Page 1

Så blev hovedstaden skattelyfri /6

En milepæl blev nået, da Region Hovedstaden underskrev Oxfam IBIS' charter mod skattely

"Det gør jeg i hvert tilfælde ikke!" /20

De færreste føler selv, at de undertrykker andre. Asanda Ngoasheng viser os, at det sker alligevel.

OXFAM IBIS’ MEDLEMSBLAD #161, September 2020

Hvad blev der af Rhoda? /22 Kom med, når vi efter tre år igen besøger Rhoda Atem i Sydsudan.

Jeg ved ikke, hvad fremtiden bringer. Men jeg ved, at jeg vil spille en aktiv rolle i den. KHADRA ALI, SOMALILAND

Tema om:

kvinder der forandrer verden


Leder

Kvinder der forandrer verden DANMARK: Under dække af coronapandemien har mange regeringer indført forsamlingsforbud, censur og deciderede udgangsforbud. Alt sammen noget, som sagtens kan give mening i bekæmpelsen af en pandemi, men som forkrøbler civilsamfundet og aktivisters mulighed for at protestere og få indflydelse. Lige nu holder vi og vores partnere over hele verden vejret - for hvor mange af disse regler vil bestå, når pandemien er drevet over? Vil det blive et permanent tilbageslag for de rettigheder og muligheder, vi har kæmpet for? Det spørgsmål og mange andre vil vi gerne være med til at sikre fokus på blandt andet ved at give taletid til nogle af dem, der mærker begrænsningerne allertydeligst. Derfor

sætter vi i efteråret 2020 fokus på kvindelige civilsamfundsaktivister fra Syd, kvinder som hver dag tager kampen op mod sociale og politiske systemer, institutioner og global ulighed. Det gør vi ved en række af events over hele landet i september, oktober og november måned. En af dem, vi skal lære af, er Asanda Ngoasheng, der er feminist og antiracistisk aktivist fra Sydafrika. Hun vil lede workshops til festivalen Talk Town i København, hvor danske aktivister kan lære af hendes erfaring. En anden er den latinamerikanske aktivist for indfødte befolkninger Taily Terena, der vil tale om, hvordan kampen for kvinder og for naturen hænger sammen. Og endelig kommer Aluel Atem, der underviser i fred og konfliktløsning og er dybt engageret i arbejdet med at involvere kvinder i fredsprocessen i hendes hjemland Sydsudan. Deres arbejde er svært og hårdt og afgørende vigtigt. Mange steder er det nemlig stadig en udbredt holdning, at kvinder ikke hører til, hvor beslutningerne bliver truffet, og den tankegang fører til ulighed og diskrimination og handlinger som mobning, chikane, overgreb og vold.

Lotte Ærsøe

Jeg glæder mig til at møde dem og lære, hvordan vi kan blive bedre til at bakke op om den kamp, disse kvinder hver dag kæmper imod ulighed og uretfærdighed.

Kristian Weise Generalsekretær, Oxfam IBIS

Redaktion Redaktør: Malene Aadal Bo, mab@oxfamibis.dk Ansvarshavende chefredaktør: Per Bjerre, peb@oxfamibis.dk Layout: Not by Gerd - Grafisk Design Korrektur: Marie Lauritzen Dette nummer OXFAM nr. 161, september 2020 Forsidefoto: Petterik Wiggers

Tryk: CS Grafisk A/S Oplag: 7.500 ISSN: 2446-4155 © OXFAM IBIS 2020 ID-NR.: 46452 Udgives med støtte fra Danida Redaktionens adresse Oxfam IBIS Vesterbrogade 2B, 2. sal 1620 København V Tlf. 35 35 87 88 www.oxfamibis.dk Facebook.com/oxfamibis Twitter.com/oxfamibis Instagram.com/oxfamibis

FEMINIST TALKS Deltag i Oxfam IBIS’ foredragsrække, der sætter fokus på global ulighed og feministisk aktivisme verden over. Det foregår i september, oktober og november, hvor vi inviterer fremstående feministiske aktivister fra hele verden til Danmark for at dele erfaringer og holdninger. Se mere på oxfamibis.dk/ arrangementer


Succes

Jeg fik mit job tilbage

Jubii! MALENE AADAL BO

THOMAS FLENSTED

LAMIAE GHANDI, 21 ÅR, FRA TANGER I MAROKKO Trods sin unge alder har Lamiae allerede oplevet store skuffelser i sit liv. Især erkendelsen af, at hun med sin beskedne baggrund aldrig vil lande de gode karrierejob i et land, hvor uligheden er stor, og hvor gode karakterer og hårdt arbejde kun bringer dig en lille del af vejen – resten kræver netværk og penge af en slags, som Lamiaes familie ikke har. Da vi første gang mødte Lamiea sidste år, havde hun været arbejdsløs i over et år og var meget glad for endelig – med hjælp fra Oxfam IBIS’ partner CASAL - at have fået et job på en tøjsorteringsfabrik i Tanger. Men jobbet, indtægten og håbet om en bedre fremtid forsvandt med et slag, da corona-pandemien ramte Marokko. ”Fabrikken lukkede med dags varsel, og vi blev sendt hjem uden løn, uden noget løfte om at kunne komme tilbage,” siger Lamiae, der var frustreret og dybt ulykkelig. Heldigvis hjalp CASAL med at få kompensation fra staten – et engangsbeløb på 1.300 kroner, som holdt den værste sult fra døren. Efter mange lange måneder fik Lamiae så forleden den mest vidunderlige nyhed: Fabrikken er genåbnet, og CASAL har sikret sig, at alle tidligere ansatte kan komme tilbage. ”Jeg er lykkelig for at have fået mit job igen. Nu kan jeg igen hjælpe min familie og begynde at betale af på de lån, jeg har været nødt til at tage for at klare mig igennem den seneste tid."

3


Kort og godt

Privat

CHAIMAE TOUNARTI fra Marokko, der har fået hjælp til at trodse sit handicap og tage en uddannelse og søge job, og som har fået mod til at stille sig op som rollemodel for andre unge med handicap.

Khadra Ali står til daglig i spidsen for en social IT-virksomhed i Somaliland, hvis formål er at uddanne udsatte unge inden for IT, kodning og grafisk design. Det er unge, som ofte ikke har færdiggjort deres skolegang, men nu lærer noget, som kan give dem et job og en plads i samfundet. "Jeg ved ikke, hvad fremtiden bringer. Men jeg ved, at jeg gerne vil spille en aktiv rolle i den," siger Khadra Ali. Khadra Ali og virksomheden hargabits.com er støttet af Oxfams lokale partner SHAQODOON.

