Page 1

OKTOBER 2017 DAGBLADET INFORMATION

BØRNELITTERATUR

va l i t s Fe H ay u s 2 0 1 7 h . Aar 29. okt 2 6. -

På opdagelse i børnelivets arkiver SIDE 30

INDHOLD

Sarah Engells politiske roman – Tabubrud i young adult – Børnesangens dna – Kinesiske frirum – Mød Finn-Ole Heinrich


FORESTILLINGER OM STØV Endelig! Ny bog fra en af verdens mest anerkendte børnebogsforfattere. Efter 20 år er Philip Pullman tilbage med en ny trilogi, som foregår i det samme parallelunivers som DET GYLDNE KOMPAS. Udkommer 19. oktober

Slip fantasien løs New York Times #1 bestseller

DE DØR BEGGE TIL SIDST

HUN BAD SELV OM DET

THE HATE U GIVE

Kan man leve et helt liv på kun et døgn? Mateo og Rufus har kun én dag tilbage at leve i. Men de kender endnu ikke hinanden. Spørgsmålet er, om de kan nå at finde hinanden, kærligheden og en mening med livet på den tid, de har tilbage.

Emma O’Donovan bor i en lille by, hun er 18 år gammel, smuk, populær og selvsikker. Men en aften tager hun til en fest, som ændrer alt.

En stærk ’young adult’-roman, der er en løftet næve fra dybet af den sociale uretfærdighed og et nænsomt portræt af en ung pige i en umulig situation. Det er litterær aktivisme. Information

Udkommer 9. november

Udkommer 2. november

Fængslende og nødvendig. New York Times

FANTASTISKE SKABNINGER OG HVOR DE FINDES Filmmanuskriptet er en ny historie, som er inspireret af den originale Hogwarts-skolebog af samme navn. Det er J. K. Rowlings debut som manuskriptforfatter.


VITELLO REDDER VERDEN Vitellos mor ser nyheder en tirsdag morgen og forudser jordens snarlige undergang. Det bekymrer Vitello, der ser en lysende fremtid for sig med stor rigdom og en sportsvogn - det vil han ikke risikere at gå glip af, så han går ud for at hente sine venner, så de sammen kan redde verden. Udkommer 10. november

ROBINSAMSE - KÆRESTER OG NØRDER Mød RobinSamse! Danmarks nye, digitale superstjerner. Robin og Samrita er to af de allerstørste YouTube-stjerner. De har lavet tusindvis af videoer på deres kanal RobinSamse, hvor de spiller, leger og fortæller skæve og sjove historier til børn og unge.

MUGGE OG VEJFESTEN Når de voksne udløser dagliglivets katastrofer, ja så … må børn tage de stærkeste midler i brug. Ny børnebog af Wulffmorgenthaler. Første bind i serien om drengen Mugge og hans familie, samt alle de andre festlige, besynderlige (og til tider direkte sindssyge) personer i hans liv.

HARRY POTTER OG FANGEN FRA AZKABAN Med den illustrerede udgave af HARRY POTTER OG FANGEN FRA AZKABAN fortsættes den nye æra, hvor bøgerne om troldmanden Harry Potter får en ekstra vidunderlig dimension, der bl.a. gør dem velegnede som højtlæsningsbøger.

LILLE VIRGIL På 50-årsdagen for udgivelse af ”Lille Virgil” – udkommer to nye billedbøger af Ole Lund Kirkegaard, illustreret af Rasmus Bregnhøi. Historierne er: LILLE VIRGIL OG DRAGEN og LILLE VIRGIL HJÆLPER EN ENE-OG-ALENE STORK. Begge fortællingerne er kapitler fra tekstbogen om Lille Virgil.

Udkommer 1. november

DEN UTROLIGE HISTORIE OM DEN KÆMPESTORE PÆRE Strids populære bog om det fredelige liv i Solby, lige indtil vennerne Mitcho og Sebastian fisker en flaskepost op fra havnen.

Se den i biografen nu


INDHOLD

10-12 Politisk ungdomslitteratur En følelse af afmagt over for flygtningesituationen fik ungdomsforfatter Sarah Engell i gang med at skrive ’Valget’ om den idealistiske ungdomspolitiker Xenia Bang

4

I N F O R M AT I O N B Ø R N E L I T T E R AT U R 2 0 1 7

LEDER Illustration: Line Malling Schmidt

14-16 Diversitet i young adult genren En strøm af amerikanske young adult udgivelser har de senere år givet stemme til marginaliserede unge 19-29 Børnelitteraturfestivalen Hay Festival Aarhus 2017 - Interview med den tyske forfatter Finn-Ole Heinrich om ikke at beskytte børn mod virkeligheden - Interview med Salla Simukka, finsk fantasyforfatter med rødder i eventyrgenren - Highlights fra Hay internationale børnelitteraturfestival Aarhus 2017 - Q&A med festivalaktuelle forfattere fra hele verden 30-32 Grundforskning i børn og bøger På Det Kongelige Bibliotek løfter tre forskere gamle børnebøger frem i lyset for at dokumentere børneliv og bogkunst for 200 år siden 35-36 En milliard solgte bøger på samvittigheden Den storsælgende kinesiske børnebogsforfatter Yang Hongying vil gerne give kinesiske børn et alternativ til det regelbundne og præstationsfremmende skolemiljø. I hendes bøger må børn gerne fejle 37-39 Det syngende barn Børn synger, før de taler og danser, før de går. Vi kigger på børnesangens historie og taler bl.a. med Lotte Kærså, der er en levende institution inden for danske børnesange og musikpædagogik.

KOLOFON

Ansvarshavende chefredaktør: Rune Lykkeberg Magasinchef: Søren Heuseler Art director: Jesse Jacob Fotoredaktør: Sigrid Nygaard Layout: Rasmus Fly Filbert Redaktionssekretær: Nina Trige Andersen Redaktion: Anita Brask Rasmussen, Anne Vindum Skribenter: Pauline Bendsen, Laura Dombernowsky, Ida Dybdahl, Astrid Sandvad Kudahl, Sune Navntoft, Anita Brask Rasmussen, Mathias Irminger Sonne, Tatiana Tilly Illustratorer: Mia Mottelson, Line Malling Schmidt Fotografer: Sofie Amalie Klougart, Thomas Nielsen Annoncesalg: Frontmedia Tryk: Sjællandske medier Forsidefoto: Thomas Nielsen

Grænserne bliver flydende i børnelitteraturen Tekst Anita Brask Rasmussen Vi rejser rundt i hele verden og tilbage i tiden i dette børnelitteraturtillæg. Og selvom forfatterne er meget forskellige, har de noget til fælles: De vil læserne noget. Hvem vil ikke det, kunne man sige. Men i dette tilfælde handler det om mere end bare det at bevæge læseren med en god historie. Relationen mellem forfatteren og læseren er måske ikke fundamentalt anderledes i børnelitteraturen, men der er noget, der gør relationen særlig. Nemlig at forfatteren er en voksen, og det er læseren ikke – eller sjældent i hvert fald. Det betyder, at der er en meget tydelig magtrelation mellem forfatter og læser. Astrid Lindgren har engang sagt om den – i hendes øjne – misforståelse, at børn har let ved at tilpasse sig, når de voksne flytter rundt med dem og på deres hverdag: »De har overhovedet ikke let ved at tilpasse sig, selv om det kan se sådan ud. De resignerer bare over for overmagten.« Forholdet mellem forfatter og læser af børnelitteratur er per definition ulige, og derfor bliver den børnelitterære forfatter i langt højere grad end den voksenlitterære bedt om at forholde sig til sin læser. Kan man skrive den slags for børn? Hvorfor er det vigtigt at skrive den slags for børn? Og så videre. Kunne man forestille sig voksenlitterære forfattere blive stillet den type spørgsmål om deres voksne læsere? Det sker kun, fordi børnelitterære forfattere tillægges et andet ansvar end voksenlitterære. Fordi voksne altid har udøvet magt over for børn, bliver børnelitteratur også opfattet som et sted, hvor magt kan udøves og børn påvirkes i positiv eller negativ retning. De børnelitterære forfattere svarer beredvilligt på spørgsmålene, kan man læse i dette tillæg. For de vil læserne noget.

Det kan være meget direkte: I USA kæmper en række young adult fiktionsforfattere for at øge diversiteten i YA og repræsentationen af marginaliserede unge. Og den finske forfatter Salla Simukka taler om stærke kvindelige karakterer, fordi dem er der for få af. Det kan også være mere indirekte: I Tyskland insisterer succesforfatteren Finn Ole Heinrich på at tage børn alvorligt, når han skriver. Fra Kina hører vi om landets mest populære børnebogsfatter Yang Hongyings ønske om at tilbyde de kinesiske børn et frirum fra det konkurrencepres, de udsættes for. Mange af dem skriver den børnelitteratur, de savnede som børn. Nu er de selv kommet til magten. Man må til gengæld ikke glemme, at litteraturen er decide-

Fordi voksne altid har udøvet magt over for børn, bliver børnelitteratur også opfattet som et sted, hvor magt kan udøves og børn påvirkes i positiv eller negativ retning.

ret magtesløs, og et overgreb på den kan være lige så alvorligt som den forestillede overlast eller lykke, læserne kan opleve ved at læse den. Det er de voksne, der sætter rammerne for børnelitteraturen. Det får vi også eksemplificeret i besøget hos et forskerteam, der blandt andet læser korrespondancer mellem børn i perioden 1790-1850 for at finde ud af, hvad børn læste på det tidspunkt. Interessant er det her at opdage, at det, vi i eftertiden har kanoniseret fra perioden, ikke var det mest populære i samtiden. Man læste stadig oplysningstidens foretrukne fortælling for børn, Robinson Crusoe, i romantikken, da H.C. Andersen udgav de eventyr, som ellers i eventyrdigterens egen forståelse netop var et opgør med oplysningstidens børnelitteratur. Konklusionen er måske, at overgangene er mere flydende, end det kommer til at fremstå, når vi skriver litteraturhistorie og laver kanon, der i sagens natur ikke kan have det hele med. Den erkendelse peger frem mod vores samtid, hvor vi skal huske på, at når vi taler om den moderne børnelitteraturs gennembrud, er det måske ikke det, der bliver læst mest af. Børnelitteraturen er mangfoldig, og det er godt, for det er læserskaren også. Heldigvis har læserskaren også selv noget at sige i valget af litteratur.

anbr@information.dk

I oktober afholdes den internationale børnelitteratur festival Hay Festival Aarhus 2017. I den anledning har vi talt med nogle af de aktuelle forfattere og udvalgt højdepunkter fra programmet


„Den har det hele! Spænding, romance, sci-fi og grusomhed ... Jeg kan slet ikke vente med at læse mere!“ – xeniasbogblog.dk „Rigtig god (…) Kates sprog er let og fængslende og hun har en spændende historie.“ – læsehesten.dk „Sci-fi, romantik og masser af spænding? „Under ensomme stjerner“ har det hele.“ – boghjørnet.dk „Vil fænge alle teenagepiger … denne ungdomsroman-debut har potentiale til at blive den næste Twilight.“ – The Book Bag „En smuk, stemningsfuld roman … jeg kan ikke vente med at læse mere fra hendes hånd.“ – Page to Stage Reviews

TIL FANS AF

DIVERGENT OG

RAVNENES HVISKEN

UNDER ENSOMME STJERNER er første bind i young adult-trilogien Ventura-sagaen


6

I N F O R M AT I O N B Ø R N E L I T T E R AT U R 2 0 1 7

KORT & GODT Bøger på vej

Litterære smagsprøver Vi lader bøgerne tale for sig selv og bringer her de første sider fra nogle af efterårets nyheder

Godnathistorier for rebelske piger

De dør begge til sidst

Monster Lilit

Caraval

Adam Silvera

Kenneth Bøgh Andersen

Stephanie Garber

Den 5. september, 2017 MATEO TORREZ Klokken 00.22

ia havde kun besøgt moster Lilit én gang før. Det var længe siden. Hun havde ikke været mere end syv år. Men hun kunne tydeligt huske det. Huske, hvordan hun på et tidspunkt skulle tisse. Hun havde ikke turdet spørge, hvor toilettet var. Moster Lilit virkede som en, der kunne blive vred over den slags spørgsmål. Mia var gået hen til en af dørene i den lange gang. Da hun skulle til at åbne den, havde en knoglet hånd grebet fat i hendes skulder. Hårdt. »Der må du ikke gå ind!« Lilits stemme havde smældet som en pisk. Havde føltes som en pisk. Hendes øjne var kolde. Som to kugler hugget ud af is. »U-undskyld,« stammede Mia. »J-jeg ledte b-bare efter ...« Hånden slap hendes skulder. Greb fat om hendes hage i stedet. Endnu hårdere. »Hvor gammel er du?« »J-Jeg er syv år. Syv et h-halvt.« Hun var den ældste i sin klasse. Store Mia blev hun kaldt, fordi der også var en anden Mia. Men da hun stod foran moster Lilit, følte hun sig ikke stor. Tværtimod. Det føltes, som om hun krympede under det hårde blik. »For lille,« fnøs moster Lilit og rynkede på næsen. Som om Mia lugtede. »For lille og for dum.« Mia måtte bide sig i tungen for ikke at græde. Lilit pegede på døren. Hendes negl var meget lang. Som en klo. »Du må ikke gå derind. Er det forstået?« Mia nikkede og skyndte sig tilbage til sin mor. Hun begyndte ikke at græde, men hun kom aldrig på wc. Da de sad i bilen på vej hjem, kunne hun ikke holde sig mere, og hun havde tisset i bukserne.

M

S

Kenneth Bøgh Andersen: ’Monster Lilit’. Høst & Søn, 13. oktober

Stephanie Garber: ’Caraval’. Turbine, 13. oktober

Francesca Cavallo Elena Favilli

D

er var engang en pige, som elskede at hjælpe sin far med at køre kødleverancer ud i deres varevogn. Hver gang de skulle køre, hoppede hun ind på førersædet, og så tog hendes far tid på hende. Hun hed Maria Grazia men alle kaldte hende Lella. Lella var så god til at køre, at hun satte ny rekord ved hver leverance. Hele byen vænnede sig til at se Lombardis varevogn køre for fuld fart ned ad bakkerne med salamierne hoppende og dansende bagi. Da hun blev atten, brugte Lella alle sine sparepenge på en racerbil og begyndte at køre professionelle løb. Hendes forældre blev ikke særlig overraskede over at læse i avisen, at hun havde vundet Formel 850-mesterskabet. Lella var ligeglad med at være løbets eneste kvinde. Hun kørte bare så hurtigt, hun kunne, for at blive Formel 1-kører. Hendes første forsøg mislykkedes. Hun kvalificerede sig ikke engang. Men året efter fandt hun en god manager, en sponsor og en fantastisk bil, som var hvid med det italienske flag på køleren. Til det spanske grand prix fik Lella en sjetteplads og blev den første kvinde, der fik point i et Formel 1-løb. På trods af hendes succes besluttede teamet at hyre en anden kører – en mand – og Lella indså, at Formel 1 endnu ikke var parat til at acceptere kvindelige kørere. Hun kørte løb hele sit liv. Ingen anden kvinde har slået hendes Formel 1-rekord endnu.

Francesca Cavallo, Elena Favilli: ’Godnathistorier for rebelske piger’. People’s Press, 12. oktober

Dødsrådet ringer med noget af et varsel – jeg skal dø i dag. Nej, ’varsel’ er for stort et ord, for varsler får man om noget, der kan undgås. Som en bil, der dytter af én, der er ved at gå over gaden, når det er rødt, og giver dem en mulighed for at tage et skridt bagud. Det her er mere bare en melding. Alarmen, en genkendelig og endeløs gongong, der lyder som en kirke en kilometer væk, brøler ud af min telefon i den anden ende af værelset. Jeg er allerede ved at gå i panik. Hundrede tanker kører rundt og er ved at overdøve alt omkring mig. Jeg vil vædde med, at dette kaos er det samme, som en skydiver oplever, når hun springer ud fra et fly første gang, eller en pianist, der giver sin første koncert. Ikke, at jeg nogensinde kommer til at opleve nogen af delene. Det er skørt. For et øjeblik siden var jeg ved at læse et indlæg på CountDowners-bloggen – hvor Nedtællerne dokumenterer deres sidste timer gennem opdateringer og fotos via livefeed. Den her handlede om en collegestuderende, der forsøgte at finde et hjem til sin golden retriever. Og nu skal jeg dø. Jeg skal ... nej ... jo. Jo. Det strammer til om mit bryst. Jeg skal dø i dag. Jeg har altid været bange for at dø. Jeg ved ikke, hvorfor jeg troede, at det ville afholde det fra at ske. Ikke for evigt, selvfølgelig, men længe nok til, at jeg ville nå at blive voksen. Min far har endda indprentet mig, at jeg skal lade, som om jeg er hovedpersonen i en historie, en, der aldrig sker noget med, og som i hvert fald slet ikke dør, for helten er nødt til at være med hele vejen.

