Page 1

EFTERÅR 2016 DAGBL ADET INFORMATION

FAGBØGER

Tør vi tale om brutaliteten? Debat om kolonitiden, Den Kolde Krig og Reformationen giver risiko for voldsomme stød i nationalfølelsen TENDENS

Tarmtrends – Selvbiografiens skriftestol – Kimers krig – Forladt i Kina – Fra Marx til Mason – Geeti Amiris opgør med vold


tid til P E R S O N L I G E Fra min faders skygge

Med fanden i hælene

SEBASTIAN KLEIN

SØREN DAHL

Fra min faders skygge er Sebastian Kleins åbenhjertige og rå fortælling om at vokse op i skyggen af sin berømte fars op- og nedture. Bogen handler om skaberkraft, berømmelse, succes og fest. Men også om dæmoner, fiasko og skandale. Det er en ærlig og lige dele morsom og tragisk bog præget af kærligheden til et menneske, som har efterladt uslettelige spor.

Op mod én million lyttere deltager hver søndag formiddag i den fest, som Søren Dahl byder op til i radioens Cafe Hack. I sin erindringsbog fortæller musikeren, kapelmesteren og radioværten Søren Dahl åbenhjertigt anekdoter fra tiden med Cafe Hack og sit liv i showbiz, men først tager han læseren med en tur tilbage i tiden – tilbage til barndomshjemmet i Thy.

UDKOMMER

31. okt.

Støj og fortielser

At blive den man er

HANS PILGAARD

ANJA ANDERSEN

Hans Pilgaard er en folkekær journalist og tv-vært. I Støj og fortielser danser han med sine dæmoner. I erindringsglimt, dagbogsoptegnelser og interviews viser han den skyld og skam, de fortielser og løgne og de drømme og længsler, der har formet hans liv.

At blive den man er er bogen, hvor Anja for første gang ser sig selv og sin historie i øjnene. For hvordan kan hun vide, hvem hun er, før hun ved, hvem hun var? Det er fortællingen om håndbold-ikonet Anja Andersens årelange kamp for at finde en måde at forvalte sig selv på.

UDKOMMER

UDKOMMER

11. okt.

18. okt.

POLITIKENS FORLAG


BERETNINGER Gadedreng i jakkesæt

Krigen indeni

KASPER KRONENBERG

Matilde Kimer fortæller om krigen og dens skæbner. Hun er Ukraine- og Ruslandskorrespondent for DR og har dækket konflikten intenst siden 2014. Krigen indeni er også hendes personlige beretning om, hvad det har gjort ved hende at opleve had, vold og livsfare på tætteste hold.

MATILDE KIMER

Denne bog er fortællingen om en stor strateg i dansk bankvæsen som har spillet en nøglerolle i samtlige store strategiske begivenheder i finanssektoren de seneste 20 år. I en verden, hvor den kolde kredithjerne som oftest er omdrejningspunktet, praktiserer Anders Dam en ledelsesstil, hvor følelserne hænger uden på tøjet, og hvor mavefornemmelsen i lige så høj grad som hans analytiske evner sætter kursen.

Min rejse til rummet

Viljen til at lede ANDERS FOGH RASMUSSEN

ANDREAS MOGENSEN, HENRIK BENDIX, THOMAS DJURSING

Viljen til at lede er til dels en debatbog og til dels en stærk personlig beretning om de værdier, der har formet Anders Fogh Rasmussen som menneske og politiker. Anders Fogh Rasmussen kommer med en stærk appel til det amerikanske folk om at vælge en præsident i 2016, der vil tage internationalt ansvar og genskabe USA’s rolle som verdens førende nation.

2. september 2015 blev Andreas Mogensen sendt i rummet som første dansker nogensinde. I Min rejse til rummet fortæller han om sin kamp for at blive astronaut, hvordan drømmen spirede som barn, og om hvordan han som ung og voksen konstant rettede uddannelse og jobs mod ét mål: at blive astronaut.

POLITIKENS FORLAG


INDHOLD

6+8 Kort&Godt Nye udgivelser om Sovjet og Rusland. Interview med Erik Kulavig om ’Vi river himlen ned på jorden’ Nye udgivelser om krig og terror. Interview med Matilde Kimer om ’Krigen indeni’

4

I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 6

LEDER

10 - 25 + 34 -35 Tema: Kampen om historien Er historien bare de løgne, vi er blevet enige om? Kolonitiden: Slavehandler med huller i hukommelsen Reformationen: Luthers action directe i Wittenberg Den Kolde Krig: Konflikten, der aldrig brød ud, men heller aldrig sluttede Ungarn: Orbán vil have patent på historien 27 - 32 Bogforum Program og interviews med udvalgte forfattere. Interview med Malene Friis Andersen om ’Stop stress’ og Gry Senderovitz om ’Ung kend din krop’ 36 - 37 + 44 - 47 + 52 - 54 Tendens Tarmen er din nye hjerne Selvbiografien er vor tids skriftestol Behovet for langsomhed i en accelerationskultur

Foto arkiveret med teksten ’Et Negerhus for flere Familier i Christianssted. Se befolkningsgrupper C1 St. Croix’. Foto: Ukendt/Nationalmuseet

At fortælle historie er at bedrive politik Af Søren Heuseler

38 + 42 + 48 Læst udefra Kinas glemte landområder Økonomikrig i Frankrig Asylkrisens potentiale i Tyskland 40 - 41 + 50 -51 Interview Paul Masons postkapitalisme Geeti Amiris historie om vold

KOLOFON

Ansvarshavende chefredaktør: Rune Lykkeberg Magasinchef: Søren Heuseler / iBureauet Art director: Jesse Jacob / iBureauet Fotoredaktør: Sigrid Nygaard Redaktionssekretær: Nina Trige Andersen Skribenter: Anne Vindum, Astrid Elkjær Sørensen, Camilla Mehlsen, Charlotte Lybecker, Ditte Damsgaard, Jonas Sloth Bach, Lasse Skytt, Lasse Soll Sunde, Laura Dombernowsky, Maria Høher-Larsen, Michelle Arrouas, Niels Ivar Larsen, Sebastian Stryhn Kjeldtoft, Tine Byrckel Illustratorer: Ib Kjeldsmark, Mia Mottelson, Nilas Røpke Driessen / iBureauet Fotografer: Anders Birger, Jakob Dall Korrektur: Gustav Carl Rey Henningsen Annoncesalg: Frontmedia Tryk: Sjællandske Medier Forsidefoto: Jacob Maarbjerg/Polfoto

D

et er svært med Danmarks kolonihistorie. Den passer dårligt ind i det nationale selvbillede af et tilforladeligt lilleputland, der hylder frihedsrettigheder og kæmper for demokrati. Det er nok også derfor, at det ofte er afslutningen, der fremstilles som begyndelsen. I betragtning af at det danske kongerige regerede som koloniherrer i både Dansk Vestindien, Afrika og Indien – hvilket forvandlede os til verdens syvende største slavehandlernation – er det sparsomt med beskrivelser af den voldsomme brutalitet, der ligger indbygget i at være kolonimagt i 175 år. For de 100.000 afrikanere, der blev fragtet over Atlanten for at arbejde som slaver i dansk vestindiske sukkerplantager, var det et liv i fangenskab med nedbrydende fysisk arbejde og kontinuerlig vold, voldtægt, afstraffelse og fornedrelse. I stedet har vi i vores historiekanon, som folkeskolerne officielt skal følge, valgt at fokusere på årstallet 1792 – i fint kanonselskab med blandt andet Reformationen og Murens fald – fordi Danmark med Forordning om Negerhandlen blev det første land i verden, som vedtog en lov til ophævelse af sin transatlantiske handel med slaver. Et fikst forsøg på at viske overgrebene og blodet væk og fremstille Danmark som frontløber for frihedsrettigheder. Endda med ædruelig viden om, at ophævelsen af slaveriet i praksis først skete over et halvt århundrede senere, i 1848. Så hvad er det egentlig, årstallet 1792 skal gøre godt for?

Jomfruøerne er stadig et marked På samme måde kan man spørge, hvad det er, vi skal med markeringen af 100året for salget af Jomfruøerne til USA i 1917. Et salg, der i virkeligheden blot er en fortsættelse af den dehumanisering, som kolonitiden repræsenterer: slaverne og deres efterkommere som en vare, der kan sælges på et marked. Dansk Folkeparti fik i Finanslov 2015 afsat tre millioner til, hvad partiets René Christensen har kaldt en »positiv markering«. Han gav det følgende muntre ord

med på vejen: »Man skal huske på, at det er 100 år siden. Og det var jo trods alt en anden tid. Nogle af historierne er ikke så flatterende, kan man sige. Og så er der jo andre historier, om hvordan salget blev gennemført og andet, og de er sådan lidt mere farverige.« Således kan vi forvente en ganske ufarlig fejring, hvor der vil være rig mulighed for, at rejsebureauerne kan sælge et utal af oplevelser i ’det tabte paradis’. Og selv om der nok også bliver nogle mere officielle begivenheder på øerne, er det vanskeligt at forestille sig, at den danske regering imødekommer de caribiske menneskerettighedsorganisationers ønske om en dansk undskyldning for slaveriet. Med den danske koloni Grønland er det ikke mindre kompliceret. Selvom Grønland fik selvstyre i 2009, så betyder Danmarks suverænitetshævdelse, at kolonitiden reelt ikke er afsluttet. Områder som udenrigs-, forsvars-, sikkerheds- og pengepolitik ligger stadig under Folketingets ressort. Det er også derfor, den danske regering ikke kan og vil indgå i en forsoningskommission om Grønland – for vi er ikke færdige med at bruge den store ø. Dertil er den geopolitiske placering alt for vigtig, og mulighederne for udnyttelse af undergrunden, når isen smelter, alt for lovende.

De kollektive fortællinger I dette magasintillæg ser vi på, hvad der er på spil i kampen om historien. Det gælder vores kolonitid, men det gælder også Reformationen. Vi står lige foran et 500 års jubilæum, hvor Martin Luther uden for den teologiske verden er blevet genstand for en diskussion, der henholdsvis forsøger at give ham æren for demokrati, ytringsfrihed og oplysning i den vestlige verden. Eller gøre ham medansvarlig for nazismens jødehad, kvindeundertrykkelse og totalitært teokrati. Det samme er også på spil, når vi begynder at dykke ned i vores nyere historie om Den Kolde Krig og BZ-tiden, som Peter Øvig Knudsen netop har udgivet en omdiskuteret bog om. Når vi begynder at pille ved vores kollektive fortællinger, gør det ondt. For vi er inde at rode ved selve vores identitet og nationale selvforståelse.

Det er også derfor, at politikerne har opdaget, hvilken magt en nøje koreograferet historiefortælling rummer. Det er naturligvis ikke tilfældigt, at Anders Fogh Rasmussen, som en slags forlængelse af retsopgøret ad flere omgange har brugt ord som »ussel«, »et eklatant politiskmoralsk svigt« og »en fejhed« om samarbejdspolitikken under Besættelsen. Hans fortælling handler om, at ’vi’ har pådraget os en dobbelt skyld, fordi ’vi’ svigtede under Besættelsen og igen under Den Kolde Krig med fodnotepolitikken. Anders Fogh Rasmussen forsøger på den måde at skabe et historiepolitisk argument for vores deltagelse i krigene i 2001 og 2003 og den efterfølgende aggressive udenrigspolitiske linje. Fogh kunne også have sagt, at vi med vores hundreder år lange tradition for at være kolonimagt har besluttet at invadere Irak for at kontrollere landets energiforsyning: olien. Nu blev det de noget mere fantasifulde argumenter om ondskabens akse og Saddams lagre af masseødelæggelsesvåben, som blev den bærende fortælling. Og det tynde halmstrå, at Irak ikke efterlevede FN’s Sikkerhedsråds vedtagelser.

Historien forandrer sig Der findes ingen absolut historisk sandhed. Vi kommer aldrig til at kende bevæggrunde og motiver til bunds. Vores forståelse af historiske begivenheder vil derfor altid foregå i et spændingsfelt mellem faglig viden, intellektuel bearbejdning og personlige følelser. Vi kan kun se på historien ud fra vores egen påtrængende samtid, og på den måde vil historien hele tiden forandre sig. Opgaven med at fortælle en retvisende og nuanceret historie om vores nationale fortid er alt for vigtig til at overlade til politikere. Udlægningen af de historiske begivenheder bør foregå i en fortløbende samtale, hvor faghistorikere, forlag og medier søger at sikre, at der ikke sker urimeligt misbrug af historien. Derfor har vi gjort historieskrivningen til et tema i dette års Fagbøger. Vi vender vores projektører mod det, som ikke er blevet fortalt, og det, som er blevet væk i kollektiv glemsel og fortrængning. heuseler@information.dk


BOGHØST

Efterårets bedste fagbøger fra Lindhardt og Ringhof

Saxo.com

„Nyt og spændende materiale“ BERLINGSKE

„Denne antologi er en gave til alle med interesse i Grønland.“ JYLLANDS-POSTEN „En usædvanlig god bog.“ WEEKENDAVISEN

En smuk og meget personlig fuglebog om at male og tegne fugle, om deres farver og deres adfærd.

ÅRETS BEDSTE FAGBOG i Sverige i 2015 (Augustpriset)

„Et respektindgydende værk” BERLINGSKE

„En bevægende fælles fortælling.“WEEKENDAVISEN


6

I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 6

KORT OG GODT Rusland

Ved Ditte Damsgaard/iBureauet

ANDRE UDGIVELSER

Sovjetisk mistillid nager stadig

’Putin afskaffede min fødselsdag’

Nye stemmer om russisk krig

Den russiske aktivist Nadya Tolokonnikova fra det feministiske punkkollektiv Pussy Riot er født den 7. november - revolutionsdagen for Oktoberrevolutionen i 1917. Det plejede at være en festdag, indtil Nadya fyldte 12 år i 2004, og Putin afskaffede den 7. november. Det blev den 26-årige aktivists første modstand mod Putin. Siden har hun været en fremtrædende kritiker af Putin. Bogen handler om oprør, om »Rusland uden Putin« og om at kæmpe for tolerance, lighed og frihed.

I 2015 gik Nobelprisen i litteratur til den ukrainsk-hviderussiske forfatter Svetlana Aleksijevitj, hvilket satte gang i oversættelsen af hendes værker. ‘Zinkdrengene’ er en dokumentarisk beretning om den russiske krig i Afghanistan fra 1979 til 1989 og gør op med den officielle fortælling om krigsindsatsen. I stedet lader Aleksijevitj sygeplejersker, soldater og mødre til soldater komme til orde om den altødelæggende krig – en fortælling, som mødte stor kritik i Sovjetunionen, da bogen første gang blev udgivet i 1989.

‘Sådan laver man en revolution’ af Nadya Tolokonnikova. Rosinante, 25. oktober 2016.

‘Zinkdrengene’ af Svetlana Aleksijevitj. Lindhardt og Ringhof, 28. oktober 2016.

Gennem danske kameralinser

Et kig under Den Kolde Krigs røgslør

Politikens fotografer knipsede løs herhjemme under Den Kolde Krig, og det er der kommet en billedbog ud af. Billedbureauet Polfoto har i samarbejde med historiker Bo Lidegaard udvalgt billeder, der giver indblik i koldkrigsperioden 19451989. Fra fodsoldaterne i Hornbæk til frontlinjerne på Vesterbrogade og landingsbanerne i Narsarsuaq ses fotografier, som skildrer Danmark under Den Kolde Krig, og som sammen med Bo Lidegaards tekster viser hverdagen i en usikker og angstpræget periode i verdenshistorien.

Journalist og Danmarks Radios første Moskvakorrespondent Samuel Rachlin blev født i Sibirien i 1947 og blev tvangsdeporteret sammen med sin familie under Anden Verdenskrig. I sin nye bog stiller han spørgsmålet, om Den Kolde Krig sluttede, da muren faldt i 1989, eller om den er genopstået med Ruslands overfald på nabolande og simulerede angreb på NATO-lande. Bogen er båret af personlige betragtninger om Den Kolde Krig og er skrevet i essayistisk form. Den tager fat på historiske højdepunkter, som havde afgørende betydning for tiden, og som Samuel Rachlin selv finder mest væsentlige.

‘Øjeblikke. Danske billeder 194589’ af Bo Lidegaard. Politikens forlag, 2. november 2016.

‘Bag den kolde krigs tåger’ af Samuel Rachlin. Lindhardt og Ringhof, 28. oktober 2016.

Foto: Jørgen Hansen

Den russiske revolution i 1917 og den efterfølgende borgerkrig kostede millioner af menneskeliv og har resulteret i en mistillid mellem mennesker, stat og samfund i Rusland

Af Ditte Damsgaard

D

yb samfundskrise og hungersnød, der krævede op til fire millioner menneskeliv. Den russiske revolution i 1917 og borgerkrigen, der fulgte i årene efter, havde store konsekvenser for tilværelsen i Rusland. Alt drejede sig om overlevelse, og det gjaldt både bønder, arbejdere, soldater og regeringen, og det resulterede i nagende mistillid i samfundet. Det skriver historiker Erik Kulavig om i sin nye bog Vi river himlen ned på jorden. Drøm og hverdag i revolutionens Rusland 1917-1922. Bogen handler om den russiske revolution, der i 2017 fylder 100 år, og er baseret på kildemateriale, som Kulavig har fundet i et arkiv på Harvard University. Materialet består blandt andet af personlige erindringer, indbe-

retninger fra bolsjevikiske kommissærer og fra det hemmelige politi. Erik Kulavig bruger disse kilder til at beskrive, hvad han kalder sovjetisme eller den sovjetiske kultur. Han mener, at denne kultur kom til at bestå af 10 grundsten, hvoraf den mest afgørende er en dyb mistillid mennesker imellem og mellem stat og samfund i Rusland. »Den mistillid udsprang af den revolutionære situation og af borgerkrigen, og den blev siden genoplivet og cementeret under Stalin. Skal man opbygge demokrati og markedsøkonomi, så er tillid mellem stat og samfund og tillid borgerne imellem kodeordet. Men den dag i dag hersker mistilliden stadig i Rusland,« siger Erik Kulavig. Revolutionen blev ført an af bl.a. Vladimir Lenin og Lev Trotskij, efter Lenin vendte tilbage til Rusland efter 17 år i eksil i Europa i april 1917, hvor tsaren var trådt tilbage. Socialisterne startede med at beslaglægge privat ejendom og dele af befolkningen blev mistænkeliggjort for deres økonomiske aktiviteter. Var man uheldig, kunne man blive skudt for at være spekulant eller sortbørsforhandler i den turbulente periode fra oktoberrevolutionen i 1917 og frem til midten af 20’erne. Hovedlinjen i borgerkrigen gik mellem de røde og de hvide styrker, altså bolsjevikkerne og tsaristerne. »Hvem skulle have den politiske magt i Rusland – skulle bolsjevikkerne beholde den, skulle tsaren tilbage, eller skulle man have et helt

tredje styre? Det var en kompliceret krig, og der var masser af grupperinger på begge sider af fronten,« siger Erik Kulavig. Han forklarer, at borgerkrigen gik hårdt ud over lokalbefolkningen. Ved mistanker om, at de lokale stod i ledtog med fjenden, kunne det føre til henrettelser. Flertallet af de mange hundredetusinder, der mistede livet under borgerkrigen, mistede det bag fronten og i de to hæres eller de to politiske systemers forsøg på at holde ro i egne rækker. De begivenheder var medvirkende årsager til den mistillid, der stadig dominerer Rusland i dag. »For at forstå hvad der sker i dag, skulle man for et øjeblik glemme den aktuelle storpolitiske situation i Kreml, og se på, hvad det er for kulturer og tankesæt, der hersker i samfundet, og som er rundet af borgerkrigen og det efterfølgende sovjetiske regime,« siger Erik Kulavig.

’Vi river himlen ned på jorden’ af Erik Kulavig. Lindhardt og Ringhof, er udkommet (2016)


Bliv klogere på verden

KRIGEN DER ALDRIG ENDER

CARSTEN JENSEN & ANDERS HAMMER

Hvad er status i Afghanistan nu, hvor størstedelen af de udenlandske styrker har forladt det krigshærgede land? Carsten Jensen og den norske journalist Anders Hammer er rejst ud for at finde svarene.

KONGEN AF THULE

KURT L. FREDERIKSEN

Den store biografi, der kommer hele vejen omkring Danmarks førende polarforsker, eventyreren og folkehelten Knud Rasmussen (1879-1933).

SKÆBNEKAMP

NIELS BO POULSEN

Dansk historiker skildrer Den Store Fædrelandskrig. Krigen på østfronten kom til at koste millioner af mennesker livet og er måske den mest grusomme krig i historien.

ANDREAS C. JOHANNSEN

DANSKE LÆGER UNDER NAZISMEN

VIGGO KAMPMANN

POUL SMIDT

LYSTENS PIONER



LONE FRANK

Historien om den amerikanske psykiater Robert Heaths storhed og fald.

ƄƄƄƄƄ

Fortjener et internationalt publikum. Politiken

 Kristeligt Dagblad

Lystvækkende hjernestimulation. Information

Kristeligt Dagblad

ƄƄƄƄƄ

En sand lækkerbisken.

DANMARKS RUNESTEN

LISBETH M. IMER

En rundtur til de ca. 260 kendte runesten. Et enestående møde med Danmark og danskerne for 1000 år siden.



En blændende bedrift med storartede illustrationer. Jyllands-Posten

Politiken

 Berlingske

 Jyllands-Posten

 Ekstra Bladet

Historien om en ukendt side af retsopgøret efter 2. Verdenskrig, og beretningen om det overraskende store antal danske læger, som stod på den tyske side under krigen.


8

I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 6

KORT OG GODT Krig

Ved Charlotte Lybecker/iBureauet

ANDRE UDGIVELSER

Foto: Volodymyr Runets

Om at tilvælge krigen

Nødvendigheden af at fortælle om sine oplevelser fra frontlinjen fik DRs korrespondent Matilde Kimer til at skrive en bog om det aktivt at vælge krig Af Charlotte Lybecker

»D

et er et fedt sted at slå ihjel,« siger den unge soldat til DRs krigskorrespondent Matilde Kimer. Hun har mødt ham i det sydøstlige Ukraine, hvor han bemander krigens forpost. »Det er en varm sommerforårsdag, og vi mødes i en af de hotteste zoner i krigen, 100 meter fra oprørernes stilling kun dækket at et blikskur,« fortæller Matilde Kimer. Det er på dette sted og allerede den første aften under Matilde Kimers reportagerejse, at hun får lov til at kigge ind under den unge mands hårde skal og opdage et menneske fyldt med vrede og stolthed, men også kærlighed og omsorg. »Om natten kunne jeg ikke sove for lyden af artilleri,« fortæller Matilde Kimer. »Den unge soldat kom ind en halv time efter, at jeg havde lagt mig til ro. Han satte sit gevær og sin granatkaster forsigtigt op af hjørnet, trak sine støvler af og lagde sig roligt ned, for at sengen ikke skulle knirke. Han udviste et kæmpe hensyn. Jeg lyttede til, at hans vejrtrækning blev langsommere, og til at han faldt i søvn. Efter tyve minutter fik han mareridt. Han bandede og prøvede at skubbe nogen fra sig. Næste morgen, da vi blev hentet, rumsterede han i mit hoved, fordi jeg synes, han var så kompleks. Jeg tænkte, at jeg havde lyst til at lære ham bedre at kende.« Det var denne oplevelse, der fik Matilde Kimer til at føle en nødvendighed for at skildre den unge drengs ekstreme historie, hvilket resulterede i bogen Krigen indeni. Via en krono-

logisk gennemgang af krigen fortalt fra tre menneskers perspektiv, hvoraf den ene er hende selv, fortæller Matilde Kimer om sin dannelsesrejse som krigskorrespondent. Om at være almindelig dansk mor og at rejse til et sted, hvor en krig udvikler sig og holde fast i det, selvom familien beder hende om at sige fra. Bogen følger den ukrainske husmor Anna, hvis liv ændres, da Majdan-oprøret bryder ud i februar 2014, og den unge nationalistiske soldat Bogdan, som melder sig for at kæmpe for sit fædreland, men også for at forsvare retten til sin familie og til sin ukrainske arv. »Det overordnede tema for os alle tre er, at vi aktivt vælger den her krig. Vi er ikke blevet fanget i en krydsild, hvor vi ikke kan komme væk. Vi vælger at gå ind i krigen, men på tre meget forskellige planer,« forklarer Matilde Kimer.

Et spørgsmål om ansvar Matilde Kimer var med fra de første brosten, der blev kastet på uafhængighedspladsen i Kiev, til mænd, der greb til våben. Kimer beskriver krigen i Ukraine som en lang trappe op af alvorsstigen. »Jeg lovede min mand at stoppe, hvis konflikten nogensinde udviklede sig til en rigtig krig. Problemet er, at der kun var fem skridt derhen, og at jeg tog ét ad gangen. Jo flere dræbte, jo flere sørgende mødre og jo flere kroppe uden arme og ben, jo mindre rimeligt virker det, at jeg, som har alle mine lemmer og en tryg hjemstavn, ikke skulle vælge at tage derned hver anden uge, fordi det er lidt ubekvemt. Det var bare ikke en valgmulighed,« siger Matilde Kimer. Ligesom et lægeløfte føler Matilde Kimer en forpligtelse over for sin profession: »Det handler om ansvar, og hvem jeg primært føler mig ansvarlig over for. Det vil for mig være forræderisk over for min profession at hoppe af og bede dem om at sende en anden.« Matilde Kimer følte sig forpligtet til at skrive en bog om en krig, der har svingende interesse i de vestlige medier. »Nyhederne efterlader ikke rum til mellemregninger, men

det er tit i mellemregningerne, at de store dramaer er. Krigen indeni er et forsøg på at nå ud til danskeren, der hvor det kan mærkes helt inde i maven,« siger hun. Bogen vidner også om, hvordan krigen omformer mennesker. Den mandlige hovedperson har slået ihjel og har set sin bedste ven dø, da de sammen trådte på en mine. »Der går noget i stykker i et menneske, når man mister nogen. Det skal man have med sig resten af sit liv, og han er 22 år, og om tre måneder er han færdiguddannet jurist«, fortæller Matilde Kimer og forsætter. »Der sker en radikalisering af mennesker i krig. Om de så har mistet en mand, en far, en arm eller et ben, vil det altid ændre på mennesket. De har mistet troen på ordentlighed.«

Parallelvirkelighed »I forgårs sad jeg på badeværelset og fik lakeret tånegle af min datter. Mens hun pyntede mine tæer, ringede min telefon, og jeg kunne se, at det var et Kiev-nummer, og at det var min gode ven. Han fortalte, at hans ven, som er frivillig, havde hængt sig selv,« fortæller Matilde Kimer. Hovedpersonerne i Matilde Kimers roman er også tynget af destruktive tanker og ubærlige oplevelser. Matilde Kimer forklarer, at man efter en krig skal kapere, at ens liv har to meget forskellige sider. »En, der består af sølvfarvet glimmerneglelak og en glad fireårig datter, og en virkelighed, hvor mine venners venner tager livet af sig selv i frustration over, at livet er ad helvede til.«

‘Krigen Indeni’ af Matilde Kimer. Politikens Forlag, 29. august 2016.

Smerten ved at miste

Jagten på et menneske

Under terrorattentatet på spillestedet Bataclan i Paris i november 2015 mistede den franske kulturjournalist Antoine Leiris sin kone, moren til deres 17 måneder gamle søn. I bogen skildrer Leiris forsøget på at få hverdagen til at hænge sammen i ugerne efter. Om kampen for og viljen til livet og om den altomsluttende smerte, han forsøger at leve med ved at give al sin kærlighed til sin søn.

I en dokumentarisk beretning fortæller journalist og forfatter Morten Frich om de angreb, der fandt sted 14. februar 2015 mod Krudttønden og Synagogen i København. Morten Frich beretter om, hvordan politi og PET desperat forsøgte at hindre angrebene samt om Omar El-Hussein og de venner, han var i kontakt med i forbindelse med de forfærdelige begivenheder.

’I får ikke mit had’ af Antoine Leiris. Gyldendal, 29. september 2016.

’Ikke mere at frygte’ af Morten Frich. Informations Forlag, 14. feb. 2016.

Ekstremistisk trussel

En fanatisk besættelseshær

Hvordan opstod Islamisk Stat (IS), og hvordan udviklede de sig til at blive den største ekstremistiske trussel mod verden i dag? I en dramatisk fortælling beretter den amerikanske journalist og Pulitzerpris-vinder Joby Warrick om, hvordan IS opstod i et jordansk fængsel, og hvad det fik af konsekvenser. Warrick fortæller historien om, hvordan den jordanske regering i 1999 gav asyl til en gruppe politiske fanger uvidende om, at der blandt dem sad en terrorist, Abu Musab al Zarqawi, som var opsat på at erobre Mellemøsten.

I et forsøg på at finde lykken rejser den franske Sophie Kasiki med sin fireårige søn til Raqqa i Syrien for at slutte sig til Islamisk Stat. Sophie indser, at lykken ikke findes hos den fanatiske besættelseshær, og hendes rejse udvikler sig til en flugt fra de foruroligende forhold med vold og kvindeundertrykkelse. I en personlig beretning skildrer hun den radikalisering, hun selv gennemgår, og den tiltrækningskraft Islamisk Stat kan have.

’Sort flag’ af Joby Warrick. Lindhardt og Ringhof, 9. november, 2016.

’Flugten fra Islamisk Stat’ af Sophie Kasiki. Informations Forlag, 30. september, 2016.


„AMBITIØS OG VELLYKKET“ – BERLINGSKE

Det sorte USA bringer læseren helt derind i amerikansk identitetsopfattelse, hvor det gør ondt – til spændingsforholdet mellem friheds- og lighedsidealerne og det sorte Amerikas rå virkelighed.