Emmanual Museruka

TERESA QUIROGA fra Bolivia, der har fået mulighed for at tage et kursus i onlineundervisning, så hun kan give sine elever god og vigtig undervisning, mens corona holder skolerne lukkede.

NYADENG fra Sydsudan, som er flygtning og alenemor til to små børn. Hun har endelig fået chancen for at komme tilbage i skole, så hun kan tage sin eksamen og måske engang opfylde sin drøm om at blive sygeplejerske og hjælpe andre.

Vi kunne ikke gøre det uden dig

Tusind tak

4 · OXFAM - SAMMEN MOD ULIGHED

Sådan spurgte Oxfam IBIS' skatteekspert, Christian Hallum, da han var i TV2News for at diskutere det rimelige i, at coronahjælpepakker kan gå til virksomheder, der har en tilstedeværelse i skattely. Svaret er nej. Derfor ligger der nu et stort arbejde i at sikre, at virksomhederne ikke benytter sig af skattely, og at vi generelt kan få større gennemsigtighed, når det kommer til multinationale selskabers skatteforhold i Danmark og globalt.

Petterik Wiggers

Thomas Flensted

3 kvinder, du støtter, så de kan ændre verden

HISTORIEN BAG FORSIDEN


Kort og godt

Oxfams corona-hjælp når 4,5 million mennesker GLOBALT: Siden det tidlige forår har Oxfam sat alt ind på at hjælpe verdens mest udsatte mennesker gennem corona-pandemien. En ny opgørelse viser, at vi har gjort en forskel for mere end 4,5 millioner af de mennesker, der er hårdest ramt af krisen. Som medlem af Oxfam IBIS har du været med til at udbrede livsvigtig information, opstille håndvaskestationer og sikre rent vand og uddele blandt andet sæbe og mundbind. Desuden har vi leveret mad og nødhjælp til de allerfattigste og familier på flugt, skabt uddannelsestilbud til børn og unge og hjulpet med at beskytte ofre for overgreb. Arbejdet fortsætter lige nu med uformindsket styrke rundt om i verden. Tusind tak, fordi du er med.

Kan du skaffe et medlem? Mere end 300 af Oxfam IBIS’ medlemmer gjorde i foråret en ekstra indsats for at fortælle venner og bekendte om

Giv et ekstra bidrag til kampen mod corona Mobilepay 150 kr. til 38849

vores arbejde og den forskel, man som medlem er med til at gøre i verden. Det gav mange nye medlemmer og fornyet opbakning til vores arbejde. Men vi drømmer om at blive endnu flere, så vi kan stå stærkere i den globale kamp mod ulighed. Har du mod på at prøve at skaffe bare ét nyt medlem? Se, hvordan du kan hjælpe: www.oxfamibis.dk/ambassadør

r Alt bliveen ig t god dre endnu be

Alt godtbliver endn igen u bed re

er nu, ring. Det under forand fattigdommen side er alt en og s mest på den anden et valg: Skal ulighed er verden kund. Ude med ? Oxfam IBIS og vi står , på et splitse n, når vi går mange år, vi kendte bedre verden har magte mund, dt det liv, skabe en dem, der i de næste at holde ed for at en forsvan skal se ud encer blandt vi nægter Med n verden Med corona unikke muligh ritetskonkurr dig verden. Men coronae popula afgjort, hvorda skal vi gribe den retfær det bliv det bliver vinder nogen eller forsvan ennmere er afgj at vi ikke at vokse, havate skabe ved godt, have lov obbyer for råbe op. dt det liv, atort, lov ge NGO. Vi ed for og våbenl at vok hvordan vi ken muligh har indf indflydelsesri rer, finansfyrster verd lyde selv se, dte en ska , på et eller sker ikke op imo lsesrige skal op imod diktato s udsatte menne l se ud splitsek NGO d vi verden und så læn diktatorer, . Vi ved god gribe den i de næs så længe te man . Ude på ge verd fina t, unikke den and ge år, ens uds nsfyrste at vi ikke og vinder mulighed en atte men r og våb for at vi står med side er nesker enlobby nogen pop alt skabe et ularitet ikke selv er for at en bed valg: Ska under fora ndring. l ulig har mul skabe en skonkurren re verd Det en? Oxfa heden og ighed mere cer retfærd blandt fattigdo er nu, for at m IBIS dem råbe ig verd mm er verd op. en. Men , der har ens mesen vi næg magten, t når ter at holde vi går mund,

Vær med

ilsen? amibis.dk/h Vær med på ww

på www.oxf

w.ox

fami

bis.dk

/hils

en?

Alt gAolt blive Alt bl eenngdonddbtliigvenr god iverdn tu ibeder endnut igen u begen re bedre dr e

Al en godt bl dn t ive u b ige r ed n re

5


Kort og godt

Region Hovedstaden bliver skattelyfri De frivillige bag kampagnen "Skattelyfri Kommuner" kunne forleden fejre endnu en succes i kampen mod skattely. Det skete, da Region Hovedstaden, som den første region, underskrev Oxfam IBIS’ skattelycharter. RIKKE HOVN POULSEN

HANS BACH

DANMARK: Hovedstadens borgere kan nu Christian Damholt, bestyrelsesformand i glæde sig over, at deres skattepenge i Oxfam IBIS. fremtiden ikke havner i skattely. Region Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Hovedstaden har nemlig officielt tilsluttet Andersen glæder sig ligeledes over initisig Oxfam IBIS’ Charter ativet: for Skattelyfri Regioner ”Vi er en af Danmarks – og dermed sagt ja til største indkøbere, at tilvælge virksomheog derfor har Region Det er fantastisk der, der udviser ansvarHovedstaden et stort at se Region Hoved- samfundsansvar. Derlig skatteadfærd. 15 danske kommuner tilslutter vi os arbejstaden gå forrest for for har allerede forpligtet det mod unddragelse de danske regioner sig til at arbejde for, at af skattebetaling, skattekroner ikke ender der jo sikrer, at vi kan i skattely. Og nu bliver Region Hovedstatilbyde et stærkt sundhedsvæsen, pleje den den første region, der kommer med og omsorg, uddannelse og infrastruktur på vognen. her i landet.” ”I lyset af corona-krisen står det klart Oxfam IBIS har i mange år arbejdet for at for de fleste, at kampen mod skattely bekæmpe skattely, både i Danmark og på også er en kamp for fællesskabet. Det globalt plan. Og for organisationen er det er fantastisk at se Region Hovedstaden helt indlysende, at offentlige institutioner gå forrest for de danske regioner,” siger har en forpligtelse til at gå foran. 6 · OXFAM - SAMMEN MOD ULIGHED

