Page 1

IVERDEN

SEPTEMBER 2016 DAGBL ADET INFORMATION

Uden for highway Billeder fra et splittet Amerika TEMA OM USA

REPORTAGER

Pariserstemning i New Mexico – Istunger i Montana – Orange efterårsskove i New Hampshire – Dinosaurspor i Utah


INDHOLD

4-9 Udkald Mine steder i verden: Køkkennoter fra USA Den nordiske arkitekturs indtog Amerikanske abstraktioner på udstilling

2

I N F O R M AT I O N IVERDEN SEPTEMBER 2016

LEDER Illustration: Line Høstrup/iBureauet

10 - 25 Landet i landet Traumer og avantgarde i New Mexicos Paris Roadtrip: Amerikanske typer Hvorfor svinger svingstaterne? Fotoessay: Tørken der tog Californien Kort & Godt om ny amerikansk litteratur 26 - 31 Udendørs Alaska: Is og sneklædte bjerge New Hampshire: Orange efterårsskove Arizona: Kaktussernes højslette Florida: Floddeltaet med søkøerne Utah: Dinosaurspor i ørknen Montana: Bjergkæder fra istiden Gear op/Gear ned 32-33 Intellektuelle Fra tanke til handling på amerikansk 34-37 Min by Andreas Svendsen om jazzscenen Christina Meyer Bengtsson om mad og design 38 Afveje Hasidisk nattemøde

Et land i stykker Hvert præsidentvalg fremkalder et billede af USA, som vi ikke har set før. George W. Bush gav os det vilde Vesten, Obama det progressive Amerika, men det er endnu ikke klart, hvilket USA Donald Trump afdækker – eller hvor stort det er

Af Rune Lykkeberg

KOLOFON

Ansvarshavende chefredaktør: Rune Lykkeberg Magasinchef: Søren Heuseler / iBureauet Art director: Jesse Jacob / iBureauet Fotoredaktør: Sigrid Nygaard Rejseredaktør: Jakob Jørgensen Vestergaard / iBureauet Skribenter: Anne Vindum, Bjarke Due Gunslev, Charlotte Lybecker, Christian Bennike, Ditte Damsgaard, Michelle Arrouas, Natalie Yahya Rosendahl, Nina Trige Andersen, Rune Gade, Simone Okkels Illustratorer: Mia Mottelson, Line Høstrup, Sofie Holm Larsen / iBureauet Fotograf: Tine Sletting Korrektur: Gustav Carl Rey Henningsen, Jesper Jordan, Maria Høher-Larsen Annoncesalg: Frontmedia Tryk: Sjællandske Medier Forsidefoto: Casper Dalhoff

V

i troede, han var dum. Den amerikanske præsident George W. Bush sagde i starten af det 21. århundrede ting, som vi mente, vi burde være færdige med at høre fra vores ledere. Han sagde, han kunne høre Guds stemme i sit hoved, og at den stemme havde kaldet ham til at gå i krig i Irak. Hvis vi havde hørt en leder fra et land i Mellemøsten udtale, at Gud kaldte ham til at invadere et land, havde vi råbt op om middelalderlige kulturer og sammenstød mellem civilisationer. Men nu var det USA’s præsident, og så fulgte vores egen statsminister efter. Det var ikke kun religiøse kald, men også cowboyslogans, som præsidenten brugte til at forklare sin politik: ”Der er en gammel plakat ude vestpå, som jeg husker, hvor der stod: ”Wanted – Dead or alive”. Men det værste var hverken hans samtale med Vorherre eller hans westernromantik. Det var, at George W. Bush også ville hævne sin ”daddy”. ”Husk på”, sagde han om den irakiske leder, Saddam Hussein: ”Det her er en mand, som prøvede at dræbe min far”. Han mente tilsyneladende, at det var et argument for at smadre et andet lands infrastruktur og institutioner, at en anden mand have prøvet at slå hans far

ihjel. Som om USA var en stamme, hvis høvdings opgave var at hævne krænkelser af sin far. George W. Bush var længe det mislykkede barn i Bush-dynastiet. Hans bror Jeb Bush var den stræbsomme unge mand i familien, som moren var stolt af, og faren så som den politiske families næste præsident. George W. derimod drak og festede alt for meget til at tage en uddannelse, og han kunne ikke tage sig sammen til at finde et arbejde, som var familien værdigt. Han tog stoffer og blev alkoholiker. Og hans far, der selv var præsident, troede ikke på, at det nogensinde skulle blive til noget med George W. Så det var familiens umulige unge, som endte med at blive præsident. Og når han talte om at slå den mand ihjel, der havde prøvet at dræbe hans far, fik man den tanke, at krigen i Irak blev startet, fordi USA’s præsident endelig ville gøre det godt efter alle de sorger, han havde beredt sin far. Den frie verdens leder ville gøre ”daddy” glad. Det overraskende for os liberale europæere var, at amerikanerne ikke alene valgte George W. Bush som præsident, de genvalgte ham. Vi måtte erkende, at ethvert valg fungerer som en slags fremkaldervæske, hvor præsidenten bliver et nyt billede på nationen. Og George W. Bush var ikke et rationelt imponerende eller civilisatorisk overlegent billede af USA. Men deres næste præsident blev vores

Vi står foran endnu et chokerende billede af USA

alle sammens helt. Barack Obama blev valgt på at tale til det højeste og mest progressive i den vestlige kultur. Han var drømmen om den sociale mobilitet, der blev til virkelighed, da han blev valgt som den første sorte præsident. Og han var den liberale rationalist, forfatterprofessoren fra Harvard, som kunne holde foredrag om verdensorden, så vi igen fik troen på fremskridt i det 21. århundrede. Med omkvædet ”yes, we can” kunne han tale til en ellers glemt tro på det demokratiske løfte om, at vi selv skal være herre i vores eget liv. Og foran ham stod tusinder og råbte: ”Ja, vi kan”. Han var så cool, at han blev kaldt for No Drama Obama. Og han var så begejstret, at han blev verdenspolitikkens frelser. Det var et helt andet stykke USA, Obama fremkaldte. Og nu står vi så foran endnu et chokerende billede af USA. Donald Trump bryder alle etiske koder og bliver hyldet som et forbillede. Han lyver og bliver taget alvorligt. Han sviner sine modstandere til. Vi, der troede George W. Bush var det værste, mindes nu, hvordan han viste respekt og tog sine sko af, inden han gik ind i en moské. Det husker vi nu nostalgisk som et billede på et stykke af Amerika, vi bedre kunne lide. Og nu ser vi Donald Trump og spørger os selv, om det er ulighedens USA, der har gjort hans succes mulig. Eller om det er den amerikanske kulturindustri, der definitivt har skabt et fænomen, der er vildere end fiktion og træder ind i virkeligheden som en film om USA, vi ikke har set før. Og det er præcis det Amerika, som vi går på opdagelse i her i vores rejsetillæg. Jean Baudrillard sagde engang, at hegnet rundt om Disneyworld skulle skabe den illusion, at der var forskel på forlystelsesparken og det amerikanske samfund. Spørgsmålet er, om Donald Trump definitivt har demonstreret, at det hegn var en illusion. Eller om det er et Amerika i stykker, hvor overklassen er så langt fra resten af befolkningen, at de har opgivet politik som vejen til et stærkere og mere retfærdigt USA. De to forklaringer udelukker ikke hinanden.


DEN HURTIGE VEJ TIL SYDAMERIKA Det er både NEMT OG BEKVEMT at flyve med KLM og AIR FRANCE til Sydamerika. Store destinationer som Lima, BUENOS AIRES eller Rio de Janeiro kan nås med blot ET ENKELT FLYSKIFTE i Paris eller Amsterdam.

Costa Rica

Peru

Argentina, Brasilien & Peru

Luksus-eventyr

Det bedste af Peru

Det bedste af Sydamerika

Sejl i gummibåd dybt ind i junglen til en afsideslig-

Hyggelige kolonitidsbyer, indianersamfund ved den

Oplev det bedste af Sydamerika på denne rejse til

gende lodge, spis middag i en trætop, og nyd ud-

smukke Titicaca-sø, Amazonjunglens dyreliv og sag-

Peru, Argentina og Brasilien. Kør i tog til Inka-ruinen

sigten over regnskoven fra jeres private poolvilla.

nomspundne Machu Picchu er blot nogle få af høj-

Machu Picchu, shop på farverige indianermarkeder

Flere naturoplevelser venter ved den aktive vulkan

depunkterne på denne store rejse til Peru. Du kan

og oplev Limas kolonitidsbygninger. I Argentina

Arenal, hvor I bor på et af Latinamerikas bedste ho-

også glæde dig til at se kondorerne svæve over Col-

venter charmerende Buenos Aires og det storslåede

teller, inden rejsen slutter med eksklusiv badeferie

ca Canyon, de mystiske Nazca-linjer i ørkenen samt

Iguazu-vandfaldet, inden rejsen slutter med samba,

ved Stillehavskysten. Sjældent har det været så

en storslået togrejse over højsletten til inkaernes

livsglæde og legendariske strande i vidunderlige

komfortabelt at udforske Costa Ricas vilde natur.

gamle hovedstad Cuzco.

Rio de Janeiro.

12 dage fra kr. 37.495

21 dage fra kr. 42.350

16 dage fra kr. 36.995

pr. person ved 2 voksne

pr. person ved 2 voksne

pr. person ved 2 voksne

Alle rejseforslag kan tilpasses dine ønsker

70 12 03 03

ferie@marcopolo.dk

www.marcopolo.dk


4

I N F O R M AT I O N IVERDEN SEPTEMBER 2016

UDKALD Mad

Hellig kreolsk treenighed Fluffy buttermilk pancakes og sage patties med salvie fra Birgitte Kampmanns kogebog om amerikansk mad og madkultur. Foto: Chris Tonnesen

I kogebogen ’Mine amerikanske køkkennoter’, der udkommer til efteråret, inviterer den danske kok Birgitte Kampmann os med ud i USA’s kulinariske afkroge og ukendte madkulturer

Jeg sprængte rammer I Los Angeles »Jeg husker stadig den sommerhede dag, da jeg stod i en duft af røget grill på en gade i Korea Town i Los Angeles. Bag blinkende lys, omgivet af høj musik og livlige mennesker kunne jeg skimte en temmelig greasy food truck. Indehaveren, halvt mexicaner og halvt koreaner, var i gang med at lave quesadillas og tacos med koreansk tilbehør. Han arbejdede hurtigt og rutineret, mens han med bemærkninger på såvel spansk som engelsk og koreansk langede tacos over disken. Jeg fik nogle smagskombinationer, som jeg aldrig havde prøvet før,« fortæller Birgitte begejstret. »Jeg er dybt fascineret af den amerikanske madkultur, som virkelig kan defineres som en ’melting pot’ af kulturer, der snakker sammen og udveksler ideer. Ifølge italieneren er pasta en ret for sig, som ikke skal sovses ind. Men i USA synes man, at det er fantastisk at sovse den ind – her er der plads til kødsovs, uden at der bliver rynket på næsen,« forklarer Birgitte Kampmann. »Det er sjovt, når vi sprænger rammerne og er lidt mere ‘loose’ med, hvad vi tør og ikke tør. I Europa har vi en tendens til at være meget konforme, og jeg synes, at danskerne burde være lidt mere dristige. Vi mister ikke vores identitet ved at give plads til flere kulturer på tallerknerne.«

Af Charlotte Lybecker

»D

et er én stor legeplads for madentusiaster,« fortæller Birgitte Kampmann om den amerikanske madscene, der lige nu sprudler af liv med fusionskøkkener, madfestivaler og lokale markeder. Passionen for gastronomi er nok ikke det første, de fleste danskere tænker på i forbindelse med et land, der ellers er præget af masseproduktion og fastfood, og det er netop den forestilling, som Birgitte Kampmann ønsker at rokke ved i sin nye bog om amerikansk mad. »Det er ikke fair at beskrive amerikansk mad som en standardmenu bestående af pulled pork, burgere og fried chicken. Med min kogebog forsøger jeg at give et indtryk af det amerikanske køkken på baggrund af mine mange år og oplevelser i Amerika. Det handler om at gå på opdagelse i den amerikanske diversitet,« siger Birgitte Kampmann, som finder netop forskelligheden meget inspirerende.

Jeg blev inspireret I New Orleans Krebs, rejer, blåkrabber og po’boy sandwich. Da Birgitte Kampmann besøgte New Orleans i delstaten Louisiana, var det den lokale overflod af fisk og skaldyr, der inspirerede hende. »Det kreolske køkken er et blandingskøkken udviklet til det bedre borgerskab. Det har elementer fra afrikansk, indiansk og vestindisk kogekunst fra slavetiden og må ikke forveksles med cajun, som er et tungere, mere robust landkøkken, der stammer fra de fransk-canadiske pelsjægere,« fortæller Birgitte Kampmann og fremhæver en særlig ingrediens kaldet ’the holy trinity’. »Den består af forårsløg, selleri og lidt grøn peber, og den bliver anvendt som smag i sovs og er meget vigtig i de kreolske retter«. Jeg smagte noget nyt I New Jersey »For 25 år siden var jeg på en længere køretur

FAKTA

Birgitte Kampmann i USA, og i New Jersey kom jeg forbi en klassisk diner med blinkende blik og bøjet neon overalt, og den måtte jeg simpelthen prøve. Jeg havde det, som om jeg var faldet ned i et hul, hvor en helt anderledes verden pludselig åbnede sig for mig. Et tegneserieagtigt landskab, som mindede mig om Andy Warhols popkunst. Der var kager i montre, der var så store, som jeg aldrig havde set dem før, lagkager med mange lag i skrigende farver, og jeg tænkte:

‘Hold da op! Det er virkelig specielt det her’. Samtidig blev jeg overrasket over servitricen, der mødte mig med en ufattelig varme og gæstfrihed, og som skøjtede af sted med kaffe og kager i hænderne,« fortæller Birgitte Kampmann. Det var her, hun smagte sin første lemonpie. »Den første tanke var, om jeg overhovedet turde gå i lag med den her kage. Her var en ægte frugttærte, overfyldt med sød marengs, men det var en fantastisk smagsoplevelse.«

× Birgitte Kampmann er uddannet kok fra The French Culinary Institute i New York. × Hun har boet i USA i 14 år og blandt andet arbejdet som pastry chef og garde manger på den franske restaurant Chez Catherine i Westfield, New Jersey. × De seneste 13 år har hun boet i Danmark og arbejdet som privat kok for den amerikanske viceambassadør. × Til november udgiver hun kogebogen ‘Mine amerikanske køkkennoter’ på FADL’s Forlag.


Rundrejser med dansk rejseleder albatros-travel.dk

36 98 98 98 4,4 ud af 5

Gæsternes vurdering:

Sydney

Auckland Whakatane Rotorua Tongariro Picton Nationalpark WELLINGTON Kaikoura Fox Glacier Christchurch Milford Lake Tekapo Sound Queenstown

NEW ZEALAND

Inkl. 2 nætter i Sydney Afrejse 7. nov. 2016, 5. jan. samt 16. feb. 2017 (få pladser)

New Zealand – kiwiernes land

Pris fx 7. nov.

Med dansk rejseleder, 19 dage

Kr.

Klassisk rundrejse fra Nordøen til Sydøen samt 2 nætter i Sydney med besøg i Operahuset New Zealands skønhed er i særklasse, fordi naturscenerierne er så kompakte. Et enkelt blik ud over Fox gletsjerlandskab, de snetoppede tinder ved Lake Tekapo eller de grønne klipper, der omkranser Milford Sound, afslører alle disse landskabsformers smukkeste facetter. Undervejs besøger vi de pittoreske byer Queenstown og Wellington, hører maori-historiefortælling og oplever noget så særligt som snetoppede bjerge, der spejler sig i en regnskovsomkranset sø. New Zealand er et ideelt rejseland med dejlige hoteller, god mad og vin samt uhyre venlige mennesker. Vi vil føle os rigtig velkomne.

ASIEN

Dagsprogram 1-2 Fly Kbh. – Sydney. 3 Sydney. Byrundtur m. sejltur og Operahuset. 4 Fly til Auckland, New Zealand. Byrundtur. 5 Til Whakatane. Tid på egen hånd. 6 Whakatane. Maori-madlavning og historiefortælling. Mulighed for udflugt til vulkanøen White Island (tilkøb). 7 Via termisk område ved Rotorua og Taupo-søen til Tongariro Nationalpark. 8 Vandretur i nationalparken og videre til Wellington. 9 Wellington. Byrundtur og tid på egen hånd. 10 Sejltur til Sydøen og videre til Kaikoura. 11 Mulighed for hvalsafari (tilkøb) og videre til Lake Tekapo. 12 Lake Tekapo – Mt Cook – guldminebyen Arrowtown – Queenstown. 13 Queenstown. Udflugt til Milford Sound. 14 Queenstown. Tid på egen hånd. 15 Queenstown – Fox Glacier. 16 Fox Glacier. Gåtur ved Lake Matheson og vandring til gletsjer. 17 Fox Glacier – Arthur’s Pass – Christchurch. 18-19 Fly til Kbh

USA

Med højhastighedstoget Shinkansen

33.998,-

(Oplys rejsekode IV36)

Prisen inkluderer: Dansk rejseleder • Fly København – Auckland og Christchurch – København (Udrejse via Dubai og Sydney. Hjemrejse via Auckland og Dubai) • Udflugter jf. program • Indkvartering på gode hoteller i delt dobbeltværelse • Morgenmad dagligt • Maori Hangi Dinner dag 6 • Skatter og afgifter

Inkl. Inkl.overnatning overnatningi iSolvang Solvang

CALIFORNIEN

NEVADA

UTAH

Zion N.P.