„Imponerende værk om de sortes historie i USA“ – Politiken

„En solid, velskrevet og smuk bog om den amerikanske arvesynd“ – Weekendavisen „Det sorte USA fortjener en meget bred læserskare“ – bogblogger.dk


10

I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 6

KAMPEN OM HISTORIEN

Er historien bare de løgne, vi er blevet enige om? I Danmarkshistorien bliver modstandshelte hyldet, mens koloniherrer og AndenVerdenskrigs menneskesmuglere fortrænges. Historieskrivning handler om både politik og identitet, og dermed kan det være direkte farligt at grave i fortiden. Måske er sandheden endda ikke altid det bedste Af Sebastian Stryhn Kjeldtoft


I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 6

11

FORTIDEN I NUTIDEN


12

I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 6

KAMPEN OM HISTORIEN Billedet på forrige side: I 1965 blev der lavet en rekonstruktion af den såkaldte jødeaktion, hvor danske jøder blev smuglet til Sverige for at undslippe den tyske besættelsesmagt under Anden Verdenskrig. På billedet fra Snekkersten Havn er en gruppe jødiske besøgende ombord på en af de fiskekuttere, der i sin tid blev brugt til aktionen. I 1965 udkom også erindringerne ’Levet og oplevet’ af rabbiner for de danske flygtninge i Sverige 1943-1945, Marcus Melchior. Arkivfoto: Polfoto

Slumstormerne og dem, der senere kaldte sig bz’ere, satte fra 1960’erne fokus på boligmanglen ved at indtage tomme bygninger. Mange fra bevægelsen ønskede ikke at medvirke i journalist Peter Øvig Knudsens nye bog om bz, og nogen har i stedet taget initiativ til en medieportal, hvor bz-historien skal fortælles fra aktivisternes eget perspektiv. Arkivfoto: Lars Hansen/Polfoto

I

Beit HaKerem i det sydvestlige Jerusalem, nær det gule murstenspalads, hvor borgmesteren bor, står et symbol på en af de største heltefortællinger i Danmarkshistorien. Midt på Kikar Denya, Danmarkspladsen, hviler monumentet. Sorte bjælker vredet om sig selv, så det ligner en lille fiskerbåd. Monumentet er udført af den israelsk-danske skulptør Rolf Roda Reilinger på bestilling af de israelske myndigheder, og mindepladen på dansk, svensk og engelsk lyder:

foruden kolonierne, dog mere indirekte. Alle de menneskers virkelighed er nærmest totalt udgrænset i vores historiefortælling i dag, selv om de i hundredvis af år har spillet en central rolle i vores fælles historie.« Når der endelig snakkes Danmarks kolonihistorie, er udgangspunktet paradoksalt nok ofte afslutningen. Danskerne hædres som humanistiske foregangsmænd, fordi Danmark i 1792 blev det første land, der vedtog at ophæve sin transatlantiske slavehandel. Der snakkes sjældent om de 100.000 afrikanere, der blev fragtet over Atlanten i danske skibe for at arbejde som slaver i de dansk vestindiske sukkerplantager. Ifølge Astrid Nonbo Andersen er slaveriets historie marginaliseret i dansk historieskrivning. Det ligger højest »i periferien af vores sansning« i dag, mener hun. »For både Grønland og det tidligere Vestindien gælder det, at vi har utroligt svært ved at forstå, at de har et forhold til Danmarkshistorien. Men det er jo også deres historie. Vores kollektive ansvar som kolonimagt er en historisk kamp, som både udspiller sig i Grønland, såvel som i den danske offentlighed,« siger DIIS-forskeren.

I oktober 1943 trodsede det danske folk og modstandsbevægelsen nazisternes besættelse af deres land ved at redde deres jødiske landsmænd. I løbet af ti nætter blev næsten alle danske jøder – over syv tusind mennesker – sendt i sikkerhed over Øresund til Sverige i fiskerbåde og andre småskibe. Den danske modighed og den svenske gæstfrihed gav et uudsletteligt bevis på menneskelige værdier i en barbarisk tid. Israel og verdens jøder vil aldrig glemme. Redningen af de danske jøder, også kaldet Jødeaktionen, bliver i historieskrivningen ofte udlagt som hele det danske folks redning. Aktionen var nemlig et opgør med den kontroversielle samarbejdspolitik og spillede angiveligt en nøglerolle for, at Danmark efter krigen endte med at stå på de allieredes side. Hvad mindepladen på Kikar Denya ikke beretter om er, hvor godt danskerne tog sig betalt for dette »bevis på menneskelige værdier«. Det kostede i gennemsnit 1000 kr. pr. person at komme til Sverige i 1943. Nogle familier betalte dog helt op til 50.000 kroner for at undslippe fra nazismens rædsler. Hvis man justerer for købekraften, svarer det i nutidspenge til en gennemsnitspris på 20.000 kr. for at sejle med de danske fiskere, mens nogle jøder altså betalte op mod en million kroner for turen over Øresund. Det skriver Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) på undervisningsportalen folkedrab.dk, der blev relanceret i april. Til sammenligning kostede det sidste år mellem 6000 og 27.000 kroner for en flygtning at blive sejlet fra Libyen til Lampedusa i Italien, ifølge Europol. Så kan det godt være, at Israel og verdens jøder aldrig vil glemme danskernes heltemod. Men hvad nu, hvis de husker forkert?

Helte og skurke Man skal være påpasselig med at sammenligne historien med nutiden, fordi man risikerer at ignorere den kontekst, historien udspillede sig i. Alligevel sker det hele tiden, forklarer Claus Bundgård Christensen, lektor i historie ved Roskilde Universitet. Han ser Jødeaktionen som et eksempel på, hvordan forsimplede historiske narrativer kan manifestere sig og gribe ind i nutiden. Både fysisk, som med mindepladen og den sorte båd på Kikar Denya. Men også som politisk og kulturel markør i vores kollektive bevidsthed. »Det smukke billede af fiskerkutterne, som stævner ud med brave fiskere, ivrige efter at hjælpe deres landsmænd, er den mest kendte begivenhed i dansk historie overhovedet. Set fra udlandet er det en enestående fortælling

om Danmark, men den holder ikke helt stik. Fiskerne tjente enormt godt på det, de er at sammenligne med moderne menneskesmuglere. Men det har været et tabu i mange år.« Tabuerne går som spøgelser gennem den kollektive Danmarkshistorie, forklarer han. Det er en diskursiv kamp, der udspiller sig i spændingsfeltet mellem sandheder og løgne, hvilket stiller store krav til historikere, såvel som journalister. For sensationer er nemme at konstruere. »Historien kan bruges og misbruges af alle. Eksempelvis ser vi i disse år, hvordan både indvandrerkritiske stemmer og venligboere knytter an til den samme fortælling om modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig. Den ene lejr vil beskytte Danmark mod ’en ydre fjende’, mens den anden fløj ser sig selv som fiskerne, der hjalp jøderne til Sverige,« siger Claus Bundgård Christensen. »Der ligger en kerneopgave for faghistorikere i at gå ind og slå fast, gennem fagbøger og i medierne, når der foregår urimelig brug af historien. For jo længere vi kommer væk fra begivenhederne, og de faktiske øjenvidner forsvinder, des større er risikoen for misbrug, overdrivelser og løgne.«

Slaver og nationalisme Intuitivt kunne man ellers tænke, at jo længere historien kommer på afstand, des køligere og ædrueligere vil det være muligt at beskrive den. Men det kan være smertefuldt at gøre op med de dominerende narrativer, selv om de ligger hundreder af år tilbage i tiden. Det forklarer Astrid Nonbo Andersen, der forsker i erindrings- og historiepolitik på DIIS: »Helt grundlæggende indgår alle individer i en relation til sociale fællesskaber; fra familien til fodboldklubben og op til nationens historie. Hvis du begynder at gå ind og

rode i vores kollektive fortællinger, kan det gøre ondt. For du er inde og rode i selve vores identitet.« Astrid Nonbo Andersen peger også på, at kolonitiden ikke fylder meget i den danske historiefortælling. »Den måde, vi stadig i dag fortæller Danmarkshistorien på, er grundlagt i 1800-tallet, hvor nationalstaten blev en realitet. I dag er det så selvindlysende, at vi har svært ved at forstå det, men hvis du kigger på dansk historieskrivning i 1700-tallet, er det en kosmopolitisk fortælling, som spænder over danskeres, nordmænds og holsteneres historie,

Vi, og vores historie kommer til at blive reduceret til en zoologisk have, som folk der har deres på det tørre, kan sætte sig ned og glo på Åbent brev fra bz’ere til andre bz’ere i forbindelse med Peter Øvig Knudsens research til BZ-bog

Til kamp mod BZ Peter Øvig Knudsen er ikke historiker, men har som forfatter flere gange gravet i den. Undervejs er han flere gange blevet truet, både juridisk og korporligt, siden han skrev om modstandsbevægelsens likvideringer i Efter Drabet (2001) og den mørke side af 68’eroprøret i Hippie 2 (2012). Under arbejdet med hans nye bog om BZ-bevægelsen, der udkom 4. oktober, har ukendte gerningsmænd smadret ruderne i hans hus. Mens bogen endnu kun var på idéplan, skrev ledende BZ-folk i 2014 et åbent brev, hvor de bad alle »tænke sig MEGET godt om«, før de udtalte sig til forfatteren. »Hans (Peter Øvig Knudsens, red.) mission, ligesom hans andre bøger, er at fortælle bedsteborger-Danmark, hvorfor det er godt, at de ikke flipper ud og forlader den slagne middelvej. ’For se hvor galt det ellers kan gå’. Vi, og vores historie kommer med andre ord til at blive reduceret til en zoologisk have, som folk der har deres på det tørre, kan sætte sig ned og glo på,« står der blandt andet i brevet. Peter Øvig Knudsen mener, at reaktionen er udtryk for, at det gamle BZ-miljø trods sin anarkisme har svært ved at afgive kontrollen over deres egen historie. »Det er et paradoks, men det tydeliggør også, hvordan historien om BZ er svejset dybt ind i deres identitet. Det er ikke en jakke, de tager på. De har været i bevægelsen, siden de var 14-15 år. Og selv om det er 30 år siden, og de nu er granvoksne kvinder og mænd, opfatter de stadig sig selv som frihedskæmpere. Det har de været bange for, at jeg ville gå ind og pille ved,« mener han. Et overgreb på sjælen Peter Øvig Knudsen mener ikke, at han skriver sine bøger med en forudbestemt vinkel. »Det ville være kedeligt, hvis jeg skulle bruge tre år at mit liv på en bog, hvor konklusio-


MVYMH[[LY^LI

Astrid Lindgren

Bent Haller

Kom tæt på forfatterne og mød de stærke historiefortællere

Pia Fris Laneth

Bibliotek og undervisning

Jørgen Leth

Peter Øvig Knudsen

Gå på opdagelse i over 1.000 portrætter af danske og udenlandske forfattere

Puk Damsgård

Læs om forfatterens baggrund, dyk ned i analysen af et bestemt værk eller se hvilke temaer forfatterne arbejder med

Sarah Engell

Se mere her

Erik Valeur

Jens Andersen

Tom Buk-Swienty

Udgives af DBC as i samarbejde med iBureauet/Dagbladet Information


14

I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 6

KAMPEN OM HISTORIEN Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen brugte, hvad historikeren Rosanna Farbøl kalder historiepolitiske argumenter til at legitimere beslutningen om at gå ind i Irakkrigen. Siden forsøgte en aktivist at synliggøre det blod, han mente, statsministeren med sin beslutning havde fået på sig, ved at kaste med rød maling. Foto: Jens Dresling/Polfoto

nen er givet på forhånd.« Omvendt er den røde tråd i hans forfatterskab at tage livtag med idealistiske bevægelser, hvor historieskrivningen virker ufuldstændig. Når nogen fortier dele af sandheden – eller måske bare glemmer den. »Mit mål er ikke at angribe folks identitet, men det kommer jeg indirekte til at gøre. Og når du piller ved folks selvforståelse, reagerer de lidt, som om man vil slå dem ihjel. Historieskrivning kan ikke være fysisk livstruende, men det kan være eksistentielt livstruende for dem, jeg beskriver. Det må føles som et overgreb. Men der er ingen vej uden om at krænke mennesker, hvis man laver dokumentarisme om vigtige historiske begivenheder,« mener Peter Øvig Knudsen. I Nakkeskuddet (2014) genbesøger han sine værste kontroverser med kilderne. Forfatteren fortryder ikke noget, men opdagede til sin overraskelse, at han selv havde pyntet på historien. »Da jeg genlæste mailkorrespondancerne, kunne jeg se, at jeg har efterrationaliseret på samme måde, som dem, der er rasende på mig. Ubevidst havde jeg redigeret i hukommelsen, så jeg fremstod mere som en helt over for ’de onde’, der ikke vil have sandheden frem,« siger han. Eksempelvis husker han en sag om en kvindelig læge, der var kæreste med et medlem i Blekingegadebanden og hjalp med at skaffe bedøvelsesmidler til en kidnapning i

FAKTA

Deltag i BZ-historieskrivningen × Mange med tilhør til BZ-bevægelsen har valgt ikke at tale med Peter Øvig Knudsen, og nu har tidligere BZ’ere besluttet sig for at selv at fortælle historien. ‘BZ Multimedieprojektet’ er en kommende webportal, hvor alle kan få adgang til billeder, historier og anekdoter om livet i BZ, ‘fortalt af dem, der var der selv’. × »Fordi vi lever i en tid, hvor den den såkaldte økonomiske nødvendighedspolitiske tankegang dominerer vores liv, kan alternativerne let gå tabt. Det er derfor blevet vigtigere end nogensinde at vise ungdommen og kommende generationer, at der findes leveformer og værdier, som ikke er dikteret af en kapitalistisk og materialistisk kultur,« skriver bagmændene på Facebook-gruppen BZ Portalen. Følg projektet på bz-dk.info og Facebook

Sverige. Kvinden var aldrig blevet dømt for sin medvirken, da Peter Øvig Knudsen interviewede hende. Hun overvejede først at deltage i bogen under dæknavnet ‘Anna’, men ændrede pludselig holdning. »Som jeg huskede det, fik jeg ud af det blå et brev fra hendes advokat, som truer med at sagsøge mig i hoved og røv, hvis jeg overhovedet nævner klienten i bogen. Det blev en klassisk historie om mig som ‘sandhedshelten’, der forsøges bremset af truende jurister,« siger Peter Øvig Knudsen. »Men da jeg genlæste mailkorrespondancerne, kan jeg se, det slet ikke var noget lyn fra en klar himmel. Hun havde sendt flere mails, hvor hun forklarede, at hun lå søvnløs nat efter nat. Hun havde ikke fortalt historien til sine børn og nuværende mand, og hvis jeg skrev den, ville hun miste alt. Ægteskab, børn, sin lægeklinik. Den mellemregning – hendes overvejelser og frygt – havde jeg simpelthen redigeret ud af min egen heltefortælling,« siger Peter Øvig Knudsen og tilføjer: »Det er skræmmende, hvordan ens erindring kan bøje sig over tid. Vi vil åbenbart alle gerne fremstå som frihedshelte i vores egne historier.«

Hvem er ’vi’? De sidste tyve år har også politikere i stigende grad kastet sig ind i fortolkningen af Danmarkshistorien. Det forklarer Rosanna Farbøl, ekstern lektor ved institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet. Hun skrev sin afhandling om danske politikeres brug af Den Kolde Krig og besættelsestiden i argumentationen for deres nutidige politik. »Når du kigger på de to perioder, ligger der nogle erindringsmæssige skabeloner og mønstre, som er styrende for den måde, vi forstår nutiden på. Det gælder for eksempel idéer om, hvad der er rigtigt og forkert. Om man skal stå op imod det onde, som modstandsbevægelsen gjorde, eller om man skal forsøge en mere realpolitisk og pragmatisk tilgang til udenrigspolitikken,« forklarer Farbøl. Det mest berømte eksempel i nyere tid er Anders Fogh Rasmussens tale ved 60-året for opgøret med samarbejdspolitikken, som han kaldte »et moralsk svigt«. Det var fem måneder efter, at invasionen af Irak var påbegyndt, og små fire måneder før Saddam Hussein blev fundet i et jordhul uden for Tikrit. »Med sin tale forsøgte Anders Fogh Rasmussen at skabe et historiepolitisk argument for vores deltagelse i krigene i 2001 og 2003. Hans narrativ handlede om, at ’vi’ havde pådraget os en dobbelt skyld, fordi ’vi’ svigtede under besættelsen og igen under Den Kolde Krig med fodnotepolitikken,« siger Rosanna Far-

bøl og tilføjer, at venstrefløjen bruger samme historiepolitiske kneb. »Enhedslisten og SF henter også deres verdensbillede i en koldkrigsforståelse. Frank Aaen argumenterede f.eks. for, at Danmark skulle have væltet Saddam Hussein på samme måde, som ’vi’ gjorde under Apartheidstyret, hvor venstrefløjen støttede græsrødderne og dissidenterne. Socialdemokraterne har også talt meget om, at ’vi’ skulle have lært af Vietnamkrigen, hvor USA handlede forkert. På den måde henter stort set alle partier politisk legitimitet i historien og ynder at ignorere de kompleksiteter, som taler imod deres udlægning.«

Politisk bestillingsarbejde Rosanna Farbøl er en af flere forskere, der bidrager til antologien Konfliktzonen Danmark – striden om dansk historie, der udkommer næste år på Gads Forlag. Antologien går ned i nogle af de mest kontroversielle historiske begivenheder i Danmarkshistorien, fra 1864 over forfatningskampen til kunstneriske nybrud. Også inden for forskningsfeltet blander politikerne sig i stigende grad i historien, mener Farbøl. Hun peger på, at Folketinget de sidste 20 år har brugt over 100 mio. skattekroner på at gennemføre specifikke forskningsprojekter. SR-regeringen startede i 1990’erne Dansk Udenrigspolitisk Instituts 1.100 siders redegørelse om Grønland under Den Kolde Krig, som blev efterfulgt af PET-kommissionens rapport om overvågningen af venstrefløjen. Da VK-regeringen kom til magten, fortsatte de den linje med DIIS-rapporten om Danmark under Den Kolde Krig, efterfulgt af Center for Koldkrigsforskning under professor Bent Jensen. »Det er en interessant nedbrydning af grænser mellem politik og videnskab i Danmark. Det betyder ikke, at der er noget galt med de undersøgelser, men det bliver en bestemt måde at sætte fokus på vores historie på,« mener Rosanna Farbøl. »Historikerne må afgøre med sig selv, i hvor høj grad de vil spille med eller gå ud over kommissoriet. Men det er under alle omstændigheder et smart politisk redskab til at sparke et kontroversielt spørgsmål til hjørne, hvis det er ved at komme ud af kontrol.« Skal vi lade historien være i fred? Det var angiveligt Napoleon Bonaparte, der sagde, at »historien er et sæt løgne, vi er blevet enige om«. Når det gælder smukke løgne, kan det være fristende at overveje, hvorvidt der altid er behov for sandheden. Hvis nu myten om de danske fiskeres heltemod kan inspirere

andre til at hjælpe forfulgte. Hvis myten styrker Danmarks omdømme i udlandet. Hvis myten får Jerusalems skolebørn til at danse rundt om monumentet på Kikar Denya og tænke lidt bedre om menneskehedens potentiale. Er det værd at ødelægge det med noget så nuanceret og uinspirerende som sandheden? »Ja,« mener Astrid Nonbo Andersen, Claus Bundgård Christensen og Peter Øvig Knudsen. I det omfang der kan etableres en sandhed, er den altid bedre end myten, mener de. »Som historiker mener jeg, det er vores vigtigste opgave at bryde med vrangforestillinger, uanset om det så er vores heltebilleder. For os handler det om at komme frem til sandheden om, hvad der egentlig skete. Men hvis du er politiker med nationens interesse for øje, kan det se helt anderledes ud,« siger Astrid Nonbo Andersen. Peter Øvig Knudsen er enig: »Hvis ikke vi punkterer myterne, bliver vi ikke et hammerslag klogere. Hvis vi bilder os selv ind, at frihedskæmperne under Anden Verdenskrig var renskurede helte i cottoncoats, skaber vi som samfund en løgn om, at vi kan gå i krig uden at begå frygtelige handlinger og få blod på skjorten. Sandheden er, at nogle af frihedskæmperne var psykopater, der elskede at slå ihjel. Myterne kan være rare, men de kan også være enormt farlige.« Rosanna Farbøl mener, at der kan være situationer, hvor myterne har en konstruktiv funktion. »Myten om besættelsestiden herhjemme er, at vi alle var i samme båd. Vi var alle demokrater. Den myte kan vi i dag punktere – og med god grund. Men du kan også sige, at myterne hjalp os videre som nation efter krigen. De hjalp os med at hele de sår, der ellers kunne være blevet ret voldsomme og have skabt splid. Det er også myter, der helt konkret hjalp os til at træffe beslutningen om at træde ind i NATO,« siger hun med henvisning til parolen ’Aldrig mere 9. april’. »Omvendt kan man sige, at myterne altid sker på bekostning af nogen. Der er nogle mindretal, som bliver skrevet ud af historien. Når det gælder nationale myter, skal man altid være opmærksom på, hvem der er inkluderet i ‘det nationale vi’.« Hun mener imidlertid, at myterne kan »gøre os handlingsduelige«. »Men vi risikerer også, at myterne på et tidspunkt bliver så naturaliserede og politiserede, at vi ikke længere kan sætte spørgsmålstegn ved dem. Så har vi et problem.«

sebk@information.dk


Hjælp dig selv eller en kær på benene igen En bog om mænd og følelser. Om kærlighed, tab, sorg. Om krise og meningsløshed. Om at miste den, man elsker. Og om at finde vejen videre i livet – eller tilbage til livet, om man vil. Bogen rummer otte mænds beretninger fra deres livs værste krise, hvor de mistede deres kone eller kæreste til kræft. Kan læses af mænd, der har mistet, og familie, venner og andre, der er tæt på. Kan også læses af fagfolk, der arbejder med mænd i krise.

Mød forfatter Mads Christoffersen på BogForum søndag den 13. november, hvor han holder oplæg på Lev Nu-Scenen kl. 10.15. 299 kr.

Af Ann Af nniikka Li Lilllleelluunnd Fauulli og Fa og Len ene Step St ephheens n eenn 27 2 79 kr kr.

Aff Kllaaraa Bøøee og Pe Pett tter er Heenr H enr nrik ikse sen sen 27 2 79 kkrr. 79

Af Ire Af rene enee Oeessttrrich ich ic 29 2 99 kkrr.

Af Leenne Af ne Væ Væse sel 249 kkrr. 24

Aff Elliisa sabbeetthh Ger erhhaard ard rdse dseen Af Af Maria aria ar ia Høj øjer er Naannnest neessttaadd 24 2 49 kr kr. ogg Sussan anne ne Wed eder deerrkkiinncck ck Nielse Ni eellsen sen se 27 279 79 kkrr.

Af Kririst Af rissttoff ffer ff eerr Henri enririks en ksen en oogg Jak akobb Han ansseen 29 2 99 kr kr.

Af Bre Af rené né Broow wnn 249 kkrr. 24

Af Åssaa Niillso Af lso sonn sonn nne 279 kr. 27 kr. kr

Af Con Af onnniiiee Ni Niss ssenn 34 49 kr kr.

Af Anne Af nnnne Vi Vibe bekkee Fleis lleeisch iscchher is er, K Kääte te From rom oogg ro Rikk Ri kke M Møølb ølb lbak 19 1 99 kkrrr.. pr 99 pr.r. ssttkk..

PSYKOLOGI PÆDAGOGIK

KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL • 1210 KØBENHAVN K TLF.: 4546 0050 • INFO@DPF.DK • WWW.DPF.DK


16

I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 6

KAMPEN OM HISTORIEN

En typisk arbejdsdag i marken med afgrøder som tobak, grøntsager og bomuld omkring år 1900. Arbejderne startede tidligt om morgenen, men holdt til gengæld en lang pause midt på dagen for at søge væk fra solen. Mange kvinder havde det hårde fysiske arbejde at laste de skibe, der lagde til ved øerne, med kul. Arbejdet var hårdt, lønnen var ringe, og der opstod jævnligt oprør blandt arbejderne. Foto: Ukendt/Nationalmuseet. Fotografiet er i sin tid skænket af Eva Ganneskov, som stammer fra en dansk plantageejerfamilie.

Huller i hukommelsen Op til 100-året for salget af Jomfruøerne retter en bølge af bøger opmærksomhed mod Danmarks kolonitid og sætter spørgsmålstegn ved opfattelsen af Danmark som human kolonimagt. Opgøret med forestillingerne om koloniherredømmet er del af en europæisk tendens, som var bemærkelsesværdigt lang tid om at nå til Danmark Af Michelle Arrouas

S

om romanforfatter er Mich Vraa vant til at blive overrasket af historien, men da han gik i gang med sin seneste roman, var han ikke forberedt på, hvor mange grumme overraskelser hans research ville byde på. Hans seneste bog, Haabet, handler om Danmarks kolonitid. Han vidste, at der var en god historie i den danske slavehandel, som ikke var blevet belyst i den brede offentlighed; hvad han ikke vidste var, hvor overrasket han ville blive over sit fædrelands fremfærd i kolonitiden.

»Jeg gik til opgaven med en tro på, at Danmark var lidt mere human end de andre kolonimagter, men sandheden viste sig at være noget nær det modsatte. Det var en stor overraskelse at lære, hvor afgrundsdybt brutalt, hensynsløst og kynisk Danmark agerede i kolonitiden,« fortæller forfatteren. Bogen, som foregår i årene 1787-1825 og kaster lys på de danske slavehandleres kyniske udnyttelse af slaver, beskriver, hvordan dele af Danmarks velstand blev til på baggrund af trekantshandlen mellem Danmark, Guldkystens Dansk Guinea (det nuværende Ghana) og Dansk Vestindien (de nuværende Amerikan-ske Jomfruøer). I 175 år var Danmark involveret i

slavehandlen, og Danmark var verdens syvende største slavehandler: Ifølge historikeren Niklas Thode Jensens bog For the Health of the Enslaved var der omkring 100.000 slaver om bord på de danske skibe og omkring 35.000 slaver på De Dansk Vestindiske Øer, da der var flest. Slaverne blev brutalt behandlet; udover den generelle frihedsberøvelse og racisme blev de udsat for brutale straffe. Guvernøren Phillip Gardelin udarbejdede i sommeren 1733 et straffereglement, der betød, at en slave, der begik tyveri, skulle knibes tre gange med en gloende jernstang for efterfølgende at blive hængt; en slave, der forsøgte at stikke af, skulle have sit ene ben amputeret; og hvis en slave blev tilgivet for sit flugtforsøg af sin herre, skulle han piskes 150 gange og efterfølgende miste sit øre.

Myter om dansk slaveforbud Når der alligevel har været en forestilling om, at Danmark var en lille og mere human kolonimagt, så skyldes det ifølge eksperter blandt andet, at der i gamle historiebøger stod, at Danmark var det første land til at forbyde

slaveriet. Det er imidlertid ikke sandt; i 1792 underskrev Christian den 7. Forordning om Neger-Handelen, som forbyder slavehandel. Forbuddet trådte dog først i kraft ti år efter, indtil da øgede man slaveimporten, så man kunne være selvforsynende inden 1802, og de slaver man allerede havde erhvervet sig, kunne man beholde indtil 1848. Alt det – og meget mere – kom bag på Mich Vraa. »Jeg blev chokeret over Danmarks fortid, blandt andet fordi det er meget småt med, hvor meget man underviser skolebørnene i det – jeg kan ikke huske, at jeg fik undervisning om slaveri og sukkerrør, og i al fald ikke om, hvor mange menneskeliv den danske slavehandel kostede. Vi skylder historien og hinanden at holde det spejl op for os selv, og jeg håber, den fornyede bevidsthed kan række ind i klasselokalerne,« siger forfatteren Mich Vraa. Der er ikke nogle præcise tal på, hvor mange slaver der omkom i dansk varetægt, men ifølge historikeren Niklas Thode Jensen, der forsker ved Københavns Universitet, var dødeligheden blandt slaverne meget høj. På turen over Atlanterhavet, som tog 6-14 uger, om-


I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 6

17

KOLONIALISME

To kvinder foran en typisk vestindisk hytte med træspåner, en såkaldt “schackle”, omkring år 1900. Selvom den afro-caribiske befolkning ikke længere var slaver, havde forholdene ikke ændret sig markant. Blandt andet blev familiemønsteret fra slavetiden reproduceret, hvor plantageejerne havde haft for vane at dele familier for at modvirke organiserede oprør. Det var derfor ikke ualmindeligt, at to kvinder – f.eks. mor og bedstemor – boede sammen. Foto: Ukendt/Nationalmuseet. Fotografiet er i sin tid skænket af Eva Ganneskov, som stammer fra en dansk plantageejerfamilie. Foto i midten: Kongefamilien besøger St. John i det tidligere dansk Vestindien i 1976. Arkivfoto: Polfoto

kom omkring 20 procent af slaverne i årene før år 1700, omkring 10 procent i midten af 1700-tallet og mellem 5-8 procent i slutningen af århundredet.