VÆR MED TIL AT BEKÆMPE SKATTELY Skattely skaber ulighed, og de danske kommuner har et ansvar for at bruge borgernes penge ansvarligt og at anvende deres økonomiske magt til at presse private virksomheder til at føre en ansvarlig skattepolitik.  liv frivillig i Oxfam IBIS, og vær B med til at skubbe på for en global omstilling, hvor skattely ikke betaler sig. Skriv til frivilligkoordinator Anja Pedersen, afp@oxfamibis. dk eller læs mere på oxfamibis.dk


Kort og godt

SÅDAN HJÆLPER VI I LIBANON

Sam Tarling

NØDHJÆLP: Ødelæggelserne i Beirut var ufattelige, efter at et lager af sprængfarligt materiale i begyndelsen af august eksploderede på havnen i Libanons hovedstad. Hundreder mistede livet, mere end 5.000 blev såret, og op imod 300.000 mennesker mistede deres hjem. Oxfam IBIS sendte straks 560.000 kroner fra sin katastrofebevillingspulje fra Danida, og samtidig gjorde Oxfam IBIS' medlemmer en stor forskel ved på få dage at donere næsten 200.000 kroner til de nødlidende. Tusind tak! Hjælpen fra Oxfam IBIS går til de mest sårbare mennesker og familier, som blandt andet får nødhjælp i form af kontanter. Vi arbejder tæt sammen med lokale organisationer, herunder KAFA, som lige nu knokler for at give husly og sikkerhed til udsatte kvinder, som er ramt særligt hårdt af katastrofen og den efterfølgende uro og usikkerhed i byen. Vi støtter også Libanons center for menneskerettigheder (CLDH). De har oprettet en hotline, hvor dem, der har mistet hjem, butikker eller anden ejendom, kan få juridisk bistand og rådgivning. ”Allerede før eksplosionen var Libanon på randen af sammenbrud og kæmpede med alvorlige økonomiske problemer, politisk uro og ansvaret for et stort antal flygtninge. Det glæder mig usigeligt, at vi med medlemmernes hjælp har kunnet bidrage med hurtig nødhjælp til disse mennesker,” siger nødhjælpskoordinator i Oxfam IBIS, Katja Kjar-Levin.

Kom til LatinamerikaFestival 2020 Andreas Thau Loftager

INVITATION: Vær med til en dag fyldt med fest, dans og farver, når Oxfam IBIS’ årlige Latinamerikanske Festival løber af stablen i oktober. Det foregår i både København, Aarhus og Aalborg og er en fantastisk mulighed for at fejre den latinamerikanske kultur med musik, mad og festlige indslag. Samtidig vil der være oplæg og foredrag, der giver indblik i situationen på kontinentet lige nu og de politiske konflikter, som regionen kæmper med. Det hele selvfølgelig under hensyntagen til coronasituationen. Se program og alt det praktiske på www.oxfamibis.dk/festival

7


Kort og godt

76 øre

PÅ LANGSIGTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER OG STØTTE TIL POLITISK FORANDRING

9 øre PÅ AT HJÆLPE

3PÅøre OPLYSNING

MENNESKER I AKUT NØD

OM UDVIKLING OG GLOBALE FORHOLD

6 øre PÅ AT REJSE FLERE

PENGE TIL UDVIKLING

6PÅ ATøre SIKRE, AT

OXFAM IBIS DRIVES SÅ EFFEKTIVT SOM MULIGT

Aurelie Marrier d'Unienvile

for hver krone, Oxfam IBIS får i støtte, bruger vi:

8 · OXFAM - SAMMEN MOD ULIGHED


William Vest-Lillesøe

Kort og godt

"Halvering af fattigdom er en myte"

Det er en løgn og et eventyr, at vi stort set har udryddet ekstrem fattigdom i verden. En historie, som vi er nødt til at punktere. KRISTIAN WEISE - DEBATINDLÆG OPRINDELIGT BRAGT I POLITIKEN I AUGUST 2020

DEBAT: Dem, der mener, at verden er skruet fint sammen, som den er, fejer ofte kritik og bekymringer fra organisationer som Oxfam til side med argumentet om, at problemerne er ved at løse sig selv – at antallet af fattige er halveret, og sult stort set forsvundet som fænomen. Men i sommer udgav FN en rapport, som gjorde det krystalklart, at vi ikke har udryddet ekstrem fattigdom i verden. I stedet har vi spildt de seneste årtier, fejret en pyrrhussejr og gået rundt med en ufortjent og farlig selvtilfredshed. Verdenssamfundet har nemlig opereret med et grotesk lavt mål for fattigdom – 1,90 dollar om dagen – og brugt det til at få det til at se ud, som om alt gik i den rigtige retning.

Ifølge Verdensbanken er der 736 millioja så forsvinder de påståede fremskridt ner ekstremt fattige mennesker i verden helt. lige nu. Men i alt 820 millioner oplever Der er 3,4 milliarder mennesker, der hungersnød. Så vi har altså 80 millioner lever for under 5,5 dollar om dagen. Det mennesker, som ifølge er 46 procent af verdens tallene IKKE er ekstremt befolkning - stort set fattige, selv om de ikke den samme andel som engang har mad at fylde Verdenssamfundet i 1990. i maven. Eventyret om fathar opereret med Det er indlysende, tigdommens snarlige at man ofte er alvorligt er et stærkt et grotesk lavt mål udryddelse fattig, selv om man har argument for at bevare for fattigdom mere end 1,90 dollar at verden, som den er klare sig for om dagen. – men nu hvor det er Derfor opererer Verdensbanken og andre punkteret, kan vi måske komme i gang da også i det stille med et andet fattigmed at tage de store opgør om en ny fordomsmål på 5,5 dollar om dagen. Og hvis deling af magt og penge og muligheder man bruger det i stedet for det gamle tal, og privilegier.

Privat

NY DIREKTØR FOR OXFAM INTERNATIONAL JOBNYT: Oxfam har fået ny international direktør. Det er Gabriela Bucher, som kommer fra Colombia og er internationalt kendt og anerkendt for sit arbejde for især ligestilling og børns rettigheder. Vi glæder os til at arbejde sammen med Gabriela at bekæmpe ulighed og samle mennesker over hele verden i kampen for en bedre fremtid.

9


Kvinder der

TIL DIG

Få vores gratis nyhedsbrev om ligestilling, ulighed og kvinder, der forandrer verden. Sign up på www.oxfamibis.dk/ aktivist

10 · OXFAM - SAMMEN MOD ULIGHED


forandrer verden

For Oxfam er det et erklæret mål at bekæmpe ulighed, og mange af de store opgør sker i disse år med kvinder helt i front. På de næste sider kan du møde fire af dem, der lige nu er med til at forandre verden.