Yosemite N.P. Death Bryce Canyon Valley N.P. Monterey Visalia Las Vegas Grand Canyon Solvang Laughlin Santa Barbara ARIZONA Los Angeles

San Francisco

Gæsternes vurdering:

4,3 ud af 5

Maks. 25 gæster pr. rejse

Gæsternes vurdering:

4,6 ud af 5

Japan – Solens Rige

Det Vilde Vesten

Fra Tokyo til Kyoto – det nye og det gamle Japan. Med dansk rejseleder, 9 dage

Kom eventyret i møde. Mød Buffalo Bill, Calamity Jane og nybyggerne i ånden i USA’s storslåede nationalparker. Med dansk rejseleder, 15 dage

Rejsen går med hurtigtoget Shinkansen fra det moderne Tokyo – med masser af shoppingmuligheder, restauranter og moderne arkitektur – til Kyoto, den gamle hovedstad, som er spækket med UNESCO-fredede templer og en stemning af det gamle Japan. Mulighed for udflugtspakke med stort, spændende program. Dagsprogram ved køb af udflugtspakke 1-2 Fly Kbh. – Tokyo. Shintohelligdommen Meiji Jingu og velkomstmiddag. 3 Tokyo. Tsukiji – verdens største fiskemarked, sushi, Ginza, Tokyo International Forum, Kejserpaladset og Shibuya. 4 Tokyo på egen hånd. 5 Med Shinkansen til Kyoto. Shintotemplet Fushimi Inari-taisha og det charmerende geisha-distrikt Gion. 6 Kyoto. Guldpavillonen, Nijo-borgen og cykeltur i Arashiyama. 7 Kyoto. Heldagstur til Hiroshima og Miyajima med den berømte røde torii-port. 8 Tid på egen hånd i Kyoto, afskedsmiddag med Kobekød. 9 Tog til Osaka og fly til Kbh. Afrejse fx 4. (få pladser)og 25. nov. 2016, 18. feb., 10., 17. og 24. mar. samt 7. og 14. apr. 2017 kr.

15.998,-

(Oplys rejsekode IV36)

Udflugtspakke m. dansk rejseleder fra kr. 3.298,-

Billederne af hårdt prøvede nybyggere med sammenflikkede prærievogne på vej til det forjættede land illustrerer denne rejse til det vestlige USA's eventyrlige nationalparker og fantastiske byer. Rejsen til USA sætter menneskets rejse på jorden i relief og gør os større. Derfor har vi gjort os særligt umage med denne rejse, som er udviklet over 15 år, hvor rute, distancer og hoteller er tilpasset til vores gæsters store tilfredshed. Der er mulighed for at forlænge rejsen med 7 dage på Hawaii. Dagsprogram 1 Fly Kbh./Billund – Los Angeles. 2 Los Angeles. Byrundtur. 3 Til Calico og Laughlin. 4 Laughlin – Route 66 – Grand Canyon. 5 Grand Canyon – Lake Powell – Bryce Canyon. 6 Bryce Canyon – Zion N.P. – Las Vegas. 7 Las Vegas. Hoover-dæmningen. 8 Death Valley og Visalia. 9 Til Yosemite N.P. og Modesto. 10 Til San Francisco. Byrundtur. 11 San Francisco. Dag på egen hånd el. Napa Valley Wine Train (tilkøb). 12 Til Monterey og Solvang. 13 Santa Barbara, Getty Center/Villa i Los Angeles. 14-15 Fly Los Angeles – Kbh./Billund. Afrejse fra Kbh. fx 1. nov. 2016 (få pladser), 20. og 27. jan. 24. feb. og 28. mar. 2017 Afrejse fra Billund 14. mar. 2017 Pris fx 20. jan. kr.

Prisen inkluderer: Dansk rejseleder • Fly København – Osaka og Tokyo – København med mellemlanding • Transport fra lufthavn til hotel t/r • Bagagehåndtering fra Kyoto til Tokyo • Togrejse med Shinkansen fra Kyoto til Tokyo • 4 nætter i delt dobbeltværelse på hotel i Kyoto • 3 nætter i delt dobbeltværelse på hotel i Tokyo • Morgenmad dagligt • Skatter og afgifter

19.998,-

(Oplys rejsekode IV36)

Rejseforlængelse på Hawaii – 7 dage kr. 12.498,Prisen inkluderer:Dansk rejseleder • Fly Kbh./Billund – Los Angeles t/r • Udflugter jf. program • Indkvartering på gode hoteller i delt dobbeltværelse • Morgenmad dagligt • Skatter og afgifter

Vind rejsegavekort på 10.000 kr. – tilmeld dig vores nyhedsbrev på albatros-travel.dk Alle priser på rejserne inkluderer dansk rejseleder, fly, øvrig transport, udflugter og måltider jf. program. Prisen er pr. person i delt dobbeltværelse eller -kahyt. Se alle detaljer på albatros-travel.dk

Med forbehold for trykfejl og udsolgte afgange

NEW ZEALAND


6

I N F O R M AT I O N IVERDEN SEPTEMBER 2016

UDKALD Arkitektur

Mennesket er målestok Den nye tilbygning til San Francisco Museum of Modern Art er tegnet af det norske arkitektfirma Snøhetta og er et godt eksempel på nordisk arkitekturs indtog i USA I en grå skov af firkantede højhuse skiller norske Snøhettas nye bygning sig ud med sine lyse organiske former. Foto: PR-foto

»Det er interessant, at de tegnestuer, der har succes i USA, alle har etableret tegnestuer der. Det er afgørende, for der er mange tekniske, lovmæssige og kulturelle udfordringer, som man skal overkomme, hvis man – især som udenlandsk firma – vil bygge i USA.«

Involverende kollektivisme En stærk forbindelse imellem ude og inde – imellem bygning og omgivelser – er en kvalitet, der er typisk for moderne skandinavisk arkitektur. Som mange andre skandinaviske tegnestuer tager Snøhetta udgangspunkt

i brugerne af bygningerne. De bruger mennesket som målestok, og de inviterer både brugerne og bygherren med ind i designprocessen. »Snøhetta arbejder med en involverende kollektivistisk arbejdsform, hvilket er en af årsagerne til deres fremgang i USA og resten af verden,« fortæller Kent Martinussen, administrerende direktør på Dansk Arkitektur Center, DAC. »Det samme gælder i øvrigt for danske arkitektvirksomheder, som BIG og Gehl Architects, der også har stor fremgang i USA.« Den danske bygningsarkitekt Lotte Johansen Kaefer, der bor i San Francisco, peger på en yderligere årsag til succesen.

Bæredygtig basis Skandinavisk arkitektur skiller sig markant ud fra de høje amerikanske glasbygninger både ved at lægge vægt på det sociale og ved at fremstå anderledes, fortæller Kent Martinussen: »Amerikansk byplanlægning er kendetegnet ved at være hyperkommerciel og ofte ikke af den højest kunstneriske kvalitet. Når skandinaviske ideer og projekter inddrages i det amerikanske bybillede, bliver det mere indbydende og socialt orienteret, hvilket Snøhettas tilbygning til SFMOMA er et godt eksempel på.« En anden vigtig årsag til den amerikanske interesse for skandinavisk arkitektur er, at den ud over det sociale og kollektive lægger vægt på bæredygtighed. »Den store oliekrise i 1973 bevirkede, at vi i Danmark fik et af de strengeste bygningsreglementer, hvorefter danske arkitekter og ingeniører begyndte at skabe bæredygtige bygninger, ikke bare herhjemme, men på verdensplan. Det kommer os til gode nu, hvor efterspørgslen kommer flere steder fra. Man spørger: ’Hvor gør man det allerede godt?’ Svaret er, at det gør man blandt andet i Danmark,« forklarer Kent Martinussen.

Dansende tårne

Dansk pyramide

Byer for mennesker

Genskabt dansk mesterværk

Miami Langs Miamis blå bugt snor to dansende tårne sig – BIG’s tyve etager høje lejlighedskomplekser. BIG har ladet sig inspirere af områdets vilde natur med snoede træstammer og af de omkringliggende moderne ejerlejligheder med store glasvinduer og balkoner, der giver en optimal udnyttelse af panoramaudsigten. The Grove at Grand Bay

New York Som en fusion af den københavnske karré og den amerikanske skyskraber har BIG tegnet en dansk pyramide på Manhattan. Bygningen har en grøn indre gård og varierer i højden. »De skulpturelle kvaliteter er noget, som vi forventer i Danmark, men i USA er det visionært og modigt,« forklarer Lotte Johansen Kaefer. W57

New York Times Square er befriet for biltrafik og gjort til knudepunkt for byens offentlige liv. »Gehl Architects’ projekt er interessant, da de bruger en velkendt formular – men i New York, hvor bilerne har fortrinsret. Den succes, vi har med gågader i Danmark, er i New York grænseoverskridende nytænkning,« siger Lotte Johansen Kaefer. Times Square

New York Finn Juhl-salen er en af de mest benyttede mødesale i FNbygningen. Salen, der også bruges til kulturbegivenheder, blev udformet af den danske møbelarkitekt Finn Juhl og opført i 1952. I april 2013 genåbnede salen efter en stor restaurering med møbler tegnet af de danske designere Kasper Salto og Thomas Sigsgaard. Finn Juhl-salen

landt ensartede kommercielle kontorglasbygninger træder noget nordisk, lyst og minimalistisk frem. En bygning med hvide bølgede vægge og råt træ, som selv i de monstrøse omgivelser virker kraftfuld med dens stærke kunstneriske udtryk og udadvendthed. Bygningen er den seneste udvidelse af San Franciscos store museum for moderne kunst, SFMOMA, og den er tegnet af Snøhetta, der i nordisk sammenhæng mest er kendt for operahuset i Oslo.

»Facadens karakteristiske bølger er dynamiske i alle typer lys, og dens fritbærende og dobbeltbuede form maksimerer dagslyset i det offentlige rum omkring bygningen,« fortæller Lara Kaufman, projektleder og arkitekt hos Snøhetta, og uddyber: »Vi har især været inspireret af regionens maritime klima i udformingen af facaden, hvor vi visuelt har indarbejdet sollys, tåge, vind og vand.« Den markante tilbygning engagerer sig i det omgivende liv ved både at invitere kunstinteresserede indenfor og ved at skabe en vigtig offentlig plads i byens centrum. De indvendige offentlige rum er lyse og præget af trapper, som leder de besøgende

fra etage til etage, og terrasser, der fungerer som udsigtspunkter og hvileområder. »Vi blev inspireret af San Franciscos unikke topografi, da vi designede den offentlige trappe, der ikke blot forbinder gaden og gallerierne vertikalt, men som også integrerer udsigtspunkter og dagslys i bygningens udformning,« forklarer Lara Kaufman.

Samvær og fravær Raleigh »Snøhettas Hunt Library i North Carolina gør – ligesom tegnestuens bibliotek i Toronto – plads til dagdrømme og intense studier og skaber herved rum, der er tiltænkt menneskets behov for samvær og fravær. Et amerikansk firma ville ikke have bygget noget så visionært,« mener bygningsarkitekt Lotte Johansen Kaefer. James B. Hunt Jr. Library

Af Charlotte Lybecker

B


Havana Viñales

Havana Viñales

Cienfuegos Trinidad

Havana

Havana Las Terrazas Viñales

Cienfuegos

Cienfuegos Trinidad

Santa Clara Trinidad

Varadero

Viñales Trinidad

Camagüey Bayamo

Baracoa

Santiago de Cuba

Cuba

Autentiske Cuba Med dansk rejseleder og indkvartering på minihoteller

Cuba Rejseforslag til individuelle rejser

Cuba

Cuba

Mageløse oplevelser

Rundrejser med dansk rejseleder

Nr 1. 11. februar 2015


8

I N F O R M AT I O N IVERDEN SEPTEMBER 2016

UDKALD Kunst

Fri til at abstrahere Nyere amerikansk kunst er stadig præget af arven fra koldkrigen mellem socialrealisme og abstrakt ekspressionisme, hvis mange individuelle udtryk kan opleves netop nu på de store amerikanske kunstmuseer Canadisk fødte Agnes Martin, der kan ses dette efterår på Guggenheim, var en sjælden kvindelig stjerne på den amerikanske kunstscene i 1950’erne . Foto: PR

socialrealisme, der herskede i det daværende Sovjetunionen, og derfor kunne denne kunstgenre indgå i en slags kunstens koldkrig. Det var ganske vist næppe sådanne tanker, der spøgte i hovedet på Jackson Pollock, da han i 1940’erne og 50’erne lavede sine kendte drip paintings, men hans værker blev ikke desto mindre hurtigt indfattet i en ideologisk betonet retorik af den omgivende kunstverden. Kunsten var ikke blot fri til at gøre, hvad den ville, uden hensyn til nytte, brug og funktion. Og den var ikke blot fri for figurativt indhold. Nej, den var fri i

betydningen liberalistisk og dermed udtryk for den ultimative individuelle udtryksfrihed.

et var måske nok i Europa, at ideen om den abstrakte kunst blev undfanget, men i USA blev den rendyrket grundigere end noget andet sted. Især i sidste halvdel af det tyvende århundrede excellerede man i USA med en række varianter af abstrakt kunst, som stadig sætter sit præg på den kunst, der bliver skabt i dag, og ikke mindst på de udstillinger, som man kan opleve på de amerikanske museer.

Abstrakt ekspressionisme Især er USA blevet kendt for at have frembragt den kunstretning, som vi i dag kender som abstrakt ekspressionisme, hvis repræsentanter blandt andet tæller berømtheder som Jackson Pollock og Willem de Kooning. Her blev abstraktionen og det nonfigurative kombineret med det ekspressive på en ny måde, som hurtigt vandt udbredelse og blev en eksportvare under betegnelsen ’fri’ kunst. Ikke kun fri i æstetisk, men også i ideologisk forstand, idet den abstrakte ekspressionisme kunne fremstilles som diametral modsætning til den

Minimalisme 1960’ernes reaktion mod den abstrakte ekspressionisme bestod ikke i en genintroduktion af realisme eller figuration. Derimod ankom den såkaldte minimalisme med et alt andet end ekspressivt udtryk, hvor abstraktionen i en vis forstand var bibeholdt, men nu svøbt i komplet afpersonaliserede og cool gevandter. Materialerne var ikke længere oliemaling på lærred, men industrielle

malingstyper, lysstofrør, stålplader og lignende. Typisk bevægede de minimalistiske kunstnere sig bort fra maleriets flade og interesserede sig i stedet for rummet og ikke mindst mellemrummet mellem værk og betragter. Atelieret forandrede sig fra et kontemplativt rum til et rum, som kroppen måtte udmåle og undersøge, sådan som man kan iagttage det i Bruce Naumans videoer fra slutningen af 60’erne, hvor han repetitivt indtil det absurde for eksempel afskridter sit atelier. Det var måske også første skridt på vej helt ud af atelieret til den post studie-situation, som er kendetegnende for den nyere kunst, hvor værkerne udfolder sig i sociale situationer og offentlige rum. Selv om kunsten måske ikke er blevet realistisk i den snævre betydning af begrebet, som realismen i midten af det nittende århundrede fastlagde, så er den på en måde vendt tilbage til virkeligheden. Men den nye drejning mod virkeligheden baserer sig på et århundredes abstraktion, som i disse år er genstand for stor museal og kunsthistorisk interesse.

Mønstermaleri

Lys og rum

Cool formalisme

Total Abstraction

Bevægelsesmønstre

New York Umiddelbart virker repertoiret begrænset, for Agnes Martin (1912-2004) lavede stort set kun grid paintings i hen ved 40 år. Men gentagelserne i hendes bevægende malerier dækker over uendelige dybder af variationer, som skal opleves live. Agnes Martin, Guggenheim Museum, 5. oktober-11. januar

Beacon Robert Irwin begyndte som maler, men interessen for perceptionspsykologi drejede ham ind på installationskunst og arkitektur. Hans nye, store installation på Dia:Beacon bestående af 16 rum er i N.Y. Times blevet kaldt ’tredimensional visuel musik’. Robert Irwin, ’Excursus: Homage to the Square3’, Dia:Beacon, indtil maj

San Francisco Frank Stella var kun 23 år, da han i 1959 viste sine Black Paintings, der med hans egne ord ikke var andet end ’sort pigment på en flade’. Han udviklede senere sit maleri i helt nye retninger, der bevægede det mod skulpturen. Frank Stella, A Retrospective, de Young Museum, 5. november-26. februar

Los Angeles Under påvirkning af japansk filosofi stræbte den californiske maler John McLaughlin (1898-1976) efter den ultimative tomhed i sine malerier – en tomhed, der skulle skabe rum for beskueren. ’John McLaughlin Paintings, Total Abstraction’, Los Angeles County Museum of Art, 13. november-16. april

Philadelphia Bruce Nauman lavede i 1968 sin video Walk with Contrapposto med hans manierede og gentagne gang igennem en snæver korridor. Nu har han lavet et omfattende digitalt extended remix af værket. Bruce Nauman, ’Contrapposto Studies I through VII’, Philadelphia Museum of Art, 18. september-8. januar

Af Rune Gade

D


På vej mod flere oplevelser i USA #zionnationalpark Nyt stort USA-katalog

bestil det nu

Yellowstone & The Rockies

13 dages kør-selv-rundrejse med fly, billeje, overnatninger v/2 personer Pr. person fra kr. 15.160,-

Storslåede naturoplevelser Kør afsted og få tæppebombet alle sanser med fantastiske naturoplevelser i Rocky Mountains. Nyd det imponerende syn af bisonokser, hjorte og måske en bjørn i den storslåede nationalpark Yellowstone. Oplev også de legendariske kæmpeansigter i South Dakota, de enestående klippesøjler i Utah, varme kilder i Glenwood Springs og gigantbjergene i Colorado. Turen er en sand drømmerejse for alle naturelskere.