Adam Silvera: ’De dør begge til sidst’. Gyldendal, 9. november

carletts følelser havde endnu stærkere farver, end de plejede. Intens rød som gloende kul. Klar grøn som nyudsprunget græs. Vild gul som fjerene på en flaksende fugl. Han havde endelig svaret. Hun læste brevet igen. Så igen. Og igen. Hendes øjne sugede hver eneste skarpe blækstreg til sig, hver eneste prægning i voksen på Caraval-mesterens sølvfarvede våbenskjold på kuverten – en sol med en stjerne indeni og en tåre inden i stjernen. Det samme segl udgjorde vandmærket på brevpapiret. Det var ikke en spøg. ”Donatella!” Scarlett kastede sig ned ad trapperne til romkælderen på jagt efter sin lillesøster. Den velkendte duft af melasse og egetræ drev ind i næsen på hende, men hendes slyngel af en søster var ingen steder at se. ”Tella – hvor er du?” Olielamper kastede et ravgult skær over flaskerne med rom og de adskillige nyfyldte trætønder. Idet Scarlett gik længere ind, hørte hun et støn og lyden af tunge åndedrag. Tella havde sikkert drukket sig fuld efter sit sidste skænderi med deres far, og nu lå hun nok og blundede på gulvet et sted. ”Dona…” Hun havde nær fået den sidste del af søsterens navn galt i halsen. ”Hej, Scar.” Tella sendte Scarlett et skævt smil med kridhvide tænder og let opsvulmede læber. Hendes honningblonde krøller var i uorden, og hendes sjal lå og rodede på gulvet. Men det var synet af den unge matros med hænderne om livet på Tella, der havde fået Scarlett til at stamme. ”Var I midt i noget?”


Vores nominerede til Bedste karakter

er... Alt om at være pige 1 af Camilla Wandahl

Bedste handling

Steffi & Saphir (Hestene på Ponygården 4) af Ina Bruhn

Bedste bog, man bliver klog af

Bedste tegning

Bedste bog, man bliver klog af

Ternet Ninja af Anders Matthesen og Rasmus Meisler

Den faldne engel (Den store djævlekrig 5) af Kenneth Bøgh Andersen

Bedste bog, man bliver klog af

Bedste tegning

Hjertestorm af Annette Herzog, Rasmus Bregnhøi og Katrine Clante

# det v i l æ s e r


8

I N F O R M AT I O N B Ø R N E L I T T E R AT U R 2 0 1 7

KORT & GODT Bøger på vej

Illustrerede værker Bøger til børn og unge har ofte en billedside, der fortæller lige så meget som teksten. Vi bringer her nogle illustrationer fra efterårets aktuelle udgivelser

NORD

Oddvold og vindøen

Camilla Hübbe & Rasmus Meisler (illustrator) Høst & Søn, 20. oktober

Anders Lindahl & Kathrina Skarðsá (illustrator) Gyldendal, ultimo november

Blæksprutten

Hils far

Gro Dahle & Svein Nyhus (illustrator) Jensen & Dalgaard, 30. november

Hanne Raabjerg & Maja Moesgaard (illustrator) Eksistensen, 27. oktober


STÆRKE DANSKE STEMMER

VALGET

TÆL TIL TI

af Sarah Engell

af Stine Haynes

Hvor meget ville du ofre for at hjælpe en fremmed? Da 18-årige Xenia møder en lille pige, der HUÁ\JWHWDOHQHWLO'DQPDUNEOLYHUKXQVDW LHWVY UWGLOHPPD9$/*(7HUHQLQWHQV RJHNVLVWHQWLHOEHUHWQLQJRPGHJDQJHL OLYHWKYRUPDQEOLYHUNRQIURQWHUHWPHG Q UPHVWXPXOLJHYDOJ9DOJVRPNDQKDYH VWRUHNRQVHNYHQVHUIRUEnGHpQVHOYRJ IRUDQGUHPHQQHVNHU

(QVPXNÀORVRÀVNRJOLYVEHNU IWHQGH roman om at overkomme sorg på sin egen måde. 'D7ULVKDVVWRUHV¡VWHUG¡ULHQWUDÀN XO\NNHJnUYHUGHQLVWn7ULVKDVUHGQLQJ EOLYHUHQVHGGHOPHGHQWRSRYHUWLQJ VRPV¡VWHUHQKDGHU(OOHUKDGHGH7ULVKD EHVOXWWHUDWXQGHUV¡JHOLVWHQSXQNWIRU SXQNWRJSnGHQPnGHO UHVLQV¡VWHU EHGUHDWNHQGH

FOR ENDEN AF DIN PEGEFINGER af Kristina Aamand (QUnRJJULEHQGHURPDQRPDWEOLYH IRUHOVNHWLGHQIRUNHUWHRJEHWDOHSULVHQ for at følge sit hjerte. )RUDWKROGHVLJRYHQYDQGHVNULYHU nULJH6KHKHUD]DGHIDQ]LQHVRPGH WLQJKXQRSOHYHUVRPÁ\JWQLQJL'DQPDUN 'DKXQP¡GHUGHQM YQDOGUHQGH7KHD nEQHUGHUVLJHQKHOWDQGHQYHUGHQ)RU HQGHQDIGLQSHJHÀQJHUJLYHUHWLQGEOLN LHWPLOM¡RJQRJOHVN EQHUYLVM OGHQW K¡UHURP²HOOHUIUD


10

I N F O R M AT I O N B Ø R N E L I T T E R AT U R 2 0 1 7

INTERVIEW Sarah Engell Sarah Engell debuterede i 2009 med romanen ‘Hvis bare ...’. ‘Valget’ er hendes tiende bog.

Valget mellem succes og samvittighed Sarah Engells nye bog 'Valget' handler om mødet mellem en passioneret ungdomspolitiker og en syrisk flygtningepige – og alle de dilemmaer, det afstedkommer. Forfatteren mistede lidt af sin politikerlede, da hun skrev bogen, og hun håber, at den kan få unge læsere til at engagere sig mere i samfundet Tekst Tatiana Tilly Foto Sofie Amalie Klougart

X

enia Bang er 17 år, karismatisk, smuk og impulsiv, og så er hun hovedpersonen i Sarah Engells nye ungdomsroman Valget. Læseren møder hende, umiddelbart efter hun er blevet valgt til posten som ungdomsformand i det nye Etisk Parti. Som formand er hun et overraskende valg, for hun er spontan, utilregnelig og lige lovlig aktivistisk. Men hun er en ualmindeligt dygtig taler, og så er hun ualmindeligt engageret. Xenias politiske karriere tegner lovende, og partiet håber, at hun kan blive en ny Johanne Schmidt-Nielsen. Men da hun møder den syvårige flygtningepige Lilas, bliver hun tvunget til at tage svære beslutninger, der kan få alvorlige konsekvenser for hendes fremtid i politik.

Karakteren Xenia Bang blev skabt på grundlag af forfatterens følelse af afmagt. Da flygtningesituationen dominerede mediebilledet i 2015, blev Sarah Engell så påvirket af billederne, at hun sommetider havde svært ved at sove og ikke kunne slippe tankerne om det, der skete – men hun følte sig også magtesløs. Derfor opstod der et ønske hos hende om at skabe en karakter som Xenia, der var radikal og engageret og ikke bare donerede penge til Røde Kors. Information møder hende på Café Europa, et par minutters gang fra Christiansborg, hvor bogens hovedperson drømmer om at arbejde. Forestillingen om Folketinget fylder meget i Xenias tanker, men hun er splittet mellem sit frivillige arbejde med flygtninge og det strategiske politiske virke. »Enhver politiker skal på et tidspunkt vælge mellem succes og samvittighed,« siger partiets rådgiver Aleksander flere gange, men

Xenia nægter at vælge. »Mange af os siger måske, at vi går op i verden, men i virkeligheden gør vi ingenting. Der kan godt være forskel på, hvilken opfattelse man har af sig selv, og hvordan man faktisk agerer. Og det, jeg godt kan lide ved Xenia, er, at hun går linen ud ved at sige: ’Okay, hvis jeg vil se mig selv som et etisk menneske, må jeg også handle etisk,’« siger Sarah Engell. Men det viser sig at være krævende for Xenia både at være gymnasieelev, ungdomspolitiker, aktivist og veninde. Partiet klager over, at det ikke kan regne med hende, og veninderne synes, hun tager alting for alvorligt. Men Xenia Bang har svært ved at forholde sig køligt og strategisk, når hun oplever mennesker i nød. Syvårige Lilas’ situation sætter for alvor Xenias idealer på prøve. Det var vigtigt for Sarah Engell, at Lilas ikke blot blev en biperson, og derfor følger læseren den lille pige i et parallelt spor, som formmæssigt er inspireret af Tusind og én nats eventyr. Den dramatiske flugt bliver set med barnets øjne, på en gang eventyrligt og alvorligt.

Idealisme og politikerlede Det etiske er omdrejningspunktet i Xenias liv, og hun spørger konstant, om det, hun gør, kan forsvares etisk. Den problemstilling ville

Sarah Engell tydeliggøre, deraf fik partiet navnet Etisk Parti. Xenia er et relativt nyt medlem af partiet, og der opstår flere situationer i bogen, hvor partiets stiftere opfordrer Xenia til at gøre noget, som hun ikke selv synes er etisk. Selv Etisk Parti må tilsidesætte deres overbevisninger for at få indflydelse. »Jeg tror, at de, der virkelig når til tops i politik, er nødt til at gå på kompromis med nogle ting for at gå hele vejen. Det betyder ikke, at man er et dårligt menneske, fordi man når til tops, men den der brændende idealisme, man kan føle, når

De, der når til tops i politik, er nødt til at gå på kompromis. Det betyder ikke, at man er et dårligt menneske. Sarah Engell

man går ind i det, den kan man ikke bevare hele vejen til toppen. Et sted derinde måske, men man er nødt til at file på den.« Da hun gik i gang med at skrive bogen, følte hun en stærk politikerlede, men gennem sin research har hun fået en større forståelse for det politiske arbejde og nødvendigheden af at være strategisk for at opnå indflydelse. Ved at interviewe politikere fik hun et større indblik i de dilemmaer, de ofte står over for, og dermed en større respekt for deres indsats. »Jeg prøver at skildre, hvor svært det er: Om man skal gå efter magten for at kunne hjælpe folk, eller om man skal gøre det, der føles mest rigtigt i nuet. Jeg kan jo ikke sige, hvad der er bedst.« Xenia har også ofte svært ved at vurdere, hvad der er bedst. Internt i ungdomspartiet har hun flere konflikter, og hendes konkurrent Vinca mener, at Xenia handler for emotionelt og dermed skader partiet. Undervejs er Xenia ofte splittet mellem ønsket om at hjælpe de flygtninge, hun møder, og det at forfølge sin politiske drøm. »Jeg har ikke nogen politisk agenda – jeg siger ikke, at lovene er forkerte. Det er et kæmpe, komplekst problem, det her, og jeg kender ikke løsningen,« siger Sarah Engell.


I N F O R M AT I O N B Ø R N E L I T T E R AT U R 2 0 1 7

11

INTERVIEW


12

I N F O R M AT I O N B Ø R N E L I T T E R AT U R 2 0 1 7

INTERVIEW Sarah Engell

Som ung var Sarah Engell draget af at læse om livets svære sider. Nu skriver hun selv om dem.

Hun var draget af idéen om at lade det politiske plot udspille sig i et ungdomsunivers, hvor der er større følelsesmæssige udsving, og man ofte er mere idealistisk. Med bogen håber hun samtidig, at hun kan inspirere nogle unge læsere til at engagere sig mere i politik eller frivilligt arbejde – eller i det mindste tage stilling til, hvordan de selv synes, samfundet skal behandle mennesker i nød.

At gå helt ind i mørket Politik var et relativt ukendt område for forfatteren, og hun har været bekymret for, om de politiske spørgsmål og debatter ville blive for tungt stof for de unge læsere. Derfor har hun forsøgt at gøre bogen så nervepirrende som muligt ved at opbygge den som en spændingsroman. På den måde kan læseren relatere til Xenias iver og nervøsitet. Der er et modsætningsforhold mellem Sarah Engels store smil, som hun er gavmild med intervie-

wet igennem, og hendes mørke litterære univers. Hendes tidligere bøger handler bl.a. om selvmord, psykisk sygdom og unge, der skærer i sig selv. Som ung var hun selv draget af at læse om de sværeste sider af livet, og det kunne ikke blive vildt nok. Derfor er hun som forfatter ikke bange for, om emnerne skal blive for alvorlige, når hun skriver romaner til de unge læsere. Netop fordi det indre liv tit er meget dramatisk hos unge, tror hun, at det appellerer til dem at læse om noget, der er dramatisk. De unge selv har aldrig klaget over, at en bog var for voldsom, med det har deres lærere til gengæld ofte, siger forfatteren. »Især i den aldersgruppe, jeg skriver til, ved de jo godt, hvordan verden er. De ved udmærket, at alting ikke er godt. Nogle gange har de også brug for, at en eller anden sætter ord på de tanker og følelser, de har, og tør gå helt ind i det mørke, de oplever – så de også kan føle sig set og hørt og forstået.«

Jeg tror ikke, jeg kan tage de unge i hånden, hvis jeg begynder med lyserøde enhjørninger og idyl. Sarah Engell

Som mor til to drenge forstår Sarah Engell, hvorfor voksne føler en trang til at beskytte børn, men hun tror, det er værre, hvis man forsøger at skjule sandheden for de unge, for de har selv adgang til et væld af informationer på internettet, som ikke bliver censureret. I bogen 21 måder at dø fra 2014 forsøger hun eksempelvis at skildre selvmordet, så man forstår sorgen og konsekvenserne og ikke romantiserer det. »Jeg begynder i mørket, men så forsøger jeg at løfte dem op. Men jeg tror ikke, jeg kan tage dem i hånden, hvis jeg begynder med lyserøde enhjørninger og idyl, og at alle er glade.« På samme måde er Valget også en alvorlig bog. Krigen i Syrien rumsterer konstant i Xenias tanker, og der lægges ikke skjul på, hvor alvorlige konsekvenser det har for de civile, der må forlade deres hjem. Der er dog håb at finde i mødet mellem Xenia og flygtningepigen Lilas, og Xenia udvikler sig gennem fortællingen, så man føler sig overbevist om, at

hun vil kunne vælge mellem succes og samvittighed.

’Valget’ udkom 3. oktober på forlaget CarlsenPuls.

BLÅ BOG

Sarah Engell × Født 1979 i Tårnby × Uddannet pædagog fra Københavns Pædagogseminarium i 2003 og fra Forfatterskolen for Børnelitteratur i 2016. × Debuterede i 2009 med ’Hvis bare ...’ × ’Valget’ er hendes tiende bog. × Før hun blev fuldtidsforfatter, arbejdede hun bl.a. som drømmetyder, tekstforfatter, danseinstruktør, vaffelbager og skildpaddevasker.


COCO CHANEL

MICHELLE OBAMA

SERENA OG VENUS WILLIAMS

MALALA YOUSAFZAI

JANE AUSTEN

ASTRID LINDGREN

O

FRIDA KAHLO

RITA LEVI MONTALCINI

G O D N AT H I S T O R I E R F O R R E B E L S K E P I G E R 100 EVENTYRLIGE FORTÆLLINGER OM 100 EXCEPTIONELLE KVINDER FRA HELE VERDEN , der har drømt

stort og har bidraget til at gøre verden til et bedre sted. Mød KLEOPATRA , ASTRID LINDGREN , COCO CHANEL , MICHELLE OBAMA , MALALA , MARIE CURIE og mange

yiÀii˜iÃÌFi˜`iŽÛˆ˜`iÀ° GODNATHISTORIER FOR REBELSKE PIGER }i˜œ«w˜`iÀ

iÛi˜ÌÞÀiÌœ}ˆ˜Ã«ˆÀiÀiÀ«ˆ}iÀœÛiÀ>Ì̈>Ì}FivÌiÀ`iÀiÃ`À©““i° » ÃÃi˜ÌˆiC؈˜}vœÀ«ˆ}iÀœ}ˆ`i˜}À>`œ}ÃF`Ài˜}iÆL©À˜ som læser denne bog ved sengetid er garanteret nogle store og inspirerende drømme.”

– The Guardian

O


14

I N F O R M AT I O N B Ø R N E L I T T E R AT U R 2 0 1 7

TENDENS Young adult

Diagnoser, seksualitet og race Lige nu udkommer en strøm af amerikansk ungdomslitteratur om marginaliserede unge. Inden for young adult-genren bliver der fortalt historier om dem, der ellers er dårligt repræsenteret i litteraturen Tekst Anita Brask Rasmussen Illustration Mia Mottelson I denne uge udkom den amerikanske forfatter John Greens længe ventede – faktisk har man ventet i seks år på en ny bog fra succesforfatteren bag En flænge i himlen – young adult-roman Skildpadder hele vejen ned. Forfatteren har selv fortalt i sin videoblog, at det, at det har taget så lang tid for ham at skrive den, hænger sammen med dens hovedpersons psykiske lidelse. Ligesom hovedpersonen har John Green selv været plaget af Obsessive Compulsive Disorder (OCD) hele livet. Den psykiske lidelse, der er kendetegnet ved tvangshandlinger, som f.eks. at skulle vaske hænder i en særlig rytme og ikke bare én gang, men ti gange eller flere. Også Patrick Ness’ Vi andre bor her bare, der udkom sidste år, har en hovedperson, som har haft og modtaget behandling for netop OCD – præcis lige som bogens forfatter har det. Begge bøger er en del af en tendens, der har præget især amerikansk ungdomslitteratur de seneste år. En tendens, hvor historier om marginaliserede unge bliver fremelsket af både forfattere, forlæggere og formidlere.

