Page 1

KRIMI

FORÅR 2017 DAGBL ADET INFORMATION

Drevet af længsel Skøjtetalent, punkpige, grandprixdeltager og radiovært. Nu debuterer Sanne Gottlieb med thrilleren ’Sleep stalker’ INTERVIEW SIDE 8-12 NEDSLAG

Hjemme hos Jean-Christophe Grangé – Krimimesse i Horsens – Forårets udgivelser – Opklaring af en litterær forbrydelse


INDHOLD

2

I N F O R M AT I O N KRIMI FORÅR 2017

Q&A Skud fra hoften 4+6 Kort & Godt Prisvindere og krimier fra verden 8-12 Interview Sanne Gottlieb har besluttet hvilke stjerneskuespillere, der skal befolke filmatiseringen af hendes krimidebut. Ingen drømme er for store, mener hun 14-15 I værkstedet Søren Gam bygger den verden, forbrydelserne foregår i 12-15 Interview Vi kan styre udviklingen af kunstig intelligens, men debatten udebliver, siger ’Googleprofessoren’ Luciano Floridi 16-19 Efterforskning Hvem står bag forsvindingen af krimigenrens kompleksitet og nuancer? 21-24 Krimimesse Mød Sarah Blædel, Jussi Adler Olsen og alle de andre stjerneforfattere, og bliv guidet gennem årets program 26-28 Interview Anne Mette Hancock måtte udvikle et krimiforfatterskab for at få styr på katastrofetankerne 30-32 Interview For Jean-Christophe Grangé er en god krimi meget lig en god omgang psykoanalyse 34-36 Grønland som plot Danskere i Grønland skriver frozen noir 38-39 Graphic novel Palle Schmidt tegner nordisk noir

KOLOFON

Ansvarshavende chefredaktør: Rune Lykkeberg Magasinchef: Søren Heuseler / iBureauet Art director: Jesse Jacob / iBureauet Fotoredaktør: Sigrid Nygaard Redaktionssekretær: Nina Trige Andersen Redaktion: Anne Vindum, Maria Høher-Larsen Skribenter: Jonas Sloth Bach, Nina Peitersen, Pauline Bendsen, Stine Hamann Pedersen, Tine Byrckel Illustration og grafik: Mia Mottelson, Thomas Iburg / iBureauet Fotografer: Ditte Valente, Jakob Dall, Sigrid Nygaard Korrektur: Jesper Jordan, Gustav Carl Rey Henningsen Annoncesalg: FrontMedia Tryk: Sjællandske Medier Forsidefoto: Sigrid Nygaard

’Er man forbryder, er det, fordi man har siddet skævt på potten’ Tekst Stine Hamann Pedersen og Maria Høher-Larsen Illustration Thomas Iburg

Miki Mistrati, journalist, dokumentarist og krimiforfatter

Lone Knudsen, krimifan og blogger på Krimihjerte.dk

Bo Tao Michäelis, anmelder ved Politiken og medlem af Krimiakademiet

– Hvem ville du ønske begyndte at skrive en krimi? »Det burde Barack Obama. Jeg kan godt lide, når krimier spiller på storpolitiske emner, og med alt det han må have set og oplevet af beskidte rænkespil, tror jeg, at han kunne skrive den vildeste krimi. Og det kunne være interessant med et plot, hvor selv en præsident ikke formår at redde verden.«

– Hvad er det værste mord indenfor krimigenren? »Den mest uhyggelige scene i krimihistorien er i Drengene fra Brasilien af Ira Levin, hvor nazilægen Joseph Mengele forsøger at skabe en ny Hitler blandt 50 klonede børn. Sidst i bogen sidder en af drengene og ser Hitlers taler og begynder at tale ligesom ham. Det er ikke et mord, men det er vildt uhyggeligt på den der psykologiske måde, hvor ens egen fantasi bliver sat i spil.«

– Hvorfor er selvtægt ofte i orden i krimier? »I de amerikanske krimier er det typisk, at mænd begår selvtægt. Ligesom cowboys tager de revolveren frem og skyder sig ud af problemet – sådan lidt Donald Trump-agtigt. I de nordiske krimier er selvtægt nærmest forbudt, og hvis det udøves, er det altid af kvinderne, f.eks. Lisbeth Salander eller Sara Lund. De bliver undskyldt med et særligt kvindeligt urinstinkt, hvorimod mændene fremstilles som de reflekterede og kultiverede.«

– Hvad er den største krimikliché? »En af de store klichér er den vildt overvægtige politimand, som ikke kan finde ud af at det med kvinder, og som drikker for meget. Det bliver hurtigt en stereotyp, som man slet ikke kan forholde sig til.«

– Er der mord, som er mere moralsk forkastelige end andre? »Ja, mord mod børn, voldtægt, pædofili er noget er det værste. Så kommer mindreårige kvinder, mindreårige drenge, kvinder og mænd. Traditionelt har voldtægt af børn været tabu i krimigenren, men i Norden har man ikke holdt sig tilbage med at inddrage den værst tænkelige mordtype.«

– Hvad er den største kliche i krimilitteraturen? »Der er ingen tvivl om, at den slidte mandlige journalisttype, der kommer og redder dagen, er et plot, der er til kaste op over. Det er så hamrende utroværdigt, for det er der jo ingen journalister, der gør! Og det er på trods af, at jeg selv fik lyst til at blive journalist på baggrund af Dan Turèlls krimier. Men den karakter er altså sidenhen blevet en kliché.« – Er der mord, som er mere moralsk forkastelige end andre? »Jeg synes principielt ikke, at man kan tale om at noget er forkasteligt i fiktionens verden. For virkelighedens forbrydelser er altid langt værre, og på en måde er fiktionen blot en refleksion af virkeligheden. Tager man f.eks. børnemord, så sker de jo. At jeg ikke selv gider at læse om det er en anden sag. Men det handler måske mest af alt om, at jeg gerne vil underholdes. Og barnemord er ikke underholdning. Det er bare helt vildt nederen.«

– Hvem er din yndlingskriminalkommissær? »I nyere krimier er det jo ikke så meget kommissærer, men mere journalister og alle mulige andre, der opklarer forbrydelser. Men Thomas Lynley i Elizabeth Georges krimiserie er en klassisk kriminalkommissær, som jeg godt kan lide: Han er en sammensat figur, som har en masse problemer, der kommer for dagen.« – Ser du en tendens i krimilitteraturen lige nu? »Der er rigtig mange af de her ‘domestic noirs’, f.eks. er Clare Mackinstosh en af de bedste på det felt. Jalousi og hævn i hjemmet kan vi alle i en eller anden udstrækning forholde os til. Og det er jo netop det, som er skræmmende: at man kan genkende sig selv i nogle følelser.«

– Er der stadig tabuer i krimien? »Nej, i Norden har vi brudt de fleste tabuer. Hvor man i angelsaksiske lande har en mere høvisk opfattelse af, at der altså er grænser for, hvordan man kan udstille kriminalitet, er de skandinaviske krimier mere socialrealistiske. Vi har en socialdemokratisk og velfærdsstatsagtig måde at forholde os til ondskab på: Det er miljøet og ikke arven, der gør udslaget, så hvis man bliver forbryder, er det, fordi man har siddet for skævt på potten.«


Vil du have mere spænding? ÅRETS SVENSK E KRIMI 2016

Kåret til årets svenske krimi 2016

L O T T E & S Ø R E N

HAM M E R MALIN PERSSON GIOLITO Spændingsroman Gyldendal

GUNNAR STAALESEN STORESØSTER Varg Veum, mesterdetektiven fra Bergen, bliver suget ind i et mysterium om fortrængte ugerninger og gammelt had.

MALIN PERSSON GIOLITO STØRST AF ALT Et retssalsdrama om ungdom, overklasse – og mord. Udkommer 24. marts.

MØRKEMANDEN K R I M I

LOTTE SØREN HAMMER LO LOTT TTE E & SØ SØRE REN N HA HAMM MMER ER MØRKEMANDEN

 Syv topklassekrimier siden 2010 er imponerende og respektindgydende. Jyllands-Posten

LARS KEPLER KANINJÆGEREN

++++++ Mesterværk.

Aarhus Stiftstidende

SHARI LAPENA NABOPARRET

ROBERT GALBRAITH ONDSKABENS HØST

ƄƄƄƄƄ



Politiken

Berlingske

En trykkoger af en psykologisk thriller.

Samfundsrelevant mod og litterært overskud.

G Y L D E N D A L


4

I N F O R M AT I O N KRIMI FORÅR 2017

KORT & GODT Prisvindere

Fortællingen om et svensk klassesamfund ANDRE BØGER

Malin Persson Giolito er overvældet over at have vundet prisen for årets svenske krimi i 2016 og har knap nok tid til at skrive på en ny roman i al postyret

Tekst Stine Hamann Pedersen Foto ViktorJ. Fremling

D

a jeg fanger svenske Malin Persson Giolito på telefonen, er hun netop landet i Stockholm fra Luleå og trådt ind på sit agentur, inden turen går videre til Bruxelles, hvor hun er bosat. »Jeg har et møde klokken 13, så jeg har ikke så meget tid. Er det OK?« siger hun undskyldende. Malin Persson Giolito er travl. Siden hun vandt Det Svenske Krimiakademis pris for årets svenske kriminalroman i 2016, er interessen for hendes bog Størst af alt blevet intet mindre end verdensomspændende. Det har hun dog ikke helt haft tid til at vænne sig til: »Det er ret fantastisk. Men det føles også som at være gået fra 0 til 100 på ingen tid. Den omvæltning har jeg slet ikke kunnet drømme om,« fortæller hun.

Det er ellers ikke Malin Persson Giolitos første bog, faktisk er det hendes fjerde. Men for første gang har hun oplevet, at folk er mere interesseret i hendes forfatterskab end det faktum, at hun er datter af den prisbelønnede krimiforfatter Leif W.G. Persson. »Det har været lidt trættende i en alder af snart halvtreds altid at blive spurgt ind til sit fædrene ophav,« griner hun.

Et retssalsdrama Med Størst af alt har Malin Persson Giolitos slået sit forfatternavn fast, og det har betydet, at hun har kunnet lægge sit job som jurist på hylden for blot at trække på sin juridiske erfaring i sit litterære virke. For Størst af alt kalder hun et retssalsdrama, selvom forlaget mener, at det er en thriller. I bogen sidder teenagepigen Maja på anklagebænken for at have medvirket til et skoleskyderi. Igennem ni måneder har hun siddet varetægtsfængslet, og spørgsmålet om hendes skyld eller uskyld hviler tungt over handlingen. Men fra Majas perspektiv udfolder sig samtidig en fortælling om et lukket rigmandsmiljø og om forskellene mellem de mindre og bedre bemidlede på et stockholmsk gymnasium: »Hvis man vil læse bogen politisk, så kan man det,« siger Malin Persson Giolito om bogen, som, hun mener, tegner et portræt af de klas-

seskel, som gennemsyrer de moderne vestlige samfund. »Men det er også fortællingen om de skrøbelige teenageår og om at blive voksen,« tilføjer hun. Om hendes næste bog skal have et kriminalistisk tilsnit ved Malin Persson Giolito endnu ikke. Hun er nemlig ikke gået i gang med at skrive på noget nyt: »Jeg har slet ikke tid til at skrive i øjeblikket, og så skriver jeg så ufattelig langsomt og har brug for arbejdsro. Faktisk skriver jeg bedst hjemme sammen med min hund, når mine døtre og min mand er ude,« ler hun. ibureauet@information.dk

’Størst af alt’. Malin Persson Giolito. Gyldendal 24. marts.

Sprækker i facaden

Støvsugere og krøllejern

Emelie Schepp fik i 2016 publikumsprisen som årets svenske krimiforfatter af Det Svenske Krimiakademi. Om hendes bøger fortæller redaktør Inger Kristensen: »Som kvinde og krimilæser er Schepp exceptionel spændende, da hendes hovedperson Jana Berzelius er en, man kun holder af på trods. Kun drypvis afdækkes hendes bevæggrunde, og den dobbelthed samt følelsen af, at det hele kan sprække når som helst, er helt fantastisk.«

»Der er ingen, der kan skaffe et menneske af dage som Yrsa Sigurðardóttir. Støvsugere. Krøllejern. Carporte. Intet mordvåben er for syret, og man sidder med en blanding af fascination og rædsel i maven, længe efter at sidste side er vendt. Hun er simpelthen nådesløs,« siger redaktør Christina Yhman Kaarsberg om islændingen, der modtager Det Danske Krimiakademis pris for bedste krimi i 2016, og som er aktuel med krimien Hævn.

’Ondt blod’. Emelie Schepp. Udkommet på Politikens Forlag.

’Hævn’. Yrsa Sigurðardóttir. Lindhardt og Ringhof 20. marts.

Krig og kærlighed Eksotisk realisme »Kureren er et højdepunkt i Kjell Ola Dahls forfatterskab,« fortæller redaktør Ilse Nørr om bogen, som kredser om pigen Ester, der fungerer som kurer for den norske modstandsbevægelse: »Det er både en spændingsroman, en krigshistorie og en kærlighedshistorie, og den lykkes på alle planer med lige dele spænding og stemning«. Kjell Ola Dahl modtog den prestigefyldte norske Rivertonpris for krimien sidste år.

Niende bind i Lars Kjædegaards serie om Hvid og Belling er kåret som årets bedste danske krimi i 2016. Redaktør Jacob Søndergaard siger: »Kjædegaard skriver om almindelige mennesker i ualmindelige situationer. Det er en klassisk krimiserie, men mordgåderne er ikke hovedsagen. Det er provinsen, de nuancerede bipersoner og solidariteten med de skæve og utilpassede. En sand humanist og en tør humorist.«

’Kureren’. Kjell Ola Dahl. Udkommet på Modtryk.

’Det der er værre’. Lars Kjædegaard. Udkommet på Rosinante.


i r. t ier hi tor d his å rejjsende y eri af nattesøvn og salg af hår For tyv Sidst set i og omkring fængslet i Horsens.

ks Xxk 4-033-53-X 24-

E L S E BETH

ks Xxk 52-X 5--52 5 26-0005

E ANNA GRU E R - OL S J USS I A D L

E G H OL M

EN

JE NS HE NRIK JE E NS EN T R AT I MIKI MIS

26 6-05 5-52-X 55 -52 5 X Xxks xk

THO T H OMA MAS S RY RYD AHL

L E SC HM ID T PA LL

ks Xxk 52-X 5--5 6-05 26

D R A B SC H E F E R

NE

G ØB RO & TO RN BJ ER

O RG B OR F EDENSB EVA M. FR

x s 5 -Xxk 5--52 26-05

R G EL OL AV H E

26 2 6-05 5-52-X 5Xxk xk ks

A. J. KA ZINS KI

JE SPER ST EIN

ks Xxk 2-X 52 5-5 56-005 26

STRUP J U LI E H A

EMELI E SCHEPP

POLIT IKE NS FORLAG


6

I N F O R M AT I O N KRIMI FORÅR 2017

KORT & GODT Fra verden

Brasiliansk roadtrip i horror ANDRE BØGER

Den brasilianske forfatter Raphael Montes synes, at kvinder skriver bedre krimier end mænd. Selv er han aktuel med thrilleren ’Perfekte dage’

anden ende med indtil videre tre bøger og en fjerde på vej. »Det har været overraskende for mig, at bøgerne er blevet så godt modtaget, men det betyder også, at flere er begyndt at interessere sig for krimigenren, og at forlagene er på udkig efter nye talenter,« siger han. Udenlands har man også fået øje på Raphael Montes’ skæve plots, hvor han med sin anden bog Perfekte dage er blevet sammenlignet med horror-kongen Stephen King.