#yellowstone

14 dages kør-selv-rundrejse med fly, billeje, overnatninger v/2 personer Pr. person fra kr. 12.375,-

The Best of the West Californien og vestlige USA Storslåede storbyer og nationalparker Nyd de fantastiske udsigtspunkter på turen ad Highway 1 langs den smukke Stillehavskyst. Gå på opdagelse i storbyerne San Francisco, Los Angeles og Las Vegas, der hver har noget helt specielt at byde på. Undervejs kommer I også til de unikke og naturskønne nationalparker Grand Canyon, Bryce Canyon, Zion og Yosemite. Rundrejsen giver jer det bedste af det vestlige USA med oplevelser for alle aldre.

#highway1

Hent inspiration til din USA-ferie på fdm-travel.dk/usa eller ring til os på 70 11 60 11.


10

I N F O R M AT I O N IVERDEN SEPTEMBER 2016

USA New Mexico Ejeren af en lille café i Taos Pueblo sidder i efterårssolen foran en typisk adobe-bygning, der trækker på en 1000 år gammel byggestil. Foto: Robert Alexander/Getty

Traumer og avantgarde i Sydvestens Paris En af de ældste nordamerikanske bydannelser ligger i New Mexico og hedder Taos. Her har Tiwa-folket boet i omkring 1000 år, mens skiftende kolonisatorer fra Europa har kæmpet om byen, der med sin placering i bjergene langs Rio Grande har virket som magnet på kunstnere og hippier

Af Nina Trige Andersen

D

er er nogle få, men vigtige regler, som White Feather beder de besøgende om at overholde i Tiwa-folkets del af Taos. For eksempel må man ikke fotografere til kommerciel brug eller vade ind de steder, hvor bykort eller opsatte skilte angiver, at der er adgang forbudt. White Feather ser venligt og myndigt alle i øjnene og fører

roligt gestikulerende turistgruppen med sig. Man skulle mene, at reglerne var til at forstå for selv den mest emsige turist, men Nordamerikas oprindelige folk har århundreders erfaring for, at man ikke kan trække sine grænser for tydeligt. Kun en lille del af Tiwafolket bor i dag i deres oprindelige landsby, der hedder Taos Pueblo og ligger for foden af et helligt bjerg nær Rio Grande i New Mexico, halvanden kilometer uden for den nyere Taos by. Taos Pueblo vil gerne have besøg, og indbyggerne lever også delvist af det, men de

par hundreder af The Red Willow People, som Tiwa-folket også kalder sig, der stadig bor i de forfædrende områder, skal også kunne have et privatliv. Landsbyen er en af de ældste bevarede oprindelige folks byer i USA, og White Feather tilbyder rundvisningerne dels for at finansiere sin universitetsuddannelse i offentlig forvaltning – han er den første college-studerende i sin familie – dels fordi det giver mulighed for at fortælle nordamerikansk historie fra oprindelige folks perspektiv. Det sker nem-

lig ikke så tit. »Desuden er uddannelse et vigtigt redskab til at håndtere historiens traumer,« siger White Feather.

Fastboende indianere Mange af de folk, europæerne kaldte indianere, levede nomadisk, men nogle som for eksempel Tiwa-folket var agerbrugere og grundlagde byer, senere kaldet pueblos. Tiwaerne har i dag en vis grad af selvstyre i deres 384 kvm. store område – en form for teokrati, kalder


I N F O R M AT I O N IVERDEN SEPTEMBER 2016

11

USA

Allerede i 1700-tallet begyndte kunstnere og kunstmæcener at slå sig ned i Taos

White Feather deres system – og egne skoler op til 8. klasse. Området rummer også stadig Tiwa-folkets hellige huler, de såkaldte ’kivas’, og indbyggerne udfører stadig årlige pilgrimsrejser til den hellige sø, ligesom de stadig, eller måske snarere igen, bruger det nærliggende hellige bjerg til ritualer. Deres jord blev inddraget under Præsident Roosevelt, men i 1970 fik Tiwa-folket under præsident Nixon dele af den tilbage, herunder bjerget. Siden har de afvist ethvert ’tilbud’ om kommerciel udvikling af forfædrenes jord. Bjerget har uerstattelig

værdi i sig selv, er Tiwa-folkets politik, og ud over dets betydning i spirituelle ritualer er det også bjerget, der sikrer, at det livsvigtige vand stadig er rent i Taos-området. Respekten for naturen er en af de grundværdier, der har bygget bro mellem Tiwa-folket og nogle af de mange tilrejsende, der gennem tiden har slået sig ned i Taos: først kunstnerne, senere økohippierne. Det er ikke altid foregået gnidningsfrit, og dem, der i 1960’erne og 1970’erne kom for at syre ud og rende uvaskede rundt i deres koger, var ikke populære,

hverken blandt Tiwa-folket eller områdets gamle Hispanic-familier. Dem, der derimod kom for at bygge små kommuner og leve af jorden på mesaen – plateauet i den højtliggende og frugtbare del af New Mexicos ørken – kunne Tiwaerne bedre forholde sig til og til tider alliere sig med. Allerede i 1700-tallet begyndte kunstnere og kunstmæcener at slå sig ned i Taos, der med sin placering på bjergplateauet i New Mexicos både voldsomme og indbydende klima har en luft, et lys og ikke mindst en byggestil, der gen-


12

I N F O R M AT I O N IVERDEN SEPTEMBER 2016

USA New Mexico

GUIDE

Det nordlige New Mexico I Taos Adobe Cafe Start eller slut et besøg i Taos Pueblo, der åbner for gæster kl. 8, med et blue corn bread og pinon-kaffe i Adobe Cafe på hjørnet overfor kirken. Pinon-kaffen er en New Mexico-specialitet, hvor bønnerne ristes med pinjekerner i bjergluften, hvilket giver en både sød og frisk smag til kaffen. Millicent Rogers Museum Se Pop Chalee og andre native americankunstnere på Millicent Rogers Museum i Taos. Millicent Rogers var fra en olierig familie og en af de angloamerikanske mæcener, der slog sig ned i Taos i midten af det 20. århundrede. Nicolai Fechin House Huset er bygget fra yderst til inderst af den russiske træskærer og multikunstner Nicolai Fechin i 1920’erne i udkanten af Taos og er et kunstværk i sig selv. Foreningen bag Nicolai Fechin House har dertil som ambition at bringe Taos-kunsten tilbage til Taos. Brodsky Bookshop Skråt overfor Fechin House ligger en af byens bedste antikvariater, Brodsky Bookshop, som også sælger nyudgivelser, der har en tilknytning til området. I Taos bymidte ligger også Op.Cit. Books med både ny og ældre lokalhistorie og kunsthistorie – hvilket ofte er overlappende.

Omkring Taos Hiking Haps en vandreguide udarbejdet af en af de mange Taos-affecionados – kan anskaffes i for eksempel Op.Cit. Books – og gå på opdagelse i New Mexicos storslåede natur, som Taos er en oplagt base for at nå ud i. Santa Fe Opera En god times kørsel fra Taos ligger Santa Fe Opera. Der har ligget et open air operahus samme sted siden 1957, men det hårde klima på bjergsidens mesa har gjort det nødvendigt at genopbygge flere gange, senest i 1998, hvor hovedscenen blev designet af James Polsheks New York-arkitektfirma. Picnic på parkeringspladsen Før afgang til operaen: Invester i en ’oversize folding chair’ ved benzintanken foran Smiths supermarked i udkanten af Taos. Det er noget, enhver New Mexico-indbygger har i bagagerummet, og på Santa Fe Operas gigantiske bjergsideparkeringsplads kan man se folk i deres stiveste puds holde picnic bag pickup-trucken før forestillingerne. Las Vegas, NM Besøg en af områdets Hispanic-bosættelser, byen Las Vegas, der med sin strategiske placering langs The Santa Fe Trail blev hjemsted for Det Vilde Vesten-notabiliteter som Jesse James, Billy the Kid og Wyatt Earp. Byen er i dag en indtagende mini-universitetsby fuld af klassiske familieejede mexicanske restauranter – prøv Rialto Restaurant lige om hjørnet fra det historiske hovedtorv.

nem århundreder har fascineret tilrejsende malere, forfattere, skulptører, spiritister og excentrikere. De fleste huse i området er bygget i variationer over Adobe-stilen, der basalt set er rundede former skabt af mudder og strå i rødlige, brunlige og lyse nuancer. Det er en enkel byggeteknik, som kræver en del vedligeholdelse – hvert år skal mudderhusene klines over – men hvis bløde, venlige former giver en særlig ro for øjet og sjælen og dertil et perfekt indeklima, der holder på køligheden om sommeren og på varmen om vinteren.

Påtvunget katolicisme Trods en til tider særdeles blodig historie har Tiwaerne været imponerende gæstfrie, blandt andet fordi de som fast bosiddende agerbrugere og håndværkere traditionelt har levet af at være et urbant handelscentrum. White Feather starter sin rundvisning i Taos Pueblo ved landsbyens nye kirke. »Vi har to religioner: vores egen oprindelige med ritualer som dyredans og korndans, og så katolicismen. Engang blev katolicismen tvunget ned over os, men i dag lever de to religioner i fredelig sameksistens,« fortæller han og nævner som eksempel, hvordan de to religioners symboler bliver tænkt sammen: I Tiwaernes katolske praksis er Jomfru Maria vigtigere end Jesus, fordi hun kan forbindes med Moder Jord-tanken i deres oprindelige religion. Korndansene bliver i dag afholdt på helgendage, og i kirken skifter udstyrets farver med Tiwaernes traditionelle farver: blå om sommeren, gul om efteråret, hvid om vinteren og grøn i foråret. Den gamle kirke i Taos Pueblo er en nedbrændt ruin, som Tiwaerne med vilje har undladt at genopbygge, fordi dens historie står som et symbol på den vold, de er blevet udsat for af de europæiske kolonisatorer. »Bosætterne kom i 1600-tallet for at lede efter guld, og med dem fulgte missionærer, som forsøgte at omvende vores folk. Da vi ikke accepterede katolicismen frivilligt, blev vi tvunget. Det førte til Pueblo-oprøret, hvor Taos Pueblo udgjorde hovedkvarteret,« fortæller White Feather.

»I 1680 lykkedes det at drive missionærerne og bosætterne ud, og kirkerne blev ødelagt. Men i 1692 kom de tilbage.« Anden gang blev bosætterne og missionærerne der, og Taos kom til at indtage en central rolle i historien om USA’s annektering af New Mexico. Det var i forbindelse med det andet store oprør med Taos som centrum, at den gamle kirke for anden gang blev brændt ned. Denne gang af De Forenede Staters hær, der var ude på hævn for drabet på den lokale guvernør. Hundreder af civile Tiwaer havde søgt tilflugt i kirken, da hæren angreb. »Siden massakren har dette sted aldrig været brugt til kirkelige handlinger, men kun som begravelsesplads,« fortæller White Feather.

Kunstnerne kommer New Mexico blev annekteret af De Forenede Stater under krigen med Mexico i midten af det 19. århundrede, men det var længe uklart, hvilke borgerrettigheder føderationen var villig til at give dem, der boede der. Tiwaerne i Taos Pueblo fik som de sidste af New Mexicos indbyggere stemmeret i 1948. I mellemtiden havde Taos udviklet sig til centrum for nordamerikansk modernisme og politisk avantgarde, graviterende omkring ikke mindst den karismatiske Mabel Dodge Luhan (1879-1962). Som mæcen skabte hun et kunstmiljø frekventeret af folk som Andrew Dasburg, D.H. Lawrence og ikke mindst Georgia O’Keeffe, der senere købte sin egen ranch i ørkenen mellem Taos og Santa Fe, og hvis kunst tog en ny drejning efter mødet med New Mexicos farver og stemning. Mabel Dodge giftede sig med den lokale Tiwa-leder Tony Luhan, og udvekslingerne mellem de tilrejsende avantgardekunstnere og puebloens kunstnere var både socialt og kunstnerisk omfattende. De amerikanske modernister og deres mæcener forsømte dog ofte at navngive deres lokale inspirationskilder, hvorfor pueblokunstnere som murmaleren Pop Chalee og tegneren Eva Mirabal (Fast Growing Corn) er langt mindre kendte end deres angloamerikanske kolleger.

To indbyggere på en bænk i Taos Pueblo, der er et af de ældste kontinuerligt beboede steder i USA. Foto: Getty

Ikke desto mindre skabte fastboende hispanics og pueblokunstnere sammen med deres tilrejsende kolleger tilsammen ’en unik Southwest Modernism’, som det hedder på en særudstilling om American Moderns and The West på et af byens mange kunstmuseer, Harwood Museum of Art. Og efterhånden som det i stigende grad bliver yngre akademikere som White Feather, der skriver og formidler historien, vil perspektivet også rykke sig og skabe rum for en mere ligeværdig anerkendelse af Taos’ mange kunstnere. Samtidig er nye penge begyndt at strømme til området: ligesom Santa Fe, en times kørsel ned af bjergene, tiltrækker Taos i stigende grad pengestærke grupper. Før Taos kan nå at tage sin historie tilbage, kan den nye bølge af gentrificering have skyllet det hele væk. På den anden side er den situation ikke så ny endda for byen. Taos har altid, selvvalgt eller tvunget, på en og samme tid været periferi og knudepunkt, avantgarde og centrifuge for tidens strømninger.

Læs mere om Taos (kunst)historie i bøgerne ‘Revolt at Taos: The New Mexican and Indian Insurrection of 1847’ af James A. Crutchfield (Westholme Yardley, 2015), ‘Intimate Memories. The Autobiography of Mabel Dodge Luhan’, redigeret af Lois Palken Rudnick (University of New Mexico Press, 1999) og ‘A Taos Mosaic. Portrait of a New Mexico Village’ af Claire Morrill (1973).


Krim Rejser – et familiefirma hvor indhold, personligt engagement og nærvær samt skræddersyede rejser sikrer en ferie ud over det sædvanlige • Få men unikke skræddersyede rejser • Udvalgte eksperter og rejseledere • Historiske og kulturelle oplæg indgår i alle vore ture • Det lokale køkken og kvalitet i centrum • Gode centrale hoteller • Masser af indhold – men også tid til at holde ferie • Vore rejser er for alle • Ikke vækst for enhver pris • Få hele forklaringen på vores hjemmeside. Venlig hilsen Julia og Thomas

Velkommen til Krim Rejser 2017 Historisk rundrejse: Georgien – Armenien På grænsen mellem Europa og Asien ligger disse prægtige oldkristne kulturer med en helt enestående natur. Disse gæstfrie lande byder på en stribe af UNESCO fredede seværdigheder, herlig lokal mad og kvalitetsvin fra Kaukasus På denne tur besøger vi de kendte oldgamle kulturcentre Tblisi og Jerevan, men også de mindre byer og bjergrige områder i bl.a. jeep, hvor ikke mange turister kommer. Turen starter i Tbilisi – hovedstaden i Georgien, der er placeret dramatisk smukt på adskillige bjergsider omkring floden Kura, der snor sig igennem området med sine karakteristiske maleriske klippefyldte kyster. Derfra bevæger vi os afsted på en elleve dage lang odyssé igennem Georgien og Armenien. Vi har virkelig gjort os umage for at lave en rejse der adskiller sig fra andre. Afrejse: 12. maj, 3. juni, 26. august og 11. oktober 2017. Pris: Kr. 15.490 inklusiv fuldpension og fuldt program.

Turens højdepunkter: Dag 1: Ankomst i Tbilisi, det historiske centrum Dag 2: Georgiens gamle hovedstad Mtskheta Dag 3: Kutaisi, Stalin museum i Gori, Prometheus drypstenshule Dag 4: Bakuriani, Borjomi, fæstningen Akhaltsikhe Dag 5: Afrejse til Armenien, den gamle hovedstad Vagharshapat Yerevan Dag 6: Bytur i Yerevan, hulekloster Gegard, fæstning Garni, Matenadaran, cognac smagning Dag 7: Khor Virap, Ararat bjerg, Noravank – kloster kompleks, Dag 8: Bjergsøen Levan, Sevanavank kloster, Dilijan by og kunstmuseum Dag 9: Stephantsminda, fæstningen Ananuri ved floden Aragva, bjergtur ved Gudauri (2.200 m) og Kazbegi (2.170 m) Kazbek bjerg (5.147 m) Dag 10: Sighnaghi, Alazan dalen og vinområde, Sct. George kloster, Sct. Ninos grav, vinsmagning i historiske rammer. Georgisk afskedsmiddag Dag 11: Tid på egen hånd og afrejse til København

Ananuri

Historisk krydstogt ad Zarens vandveje: St. Petersborg – Moskva,

St. Petersborg, Mandrogi, Kishi, Goritzy, Uglitch og Moskva

Prometeus drypstenshule

Ekspertguider hhv. Thomas Køllner, Claus Mathiesen og Marie Nytoft. Ghelati

Det Hellige Ruslands fødsel og genfødsel

Afrejse: 24. juni 2017. Pris: Kr. 13.990 inkl. fuldpension.