Hashtag diversitet Fællesskabet omkring YA – young adult fiction – er stærkt. Særligt amerikanske YA-forfattere er meget tilstede på sociale medier, og de

fremhæver hinanden og går generøst i dialog med deres fans. Måske er det en del af forklaringen på, at hashtags som #diversityinYA, #WeNeedDiverseBooks, #OwnVoices og #IStandforDiversity er blevet så populære. Det er hashtags, der bruges aktivt af bestsellerforfattere som Angie Thomas, der har skrevet den Black Lives Matter-inspirerede YA-roman The Hate U Give, og Adam Silvera, bedst kendt for More Happy Than Not om drengen Aaron, der vokser op i et fattigt socialt boligbyggeri og forsøger at fortrænge sin homoseksualitet. Adam Silvera har i et interview med MTV fortalt om sin diversitetsaktivisme: »Vi har ikke bare brug for bøger om marginaliserede karakterer, vi har brug for bøger skrevet af marginaliserede forfattere. Det er noget, som denne branche stadig ikke har opnået. Og så bør vi ikke forvente, at alle bøger om marginaliserede karakterer skal handle om deres marginalisering. Hvis forfatteren gør sit arbejde godt nok, så vil alt det blot være til stede i måden, hvorpå vi ser deres erfaring.« Adam Silveras bog Fortid er alt jeg har er netop udkommet på dansk. Den handler om en ung fyr, hvis ekskæreste dør pludseligt, og sorgprocessen indebærer, at han genoplever hele forholdet til ham. Denne karakter har i øvrigt også OCD. Også Angie Thomas har været meget direkte omkring behovet for diversitet i bøger for børn og unge. The Hate U Give har ligget på The New

York Times bestsellerliste i 30 uger og langt de fleste af ugerne på førstepladsen. Hun har optrådt i næsten samtlige landsdækkende medier i USA, og hendes bog om en pige, der overværer en politibetjent skyde og dræbe hendes ubevæbnede ven, er ved at blive filmatiseret. Til den lokale avis i hendes hjemby Jackson, Mississipi, The Clarion-Ledger har hun sagt: »(Mississipi) har en stærk litteraturhistorie, men alle forfatterne er døde eller hvide.« Og hun fortæller, at hun har mødt lokale børn, der siger til hende: »’Jeg viste ikke, at jeg kunne blive forfatter, før jeg mødte dig.’ Det var ikke bare første gang de mødte en forfatter. Det var første gang de mødte én fra Jackson og én som ligner dem. Det er den slags, der får mig til at fortsætte.«

En énkelt historie I en af de mest sete videoer på TED Talks hjemmeside fortæller den nigerianske forfatter Chimamanda Adichie om at vokse op med børnelitteratur, der kun fortalte ’én historie’. Hun voksede nærmest op på et universitet, da hendes far var professor og hendes mor ansat i administrationen, og hun begyndte at læse meget tidligt. Hun læste britiske og amerikanske børnebøger. Som syvårig skrev hun små historier med blyant og illustrerede dem med farvekridt. Hun skrev om præcis det samme, som hun læste om. Hendes karakterer var hvide og havde blå øjne, de legede i sneen, de spiste æbler, og de talte meget om vejret, om hvor dejligt det var, at solen var kommet frem. »Og det, på trods af at jeg boede i Nigeria. Jeg havde aldrig været uden for Nigeria. Der faldt ingen sne, vi spiste mangoer, og vi talte aldrig om vejret, for det var der ingen grund til.

Jeg synes, det viser noget om, hvor letpåvirkelige og sårbare vi er, når vi møder en historie. Især som børn. Fordi jeg kun havde læst bøger, hvis karakterer var udlændinge, blev jeg overbevist om, at bøger altid skulle have udlændinge i sig og skulle handle om ting, jeg ikke personligt kunne identificere mig med.« Siden opdagede hun bøger af afrikanske forfattere som Chinua Achebe og Camara Laye, som viste hende, at der fandtes bøger om piger med mørk hud og hår, der ikke kunne samles i en hestehale:

Vi har ikke bare brug for bøger om marginaliserede karakterer, vi har brug for bøger skrevet af marginaliserede forfattere Adam Silvera Forfatter

»Jeg elskede de britiske og amerikanske bøger, jeg læste. De vækkede min fantasi og åbnede nye verdener for mig. Men den utilsigtede konsekvens var, at jeg ikke vidste, at folk som jeg kunne eksistere i litteraturen.« Mere end 13 millioner gange er videoen blevet vist, siden den blev lagt op i 2009. Chimamanda Adichies bøger sælger i endnu flere millioner eksemplarer i hele verden.

Sort og handicappet Det er ikke kun blandt forfattere, at opmærksomheden omkring repræsentation i børnelitteratur er skærpet. Kirkus Reviews er et tidsskrift, mange biblioteker og boghandler i USA tilrettelægger deres indkøb efter, og i august i år lancerede tidsskriftet i samarbejde med en af USA's største bogdistributører en søgefunktion, der gør det muligt at søge målrettet efter bøger, der repræsenterer marginaliserede børn og unge. Kirkus Reviews’ børn- og ungeredaktør, Vicky Smith, skriver på tidskriftets hjemmeside om baggrunden for initiativet: »Det skorter ikke på engagement i emnet manglende diversitet i børnebøger blandt ledere i forlagsindustrien. Forfattere, redaktører, bibliotekarer, boghandlere og agenter i selskab med organisationer som We Need Diverse Books imødegår problemet på kreative måder. Det er alle involveredes pligt at adressere problemet. Kirkus’ bidrag er det nye initiativ Kirkus Collections. Vi ved, at alle børn har brug for bøger med diversitet: hvide, heteroseksuelle, ciskønnede, ikkehandicappede børn i lige så høj grad som deres alt for ofte udviskede og alt for ofte dehumaniserede jævnaldrende. Men hvordan kan bibliotekarer finde dem?« Det skal Kirkus’ nye søgemaski-


I N F O R M AT I O N B Ø R N E L I T T E R AT U R 2 0 1 7

15

TENDENS


16

I N F O R M AT I O N B Ø R N E L I T T E R AT U R 2 0 1 7

TENDENS Young adult

ne hjælpe dem med. I databasens kategori ’Sort’ kan man for eksempel søge i underkategorierne ’Engagerende sorte karakterer med rødder i Caribien og Vest-Indien’, ’Sort og LGBTQIAP’, ’Sort og handicappet’, ’Fejring af den afroamerikanske familie i billedbøger’, ’Coming of age afroamerikansk’. Under sidstnævnte finder man Angie Thomas’ bog The Hate U Give.

Moralsk forsimplet Det stigende antal young adult fiction med en mangfoldighed af karakterer fremhæves af mange som en positiv udvikling i en ellers ikke særlig mangfoldig børnelitteraturhistorie i USA. Hvert år (siden 1985) opgør University of Wisconsin-Madisons center for børnelitteratur antallet af bøger, der har ikkehvide karakterer, og bøger skrevet af ikkehvide forfattere ud af de flere tusind udgivelser, deres børnelitterære bibliotek modtager om året. Sidste år var 93 bøger ud af 3.400 skrevet af en afroamerikansk forfatter. Ifølge den seneste folketælling udgør afroamerikanere 13,3 pct. af den samlede befolkning i USA. Dette fokus på diversitet har imidlertid også kritikere. Måske ikke overraskende kommer den mest fra konservative medier. Men også forfattere som Jonathan Franzen har kritiseret YA for at være moralsk forsimplet og andre forfattere for at bruge et legitimt diskriminationsproblem til at promovere sig selv. Om forfatterkollegaen Jennifer Weiner, der er blevet en stærk kritiker af fordomsfuld behandling af kvindelige forfattere, har

han for eksempel i et interview med Butler Universitetets blad Booth sagt: »Det virker som et tvivlsomt projekt, der passer perfekt til sociale medier, hvor man ikke behøver argumentere, man tweeter bare.« Alle de ovenfor nævnte YA-romaner er dog kritikerroste og skrevet af prisvindende forfattere. Og medier som The Guardian, The Huffington Post, Teen Vogue og The New York Times har offentliggjort lister med anbefalede værker, der tematiserer eller blot repræsenterer marginaliserede unge. anbr@information.dk

FAKTA

Aktuelle amerikanske YA udgivelser på dansk × John Green: ’Skildpadder hele vejen ned’. Høst & Søn, 2017 × Patrick Ness: ’Vi andre bor her bare’. Gyldendal, 2016 × Patrick Ness: ’Release’. Gyldendal, 2017 × Adam Silvera: ’Fortid er alt jeg har’. Gyldendal, 2016 × Adam Silvera: ’De dør begge til sidst’. Gyldendal, udkommer 9. november 2017 × Angie Thomas: ’The Hate U Give’. Gyldendal, 2017

Quiz og vind Test din viden om børnelitteratur dengang og nu, i Danmark og i verden. Kender du ikke svaret, kan det findes i tillæggets artikler 1. Dansk børnelitteratur og lærebøger til børn har mange år på bagen. Hvornår udkom bogen Ny dansk Læsebog for de første Begyndere, indrettet efter smaae Børns Fatte-Evne? 2. Finske Salla Simukka skriver oftest om stærke piger. Hvad hedder hovedpersonen i hendes Snehvide-trilogi? 3. Valget af Sarah Engell handler om en ungdomspolitikers møde med flygtningepigen Lilas. Hvilket storværk er bogen formmæssigt inspireret af? 4. Børnesangsguruen Lotte Kærså og andre fortalere for reformpædagogikken blev af kritikere tildelt et iørefaldende øgenavn. Hvad blev de kaldt

5. Kinesisk børnelitteratur er på vej frem. Hvad læste Kinas største børnebogsforfatter, Yang Hongying, selv som barn? 6. Den tyske forfatter FinnOle Heinrich mener ikke, at man skal skåne børn for de følelsestunge temaer i litteraturen. Hvad hedder den lille stærke pige, som i Heinrichs værk har været ude for lidt af hvert? 7. Young adult-genren er populær i USA, og der bliver fortalt historier om dem, der ellers sjældent er repræsenteret i litteraturen. Hvilken bog af Angie Thomas har ligget på The New York Times’ bestsellerliste i 30 uger nu?

Send dine svar til anvi@information.dk senest d. 3. november. Vinderne får direkte besked. Blandt de rigtige svar trækker vi lod om følgende bogpræmier Gads Forlag: ’Under ensomme stjerner’ af Kate Ling Carlsen: ’Guinness World Records 2018’ Bog & idé: ’Den bøjede mønt’ af Jennifer Bell, ’Villads taber en tand’ af Anne Sofie Hammer, ’Ride, ride ranke – Rim og remser for børn’ Klim: ’Betinas badekar’ af Kristian Nordentoft, Flemming Qvist Møller og Jesper Fink Høst & Søn: ’Ternet Ninja’ af Anders Matthesen, ’Hjertestorm’ af Annette Herzog, Katrine Clante og Rasmus Bregnhøi, ’Steffi & Saphir’ af Ina Bruhn, ’Alt om at være pige’ af Camilla Wandahl, ’Den faldne engel’ af Kenneth Bøgh Andersen


B I B L I O T E K

O G

U N D E R V I S N I N G

Kim Fupz Aakeson

Sarah Engell

Halfdan Rasmussen

Astrid Lindgren

Louis Jensen

Rebecca Bach-Lauritsen

Kom tættere på forfatterne

Få adgang med Unilogin eller bibliotekslogin På forfatterweb kan du møde de mest markante børne- og ungdomsforfattere fra Danmark og udlandet. Her bliver forfatterne sat ind i en litteraturhistorisk sammenhæng med baggrund og værkanalyse. Dyk også ned i Perioder, Genrer og Temaer, som spiller ind i den aktuelle samfundsdebat. Udgives af DBC as i samarbejde med iBureauet/Dagbladet Information


Læseglæde i Børnehøjde VI KAN HJÆLPE MED AT FINDE DEN RIGTIGE BOG TIL DIT BARN

For de mindste

24995

14995 Til læsestart Kun i Bog & idé

Seriebøger

4995

FRIT VALG

9995 FRIT VALG

149

95

5995


FESTIVAL

OKTOBER 2017 DAGBL ADET INFORMATION

International børnelitteraturfestival - Hay Festival Aarhus 2017 26. - 29. oktober, DOKK 1 Program og interviews SIDE 20-29


20

I N F O R M AT I O N B Ø R N E L I T T E R AT U R 2 0 1 7

FESTIVAL Highlights fra programmet Aarhus 2017 afholder international børnelitteraturfestival sammen med Hay Festival. På de følgende sider kan du finde udpluk fra programmet og møde nogle af de festivalaktuelle forfattere

Foto: Agnete Schlichtkrull

TORSDAG

09:30 SCENETRAPPEN Bøger, kaminer og andre mærkværdige døre – fortællinger som porte til andre tider og verdener. Ævar Þór Benediktsson (Island), Katherine Woodfine (Storbritannien) og Maria Turtschaninoff (Finland) i samtale med politiker og forfatter Manu Sareen om deres bidrag til antologien Lige her. Publikum inviteres til at deltage i samtalen, som styres af Manu Sareen. 09:30 LILLE SAL At være helt sin egen – om navne, familier og om at finde det der gør en til noget helt særligt. Aline Sax (Belgien) og Anna Woltz (Holland) i samtale med forfatter Rebecca Bach Lauritsen om deres historie, skrevet til antologien Lige her – gerne med deltagelse af publikum. 09:30 UDSIGTEN Tegnerens værksted med Mette-Kirstine Bak. Kom til workshop i tegnernes værksted, hvor professionelle tegnere står klar med inspiration og gode idéer. Der er også mulighed for at få et indblik i tegnernes proces og se udviklingen fra skitse til færdig bog.

FREDAG

12:00 RAMPEN Sådan opfinder man et køn – om køn, identitet og queer forelskelse. Salla Simukka (Finland), Cornelia Travnicek (Østrig) og Endre Lund Eriksen (Norge) i samtale med forfatter Martin Glaz Serup. De tre forfattere fortæller om deres historier, skrevet til antologien Lige nu, og publikum inviteres til at deltage i samtalen.

09:30 STORE SAL Den tabte uskyld – om næsten at være voksen. Sanne Munk Jensen (Danmark), B.R Collins (Storbritannien) og Ana Pessoa (Portugal) i samtale med forfatter Rebecca Bach Lauritsen. De tre forfattere fortæller om deres historier, skrevet til antologien Lige nu, og publikum inviteres til at deltage i samtalen.

12:00 BIBIANA Vildveje til Nangiala – fantastiske eventyr og bearbejdelse af tab. Katherine Rundell (Storbritannien) og Nataly E. Savina (Letland) i samtale med politiker og forfatter Manu Sareen. De to forfattere fortæller om deres bidrag til antologien Lige her og publikum inviteres til at deltage i samtalen.

09:30 BIBIANA Storbydrømme – om megabyer og jagten på et bedre liv. Laura Gallego (Spanien) fortæller om sin historie, skrevet til antologien Lige nu. Publikum inviteres til at deltage i samtalen som styres af forfatter Ana Cristina Herreros. Hør mere om, hvad der har inspireret Laura Gallego til at skrive Verdens Længste Fodgængerfelt, om de centrale temaer i historien og bidrag gerne med gode spørgsmål undervejs.

12:00 SCENETRAPPEN Oplæsning og illustration: Maria Parr og Ævar Þór Benediktsson. Lyt, se og smag på sprogene! Der bliver læst højt på islandsk, norsk og dansk, når to af Europas bedste unge forfattere læser op fra deres historier skrevet til antologien Lige her. En professionel tegner fuldender oplevelsen med live-illustration.

10:45 RAMPEN I Ulykkelige forelskelser, uheldige reaktioner og umulige kroppe. Inna Manakhova (Rusland), Nina Grøntved (Norge) og Sarah Crossan (Irland) i samtale med forfatter og journalist Tore Leifer. De tre forfattere fortæller om deres bidrag til antologien Lige nu – gerne med deltagelse af publikum.

10:45 STORE SAL At skrive sjove bøger for børn. Arne Svingen (Norge) i samtale med lærebogsforfatter Trine May om at skrive sjove, skægge og rundtossede bøger. Forfatteren til bøgerne om Hubert, Benny Bob og Verdens farligste slæng giver sit bud på, hvad der får børn til at klaske sig på lårene af grin. 12:00 BIBIANA Det indre kompas – om fugle og menneskers trækruter og ikke helt så eksotiske instrumenter. De to forfattere Sandrine Kao (Frankrig) og Victor Dixen (Frankrig) fortæller om deres historier, skrevet til antologien Lige nu, og publikum inviteres til at deltage i samtalen. 13:30 BIBIANA Bier, markmus og opdagelsesrejser – om at stå på tærsklen til noget nyt, andet og noget meget mærkeligt. Dy Plambeck (Danmark), Jana Šrámková (Tjekkiet) og Stefan Bachmann (Schweiz) i samtale med forfatter og journalist Tore Leifer om deres bidrag til antologien Lige her, og publikum inviteres til at deltage i samtalen.