Jeg gik til opgaven med en tro på, at Danmark var lidt mere human end de andre kolonimagter, men sandheden viste sig at være noget nær det modsatte Mich Vraa Forfatter

Fornyet fokus på fortiden 2017 er 100-året for Danmarks salg af Jomfruøerne, og i den forbindelse sætter flere forlag og forfattere fokus på et kapitel i Danmarks historie, som de mener har været parkeret lidt for langt tilbage i historiebøgerne. Udover Mich Vraas roman udkommer der flere fagbøger; arkitekten Ulla Lunn har skrevet en bog om Jomfruøernes arkitektur, Gads Forlag udgiver i foråret 2017 et fembinds-værk om Danmarks koloniale historie, og Informations Forlag udgiver en oversættelse af den svenske historiker Dick Harrisons bog om slaveriets historie. Ved at kigge nøgternt på Danmarks koloniale fortid og kaste lys på slavehandlen sætter bøgerne spørgsmålstegn ved Danmarks selvforståelse som blid og human kolonimagt; bøgerne fokuserer blandt andet mere på slavernes side af historien og punkterer myten

om, at Danmark var det første land til at forbyde slavehandel. Arkitekten Ulla Lunn har skrevet Stedet fortæller om arkitekturen på Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix, det tidligere Dansk Vestindien. Her har hun valgt at inddrage de slaver, der byggede bygningerne, i stedet for kun at fokusere på bygherrerne. De danske arkiver indeholder information om navnene på de slaver, der byggede bestemte bygninger, og den information har hun valgt at fokusere på. »Jeg synes, det er vigtigt at fortælle, at det ikke var den danske guvernør, der byggede fortet, men de slaver, han havde købt. Jeg vil gerne fortælle historien med lokale øjne. Jeg håber, mængden af nye bøger betyder, at det bliver mere italesat, og vi dermed kan få et mere sandfærdigt og mindre romantiseret billede frem, som viser, at Danmark ikke var så human, som vi gerne ville tro,« siger arkitekten. Også i den akademiske verden, i medierne og på skolebænken er der mere fokus på – og ikke mindst kritik af – fortiden som kolonimagt. »Der er helt klart meget mere fokus på det i øjeblikket, end der har været tidligere. Flere

nye skolebøger om emnet er udkommet de sidste 10 år, og det betyder et øget kendskab til den del af historien. Kritikken af Danmarks rolle som kolonimagt er desuden blevet mere mainstream. Den dukkede først op på venstrefløjen i 1960’erne, men i dag hører den ikke længere hjemme på en enkelt politisk fløj,« siger Astrid Nonbo Andersen, der forsker i erindrings- og historiepolitik – med særligt fokus på de Amerikanske Jomfruøer og Grønland – på Dansk Institut for Internationale Studier. For tiden er hun i Nuuk, hvor hun undersøger grønlænderes forståelse af kolonitiden. Ifølge flere eksperter opstod historierne om den blide, danske kolonimagt, da Danmark tabte store dele af sit territorium i 1800-tallet. I løbet af århundredet mistede Danmark både Norge, Slesvig-Holsten, handelsforter på Guldkysten og flere mindre kolonier i Indien. Antropologen Dennis Nørmark peger på Danmarks territoriale tilbagegang i 1800-tallet som startskuddet på negligeringen af fortiden som kolonimagt. »Efter 1864 fejede vi landets koloniale historie ind under gulv-


18

I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 6

KAMPEN OM HISTORIEN

Den glade arbejder

D

et tegnede postkort fra 1916 (t.h.) er lavet i Danmark som en form for satire – der også viser noget om datidens syn på befolkningen i Dansk Vestindien – op til folkeafstemningen, hvor danske statsborgere skulle stemme om, hvorvidt man skulle sælge De Vestindiske Øer til USA, fortæller forskningsbibliotekar på Det Nationale Fotomuseum, Sarah Giersing. »Afstemningen var en stor begivenhed blandt danskerne i 1917, og der blevet talt meget om det. Det ironiske var, at man netop ikke spurgte befolkningen på øerne.« Sarah Giersing er i gang med at forberede en udstilling, der åbner i april 2017, og som viser alskens billeder og repræsentationer af Dansk Vestindien – fra den første tegning af St. Croix på Colombus’ tid til nutidens turistreklamer fra Bravo Tours. »På flere billeder fra begyndelsen af 1900-tallet bliver den afrocaribiske befolkning nærmest portrætteret som sorte babyer; som uskyldige og enfoldige børn, der har brug for danskerne eller amerikanerne til at vise dem vejen frem,« fortæller Sarah Giersing. Postkort var en stor industri i begyndelsen af 1900-tallet og viste typisk Dansk Vestindien som et sted med en smuk og paradisisk natur og med en flink og glad befolkning, der altid arbejdede flittigt. Den idylliske fremstilling af den glade kularbejder med dannebrog på trøjen (t.v.) var et eksotisk motiv, som man syntes var sjovt til postkort. »Det er et typisk eksempel på, at man gerne ville vise den glade arbejder frem, mens sandheden var, at arbejdsforholdene var ret dårlige, selvom det ikke længere var slaveri.«

tæppet, for efter nederlaget var vi nødt til at finde på en anden historie om det danske land, fordi vi havde fået en anden forståelse af os selv. Fortællingen blev, at vi var et lille land og ikke et imperium, at vi måtte forholde os neutralt til udenrigspolitik, og at vi ikke havde en udenrigspolitisk stemme, som var noget værd. Den fortælling harmonerede dårligt med fortiden som kolonimagt,« siger Nørmark. Det er Vibe Nielsen – ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet og forsker i Danmarks forhold til sin koloniale fortid – enig i. »I den generelle befolkning er det fortællingen om Danmark som lilleputland, især på grund af begivenhederne i 1864 og Danmarks rolle under de to verdenskrige, som er blevet den gængse, mens fortællingen om den koloniale fortid er trådt i baggrunden,« siger hun.

Alle lande ser sig selv som undtagelsen Det er ikke kun Danmark, der ser sig selv som en anderledes venlig og hensynsfuld kolonimagt – alle lande opfinder deres egne forklaringer på, hvorfor netop deres form for kolonialisme var at foretrække frem for andre: »Alle europæiske kolonimagter mener, de er undtagelsen fra den generelle regel, selvom de selvfølgelig alle fordømmer kolonialisme – de mener bare, de er særegne, og at de behandlede slaverne mere humant end andre lande. Sammenstødet mellem den koloniale fortid og den nationale selvforståelse sker alle steder,« siger Lars Jensen, der forsker i postkolonialisme ved RUC. Astrid Nonbo Andersen fortæller, at alle kolonimagter desuden bruger den samme undskyldning for at forklare, hvorfor deres kolonialisme var mere forsvarlig end andres; de bragte civilisation til de koloniserede områder. Men på et afgørende punkt adskiller Dan-

mark sig, siger erindringshistorieforskeren: »Det, der er specielt ved Danmark, er, at man ikke har udfordret den fortælling.« Storbritannien er et af de lande, der længst har kigget sin koloniale fortid – Det Britiske Imperium var verdens største – efter i sømmene. Det gør sig gældende både i den akademiske verden, på museerne og i offentligheden, hvor der har været mindre fokus på emnet. Det fortæller Vibe Nielsen. »Den postkoloniale diskurs, som kigger kritisk på kolonitiden, har været gældende meget længere på universiteter og i museumsverdenen i byer som London og Liverpool end herhjemme. Det er ikke et glemt kapitel i Danmark, men når vi kigger på, hvad der kommer ud til den bredere befolkning via museer, bøger og tv, så er det nogle helt andre og mere kritiske historier, man fokuserer på i Storbritannien.« Vibe Nielsen peger blandt andet på, at de britiske udstillinger har været langt bedre til at inddrage multimedie-indslag, der problematiserer slavehandlen, i stedet for kun at udstille de artefakter, som er gemt fra kolonitiden og ikke på samme måde sætter spørgsmålstegn ved den. Det er især to ting, der har drevet den kritiske postkoloniale historieskrivning frem i Storbritannien; imperiet bestod frem til det 20. århundrede, og det nuværende Storbritannien har flere borgere med rødder i de koloniserede lande, end Danmark har. Lars Jensen, der i mange år har deltaget i akademiske arrangementer om emnet over store dele af Europa, fortæller, at især det sidste aspekt er afgørende. »Diskussionen bliver mere nuanceret og mere kritisk, når der kommer stemmer fra de koloniserede stater ind. At sidde til en forelæsning på et universitet i London er som at sidde i FN’s generalforsamling; folk kommer

fra hele verden. Det fører til en anden form for diskussion end i andre lande i Europa, hvor der er en tendens til, at vi sidder og taler om os selv og vores nation,« siger Lars Jensen. Han fortæller, at europæiske kolonimagters kritiske granskning af deres koloniale fortid begyndte i de anglosaksiske lande, rykkede videre til de frankofone, og siden har spredt sig til de andre tidligere kolonimagter. Astrid Nonbo Andersen peger desuden på, at interessen for kolonitiden ikke er et dansk fænomen »Det er en del af en bredere global tendens. Når vi er begyndt at interessere os mere for det i Danmark på det seneste, er det netop, fordi man i Danmark bliver påvirket af de debatter, der foregår i andre dele af verden. Og især fordi stemmer fra de tidligere kolonier blander sig og stiller spørgsmålstegn ved det vidensniveau, der hidtil har været i Danmark,« siger hun.

Fokus vokser i 2017 Hun er overbevist om, at det fornyede fokus vil vare længere end 2017’s fejring af 100-året for salget af Jomfruøerne til USA. Hundredeårsjubilæet vil blive fejret med arrangementer i Danmark og på Jomfruøerne, og rejsebranchen forventer, at et rekordstort antal danske turister vil tage til øerne i 2017. Mich Vraa håber, at der vil følge eftertænksomhed og ransagelse med fejringen: »Rejseannoncerne kalder Jomfruøerne for det tabte paradis og skriver om fordums storhed. Jeg synes hellere, vi burde snakke om fordums elendighed. Jeg håber, de historier, der kommer frem, kan være med til at udrydde den uvidenhed, der er om, hvad der er foregået, og hvor slemme vi har været. Det er kun fair, og det er absolut på tide.« ibureauet@information.dk

FAKTA

Skolebøgerne har forandret sig × I 2015 undersøgte Information, hvordan kolonitiden bliver behandlet på skolebænken i artiklen ‘Det var en god tid for Danmark …’. × I en historiebog fra 1997 blev kolonitiden behandlet med ganske få sætninger, som ikke problematiserede slavehandlen eller nævnte Danmarks rolle i den – der stod blot, at »De 20 år, Frederik V regerede enevældigt, var på mange måder en god tid for Danmark. Handelen blomstrede. Der blev anlagt flere danske kolonier i Indien, og staten overtog nogle private øer i Det Caribiske Hav – det blev til kolonien Vestindien«. × Ifølge Morten Buttenschøn fra Center for Undervisningsmidler var Danmarks rolle som brutal kolonimagt længe stærkt underrepræsenteret i undervisningen: »Der har været meget lidt materiale om Danmarks rolle i kolonitiden, og når der har været noget, har det altså ofte været både mangelfuldt og præget af nostalgi i forhold til, at Danmark på det tidspunkt var en stor nation,« sagde Morten Buttenschøn i 2015. × Ligesom flere andre eksperter påpeger han, at der er sket et stort skift de sidste 10-15 år. I 2015 bad Information Astrid Nonbo Andersen om at kigge nærmere på materialet fra de største udbydere af undervisningsbøger, og hun var positivt overrasket over udviklingen. »I materialet behandles mange forskellige aspekter af kolonitiden og Danmarks rolle, og de lægger ikke fingrene specielt meget imellem. Jeg synes, at det ser rigtig godt ud,« sagde hun i artiklen.


I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 6

19

KOLONIALISME

Den danske stat og ’det lille naturfolk’ Danmarks forhold til Grønland bærer stadig præg af kolonialisme, mener eksperter i begge lande

Den grønlandske fangerkultur er med tiden blevet trængt i baggrunden, men faktisk var den danske tilstedeværelse motiveret af, at man gerne ville have de varer, som fangerne kunne skaffe: pels, sælskind og hval. Det fortæller Mille Gabriel, museumsinspektør ved Nationalmuseets Etnografiske Samling. »Fangerkulturen var noget, man opfordrede dem til at holde fast i, ikke noget man ville undertrykke. Men det var svært at vedholde den vandrende jægerog samlerkultur, når kirken samtidig gerne ville knytte den grønlandske befolkning til bestemte kolonibyer,« siger Mille Gabriel og fortæller samtidig, at fangerlivet har fået en form for genopblomstring, idet man ser det som et stærkt identitetsbærende element i Grønland. Foto: Thomas Krabbe/Nationalmuseet

Af Michelle Arrouas

I

2017 er det 100 år siden, at Danmark solgte Jomfruøerne til USA, men det betyder ikke, at Danmarks rolle som kolonimagt udelukkende hører til i historiebøgerne. Selvom Grønland fik selvstyre i 2009, så mener flere eksperter, at den danske stat stadig opfører sig kolonialt over for Grønland. Maria Ackrén, der er lektor og ph.d. ved afdeling for Samfundsvidenskab, Økonomi og Ledelse ved Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) betegner relationen mellem Danmark og Grønland som postkolonial: Grønland kan ikke længere betegnes som en koloni, men forholdet bærer stadig præg af, at det engang var et kolonialt forhold. »Bloktilskuddet betyder for eksempel, at Grønland stadig er i afhængighedsforhold til Danmark. Vi ser også stadig mange danskere, der besidder toppositioner i samfundet, i de offentligt ejede virksomheder eller i selvstyret. Danske modeller og løsninger er også blevet implementeret i forskellige kontekster, uden at man har tilpasset dem til grønlandske forhold med en lille og spredt befolkning,« siger Ackrén. Lars Jensen, der forsker i postkoloniale forhold ved RUC, er enig i Ackréns vurdering. »Så længe Danmark hævder suverænitet over Grønland, er kolonitiden ikke afsluttet,« siger Lars Jensen, der i 2012 udgav bogen Danmark: Rigsfællesskab, tropekolonier og den postkoloniale arv, som kigger kritisk på Danmarks koloniale fortid og postkoloniale nutid. Han henviser til, at Grønland ikke med den nuværende ordning, som siden 2009 har været et selvstyre inden for rammerne af det danske rigsfællesskab, kan overtage ansvaret med områder som udenrigs-, forsvars-, og sikkerhedspolitik, Højesteret, statsforvaltning og statsborgerskab, samt valuta- og pengepolitik, men at beslutninger på de områder stadig ligger under den danske regering og Folketinget. »Danmarks råderum i forhold til Grønland er stadig kolonialt på grund af forfatningen, og fordi de tilskud, Grønland får fra Danmark, giver Danmark beslutningsmagt i grønlandske indenrigsspørgsmål,« siger han.

Forskellige fortællinger Kirsten Thisted forsker i forholdet mellem Danmark og Grønland ved Københavns Universitet. Hun kigger blandt andet på, hvordan forholdet opfattes i de forskellige lande baseret på præsentationen i fag- og skønlitteratur, og hun fortæller, at der kan være langt mellem opfattelserne. »Siden salget af Dansk Vestindien har man i Danmark finpudset billedet af Danmark som en god, venlig og mild kolonimagt. Der opstod en fortælling om, at Danmark ikke formåede at markere sig blandt de store kolonimagter,

fordi vi ikke var brutale nok, og at det var grunden til, at vi tabte kolonierne,« siger hun. »Efter salget af Dansk Vestindien stod vi tilbage med Grønland, og skabte en fortælling om, hvordan vi tog et lille naturfolk under vingerne og undlod at udrydde den oprindelige befolkning, som det f.eks. skete i Tasmanien eller Nordamerika,« siger Kirsten Thisted. Fortællingen i Grønland har derimod ifølge Thisted blandt andet fokuseret på, hvordan Danmark bragte moderniseringen til Grønland uden at tilpasse den lokale vilkår. Danmarks rolle som koloniherre kom for alvor under lup efter studenteroprøret i 1960’erne, mener Kirsten Thisted. »Da der kom fokus på antikolonialisme og antiimperialisme i 1970’erne og 1980’erne, talte man om, at vi havde fortrængt den koloniale fortid. Der blev skrevet værker, både på dansk og grønlandsk, om slavetiden og om Grønland, hvor Danmark var skurken. Det tog til med etableringen af hjemmestyret i 1979, og Grønland selv tog del i bølgen med sange og litteratur,« siger Kirsten Thisted. Ifølge Maria Ackrén fra Ilisimatusarfik kommer opfattelsen af Danmark som koloniherre i dag meget an på, hvem man spørger. »De ældre generationer har måske oplevet fødestedskriteriet (som regulerede statsansattes løn i Grønland, så personer født i landet fik lavere løn og dårligere vilkår end udsendte danskere, red.) og kan også huske tvangsforflytninger og andre eksperimenter, som ikke nødvendigvis falder ind under kategorien human kolonimagt. Andre vil mene, at Danmarks indflydelse i Grønland har ført en masse godt med sig i form af et velfærdssamfund med f.eks. uddannelsesmuligheder og infrastruktur,« siger Maria Ackrén.

Politiker: Danskerne fylder meget Også Justus Hansen, medlem af Inatsisartut (Grønlands landsting, red.) og formand for dets udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg, melder om en splittet befolkning, når det kom-

mer til synet på Danmarks historiske og nuværende tilstedeværelse i Grønland. Selv mener han, at tilstedeværelsen er positiv. »Men jeg kan jo kun tale for mig selv som politisk ordfører for Demokraterne, ikke på vegne af hele befolkningen. Sandheden er, at danske penge og danske erhvervsfolk fylder meget her i landet, og det nyder samfundet heldigvis godt af. Men der er også nogen, som tolker de mange danske penge i Grønland som en fortsættelse af handelskolonierne og magten fra dengang. Jeg synes først og fremmest, det er positivt, når folk vil hjælpe med at skabe liv, penge og job her, om man så er kommet til byen fra Alluitsup Paa, Aalborg eller Arlington,« siger han. Justus Hansen mener dog også, at der er plads til forbedring i forholdet mellem Danmark og Grønland. »Vi bliver tit mindet om, at danskere ser Grønland som noget fjernt og eksotisk, selvom vi stadig er en del af den samme stat. Det er jo egentlig gammeldags,« siger Hansen. Han opfordrer derfor til mere Grønland på skoleskemaet for at nedbryde de barrierer, der ifølge ham stadig er mellem landene. »Et praktisk sted at starte kunne være ved at poste penge i mere elevudveksling og flere timer i folkeskolen om Grønland. Forsvaret og Udenrigsministeriet kunne også medtage Arktis som en større del af deres daglige prioriteringer. Generelt mere respekt fra dansk side, både menneskeligt og på politisk plan.« Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit, opfordrer også til mere udveksling, og peger på, at der især er én måde, hvorpå Danmark kan forbedre forholdet: »Ved at prioritere de 32 områder, som Danmark fortsat varetager på vegne af Grønland. Herunder ved at sikre, at kongelige anordninger for Grønland ikke bliver en ringere kopi af en dansk lovgivning 10-15 år senere, men at man tager det ansvar, man har overfor det grønlandske samfund, alvorligt og opdaterer familieretten, justitsområdet eller forsvarsområdet rettidigt og med respekt for det grønlandske

samfund. Børneloven fra 1962 er f.eks. fortsat gældende, mens tilsvarende lov i Danmark er opdateret for længst og opdateres løbende,« siger Aaja Chemnitz Larsen og tilføjer: »Det handler om at anerkende og respektere hinandens forskellige kulturer og samfund.« ibureauet@information.dk

FAKTA

Udgivelser om forholdet mellem Danmark og Grønland Grønlandske værker × Tupaarnaq Rosing Olsen: ’I skyggen af kajakkerne’. Atuagkat, 2005 (roman). × Maria Ackrén: ’Conditions for Different Autonomy Regimes in the World – A FuzzySet Application’, 2009 (ph.d.-afhandling). × Helene Thiesen: For flid og god opførsel. 2011 (erindringsbog). × Jens Heinrich: ’Eske Brun og det moderne Grønlands tilblivelse. 2012 (fagbog). × Niviaq Korneliussen: ’Homo Sapienne’. Milik, 2014 (roman). × Diverse forfattere: ’2040’. 2016 (novellesamling). Danske værker × Jørgen Viemose: ’Dansk kolonipolitik i Grønland’. Demos, 1977. × Lars Jensen: ’Danmark. Rigsfællesskab, tropekolonier og den postkoloniale arv’. Hans Reitzel, 2012. × Martin Breum: ’Balladen om Grønland’, Gyldendal, 2014. × Diverse forfattere: ’Min barndom i Grønland’. Lindhardt & Ringhoff, 2016.


20

I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 6

KAMPEN OM HISTORIEN

Hvad ville Luther med sin aktion i Wittenberg? I et halvt årtusinde har teologer og historikere diskuteret, hvordan man skal forstå og fortolke reformationens frontkæmper, Martin Luther. Mens nogle ser ham som ophavet til ytringsfrihed, demokrati og oplysning i Vesten, taler andre om ham som en jødehadende fundamentalist. Nye udgivelser vil sætte fokus på både den teologiske og historiske udlægning Af Jonas Sloth Bach

Å

ret er 1506. Set oppefra ligner Martin Luther et kors. Med armene i hver sin retning ligger han udstrakt på maven på gulvet i klosterkirken i Erfurt. Han er 23 år gammel og i færd med at afgive munkeløftet. Året forinden var han godt i gang med, efter sin faders ønske at studere jura på universitetet i Erfurt, men under et gevaldigt uvejr, som Luther sammen med en gruppe studiekammerater blev fanget i, lovede han sig selv, at han ville vie sit liv til Gud, hvis han overlevede. Principfast og gudsfrygtig som han er, holder han sit ord, sælger sine dyrebare jura-bøger, melder fra på studierne og går til familiens store fortrydelse i kloster. Her ligger han så på maven og afgiver et løfte, der indebærer evig afholdenhed og cølibat, evig fattigdom og et liv som ukendt og isoleret munk. Intet ved hans tilværelse i 1506 angiver, at han godt ti år senere vil ryste den katolske kirke i sin grundvold, definere en helt ny teologisk retning og affyre startskuddet til religionskamp på tværs af det europæiske kontinent.

Evigt aktuel Generation efter generation af teologer har gennem de sidste 500 år endevendt Luthers forfatterskab, optegnet hans livsforløb, diskuteret hans udlægning af Bibelen og ligget i strid om, hvordan man bedst kunne forstå og videreføre hans tanker i den moderne kirke. Den teologiske debat om Luther bliver formentlig aldrig færdig. En af dem, der har kastet sin akademiske kærlighed på arbejdet med Martin Luther, er Martin Ravn fra Københavns Universitet. For tiden arbejder han på sin ph.d. om Luthers

forståelse af treenigheden, og han har svært ved at forestille sig, at det sidste ord om Luther nogensinde kan blive sagt. »Nogle gange kan det virke, som om vi ikke er optaget af andet. Diskussionerne har været i gang i 500 år, og det er næsten håbløst at identificere og overskue alle de diskussioner, der er,« siger han. I grunden, forklarer Martin Ravn, er debatten om Luther ikke nær så vigtig som den teologiske diskussion og fortolkning af kristendommens skrifter, som Luther gennem hele sit teologiske liv forsøgte at sætte i centrum. »Det, Luther ønskede, var, at enhver kristen selv skulle kunne læse Bibelen og tage stilling. Hans største bedrift var ifølge ham selv hans bibeloversættelse til tysk. Det gælder ikke om udlægningen af Luther, men om udlægningen og fortolkningen af Bibelen,« siger Martin Ravn. Uden for den teologiske verden er Martin Luther imidlertid i høj grad blevet genstand for en selvstændig diskussion, der henholdsvis forsøger at give ham æren for demokrati, ytringsfrihed og oplysning i den vestlige verden eller gøre ham medansvarlig for nazismens jødehad, for kvindeundertrykkelse og totalitært teokrati. »I ren begejstring for Martin Luther har man med tiden fået skabt et billede af ham, der har fjernet sig mere og mere fra den historiske sandhed,« som historikeren Kåre Johannessen formulerede det i en kronik i Politiken i august 2016.

Et teologisk jordskælv Den 31. oktober 1517 starter Martin Luther et teologisk jordskælv, som ryster den katolske kirke. Epicentret er slotskirken i Wittenberg. Døren til kirken, for at være præcis. Det er her, Martin Luther ophænger det ark, der kommer

til at danne grundlag for flere års teologiske diskussioner og stridigheder, som kulminerer med dannelsen af en lutheransk trosretning. Som munk er Luther hastigt steget i graderne og har fået stor anerkendelse for sin forstand og sine organisatoriske evner. Først får han ansvaret for at holde tilsyn med 20 klostre, herefter sendes han til pavens Rom som den ene af to udvalgte delegerede. Væsentligst er dog doktorgraden i teologi, som han færdiggør dels på klosteret og dels på universitetet. Med den titel på cv’et får han ansættelse som professor i teologi ved et nystartet universitet i Wittenberg. Det er her hans teologiske overvejelser for alvor sættes fri. På et tidspunkt, som historikerne næppe nogensinde vil kunne sætte en præcis dato på, begynder Martin Luthers tro at slå revner. I den katolske kirke har hvert enkelt menneske indflydelse på sin egen frelse, og man kan nærme sig Gud ved at gøre gode gerninger eller gennem en ydmyg og nøjsom livsførelse, men ligegyldig hvad Luther foretager sig, oplever han, at Gud står med ryggen til ham. Ikke mindst ansporet af afladshandlen når han til det synspunkt, at den katolske kirke har bevæget sig længere og længere væk fra det grundlag, han læser ud af Bibelen. Med mantraer som ‘tilbage til Bibelen’ og ‘Bibelen alene’ begynder han i sine forelæsninger i Wittenberg at pille katolicismen fra hinanden ved at undersøge, om dens skikke, regler og indretning overhovedet er understøttet af den hellige skrift. Det er tankerne fra disse forelæsninger, der senere bliver opsummeret i de 95 teser, Luther slår op på døren til slotskirken i Wittenberg. »Af kærlighed til og iver efter sandheden vil følgende teser blive drøftet i Wittenberg,« står der øverst på det ark, som anfægter den katolske grundidé om, at man gennem sin livsførelse kan påvirke Guds syn på en.

Misbrugt og misforstået I 2017 er det 500 siden, at Martin Luther som et oplæg til teologisk diskussion hang sine 95 teser op. Selv var han ikke interesseret i at blive frontfigur i en ny trosretning eller at omstyrte den katolske kirke. Det fortæller Martin Schwarz Lausten, der er professor emeritus ved det teologiske fakultet på Københavns Universitet.

»Luther havde ikke noget ønske om at grundlægge en ny kirkelig retning. Allerede i hans samtid begynder man at tale om en Luthersk kirke, og det var han meget imod. Han ville ikke være en kirkefader eller lægge navn til en ny kirkelig retning,« siger Martin Schwarz Lausten. Til foråret udgiver han bogen Luther og Danmark, der beskriver danske fortolkninger af Luther og hans tanker siden Reformationen. Både kirke og statsmagt har gennem de sidste 500 år fortolket Luthers ideer og ført ham i marken for egne synspunkter. »Hvert århundrede har haft sin Luther. Og op gennem historien har man brugt og misbrugt Luther,« siger Martin Schwarz Lausten. Først brugte pietistiske strømninger udvalgte områder af Luthers forfatterskab som argument for fromhed, godhed og personlig


I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 6

21

REFORMATIONEN Som dette træsnit fra det 16. århundrede viser, var det ikke alle, der var lige begejstrede for de 95 teser, Martin Luther (1483-1546) formulerede, og som blev startskuddet til Reformationen. Nogle mente sågar, at den tyske munk dansede efter djævlens pibe. Illustration: Polfoto

deres Løgne – hvori Luther omtaler jøderne som »det forbandede folk« og opfordrer til, at man brænder synagogerne ned eller jævner dem med jorden. En tekst, som præsten Søren Krarup, der har været medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, udgav på dansk for første gang. Men selv om Luthers holdninger til jøder og muslimer var markante selv i hans samtid, mener Martin Ravn ikke, at det er blandt de mest centrale træk i Luthers tænkning. »Jeg kunne godt ønske mig, at man, i stedet for at fokusere så meget på de ting, som Luther siger om jødedommen og islam, havde større forståelse for, hvad Luthers ærinde egentlig var,« siger Martin Ravn, der omvendt heller ikke mener, man kan finde belæg for, at Luther gjorde sig store tanker om demokrati, ytringsfrihed og oplysning i en moderne forståelse af de begreber. »Man kan ikke finde noget svar på, hvad Luther mente om demokrati eller om oplysning. Ikke bare, fordi det var begreber, som man lagde noget helt andet i dengang, end vi gør i dag, men det er også umuligt, fordi Luthers ærinde var et andet end at tale om demokrati, frihedsrettigheder eller menneskerettigheder. Hans kamp handlede om forholdet mellem Gud og mennesket,« siger Martin Ravn.

Luthers ærinde var et andet end at tale om demokrati, frihedsrettigheder eller menneskerettigheder. Hans kamp handlede om forholdet mellem Gud og mennesket Martin Ravn Skriver ph.d.-afhandling om Luther

omvendelse. Under oplysningstiden lagde Lutherfortolkningen derimod vægt på, at Luther kæmpede for frihed, for den personlige tilegnelse af tro og fornuft og for at gøre Biblen tilgængelig gennem undervisning. Da KFUM-bevægelsen blev grundlagt i 1878 var det også med Luther som forbillede og teologisk bagtæppe. I 1920’erne opstår bevægelsen Tidehverv med et klart mål om at komme tilbage til det, som Luther i virkeligheden havde fokus på, nemlig at vise, hvor syndigt mennesket er, og hvor meget det derfor må bøje sig for Gud og leve i det åndelige. »Det blev til et meget stort og meget personligt indre opgør i den danske kirke. Man har faktisk ikke set noget lignende,« siger Martin Schwarz Lausten. I Tyskland genudgav nazisterne teksten Von den Juden und Ihren Lügen – Om Jøderne og

‘Gud hjælpe mig’ 18. april 1521 står Martin Luther ansigt til ansigt med den tysk-romerske kejser Karl 5. Luther er anklaget for kætteri og indkaldt til rigsdagen i Worms. Baggrunden er de teologiske overvejelser og ideer, som Luther har tænkt, udviklet og udbredt siden de 95 teser. »Jeg hverken kan eller vil tilbagekalde noget, med mindre man kan overbevise mig ud fra Bibelen, for det er hverken sikkert eller bringer frelse at gøre noget mod sin samvittighed, som er bundet af Guds Ord. Gud hjælpe mig, Amen,« siger Luther i sin forsvarstale. Da ærkebiskop Richard von Greiffenklau mislykkes i forsøget på at overtale Luther til at trække sine udtalelser tilbage, bliver Luther dømt som kætter og er dermed fredløs. Derfor sørger hans støtter for, at han bliver bragt i sikkerhed på det isolerede slot Wartburg. Eksklusionen fra den katolske kirke understreger samtidig for Luther, at der er behov for en ny trosretning.