Turens højdepunkter: Dag 1: Ankomst om eftermiddagen til St. Petersborg, rundtur til fods i centrum, Isak katedralen Dag 2: Besøg på Vinterpaladset og Ermitage-museet, Nevskij Prosepekt, Kazan katedralen Dag 3: Bustur: Centrum, Besøg i Peter-Paul-fæstningen, Peters hus og Aurora-krydseren m.m. Dag 4: Afrejse med bus igennem provinsen til Novgorod, fæstningen Staraja Ladoga og ankomst i Novgorod Dag 5: Novgorod: Sofia-katedralen, Facet-kammeret, det historiske museum og ikonsamlingen (”Regeringssiden ”af byen) Dag 6: Novgorod: Handelssiden af byen og de mindre kirker, mulighed for afslappende byvandringer, afgang med nattog til Moskva Dag 7: Ankomst i Moskva og indlogering på hotel, metro-tur og besøg på Røde Plads, Basil katedralen Dag 8: Kreml og våbenkammeret Dag 9: Pushkin galeriet og Kristus Frelser-katedralen, Arbat området, tid på egen hånd Dag 10: Afrejse til København

Rundrejse til det klassiske Sicilien fra antikken til moderne tid Siciliens strategisk beliggenhed, frugtbarhed og skønhed har altid gjort det eftertragtet af verdenshistoriens største riger og herskere. 11 dage med kultur, natur og gastronomi. Grækerne, romerne, byzantiner, araberne, normannerne og tyskerne har alle kæmpet om denne smukke ø, og alle har de efterladt sig vægtige og synlige kulturelle fingeraftryk i både både arkitektur, kultur og mad. En historisk Odyssé hvor vi bl.a. ser på Siciliens afgørende rolle i Vesteuropas tilbageerobring af Sydeuropa og Italiens samling. Afrejse: 4. maj, 5. oktober og 19. oktober 2017. Pris: Kr. 13.990 inklusiv fuldpension i 9 dage og fuldt program. Ekspertguide Thomas Køllner.

Turens højdepunkter: Dag 1: Ankomst i St. Petersborg, indkvartering på skibet og middag Dag 2: St. Petersborg, Russisk museum, bytur Dag 3: Besøge Vinterpaladset, Eremitagen, Kazan katedral Dag 4: Mandrogi kunstnerby og friluftsmuseum Dag 5: Kishi by og friluftsmuseum (UNESCO) Dag 6: Jaroslav bytur og Kreml, Elias Katedralen Dag 7: Uglitch (den Gyldne Ring), bytur, Opstandelseskirken og Dimitri Blodskirke Dag 8: Goritzy, Kirillo-Belozerski klosteret Dag 9: Ankomst Moskva bytur, Den Røde Plads, metrotur mv. Dag 10: Besøge Kreml og katedralerne Dag 11: Afrejse til København Afrejse: 2. juni, 12. juni, 21. august, 31. august og 10. september 2017. Pris: Kun kr. 12.990 inklusiv kahyt på hoveddæk med panoramavindue (dæk 2). Bemærk: Vi har fuldt program alle dagene i Sankt Petersborg og Moskva – også om eftermiddagen. Dvs. det er ikke nødvendigt at tilkøbe dyre tilvalgsture som hos andre udbydere.

Sankt Petersborg – den russiske provins – Novgorod – Moskva, 10 dages historisk rundrejse med fuldpension. Ekspertguide Thomas Køllner Denne unikke rejse sætter fokus påSofia Ruslands Hagia fødsel ved skandinaviske vikinger, udviklingen af den store handelsrepublik Novgorod og dens banemand, Storfyrstenmdømmet Moskva. Udviklingen af det russiske imperium, kirken og Putins igangværende politiske projekt, der kan på godt og ondt kan beskrives som det ”Det Hellige Ruslands genfødsel”.

11 dages luksus med fuld forplejning på et af Ruslands bedste skibe. Ekspertguider Maria Nytoft og Thomas Køllner.

Rundrejse til Kiev, Lviv og Vestukraine – grænsen mellem Øst- og Vesteuropa St. Basil, Moskva

9 spændende dage i fodsporet på det unge demokrati Ukraine. Med Ukraine ekspert Thomas Køllner. Afrejse: 20. maj 2017. Pris: Kr. 11.490 inklusiv fuldpension i syv dage.

Historiske Kiev

Rundrejse i Usbekistan – i Silkevejenes fodspor Oplev Asiens hjerte i 11 dage, eventyrlige Samarkand og Tashkent. Kameltur i ørkenen og middag ved bålet på stepperne med lokal Tajik folk. Afrejse: 1. april og 24. september 2017. Pris: Kr. 15.490 inklusiv fuld program og fuld pension samt Thomas Køllner som ekspertguide.

Registan palads, Samarkand

www.krimrejser.dk Afrejser fra København/provinsen Kun små grupper, derfor bestil i god tid. For tilmelding og yderligere info: kontakt venligst tlf. 35 26 55 49 · Mobil: 26 12 03 66 · email info @krimrejser.dk


14

I N F O R M AT I O N IVERDEN SEPTEMBER 2016

USA Fortælling fra et roadtrip

Amerikanske typer Informations illustrator Mia Mottelson startede bilen i Austin og kørte 2.800 kilometer til San Francisco uden andre planer end at møde amerikanerne og lade sig lede af deres anbefalinger. Det førte til både fantastiske og intetsigende oplevelser, men først og fremmest til møder med mennesker uden for turistruterne Tekst og illustration: Mia Mottelson/iBureauet


I N F O R M AT I O N IVERDEN SEPTEMBER 2016

15

USA


16

I N F O R M AT I O N IVERDEN SEPTEMBER 2016

USA Fortælling fra et roadtrip


TUREN GÅR TIL

VI UDVIDER HORISONTEN

TUREN GÅR TIL har eksisteret siden 1952 og er blandt verdens hyppigst opdaterede rejsebogsserier. Serien dækker hele verden fra Nordatlanten til Australien. Bøgerne skrives på dansk af forfaere og journalister med et særligt indgående kendskab til de enkelte destinationer. Med nøje udvalgte araktioner, herunder spisesteder, viser vi vej til de største oplevelser.

POLITIKENS FORLAG


18

I N F O R M AT I O N IVERDEN SEPTEMBER 2016

USA Svingstater

Engang stemte afroamerikanerne republikansk I USA kan man tabe et præsidentvalg, hvis man ikke bejler nok til svingstaternes vælgere. I år står kampen særligt om Midtvestens industriarbejdere, men hvorfor er det egentlig, at svingstaterne svinger? Af Natalie Yahya Rosendahl

K

lokken var lidt over syv om aftenen på den amerikanske valgaften i 2004, da tidlige exitpolls viste, at Demokraternes præsidentkandidat, John Kerry, ville vinde svingstaten Ohio fra modkandidaten George W. Bush og derfor skulle overtage hans plads i Det Hvide Hus. John Kerry skulle være den 44. amerikanske præsident. Den demokratiske kampagnekonsulent og taleskriver, Bob Shrum, sad sammen med Kerry på et hotelværelse i Boston og kunne ifølge blandt andet Newsweek ikke dy sig. »Må jeg være den første til at kalde dig Mr. President?« spurgte han Kerry. Bevares, det måtte Bob Shrum gerne. Men han blev muligvis både den første og den sidste, for få timer senere stod det klart, at exitpollen havde vist et forkert resultat. George W. Bush havde vundet kampen om Ohio og derfor også præsidentposten. Ohio er det, man kalder en svingstat, og som Bob Shrum erfarede den aften i 2004, kan en svingstat være uforudsigelig. Mens nogle stater er solidt demokratiske, ligesom Californien, og andre stater er solidt republikanske, ligesom Texas, er der en række stater, hvor der næsten er dødt løb mellem Demokraterne og Republikanerne. Det amerikanske valgsystem er skruet sådan sammen, at den kandidat, der får flest stemmer i den enkelte delstat, vinder hele delstaten. Derfor er der både meget at tabe og vinde i de stater, hvor partierne næsten er lige populære. Især bliver de delstater, hvor der er mange indbyggere og derfor mange såkaldte valgmænd, hurtigt en central del af amerikanske valgkampe. »Det er den her unikke faktor i det amerikanske valgmandssystem, der gør, at vi bruger tid på at tale om svingstater. Vi taler jo ikke om svingkommuner herhjemme,« siger Peter Kurrild-Klitgaard, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet og USA-kender. Til præsidentvalget i år har amerikanske valgeksperter identificeret 11 svingstater, fortæller Anne Mørk, der er adjunkt i amerikanske studier ved Syddansk Universitet. »Denne gang er det først og fremmest the usual suspects, svingstaten over dem alle, Ohio,« fortæller hun, men også Florida, der er en typisk svingstat, kan blive afgørende i år. Derudover er det Midtvesten, nemlig Iowa, Michigan og Wisconsin. Nogle syd- og sydvest-

stater som Virginia, North Carolina, Nevada og Colorado svinger også, ligesom Pennsylvania og New Hampshire, der ikke på samme måde passer ind i geografiske grupper som de øvrige svingstater. Ifølge Anne Mørk er Ohio en historisk svingstat, fordi den er et slags mikrokosmos af USA, hvor blandt andet etnicitet, indkomst og religion svarer til hele landets mangefacetterede sammensætning. Derfor er den tit delt i to, men når flertallet af hele landet stemmer på det ene parti, så går Ohio som regel den samme vej, fortæller hun. »Man kan nærmest sige, at hvis du kan vinde Ohio, så kan du også vinde resten af USA. Sidst, vinderen af præsidentvalget ikke vandt Ohio, var i 1960,« siger Anne Mørk. Ved valget i 2004 var Ohio da også afgørende, og det var på et hængende hår, at George W. Bush vandt. Faktisk jokede amerikanerne senere med, at havde der været en stor fodboldkamp i Ohio den aften, kunne Kerry have været præsident, fortæller Peter Kurrild-Klitgaard. Der skulle nemlig ikke flyttes mange flere stemmer end antallet af sæder på et stort fodboldstadion fra Republikanerne til Demokraterne i delstaten, før Demokraterne havde vundet den og dermed hele valget.

Trumps ‘blue collar workers’ Svingstaterne udgør ofte en stor del af de valgmænd, et parti skal vinde for at få præsidentposten, og denne gang udgør de over halvdelen, fortæller Anne Mørk. Derfor skal Donald Trump og Hillary Clinton tænke grundigt over, hvordan de bejler til de forskellige svingstatsvælgere. Ifølge Peter Kurrild-Klitgaard er det »meget tydeligt«, at Trump har kastet sin kærlighed på det industrielle Midtvesten – for eksempel Illinois og Wisconsin. De to delstater har stemt demokratisk i en længere årrække, men en del af vælgerne er utilfredse med flere dele af Demokraternes og Clintons politik som for eksempel frihandelsaftalerne, som har kostet mange job i netop de gamle industristater. »Trump går helt klart efter en mere protektionistisk økonomisk linje mod frihandel, end man har set hos Republikanerne længe. Derved prøver han at appellere til Midtvestens vælgere, som typisk har været ‘blue collar workers’ – altså traditionelle lønmodtagere, lavere middelklasse eller arbejderklasse,« siger Peter Kurrild-Klitgaard, der dog ikke mener, at det er realistisk for Trump at vinde staterne fra Clinton. Og det er skidt for Trump: »Sagen er, at republikanerne er pressede.

De skal, udover deres egne ‘sikre’ stater, vinde alle de stater, som man traditionelt har kaldt svingstater. Og for øjeblikket siver de altså væk fra Trump og over til Clinton – nok ikke så meget på grund af Clinton som på grund af Trump,« vurderer Peter Kurrild-Klitgaard. Mens nogle af Midtvestens stater er blevet svingstater, fordi deres vælgere er tiltrukket af Trump, er andre historisk konservative stater som Virginia og North Carolina begyndt at svinge, fordi flere er begyndt at orientere sig mod Demokraterne. I Virginia vandt Obama både i 2008 og 2012, mens han vandt North Carolina ved sit første valg, fortæller Anne Mørk. »Lige netop her har det rigtig meget at gøre med befolkningstilvækst og -fald. Vi ved, at der arbejder en masse veluddannede mennesker i regeringssektoren i Washington DC. Det er en demografisk gruppe, der ofte stemmer demokratisk, og de skal bo et sted. Lige ved siden af DC ligger Virginia, hvor mange af dem er begyndt at bosætte sig, og det har rykket staten mod venstre,« siger Anne Mørk og tilføjer, at det også åbner det politiske spil, at de to præsidentkandidater er de mest upopulære i moderne tid, måske endda nogensinde. »Når det handler om personlighed, bliver det hele rusket op. I Nevada bor der mange

latinoer, og de kunne godt lide Bush. Men de kan bestemt ikke lide Trump, og så bliver Nevada pludselig en svingstat,« siger hun og henviser blandt andet til Donald Trumps hårde retorik mod indvandrere og drømme om en mur mellem Mexico og USA.

Yndlingspassager i bibelen Det er imidlertid ikke kun en enkelt kandidats konkrete udmeldinger, der kan ændre en stats politiske orientering; der kan også være mere grundlæggende ændringer i vælgersammensætningen på spil. Ser man på et valgkort over USA fra begyndelsen af 1960’erne, var det nogle helt andre stater, der i overvejende grad stemte demokratisk eller republikansk, end det er i dag. I gamle dage var Sydstaterne for eksempel solide demokratiske stater – vælgerne havde stemt på partiet siden 1700-tallet, da det opstod, forklarer Peter Kurrild-Klitgaard. »Men i 1960’erne begynder Sydstaterne at stemme republikansk. Derfor er der også en årrække frem til cirka 1980, hvor nogle Sydstater faktisk er en slags svingstater – det er i overgangsperioden fra solide demokratiske stater til solide republikanske,« siger han og forklarer, at Sydstaterne siden 1980 har været


19

I N F O R M AT I O N IVERDEN SEPTEMBER 2016

USA Delegerede ved det republikanske partis kongres i 2000, dengang George W. Bush og Dick Cheney tilbød de amerikanske svingvælgere et mere klassisk konservativt ståsted. Foto: Mark Peterson/Getty

gruppen af meget kristne amerikanere er blevet mindre, er den også blevet mindre vigtig,« siger Peter Kurrild-Klitgaard.

»ret solide« republikanske stater. Men nu er det igen ved at ændre sig i stater som North Carolina og Virginia, og det er der især en god grund til. Ikke overraskende kan det ofte kobles til ændrede strømninger i samfundet, når væl-

Donald Trump har flere gange sagt, at han ikke tror på Gud, han er på sit tredje ægteskab, og når han bliver spurgt til sin yndlingspassage i bibelen, svarer han ‘der er så mange’ Peter Kurrild-Klitgaard

gerne flytter sig og nye svingstater kommer til. Et helt tydeligt eksempel på sådanne strømninger er omkring 1960’erne. For det første, fortæller Peter Kurrild-Klitgaard, rykkede de sorte vælgere sig. Før 1960’erne var mange afroamerikanere republikanere. Republikanerne havde afskaffet slaveriet og forsøgte i de første mange år derefter at forbedre forholdene for sorte, fortæller han, og derfor havde afroamerikanere overvejende stemt republikansk. Allerede omkring den store depression i 1930’erne begyndte dette at ændre sig, og flere og flere afroamerikanere stemte demokratisk, men det var først i 1960’erne, at befolkningsgruppen for alvor blev en sikker del af den demokratiske vælgergruppe. »Lyndon B. Johnson og John F. Kennedy ville gerne have de sorte vælgere over til sig, og det kombinerede de så med politiske tiltag som for eksempel Civil Rights Act, hvilket fik de sorte vælgere til at rykke sig. I en periode stemte en del republikansk og en anden del demokratisk, men i dag siger de fleste målinger, at over 90 procent af de sorte stemmer demokratisk,« fortæller Peter Kurrild-Klitgaard. For det andet rykkede det kristne USA sig fra venstre mod højre. Fra 1968 til år 2000 havde

Republikanerne en god periode, hvor partiet sad på præsidentposten uafbrudt undtagen, da Jimmy Carter og Bill Clinton var præsidenter, fortæller Peter Kurrild-Klitgaard. Det nye, Republikanerne formåede i den periode, var at mobilisere de kristne, evangeliske amerikanere. Den gruppe havde typisk stemt demokratisk og lå fortsat lidt til venstre for andre republikanere på økonomiske spørgsmål. Men i kølvandet på 68-oprøret mente gruppen, at Demokraterne rykkede for langt mod venstre rent værdimæssigt blandt andet på spørgsmålet om fri abort. På den måde gik de fra at være demokrater til at være svingvælgere og til sidst til at være solide republikanske støtter, fortæller Peter Kurrild-Klitgaard. De evangelisk-kristne amerikanere er der stadig, men der er ikke så mange af dem som for bare 10-15 år siden, blandt andet fordi mange af de kristne vælgere har været oppe i alderen og er døde i løbet af perioden. Og det er faktisk heldigt for en republikansk kandidat som Donald Trump. »Donald Trump har flere gange sagt, at han ikke tror på Gud, han er på sit tredje ægteskab, og når han bliver spurgt til sin yndlingspassage i bibelen, svarer han ‘der er så mange’. Den var ikke gået for 15 år siden, men fordi

Et delt USA Men ændrer det så amerikansk politik, at der er svingstater, hvor vælgerne er vant til, at politikerne gør kur til dem? Det ændrer i hvert fald valgkampen, og generelt bruger partierne langt flere penge og timer på at føre valgkamp i svingstater, hvor de ved, at det er matematisk nødvendigt at vinde for at få præsidentposten, siger Peter Kurrild-Klitgaard. Omvendt er der nærmest ingen valgkamp i de solide stater. Nu, fortsætter han, ved man også meget mere om, hvor stemmerne ligger tæt, end man gjorde tidligere. »I nyere amerikanske præsidentvalg er der seks-syv nye meningsmålinger dagligt udover dem, kampagneorganisationerne selv får lavet. Gennem målingerne, fokusgruppeinterview og andet har man et meget højere informationsniveau om, hvor og måske også hvorfor vælgerne rykker sig, så man dag for dag kan følge, hvordan de reagerer på forskellige kampagnebudskaber,« siger han. Men kigger man på de endelige stemmetal for de forskellige delstater, fortæller Anne Mørk, at den overordnede udvikling går i retning af færre svingstater. I 2000 var der 12 stater i præsidentvalget, som blev vundet med mindre end fem procentpoint. I 2012 var der kun fire. »Det vil sige, at USA er blevet mere delt.«

FAKTA

Svingstater ved årets valg × Ved præsidentvalget i år har det amerikanske politiske medie Politico identificeret 11 svingstater. × Særligt Midtvestens industristater svinger: Ohio, Iowa, Michigan og Wisconsin. × De tidligere overvejende demokratiske stater har mistet mange arbejdspladser grundet frihandelsaftaler, som Hillary Clinton støtter. Derfor læner flere vælgere her end sædvanligt mod højre. × Også Sydstaterne og stater tæt på syden regnes for svingstater i år. Det drejer sig om Virginia, North Carolina, Nevada og Colorado. × De sidste tre svingstater, der ligger spredt, er Pennsylvania, New Hampshire og Florida.