I N F O R M AT I O N B Ø R N E L I T T E R AT U R 2 0 1 7

21

FESTIVAL Øvrige fotos: Hay Festival Aarhus 2017

Foto: Sigrid Nygaard

LØRDAG

10:00 STORE SAL Han kan slet ikke lade være med at tegne. Chris Riddell (Storbritannien) i samtale med forfatter og journalist Tore Leifer. Foran publikum vil han tegne svarene på dine spørgsmål – og tegningen er lige til at tage med hjem. Chris Riddell står bag illustrationer til en lang række bøger for børn og unge. I Danmark er han bedst kendt for sine bøger om Ottoline og Ada Goth, som han både har skrevet og illustreret. 11:15 RAMPEN Billedbogen som et sted for drømme, længsel og overraskelser. Stian Hole (Norge) i samtale med forfatter Rebecca Bach-Lauritsen. Vi inviterer børn og deres voksne ind i Stian Holes forunderlige univers. Oplev de fantastiske illustrationer og hør om Holes inspiration og teknik – og ikke mindst hvorfor han synes billedbogen er noget helt særligt. 12:15 RAMPEN Billedbøger for børn og for deres forældre. Den anerkendte forfatter og illustrator Oliver Jeffers (Nordirland) taler med forfatter og journalist Tore Leifer om sin nyeste billedbog – om store eksistentielle spørgsmål og om små hverdagsoplevelser som far. Oplev illustrationer fra bøger som Hittegods, Det er min elg og Den fantastiske bogslugerdreng. Vær også med, når Jeffers fortæller historier, tegner, besvarer spørgsmål og viser billeder fra sin helt nye billedbog Here we are: Notes for Living on Planet Earth.

SØNDAG

14:30 RAMPEN Illegal – en graphic novel. Eoin Colfer (Irland) og Andrew Donkin (Storbritannien) fortæller om deres seneste værk. Eoin Colfer har tidligere arbejdet sammen med Andrew Donkin og illustrator Giovanni Rigano (Italien) om graphic novel-udgaven af bestsellerserien Artemis Fowl. Nu kommer endnu en graphic novel fra deres hånd. Den behandler den aktuelle flygtningekrise og fortæller historien om ghanesiske Ebo, som tager den farefulde rejse gennem Sahara og ud på Middelhavet i sin søgen efter et bedre liv. 14:30 STORE SAL Drager i alle afskygninger. Forfatter og illustrator Cressida Cowell (Storbritannien) i samtale med forfatter Rebecca BachLauritsen. De færreste i Danmark kender Cowell, men mange vil helt sikkert kende til hendes karakterer ‘Hikke’ og ‘Tandløs’ fra filmen Sådan træner du din drage. I en samtale med Rebecca Bach-Lauritsen fortæller Cowell om sin fascination af drager, og du kan høre og se mere om alle de forskellig typer drager, der findes.

10:00 RAMPEN Orla prisen 2017. Orla og DR-Ultra indtager Rampen og inviterer alle til at komme forbi for at fejre, at Danmarks børn endnu engang har været med til at udvælge og bestemme, hvem de synes, der fortjener at vinde Orla Prisen. 10:00 STORE SAL Sjov, seriøs og prisvindende. Forfatter Meg Rosoff (USA) i samtale med Daniel Hahn (Storbritannien). Mød amerikanske Rosoff, som står bag den anmelderroste young adult roman Sådan er det nu, der er beskrevet som en moderne klassiker. Hun taler med den britiske oversætter og redaktør Daniel Hahn om at skrive, om sine bøger og om at tage unge alvorligt. Meg Rosoff vandt i 2016 Astrid Lindgren Memorial Award for sin roman Sådan er det nu. 11:30 RAMPEN Eventyret om en kat. Jan Blake (Storbritannien) fortæller eventyr på forbilledlig vis. Hun fører dig ud på en rejse – ind i et gammeldags eventyr om en grådig kat, som spiser alt hvad den kan få øje på, og om en klog kat, som finder det bedste sted at bo, nemlig hos en flittig kattefamilie, som belønner deres menneskelige hjælper. John Predare spiller trommer til.

12:15 STORE SAL Forfatteren og bøgerne. Josefine Ottesen (Danmark) i samtale med forfatter og journalist Tore Leifer om et liv med bøger og dramatik. De vil tale om Ottesens engagement i børnelitteratur, både som forfatter og som formidler, hvad der driver hende og hvad fremtiden byder på. Det er mest for voksne, men alle er velkomne. 13:15 STORE SAL En rejse ind i bøgerne. Louis Jensen (Danmark) serverer sproglige spidsfindigheder og skæve eventyrligheder, når han fortæller og læser højt. Oplev forfatteren til Kong Knap og bamsens forsvundne øje, Skelettet på hjul, Krystalmanden, De hundredvis af firkantede historier og meget mere folde sig ud. 14:30 RAMPEN Anders Morgenthaler og Mikael Wulff: Mugge og vejfesten Glæd jer til at opleve Wulff Morgenthaler på scenen, når de præsenterer deres helt nye børnebog Mugge og vejfesten - en historie om verdens lykkeligste dreng. Lige indtil … Mikael Wulff og Anders Morgenthaler er mestrene i skøre universer med en lang række af bøger, tegneserier, tv-serier og film til både børn og voksne - og de tager den krøllede streg og de opfindsomme formuleringer med ind i Mugge og vejfesten.


22

I N F O R M AT I O N B Ø R N E L I T T E R AT U R 2 0 1 7

FESTIVAL Salla Simukka

Der var engang en pige, der lærte at være bange Den finske succesforfatter Salla Simukka bruger i sine ungdomsromaner eventyrets universelle fascinationskraft til at vise mangfoldigheden blandt mennesker. Det er især vigtigt for unge mennesker at føle sig repræsenteret, siger hun Tekst Anita Brask Rasmussen Foto Hanna Porupudas

H

ver gang den finske bestsellerforfatter Salla Simukka bliver interviewet om sine ungdomsromaner er der ét tema, der går igen: de stærke kvindelige karakterer. Dem er der nemlig mange af hendes bøger. Hvorfor skriver hun om dem? Hvad interesserer hende ved dem? Hvad kan de lære os? Da jeg selv stiller hende de spørgsmål, vender jeg det samtidig om og spørger, hvad det siger hende, at hun konstant bliver stillet disse spørgsmål: »Det siger mig, at vi stadig har langt igen i forhold til at behandle mennesker lige, uanset hvilket køn eller hvilken seksualitet de har. Hvor ofte hører vi spørgsmål om stærke mandlige karakterer? Hvad vil det overhovedet sige at være en stærk kvindelig karakter? Vi burde bryde det koncept ned og se grundigt på de små brudstykker,« siger hun.

Alene men ikke ensom Et af disse små brudstykker er Lumikki Andersson. Hovedpersonen i Salla Simukka nordic noir-krimitrilogi: Rød som blod, Hvid som sne og Sort som ibenholt. Lumikki »var ikke som de andre og præcis som de andre«, skriver Salla Simukka som noget af det første om sin enspænder-gymnasieelev, der bevæger sig i skyggerne og helst undgår de andres øjne og berøring. Man fornemmer hurtigt, at hun bærer rundt på nogle traumer, der har påvirket hendes i forvejen ikke specielt veludviklede sociale kompetencer. Smalltalk og kram gider hun ikke. Hun oplever andre mennesker som indskrænkede og putter dem hurtigt i helt afgrænsede kasser. Kasser, som hun selv ikke har lyst til at tilhøre. I kantinen sidder hun altid alene – uden at se ensom ud. Og på gangene undgår hun alle:

»Hun havde lært at vige udenom på en nærmest umærkelig måde. Bevægelsen skulle times rigtigt. Den skulle se naturlig ud, som om den ikke var forårsaget af den forbipasserende. Lumikki havde været nødt til at lære den slags tricks for ikke at vække irritation eller se unødigt ynkelig ud,« skriver Salla Sumikka om hende. Lumikki bliver i den første bog ufrivilligt indblandet i en sag om forsvundne penge, narkohandel og korruption, og fra da af bevæger hun sig igennem tre krimiromaner som »Hercule Poirot og Lisbeth Salanders hemmelige barn,« som hun selv siger. Hun kan være irriterende selvsikker, frustrerende genstridig, men også sært omsorgsfuld og ikke mindst modig både som detektiv og som en teenager, der forsøger at finde ud af, hvem hun er, uden at lade sig diktere af konventioner. »På en eller anden måde er Lumikki en karakter, som jeg ikke tror, jeg hverken skabte eller opfandt. Hun kom bare til mig, som en hel person, som om hun virkelig eksisterede. Så det at skrive om hende var som at lære hende at kende, som om hun fortalte om sig selv og sit liv, og jeg bare skrev det ned. Det gjorde hele processen meget interessant – også det, at hun både er stærk og svag, både alene og sammen med andre,« siger Salla Simukka. For Lumikki kan ikke helt undgå at interagere med andre mennesker. Faktisk kommer der nogle usædvanlige venskaber ud af det. Og de tvinger Lumikki til at se andre mennesker som andet end de roller og kategorier, hun umiddelbart har det med at anbringe folk i. »Jeg tror, at jeg ved at skrive om Lumikki lærte, at det er bedre at kende sandheden, også selvom den gør ondt. Det er en svær opgave at være tro mod sig selv og at se på alle de hemmeligheder, man har holdt skjult – også for sig selv – men måske er det den eneste måde, hvorpå man

kan blive mere bevidst og komme i nærmere kontakt med verden, med andre og med sig selv.«

Diversitet er vigtigt Salla Simukka har rejst rundt i hele verden med sin trilogi, der er oversat til mere end 30 sprog og solgt i flere millioner eksemplarer, men overalt er der de samme to reaktioner på Lumikki. Nogle finder hende for stærk og måske en lille smule irriterende, og »så er der dem, der elsker hende og føler sig stærkt forbundne med hende,« fortæller Salla Simukka. At Lumikki og andre karakterer i Simukkas forfatterskab udviser alsidighed er vigtigt for hende. »Vi lever i en verden fuld af mangfoldighed, også blandt mennesker. Derfor er der det også i mine bøger, men mangfoldighed er selvfølgelig særligt vigtigt i young adult-genren, fordi unge mennesker ofte i højere grad end voksne har brug for føle sig repræsenteret.« Lumikki giver stemme til dem, der ikke kan eller vil passe ind i katego-

Mangfoldighed er især vigtigt i young adultgenren. Salla Simukka

rierne på et tidspunkt i livet, hvor det ellers synes at være et spørgsmål om liv eller død at gøre det. Lumikkis historie er ikke nødvendigvis lykkelig. Men den er historien om en ung kvinde, der har besluttet at klare sig. »Der var engang en pige, der lærte at være bange,« skriver Salla Simukka flere gange i sin fortælling om Lumikki. Det er ikke kun bøgernes titler, der refererer til eventyr. Siderne vrimler med både direkte og mere indirekte henvisninger til såvel Brdr. Grimm som H.C. Andersen. Eventyr er som en young adult-roman: en uundgåelig rejse fyldt med udfordringer og forhindringer, der gør dig til en anden, samtidig med at du forbliver den samme. »Jeg elsker at lege med de associationer, som læseren har fra velkendte historier, og jeg synes selv det er tilfredsstillende som læser at finde referencer, man kender. Det giver teksten en helt anden dybde. Jeg synes også, at intertekstualitet er en god måde at udvise respekt over for de fortællinger, der har eksisteret


I N F O R M AT I O N B Ø R N E L I T T E R AT U R 2 0 1 7

23

FESTIVAL Salla Simukka var 9 år, da hun fandt ud af, at hun ville være forfatter. Som 18-årig skrev hun sin første bog og i dag, i en alder af 36, er hendes bøger oversat til mere end 30 sprog.

Lær at skrive ungdomsbøger En praktisk mesterklasse med undervisning af nogle af landets bedste ungdomslitteratur forfattere.

Pris 4.950 kr. (5.950 kr. for ikke-abonnenter) i meget lang tid og i virkeligheden har formet vores måde at anskue litteratur på,« siger Salla Simukka. Hun er selv uddannet litterat, og ved siden af sit virke som forfatter arbejder hun som oversætter og kritiker. Eventyr løber som en rød tråd gennem hendes forfatterskab, fordi hun holder af, at de kan fortælles igen og igen, og at nye generationer fortæller dem i nye versioner. Da Brdr. Grimm første gang nedfældede deres historier om Askepot og Snehvide var de endog meget mere brutale end de er i de udgaver, vi kender i dag. »Jeg kan lide alle versionerne, fordi jeg synes, de tjener forskellige formål. Disney har selvfølgelig genfortalt dem i mange år målrettet børn, men på det seneste har der været et sandt boom inden for genfortællinger for voksne og unge voksne. Og de kan være nøjagtig lige så mørke og brutale som de ældre udgaver. Selv Disney har lavet en genfortælling af deres egen genfortælling af Tornerose: Maleficent. I den film synes jeg det lykkes at vise den anden side.«

de fortælle os noget om menneskets natur. Ofte kan de også være historier om at blive voksen, at forelske sig og at finde noget, man aldrig havde forventet. Eventyr lader os forestille os en verden, der er ligesom vores egen og alligevel fuldkommen anderledes. De taler til noget grundlæggende i os.« På spørgsmålet om, hvorfor trilogien om Lumikki har gjort det så godt verden over, siger Simukka: »Jeg tror, der er mange forklaringer på, at serien blev en international succes – young adult, nordic noir, eventyr, en interessant hovedperson, rent held og de rette mennesker på rette sted – men selvfølgelig har det hjulpet, at folk næsten overalt i verden kender historien om Snehvide.« Men hvis de dermed tror, at de kender Lumikki, vil de blive overraskede.

Lille hold. Bestil din plads på butik.information.dk under Kurser. 3 undervisningsgange á 4 timer: tirs 7/11, tirs 21/11 og tors 7/12. Alle i tidsrummet 16-20.

AF NEW YORK TIMESBESTSELLERFORFATTEREN

BRANDON SANDERSON

Del 2 udkommer udkomm mer Okto ober 30. Oktober

anbr@information.dk

BLÅ BOG

Salla Simukka Alle kender Snehvide men ikke Lumikki Selv har hun arbejdet meget bevidst med, at det at genfortælle eventyr set fra et nyt perspektiv er en del af eventyrets egen mundtlige tradition. »Eventyr afspejler selvfølgelig altid den tid, de bliver fortalt eller skrevet i. Og i nogle af de gamle eventyr finder man nogle meget snævre pigeog kvinderoller. Det er også derfor, at det er dejligt at bruge nogle elementer fra de historier, men i stedet skrive om kvindelige karakterer med flere muligheder.« Det er netop eventyrets grundlæggende universelle temaer, der gør det muligt at arbejde med dem også i en moderne kontekst. »Eventyr fortæller ofte historier om vores dybeste frygt: om at miste sine forældre, at miste et barn, om død, om fattigdom. På den måde kan

× Født 1981 i Tampere, Finland, hvor hun stadig bor. × Forfatter og oversætter — primært af litteratur for børn og unge. Desuden har hun bidraget til finsk stats-tv som manuskriptforfatter. × Har modtaget adskillige priser — blandt andet den store Finland Prize, der gives til en kunster som anerkendelse for en bemærkelsesværdig karriere inden for kunst og kultur. × Forfatter til den verdensomspændende succes Snehvidetrilogien, der er oversat til mere end 40 sprog og er solgt i millioner af eksemplarer. × Salla Simukka optræder på Hay Internationale børnelitteraturfestival, Aarhus 2017.