Tekst Stine Hamann Pedersen Foto Stefano Martini

En lyserød kuffert »Det var faktisk min mor, der inspirerede mig til at skrive Perfekte dage. Efter min første bog, Suicides, der handler om nogle fyre, der alle vil begå selvmord, spurgte min mor mig, om jeg ikke kunne skrive noget, der var lidt mindre psykotisk. Måske en kærlighedshistorie,« griner han. »Så det gjorde jeg. Men det var nok ikke helt sådan en kærlighedshistorie, hun ønskede sig,« fortæller han om bogen, hvor den introverte medicinstuderende Teo forelsker sig i manuskriptforfatteren Clarice. Men da Clarice ikke gengælder Teos tilnærmelser, gør han hvad enhver anden forelsket mand ville gøre: Han kidnapper sin elskede, stopper hende i en lyserød kuffert og tager hende på et roadtrip igennem Rio de Janeiro. Hvad der siden sker, må man læse sig til, for Raphael Mon-

»D

et er alle sammen krimier. Alverdens krimier,« fortæller Raphael Montes over Skype og peger på de massive bogreoler og stakke af bøger, der befolker hans arbejdsværelse. For er der noget, brasilianeren brænder for, så er det krimier. Lige nu er han aktuel med thrilleren Perfekte dage, som udkommer på dansk til maj. »Vi har ikke en tradition for krimier, som I har i Skandinavien. Her i Brasilien har der været en tendens til at se ned på kriminallitteraturen i forhold til den ’rigtige’ litteratur,« fortæller Raphael Montes. Men den bølge har han måske været med til at bryde. I en alder af 26 år har den unge forfatter sat brasilianernes krimilæselyst på den

tes’ bøger er fyldt med mærkværdige twists. »I mine bøger ved man aldrig, hvad den næste side bringer. Jeg går meget op i plottet. Det er nemlig det sjoveste at skrive,« siger han. Selvom Raphael Montes vækker begejstring vidt og bredt, mener han, at der er andre, som skriver bedre krimier: »Jeg synes, at kvinder skriver bedre krimier end de fleste mænd. Det handler om indlevelse, tror jeg. Tag bare mit barndomsidol Agatha Christie eller norske Karin Fossum. De er helt eminente.« ibureauet@information.dk

’Perfekte dage’. Raphael Montes. Gyldendal 1. maj.

Romantisk mareridt

Japansk hårdknude

»Da jeg modtog Lejligheden, læste jeg den i ét hug, og så ved man, at man sidder med noget fængende,« fortæller redaktør Elisabeth Strandgaard om det sydafrikanske makkerpar S. L. Greys domestic-noir thriller, hvor et ungt pars ferie udvikler sig til et mareridt af dimensioner, da de bytter deres lejlighed i Cape Town til én i Paris: »I disse airbnb-tider er den yderst aktuel og forfriskende.«

»Keigo Higashinos evne til at få en forholdsvis lille sag til at vokse sig stor og kompleks for dernæst at deducere den, er uforlignelig,« fortæller redaktør Trine Busch om den prisbelønnede japanske forfatters nyeste udgivelse Den ophøjede morder, hvor en uforklarlig sag går i hårdknude, da kriminalassistenten Kusanagi fra Tokyo bliver bjergtaget af sin hovedmistænkte i en drabssag.

’Lejligheden’. S. L. Grey. Gads Forlag 16. maj.

’Den ophøjede morder’. Keigo Higashino. Modtryk 6. juni.

Uforglemmelige personager

Mystisk manuskript

»Personerne i bogen er helt uforglemmelige,« fortæller redaktør Susanne Torp om den italienske krimi Den kolde sommer, der tager afsæt i det syditalienske mafiamiljø: »Det er Gianrico Carofiglios hidtil stærkeste roman, og hans fortid som statsanklager med speciale i organiseret kriminalitet fornægter sig ikke. Resultatet er en kombination af mesterlig fortælleevne og indsigtsfuldhed.«

»Det er en bog, man suges ind i. Jeg er vild med dens plot, som konstant sætter ens sans for sandhed og løgn på prøve. Bedst som man tror, at man har gennemskuet det hele, så trækkes tæppet væk under én« siger Susanne Torp om rumæneren E.O. Chriovicis Spejlbogen, hvor et uopklaret mord figurerer i et mystisk manuskript, som dukker op hos en litterær agent i London.

’Den kolde sommer’. Gianrico Carofiglio. Hr. Ferdinand 23. marts.

’Spejlbogen’. Eugen Ovidiu Chriovici. Hr. Ferdinand 4. april.


Mens du venter pa° 10. bind i serien om

BELLING …

ÅRETS VINDER AF HARALD MOGENSEN-PRISEN FOR BEDSTE DANSKE SPÆNDINGSROMAN

FOTO: ASGER SIMONSEN

HELE SERIEN FINDES SOM LYD- OG EBØGER

UDKOMMER 26/5


8

I N F O R M AT I O N KRIMI FORÅR 2017

INTERVIEW Sanne Gottlieb

DRØMMEFANGER Hun har været skøjtetalent og skuespiller, deltaget i Dansk Melodi Grand Prix, været radiovært og er forfatter til thrilleren ’Sleep stalker’, der netop er udkommet. Sanne Gottlieb følger sine drømme Tekst Stine Hamann Pedersen Foto Sigrid Nygaard


I N F O R M AT I O N KRIMI FORÅR 2017

Sanne Gottlieb beskriver ’Sleep stalker’ som en dyster fortælling om selvbedrag og længslen efter at blive set. Hovedpersonen Corinne bevæger sig ind i en skyggeagtig parallelverden i byen Singapore, hvor opiummen flyder, og intet er, hvad det umiddelbart giver sig ud for.

9


10

I N F O R M AT I O N KRIMI FORÅR 2017

INTERVIEW Sanne Gottlieb

Sanne Gottlieb er opdraget til at forfølge det, hun tror på. ’Og så kan det godt være, at nogle tænker, at hun har næsen lige rigeligt oppe i skyerne. Men der er fandeme mange ting, der er lykkedes for hende,’ siger hun.

D

a Sanne Gottlieb var barn, skrev hun minutiøst alle sine drømme ned. Det havde hendes mor lært hende. Men Sanne Gottlieb lod ikke nattens drømme sygne hen på papiret. Hun udlevede dem. Fra teenage-skøjteprinsesse over punkdronning i Pisserendens sort kohl-firsermiljø til Dansk Melodi Grand Prixdeltagelse, expat-frue i Singapore, siden fraskilt i Milano, radiovært i de sene nattetimer på Radio24syv og nu næsten fuldtidsforfatter med bopæl i Hellerup. »Jeg synes, at man skal leve efter den filosofi, at ingen drømme er for store, for de kan kun blive mindre,« fortæller Sanne Gottlieb. Sådan er det også med thrilleren Sleep stalker, som netop er udkommet, forstår man. »Jeg har da allerede forestillet mig, at Amy Adams skal spille hovedrollen i filmatiseringen, og at instruktøren skal være Nicolas Winding Refn. Sådan tænker jeg altid. Det strejfer mig aldrig, at det måske er for meget, eller at det kan man ikke. For hvem siger, at det ikke kan lade sig gøre? Hvis det ikke bliver det ene, så bliver det noget andet.« Og det ene er blevet til noget andet i Sanne Gottliebs liv.

Dekadent kedsomhed på Fullerton Vi har sat hinanden stævne på et brasserie ved Hellerup Parkhotel. Strandvejen ligger stille

hen i grå dis. En elegant sportsvogn spejler sig i de store vinduespartier ud mod vejen. Ind kommer hun og sætter sig hjemmevant. De bordeauxrøde gobeliner og den dæmpede belysning fra to lysekroner synes at være den perfekte kulisse for den høje, rødblonde kvinde, hvis debutromans hovedlinjer tog form i den endeløse række af fritimer, som tilværelsen i 2010 til 2013 som medfølgende hustru med børn i skolealderen i Singapore bød på. »Jeg havde så meget tid til mig selv, at jeg tog ind på The Fullerton Hotel hver evig eneste dag og sad i lobbyen og skrev. Alle de sanseindtryk, Corinne oplever der, dem har hun fra mig,« fortæller Sanne Gottlieb om det storslåede art deco-hotel, som Corinne, hendes jegfortæller, opsøger i en mystisk søvngængertilstand, der udvikler sig til et forførerisk skyggeliv på kanten af verden. »Sleep stalker er på ingen måde selvbiografisk, men Corinnes grundtone bygger på den følelse, jeg havde, da jeg boede i Singapore. Corinne er drevet af længslen efter at blive set og føle, at hun er noget, fordi hun keder sig. På den måde er hun et sindbillede på en expat-kvinde, der ikke passer ind,« siger Sanne Gottlieb og lader blikket hvile på den øde Strandvej. »Det var meget ensomt. Jeg havde en forestilling om, at jeg skulle være perlevenner med kineserne. Det skete bare ikke. Selvom jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, så følte jeg mig som den grimme ælling.« Men selv ællinger har vinger, og Sanne Gottlieb valgte at bryde ud af stilstanden. Hun

mødte en anden mand, flyttede til Milano og blev senere selv den, der blev forladt.

Noir og virkelighedsflugt »Resten af bogen skrev jeg på en diæt af øl og chips,« klukler hun melodisk. »I stedet for at tude og trøstespise i Milano uden at lave noget, så var jeg i gang.« Opholdet i Milano var på mange måder den mest turbulente periode i Sanne Gottliebs liv. Hendes børn boede fortsat i Singapore. Hun havde forelsket sig i en anden mand og forladt det, hun troede var drømmetilværelsen. »Jeg havde aldrig forestillet mig, at det ville ramme mig som en boomerang i nakken. Det var i første omgang mig, der havde presset på, for at vi skulle af sted til Singapore. Men jeg havde ikke forudset, at når der er så

Det var meget ensomt. Jeg havde en forestilling om, at jeg skulle være perlevenner med kineserne

mange penge, så meget frihed, alkohol og solskin hele tiden, så glider man fra hinanden,« fortæller hun. Netop derfor var manuskriptet oprindeligt også langt mere »eksistentialistisk«, end bogen endte med at blive. Men Sanne Gottlieb er gladere for det endelige resultat, da romanens tone afspejler det Singapore, hun oplevede, og den virkelighedsflugt, som hun mener, mange kvinder vælger, når de ikke føler sig set. »Jeg tror, at rigtig mange kvinder, der ikke er lykkelige i deres ægteskab, skaber sig en fantasiverden og fylder deres liv med dagdrømme, når de ikke tør bryde ud. Corinne er jo en snotforvirret, ulykkelig og søgende kvinde, som bedrager sig selv og lader sig involvere i ting, der slet ikke er gode for hende. Men i sidste ende er det jo faktisk det bedste, der kunne ske. Fordi hun bliver konfronteret med sig selv.« Samtidig har Singapore fået den noir-stemning, som Sanne Gottlieb mener byen besidder. »Jeg ved, at der foregår ting i Singapore,« siger hun om bystaten, hvor de, der har kontakterne i orden og penge nok, kan slippe af sted med meget. »Men det er altså det, du må nøjes med at skrive, for ellers kan jeg sgu aldrig komme tilbage,« siger hun og ler igen.

Insisterende selvsikker Om hvorfor netop Singaporetiden blev til en bog, fortæller Sanne Gottlieb: »Jeg ser mig selv som historiefortæller. Det er jeg også i min musik. Men da jeg var helt nede og skrabe


TØR DU LÆSE MED? Kongen af bestsellerlisterne

P1 Hør bogen blive til på

n Danskernes 2016 yndlingsforfatter 2016

Årets udenlandske krimiforfatter 2016

Mød feossrenfai Htotrseenrsndeen 1. og 2. april på krimim

7 1 0 i2 m ri k y/ .l it b r: e h n si a g a im m Se mere i vores nye kri Erotisk noir

Uhyggelig aktuel

f o h g n i R g o t d r a Lindh


12

I N F O R M AT I O N KRIMI FORÅR 2017

INTERVIEW Sanne Gottlieb

Salomon Evasion eller Ellipse GTX Med stødabsorberende sål og god slidstyrke. Goretex. Herre. Str. 41 1/3 ­ 48 Dame. Str. 36 ­ 42. Vejl: 1099,­ Nu: 699,­

Salomon Discovery GTX Let vandrestøvle til brug i forskelligt terræn. Gore­ Tex membran samt den bløde EVA stødab­ sorberende sål giver en god oplevelse i naturen. Herre og dame. Str. 36­48 Vejl: 1300,­ Nu: 999,­

Columbia Newton Ridge Let vandtæt skindsko ell. støvle. Perfekt til forårets vandreture. Str. 36­48. Vejl: 1099,­ Nu: 599,­

Columbia South Canyon Ny vindjakke i et let og blødt materiale. Perfekt på vandreturene eller som vindjakke. Jakken er både vindtæt, åndbar samt vandtæt. Findes i enten Blå eller Grøn. Før 1299,­ Nu: 999,­

Buck Signatur 110 Amerikansk kvalitets foldekniv. Nu ekstra nedsat! Vejl: 999,­ Nu: 799,­ Walkstool 50cm ell. 60cm. Fylder og vejer ikke meget i tasken. Kan bruges både i naturen og inden døre. 50cm Kun: 399,­ 60cm Kun: 449,­

Sorel Joan of Arctic Parka

Aigle Bellastic ell. Chantebelle. Håndlavet fransk an­ tikateriel naturgummi. Str 36­48. Nu fra 899,­

Denne eksklusive Sorel Joan of Arctic Parka er produceret i 100% vandtæt nylon canvas. Den ekstra store flotte Coyote pels, er med den trinløse jus­ tering, med til at give dig læ for vind og vejr. Hætten er foret og sidder tillige på en høj krave med en ele­ gant lukning. Dunfyldet i parkaen består af de bedste dun med en fyldvægt på hele 800cuin og quiltningen på indersiden af jakken sørger for at holde dunene på plads. Håndledsmanchetter og elastikken i livet sørger for at bibeholde varmen i jakken så denne ikke siver ud. En fantastisk og unik jakke der skal ses og prøves! Vejl: 8800,­ Nu: 5999,­

Ass. Jagtbeklæd­ ning ­ Bla. Seeland, Härkila, Pinewood og Deerhunter m.m.

­ 40%

Alaske Elk Extreme Lite pro. Fan­ tastisk fritids, jagt og fiskesæt. Lyd­ løst blødt materiale med mange detaljer. Vandtæt og åndbart. Str. M­XXL. Jakke og buks sætpris kun 2499,­ Härkila Pro Hunter Grøn 5 Års garanti på materialet. Gore­Tex mem­ bran, som holder dig tør hele dagen. Härki­ las bedst solgte sæt igennem 25 år nu til super pris! Så længe lager haves! Jakke: Før: 4599,­ Nu: 2799,­ Buks: Før: 2699,­ Nu: 1649,­

bunden, blev der åbnet for en ventil,« siger hun og knipser med fingrene. »Kriser er skidegode. Kriser kan udløse så meget energi.« Den kreative energi har dog altid været til stede hos hende. For er der noget Sanne Gottlieb sætter en dyd i, så er det at give sig i kast med, hvad end hun måtte føle for. »Der var engang en anmelder, der kaldte mig ’insisterende inkonsekvent’ i min musikkarriere. Det tror jeg også, jeg vil være i mit forfatterskab. Man skal ikke kunne sige: ’Jamen Sanne Gottlieb, hun er den, der laver den eller den genre.’ Jeg kan ikke lide at blive puttet i bås, for jeg tror ikke på, at vi mennesker kun er én ting her i livet. Vi er sgu mange ting!« – Er der så noget, som Sanne Gottlieb ikke lykkes med? »Masser,« mumler hun ned i cappuccinoen. »Men det har aldrig været min skyld.« De blå øjne funkler skælmsk. »Jeg synes ikke, at der er noget, som jeg har rørt ved, som ikke er lykkedes. Når noget ikke lykkes, er det, fordi der har været for mange kokke involveret. Så går det galt. Når jeg styrer det hele selv, så lykkes det altid.« Alligevel føles Sleep stalker som det mest sårbare projekt hun til dato har sat i verden. »Den lå otte måneder færdigskrevet i en skuffe, inden jeg turde gøre noget. Jeg var simpelthen bange for, at den ikke var god nok. Så den lå bare og samlede støv,« fortæller hun. Derfor var det en ud-af-kroppen-oplevelse, da den blev antaget. »Da jeg sad på forlaget, og de sagde: ’Vi tror på dig,’ så stod jeg bare herude og så det hele udefra. Det var totalt syret,« siger Sanne Gottlieb og tegner med hænderne en krop i luften ud for sig selv. Selv om Sanne Gottlieb er spændt på modtagelsen af sin første roman, er hun allerede godt i gang med det næste projekt. Eller rettere tre simultane projekter.