20

I N F O R M AT I O N IVERDEN SEPTEMBER 2016

USA Tørke

Californien er store biler, strande, palmer, Hollywoodstjerner og uspoleret natur, men de seneste fem år er der sket en radikal forandring med dele af den gyldne stat. Lige så snart man kommer ud af byerne, bliver man mødt af et hårdt og tørt landskab. Kun vinmarkerne og mandeltræerne ligger som spredte grønne pletter i det. Californien blev erklæret i undtagelsestilstand i januar 2014, og i byerne er der endnu skilte, som opfordrer til at spare på vandet på skoler og institutioner, og på restauranterne er der ofte rationering på vand.

California drying Udtørrede brønde, utæmmelige skovbrande, braklagte marker og nøgne bjergtinder, der tidligere var indhyllet i sne. At besøge landskabet i den gyldne stat er som at træde ind i en hed feberdrøm Tekst: Tine Sletting og Simone Okkels Foto: Tine Sletting


I N F O R M AT I O N IVERDEN SEPTEMBER 2016

21

USA

Ved Tulare County Brandstation i East Porterville står en vandtank. Den har stået der i over to år, men skulle have været fjernet efter seks måneder. Hver dag kommer her omkring 30 mennesker fra oplandet for at hente vand. Salvador Baca Vargas (venstre) og Ezekiel Ceballos kommer her hver anden dag for at få vand til at vaske gulv med, vande deres frugttræer, skylle ud i toilettet og bade i.

I Fresno har Josh Cox startet sit eget firma, Mirage Lawn Painting. Tørken har fjernet så godt som alt overfladevand, så der er ikke meget at vande græs med, og flere byer har indført regler for, hvor meget og hvornår man må vande. Josh Cox tager derfor ud og maler folks græsplæner grønne med organisk maling. Det tjener han mere på end sit tidligere job som farmaceut.


22

I N F O R M AT I O N IVERDEN SEPTEMBER 2016

USA Tørke

Bare få timer fra storbyen Los Angeles ligger East Porterville; en af de byer i Californien, der er hårdest ramt af tørken. Her er græsset i haverne for længst svedet af, og indbyggerne, hovedsageligt mexicanske indvandrere, fattige og folk fra arbejderklassen, lever i skyer af støv lige op og ned ad Porterville, hvor der endnu er råd til at holde liv i forhaverne.


I N F O R M AT I O N IVERDEN SEPTEMBER 2016

23

USA I udkanten af Porterville ligger områdets eneste offentlige pool. Her kommer folk fra de omkringliggende byer for at køle sig af i vandet. En flok unge drenge holder udspringskonkurrence, mens en flok mødre gør klar til at spise frokost på det kunstige græs ved siden af poolen. Xavier krøller sig sammen i vandrutsjebanen og tager turen ned ad den igen og igen.

FAKTA

Californisk tørke × Californien er officielt inde i sit femte år med tørke. Man håbede, at vejrfænomenet El Niño i efteråret 2015 ville afhjælpe situationen, men effekten var begrænset, og 2015 blev det hidtil varmeste år i Californiens historie. × Tørken har med ringere vandkvalitet, udtørrede brønde, skovbrande og jordsammenskridninger både økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser for private såvel som for virksomheder og naturområder. × I maj 2016 proklamerede statens guvernør, Jerry Brown, at man ville fortsætte arbejdet med at spare på vandet ved hjælp af ny lovgivning.


24

I N F O R M AT I O N IVERDEN SEPTEMBER 2016

USA Kort & Godt

Et samfund læst indefra Fiktionen er et enestående sted at søge til for at forstå et land, og vi har derfor samlet syv amerikanske og en nigeriansk forfatter, der åbner dørene til USA’s sociale og kulturelle egenart Af Anne Vindum

Modstandskraft

Mit er dit

Fejlslået fuldtræffer

Malerisk skønhed

Krigsveteranen Brad Skinner og den kinesiske illegale immigrant Zou Lei lever hver deres liv på kanten af det etablerede samfund i Queens. En fælles interesse for styrketræning er lyspunkt i en hverdag præget af modstand fra kulturelle og politiske systemer.

’Sharing is caring’, ’Privacy is theft’. Kvinden Mae begejstres over de teknologiske landvindinger i internetselskabet The Circle, og med kamera installeret på kroppen taler hun for total åbenhed. Overvågning, privatliv og retten til data er til diskussion.

En 11-årig dreng er med sin far og farfar på jagttur i Californien, hvor han dræber en krybskytte med faderens gevær. I stedet for skyld føler han en dyrisk glæde ved at slå ihjel. Er det natur eller civilisation, der definerer mennesket? Og hvad gør våben ved samfundet?

Under et bombeangreb på Metropolitan Museum i New York bliver 13-årige Theos mor dræbt, og han beordres til at tage det berømte maleri ’Stillidsen’ med sig. Det lille maleri følger ham på snobbede Manhattan og siden i lurvede Las Vegas i denne roman om kunstens evige liv.

Atticus Lish: Forberedelse til næste liv. Politikens Forlag, 2016

Dave Eggers: The Circle. People’sPress, 2015

David Vann: Goat Mountain. Gyldendal, 2015

Donna Tartt: Stillidsen. Lindhardt og Ringhof, 2014

Grænseløs identitet

Om tid, sprog og død

Identitet og forsvinden

Blikket udefra

En ung nigeriansk amerikaner driver rundt i New Yorks gader. Hans tanker dvæler ved byen, men også barndommens Nigeria og en bedstemor i Europa. Hans identitet flyder rundt mellem Afrika, Europa og USA, men også mellem fortid og nutid.

Forglasning, kryopræservering og nanoteknologi er centrale temaer og ikke mindst ord i denne roman om nedfrysning og drømmen om evigt liv. Rigmanden Ross Lockhardt er begejstret, mens hans søn Jeffrey er kritisk over for både teknologien og måden, vi taler om den på.

Det newyorker-smarte ægtepar Amy og Nick flytter fra deres lækre Brooklyn-lejlighed til en lille by i Missouri og forsøger at holde fast i deres identiteter som journalister. Det går sløjt i ægteskabet, og da Amy en dag forsvinder, peger alt på Nick i denne højspændte thriller.

Som nyankommen nigerianer kan den 19-årige Ifemelu se USA udefra og på sin anonyme blog udlægge, hvad hun møder: en angst for at tale om race, underliggende racisme, fordomsfuldhed og en masse hvide sundhedstosser. Og så kan romanen lære en alt om afrohår.

Teju Cole: Åben by. Batzer & Co., 2014

Don DeLillo: Zero K. Lindhardt og Ringhof, 2016

Gillian Flynn: Kvinden der forsvandt. Gads Forlag, 2013

Chimamanda Ngozi Adichie: Americanah. Gyldendal, 2014

1 uge eller 9 nætter? Det er op til dig! Vi giver dig alle valgmuligheder med både charter og rutefly, så du får en ferie lige efter dit hoved.

Spies er kendt for sin guideservice, og vi er her, når du har brug for os. 24 timer i døgnet.

Hvorfor ikke få to ferier i én? Du kan kombinere flere af vores rejsemål på Madeira.

BARE DYRK DIG SELV – DU ER JO PÅ FERIE Spa, vandreture, kultur, vinsmagning eller golf. Atlanterhavets frodige ferieø er en moderne ferieklassiker, som ligger åben for alle dine ønsker, og med Spies bestemmer du selv, om vi skal pakke rejsen fiks og færdig for dig, eller om en flybillet er alt rigeligt. Vi sørger for, at det praktiske er i orden, og vi er altid så langt væk eller tæt på, som du har lyst til, så du bare kan tage på opdagelse. Bestil ferien på spies.dk eller 70 10 42 00

Hvorfor rejse om på den anden side af jorden, når du trænger til sol og oplevelser? Flyveturen til Madeira tager bare 5 timer.

Luksus, budget, motionsrum, pool eller bare fred og ro? Spies har altid hotellet for dig.

Madeira

DORISOL MIMOSA, KAT. 3 AFREJSE F.EKS. 12/12

2.499,-

1 UGE SPAR 1.200,-

Er I mange, som skal rejse sammen - eller to, som gerne vil forkæle jer selv med en særlig ferie? Vi får det til at klappe!


ANDERS MATTHESEN NYT SHOW

SPILLER NU

I FALCONER SALEN 

















INFORMATION ”SHHH ER EN TYK COMEDY-FOND … PUBLIKUM SKRIGER AF GRIN...”

BERLINGSKE TIDENDE ”SETUPPET ER SIMPELT, LEVERINGEN KNIVSKARP”

JYSKE VESTKYSTEN ”UDLØSER DE STØRSTE OG MEST FORLØSENDE GRIN”

BT ”MESTEREN AF DANSK STAND-UP ER TILBAGE”

DEN 4. VÆG ”STAND-UP I TOPKLASSE OG NOGET AT TÆNKE OVER”

GREGERS D.H. ”SE DET! OG GÅ HJEM I SENG UDEN IPHONEN ”

BØRSEN ”SPIDENDE OG ÆTSENDE MORSOMT...”

LOLLAND-FALSTERS FOLKETIDENDE ”DER ER ALVOR BAG SATIREN OG KOMIKKEN...”

SENIORBLADET ”MATTHESEN HAR PUBLIKUM I SIN HULE HÅND”

ARBEJDEREN ”GRINENE KOMMER SOM PERLER PÅ EN SNOR”

 FREDERIKSBORG AMTS AVIS ”VILDT SJOVT SHOW...”

KØBENHAVN • ÅRHUS • ÅLBORG • ESBJERG • HERNING • ODENSE • BILLETTER OG TOURPLAN: ANDEN.DK


26

I N F O R M AT I O N IVERDEN SEPTEMBER 2016

UDENDØRS Vilde vidder

Du kan råbe, men ingen kan høre dig Snestormen raser over ildrøde træer i New Hampshire, imens tørre kviste knækker under løbeskoene i Arizona, og bjørne ligger på lur ved brusende floder i Alaska. USA’s endeløse vidder er indbyrdes meget forskellige, og dog har de uendeligheden tilfælles: Du er helt alene i den vidtstrakte natur, og dine råb kan kun høres af dig selv Tekst: Ditte Damsgaard Illustrationer: Sofie Holm Larsen/iBureauet


I N F O R M AT I O N IVERDEN SEPTEMBER 2016

27

UDENDØRS

Kvalme af Alaskas stilhed

Det første menneske i den orangerøde skov

Du forsvinder imellem I den lange flod kaktusserne græsser søkøerne

I Alaskas rå terræn kan man se uberørtheden og ane, hvordan istidens gletsjere har formet terrænet. Overalt lurer de enorme kodiakbjørne, og hvis de går til angreb, er man fortabt

Træerne ligger som en rævepels om skuldrene på New Hampshires snefyldte bjergtinder. Skovsøerne spejler de røde efterårsfarver, og stierne er dækket af nedfaldne blade

Catalina Mountains i det sydlige Arizona er så store, at man ikke kan ane andet, når man kigger ud mod horisonten. Det eneste, man kan se, er grå bjerge beklædt med grønne buske og mangearmede kaktusser

Is og sne I Alaskas vildmark er der helt stille. Man kan se 100 kilometer i alle retninger, men det føles som at sidde i et lydtæt rum og råbe. Det skaber en slags vakuum. Ingen kan høre dig, hvis du møder en bjørn, og den følelse gav 36-årige Kristian Eugen Jersing, tidligere udsendt soldat og ejer af en vildmarksskole i Canada, en akut kvalmefornemmelse, da han i 2011 krydsede Kodiak Island i Alaska. Vejret var mildt i august, bjergene var frodige og floderne fulde af laks, da Kristian Jersing drog ud i vildmarken med tre andre mænd. Formålet var at se kodiakbjørne, som er nogle af de største i verden, og at krydse øen ad en hidtil uprøvet rute – fra Old Harbor til Uginak Bay. Ekspeditionen tog 29 dage, og holdet så omkring 50 bjørne på turen, og de dukkede op de mest uventede steder i det enorme landskab. »Det eneste forudsigelige ved bjørne er, at de er uforudsigelige,« fortæller Kristian Jersing. Holdet blev sat af med et Andrew Airwaysvandfly fra 1945, og vandreturen var dramatisk lige fra begyndelsen. »Lige da flyet smider os af, ser vi en bjørn på over 500 kilo stå lige netop der, hvor vi havde tænkt os at overnatte. ’I feel like a human pizza delivery,’ sagde kaptajnen, og vi grinede, men var samtidig temmelig skræmte,« siger han. I den amerikanske vildmark har der ikke gået mennesker og trådt stier til. Det er bare råt, og det er én af attraktionerne ved det for Kristian Jersing. Han har også vandret i New Zealand, men her er der altid en lille bro på ruterne eller andre spor efter mennesker. I Alaska står naturen vildt hen med sine frie vidder, og det får Kristian Jersing til at føle sig som en del af fødekæden. Følelsen af, at det er de vilde dyr, der har overtaget, var en grænseoverskridende oplevelse. »Der skete noget med mig. Jeg fik en følelse af, at alt andet var ligegyldigt. At heroppe var jeg fri.«

Skove Den klare bjergluft er kold og ren, og sammen med duften af fyrreskov føles den godt i lungerne. Løfter man blikket, kan man se sneklædte bjergtinder, så langt øjet rækker. De hvide toppe har givet bjergområdet i New Hampshire dets navn, White Mountains, og det højeste bjerg, Mount Washington, rager næsten 2.000 meter i vejret. Den 39-årige århusianer og forfatter til Turen går til Nordøstlige USA Louise Kastrup Scheibel har besøgt White Mountains flere gange, og for hende er efteråret noget helt særligt. Enorme skovområder forandrer sig i løbet af tre uger. Træerne tager deres efterårsfrakke på i orange og røde nuancer – det, som amerikanerne kalder ’fall foliage’. »Jeg husker en tur, hvor vi vandrede syvotte kilometer i efterårsskovene, imens der var en snestorm på toppen af Mount Washington. Jeg kunne ikke mærke snestormen, men jeg kunne se den,« fortæller hun. Det eneste, man kan høre, er insekternes summen og en fugl, der pipper. Derudover er der kun den støj, man selv laver. En slående stilhed, der larmer. Især når man kommer fra byen, forklarer Louise Kastrup Scheibel. Mange steder i verden kan man befinde sig langt ude i naturen og alligevel fornemme civilisationen. Det gør man ikke her. »Jeg har vandret i Norge og Sverige, men aldrig følt mig afsondret på samme måde. I White Mountains føler jeg mig som det første menneske, der nogensinde har betrådt dette sted. Det er jeg selvfølgelig ikke, for jeg vandrer på menneskeskabte stier, men det føles sådan. Det er noget særligt at kunne bevæge sig ind i et univers, hvor alt andet bliver lige meget. Hvor det kun er naturen, der bestemmer.«

Højslette Golde, grå bjerge med sporadiske grønne buske strækker sig, så langt øjet rækker. Kaktusser i forskellige former og nuancer af grøn stikker armene i alle retninger, og den milde novemberluft føles behagelig og ren. Området omkring Catalina Mountains i Arizona er så stort, at begiver man sig derind uden at kende det, farer man vild. Især hvis det er mørkt, og det sker tidligt i november. I 2014 var fysioterapeut Dorte Drechsler Sigvardsen, 42 år, fra Viborg på løbeferie i USA, hvor hun løb i den enorme bjergkæde. »Vi så grotter, vandhuller, klipper, kløfter og kaktusser. Området er uendeligt. Jeg følte mig meget lille og ydmyg over naturens kræfter. Der er helt stille, ingen musik, ingen biler,« fortæller hun. Op, over, ind og rundt gik løberuten. Hver gang Dorte Drechsler Sigvardsen og holdet på 20 personer løb i Catalina Mountains, så de noget nyt. Hun husker særligt den første dag, hvor gruppen besluttede at kravle opad. »Vi kom et godt stykke op ad bjerget til et udkigspunkt, hvor vi kunne se ud over sletterne. Her følte jeg mig næsten som en cowboy, der stod og skuede over de rå bjerge med de mange kaktusser. Naturen er øde og barsk,« husker Dorte Drechsler Sigvardsen. Da gruppen skulle ned igen, kravlede de ad stejle bjergsider. Dorte Drechsler Sigvardsen måtte helt ned på numsen og glide ned, så lårene blev godt møre. Tilmed var der kaktusser overalt, så der var ikke rigtig noget at gribe fat i. »Når man løber, kommer man helt tæt naturen. Du kommer steder hen, hvor bilerne ikke kommer, og som man ellers ikke ser og oplever.«

