Issuu on Google+

Byggeeksport mandag morgen news Nyhedsbrev om byggeri, energi og miljø internationalt Nr. 34

15. oktober 2012

22. årgang

Snøhetta tegner operahus i Sydkorea Norske Snøhetta er blevet internationalt kendt for at have tegnet Oslos nye operahus. Det har banet vejen for flere internationale projekter senest et baseball-stadion i San Francisco. Men atter er et operahus på tegnebordet. Denne gang i Busan hvor Snøhetta har vundet den internationale konkurrence om byens nye operahus. Som i Oslo skal det nye operahus ligge ved havnefronten, og som det fremgår af fotoet ligner forslaget meget det norske operahus, hvilket Snøhetta heller ikke lægger skjul på. Snøhetta’s arkitekt og projektleder Robert Greenwood, siger til norske medier, at det ikke er nogen kopi af operahuset i Oslo, men det bygger på mange af de samme tanker og det bedste herfra er medtaget. Projektet er større end i Oslo idet hovedsalen kan rumme 1.800 publikummer mod 1.300 i Oslo. Til gengæld er det markant billigere at bygge i Sydkorea, hvor regningen er budgetteret til 1,2 milliarder norske kroner mod 4,2 milliarder i Oslo. Byggestarten bliver næste år og vil stå færdigt tidligst i 2015. Konkurrencen blev vundet foran et særdeles stærkt internationalt felt, hvor Henning Larsen Architects fik 3. tredjepladen. Herudover deltog bl.a. også Foster+Partner og Zaha Hadid.

Henning Larsen Architects vinder forskningsinstitut i Stuttgart For Henning Larsen Architects blev sidste uge en uge med både godt og dårligt nyt. Den dårlige nyhed var, at de ikke vandt konkurrencen om Busans nye operahus. Den gode nyhed var, at deres satsning på bæredygtigt og energieffektivt byggeri igen havde båret frugt og atter i Tyskland. Sidste år vandt de konkurrencen om energikoncernen Siemens nye hovedsæde i München. Denne gang er det i Stuttgart, hvor de i et team med tyske Transsolar, Knippers Helbig og ZWP Ingenieur vandt konkurrencen om et nyt forskningsinstitut til Center for Solenergi og Hydrogenforskning. Centret er et af Tysklands førende forskningsinstitutter og beskæftiger sig med vedvarende energi herunder pv-solenergianlæg. - Vi glæder os til dette samarbejde. Forskerne er blandt verdens førende indenfor bæredygtige teknologier og energiformer, siger Werner Frosch, leder af Henning Larsen Architects’ kontor i München. Det nye center til 18 millioner Euro består af fire tæt forbundne bygninger og bliver en 0-emissions-bygning på samlet 10.000 etagemeter. Energiforbruget bliver dækket bl.a. via solcelleanlæg på facader og tag. Herudover er udnyttelsen af dagslys optimeret for at reducere energiforbruget. Byggeriet indledes i 2014 og skal efter planen stå færdigt i 2016. Etableret kontor i Oslo og Istanbul Henning Larsen Architects er den danske tegnestue med flest udenlandske kontorer. Senest er etableret et selvstændigt norsk kontor. Endvidere er det også planen om kort tid at åbne et kontor i Istanbul, hvor der nogle konkrete projekter på tegnebordet. Foruden München har HLA også kontor i Riyadh. Udgiver: Club Byggeeksport, Vestergade 49, DK-8660 Skanderborg Mobil. +45 2088 7080. E-mail: ccrnews@gmail.com. Homepage. www.byggeeksport.dk Redaktion: Ingeniør Søren Westergaard, ansvarshavende redaktør.