Ulven og Uglen

/ĞŶǀĞƌĚĞŶ͕ŚǀŽƌĨƆůĞůƐĞƌŽŐŝĚĠĞƌƚĂŐĞƌƐLJŶůŝŐĨŽƌŵ͕ŽŐĚĞƌĮŶĚĞƐ ƌĨƆůĞůƐĞƌŽŐ ŝĚĠĞƌƚĂŐĞƌƐLJŶůŝŐĨŽƌŵ͕ŽŐ ĚĞƌĮŶĚĞƐ ŬůƆŌĚũčǀůĞƐĊƐƚŽƌĞƐŽŵŚƵƐĞ͕ŶčƌŵĞƌǀĞƌĚĞŶƐƵŶĚĞƌŐĂŶŐƐŝŐ͘ ŽƌĞ ƐŽŵ ŚƵƐĞ ŶčƌŵĞƌ ǀĞƌĚĞŶƐ ƵŶĚĞƌŐĂŶŐ ƐŝŐ ,ƆũĨLJƌƐƚĞĂůŝŶĂƌĚƌƆŵŵĞƌŽŵ/ŶƚĞƚŵĂŐĞƌŶĞ͕ŵŽŶƐƚƌĞĨƌĂĨŽƌƟĚĞŶ͕ ŽŐŚƆƌĞƌƐƚĞŵŵĞƌ͕ĚĞƌƐŝŐĞƌ͗͞&ŽƌĞŶ͊&ŽƌĞŶůĞƚŚŬĂƌ͘͟ /ŵĞŶƐƐƚĊƌ^ŚĂůůĂŶƐĨĂŵŝůŝĞƉĊŬĂŶƚĞŶĂĨƌƵŝŶ͕ŽŐŚƵŶŵĊŐŝǀĞƐŝŐ ƵĚƉĊĞŶůĂŶŐƌĞũƐĞĨŽƌĂƚďůŝǀĞĞůĞǀŚŽƐĚĞŶŵĞƐƚďĞƚLJĚŶŝŶŐƐĨƵůĚĞ ĨŽƌƐŬĞƌŝǀĞƌĚĞŶʹŽŐƐĊďĞƐƚũčůĞŚĞŶĚĞ͘KŐƵŶŐĞ<ĂůĂĚŝŶĨŽƌƌĊĚĞƐ ĂĨĚĞŶŚčƌůĞĚĞƌ͕ŚĂŶŝĚŽůŝƐĞƌĞƌ͘^ŽŵƐůĂǀĞĞƌĚĞƚŵĞŐĞƚƐǀčƌĞƌĞĂƚ ůĞǀĞĞŌĞƌƐŝŶčƌĞ͕ĨŽƌŚǀĂĚŶLJƩĞƌĚĞŶ͕ŶĊƌĂůůĞĞŶƐŝĚĞĂůĞƌƐǀŝŐƚĞƌ͍


24

I N F O R M AT I O N B Ø R N E L I T T E R AT U R 2 0 1 7

FESTIVAL Enquete Fotos: Hay Festival Aarhus 2017

Fra Østrig til Island: Forfatterne har ordet

Katherine Rundell

Ævar Thor Benediktson

Elisabeth Steinkellner

Eoin Colfer

– Hvad handler din seneste bog om? »The Explorer handler om fire børn, hvis fly styrter ned midt i Amazon-regnskoven. De må regne ud, hvordan man overlever, indtil de finder et kort, som fører dem til en forladt by, og en hemmelighed.«

– Hvad handler din seneste bog om? »Min seneste bog, Your Very Own Fairy Tale, er den fjerde i en serie, hvor læseren har en aktiv rolle. Historien stopper indimellem, ofte på et sted, hvor noget forfærdeligt eller spændende sker, og læseren beslutter, hvad der så skal ske. Bogen har mere end 50 forskellige slutninger, så den kan læses igen og igen.«

– Hvad handler din seneste bog om? »Min seneste bog, Die Nacht, der Falter und ich er en samling digte og noveller om at vokse op. I stedet for at skabe konkrete karakterer skriver jeg i hele bogen kun om ‘mig’ og ‘dig’. Hvem ‘mig’ og ‘dig’ er, skifter fra historie til historie og er ikke knyttet til en specifik alder eller køn – det giver rum til, at alle kan associere og identificere sig med dem.«

– Hvad handler din seneste bog om? »Illegal er en graphic novel, som jeg har lavet sammen med den engelske forfatter Andrew Donkin og den italienske kunster Giovanni Rigano. Den handler om de næsten uoverkommelige udfordringer, som afrikanske flygtningebørn, der ønsker at komme til Europa, står overfor. Det er en inderlig, intens og nogle gange humoristisk fortælling om en ghanesisk drengs lange rejse til Italien.«

– Hvad er god børnelitteratur? »Enhver bog som folder verden ud eller giver børnene en ny idé eller et vildt eventyr. En rigtig god børnebog er en invitation til fest.« – Forholder dine bøger sig til dit hjemlands litteratur – hvordan? »Det håber jeg. Jeg har elsket britisk børnelitteratur hele mit liv. Der findes en særlig form for tør humor i de bedste britiske bøger og en stor hjertevarme – bøger som Paddington og Narnia og Vinden i Piletræerne. Jeg forsøger at skrive med den samme nerve; jeg vil gerne skrive store, hjertevarme eventyr men med en let spydig kant.« – Hvor finder du inspiration? »Jeg tror, at de bøger, jeg læste som barn, har været med til at forme mig som forfatter: Philip Pullman, Edith Nesbit, Noel Stratfield. Jeg voksede op i flere lande, og i mine bøger finder man små bidder af hvert af dem: Zimbabwe, Frankrig, Rusland, Brasilien. Men jeg tror nok, at min næste bog skal foregå i England.«

Katherine Rundell ( f. 1987) er født i England og opvokset i Afrika og Europa. Doktorgrad i litteratur og underviser på universitetet i Oxford. Seneste udgivelse: ’The Explorer’ (2017)

–Hvad er god børnelitteratur? »Det er ekstremt relevant at have respekt for sine læsere og tillade dig selv at behandle komplicerede og nogle gange svære emner. Børn er meget klogere end vi voksne gør dem til. Det er vores job at udfordre dem.« – Forholder dine bøger sig til dit hjemlands litteratur – hvordan? »Ja, især bøgerne Your Very Own Folk Tale og Your Very Own Mythology, som trækker på de fortællinger, jeg voksede op med. De islandske sagaer er alle meget forskellige og sjove at lege med, og jeg har lært en del ting ved at bruge dem i min research. Det samme gælder nordisk mytologi. At bruge det univers i mine bøger, har været en af de sjoveste oplevelser, jeg har haft som forfatter.« – Hvor finder du inspiration? »Når jeg går i stå i mit skriveri, så prøver jeg at hente inspiration hos andre, som får mig til at tænke: ‘Jeg vil skabe noget ligesom det!’. Det kan være forfattere som Roald Dahl og Kurt Vonnegut, og jeg behøver bare at læse et par sider af dem, så er jeg klar til selv at skrive igen. Filmmusik og musicals er også gode.«

Ævar Thor Benediktson ( f. 1984) er født og bosat på Island. Han er, foruden forfatter, også skuespiller. Seneste udgivelse: ‘Your Very Own Fairy Tale’ (2017)

– Hvad er god børnelitteratur? »Jeg tror, at børnelitteratur (og litteratur generelt) skal tage os med på en rejse – guide os gennem nye oplevelser, nye ideer, anderledes måder at leve på og så skal den rokke ved vores følelser. Når det er bedst, fortsætter rejsen selv efter vi har lukket bogen, i vores hoveder og hjerter og i vores måde at se verden på.«

–Hvad er god børnelitteratur? »God børnelitteratur appellerer ikke kun til børn men til alle aldersgrupper. Gode eksempler er Ringenes Herre, Skatteøen og selvfølgelig Harry Potter. Det er vigtigt ikke at tale ned til sine læsere. Jeg går altid ud fra, at mine læsere er super intelligente.«

– Forholder dine bøger sig til dit hjemlands litteratur - hvordan? »Det gør de jo nok, for jeg finder stor inspiration i andre østrigske forfattere, f.eks. Christian Futscher, Paula Köhlmeier og Peter Turrini, og de har uden tvivl præget mit eget forfatterskab – men jeg er bange for, at jeg ikke selv kan besvare det spørgsmål. Det er nok lettere for andre at se.«

– Forholder dine bøger sig til dit hjemlands litteratur – hvordan? »Mine bøger trækker ofte tråde tilbage til irske myter og legender, som jeg forsøger at gøre aktuelle ved at sætte dem ind i en moderne kontekst. For eksempel begynder Artemis Fowl, som fortællingen om Drengen som prøvede at tage en krukke guld fra feen, som er en af de ældste fortællinger, vi har.«

– Hvor finder du inspiration? »Jeg bliver inspireret af, hvad der sker omkring mig, hvad jeg ser og hvad jeg hører, af de bøger jeg læser, film jeg ser, musik jeg lytter til, steder jeg rejser til, af hvad der sker i samfundet, i politik, af dem, der står mig nærmest, min familie, mine venner og måske mest af alt mine egne følelser, minder og drømme.«

– Hvor finder du inspiration? »Man kan finde inspiration over alt – hos andre forfattere, hos familie og venner eller hos en fremmed person på gaden. Til bogen Illegal har vi fundet inspiration i dagspressens forfærdende dækning af flygtningekrisen. Krisen lå os alle på sinde, og vi var overbeviste om, at det også lå resten af verden på sinde.«

Elisabeth Steinkellner ( f. 1981) er født og opvokset i Østrig, hvor hun bor. Uddannet socialpædagog, studier i kultur- og socialantropologi ved universitetet i Wien. Seneste udgivelse: ’Die Nacht, der Falter, und ich’ (2016)

Eoin Colfer ( f. 1965) er født i Irland, hvor han stadig bor. Han har arbejdet som lærer, før han blev forfatter på fuld tid. Seneste udgivelse: Den grafiske novelle ‘Illegal’ (2017)


FORVENT MERE AF DIN HUDPLEJE

1997

2017

0 RY 2 Y EAR

CE 2 0 Y E A EN

A N N I V ER SA

RS

NY HUDPLEJESERIE

Tilfører huden ekstra fugt og bevarer din hud ung længst muligt Baseret på ekstrakter fra tyttebær, grøn the og blade fra æbletræer, der styrker hudens eget forsvar Mindsker de første fine linjer, urenheder og rødme Velegnet til selv den mest sensitive hud Priser fra kr. 179,-

F E X PER I SO


26

I N F O R M AT I O N B Ø R N E L I T T E R AT U R 2 0 1 7

FESTIVAL Enquete Fotos: Hay Festival Aarhus 2017

Fra Portugal til Rusland: Forfatterne har ordet

Inna Manakhova

Stefan Bachmann

Meg Rosoff

Ana Pessoa

– Hvad handler din seneste bog om? »Min seneste bog Twelve spectators er en historie om en forsvunden teenagepige fortalt af tolv personer, som kendte hende. Hvad angår genre, så vil jeg betegne min bog som en kriminalroman, der kredser om temaet ’psykiske problemer blandt unge’. Selvom historien er en smule dyster, så ender den godt.«

– Hvad handler din seneste bog om? »A drop of night er en young adult thriller om et undergrundspalads bygget under Den Franske Revolution, de forfærdelige hemmeligheder, som er forseglet i det, og en gruppe nutidige teenagere, som finder frem til det.«

– Hvad handler din seneste bog om? »Min seneste børnebog hedder Good Dog, McTavish, og den handler om en redningshund, som redder en meget kaotisk familie. Good Dog, McTavish er en komedie og udtrykker ret tydeligt min fornemmelse af, at det er hunde der organiserer familier – og ikke omvendt.«

– Hvad handler din seneste bog om? »Min seneste bog hedder Mary John og henvender sig til læsere fra 14 år og opefter. Romanen består af et meget langt brev skrevet af hovedpersonen, Maria João, til hendes barndomsven Júlio. Maria taler om barndom, venskab, kærlighed, seksualitet og ensomhed. Gennem det meget følelsesladede og nostalgiske brev finder Maria João sin egen stemme og tager kampen op med den komplicerede proces det er at vokse op som kvinde.«

– Hvad er god børnelitteratur? »I mit univers skal god børnelitteratur både være livsbekræftende og optimistisk, og så skal den også give læseren noget at tænke over.« – Forholder dine bøger sig til dit hjemlands litteratur - hvordan? »Jeg synes, den russiske skrivetradition i høj grad kredser om psykologi og menneskeskæbner, så på den måde relaterer mine bøger bestemt til den russiske tradition.« – Hvor finder du inspiration? »Jeg finder inspiration i alt omkring mig, specielt i mennesker jeg møder i min hverdag. Jeg behøver ikke gå nogen særlige steder hen eller gøre noget specielt for at blive inspireret. Alle kan blive en inspirationskilde for mig.«

Inna Manakhova ( f. 1986) er født Rusland, hvor hun stadig bor. Hun er uddannet i lingvistik i 2008 og har siden arbejdet som oversætter, samtidig med at hun har skrevet. Seneste udgivelse: ‘Twelve spectators’ (2016)

– Hvad er god børnelitteratur? »Der er noget universelt over gode børnebøger, som gør dem relevante for enhver aldersgruppe. Ofte handler de om en lille mand, som overkommer et problem og gør en forskel for sine omgivelser. De er lidt ligesom eventyr, destilleringer af handling af karakterer i en udgave, som læseren kan relatere til, men i modsætning til eventyr har de tendens til at være aktiverende og styrkende for læseren.« – Forholder dine bøger sig til dit hjemlands litteratur – hvordan? »Jeg har to nationaliteter, men mærkeligt nok mener jeg ikke, at amerikansk og schweizisk litteratur har spillet en stor rolle for mit forfatterskab. Som barn og ung læste jeg mest fransk, britisk og russisk litteratur, fordi det var det, vi havde i huset. Det er nærmere fraværet af en bestemt kultur, og det at vokse op imellem to lande og derfor være i stand til at se steder og folk udefra, der har påvirket mig.«

– Hvad er god børnelitteratur? »God børnelitteratur er ligesom god voksenlitteratur – det har en tidløs appel, behandler store problematikker og er ikke oversimplificeret. Jeg skriver ikke anderledes til børn, end jeg ville skrive til mig selv. Når jeg opdager en god børnebog, så nyder jeg den lige så meget, som hvis det havde været en god bog for voksne.« – Forholder dine bøger sig til dit hjemlands litteratur – hvordan? »Jeg voksede op i USA, men læste mange engelske børnebøger. Jeg var vild med Frances Hodgson Burnetts A Little Princess og The Secret Garden, fordi jeg godt kan lide historier, hvor hovedpersonen udvikler sig – f.eks. gennem kærlighed eller venskab. Min grundlæggende litterære præferencer har ikke ændret sig synderligt, siden jeg var fire år gammel.«

– Hvor finder du inspiration? »I bøger! Alle slags, non-fiktion, biografier eller fantasy. Der er noget magisk ved at læse en virkelig god sætning og få den til at tænde et billede eller en følelse, som sætter sig i dig. Når det sker, giver det mig en øjeblikkelig lyst til selv at skrive.«

– Hvor finder du inspiration? »Jeg bliver inspireret af ting jeg læser, af noget jeg ser på gaden, af mennesker jeg kender og af hændelser i livet. Men den stærkeste inspiration kommer fra mit eget hoved. De fleste temaer, jeg berører, har optaget mig siden jeg var barn – køn, religion, venskab og kærlighed, og hvad det betyder for mennesker.

Stefan Bachmann ( f. 1993) er født i USA, opvokset i Schweiz og bor i Tjekkiet. Uddannet i musikkomposition og teori fra universitetet i Zürich. Seneste udgivelse: ’A drop of night’ (2016)

Meg Rosoff ( f. 1956) er født og opvokset i USA men bor nu i England. Hun har studeret engelsk og kunst ved Harvard University, før hun blev forfatter på fuld tid. Seneste udgivelse: ‘Good Dog, McTavish’ (2017)

– Hvad er god børnelitteratur? »Efter min mening skal en god børnebog overraske læseren og inspirere denne til at se verden på en ny måde. Det kan f.eks. være ved hjælp af ordspil, illustrationer eller en kombination af disse. En god børnebog udfordrer læseren på samme måde, som et digt gør. Den får os til at stoppe op og undre os, og den vækker følsomhed og begejstring.« – Forholder dine bøger sig til dit hjemlands litteratur – hvordan? »Jeg skriver til unge mennesker, og den genre tror jeg egentlig ikke, at der er tradition for at dyrke i Portugal. Jeg er egentlig heller ikke interesseret i traditioner. Jeg er interesseret i det modsatte – jeg vil finde nye måder at fortælle historier på.« – Hvor finder du inspiration? »Når jeg ser tilbage på mine tre romaner, så går det op for mig, at hukommelse er mit vigtigste værktøj. Jeg skrev mange dagbøger og breve som barn og teenager, og jeg vender ofte tilbage til dem, fordi de kickstarter min kreativitet. Jeg finder også inspiration ved at læse de store forfattere, ved gode erindringsbøger, og så læser jeg en del graphic novels – og så er livet jo i sig selv en kæmpe kilde til inspiration.«

Ana Pessoa ( f. 1982) er en portugisisk forfatter og oversætter, som bor i Bruxelles. Hun har skrevet tre YA-bøger, som er udkommet i Brasilien, Colombia og Mexico. Seneste udgivelse: ’Mary John’ (2016)


Tiger stol | GM 4106 Elegant stol i træ med stel i stål og polstret sæde. Stolen kan fås med eller uden armlæn og i flere træsorter samt med sort stel.

Plank bord | GM 3200

Plankebordets bordplade er i 40 cm. tykt, massivt træ og findes i flere træsorter. Benene er i oliebrændt stål, som skaber en fin kontrast til bordpladen. Bordet kan fås i flere længder.

Turn Bakkebord | AK 710-725

Runde sofaborde med vendbar plade. Pladen har laminat på ene side og kan fås i flere farver og størrelser.

Spejl | AK 14

Enkelt og minimalistisk spejl med rundede hjørner. Rammen er udarbejdet i træ i flere træsorter. Spejlet findes i flere størrelser.

Kommode | AK 2420 AK 1330 | Skrivebord

Smukt og funktionelt skrivebord med skuffer og skjult opbevaringsrum. Kan fås med bordplade i hvid Corian i flere træsorter.

Kommoder i flere størrelser med hvid Corian top og Corian i grebene til skufferne. De smukke kommoder findes i flere træsorter og har stål fødder på de spidsede ben.