11


Tidligere FARC-soldat kæmper for fremtiden i Colombia Fire år efter fredsaftalen i Colombia hænger freden i en tynd tråd. Mange af de tidligere FARC-soldater bor stadig i lejre, og mens volden hærger landet, svækkes troen på fredsaftalen. Men 42-årige Marinelly kæmper for en fredelig fremtid for sit land. RIKKE HOVN POULSEN

ANDRÉS CARDONA

COLOMBIA: ”Vi levede dybt inde i junglen med duften af naturen, planterne og fuglene. Vi fik hverken telefoner eller nyt tøj – den slags betød ikke noget for os. Men vi fik uddannelse, vi fik mad nok, og reglerne var klare og enkle at følge. På sin vis var det et fantastisk liv." Marinelly er 42 år og har brugt 27 år af sit liv som guerillakriger i FARC – en væbnet oprørsbevægelse, der gennem et halvt århundrede kæmpede for at få indført kommunistisk styre og skabe bedre forhold for Colombias fattigste. Men den revolutionære kamp endte med at koste mindst 220.000 liv og sende over syv millioner mennesker på flugt. For fire år siden underskrev FARC's ledere en fredsaftale med regeringen. Den betød, at Marinelly sammen med tusindvis af andre guerillasoldater skulle 12 · OXFAM - SAMMEN MOD ULIGHED

sluses tilbage i samfundet. Men hvordan integrerer man et menneske i et samfund, som hun har brugt hele sit voksne liv på at bekæmpe? Hvordan får man et traumatiseret lokalsamfund til at åbne armene for tidligere fjender? Ja, kort sagt: Hvordan læger man sårene efter 50 års blodig krig?

LØFTER BLIVER BRUDT I dag bor Marinelly i en lejr for tidligere FARC-soldater og deres familier i det nordlige Colombia. Den består af en samling barakker, kunstfærdigt udsmykket med graffittimalerier af fortidens og nutidens revolutionære helte. Her er rindende vand, bibliotek og syværksted. Men samtidig bærer de asbestholdige bygninger tydeligt præg af, at de var tænkt som noget midlertidigt.


kvinder forandrer verden

13


kvinder forandrer verden

”Vi er dybt bekymrede over forholdene. I kan skabe en heling efter krigen. Ingen fredsaftalen blev vi lovet jord, udvikling af os vil nogensinde kunne glemme, men og økonomisk hjælp til at begynde et nyt vi kan bevæge os i den rigtige retning, liv. Men regeringen har ikke holdt sine og det er vi i gang med her.” løfter. Vi har ikke fået andet end tom snak,” siger Marinelly. DRAB PÅ ALLE SIDER Alligevel holder hun fast i, at freden er Marinelly voksede op i 80’ernes ludfattiden eneste vej frem, og at den er værd ge Colombia, mens borgerkrigen rasede. at kæmpe for. Hver dag dukkede et nyt lig af en politisk "Jeg ser på det aktivist op – eller her fra et politisk naboens søn eller en perspektiv. Fredsanden bekendt. processen har åbnet "Der var aldrig Jeg vil gøre alt, hvad nogle muligheder for nogen myndigheder, os, der aldrig var der der kom og hjalp os. jeg kan, for at sone før. Vores børn skal FARC-folkene var de mine egne handlinger eneste, der bekymaldrig igennem de samme tab, som vi rede sig om os,” og for at hjælpe Cohar oplevet.” fortæller hun. lombia til en varig fred I den unge teenMarinelly bruger derfor en stor del agepiges øjne var det af sin tid på det sociale arbejde i lejren. guerillasoldaterne, der genoprettede Hun kæmper for at få tingene til at lov og orden. Klædt som almindelige fungere på trods af situationen. Og som mennesker men med geværer i taskerne ligestillingsansvarlig i lejren har hun udførte de vigtigt socialt arbejde. involveret sig i et Oxfam-projekt, der ”FARC hjalp os med at organisere os skaber dialog mellem lejrens kvinder og og få os børn tilbage i skole. De kom kvinder i det omgivende samfund. ligefrem med en lærer til os. Så da jeg ”Jeg tror på, at det nytter at tale med var 14 år, bestemte jeg mig for at blive hinanden og sammen se på, hvordan vi en del af guerillaen. Min far var imod

det," siger Marinelly. Men hun gjorde det alligevel. ”Det var det bedste, der var sket for mig. I begyndelsen var jeg meget genert, og jeg kunne hverken læse eller skrive. Men mine kammerater lærte mig alt. Jeg voksede som menneske og forstod den politiske kamp og det store potentiale. Selv om vi levede som illegale, kunne vi se samfundet klart. Jeg føler stadig, at jeg skylder guerillaen alt – det er dens fortjeneste, at jeg sidder her i dag og er i stand til at udtrykke mig og forstå verden omkring mig.” Men der var også en anden side af livet som revolutionær. For kampen krævede ofre, både blandt FARC-folkene og deres fjender. Og ikke mindst blandt civile, når de kom i vejen eller uforskyldt faldt i unåde hos den ene eller anden af krigens parter. Der var der ingen rene skurke og helte – det er Marinelly på det rene med. Kun et blodigt sammensurium af ofre og gerningsmænd. Og Marinelly selv kender kun alt for godt smerten ved at miste dem, man elsker. ”Da jeg gik med i FARC, var min største frygt, at jeg aldrig skulle se min familie igen. Og det blev desværre virkelighed. Min mor døde. Og min far, der var politisk aktivist, blev tortureret og myrdet af hæren, og hans hus blev brændt ned. Derefter forsvandt en af mine brødre og er aldrig siden set." Hun er ikke vred på de soldater, der slog hendes familie ihjel. De var en del af krigens struktur. Men hun vil kæmpe for at stoppe det system, der gjorde det muligt. ”Selv om krigen på papiret er slut, foregår de her ting stadig. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at sone mine egne handlinger og for at hjælpe Colombia til en varig fred,” siger hun.

USIKKER FREDSTID I denne tid hænger fredsprocessen i Colombia i en tynd tråd. Ud over amnesti og starthjælp til tidligere guerillasoldater som Marinelly indeholdt fredsaftalen løfter om store investeringer i de fattige landområder. Men efter fire år lader hjælpen og pengene stadig vente på sig, mens regeringen til gengæld optrapper 14 · OXFAM - SAMMEN MOD ULIGHED


Der ligger mange lejre som disse i Colombia - steder, hvorfra tidligere FARC-krigere efter planen skal reintegreres i det samfund, de forlod, da de tilsluttede sig oprørsbevægelsen.

sin militære tilstedeværelse flere steder i landet. Det betyder, at frustrationerne hober sig op – ikke mindst blandt de tidligere revolutionære i FARC-lejrene. Flere fremtrædende FARC-ledere har sluttet sig til nogle af de oprørsgrupperinger, der aldrig sluttede op om fredsaftalen. Marinelly vil ikke undskylde de frafaldne. Men hun forstår dem godt. ”Der er mange, som bakker fuldt og helt op om freden og fredsaftalen.