Finske FinnBuild ikke grebet af den grønne bølge Den grønne bølge med sustainability, energieffektivitet, lavenergi, building green er alle velkendte begreber og overskrifter man dagligt støder på i medierne og på messer i Danmark, Norge og Sverige. Men den grønne bølge er ikke helt nået landets største byggemesse FinnBuild, der afholdes hvert andet år, konstaterede Byggeeksport overraskende. I år jubilæum med den 20. messe, større end i 2010, var messens hovedtema The Future of Building og blev afholdt i sidste uge. 492 udstillere og heraf 16 danske firmaer, som fik glæde af godt 32.000 besøgende mod 36.000 i 2010. Selvfølgelig var der undtagelser med fokus på energieffektivitet og bæredygtighed, men de var få. Mest synlig var blandt vinduesproducenterne, der skiltede med lave U-værdier. Atomkraft. Forklaringen på den forsinkede grønne bølge, forklarer flere finske udstillere med, at Finland har atomkraft og el-priserne er lave. (red. i følge det danske Energitilsynet det markant laveste blandt de skandinaviske lande) Isoleringsgiganten Isovers eneste grønne bølge var gulvtæppet. Finnbuild er en traditionel byggemesse og lidt rodet med hensyn til opdeling på produktgrup- De 50-50 forklarer intet om U-værdi men om fladtags løsninger med forskellige tykkelser til vandret og lodret montering. per. Herudover er man ilde stedt som udstiller, hvis Herunder danske firmaer stande også uden grønne løsninger man ikke kan tale finsk eller har sit prospektmateriale på finsk. De færreste besøgende kan svensk. Engelsk går an. Ingen grøn dansk bølge Som dansker kunne man forvente, at de danske firmaer bud på lavenergi og grønne løsninger. Men der var ingen eyecatchers. Alle slog mere på deres produkt-og systemløsninger - ligesom de øvrige finske og udenlandske udstillere. Icopal viste brandventilationsåbninger, ovenlys og en tagløsning med prisbelønnede noxite. Hvor er Jeres grønne tagløsninger henne, spurgte Byggeeksport? Dem har vi da også, men ikke medtaget her, lød svaret fra en Icopal-mand. Danfoss er på andre messer på den grønne gren, men på FinnBuild var det fjernvarmeløsninger og substations til etage-og enfamiliesboliger. Et stigende marked for fjernvarme med vækstrater på 10 procent. Halvdelen af befolkningens varmeforbrug dækkes i øvrigt via fjernvarme. Danfoss-selskabet DeVi var med i et hjørne med deres el-kabler til at forebygge frosne tagrender. Hos porebetonproducenten H+H, der i Finland hedder H+H Siporex, var fokus på produkt– og systemløsninger. Specielt fremhævet var en ny alternativ og hurtigere løsning med limning af blokkene med Pur-skum, fortalte salgschef Teemu Myyrä, H+H. Herudover kunne finnerne også se H+H’s termoblok med den lave U-værdi, der blev præsenteret med det finske navn Siporex-termoblok. Limning af blokke med Pur-skum vist af Teemu Myyrä 2

Mandag morgen news 15. oktober 2012


Mila Beslag præsenterer verdensnyhed i Finland Danske Mila Beslag A/S, der forhandler en lang række af dørbeslag samt egne producerede beslag, er nærmest fast deltager på de skandinaviske messer. De var naturligvis også på FinnBuild, hvor de har deltaget siden 1998. Denne gang var standen primært bygget op omkring Mila´s nye program af dørlåse til skandinaviske døre. Samtidigt omfattede programmet også en verdenspremiere, fortalte salgsdirektør Henrik Jensen, Mila Beslag, til Byggeeksport. - Vores program har "verdenspremiere" på messen og er også samtidigt klart til salg og på lager. Programmet er en udvidelse af det allerede kendte Mila Garant- program, som hidtil har omfattet paskviller til vinduer og terrassedøre. Udvidelsen omfatter flerpunktslåse til facade- og terrassedøre med hagerigler (øget sikkerhed) som standard. Videre fortæller Henrik Jensen, at Mila allerede har haft meget positive tilbagemeldinger på programmet, og har en klar forventning om, at Salgsdirektør Henrik Jensen viser det nye låsebeslag mærket Mila. messen i Helsinki vil give nye, gode kontakter.