Follow the white rabbit »Jeg skriver på tre bøger lige nu. Den ene fra kl. 9 til 10, den anden fra kl. 10 til 11 og den sidste fra kl. 11 til 12. Den ene er en fantasyroman. Den er mit forsøg på at blive

millionær,« griner hun. »Den anden er en samling erotiske noveller, og …« – Sanne Gottlieb kan næsten ikke få ordene ud af sin mund – »... den sidste foregår i Canada og handler om en pædofil skovhugger, der taler med Gud.« Skovhuggerhistorien kom hun frem til i en samtale med sin 12-årige søn. »Det her lyder helt skørt, men vi vågnede op en morgen, og så havde jeg drømt, at Gud var kommet til mig og fortalt mig, hvordan verden hang sammen. Det fortalte jeg min søn, som for sjov sagde: ’Tænk, hvis det havde været pædofil skovhugger, der havde talt med Gud’,« ler hun. Sanne Gottlieb har dedikeret sin debutroman til sine børn med Lewis Carroll-citatet »Follow the white rabbit«. »Med det vil jeg bare gerne sige til dem, at de skal forfølge de muligheder for eventyr, der opstår.« ibureauet@information.dk

BLÅ BOG

Sanne Gottlieb × Født 1968 i Næstved × Bachelor i film- og medievidenskab × Vært på ’Nattevagten’ på Radio24syv × Tidligere kunstskøjteløber, model for Elite Models og forsanger i punkbandet The Poets × Medvirkede i 90’er-kultfilmen ’De skrigende halse’ × Deltager i Dansk Melodi Grand Prix to gange × Har skrevet musik til filmen ’Sex and the City – The Movie’ × Har hittet i Asien med soloalbummet ’Casette From Your Ex’ × Mor til tre børn på 12, 19 og 21 år × Debuterede med thrilleren ’Sleep stalker’ den 2. marts på Lindhardt og Ringhof


PEOPLE’sPRESS’

FANG DEM PÅ KRIMIMESSEN 2017 HOS PEOPLE’SPRESS PÅ STAND 32 ... HVIS DU TØR.


14

I N F O R M AT I O N KRIMI FORÅR 2017

VÆRKSTEDSBESØG Søren Gam

Han bygger en verden rundt om en forbrydelse Production designer Søren Gam, der har været med på tv-serier som ’Ørnen’, ’Broen’ og den aktuelle ’Mord uden grænser’, tager os med ind i krimiens billedsprog, hvor hver en lille ting kan være et spor Tekst Pauline Bendsen Foto Jakob Dall

E

n krimis visuelle udtryk brænder sig nogle gange mere fast end plottet. Hvem var det egentlig, der var morderen i Broens første sæson? Og hvad var det nu, der skete i Carcosa i sidste afsnit af True Detective? Den slags glemmer man let, mens Broens mørke vrængbillede af det skandinaviske velfærdssamfund og True Detectives varme og grynede sumplandskab har brændt sig fast på nethinden. Her i tv-seriens guldalder har production designeren – som står bag alt fra farveholdning, interiør og tøj til locations – kronede dage. Søren Gam er autodidakt inden for faget og har været production designer på en lang række krimier. Han tager imod på sit arbejdsværelse oppe under taget i sin villa i Charlottenlund, hvor der hænger farvekoder på opslagstavlen og står modeller af politistationer og retssale i hjørnerne. Her sidder han og nørkler ved sit skrivebord i den første konceptuerende fase af arbejdet med en film eller en serie. For tiden er det anden sæson af den transeuropæiske krimi Mord uden grænser, som han har på tegnebrættet.

Det første skridt i arbejdsgangen er at fastlægge krimiens visuelle stil i samråd med manuskriptforfatteren, instruktøren og fotografen, fortæller Søren Gam: »Hvordan går karaktererne klædt? Hvordan har de indrettet sig?« Selv er han stilfuldt, men afdæmpet klædt i gråt, mens hans hjem er mere ekspressivt indrettet med blå og gule farver og kunst på væggene. Alt sammen vidner om en sikker æstetisk sans. Men i sit arbejde lægger Søren Gam større vægt på det fortolkende element end det æstetiske: »Det er meget sjovere at have et større klaviatur at spille på, når man kan udnytte scenografien dramatisk som historiefortællende i stedet for bare at lave noget, der er moderigtigt eller smukt,« siger han. »Man leder efter den visuelle krumtap i projektet, og når man først har fundet den, kan man udfolde det i alle mulige retninger,« fortæller han. I Ørnen gemte krumtappen sig f.eks. i undertitlen – ’en krimi-odyssé’: »Ørnen handlede om en rodløs mands rejse hjem til Island,« fortæller Søren Gam. »Han er en rastløs person, der bor på hotelværelser, og som mangler et hjem, fordi det ikke findes inde i ham selv. Der lavede vi et univers, hvor politistationen var et ’hjemme’. Det eneste sted, han kommer tilbage til, er

politistationen, og derfor lavede vi den i sådan nogle varme, brændte farver, mens verden udenom var holdt i kølige, grålige farver.« Mørket og det makabre er fast inventar i mange krimier, men for Søren Gam ligger udfordringen i at skabe en æstetisk dobbelthed: »Det er vanskeligt at lave noget, der skal være frastødende og grimt, men som samtidig har en æstetisk appel. At det frastøder folk, samtidig med at man er suget ind i det,« siger han og nævner David Finchers Seven (1995) som et skelsættende værk: »Seven var en eksplosion, der rystede det hele, da den kom ud. Tænk, at man kan lave noget, der er så ’indædt’ hele vejen igennem! Indædt flot og frastødende. Den scene, hvor de to efterforskere finder frem til massemorderens arbejdsværelse inde bag nogle lukkede døre … Det er simpelthen så mærkeligt og dragende, og man tænker: ’Her bor virkelig en gal mand’. Men det er også æstetisk appellerende ud over alle grænser. De åbner hans notesbøger, og det er, så hårene rejser sig i nakken på en, men samtidig er det grusomt smukt.«

En kulturradikal morder Som kultur bærer vi rundt på en masse mere eller mindre bevidste fordomme og forestillinger, der knytter sig til beklædning og ind-

retning. Det kan production designeren spille på – særligt i en krimi, hvor seeren hele tiden søger efter spor. I Broen, hvor seerens mistanke rettes mod snart den ene, snart den anden karakter, kan production designet være med til at narre os. Søren Gam fortæller, hvordan han i Broen II brugte interiøret som en falsk

Det er vanskeligt at lave noget, der skal være frastødende og grimt, men som samtidig har en æstetisk appel. At det frastøder folk, samtidig med at man er suget ind i det


I N F O R M AT I O N KRIMI FORÅR 2017

15

’At lave film og tv-serier er et teamwork,’ fortæller production designer Søren Gam. Efter at have fastlagt de overordnede visuelle retningslinjer i samråd med manuskriptforfatteren, instruktøren og fotografen sætter han en masse mennesker i arbejde: rekvisitører, tegnere, håndværkere, grafikere, location scouts og kostumedesignere.

ledetråd: »I sæson 2 af Broen er der den her næsten incestuøse søskendehistorie. Søsteren er direktør for et stort medicinalfirma og fremstår i lang tid som skurken, og så viser det sig til sidst, at skurken rent faktisk er hendes bror.« Broren, som stalker hende og er forelsket i hende, bor i en villa, der ligger lige over for hendes. Det var vigtigt for Søren Gam at give de to villaer meget forskellige karkateristika for at understøtte det forsøg på at bedrage seeren, som ligger i manuskriptet. »Jeg valgte en ultramoderne og minimalistisk villa med store hvide vægge og meget få møbler til hende. Stor swimmingpool. Iskoldt for at understrege at hun var isdronningen – en følelsesafstumpet, benhård forretningskvinde, som ikke har ikke nogen mand, ikke nogen børn. Det får publikum til at tro, at hun er skurken. Op imod det havde vi sat brorens hjem som et meget varmt, rart, kulturradikalt hjem. Huset er bygget omkring 1960 i gule mursten. Det er sådan mid-century modern, Arne Jacobsen-agtigt med teaktræsvinduer og uldne stoffer.«

Politistationen Production designeren skal skabe stemningsfulde miljøer, der spiller sammen med drama-

turgien, men der er også mere lavpraktiske udfordringer at forholde sig til. Søren Gam hiver en model frem af den politistation, han tegnede til Broens anden sæson, for at illustrere de mange overvejelser, han skal gøre sig. For at holde omkostningerne nede skal der for det første være god plads til at filme, fortæller han: »Hvis du tog ud på Station 1, ville du se, at der er lange gange og rum, der er så små, at man ikke kan filme i dem – det er i hvert fald sindssygt tidskrævende at gøre det.« Ud over plads til kameraholdet skal der – inspireret af tv-serien West Wing – være mulighed for nogle lange gåture, fortæller Søren Gam og udpeger de forskellige ruter i politistationsmodellen, hvor Saga Norén og Martin Rohde har haft utallige højspændte walk and talks: »Denne her dekoration er nøje udformet efter, hvor mange meter man skal gå for at sige replikkerne på en manuskriptside. I krimiserier er der tit en masse konkret information til seerne, der er nødvendig, for at de forstår, hvad det er, der sker. Der er lange tekstblokke, og det er frygteligt kedeligt, hvis folk sidder ved et bord og snakker.« »Derfor opererede vi i Broen med, at folk skulle have travlt og være i bevægelse, mens

de snakkede sammen. Det har den fordel, at karaktererne passerer nogle andre, hvilket bryder de lange talestrømme op.« Søren Gam peger på køkkenet, som også tit spiller en vigtig rolle, i krimiers dramaturgi: »Man har brug for arbejdspladser, forhørslokale osv., men har også brug for steder til tilfældige møder, der bringer historien videre. Det kan være kaffeautomaten, elevatoren eller kopimaskinen. Nogle gange buser folk ind i hinanden og siger: ’Gud, hvor var du i går?’« Men når serierne rent skematisk og narrativt ofte er opbygget på samme måde, kan der også være en fare for, at de kommer til at ligne hinanden, påpeger Søren Gam. Det kan simpelthen være svært at tilføre den velkendte opskrift nye ingredienser: »Nogle gange tænker jeg også: Hvor mange politiserier kan man holde ud at lave? Nordic noir er blevet et brand, også på verdensplan. Selvom historien forhåbentlig er ny, er der ofte meget, der er det samme i forhold til dramaturgi osv. Det er blevet lidt genretungt. Det er den samme historie om en politiefterforsker, som har personlige vanskeligheder af en eller anden art, men alligevel er knalddygtig og så videre …« »Alle søger efter et eller andet, der får deres serie til at skille sig ud fra alle de andre. Alle

leder efter det der nye. Og det kan ligge i manuskriptet, men også i production designet.« ibureauet@information.dk

PRODUKTIONER

Krimi × × × × ×

Mord uden grænser (2015) Skytten (2013) Broen (2013) Ørnen (2004-2006) Mord i mørket (1986)

Drama × × × × ×

Dræberne fra Nibe (2017) Borgen (2010-11) Drabet (2005) Bænken (2000) Epidemic (1987)


16

I N F O R M AT I O N KRIMI FORÅR 2017

DEN DOVNE KRIMI

En litterær kvalitet er forsvundet – men hvem har begået forbrydelsen? De færreste krimiforfattere forsøger at udvide genrens rammer og forholde sig nuanceret til spørgsmål om f.eks. skyld og ansvar. Derfor giver krimien sjældent læseren mulighed for at blive klogere på godt og ondt – i verden omkring os og inden i os selv Tekst Jonas Sloth Bach Illustrationer Thomas Iburg

J

eg har sat mig for at opklare en litterær forbrydelse. Om alt går vel, vil du, kære læser, efter sidste punktum sidde tilbage med en tilfredsstillende fornemmelse af, at de skyldige er blevet udpeget, straffet og stillet offentligt til skue. Din tro på, at retfærdigheden til sidst sker fyldest

vil delvist være genoprettet på trods af alt det onde, der sker i den virkelige verden. Undervejs i opklaringsarbejdet vil historien måske endda blive krydret med en kærlighedshistorie, eller også vil jeg (din detektiv) blive bragt til randen af alkoholisme eller vikle mig ind i et spindelvæv af international konspirationer.

Vidnet Forbrydelsen er ikke et mord, snarere en forsvinden. Det er en særlig form for krimi, der er

forsvundet. Krimier, som formår at beskæftige sig med nuancer, diskutere etiske problemstillinger, og som insisterer på at sætte spørgsmål om skyld og straf, godt og ondt under debat. I denne historie er det ikke en tilfældig forbipasserende, der opdager forbrydelsen, men detektiven, der med en sær fornemmelse af, at noget ikke er, som det plejer at være, ringer til sin første informant. Vidnet hedder CD. En veluddannet, mørkhåret mand i begyndelsen af 50’erne, der både alene og i makkerskab med en anden mandlig forfatter har skrevet en stribe krimier. Desuden har han det sidste års tid anmeldt danske krimier for Weekendavisen. Over en skrattende telefonforbindelse bekræfter han min mistanke og langer ud efter de danske krimiforfattere. »Det er forstemmende, hvor dårligt det står til. Det er så sjældent, at man tænker om en

krimi, at den handler om noget, der er vigtigt for nogen. Det store problem er de sympatiske hovedpersoner med ondt i privatlivet og de oppumpede plot, der pludselig skal afvikles i et vildt og blodigt showdown. Og hvis du bryder med plotstrukturen, sælger du ingen bøger,« siger CD. Ifølge ham forpasser krimierne ofte muligheden for at få os til at tænke over moralske spørgsmål og for at sige noget interessant om det samfund og den tid, vi lever i. »Jeg undrer mig over, hvor lidt samfundsrelevante de krimier, jeg har læst, er. Det kan godt være, de tager udgangspunkt i noget fra virkeligheden, men så forvrænger de det til ukendelighed, så det til sidst handler om ingenting. Krimien kunne være blevet den store samtidsroman, det er den bare ikke. Den er den store virkelighedsflugt,« siger CD.


I N F O R M AT I O N KRIMI FORÅR 2017

I den skrevne krimi hersker dovenskaben, fordi de forudsigelige og letfordøjelige produkter sælger CD Krimiforfatter og anmelder

Forklaringen er ifølge CD, at krimigenren er blevet låst fast i en skabelon, som forfatterne bare fylder ud i deres iver efter at kunne levere en ny titel hvert eneste år, og at læserne bevidst går efter bøger, man lidt adspredt kan læse i hængekøjen. Ansvaret ligger imidlertid hos forfatterne, for man er forpligtet til at give alle genrer modstand, til at kæmpe med dem og undvige stereotyperne, hvis man vil nye steder hen, mener CD. Min informant finder det mistænkeligt, at der ikke er mere fornyelse i skrevne krimier, når eksempelvis true crime-bølgen inden for amerikansk streaming-tv i disse år giver spændende og eksperimenterende bud på, hvordan man kan bruge krimigenren til at vække etisk og psykologisk eftertanke. »I den skrevne krimi hersker dovenskaben, fordi de forudsigelige og letfordøjelige produk-

ter sælger. McDonald’s kommer jo heller ikke økologisk kød i deres burgere, så længe folk vil have det andet lort,« som CD formulerer det.