På Wartburg får han tid og arbejdsro til at oversætte Det Nye Testamente fra oldgræsk til tysk. Da han knapt et år senere i hemmelighed vender tilbage til Wittenberg, går han for alvor i gang med at organisere en ny kirke med en helt ny forståelse af de hellige skrifter. Den kirke er nu næsten 500 år gammel, men vi er langt fra færdige med at diskutere dens grundlægger. »Det, der er værd at diskutere i Luthers skrifter, er det grundlæggende forhold om, hvad det vil sige, at mennesket står som en synder over for Gud, og at det er Gud selv, der virker i menneskets tro. Den kristne kirke er hele tiden nødt til at spørge sig selv, hvad det betyder i dag, i morgen og om hundrede år,« siger Martin Ravn. ibureauet@information.dk

FAKTABOKS

Udgivelser om Luther og Reformationen Faglitteratur × ’Luther – Et bekymringsfrit hjerte’ af Steffen Støvring. Er udkommet på Lindhardt og Ringhof (2016). × ’Rantzau’ af Torben Bramming. Udkommer i oktober på Kristeligt Dagblads forlag. × ’Luther og Danmark’ af Martin Schwarz Lausten. Gads forlag, foråret 2017. × ’Luther lagkage’ af Frederik Stjernfelt. Gyldendal, foråret 2017. Skønlitteratur × ’Manteuffel’ af Peter Tudvad. Rosinante, udkommer 28. oktober på Rosinante.


22

I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 6

KAMPEN OM HISTORIEN

Alt fik politisk betydning under Den Kolde Krig Krigen, der aldrig brød ud, bliver ved med at trække fronter op blandt historikere, politikere og journalister Af Astrid Elkjær Sørensen

D

en Kolde Krig har været slut i mere end 25 år, men interessen for den synes kun at stige. Markedet bugner af bøger om krigen, der aldrig brød ud, og rundt omkring i riget kan historieinteresserede danskere besøge 33 statsudpegede lokationer for at få følelsen af næsten-krigen helt ind under huden. Men på trods af den store interesse, og på trods af at Den Kolde Krig siden 2013 har haft status af dansk kulturarv, findes der ingen fælles fortælling om den. Historikere, politikere og journalister skændes derimod løs om Danmarks position under Den Kolde Krig, og ikke mindst om hvad den kan lære os.

Ingen fælles fortælling Efter Anden Verdenskrig opstod der hurtigt en konsensus i brede dele af befolkningen, blandt politikere og de fleste historikere om, hvilken national fortælling, der skulle knyttes til ’de fem forbandede år’. En national fortælling, der ganske vist sidenhen er begyndte at falde fra hinanden. Om Den Kolde Krig opstod der imidlertid aldrig nogen konsensusfortælling, hverken mens den stod på, og særligt ikke efter. Debatten om den er til stadighed, som

ph.d. i historie Rosanna Farbøl beskriver det: »fanget i et spændingsfelt mellem fortid, nutid og fremtid, og mellem videnskab og politik.« Dette spændingsfelt har både gavnet og vanskeliggjort forskningen i Den Kolde Krig. På den gode side har der været en enorm politisk vilje, særligt i 2000’erne, til at finansiere endog store forskningsprojekter. Således har Folketinget indtil videre givet fire statslige særbevillinger til offentlige rapporter om Den Kolde Krig – hvilket har ført til tusinder og atter tusinder af sider om emnet. Men det har også betydet, at enhver historiker, der arbejder med emnet, gør det med Christiansborg pustende i nakken. For centrum-højre partierne ser gerne, at historikerne kommer med et stykke forskning, der videnskabeligt understøtter den borgerlige fortælling om Den Kolde Krig som en kamp mellem de gode og de onde – og hvor ethvert forsøg på neutralitet dybest set var et nationalt og demokratisk svigt. Eller som tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen udtrykte det i 2005: »Den Kolde Krig var en værdikamp, en ideologisk kamp mellem forskellige systemer, mellem diktatur og demokrati, mellem totalitære ideologier og fri tænkning.« Centrum-venstre partierne derimod ser

helst, at den historiske forskning understøtter deres fortælling om Den Kolde Krig som en periode præget af stormagtskonflikt og et vanvittigt atomoprustningsmareridt, hvor det mest forsvarlige ikke var en alliance med en af parterne, men derimod en insisteren på freden. Med så klare forventninger til det endelige resultat er det ikke underligt, at flere af de lange rapporter har skuffet, for så ensidigt et narrativ bryder de færreste humanistiske forskere sig om at skrive. De politiske partiers higen efter en bestemt historie, og helst en, der står stærkt nok til at feje alternative udlægninger af banen, forklarer dog, hvorfor der igen og igen findes penge til ny forskning. Som Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) skrev, da de i 2005 publicerede fire bind på i alt 2350 sider om Den Kolde Krig: »Historien er stadig kontroversiel og handler både om kampen mellem det 20. århundredes politiske ideologier og om, hvem der skal have skylden, hvem der skal have æren, og hvem der skal have magten i fremtiden.« Med andre ord: Den, der skriver historien, styrer fremtiden.

Moralsk pejlemærke Den Kolde Krig handler om fortiden – om hvem der var helte og skurke, og om det fornuftige

i tidligere politik såsom fodnotepolitikken i 1980’erne. Men Den Kolde Krig inddrages også som moralsk pejlemærke, når nye beslutninger skal tages, og således hjemsøger Den Kolde Krig igen og igen politikernes taler om nutidens konflikter. Få danske politikere har brugt Den Kolde Krig så effektivt som tidligere statsminister og venstremand Anders Fogh Rasmussen, da han skulle argumentere for, at Danmark skulle rykke militært ind i Irak: »Vi har to gange i det 20. århundrede svigtet – første gang under Anden Verdenskrig og anden gang under Den Kolde Krig. Så nu er det på tide, vi holder op.« Her brugte Fogh Den Kolde Krig til at skabe en beretning om et Danmark, der passivt har set til, mens demokratiet og frihedsrettighederne var under pres. Herigennem skabte han en parallel mellem fortid og nutid, hvor de, der modsætter sig en aktivistisk og militaristisk udenrigspolitik i dag, er at ligne med de, der under Den Kolde Krig lod Sovjetunionen true det danske demokrati. Historiebrugen af Den Kolde Krig blev hermed en vigtig brik i den borgerlige værdikamp – og var med til at skabe en ny doktrin for dansk sikkerhedspolitik

Erindring om en krig, der aldrig var Det er ikke kun i politikernes taler, at vi finder


I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 6

23

DEN KOLDE KRIG Soldater fra Farum Kaserne afprøver et såkaldt atomsikret beskyttelsesrum i 1965. Arkivfoto: Tage Christensen/Polfoto

interesse for Den Kolde Krig. Historien om konflikten mellem øst og vest er også kommet på museum. Befinder man sig tilfældigvis i Bagenkop på Langeland med et par timer til overs, kan man f.eks. med fordel besøge Koldkrigsmuseum Langelandsfort. Her kan man vandre rundt i udstillinger om forsvarets evakueringsplaner i tilfælde af atomkrig, effektfuldt opsat i de trange rum i bunkeranlægget fra 1953. Ligeledes kan våbenentusiaster i alle aldre røre ved kanoner, som blev opstillet til at forsvare landet i tilfælde af sovjetisk invasion. Ph.d. i historie Rosanna Farbøl beskriver denne form for Koldkrigsformidling, som en fortælling med fokus på den militære vinkel af Den Kolde Krig: »Der er lavet planer om nødkirkegårde, man regnede med et atombombeangreb, og man havde udpeget steder som nødkirkegårde med massegrave, man havde poser og ligkister og primitive kors. Man byggede skoler om med ekstra brede døre og vand i lokalerne, så de kunne ombygges til hospitaler. Det er en af de fortællinger, de fortæller. Det er en fortælling om krig. Om Den Kolde Krig som en rigtig krig. Og et Danmark, som forberedte sig aktivt. Det er en krigsfortælling.« Langelandsfortet er kun en af de 33 steder i Danmark, Færøerne og Grønland som

Kulturstyrelsen i 2013 lancerede som fysiske monumenter og erindringssteder for det, styrelsen betegnede som national kulturarv med følgende begrundelse: »Der er ingen tvivl om, at Den Kolde Krig har sat sig spor i flere generationers bevidsthed. Mens disse generationer med tiden vil forsvinde, vil nogle af konfliktens fysiske spor, nemlig byggerierne, blive ved med at minde os om en væsentlig periode i nyere dansk historie.« Knyttet til udpegelsen af de 33 steder var både en app og bogen Kold Krig – 33 fortællinger om Den Kolde Krigs bygninger og anlæg i Danmark, Færøerne og Grønland, der udkom i 2014. Kulturstyrelsen har med sin bog om og i sin udnævnelse af Den Kolde Krig som dansk kulturarv efter bedste evne forsøgt at tage hensyn til den store folkelige og politiske interesse, uden samtidig at stikke hånden ind i den politiske hvepserede, som diskussion af forsvarspolitikken er. Men selv om udpegelsen af 33 steder umiddelbart lyder tilforladeligt, har Kulturstyrelsen alligevel valgt at fokusere på erindringen om Den Kolde Krig, som en forsvars- og krigserindring. Heraf at de 33 udvalgte steder alle er knyttet til forsvaret. Men Den Kolde Krig var i lige så høj grad en kulturel, økonomisk og ideologisk kappestrid,

som det var en militær – og i lige så høj grad afspejlet i Che Guevara-plakaten på teenageværelset som i kanonen på Langelandsfortet. Eller som Koldkrigsforsker Kim Frederichsen beskriver det: »Så godt som alting – fra sport over ballet og tegneserier til rumrejser – fik politisk betydning og kunne anvendes i opinionsdannelsen på hjemmefronten og til påvirkning af udenlandske samfund.« Overordnet set har både landets museer og historikere mest fokuseret på den forsvarspolitiske vinkel og på det militære kapløb. I de sidste 15 år har der imidlertid været en voksende interesse for de kulturelle og ideologiske aspekter af Den Kolde Krig. I sin bog om Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) fra 2012, behandler Iben Bjørnsson f.eks., hvordan Socialdemokratiet prøvede at bekæmpe de kommunistiske elementer i fagbevægelsen. En kamp, hvor socialdemokraterne for at vinde magten på arbejdspladserne, gerne benyttede sig af kontakter i efterretningstjenesterne. Således blev Den Kolde Krig en del af tillidsmandsvalget på mangen en dansk arbejdsplads. Socialdemokraterne grupperes ofte (særligt af centrum-højre) sammen med den øvrige venstrefløj, når det kommer til forsvars- og sikkerhedspolitikken un-

der Den Kolde Krig. Men vender man blikket mod civilsamfundet, er det svært at finde en aktør, som var mere opsat på at holde kommunisterne uden for indflydelse.

Den Kolde Krig i retten Selv om forskerne er begyndt at se Den Kolde Krig mere bredt, er politikernes fokus dog stadig rettet mod forsvarspolitikken. Det bliver bl.a. afspejlet i de fire offentligt finansierede koldkrigsrapporter. Det mest kontroversielle bidrag til koldkrigsforskningen i nyere tid kom fra Center for Koldkrigsforskning ledet af historiker Bent Jensen. Balladen startede for alvor, da Bent Jensen den 14. januar 2007 i forbindelse med sin udnævnelse til leder af centeret skrev en kronik i Jyllands-Posten, hvori han hævdede, at han i PET’s arkiver havde fundet bevis for, at journalisten Jørgen Dragsdahl var tidligere KGB-agent eller i hvert fald blev betragtet som sådan af PET. Dragsdahl reagerede øjeblikkeligt ved at rejse sag mod både Bent Jensen og Jyllands-Posten for injurier. En injuriesag, der først blev vundet af Dragsdahl i byretten, så af Jensen i Landsretten, og endelig i 2015 vundet igen i Højesteret af Dragsdahl. Bent Jensen har dog erklæret, at han vil indbringe sagen for Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, da


24

BØGER DER GØR EN FORSKEL!

I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 6

KAMPEN OM HISTORIEN

ROMANER FRA HELE VERDEN ʔʔʔʔʔ Politiken

 Jyllands-Posten

 Kristeligt Dagblad



HARUKI MURAKAMI Hør vinden synge & Flipperspil 1973

Berlingske



UDKOMMER D. 14. OKTOBER

Ekstra Bladet

OPGØR MED POLITISK VANETÆNKNING

VORES ARBEJDSLIV – I EN MODERNE VERDEN

Danske anti-atomdemonstranter blev vist ud af Tyskland ved Kruså under en march i 1963. Arkivfoto: Peer Pedersen/Polfoto

MALENE FRIIS ANDERSEN & LENE TANGGAARD UDKOMMER D. 11. NOVEMBER

FILOSOFIENS STØRSTE TÆNKERE

han mener, at sagen er af principiel karakter for både ytrings- og forskningsfriheden. For centrum-højre var Jensen en helt, der endelig formåede at bringe de længe hengemte røde skeletter ud af skabet. For centrum-venstre derimod beviste kronikken og retssagen, at udnævnelse af Bent Jensen til leder af Center for Koldkrigsforskning havde været et politisk motiveret valg – og at han ikke kunne betragtes som en seriøs forsker, men snarere som pennefører for højrefløjen. Også det danske anmelderkorps var rygende uenige om kvaliteten af tobindsværket fra Center for Koldkrigsforskning. Hos JyllandsPosten og Berlingske blev det beskrevet som imponerende og modig historieskrivning. Politikens og Informations anmeldere derimod var stærkt kritiske, og Politikens Bo Lidegaard skrev endda, at Jensen flere steder var ude i en decideret voldtægt af kilderne og den historiske metode. Også blandt fagfæller er meningerne delte. Historiker og tidligere officer Michael Clemmesen har f.eks. beskrevet Center for Koldkrigsforskning som »center for klapjagt på røde lejesvende og nyttige idioter.« Men i modsætning til de tre andre store statsfinansierede Koldkrigsudgivelser bliver Bent Jensens to bind faktisk læst af andre end forskere og inkarnerede nørder. Om ikke

andet bidrager det måske til forskningsformidlingen, når historikere går i rette(n) med deres kilder. ibureauet@information.dk

Astrid Elkjær Sørensen er historiker og ph.d.

FAKTA

Kommende koldkrigsudgivelser × Rosanna Farbøl: ’Koldkrigere, medløbere og røde lejesvende’. Gads Forlag, udkommer foråret 2017. × Bo Lidegaard: ’Øjeblikke – Danske billeder 1945-1989’. Politikens Forlag, udkommer 2. november 2016. × Lars Møller: ’Specialoperationer’. Lindhardt og Ringhof, udkommer 24. februar 2017. × Samuel Rachlin: ’Bag den kolde krigs tåger – Stalins arv til et splittet Europa’. Kristeligt Dagblads Forlag, udkommer 28 oktober 2016.


Nyheder fra Syddansk Universitetsforlag

598 kr.

Odense Staalskibsværft 1918-2012

498 kr.

498 kr.

498 kr.

Herman Bang Dramatik

Vitruv

I-II

Beretningen om De Danske Aviser 1992-2011

Knud Arne Jürgensen

Red. af Jens Toftgaard

Ole C. Jørgensen

704 sider, indbundet og rigt illustreret, 498 kr.

2 x 420 sider, gennemillustreret og indbundet, leveres i kassette, 598,00 kr.

780 sider, illustreret og indbundet, 498 kr.

Bogen lægger for første gang en væsentlig, men hidtil alt for overset del af digterens forfatterskab frem i samlet form. Med kommentarer og uddybende noter føjer bogen afgørende nyt til vores forståelse af den store digter og hans sceneværker.

Oversat og kommenteret af Karen Dreyer Jørgensen, Henrik Fich, Jørgen Martin Hansen, Jacob Isager og Fritz Saaby Petersen

Odense Staalskibsværft og Lindøværftet hørte i knap hundrede år til Danmarks væsentligste virksomheder og får sin historie fortalt i dette storværk, som forener søfartshistorie, erhvervshistorie, byhistorie, industrihistorie, arbejderhistorie og teknologihistorie.

298 kr.

Dette er den dramatiske beretning om de to mest begivenhedsrige årtier i dansk dagspresses historie. Fortalt med udgangspunkt i de enkelte aviser og deres skæbne af en af dem, der var med.

348 kr.

Fra Luther til konkurrencestaten

Fru Jensen og andre vestindiske danskere

Jørn Henrik Petersen

Dansk-vestindiske sømænd, tjenestefolk og arbejdere i Danmark 1880-1920

315 sider, 298 kr. Bogen gennemgår Luthers virkningshistorie, når det drejer sig om den sociale lovgivning, som følges fra 1536 til i dag. Og bogen viser, at den gamle samfundskritiker kan bringes i spil, når man vil forstå udviklingen frem til velfærdsstaten og konkurrencestaten.

Per Nielsen 326 sider, indbundet og rigt illustreret, 348 kr. Var der sorte vestindere i Danmark i kolonitiden? Ja, vestindiske sømænd, barnepiger og tjenerdrenge kom ofte med på rejsen til Europa fra Dansk Vestindien. Enkelte slog sig ned og stiftede familie, og bogen undersøger, hvordan de blev modtaget, hvordan de levede, og hvordan de klarede sig.

255 kr.

Om Arkitektur

505 sider, indbundet og rigt illustreret, 498 kr. Den romerske arkitekt og militæringeniør Vitruv skrev omkring år 25 f.Kr. en grundbog i arkitektur, som er blevet en uomgængelig klassiker. Den foreligger her for første gang oversat til dansk.

349 kr.

Send mere ledelse

En verden af viden

En analyse af Ledersamfundets konsekvenser

Syddansk Universitet 1966-2016

Finn Wiedemann 180 sider, 225 kr. Ledelse ses efterhånden som svar på alle problemer. Alle steder skal problemer løses med ledelse, og hvis det ikke løser dem, forsøges de løst med endnu mere ledelse. Bogen påviser, at Ledersamfundet har påvirket offentlige organisationer negativt, og gør derfor opmærksom på ledelsesformer, som udgør et alternativ til Ledersamfundet.

Red. af Jeppe Nevers 357 sider, indbundet og rigt illustreret i farver, 349 kr. Dette er historien om, hvordan det lykkedes forskere, studerende og administratorer at opbygge landets tredje universitet til en forskningsinstitution på internationalt niveau. Men det er også en historie om modgang, om kriser og om udfordringerne ved at etablere Danmarks største multicampus-universitet.

Få 20 % rabat ved køb via www.universitypress.dk


STOLEN DU VIL HJEM TIL

Vestergaard Møbler København Torvegade 55-57, Tlf. 32 57 28 14

Lyngby Jernbanepladsen 19-23, Tlf. 45 87 54 04 VESTER-MOEBLER.DK

Næstved Merkurvej 3, Tlf. 55 77 49 49

Holbæk Tåstruphøj 46, Tlf. 59 45 45 45


BOGFORUM

Illustration Mia Mottelson/iBureauet

Fagbøger på bogmessen Program og interviews SIDE 28-32


28

I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 6

BOGFORUM Udpluk fra programmet

BOGCAFEEN

FAG- OG DEBATSCENEN FREDAG

11.00: TEMAARRANGEMENT: Det moderne arbejdsliv – passioneret, inspireret og livsfarligt. Malene Friis Andersen og Marie Kingston (’Stop stress’), Nadja Prætorius (’En verden til forskel’) og Pernille Pedersen (’Dyrk relationerne på arbejdspladsen’). Moderator Ulla Bechsgaard. 12.15: Jytte Hilden og Gretelise Holm i samtale om bogen ’På sporet af årgang 1946’. Moderator: Lone Kühlmann. 13.30: Sanne Gram Fadel i samtale med Matilde Kimer om bogen ’Farvel, mit Syrien – Fortællinger om krig og flugt’. 14.15: Bag om Panama Papers. Bastian Obermayer – en af de to journalister, der blev kontaktet af kilden bag Panama Papers, er med på en Skypeforbindelse fra New York. På scenen sidder John Hansen, der er en af de danske journalister, der fik adgang til materialet. Interviewer Charlotte Vestergaard Beder. 15.00: Ole Grünbaum i samtale med Aksel Haaning om ’Tusind og én nats samtale’, en stor fortælling om digteren Rumi og vismanden Shams. 16.30: Jørn Brøndal i samtale med Frank Esmann om bogen ’Det sorte USA – fra uafhængighedserklæringen til Barack Obama’. 17.15: Professor i filosofi Vincent F. Hendricks i samtale med Mette Højbjerg om bogen ’Spræng boblen – sådan bevarer du fornuften i en ufornuftig verden’.

LØRDAG

10.30: Thomas Ladegaard i samtale med Nikolaj Ifversen om sin bog ’Palmemordet’. Om de mange teorier og undersøgelser gennem tiden. 11.15: Peter Lodberg i samtale med Anders Ellebæk Madsen om bogen ’1000 års tro i Danmark’. 12.00: TEMAARRANGEMENT: Magt. Søren Lippert (’Bag magten’) og Søren Jacobsen (’Overklassemagt’) diskuterer magtens anatomi. Moderator Ulla Bechsgaard. 13.15: DR’s Matilde Kimer i samtale med Samuel Rachlin om sin bog ’Krigen indeni’, en rejse gennem den ukrainske revolution og krig. 14.00: TEMAARRANGEMENT: Flygtning i Europa. Thomas Ubbesen, aktuel med bogen ’Good luck, habibi – rejser i flygtningestrømmen’, Jens Christian Grøndahl, der i essaysamlingen ’Europas ambassade’ beskæftiger sig med flygtningekrisen, og norske Kari Fure (’På flugt – historien gentager sig’) diskuterer den aktuelle flygtningekrise i Europa. Moderator Klaus Rothstein. 15.00: Stig Andersen interviewer Uffe Elbæk om portrætbogen ’Vejen til noget andet – Uffe Elbæks liv’. 15.30: Ulla Terkelsen i samtale med Søren Dahl om bogen ’Med kærlig hilsen – Historier fra Europa og omegn’. 16.15: Lars Trier Mogensen i samtale med Politikens Jakob Nielsen om bogen ’Den store joker’ – et portræt af Donald J. Trump. 17.00: Steen Hildebrandt i samtale med Hanne Solvang om ’Astronautens blik – klummer om vækst, vildveje og verdensmål’.

SØNDAG

10.15: Niels Bo Pedersen i samtale med Rasmus Dahlberg om bogen ’Skæbnekamp – Den tysk-sovjetiske krig 1941-1945’. 11.00: Hvilken betydning har Trap Danmark projektet for Danmark som land? Uffe Ellemann-Jensen, Anne Hjernøe, Jeanette Varberg og Niels Elers Koch diskuterer med Liv Thomsen som moderator.

FREDAG

15.15: Fornuft og følelse. Hvad styrer vores valg af partner? Og hvilken rolle spiller splittelsen mellem fornuft og følelse i litteraturen? Svenske Karolina Ramqvist, aktuel med romanen ’Den hvide by’, diskuterer emnet med Josefine Klougart. Moderator: Lilian Munk Rösing.

LØRDAG

11.45: Lone Frank i samtale med Raben Rosenberg om bogen ’Lystens pioner’, den fascinerende historie om psykiateren Robert Heaths storhed og fald. 12.30: Hollandske Joris Luyendijk i samtale med DR’s Thomas Svaneborg om bogen ’Svømme med hajer – en rejse ind i bankverdenens mørke’. 13.15: Aydin Soei i samtale med Rushy Rashid om bogen ’Forsoning’, en autentisk fortælling om en barndom under de store flygtningeår i 80’erne. 14.00: Ung kend din krop. Debat på scenen mellem bogens tre forfattere. 14.45: Esben Kjær i samtale med Preben Kok om bogen ’Min usynlige søn’, en personlig fortælling om at genfinde meningen med livet efter overvældende sorg. 16.15: Bo Lidegaard fortæller om sin bog ’Øjeblikke i Danmark under Den Kolde Krig’. 17.00: Ove Dahl og Kurt Kragh interviewes af Carsten Norton om deres fælles bog ’Drabscheferne’, to garvede drabsefterforskeres medrivende fortællinger om virkelige sager.

12.30: Den svenske videoblogger Clara Henry i samtale med Maja Nyvang Christensen om bogen ’Ja, jeg har mens – og hva’ så?’.

SØNDAG

15.30: Marie Helleberg og Jørgen Lange Thomsen i samtale med historiker Rasmus Dahlberg om bogen ’Verdenshistoriens mest berømte dødsfald’.

SCENEN FREDAG

12.30: Den amerikanske Yale-professor Timothy Snyder i samtale med Annegrethe Rasmussen om sin bog ’Sort jord’. 14.30: Den danske astronom Anja C. Andersen præsenterer bogen ’Verdensbilledet i forandring – i et hundredårigt perspektiv’.

LØRDAG

16.30: Carsten Jensen og Anders Hammer fortæller om deres Afghanistanbog ’Krigen der aldrig ender’. Interviewer Thomas Ubbesen.

SØNDAG

11.30: Astrofysikeren Anja C. Andersen fortæller med udgangspunkt i ’En lille bog om universet’ om Big Bang og om hvad der fandtes inden. 14.30: Peter Øvig Knudsen i samtale med Lotte Folke Kaarsholm om sin nye bog ’BZ’, en stor dokumentarisk bog om 80’ernes vigtigste oprørere: BZ-bevægelsen. 15.20: Anders Fogh Rasmussen i samtale med Bo Lidegaard om sin bog ’Viljen til at lede’. kl. 15.30: Litteratur og historie. Jan Guillou og Tom Buk-Swienty i samtale med Klaus Rothstein. Hvornår digter vi med kilderne, og hvornår får den fiktive historie frit løb?


I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 6

29

BOGFORUM

HVID SCENE FREDAG

14.45: Abdel Aziz Mahmoud i samtale med Mette Vibe Utzon om bogen ’Hvor taler du flot dansk!’.

SCENE 2 FREDAG

11.30: Bo Tao Michaëlis fortæller om sin store Ernest Hemingway-biografi ’Hemingway – en mand og en myte’. 12.30: FORTROLIGT

LØRDAG

kl. 11.00: Svenske Anders Rydell i samtale med Christian Kaaber om sin bog ’Bogtyvene’, en fortælling om de tyske nazisters forsøg på at herske over Europas litterære arv.

13.30: DØDE POETERS KLUB. Rune SkyumNielsen fortæller om bogen ’Jakob var her – Bogen om Ejersbo’. Jannik Lund interviewer. 14.30: DØDE POETERS KLUB. Peter Rewers fortæller om sin bog ’Michael Strunge – digtning og virkelighed’. 15.30: DØDE POETERS KLUB. I år kunne forfatteren Finn Søeborg have fejret sin 100års fødselsdag. Skuespiller Tommy Kenter læser op af Finn Søeborgs tekster og fortæller anekdoter om forfatterens liv.

LØRDAG

10.15: Ph.d. og lektor Rasmus Willig satte gang i debatten med sin bog ’Afvæbnet kritik’ om hvordan moderne arbejdspladser reagerer på kritik. Willig interviewes af Ulla Bechsgaard om bogens budskaber. 11.15: Rasmus Alenius Boserup i samtale med Jakob Skovgaard-Petersen om bogen ’Efter foråret’, der sætter fokus på tendenser i arabisk politik. 12.15: Med baggrund i sin nye bog ’Europas kirker og nationalisme’ debatterer Uffe Østergård med Henrik Jensen, om hvorvidt der findes en ny forbrødring mellem religion og politik. Ordstyrer Erik Bjergager. 13.15: Thomas Gammeltoft-Hansen i samtale med Eyvind Vesselbo om sin bog ’Hvordan løser vi flygtningekrisen?’.

AUDITORIET 14.15: Mehmet Ümit Necef og Torben Bech Dyrberg, forfattere til ’Multikulturalismens fælder’, taler med Flemming Rose om ytringsfrihed vs. politisk korrekthed og risikoen for at blive stemplet som racist. 15.15: Sørine Steenholdt i samtale med Kim Leine om sin roman ’Zombieland’, der er indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris. 16.15: Michael Ford i samtale med Naser Khader om ’Fredsmægleren’. 17.15: Mød holdet bag filmen ‘Finale’ og hør om processen med at løfte historien og dens karakterer fra siderne i en bog til det hvide lærred. På scenen: Instruktør Søren Juul Petersen, de to hovedrolleindehavere Anne Bergfeld og Karin Michelsen samt forfatter Steen Langstrup. Interviewer: Susanne Bjertrup.

SØNDAG

10.15: Fem erfarne ruslandseksperter debatterer udviklingen i det tidligere Sovjet 25 år efter augustkuppet og unionens sammenbrud med udgangspunkt i bogen ’Fra Tallinn til Tasjkent’. Deltagere: Thomas Køhler, Rikke Helms, Karsten Fledelius, Jens Jørgen Nielsen og Christian Gottlieb. 11.15: Lars Tvede i samtale med Ulla Bechsgaard om debatbogen ’Gåsen med de gyldne æg’, en fortælling om, hvad det vil sige at være liberal. 12.15: Naser Khader og Birgitte Wulff i samtale med DR’s Lene Juul Bruun om bogen ’Hanan – Syrien. Mit møde med en stærk kvinde fra mit fødeland’. 13.15: FORTROLIGT

14.15: Samuel Rachlin i samtale med Uffe Gardel om sin nye bog ’Bag den kolde krigs tåger’. 15.15: Steen Beck i samtale med Henrik Palle om sin bog ’Vinteren kommer – en fordybelsesbog for Games of Thrones-fans’. Om magt, køn, drager og kosmos. 16.15: Karina Pedersen i samtale med Michael Jeppesen om debatbogen ’Helt ude i hampen – mails fra underklassen’. 17.15: Rasmus Alenius Boserup i samtale med Niels Lillelund om bogen ’Hvad svarer vi jihadisterne?’.

LØRDAG

15.30: Litteratur og historie. Jan Guillou og Tom Buk-Swienty i samtale med Klaus Rothstein. Hvornår digter vi med kilderne, og hvornår får den fiktive historie frit løb? SØNDAG

11.30: Ti eksistentielle holdepunkter, der kan give vores liv mening. Svend Brinkmann i samtale med Martin Krasnik om sin nye bog ’Ståsteder’.