Unidrain-Purus sætter afløbsbranchen til vægs Den svenske gulvafløbskoncern Purus opkøbte for tre år siden den danske internationale trendsætter indenfor vægplaceret og designet afløb Unidrain. Det har været en succes for Purrus på mange måder, som har også har taget Unidrains flotte standkoncept til sig. Det kunne de besøgende for første gang se på FinnBuild, hvor de to stande var lige store men let adskilte. Det fremgik dog ikke af messekataloget, at Unidrain deltog, men det var en fejl fastslog adm. direktør John Forsman, Purus Oy-Unidrain, overfor Byggeeksport. Han fortalte, at Unidrain har været på det finske marked siden 2007 og finnerne har taget godt imod Unidrain, hvor de allerede sidder på 70 procent af markedet for vægplaceret gulvafløb. Blandt anAdm. dir. John Forsman, Purus Oy-Unidrain det landets store hotelkæde Sokos har Unidrain i deres seneste hotelbyggeri.

Danske udstillere på FinnBuild Norge og Sverige ligger i top på den danske byggevareeksport. Finland derimod befinder sig langt nede på listen, som heller bliver bedre af, at finsk byggeri er nede ligesom den danske. Men alligevel kunne Byggeeksport konstatere et pænt stort antal danske udstillere på 16 virksomheder. Og de fortalte, at de generelt har været flere år på det finske marked og er ganske godt tilfreds med at være der.

Per Aarsleff, Blücher Broen Danfoss Grundfos H+H Siporex Icopal Mila Beslag

Mandag morgen news 15. oktober 2012

Nilan Nilfisk Simpson- Strong Tie Sondex Tapiro System Air Unidrain-Purus Unipak Wavin Labko

3


Selskabet Vedstaarup Tegl strøget - nu Strøjer Tegl Strøjer Tegl, så ved alle branchefolk som rådgivere, hvor teglstenene kommer fra. Men bruger man i stedet navnet Vedstaarup Tegl kniber det mere og man skal nærmest være lokalt kendt for at vide, at det er Strøjer Tegl. Navnet Strøjer er et endda meget gammelt familienavn, hvor 5. generation har taget over og i spidsen er adm. direktør Jørgen Strøjer Hansen, 64 år, for det familieejet teglværk ved Assens på Fyn. Indtil for en uges tid siden hed det officielt Vedstaarup Teglværk A/S, nu er det ændret til Strøjer Tegl A/S, meddelte Erhvervs– og Selskabsstyrelsen nyligt. Om den historiske navneændring forklarer Jørgen Strøjer Hansen til Byggeeksport, at der var to grunde til at ændre navnet og ikke mindst et pres fra hans to sønner, Joachim og Christian, der også arbejder på teglværket. De så gerne, at der skete lidt nyt. - Der er jo ingen, der kan finde Vedstaarup på landkortet, og så er det svært at stave, forklarer Jørgen Strøjer Hansen.