Men en del af dem, der i dag sidder på ressourcerne, forsøger at kortslutte fredsprocessen. De tjente mange penge på krigen, så de prøver at sætte ild til konflikten og skubbe landet ud i krig igen,” siger Marinelly. Hun og ligesindede i lejren ønsker ikke, at det skal ske. De arbejder for at få en ende på usikkerheden, og de kæmper for konkrete initiativer, der kan hjælpe dem og de lokale, så de kan skabe sig et bedre liv. "For at freden skal lykkes, kræver det, at tidligere fjender arbejder sammen. Det kræver en enorm indsats, men jeg håber, det lykkes. Jeg håber og ønsker, at vores børn får mulighed for at skabe sig et helt andet liv end det, vi har haft. Et liv uden krig, frygt og fattigdom," siger Marinelly.

DET GØR OXFAM • Sammen med lokale partnere afholder vi workshops i lejre for tidligere FARC-soldater. Her deltager kvinder fra lejrene og fra de omgivende lokalsamfund. Formålet er, at kvinderne skal lære hinanden at kende og finde ud af, hvordan de kan arbejde sammen. • Oxfams partnere bruger også disse møder til at indsamle viden om kvindernes ønsker og behov, som de tager med op på nationalt niveau, hvor de deltager i møder om fredsprocessen. • Studier viser, at der er større sandsynlighed for, at freden vil holde, hvis kvinderne er med i arbejdet – det samme gælder i øvrigt andre marginaliserede grupper som unge og oprindelige folk.

15


Dommer Xovin som en trojansk hest i Guatemalas retssystem Vold mod kvinder er ulovligt i Guatemala, men alligevel er det udbredt og alt for sjældent noget, som gerningsmændene bliver straffet for. Det har dommer Verónica de León Xovin sat sig for at gøre noget ved. RIKKE HOVN POULSEN

THOMAS FLENSTED

GUATEMALA: Mange guatemalanere anser ifølge Verónica de León Xovin vold mod kvinder som en del af naturens orden. Det hører dommer Xovin ofte, når hun bekæmper vold mod kvinder i og uden for sin retssal i Chimaltenango, en stor provinsby i Guatemala. Verónica Xovin er dommer i den særlige ret for vold mod kvinder og ser hver eneste dag sager løbe ud i sandet, fordi de voldsramte kvinder ender med at trække deres vidneudsagn tilbage. Faktisk er det ni ud af ti af sagerne i hendes retssal, der ender sådan, og på landsplan er det

mindre end tre procent af de overgreb, der bliver anmeldt, der ender med, at en overgrebsmand bliver dømt. ”På nogle områder kan man sige, at vores retssystem fejler,” siger Verónica Xovin, der ikke køber argumentet om, at vold er noget, man blot må acceptere. Hun har dog en stor forståelse for, at det er den virkelighed, mange kvinder lever i. De trækker ofte anklagen tilbage, fordi det ellers kommer til at gå ud over dem selv, når de bagefter skal tilbage til en hverdag i et lokalsamfund, der ikke nødvendigvis anser vold mod kvinder for

HVAD GØR OXFAM IBIS? I snart fem år har Oxfam sammen med forskellige partnere arbejdet for at bekæmpe vold mod kvinder i Guatemala, Liberia og Burundi gennem programmet FLOW. Et af de allermest succesfulde indsatsområder har været samarbejdet med retssystemerne – og ikke mindst de kvindelige ansatte som dommere og anklagere. De har fået uddannelse og vejledning i lovgivningen om vold og kvinders rettigheder og har samlet sig i stærke netværk og grupper. De er med tiden blevet stærke allierede i kampen mod vold mod kvinder.

FAKTA OM VOLD MOD KVINDER UDBREDT: Vold mod kvinder er den mest almindelige type sag i Guatemalas retssystem. I 2019 registrerede man

58.577 anmeldelser.

STRAFFRIHED: Man regner med, at der kun falder dom i omkring

2,5 %

af alle tilfælde af vold mod kvinder i Guatemala -

97,5 %

af sagerne har ingen konsekvens for gerningsmændene. Kilder: www. Observatorio.mp.gob.gt, elperiodico.com.gt

16 · OXFAM - SAMMEN MOD ULIGHED


kvinder forandrer verden

en forbrydelse. Og som ikke nødvendigvis kan eller vil beskytte dem mod deres overgrebsmand.

IKKE EN FRU HVEM SOM HELST Så opgaven med at bekæmpe vold gennem Guatemalas formelle retssystem er lige så svær, som den er vigtig. Heldigvis er Verónica de León Xovin ikke en fru hvem som helst. Bag sig har hun en 20 år lang karriere i Guatemalas retssystem og ikke mindst en insisteren på at forstå den kontekst, hun arbejder i. I Chimaltenango tilhører størstedelen af befolkningen nemlig mayafolket, og det giver nogle særlige udfordringer for retssystemet. ”Man forsøger at tvinge den oprindelige befolkning til at passe ind i nogle systemer, som de slet ikke identificerer sig med. Og det resulterer desværre i, at kvinder, der har været udsat for vold, endnu sjældnere opnår retfærdig-

med at bearbejde deres traumer og bryde ud af den voldsspiral, de er fanget i,” siger Verónica Xovin. Hun prøver også at gøre retssystemet bedre til at arbejde sammen med myndigheder og nøglepersoner i lokalsamfundet. ”En vigtig del af rettens ansvar er at hjælpe kvinden videre på en værdig måde. Det kræver samarbejde med eksempelvis myndigheder, jordemødre og religiøse ledere," siger hun.

