i bioetik, KU - Jens Troelsen, Institut for Idræt og Biomekanik, Active Living, SDU - Pernille Tanggaard Andersen, lektor, forskningsleder, IST – Sundhedsfremme, AU og Peter Krustrup, professor i Sport and Health Sciences, SDU.

Hvordan stopper vi højrepopulismens fremmarch? Kl. 10:30 - 11:00 Hvordan stopper vi højrepopulismens fremmarch? Har venstrefløjen en slagkraftig vision? Og bygger den på håb fremfor frygt? Hør Pelle Dragsted, MF, Enhedslisten og Malte Frøslee Ibsen, postdoc på Statskundskab. Ordstyrer: Niels Ivar Larsen, journalist på Information.

Hvorfor er klimakrisen ikke højaktuel i nyhederne? Kl. 11:00 - 11:30 Hvorfor er klimastoffet tilsyneladende så svært at formidle og sælge, når nu der er tale om en højaktuel dagsorden? I panelet Connie Hedegaard, forhenværende EU-kommissær - Jørgen Elmeskov, rigsstatistiker, Danmarks Statistik, og Lars Kabel, lektor på DMJX. Ordstyrer: Jørgen Steen Nielsen, journalist på Information.

Danmark og Kina Kl. 11:30 - 12:00 Der er ikke tegn på, at Kina udvikler sig i retning af et demokrati. Vær med, når vi diskuterer, hvordan Danmark bedst samarbejder med Kina uden at gå på kompromis med egne idealer. Hør Laura Dombernowsky, Asien-korrespondent på Information og Nis Høyrup, professor, Department of International Economics and Management ved CBS. Ordstyrer: Niels Ivar Larsen, journalist på Information.

Sådan bør en ny offentlighedslov se ud Kl. 12:00 - 12:30 Efter massiv kritik af offentlighedsloven er en justering på vej. Men hvordan skal den se ud? I panelet Jørgen Steen Sørensen, Ombudsmand, Folketinget - Søren Højgaard Mørup, professor, Juridisk Institut ved Aarhus Universitet - Ulrik Dahlin, journalist på Information og Henning Thiesen, formand for Offentlige Chefer i Djøf. Ordstyrer: Anton Geist, indlandsredaktør på Information.

HACK kommunalvalget – Kick off Kl. 12:30-13:00 Vær med til at vende kommunalvalget på hovedet, når vi kickstarter demokratiets idékonkurrence.

Kun hvis man evner at høre hinanden, er der håb Kl. 13:30 - 14:00 Foredrag med Informations Jørgen Steen Nielsen om håb i den utæmmede, grænsesprængende og brutale kapitalistiske globaliseringstid. Ordstyrer: Rasmus Øhlenschlæger Madsen, udviklingsdirektør på Information.


STAND F18 Alle arrangementer foregår på Informations græsplet på F18 ved Allinge Røgeri/Biblioteket.

LØRDAG Trolling Kl. 14:00 - 14:30 Hvad gør de sociale medier ved vores debatkultur? Hvem er troldene, og hvordan agerer de på nettet? Oplæg ved Maia Kahlke Lorentzen, tech-aktivist. Ordstyrer: Rasmus Øhlenschlæger Madsen, udviklingsdirektør på Information.

Trolling Workshop Kl. 14:30 - 16:00 - bemærk, dette foregår på Biblioteket, mødested på Informations græsplet F18. Efter at have hørt oplæg om hate speech, trolling, ekkokamre, online-chikane, og hvordan troldene agerer på nettet, kan du deltage i en workshop ved tech-aktivist Maia Kahlke Lorentzen.

HACK kommunalvalget – Live Kl. 15:00 - 16:00 Vær med til at vende kommunalvalget på hovedet! Se de bedste idéer, når vi kårer vinderne.

Når Danmark assisterer diktaturstater Kl. 16:30 - 17:00 Information har undersøgt dansk eksport af avancerede NSA-agtige masseovervågningssystemer til en lang række undertrykkende regimer som Saudi-Arabien, Forenede Arabiske Emirater og Oman. Hvordan hænger det sammen med Danmarks kamp for ytringsfrihed og demokrati på globalt plan? Hør Peter Bay Kirkegaard, seniorkonsulent i Dansk Industri, Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty International og Lasse Skou Andersen, journalist på Information. Ordstyrer: Anton Geist, indlandsredaktør på Information.

Borgerløn? Kl. 17:00 - 17:30 Borgerløn og basisindkomst diskuteres flittigt på sociale medier, ved middagsborde og i avisklummer. Nogle foreslår borgerløn pga. muligheden for teknologisk arbejdsløshed, og andre fremstiller borgerløn som et neoliberalistisk projekt. Samtale mellem Erik Christensen, bestyrelsesmedlem i BIEN og Lars Seier, stifter af Saxo Bank. Ordstyrer: Anton Geist, indlandsredaktør på Information.

Krigens børn – og krigens psykologiske konsekvenser Kl. 17:30-18:00 En hel generation af børn i Syrien og Irak er vokset op med borgerkrigen tæt inde på livet. Hvad kan vi gøre i Danmark for at hjælpe krigens børn, og hvorfor er det vores ansvar? Samtale mellem Mozhdeh Ghasemiyani, klinisk psykolog og Waleed Safi, Informations korrespondent. Ordstyrer: Sausan Kanaan Berg, journalist.

Frisk Forsker Morgen - Hjerneforskning Kl. 9:00 - 10:00 Fire hjerneforskere deler ud af deres viden om alt fra det forskende og innovative samfund til matematikundervisning. Poul Jørgen Jennum, professor i neurofysiologi ved KU Anders West Rasmussen, læge og ph.d.-studerende ved SDU - Ulrik Gether, professor ved Neuropharm and Genetics Lab, KU - Carl Winsløw, professor ved Institut for Naturfagenes Didaktik, KU.

Forventningsfattigdom Kl. 11:00 – 11:30 Anbragte unge får langt sjældnere en uddannelse og klarer sig dårligere på arbejdsmarkedet end deres jævnaldrende. Vi taler med Ina Thorndahl, adm. direktør i Børnehjælpsdagen og de udsatte unge selv om, hvad man kan gøre ved dette. Ordstyrer: Line Vaaben, journalist på Information.

Døden i velfærdsstaten Kl. 11:30 - 12:00 Hvordan føles det at dø i velfærdsstaten? Debat om død og sorgproces i velfærdsstaten Danmark med Lotte Blicher Mørk, præst på Rigshospitalet og Ove Gaardboe, overlæge, Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Ordstyrer: Line Vaaben, journalist på Information.

Efter Islamisk Stat Kl. 12:00 - 12:30 Hvad skal der til for at bygge bro i Irak og Mellemøsten efter årtiers blodig krig? IS er næsten besejret, men der er stadig langt til fred. I panelet Waleed Safi, krigskorrespondent på Information og Helle Malmvig, seniorforsker i udenrigspolitik, DIIS. Ordstyrer: Charlotte Aagaard, journalist på Information.

Demokratifitness – træn din mobilitetsmuskel Kl. 12:30-13:00 Brug 30 min. på at styrke din demokratiske form. Du skal kun bruge dig selv og din telefon.

Efter valget i Frankrig Kl. 13:30 - 14:00 Hvor findes det nye politiske modsvar til højrepopulismens bølge? Samtale mellem Mogens Lykketoft, MF, Socialdemokratiet og Francois Zimeray, fransk ambassadør i Danmark. Ordstyrer: Niels Ivar Larsen, journalist på Information.

