__MAIN_TEXT__

Page 1

BUILDING GREEN AWARD 2014

DET BÆREDYGTIGE ELEMENT Bæredygtigt byggeri kan være en diffus størrelse! Er det bæredygtigt, når alle byggematerialer er økologiske? Når energiforbruget stemmer overens med beregningerne? Skal byggepladsen være energieffektiv? Må materialerne transporteres langvejs fra? Og er det en forudsætning, at indeklimaet er godt før byggeriet er bæredygtigt? Spørgsmålene er mange og det samme er definitionerne. Men et faktum er, at i alle forsøg på at bygge bæredygtigt, har nogen - eller noget - gjort en forskel, som har medvirket til at fremme bæredygtigheden i byggeriet, inspireret branchen og været et eksempel til efterfølgelse! Der har med andre ord været "et bæredygtigt element". Det kan være en ildsjæl, som har haft bæredygtighed med i designet, bygherren, som har valgt certificerede materialer, entreprenøren, som har insisteret på, at alt lys er slukket, når byggepladsen forlades, et udvalgt produkt som bidrager til et grønnere byggeri - eller et helt andet element, som har spillet ind og gjort byggeriet mere bæredygtigt. Alle disse "bæredygtige elementer" fortjener en pris for at gøre en forskel. I år har Building Green og InnoBYG valgt at belyse en række af disse elementer og hædre et af dem med prisen for "Det Bæredygtige Element". Prisoverrækkelsen finder sted fra konferencescenen på Building Green 2014. Juryen består af følgende medlemmer: • Signe Kongebro, Henning Larsen Architects • Peter Foldbjerg, Velux • Kasper Lynge Jensen, InnoBYG • Niels Bjørn, ph.d i urban kompleksitet, Formand for Tænketanken URBAN • Harpa Birgisdóttir, SBI • Tina Saaby, Københavns Kommune Juryen voterer blandt de nominerede som er indstillet af

medlemmer i InnoBYGs Styregruppe samt Building Green. I alle forsøg på at bygge bæredygtigt, har nogen - eller noget - gjort en forskel, som har medvirket til at fremme bæredygtigheden i byggeriet, inspireret branchen og været et eksempel til efterfølgelse. Der har med andre ord været ”et bæredygtigt element”. Building Green og InnoBYGs styregruppe har udvalgt 15 kandidater, der vil være med i opløbet om at blive årets bæredygtige element.

Præmien, som årets vinder - i den bæredygtige ånd - kan videregive til et godt formål, er sponsoreret af TagTomat. TagTomat sætter frø og får ting til at gro og støber derigennem fundamentet for nye, grønne fællesskaber. TagTomat er stiftet af arkitekt og bybonde Mads Boserup Lauritsen, som selv er et godt eksempel på et bæredygtigt element. Mads er gået fra grøn ildsjæl til grøn iværksætter med virksomheden TagTomat, som nu har en håndfuld grønne arbejdspladser på værkstedet på grænsen mellem Østerbro og Nørrebro.

DE NOMINEREDE ER: Anders Lendager/Lendager Arkitekter CENERGIA Dome of Visions Egen Vinding og Datter Egerbyg Energy Frames Gamle mursten Green Building Council Denmark LOGIK & CO. Mini CO2 Typehuset NCC’s Portland Towers Rabalder Parken Signe Wennebergs sommerhusprojekt Solhuset Sunwell Aps

>>>

Profile for Insight Events

Det bæredygtige element  

Building Green Award 2014 Building Green og InnoBYGs styregruppe har udvalgt 15 kandidater, der vil være med i opløbet om at blive årets bæ...

Det bæredygtige element  

Building Green Award 2014 Building Green og InnoBYGs styregruppe har udvalgt 15 kandidater, der vil være med i opløbet om at blive årets bæ...

Advertisement