Offeret Enhver forbrydelse har et offer, og når forbrydelsen tager form som en litterær fortrængning, må det mest oplagte offer være en forfatter, der gentagne gange netop har forsøgt sig med at bruge krimigenren til at diskutere store etiske spørgsmål om synd, skyld og straf. Det er derfor, jeg ringer til SAM. En 77-årig levende legende med hvidt skæg og et efterhånden halvtyndt, hvidt hår. Han bor i Aarhus, hvor hans plot også typisk udspiller sig, og han er ikke i tvivl om, at det er blevet sværere at lege med krimiens form. »Den dominerende position, som kriminalromanen har fået, har gjort det vanskeligt at

17

beskæftige sig med de etiske spørgsmål, der hænger sammen med forbrydelser. Hvis man begynder at behandle de ting, så afviger man fra krimiens populære normer, og så kommer det let til at ligne en mislykket kriminalroman,« siger SAM. Særligt spørgsmålet om godt og ondt og skyld skal stå mejslet i granit, mener han, og det tvinger krimiforfatterne til at lave karikerede skurke. »Vi har en forventning om, at der er en person, der er skyldig, og der skal ikke være tvivl om, at den person fortjener sin straf. Dermed bliver det let en person, der er langt ude. En psykopat, så der ikke hersker nogen tvivl om, at han bør straffes,« siger SAM, der ikke kan lide at fremstille personer som entydigt onde. »Jeg har svært ved at lave en rigtig god skurk, fordi jeg ikke tror på det entydigt onde. Jeg


18

I N F O R M AT I O N KRIMI FORÅR 2017

DEN DOVNE KRIMI

har svært ved at gøre mine skurke skurkagtige, fordi jeg ikke tror på, at der findes nogen entydig skurk,« siger han.

Skurken Så vi har altså både en informant og et offer, der er overbeviste om, at noget er gået tabt. Spørgsmålet er, om der er begået en forbrydelse, og om der er en skurk, der kan straffes. Af de potentielle forbrydere, som CD udpeger for mig, lykkes det ikke at opspore den kronede krimikonge JAO, der om nogen har konstrueret labyrintiske plot med ondskab personificeret i monstrøse skurke, som ikke har noget med virkeligheden at gøre. I stedet fanger jeg LP. En kvindelig krimiforfatter i begyndelsen af 50’erne, der har en særdeles ulitterær fortid som marketingchef i Dansk Erhverv bag sig. Hun er netop på vej med sin femte krimi. De første har handlet om terrorangreb, massedød, muhammedtegninger og en menneskeædende ulv. Den næste præsenterer hun nogenlunde således på sin hjemmeside: I forbindelse med metrobyggeriet i København skal der fjernes næsten 1.000 skeletter fra den nordlige del af Assistens Kirkegård. Men da arkæologen, der leder gravrydningen, findes myrdet med et omvendt kors ridset i kraniet, indledes en nervepirrende jagt på en seriemorder, der tilsyneladende har allieret sig med selveste Djævlen. Umiddelbart det perfekte eksempel på et krimiplot, der er så fjernt fra virkeligheden, at det ikke gør os klogere hverken på os selv eller verden omkring os. Så hvad har LP at sige til sit forsvar? »Vi lever i det her velordnede samfund, men noget af det, der er skræmmende, er alle de parallelsamfund, der findes. Familier, der er sunket til bunds, terrorceller og mennesker,

der er blevet hægtet af vores samfund. De findes, og de befinder sig under radaren, og det er en ondskab, vi ikke kan kontrollere, og det interesserer mig,« siger hun og kalder krimien ’en slags plastisk spejlbillede af samfundet’.« I sine bøger ser LP skurkene som en slags påklædningsdukker, som hun forsøger at iklæde så mange menneskelige lag, at de til sidst kommer til at ligne helt almindelige mennesker, for man kan ikke se på folk, om de er onde. »Det er den sociale fernis, der holder os sammen. Under den findes krybdyrhjernen, og vi har alle nogle af de her ikke så pæne følelser. Jo mere normal eller almindelig skurken ser ud, jo mere uhyggeligt er det,« siger LP. Hun gør meget ud af sin research for at gøre historierne troværdige, og selv om der ikke nødvendigvis bliver sat spørgsmålstegn

Det, der engang hed dødssynder, er nu på det nærmeste blevet til dyder SBH Præst ved domkirken i Aarhus

ved, hvad der er ondt, og hvad der er godt, er LP interesseret i at se på årsagerne til, at man begår onde gerninger. »Jeg forsøger at gå ind i gerningsmandens hjerne og undersøge, hvad det onde egentlig udgøres af. Der er en årsag til, at man begår afskyvækkende handlinger. Jeg siger ikke, at man skal tilgive, men det er et indblik i, hvad der kan få folk til at begå uhyggelige gerninger. Men når det er sagt, så er mit formål først og fremmest at underholde og skrive noget, man helst ikke lægger fra sig,« siger LP.

Dommeren Jeg indledte med et løfte om at udpege den skyldige. Men nu er jeg i tvivl. På den ene side ser den krimi, der beskæftiger sig med etiske spørgsmål, ud til at være sporløst forsvundet, på den anden side har jeg ikke fundet en entydigt ond skurk, der med overlæg har begravet den moralfilosofiske krimi under neglebidende sort-hvide actionplot. Og betyder det overhovedet noget, om krimierne er entydige eller nuancerede i deres håndtering af skyld, synd og straf? Jeg har brug for at konsultere en, der ikke selv skriver krimier, men som beskæftiger sig med etiske spørgsmål. Derfor ringer jeg til SBH. Hun er teolog og præst ved domkirken i Aarhus. Og så er hun ivrig krimilæser. For hende er der ingen tvivl om, at krimierne spejler verden omkring os. Og når der sker ting, der er så onde, at vi ikke kan begribe dem, har vi brug for noget, der kan genoprette troen på retfærdighed. »’Godt’ betyder, at retfærdigheden sker fyldest. Vi bærer alle på et håb om, at det gode vinder til sidst, og jeg tror, at krimien har fået fodfæste, netop fordi alle i disse år går og tænker over, hvor ondskaben kommer fra. Kri-

mien er en slags hverdagens katastrofefilm, der giver beroligelse og moralsk tilfredsstillelse, når morderen er fanget og buret inde. Det trænger man til, når det ikke altid er sådan i virkelighedens verden,« siger SBH. Derfor er der brug for krimier, hvor skurken er ond og enden god. Samtidig giver krimierne mulighed for at udleve det begær, man er nødt til at undertrykke til hverdag. Ifølge SBH har vi nemlig alle en lille djævel inderst inde, der har lyst til alt det, vi ikke må. »Det, der engang hed dødssynder, er nu på det nærmeste blevet til dyder. Og alt det, der er forbudt, er spændende – sex med de forkerte, tyveri, bedrag. Det er en trøst at finde ud af, at man ikke er alene med sine onde eller mørke tanker. På en eller anden måde er det en slags ventil,« siger SBH. Og hvis man ikke kan udpege skurken, kan man i det mindste forsøge at forstå, hvorfor forbrydelsen er blevet begået. ibureauet@information.dk

FAKTA

Persongalleri × CD – Christian Dorph × SAM – Svend Aage Madsen × LP – Lotte Petri × SBH – Sabine Bech-Hansen × JAO – gæt selv …


ÅRETS DANSKE KRIMIFUND

EN STÆRK KRIMI OM HÆVN, TILGIVELSE OG RETFÆRDIGHED

“Årets bedste krimi … Fængende, fantastisk, fremragende” BOGFRIISEN.DK

“LÆS DEN. En fuldstændig fantastisk krimi” SAXO.COM

LINDHARDT OG RINGHOF


FORV ENT MER E A F DIN HUDPLEJE

KOMMER SNART

MASCULINIT Y.DK


HORSENS 1.- 2. APRIL 2017

KRIMIMESSEN

Mød Jussi Adler og alle de andre Udpluk fra programmet SIDE 22-24


22

I N F O R M AT I O N KRIMI FORÅR 2017

PROGRAM

Leif Davidsen

Stephanie Caruana

11.00: MASTERCLASS: Krimiforfatter Jesper Stein giver en live-lektion i, hvad en god kriminalroman er for en størrelse, og hvordan man skriver den. I samarbejde med Thiemers Magasin og DR. 11.50: TEMA: Krimi til ørerne. Forfatterne Eva Marie Fredensborg, Kit A. Rasmussen og Lisbeth Bille i samtale med redaktør Søren Vestergaard om de nye Mofibo- og Storytel-serier. 14.30: Forfatterne Inger Wolf og Inger Gammelgaard Madsen i samtale om deres nye bøger ’Kragemanden’ og ’Falkejagt’, der udkommer hhv. den 31. marts på People’s Press og 1. april på Forlaget Farfalla. 15.15: Stephanie Caruana, Jakob Melander, Pernille Boelskov og Thomas Aagaard Skovmand i samtale med Anders Højbjerg Kamp om krimiantologien ’Mord i dit hjem’, hvor alle novellerne tager udgangspunkt i forfatternes egne boliger.

Helle Vincentz

TRYKKERIET

GYMNASTIKSALEN LØRDAG

Jesper Stein

SØNDAG

12.10: Skuespiller Lotte Andersen læser Hitchcock-noveller. 12.40: Emilie Schepp i samtale med Stephanie Caruana om bogen ’Ondt blod’, der er Schepps tredje bind i serien om efterforskningslederen Jana Berzelius med den dunkle fortid. Er udkommet på Politikens Forlag.

LØRDAG

12.15: TEMA: Musikken i krimier. Lida Wengel taler med Jakob Melander, Kim Juul, Morten Remar og Lars Kjædegaard, der alle er eller har været udøvende musikere. Hvad har det betydet for deres krimier?

13.00: Forfatterparret A.J Kazinski i samtale med Palle Schmidt og Steffen Larsen om krimien ’Den sidste gode mand’.

13.00: TEMA: Utraditionelle krimihelte. Efterforskere uden hverken pressekort, politiskilt eller tjenestevåben bliver stadig oftere bragt i spil, når den ultimative forbrydelse skal opklares. Kåre V. Poulsen taler med Helle Vincentz, Øbro og Tornbjerg og Tove Alsterdal.

13.30: TEMA: Grådighed. Anders Højbjerg Kamp taler med Hakan Jakob Kosar (’At drukne i trækroner’), Ole Rosenstand Svidt (’Det bliver et nej tak herfra’), og Niels Frederik Westberg (’Sidste akter’).

14.15: Glasnøglen – og hvad så? Diana Bach i samtale med Gard Sveen, Ane Riel og Thomas Rydahl, der alle har vundet Det Skandinaviske Kriminalselskabs pris for bedste nordiske krimi.

15.00: KRIMI-BINGO-BANKO med forfatterparret Bille&Bille og journalist Maria Bruun Fanø.

15.00: Den amerikanske bestseller-forfatter Tess Gerritsen i samtale med Sara Blædel om sin nye bog ’Dobbeltgængeren’. Udkommer den 20. marts på Jentas.

SORT SCENE SØNDAG

11.00: Yrsa Sigurðardóttir i samtale med Sara Blædel om sin bog ’Hævn’. Udkommer den 20. marts på Lindhardt og Ringhof. 11.30: Britiske Stuart Macbride taler med Helle Vincentz om sin krimi ’Hilsner fra de døde’. Er udkommet på Harper Colling Nordic. 12.40: TEMA: Kærlighed til krimiklassikere. Jyllandspostens David Jacobsen Turner taler med Lisbeth og Steen Bille og Anna Grue om ’Damernes detektivbureau 1.’, ’Rosens navn’ og krimikoryfæerne Else Fisher og Agatha Christie. 13.20: TEMA: Køn og krimi. Mænd får flere priser og positive anmeldelser end deres kvindelige kollegaer. Er det et problem? Jacob Vedelsby, Stephanie Caruana, Bo Bjørnvig og Jeanette Øbro diskuterer kønskampen i krimibranchen med Jannie Schjødt Kold.

LØRDAG

11.20: Thomas Rydahl i samtale med Lars Ole Sauerberg om sin anden bog ’De savnede’, der kredser om den atypiske detektiv Erhard Jørgensens liv og levned på ferieøen Fuerteventura . 14.00: Svenske Stefan Ahnhem i samtale med Stephanie Caruana om sin nye bog ’Atten grader minus’. Udkommer den 30. marts på Lindhardt og Ringhof.

SØNDAG

11.20: Rachel Abbott i samtale med Jens Østergaard om sin nye bog ’Kun de uskyldige’. Udkommer den 30. marts på Forlaget Punktum. 13.00: Sara Blædel har forladt sit sædvanlige krimi-univers i bogen ’Bedemandens datter’. Ulla Hinge taler med Sara Blædel om hendes research til bogen i byen Racine i Wisconsin, USA. 15.20: Morten Bushmann i samtale med Jens Østergaard om sin seneste spændingsroman ’Skygger’. Udkommer på forlaget Mellemgaard.


I N F O R M AT I O N KRIMI FORÅR 2017

Jakob Melander

Lone Theils

RØD SCENE LØRDAG

10.05: Forfatter Leif Davidsen holder åbningstalen. 10.20: Skuespiller Lotte Andersen læser prologen i Leif Davidsens seneste bog ’Djævlen i hullet’. 13.20: Morten Remar i samtale med Niels Lillelund om krimien ’Detonator’. Udkommer den 1. april. 13.40: Malin Persson Giolito taler med journalist Jannie Schjødt Kold om ’Størst af alt’. Udkommer 24. marts på Gyldendal.

Thomas Rydahl

Malin Persson Giolito

SNEDKERIET SØNDAG

LØRDAG

23

TELTET SØNDAG

LØRDAG

10.50: TEMA: Krimiklicheer. Krimien som genre er bygget op om en formel med genrekonventioner og klicheer. Hvordan skal man bruge dem. Eller undgå dem. Nanna Rørdam Knudsen diskuterer med Gunnar Staalesen, Arne Dahl og Geir Tangen.

13.15: Sara Blædel og Jussi Adler Olsen har sat hinanden i stævne til en snak, der ikke handler om deres bøger.

11.20: Anna Grue i samtale med anmelder Henrik Palle om sin krimi ’I lige linje’.

13.00: PRISUDDELING: Det Danske Kriminalakademi overrækker Palle Rosenkrantz-prisen til Yrsa Sigurðardóttir, Harald Mogensen-prisen til Lars Kjædegaard og Debutant-diplomet til Nina von Staffeldt. Dansk Horror Selskab overrækker Horrorprisen.

13.20: Sara Lövestam i samtale med redaktør Kerstin Bergman om debuten ’Sandhed med modifikationer’. Udkommer 30. marts på Aronsen.

13.50: QUIZ: Krimiens hvem ved hvad? Moderator: Adrian Hughes. Holdene består af: Geir Tangen og Nanna Rørdam Knudsen versus Anna Grue og Henrik Palle.

11.30: Italienske Gianrico Carofiglio i samtale med Bo Bjørnvig om krimien ’Efter al sandsynlighed. Carofiglio er aktuel med ’Den kolde sommer’. Udkommer 23. marts på Hr. Ferdinand.

15.40: Sanne Gottlieb taler med journalist og forfatter Stephanie Caruana om sin debut ’Sleep stalker’. Er udkommet på Lindhardt og Ringhof.

15.00: TEMA: Krimien som samfundsrevser. Arne Dahl, Leif Davidsen, Michael Katz Krefeld og Helle Vincentz diskuterer spændingsromanens potentiale som samfundskritisk våben.

11.15: Kim Juul, ophavsmand til den musikalske efterforskningsleder Lars Norholm, i samtale med Jakob Melander, ophavsmand til den kontroversielle politimand Lars Winkler. Se det fulde program her: http://krimimessen.dk/program

11.00: Engelske Clare Mackintosh i samtale med litteraturskribent Susanne Bjertrup om ’Jeg ser dig’. Udkommer 30. marts på Aronsen.