30

I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 6

BOGFORUM INTERVIEW

Lyspartikler fra verdens ende

På bogmessen optræder en række aktuelle faglitterære forfattere. Vi har talt med nogle af dem

Anja C. Andersen om ‘En lille bog om universet’

Klassiske dyder Ledere skal lære at genkende og håndtere stress blandt deres medarbejdere, siger stressforsker Malene Friis Andersen. Foto: Privat

Stressforsker Malene Friis Andersen afdækker det komplekse arbejdsliv og det gode lederskab

Af Anne Vindum

»D

er er ikke brug for flere nye buzzwords inden for ledelse. Der er brug for at vende tilbage til gode ledelsesdiscipliner.« Sådan siger Malene Friis Andersen, der er ph.d. og cand.psych.aut. ved Det Nationale Center for Arbejdsmiljø, og som sammen med psykolog Marie Kingston har skrevet bogen Stop stress – håndbog for ledere. Malene Friis Andersen forsker i stress og arbejdsliv og kunne i sin første udgivelse om at håndtere og forebygge stress i 2007 – også skrevet sammen med Marie Kingston – konstatere, at ledere har et ansvar for medarbejderes stress. Nu kan hun se, at ledere har taget ansvar, men at de mangler viden og redskaber til at løfte opgaven: »Den vigtigste nye viden er, at lederne må forstå kompleksiteten i stress. Vidensmedarbejdere har generelt svært ved at sige fra, og jo værre

stress, jo sværere er det at sige fra. Det bliver et personligt nederlag for medarbejderen, for identitet og arbejde er tæt forbundet. Når man er meget stresset, går det desuden direkte ud over arbejdsevnen, og derfor er det vigtigt at forebygge stress.« Mange stressramte angiver, at arbejde spiller en central rolle i deres stress. Malene Friis Andersen påpeger dog, at stress ikke nødvendigvis kun er arbejdsrelateret, og at der i et samfundsmæssigt perspektiv er mange stressfaktorer. Det kan f.eks. være det, hun kalder social acceleration – at alting går hurtigt i ens liv, og at hastigheden simpelthen er for høj.

Psykologisk sikkerhed Arbejdslivet bærer både en del af skyld i og derfor også en del af løsningen af stress. Hvis stress skal nedbringes, kræver det ændringer i arbejdslivet. Lederne har et stort ansvar, men ikke det fulde. Det er vigtigt, at hele organisationen bakker op og giver lederne de nødvendige rammer for at forebygge og nedbringe stress, bl.a. ved at sørge for et fornuftigt antal medarbejdere, og at der er balance mellem krav og ressourcer i både lederens og medarbejderens opgaveløsning. Det kræver også, at der er en god kultur i teamet, at det hele ikke går op i konkurrence og individualisme:

»Medarbejdere har brug for psykologisk sikkerhed, så i stedet for at spørge, om jeg kan klare det, skal man spørge, om vi kan klare det. Der skal være forudsigelighed i arbejdet, og lederen skal følge op, give anerkendelse og feedback. I grunden kræver det gode lederskab ikke flere nye smarte buzzwords, men en tilbagevenden til gode gamle ledelsesdiscipliner med et twist,« siger Malene Friis Andersen og understreger, at den gode arbejdsplads har en kultur, hvor det er legitimt at sige fra: »Det skal ikke være en karrierebreaker, at man kommer i tvivl eller beder om hjælp. Det er både lederens og organisationens ansvar.«

– Hvordan opstod ideen til din bog? »Jeg ville tage læserne med på det, der undrer mig – f.eks. mørk energi. Tanken om, at universet konstant udvider sig, giver slet ikke mening i mit hoved. Og samtidig er videnskab jo bare data. Universet er ikke sat i verden i husmororden for at glæde mig.« – Hvorfor er din bog vigtig? »Jeg vil gerne vise folk, hvordan vi finder ud af noget, og hvordan det også kan være viden ikke at vide noget. Og give dem en fornemmelse af, at det altså ikke har været dumme, men at videnskab hele tiden er en proces mod det, vi håber er sandheden.« – Fagligt forbillede? »Jens Martin Knudsen – Marsmanden – der formidlede meget om Mars. Men der er en perlerække af videnskabsformidlere, f.eks. H.C. Ørsted, som lejede lokaler for egne penge, så folk kunne komme og høre om den nye videnskab.« – Hvad er uundværligt på dit arbejdsbord? »Min computer med mine billeder fra satellitterne ude i rummet. Astronomer er henvist til billeder af lyspartikler fra verdens ende, men det er nok til, at vi kan stykke et puslespil sammen omkring universets historie.«

’En lille bog om universet’ af Anja C. Andersen. Lindhardt og Ringhof, er udkommet (2016). Oplev Anja C. Andersen på Scenen søndag kl. 11.30.

‘Det bliver ikke anderledes’ Rasmus Willig om ‘Afvæbnet kritik’

’Stop stress – håndbog for ledere’ af Malene Friis Andersen og Marie Kingston. Forlaget Klim, er udkommet (2016). Oplev forfatterne på Fag- og debatscenen fredag kl. 11.00.

– Hvordan opstod ideen til din bog? »Da jeg under mine studier af umyndiggørelse hørte de første eksempler på offentlige arbejdspladsers svar på deres medarbejderes kritik – f.eks. ’Du ser ud, som om du er lidt nede, nu skal jeg lige coache dig’ eller ’Jeg hører, hvad du siger, men det bliver ikke anderledes’.« – Hvorfor er din bog vigtig? »Det er samlingen af svar på kritik, som i sig selv er unik, og som forklarer en ny form for censur og stress, vi ikke har set tidligere, og som er en del af de negative vrangsider ved overgangen fra velfærdsstaten til konkurrencestaten.« – Fagligt forbillede?

»Intellektuelle figurer fra Frankfurt som Axel Honneth, Rainer Forst og Hartmut Rosa. Udviklingen af teori til at forstå vores samfund er blevet en mangelvare. Vi mangler kvalificerede bud på, hvordan samfundet bør forme sig.« – Hvad er uundværligt på dit arbejdsbord? »Et syndigt rod. Det er altid i oprydningen, at jeg finder glemte notater, artikler eller bøger, som jeg kan arbejde videre på.«

’Afvæbnet kritik’ af Rasmus Willig. Hans Reitzels Forlag, er udkommet. Oplev Rasmus Willig på Scene 2 lørdag kl. 10.15.

At forstå sig selv Ole Grünbaum om ‘Tusind og én nats samtale’ – Hvordan opstod ideen til din bog? »Rumis digte rørte en nerve i mig, fordi de handler om det primære i eksistensen – at lære sig selv at kende og forstå sig selv. Rumi tilhører en tradition, der er mange tusind år gammel, hvor der delvist tales i parabler for at vække en dybere forståelse af selvet, f.eks. som i Jesu lignelser. Eller i Platons dialoger, hvor den vidende Sokrates underviser den, der ikke ved. Jeg synes det er det største drama i menneskelivet.« – Hvorfor er din bog vigtig? »At kunne samle dokumenterede ord før 1850 er enestående. Jeg har rekonstrueret 500 siders noter af de to samtidige kilder og skåret myterne væk, hvilket du f.eks. ikke kan gøre med fortællingerne om Jesus og disciplene.« – Fagligt forbillede? »Aksel Haaning, lektor på RUC og specialist i middelalderen, der i 1994 skrev Naturens lys om renæssancefilosoffer, brydningen med den mystiske ånd i Europa og undertrykkelsen af kirken. For mig er det den bedste bog, der er skrevet på dansk i 30-40 år.« – Hvad er uundværligt på dit arbejdsbord? »Computer, askebæger, cigaretter og kaffekop.«

’Tusind og én nats samtale’ af Ole Grünbaum. Tiderne Skifter, er udkommet. Oplev Ole Grünbaum på Fag- og debatscenen fredag kl. 15.00.


DESIGN TIL STÆRKE PRISER R E A D Bogreol VÌlg mellem 42 farver Før 17.895,Nu 14.995,-

RO LÆNESTOL MED FODSKAMMEL ™

7 5 ( 0 0 ( 6 2 )$ ( 1 35,6

Fü en fodskammel ved samtidig køb af en Ro™ lÌnestol.

Kampagnepris*: DDK 20.390,*gÌlder udvalgte farver: Mørk blü, Lys pink og Lys grü.

'HVLJQHWDI%¥UJH0RJHQVHQL 6 W H O  L  V  E H E H K D Q G O H W  H J  9   O J  P H O O H P  I L U H  X G Y D O J W H  I D U Y H U  I U D  . Y D G U D W  )¥USULV

Design: Peter J. Lassen

SUPER ELLIPTISK UDTRÆKSBORD DEN ORIGINALE SERIE 7™ SPAR 25% ™

WHITE EDITION OG MONO CHROME 2016 SPECIALPRIS DKK 2.995

KUN 27.995 DKK (VEJL. NORMALPRIS: 37.661 DKK)

3$66,21)25'(781,..( EJ 315 sofaen er dansk design, nĂĽr det er bedst, hvor der er kĂŚlet for detaljerne i form af smukt polstringsarbejde og 180 hĂĽndsyede knapper, der pryder sofaens ryg og sĂŚde. 3 pers. sofa i Mood kr. 32.995 (normalpris kr. 44.894) 3 pers. sofa i Savak kr. 37.495 (normalpris kr. 50.113) 3 pers. sofa i sort lĂŚder kr. 47.995 (normalpris kr. 63.594)

FRITZHANSEN.COM

brdr. friis møbler Mellemvangen30 30•s Brønshøj Mellemvangen 38 80 80 00 00 05 05 Mellemvangen Brønshøj ••s 38 s s 39 39 69 69 90 90 90 90 Gladsaxevej 311 Søborg • 311 •• Søborg mandag-fredag -18 ••swww.brdr-friis.dk lørdag 10 -15 man-fre 10-18 • lør10 10-15 mandag-fredag 10 -18 10 -15 2 I alt 2200 2200 m m2 udstillingog ognem nem parkering parkering udstilling www.brdr-friis.dk


32

I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 6

BOGFORUM

Sex er andet end tissekoner og tissemænd

Strøm til hjernen Lone Frank om ‘Lystens pioner’

Den klassiske håndbog om kvindekroppen ‘Kvinde kend din krop’ har fået en efterfølger Af Maria Høher-Larsen

»T

ypisk vil vi slå på, at vi er et seksuelt frigjort samfund med ret til at have en seksualitet, men i virkeligheden har vi ikke rigtig noget sted, hvor vi formidler det til børn og unge – ikke engang til os selv,« siger jordemor Gry Senderovitz om motivationen til at skrive Ung kend din krop, som udkom i september. Bogen er skrevet i samarbejde med jordemor Ditte Nana Herskind og læge Sarah Wåhlin-Jacobsen, som alle tre har erfaring med at rådgive unge om krop og seksualitet. Den er vigtig, fordi vi alle – og særligt de unge – lider under, at vi lever i en »kulturløs kultur«, hvor vi glemmer at tale om de vigtige og komplicerede ting, mener Gry Senderovitz. »Seksualitet bliver tit forstået som sex, og seksuel sundhed forstået som abort, sexsygdomme og prævention, men i virkeligheden er det også meget andet, f.eks. relationsdannelser. Hvordan har man det mellem hinanden? Hvordan indgår man i et parforhold? Jeg tror, at mange voksne ville ønske, at der var nogen, der havde talt med dem om det.«

Normer om køn Præmissen for arbejdet med Ung kend din krop var fra begyndelsen, at den skulle være til alle unge mennesker uanset køn. »Nogle mennesker oplever at have et andet køn end

det, som de har fået fortalt er deres biologiske køn. Og det er i den grad på tide, at vi anerkender, at et køn ikke er noget, der er givet, men er noget man mærker og måden, hvorpå man gør sit køn,« siger Gry Senderovitz. Hun mener, at seksualundervisningen ude i skolerne ofte på uhensigtsmæssig vis deles op i drenge- og pigehold. Det er begrænsende i forhold til at tale om krop og køn – især hvis der sidder en enkelt i klassen, som oplever sig selv som modsat af det biologiske køn. Og det er denne normative kultur, som de tre forfattere gerne vil gøre op med. Den unge har ret til selv at undersøge, hvad der føles rigtigt, i stedet for at opleve sundhed og seksualitet som regler og forestillinger, man skal leve op til. Ifølge Gry Senderovitz er voksne i høj grad med til at sætte og reproducere normer i vores samfund omkring, hvordan en krop skal se ud, når man som voksen for eksempel forholder sig til, om man ser godt nok ud til at gå på stranden, eller får lavet større bryster.

Forventningens overgreb Ofte oplever Gry Senderovitz i sin lægepraksis at unge mennesker kæmper med egne og andres forventninger til seksualitet og det at være ung. »Jeg sad forleden med en ung fyr, der på overfladen kunne ligne én, der bare syntes det var super nemt, og som egentlig kom for at blive testet for nogle sexsygdomme. Men så snart der blev åbnet et rum for, at man gerne måtte spørge og snakke, så væltede det ud af ham, og han fortalte, hvor svært han har det med forventningen om, at man skal knalde hele tiden. Og i virkeligheden synes han, det er super svært fysisk at få rejsning – det er slet ikke

De tre forfattere af ‘Ung kend din krop’, fra venstre Ditte Nana Herskind, Gry Stevens Senderovitz og Sarah Wåhlin-Jacobsen. Bogen er illustreret med stregtegninger, hvilket har været et bevidst valg: ’Et foto er en fremstilling af et enkelt mennesker, hvor skitserne forhåbentlige er mere fri for fortolkning, så så mange som muligt føler sig genkendt.’ Foto: Mette Jokumsen/ Tiderne Skifter

det, han har lyst til. Han føler sig nærmest udsat for overgreb i den forventning til ham.« Gry Senderovitz håber, at den nye bog kan prikke til nogle kulturelle normer imellem os og forhåbentlig hjælpe til, at vi begynder at tale mere nuanceret og åbent om krop, køn og seksualitet. »Hvis der bare er en ung, der har fået en eller anden åbning til at være mere undersøgende på sig selv eller dem, de kender, eller på måden vi taler om det hele på – bare én lille grad af øget refleksion – så er vi glade.«

’Ung kend din krop’ af Sarah Wåhlin-Jacobsen, Gry Stevens Senderovitz og Ditte Nana Herskind. Tiderne Skifter. Er udkommet. Oplev forfatterne på Fag- og debatscenen søndag kl. 14.00.

Let kompleksitet Rasmus Alenius Boserup om ‘Efter foråret’

– Hvordan opstod ideen til din bog? »Jeg skulle skrive en artikel om ’deep brain stimulation’ og faldt over psykiateren Robert Heath, som i 1950’erne havde forsket i netop det. Jeg fandt kun henvisninger til en frygtelig hændelse i 1970’erne, hvor han forsøgte at omvende en homoseksuel mand. Her blev jeg dødinteresseret.« – Hvorfor er din bog vigtig? »Den fortæller om, hvordan videnskab foregår. Robert Heath opfinder noget, som verden ikke er parat til. Da man i 1980’erne begynder at forske på området igen, var han glemt. Samtidig er det også en historie om, hvordan vores mentalitet har ændret sig, hvad vores hjerne er, og hvad vi kan tillade os at gøre ved den.« – Fagligt forbillede? »Mine forbilleder er altid skønlitterære forfattere. Den tyske filosof Daniel Kehlmanns roman Opmålingen af verden er helt fantastisk, og jeg vil enormt gerne kunne skrive noget i den retning.« – Hvad er uundværligt på dit arbejdsbord? »Computeren. Den er begyndelsen og enden på alting. Men også bunker af papir og skriveredskaber, da jeg altid printer ting ud og skriver i margen.«

– Hvordan opstod ideen til din bog? »Over de sidste tre år har jeg mødt mange, der længes efter tiden før det arabiske forår og oprørene imod diktatorerne. Jeg vil gerne fortælle dem, hvorfor det er en forkert måde at se Mellemøsten på: Diktatorerne er årsagen til krisen – ikke løsningen på den.« – Hvorfor er din bog vigtig? »Fordi Europa hænger sammen med den arabiske verden og Mellemøsten. Både i forhold til flygtninge og terrorister, men også arbejdskraft og samhandel. Derfor er det afgørende at vi i Europa forstår, hvad der sker i regionen.« – Fagligt forbillede? »Stilistisk er jeg inspireret af et greb, som jeg første gang mødte hos en professor i antropologi. En relativt personlig fortælleform, der giver mulighed for at behandle ret komplekse spørgsmål på en let fordøjelig måde.« – Hvad er uundværligt på dit arbejdsbord? »Jeg har altid en bunke A4-ark og en old school kuglepen liggende, så jeg kan skrive og tegne kerneargumenterne i hånden. Hvis jeg starter direkte på computeren løber fingrene af med mig – de er langt hurtigere end min hjerne.«

’Lystens pioner’ af Lone Frank. Gyldendal, er udkommet (2016). Oplev Lone Frank på Fag- og debatscenen søndag kl. 11.45.

’Efter foråret – forandringer i arabisk politik’ af Rasmus Alenius Boserup. Gyldendal, 17. okt. 2016. Oplev Rasmus Boserup på Scene 2 lørdag kl. 11.15.


RYSTENDE HJERTEGRIBENDE SMUKT “En helt igennem betagende bog” Kristeligt Dagblad

Den ene dag var han en læge, der behandlede de døende. Den næste var han patient og kæmpede for sit liv.

“Ekstremt velskrevet, varm, ærlig, vedkommende og tankevækkende bog.” Ugeskrift for Læger

L I N DH A RDT O G RI N G H O F


34

I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 6

KAMPEN OM HISTORIEN

Én løsning:

Orbáns løsning Med Viktor Orbán i spidsen for ’mafiastaten Ungarn’ gentager historien sig: Stærke kræfter forsøger at fremstille landets situation som en Rubiks terning, hvor der kun er én mulig løsning. To aktuelle bøger viser fra hver sit perspektiv, at virkeligheden er langt mere kompleks Af Lasse Skytt, Budapest

D

er var noget symbolsk over det, da Ungarns premierminister Viktor Orbán i 2014 overrakte Ernő Rubik, den ungarske opfinder af Rubiks terning, landets mest prestigefulde ærespris. På bordet foran dem lå én af de berømte terninger, som var løst, sådan så hver af dens seks sider havde ens farver: rød, hvid, grøn og så videre. Rubiks terning er et logikmanifesterende legetøj med én absolut løsning. Men hvor filosofien bag terningen i teorien er genial, så symboliserer den samtidig en frygtelig politisk idé, nemlig idéen om én sandhed, én måde at gøre tingene på. Og som terningen lå dér i sin absolutte form, mindede den om, hvordan Orbán selv, siden han kom til magten i 2010, har opbygget et absolut politisk system, der ikke giver plads til alternativer. En ekstrem tendens, der har kendetegnet Ungarn gennem næsten 100 år. I to aktuelle bøger analyseres det, hvad der historisk, socialt og politisk ligger til grund for, at det er lykkedes for Orbán og hans Fideszparti at erobre enhver politisk dagsorden de seneste seks år – blandt andet ved at omskrive de ungarske valglove, gøre sig til fortaler for beskyttelsen af Europas ydre grænser samt ændre forfatningen for at kunne kontrollere landets medier, banker, domstole og andre samfundsinstitutioner.

Orbáns fortolkninger mobiliserer I den ene bog, The Hungarian Patient, diagnosticerer sociologen Péter Krasztev – med bidrag fra en række andre ungarske professorer – landets aktuelle situation i lyset af en hundredårig ’sygdomshistorie’. Ud fra devisen ’Du skal kende din fortid for at kunne forstå din nutid’ henvender bogen sig i udgangspunktet primært til de antiautoritære bevægelser og aktivister, som uden held har forsøgt at yde modstand mod Orbáns regime de senere år, fordi de ikke har formået at forny

Nedslag i Ungarns historie Skelsættende årstal og historiske perioder, som direkte eller indirekte har indflydelse på landets situation i dag

sig selv. Men den fortæller samtidig historien om et land, der har nogle dybe historiske sår, som aldrig er helet, fordi der aldrig er opnået konsensus om betydningen af begivenheder som Trianon-traktaten i 1920, hvor Ungarn mistede to tredjedele af dets territorium og tre ud af fire af dets indbyggere til andre lande. Om betydningen af Ungarns rolle under Anden Verdenskrig, hvor man i håb om at genskabe fordums storhed stillede sig på tyskernes side og tabte igen. Eller om betydningen af revolutionen i 1956, der begyndte som en kamp for frihed fra det sovjetiske kommuniststyre, men endte som endnu et blodigt nederlag. I bogen efterlyser Krasztev en diskussion, der kunne føre frem mod en højere grad af historisk konsensus blandt ungarerne, frem for at den stærkeste tromler sin version igennem som den absolutte sandhed. »Som repræsentant for dem, der vil gøre op med fortidens forfærdeligheder, får Orbán en masse ungarere til at føle, at dette er de ægte ungarske værdier. Historie kan mobilisere befolkningen og bruges politisk, og Orbán bruger den ungarske historie til at skaffe opbakning til de nationalkonservative værdier, han står for,« siger Péter Krasztev og tilføjer, at der særligt på højrefløjen hersker en tolkning af, at Ungarn er blevet dårligt behandlet gennem historien. »Tendensen til at give andre skylden frem for at kigge indad er dominerende blandt en stor del af ungarerne,« konstaterer han.

Et mentalt opdelt land Med inspiration fra den russiske historiker Alexander Achiezer peger Péter Krasztev desuden på, at ungarere har et splittet sind, hvorfor de fortolker landets tragiske historie ud fra en mental dobbelthed. »Ungarerne har ikke bearbejdet fortidens skæbner, fordi landets kontinuitet altid er blevet afbrudt af nye tragiske begivenheder. Ungarernes to sameksisterende og ofte komplet modstridende fortolkninger af de samme begivenheder skaber en opdeling af samfundet. Og Orbán udnytter dette spil til perfektion,«

1500-tallet Dele af Ungarn bliver erobret af og indlemmet i Det Osmanniske Rige, men ungarerne ender med at vinde ’kampen mod islam’. Flere iagttagere har senere sammenlignet disse historiske begivenheder med Ungarns nuværende modstand mod islam og muslimsk indvandring.

siger forfatteren og eksemplificerer det med premierministerens tale på nationaldagen den 15. marts i år. Her præsenterede Orbán en absolut fortolkning af ungarsk historie for at forklare ungarerne, hvem der er ’os’ – patrioter, nationalister og moderate frihedskæmpere – og hvem der er ’de andre’ – internationalister, EU-støtter og fremmede lejesoldater under kommunismen. »Under talen udviskede Orbán ganske enkelt grænsen mellem EU og det tidligere Sovjetunionen ved at kalde begge for ’internationalister, der har invaderet vores nationalstat’. Men i virkeligheden er det tvetydige historiske narrativ og Ungarns manglende evne til at se fortidens imperialistiske, nazistiske og kommunistiske begivenheder i øjnene aldrig blevet italesat eller diskuteret,« siger Péter Krasztev og erkender, at heller ikke The Hungarian Patient, der både er udgivet på ungarsk og på engelsk, formåede at skabe rum for en sådan refleksion. »Det var primært aktivister og intellektuelle, der reagerede på bogen, hvorimod de politiske ledere og andre beslutningstagere forholdt sig fuldstændig tavst, selvom de havde fået bogen tilsendt. Derfor foregik der blot en diskret diskussion af bogen, der ikke førte til noget,« lyder det fra forfatteren. Han uddyber, at den dobbelte tankegang også har påvirket det institutionelle Ungarn, hvor der eksisterer en dobbelthed på praktisk talt alle samfundsniveauer: På kunstområdet, i sundhedssektoren og på politi- og retsområdet er der altid både en officiel og en semiofficiel eller alternativ måde at gøre tingene på, og normalt er tilliden til den officielle version meget lav. »Så man kan sige, at Ungarn er et to-i-étland, og dets to sider ved mindre om hinanden end om resten af verden,« mener Péter Krasztev.

Kun loyalitet til den politiske familie I bogen Post-Communist Mafia State, der udkom på engelsk tidligere i år og er skrevet af sociologen Bálint Magyar, analyseres og kritiseres det Orbán-ledede samfundssystem fra et andet perspektiv end Krasztevs, nemlig ved hjælp af en minutiøs gennemgang af stort set alle led i det aktuelle ungarske samfundsmaskineri. Magyar betegner Ungarn som en mafiastat og begrunder denne definition ud fra en lang række faktorer.

1920 Med Trianon-traktaten mister Ungarn størstedelen af sit geografiske territorium og befolkning til de omkringliggende lande. Regeringens højreorienterede støtteparti, Jobbik, holder i dag sørgemarcher på årsdagen den 4. juni, hvor tilhængerne hævder, at territorierne i Rumænien, Slovakiet og Serbien stadig tilhører Ungarn.

1944 Ungarn besættes af tyskerne, og det ungarske Pilekorsparti deporterer op mod 500.000 jøder til de nazistiske koncentrationslejre. Ifølge en nylig undersøgelse har hver tredje ungarer i dag antisemitiske holdninger.


I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 6

35

UNGARN Viktor Orbán da han i 2004 som leder af Fidesz-partiet en overgang var i opposition. Orbán var premierminister i 1998-2002 og har i denne omgang været det siden 2010. I de snart to årtier, Orbán har været en af Ungarns mest markante politiske skikkelser, har han aktivt brugt fortolkning af historien til at påvirke nutiden. Foto: Lajos Soos/Polfoto

1945-1989 De sovjetiske tropper ’befrier’ Ungarn, og kommunisterne kontrollerer landet helt frem til Murens Fald. Med Kádárs såkaldte gullaschkommunisme betragtes landet dog som det mest vestligt orienterede land i den gamle østblok.

1956 Ungarerne starter en opstand mod regimet, men opstanden bliver få uger senere slået voldsomt ned af de sovjetiske styrker. I dag hersker der stadig mange forskellige fortolkninger af motivet bag revolutionen, som kostede op mod 50.000 ungarere livet og fik 250.000 til at flygte fra landet.

»Ungarn er det eneste land i Europa, der lever op til betegnelsen mafiastat,« siger Bálint Magyar og understreger, at en mafiastat er forskellig fra både diktatur, autokrati eller oligarki, men at det rummer træk fra den slags styreformer. Magyar mener, modsat Krasztev, ikke, at den nuværende situation kan spores længere tilbage end Murens Fald. »Situationen i dag kan ikke sammenlignes med noget, vi har set før. Udviklingen skyldes hovedsageligt den socialistiske regerings fiasko i perioden 1990-2010, den udbredte korruption, den finansielle krise i 2008, en fejlslagen velfærdspolitik samt fraværet af liberale partier på det politiske spektrum,« siger han og uddyber: »Fidesz er en politisk bevægelse, der har erobret magten over staten. Det hele foregår inden for en adopteret politisk familie, og det er et kulturelt mønster, hvor aktørerne ikke føler sig forpligtet til at skabe et bedre Ungarn, men hvor solidaritet kun udvises overfor familien, der er loyale mod ’the godfather’,« siger Magyar med henvisning til Viktor Orbán. Eksempelvis har Fidesz nationaliseret uddannelsessystemet og skabt en ordning, hvor alle skolers rektorer udpeges af politikere. »Der er 5.000 skoler i Ungarn, så der er tale om enormt mange rektorer, og de er alle uden reelle rettigheder til at ansætte lærere. Hvis nogen kritiserer regeringen, kan denne person let spores, og vedkommende vil aldrig få et job noget sted i Ungarn,« siger Magyar. Netop lærere har været blandt de skarpeste kritikere af regeringen, siden Fidesz kom til magten, og det var ofte dem, der arrangerede demonstrationer og protester mod blandt andet nedskæringer. »Men nu er lærerne bange for at deltage i demonstrationer, og det har bredt sig til andre faggrupper såsom sygeplejersker, læger og andre offentligt ansatte,« siger han. Velargumenterede eksempler afvist som propaganda Den manglende plads til diskussion og kritik af det ungarske samfund fik Bálint Magyar også selv at føle i forbindelse med udgivelsen af bogen. Forfatteren har en fortid som socialliberal politiker i 1990’erne, som han naturligvis ikke kan løbe fra, men på trods af bogens omtrent 150 detaljerige eksempler og dens akademiske tilgang og velargumenterede kritik mod Fidesz’ korrupte metoder blev Post-Communist Mafia State af politikere på højrefløjen afvist som »løgnagtig propaganda«

med et »udelukkende politisk ærinde«. På venstrefløjen har partierne ifølge Magyar mere travlt med at kritisere hinanden end med at finde en fælles måde at bekæmpe Orbán på. »Vi kommer længere og længere væk fra at kunne ændre systemet. Hvis du er kristen, og du ser præsten stjæle penge fra kirkebøssen, så kræver det et overordentligt mod at afsløre ham, fordi han er en så stor autoritet med magt til at straffe dig,« lyder det fra forfatteren, der heller ikke er lykkedes med få igangsat en bredere diskussion af konsekvenserne af Orbáns såkaldte mafiastat. Den ungarsk-amerikanske journalist og debattør Eva S. Balogh, der står bag nyhedsbrevet Hungarian Spectrum, har fulgt debatten om Post-Communist Mafia State tæt. Hun nævner, at bogen foruden ungarsk og engelsk også er udkommet på russisk, ligesom den til næste år udkommer den på polsk, italiensk og kinesisk. »Der er altså interesse fra nogle af de lande, som Ungarn nok nødigt vil sammenligne sig med, men som landet efterhånden minder mere om, end det minder om de fleste andre europæiske lande,« siger hun. Eva S. Balogh er enig med Magyar i, at det var den finansielle krise i 2008, der endeligt banede vej for den nuværende regeringsform med stærkt centraliseret magt og en tilgang til politik, som er markant anderledes end – og nærmest modsætningen til – den klassiske ’give-and-take’-tilgang, man typisk ser i demokratier. »I dag ser det ud til, at der kun er én løsning på landets problemer, og det er Orbáns løsning,« mener hun. Så er vi tilbage ved Rubiks terning.

1989 Murens Fald baner vejen for Ungarns overgang fra kommunisme til demokrati. På få år oplever landet en heftig privatisering af sektorerne og massive udenlandske investeringer, samtidig med at en faldende levestandard og uindfriede forventninger skuffer befolkningen. Nedturen kulminerer med finanskrisen i 2008, der rammer Ungarn hårdere end de fleste andre europæiske lande.

2010-2016 Viktor Orbán og Fidesz kommer til magten med to tredjedele af sæderne i parlamentet. Det resulterer i en ændret forfatning, der øger kontrollen med medier, banker, domstole og andre institutioner. I oktober 2016 stemte et flertal af ungarerne nej til at ville følge EU’s kvoter for omfordeling af flygtninge til Ungarn, men valgdeltagelsen var så lav (under de påkrævede 50 procent), at resultatet ikke er juridisk gyldigt.

ibureuaet@information.dk

’The Hungarian Patient’ af Péter Krasztev. Udkom på engelsk på Central European University Press i 2015. ’Post-Communist Mafia State’ af Bálint Magyar. Udkom på engelsk på Central European University Press i 2016.