Hvad skal vi med forsvaret? Kl. 14:00 - 14:30 Trusselsbilledet mod Danmark er mere komplekst end nogensinde, men hvad er farligst; Rusland, Islamisk Stat eller borgerkrigene på kanten af Europa? Kom og få et bud på, hvor alvorlige de forskellige trusler er – og et bud på, om Danmark er rustet til at forsvare sig mod dem. I panelet Claus Hjorth Frederiksen, Forsvarsminister - Liselotte Odgaard, Associate professor, Forsvarsakademiet - Bertel Heurlin, professor i europæisk sikkerhed og integration ved KU. Ordstyrer: Charlotte Aagaard, journalist på Information.

Holder Trump perioden ud? Kl. 14:30 - 15:00 Er Trump stækket? Og hvad er der tilbage af Trumps populistiske revolution efter hans talrige politiske nederlag? Hør Mette Nøhr Claushøj, USA-ekspert, Niels Bjerre Poulsen, lektor ved Center for Amerikanske studier, SDU, og Laura Lochman, den amerikanske ambassadør. Ordstyrer: Niels Ivar Larsen, journalist på Information.

Sagsmapper – at søge i sin egen historie Kl. 15:00 – 15:30 Det kan være en voldsom oplevelse at søge i sin egen historie. Hør David Pedersen, formand for De Anbragtes Vilkår, fortælle, hvorfor han havde behov for det, og hvad han fik du ud af det. I panelet desuden næstformand for Tabuka, Bente Nielsen. Ordstyrer: Line Vaaben, journalist på Information.

Vor tids værste krigsforbryder? Kl. 15:30 - 16:00 Den syriske diktator Bashar al-Assad er mistænkt for krigsforbrydelser i en skala, vi ikke har set siden Anden Verdenskrig. Men hvordan kan han bringes for retten, og hvad med den internationale retfærdighed? Og hvordan er det at blive ramt af en kemisk bombe? Hør Depp Mattock, journaliststuderende fra Damaskus og Claus Juul, juridisk seniorkonsulent i Amnesty International. Ordstyrer: Charlotte Aagaard, journalist på Information.


Følg med pü information.dk og facebook


I mål med verdensmålene - hvem tør gå forrest? HVOR FINDER VI KONKRETE EKSEMPLER PÅ BIDRAG TIL OPNÅELSE AF VERDENSMÅLENE? TAGER DANSKE POLITIKERE NOK ANSVAR FOR OPFYLDELSEN AF VERDENSMÅLENE? HAR ERHVERVSSEKTOREN, CIVILSAMFUNDET ELLER KOMMUNERNE MOD TIL AT VISE HANDLING OG GÅ FORREST? KRÆVER DET EN NY FOLKELIG BEVÆGELSE AT NÅ I MÅL MED VERDENSMÅLENE?

Lørdag den 17. juni kl. 17-18 Sted: Højskolernes Folkekøkken, A1 Ordstyrer: Clement Kjersgaard Kom og mød nogle af dem der tør gå forrest

Administrerende direktør, Novozymes, Peder Holk Nielsen Formand, Globalt Fokus, Laust Leth Gregersen MF og formand for tværpolitisk 2030-netværk, Kirsten Brosbøl (S) Næstformand, LO, Nanna Højlund CSR-chef, Dansk Erhverv, Morten Lehmann Bæredygtighed, Folkehøjskolerne i Danmark, Rasmus Vincentz Direktør, Verdens Bedste Nyheder, Thomas Ravn-Pedersen Borgmester, Aarhus Kommune Jacob Bundsgaard (S) Policy Kommunikationsrådg., 92-gruppen, Christine Jacobsen Mulvad PÁ


24

I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2017

PORTRÆT Bill McKibben Bill McKibben er grundlægger af den internationale græsrodsbevægelse 350. org, der arbejder for at forene verden i kampen for klimaet. På trods af Trumps udmelding om at træde ud af Parisaftalen ser han lyse forude.

Naturens konstante forkæmper Den amerikanske journalist, aktivist og forfatter Bill McKibben var i 1989 med til at skyde klimadebatten i gang med ’The End of Nature’, den første populærvidenskabelige bog om klimaforandringer. Knap 30 år efter forsøger han fortsat at råbe borgere og statsledere op med lige så pessimistiske overskrifter Tekst Michelle Arrouas Foto Kristian Buus

D

er er ikke noget at sige til, at den amerikanske klimaaktivist Bill McKibben lyder både fortravlet og nedslået, da Information forsøger at få ham i tale. Han og hans åndsfæller har »meget travlt lige nu på grund af Mr. Trump«, siger han. Ved interviewtidspunktet havde den amerikanske præsident netop meldt ud, at USA – verdens næststørste udleder af CO2 – melder sig ud af Paris-aftalen. Derfor har Bill McKibben travlt med at gøre

det, han gør bedst: at råbe verdenssamfundet op og gøre opmærksom på, at det er lige nu, vi skal handle. Han taler med pressen, andre klimaforkæmpere, organiserer aktiviteter for den verdensomspændende græsrodsbevægelse 350.org, tweeter til sine flere hundredtusinde følgere og opfordrer verdensledere til at overtage teten fra USA. »Enten kan resten af verden gøre det, den allerede har planlagt at gøre, og ignorere USA's udmelding, eller verdensledere kan bruge det her som en undskyldning for ikke at gøre ret meget selv,« siger han til Information. Han håber naturligvis, at de vælger første mulighed og gør det klart overfor Trump, at de ikke har tænkt sig at følge hans eksempel. »De bør mobbe ham og så ellers fortsætte ind i fremtiden som planlagt,« siger han.

Klimaforkæmper i 40 år Bill McKibben virker skuffet, men ikke overrasket. Han har ikke bare fulgt, men ofte ført an i den internationale klimadebat, som han

var med til at starte med bogen The End of Nature, der udkom i 1989. Efter tre årtier som miljøforkæmper har han vænnet sig til dårlige nyheder. »Fordi jeg skrev den første bog for et bredt publikum om global opvarmning helt tilbage i 1989, og fordi jeg har tilbragt de mellemliggende årtier med at arbejde ineffektivt for at begrænse den globale opvarmning, kan jeg med en vis grad af sikkerhed sige, at vi er ved at tabe kampen, eftertrykkeligt og hurtigt. Vi taber først og fremmest kampen, fordi vi er forblevet ligegyldige overfor den alvorlige fare, menneskeheden står overfor,« skrev han i en artikel i magasinet Rolling Stone i 2012. Bogen The End of Nature består af en række artikler, Bill McKibben skrev som journalist for The New Yorker i slutningen af 80’erne. Allerede i 1980, efter Ronald Reagan var blevet valgt som præsident, forpligtede McKibben sig til at vie sit liv til at kæmpe for klima og miljø. For mange amerikanere var bogen det første møde med klimaforandringer og advarslerne

om, hvor galt det kan gå, hvis ikke vi sætter ind mod dem. Samtidig var bogen med til at slå McKibbens navn fast som ikke bare en af USA’s førende klimajournalister – hvis arbejde var baseret på videnskabelig forskning – men også en af de første journalister, der havde en klar holdning til det, han skrev om. Han har gennem årene vundet adskillige priser, fået fjender, fans og øgenavne; ‘verdens bedste grønne journalist’ og ‘naturens profet’ er blot nogle af dem. Bill McKibben skriver fortsat bøger (han har skrevet 16 i alt) og kronikker om klima til USA’s førende medier, men har siden 2007 betegnet sig selv som aktivist og ikke journalist; det var det år, han startede Step It Up-kampagnen, som krævede, at den amerikanske kongres handlede mere på klimaområdet. I 2008 startede han aktivistgruppen 350.org, der agerer som en global græsrodsbevægelse med demonstrationer, kunstinstallationer og andre arrangementer på verdensplan; det var dem, der arrangerede samtidige demonstratio-


I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2017

25

PORTRÆT


26

OPLEV DANMARKS HISTORIE TIL FODS ELLER PÅ CYKEL

I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2017

PORTRÆT Bill McKibben

ner i 181 lande op til klimatopmødet i København i 2009 og den store klimademonstration i New York i 2014.