Naver design af Nissen & Gehl MDD Tiger stol af Henrik Lehm

Vestergaard Møbler København Torvegade 55-57, Tlf. 32 57 28 14 Lyngby Jernbanepladsen 19-23, Tlf. 45 87 54 04

Næstved Merkurvej 3, Tlf. 55 77 49 49 Holbæk Tåstruphøj 46, Tlf. 59 45 45 45

www.vester-moebler.dk


28

I N F O R M AT I O N B Ø R N E L I T T E R AT U R 2 0 1 7

FESTIVAL Finn-Ole Heinrich

»Børn skal ikke beskyttes fra virkeligheden« Afsked og tvivl blandes med vildskab og humor i den prisvindende forfatter Finn-Ole Heinrichs bøger for ’ikke så gamle mennesker’. Succesopskriften ligger i stærke historier uden en bedrevidende fortæller, mener den 35-årige tysker Tekst Mathias Sonne Foto Denise Henning

»I

ngen kan ringe på som Pekka. Han bruger selvfølgelig samme ringeklokke som alle andre, men den lyder højere, når han ringer på. Det klirrer mere, det klaprer og dundrer dybt ind i en, man kan mærke det i tænderne, i knoglerne, når Pekka ringer på, det er lidt som hylet fra en sirene blandet med klokken på en gammel skole, seriøst, det er en helt normal ringeklokke, den lyder bare ikke sådan. Og han ringer selvfølgelig på, indtil man lukker op, ringer som død og helvede uafbrudt, det er Pekkas stil.« Bang. Så er den novelle åbnet. Finn-Ole Heinrich indrømmer det hjertens gerne: Når sproget først har fat i ham, kan han ikke lade være med at give den så meget gas, som her i indledningen til novellen »Pekka-Style«. »Når jeg har en figur at tænke ud fra eller nærmere med, så glider det for det meste ret let,« siger den tyske forfatter, der til daglig bor i en nordfransk landsby. »Hvis det lykkes og kan kombi-

neres med en stærk historie, så kan det ende helt lykkeligt.«

Kakaokur Det gør det åbenlyst ofte for Finn-Ole Heinrich, der er ved at blive en fast figur på det litterære Tysklandskort, især inden for børne- og ungdomslitteratur. Oprindeligt studerede han filmproduktion »af kærlighed til den gode historie«, som han formulerer det. Men siden han i 2005 debuterede med novellesamlingen Med lommerne fulde af vand, har skriveriet for alvor fået tag i ham. Hans comingof-age-roman Røverhænder fra 2007 blev en succes, men det store gennembrud kom, da han og den islandske illustrator Rán Flygenring i 2012 vandt den prestigefulde Deutscher Jugendliteraturpreis for Frerk, din dværg. »Det åbnede en masse døre, bl.a. for Mukkeline Hansen,« fortæller han om trilogien Mukkeline Hansens forbløffende eventyr, som også er udkommet på dansk. »Jeg gik med den her ide i hovedet. En ungdomsbog i tre dele om en stærk pige, der oplever så tunge emner som skilsmisse og alvorlig sygdom. Jeg tænkte, at det var helt

umuligt at få et forlag med på den, men efter vi fik prisen, lykkedes det.« Hvis man dykker ned i Mukkeline Hansens eventyr, som især henvender sig til 10-12-årige, forstår man balancegangen. Mukkeline er en ret vild pige, der kan eksplodere i en sky af mukkeri og raseri, som kun kan kureres af kakao. I det første bind, Det ødelagte kongerige, bliver hendes forældre skilt, og hun mister hele den verden, hun kender, og flytter ind i et plasticagtigt rækkehus med sin mor, men nægter at tale med sin far – eller »manden«, som hun konsekvent kalder ham. Selv morens jalousi tager hun på sig.

Åbne tænkerum Behøver tiårige børn virkelig den slags emner? »Behøver?« svarer Finn-Ole Heinrich forundret. »Det er jo en del af manges liv. Børn skal ikke beskyttes fra virkeligheden. De kan altså godt tænke selv, og de oplever jo en masse ting og mange skæbner,« siger han og nævner Mukkelines mor, der viser sig at lide af sklerose. »På vej til skole oplevede jeg som barn hver morgen en pige fra skolen, der kom sammen med sin mor,

der sad i elektrisk kørestol. Og hver morgen spurgte jeg mig selv, hvordan det må være for pigen, hvordan deres liv var, hvordan det var hjemme hos dem, om hun var bange for at miste sin mor,« siger han. »Jeg synes i høj grad, at det giver mening at behandle den slags for tiårige mennesker, at åbne et tænkerum for dem. Selvom meget selvfølgelig skal forklares anderledes, må man tage børn alvorligt.«

Lethed og alvor Side om side med alle de alvorlige emner finder man i Finn-Ole Heinrichs bøger humor, ordspil, skøre detaljer og nærmest tegneserieagtige beskrivelser, der bryder både realismen og tristessen. »Hvis du fortæller en historie set fra et barns synsvinkel, så kommer der nogle skæve ting med, ting, der ikke kan forklares rationelt,« siger han. »Hvad Mukkeline angår, kunne jeg først rigtig komme i gang, da jeg havde lært hende at kende, da jeg havde en levende figur, der var stærk, vittig og fantasifuld. Der sker jo en del vilde ting i de her bøger, men jeg prøver at fortælle det med den rette balance mellem lethed, alvor

Jeg skriver lige så gerne til voksne. Jeg elsker nok bare gode historier, uanset hvem modtageren er. At fortælle historier er jo også en måde at finde sig til rette på i verden. Finn-Ole Heinrich


I N F O R M AT I O N B Ø R N E L I T T E R AT U R 2 0 1 7

29

FESTIVAL Finn-Ole Heinrich gæster den internationale børnelitteraturfestival i Aarhus i oktober

og humor – med udgangspunkt i en tiårigs helt særlige opfattelse af verden,« fortæller han. Åbningen kom, da han havde fået et stipendium til at arbejde et par måneder i Island. En morgen i Reykjavik sagde det nærmest pliiiingggggg, fortæller forfatteren. »Jeg forestillede mig Mukkelines lejlighed og kunne se hende for mig som den her stærke pige. Ad den vej kunne jeg nærmest høre hendes stemme fortælle det, som skulle blive til hendes karakter og liv. Det var helt klart, at hun skulle bære den her historie.« I mellemtiden er der blevet lavet en teaterversion af Mukkelinetrilogien, og Finn-Ole arbejder på en drejebog sammen med sin kone, som han med egne ord har overtalt til at »droppe lærergerningen for at satse på forfattertalentet«. De er begge netop ved at afslutte hver deres roman til voksne. »Jeg skriver lige så gerne til voksne. Jeg elsker nok bare gode historier, uanset hvem modtageren er. At fortælle historier er jo også en måde at finde sig til rette på i verden.«

Egen stemme I Finn-Ole Heinrichs egne øjne står

han ikke i en speciel tradition for børnelitteratur. Han kan heller ikke pege på nogen entydige inspirationskilder. »Jeg læste stort set ikke som barn, og i dag læser jeg også forholdsvist lidt af en forfatter at være. Hvordan nogle forfattere kan overkomme at læse en masse, når de har siddet foran pc’en med en masse tekst hele dagen, fatter jeg ikke. Jeg skal i hvert fald ud og lave noget,« siger FinnOle Heinrich med et grin. Der er selvfølgelig forfattere, som han særligt godt kan lide. Men der er ikke nogen, som han forsøger at lægge sig op ad. »For mig er det vigtigere at finde min egen stemme og tone og at holde fast i den. Jeg vil snarere sige, at det er farligt, hvis man bliver for præget af andre forfattere.« Derfor aner Finn-Ole Heinrich heller ikke, om hans bøger tilhører en eller anden tradition eller undergenre. Det synes også at rage ham en vissen høstblomst. »Det handler jo om at lave en god historie og så finde ud af, hvorfor den fungerer – eller ikke fungerer. Jeg kan bedst lide historier, der er så enkle og ordknappe som muligt. Hvor man ikke gør indtryk med et

floromvundet sprog, men med en virkelig god historie. Der skal ikke være gentagelser, det skal ikke gå i ring, og det skal kunne skrives med simple ord,« siger den tyske forfatter. »Og frem for alt: Man skal ikke mærke en trang til abstrakt refleksion gennem teksten. Sådan en overklog fortæller, der deler moraliserende budskaber ud, kan give mig myrekryb.«

Voksne tilsammen På sine turneer med forskellige projekter har Finn-Ole Heinrich kørt Tyskland tyndt med oplæsninger og deltaget i debatter. Her har han haft nogle af sine bedste oplevelser med skolebørn. »Ofte åbner der sig et vindue, når jeg f.eks. har læst om Mukkeline og hendes ven Paul, der er anbragt på et ungdomshjem. Pludselig er der børn, der fortæller, at de har oplevet noget lignende. Eller der sidder en tiårig i en aula med flere hundrede elever og fortæller om, at hans eller hendes mor blev anbragt i det psykiatriske behandlingssystem eller den slags. En ufattelig åbenhed hos de her små mennesker, der stort set alle sammen har oplevet at miste noget – om det så bare er en ham-

ster, der er død,« siger han. »Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at de forhåbentligt ikke bliver mobbet af de andre bagefter, men det tror jeg ikke. Historier åbner horisonter og muligheder, og det er jo deres store styrke: at vi kan lære hinanden bedre at kende gennem historier og oplæsning.« I Mukkeline savner hovedpersonen sit gamle kongerige, der nu er ødelagt – og sine ferier i Danmark med både mor og far. Her var tyske Finn-Ole Heinrich også selv ofte på ferie som barn. I slutningen af oktober kommer han tilbage, denne gang til Aarhus. HAY-festivalen for børnelitteratur er nemlig gået sammen med Kulturby Aarhus 2017 og Gyldendal om at udgive antologien Lige nu med 21 unge europæiske forfatteres noveller med rejser som omdrejningspunkt. Juryen, der består af en spansk og en engelsk forfatter og danske Kim Fupz Aakeson, har her bl.a. peget på Finn-Ole Heinrichs Pekka-Style – altså historien om Pekka, der overrasker sin kammerat med sin aggressive ringen på dørklokken. Få minutter efter at Pekka har ringet på døren, har han overtalt fortælleren til, at de skal stikke af til Frankfurt

sammen, selvom ingen af dem har været der før. »Skid nu ikke i bukserne, det skal nok gå, vi er jo ikke småbørn længere.« »Hvad er vi så?« »Hallo, jeg er næsten ti, og du er over elleve, tilsammen var vi allerede voksne sidste år. Vi har da totalt styr på det.« sonne@information.dk

BLÅ BOG

Finn-Ole Heinrich × Født 1982 i Hamburg. Bor og arbejder i Kiel, Hamburg og Sydfrankrig. × Mød Finn-Ole Heinrich på Hay internationale børnelitteraturfestival, som i anledning af Kulturby 2017 afholdes i Aarhus i oktober. × Finn-Ole Heinrichs ’Mukkeline Hansens forbløffende eventyr’ er udkommet på dansk på forlaget Turbine.


30

I N F O R M AT I O N B Ø R N E L I T T E R AT U R 2 0 1 7

VÆRKSTEDSBESØG Litteraturforskerne

Hvad lille Ida læste På Det Kongelige Bibliotek sidder et lille forskerhold og gransker slidte børnebøger, gulnede breve og dagbøger fra årene 1790-1850. Målet: At komme tæt på periodens børn og deres læsevaner Tekst Pauline Bendsen Foto Thomas Nielsen Året er 1839. 9-årige Ida Thiele sidder hos sine bedsteforældre og skriver breve til sin far. Hun fortæller om de bøger, hun læser, og beder ham om at sende noget fint papir, som hun kan bruge til at lave dukketeater. Hun modtager også post fra sine fætre, som blandt andet sender hende en bog, de selv har lavet. »Forsmå den ikke,« skriver de formanende til hende. Knap 200 år senere bliver Ida Thieles breve og dagbøger genstand for en opmærksomhed, hun nok næppe havde forestillet sig. Børnelitteraturforsker Nina Christensen, historiker Charlotte Appel og ph.d.-studerende Karoline Baden Staffensen tager imod på deres kontor i 1960’er-tilbygningen til Det Kongelige Bibliotek, hvor man skal have en sikkerhedsgodkendelse for at færdes. Her passer man godt på kulturarven. Det lille forskerteam er i disse år i færd med et tværfagligt studie, der undersøger, hvilke bøger børn i perioden 1790-1850 læste på skolebænken eller med deres mødre før sengetid. Det er nemlig i denne periode, at der opstod et re-

gulært marked for børnebøger i Danmark. På væggene i det lille kontor hænger bykort over det historiske København og en planche fyldt med billeder og breve fra Ida Thieles børneliv. »Ja, her er så vores crime scene,« siger Nina Christensen med et grin. De tre forskeres metode er detektivisk: De graver i arkiver, studerer skoleprotokoller og leder efter gamle børnebøger i antikvariater – meget gerne bøger med æselører og indskrivninger, for det er alt sammen spor af det levede liv, forskerne er så interesserede i at undersøge. Sammen med en håndfuld andre børn er Ida Thiele blevet en prisme, forskerne kan se perioden igennem, fortæller Nina Christensen. »Vi spørger: Hvis Ida Thiele i 1835 gik ned i byen med sin far, hvilke bøger ville der så være til rådighed for dem? Hvilke boghandlere var der, hvad lå der på disken?« Ved at rette forskerlinsen mod børnene frem for de kanoniserede værker får man et helt andet billede af datidens børnelitteratur, fortæller forskerne. »Vi opdager, at det udbud af bøger, som danske børn i begyndelsen af 1800-tallet havde mulighed for at stifte bekendtskab med, var større, mere mangfoldigt og med flere transnationale påvirkninger end de enkelte kanoniserede klassikere, som ellers ofte er blevet

fremhævet, når der tales om børnelitteratur fra denne periode,« fortæller Charlotte Appel.

Tværsnit Børnelitteraturforskningen har typisk interesseret sig for de tekster og forfattere, som i tidens løb er blevet kanoniserede, men dermed går man glip af viden om mindre (aner) kendte bøger og medier, som måske har haft lige så stor indflydelse på datidens børn. Nina Christensen forklarer, at hun og hendes kolleger med projektet vil vise nye sider af børnelitteraturens historie. »For mig er det et tegn på, at børnelitteraturforskningen nu er kommet så langt, at vi kan tillade os at anlægge de her perspektiver og få en grundig beskrivelse af, hvordan der udviklede sig et marked for børnebogen. Altså: Hvordan lykkedes det at skabe en vare, der var så attraktiv, at den blev alment udbredt?« For at undersøge, hvordan børnebogsmarkedet blev til, må man tage et bredt spektrum af faktorer i betragtning, og her kommer forskningsprojektets tværfaglighed til sin ret: Charlotte Appel kigger med boghistorikerens briller på arkiverne for at danne sig et billede af, hvem der udgav og trykte bøgerne; Karoline Baden Staffensen undersøger, hvordan bøgerne

Hvis Ida Thiele i 1835 gik ned i byen med sin far, hvilke bøger ville så være til rådighed for dem? Nina Christensen Lektor, Center for Børns Litteratur og Medier, Aarhus Universitet


I N F O R M AT I O N B Ø R N E L I T T E R AT U R 2 0 1 7

31

VÆRKSTEDSBESØG De tre forskere interesserer sig ikke kun for bøgernes tekst. Også deres fysiske fremtoning granskes for at få et indblik i hvordan man i samtiden har henvendt sig til børnene.

Børnebøgernes billedside blev opgraderet i 1800-tallet. Her en bog med indlagte påklædningsdukker.

blev brugt i skolen, mens Nina Christensen kaster et litteraturhistorisk blik på bøgernes rolle i hjemmet.

Børnelitteraturens guldalder Karoline Baden Staffensen tager en stak bøger ud fra en brandsikret og aflåst boks for at fremvise nogle af periodens påfund: Bittesmå læsebøger, der passer til barnehåndens størrelse, og bøger med indlagte påklædningsdukker. Markedet for børnebøger boomede i årene fra 1790-1850, og mange af grundstenene til den børnebogskultur, vi kender i dag, blev lagt i disse år. Man eksperimenterede med formater og markedsføring, og i flere bøger instrueres forældrene i, hvordan de skal læse højt for deres børn, fortæller Karoline Baden Staffensen: »Der er simpelthen billeder af moren, der læser for sit barn, så man kan se, hvordan man skal gøre. Man skal sidde sådan, og man skal tale om tekst og billeder.« Der oprustes også på billedsiden. I begyndelsen af perioden bliver billederne farvelagt i hånden, men i løbet af 1800-tallet gør litografien det muligt at få mange billeder ind i bøgerne, og nogle af de dygtigste danske billedkunstnere, for eksempel Johan Th. Lundbye og Martinus Rørbye, bliver hyret som il-

lustratorer, fortæller Charlotte Appel. Som noget nyt kunne børnene nu læse om hverdagslivet, fortæller Karoline Baden Staffensen: »Læsebogen var en helt ny genre. Tidligere i 1700-tallet sad børn, når de skulle lære at læse, med en ABC, der var bygget over den lille katekismus. De allerførste tekster, man øvede sig på, var fadervor og de ti bud. Men så opstår ideen om, at man skal have små læsebøger, hvor der pludselig dukker fortællinger op, der ikke bare er til børn, men også handler om børn. Små moralske fortællinger taget ud af dagligdagen, som børnene skulle spejle sig i.« Det har overrasket forskerne at opdage, hvor internationalt orienteret børnelitteraturen var dengang. Der blev udgivet bøger på både fransk og tysk til danske børnelæsere, og der blev udgivet danske oversættelser eller bearbejdelser af europæiske bøger. Derfor rejser de tre forskere også ud i Europa og besøger arkiver og taler med andre forskere. »Vi har været nede at lave nogle prøveboringer i tyske arkiver, men vi skal ned at lave nogle ordentlige udgravninger senere i projektet. Man kan ikke bare undersøge bøgernes historie i Danmark. Hvis man skal forstå, hvordan det danske børnebogsmarked er blevet til, skal

man se det i en større sammenhæng,« siger Nina Christensen.