15.40: TEMA: To nye og et ”ældre”. Kåre V. Poulsen taler med Yrsa Sigurðardóttir, Arne Dahl og Jens Henrik Jensen om makkerpar i kriminallitteraturen. 16.20: Lars Ole Sauerberg i samtale med Jesper Stein, Leif Davidsen, Stefan Ahnhem og Lone Theils om spændingsmesteren John le Carré.

12.00: DR præsenterer: Krimien – fra bog til film og tv. Arne Dahl fortæller om, hvordan det lykkedes at transformere A-gruppen fra ord til kød og blod. Anmelder Henrik Palle, filmkomponist Frans Bak og manuskriptforfatterne Stefan Arnhem og Michael Katz Krefeld m.fl. gæster scenen. Vært: Diana Bach.

SØNDAG

INFORMATION PROGRAM

Se det fulde program her: krimimessen.dk/program


24

I N F O R M AT I O N KRIMI FORÅR 2017

ENQUETE

Kriminelle forbilleder Vi har spurgt fire danske krimiforfattere om deres forhold til genren Tekst Stine Hamann Pedersen Illustration Mia Mottelson

Inger Gammelgaard Madsen

Jussi Adler Olsen

Inger Wolf

Sara Blædel

Hovedperson: kriminalkommissær Roland Benito. Aktuel udgivelse: ’Falkejagt’, Forlaget Farfalla.

Hovedperson: kriminalkommissær Carl Mørck. Aktuel udgivelse: ’Selfies’, Politikens Forlag.

Hovedperson: psykiater og seriemorderekspert Christian Falk. Aktuel udgivelse: ’Kragemanden’, People’s Press.

Hovedperson: leder af Den særlige Eftersøgningstjeneste Louise Rick. Aktuel udgivelse: ’Bedemandens datter’, People’s Press.

– Har du et litterært krimiforbillede? »Jeg er stor fan af Jo Nesbø. Han skriver helt fantastisk. Hans person- og miljøbeskrivelser og mange rammende metaforer er helt unikke. Når jeg læser hans bøger, får jeg selv en voldsom lyst til at skrive, så han er en stor inspirationskilde for mig.«

– Har du et litterært krimiforbillede? »Jeg er meget interesseret i moderne thrillerforfattere som John Grisham og Frederick Forsyth. Men derudover mener jeg, at vi skandinaver har lært en masse af Sjöwall og Wahlöös intelligente konstellation af dialog og politiske, sociale og psykologiske indfaldsvinkler.«

– Har du et litterært krimiforbillede? »Jo Nesbø er nok den, jeg sætter højest. Hans plots er fremragende, sproget er godt, tonen humoristisk, og hans hovedperson Harry Hole er et interessant sammensat menneske, som man har lyst til at følge. Min hund er ligefrem opkaldt efter Harry.«

– Har du et litterært krimiforbillede? »Jeg forsøger faktisk at holde andre forfatteres bøger ude af mine tanker, mens jeg selv skriver. Men jeg er stor fan af amerikanske Michael Connelly. Han er så skarp til at skrue et krimiplot sammen. Så skal man tale om et forbillede, så er han et godt bud.

– Hvad skal en god krimi kunne? »Jeg synes, en god krimi skal kunne overraske læseren, og spændingsniveauet skal helst være, så man ikke har lyst til at lægge bogen fra sig.«

– Hvad skal en god krimi kunne? »Krimien handler i gængs forstand om at efterforske en forbrydelse og opklare den, men for mig er det for snævert. Jeg foretrækker thrillerens bredere plotmuligheder og genrens kunstgreb såsom suspense og synsvinkelskift.

– Hvad skal en god krimi kunne? »Den skal helst kunne ødelægge vores nattesøvn og få os til at glemme vores stressede hverdag. Men det gør heller ikke noget, at man lærer noget undervejs, får indsigt i samfundsproblematikker eller videnskabelige emner. En god krimi er én, der giver os noget at tale om.«

– Hvad inspirerede dig til at skrive din seneste krimi? »Nu er min seneste bog Bedemandens datter ikke en krimi. Den har ikke et plot, der skal opklares eller en heltinde, der sørger for at forbryderne bliver straffet. Men den er første del i en trilogi, som jeg blev inspireret til, da mine forældre døde, og jeg for første gang havde brug for en bedemand. Efter ni Louise Rickbøger er det sundt for mig at prøve at skrive noget, hvor det ikke er krimimotoren, der driver værket.«

– Hvad inspirerede dig til at skrive din seneste krimi? »Handlingen i Falkejagt blev til, da jeg skrev min forrige bog Blodregn. Men inspirationen kommer fra terrorisme. Desværre er temaet næsten blevet alt for aktuelt undervejs med alle de frygtelige angreb, som er sket, mens jeg har skrevet. Det viser jo bare, at virkeligheden mange gange er lige så slem – måske endda værre end fiktionen.« – Hvilken bog ligger på dit natbord? »I øjeblikket er der ikke tid til andet end at arbejde på mit eget manuskript, som skal læses igennem og gennemarbejdes, inden bogen skal trykkes, desværre.«

– Hvad inspirerede dig til at skrive din seneste krimi? »Plottet er inspireret af en samtale med en jurist, der var blevet trist og provokeret over at se en række urimeligheder i sin hverdag, som der ikke umiddelbart kunne gøres noget ved på grund af rigide støtteregler.«

– Hvad inspirerede dig til at skrive din seneste krimi? »I Kragemanden var det en specifik sag i England, som inspirerede mig. Den er så koblet sammen med min interesse for psykiatrien og ny forskning på området.«

– Hvilken bog ligger på dit natbord? »Jeg læser ikke thrillers og krimier, når jeg selv skriver. Så lige nu læser jeg igen og igen Søren Ulrik Thomsens En hårnål er klemt inde bag panelet.

– Hvilken bog ligger på dit natbord? »Linda Castillos Tvunget til tavshed. Jeg fik den af min mor, som var vildt begejstret. Den foregår blandt Amish-folket, og det er spændende at blive trukket ind i dette for mig ukendte miljø. Den kan anbefales.«

– Hvilken bog ligger på dit natbord? »Jeg er lige begyndt på Joël Dickers Bogen om Baltimore-familien. Jeg var vild med hans sidste bog Sandheden om Harry Quebert-sagen, så jeg glæder mig meget til denne her. Joël Dicker formår virkelig at skrue spændingen op, uden at det er hæsblæsende.«


MØD DEM PÅ

KRIMI-

MESSEN!

STUART MACBRIDE i samtale med Niels Lillelund Lørdag 15:45 Gymnastiksalen i samtale med Helle Vincentz Søndag 11:30 Trykkeriet

GABRIELLA ULLBERG WESTIN i samtale med Ulla Hinge Søndag Kl. 12.20 Rød Scene


26

I N F O R M AT I O N KRIMI FORÅR 2017

INTERVIEW Anne Mette Hancock

Krimiskriveriet har for Anne Mette Hancock været et forsøg på at skrive sig ud af sine katastrofetanker.

’Jeg ser dem meje hele Nyboder Skole ned’ Anne Mette Hancock gjorde sine katastrofetanker til fiktion. Til april debuterer hun med ’Ligblomsten’ – en nervepirrende psykologisk fortælling om udspekuleret hævn, retfærdighed og den svære tilgivelse Tekst Nina Peitersen Foto Ditte Valente

H

un sidder på sin datters sengekant en morgen i slutningen af december 2015. Mens hun klør den søvndrukne, langsomt vågnende pige på ryggen, taler de to om, hvad der skal ske i skolen i dag. Det er en af de sidste skoledage inden jul, og datteren skal til skoleafslutning i Sankt Pauls Kirke. De næste ti sekunder farer en række tanker igennem hovedet på Anne Mette Hancock: … De skal i Sankt Pauls Kirke. Dér er Kathrine Lilleør præst. Hun er rimeligt kontroversiel. Hun kunne være et oplagt terrormål. Et terrorangreb i dag, hvor kirken er fuld af børn, er ikke utænkeligt. Hvor vil terroristerne komme ind? Hvor står min datter i kirken, oppe foran eller bagerst? Hvor mange ambulancer kan der komme ind til kirken på én gang?... »På de ti sekunder ser jeg for mit indre blik terrorrister meje alle på Nyboder Skole ned.

Bagefter husker jeg, at jeg tænkte: ’Dét er ikke godt, det her’,« siger Anne Mette Hancock. Vi møder Anne Mette Hancock på Bistro Royal på Kongens Nytorv. Hendes stemme er rusten. Hun undskylder – det blev sent, før hun fik lagt allersidste hånd på manuskriptet til sin første krimi Ligblomsten, der for et øjeblik siden blev sendt af sted til redaktøren på Lindhardt & Ringhof for sidste gang. Det er dog kun Anne Mette Hancocks stemme, der bærer præg af sene nattetimer og deadlinestress. Hendes ydre er velplejet og hendes øjne milde og rolige.

Terapeutisk krimiskrivning Anne Mette Hancocks ti sekunders katastrofetankerække var ikke et enestående fænomen. Sådan kunne hun have det hundrede gange i løbet af en dag. I takt med verdens gang og terrorens øgede synlighed, var Hancocks bekymringer begyndt at tage overhånd. »Det ligger i mine gener at være bekymret Men sidste år var mine tanker begyndt at sætte sig som en grundlæggende uro i min krop, og jeg spurgte min psykologveninde, hvad hun ville råde mig til at gøre. Det var hende,

der foreslog mig at kanalisere min frygt over i noget andet. At tage mine katastrofetanker og gøre dem til fiktion.« Det gjorde Anne Mette Hancock. Hun sagde sit PR-job i Madklubben op og begyndte at sætte sit krimiskriveri i system. Hver mandag til fredag morgen gik hun ned på Bistro Royal og skrev. Den 1. april udkommer hendes krimidebut, der handler om erhvervsjournalisten Heloise Kaldan, der på mystisk vis bliver midtpunkt for en gammel drabssag. Pludselig oplever Kaldan virkeliggørelsen af sit livs mareridt, da en kvinde, der er mistænkt for mord, begynder at sende hende personlige breve. Da sporene i sagen begynder at pege på Kaldan, er hun pludselig selv i livsfare, og hun må have hjælp af den lune, men egenrådige politiassistent Erik Schäfer til at opklare sagen. Ligblomsten er en krimi, der handler om hævn, retfærdighed og tilgivelse. Den er ikke et direkte udtryk for Hancocks frygt for personlige katastrofer eller terrorisme. Den handler ikke engang om terrorisme. Men for Hancock har den fungeret som et terapeutisk redskab til

at flytte fokus væk fra hverdagens katastrofetanker, der omhandler hendes nærmeste, over på noget, som hun kunne holde distance til. »Det blev en hjælp for mig at give mine katastrofetanker den her form. Når de er fiktive, så er det ikke synd for de mennesker,

BLÅ BOG

Anne Mette Hancock (f. 1979) × Født i Gråsten i 1979. × Hun bor ved Kongens Nytorv med udsigt til Marmorkirkens kuppel, som spiller en vigtig rolle i hendes debutkrimi. × Hun er gift og har to børn. En pige på ni og en dreng på fem. × Bachelor i historie og uddannet journalist fra RUC i 2011. × Har tidligere arbejdet som freelancejournalist for flere livstilsmagasiner og som PR-ansvarlig hos Madklubben, der ejes af hendes storebror.


MØD FORFATTERNE

PÅ KRIMIMESSEN I HORSENS 1. - 2. APRIL

GEIR TANGEN

ARNE DAHL

”Geir Tangen dirigerer stilsikkert sin handling med sproglig højtspændthed.”

“Gid alle krimiforfattere skrev så godt som Arne Dahl.”

 Jyllands-Posten

Fyens Stiftstidende

”Det er pokkers velskrevet, og fra side 1 føler man sig i godt selskab med den charmerende, men lettere traumatiserede Sam Berger.”

”Jeg må bøje mig i støvet og sige, at det rent faktisk er lykkedes denne debutant at skabe en original og meget solid krimi.”

Berlingske

Bognørden.dk

TORKIL DAMHAUG

THOMAS CLEMEN

”Dette er kræs for kendere, en mustread for thrillerfans.”

En narkokrig har sat de københavnske gader i flammer, og Sif opdager, at hun er en brik i et større spil. Men hun har en hemmelighed. Hendes tid som offer er forbi.

Bognørden.dk

”En femte årstid er både krimi, psykologisk thriller, samfundskritisk roman om industrielle forhold, en historie om kærlighedens mange veje og vildveje …” Jyllands-Posten

Udkommer d. 31. marts

ROSLUND & THUNBERG

TOVE ALSTERDAL VEND DIG IKKE OM er en rygende aktuel krimi om samfundets udstødte, kærlighed og drømmen om en ny og bedre tilværelse.

EN BROR AT DØ FOR er en krimi om at begå det perfekte kup. Om kærlighed og had mellem brødre. Og om den slags bånd der kan være stærkere end blodets.

Udkommer d. 28. marts

Udkommer d. 28. marts

Modtryk


28

I N F O R M AT I O N KRIMI FORÅR 2017

INTERVIEW Anne Mette Hancock Anne Mette Hancocks krimidebut ’Ligblomsten’ er på mange måder et sammenkog af hendes barndomsdrømme: ’Jeg ville enten være retsmediciner eller blomsterhandler’.

som jeg lader katastroferne gå ud over, for de findes ikke,« siger Anne Mette Hancock. Hovedpersonen Heloise Kaldan bliver på mange måder epicentret for Anne Mette Hancocks katastrofetanker. Kaldan bliver ufrivilligt hvirvlet ind i et andet menneskes morderiske hævntogt. Et andet menneske, som viser sig at kende mere til Kaldans fortid, end hun bryder sig om.

Retsmediciner eller … Ud over at Anne Mette Hancocks tanker fik et naturligt afløb i arbejdet med krimien, har det måske altid været meningen, at hun skulle komme til at beskæftige sig med krimigenren. »Det var faktisk først, da jeg i går sad og tænkte på, at vi skulle lave det her interview, at det gik op for mig, at de drømme, jeg altid har haft om uddannelse og den slags, alle sammen på en eller anden måde passer ind i den her krimikasse,« siger Anne Mette Hancock. »Som otteårig drømte jeg om at skære i døde mennesker. Jeg ville enten være retsmediciner eller blomsterhandler – og nu har jeg skrevet en krimi, der hedder Ligblomsten.«

Blikket er indadvendt, som om alting falder på plads i tankerne netop nu, mens hun siger det højt. Anne Mette Hancock blev hverken retsmediciner eller blomsterhandler. Hun blev journalist, og nu har hun skrevet en krimi, der nørder retsmedicinsk praksis, og hvis titel er navnet på en indonesisk blomst, man for eksempel kan se i Botanisk Have, Amorphophallus titanum. En lumsk planteart, der har en del træk tilfælles med morderen i Hancocks krimi.

Psykologiske bevæggrunde Anne Mette Hancock har ikke skrevet Ligblomsten efter en klassisk whodunit-model, hvor læseren følger efterforskeren i opklaringsarbejdet, som til sidst ender med arrestationen af gerningsmanden. Hancocks krimi fokuserer mere på why-they-do-it. »Mange krimier går op i det efterforskningsmæssige arbejde med at opklare, hvem der har begået en forbrydelse. Min krimi fokuserer mere på det psykologiske. Her går det ud på at løse mysteriet omkring de personer, der er involveret i forbrydelsen, og deres bevæg-

grunde til at begå den. I min bog ved man allerede fra side 1, hvem der har gjort det, men ikke hvorfor,« siger hun. Hver fredag har Anne Mette Hancock sendt de nyeste kapitler til sin mor, der har gennemlæst dem og givet kritik – moren har i mange år været passioneret krimilæser. Morens tilbagemeldinger har fungeret som pejlemærke for både plot og flow. Når hun havde læst siderne vendte hun tommelfingeren op … eller pegede på en ny retning. Hun har endda i løbet af skriveprocessen drevet Anne Mette Hancock til at ’begå’ et ekstra mord, fordi hun savnede lidt spænding. Når Anne Mette Hancock har fået pusten efter nattens manuskriptaflevering, tager hun fat igen. Hun skal i gang med opfølgeren til Ligblomsten. Allerede i september sidste år skrev hun kontrakt på en hel serie.