Verdensledere skal stramme op Ligesom hans bøger var artiklen i Rolling Stone i 2012 med til at sætte gang i klimadebatten. Heri beskriver han, hvordan klimadebatten er præget af “ideologiske, teologiske og økonomiske argumenter” snarere end videnskab. Dernæst præsenterer han tre tal om global opvarmning, der vil få det til at løbe koldt ned ad ryggen på de fleste. Tallene viser, at grundideen i Paris-aftalen er for svag. Aftalen forpligter landene til at holde klodens temperaturstigning til maksimum to grader celsius og så tæt på 1,5 grad som muligt målt i forhold til gennemsnitstemperaturen før den industrielle revolution. Men det er for uambitiøst, siger Bill McKibben og henviser til videnskabsfolk som MITs Kerry Emmanuel, Verdensbankens Thomas Lovejoy og NASAs James Hansen: »Det, som paleoklimatologiske målinger viser os, er, at niveauet for, hvornår global opvarmning er farlig, er lavere, end vi troede for et par år siden. Målet på to grader, som er blevet diskuteret i internationale klimaforhandlinger, er faktisk en opskrift på langvarig katastrofe,« sagde James Hansen fra NASA, som er en af verdens mest kendte klimatologer, til en konference hos American Geophysical Union i 2011.

Inspiration til 47 udvalgte cykel- og vandreture, der fører dig rundt i Danmarks historie og landskab.

Håb efter Trump Verdens ledere bør derfor indse, at de er nødt til at forhandle sig frem til en mere ambitiøs og bindende aftale, mener Bill McKibben. Det eneste lyspunkt ved den nuværende situation er ifølge McKibben, at Trump kan tage dele af klimapolitikken med sig, når han går af som præsident. »Hvis vi skal prøve at finde et lyspunkt i denne allermørkeste tid, så er det, at klimaændring-fornægtelsen vil forsvinde, når Trump gør, hvis vi kan få folk til at forbinde de to med hinanden,« siger den 57-årige aktivist. »I det her øjeblik må vi få folk til at forstå, at handling på klimaområdet er nødt til at bestå af store, ambitiøse skridt: Vi skal stile mod 100% vedvarende energi, eksempelvis. Efter Trump kan vi ikke gå tilbage til en Obama-agtig ‘lidt af det hele’-politik på energiområdet,« siger han med henvisning til den forhenværende amerikanske præsidents energipolitik. Ved præsidentvalget i 2016 var McKibben først en del af Bernie Sanders’ kampagne, hvor han blev udpeget til at sidde med i den komité, der skulle forme den demokratiske præsidentkandidats politiske platform; der blev udpeget i alt 11 personer til komitéen, fem af Bernie Sanders og seks af Hillary Clinton. Da Sanders tabte primærvalget til Hillary Clinton, fortsatte McKibben arbejdet for det demokratiske parti, og han

blev inviteret på scenen af Hillary Clinton som en del af hendes valgkamp.

Valg i USA handler ikke om klima De demokratiske kandidater fik dog ikke for alvor sat klimaaftalen på dagsordenen ved præsidentvalget, mener McKibben. Han ser ikke Trumps valgsejr som borgernes opbakning til den republikanske præsidents klimapolitik; det var slet ikke det, valget handlede om, siger han. »Jeg er bange for, at udfaldet af valget ikke havde noget som helst at gøre med klima – det blev udkæmpet på andre politiske slagmarker. Mærkeligt nok ser det faktisk ud til, at Trump er med til at styrke borgeres frygt for klimaforandringer; efter han trådte til, har meningsmålinger vist, at 70% af amerikanerne er meget bekymrede, hvilket er et højt tal i USA,« siger han. Men selv hvis amerikanerne beslutter sig for at handle på deres frygt og ved næste valg vælge en præsident, der er ambitiøs på klimaområdet, vil Trumps regeringstid få store betydninger for USA og kloden. Fire år er nemlig lang tid, når det kommer til at reagere på et problem, hvor tiden i forvejen er ved at rinde ud. »Han kan gøre enorm skade på fire år, netop fordi vi er nødt til at handle meget hurtigt for at begrænse klimaændringerne. Vi har et problem, hvis løsning har en udløbsdato. De her år er altafgørende, og nu går de til spilde,« siger Bill McKibben.

FAKTA

Bill Mckibben × Født 1960 i USA. × Uddannet i statskundskab fra Harvard, hvor han var redaktør for universitetets avis, og blev siden journalist på magasinet The New Yorker. × I 1989 udgav han ’The End of Nature’, den første populærvidenskabelige bog om klimaændringer, der henvendte sig til et bredt publikum. × Siden har han startet den globale græsrodsbevægelse 350.org, der organiserer demonstrationer, kunstinstallationer og andre begivenheder på verdensplan, samt skrevet yderligere 15 bøger – blandt andet om, hvorfor det ud fra et klimamæssigt synspunkt er bedst kun at få ét barn, om hvordan vi kan leve på en klode, hvor klimaændringerne udfordrer vores levevis, og om hvordan vi bør udfordre tanken om, at vækst er det vigtigste for et samfund. Derudover er han kendt for at være blevet fængslet under protesterne mod Keystone XL-rørledningen i USA.


Ein smuttur

einsmuttur.dk

For de kulturelle

MECKLENBURG-VORPOMMERN

© Van der Valk Resort Linstow

FESTWEEKEND I RESORT LINSTOW Oplev en festlig weekend med 2 overnatninger inklusiv morgenmad, aftenbuffet, danseaften og derefter en all-inclusive temafest (inklusiv buffet og drikke). MECKLENBURG-VORPOMMERN

KULTUR VED HAVET Mærk kunst og kultur med alle dine sanser ved den tyske riviera. Der er ingen grænser for underholdningstilbuddene, og du kan være kulturel hele året rundt. MECKLENBURG-VORPOMMERN

STRANDBIOGRAF

© Ostseekino Kühlungsborn

© Daniel Stohl

MECKLENBURG-VORPOMMERN

I Barlachstadt Güstrow - en af de smukkeste byer i Mecklenburg står kultur og natur i en helt særlig forbindelse. Storslåede renæssanceslotte af nordeuropæisk oprindelse fanger blikket og den gamle bydel imponerer med palæer og smukke murstenskirker..

Se film i den smukkeste udendørs biograf ved Østersøen: Forestil dig at ligge i en strandstol med et glas champagne på en varm sommeraften. Foran dig kører en ny film på det store lærred, mens Østersøen i baggrunden danner de smukkeste rammer. MECKLENBURG-VORPOMMERN

© Vielmeer

Under opholdet i Rostock er det værd at tage på udflugt til den Mecklenburgske Østersøkyst. For eksempel i fodsporene på den danske historie om jagtslottet Gelbensande og Doberaner-katedralen.

EN VIDUNDERLIG OVERRASKELSE

PÅ SPORET AF ROMANTIKKEN Greifswald er den romantiske maler Casper Davids (1774-1840) hjemstavn. En ”billedvej” fører jer på sporet af malerens vigtigste inspirationer til motiver og tidspunkter i hans liv. MECKLENBURG-VORPOMMERN

KLIK IND PÅ EINSMUTTUR.DK Teater- eller musikfestivaller. Muséer for kunst eller historie. Opera, kammermusik eller stadionrockkoncerter. Ein smuttur til Nordtyskland udvider den kulturelle sfære på alle tænkelige måder.