Crystal Rivers i Florida forgrener sig som en gigantisk trækrone, og i det turkise vand fra de varme underjordiske kilder ligger søkøerne som kæmpeklumper og dovner Flodområder Forgrenede flodsystemer bugter sig i turkise farver, og man kan slet ikke se, hvor floderne ender. Der er ingen motorstøj. Kun den insisterende lyd af cikader, der stædigt støjer ud over landskabet. Hvor end man kigger hen, svømmer bævere, søkøer, fisk og alligatorer under cypresserne, og i luften flyver fugle i alle farver. Crystal River er et helt specielt sted, fordi vandet har samme temperatur hele året, og det tiltrækker et helt særligt dyreliv. 43-årige Dorte Kuula fra Brabrand er bureauchef for MarcoPolo og tidligere rejseredaktør på Jyllands-Posten. Hun havde slet ikke troet, at den pulserende stat Florida gemte på sådan en natur. Sammen med sin familie padlede hun af sted i en lille robåd og mødte kun to-tre lokale fiskere i løbet af en hel dag. »Det er de færreste, der finder vej dertil, og området overses ofte til fordel for alt det andet, som Florida er kendt for: forlystelsesparker, strande, shopping og byliv. I Crystal River er der ingen store skilte eller turistcentre. Her er bare en parkeringsplads og en bådudlejning,« fortæller Dorte Kuula. På bunden af det krystalklare vand ligger søkøerne og spiser søgræs. Det bruger de op til otte timer på hver dag. Det er nogle dovne kæmpeklumper på flere meter og tons, og de er helt ligeglade med menneskers tilstedeværelse. En stor en af slagsen fik overrasket Dorte Kuula, engang hvor hun svømmede i en flod. »Imens jeg svømmer, mærker jeg pludselig noget stort og slimet under mig. Og samtidig føles dens overflade som undersiden af en gammel robåd, som har ligget lidt for længe i vandet. Søkoen løfter mig højt op over vandet og forsvinder igen, lige så pludseligt som den dukkede op.«


28

Litteratur

I N F O R M AT I O N IVERDEN SEPTEMBER 2016

UDENDØRS Vilde vidder Ons. d. 12. okt. kl. 19-20.30

Samtidssagaer Kom med når Erik Skyum-Nielsen sætter fokus på samtidssagaer.

08.09.2011

Læs mere og køb billet på butik.information.dk

sukí skin care • Jane Iredale • John Masters Organics • Tata Harper m. fl.

ansigtsløft uden kemi* *100% uden syntetiske stoffer

Fugt, reparer og opstram huden med sukí skin cares eksklusive, aktive anti-age serum nourishing facial oil helt økologisk

Valgt som

Nr. 1 af pure shops kunder

• • •

Besøg Danmarks største økologiske parfumeri i vores butik i Grønnegade eller besøg vores webshop: pureshop.dk

fugter

Bjergtinder i bjergsøer

anti-age reparerer

Verden står på hovedet, når man kigger ned i vandet Lake McDonald, der ligger 961 meter over havets overflade. Montanas bjergkæder spejler sig i det iskolde vand, og man kan blive i tvivl om, hvad der er op og ned

Butik: Grønnegade 36 • København K • Tlf. 33 17 00 70 Webshop: pureshop.dk • Fragtfrit over 500 kr. • GRATIS GAVE

TO STAMMER. EN KÆRLIGHED.

Landskabet gemmer på dinosaurspor Vinden er varm og tør, og efterårssolen giver de mystiske bueformede klipper en endnu mere intens rød farve i Utahs Arches National Park

“MEDRIVENDE OG SMUKT FORTALT HISTORIE OM FORBUDT KÆRLIGHED” “VÆVER FASCINERENDE DETALJER AF STAMMELIVET IND I ET UNIVERSELT ROMANTISK DRAMA” VARIETY

”EN FORFØRENDE KÆRLIGHEDSHISTORIE MED KLASSISKE UNDERTONER” THE HOLLYWOOD REPORTER

”EN SMUK ODYSSE MED STÆRKE SPIRITUELLE UNDERTONER” SCREEN DAILY

I BIOGRAFERNE 6. OKT

Ørken Forestil dig et ørkenlandskab, hvor du fræser af sted på din mountainbike forbi vilde klippeformationer og under mystiske røde buer, som står i skarp kontrast til den azurblå himmel. I baggrunden troner Rocky Mountains med sine sneklædte bjergtoppe. Og pludselig støder du ind i et kæmpe dinosaurfodspor. Arches National Park er helt unik. 33-årige Henrik Møller Nielsen fra Aarhus arbejder i Jysk Rejsebureau, har både boet og rejst i USA, og han er ikke i tvivl om, at dette er et af de vildeste steder i hele landet – navnlig på grund af dinosaurfodsporene. »Det hele er så stort og mægtigt, at det næsten er umuligt at fatte. Jeg følte mig som en lillebitte brik på Jorden. I historien. Her stod jeg ved siden af et kæmpe dinosaurfodspor. For mange millioner år siden stod en dinosaur lige der, hvor jeg nu stod med mine små fødder,« siger han. Det var efterår, 25 grader, tørt i vejret og køligt om aftenen, da Henrik Møller Nielsen besøgte stedet. Området ved Arches National Park er fladt, og det gør, at man kan se langt og ane de karakteristiske buede klipper langt ude i horisonten. Og så er området perfekt at køre på mountainbike i, fortæller han. »I Arches National Park er der meget få turister sammenlignet med Grand Canyon, hvor de fleste vælger at stoppe deres vestamerikanske eventyr,« siger Henrik Møller Nielsen. Det betyder, at man kan få en følelse af at have området næsten helt for sig selv.

Bjergkæder Rundtom i landskabet troner bjerge, og fyrretræer står som stolper i landskabet i skarp kontrast til den azurblå himmel. Det hele spejler sig i søen Lake McDonald, hvis vand er så stille og klart, at man kan se stenene på bunden. Stenene, der har alle efterårets farver, ligner mest af alt indholdet i en pose bland selv-slik. Glacier National Park i Montana i det nordlige USA er et surrealistisk bjerglandskab, som 21-årige Aske Møller, medarbejder i Friluftsland i Kolding, har rejst i. Bjergene er en del af Rocky Mountains, som bare fortsætter i en uendelighed, så langt øjet rækker. Og netop denne uendelighed tiltaler Aske Møller. »Vi dyrkede bjergenes ensomhed og lod os rive med af den enorme natur, som var det eneste, vi var afhængige af. Man er nødt til at leve med det vejr, der er, og leve med omgivelserne,« forklarer Aske Møller, som vandrede og sov i telt i nationalparken. Området omkring Glacier National Park adskiller sig fra USA’s andre nationalparker ved de gigantiske istunger, som bevæger sig ned fra modergletsjerne øverst oppe. Tungerne finder vej igennem selv den mindste revne og flyder ned ad bjergene. »Det ligner et barsk landskab fra istiden. Bjergenes former er skabt af isen, som har gjort overfladen helt flad og glat,« forklarer Aske Møller, som både vandrede rundt om Lake McDonald og fulgte Iceberg Lake Trail, der løber nordvest for Lake McDonald. På vejen støder man ind i vandfald skabt af smeltevand fra gletsjerne, og det iskolde vand er så rent, at man sagtens kan drikke det. Aske Møller stødte også på en lille grizzlybjørn på vejen. »Grizzlybjørnen stoppede op på stien ti meter foran os. Vi stoppede også, og verden stod stille i et par sekunder. Så løb den videre ind i skoven. Det gav et kæmpe sug i maven,« fortæller Aske Møller. Slutmålet på ruten er Iceberg Lake – en dyb, mørk sø fyldt med hvide stykker is, som er faldet 150 meter ned fra de store gletsjere ovenover. Søen ligger neden for stejle klippeskrænter og minder lidt om en stor gryde eller Colosseum i Rom, forklarer Aske Møller. »Det føltes som at se ud over en hel anden verden – eller måske i virkeligheden den rigtige verden.«


“Læsere, der er nysgerrige efter de store linjer og historiske debatter, der gemmer sig bag samtidens stridigheder i et polariseret p USA, kan med fordel indlede den intellektuelle opdagelsesrejse her.” opdagel

–Weekendavisen –Week kenda

Amerikansk kultur og politik fylder utrolig meget i vores offentlighed, men hvor meget ved vi egentlig om de tænkere og tankestrømninger, der historisk har formet stormagten USA?

Køb bogen her: butik.information.dk


30

I N F O R M AT I O N IVERDEN SEPTEMBER 2016

UDENDØRS Gear

En nem god kop kaffe! Frisk kaffe på turen i vild­ marken. Growers Cup, tilsæt kun kogende vand og du har til 2 kopper kaffe. Pr. brev kun: 12,­ Tá 5 stk for kun: 50,­

Growers Cup Whiskey kit Fåes nu også som et Irish Coffe sæt indeholdende Tul­ lamore Dew, farin, fløde, kaffe og en trækop. Før: 348,­ Nu: 299,­

Columbia Newton Ridge ­Er en let, vandtæt og åndbar vandre­ støvle. Overdelen er i kraftig garvet brun læder og mesh. Blød stødabsorberende sål samt ankelstøtte og kraftig profileret sål, som sikrer god komfort. Ideel til vandreture og fritidsbrug. Str. 36­48. Vejl: 1099,­ Nu: 599,­

Lacrosse Hamptons Smart kortskaftet naturgum­ mistøvle med fuld stødab­ sorberende sål. Findes til Herre og Damer i flere forskellige farver. Intro Pris: 699,­

Gennem ild og sand Hvordan pakker man til en vandretur i et land, hvor der i samme ørkenstat kan være 40 grader om dagen og flere minusgrader om natten? To friluftseksperter giver deres bud Tekst: Ditte Damsgaard Illustrationer: Sofie Holm Larsen/iBureauet

Aigle Lady Chantebelle og Bellastic Håndlavet i Frankrig i bedste naturgummi kvalitet. Modellerne er forarbejdet i antibakterielt materiale. Findes i str 36­47 Nu fra: 899,­ til Herre og Damer.

Sætpris! Begge sæt Kun: 599,­

Columbia Grandeur Peak Let, vandtæt og åndbar dame frakke med aftagelig hætte.

Columbia Flash Forward Long Utrolig let dame dunfrakke med heatseal forabejdede dun og vandresistent materiale.

Beige eller mørkeblå Før: 1399,­ Nu: 999,­

Kun: 1299,­

Eiger Undertøj Active ell. Arctic. Her er muligheden for at få et kvalitets un­ dertøjssæt til billige penge. Acctive komfort temp. ­10 ­ +15grader Før: 399,­ Nu kun: 249,­ Arctic Komfort temp. ­25 ­ + 10 grader Før: 699,­ Nu kun: 399,­ Køb begge sæt og brug det sammen Før: 1098,­ Nu kun: 599,­

Columbia Kline Falls Lækker let foret skjorte jakke. Kun: 899,­

Køb online eller besøg vores butik Postordre fra dag til dag

Tuxer Daniel eller Daniella Fleece Blød og slidstærk fleece til en overkom­ melig pris. Før 599,­ Nu: 349,­

Tá 2 stk for kun: 599,­

Gear op

Gear ned

Hellere sved end blod og tårer Vandrestøvlerne er din bedste ven på din vandretur, for vrikker du om, er turen slut. De fleste køber en let vandrestøvle, når de skal vandre i varme stater som Arizona, men det er ikke nødvendigvis en fordel, mener Nadja Brandt, der er professionel ekstremsportsudøver og tidligere medarbejder i Fjeld & Fritid. »Derfor vil jeg anbefale Meindl Borneo, som er en læderstøvle. De bliver varme, men svedige fødder er bedre end ødelagte ankler,« siger hun og tilføjer at solide støvler desuden muliggør lidt tungere oppakning, hvilket kan være nødvendigt på længere vandreture. Meindl Borneo vandrestøvle, 1.999 kr.

Bambus redder dagen Hvis man for alt i verden vil undgå svedige fødder, kan strømper lavet af bambusfibre og coolmax redde dagen. De er lette og har gode svedtransporterende egenskaber, hvis man vil imødegå varmen, fortæller Nadja Brandt. »Jeg anbefaler Bridgedale Bamboo Crewstrømper, fordi de er ideelle i varmt vejr. Fiberstrømper er bare ekstremt behagelige at vandre i,« forklarer hun. Bridgedale Bamboo Crew strømper, 150 kr.

Ninja på kanten Mange klatrere forbinder USA med stejle klipper og legendariske udsigter, men hvis man ikke skal klatre vildt hårdt, er Boreal Ninja en god mellemsko, fortæller Nadja Brandt. »Det er en mild hyggesko, som flere bruger på mindre krævende klatreruter. De er gode, fordi de samtidig træner fødderne mere i modsætning til andre sko, der er mere aggressive og gør mere af arbejdet for en,« siger hun. Boreal Ninja klatresko, 750 kr.

Gå ikke glip af morgenkaffen Pocket Rocket er essentiel, når man skal have sin morgenkaffe på bjerget, og hvis man derudover investerer i ekstraudstyr i form af aluminiumsgryder i forskellige størrelser, kan man lave lidt af et festmåltid selv på prærien. »Den er billig, kompakt og vejer næsten ingenting, og det er vigtigt, hvis man ellers har meget oppakning og et begrænset budget. Med en lille varmereflekterende vindskærm omkring, så varmen ikke går til spilde, kan man komme langt med en Pocket Rocket,« forklarer Rasmus Balthazar Munk. Pocket Rocket brænder, 249 kr.

Hold på varmen Det varierede amerikanske landskab kræver, at man pakker alsidigt. »Jeg ville ikke tage på vandretur i omskifteligt vejr uden en tynd dun- eller fiberjakke. En dunjakke giver utroligt meget varme i forhold til dens vægt, og den kan bruges til pauser og kolde aftener, uanset om man er i ørkenen eller i bjerge med frost,« siger Rasmus Balthazar Munk, der arbejder i Friluftsland. En dunjakke er noget dyrere end en varm trøje, men den er både varmere, lettere og skærmer bedre for vinden. Arc’teryx Cerium LT dunjakke, 3.299 kr.

Med staven i hånd Et par vandrestave kan gøre underværker, hvis man skal vandre i det varierede og kuperede terræn, som kendetegner mange nationalparker i USA. »Vandrestave aflaster knæ og ankler – især hvis man har en tung rygsæk og skal på længere ture,« forklarer Rasmus Balthazar Munk. Vandrestavene varierer meget i pris afhængigt af materialet. De dyre er lavet af karbon og har skumhåndtag, så de er lette og lækre, mens de billige er mere sparsommeligt udformet og lavet af aluminium. Komperdell vandrestave, fra 149 kr.


32

I N F O R M AT I O N IVERDEN SEPTEMBER 2016

USA Tænkere

Intellektuelle bekender kulør Amerikanske tænkere og debattører er langt mere åbne omkring deres politiske ståsted end deres europæiske kollegaer. Det gør dem på den ene side sårbare over for anklager om partiskhed i deres samfundsanalyser, men på den anden side giver det dem langt mere indflydelse Af Bjarke Due Gunslev

D

a idéhistoriker Astrid Nonbo Andersen fra Dansk Institut for Internationale Studier skulle udvælge 14 amerikanske tænkere til sin bog om de mest indflydelsesrige amerikanske intellektuelle i det 20. århundrede, lavede hun først en bruttoliste sammen med sin kollega Christian Olaf Christiansen. Listen lagde de ud på en amerikansk blog for idéhistorikere og spurgte om deres amerikanske forskerkollegaer var enige med listen. Til Astrid Nonbo Andersens overraskelse var det en noget anden liste de amerikanske forskere kom frem til. »Nogle af de tænkere, vi havde med på vores liste anså de amerikanske idéhistorikere ikke for at være synderligt indflydelsesrige. Til gengæld insisterede amerikanerne på, at en tænker som Ayn Rand måtte med på listen, selvom mange ikke regner hende for noget i

Europa,« fortæller Astrid Nonbo Andersen, som i vid udstrækning endte med at lytte til sine amerikanske kollegaer, da den endelige liste skulle sammensættes. Grunden til, at de amerikanske idéhistorikere synes, at netop en tænker som Rand skulle med på listen, er, at hun deltog aktivt i det politiske liv og i den offentlige debat. Det samme gjorde sig gældende med flere af de andre tænkere som amerikanerne foreslog, for eksempel den liberale Arthur Schlesinger og den konservative William F. Buckley, som ikke er specielt kendte i Danmark. Til gengæld er de enormt kendte i USA på grund af deres politiske engagement – Buckley havde sågar sit eget politiske tv-show, fortæller Astrid Nonbo Andersen. En anden ting, der overraskede hende under arbejdet med bogen, var, at det, da listen med de vigtigste intellektuelle var færdig, var nemt at dele dem op efter deres politiske ståsted. »Da vi havde udvalgt de 14 tænkere, viste det sig, at de fordelte sig nogenlunde ligeligt

over det politiske spektrum, så vi endte med at dele bogen op i tre hovedafsnit: et til liberale, et til konservative og et til de venstreorienterede,« fortæller Astrid Nonbo Andersen.