36

I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 6

TENDENS

Fra tabutarm til tarmhjerne Den er cirka otte meter lang og har længe været stærkt tabuiseret. Nu har tarmen kæmpet sig frem i lyset og er i efteråret 2016 hovedperson i en lang række bøger om tarmvenlig kost. For den skal kæles for, tarmen. Det undervurderede organ er nemlig ligeså vigtig som hjernen, mener forfatterne bag bøgerne Tekst: Ditte Damsgaaard Illustration: Mia Mottelson/iBureauet

H

vor de sexglade romere viklede gedetarme om penis for at undgå kønssygdomme, hiver og slider håndværkere i dag i de elastiske tarmtrevler for at fremstille særlige violinstrenge. Samtidig har man længe presset al indhold ud af tarmene, kasseret indersiden og stoppet dem med kødfyldt grødmasse, når der skal fremstilles pølser i alle længder og farver. Historisk set er der imidlertid ikke mange, der har interesseret sig for tarmenes indre. Og dog. Allerede i antikkens Grækenland skrev Hippokrates, at al sygdom har rod i tarmsystemet. Alligevel er det først de senere år, at viden om indersiden af tarmen for alvor er slået igennem og har skabt en trend. I dansk sammenhæng steg interessen efter udgivelsen af bestselleren Tarme med charme af Giulia Enders i 2014, og dette efterår udkommer en stor håndfuld bøger om tarmvenlig kost. Bøger, som er spækket med videnskabelige referencer og den seneste forskning, der beskriver vigtigheden i at nære det virvar af bakterier, som styrer, hvem du er, og hvordan du går rundt og har det – lidt ligesom en hjerne nummer to.

Tarmen er en hjerne Forskere har fundet, at tarmen ikke alene er afgørende for, hvor tit du kommer på toilettet. Opfattelsen af, at tarmen blot er et transportorgan, er blevet erstattet af den overbevisning, at tarmens to kilo tunge bakterietumult styrer dit immunforsvar, og den bestemmer, om du får diabetes, får kræft, bliver fed og sågar også, om du er nysgerrig, vred eller depressiv. En af Danmarks førende forskere i DNAbaseret grundforskning i tarmens bakterier hedder Oluf Borbye Pedersen og er professor

på Københavns Universitet. Han er medforfatter til Tarme i topform, som har ligget på Arnold Buscks bestsellerliste over livsstilsbøger, siden den udkom 1. september 2016. Han forklarer, at den seneste forskning med museforsøg peger på, at tarmen styrer dine tanker, dine følelser, dine madpræferencer, seksuelle orientering og meget andet. »Vi kender alle udtrykket ’min mavefornemmelse siger mig’. Det udtryk er begyndt at give en hel del mere mening de senere år. Ny forskning har vist, at musens tarmbakterier som en del af deres kemifabrik er i stand til at danne kemiske stoffer som eksempelvis serotonin, hvilket er det stof, man har underskud af i nerveceller, hvis man lider af depression,« siger Oluf Borbye Pedersen. Forsøg med mus har vist, at hvis man tager afføring fra en mus, som er karakteriseret ved at være ængstelig, nervøs, depressiv eller autist, og giver det til en mus, som er glad og tilfreds, så får den samme psykiske problemer. Og hvis du giver tarmbakterier fra en mus, som er nysgerrig eller har en rigtig god hukommelse og er lærenem, til en almindelig mus, så bliver den mus også rigtig dygtig til hurtigt at lære. »Vi ved ikke endnu, om noget lignende gør sig gældende hos mennesker. Der er kun lavet ganske få undersøgelser, der tyder på, at bestemte bakterietyper som mælkesyrebakterier og bifidobakterier er i stand til at mindske eksamensnervøsitet hos studerende,« siger Oluf Borbye Pedersen, som sammen med danske psykiatere forsker i tarmbakterier hos mennesker med psykiske lidelser som skizofreni. Oluf Borbye Pedersen forklarer, at man kan regulere musenes tarmbakterier ved hjælp af det foder, de får. Hvis forskerne giver mus en fedtholdig kost, som minder lidt om den, mange mennesker spiser, så ændres sammensætningen af musens tarmbakterier sig radikalt, og de ændrer samtidig adfærd.

Et helt kapitel i Tarme i topform handler om, hvordan bakterierne »fucker med din hjerne«. Forfatterne bag bogen Mad til glade tarme Søren Lange og Mette Bender peger ligeledes på tarmen som et af kroppens største og vigtigste organer og kalder den ligefrem en ‘tarmhjerne’ – en slags hjerne nummer to, »der stort set styrer lige så meget som hjerne nummer 1«, skriver de.

Flere interesserer sig for lort Der er næsten ikke det, en tarmvenlig kost ikke kan fikse, hvis man skal tro de mange kogebøger om tarmvenlig kost. Dr.med, Ph.d. og mave-tarmspecialist Dennis Raahave er ikke overrasket over de forskningsresultater, som begejstringen beror på. Han har længe arbejdet for at sætte tarmen på dagsordenen, men det har været svært, fordi tarmen rangerer langt under hjernen blandt hans lægekolleger. Men nu hvor tarmen bliver betragtet som ligeså vigtig som hjernen, er det hierarki måske under forandring, og det kan komme de mennesker til gavn, som lider under tabuer om tarmen. Hver femte dansker har problemer med afføring, viste en international undersøgelse fra 2012, som blandt andet Politiken skrev om, og det tal er ikke blevet bedre, mener Dennis Raahave. Af hans ph.d.-afhandling i 2014 fremgik det, at en million danskere døjer med maven og tarmfunktionen. Derfor burde tarmproblemer være noget, man kunne tale åbent om. »Det er ret udbredt i den almindelige del af befolkningen, at det, der har at gøre med lort, stadig er tabuiseret. Tarmene er nu omsider på vej frem. Interessen for, hvordan de fungerer, og hvordan de ikke fungerer, og hvad der er inde i dem, er pludselig øget. Og der er kommet fokus på, at mange lider af skjult forstoppelse,« siger han. Klinisk diætist Mia Schomacker er aktuel med bogen Behandling af irritabel tarmsyndrom – i et diætetisk perspektiv, og hun forklarer, at det er blevet mere alment accepteret at tale om private ting som afføring. »Men selvom der er kommet mere åbenhed, er der stadig lang vej igen. Der er stadig noget helt grundlæggende tabubelagt over at tale om afføring, og hvor meget luft man har i maven. Det er selvfølgelig okay, at man holder noget information for sig selv, men jeg synes stadig, at vi kunne blive bedre til at tale

om det, for så vil det blive lettere for dem, der har de her problemer,« siger hun og uddyber, at problemerne bliver forstærket af måden, samfundet er indrettet på. »Vi har mange arbejdsformer, f.eks. buschauffører, hvor man sidder stille en hel dag og ikke har mulighed for at komme på toilettet,« siger hun. Også hos Colitis-Crohn Foreningen har man oplevet en aftabuisering de seneste par år. Da foreningen lancerede kampagnen ‘30.000 danskere er konstant på skideren’ i 2008, blev folk stødt og forarget. »Dem, der kontaktede os i kølvandet på kampagnen, ville ikke sættes i bås med at være på skideren,« forklarer Michael Køhler, kommunikationschef i Colitis-Crohn Foreningen. Da kampagnen ‘Mandag er en lortedag’ derimod blev søsat i 2012, blev folk langt mindre forarget, fordi tarmproblemer allerede her var mindre tabubelagte, siger Michael Køhler.

Spekulationer om de enkelte grøntsager De nye bøger om tarme tager fat på forskellige typer ernæring. Det drejer sig for eksempel om såkaldte præbiotiske grøntsager som jordskokker, porrer og asparges, som ifølge bogen Mad til glade tarme er det rene guld for tarmene. Tarme i topform nævner spinat og salat, som har nogle gavnlige svovlforbindelser til din tarm, og bogen Rigtig god fordøjelse hælder til fermenterede madvarer som eksempelvis tysk sauerkraut, der indeholder mælkesyrebakterier. Dennis Raahave er imidlertid en anelse skeptisk over den såkaldte tarmvenlige kost. »De officielle anbefalinger går på, at man skal spise en fiberrig og fedtfattig kost, og man skal sørge for at få væske og motion. Går man mere ned i de enkelte dele inden for grøntsager og frugt, og hvor venlige eller ikkevenlige de er over for at få tarmen til at fungere, så er der meget, der foreløbigt er på det spekulative plan.« Også Mia Schomacker er kritisk over for beskrivelserne af de enkelte grøntsagers virkning. »De ting, jeg anbefaler folk, har rod i den forskning, der er på området. Og her må man bare sige, at der er rigtig mange tendenser og rigtig mange modediæter, som ikke har forskningsmæssigt belæg. Man skal være kritisk over for, hvad man tager for gode varer. Og


I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 6

37

BYUNGCHUL HAN TRANS

ENDESTATIONENS KEMI

PARENS SAM FUNDET

Fritjof Capra & Pier Luigi Luisi „Særdeles spændende, velskrevet og nuanceret lærebog om systemisk tænkning“ – Rune Wingård

det er ikke ensbetydende med, at der ikke er noget af det, som kan hjælpe nogen,« siger Mia Schomacker. Hun anbefaler selv FODMAP-diæten i sin bog. Den diæt kan også virke som endnu en modediæt, anerkender hun, for hvorfor skal man pludselig undgå blomkål, champignon og broccoli? »Forskellen er, at her ligger forskning til grund for diæten. Man har været inde og analysere hver enkelt fødevare og prøvet diæten af på de kvalitetskrav, der skal være til forskning,« siger hun. Oluf Borbye Pedersen er kendt for sin grønne energigrød, som er den første opskrift i Tarme i topform. Den har han og familien spist hver dag til morgenmad i 29 år. Han peger på forskning, der viser, at præbiotiske kostkomponenter er gode for de sundhedsfremmende tarmbakterier og helbredet generelt. »Men vi er ikke dogmatiske på nogen måde. Dén rigtige kost og dén sunde kost findes ikke. Det, der er optimalt for ét menneske, er ikke nødvendigvis det bedste for et andet menneske. Så inden for de generelle kostanbefalinger, som sundhedsmyndighederne afstikker med jævne mellemrum, må man prøve sig frem ud fra forskellige kriterier,« siger han og understreger, at de også omtaler FODMAP-diæten i deres bog, og at han ikke ser nogen konflikt imellem deres råd og netop den kostform.

Bare endnu en trend? Saft, juice- og suppediæt, 5:2-kur og palæo. Det er bestemt ikke første gang, at en bestemt type kost har trukket overskrifter i medierne og fået boghandlernes bestsellerlister til at kredse om nye sundhedsråd, som skal revolutionere hele dit liv. Etnolog og trendforsker Julia Lahme tror, at tarmtrenden vil holde et godt stykke tid endnu. »Jeg tror, at tarmen vil peake om halvandet til to år, og så vil den kunne leve tre-fire år endnu. Så der er langt vej endnu til, at vi holder op med at interessere os for tarmen. Og så tror jeg, at næste trend bliver tungen. Belægninger på tungen, og hvordan forskellige smagsoplevelser påvirker vores helbred,« siger hun. Tarmens popularitet skyldes, at vi har brug for umiddelbare beviser på, at det, vi

bruger krudt på sundhedsmæssigt, virker og har en effekt. Når der er videnskabeligt belæg for råd, der med små midler kan gøre os til sundere og bedre mennesker, rykker det ifølge Julia Lahme. »For at sige det rent ud: Lorten ligger der. Det er et meget konkret bevis på, om vi gør ting rigtigt eller forkert. Og det har vi rigtig meget brug for,« siger hun. Hun mener, at tabuer om tarmen stadig står i vejen, før der kan blive tale om en megatrend. Dem, der beskæftiger sig med tarmen, er stadig dem, der er interesseret i sig selv, deres eget helbred og i kost og motion. »De mange bøger om tarmvenlig kost er ikke nødvendigvis det, der starter trenden. Bøgerne er udtryk for en trend. Det er de samme mennesker, der køber den slags bøger, som læser Information og Politiken. Så på den måde lægger bøgerne sig kun som krusninger i overfladen,« siger hun.

Camilla Mehlsen Forord af Vincent F. Hendricks Børn og unge bliver ikke automatisk smarte af smart teknologi. Her er 10 bud på, hvad der kan ruste dem til en digital fremtid.

Byung-Chul Han Har transparenssamfundet udviklet sig til et pornografisk udstillings- og kontrolsamfund, hvor privatsfæren viger for behovet for at udstille sig selv?

204 sider * 250 kr.

100 sider * 150 kr.

616 sider * 398 kr.

Udkommer 10.11.2016

Udkommer 5.12.2016

Christoffer Boserup Skov

Henrik Jøker Bjerre

Bo Heimann

150 sider * 148 kr.

Om hvorfor kulturen skal analyseres, og hvordan man kan gribe det an i spændingsfeltet mellem filosofi, psykoanalyse, kulturstudier og sociologi.

„Vi skal fra ‘jeg’ til ‘vi’. Fra ego til eco. Denne fremragende bog giver et klart billede af hvorfor og hvordan.“ – Manu Sareen, tidl. minister

Udkommer 9.11.2016

168 sider * 148 kr.

186 sider * 298 kr.

Alain Badiou

William James

Lever vi i en verden af teenagedrenge styret af karrierekvinder?

Psykologisk klassiker om livsidealer, erkendelse, uddannelse og civil ansvarlighed.

Bronwyn Davies & Rom Harré

96 sider * 198 kr.

74 sider * 148 kr.

En filosofisk arbejdsbog om vores eksistens – om at blive til.

dittedamsgaard@information.dk

FAKTA

Nye udgivelser × ’Tarme i topform’ af Irene Brøndum Møbjerg, Majbritt Louring Engell og Oluf Borbye Pedersen. Politikens Forlag, 2016 (er udkommet). × ’Rigtig god fordøjelse’ af Anne Ravn og Mette Borre. Gyldendal, 2016 (er udkommet). × ’Mad til glade tarme’ af Søren Lange og Mette Bender. Lindhardt og Ringhof, 2016 (er udkommet). × ’Behandling af irritabel tarmsyndrom – i et diætetisk perspektiv’ af Mia Schomacker. Munksgaard, 2016 (er udkommet). × ’21 helbredende dage med antiinflammatorisk kost. Spis dig til bedre fordøjelse, stabilt blodsukker og mere energi’ af Louise Bruun og Jerk W. Langer. Politikens Forlag, 2016 (er udkommet). × ’Elsk din tarm 2’ af Lene Hansson og Christine Erritzøe. Forlaget Aronsen, 2016 (er udkommet).

Originalteksten om begrebet positionering, der giver en dynamisk forståelse af menneskers identitet og vores sociale liv. 72 sider * 148 kr.

forlagetmindspace.dk


38

I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 6

LÆST UDEFRA

Ensomhed og afsavn på landet i Kina Foto fra bogen ’Reportage fra landsbyen Yabian: Forandringens vinde i Kinas landområder’.

bevægelse for genopbygning af landområderne fra 1990’erne og frem. En indflydelsesrig bevægelse, der inspireret af kinesiske reformtænkere fra 1920’erne og 1930’erne satte bæredygtig udvikling i Kinas landområder på dagsordenen. Omtalen af bogen har især fokuseret på Yan Haijuns personlige tilhørsforhold til Yabian. Han er ikke bare en udefrakommende journalist, der har tilstræbt sig at fortælle disse menneskers historie, men en insider, der med sin professionelle baggrund som journalist både er loyal over for de mennesker, han fortæller om, og kan give læseren et unikt indblik i deres livsvilkår. Det skriver bl.a. den kinesiske debattør Liang Hong. Også andre har fremhævet væsentligheden af at forstå de mennesker, der lever på samfundets bund. Det ligger i tråd med en politisk kampagne iværksat af Kinas Propaganda Ministerium i 2011 i Kinas statsejede medier, der har opfordret journalister til at søge til samfundets rod og fortælle almindelige menneskers historier på en ny måde. Under sloganet: »Tag til samfundets rod, skift arbejdsstil, skift skrivestil« lægger kampagnen vægt på, at der ikke må være for stor afstand mellem medier og befolkning. I løbet af 1990’erne blev problemerne i Kinas landområder et emne, forskere, intellektuelle og journalister forholdt sig til. Og der var politisk vilje til at diskutere det, der populært blev kaldt de »tre landproblemer«: landbefolkningen, landsbysamfundet og landbruget. I sin anbefaling af bogen skriver den anerkendte forsker i politisk økonomi Wang Xiaoqiang: »Alle medlemmer af kommunistpartiet sværger deres troskab ved flaget med hammer og sejl. Vi skal holde øje med landområderne, fordi det er her, de fleste mennesker bor.«

Ny bog giver et socialrealistisk portræt af livet i en af Kinas mange halvtomme landsbyer. Den fortæller om forandringens vinde fra et af de glemte steder, hvor migrationen fra land til by mærkes som affolkning frem for vækst Af Laura Dombernowsky Korrespondent, Kina

Y

an Haijun er formet af jorden i Yabian i den nordvestlige Gansu-provins. I kejsertidens Kina var handlen på Silkevejen gunstig for området, men i dag er Gansu

en af Kinas fattigste provinser. Yan Haijun er vokset op i skyggen af Kinas urbanisering. Han har set, hvordan befolkningssammensætningen i landsbyen har ændret sig i takt med, at voksne mænd og kvinder er flyttet til Kinas storbyer for at arbejde. De har efterladt deres børn og gamle og forsørger dem med de penge, de tjener på fabrikker, på markeder og i serviceindustrien. I Yabian er der ikke længere nogen, der sulter, men migrationen har suget noget af marven ud af landsbyen. Det gik op for Yan Haijun, da han i 2008 rejste tilbage til sin hjemstavn i forbindelse med Kinas festival for rengøring af gravstederne Qing Ming Jie. Selvom ingen savnede noget materielt, var alle familier i landsbyen fragmenterede. Det fik ham til at begynde arbejdet med bogen Reportage fra landsbyen Yabian: Forandringens vinde i Kinas landområder. Løsplateauet i Gansu-provinsen er goldt. Her er ingen træer og beplantning, og om vinteren fejer blæsten støvet ind over landsbyerne.

Floden ved Yabian begyndte at tørre ud i løbet af halvfemserne og vidner om, at tørken i Gansu-provinsen er et vedvarende problem. Men det er ikke områdets økologi, Yan Haijun fokuserer på, det er menneskene. Deres liv, deres ensomhed, deres afsavn.

Genopbygning af landområderne Yan Haijun er født i 1982 og er tv-redaktør ved den lokale tv-station Tianshui i Gansu. Hans reportage fra Yabian er hverken det eneste eller mest revolutionerende, der er skrevet om Kinas landsområder. Alligevel er bogen blevet omtalt af flere af de største kinesiske medier fra partiavisen China News og nyhedsbureauet Xinhua til kommercielle internetmedier. Det skyldes blandt andet, at den unge skribent fik en anbefaling fra bl.a. forskeren He Xuefeng, der er leder af China Rural Governance Research Center ved Huadong University of Science and Technology i Wuhan. Han er kendt for sit engagement i den kinesiske

Nostalgi Efter opløsningen af folkekommunerne i landområderne i 1980’erne skulle landbefolkningen overleve på markedets præmisser. De fik mulighed for at sælge deres produkter eller rejse afsted for at søge arbejde, men de strukturer, der havde dannet rammen om deres liv, blev nedbrudt. Yan Haijun peger på et kollektivt tab af troen på landområderne. Det er blevet uattraktive steder, som folk vender ryggen til i jagten på lykke og rigdom. Og man sporer en blanding af nostalgi og håbet om forandring for landsbyen: »I byen savner man landsbyen og håber på at komme hjem. Men når man kommer hjem til landsbyen, så føler man sig helt fortabt over landsbyens goldhed,« udtaler Yan Haijun i et interview med det kinesiske litteraturmagasin The Paper. For mange i Kinas landsbyer er migration til storbyen blevet den eneste vej fremad. Urbaniseringen og opløsningen af landsbyfællesskabet, som det har været, er en uundgåelig udvikling, mener Yan Haijun, men udtrykker håb om, at Kina vil løfte foden lidt fra speederen. Selvom udvikling er nødvendig og tiltrængt i Kinas landområder, skal det ske i respekt for de mennesker, der bor der, for deres historie og traditioner, skriver Yan Haijun. Yan Haijun: Reportage fra landsbyen Yabian: Forandringens vinde i Kinas landområder, Peking University Press, August 2015.


yyyyyy af Karsten Ifversen i Politiken: »Vitruv er for arkitekturen, hvad Platon er for filosofien og Homer for litteraturen. Hans 2.000 år gamle beskrivelse af sin tids arkitektur er forbavsende brugbar. Den foreligger nu for første gang på dansk i fremragende udgivelse.«

Holdbarhed, brugbarhed og skønhed. De tre begreber har altid været knyttet til arkitektur, og de har udødeliggjort den person, der først koblede dem sammen: den romerske arkitekt og militæringeniør Vitruv. Vitruvs Om arkitektur fik afgørende betydning for renæssancens arkitektur og for senere tiders bygningskunst, ikke mindst den klassicistiske, og i dag forholder man sig stadig til hans tanker om den ideelle arkitektur. Teksten er en grundbog i arkitektur og en uomgængelig klassiker. Den foreligger her for første gang på dansk, oversat og kommenteret af Karen Dreyer Jørgensen, Henrik Fich, Jørgen Martin Hansen, Jacob Isager og Fritz Saaby Petersen † Bogen er på 505 sider, er i halvbind og rigt illustreret i farver. Vejledende pris: 498 kr. Køb den direkte hos Syddansk Universitetsforlag til 398 kr.

Få 20 % rabat ved køb via www.universitypress.dk


40

I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 6

INTERVIEW

’Kapitalismens undergang er begyndt’ Informationsteknologien er motoren i en social omvæltning, der vil bringe os ind i en postkapitalistisk æra – og vi er allerede godt på vej, hævder Paul Mason, engelsk journalist, forfatter og aktivist Af Niels Ivar Larsen, London

T

ænk, hvis vi kunne lægge kapitalismen bag os. Og helst uden at gentage de mislykkede eksperimenter fra Sovjet og Kina med tyranni, knaphed og stalinistisk centralplanlagt kommandoøkonomi. Jeg sidder på Museum Tavern foran British Museum i London. Ingen har tænkt på at opsætte en mindeplade, men det var angiveligt her, Karl Marx slappede af med et krus øl efter det daglige slid med at forfatte sit hovedværk Kapitalen. År efter år tilbragte han i museumsbibliotekets læsesal, optaget af at udgrunde kapitalismens funktionsmåder – og fundere over dens fremtidige undergang. At kapitalismens indre modsætninger ville få kapitalismen til at bryde sammen, anså Marx for uafvendeligt. Dels på grund af ’profitratens faldende tendens’ – jo mere produktionen udviklede sig, desto mindre afkast fik kapitalisten af sin investerede kapital. Dels på grund af arbejderklassens tiltagende elendiggørelse. Det var kun et spørgsmål om tid, før denne ville nå det punkt, hvor der udbrød revolution. Herefter lå vejen åben til det klasseløse samfund. Men kapitalismen viste sig uventet sejlivet og i stand til at regenere trods cykliske, ustandseligt tilbagevendende kriser. På denne historiske pub har jeg sat en moderne arvtager til Marx stævne. Paul Mason, 56, engelsk journalist, aktivist og forfatter, er også overbevist om, at kapitalismens dage er talte. Faktisk er processen allerede synlig, allerede i gang. Det forklarer han nærmere i bogen Postkapitalisme, der om få uger kommer i dansk version. Mason træder ind. Skægget er gråt, men ikke fyldigt som Marx’. Øjnene glimter grønt. Han er spændstig og vital, i jeans og med opknappet skjorte, der lader skimte hans tatoverede overkrop. Masons liv har format som et renæssancemenneskes. Han har en fortid på den trotskistiske del af venstrefløjen. Han har en karriere som musikvidenskabsmand,

prisbelønnet tv-dokumentarist, økonomiredaktør for BBC Newsnight og Channel 4, it-journalist og meget mere. Og han har forfædre, der foruden en masse minearbejdere også tæller en jødisk-litauisk violinist. Hans Beatles-agtige engelsk er det, man taler i minebyen Leigh i Nordengland – i dag en udørk af postindustriel tristesse. Marx formulerede sig notorisk vagt om livet efter kapitalismen – han forestillede sig, at dagen skulle bruges på »at fiske om formiddagen, arbejde på fabrik om eftermiddagen og studere Platon om aftenen«. Mason har mere elaborerede bud på den postkapitalistiske samfundstilstand. Dem vender vi tilbage til, men først skal vi have afklaret noget.

Den totale tilpasning – Hvor gik Marx galt i byen? Hvorfor er det først i vores tid, at kapitalismen går under? »Marx’ fejl var, at han ikke gennemskuede kapitalismens fabelagtige evne til at tilpasse sig store teknologiske forandringer. Da Marx i 1860’erne kom på den her pub, mødte han en dag Wilhelm Liebknecht, grundlæggeren af det tyske socialdemokrati. Der sad de to revolutionære typer så og ærgrede sig over, at intet tydede på, at revolutionen var i syne. Men så kom Marx i tanker om en tidlig prototype på et elektrisk tog, han havde set på verdensudstillingen i Crystal Palace. Når først elektriske tog blev almindelige, hævdede han, så ville der udbryde revolution. Men selv om Marx således forstod teknologiens betydning som katalysator for sociale omvæltninger, fik han ikke fuldt indfanget i sin teori, at den teknologiske udvikling en dag ville nødvendiggøre en ny radikalt anderledes, kvalitativ tilpasning. En tilpasning, der indebærer total mutation af de forretningsmodeller, kapitalismen skal bruge for at overleve.« Mason knytter an til den sovjetiske økonom Nikolai Kondratievs teori om ’lange bølger‘ i kapitalismens økonomiske system – perioder på 40-60 år karakteriseret ved ekspansion, konjunktursvingninger, stagnation, recession – der markerer overgangen til den nykonfigurering af systemet, der sker, når en kritisk

masse af nye innovationer inden for et nyt teknologisk paradigme, skaber nye industrielle og kommercielle sektorer. At det cykliske bølgemønster er brudt, viser sig ifølge Mason deri, at dynamikken i den kapitalistiske vækstmaskine i vores epoke er gået i stå. Ved overgangen til det nye teknologiske paradigme skulle der være sat nye opgangstider ind, men dette er ikke sket. »Marx og hans følgere forsøgte at indfange verdens kompleksitet ved at pode filosofiske begreber på empirisk evidens. Kapitalismen kunne tilpasse og udnytte de skiftende teknologiske paradigmer – dampkraft, elektricitet, samlebåndsproduktion osv. Men det er ikke givet, at dette kan fortsætte. Min påstand er, at det, som er blevet vores tids førende produktivkraft – informationsteknologien – kvalitativt er en fuldkommen ny innovation, som gør det vanskeligt og, tror jeg, umuligt for kapitalismen at tilpasse sig de teknologiske forandringsprocesser, vi ser ske.« Som for at illustrere pointen griber Mason fat i Deres udsendtes smartphone, laptop og iPad, der ligger på bardisken. »Dine tre enheder er fulde af mikrochips – de har måske ti milliarder switches til sammen. Sammenlign det med, hvor mange ana-

loge stikkontakter, der er produceret i hele verden – måske tyve milliarder. Så, du har samlet en enorm maskinkraft her, og det er den, der muliggør postkapitalismen. Hvorfor? Jo, for det første mindsker teknologien behovet for arbejdskraft og udvisker skellet mellem fritid og arbejde. Vi er kun to årtier inde i den digitale revolution. Der er en enorm automatiseringsbølge undervejs – ja, faktisk holdes den tilbage, fordi vores sociale infrastruktur slet ikke kan klare konsekvenserne. Perspektivet er, at vi fremover skal bruge langt mindre menneskelig arbejdskraft. Ikke bare for at overleve, men for at give os alle en anstændig tilværelse.« – Men computere flytter immaterielle symboler. Den materielle produktion er da på ingen måde afskaffet? »It-teknologien revolutionerer også den materielle produktion, for dens paradigme er kopiérbarhed. ’Copy-paste’-princippet gør informationsvarer forskellige fra alle andre slags varer. Det gør dem i princippet gratis reproducérbare. Al materiel produktion, selv avancerede jetfly, kan i dag og bliver i dag testet og modelleret i det virtuelle rum. Hvad der står tilbage, er så at sige bare at printe det ud i 3D. Vi forbruger en masse ting, der nok


I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 6

41

PAUL MASON Paul Mason mener, at kapitalismen er i gang med at undergrave sig selv i den teknologiske tidsalder: ’Ved at opfange og privatisere alt socialt produceret information går de op imod menneskers mest grundlæggende behov, som er at kunne bruge og udveksle ideer frit’. Foto: Anders Birger

ser fremstillede ud, men ret beset er de en slags informationsprodukter.«

Marx’ fejl var, at han ikke gennemskuede kapitalismens fabelagtige evne til at tilpasse sig store teknologiske forandringer Paul Mason Forfatter til bogen ’Postkapitalisme’

Rigelige mængder Informationsteknologien betyder dernæst, forklarer Mason, at markedets evne til at skabe korrekt prisdannelse nedbrydes, for markeder bygger på knaphed, mens informationer findes i overvældende rigelige mængder. »Systemets forsvar er at danne monopoler. Derfor har vi fået de gigantiske tech-selskaber – ultramonopoler af en størrelsesorden, kapitalismen ikke har kendt i 200 år. Men deres forretningsmodel kan ikke holde. Ved at opfange og privatisere alt socialt produceret information går de op imod menneskers mest grundlæggende behov, som er at kunne bruge og udveksle ideer frit. Men disse monopoler er utroligt skrøbelige konstruktioner. Jeg kan love, dig, at topcheferne hos Google, Facebook osv. lige nu spekulerer som gale på, hvorfra deres indtægter skal komme om tyve år.« – Hvornår vil vi så vide, når vi er ankommet til den postkapitalitiske tilstand, og vil de teknologiske innovationer lande os der af sig selv? Er der brug for et revolutionært subjekt? »Vi er fremme, når de fleste af livets goder er rigelige og enkle at producere, og folk bliver ved

med at producere dem uden profitmotiver. Hvis jeg nu tog dit ølglas eller den her teske fra dig og gik ud fra pubben her, ville ingen finde på at jagte mig. Hvorfor ikke? Fordi den slags glas og teskeer findes i overvældende rigelige mængder. Ganske som informationer gør. Når vi langt mere aggressivt begynder at bruge informationsteknologi til at producere, vil vi være ankommet. Og med dette ’vi’ mener jeg hele samfundet. Det kollektive revolutionære subjekt er ikke som hos Marx en klasse, arbejderklassen. Vi er på den måde tilbage hos den helt tidligere Marx, tilbage i en idealistisk kommunistisk vision.« Mason ser konturerne af, at produktivkræfterne allerede ændrer produktionsforholdene på måder, der bryder med det kapitalistiske markeds love. »I disse år opstår der spontant nye former for produktion, tjenesteydelser og organisation bygget op omkring ikkehierarkisk samarbejde, der ikke længere udspringer af markedets diktater. Lad mig give dig et eksempel. Verdens største informationsprodukt i dag – Wikipedia – er bygget op af frivillige, der arbejder gratis. De har stort set lagt hele encyklopædibranchen ned og samtidig berøvet reklameindustrien potentielle milliardindtægter.«

Systemkrisen efter finanskrakket i 2008 og krisen for den neoliberale finanskapitalistiske model accellerer ifølge Mason fremvæksten af en ny type økonomi. Intetsteds ser vi dette klarere end i det af sparekrav og nøjsomhedsdiktater ramte Grækenland. »I Grækenland har en græsrods-ngo for nylig kortlagt hundredvis af projekter og initiativer, der tegner billedet af et opbrud: fødevarekooperativer, alternative producenter, parallelvalutaer, lokale pro bono-udvekslingssystemer, bilsamkørsel, gratis børnehaver, deleøkonomi-konstruktioner. For mainstreamøkonomien er der måske ikke meget af dette, der overhovedet kan kvalificere som økonomisk aktivitet, men det er just min pointe. Disse udvekslinger fungerer inden for det, som er postkapitalismens møntfod: fritid, netværksaktivitet, gratis ting og gratis ydelser. Det er muligvis en spinkel begyndelse, hvis vi skal forestillle os, at der her findes potentiale til et nyt globalt system. Men sådan var det også, da pengeøkonomi og kreditter i Middelalderen først indvarslede feudalismens fald. Jeg tror, at alle disse projekter på mikroniveau rummer kimen til vejen ud af kapitalismen.« – Der er jo små lokale initiativer. Er der ikke, hvis det skal batte, brug for et projekt, der kan inddrage større fællesskaber? »Jo, staten og den politiske magt har absolut en rolle at spille,« siger Mason, der netop er vendt hjem fra Labours partikongres, hvor han var en af den genvalgte partiformand Jeremy Corbyns stærkeste støtter. »Stater og regeringer bør aktivt gå ind og fremme og beskytte disse dele af økonomien, der står uden for markedet, og tilskynde og nære disse projekter. Og den må gøre det ud fra en vision om at ændre hele den måde, hvorpå vi tænker teknologi, ejerskab og arbejde. Og den må gøre det på en sådan måde, at vi kan skabe elementerne til et nyt system, hvor det ikke bare handler om at finde en niche at overleve i inden for den neoliberale orden, men om at udvikle en ny postkapitalistisk livsform.«

nil@information.dk

Paul Masons ’Postkapitalisme’ udkommer på dansk på Peoples’ Press 28. oktober 2016.