© Wally Pruß

© VMO, Alexander Rudolph

RUNDT OMKRING ROSTOCK


28

I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2017

LANDBRUG Jaungyde ’Flytningen til Bækkelund har ændret mig grundlæggende,’ siger cand.mag., gymnasielærer og bondemand Ole Davidsen. ’Det at have med dyr, planter og jord at gøre rummer nogle kvaliteter, som jeg kunne unde alle at få del i.’

’Det her er alle tiders chance for at få et bedre liv’ Da de danske husmænds forening i 2003 kastede håndklædet i ringen og lod sig fusionere med de store bedrifter, sagde nogle af de små fra og dannede foreningen Frie Bønder – Levende Land. I landsbyen Jaungyde kæmper én af dem for at udvikle sin lille økologiske bedrift og samtidig bane vej for den større omstilling, der kan muliggøres ved at genskabe menneskers rodforbindelse til naturgrundlaget for at få et bedre liv Tekst Jørgen Steen Nielsen Foto Asbjørn Sand

18

hektar. Stort for en københavner. Som 25 fodboldbaner. Grønne græsklædte bakker ned mod Ravnsø. Prikket med gråsorte

gotlandsfår. Men af et landbrug at være er det småt. Som et pænt husmandssted for et halvt århundrede siden, men i dag kun godt en tiendedel af en gennemsnitlig heltidsbedrift. Det er her, Ole Kjærulff Davidsen, hans hustru Annette og det yngste af deres tre børn

bor. På gården Bækkelund i det, man lokalt ynder at kalde Danmarks eneste bjerglandsby, Jaungyde, diskret gemt for enden af et par hårnålesving i Søhøjlandet mellem Silkeborg og Skanderborg. Ole Davidsen er en af Danmarks tilbageværende frie bønder. Mere præcist: Han er medlem – og bestyrelsesmedlem – i foreningen Frie Bønder – Levende Land, der blev stiftet i 2003, da de danske husmandsforeninger efter næsten 100 års eksistens kastede håndklædet i ringen og fusionerede med de større landbrug i Landboforeningerne. Det blev til Dansk Landbrug, der siden er blevet til Landbrug & Fødevarer via yderligere en fusion, så L&F i

dag er »erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien«, som det hedder på organisationens hjemmeside. Ikke alle bønder har følt sig hjemme og tilgodeset i den konstellation. Nogle af dem brød ud og dannede Frie Bønder – Levende Land, der »ser sig selv som de rette arvtagere efter husmandsforeningerne«, som man siger. Ifølge formand Hans Jørgen Nygaard, økologisk landmand fra Frederikshavn, tæller foreningen heltids- og deltidsbønder, økologer og konventionelle, fordelt over det ganske land. »Vi er omkring 150 medlemmer, og det vokser langsomt. Vi er i dag langt mere økologiske end i begyndelsen,« siger Hans Jørgen Nygaard.

»Frie Bønder arbejder først og fremmest for at ændre landbrugspolitikken og -lovgivningen, som er gået helt galt med den deregulering, der i dag gør det muligt for f.eks. udenlandske kapitalfonde at opkøbe danske landbrug.« »Det kan blive en trussel mod vores madsuverænitet, dvs. muligheden for i Danmark at bevare kontrol med, hvad der produceres af fødevarer, og sikre, at det foregår bæredygtigt,« siger Hans Jørgen Nygaard og henviser til rapporten Madsuverænitet i Danmark, som foreningen netop har udgivet i samarbejde med fiskere og miljøfolk. Centralt i foreningens arbejde indgår den såkaldte Dalby-model – en vision for spred-


I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2017

29

LANDBRUG

Der er virkelig grøde i tingene. Sammenlignet med for 10 år siden, er der rigtig mange meningsfulde og perspektivrige initiativer i gang

ning af ejendomsretten på langt flere hænder via udstykning af store, urentable bedrifter i mindre brug, som gennem mere alsidig produktion kan give større robusthed og bæredygtighed, mindre klimabelastning og mere biodiversitet samt en god økonomi. »Vi taler de små og naturvenlige landbrugs sag, og vi arbejder for tættere relationer imellem land og by,« hedder det bl.a. i foreningens formålsparagraf.

Livet på Bækkelund Ole og Annette driver et af disse små, naturvenlige landbrug. På deltid. De købte Bækkelund i 2004 og har siden lagt mange kræfter

i at restaurere og ombygge gården. Med en baggrund som cand.mag. i dansk og religion har Ole Davidsen måttet lære sig landbrug fra grunden, og i dag deler både han og hustruen tiden mellem gymnasielærerjob og pasning af bedriften og dens gårdbutik. »Vi har betalt mange lærepenge, men vi har også fået megen hjælp fra forskellig side, ikke mindst fra venner i Frie Bønder,« fortæller Ole Davidsen. »Vi har ønsket at skabe et alsidigt, økologisk landbrug med både korn og grøntsager, køer og får. I øjeblikket har vi 35 gotlandske moderfår, som netop har givet os årets første fire lam. Vi har haft op til 12-15 stykker

kødkvæg af den gamle franske race Salers, men p.t. er jeg i gang med en mastergrad i matematik, som tager tid, så i øjeblikket står der kun en kvie og en kalv i stalden,« fortæller Ole Davidsen. Ambitionen er at få flere dyr igen. »Der bliver sparet og intensiveret i gymnasiesektoren hvert år, og mange af vores kolleger går ned med stress. Det bliver stadig vanskeligere at nå det hele, så vi har måttet renoncere på nogle ønsker.« Til gengæld har landmandsparret holdt gården åben for andre. »Man kan ikke så godt rejse, når man bor, som vi gør, men i stedet kan man invitere


30

I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2017

LANDBRUG Jaungyde

folk, der kan komme og hjÌlpe. Vi har haft landbrugselever og økofrivillige, og om sommeren har arbejdssproget typisk vÌret engelsk. Pü den müde har vi alligevel lÌrt meget om verden, siger Ole Davidsen.

Stockholm-syndromet Det, de to har lĂŚrt om dansk landbrug, er tvetydigt. ÂťVi blev ret bestyrtede over, hvordan der var ude pĂĽ landet, da vi blev gĂĽrdejere. Vi sĂĽ de sidste rester af en kultur, der blev ødelagt. Det allermeste landbrug blev drevet pĂĽ en facon, som vi syntes var meget ubehagelig.ÂŤ Ole Davidsen registrerer, at mange landmĂŚnd tager del i en ubønhørlig strukturudvikling, som ikke tjener deres egne interesser. Han drager en parallel til det sĂĽkaldte Stockholm-syndrom med henvisning til bankrøveriet i Stockholm i 1973, hvor gidsler under det langvarige drama endte med at solidarisere sig med den bankrøver, der tog deres frihed. ÂťI det, der er tilbage af landbrugskulturen, har vi nĂŚrmest set Stockholm-syndromet udfolde sig i kolossal størrelse: Bønder der identiďŹ cerer sig med de ďŹ nansinstitutioner og den forarbejdningsindustri, som er ved at overtage deres ejerskab, og med organisationer, der har det som deres fremmeste formĂĽl at nedlĂŚgge deres egne medlemmer,ÂŤ siger han med henvisning til Landbrug & Fødevarer, som støtter den strukturudvikling, der har udslettet tre ud af ďŹ re heltidsbedrifter pĂĽ bare 30 ĂĽr. ÂťMan kan virkelig undre sig over en sĂĽdan stĂŚrk identiďŹ kation med aggressoren. Hvis

man prøver at fortÌlle, hvad der foregür, bliver de vrede. Sü det er ikke nemt at Ìndre pü.