Politiske tænkere Ifølge Astrid Nonbo Andersen – hvis interesse for amerikansk idéhistorie blev vakt, efter at hun en periode havde boet i New York-bydelen Harlem – har der i nogle idéhistoriske kredse i Europa været den fejlopfattelse, at der ikke findes ’rigtige tænkere’ i USA. Den opfattelse skyldes blandt andet, at vi i Europa har en tendens til nærmest at diskvalificere intellektuelle, hvis de bliver for involveret i konkrete politiske bevægelser, hvorimod det modsatte gør sig gældende i USA. »Det gør, at vi i Europa nemt kommer til at overse disse intellektuelles tanker og kun ser dem som politiske aktivister,« fortæller Astrid Nonbo Andersen. Et godt eksempel er Martin Luther King Jr., som i Danmark nærmest udelukkende bliver set som borgerrettighedsforkæmper, men som, da han levede, i USA blev betragtet som en indflydelsesrig venstrefløjsintellektuel. Historieprofessor Andrew Hartman er enig med Astrid Nonbo Andersen i, at amerikanske intellektuelle i højere grad end deres europæiske kollegaer åbent vedgår sig deres politiske ståsted. Han fortæller, at ’aktivistiske’ intellektuelle altid har eksisteret i USA, men at

tendensen blev tydeligere i venstrefløjsmiljøerne på humaniorastudierne i 1960’erne. »Især omkring politiske projekter som antikrigsbevægelsen og Black Panthers var der en skepsis over for ideen om politisk objektivitet,« fortæller Andrew Hartman. Han forsker til dagligt i idéhistorie ved Illinois State University og har haft et år som Fulbright Professor på Syddansk Universitet, hvilket giver ham et interessant dobbeltblik på forskelle og ligheder mellem intellektuelle i USA og Europa.

Mere magt til de kloge Danske venstrefløjsintellektuelle kastede sig i 1960’erne også ind i konkrete politiske kampe, men amerikanerne blev modsat deres europæiske kollegaer ikke skræmt væk fra de politiske kampe til fordel for dogmet om politisk objektivitet. Kasper Grotle Rasmussen, der forsker i amerikansk politisk kultur ved Syddansk Universitet, mener, at politiseringen af de amerikanske tænkere medfører visse ulemper i den intellektuelle debat. »I USA er det nemmere at afvise intellektuelles argumentation med, at de jo også bare er politisk eller ideologisk motiverede. Man bliver meget hurtigt rubriceret, og ulempen ved det er, at det polariserer debatten,« forklarer Kasper Grotle Rasmussen. Både Andrew Hartman og Grotle Rasmussen mener dog, at amerikanernes tilbø-


I N F O R M AT I O N IVERDEN SEPTEMBER 2016

33

USA En Donald Trump-støtte og en Black Lives Matter-aktivist i håndgemæng ved en event i begyndelsen af september, hvor Trump mødtes med lokale afroamerikanske NGO’ere og forretningsfolk i Philadelphia. Foto: Matt Rourke/AP

jelighed til at rubricere deres intellektuelle efter politisk ståsted til gengæld i tidens løb har givet amerikanske tænkere stor politisk indflydelse. Det gælder både dem, som kæmpede for andenbølgefeminismen, Black Power-bevægelsen og antikrigsbevægelsen i 1960’erne. Men også i de senere år har intellektuelle haft stor indflydelse på de politiske bevægelser, fortæller Andrew Hartman.

De nye bevægelsers intellektuelle Blandt de konservative har Tea Party-bevægelsen de seneste år fået indflydelse helt ind i det republikanske parti, og på venstrefløjen har man set græsrodsbevægelser som Occupy, der kæmper for økonomisk lighed, og borgerrettighedsgruppen Black Lives Matter. Fælles for alle tre er, at de i høj grad er drevet af almindelige borgere, og at ingen af dem er synderligt topstyrede. Men selvom især de to venstrefløjsgrupper er uden traditionel ledelse, betyder det ikke, at de ikke har deres egne interessante politiske tænkere, siger Andrew Hartman. Han fortæller, at mens mange af de mest toneangivende amerikanske konservative intellektuelle har forladt den yderste højrefløj, oplever venstrefløjen en ren guldalder – den mest interessante tid siden 1960’erne. »Selvom vi endnu ikke har set nogen betydningsfulde samfundsmæssige ændringer, er der meget håb og optimisme på venstrefløjen i USA i dag,« fortæller Andrew Hartman. Flere allerede anerkendte tænkere er igen blevet relevante – for eksempel venstrefløjstænkeren Noam Chomsky og den sorte filosofiprofessor og borgerrettighedsforkæmper Cornel West, som i dag begge bliver læst af en ny generation af politiske aktivister. Men bevægelserne har også fostret nye toneangivende intellektuelle. For eksempel har den sorte juraprofessor Michelle Alexanders bog The New Jim Crow haft enorm indflydelse på Black Lives Matter-bevægelsens måde at tænke racisme på. Og også forfatter og journalist Ta-Nehisi Coates, der skrev Between the World and Me som et åbent brev til sin søn om at være

sort i USA i det 21. århundrede, har haft en enorm gennemslagskraft. Tilsvarende har Occupy-bevægelsen fostret nye amerikanske tænkere. »Occupy har blandt andet betydet et gennembrud for den amerikanske antropolog og anarkistiske aktivist David Graeber, som tilskrives æren for at have fundet på udtrykket ’vi er de 99 procent’, og hvis tanker om ledelsesløs organisering har været afgørende for opbygningen af bevægelsen,« fortæller Andrew Hartman.

LÆS I EFTERÅRET

Splittede stater Tag med korrespondent Martin Burcharth og fotograf Sigrid Nygaard på rejse langs brudfladerne i det moderne USA. Vi skal dybt ind i Appalachebjergene for at møde den hvide underklasse af amerikanerne, der føler sig udstødt af samfundet og nu udgør Donald Trumps kernevælgere. Og vi skal ned til de samfund i Syden, der efter otte år med en sort præsident stadig må frygte for deres skæbne, når de bliver stoppet af politiet. Læs Information frem til det amerikanske præsidentvalg 8. november.

Hvad kan vi lære? Da Astrid Nonbo Andersen begyndte arbejdet på sin bog om de Amerikanske tænkere, var det egentlig bare meningen, at bogen skulle gøre os alle sammen lidt klogere på, hvordan der bliver tænkt på den anden side af Atlanten. »Jeg tænkte, at det at læse deres tænkere kunne hjælpe os med at forstå, hvorfor de nogle gange er lidt mærkelige derovre,« som hun siger. Men spørgsmålet er, om de europæiske tænkere kunne lære noget af deres amerikanske kollegaer, så man måske kunne forestille sig, at flere for alvor begyndte at blande sig i den offentlige debat? Astrid Nonbo Andersen er ikke sikker: »Især efter Anders Fogh Rasmussens opgør med smagsdommerne er der helt sikkert mange danske akademikere, der har stukket piben ind, fordi de ikke vil associeres med et bestemt politisk parti eller en bestemt ideologi. Vi er nok lidt nervøse for at sætte vores troværdighed over styr.« Men mener hun, at det ville være positivt, hvis flere danske tænkere ville deltage i konkrete politiske kampe? »Samfundsengagementet er da inspirerende, synes jeg. Der er selvfølgelig også allerede europæiske tænkere, der åbenlyst bekender politisk kulør, men i en tid, hvor der er så mange selvbestaltede eksperter, som i virkeligheden ikke ved særligt meget om det, de udtaler sig om, kunne det da være rart med flere tænkere, der turde tænke politisk.«

NYH

ED

ONE STEP THAT’S IT

micelle rensevand med fugtpleje

FAKTA

Occupy-tænkere

Black Lives Matter-tænkere

× Noam Chomsky – Den 87-årige lingvistikprofessor bliver somme tider kaldt den moderne lingvistiks fader, men han er mindst lige så kendt som en utrættelig kritiker af kapitalismen, de moderne massemedier og USA’s mange krige. Chomsky har skrevet over 100 bøger, men med hensyn til hans tanker om Occupy-bevægelsen kan man begynde med Occupy: Reflections on Class War fra 2013. × David Graeber – Til daglig underviser Graeber i antropologi på Goldsmith University, og han har blandt andet skrevet om betydningen af gæld i det kapitalistiske system, men det er gennem sit arbejde som politisk aktivist, at han har fået stor indflydelse på moderne venstrefløjsbevægelser. Læs for eksempel Direct Action: An Ethnography fra 2009, som har præget Occupy-bevægelsens måde at organisere sig på.

× Cornel West – Den 63-årige amerikanske filosofiprofessor har i mange år været blandt de mest indflydelsesrige, sorte borgerrettighedsforkæmpere. Han har undervist på både Princeton og Harvard, har skrevet over 20 bøger om race og klasse i Amerika, og optræder ofte i medierne – han spiller sågar en rolle i Matrix-filmene . Interesserede kan begynde med Race Matters fra 1994. × Ta-Nehisi Coates – Coates er en indflydelsesrig journalist og forfatter, der har skrevet om raceproblematikker i Washington Post, Time og The Atlantic. Hans store gennembrud kom med Between the World and Me fra 2015, som blev belønnet med en National Book Award. Bogen er formet som et brev til hans teenagesøn og fortæller om den racistiske vold, som ifølge Coates er en integreret del af amerikansk kultur.

Renser mildt, men effektivt huden uden brug af vand. Fjerner makeup og snavs, mens den både fugter og plejer huden. Made In Denmark Udviklet og produceret i Danmark

www.beaute-pacifique.com


34

I N F O R M AT I O N IVERDEN SEPTEMBER 2016

MIN BY Jazzjam i New York

Trommeslageren med butterfly Andreas Svendsen er et af Danmarks største jazztalenter. De seneste to år har han boet i New York, hvor han styrer en legendarisk jazzjam, spiller med et af verdens største swingbands og konstant bliver presset til at forbedre sig af den hårde konkurrence

Andreas Svendsen viser rundt i New York RUNDVISNING

Spise Jeg spiser som regel på mine spillejobs, men også meget i en lille kaffeforretning i Harlem tæt på den lejlighed, jeg deler med nogle venner. Den hedder The Chipped Cup, og jeg spiser morgenmad i deres gårdhave næsten hver dag, enten alene eller med dem, jeg bor med. Danse Jeg danser faktisk overhovedet ikke selv, og der er altid nogle, der undrer sig over, at en trommeslager i et swingband ikke kan danse. Swingdanserne går virkelig meget op i det, når vi spiller, og mange af dem går helt amok med de vildeste outfits fra 1920’erne og 30’erne. Drikke Hvis jeg ikke skal ud på en jazzklub, kommer mine venner og jeg en del på en bar, der hedder Harlem Public, hvor der er gode drinks, sydstatsmad og sjove mennesker. Det er ikke verdens bedste sted, men det er vores lokale bar, og det har også sin charme.

Fortalt til Michelle Arrouas

»J

eg flyttede til New York i 2014 for at tage min kandidatuddannelse på Manhattan School of Music. Jeg havde lyst til at flytte til New York på grund af jazzscenen herovre, og så var jeg træt af Rytmisk Musikkonservatorium, min skole hjemme i Danmark. Der skulle ske noget drastisk, og jeg havde længe flirtet med tanken om at tage af sted, så da jeg kom ind på skolen med et tilstrækkeligt stort stipendiat til, at det kunne lade sig gøre – undervisningsafgifterne i New York er vildt høje – flyttede jeg. De to år, uddannelsen varer, var udgangspunktet, og til at starte med virkede det som skræmmende lang tid. Men det gik sindssygt hurtigt, og da jeg blev færdig med min uddannelse i maj, besluttede jeg at blive mindst ét år mere, for jeg lærer så meget og bliver så inspireret af musikmiljøet herovre. Det bliver ret spændende, om det kan bære økonomisk, for det er første gang, jeg skal få det til at løbe rundt helt uden den danske SU, som jeg har fået med til min kandidatuddannelse. Generelt er det nemt at få jobs og svært at tjene penge i New

York, og den eneste grund til, at jeg tør tage chancen økonomisk, er, at jeg spiller fast med et band herovre. Jeg spiller med pianisten Gordon Webster, som er et af de største navne på swingscenen på verdensplan. Han har skabt en karriere ved at spille for swingdansere, og vi spiller i hele verden – i New York, selvfølgelig, men vi har også spillet i Sydkorea, Singapore, Thailand og Tyrkiet. Det er fedt at være kommet med i den sammenhæng, også fordi jeg får en anstændig hyre. Udover at spille med Gordon Webster, så er jeg vært på jazzklubben Smalls jamsession søndag nat. Det er en af de førende klubber i New York, og jeg kom der meget både før jeg flyttede til New York, og lige da jeg kom herover. Jeg har oplevet mange af mine idoler spille der, og jeg er ret overrasket over, at jeg selv er blevet vært og ansat til at styre slagets gang. Der skete simpelthen det, at jeg spillede på Small med nogle danske gutter en søndag aften, og bagefter spurgte de, om vi ikke ville komme hver søndag. Det var et kæmpe klap på skulderen og medvirkende til, at jeg føler mig hjemme på scenen. Publikum ser en som en integreret del af New Yorks jazzscene, når man spiller der, så jeg har på en eller

anden måde fået en anden status på grund af jobbet. Det er et lidt syret job, for det foregår søndag nat. Jeg tager derned omkring midnat søndag, som regel efter at jeg har spillet med Webster et sted uden for New York lørdag, og spiller det første sæt. Derefter åbner jeg scenen, og så begynder folk at jamme. Folk forventer, at man spiller godt. New York er en jazzby. Der er så sindssygt mange musikere på et helt absurd højt niveau. Jeg synes atmosfæren er god, selvom New York har en hård scene. Der er mange flere om buddet, og man får ikke noget forærende; man skal tage sig plads. Men jeg synes folk er søde alligevel. Jeg bliver ikke altid hængende til den bitre ende – det kan godt blive meget sent – men det kan godt være lidt svært at komme op mandag morgen. Engang imellem kommer nogle af verdens største jazzmusikere og spiller på Smalls i de små timer natten til mandag. Det er ret syret at være vært for, og det sker ikke i Danmark. På grund af det høje niveau, så er folk meget mere tjekkede, end de er i Danmark. Hvis ikke man spiller ordentligt, eller hvis man kommer for sent, så finder de bare en anden. Ellers er det ikke så anderledes end

Trommeslager Andreas Svendsen har fået en plads på New Yorks jazzscene. Foto: Michelle Arrouas

jazzscenen derhjemme, det foregår bare på et højere niveau. Der er flere amerikanere end danskere, der møder op i jakkesæt og slips. Der er ikke så mange forvaskede jeans og slidte t-shirts som derhjemme. Folk siger generelt, at man som jazzmusiker skal være pænere klædt end publikum. Der var en aften, hvor vi skulle spille i smoking, men jeg havde ikke fået det at vide. Jeg mødte op uden, så jeg fik en butterfly på. Det gik lige. Jeg bliver stadig nødt til at spille mange små, halvtilfældige restaurantjobs, og jeg har spillet nogle virkeligt mærkelige steder. Mange af swingdanserne lejer sig ind i foreningscentre, og det er ikke altid lige glamourøst. Man tjener pengene alle andre steder end New York; det gælder selv stjernerne. Det er derfor de store amerikanske musikere turnerer hele tiden. Men de bliver boende i New York på grund af konkurrencen og hårdheden. Man holder sig skarp ved at bo her.«

Drive Jeg kan godt lide at gå rundt i kvarteret, hvor jeg bor, omkring 151st Street. Det er stadig ret billigt her – vi betaler 6000 hver for et værelse, og det er billigt i New York – så der er mange unge mennesker og musikere. Tænke Livet som musiker kan godt være ret socialt og larmende, så jeg har brug for også bare at chille rundt alene derhjemme. Og så går jeg ned til Hudsonfloden, hvor man kan gå langs vandkanten. Det er stadig storby, men der er lidt mere ro på.

YDERPUNKTER

Oplev Tag toget til Christopher Street i West Village og vad ind på den første jazzbar, du støder på – det er hjertet i jazzscenen, og indenfor cirka 300 meter ligger New Yorks bedste jazzbarer, blandt andet Smalls, Fat Cat, Village Vanguard og The 55 Bar. Der er altid god musik og glade mennesker. Undgå Drop de turistede ting; det er lige meget at se Frihedsgudinden eller Times Square. Undgå de kendte græsgange og tag til Harlem, Lower East Side eller West Village og oplev noget lokalt i stedet.


BOHEMIAN.DK

frika A på første r ække Nyati Safari Lodge

16.950,-

fr a

spar 4.000,Pris pr. pers. for 13 dages luksusophold inkl. alle fly, transfers samt alle måltider og dagligt program på Nyati Safari Lodge.

13 dages Luksus Safari & Cape Town Sydafrikas berømte Kruger Nationalpark og kombiner din safari med 3 nætter i Cape Town, en af verdens smukkeste storbyer! På Nyati Safari Lodge bliver du forkælet i din egen eksklusive bungalow direkte ud til Kruger Nationalpark og Olifants River. Fra din private terrasse vil du hver dag kunne følge det rige dyreliv langs floden. Opholdet her indeholder alle måltider og dagligt safariprogram i åbne safari biler med dansk guide. Maden på Nyati Safari Lodge er et højdepunkt i sig selv. På ægte Blixen maner serveres kulinariske menuer i stearinlysets skær ved smukt dækkede borde eller i ” bomaen”, den traditionelle afrikanske grillplads. I Cape Town bor du ud til den eftertragtede V&A Waterfront, hvorfra du kan udforske nogle af landets største seværdigheder, herunder Taffelbjerget, Kap Det Gode Håb og Sydafrikas idylliske Vinland.