42

I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 6

LÆST UDEFRA

Flygtningekrisens enorme samfundspotentiale Migranter venter på at blive transporteret til et offentligt kontor for sundhed- og velfærd (LaGeSo) i Berlin for at lade sig registrere. Foto: Markus Schreiber/Polfoto

Tyskland skal integrere flere end en million nye flygtninge. Hvordan denne kæmpeopgave skal løftes, har to professorer i politik og litteratur Herfried og Marina Münkler skrevet en kontroversiel bog om Af Lasse Soll Sunde Korrespondent Tyskland

T

yskland påtog sig for knapt et år siden et ansvar på Europas vegne, da titusinder af flygtninge dagligt fik lov at krydse grænsen. En bølge af humanitær entusiasme gav de åbne grænser en usædvanlig medvind. Siden vendte vinden mod kansler Angela Merkel, der forsvarede sig med ordene: »Jeg må ærligt talt sige, at hvis vi i en nødsituation ikke kan vise os fra vores venlige side, er dette ikke mit land.« Et halv år senere lukkede Makedonien Balkanruten, men menneskesmuglere hjælper stadig hundredetusinder mod Tyskland. Landet har nu over 1,1 million relativt nyankomne flygtninge, hvoraf halvdelen sidder fast i asylbureaukratiet. Mens det fremadstormende højreparti Alternative für Deutschland hamrer på de nationale trommer, skændes de borgerlige partier CDU og bayerske CSU indbyrdes så højlydt, at kansler Merkel er begyndt at udvise en vis fortrydelse over, hvor lidt forberedt landet har været til at byde så mange velkommen. Kan Tyskland overhovedet klare opgaven? Det spørger mange tyskere sig selv om. Men hvordan udfordrer de over én million flygtninge de nationale følelser i et land, der siden

Anden Verdenskrig kraftigt har underspillet nationens betydning? Midt i denne tømmermandsvirkelighed, hvor flygtningedebat og de politiske svar er blevet selve hovedtemaet i tysk politik, har ægteparret Herfried og Marina Münkler skrevet en ny bog, Die neuen Deutschen, der ligger som nummer tre på bestsellerlisten for fagbøger, og som har fået anmeldere og debattører til enten at rose den i høje toner, eller fnysende at afvise de 11 teser, som forfatterne opstiller. Ægteparret Herfried og Marina Münkler, der er professorer i henholdsvis politik i Berlin og litteratur i Dresden, lægger ud med en kritik af, at Tyskland frem til september 2015 helst så den anden vej, mens flygtningekrisen udspillede sig i Middelhavet. »Forpligtelsen til at hjælpe flygtningene, ofrene for grusomheder, er desto større, jo mindre man gør for på forhånd at stoppe grusomhederne,« skriver forfatterne og stikker fingeren i det åbne sår, som Syrien-konflikten har blotlagt: Vestens hjælpeløshed over for en krig, som stadig flere lande deltager i, og som producerer stadig flere flygtninge. Forfatterne problematiserer ikke nødvendigheden af at engagere sig i deres skæbne, men går skridtet videre og fokuserer på samspillet mellem flygtningene, arbejdsmarkedet og velfærdsstaten. Her kommer de historiske argumenter på banen om, at indvandring til næsten alle tider har været en udviklingsmotor, og senest har vandringen fra øst til vest og fra land til by også underbygget tendensen inden for de tyske grænser. For slet ikke at tale om de 12-14 millioner tyskere, der efter Anden Verdenskrig flygtede fra det Østpreussen, der ikke findes længere (men blev opløst i Polen og Sovjet – Kaliningrad, Slesien, Pommern), men også fra de slaviske lande, hvor det at være tysk blev en forbandelse. Flugt er snarere norm end undtagelsen i den tyske historie, og grænser er til for at blive krydset.

Selv om åbne grænser ikke skal være et ideal, skal åbenheden over de ankomne være det, slår forfatterne fast. Helligt er alene det at bekende sig til den tyske grundlov, mens man ikke kan stille krav om at være tysk på en bestemt måde, mener de og advarer mod assimilisationstrangen, der lurer under overfladen. Anmelder Andreas Zielcke i Süddeutsche Zeitung anerkender netop dette udgangspunkt, men mener alligevel, at disse ideer bliver for vage og ukonkrete i Münkler-parrets bog. For hvad med den anden part? Også asylansøgerne bør af egen drift deltage aktivt i samfundet. Hvis ikke begge parter for alvor lægger sig i selen, så kan integrationen til enhver tid løbe ud i sandet, lyder det fra Andreas Zielcke.

Moralsk-etiske fordringer Kritisk er også Georg Paul Hefty i Frankfurter Allgemeine Zeitung. Han skriver, at fordi forfatterne ikke bekender sig til en majoritetskultur, hverken i en tysk eller europæisk aftapning, »virker integrationen som et maratonløb, hvor det er ligegyldigt, hvor man til slut ankommer«.

Hvordan udfordrer de over én million flygtninge de nationale følelser i et land, der siden Anden Verdenskrig kraftigt har underspillet nationens betydning?

Integration bør være mere end et job og en opholdstilladelse, men bør også sigte mod at gøre flygtningene til del af et værdifællesskab. At forfatterne sidst i bogen skriver om fem punkter, der bør definere det at være tysker, er velgørende, skriver Hefty, men det kommer for sent, og dermed virker bogen lidt for hurtigt skrevet. Münkler-parrets fem tyskhedsparametre er »evnen til at kunne sørge for sig selv«, ønsket om at yde inden for rammerne af samfundet, at holde udøvelsen af religionen som en del af privatssfæren, frit at kunne vælge måden at leve på, samt frit at kunne vælge sin partner. De punkter opstiller de som markør for den integration, som ikke kun flygtninge, men også de øvrige indvandrere bør have som ledetråde. Herfried og Marina Münkler ser deres bogprojekt som del af en større samfundsdiskussion. »Vi har forsøgt at forfølge spørgsmålene om, hvem vi er, hvem vi gerne vil være, hvem vi kan være. Og Immanuel Kant ville måske have tilføjet, hvem vi skal være, ud af et etisk selvoverbevisningsprojekt. Så langt tør vi ikke gå, men dette her handler ikke kun om flygtningene,« siger Herfried Münkler. Han mener, at det handler om tyskernes selvforståelse. »Hver generation har brug for, at samfundene stiller sig de grundlæggede spørgsmål. Sådan var det med 68’erne, det samme oplevede vi med genforeningen, og nu skal vi igen redefinere rammerne for vores land. Flygtningene er kun en anledning, projektet er meget større, og det er det, vi har forsøgt at indfange med vores bog.« lassesunde@information.dk

Herfried Münkler/Marina Münkler: ‘Die neuen Deutschen - Ein Land vor seiner Zukunft’. Rowohlt Berlin Verlag, 2016. 336 sider, 19,95 €.


SE ALLE 42 TITLER PÅ TÆNKEPAUSER.DK

VIDEN TIL HVERDAGEN

TÆN KE PAU SE R

FÅS SOM TRYKT BOG, E-BOG OG LYDBOG — AARHUS UNIVERSITETSFORLAG


44

I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 6

SELVBIOGRAFISK

Forløsning i skriftestolen Moderne selvbiografer lover ofte hudløs ærlighed, et kig bag den glatte facade – dér, hvor skammen og det smertefulde sidder og nager. Men kan selvbiografiens moderne skriftestol overhovedet fortælle os noget om livet, eller er det bare selvbedrag for åbent tæppe? Tekst: Maria Høher-Larsen Illustrationer: Ib Kjeldsmark

»T

il drømmerne. Til synderne. Og til alle, der trænger til, at nogen siger: Det er ok.« Sådan lyder det i forlagets foromtale af tv-journalisten Hans Pilgaards nye selvbiografi Støj og fortielser, som udkommer 11. oktober. Hans Pilgaard vil fremlægge »den skyld og skam, de fortielser og løgne og de drømme og længsler, der har præget hans liv« og ganske enkelt »bede om syndsforladelse«. Selvbiografien lægger sig i slipstrømmen af utallige ugeblads-, politiker- og fjernsynskendisser, der kan fortælle om skilsmisser,

alkoholproblemer og andre »hudløse ærligheder«. I efteråret udkommer også Sebastian Kleins Fra min faders skygge om en barndom i den ikke altid lette skygge af den folkekære far Jesper Klein, og Mimi Jakobsen fortæller i Vendepunkter ikke kun om sine politiske op- og nedture, men også om sin mangeårige sygdom og lave selvtillid. Genren udtømmes næppe nogensinde, ligesom den i umindelige tider har været populær hos det brede publikum. Johnny Kondrup, der er professor i nordisk litteratur på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet peger på, at populariteten netop skyldes, at selvbiografien formår at skabe en rød tråd i de brudstykker og tilfældigheder, som det virkelige levede liv er.

»Hvis man gerne vil finde en mening i tilværelsen, så er selvbiografien et bedre argument end en roman, der jo ikke er forpligtet på de virkelige begivenheder. Og det tror jeg er den helt elementære forklaring på selvbiografiens popularitet. Den handler om levet liv, den foregår ikke i fantasien, og den imødekommer vores behov for at finde mening i det liv, som vi selv lever.«

Det gyldne bur Ane Farsethås, litteraturkritiker og kulturredaktør ved den norske avis Morgenbladet, har i sin essaysamling Herfra til virkeligheten (2012) arbejdet med virkeligheden i norsk samtidslitteratur. Også i fiktionens verden rumsterer mange af de elementer, som optræder i nutidens selvbiografier, ikke mindst jagten på ægthed i fremstillingen af det levede liv. Hun mener, at det er et grundlæggende menneskeligt træk at søge sandheden, men peger samtidig på, at vores optagethed af det autentiske også fortæller noget om vores kulturelle situation i øjeblikket.

»Vores optagethed af det autentiske bunder også i al den inautenticitet, der er – specielt i mediefortællingerne – som betyder, at vi bliver opmærksomme på alt det, der er falskt, fremstillet og usandt. Og vi ved jo godt, at den måde vi fremstiller os selv på på Facebook og sociale medier er usand. Derfor er der en kulturel forestilling lige nu om at ville søge alt det autentiske, frem for det inautentiske,« siger hun. Selvom selvbiografien også bliver brugt til selvpromovering og positiv selviscenesættelse, er det skamfulde og det smertefulde ofte på menuen i de personlige skildringer, ikke kun i den litterære selvbiografi, men også i andre kulturelle former, som f.eks. diverse tv-programmer som POV og Kære Dagbog på DR3 eller Lægen flytter ind på DR2, der inviterer seeren med ind i verden hos en tvangsspisende, hos teenagepiger med hjertesorg eller storrygende midaldrende danskere. I vores velstående skandinaviske samfund kan beskæftigelsen med det smertefulde ligefrem fungere som en virkelighedseffekt, der får tilværelsen til at træde tydeligere frem.


I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 6

45

SMERTEFULDE FORTÆLLINGER

Ane Farsethås er i sine læsninger af norsk samtidslitteratur fra 00’erne kommet frem til, at mange af fiktionernes romankarakterer er fælles om en længsel efter smerte og lidelse som et bevis på det autentiske, og at man føler noget ægte. »Selvfremstillingens kultur er en global tendens, men samtidig er der en lokal skandinavisk fortolkning af jagten på autenticitet, som går på velfærdssamfundet – følelsen af at leve i en verden, der næsten er for god til at være sand, en verden uden risici. Den velstand, som vi lever i, er der mange i den norske samtidslitteratur, der beskriver som uvirkelig. Og det ser jeg som en baggrund for længslen efter og jagten på det virkelige og det autentiske,« siger hun. Ane Farsethås bruger begrebet ’det gyldne bur’ til at beskrive den privilegerede skandinaviske tilværelse. »Det beskriver, hvordan man nærmest føler sig fanget af al den velstand og alle de muligheder. Det er et tydeligt mønster i norsk samtidslitteratur, at rigtig mange hovedpersoner beskriver det som et eksistentielt problem, at

deres liv ikke føles udfordrende nok, og det skaber nogle indre følelser af uvirkelighed.«

I bund og grund er der ikke forskel på højlitterær kunst og reality-tv. Alle udtryk søger at komme tættere på en reel og fællesmenneskelig erfaring Ane Farsethås Litteraturkritiker og kulturredaktør ved den norske avis Morgenbladet

Ved roden af det onde Ifølge Johnny Kondrup findes der en slags selvbiografisk etos om, at man skal gribe dybt og gennemlyse og fortolke hele livet. De selvbiografier, der forsøger at smyge sig uden om at behandle skyggesiderne, bliver typisk ikke husket. Som genre har selvbiografen da også rod i en beskæftigelse med – i en kristen optik – det forkastelige og det syndige. Kirkefaderen Augustin skrev omkring år 400 Bekendelser – en livsskildring, der ikke havde til formål at berette om personlige bedrifter, men derimod om en sjælelig udvikling fra synd til frelse. Augustin ville skildre sin tilværelse som hedning forud for den kristne omvendelse for dermed at finde ud af, hvordan de to ting forholdt sig til hinanden. »Han spekulerer over, hvordan det kan være, at et liv i synd kan føre frem til kristendommen – hvad skal han stille op med dette liv, som han på den ene side må forkaste, men som på

den anden side har ført ham frem til sit nuværende synspunkt,« siger Johnny Kondrup. I middelalderen blev selvbiografien trængt i baggrunden af helgenbeskrivelser, der går mere op i det kristne idealliv end i det faktiske levede liv. I renæssancen blomstrede selvbiografien, og mennesket blev ’genopdaget’ – ikke som syndigt og svagt, men som herligt og stærkt. I årene 1663-85 forfattede kongedatteren Leonora Christina Jammers Minde om oplevelserne i sit fængsel i Blåtårn, hvor hun fremstillede sig selv som en stærk og selvberoende personlighed og nægtede enhver skyld – ikke i forhold til Gud, men over for sine anklagere. I slutningen af 1700-tallet og op igennem 1800-tallet vendte man atter blikket indad. »Tiden omkring romantikken blev udgangspunktet for den moderne selvbiografi, som ofte tematiserer konflikten mellem indhold og facade. Man begyndte at interessere sig for psykologi i moderne forstand, menneskets indre – alt det indvendige stemnings- og lidenskabsliv, der foregår bag facaden,« siger Johnny Kondrup.


46

I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 6

SELVBIOGRAFISK

En nem god kop kaffe! Frisk kaffe på turen i vild­ marken. Growers Cup, tilsæt kun kogende vand og du har til 2 kopper kaffe. Pr. brev kun: 12,­ Tá 5 stk for kun: 50,­

Growers Cup Whiskey kit Fåes nu også som et Irish Coffe sæt indeholdende Tul­ lamore Dew, farin, fløde, kaffe og en trækop. Før: 348,­ Nu: 299,­

Columbia Newton Ridge ­Er en let, vandtæt og åndbar vandre­ støvle. Overdelen er i kraftig garvet brun læder og mesh. Blød stødabsorberende sål samt ankelstøtte og kraftig profileret sål, som sikrer god komfort. Ideel til vandreture og fritidsbrug. Str. 36­48. Vejl: 1099,­ Nu: 599,­

Lacrosse Hamptons Smart kortskaftet naturgum­ mistøvle med fuld stødab­ sorberende sål. Findes til Herre og Damer i flere forskellige farver. Intro Pris: 699,­

Aigle Lady Chantebelle og Bellastic Håndlavet i Frankrig i bedste naturgummi kvalitet. Modellerne er forarbejdet i antibakterielt materiale. Findes i str 36­47 Nu fra: 899,­ til Herre og Damer.

Sætpris! Begge sæt Kun: 599,­

Columbia Grandeur Peak Let, vandtæt og åndbar dame frakke med aftagelig hætte.

Columbia Flash Forward Long Utrolig let dame dunfrakke med heatseal forabejdede dun og vandresistent materiale.

Beige eller mørkeblå Før: 1399,­ Nu: 999,­

Kun: 1299,­

Eiger Undertøj Active ell. Arctic. Her er muligheden for at få et kvalitets un­ dertøjssæt til billige penge. Acctive komfort temp. ­10 ­ +15grader Før: 399,­ Nu kun: 249,­ Arctic Komfort temp. ­25 ­ + 10 grader Før: 699,­ Nu kun: 399,­ Køb begge sæt og brug det sammen Før: 1098,­ Nu kun: 599,­

Columbia Kline Falls Lækker let foret skjorte jakke. Kun: 899,­

Køb online eller besøg vores butik Postordre fra dag til dag

Tuxer Daniel eller Daniella Fleece Blød og slidstærk fleece til en overkom­ melig pris. Før 599,­ Nu: 349,­

Tá 2 stk for kun: 599,­

Filosoffen Rousseau skrev det selvbiografiske værk Bekendelser (1765-70), hvori han i åbningslinjerne lover fuld åbenhjertighed. »Jeg vil vise verden et menneske i naturens fulde sandhed; og dette menneske er mig,« skrev Rousseau og fortsatte: »Jeg har fremstillet mig selv sådan, som jeg var: foragtelig og ussel, når jeg har været det; god, ædelmodig, sublim, når jeg har været det.« Vejen mod Gud, som havde været omdrejningspunktet i Augustins Bekendelser, blev i Rousseaus verdslige genfortolkning en vej mod selvet.

Magten over sig selv Selvdyrkelsen og beskæftigelsen med indre dæmoner er altså langt fra ukendt i selvbiografien. Men de populærlitterære selvbiografier kan også hurtigt gå hen og blive uinteressante. Det mener Johannes Baun, litteraturredaktør ved Weekendavisen, der kritiserer mange selvbiografier for at være bygget op omkring det samme narrative skelet med en forløsning som slutpunkt. »Dem, der skriver selvbiografier er ofte meget forløste mennesker – for eksempel Pernille Højmark, der blev skilt, tog til en øde ø og kom hjem og pludselig havde regnet det hele ud. Du kan se det samme i Jes Dorphs selvbiografi – han havde haft et alkoholproblem og fået hjælp til at håndtere det. Relativt kort tid efter var han ude på den anden side, og vi kunne sige ’hvor er det godt gået’,« siger Johannes Baun, der mener, at det selvbiografiske bliver brugt på en langt mere vedkommende måde i autofiktionens blanding mellem selvbiografi og roman, som det ses hos f.eks. Tomas Espedal og Karl Ove Knausgård. »Her er sådan set ikke en forløsning at hente. Og det minder utroligt meget om li-

vet, hvor selvbiografien, når den ikke hæver sig op på et kunstnerisk niveau, blot bliver en slags regnebræt. Se, sådan gik det, nu har jeg gjort sagerne op, og jeg står heldigvis i en fordelagtig position. Det er jo virkelig sjældent, at en selvbiografi slutter med bare at sige ’jeg er egentlig stadig en halvskidt karakter’.« Johnny Kondrup er enig i, at selvbiografiens retrospektiv let kommer til at vise et menneske, der kan overskue sit liv, og som har magt over det. Siden 1800-tallet har selvbiografien haft en tilbøjelighed til at forme sig som en dannelseshistorie, som traditionelt og lidt firkantet falder i tre afdelinger: fra barndommens harmoniske og umiddelbare liv, beskyttet af forældre og autoriteter, gennem ungdommens splittelse og vildrede, tvivl på sig selv og alting, frem til voksenalderens afklaring. »Splittelsen og kaoserfaringer har det med at blive indkapslet i ungdomsfasen. Det svært fortolkelige og de destruktive kræfter bliver indkapslet til fordel for det harmoniske slutpunkt. Sådan ser selvbiografier ofte ud.«

En fællesmenneskelig erfaring Siden da har selvbiografien og dens troværdighed været under beskydning fra flere fronter i løbet af det 20. århundrede. Den første byge kom med den moderne psykoanalyse, der pegede på, at selvbiografien er et selvbedrag, idet bevidstheden ikke kan gennemskue sine egne forudsætninger. »Det enkelte menneske kan ikke fortolke livet til bunds, fordi de vigtige begivenheder foregår i den tidlige barndom, som man ikke kan huske. Derfor er man nødt til at erstatte den umiddelbare erindring med en psykoanalyse, en analyse af alt det ubevidste,« siger Johnny Kondrup og nævner Henrik Stangerup, som


I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 6

47 SÆRUDSTILLING

SH A HNA M A

DET FARVERIGE HELTEDIGT OM IRANS FORTID

SIDSTE DAG 6. NOV FØRSTE DAG 23. NOV

SÆRUDSTILLING

i sin selvbiografi Fjenden i forkøbet imødekommer og bruger denne kritik ved at bygge selvbiografien op omkring en freudiansk associationsteknik, hvor kapitler springer via associationer i stedet for at følge en rød tråd. Henrik Stangerups selvbiografiske værk er samtidig et eksempel på autofiktion, hvor grænsen mellem fiktion og virkelighed viskes ud; hovedpersonen hedder Henrik Stangerup og familie og venner hedder det samme som i virkeligheden, mens der på titelbladet står roman. Dette grænseland skrev også Tove Ditlevsen fra, da hun i 1975 udgav Vilhelms værelse – en skildring af hendes destruktive ægteskab med Ekstra Bladets daværende chefredaktør. Og netop autofiktionen var ifølge Johnny Kondrup et svar på det næste stød, som selvbiografien modtog fra strukturalismen og poststrukturalismen, der omkring 1980’erne betvivlede, at sproget kunne indfange virkeligheden. Sproget kan ikke give en umiddelbar beskrivelse af virkeligheden, men er et system, hvormed vi konstruerer den. Og at skrive om vores egen fortid vil derfor sige at skabe en historie om os selv. »Til dels anerkender forfattere, at det er en fiktiv konstruktion, men at den samtidig er en nødvendighed for overhovedet at kunne leve livet. Man kan ikke leve livet med bevidstheden om, at det ikke hænger sammen. At få mening i sit liv er eksistentielt nødvendigt,« siger Johnny Kondrup. Ifølge Ane Farsethås har diskussionen omkring repræsentationen af virkeligheden også været central blandt mange norske forfattere som f.eks. Karl Ove Knausgård, der med sit værk Min kamp eksplicit tog afstand fra fiktionen med udsagnet om, at fiktionen

ikke kunne tilbyde ham noget. Og selvom der er litterær forskel på selvbiografien og autofiktionens form og tilgang til repræsentationen, mener Ane Farsethås, at begge former har jagten på det autentiske til fælles. »I bund og grund er der ikke nogen forskel på højlitterær kunst og andre udtryk, f.eks. populærselvbiografier eller reality-tv. Alle udtryk søger at komme tættere på en reel og fællesmenneskelig erfaring. Man kan jo så diskutere kvaliteten af det, men jeg mener, at det er en fælles impuls at komme tættere på noget fællesmenneskeligt – både hos dem, der køber de her værker, og dem, der skriver dem.«

DJIBOUTIS FARVER FOTOGRAFIER AF PETER BONNÉN 23.11.16 – 16.04.17

mhl@information.dk

FAKTA

Aktuelle selvbiografier × Klaus Lynggaard: ’Personfølsomme oplysninger’. Gyldendal, 2016. Er udkommet. × Bruce Springsteen: ’Born to run’. Politikens Forlag, 2016. Er udkommet. × Paul Kalinithi: ’Før jeg forsvinder’. Lindhardt og Ringhof, 2016. Er udkommet. × Hans Pilgaard: ’Støj og fortielser’. Politikens Forlag, 11. oktober 2016. × Sebastian Klein: ’Fra min faders skygge’. Politikens Forlag, 31. oktober 2016. × Mimi Jakobsen: ’Vendepunkter’. Politikens Forlag, 17. november 2016.

WWW.DAVIDMUS.DK


48

I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 6

LÆST UDEFRA

De ortodokse franske økonomer slår igen Selvom den krise, der fra 2007/8 har kostet adskillige finans- og virksomhedskrak, angiveligt kom bag på mainstreamøkonomerne, hævder de to franske økonomer Pierre Cahuc og André Zylberberg, at økonomi er en eksakt videnskab – og alle, der har alternative økonomiske teorier, er at betragte som kvaksavlere. Foto: Michael Bunel/NurPhoto

To veletablerede franske økonomer går i et nyt essay til kamp mod alternative måder at betragte økonomi på, og det har skabt voldsom debat

Af Tine Byrckel, Paris

M

an må sige, at bare titlen på de to franske økonomer Pierre Cahuc og André Zylberbergs bog Le Negationnisme économique får det til at gibbe i en, når man forstår fransk. ’Økonomisk fornægtelse’ betyder titlen ordret. Men ikke alene henviser begrebet »negationnisme« på fransk næsten udelukkende til mennesker, der benægter, at jøder blev masseudryddet i tiden op til og under Anden Verdenskrig, ordet er nærmest opfundet til denne brug. Så at bruge det i økonomisk sammenhæng må betyde, at det er meget farlige og højst uvidenskabelige økonomer Cahuc og Zylberberg har valgt at bekæmpe. Cahuc og Zylberberg er velansete, veletablerede økonomiske analytikere, kendt i både universitære og politiske kredse i Frankrig og i den brede offentlighed - i al fald den, der læser aviser. De retter det helt tunge artilleri mod en lang række af de anderledes tænkende økonomer, man siden krisen i 2009 har hørt langt mere til i Frankrig. Groft sagt befinder de angrebne økonomer sig på venstrefløjen, med alternative visio-

ner og tolkninger af de økonomiske realiteter. Specielt angriber Cahuc og Zylberberg kollektivet af økonomer Les Economistes Atterés, der efter finanskrisen fandt sammen for i fællesskab at sætte spørgsmålstegn ved den økonomiske tænkning som ifølge dem førte lige lukt til krisen. Andre mål for Cahuc og Zylberbergs kritik er foreningen af politiske økonomer: Association Française d’Economie Politique (AFEP).

Det rene humbug Det nye ved angrebet er, at andre økonomer ikke blot på sædvanlig vis betragtes som akademiske modstandere. Det er Cahuc og Zylberbergs påstand, at de kritiske økonomer ganske enkelt er økonomiens svar på kvaksalveri, charlataner og mørkemænd. Økonomi er nemlig, hævder Cahuc og Zylberberg, blevet en eksakt videnskab på linje med lægevidenskab. »Det store antal af databaser og dybden af det felt, de åbner op, gør det muligt, at man nu kan verificere hypoteser, man ikke tidligere kunne verificere. Man sammenligner ikke længere synspunkter ved hjælp af mere eller mindre usikre tal (version soft) eller ved at lave simulationer ud fra mere eller mindre sofistikerede matematiske modeller (version hard),« hævder forfatterne. Redskaberne er nu så forfinede, at resultaterne kan sammenlignes med de resultater, man opnår i biologi og lægevidenskab. Hermed diskvalificeres alternative tolkninger som ren humbug. Man kan ud fra observationer og forsøg finde de love, der gælder for økonomi og dermed gøre det muligt for politiske aktører at træffe de rigtige beslutninger.