At vĂŚre rodfĂŚstet ÂťJeg tror ikke, man i København er klar over, hvor vrede folk er rundt omkring. For det er folk. Brede lag i samfundet oplever, at de er sat uden for enhver indydelse. NĂĽr vi ser pĂĽ de valgkredse i Sønderjylland, hvor 40 procent stemmer pĂĽ Dansk Folkeparti, sĂĽ er det jo ikke bønder alle sammen, men det er mennesker, der føler sig hĂŚgtet af.ÂŤ NĂĽr mange vĂŚlgere i de vestlige lande i disse ĂĽr stemmer pĂĽ højrepopulister, sĂĽ udlĂŚgges det ifølge Ole Davidsen typisk pĂĽ ĂŠn af to mĂĽder. ÂťDen ene forklaring lyder, at folk er nogle hĂĽbløse idioter med stort behov for genopdragelse. Den anden siger, at folk stemmer pĂĽ f.eks. Donald Trump for at rĂĽbe de ledende lag op, som ikke vil høre efter, hvad folk siger. Den sidste forklaring kan jeg tilslutte mig et godt stykke ad vejen.ÂŤ Ole Davidsen henviser til den franske ďŹ losof, politiske aktivist og modstandskvinde under 2. verdenskrig, Simone Weil, der i bogen L’Enracinement, RodfĂŚstelsen, forfattet i 1943, beskrev menneskers rodløshed som datidens største problem. ÂťWeil argumenterer for, at de voldsomme ĂŚndringer i samtiden indebar, at folk ďŹ k skĂĽret deres rødder over og mistede deres historie og identitet. Det sker ogsĂĽ nu. Jeg mener, vi skal arbejde aktivt pĂĽ at skabe en rodfĂŚstelse.ÂŤ ’At vĂŚre rodfĂŚstet er mĂĽske det vigtigste

og mindst anerkendte behov ved den menneskelige sjÌl’, skrev Weil og püpegede, at rodfÌstede mennesker f.eks. ikke har behov for at gøre andre rodløse ved at indlede krige mod dem. Tidens rodløshed skyldes ogsü, at de sammenhÌnge, man indgür i, bliver stadig mere komplekse. Tag traktoren, der kører pü majsmarken derovre, siger Ole Davidsen og peger pü arealerne hinsides BÌkkelund. Engang vidste man jo, hvem nabobonden var. I dag kan vi ikke vÌre sikre pü, hvem der egentlig kontrollerer jorden. Engang kendte man dem, der bestemte i sognet. Nu er det meget svÌrt at gennemskue, hvor beslutninger tages. Vores erfaringsbase er ikke lÌngere umiddelbar – man mü orientere sig indirekte via medier, skÌrme, tal – det tilgodeser symbolanalytikerne, men gør andre hjÌlpeløse.

Grøde i tingene Ole Davidsen mener, at kraften til at skabe rodfĂŚstelse bl.a. kan komme fra det sĂĽkaldte smĂĽborgerskab. ÂťHvis man ser sociologisk pĂĽ husmanden, sĂĽ er det et agrart smĂĽborgerskab, men det er et smĂĽborgerskab, som historisk har ageret progressivt. Det gjorde det, indtil husmĂŚndene blev sat ud af spillet, og deres politiske partier glemte dem. Det Radikale Venstres ledere har ikke lĂŚngere begreb om deres egen historie, og socialisterne har ofte ageret som nyttige idioter for industri- og ďŹ nanskapital ved at tro, at man ved at fremskynde smĂĽbor-

gerskabets udslettelse kunne fremskynde den bevÌgelse, som historien med nødvendighed mütte tage. Nür de mennesker, som denne proces er güet ud over, opdager, hvad der er sket, gür de i hvert fald ikke til socialisterne med deres stemmer. De marginaliserede stemmer ikke pü Enhedslisten, fordi partiet ikke har et perspektiv for dem, siger Ole Davidsen. Han bebrejder den kreative, kloge klasse, at den fÌster sü stor lid til staten.

Bragt i Information 4. maj. LĂŚs hele artiklen pĂĽ information.dk/606503

FAKTA

Frie Bønder – Levende Land Formül Foreningen arbejder for at fastholde og udbygge det gode liv i landdistrikterne, hvor det mindre landbrug er omdrejningspunktet, og for at skae forbrugerne lettere adgang til lokalt producerede fødevarer fra mindre producenter, samt for at der under produktionen tages større hensyn til naturen, miljøet og det omgivende samfund. www.levende-land.dk

7DQGO–JHSn�VWHUEURPLOM—FHUWLÎFHUHW som de første i Danmark Som de første i landet er Tandkunsten pü Lyngbyvej netop EOHYHWPLOM—FHUWLÎFHUHW ,62 0LOM—FHUWLÎFHULQJHQEHW\der, at du som kunde er sikret en miljøvenlig tandpleje, bekrÌftet af tredjepart – hvilket gør det nemt og bekvemt at KDQGOHPLOM—YHQOLJWRJVnQnUGXJnUWLOWDQGO–JHQ ,GpHQWLOPLOM—FHUWLÎFHULQJHQRSVWRGDOOHUHGHLKYRU7DQGNXQVWHQEOHYNYDOLWHWVRJK\JLHMQHFHUWLÎFHUHW ,62  Langsomt men sikkert sneg forskellige miljøtiltag sig ind pü klinikken fx er madspild fra deres fÌlles frokostordning nÌrmest lig nul, og derfor var det helt naturligt at gü efter en formalisering af miljøindsatserne i forhold til de daglige DUEHMGVJDQJH Vi er super glade for, at vi nu kan tilbyde vores kunder behandlinger, hvor miljø, sundhed og kvalitet gür hünd i hünd. Samtidig mÌrker vi en glÌde blandt hele klinikkens personale, hvor miljø er blevet en del af hverdagen. Det giver god mening hos os.

0LOM—FHUWLĂŽFHULQJHQLQGHE–UHUEODDWGHUHUIRNXVSnVYDQHmĂŚrket, blomstmĂŚrket og Ă˜komĂŚrket, nĂĽr der indkøbes fx UHQJ—ULQJVPLGOHUWRLOHWSDSLURVYDWSXGVHSDVWDWLOSXGVQLQJ af tĂŚnder er lavet af svanemĂŚrket tandpasta, at hjemmesiGHQHU&2QHXWUDOLVHUHWRJVnHUGHUDOWLGIRNXVSnHORJ YDQGEHVSDUHOVHUYHGLQGN—EDIGLYHUVHXGVW\U

Tip til en grønnere tandpleje i hverdagen: 9–OJVYDQHP–UNHWWDQGSDVWDÎQGHVLDOOHVXSHUPDUNHGHU 9–OJWDQGE—UVWHUDIEDPEXVHOOHUWU–IUHPIRUSODVWLN 6OXNIRUYDQGHWPHQVGXE—UVWHUW–QGHU 2JVnL—YULJWSDVVHEHGVWPXOLJWSnW–QGHUQHVnGXXQGJnUEHKDQGOLQJHU GHUNU–YHUPDQJHUHVVRXUFHUEnGHPLOM—P–VVLJWRJ—NRQRPLVN

7DQGNXQVWHQ$S6/\QJE\YHM.—EHQKDYQÂ? Nysgerrig for at vide mere? www.tandkunsten.dk


SHAKESPEARE FESTIVAL 2017

FRILUFTSTEATER KRONBORG SLOT CYRON MELVILLE

NATALIE MADUEÑO

VIVIENNE MCKEE M.FL.