Strøjer Tegl satser også svensk I mange år var Strøjer Tegl med i salgsorganisationen Egernsund Tegl men fra årsskiftet 2011 valgte man at forlade salgsselskabet for at stå på egne ben. Det skete midt i en tid, hvor man ellers skulle tro sammenhold var bedre end splittelse. Men et kig i Strøjer Tegls regnskab 2011 afslører overraskende, at den beslutning ikke har været så ringe at bedømme efter de kolde facts. Bundlinjeresultatet blev et meget stort plus med en syv-dobling fra 1,2 til 9,8 millioner kroner. De foregående to år har resultatet bevæget sig mellem plus en og minus en million kroner. På Strøjer Teglværks hjemmeside er der et billede af en meget glad adm. direktør Jørgen Strøjer Hansen, og det er da også en meget tilfreds Jørgen Strøjer Hansen, der om deres udmelding af Egernsund Tegl siger til Byggeeksport. - Det var et rigtigt, valg vi gjorde. Vi har fuld udnyttelse af vores kapacitet, og Adm. dir. Jørgen det har vi aldrig haft før på dette tidspunkt af året. Men tilføjer han, helt så flot bliver Strøjer Hansen. Strøjer Tegl det ikke i år, da vi har investeret 10 millioner kroner i ny teknologi og bygninger. Salgsafdeling og Sverige Udmeldingen har også betydet, at Strøjer Tegl har måttet etablere en salgsorganisation til det danske marked. Men også i Sverige, som de solgte til i forvejen via salgsselskabet Egernsund Tegl, har de fået egen forhandler, som må siges, at vi vide noget om teglsten. Brukspecialisten, hedder firmaet, der udelukkende sælger teglsten via kontorer i Malmø og Gøteborg. Og fra januar næste år også i Stockholm. Jørgen Strøjer Hansen er også ganske tilfreds med afsætningen igennem Brukspecialisten. Selv havde de sat forventningerne til 2 millioner sten. De har passeret den ene million, men Jørgen Strøjer Hansen forventer ikke, de når de to millioner i år. Blandt Strøjer Tegls kunder er Danmarks største typehusfirma Huscompagniet, der også sælger huse i Sverige og er på vej i Tyskland. Men det er ikke her Strøjer Tegl satser foreløbigt. Koster en herregård Men hvorfor ikke også Tyskland? Vi har solgt lidt til Tyskland, men vores sten er ikke certificerede til det tyske marked og med 175 forskellige typer, vil det koste os en herregård eller to, forklarer Jørgen Strøjer Hansen.

4

Mandag morgen news 15. oktober 2012


Svenske småhusproducenter ramt af krisen Den internationale krise er begyndt at kradse i Sverige, viser makroøkonomiske tal fra landets statistiske kontor SCB i deres seneste økonomiske månedsoversigt. Det så godt ud i første halvår for den indenlandske efterspørgsel, men sammen med efteråret er også efterspørgslen og eksporten faldet. Det har ført til bl.a. en øgning af arbejdsløsheden og nationalbanken har reageret med sænkning af renten. Værste krise nogensinde Påbegyndt boligbyggeri jan.– juni 2002 til 2012 Også byggebranchen er ramt af den dårlige udvikling med faldende ordreindgang, hvor især producenterne af småhuse mærker krisen, og det har trukket overskrifter i den svenske presse med ord som ”værste krise nogensinde” - finanskrisen medtaget. - Fortsætter det på denne måde bliver det ren slagtning i branchen, siger Gustaf Edgren, Trä – og Möbelindustrien (TMF), til bladet Dagens Industri og tilføjer, at deres prognose for hele året på 4.500 huse kan blive nedjusteret. Flere producenter er allerede gået konkurs. Andre er i krise bl.a. det kendte og største Älvsbyhus. Byggeeksport har bladret i Kilde.TMF-halvårskonjunktur, oktober 2012 regnskabet og tallene for det svenske selskabs regnskab 2011-2012 Ävlsbyhus AB viser postkasserøde tal med et minus på 227 millioner SEK efter en omsætning på 847 millioner SEK. Bundlinjen er forværret med næsten 200 millioner i forhold til sidste regnskab 2010-2011. Halvårstal. I halvårstallene for påbegyndt boligbyggeri (red. bragt i Byggeeksport nr. 28) var nedturen markant med et fald på 53 procent til 2.350 huse. Nedturen for småhuse har især ramt storby-områderne. Således Storstockholm fra 1.214 til 310 huse. Stor-Göteborg fra 481 til 168 huse. Stor-Malmö fra 607 til 136 huse.

Ny skole og sportshal i svenske Solna I Solna’s nye bydel Ulriksdal (ligger i Stor-Stockholm) har byen indgået kontrakt lydende på 243 millioner SEK med entreprenørkoncernen Peab om opførelsen af en hel ny skole og sportshal. Den nye skole bliver på 10.000 etagemeter og skal rumme 900 elever samt et personale på godt 100. Foruden undervisningslokaler også laboratorium, bibliotek og køkken. Herudover skal der opføres en 2.000 kvadratmeter stor idrætshal, som også andre end skolen kan benytte. Byggeriet bliver indledt i næste måned og skal stå færdigt til juni 2014.