Anne Mette Hancocks debutkrimi ’Ligblomsten’ udkommer 1. april hos Lindhardt & Ringhof.

ANBEFALINGER

Hancocks fire favoritkrimier × ’The Poet’ af Michael Connelly »Få sider inde i The Poet vidste jeg, at jeg var nødt til at læse alle Connellys bøger. Det er ganske enkelt den perfekte krimi.« × ’Postmortem’ af Patricia Cornwell »Det var den krimi, der i sin tid gjorde mig hooked på genren. Jeg er vild med karaktererne og det retsmedicinske univers.« × ’Krokodillevogteren’ af Katrine Engberg »Jeg kender ingen herhjemme, der har et større ordforråd. Hun skriver helt forrygende og plottet er genialt.« × ’The Woods’ af Harlan Coben »Ikke nødvendigvis hans bedste bog, men alligevel den, der fik mig til at læse hans samlede værker. Når jeg skal på ferie, er det altid Coben, jeg spejder efter i lufthavnkiosken.«


FORÅRSKAMPAGNER

OX CHAIR MED FODSKAMMEL

Få en matchende fodskammel EJ 100-F ved køb af EJ 100 OX Chair i sort Cava læder.

Normal pris ved køb af OX Chair & skammel:

77.726,-

Kampagnepris:

59.800,-

35

ÅRS

FØDSELSDAG

Montana fejrer 35 års fødselsdag med kampagnerabat på det ikoniske 1112-modul – i alle Montanas 42 farver. Kampagneperiode: 1. marts – 30. april

1112

1112

inkl. vægbeslag Før 3.146,-

inkl. sokkel Før 3.535,-

Nu 1.995,-

K A M PAG N E

WEGNER J16 GYNGESTOL Gyngestol i eg sæbe eller eg sort med naturflet Normalpris:

13.829,-

Kampagnepris:

9.650,-

Nu 2.295,-

KAMPAGNE

EJ220

Godt håndværk og klassisk dansk design med høj siddekomfort. Knapper i ryg hynder flere muligheder i stof og læder. Ben i eg eller stål.

I stof fra 19.995,19.9 19 995,, Læder, cognac 43.995,43.9 9 95,, -

Model 220A - længde 212 cm.

Vestergaard Møbler København Torvegade 55-57, Tlf. 32 57 28 14 Næstved Merkurvej 3, Tlf. 55 77 49 49 Lyngby Jernbanepladsen 19-23, Tlf. 45 87 54 04 Holbæk Tåstruphøj 46, Tlf. 59 45 45 45

www.vester-moebler.dk


30

I N F O R M AT I O N KRIMI FORÅR 2017

INTERVIEW Jean-Christophe Grangé

’Freuds analyser er jo små kriminalromaner’ Med Flaubert og Freud i baglommen og bevidstheden om, at kriminalromaner er metaforer for sindets dybeste kræfter, fører Jean-Christophe Grangé med påtaget kynisme læseren frem mod det, der tager sig ud som en løsning Tekst Tine Byrckel Foto Joel Saget/AFP Foto

er falder store, bløde snefnug over boulevarden i det 7. arrondissement, den dag Information møder en af Frankrigs absolut bedst sælgende thrillerforfattere, den 56-årige Jean-Christophe Grangé. Det er et dyrt kvarter. Der skal sælges mange bøger for at få råd til en stor lejlighed her. Grangé bor et stenkast fra Musée de quai Branly, den nu senile præsident Chiracs hjertebarn, hvor det vrimler med kunst fra Afrika, Asien og tidligere franske kolonier. Grangé forsikrer, at det er tilfældigt. Det kunne ellers sagtens være her, der var hentet inspiration til de bestialske mord i krimiforfatterens sidste to murstensromaner. De er – som forfatterens tidligere romaner – skrevet i et elegant sprog i lighed med Flauberts, og med mareridtsagtige visioner, der leder tankerne hen på Freuds ulve- eller rottemænd. Den første del af sagaen Ondskabens ritual udkommer på dansk i marts, den anden – Congo Requiem – går som varmt brød i Frankrig. De to kan læses sammen eller uafhængigt af hinanden – det er elegant udført. Det ondskabsfulde ritual i sagaens første del består i, at morderen med et typisk Grangé-greb gør sine ofre til en art afrikanske fetichdukker, sirligt gennemhullede af søm. Romanens handling tager sin begyndelse i Den Demokratiske Republik Congo, ved en begravelse, og bevæger sig mellem det sorte kontinent og det meget hvide Frankrig, som så længe har haft omfattende interesser i Afrika. For eksempel i de mineral- eller ædelstensminer, som også spiller en stor rolle i Ondskabens ritual. Den pengegriske ondskab. Et andet ritual.

Autofiktion og manipulation Jeg bliver vist ind i stuen af en hushjælp. Den er enkelt indrettet, japansk inspireret. En stor flydesofa. Et flygel. Uden for vinduet rejser Eiffeltårnet sig som et enormt rumskib. Grangé kommer listende på strømpefødder. Hilser og sætter sig med en balje te. Jeg forklarer, at jeg de sidste dage har befundet mig i den verden, som hans krimi-diptykons næsten to tusind sider konstruerer; en verden med mord, ritualer, kriminalkommissærer, militærskoler, filosofiske referencer og ikke mindst familien Morvans historie, der har visse ligheder med Grangés egen familiehistorie. – Er det simpelthen autofiktion? Han griner. »Nej, overhovedet ikke. Bortset fra at jeg jo, før jeg blev forfatter, var reportagejournalist. Jeg har rejst meget, især i Centralafrika. Det var en enorm oplevelse. Dengang var der ikke krig, men selv i fredstid var det voldsomme lande at rejse i. Stemningen fra junglen brugte jeg allerede i Le Vol des cigognes, (Grangés første roman, Storke på træk, red.). Det var de ideelle omgivelser at placere en familiehistorie, en oprindelseshistorie, i. Alt det, som ligger bag det, hovedpersonen i Ondskabens ritual er.« Grangé taler med både fascination og ærefrygt om det afrikanske kontinent. »Jeg er ikke særlig optimistisk. I Congo har jeg lige set krigen vende tilbage. Jeg ved, at mange synes, det går godt – der investeres i stor stil – men når jeg lander i Congo, overraskes jeg altid over, hvor kaotisk der er. At der er så meget mudder, og at det er ekstremt svært at organisere noget som helst. Det er

virkelig som på en anden planet.« – De beskriver det i romanen nærmest som en anden metafysik, end den såkaldt vestlige? »Det er helt sikkert, at hvis man måler afrikanske lande efter den vestlige verdens kapitalistiske og industrielle målestok, fremstår de som ret mislykkede. Hvis man bedømmer dem på kunstnerisk sans, glæde eller den plads, kærlighed har i samfundet, går det jo glimrende. Men postkolonialt har de bevaret alt det værste ved den franske kultur: et enormt tungt administrativt system med pompøse hierarkier, som ikke er til nogen som helst nytte. Der er nærmest flere officerer end soldater i hæren.« »Men selv om det ikke er autofiktion, så havde jeg med Ondskabens ritual helt sikkert lyst til at skrive en familiesaga. Jeg elsker den slags – alle de relationer, der er mellem forældre og børn.« – Har De selv børn? »Ja, jeg har fire, to store på 23 og 19, en på ni og en lille på to. Med tre forskellige kvinder. Det er et meget kompliceret liv. Så selvfølgelig skulle det være en familiesaga skrevet på min måde. Forbrydelsernes forhistorie har med familiens forhistorie at gøre. Jo mere helten graver sig ned i historien, jo mere afdækker han familiehemmelighederne.« »Jeg ville bruge genren til at fortælle historien om en far, som er frygtelig, men som trods alt vil beskytte sine børn og lade noget gå i arv til dem. Jeg er selv en udpræget pylret far; jeg tror, at når man først når en vis alder, bliver alt det, man giver videre, og det at opdrage sine børn godt meget vigtigt for én.« – Og det at manipulere dem? »Ja, nu er faren i familien Morvan jo


I N F O R M AT I O N KRIMI FORÃ…R 2017

31


32

I N F O R M AT I O N KRIMI FORÅR 2017

INTERVIEW Jean-Christophe Grangé

nærmest en professionel manipulator, men på den anden side er der jo også nogle sandheder, han bare slet ikke kan få formuleret. Det er også et princip, jeg altid bruger i mine bøger. Hovedpersonens undersøgelser fører til, at han opdager noget om sig selv.«

Fra Flaubert til krimi Jean-Christophe Grangé fik i 1998 sit helt store gennembrud med romanen De blodrøde floder, der i 2000 blev filmatiseret med Jean Reno og Vincent Cassel i hovedrollerne. Andre af Grangés romaner er siden filmatiseret – med større eller mindre held, indrømmer han. Romanerne har ofte stærkt visuelle kvaliteter. Men bøgernes detaljer, beskrivelser og metaforer går ved filmatiseringer hyppigt tabt. Serieformatet ville måske egne sig bedre, når romaner skal omarbejdes til skærmen, og det er netop, hvad Grangé er i gang med. Han har i øvrigt selv været manuskriptforfatter på de fleste af filmprojekterne. I sin tid begyndte den unge Jean-Christophe Grangé med at studere litteratur på Sorbonneuniversitetet og endte med at skrive speciale om Gustave Flaubert. – Hvordan kommer man fra Flaubert til krimigenren, og ligner familien Morvan egentlig ikke Flauberts familie lidt? »Gør den det? Det har jeg slet ikke tænkt over. Men det er måske rigtigt.« – Man kan jo heller ikke lade være med at tænke på Flauberts ’Den hellige Antonius’ fristelser’, Der er jo en masse referencer i Deres bøger? »Ja, men det er velfordøjede referencer, nogle, som alle kender til.« Jeg indvender, at det næppe er alle krimilæsere, der kender Den hellige Antonius’ fristelser, der handler om de tusind måder, hvorpå man kan fristes af djævlen – i en vis forstand et gennemgående tema hos Grangé. – Men hvorfor Flaubert i sin tid? »Jeg interesserede mig meget for romanen i det 17. århundrede. Det var jo dengang, man opfandt romanen: Stendhal, Balzac, men især Maupassant. Hvis jeg skulle begynde forfra i dag, ville jeg have valgt at skrive om Maupassant. Men jeg kunne godt lide Flaubert og den måde, hvorpå han eksperimenterede med den litterære form. Men han ofrede også sit liv på det, han lukkede sig inde, det eneste, han foretog sig, var at skrive. Han fik aldrig den kvinde, han elskede.« – Han måtte altså præcis som kriminalkommissæren i ’Ondskabens ritual’ nøjes med at elske en kvinde på afstand? »Ja. Og Flaubert helligede sig totalt sin kunst. Så han endte som en sur gammel mand,

I starten var jeg rædselsslagen, men det viste sig, at jeg kunne holde til det, og så fik jeg smag for det Jean-Christophe Grangé Krimiforfatter

selv om ingen jo blev rigtig gamle dengang. Jeg drømte allerede på universitetet om at skrive romaner, men jeg var for ung og havde intet oplevet, og den der type selvbiografisk roman, hvor man krænger sin sjæl ud, havde jeg ikke nogen særlig smag for. Så jeg var ret tom for ideer. Det var meget angstfremkaldende, jeg skulle jo have noget at leve af. Så det var held i uheld, at jeg blev ansat i reklamebranchen. Når man kommer lige fra universitetet til reklamebranchen, er det virkelig et chok. Man bliver betalt for at skrive, men jeg var lamslået over, hvor dumt det, jeg skulle skrive, var.« »Og ærlig talt var jeg vred over, hvad man havde lært mig på universitetet. Man studerer Stendhal og Flaubert, som levede elendige liv og aldrig tjente en rød reje, men alligevel er det dem, der betragtes som genier i den akademiske verden. Så kommer man ud på arbejdsmarkedet og opdager, at de folk, der har succes, er de middelmådige – det er dem, der er ens chefer. Så jeg var ret traumatiseret på det tidspunkt – jeg troede, jeg skulle leve af at skrive tåbeligheder resten af livet.« Eiffeltårnet uden for vinduet er imidlertid et synligt bevis på, at det var en anden plan, der lykkedes for Grangé.

Rædselsslagen »Jeg var så utrolig heldig at møde en reportagefotograf, Pierre Perrin, som havde brug for en, der kunne skrive. Han foreslog mig at følge med ham på hans rejser – i begyndelsen uden betaling. Så jeg, der aldrig havde foretaget andet end fantasirejser, blev pludselig globetrotter, og det ændrede mit liv totalt.« – Men var De ikke bange? »Jo, i starten var jeg rædselsslagen, men det viste sig, at jeg kunne holde til det, og så fik jeg smag for det.« Samarbejdet mellem de to skulle i årene mellem 1989 og 1994 resultere i prisbelønnede reportager fra alle mulige steder i verden til blade som Paris Match, Sunday Times og National Geographic. »Jeg var jo totalt uerfaren, men så rejste jeg rundt og opdagede, hvor mangfoldig verden var. Samtidig var det så, at jeg opdagede kriminalromanerne – det hele kom samtidig.« – Hvem læste De på det tidspunkt? »Jamen dem alle sammen på én gang. På universitet var jeg jo fuld af fordomme, for mig fandtes der kun monumenter som Proust og Joyce, og jeg mente, at kriminalromaner ikke var kunst og måtte være dårligt skrevet. Da jeg så nærmest tilfældigt begyndte at læse krimier, synes jeg ikke alene, at mange af dem var godt skrevet, men fandt også ud af, at det var den form for litteratur, jeg foretrak. Og at det var sådan, jeg selv ville skrive.« Grangé læste de store amerikanere Raymond Chandler, Dashiell Hammett. Men han understreger, at også franskmænd i høj grad gør sig gældende inden for genren. For eksempel krimimakkerparret Boileau-Narcejac, hvis bøger blev filmatiseret af Hitchcock, blandt andet Vertigo – eller Sébastien Japrisot. – De skriver til gengæld ikke romaner på næsten 800 sider? »I begyndelsen ville jeg lave kortere bøger, min første roman var ikke så lang. Men det [de lange krimier, red.] skyldes måske alt det stof, jeg havde fra rejserne. Da jeg efter tre år som reporter tog beslutningen om at kaste mig ud i at skrive krimier selv, valgte jeg at indarbejde intrigen i al den viden, jeg havde fra en reportage om storke på træk. Jeg forestillede mig, at hvis det lykkedes, ville det blive originalt. Det lykkedes også, i den forstand at jeg straks fik bogen udgivet.« Noget særligt ved Grangé er kombinatio-

nen af et nærmest esoterisk element som for eksempel inspirationen fra afrikansk mystik og en stor interesse for naturvidenskab, som han på kompetent vis fletter ind i sine fortællinger. – Man kunne hævde, at der i ’Ondskabens ritual’ også spøger et Faust-tema om at sælge sin sjæl til djævlen for at opnå videnskabelig berømmelse? »Under arbejdet med reportagerne mødte jeg videnskabsmænd og opdagede, hvor hurtigt tingene udvikler sig på det felt. Man snakker med folk, som er i gang med noget, og øjeblikket efter er det en realitet. Dengang vi lavede reportagerne, var vi hele tiden på jagt efter ideer, og her var videnskaben med alle de grænser, der for tiden sprænges inden for det område, en rig inspirationskilde. Og den leverer også vældig godt stof til krimier.«