Arkivgravning Det er ikke små mængder litteratur, der blev udgivet til børn i perioden. I øjeblikket er der omtrent 2900 udgivelser i de tre forskeres database. Forskerne inddrager ikke bare skønlitteratur, men også eksempelvis kogebøger eller historiebøger – kriteriet for, at en bog kommer med i databasen, er, at den klart og tydeligt er henvendt til børnelæsere. Lidt efter lidt bliver titlerne leveret til forskernes kontor. »Vi har indtil nu hentet 400 bøger, og hver gang der kommer en ny stak ned, er det næsten som juleaften! Det flytter hele tiden noget at stå med bøgerne i hænderne,« fortæller Nina Christensen. De tre forskere står og bladrer i en af de bøger, de lige har hentet fra magasinerne, da de opdager et meget tydeligt bevis på, at bogen ikke har fænget sin ejermand: Den er kun sprættet op halvvejs igennem. Karoline Baden Staffensen fortæller, at bøgernes materialitet er vigtig for dem i deres forskning: »Vi ser også på bøgerne som fysiske objekter, ikke kun som tekster. Derfor har vi for eksempel også fokus på, hvordan bøgerne

FAKTA

Blandt de mest udbredte bøger i perioden var: × J.H. Campe: Robinson den Yngre, en lærerig og med tvende Kobbere forsynet Morskabsbog for Børn (1784) × Biskop (Nicolai Edinger) Balles katekismusforklaring: Lærebog i den evangeliskchristelige Religion, til Brug i de danske Skoler (1791) × Morten Hallager: Ny dansk Læsebog for de første Begyndere, indrettet efter smaae Børns Fatte-Evne (1800)

Værker fra perioden, der senere er kanoniseret, men som først for alvor blev almindeligt udbredt som børnelæsning i anden halvdel af 1800-tallet: × H.C. Andersens Eventyr fortalte for Børn (1835) × H.V. Kaalunds Fabler for Børn med illustrationer af J.Th. Lundbye (1845)


32 MARGUERITE DURAS Åh! Ernesto

I N F O R M AT I O N B Ø R N E L I T T E R AT U R 2 0 1 7

VÆRKSTEDSBESØG

» Udpræget lyrisk, ordknap og gådefuld i ordets bogstaveligste forstand. (...) Men giver man sig tid, får man meget igen af koncist sprog og stof til gode snakke om at lære og forstå verden.« Jyllands-Posten

SELMA LAGERLÖF Niels Holgersens forunderlige rejse »Man kan svinge sin hue og råbe hurra, akkurat som Niels Holgersen gør, for Tore Leifers og Helle Frøsigs genskabelse af Selma Lagerlöfs forunderlige og underlige klassiker.« Information

Karoline Baden Staffensen, Nina Christensen og Charlotte Appel holder til på Det Kongelige Bibliotek, hvor de har adgang til store mængder arkivmateriale.

BØRNENES TUSIND OG ÉN NAT »Historierne har så meget kraft og saft, at Børnenes Tusind og én nat (…) fortsat står som en storslået udgivelse, som nok skal sende børnenes tanker på nattevandring.« Weekendavisen

GERDUR KRISTNÝ Kirkegården Pigen Eyja på 14 år lige er flyttet ind i et hus over for en nedlagt kirkegård. En gammel lænestol med eget liv, en far der bliver syg og en ny ven der interesserer sig for nogle gamle breve de finder i lænestolen er ingredienserne i denne præmierede spændingsroman for de 10-14 årige.

www.forlagetvandkunsten.dk

tilpasses børn gennem formater, layout og illustrationer. Vi arbejder med forskelligt arkivmateriale for at finde oplysninger om, hvor i landet bøgerne nåede hen, og i hvilke sammenhænge de blev brugt.« Selvom arbejdet kræver lange og seje træk, hvor der skal skrives forskningsartikler og registreres data, synes de tre forskere, at dette projekt byder på mange gennembrud. »Vi har mange, synes vi selv,« siger Nina Christensen og nævner fundet af Ida Thieles breve til hendes far som et af de helt store gennembrud i forskningsprojektet. Charlotte Appel supplerer: »Det var fantastisk at sidde med Idas breve til sin far, men vi tænkte, at børn også måtte have skrevet breve til hinanden; vi vidste bare ikke, om de ville være blevet bevaret. Så da vi første gang sad med brevet fra en af Idas fætre til Ida, i hvilket de fortæller, at de har lavet en bog til hende, der fik man altså tårer i øjnene. For lige præcis dér ser man det levede liv, hvor børnene som noget helt naturligt fortæller om bøger og gør noget med dem.« Mange af gennembruddene i deres forskning skyldes gode tips fra kollegaer og heldige fund hos antikvarer. »Når vi sidder lidt på dupperne nu, er det, fordi vi om lidt skal over og fortælle det Kongelige Biblioteks forskergruppe om, hvad vi laver. Vi søger informanter i alle lejre, herunder dem, der sidder og arbejder i Kort- og Billedsamlingen eller i Dansk Folkemindesamling,« siger Nina Christensen. »Vi har fået de sjoveste informationer fra kollegaer, som har sagt: ’Jeg ved, at der ligger noget i Glyptotekets Bibliotek’. Så går vi derover og finder en kæmpe samling af billedhuggeren Bissens børns tegninger, som de har lavet, da de var på rejse med deres far. Hvad er de kilde til? Jo, de er kilde til, hvordan barnet oplevede verden. Så er der nogle af Informations ærede læsere, der ligger inde med breve, dagbøger, billeder fra den periode, så er vi stadig meget interesserede i ekstramateriale.«

BLÅ BOG

Charlotte Appel Lektor, dr.phil. Afdeling for Historie, Aarhus Universitet. Forsker i boghistorie, uddannelseshistorie, kirkehistorie og kulturhistorie generelt i perioden 1500-1850. Har bl.a. skrevet bogen Læsning og bogmarked i 1600-tallets Danmark (2001) og var sammen med Ning de Coninck-Smith hovedredaktør af fembindsværket Dansk skolehistorie (2013-15).

Nina Christensen Lektor, centerleder. Center for Børns Litteratur og Medier, Aarhus Universitet. Forsker i børnelitteraturens historie, visuelle tekster og forbindelsen mellem børnelitteratur og barndomsopfattelser. Har bl.a. skrevet bøgerne Videbegær. Børnelitteratur, oplysning, dannelse (2012), Barnesjælen. Børnelitteratur og det romantiske barn (2005) og Den danske billedbog 1950-1999. Teori, analyse, historie (2003)

Karoline Baden Staffensen Ph.d.-stipendiat ved Afdeling for Historie, Aarhus Universitet og cand.mag. i historie fra Københavns Universitet. Hendes forskningsområder omfatter boghistorie, uddannelseshistorie og barndomshistorie med danske skolebøger fra perioden 1770-1870 som fokusområde. Var medarbejder ved projektet Dansk skolehistorie.

Læs mere om projektet her: http://projekter.au.dk/rob/.

ibureauet@information.dk


Annonce

Læseglæde i Børnehøjde

Buster fandt læseglæden i boghandlen Som mange forældre har oplevet kan det være svært at lokke børnene væk fra tabletten og TV’et og ind i bøgernes verden. Læsning er sjældent det første, børnene kaster sig over, når de kommer hjem fra skole. Men hvad nu hvis det kunne laves om? For Buster på 8 år var læsning slet ikke noget, han så frem til. Det var en sur pligt, der bare skulle overstås. Men en dag skete der noget, der var med til at ændre det. ”Jeg kan rigtig godt lide fodbold. Især Messi. Og en dag var der én inde i boghandlen, som også bedst kunne lide Messi, og han viste mig en masse bøger om fodbold, som hedder Mål! Dem kan jeg rigtig godt lide, og jeg kan helt selv læse dem”, forklarer Buster. Hos Bog & idé bliver der gjort meget ud af at spørge ind til børnenes interesser, når de kommer ind med

deres forældre. Det er essentielt for deres læsevaner, at de bliver præsenteret for nogle bøger, der er interessante for dem, og som de kan leve sig ind i. Derfor er det vigtigt enten at tage barnet med ind i butikken eller have et meget indgående kendskab til barnets interesser. ”Før fandt min mor tit bøger til mig. Men de var kedelige. Også selvom de var om fodbold. Jeg kan nemlig også godt lide, at der er noget om gode venner og gode fodboldkampe. Og det var der ikke altid i de gamle” siger Buster. I Bog & idé butikker landet over står der personale klar til at hjælpe børn med at finde læseglæden ved at finde præcis de bøger, der passer til og fanger dem.

Buster, 8 år fra Viby J


34

I N F O R M AT I O N B Ø R N E L I T T E R AT U R 2 0 1 7

INTERVIEW Yang Hongying Den kinesiske bestsellerforfatter Yang Hongying er stor modstander af det pres, børn oplever i skolen. Gennem sine bøger vil hun tilbyde børnene et frirum.

»Der skal være plads til, at børn begår fejl« Kinas mest populære børnebogsforfatter, Yang Hongying, vil give børn det frirum tilbage, som det konkurrenceprægede uddannelsessystem har taget fra dem. Information mødte hende under hendes besøg i København i september til en samtale om børnebøger i Kina Tekst Laura Dombernowsky Foto Thomas Nielsen Ligesom millioner af unge læsere verden over bliver også kinesiske børn draget ind i litteraturens verden af Harry Potter, Den Lille Pige med Svovlstikkerne og Den fantastiske hr. Ræv. Trods restriktioner og censur oversættes der hvert år mange nye børnebogstitler til det unge kinesiske publikum. Kinesiske børn fortjener imidlertid også litteratur, der er skrevet direkte til dem inspireret af deres liv og verden. Det mener Kinas bedst sælgende børnebogsforfatter Yang Hongying, der igennem de seneste 30 år har koncentreret sit forfatterskab om at skabe et univers, kinesiske børn kan spejle sig i. »Det er godt, at kinesiske børn får gode læseoplevelser ved at læse Harry Potter og andre vestlige bøger, men jeg synes, det er vigtigt, at de også kan vælge bøger, der er skrevet til kinesiske børn og omhandler det samfund, de er en del af.« »Da jeg var barn, læste vi alle sammen H.C. Andersen, men der var ingen kinesiske børnebogsforfattere, der gjorde indtryk på mig dengang.« Yang Hongyings salgstal taler for sig selv. Sidste år havde hun solgt mere end en milliard bøger fordelt på omkring to hundrede titler. Den 55-årige børnebogsforfatter sænker blikket undskyldende, næsten forlegent, da vi kommer ind på hendes succes. Men det tilbageholdne i hendes fremtoning forstyrres af den læbestift, der optegner hendes læber. Hun ser op og smiler så: »Stort set alle kinesiske børn kender mine bøger. De elsker mine bøger.« Hendes popularitet har i kinesiske medier givet hende tilnavnet ‘Kinas J.K. Rowling’. Det er ikke, fordi hun skriver om unge troldmandsaspiranter med flyvende koste eller anden fantasy. Hendes bøger fortæller i stedet om kinesiske børns virkelighed: lange skoledage, venskaber, seje onkler og drenge, der finder på narrestreger og får skældud, men alligevel formår at charmere sig igennem livet. I Yang Hongyings børneunivers er der plads til, at børn laver fis og ballade som kontrast til de faste rammer, som lange skoledage, lektier og konstante prøver ellers sætter for kinesiske børns liv. Hun giver de unge læsere indblik i et liv, hvor det er helt okay at være barn, og hvor det i sidste ende betyder mere at være en god kammerat end at være den, der klarer sig bedst til eksaminerne. Sådan et barndomsunivers kan man finde i hendes mest populære serie om den uartige Ma Xiaotiao, der på engelsk er

udkommet under fællestitlen Mo’s Mischief. »Min ambition med Ma Xiaotiao var at portrættere et rigtigt barn – ikke en helt. For der skal være plads til, at børn begår fejl.« Som en indirekte kritik af både kinesiske forældre og læreres iver efter at holde børn i kort snor og kontrollere børnenes hverdag beskriver Yang Hongying i Mo’s Mischief: Teacher’s Pet, hvordan klasselærerinden beder klassens artigste elev, den velopdragne og kedelige Man Man, om altid at holde øje med, hvad Ma Xiaotiao foretager sig i løbet af dagen. »Da de begyndte i 1. klasse havde læreren bedt Man Man om at holde særligt øje med Ma Xiaotiao, for at være sikker på, at han ikke lavede ballade. Man Man tog opgaven meget alvorligt. Hun holdt øje med Ma Xiatiao hele dagen. Hun lod ham aldrig ude af syne — bortset fra når han gik på toilettet. Man Man mente, at drengetoilettet lå uden for hendes arbejdsområde.« (Uddrag fra Teacher’s Pet, HarperCollins, 2008. Egen oversættelse).

Frirum Yang Hongying ser sine bøger som det frirum, kinesiske børn ikke har i løbet af deres skoledag. Derfor skriver hun i et sprog, som børnene selv kan læse, og for de yngste børn er der tilføjet transskriptioner af de kinesiske tegn med latinske bogstaver. Det betyder, at børnene kan læse uden en voksen, fordi de lærer at læse abc før de mestrer de tusindvis af skrifttegn, man skal kunne for at læse en bog. Det giver børnene et hemmeligt univers, som er helt deres eget, hvor forældrene ikke kigger med, siger Yang Hongying: »Jeg tror, mine bøger har været med til at få kinesiske børn til at læse litteratur, fordi de giver børnene et frirum, hvor det hele ikke er alvorligt, men hvor der er plads til at have det sjovt.« I et undervisningsmiljø, hvor der lægges

Min ambition med Ma Xiaotiao var at portrættere et rigtigt barn – ikke en helt. Yang Hongying

vægt på præstation og gode karakterer, fremstår Yang Hongyings børnebøger som et opråb til både forældre og lærere om at sænke ambitionerne på børnenes vegne. I stedet skal de give børnene frihed til at være børn og plads til at udvikle deres personlighed, siger Yang Hongying og hæver for første gang i løbet af interviewet stemmen: »Jeg er stor modstander af den indbyrdes konkurrence og det pres, der er på børn i skolen. Jeg er meget imod det.« »Jeg synes, at kinesiske børn lever under et hårdt pres i dag. Både hjemme og i skolen. De skal være de bedste. Derfor har de brug for bøger som dem, jeg skriver. De har brug for noget, der bare er underholdning,« siger Yang Hongying. »I mine bøger lægger jeg vægt på, at der skal være plads til alle børn med deres forskellige personligheder. Det er børnenes udvikling og deres personlighed, der er det vigtigste. Ikke deres præstationer.« Yang Hongying nåede at arbejde i seks år som lærer og fulgte en klasse op til mellemskolen, før hun skiftede til et job hos et forlag og senere sprang ud som forfatter. I sine bøger bruger hun både den erfaring, hun fik som lærer, og den teoretiske indsigt, hun siden har fået ved at studere psykologi, fortæller hun. Gennem sine bøger giver Yang Hongying glimtvise indblik i børns følelsesliv. Det gælder også for ballademageren Ma Xiaotiao, der – selvom han er godt træt af altid at blive holdt under opsyn af den artige Man Man – alligevel har et godt øje til hende. Lige indtil den dag, hvor hun for øjnene af alle i klassen afviser at tage den hånd, han har strakt ud til hende: »Han (Ma Xiaotiao, red.) kunne ikke huske, præcis hvornår han var holdt op med at holde af Man Man, men han kunne huske hvorfor. Det var i anden klasse efter frikvarteret. Eleverne skulle stå i to rækker: drenge i den ene og piger i den anden. Ma stod ved siden af Man Man, så han holdt godt fast om hendes hånd. Men Man Man skubbede hans hånd væk og gik over til Wen i stedet!« (Uddrag fra Teacher’s Pet, HarperCollins, 2008. Egen oversættelse). Med den form for indsigt i børnepsykologi har Yang Hongying skrevet sig ind i hjerterne hos både lærere og forældre, der ønsker en anden tilgang til undervisning og børneopdragelse. Når hun holder oplæsninger og bogsigneringer er det ikke kun børn, der kæmper om pladserne, men også voksne, der kommer for at få gode råd om børneopdragelse: »Jeg har rigtig mange fans både blandt børn og voksne. Jeg tror, man godt kan sige, at jeg er meget indflydelsesrig i Kina. Man ser mig som en ekspert i børn. Det er jeg måske også, men mest af alt så prøver jeg bare at forstå børn og at sætte pris på deres forskellighed.« Ud over den popularitet, der kan måles i salgstal, har Yang Hongying også fået et hav af kinesiske litteraturpriser, ligesom hun er medlem af den officielle Kinesiske Forfatterforening. Derudover har hun også opnået

den officielle anerkendelse fra det kinesiske undervisningsministerium, at som betyder hendes bøger er »bøger, der skal være i under- og mellemskolers biblioteker«.