OGSÅ MIN KAMP

Da Verónica Xovin først gik i gang med at bekæmpe vold mod kvinder i Chimaltenango, blev hun mødt med modstand fra lokalsamfundet. Fordi hun har brugt tid på at lytte og forstå, hvad modstanden bunder i, er de lokale også begyndt at lytte til hende. Sammen med Oxfam og den guatemalanske kvinderettighedsorganisation Ixoqib MIRIAM har dommer Xovin desuden holdt møder og konferencer, hvor advokater, dommere og andre ansatte i retssystemet har udvekslet erfaringer med maya-ledere og andre autoritetspersoner. Det Vi er nødt til at inddrage har været ekstremt givende for alle parter, mener mayaernes fortællinger, dommer Xovin. hvis vi skal hjælpe kvinder ”Når vi skaber forbindelse mellem retssystemed at bryde ud af den met og de oprindelige voldsspiral, de er fanget i folks systemer, kan vi virkelig opnå meget. Vi hed,” forklarer Xovin og skaber opmærksomhed om vold og forefastslår, at vi er nødt til at byggelse og mindsker volden i lokalsamfinde en måde at håndtere fundet,” siger Verónica Xovin. disse sager på, som er Hun har været med til at ændre meget mere i tråd med mayaernes i og uden for retssalene i Chimaltenango. verdenssyn. Men faktisk har arbejdet ændret hende Selv om næsten halvdelen af Guaselv mindst lige så meget. temalas befolkning tilhører forskellige ”Da jeg kom hertil, betragtede jeg ikke mayafolk, er retssystemet konsekvent mig selv som en del af et oprindeligt folk, indrettet ud fra en vestlig tankegang. For selv om mine forældre er mayaer. Men eksempel bliver et kvindeligt voldsoffer den forståelse, jeg har opnået gennem tilbudt hjælp fra en psykolog. mit arbejde her, har ændret den måde, ”Men mayaerne tror ikke på psykolojeg ser mig selv. I dag betragter jeg mig gien, og derfor giver det ikke mening at selv som en mayakvinde, og det har forsøge at forklare vold og overgreb ud hjulpet mig til at vokse som menneske og fra det perspektiv. Vi er nødt til at inddraskubbe på i kampen for retfærdighed,” ge mayaernes fortællinger og begrebsslutter hun. verden, hvis vi skal hjælpe disse kvinder 17


Victoria skaber grundlag for fred i Sydsudan Det er et uendeligt kompliceret puslespil, der skal gå op, før sårene kan hele, og de blodige konflikter for altid bilægges i Sydsudan. Men vigtige brikker lægges hver dag af dem, der arbejder for retfærdighed og sammenhold i det små. En af dem er Victoria Nyoka. MALENE AADAL BO

WILLIAM VEST-LILLESØE OG PRIVAT

SYDSUDAN: Der er ingen tvivl i Victoria Nyokas hjerte om, at hendes indsats her i Rhino Camp i Uganda – i hverdagen hos flygtninge langt fra de bonede gulve og formelle fredsforhandlinger – er afgørende for at skabe varig fred i Sydsudan. For Victoria er det åbenlyst, at fred må hvile på et fundament af individer i fred med sig selv, familier i indbyrdes fordragelighed og lokalsamfund, hvor man kan løse konflikter uden at ty til vold. ”Hvis jeg selv lever i ufred eller oplever vold, overgreb og føler mig truet, så vil jeg også selv bidrage til konflikt. Af og til alene på grund af de ting, jeg føler, jeg er nødt til at gøre for at overleve,” siger Victoria Nyoka og nævner mænd, som i desperation tyer til vold. Eller kvinder, som af nød stjæler. Eller børn, som oplever overgreb i hjemmet og får en opførsel præget af det. 18 · OXFAM - SAMMEN MOD ULIGHED

”For mig at se, kan man ikke bygge ægte fred i et land, hvis store dele af befolkningen lever med krænkelser og under utålelige vilkår. Og det er der desværre mange her i området, der gør,” siger Victoria Nyoka.

DET BEGYNDER MED KVINDER Hun er 29 år gammel, flygtning fra Sydsudan og har siden 2016 kæmpet for at skabe et liv for sin familie inden for de rammer, der er hendes lige nu. Det er svært, indrømmer hun, og hun er endda bedre stillet end mange, fordi hun både har en uddannelse og et talent – eller måske især vilje – til at få taletid og indflydelse. I dag er hun en lederskikkelse i sit lokalsamfund og medstifter af en lokal organisation, der arbejder for at give kvinder flere muligheder og rettigheder.


kvinder forandrer verden

Hun er også en del af Oxfam IBIS’ netværk ria Nyoka været med til at give unge af kvindelige fredsskabere og har netop kvindelige flygtninge en kort uddannelse besluttet at etablere en ny organisation, eller træning i et håndværk, så de kan som skal have fokus forsørge sig selv og få på at involvere flere en mere respekteret kvinder i arbejdet for rolle i deres familie og fred. lokalsamfund. De får Man kan ikke bygge ”Jeg har en stor også rådgivning og kærlighed til mine adgang til et fortroligt ægte fred i et land, medmennesker og rum, hvor de kan dele hvis store dele af især et ømt punkt for bekymringer og få kvinder, som er dem, opbakning og hjælp fra befolkningen lever der lider allermest andre kvinder. under krig og konflikt, under utålelige vilkår Samtidig har Victoria men hvis problemer Nyoka og hendes kolog synspunkter alligevel konstant bliver leger i organisationen et stort fokus på at overset,” siger Victoria Nyoka. skabe bånd og venskaber mellem kvinder fra forskellige etniske grupper og familier, JEG TØR GODT VÆRE HÅBEFULD hvis forhold ellers er præget af konflikt. Igennem organisationen Dynamic Action "Lader man de konflikter være, så be4 Peace and Rekonciliation har Victostår de også, når flygtningene en dag kan

vende hjem. Men løser man dem, har man et stærkere fundament for fred, når alle en dag forhåbentlig er tilbage i Sydsudan," lyder det fra Victoria. Victoria Nyokas nye initiativ, Women Empowerment for Peace, bygger videre på disse tanker, men har endnu stærkere fokus på at finde og mobilisere de kvinder, der kan og vil være med til at opbygge en fredskultur blandt beboerne i området – uddanne børn og unge i konfliktløsning og styrke kvinders adgang til ressourcer og ikke mindst deres lyst og mulighed for at søge indflydelse. ”Hvis vi selv lærer at leve fredeligt sammen, har vi taget et vigtigt skridt. Og hvis vi så samtidig bliver bedre til at skabe opmærksomhed og foreslå løsninger på de problemer, vi har, og som står i vejen for fred, så tør jeg godt blive håbefuld på mit lands vegne,” slutter Victoria Nyoka. 19


"Folk er nødt til at overveje, hvad de er en del af" Asanda Ngoasheng er feminist og aktivist og har gjort det til sin mission at stille ubehagelige spørgsmål – ikke mindst til alle de mennesker, der egentlig ønsker andre det godt, men som i det daglige alligevel bidrager til de systemer og strukturer, der undertrykker. Mennesker som dig og mig måske? MALENE AADAL BO