Inkluderet progr am: Tirsdag: Afrejse fra København eller Billund*. Onsdag-fredag: Oplev Cape Town & Kapprovinsens højdepunkter Lørdag: Velkomstfrokost på Nyati Safari Lodge og tid til at nyde de eventyrlige omgivelser. Søndag: Bushwalk safari om morgenen. Big 5 safari i åbne biler om eftermiddagen. Mandag: Oplev livet i en lokal landsby og besøg den lokale heksedoktor. Tirsdag: Udflugt til verdens bedste Big 5 safari område: Kruger Nationalpark. Onsdag: Bushwalk og morgenmad over bål i naturen. Solnedgangssafari. Torsdag: Panoramaruten. Oplev verdens 3. største Canyon i Drakensbjergene, de fantastiske jættegryder Bourke’s Luck Potholes og guldgraverbyen Pilgrim’s Rest. Fredag: Bushwalk, gamedrive eller afslapning ved pool’en. Solnedgangssafari i åbne biler. Lørdag: Gå på bushwalk og slå et par bolde på Nyatis egen driving range. Afrejse fra Nyati. Søndag: Ankomst til København eller Billund*. * Noter venligst at der kan tilkomme flytillæg på Billund afgange.

Kom til gr atis rejseforedr ag og hør mere om vores m ange eventyrlige rejsem ål i Afrik a Tilmeld og find mere infor m ation på w w w.nyati.dk eller på telefon 70260407

Medlem af Rejsegarantifonden reg. nr. 1803

Oplev det bedste af Sydafrika: Kom på safari i verdensklasse i


36

I N F O R M AT I O N IVERDEN SEPTEMBER 2016

MIN BY Delidesign

Strikmønstre og mosaiksten Sidste år rykkede designeren Christina Meyer Bengtsson med sin familie til New York, hvor hun designer udvidelsen af sin mand Claus Meyers madimperium og går på opdagelse i

Christina Meyer Bengtsson viser rundt i New York

byens vidtstrakte kulinariske tilbud RUNDVISNING

Spise Vi spiser sjældent på den samme restaurant mere end én gang, for vi vil jo gerne prøve det hele. Vi er meget glade for Wild Air i East Village, som er en tidligere Noma-koks projekt. Dim sum-restauranten Jing Fong i Chinatown er også sjov. Man kører op til restauranten ad rulletrapper og kommer op i et kæmpe rum. Gamle damer kører rundt med dim sum på sådan nogle vogne, som man vælger fra, og man får en seddel og går til sidst op og betaler ved kassen. Drikke & danse Vi går ikke rigtig på barer – det er mere vores unger, der gør det nu – men vi er glade for rooftopbaren på The Standard Hotel. Drive Vi bor i det vestlige Chelsea, så vi kan gå ned til Hudsonfloden på få minutter. Der ligger Hudson River Park og en havnepromenade, hvor folk går ture, løber og cykler. Der er også nogle bænke, hvor man kan blive blæst godt igennem, mens man ser solen gå ned.

Fortalt til Michelle Arrouas

»J

eg flyttede herover med min familie i august sidste år, et halvt år inden vi havde planlagt at åbne vores nye sted på Grand Central Terminal. Det var et stort valg at flytte til New York, men det var ikke et svært valg. Det var et projekt, vi sagde ja tak til, og ikke en idé, der opstod i Claus’ hoved, som vi så gav os til at realisere. Vi blev kontaktet af en forretningsmand her på Manhattan, som havde en deli på Grand Central Terminal, og som gerne ville opgradere. Han havde hørt om Claus og spurgte, om han havde lyst til at komme til New York for at tale om det. Vi arbejdede med projektet i cirka tre år, inden det åbnede, og vi rejste meget frem og tilbage de år. Vi begyndte først at tale om New York med vores piger, som i dag er 19, 14 og 11 år, da det var ved at være sikkert, at vi skulle af sted. Vi var bekymrede for, hvad de ville synes om ideen, om de ville stritte imod. Det gjorde de til at starte med; de blev rædselsslagne, faktisk. Men så tog vi herover på en påskeferie i ti

dage, hvor vi oplevede byen og lavede sjove ting. Så snart de vidste lidt mere om, hvad det var for en by, var de klar til at tage af sted; pludselig kunne det slet ikke gå hurtigt nok. På en eller anden måde har vi kopieret rammerne fra vores liv på Frederiksberg, hvor vi boede før. Vi har fundet en skole til pigerne, som ligger i nærheden af vores hus. Vi har et hjem, hvor vi begge sidder og arbejder, ligesom i København. Og op til åbningen på Grand Central Terminal foregik alt i underetagen af vores hus; den var én stor blanding af privatliv og forretningsmøder, og det har vi også været vant til og trivedes godt med derhjemme. Når man kommer til en ny by, er det vigtigt at lære nye mennesker at kende og knytte nogle nye bånd. Det kom helt af sig selv, når det væltede ind med nye mennesker i vores hus, men heldigvis har vi også nogle danske medarbejdere med, blandt andet min søster. Jeg er med til at indrette Claus’ projekter rundt omkring i byen, så jeg kommer mere rundt, end jeg gjorde i Danmark. Det er fantastisk at opleve byen samtidig med, at jeg arbejder og har et andet formål med at være her. I stedet for at være turist bruger jeg byen på en anden måde, når jeg

tager fra A til B for et møde og ikke kun for at opleve. Det giver mig en følelse af, at jeg hører til i den her by, men samtidig er alt så nyt, at jeg stadig oplever byen næsten som for første gang, med antennerne ude. Det føles meget privilegeret at opleve et sted i verden på den måde.

Designer Christina Meyer Bengtsson i en af de butikker, som hun har designet til sin mands nye madmekka Great Northern Food Hall på Grand Central Terminal. Foto: Privat

Tænke Highline-parken i Chelsea, som er en oase af planter på de nedlagte jernbanespor hævet cirka en etage over gadeplan, er blevet en kæmpe turistattraktion, men hvis man går derop tidligt om morgenen eller sent om aftenen, er der helt øde. Om vinteren er det et perfekt sted at gå op og suge vintersolen til sig, når den ikke når ned mellem skyskraberne.

YDERPUNKTER

Det er ret inspirerende for en interiørdesigner som mig at være herovre. Restaurantscenen er enorm, og det er meget tydeligt, hvor mange penge der bliver kastet i indretningen af restauranterne. Der er nogle virkelig ekstravagante steder i New York, som man aldrig ville se i Danmark, så gennemarbejdede, smukke og indrettet for langt større budgetter end derhjemme. Det er ret vildt. Samtidig er der flere små, ydmyge restauranter, hvor der er rå murstenvægge, et råt, smadret gulv, nogle sjove lamper osv., og det er dét. Så kulinarisk spænder byen virkelig over alle slags restauranter. Der er noget for enhver pengepung og fra ethvert land, og uanset hvor hårdt du prøver, vil du aldrig kunne spise dig gennem det hele. Og folk spiser ude konstant, 5-6 aftener hver uge. Vi havde mange diskussioner omkring designet af Great Northern

Food Hall. Det er klart, at de gerne vil have et skandinavisk udtryk, når det er Claus’ sted, det handler om, men vi ville ikke have, at foodhallen skulle have et for udpræget skandinavisk design – det skulle blende ind. Der er ret meget respekt og ærefrygt forbundet med at designe noget et sted, der er så legendarisk og har så meget historie som Grand Central Terminal. Designet endte med at blive en blanding af inspiration fra nordiske strikmønstre og de sindssygt smukke mosaiksten, som der er på nogle af de ældste subway-stationer i New York. Stationsnavnene står skrevet i mosaikker på de gamle stationer, så vi brugte dem i designet som en reference til New York for at bringe stedets historie med ind i designet. Jeg synes, det passer godt til Grand Central Terminal.«

Oplev Grand Central Terminal var ved at blive revet ned ligesom Penn Terminal, men blev reddet af Jacqueline Kennedy. For de designinteresserede er den store møbelbutik ABC Home også uundgåelig. Både bygningen i sig selv og det, de sælger, er overdrevet smukt. Og så er der Whitney-museet med en imponerende samling kunst fra det 20. århundrede. Undgå Af en eller anden grund vælger rigtigt mange danskere at bo i Midtown, og jeg kan ikke forstå hvorfor. Chelsea ligger lige syd for Midtown, så nogle gange går jeg op til Grand Central på 42th Street, og der er så meget larm, gaderne er beskidte, og der er alt, alt for mange mennesker.


OPLEV BÅDE ISLAND OG FÆRØERNE PÅ EN UGES VIKING CRUISE

BESTIL VIKING CRUISE KATALOG 2017 OG LÆS HELE CRUISE PROGRAMMET

Global Peace Index 2016 har kåret Island som verdens mest sikre og fredeligste rejsemål

VIKING CRUISE DAGSPROGRAM

VIKING CRUISE DELUXE

VIKING CRUISE PREMIUM

Lørdag:

• Sejlads i 2 pers. kahyt ŢXGƪXJWHUS¤,VODQG ŢXGƪXJWHUS¤)¥U·HUQH • 7 x morgenmad • 3 x frokost Ţ[DIWHQEXƨHW Ţ[GHOX[HDIWHQPHQX Ţ%XƨHWDUUDQJHPHQWIUHGDJDIWHQ Ţ%HV·JS¤EURHQ Ţ$IVODSQLQJL+RW7XE • Afrejser i maj, 3/6 og 27/8 EOLYHUKXUWLJWXGVROJWV¤EHVWLOQX Ţ6HPDVVHUDIUHMVHEHVNULYHOVHU S¤YRUHVKMHPPHVLGH

• Sejlads i 2 pers. kahyt ŢXGƪXJWHUS¤,VODQG ŢXGƪXJWHUS¤)¥U·HUQH • 7 x morgenmad • 3 x frokost Ţ[DIWHQVEXƨHW Ţ%XƨHWDUUDQJHPHQWIUHGDJDIWHQ • Afrejser i maj, 3/6 og 27/8 EOLYHUKXUWLJWXGVROJWV¤EHVWLOQX Ţ6HPDVVHUDIUHMVHEHVNULYHOVHU S¤YRUHVKMHPPHVLGH

3ULVHQHUH[FOGULNNHYDUHU

3ULVHQHUH[FOGULNNHYDUHU

Afrejse op langs den norske bjergryg med retning mod Færøerne Søndag: Vi sejler mod Færøerne tæt forbi Shetlands Ø’erne Mandag: Ankomst til Færøerne.  8GƪXJWWLO.LUNMXE·XU Afrejse til Island 7LUVGDJ $QNRPVWWLO6H\¯LVIMµU¯XU,VODQG  +HOGDJVXGƪXJWWLO0¼YDWQ 2QVGDJ 8GƪXJWWLO/µJXULQQS¤,VODQG Afrejse om aftenen til Færøerne 7RUVGDJ $QNRPVWWLO7²UVKDYQRJ  XGƪXJWWLO*M²JY )UHGDJ 9LNLQJ%XƨHWDUUDQJHPHQW om aftenen Lørdag: Hjemkomst om formiddagen

DELUXE - PRIS FRA

6.590,-

PR. PERSON

PREMIUM - PRIS FRA

5.995,- PR. PERSON

ATTRAKTIVE BETALINGSBETINGELSER – 'XEHWDOHUNXQYHGUHMVHQVEHVWLOOLQJRJI·UVWHQP¤QHGI·UGLQDIUHMVH

Bestil hos Smyril Line på tlf. 9655 8500 · booking@smyrilline.dk · www.smyrilline.dk De viste priser er når 2 rejser sammen. Prisen varierer ift. valg af afrejsetidspunkt og kahytstype. De viste priser er excl. drikkevarer ombord.


38

I N F O R M AT I O N IVERDEN SEPTEMBER 2016

AFVEJE Brooklyn Illustration Line Høstrup/iBureauet

Vil du sove sammen med mig? Nogle gange ramler den moderne verdens brølende spørgsmål sammen midt i New Yorks nat, når man trasker hjem efter en lang dag Af Christian Bennike

D

er er skridt bag mig på de nattomme gader i Brooklyn, da jeg trasker hjem mod min lille lejlighed. Jeg har brugt hele dagen i det ultraortodokse jødiske kvarter i Williamsburg, som jeg er igang med at skrive en historie om. Det er en anden verden, hvor unge giftes væk som 18-årige, kvinderne ikke må køre bil, og alle går omkring i tøj fra 1700-tallets Østungarn. Nå, men som jeg går der på vej hjem, kommer en ung hasidisk mand op på siden af mig. Han har fuldskæg, sidekrøller, sort frakke og en bredskygget hat på hovedet. »Sover du alene?« spørger han og tager elskværdigt hatten af. Jeg forstår ikke helt … »Ja. Ja, det gør jeg.« »Så, vil du sove sammen med mig?« Aha. Hmmm. »Nej. Det er ikke så godt. Altså, jeg er ikke så god til sådan noget,« siger jeg og forsøger at virke afslappet.

Jeg vil ikke give ham den allerkoldeste skulder, for han har det helt sikkert hårdt nok i forvejen i det ultrakonservative miljø, hvor det ikke engang er tilladt at være nøgen, når man er alene, fordi ’Gud er overalt’. Mænd må under ingen omstændigheder onanere (af en eller anden grund er reglerne for kvinder lidt mere lempelige), og de må da slet ikke stikke legemsdele op i numsen på hinanden.

Hvad var en dinosaurus for noget Når den slags reaktionære samfund kan ligge lige her, omgivet af New York Citys endeløse udvalg af hedonistiske fornøjelser, skyldes det en lang amerikansk tradition, der kan opsummeres som: ’Vi holder os væk fra jer, hvis I holder jer væk fra os’. I den store smeltedigels land blander staten sig udenom – det er arven fra nybyggerne, som drog over Atlanten: Ingen individer eller trossamfund skal underlægges totalitære monarker eller almægtige biskopper, sådan som man havde oplevet det i Europa. I Guds eget land skal loven først og fremmest beskytte

borgerne imod staten, og derfor har USA meget liberale love om ytrings- og religionsfrihed og om forældres ret til at opdrage deres børn på deres helt egen måde. Men den udbredte tolerance giver altså også forstokkede grupper, som de hasidiske jøder, carte blanche til at undertrykke kvinder, tvangsgifte børn og underkende sekulær videnskab. Børnene undervises for eksempel

Han har fuldskæg, sidekrøller, sort frakke og en bredskygget hat på hovedet

stadig i, at Jorden er skabt på syv dage; som en afhopper fortalte mig tidligere på dagen: »Jeg kan huske, at jeg engang læste noget, hvor der stod ’for millioner af år siden’. Det gav slet ikke mening for mig. Og hvad var en dinosaurus for noget? Det tænkte jeg meget over.«

Modig fyr Havde jeg levet mere konsekvent efter devisen ’I’ll try anything once’, havde jeg naturligvis takket ja til spontan gadesex med en hasidisk jøde i Brooklyn – det ville have været en ordentlig én til livs-CV’et. Men det går ikke. »Jeg tror, du vil være rigtig god til det,« forsøger den unge mand, og hans øjne skinner så forhåbningsfuldt og liderligt bag de tykke plastikbriller. Jeg siger noget med, at jeg har en kæreste, og at jeg godt kan lide piger, og han ser meget skuffet ud. Så taler vi lidt om internettets vide verden, og han siger, at han både har en almindelig smartphone og en såkaldt ’kosher phone’ med en masse ortodokst software, der filtrerer den moderne verdens smuds fra. Han fortæller også, at han tit spørger tilfældige mænd på gaden, om de har lyst til at have sex. »Der er rigtig mange, der siger nej. Men nogle siger ja.« Sikke en modig fyr, og sikke en hård religion.


STOLEN DU VIL HJEM TIL

Vestergaard Møbler København Torvegade 55-57, Tlf. 32 57 28 14

Lyngby Jernbanepladsen 19-23, Tlf. 45 87 54 04 VESTER-MOEBLER.DK

Næstved Merkurvej 3, Tlf. 55 77 49 49

Holbæk Tåstruphøj 46, Tlf. 59 45 45 45


1799,-

599,1599,Fjällräven Stina & Sten Jacket Dame & herre. Softshell i G-1000 Lite.

Fjällräven Mens Skogsö Jacket Hoftelang friluftsjakke.

Fjällräven High Coast Dress Let sommerkjole.

799,1699,-

1199,Fjällräven Karl & Karla Zip-Off Dame & herre. Aflynelige ben.

319,Fjällräven Men’s Keb Trousers Bukser m/ forstærkninger.

Fjällräven Men’s Ruaha Shorts Shorts i G-1000 Lite.

FRILUFTSLAND BUTIKKER: KØBENHAVN Frederiksborggade 50-52 LYNGBY Lyngby Hovedgade 49B ROSKILDE Karen Olsdatters Stræde 4 ODENSE St. Gråbrødrestræde 6 KOLDING Jernbanegade 1E AARHUS Østergade 30 AALBORG Bispensgade 34

Fjällräven Men’s Keep Trekking T-shirt T-shirt med tryk på front.

BRAND STORE WEBSHOP: KUNDESERVICE:

KØBENHAVN K Frederiksborggade 44

www.friluftsland.dk 33 14 51 50 | info@friluftsland.dk

IVERDEN // SEPTEMBER 2016  

I anledning af det amerikanske præsidentvalg tager rejsemagasinet iVerden dig med på en anderledes tur rundt i Amerika – uden for highway. L...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you