MIKE SHERIDAN MUSIK

FESTIVAL PROGRAM 1.-19. AUGUST HAMLET 20. AUGUST ROSENKRANS OG GYLDENSTJERNE ER DØDE OPEN AIR CINEMA

22.-23. AUGUST OPHELIA – NOH JAPANSK GÆSTESPIL

EN HELT SÆRLIG SOMMEROPLEVELSE – FORESTILLING OG PICNIC UNDER ÅBEN HIMMEL


32

I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2017

GENBRUG Høje-Taastrup

Arne Jørgensen er pensioneret tandlæge og bruger noget af sin tid som frivillig på reparationsværkstedet på Miljø- og Energicentret ved Høje-Taastrup station.

Vi smider 13 kilo elektronik ud om året. Arne prøver at bremse tendensen Både affaldet fra gammel elektronik og produktionen af nyt er belastende for miljøet, men de seneste år er folk i Danmark og udlandet gået sammen for at hjælpe hinanden med at reparere tingene – blandt andet på et værksted i Høje-Taastrup Tekst Otto Lerche Kristiansen Foto Sille Veilmark

A

rne Jørgensen bøjer sig ind over en food processor. Den er i hvid plast og står på bordet foran ham. En knap på størrelse med låget fra et syltetøjsglas er knækket af maskinen, og nu er han i gang med at finde ud af, hvordan han kan få den på igen. »Prøv lige at se her.« Han holder knappen op. Arne Jørgensen sidder på værkstedet på Miljø- og Energicentret i Høje-Taastrup. Til højre for ham står en loddekolbe. Foran ham på bordet en arbejdslampe med indbygget lup.

Han vender knappen og peger med spidsen af skruetrækkeren på undersiden, hvor et lille stykke plastik er knækket af. »Du kan se – der er sådan et hak der.« Han bøjer sig ind over røremaskinen og peger på det sted, hvor knappen skulle sidde. »Og så er der en not på den her. Den skal gå ned i et hak her.« Men den er knækket. Siden 2001 har frivillige medarbejdere på værkstedet i Miljø- og Energicentret repareret symaskiner, pladespillere, kaffemaskiner, akvariepumper, tablets, telefoner, støvsugere. Og røremaskiner som den, Arne Jørgensen sidder med. Af to grunde. For det første for at få produkterne til at virke igen og for det andet for at ændre holdningen i samfundet

til, hvor længe produkter skal holde. »Hvis vi nu tager den her køkkenmaskine som eksempel,« siger Arne Jørgensen. »Det er jo helt vanvittigt at smide den ud. Hvis man afleverede den i en elektronikforretning, så tror jeg, at man ville få besked om, at det koster 700 kroner at få kigget på den og så tre- eller 400 kroner i timen. Det kan jo ikke svare sig, og det er jo det, der er en skam. Den virker jo. Det er bare en lille simpel defekt, en plastiktap, der er knækket af.«

50 millioner ton elektronik På verdensplan bliver der hvert år skrottet 50 mio. ton elektronik. I Danmark er tallet 81.000 ton svarende til 13 kilo elektronik pr. person om året, vi-

ser en rapport fra 2016 udgivet af forskere fra Syddansk Universitet (SDU), som har lavet den første kortlægning af elektronisk affald i Danmark. Det kunne være fire bærbare computere, 130 mobiltelefoner, en støvsuger og en computerskærm, et halvt fjernsyn, en hel mikrobølgeovn eller 13 brødristere. Rapporten har undersøgt omkring 80 procent af elektronikprodukterne på det danske marked, så det reelle tal er ifølge en af rapportens forfattere, ph.d.-studerende Keshav Parajuly fra SDU Life Cycle Engineering, højere. Men i både Danmark og udlandet er flere og flere de seneste år begyndt at organisere sig i grupper og netværk, hvor de mødes for at hjælpe hinanden med at reparere elektronikprodukter. Det sker bl.a. i Aarhus, Aal-


nmark e a D r a d v te lan ’erne I 1930 e fem riges igeste td er bland . I dag er d cent en ro i verd d 40 p os. I o m p d o lande lstående en drede e un v mere i det 21. årh p, d Velfær artin Ågeru tens ta viser M velfærdss sket n æ a hvord sidder på fl ese er r t inside ytter særin f k og bes ekostning a b ser på ellet. v almen t let g mege ærdig o ” n d, trov ”En go r formidlinge o ke Point f lings

 ber 

et hvad d u , i v d n ve rer d et. Me eller dø læ pd m o u r ofte isrupt g disr Vi tale er? Med D ipperne ba det til c lig vende dprin egent n n a u r k g tå n du at fors vorda rdel. h t m a tion, s somheds fo rk i din v

g.

læst bo

? N E D R Æ F L E d e V m l det ti r ? å t s T an E d r o v M h E T ? S ? N Y N E S D O S I E E T H S P L G U I E R L d N e S U I m r i N hvad gør v e D A hvad D D og med U hvad nok. gle svar? l å m rgs no ø d p e s r m Der e en hvad M ”Velbe

.” ille bog en -post lands

gavet l

 jyl 



ldt’ ænk vi l, slevs ‘T igina r o Willer ”Rane ledes. Den er er med r r e r i er ande og insp n sjov.” ivoldsk så er de fanden gt. Og gske lets ma erlin eksemp  b

for rektør or, i d t n ess næv Nyud useet, prof ne r Ra nalm Natio og eventyre r til at sker ordre topfor erslev, opf have moWill ldt. Vi skal uktivt. vi od tænke il at fejle pr det t

ed pgør m o t e r til age Bek t rgendagen asse. d a v b o Dy ive kl at m Kaare ingen om, i den kreat å indus e ill forest ademikern en er det og ere, der k d a rk e hører i virkeligh gshåndvæ å, at det e p in For ud tte og bygn intet tyder a g s strian ærdierne, o rv e es. skab derled n a r e bliv


34

I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2017

GENBRUG Høje-Taastrup

Meget elektronik bliver ikke produceret til at kunne holde. For ti år siden ville man have brugt et tandhjul af metal – i dag bruger man plast.

udlejer termografimålere og mostpressere – og som en del af centrets arbejde med bæredygtighed åbnede reparationsværkstedet i 2001. »Vi kan se en stigende interesse for at få ting repareret. Der er også opstået lokale reparationscafeer rundt om i landet, men ikke i så høj grad, som vi havde håbet på, da vi så, hvordan det sprudlede i Holland. Det første år var der tre, og det næste var der mellem 200 og 300.«

Planlagt forældelse En del af årsagen til den stigende mængde elektronikskrot er, at mange produkter ikke er produceret til at holde, fortæller Knud Anker Iversen: »Det er hverken designet til at holde eller til at blive repareret. Det er tydeligt. I dag bruger man tandhjul af plast i produkter, hvor man for ti år siden ville bruge metaltandhjul. Det behøver ikke at være et problem, men når man samtidig er gået over til dårligere plastpro-

KLAR TIL LEJRTUR ? SOVEPOSER OG UNDERLAG - KÆMPE UDVALG!

299,TA

AGE LLE D

ÅBEN

S TELT R E N O

Se yngre ud - også om 10 år

over 400 kr. i butikken

FØR 2000,-

ÅBEN





Gammel Kongevej 119 • Lyngby Hovedgade 62 33 21 30 30 • Parkering ved døren • Naturligvis.com

sukí skin care • Jane Iredale • John Masters Organics • Tata Harper m. fl.

-10%

E E DAG T ALL

Bragt i Information 4. maj. Læs hele artiklen på information.dk/606995

Træner, BK Vestia

FØR 300,-

199,-

dukter, hvor tandhjulene slides op efter to eller tre år, så er vi inde på noget, som lugter af, at det her ikke skal holde længe.« De fleste producenter vælger formentlig de billige tandhjul for at spare på omkostningerne i produktionen og for i sidste ende at kunne lave et billigere produkt. Men andre bruger billige dele for at forringe produktets levetid – og dermed være i stand til at sælge flere produkter på længere sigt. Den såkaldte indbyggede planlagte forældelse er ifølge blandt andre EU’s Økonomiske og Sociale Udvalg og den europæiske forbrugerorganisation BEUC et reelt problem, som Knud Anker Iversen genkender. 