PRIVAT

SYDAFRIKA: ”Jeg beskriver tit mig selv som én, der rusker op i tingene. Hele tiden bekæmper jeg status quo og tvinger folk til at tænke over, hvad det er, de er en del af,” siger Asanda Ngoasheng på en telefon fra sit hjem i Sydafrika. Hun er feminist og forfatter og anerkendt forsker i emner som ulighed og diversi-


kvinder forandrer verden

tet. Hendes mission er at bekæmpe de ret, indrømmer Asanda Ngoasheng, men HVEM DISKRIMINERER DU? strukturer, der undertrykker millioner af langt de fleste bidrager i hverdagen med En del af Asandas arbejde er at skabe mennesker og fastholder en verden fyldt ytringer og handlinger, som er med til at denne erkendelse og tvinge folk til at med uretfærdighed. fastholde rige over fattige, hvide over opdage, hvilken rolle de spiller; hvem de For verden af i dag er et hårdt sted for farvede, mænd over kvinder, heterosekundertrykker eller undertrykkes af, hvem kvinder. Et hårdt sted for sorte eller folk suelle over homoseksuelle og nord over de ser ned på eller føler sig diskrimineret med minoritetsbaggrund eller handisyd i det globale hierarki. af. Når man er klar over det, kan man cap eller en seksualitet, der nemlig begynde at lave det falder uden for normen. Den om. er et hårdt sted for dem uden "Vi er nødt til at holde op penge og indflydelse og uden med at tænke på os selv som magt, fastslår hun. Og tilføjer: værende bedre end andre og Alle de strukturelle uligheder og uret"Heldigvis er verden også at vi alle er en del af færdigheder findes, fordi vi støtter dem erkende, et sted, hvor flertallet faktisk problemet såvel som løsninønsker det anderledes. Hvis gen,” siger Asanda Ngoasog bidrager til dem. fordi vi Vi er nødt bare flere af disse mennesker til at holde op med at tænke på os selv heng. ville opdage, at de lige nu Hun indrømmer, at det er snarere bidrager til status en svær ting, hun kræver af quo end til at lave verden om, så ville ”Alle de strukturelle uligheder og uret- sine medmennesker. For systemerne er vi for alvor kunne rykke noget,” siger færdigheder findes, fordi vi støtter dem indpodet i os, fra vi er ganske små, og Asanda Ngoasheng. og bidrager til dem. Ofte ubevidst og på vi er opdraget til at acceptere dem i en måder, som vi tror, er uden betydning. Og grad, så vi har svært ved at forestille os, SPLINTEN I ØJET ofte i de situationer, hvor vi netop prøver at verden kan se anderledes ud. Men For år tilbage opdagede Asanda Ngoasat gøre noget godt." selvfølgelig kan den det. heng, at en væsentlig barriere for positiv ”Her, hvor jeg bor i Sydafrika, findes ”Strukturerne er lavet af mennesker, forandring i verden er den splint, der der eksempelvis godhjertede menneog mennesker kan lave dem om. Det er sidder i øjet på verdens rare mennesker sker fra den hvide overklasse, som giver ikke så længe siden, at det at være sort – dem, som har privilegierne uden at stipendier til fattige sorte børn, så de kvinde i Sydafrika og være så fuld af mevære rigtig klar over det, som ønsker det kan komme til at læse på de gode skoler. ninger, som jeg er, ville være det samme bedste for andre, men alligevel ubevidst Er det forkert? som at bede om at blive fængslet eller fastholder andre i undertrykkelse. Det er en gavmild handling, men i slået ihjel," siger Asanda. ’Jeg undertrykker da ikke nogen,’ lyder stedet for at forbedre verden cemente"Vi kan skabe den verden, vi ønsker. det ofte fra folk, der støder ind i Asanda rer det hierarkiet mellem den, der har og Men det kræver, at vi er bevidste om Ngoasheng. De provokeres, forundres og kan, og den, der ydmygt må håbe på en den rolle, vi hver især spiller i det store afviser tanken. En sjælden gang har de almisse.” system.”

VIL DU HØRE MERE? I efteråret sætter Oxfam IBIS fokus på ”Kvinder, der forandrer verden” og inviterer blandt andet nogle af verdens mest betydningsfulde kvinder til at tale ved en foredragsturné, som drager landet rundt fra september.

• Til september kommer Asanda Ngoasheng, som er interviewet her. Feminist, forsker og diversitetstræner. Hun vil blandt andet hjælpe os til at få øje på, hvilken rolle vi selv spiller i det store system af undertrykte og undertrykkere.

• Til oktober kommer Taily Terena fra Brasilien og sætter fokus på, hvordan kampen for kvinder, indfødte befolkninger og planeten hænger uløseligt sammen og skal være i centrum, hvis vi ønsker en verden med mindre ulighed.

• Til november får vi besøg af Aluel Atem fra Sydsudan. Hun er udviklingsøkonom og underviser i fred og konfliktløsning og har konkrete anbefalinger til, hvordan vi kan skabe et bedre fundament for fred i nogle af verdens konflikthærgede områder.

.Du må meget gerne fortælle venner og bekendte om foredragsrækken. Læs mere om arrangementerne på vores hjemmeside eller få direkte besked ved at tilmelde dig nyhedsbrevet på www.oxfamibis.dk/aktivist.

21


Hvad skete der med Rhoda fra Sydsudan? I 2017 læste 180.000 danske skolebørn om Rhoda Atem fra Sydsudan i skolebogen LæseRaketten. De legede hendes lege og forsøgte at lave hendes yndlingsmad. Siden har nogen spurgt, hvad der egentlig skete med Rhoda. Det kan du høre her. MALENE AADAL BO

WILLIAM VEST-LILLESØE

22 · OXFAM - SAMMEN MOD ULIGHED

Rhoda flygte måtte DORTHE

NIELSEN

WILLIAM

VEST-LIL LESØ

E

Jeg har ikke boe t anden landsby. her altid. Da jeg Den hed var lille Men så , boede Wernyio blev der vi i en l. Den ligg krig. Vi her i Lolo var nød go t til at flyg er langt væk. Vi har boe i min onkels te. Nu bor hus, som t her i tre vi du kan går i 1. år. Jeg se på bill klasse på skolen hedder Rhoda edet. huset. og er ni , der ligg Den hed år. Jeg der San er lige ved side kt Andrea n af .

rhoda

8 L ÆSE RAK

ETT EN

201 7 TRIN 1 OG HØJ TL

ÆSN ING 9

r vand og vaske Jeg henter tit min mor. på markedet Jeg hjælper går jeg ned ler små ting, mad. Vi op. Hvis vi mang med til at lave , som ind. Jeg er også pandekager for at købe er en slags det – sovs, grøn laver mest kisra det med en el. Vi spiser e blade. vi laver af majsm er lavet af grønn gudura. Den som hedder rigtig godt. Det smager