Ingen international succes Yang Hongying har ikke samme succes på det internationale børnebogsmarked som hjemme i Kina. De første seks dele af hendes mest populære serie i 23 bind om ballademageren Ma Xiaotiao er som nævnt udkommet på engelsk, men ikke på dansk. Måske fordi danske børn i forvejen har mange ballademagere i litteraturen som f.eks. Villads fra Valby, Lille Virgil, Vitello og Emil fra Lønneberg. Eller måske fordi det kinesiske skoleliv, der er omdrejningspunktet for flere af Yang Hongyings bøger, er for langt fra danske børns hverdagsunivers. Forlaget HarperCollins så sig da også nødsaget til at tilføje en lille forklarende tekst om det kinesiske uddannelsessystem for at tage den unge vestlige læser ved hånden, der hvor Yang Hongying ikke gør det, fordi hun skriver om hverdagsfænomener, der er så velkendte og selvfølgelige for kinesiske børn, at en forklarende tekst er overflødig. I Mo’s Mischief står der for eksempel: »Du har nok bemærket, at Mas skole er lidt anderledes end vores. Det er, som om eleverne hele tiden konkurrerer mod hinanden for at få priser, selv når det handler om at lave mad!« Yang Hongying anerkender, at hendes bøger ikke er lette at oversætte til andre sprog. Det er også en af grundene til, at hun ikke bryder sig om at blive sammenlignet med J.K. Rowling, der med sin serie om Harry Potter har fået børn verden over til at samles om det samme troldmandsunivers. »Kinesiske børn er vant til at blive præsenteret for vestlig litteratur, men omvendt er det meget lidt kinesisk litteratur, der får stor udbredelse uden for Kina,« siger Yang Hongying. Selv om det undrer hende, at bøger, der fanger millioner af kinesiske børns interesse, ikke også er populære uden for Kina, har hun ikke store ambitioner om at styrke sin position internationalt. I stedet koncentrerer hun sig om det kinesiske hjemmemarked og arbejder på at udvide sin målgruppe med de helt små børn. »Mit mål er, at kinesiske børn kan læse Yang Hongyings bøger fra de bliver født,« siger hun. lado@information.dk

BLÅ BOG

Yang Hongying × Født 1962 i Chengdu i Sichuan-provinsen. × Har udgivet 211 børnebøger.


I N F O R M AT I O N B Ã&#x2DC; R N E L I T T E R AT U R 2 0 1 7

35

INTERVIEW


36

I N F O R M AT I O N B Ø R N E L I T T E R AT U R 2 0 1 7

KULTURHISTORIE Børnesange

Først kom sangen Der findes morgensange, fødselsdagssange, godnatsange, spejdersange, rundkredssange, alfabetsange, sange om at være en god kammerat, drillesange og den dér duksede farvelsang, man sang, når man satte stolen op efter sidste time. Men hvad skal en god børnesang kunne? Tekst Ida Dybdahl Illustration Line Malling Schmidt Jeg har ingen børn, men belejligt nok skal jeg passe min venindes datter, Flora, på tre år en uge inden deadline. Vi går hen mod legepladsen i Enghaveparken, og jeg spørger, om vi skal synge en sang. Det skal vi, vi skal synge »Let it go«. Hele vejen op ad Enghavevej synger vi det storslåede Frozen-hit. På vej hjem forsøger jeg igen, mon hun kender en god sang? Det gør hun da, hun kender »Let it go«. Så den synger vi igen og så én gang til hjemme i stuen, hvor Flora iført Elsa-kjole udfører dansekoreografien fra filmen. Det går dårligt med min research, synger de kun Dis-

ney i institutionerne? Jeg giver op, foreslår, at vi leger en leg. »Men Ida, så skal det være den med den lille sorte kat«. »Lille sorte kat«, den kan heldigvis googles og viser sig at være en yderst populær legesang, der synges til børnerytmik over hele landet. Det viser sig også, at det er dansk børnesangs grand old lady, Lotte Kærså, der har lavet den. Det er da hende, jeg skal snakke med.

Vi synger, før vi taler, vi danser, før vi går Lotte Kærså er født i 1929 og har lavet musik til børn lige siden reformpædagogikkens indtog på de danske pædagogseminarier. Hendes mantra har altid været, at en god børnesang skal appellere til medleven. Det handler om

at møde barnet, der hvor det er ved at vække begejstring og give plads til deltagelse. Måske er det derfor, hun ikke for alvor blev vippet af pinden, da nye strømninger kom til i de efterfølgende årtier: Vesterbro Ungdomsgårds socialrealisme, 1970’ernes syretrip til de mindste i form af f.eks. Bennys badekar og 1990’ernes stribe af hitudgivelser med Åh Abe, Pa-Papegøje, Tangokat, Hej Frede og Hemli’ Helikopter. Så kom Bullerfnis til, Børne-MGP kom til, og skiftende syngeglade børneværter dukkede op på DR’s sendeflade: Sigurd Barrett, Hr. Skæg, Onkel Reje. Imens fortsatte Lotte Kærså ufortrødent med at rejse landet tyndt med sine rasleæg og komponere nye sange til nye generationer af små fans. Som Gitte Kampp, lektor ved musikprofilen på pædagoguddannelsen på Campus Carlsberg udtrykker det: »Lotte Kærså er en institution i sig selv«. Ifølge Kærså satte pædagogernes opgør med den sorte skole gang i en ny æra i dansk børnemusik: »Det er sådan en bølge af kreativitet, der skyller ind over seminarerne i 1930’erne og 40’erne. Det er jazz, det er moderne, det er

anderledes,« forklarer hun. Ud af den reformpædagogiske strømning sprang ’den musiske bevægelse’ med frontfigurer som komponist Bernhard Christensen og bevægelsespædagog Astrid Gøssel. Lotte Kærså beskriver, hvordan de overførte det antiautoritære tankegods til det musikalske samspil med børnene: »Det handlede i bund og grund om troen på, at børn er noget i sig selv. De er ikke nogle små tomme kar, man bare skal fylde op.« Gitte Kampp, der har undervist på Pædagoguddannelsen siden 1998, er ikke i tvivl om, at Lotte Kærsås generation af børnesangskrivere har været afgørende for, at vi i dag opfatter sang og leg som en del af barnets dannelse i at være medborger. Hun oplever, at arven fra reformpædagogikken stadig står stærkt, og at meget musik til børn også i dag tager udgangspunkt i barnets eget univers: »Man har fået øjnene op for, at børn hele tiden synger – det er bare om at lytte efter. For eksempel når de går rundt på legepladsen, hvor de skaber det, man kalder spontansange.« Gitte Kampp refererer til begrebet prosodi, der er


I N F O R M AT I O N B Ø R N E L I T T E R AT U R 2 0 1 7

37

KULTURHISTORIE

Man har fået øjnene op for, at børn hele tiden synger – det er bare om at lytte efter. For eksempel når de går rundt på legepladsen, hvor de skaber det, man kalder spontansange. Gitte Kampp Lektor

en måde at beskrive musikken i sproget på: »Vi synger, før vi taler, vi danser, før vi går. Børn kan kende deres eget modersmål, når de er et halvt år gamle, uden at de egentlig forstår ordene. Det handler om stød, intonation, opadgående og nedadgående glissader, pauser og rytmik.« Hun understreger dog samtidig, at musikken gennem de sidste mange år er blevet nedprioriteret på pædagogstudiet: »I dag kan du faktisk godt uddanne dig til pædagog helt uden at møde musikfaget!«. Men musik og sang er ifølge Gitte Kampp en vigtig del af barnets identitetsdannelse: »Vi skal dyrke de æstetiske udtryksformer i børnekulturen, for børn undersøger og leger med det æstetisk hele tiden. Musikaktiviteter understøtter deres fantasi og kreativitet og kan spille en vigtig rolle med hensyn til at styrke børnefællesskaber.«

Bongopatter Hele livet har Lotte Kærså skrevet sange, der appellerer til barnets fantasi og giver plads til det spontane. For eksempel den populære

»Jeg har lommerne fulde af kastanjer«, hvor børnene skiftes til at finde på, hvad de har i lommerne, som de vil dele med de andre. Det er det, Lotte Kærså kalder en rammesang. San-

ge med et fast vers, der giver mulighed for at improvisere over tekst, melodi og bevægelse. Det, der adskiller sådan nogle sange fra ældre børnesange som »En pige gik i enge«, »Jeg

FAKTA

Fem betydningsfulde børnesangsforfattere gennem tiden Harald Bergstedt (1877-1965)

Halfdan Rasmussen (1915-2002)

Har blandt andet skrevet »Solen er så rød, mor« og »Jeg ved en lærkerede« med musik af Carl Nielsen. Var dog på grund af sit virke på den nazistiske avis Fædrelandet underlagt forbud mod at blive spillet på Danmarks Radio frem til 1963

Forfatteren bag teksterne til et hav af danske børnesange, bl.a. »Lille sky gik morgentur«, »Mariehønen Evigglad« og »Rapanden Rasmus«

Sebastian (1949-) Har skrevet en række kendte børnesange, bl.a. »Hodja fra Pjort«, »Nana« og »Ronja Røverdatter«

Poul Kjøller (1937-1999) Blandt andet kendt for »Jeg er så glad for min cykel«, »Min rokketand« og populære Kaj og Andrea-sange som »Bakke-Snagvendt Sangen«

Alberte (1963-) Gennembrud inden for børnesangsgenren med cd’en Tju bang chokolademand fra 1994, der ud over titelsangen talte hits som »Danser i min mors høje sko« og »Verdens klogeste dreng«


38

I N F O R M AT I O N B Ø R N E L I T T E R AT U R 2 0 1 7

KULTURHISTORIE Børnesange

en gård mig bygge vil« og »Tornerose var et vakkert barn«, der er gået i arv i mange generationer, er blandt andet sproget. Når Lotte Kærså har komponeret en melodi, begynder hun at arbejde med brudstykker af sætninger, hun har opsnappet fra børn: »Du vil for eksempel ikke opleve en Lotte Kærså-sang med omvendt ordstilling. Det hører til i de gamle kultursange, selvfølgelig også på grund af rimtvang, hvor man synger »I en skov en hytte lå« og »En lille frø i mosen sad«. Mine sange er ligeud ad landevejen, og jeg skriver på et hverdagssprog, der minder om børnenes eget. For at få dem til at tænke med og til selv at udtrykke sig. Når jeg sidder sammen med en gruppe børn og synger, så føler jeg, at jeg laver en puls i rummet. Jeg laver musik, der appellerer til børnenes egne bevægelser, egne rytmer og til deres socialisering.« Til at begynde med fik reformpædagogikkens rundkredssange med marimbarytmik og barnet i centrum sig imidlertid også et par hak i tuden. »De kaldte os jo bongopatterne,« griner Lotte Kærså. »Vi gik selvfølgelig også rundt med malet tøj og de der bongotrommer på maven, så lidt outreret var det da. Det var jo en hippietid. Men det handlede nok også om, at der var nogen, der ikke kunne forstå behovet for en ny type børnesange, og som havde svært ved at tilegne sig ideen om alt det der musik i pædagogikken. Så var det lettere at gøre grin med det.«

Børn tænder på mol Ud over spontansange, rammesange og kultursange opererer man inden for børnesange også med begrebet identitetssange. Et eksempel på sådan én er Lotte Kærsås nok mest kendte sang »Her bor jeg«, der var en af denne skribents yndlingssange i folkeskolen. Den handler om et barn, der sidder og trykker næsen flad mod vinduesruden og kigger på bylivet uden for: »Jeg kan se no’en børn der leger, og en mand der går og fejer, og bussen der drejer om hjørnet.« Modsat det ofte landlige univers med marker og brægende får og jægere langt ude i skoven i traditionelle børnesange, bliver der her sunget om at bo i lejlighed og i kollektiv, inden sangjeget i sidste vers undrer sig over, hvordan det kan være, at ikke alle har noget at bo i. »Her bor jeg« hører til Lotte Kærsås mere socialrealistiske sange. Den socialrealistiske sang prøver at påvirke barnet og fortælle det noget om verden, som det for eksempel er tilfældet i »Bare det var søndag altid«, »Diktatoren i Chile« og »Vi går med røde sokker«. Da jeg sætter den på hjemme i stuen på Vesterbro, konstaterer Flora i Elsakjolen, at »den er lidt trist«. Ifølge Gitte Kampp har der ikke altid været tradition for at tage tunge emner op i danske børnesange: »I 1970’erne var der en markant bevægelse, der mente, at en børnesang ikke skulle spænde over mere end tre til fem toner, fordi børn ikke havde mere stemmemateriale. Det skulle være

glad musik i dur, for man skulle jo nødig gøre børnene kede af det. Det blev jo noget enormt kedelig musik, som ingen børn gad synge.« Der er fortsat en del nyere børnesange, der er befolket af nuttede dyr, som skal igennem en gruelig masse, før det til sidst ender lykkeligt, f.eks. »Giraffen Gumle« af Linda Vilhelmsen. Men det er også vigtigt med børnemusik, der kommer omkring resten af følelsesregisteret, mener Gitte Kampp og henviser til, at de fleste børn på et eller andet tidspunkt kommer i børnehave og har set en død gråspurv på vejen eller mistet en farfar: »Det er klart, at der kan være noget opbyggeligt i at høre folkeeventyr, hvor der er tre prøvelser, og det ender lykkeligt. Men man skal jo også langsomt stifte bekendtskab med andet end happy endings og forstå, at det er godt at kunne græde og afreagere. Man kan bokse i en pude, synge en vred sang, trampe en vredesdans eller lytte til instrumentalmusik med molakkorder. Jeg tror, at børn tænder meget på mol.«

til børn, gælder det om at »føre dem med en nænsom hånd«. »Små børn, de er skide undertrykte af alt det, de voksne synes, de skal kunne. De skal tidsnok lære at komme ind i en voksenrytme, men deres udfoldelser i den tidlige barndom er utrolig vigtige. I stedet for at sige: »Se på mig, gør som mig«, skal man lade dem selv udfolde sig. Børn er jo født med rytme, de er smaddergode til det.« Lotte Kærså kører rundt på stolen og viser, hvordan børn mærker rytme helt ind i sjælen. »Men de har en meget hurtigere puls, og det er derfor, vi tit kommer til at undertrykke det. Jeg vover at sige, at de ikke går i 4/4, de går i 8/8. Alle deres bevægelser har en hurtig puls – de ligger og spræller og kravler og ruller – ud fra deres egen rytme og deres egen bevægelse. Det er det, jeg har iagttaget gennem mange år. Det er det, jeg tænker på, når jeg laver sange til børn.«

ibureauet@information.dk

Børnepuls i 8/8-takt Lotte Kærså sidder ikke stille. På trods af at hun har været i gamet i en menneskealder, er der en ny cd på vej med 22 nye sange, og en gang om ugen underviser hun på Rytmisk Musikkonservatorium i »Leg, musik og bevægelse«. Hun har brugt et helt liv på at studere børn og tage ved lære af dem, og hun gentager flere gange, at når man laver musik


I N F O R M AT I O N B Ø R N E L I T T E R AT U R 2 0 1 7

39

KULTURHISTORIE

Bøger øg til

børn der gernee vil

udfordres og stå lidt på

tæer

TYPER AF BØRNESANGE

Pludresange De små melodier og lydstumper, børn kan lave helt fra spædbarnsalderen, hvor de bliver opmærksomme på deres egen stemme Spontansange Kan for eksempel opstå i forbindelse med leg, hvor børnene synger om deres egen aktivitet eller bruger sang til at udtrykke deres sindstilstand Udråbssange Sange som »Avra for Laura«, hvor barnet kommunikerer til andre ved at synge en improviseret sang på en fast melodiformel Rim – remser – rap Sange, der drives frem af rim- eller remseforløb Fagtesange Sanglege, hvor bestemte bevægelser hører sammen med teksten i sangen Rammesange Sange med en fast melodi og indbygget plads til improvisation, hvor børnene byder ind med nye emner og aktiviteter efter første vers Identitetssange Sange, der beskriver børns hverdag Kultursange Overleveringer, gamle børnesange som f.eks. »Tornerose var et vakkert barn«, »Jeg gik mig over sø og land« og »Så går vi rundt om en enebærbusk« Baseret på undervisningsmaterialet til »Leg, musik og bevægelse« på Rytmisk Musikkonservatorium.

&

jensenogdalgaard.dk/børn Jensen

Dalgaard


Udkommer d. 7/11 2017 Også som LYDBOG indlæst af

FLEMMING QUIST MØLLER med musik af

BISSE GADEJØRGEN KHAL ALLAN OG RASKE PENGE POUL NESGAARD

Børnelitteratur 2017  

I magasintillægget Børnelitteratur kan du møde en række aktuelle europæiske børne- og ungdomsforfattere. I anledning af den internationale b...

Advertisement