Store misbrugere – Uden at spoile kan man jo roligt sige, at De i ’Ondskabens ritual’ og ’Congo Requiem’, interesserer Dem for, hvordan man kan lave om på hjernen? »Ja, på et tidspunkt havde jeg en depression.« – Det siger De bare sådan? »Det er vel 12 år siden. Pludselig opdagede jeg, at depression faktisk er en sygdom i hjernen og fik behandling for den. Jeg gik også i analyse, det gør jeg stadig. I Frankrig har vi jo denne stolte tradition, og på lang sigt er det jo det eneste, der virker. Jeg fatter ikke al den kritik, der er af psykoanalyse i øjeblikket, jeg synes det er at give afkald på noget, som gør så utrolig godt.« – Psykoanalysen virker jo også meget nærværende i Deres familieroman, hvor sandheden om personerne langsomt afslører sig for dem selv, ikke mindst gennem undersøgelser af fortiden? »Ja. Det er præcis det, mine seneste romaner handler om – hvordan så mange usynlige ting styrer vort liv. Jeg har selv en vanskelig familiehistoire; min far var psykisk syg, jeg har aldrig kendt ham. Han var indlagt, han var farlig – min mor og min mormor var direkte bange for ham. Han døde ung, han blev aldrig til noget som helst. Men alt det skete nærmest, før jeg blev født.« – De skriver også meget om forskellige former for misbrug gennem beskrivelsen af hovedpersonen Loïc? »Jeg har haft mange venner, som jeg har kendt, fra vi var helt små, og som senere blev store misbrugere. Hvad der er sikkert, er, at de altid har haft det i sig, at de ikke havde det godt, og at afhængigheden var svar på et eller andet.« Grangé har altid sin research i orden, så der er noget, jeg absolut må vide: – Sker det faktisk i virkeligheden, at man får opereret en sølvplade ind i næsen, når man har sniffet for meget coke? »Ja, det gør det da, for det irriterer næsen meget.« Det må være sådan cokesniffere i det 7. arrondissement gør, tænker jeg. En skygge i mig Jean-Christophe Grangé er efterhånden gledet helt ned fra sofaen og sidder på gulvet og drikker te, mens sneen daler tyst udenfor. Han er en pylret far, har haft en depression og opfinder ekstremt uhyggelige mordere. Jeg prøver at få billedet til at hænge sammen. – Hvad gør det ved Dem selv hele tiden at være så kynisk? Er De også det i virkeligheden? »Nej, overhovedet ikke. Men det er simpelthen en stil i kriminalromaner, hovedpersonen skal være sådan en hårdkogt type. Det er en æstetisk figur, det virker så meget desto stær-

kere, jo mere kynisk det er. I virkeligheden er jeg snarere en blød mand, for hvem det er lykkes at opdrage fire børn.« – Men der er så en form for vold i kriminalromanen, som svarer til noget voldsomt i det psykiske liv? »Ja, det er det, jeg altid prøver at sige: Det handler blot om en form for overdrivelse af virkelige problemer. Man fører læseren ind i et sort og kaotisk univers, men folks motiver er såmænd helt almindelige.« – Men de kender altså hele handlingen, inden De begynder at skrive, i dette tilfælde næsten 1.600 sider? »Ja, jeg ved det hele, inden jeg begynder. Og har lavet min research. Jeg er en stor tilhænger af at have en meget præcis plan – den bliver udarbejdet på computeren, og jeg ved helt sikkert, hvordan det hele skal ende.« – De vidste også, at det skulle være to bøger? »Jeg troede egentlig, at det skulle være fire, for jeg kunne godt se, at der var meget stof, men min forlægger fik mig til at skære ned til to bøger.« »En krimi er altid en form for baglæns roman: Det begynder med mordet, og så søger man tilbage. På den måde er der jo netop en parallel til psykoanalysen – også med alle de falske spor, man forfølger. Jeg er som sagt i analyse, og jeg tror ikke, at der går én dag, uden, at jeg tænker over, i hvor høj grad Freud havde ret. Alt, hvad der kendetegner den menneskelige sjæl i al dens kompleksitet, fik han greb om. Freuds analyser er jo i den forstand små kriminalromaner.« – Måske er ’Ondskabens ritual’ så alligevel autofiktion … »Historien om min far gjorde, at jeg havde en skygge i mig. Som om man kan have erindringer, fra da man var seks måneder gammel. Og ja, det centrale tema i denne bog er helt sikkert, hvordan man formes af sin barndom. Måske er det det eneste træk, mine mordere har til fælles: De har alle haft en forfærdelig barndom. Så ved vi jo godt, at det ikke er alle mishandlede børn, som bliver mordere. Men jeg er meget freudiansk. Hadet er altid en reaktion på en dyb frustration. En mangel på kærlighed.« tib@information.dk

’Ondskabens ritual’ udkommer 28. april på Rosinante & Co.

BLÅ BOG

Jean-Christophe Grangé (f. 1961) × 1961: Født i Boulogne-Billancourt, en eksklusiv parisisk forstad × 1987: Skriver speciale om Flaubert ved Sorbonne, går ind i reklamebranchen × 1989: Begynder at rejse som reporter, laver sit eget pressebureau, L & G, der leverer reportager fra hele verden × 1991: Modtager Reuterprisen × 1992: Modtager World Press-prisen × 1994: Udgiver sin første kriminalroman, ’Le Vol des cigognes’, især rost af kritikere × 1998: Udgiver ’De blodrøde floder’, som filmatiseres i 2000 og sætter skub i karrieren × Har skrevet i alt 12 romaner, som er oversat til over tredive sprog, samt været manuskriptforfatter på filmatiseringer af flere af romanerne × Far til fire


E N DA N S K K L A S S I K E R TIL DINE BØGER ATBO-reolen er til de bøger med krøllede hjørner, du har arvet af dine bedsteforældre. Til de bøger du lånte af en tidligere kollega og aldrig fik afleve ret tilbage. Til de bøger du købte, fordi de var flot indbundet, men som du aldrig får læst. Til din yndlingsbog du kan læse igen og igen. Og til de nye bøger du glæder dig til at få tid til at læse. ATBO er holdbart håndværk som holder hele livet – og passer godt på alle dine bøger. De fingertappede reoler produceres i massivt træ, bambus samt krydsfinér og har flytbare hylder. Reolerne fremstilles efter solid, dansk snedkertradition på eget møbelsnedkeri nær Roskilde. Bestil dine nye reoler på ATBO.dk eller hos en af vores dedikerede forhandlere.


34

I N F O R M AT I O N KRIMI FORÅR 2017

GRØNLANDSPLOT Mads Peder Nordbo er i sin Nuuk noir – eller såkaldt frozen noir – inspireret af den arktiske naturs skønhed og voldsomhed.

’Der er ikke den 12-årige dreng, der ikke får en riffel i fødselsdagsgave’ Bedsteforældre og sandkage, seksuelt misbrug og barsk natur. To nye krimier, hvor plottet udspiller sig i Grønland, frembringer både lys og mørke i skildringen af det moderne arktiske samfund Tekst Maria Høher-Larsen Foto Privat

»H

eroppe sad jeg pludselig i en verden, som var helt anderledes. Et helt andet miljø, et helt andet klima,« fortæller den danske forfatter Mads Peder Nordbo over en lettere ustabil internetforbindelse til Grønland om baggrunden for sin ’Nuuk noir’-krimi Pigen uden hud, som udkommer til april. »Der var så mange ting, jeg havde brug for at skrive om, og hvorfor ikke bruge det til at skrive en krimi?« I Pigen uden hud følger vi den danske journalist Matthew Cave, som er taget til Grønland for at komme sig over tabet af sin kæreste og deres ufødte barn og for at finde frem til sin amerikanske far, der var soldat på Thulebasen. Da man finder liget af en mand på indlandsisen, drages han ind i en gammel sag fra 1970’erne om seksuelt misbrug og en række makabre mord, hvor ofrene er blevet sprættet op og flået, som var de jagtbytte. Mads Peder Nordbo er langtfra den eneste, der har udtænkt et krimiplot, som udspiller sig i Grønlands arktiske omgivelser. Nina von Staffeldt har netop vundet Det Danske Krimiakademis debutantdiplom for sin grønland-

skrimi Frosne beviser (2016), og flere andre krimi- og spændingsforfattere har de seneste år interesseret sig for Grønlands klima, den globale opvarmning og internationale geopolitiske konflikter om råstoffer i undergrunden. Mads Peder Nordbo og Nina von Staffeldt forsøger begge i deres krimier at skildre det Grønland, som de kender efter at have arbejdet og boet i landet i flere år. Mens Frosne beviser af anmeldere er blevet kaldt en »velkomponeret hyggekrimi«, som hverken taler Grønland op eller ned, men i øjenhøjde skildrer den moderne og veluddannede middelklasse, tages der i Pigen uden hud livtag med menneskets skyggesider og tunge sociale emner som seksuelt misbrug.

Stadig tabu Det er ikke tilfældigt, at omdrejningspunktet i Pigen uden hud er seksuelt misbrug af børn. Mads Peder Nordbo har siden 2014 boet i Nuuk med sin familie, og igennem sine grønlandske bekendtskaber og sit arbejde ved Sermersooq Kommune har han erfaret, hvordan overgreb på børn stadig er et massivt problem – ikke i så høj grad i Nuuk, men i bygderne. Grønlænderne er langsomt begyndt at bryde tabuet omkring de sociale problemer i Grønland, og en ung grønlandsk forfatter som Sørine Steen-

holdt skildrer i novellesamlingen Zombieland (2015) samfundskritisk skyggesiderne af det grønlandske samfund. Men opgøret med disse tabuer er også en proces, som ifølge Mads Peder Nordbo går meget langsomt. »Grønland har verdens højeste selvmordsog voldtægtsrater, og omkring 34 procent af de mindreårige piger har været udsat for overgreb, så man ved jo, at det foregår, men man ser det bare ikke umiddelbart. Når man så kommer nogle lag længere ned, og når man sidder på nogle ansvarsposter i forbindelse med sit arbejde, så ser man statistikker og undersøgelser, og man møder mennesker, som fortæller, at ’sådan var det for mig’,« siger han og fortæller om sit møde med kunstneren Gukki Nuka, der har lavet forsiden til bogen. Som barn blev han misbrugt, men bruger i dag sine oplevelser som inspiration i sin kunst. Selv om det ligger Mads Peder Nordbo på sinde at belyse de sociale problemer i det moderne Grønland, befinder han sig samtidig i et dilemma, for han elsker også landet: »Der findes ikke et mere trygt og rart sted at have sin familie boende. Det er underligt kontrastfyldt.«

Et stykke med moskusokse Livet i Grønland er da også meget andet end

social gru. I Frosne beviser har det netop været Nina von Staffeldts hensigt at skildre det almindelige liv, som langt de fleste i de større byer i Grønland lever. Som uddannelseskonsulent og rejseleder har hun siden 1997 boet og rejst mange år i Grønland. Det var på et skrivekursus, at hendes hovedperson, Sika Haslund – en grønlandsk kvinde i slutningen af 30’erne – voksede frem, og hendes krimi tog for alvor form, da hun i en

Der findes ingen anledning, hvor man ikke kan spise noget kage og drikke noget kaffe Nina von Staffeldt Krimiforfatter


I N F O R M AT I O N KRIMI FORÅR 2017

35

KLAR TIL KRIMIMESSEN!

mød gard Sveen GARD SVEENS

nye Tommy Bergmannkrimi

Ɔ Ɔ Ɔ Ɔ Ɔ ÌÌÌÌÌ ÌÌÌÌ ÌÌÌÌÌ Politiken

Fyns Amts Avis

Berlingske

Jyllands-Posten

Mød Gard Sveen i Trykkeriet lørdag kl. 14.15 og i Gymnastiksalen søndag kl. 11.25.

Mød Martin Jensen på Sort Scene søndag g i Trykkeriet y g kl. 11.30. kl. 10.20 og lørdag

VI SIGER TILLYKKE TIL REBUS! social sammenhæng i Danmark skulle forklare, at Grønland var andet end tårnhøje selvmordsrater og omsorgssvigt: »Det er tit sociale problemer, som fylder i historierne om Grønland i de danske medier, og det er selvfølgelig også en vigtig historie at formidle. Men jeg vil gerne fortælle den anden historie, man ikke hører så ofte. Ligesom i Danmark lever folk i Grønland også helt almindelige liv med arbejde, cafebesøg og børn, der går i børnehave.« I Frosne beviser er Sika Haslund netop vendt hjem til Grønland sammen med sin lille søn efter en årrække i Danmark. Som PR-medarbejder i den grønlandske turist- og erhvervsorganisation Go Greenland bliver hun inddraget i en sag om en mystisk sygdom – ’fjeldsygen’ – som spreder sig i Sisimiut, Grønlands næststørste by, og bringer åbningen af den nye krydstogtterminal i fare. Miljøskildringen fylder mindst lige så meget som selve krimiplottet: Sika og hendes grønlandske venner griller rødfisk og drikker hvidvin på terrassen, går i svømmehal og besøger bedsteforældre. Vi får også at vide, at fyldet på pizzaerne ofte består af moskusokse, og at grønlændere løfter øjenbrynene på en bestemt måde, når de hilser på hinanden.

Og så drikker de kaffe, masser af kaffe. »Der findes ingen anledning, hvor man ikke kan spise noget kage og drikke noget kaffe,« fortæller Nina von Staffeldt leende om grønlændernes evne til at indtage utrolige mængder kaffe og kage. »For mit vedkommende handler det om at vise, hvordan hverdagslivet i Nuuk kan se ud – i hvert fald for nogle mennesker. Det er selvfølgelig en krimi, men jeg har i lige så

BLÅ BOG

Ian Rankins geniale krimihelt gennem 30 år! Vi fejrer det med masser af gode tilbud!

Mads Peder Nordbo (f. 1970) × Cand.mag. i nordisk sprog og litteratur og filosofi fra Syddansk Universitet. × Har siden 2014 boet i Nuuk sammen med sin familie og arbejder i Sermersooq Kommune. × Har tidligere udgivet romaner, men ’Pigen uden hud’ er hans første egentlige krimi og første bind i en trilogi. Den udkommer på Politikens Forlag den 27. april.

Kom og vær med til at fejre Rebus og Rankin! En skotsk strømer krydser sit spor. Bo Tao Michaëlis og Bo Bjørnvig taler om 30 år med Rebus i Trykkeriet lørdag kl. 10.20.


36

Debat

I N F O R M AT I O N KRIMI FORÅR 2017

GRØNLANDSPLOT

Den 22. marts kl. 17-18:30

Værdig død i velfærdsstaten Vær med, når en professor, en præst og en psykolog diskuterer hvordan vi bedst muligt sikrer et værdigt forløb for de døende. Ordstyrer er Informations Line Vaaben

Pris 50 kr. (100 kr. for ikke-abonnenter)

08.09.2011

Læs mere og køb billet på butik.information.dk

sukí skin care • Jane Iredale • John Masters Organics • Tata Harper m. fl.

ansigtsløft uden uønsket kemi Valgt som

Nr. 1 af pure shops kunder

• • •

fugter

Fugt, reparer og opstram huden med sukí skin cares eksklusive, aktive anti-age serum nourishing facial oil helt økologisk Besøg Danmarks største økologiske parfumeri i vores butik i Grønnegade eller besøg vores webshop: pureshop.dk

Nina von Staffeldt skildrer det helt almindelige middelklasseliv i Nuuk, og hvordan man socialt kommer hinanden ved: ’I København går man bare ind i folk, men det ville man aldrig gøre i Grønland. Man ser hinanden på en anden måde, fordi der simpelthen ikke er så mange mennesker.’

anti-age reparerer

Butik: Grønnegade 36 • København K • Tlf. 33 17 00 70 Webshop: pureshop.dk • Fragtfrit over 500 kr. • GRATIS GAVE

MØD MELLEMGAARD

PÅ KRIMIMESSEN

høj grad skrevet den for at skildre miljøet, for det går jeg selv op i, uanset om det er en krimi eller en anden roman.«

Barsk natur I Frosne beviser bliver folk syge på mystisk vis efter at have været ude på tur i fjeldet, og befolkningen døber sygdommen ’fjeldsygen’ – ikke fordi de nødvendigvis er overtroiske, men fordi naturen er en allestedsnærværende faktor i den grønlandske tilværelse, fortæller Nina von Staffeldt. »Naturen er så fuldstændig enorm og respektindgydende, at man hele tiden er nødt til at forholde sig til den,« forklarer hun og understreger, at naturen samtidig ses som en livgivende kraft.