Din advokat i Tyskland Danmarks største advokatkontor i Tyskland Ericusspitze 4 (HafenCity)· 20457 Hamburg · T +49 (0)40 301 00 70 Kurfürstendamm 186 · 10707 Berlin · T +49 (0)30 88924886 Kontaktperson: Adv.+Rain Susanne Beck Nielsen · sbn@becklaw.de www.becklaw.de

5

Mandag morgen news 15. oktober 2012


Danske Building Green rider videre på den grønne bølge Et unikt koncept med vægten lagt på et stort og spændende konferenceprogram med prominente og nationale som internationale kendte personer indenfor områderne energieffektivitet og bæredygtighed tegner til at blive et bogstaveligt talt bæredygtigt koncept. For både danske, udenlandske og rådgivende virksomheder har taget sidste års første fagmesse Building Green, der er dedikeret energieffektivitet og bæredygtige løsninger, til sig. Messen afholdes i Forum i København, der bestemt ikke er landets største, men det er Building Green heller ikke. Men kvalitet tæller mere end kvantitet, og det sætter alle som bekendt pris på, og det har Building Green formået, der blev afholdt i sidste uge over to dage. Kvalitet frem for kvantitet har initiativtagerens adm. direktør Henrik Ulander, IBC EuroForum Denmark holdt sig for øje lige fra starten. For både målt på antal udstillere og besøgende hører Green Building til i miniklassen selvom både besøgs– og udstillertal steg markant. Antallet af besøgende steg med 50 procent til 3.400 og antallet af udstillere steg fra 80 til lige godt 100 virksomAdm dir. Henrik Ulanheder. En pæn del af dem udstillere fra sidste år. der. Building Green Flere udenlandske udstillere Til trods for byggekrise i Danmark konstaterede Byggeeksport et markant antal flere udenlandske udstillere. Samlet en halv snes incl. Datterselskaber. Blandt de helt nye var østrigske træproducenters netværksorganisation ProHolz og svenske EcoScience, hvor sidstnævnte direkte søgte forhandlere. Building Green til udlandet Henrik Ulander siger til Byggeeksport, at det står fast, at også næste år i oktober gentages Building Green og denne bliver endnu større selvom Forum sætter sine grænser. Videre fortæller han, at de kigger på om konceptet også kan anvendes i andre Skandinaviske lande.

Milliarder til norsk skolebyggeri I sidste uge offentliggjorde Oslo kommune deres forslag til et budget for bl.a. investeringer i skolebyggeri. Intet mindre end 11,8 milliarder norske kroner er der afsat over de næste fire år. Alene næste år er der afsat tre milliarder. Det store budget skyldes en konstatering af at befolkningstilvæksten i Oslo øges kraftigt og dermed presset på skolerne. Udbygningen bliver rekordstor, skriver bladet Byggeindustrien, idet 11.000 skolepladser skal stå klar inden 2016. Af de tre milliarder kroner er 300 millioner til renovering og modernisering. Her er behovet særligt stort idet, der er et efterslæb på godt en milliard kroner. Oslo kommunes budgetforslag kan i øvrigt ses på. Www.oslo.kommune.no

Svensk konjunkturprognose for byggeriet Svensk økonomi er begyndte at tabe fart i andet kvartal. Hvordan påvirker dette byggeindustrien? Svaret herpå offentliggør Sveriges Byggindustrier i denne uge deres prognose for byggeriets udvikling sat i relation til, hvordan byggeindustrien næste år påvirkes af den internationale lavkonjunktur. Mere herom i næste uges Byggeeksport

Mandag morgen news 15. oktober 2012

6


Mandag morgen news - byggeeksport