Havde Cahuc og Zylberberg med deres essay drømt om at slå obskurantismen eller heksene ihjel, må de i øjeblikket fortvivles over, at resultatet har været det stik modsatte. Ikke siden udgivelsen af Thomas Pikettys Kapitalen i det 21. århundrede har aviser og medier i den grad flydt over af diskussioner om økonomi og ikke mindst videnskabelig metode .

Alle kendsgerninger At medierne i høj grad selv er fanget ind af troen på en økonomisk objektivitet, kunne læses ved modtagelsen af bogen. Ikke overraskende jubledes der i den borgerlige avis le Figaro over, at forvildede sjæle blev sat på plads

Havde Cahuc og Zylberberg med deres essay drømt om at slå obskurantismen eller heksene ihjel, må de i øjeblikket fortvivles over, at resultatet har været det stik modsatte

med sande rædselshistorier som, at præsident Hollande følger rapporter »fra en anden tid«. Siden har der været myldrende debat, som giver et vældig godt indtryk af, hvor kompleks økonomi er som videnskabeligt felt. Er Piketty for eksempel på de gode eller de ondes side? Det er faktisk svært at afgøre, og det synes at svække forfatternes klare opdeling. Fra »kvaksalvernes« side – de uortodokse økonomer – har reaktionerne selvfølgelig været utallige. Noget af det, der kendetegner kvaksalveri, er således, at en kvaksalver aldrig udsætter sig for en almindelig videnskabelig protokol. Cahuc og Zylberbergs økonomiske version af dette er, at de alternative økonomer ikke publicerer på samme vis som de ortodokse og dermed undgår at udsætte sig for kritik. Det tilbageviser de uortodokse så med simple tal på egne publikationer, en sand krig på tal. Samtidig beskylder de så Cahuc og Zylberberg for at ville indføre en enhedsvidenskab, som netop derfor slet ikke er videnskabelig. Man bliver næsten forpustet af at følge med og søger efter et ståsted. Så lige her henter vi det bare ind fra en endnu større autoritet, for er man ikke det, hvis man nu har modtaget Nobelprisen i økonomi? Nobelpristageren Angus Deaton udtaler i al fald i et interview i dagbladet Le Monde midt i kampens hede og mod de ortodokse, at »at tro, man kender alle kendsgerninger, må siges at udgøre en helt speciel mangel på ydmyghed. Vi har mange fakta, men antallet af faktorer, som bestemmer vore handlinger er langt større«. tiby@information.dk


Lorrie Moore

Loretta Napoleoni Menneskekøbmænd

LIGESOM LIVET

Kidnapning og menneskesmugling som milliardindustri

Noveller

256 sider. 299 kr.

270 sider. 299 kr.

Terrorforskeren Loretta Napoleoni giver et skræmmende indblik i samspillet mellem professionelle kidnappere, menneskesmuglere og terror¿QDQVLHULQJ

”USA’s – nej, verdens bedste novelleforfatter.”

Information

”Menneskeklogt og godt."

jjjjjPolitiken

Udkommer 26. oktober

Vladimir Nabokov ULVEN KOMMER

Ole Grünbaum

TUSIND OG EN NATS SAMTALER

Litterære essays 204 sider. 299 kr.

Fortællingen om digteren Rumi og vismanden Shams

”En hel stribe fremragende essays.”

396 sider. 349,95 kr.

Weekendavisen

”Inspirerende ... løfter sin læser.”

”Ikke blot en mesterlig forfatter, han var også en fremragende læser.”

jjjj Politiken

Mød Grünbaum til Kulturnatten 21.30 i Politikens Boghal

jjjjj Politiken

Joris Luyendijk SVØMME MED HAJER

UNG KEND DIN KROP

En rejse ind i bankverdenens mørke

128 sider. 169,95 kr.

244 sider. 269,95 kr.

”Jeg interesserer mig ikke så meget for det med bøger. Men det er en af de bøger, der har fanget mig mest, fordi den fortæller nogle vigtige ting.”

”Fængende om en syg og farlig ¿QDQVVHNWor.”

jjjj Politiken

”En pageturner om bank- og ¿QDQVYHUGHQHQ´

Simon Prebensen, 15 år, dr.dk

Weekendavisen

NY STOR ROMAN AF JONATHAN SAFRAN FOER ”Der er gået hele 11 år siden sidste roman ... hans nye værk, »Her er jeg«, har været ventetiden værd.”

 Berlingske ”Et stærkt portræt af en moderne og usikker mand i fyrreårsalderen og af et ægteskab, der udelukkende holdes sammen af kærligheden til børnene. Det er ganske ofte forrygende læsning. Og smertefuld ligeså.”

Information

”Ambitiøs og begavet roman."

 Jyllands-Posten HER ER JEG 652 sider. kr. 349,95

TIDERNESKIFTER.DK


50

I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 6

INTERVIEW

Voldens nuancer drukner i debatten Der er sjældent tid til at få nuancerne med i den offentlige debat, mener den dansk-afghanske debattør og forfatter Geeti Amiri. Nu udgiver hun sine erindringer for at bidrage med kompleksiteten fra sin egen historie

Af Ditte Damsgaard

D

e sorte sække med tøj havde ligget skjult i skabet i en lille uge. De lå klar til, når sagsbehandleren ringede og sagde, at nu var det nu. Den 17-årige Geeti Amiri havde ventet på denne dag i tre lange år. Sagsbehandleren forstod, at hun måtte væk, da storebroderen en sommerdag blev så vred, da hun kom hjem fra en biograftur, at han gennembankede hende. Da sagsbehandleren endelig ringede, havde Geeti Amiri ventet i tre uger. Det var hendes tredje dag på Frederiksberg Gymnasium, og de andre i klassen legede navnelege. Hun forsøgte at spille med, så godt hun kunne, så ingen skulle opdage, at noget var i gære. Sagsbehandleren forklarede, at Geeti Amiris mor var på vej til kommunen, hvor de ville fortælle hende, at hendes datter skulle fjernes hjemmefra. Det var i det tidsrum, at den unge teenager skulle tage hjem og hente de sorte sække. Den nu 27-årige debattør og forfatter Geeti Amiri var ikke engang myndig, da hun låste døren til barndomshjemmet bag sig, tog på krisecenter og dermed sagde fra over for flere år med massiv vold og omsorgssvigt. Med sig fra opvæksten tog hun oplevelser, hun nu bruger aktivt som debattør i Berlingske og Ekstra Bladet og i debatprogrammer på DR. Oplevelser, der ikke altid når at blive uddybet, når man har kort tid til at formulere sig i en ofte ensidig offentlig debat om alvorlige emner som vold og social kontrol i minoritetsmiljøer. Derfor har Geeti Amiri nu foldet sine oplevelser ud i selvbiografien Glansbilleder, der udkommer 8. november 2016. »Bogen er skrevet ud fra mine oplevelser og mine følelser, men hvor jeg i den offentlige debat ofte skriver ud fra vrede og indignation, så har jeg i min bog slået koldt vand i blodet og formidler de nuancer, som ikke altid når at komme med, når jeg debatterer offentligt,« siger Geeti Amiri.

Debattører skal stå frem med oplevelser Geeti Amiri er langt fra alene med sine oplevelser med vold i danske minoritetsmiljøer. I 2014 havde 45 procent af kvinderne på krisecentrene i Danmark minoritetsbaggrund ifølge en undersøgelse fra LOKK, Landsorganisation af kvindekrisecentre. Dog viser tal fra kvindeorganisationen Danner, som driver et krisecenter, at mange af kvinderne i statistikkerne er udsat for vold fra majoritetsdanske

mænd. Samtidig er der mange myter i minoritetsmiljøerne omkring at søge hjælp på krisecenter. At ens børn bliver taget fra en, eller at man sulter og bliver spærret inde, viser en rapport fra TrygFonden og Danner. Kvinderne tør derfor ofte ikke søge hjælp. Det vidner om mangel på oplysning om rettigheder, mener Geeti Amiri. De kvinder, der udsættes for vold, kender ikke deres rettigheder og den hjælp, de kan få, herunder på krisecentre. Hos rådgivningen Etnisk Ung har antallet af henvendelser været stigende siden oprettelsen i 2002. I 2009 modtog de 440 førstegangshenvendelser, og i 2015 var tallet 1.207, skriver tv2.dk, og det kan betyde, at flere kvinder fortæller om volden. Alligevel føler Geeti Amiri sig ret alene, når hun taler om sine oplevelser. Hun håber, at hendes selvbiografi kan virke som inspiration til, at flere vil stå åbent frem, så det ikke er højrefløjen, der har patent på at tale om kvindeundertrykkelse i muslimske parallelsamfund. »Der er generelt for få debattører med anden etnisk baggrund end dansk. Men nogle af de få, der er, tager udgangspunkt i deres faglighed. Det gør de måske for at gemme sig og for at undgå at blive sat i bås som en brun debattør, der kun taler om ’brune’ emner,« siger hun og tilføjer, at nogle debattører har været udsat for nogle af de samme ting som hende. De bruger bare ikke deres personlige historier aktivt i debatten. »Jeg gad egentlig godt gemme mig bag sådan en faglighed, for så er man mindre sårbar. Jeg modtager trusler, bliver tilsvinet og kaldt alt muligt, der går på det personlige. Jeg forstår godt, at mange garderer sig bag et skjold og ikke har lyst til at dele deres oplevelser med hele Danmark. Jeg har aldrig selv ønsket det. Men hvordan skal vi så komme problemet til livs?« spørger hun. Geeti Amiris bog er mere personlig end noget andet, hun har skrevet i sine mange debatindlæg og Facebookopdateringer. Den handler om familiens flugt fra Afghanistan som politiske flygtninge, da hun var et år, og den handler om tilværelsen efter hendes fars død, da hun var 14 år. Det var der, storebroderens vold startede. Den vold, der gradvist tog til, indtil hun planlagde sit livs anden flugt i al hemmelighed fra barndomshjemmet.

Uddannelsesbevis er en pyntegenstand Geeti Amiri følte sig ikke tilpas på krisecentret. Hun følte sig anderledes end de andre piger, hun boede sammen med. Mange af dem havde kun været i Danmark i få år, mens hun var vokset op på Amager. Hun var ikke udsat på samme måde som dem, følte hun. Hun havde haft en ressourcestærk barndom, indtil hendes far døde. Hun sad i skolebestyrelsen, hun fik topkarakterer, sad i Politikens ungdomspanel i Lørdagsliv og havde holdninger. Hun var perfekt udenpå. For Geeti Amiri er det netop en pointe, at unge kvinder godt kan se stærke ud og klare sig godt på uddannelse og job og samtidig blive udsat for social kontrol og vold, hvor det ikke blot er en enkelt person, der udøver volden, men måske en hel familie. Vold kan bruges som sanktionsmiddel, hvis den unge afviger fra de kollektive normer.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at danske minoritetskvinder stormer frem på uddannelsesinstitutionerne. I 2013 var der forholdsmæssigt lige så mange 22-årige minoritetskvinder under uddannelse som majoritetsdanske kvinder på samme alder. Geeti Amiri giver dog ikke meget for de fine eksamensbeviser. »Jeg tror ikke, uddannelse knækker koden. Og hvad så med alle dem, der ikke får uddannelse, skal vi så bare afskrive dem og sige, at

formlen til frigørelse er at uddanne sig? Hvad med alle de kvinder, som ikke klarer sig godt fagligt og falder igennem og bliver tidligt gift?« Problemet er ifølge Geeti Amiri, at uddannelsesbeviset blot er en pyntegenstand, der, ligesom i hendes situation, kan dække over et liv med strenge normkodeks og retningslinjer for, hvordan en kvinde skal opføre sig. »Så længe man er nødt til at spille med på usagte spilleregler for, hvordan en ærbar kvin-


I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 6

51

GEETI AMIRI ’Man skal være helt nede der, hvor man nærmest ikke kan trække vejret længere, før nogen indser, at man har brug for hjælp,’ siger Geeti Amiri, som har skrevet sin selvbiografi for at nuancere den offentlige debat gennem de oplevelser, hun har med sig fra en barndom med en voldelig storebror. Foto: Jakob Dall

ikke blive gift, så er jeg overbevist, og så kan jeg hylde det eksamensbevis.«

Man skal sige fra Geeti Amiri har i flere indlæg i blandt andet Politiken kritiseret hvide feminister og venstrefløjen for at være berøringsangste. Af frygt for at stigmatisere eller skabe stereotyper har der været tøven og tavshed omkring minoritetskvinders rettigheder, mener hun, og det går ud over de piger, som er i samme situation, som hun var. »Man skal sige fra over for børneopdragelse, der krænker børns rettigheder. Man skal sige fra over for forskelsbehandling af hinanden ud fra kultur, religion og etnicitet,« siger hun. Hun understreger samtidig, at hun ikke tilhører nogen fløje. Hendes selvbiografi skal ikke fungere som skyts til højrefløjen. »Jeg skylder ingen ideologier noget som helst. Jeg skylder ikke nogen politiske fløje noget. Jeg langer ud efter det nyeste skud på stammen på højrefløjen, Nye Borgerlige, lige så vel som jeg langer ud efter Enhedslisten.«

de bør gebærde sig, så giver jeg ikke meget for det uddannelsesbevis. Det gør dig ikke meget mere frigjort end dine uuddannede medsøstre,« siger hun. »Den dag en dansk minoritetskvinde siger, at hun fravælger børn, fordi hun hellere vil en topkarriere, så er jeg overbevist. Den dag en dansk kvinde med minoritetsbaggrund, selvom hun har sit fine uddannelsesbevis i hånden, vælger at være kæreste med en og

Roman blev vendepunkt Der var især to personer, som gjorde en kæmpe forskel for Geeti Amiri, og det var hendes bibliotekarer Grethe og Flemming, som Geeti Amiri også skriver om i sin bog. Hun spurgte dem en dag, om der ikke fandtes noget litteratur til »sådan en som hende«. Og ud af bogreolen hev Grethe Rushy Rashids selvbiografiske roman Et løft af sløret, som handler om sociale normer og om at føle sig splittet mellem to forskellige kulturer. Rushy Rashids bog markerede et vendepunkt for Geeti Amiri. Den behandler emner, som var nemme at relatere til, og bogen blev samtidig symbolet på et opgør med den voldelige storebror. »Jeg fik slag for at læse Rushy Rashids bøger, og fordi min bror mente, at jeg ikke skulle gøre mig den slags tanker, når jeg nu bare skulle giftes efter 9. klasse,« siger hun. Rushy Rashids bøger var en stor inspirationskilde for Geeti Amiri, fordi hun her så, at der er nogle andre, som er i en lignende situation, og som er kommet over på den anden side. Hun håber derfor, at hendes bog kan være for andre, hvad Rushy Rashids bøger var for hende. »Jeg har skrevet den, så enhver pige, der står der og er på nippet til at træffe den samme beslutning, som jeg var nødt til at træffe, kan finde svar på, hvordan hun kan undgå at komme på krisecenter og alligevel genvinde retten over sit eget liv,« siger hun og understreger, at der også er en vej ud, hvis man alligevel kommer på krisecenter. »Nogle kvinder kan ikke undgå at komme på krisecenter, og bogen er særligt henvendt til dem. Bogen skal vise, at der er en vej ud, der er forsoning, og der er et liv på den anden side,« siger hun. dittedamsgaard@information.dk

Geeti Amiri optræder på BogForum søndag den 13. november kl. 14.10, hvor hun interviewes af forfatter Morten Pape.

tid til

SUNDHED

Tarme i topform

Syv sunde vaner

Tarme i topform giver dig den ultimative guide til, hvordan du med få anstrengelser og helt almindelig mad kan forkæle de tarmbakterier, der arbejder med dig, og gøre livet surt for de bakterier, der modarbejder dig.

Lad være med at slå knude på dig selv for at spise og leve sundt. Du behøver hverken at faste flere dage om ugen eller aflægge ed om evigt troskab til en bestemt kur. Det handler om at træffe nogle små, men gode valg i hverdagen.

Vegetar

21 helbredende dage

Vegetar er kok og madskribent Ditte Ingemanns personlige kogebog, der byder på 140 velsmagende grønne oplevelser til hele døgnet. I bogen finder du alt fra morgenmad og snacks til mættende hovedretter, salater og søde sager. Nyd det moderne grønne danske køkken anno 2016 og de velsmagende, inspirerende retter med grøntsager i centrum.

med antiinflammatorisk kost Få styr på blodsukker, fordøjelse, kolesterol og blodtryk med antiinflammatorisk kost. Læge Jerk W. Langer og ernæringsterapeut Louise Bruun er pionerer inden for arbejdet med antiinflammatorisk livsstil. Bogen kombinerer den nyeste forskning med deres praktiske erfaringer fra de mange danskere, som de allerede har hjulpet til et bedre liv.

P O L I T I K E N S F O R L AG


52

I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 6

LANGSOMT LIV

Tag den med ro Når vi oplever, at alt omkring os accelererer, vokser behovet for langsomhed. Når præstationspresset stiger i uddannelse, på job og på sociale medier, har vi brug for at koble af. Flere aktuelle bogudgivelser tager kampen op med accelerationssamfundet. Tag et slowfix, og læs en bog Tekst: Camilla Mehlsen Illustrationer: Nilas Røpke Driessen/iBureauet

H

ar du tid til at læse disse ord? Eller skal du lige tjekke beskeden på telefonen? Eller tilføje et par varer til indkøbslisten? Har du nu husket at sige tillykke til Mads fra din gamle klasse, som har fødselsdag i dag (det har Facebook lige fortalt dig)? I en tid, hvor travlhed og multitasking hersker, og statistikkerne bugner med stressramte, opstår der et hungrende behov for at få ro, refleksion, afslapning og fordybelse ind i livet. Massage, meditation og mindfulness vinder frem i skolen og på arbejdsmarkedet. Interessen for yoga er eksploderet. Salget af ’beroligende’ malebøger til voksne er flerdoblet på få år. Digital detox og mobilfrit frikvarter vinder frem. Bøger om mindfulness, yoga og nærvær dukker op hos boghandlerne. Vi ser kort sagt stadig flere eksempler på, at vi efterspørger åndehuller i en travl tid.

Travlhedens tyranni Flere nye udgivelser tager kampen op med det forhastede samfund, hvor målet er at præstere mere på kortere tid. Bøgerne anviser i stedet en vej med mere plads til langsomhed, fordybelse og nærvær. En af bøgerne er Langsom livsstil: Kunsten at få ro på af journalist og yogalæ-

rer Karen Pallisgaard, der også står bag den nye Gravidyogabogen. Karen Pallisgaard vil gøre op med »travlhedens tyranni«, opfordre danskerne til »at sænke farten og skuldrene lidt« og starte en rolig hverdagsrevolution. For verden er blevet for hurtig, og vi kan ikke fortsætte livet i overhalingsbanen, mener hun. »Du kender det sikkert selv: Vi går hurtigt. Taler hurtigt. Spiser hurtigt. Knalder hurtigt. Tager kurser i at læse hurtigt. Løber hurtigt. Arbejder hurtigt. Kommunikerer hurtigt. Vi trækker vejret hurtigt. Vi bombarderer vores sanser. Vi er bange for at gå glip af noget. Er online konstant,« skriver Karen Pallisgaard i sin personlige beretning, der handler om at tage kampen op med tidstyranniet. Med afsæt i ekspertinterviews og egne erfaringer giver hun råd og øvelser, der kan hjælpe andre med at sætte farten ned og begynde det, hun kalder for #langsomhverdagsrevolution – i stedet for #detperfekteliv.

Opgør med farten Langsom livsstil tager afsæt i den internationale Slow-bevægelse, der kort fortalt handler om at tage sig god tid. Slow stammer fra The Slow Food Movement, der begyndte som et opgør mod spredningen af fastfood-kæder. I dag har tendensen bredt sig til for eksempel Slow Education, Slow Work, Slow Medicine, Slow Excercise, Slow Travel, Slow Technology,

Slow Fashion, Slow Design, Slow Cities. Glyptoteket i København har eksempelvis taget tendensen til sig og inviterer til Slow-arrangementer med fokus på fordybelse og nærvær. Slow er blevet et plusord. Også i markedsføring. Hvem vil ikke hellere drikke en slow beer end en fast beer? Slowbevægelsen er et opgør mod acceleration. Den canadiske forfatter Carl Honoré, der er en vægtig talsperson for slowbevægelsen, udtaler i Langsom livsstil: »Da vi bevægede os ind i den moderne æra efter industrialiseringen, blev acceleration ikke blot et middel, men et mål i sig selv. For at gøre noget bedre gjorde vi det hurtigere.« Men nu er vi nået til et historisk vendepunkt, mener Carl Honoré. Vi kan ikke magte mere hurtighed.

Accelerationssamfundet Karen Pallisgaard kalder sig selv for en »speedaholic«, der altid har haft travlt med at leve livet hurtigt. Men efter en periode med stress begyndte hun at udforske afslapning og undersøge, hvorfor mennesker har behov for afslapning. »Jo mere jeg læste, desto mere gik det op for mig, hvordan vores moderne livsstil i accelerationssamfundet på mange måder har en nedbrydende effekt på den mentale og fysiske sundhed for mange mennesker,« skriver Karen Pallisgaard. Accelerationssamfundet er betegnelsen for den verden, som bevæger sig i stadig hurtigere takter, og som drives frem af markedets vækst og teknologisk udvikling. Betegnelsen kommer blandt andet fra den tyske sociologiprofessor Hartmut Rosa, der har formuleret en harsk kritik af accelerations- og konkurrencesam-

fundet i flere udgivelser, blandt andet i den lille perle Fremmedgørelse og acceleration fra 2014. Ifølge Hartmut Rosa har vi udviklet et samfund, hvor vi altid mangler tid, og hvor accelerationen opleves som et pres. I accelerationssamfundet havner mennesker nemt i et hamsterhjul, hvor vi løber stærkere og stærkere, men ikke oplever, at vi flytter os.

Generation Præstation Farten rammer også yngre. Flere børn og unge oplever i dag stress og har svært ved at finde ro. En række nye udgivelser handler om at

FAKTA

Nye bøger om acceleration og afslapning × Karen Pallisgaard: ’Langsom livsstil. Kunsten at få ro på’. Rosinante, 10. november 2016. × Lone Ross Nylandsted: ’Generation Præstation: slip presset. Øvelser i mindfulness til unge’. Dansk Psykologisk Forlag, er udkommet (2016). × Sabrina Justesen Leoni: ’Mindfulness med børn – øvelser og lege, der styrker nærvær, opmærksomhed og samvær’. Dansk Psykologisk Forlag, er udkommet (2016). × Brené Brown: ’Glæden ved at være uperfekt. Slip perfektionismen, og accepter dig selv’. Dansk Psykologisk Forlag, er udkommet (2016). × Sisse Siegumfeldt: ’Yoga for børn – og deres voksne’. Gyldendal, er udkommet (2016).


MHR[HSPURKR

Gå på opdagelse i over 600 temaartikler med baggrund, kilder og perspektiv

Bibliotek og undervisning

Få overblik over både historiske begivenheder og brandaktuelle samfundsdebatter

På faktalink.dk kan du dykke ned i emner som Besættelsen, Den kolde krig, Berlinmurens fald, Israel-Palæstina-konflikten, Terrorisme, Flygtningekrisen og Den grønne omstilling

Udgives af DBC as i samarbejde med iBureauet/Dagbladet Information


54

I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 6

LANGSOMT LIV

Glæd dig til En ny bogserie om vor tids store udfordringer

Pris pr. bog: 49,95 kr.

★★★★★ »et godt sted at begynde« Kristeligt Dagblad »underholdende læsning« Litteratursiden.dk

Jacob Ørsted serverer et delikat udpluk af Martin Luthers farverige bordtaler.

Godbidder Af Jacob Ørsted 160,-

Køb den i boghandlen eller på eksistensen.dk

hjælpe børn og unge med at slappe af og fokusere, for eksempel ved hjælp af mindfulness. En af dem er Generation Præstation: slip presset rettet mod unge, der føler sig presset til at præstere og har svært ved at finde ro. Bogen er skrevet af Lone Ross Nylandsted, læge og mindfulness-instruktør. »Føler du, at du hele tiden er i løb – og har dårlig samvittighed, hvis du sætter dig ned uden at ordne noget? Føler du dig rastløs, hvis du ikke hele tiden er i gang? Eller kender du måske til følelsen af opgivenhed og har lyst til bare at lægge dig under dynen og ikke komme frem foreløbig? Ser det ud, som om de andre overkommer meget mere end dig og får det til at se så let ud? Og føler du skam over tilsyneladende ikke at kunne det samme? Du er ikke alene!« skriver hun i indledningen. Ifølge Lone Ross Nylandsted kan mange unge karakteriseres som en »Generation Præstation«, der suser af sted gennem skole og uddannelse – og livet – med øjnene stillet skarpt på den gode præstation. »Det kunne også hedde Generation Pres, for kravene er tårnhøje, og tolerancen over for fejl og dårlig kampform er nærmest lig nul,« skriver hun. Lone Ross Nylandsted advarer imod at bruge mindfulness til at præstere mere, selv om vi med bogens øvelser muligvis vil kunne opleve, at vi kan præstere mere. Mindfulness handler netop om at slippe trangen for at evaluere og bedømme.

Det perfekte er det normale Både Langsom livsstil og Generation Præstation beskriver den digitale udvikling som en del af forklaringen på, hvorfor vi oplever, at verden accelererer, og presset stiger. Sociale medier fylder stadig mere i mange danskeres liv, og det stiller nye krav om hastighed og præstation, særligt blandt unge. »Hvis unge i dag kun oplevede krav om præstation i skolen eller på uddannelsesinstitutionen, kunne fritiden være et frirum med aktiviteter, der ikke havde et bestemt mål eller krav om præstation. Men med de sociale medier er hvert minut på dagen lagt ud til bedømmelse,« skriver Lone Ross Nylandsted. Den samme problemstilling tages op i Teknologiens testpiloter – 10 ting der ruster børn og unge til en digital fremtid. Bogen, forfattet af undertegnede, er en forskningsbaseret debatbog om, hvad der er vigtigt at lære i en tid, hvor omfanget af smart teknologi accelererer, og hvor digitale medier påvirker børn- og ungelivet og uddannelsessystemet. Et af bogens forslag er modet til at fejle – som

en grundlæggende livsforståelse, der gør op med at se på den enkeltes fejl og mangler. Det perfekte er blevet det normale for en del unge. Både når det gælder karakterer og på sociale medier. Det handler ikke kun om at præstere, fordi konkurrencestaten sætter turbo på test i uddannelsessystemet, men også om at præstere for at vise det til verden på sociale medier. Bagsiden er, at mange føler, de ikke er gode nok, som de er.

Unitasking Børn og unge er den første generation, der vokser op med smart teknologi i sandkassen, skolen og soveværelset. Men børn og unge bliver ikke automatisk smartere af smart teknologi. Teknologi virker ofte som et quickfix, men er det aldrig. Der hersker i dag en forestilling om, at den yngre generation nemt kan lære nyt stof ved at multitaske, men det er en myte. Det går ud over læring, hvis du har gang i flere ting på én gang. I Teknologiens testpiloter handler et kapitel om, at vi kommer til at sukke efter unitasking, når vi indser, at vi lærer bedst (og hurtigst), når vi fokuserer på én ting ad gangen. Unitasking er den amerikanske psykologiprofessor Sherry Turkles begreb for evnen til at fokusere på én ting ad gangen. I nutidens jobannoncer hylder vi evnen til at have mange bolde i luften på én gang. I fremtiden, når robotterne har vist sig at være bedre til at jonglere mange bolde, vil vi snarere hylde evnen til at fordybe sig, være nærværende og fokuseret. Med opkomsten af smartphones og sociale medier har vi fået FOMO: Fear Of Missing Out – frygten for at gå glip af noget. Men noget tyder på, at vi også har brug for JOMO: Joy Of Missing Out – glæden ved at gå glip af noget – hvis vi vil undgå hamsterhjulet. JOMO er psykologiprofessor Svend Brinkmanns begreb for at være ligeglad med, hvad der sker på sociale medier og andre steder end dér, hvor du er lige nu. Det digitale liv byder på masser af daglige quickfixes. Tag et slowfix for en stund, og læs en bog. ibureauet@information.dk

Camilla Mehlsen er ekspert i medieudvikling og uddannelsesforskning og aktuel med bogen ’Teknologiens testpiloter. 10 ting der ruster børn og unge til en digital fremtid’, forlaget Mindspace, 2016.


'HQVXQGHPnGHDWVLGGHSn

Š

Ring efter stolebussen 45 87 54 04 eller rekvirer brochure

odeller m 5 3 0 3 Altid en i udstilling

Møbler efter mål

g Væl

mellem 10 træfav

er

Alle hvilestole tilpasses efter Deres ønske. Det giver Dem den optimale siddekomfort. Træfarver og betræk vælger De selv.

Duet

Alpha

Lux

Plus Nova

Multibord Casa

Multi Plus

Multi Plus

København: Torvegade 55-57 Lyngby: Jernbanepladsen 25

Tlf.: 32 57 28 14 Tlf.: 45 87 54 04


B RU C E S P R I N G ST E E N

Born to Run ”Den er fremragende.” WEEKENDAVISEN

★★★★★★

”Åbenhjertet, reflekteret, humoristisk og nuanceret … Springsteen er en fantastisk og ydmyg fortæller med meget interessant stof på hjerte.” B E R L I N G S K E

♥♥♥♥♥♥

”Ligesom i sine sange er Bruce Springsteen i sin prosa en gudsbenådet historiefortæller og portræør.” P OL I T I KE N

★★★★★★ ★★★★★ JYDSKEVESTKYSTEN

F YE N S ST I F TST I D E N D E

”Born to Run er spækket med minder, refleksioner, anekdoter og sigende detaljer og præget af varme, respekt og undren, og denne læser fræsede med glæde og fornøjelse gennem værket, velskrevet og gennemtænkt som det er.” I N FOR M AT I ON

P O L I T I K E N S FO R L AG

FAGBØGER // OKTOBER 2016  

I årets Fagbøger punkterer vi de romantiske forestillinger om vores nation og ser i stedet på historieskrivningen som kampplads for meninger...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you