Søren Vesterbæk

TELTE FRA 199,S 5 PER

FØR 500,-

Vi er meget bevidste om, at vi er en breddeklub. Vi har ingen eliteambitioner. Der skal være plads til alle uanset niveau.

08.09.2011

borg, Silkeborg og Odense, på Nørrebro og Østerbro. Et af de ældste er Miljø- og Energicentret i Høje-Taastrup: »Tanken med reparationsværkstedet er at sikre, ressourcerne kommer i cirkulation igen,« siger daglig leder på Miljø- og Energicentret i Høje-Taastrup Knud Anker Iversen. »Vi har en begrænset mængde ressourcer i verden, og hvis vi hele tiden køber nye produkter i stedet for at reparere vores gamle, så har vi ikke alene et problem med at skaffe nye ressourcer, men også et problem med at håndtere affaldet.« Han var med til at starte Miljø- og Energicentret i 1993. På det tidspunkt havde HøjeTaastrup Kommune sendt en kommunalplan med titlen ’Bæredygtig udvikling’ i høring, men ifølge Knud Anker Iversen var kommunens planer »meget luftige«. Derfor ønskede de at starte et konkret projekt. Det blev til foreningen Miljø- og Energicentret, som udover at udgive medlemsbladet Miljø og Energi og drive en genbrugsbutik også

1499,-

Gammel Kongevej 119 • Lyngby Hovedgade 62 33 21 30 30 • Parkering ved døren • Naturligvis.com

radical results youth serum huden fugtes, repareres og opstrammes med sukí skin cares eksklusive, aktive anti-age serum med et højt koncentreret complex af multivitaminer, Q10, resveratrol og hyaluronsyre Besøg Danmarks største økologiske parfumeri i Grønnegade eller besøg: pureshop.dk

Butik: Grønnegade 36 • København K • Tlf. 33 17 00 70 Webshop: pureshop.dk • Fragtfrit over 500 kr. • GRATIS GAVE


tid til

Bøger Den underjordiske jernbane COLSON WHITEHEAD På bomuldsmarken er hun slave. I togene under jorden søger hun friheden. På hver station bestemmes hendes skæbne. NEW YORK TIMES BESTSELLER

Den hemmelige historie om Twin Peaks MARK FROST

★★★★★

BOGFIDUSEN

»Er man vild med Twin Peaks og tv-serien X-Files, er denne bog bestemt noget, man skal give sig i kast med.« »Det er en god bog, som alle fans af Twin Peaks bør læse…« CHRISTIAN MONGGAARD, INFORMATION

AMAZON EDITOR’S PICK

PRESIDENT OBAMA’S SUMMER READ

OPRAH’S BOOKCLUB PICK


36

I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2017

BOSÆTNING Djursland

’Man siger, at folk skal have mere uddannelse. Gu skal de da hønse’ Pioneren fra Friland, Steen Møller, er 62 år og i gang med et nyt projekt, der skal genopfinde de gamle erhverv. Der er viden nok. Vi skal genlære det praktiske og handle, siger han. Her fortæller han om sit verdenssyn og om at være ildsjæl med et så stærkt afhængighedsforhold, at det indimellem bliver lidt sygt Fortalt til Mette-Line Thorup Foto Sille Veilmark

J

eg opdeler verden i livsverdenen og systemverdenen. De gamle erhverv inden for landbrug og fiskeri er blevet underkastet systemverdenen og endt som en karikatur. En dansk landmands gennemsnitsalder er 62 år, og de unge ved ikke, hvordan de skal få råd til at købe sig en gård. Landbruget kan heller ikke fremskaffe ordentlige fødevarer længere. Det er det samme med fiskeriet. Du kan ikke få en frisk fisk i Danmark. Systemverdenen sætter dybe rødder i livsverdenen, og folk kan ikke se det. Hovedværdierne i systemverdenen er økonomi, arbejde og rationalitet. Det medfører en voldsom materiel produktion. Modsat livsverdenen, der er handlingsorienteret, men ikke særlig målrettet. Selvfølgelig skal du have noget spise, fange en fisk eller dyrke noget landbrug, så du kan forsyne dig selv i livsverdenen. Men i systemverdenen skal du også regne ud, hvor billigt du kan gøre det, så du kan få et økonomisk afkast. I systemverdenen er der ikke plads til dig, hvis du ikke har funktion. I livs-

verdenen bliver du integreret via din socialitet, hvad enten du mangler en arm eller noget arbejdsevne. Bare det, at du er der, er nok. Jeg har også været i klemme i det lort på flere forskellige måder og er blevet gældsat med flere forskellige ting inden for landbruget. Min første reaktion var, at jeg ville ud af gælden. Så gik jeg sammen med nogle andre i et andelslandbrug i 1980’erne. Vi troede, at vi kunne skabe nogle bedre arbejdsbetingelser, en bedre produktion og få mere frihed. Vi fik mere mælk ud af køerne og mere græs på markerne. Men så kom krisen, og jordpriserne faldt. Det er det samme i dag. Når du først er med på vognen, så skal priserne bare stige. Det er de store landbrug, der sætter overliggeren, og så kan de andre mindre landbrug ikke følge med.

Det, der driver mig Det, der driver mig som landmand, er at ændre betingelserne for, hvordan man driver landbrug. Økolandsbyen Friland, som jeg har været med til at stifte på Djursland, er ikke nok. Der er ingen produktion, og for det meste er det liberale serviceerhverv, folk lever af derude. Det er hårklipperafdelingen. Og vi

kan jo ikke alle sammen lave massage, akupunktur og skønsang. Jeg vil gerne vise, at vi kan lave en ny form for industri og produktion, der er affaldsfri. Som også bygger på en anden måde at organisere arbejdet på. Vi kan ikke lave en stor revolution. I stedet skal vi lave samfundet om i små trin, det er derfor, jeg gerne vil skabe små eksperimentarier som vores nye projekt, bosætningsprojektet Grobund, hvor visionen er,

Vi kan ikke lave en stor revolution. I stedet skal vi lave samfundet om i små trin

at beboerne lever gældfrit, affaldsfrit og primært ernærer sig gennem deres egen lokale virksomhed. Vi køber en fabrik i udkanten af Danmark, for det er omkostningerne, vi skal have ned. Det er kernen i det hele. Samfundet råber jo ikke på mere vækst. Og jeg fatter ikke den bevægelse fra land til by. Det løser jo ikke noget som helst.  Jeg er selv i en situation nu, hvor mine årlige omkostninger til bolig er 12.000 kroner om året. Det er en helt anden situation end før, hvor jeg havde gæld. Det betyder, at jeg kan gøre en masse ting, som ikke har et økonomisk formål. Men at gøre sig gældfri kræver, at du kan spare op. Og det er der godt nok ikke mange, der har sans for i dag. Vi er blevet en flok forbrugere, så snart vi har en krone i lommen, gør den ondt og skal bruges. Det er også systemverdenens lange fangarme.

Rationalitetens jernbur Sociologen Max Weber taler om rationalitetens jernbur. Målrettet rationalitet tager røven på os, fordi midlet helliger målet. Folk er misundelige på vores samfund, fordi vi materielt set er rige. Men vi


Mesterklasser

Lær at skrive af landets bedste forfattere og fortællere på Informations Mesterklasser Læs om efterårets kurser på butik.information.dk


38

Vi ses på Fabers

I N F O R M AT I O N OMSTILLING 2017

BOSÆTNING Djursland

’Jeg kan gøre en masse ting, som ikke har et økonomisk formål. Men at gøre sig gældfri kræver, at du kan spare op. Og det er der godt nok ikke mange, der har sans for i dag’, siger Steen Møller’

Windsor Fisk & Skaldyr Peter Bangs Vej 87 Tlf.: 3887 6065 EXWLN#ZLQGVRUÀVNGN

GENbrug dit regnVAND. Regnvandsopsamling – Tag ansvar for miljøet. Vælg opsamling og genbrug i stedet for at lade dit regnvand løbe ud i kloakken. Regnvand er en værdifuld ressource! En lille indsats med stor virkning Det kræver blot en professionel regnvandsopsamling. +RV*HQYDQG$S6NDQGX¿QGHNRPSOHWWH regnvandsanlæg til opsamling af regnvand – et godt alternativ til forsyningsselskabernes separation af kloakvand og regnvand. For mere information om regnvandsopsamling kontakt Genvand for en uforpligtende drøftelse. Tlf.: 40 13 81 57 eller e-mail genvand@gmail.com

WWW.GENVAND.DK

har ca. 800.000, der er skubbet ud, og måske endnu flere på vej pga. robotter og automatisering. Og så siger man, at folk skal have mere uddannelse. Gu’ skal de da hønse. Det er da måden, vi organiserer os på, der skal laves om. Vi er kommet dertil, hvor man er nødt til at træde ud af elfenbenstårnet og lade være med bare at snakke og beskrive problemerne. Vi er så fyldt op med informationer. Lige nu står jeg for et kursus på Brenderup Højskole på Fyn, hvor vi udvikler ’fremtidens hus’, som man også kan bygge selv, hvis man er med i Grobund. Det er et ’off grid-hus’, der er koblet af vand, el- og kloakforsyning, og selv producerer strøm og har drivhus.  Men overordnet set er vi i gang med en omvendt Grundtvig på højskolen. På Grundtvigs tid kom bønderne ind fra plovfugerne. De manglede viden, men havde masser af praktisk erfaring. I dag er det omvendt. De unge er så sprængfyldte med information, men de har ingen praktisk erfaring. Det kan blive højskolernes opgave at give dem det. Jeg er vokset op med at bruge hænderne, og jeg har en glæde ved det. De 14 unge mennesker, som jeg underviser på højskolen i bæredygtighed og byggeri, har en længsel efter det. Og jeg oplever, at deres glæde er endnu større. Bare det at fælde et træ er stort for dem. For de har aldrig prøvet det. Og de tegner en ny retning. De gider ikke systemverdenen. De har valgt at leve med et lavt forbrug, rejser rundt i verden og forsøger at skabe noget mening.

Jeg brænder ud Jeg brænder ud indimellem, så det har også nogle omkostninger at leve, som jeg gør. ’Off grid-huset’ f.eks. er nyudvikling i alle detaljer. Ingen har gjort det før. Det kan være hårdt. Alt imens det praktiske skal styres på byggepladsen, skal jeg udvikle de forskellige tekniske løsninger, så huset bliver en selvforsynende enhed. Jeg har fået en kammerat til at komme og hjælpe. Jeg har en sjælden gang haft stress, og det er ikke noget, jeg er stolt af. Men sådan kan det blive med den form for frihed, jeg har

valgt. Jeg vælger at handle, men det kan være svært at stoppe igen. Det kan også være, det er en form for afhængighed. Når jeg er i knæ, kan jeg kun rejse mig ved at sætte et perspektiv, der er længere væk, så jeg kan kigge ud over kanten. Hvis jeg begynder at pille i min navle, kan jeg ikke holde det ud. I livsverdenen er handling det dominerende. Nogle tager piller, når de bliver klemt. Nogle bryder sammen, og så er vi nogen, der bare arbejder som svin. Det er på en måde lige så sygt. Jeg flygter fra nogle ting, det gør jeg. Og det er min svaghed, men det hænger sammen med min måde at overleve på i det pres, jeg sætter mig selv i. Jeg er måske mere en livskunstner end alt muligt andet. Derfor er jeg nødt til at rejse mig op og kigge på livet.

Bragt i Information 4. maj. Læs hele artiklen på information.dk/606632

FAKTA

Grobund Grobund er et bosætningsprojekt, hvor beboerne lever gældfrit, affaldsfrit og primært ernærer sig ved egen lokal virksomhed, og det består konkret af en bodel, en landbrugsdel og en produktionsdel (kultur og erhverv). Grobund køber en gammel fabrik kontant, så man fra begyndelsen er gældfri, og lader så 50-100 små lokale virksomheder flytte ind. På jorden omkring fabrikken etableres cirka 100 hustande, som man også kan købe en andel i. Formålet er at opbygge et bæredygtigt lokalsamfund, der gør et udkantsområde mere attraktivt og inspirerende i forhold til fremadrettet at skabe en bæredygtig livsstil. www.grobund.org


FLERE OMVEJE, TAK! OPLEVELSER UDST YR TIL SOMMERENS

SPAR

SPAR

700,-

50% Heyerdahl 2 Alsidigt og prisstærkt 2-personers tunneltelt. Perfekt til sommerens ture. 2660 g. Normalpris: 1699,-

Women’s Ariel 65 (2016) & Aether 70 (2016) Let og rummelig vandrerygsæk med suveræn bærekomfort. Normalpris: 2199,-

SPAR

500,-

NU: 1499,-

Ariel Aether

NU: 1199,-

Women’s Cool Mesh L/S Blød og åndbar sommerskjorte til kvinder. Normalpris: 599,-

NU: 299,-

KUN

799,-

KUN

329,Herre

Men’s Taurus GTX Lo Let, vandtæt og komfortabel vandresko. Normalpris: 1099,-

Dame Rev Praktisk multitool med et væld af funktioner. Normalpris: 449,-

SPAR

SPAR

SPAR

1000,-

Zeta LT Jacket Let, slidstærk og funktionel GORE-TEX-skaljakke. Fås i dame- og herremodel. Normalpris: 3699,-

NU: 2699,-

25% Classic Vacuum Bottle 1,0 ,NRQLVNWHUPRȩDVNHS§OLWHU Gælder kun farven blå. Normalpris: 399,-

Sanborn Universal Let og komfortabel sandal i et klassisk design. Fås i dame- og herremodel. Normalpris: 699,-

200,-

NU: 499,-

NU: 299,KØBENHAVN Frederiksborggade 50-52

LYNGBY Lyngby Hovedgade 49B

ROSKILDE Karen Olsdatters Stræde 4

ODENSE St. Gråbrødrestræde 6

KOLDING Jernbanegade 1E

AARHUS Østergade 30

AALBORG Bispensgade 34

KUNDESERVICE 33 14 51 50

THE NORTH FACE STORE Field’s FJÄLLRÄVEN BRAND STORE København

Se åbningstider og webshop på friluftsland.dk

GOD T UDS T Y R - BE DRE OP L E V E L S E R


Den perfekte naturlige søvn V

i sover i gennemsnit seks til otte timer hver nat. Over et helt liv bliver det til meget tid. Dage. Måneder. Årtier. Den tid bør prioriteres og ligeledes bør den seng, du bruger tiden i. Hästens bruger derfor kun naturlige, bæredygtige materialer i alle vores senge. For eksempel bomuld, fyrretræ, hestehår og uld. Vi ved, at det gennem et helt liv er bedre for din krop og din søvn end kunstigt fremstillede materialer. Med vores senge får du den perfekte naturlige søvn. Den søvn, vi er skabt til. Og i de materialer, der er skabt til netop dét.

OMSTILLING // JUNI 2017  

Op til Folkemødet sætter tillægget Omstilling fokus på aktivisme og på de borgere, der globalt og lokalt insisterer på at bygge bæredygtige...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you