BLÅ BOG

Nina von Staffeldt (f. 1964)

Den kendte terrorekspert

× Cand.mag. i pædagogik og nederlandsk fra København Universitet, 1992. × Har siden 1997 boet, arbejdet og rejst i Grønland som både uddannelseskonsulent og rejseleder. × ’Frosne beviser’ (2016) er hendes debut, og til sommer udkommer efterfølgeren ’Den sorte engel’ på det grønlandske forlag milik publishing.

»Alle tager jo på jagt, og der er ikke den tolvårige dreng, der ikke får en riffel i fødselsdagsgave – det er så stor en del af folks identitet. I Danmark er jagt en hobby, men i Grønland betragter man jagten som en naturlig del af tilværelsen.« Netop jagten er også et tilbagevendende motiv i Pigen uden hud – både i forbindelse med de makabre mord, hvor ofrene er blevet sprættet op og flået med en ulo (en kniv, der især benyttes af kvinder, når jagtbyttet skal flås, red.), og i beskrivelsen af de moderne grønlændere, som ganske vist bor i højhuse i Nuuk, men stadig tager ud og fanger sæler og fisk for efterfølgende at sælge kødet på fiskeauktionen Brættet i Nuuk. Mads Peder Nordbo understreger, at der er nøjagtigt så råt og blodigt, som han beskriver det i bogen: »I Danmark er vi blevet meget forsigtige omkring alt, hvad der har med kød og blod at gøre – på en måde er vi næsten blevet bange – så det er vildt at komme ind på Brættet og se store klumper af mørkt hvalkød, delfinhoveder og sæler, der er sprættet op, med øjne, der kigger på én, og ribben, der er blevet brækket ud, så de næsten ligner en slags sommerfugle,« fortæller Mads Peder Nordbo. Men naturen knyttes også tæt til en poetisk glød i krimien. Hovedpersonen Matthew inspireres af sine oplevelser i Grønland til at skrive, og indimellem skribler han løs i sin notesbog. Mads Pe-

der Nordbo havde selv en oplevelse af at få poetisk inspiration fra den enorme arktiske natur: »Ikke lang tid efter jeg var kommet herop, skrev jeg i min notesbog: ’Fjeldene er mit legeme, tågen er min sjæl, og havet mit blod’. Jeg har før hørt islandske forfattere sige, at de skriver bedst i Island, og jeg forstår det nu, for naturen vokser ind i én på en eller anden måde.« mhl@information.dk

FAKTA

Krimier, der udspiller sig i Grønland × Rune Stefansson: ’Den sidste olie’. Byens Forlag, 2016 × Steffen Jacobsen: ’Et bjerg af løgne’. People’sPress, 2015 × Hans Jakob Helms: ’De Dødes Fjord’. milik publishing, 2015. × Thomas Rathsack: ’Dødemandsbugten’. Politiken, 2015 × Robert Zola Christensen: ’Is i blodet’. Gyldendal, 2013 × Helle Vincentz: ’Nukaakas kabale’. Rosinante, 2013


Hvilestole der tilpasses dine ønsker Flere modeller med hjælpefunktioner CASA 6297

PLUS 5980

PLUS 5080

BORD 4605 PLUS 5920

FARSTRUP CONTRACT - SCALA SERIE

PLUS MULTI 5930

APPLAUS 5610

Få besøg af stolebussen Ring til 45 87 54 04

Lyngby Jernbanepladsen 19-23, Tlf. 45 87 54 04 København Torvegade

55-57, Tlf. 32 57 28 14

www.farstrupstole.dk


38

Inger Gammelgaard Madsen

I N F O R M AT I O N KRIMI FORÅR 2017

GRAPHIC NOVEL

Rolando Benito serien

UDKOMMER LØRDAG DEN 1. APRIL Horsens Statsfængsel RECEPTION OG BOGSIGNERING ‹ ޖ‡š•–ƒ†‡ kl. 11.00 - 12.00

’Det skal jo se nordisk ud helt ned til de mindste detaljer’ Falkejagt. 10. bind.

En buschauffør med indvandrerbaggrund bliver skudt og dræbt af en betjent i en bybus i Aarhus tilsyneladende for at forhindre et terrorangreb, som det der på samme tid udspiller sig på Københavns Hovedbanegård. Anne Larsen, journalist hos TV2 Østjylland, kommer tæt på, da hun er taget med en gruppe unge til Christiansborg for at dække en demonstration mod regeringens asylstramninger. Terrortruslen er på sit højeste, og det tvinger PET, Østjyllands Politi og DUP til at arbejde tættere sammen. Samtidig kidnappes babyer og forsvinder sporløst. Da en baby findes i en kolonihave ved Riis Skov, må vicepolitiinspektør Anker Dahl sammen med sit team efterforske en yderst makaber drabssag midt i sit eget opgør med fortiden.

Det er svært at se en sammenhæng i det hele, men som sagen lidt efter lidt trævles op, viser den sig at have et helt uforståeligt og uhyggeligt motiv.

•‡”‹‡Ƥ†‡•ǣ Ƥ

™™™Ǥˆ‘”Žƒ‰‡–Ǧˆƒ”ˆƒŽŽƒǤ† ™™ ™ ™™Ǥˆˆ‘”Ž ™™ ”Žƒ‰ ”Ž ‰‡––Ǧˆƒ” ˆƒ””ˆƒŽŽƒ ŽŽƒǤ† ŽŽ † ™™™Ǥ‹‰‡”Ǧ‰ƒ‡Ž‰ƒƒ”†Ǧƒ†•‡Ǥ† ‹ Ž † † † ™™™Ǥˆƒ…‡„‘‘Ǥ…‘Ȁ ‘”Žƒ‰‡– ƒ”ˆƒŽŽƒ

Illustrator og forfatter Palle Schmidt laver graphic novels for voksne, og for ham har film og tegneserier flere fællestræk Tekst Stine Hamann Pedersen Illustration Palle Schmidt

»J

eg joker tit med, at jeg er den eneste i Danmark, der laver krimitegneserier,« siger Palle Schmidt, da han viser rundt i sin tegnestue på Nørrebro. Palle Schmidt er autodidakt illustrator og forfatter, for det der med at gå i skole var efter eget udsagn aldrig hans gebet. Da han i midten 1990’erne var til en tegneseriemesse i Ballerup og opdagede, at tegnekunst kunne være mere end blot en hobby, var det med egne ord, som om en atombombe sprang inde i hovedet på ham. Men da han et par år efter udkom med sin første tegneserie, lukkede tegneserieforlagene og -magasinerne på stribe. Da han senere fik »nosset« sig sammen til at skrive den krimi, han altid havde drømt om, druknede forlagene i krimier. Men så var det jo heldigt, at han stadig kunne tegne, som han siger. I dag er han aktuel med sin tredje krimitegneserie eller graphic novel Den sidste gode mand lavet i samarbejde med krimimakkerparret A.J. Kazinski på forlæg af deres bestsellerdebut af samme navn. Og nu venter Palle Schmidt på, at danskerne får øjnene

op for graphic crime noir, der i hans verden har flere ligheder med film.

Fra instruktør til lyssætter »Jeg er meget mere inspireret af film end af andre tegneserier, når jeg tegner,« fortæller Palle Schmidt, da vi endelig har fået sat os til rette imellem virvaret af de skitser og originaltegninger, der pryder vægge og gulv i hans tegnestue. »For mig at se er film og tegneserier ret meget det samme, måske lige med undtagelse af at tegnerserier ikke koster noget at lave. Eller det vil sige, det koster min tid. Men bortset fra det, så skal man ikke have et kæmpe crew i spil, for at få det til at lykkes. Når jeg tegner, fungerer jeg jo på en måde både som instruktør, caster, lyssætter, setdesigner og klipper på en og samme gang.« Derfor var det også en gylden mulighed at få lov at fusionere kreative kræfter, da et samarbejde med manuskriptforfatteren Jacob Weinreich og filminstruktøren Anders Klarlund Rønnow – mændene bag pseudonymet A.J. Kazinski – kom på tale. »Jeg har været kæmpe fan af Anders Klarlund Rønnow, siden jeg så hans første film, Den attende, i biografen. Så da jeg endelig tog mig mod til at spørge, om de ikke ville medvirke i en podcast for nogle år siden, forærede jeg dem ved samme lejlighed min graphic novel Stiletto. Da vi endelig fandt tid til at mødes igen, havde de på baggrund af den og Thomas Alsop – en anden tegneserie, jeg har lavet – fået den idé, at vi måske burde lave noget sammen,« fortæller Palle Schmidt om optakten, der udmundede i tegneserieudgaven af Den sidste gode mand.


I N F O R M AT I O N KRIMI FORĂ…R 2017

39

Italienske krimier fra Arvids Bo Tao MichaĂŤlis

Nür Palle Schmidt arbejder, tegner han først en rüskitse for derefter at tegne skitserne op med akvarel. Det giver et blødere og mere malet udtryk. Først til allersidst farvelÌgges billederne digitalt.

jjjjj Politiken

www.forlagetarvids.dk

En BarLume-krimi bind 3

En Montalbano-krimi bind 10

Debut

NY DANSK KRIMI Konkret bestod Palle Schmidts arbejde i fĂŚllesskab med A.J. Kazinski i at bryde bogforlĂŚgget til tegneserien ned til sin inderste essens for sĂĽ at starte forfra, ďŹ nde og fortolke det visuelle og poetiske udtryk, som bogen implicit besidder. ÂťJeg har jo forhĂĽbentlig skabt nogle fede billeder til den her tegneserie, men ud fra noget, som selvfølgelig var der i forvejen. Men det er samtidig ogsĂĽ ud fra den vision og de billeder, som jeg dannede inde i hovedet, da jeg lĂŚste A.J. Kazinskis bog. For eksempel er der en masse mytologiske og bibelske referencer i romanen, som jeg visuelt har forsøgt at inkorporere pĂĽ forskellig vis. Og sĂĽ er det jo ikke for sjov, at jeg i timevis har siddet og tegnet sne. Det skal jo se nordisk ud helt ned til de mindste detaljer,ÂŤ forklarer han og tilføjer: ÂťDet skal ligne Svinkløv Badehotel, og det skal ligne en parkacoat med pelskant.ÂŤ

Ud med fordommene Med det samarbejde har Palle Schmidt samtidig øjnet chancen for at komme nogle af de fordomme, som tegneseriegenren er omgĂŚrdet af, til livs. ÂťJeg kan godt forstĂĽ, at man kan have fordomme om tegneserier som voksen, hvis man forbinder tegneserier med Gammelpot og GarďŹ eld, og samtidig understreger ordet serier jo hele det her kontinuitetshelvede, som tegneserier kan vĂŚre. Det gør mĂĽske, at folk pĂĽ forhĂĽnd tĂŚnker, at det orker de i hvert fald ikke at give sig i kast med,ÂŤ siger han. Og her er det sĂĽ, at tegneserieafarten graphic novels med deres afsluttede handlinger og ofte meget alvorlige emner burde kunne fĂĽ de este skeptikere med pĂĽ vognen.

ÂťHvis du lĂŚser Den sidste gode mand eller en anden graphic novel, sĂĽ fĂĽr du ligesom i en ďŹ lm eller i en roman en begyndelse, en midte og en afslutning. Du behøver ikke at have lĂŚst noget før, og du behøver heller ikke at lĂŚse noget efter. Det kan jeg i hvert fald selv godt lideÂŤ. – Hvad hvis man ikke bryder sig om tegneserier? ÂťTegneserier er et medie. Det er sgu da noget underligt noget at sige, at man ikke kan lide tegneserier. Det svarer jo lidt til at sige, at man ikke ser ďŹ lm. I ďŹ lmverdenen er der jo ogsĂĽ milelangt fra Susanne Bier til Martin Scorsese eller fra Far til ďŹ re til Kieslowski. Men jeg kan jo hĂĽbe pĂĽ, at det her samarbejde gør, at de, som ikke vidste, at de godt kunne lide tegneserier, fĂĽr øjnene op for genren, fordi de kender historien i forvejen.ÂŤ

’Den sidste gode mand’ udkommer den 30. marts pü Politikens Forlag.

FAKTA

Udvalgte publikationer Graphic novels × ’Stiletto’ (2013) × ’Blodets konkubine’ (2008) Tegneserier × ’Thomas Alsop’ (2014) × ’Skyggen af bevis’ (2005) × ’De lange nÌsers nat’ (1999)

Mød PETER LUNDBERG pü KRIMIMESSEN Horsens 1.-2. april - og fü en personlig hilsen i bogen AG A GEN NDA DA er en n kriimi, mi, so mi om by byd de er pü pü en solid en olid ol d co occk ckta kkttai ail af af in nttriige err,, mord, ord, d, skju sk jullttte e agen agen ag enda daer er og ik ikke ikk ke miin nd dssstt GH G HQNR HQ NRQ QÀÀLNWI LNWI LN WI\\OOG GWWH N N UUOOLJ OLJK LJ JKH KHG G GHU HU HU opssttür op ür mel elle elle em me menn nn nes esk r fr eske f a tto o forrs fo ske kellllig llig ige ge ve erd den enerr. Det, De t, der er i fø ørrsstte o om mga gang ng g se err ud WLWLO D DWW Y   UUH HH HQ Q UXWWLQ QHP HP   VVVL VJ po p olilititiop io op pg ga ave v , bl bliivver er sta tart rtVNXG VN GG GH HWS Sn n HQ QVVS SHNNWD DNX XO   U U ssa ag g,, so om m ko om mme merr ttiil at at rys ystte e GH G HQ Q¿¿Q Q QDQ DQ D QVVLLH HOOOH OH YH HUUG UGHQ GH G HQ Q

En tililsy En ssyyne nella lade lade den nd de vell ve ellllyk ykk kket ket ke fusi fu ussiion on mel e le l m to o intte errna nattiio on na alle le ¿¿Q QDQ DQVLPS VLPS VL PSHU HULH LHU HUK KD KDU UHQ UH HQ QRJ RJHW HW ande an den ag agen enda da kør øren ende de XQGH XQ GH HUURY RYHU RYHU HUÀÀD DGH GHQ Q AG A G GEN EN E ND DA A err den n fø ørrst s e i en en trriilo ilo ogi gi PH HG 7K 7KRUU 7KR KRP KRPV PV VH HQ Q Se mere pü: J ZZZERJHQDJHQGDGN

Vi ses hos Forlaget PROÂżOSnVWDQG

AJHQGD


Er du med på lydbølgen? Den nye måde at læse bøger på er at lytte til dem. Har du transporttid til arbejde, skal du på en længere tur eller nyder du at falde i søvn til en god historie om aftenen, så er her chancen for at skabe tid til flere gode bøger i dit liv.

Vi har automatiske anbefalinger i app’en præcis til dig og vores redaktører udvælger også spændende titler indenfor alle genrer til dig.

Tag historierne med dig overalt – du kan have ti bøger på din læseliste ad gangen, Vi har al den bedste underholdning – og app’en kan bruges over hele verden krimierne, romanerne, romantikken og – online og offline. Det har aldrig været komedierne. Derudover har vi vores helt lettere at få mere litteratur ind i livet. egne nye serier. Det kan også være, du er mere til populærvidenskab, en doku- Prøv Mofibo gratis i 30 dage, gælder mentar eller en spændende biografi. kun nyoprettelser – ingen binding!

1. 2.

Sådan gør du: Opret dig på mofibo.dk og indtast rabatkoden INFORMATION under: „Har du et gavekort eller en rabatkode?“ Download Mofibos app på din mobil og tablet. Log ind med din bruger og nyd 30 dages fri underholdning.

KRIMI // MARTS 2017  

En tidligere skøjteprinsesse og punkdronning springer ud som krimiforfatter, en forbrydelse mod krimigenren forsøges opklaret, en fransk stj...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you