13

L ÆSER AKETT

EN 2017

HØJTL ÆSNIN TRIN 1 OG

G

12

SYDSUDAN: Rhodas hjemland, Sydsudan, har været martret af konflikt næsten hele hendes liv, og hun var kun seks år, da hendes egen landsby, Wernyol, blev angrebet. Hun husker, at hendes mor greb hende i sine arme og løb. Familien efterlod alt, hvad de ejede. Gennem tre måneder sneg de sig frem, ofte om natten, til de nåede i sikkerhed i Sydsudans hovedstad, Juba. Det var i 2013, og da vi mødte Rhoda godt tre år senere, var hun ni år gammel


hvad skete der med

og begyndt i den skole, Oxfam IBIS netop havde åbnet for de mange flygtningebørn i området. Lologo hedder stedet, hvor Rhodas onkel havde et hus, som han nu delte med Rhoda og hendes familie – mor, far og storesøster. Det er her i onklens hus, vi først leder efter Rhoda, da vi prøver at finde hende igen. Men Rhoda bor ikke i sin onkels hus mere. Nu lejer forældrene et par rum i et lille hus i nærheden, får vi at vide, og her finder vi Rhoda med sine forældre og sin nye lillesøster.

DRØMMER STADIG STORE DRØMME ”Der er ikke meget, der er anderledes,” siger Rhoda, der i dag er 13 år og sagtens kan huske Oxfam IBIS og alt det, hun dengang fortalte om sit liv og sin hverdag. Hunden er død, desværre. Den var hun ellers glad for, og den var god til at holde skorpioner væk. Rhodas søster og datteren, Aleek, bor så tæt på, at Rhoda stadig ser dem, hver dag Heldigvis. Og Rhoda selv drømmer stadig om at få en god uddannelse. I 2013 var hendes ambition at få arbejde på et kontor. I dag drømmer hun om at blive læge. Måske fordi hun selv skal til lægen, så snart hendes mor får råd. ”Det er noget med mine øjne,” siger Rhoda. ”Det er ikke altid, at jeg kan se klart. Det gør det af og til svært i skolen,” siger Rhoda. Rhoda har gået i den samme skole de seneste fire år og er glad for det. Især matematik. Hun er kun nået til fjerde klasse, men er netop begyndt på et af Oxfam IBIS’ særligt intensive forløb for de børn, der af forskellige grunde er kommet bagud. For flygtningebørn som Rhoda er det tit, fordi de i lange perioder har været på flugt eller boet steder, hvor der ingen

skole var. Det kan også være svært at suge læring til sig, når der er alt for mange børn i klasserne. Og når børnene som Rhoda stadig har mén af de voldsomme ting, de har oplevet under krigen og i ugerne på flugt. ”Jeg taler ikke om det, der skete dengang. Jeg prøver ikke at tænke på det. Men der var lang tid, hvor jeg drømte om flugten og lyden af skud. Og så vågnede jeg og rystede som dengang,” fortæller hun. Lige nu er hun dog mindre bekymret for krig og mere for coronavirus, som ødelægger hendes hverdag. ”Lige nu hjælper jeg bare min mor og ser på, mens hun laver mad og ordner ting. Min mor havde arbejde som vagt på skolen, men mens der er lukket forsøger hun at tjene penge ved at arbejde lidt på det lokale marked. Min lillesøster og jeg må næsten ikke gå nogen steder, og min mor er meget opmærksom på, at vi vasker hænder,” siger Rhoda. Hun ser frem til den dag, corona-krisen er overstået, og hun kan komme tilbage i skole. Rhoda kan godt lide at forestille sig, at hun selv engang bliver god til at læse og skrive og får et godt job. Hun kan også godt drømme om, at Sydsudan en dag oplever fuldstændig fred og måske kommer til at se ud som byerne i de film, hun og veninden, Anyieth, ser hos Rhodas nabo – helt rene og med brede veje og høje flotte huse.

EN TRYG HVERDAG Da vi mødte Rhoda første gang i 2016, var borgerkrigens parter i gang med at forhandle fred. Men lokalt i Lologo og andre steder i Sydsudan var der masser af konflikt, fordi der ingen steder er mad, jord eller ressourcer nok til både lokalbefolkningen og de mange flygtninge,

Rhoda er blevet 13 år og har fået en ny rød kjole at blive fotograferet i. Lige nu er skolen lukket på grund af corona, men hun finder af og til sine hæfter frem for ikke at glemme alt det, hun har lært.

og fordi krigen har skabt dybe kløfter mellem folk. I dag er freden stadig skrøbelig, men Rhoda mærker ikke længere utryghed eller uvenskab i sin hverdag. Hendes familie har fundet sig godt til rette med naboerne, og skolen har gjort en stor indsats for at blande flygtningebørn med børn fra de familier, der boede her i forvejen. For Rhoda er det dog heller ikke længere krigen eller det hjem, hun har mistet, der kan gøre hende trist. Det gør det svigtende syn og den lukkede skole. ”Men hvis bare jeg har min mor og mine søskende omkring mig eller kan hænge ud med mine venner, så går det godt. Og rigtig lykkelig bliver jeg, hvis skolen snart åbner igen, så jeg kan komme tilbage. Især til matematiktimerne. Dem savner jeg,” siger Rhoda.

FLYGTNINGE I SYDSUDAN Mere end 2,5 millioner sydsudanesere er fordrevet fra deres hjem, siden konflikten brød ud i december 2013. Hver tredje skole i Sydsudan

er blevet ødelagt, beskadiget, besat eller lukket. Det har påvirket mere end 900.000 skolebørns liv. Senest har corona-pandemien sendt alle elever hjem på

ubestemt tid. Oxfam IBIS har arbejdet med uddannelse i krisesituationer i Sydsudan siden 2013. Vi har uddannet lærere og sørget for undervisnings-

materiale og bygninger eller telte. Mange steder har vi støttet særlige uddannelsesforløb for store børn, der er kommet bagud på grund af krig eller fattigdom.

23


Mads Christensen

Invitation

Årsmøde og generalforsamling i Oxfam IBIS! Sæt kryds i kalenderen, og glæd dig til en dag med spændende oplæg og beretninger fra arbejdet i Danmark og globalt. Vi skal også hav e nogle vigtige strategiske diskussioner om, hvordan vi gør vores arbejde bedst, og så er der som altid valg til bestyrelsen. Læs mere, og tilmeld dig på: Oxfamibis.dk/generalforsamling

Profile for Oxfam IBIS

Oxfam magasinet #161 september 2020  

Medlemsmagasinet fra udviklingsorganisationen Oxfam IBIS. Denne gang med fokus på de kvinder, der forandrer verden.

Oxfam magasinet #161 september 2020  

Medlemsmagasinet fra udviklingsorganisationen Oxfam IBIS. Denne gang med fokus på de kvinder, der forandrer verden.

Profile for ibis.dk
Advertisement

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded