Page 1

OPLEV EFTERÅR ’18

HVIDOVREBIBLIOTEKERNE


Hvidovre Hovedbiblioteket Hvidovrevej 280 2650 Hvidovre Telefon: 3639 2000

Avedøre Bibliotek Hovedstien 14 2650 Hvidovre Telefon: 3634 3600

Billetter og tilmelding Billetter: Du kan få billetter via vores hjemmeside på hvidovrebib.dk fra kl. 10.00 på startdatoen for billetsalget. Datoen fremgår af teksten under det enkelte arrangement. Der kan forekomme gebyrer og entrepriser i forbindelse med enkelte arrangementer, hvilket fremgår af teksten. Fri adgang: Der er fri og gratis adgang til alle udstillinger samt åbne arrangementer uden tilmelding. Du kan læse mere om de enkelte arrangementer på hvidovrebib.dk eller blive opdateret via bibliotekernes Facebook. Her kan du også blive informeret om spontane aktiviteter, som ikke annonceres i programmet. Vi tager forbehold for fejl og aflysninger – hold øje med hvidovrebib.dk.

Ansvarshavende redaktør: Claus Rosenblad. Tryk: RådhusTrykkeriet, Hvidovre Kommune Layout og grafik: Mette Fairgrieve


Mandag den 27. august kl. 16.00-18.00 Avedøre Bibliotek Fri adgang

Workshop: Klip en svale!

ARRANGEMENTER

Onsdag den 22. august kl. 16.00-18.00 Hovedbiblioteket. Undervisningslokalet Fri adgang

I anledning af dette års kulturuge skal borgerne på Vestegnen være med til at skabe et kunstværk. I år samarbejder vi med papirkunstneren Veronica Hodges om at bygge "Livets reder", og her i Hvidovre skal svalen bo! Kig forbi biblioteket denne eftermiddag, og klip en svale ud fra de papirark, som kunstneren medbringer. De fine svaler skal efterfølgende placeres i Hvidovres egen fuglerede, der befinder sig i Rytterskolens Have over for Hvidovre Torv.

Lørdag den 25. august kl. 14.00-15.45 Hovedbiblioteket. Undervisningslokalet Fri adgang

Lørdagsdokumentaren: De sidste mænd i Aleppo

Borgerne i den syriske by Aleppo er dagligt udsat for bombeangreb. Gennem tre medlemmer af redningstjenesten White Helmets kommer vi tæt på deres farefulde hverdag. Hver dag må de konfrontere deres egen tvivl: Skal de flygte – eller blive og forsøge at redde civilbefolkningen? Filmen giver et intimt indblik i dagliglivet for de mennesker, der har valgt ikke at flygte fra krigen.

Torsdag den 30. august, 27. september, 25. oktober og 6. december kl. 19.00-21.00 Hovedbiblioteket. Undervisningslokalet Fri adgang

Hvidovre FortælleLab – et historieværksted for voksne

Vi øver os i at fortælle historier – enten virkelige historier eller nogle, vi har fundet på! Har du lyst til at være med? Kontakt og tilmelding via bibliotekar Annelise Nielsen.

2


Torsdag den 30. august, 27. september, 25. oktober og 29. november kl. 17.00-18.00 – samt hver mandag kl. 13.00-14.00 Hovedbiblioteket. Undervisningslokalet Fri adgang Hver tirsdag kl. 10.00-11.00 Avedøre Bibliotek Fri adgang

It-caféen

Har du brug for hjælp til nettet, din smartphone, NemID eller hvad der nu ellers driller – så kom og spørg bibliotekets it-kyndige. Alle spørgsmål er velkomne. Medbring gerne din egen pc, smartphone eller tablet. Dette er dog på eget ansvar.

Lørdag den 1. september fra kl. 11.00-16.00 Avedøre Bibliotek For alle Fri adgang

Hip Hip Hurra – Avedøre Bibliotek 40 år

Kom og vær med til at fejre Avedøre Bibliotek. Et ægte barn af 70’erne fylder 40 år den 15. august, og det er da værd at fejre! Midt i en "brun-orange" tid, hvor håret var langt, og bukserne havde svaj og kulørte borter, fik Avedøre Stationsby sit bibliotek og kulturelle samlingssted. Biblioteket blev "født" i 1978, og det fejrer vi med alskens sjov og festivitas. Programmet for selve dagen er endnu i støbeskeen, så hold øje med bibliotekets hjemmeside og facebook-side, når dagen nærmer sig. Et er sikkert: Der bliver både fødselsdagskage, underholdning og højt humør!

Torsdag den 6. september, 11. oktober, 1. november og 13. december kl. 10.30-12.00 Avedøre Bibliotek Fri adgang

Torsdagstoner

Torsdagstonerne klinger stadig – en fællessang for de formiddags-frie! Vi synger om plovspand og rønnebær og skoven, der falmer. Efteråret er smukkest, når vi synger sammen. 3


FAMILIEWORKSHOP: FUGLE I FARVER

I anledning af Vestegnens Kulturuge er der fernisering på et smukt kunstværk i form af en fuglerede, der placeres i Rytterskolens Have. I tilknytning til ferniseringen laver Lisbeth Lake fra bibliotekerne en hyggelig workshop, hvor vi maler smukke fugle og laver fugleskulpturer. Lørdag den 8. september kl. 10.00-12.00 Rytterskolen. Hvidovre Kirkeplads 1 For alle Fri adgang

Mandag den 10. september kl. 19.00-21.00 Avedøre Bibliotek. Aulaen 50 kr. inkl. billetgebyr fra den 20. august

MICHELLE HVIID – SKRU OP FOR LIVET

Hun er ikke kun kvinden bag den populære og succesfulde datingportal "Running Dinner", men også klummeskribent, TV- og radiovært, forfatter og ikke mindst en gennemført autentisk foredragsholder. Michelle Hviid giver gode råd og fortæller om, hvor vigtigt det er at mærke efter, hvad man vil, og dele ud af sine tanker og idéer. Bliv inspireret, motiveret og modig som Michelle Hviid. Onsdag den 12. september kl. 19.00-21.00 Hovedbiblioteket. Bibliotekscaféen Fri adgang

HVIDOVRE-FORTÆLLINGER OG MUSIK

Kom til en aften, hvor der bliver fortalt historier. Du kan også selv være med til at fortælle din særlige historie om Hvidovre. En spændende fortælling fra dit eget liv, eller hvorfor du flyttede hertil? Tilmelding for at deltage som fortæller er senest den 1. august til mfk@hvidovre.dk. Torsdag den 13. september kl. 19.00-21.00 Vi mødes udenfor ‘Wongs Grill’, Hvidovrevej 432 Gratis adgang ved tilmelding fra den 23. august på tlf. 3634 3600

PÅ VANDRING OP AD HVIDOVREVEJ

Kom med på en anderledes byvandring op ad Hvidovrevej sammen med museumschef Poul Sverrild fra Forstadsmuseet og en indtil videre hemmelig gæst.


Lørdag den 8. september kl. 14.00-15.05 Hovedbiblioteket. Undervisningslokalet Fri adgang

Koncertfilm: Electric Light Orchestra, live at Wembley 1978 Varm op til ELO-koncerten en uge før det går løs i Royal Arena med denne klassiske koncert fra 1978, dengang bandet var på sit højeste. Koncerten vises i sin fulde længde – med god lyd på vores store skærm i Undervisningslokalet.

Torsdag den 13. og 27. september, den 11. og 25. oktober, den 8. og 22. november og 6. december kl. 10.00-12.30 Hovedbiblioteket Fri adgang

StrikCafe

Frivillig Helen Stormly står for cafeen, som er for såvel begyndere som øvede. Her vil der være mulighed for at hente inspiration, dele erfaringer og hjælpe hinanden med strikketøjet. Og ikke mindst deltage i hyggeligt samvær, mens der strikkes... og drikkes kaffe eller te.

Tirsdag den 18. september kl. 15.00, kl. 15.50 og kl. 16.40 Hovedbiblioteket. Undervisningslokalet Gratis adgang med billetter fra den 28. august

Escape Room – test dine evner i Virtual Reality Kan du slippe ud? Du er lukket inde i et rum, kun udstyret med en lommelygte, og hvad du ellers kan finde omkring dig. I løbet af tre sessioner a 45 minutter kan op til fire personer ad gangen prøve kræfter med vores virtuelle Escape Room ("Vacate the Room"). Én person har Virtual Reality-briller på, og op til tre andre hjælper til. Det gør de ved at følge med på skærmen og komme med gode ideer. I skiftes til at have brillerne på. I behøver ikke at kende hinanden i forvejen, men hvis I er en gruppe, der gerne vil spille sammen, så skynd jer at få en gratis billet! 5


Tirsdag den 18. september, 23. oktober og 27. november kl. 16.00-18.00 Avedøre Bibliotek Fri adgang

Hæklecafé

Vi hækler stadig på Avedøre Bibliotek, så kom forbi, hvis du har lyst til at deltage. Vi har materialer og opskrifter. Hvad du vil hækle, bestemmer du selv. Hvis du er nybegynder, vil vi også gerne lære dig kunsten at hækle. Vi hygger med kaffe, kreativitet og snak.

Onsdag den 19. september kl. 19.00-21.00 Hovedbiblioteket, Undervisningslokalet Klassisk lytteklub 20 kr. inkl. billetgebyr fra den 30. juli

Leonard Bernstein 100 år

Leonard Bernstein er nok mest kendt som flamboyant dirigent og som komponist af musicalen West Side Story. Men hans musik er meget andet. Vi vil lytte til noget af Bernsteins øvrige musik og høre om hans dirigentkarriere, som førte ham til verdens bedste orkestre. Han var desuden en fremragende pianist, og i USA gjorde han en pionérindsats på TV ved at fortælle om klassisk musik for store og små. Ved sin død i 1990 blev han hyldet som én af USA’s store sønner.

Torsdag den 20. september, 25. oktober, 22. november, 20. december kl. 10.30-12.30 Avedøre Bibliotek Fri adgang

Senior Bio

Vi viser gamle danske film fra den danske filmskat. Det vil være muligt at stemme på, hvilken film der skal ses. Så kom forbi, hvis du har lyst. Vi serverer også en kop kaffe. 6


Tirsdag den 25. september kl. 17.00-18.30 Hovedbiblioteket. Undervisningslokalet Gratis adgang med billetter fra den 4. september

Livet i Den Nære Fremtid

ARRANGEMENTER

Det kan være rigtig svært at følge med den teknologiske udvikling. Hvilke teknologier bør man holde øje med, og hvordan vil de hver især påvirke samfundet og vores hverdag? Foredragsholderen Denis Rivin forklarer udviklingen på et tilgængeligt niveau og går i dybden med de mange spændende fremskridt, der sker hver eneste dag.

Onsdag den 26. september kl. 19.30-21.30 Kometen Tema: Det gode liv 40 kr. inkl. billetgebyr fra den 5. september

Energi og sundhed med Umahro Cadogan

Mød helseguruen Umahro Cadogan og få opskriften på en kost og livsstil, der giver dig energi og glæde her og nu – og sundhed på den lange bane. Umahro forklarer, hvad du skal spise, og hvordan du skal bevæge dig for at være sund og rask – og det er slet ikke så kompliceret. I løbet af foredraget gør han også op med flere myter om mad og træning, så publikum lærer, hvad de ikke skal spilde deres tid på.

Hele oktober måned

Kålfestival på Avedøre Bibliotek

7

Hele oktober måned hylder Avedøre Bibliotek kålen med arrangementer, udsmykning, udstillinger, opskrifter og workshops for børn og voksne. Vi ser på den alsidige plante med stor kærlighed – i samarbejde med Hvidovre Avis og de lokale erhvervsdrivende.


Tirsdag den 2. oktober kl. 15.00-17.30 Hovedbiblioteket. Zonen Fri adgang

Solsystemet set gennem Virtual Reality

Oplev vores solsystem HELT tæt på. Med Virtual Reality-briller på kan du prøve at holde månen i hånden, rejse til Mars, Jupiter eller Saturn og se, hvordan Jorden ser ud fra den anden ende af solsystemet! En fantastisk oplevelse, der på en meditativ måde giver dig en fornemmelse af, hvor stort vores solsystem egentlig er. Oplevelsen tager ca. 10 minutter, og vi kører løbende sessioner i ovennævnte tidsrum. Mød bare op, når det passer dig.

Tirsdag den 2. oktober kl. 19.00-21.00 Avedøre Bibliotek. Aulaen 50 kr. inkl. billetgebyr fra den 11. september

Drabscheferne – den ultimative forbrydelse

Drabscheferne Kurt Kragh og Ove Dahl fortæller om de største mordsager og ser tilbage på nogle af de mest spektakulære drab i nyere dansk historie. Sager som "Amagermanden", "stewardesse-drabet" og "Sonay-drabet". I foredraget beskrives de syv motiver, der ligger bag den ultimative forbrydelse, når et menneske slår et andet menneske ihjel. Vi lærer også om efterforskningsmetoder og samarbejdet med kriminalteknikere og retsmedicinere samt om pressen og offentligheden.

8


Torsdag den 4. oktober kl. 19.00-21.00 Avedøre Bibliotek 20 kr. inkl. billetgebyr fra den 13. september

Kålfestival: Kål uden prutter!

Kom til en spændende og berigende aften i selskab med to dygtige eksperter. Nemlig Lisbeth Tordendahl, biopat og prisvindende kogebogsforfatter, og Mia Damhus, ernæringsterapeut og farmaceut. Opgrader din viden, og få inspiration til din sundhed. Forstå, hvad kål kan gøre for din sundhed, hvorfor kål er i en liga helt for sig, og hvorfor det er noget af det sundeste, du kan spise!

Mandag den 8. oktober kl. 19.00-20.30 Hovedbiblioteket. Undervisningslokalet 20 kr. inkl. billetgebyr fra den 17. september

Electric Ladyland 50 år!

I oktober er det 50 år siden, at Jimi Hendrix’ dobbeltalbum "Electric Ladyland" udkom. Hendrix var komponist, tekstforfatter, sanger – og guitarist med stort G. Netop som guitarist ændrede Hendrix i sin korte karriere normerne for, hvad man kan gøre med en elektrisk guitar. Her 50 år efter står han stadig som et ikon og en fornyer. Albummet var Hendrix’ tredje og et hovedværk i hans produktion. På de fire pladesider tager han os med på en musikalsk rejse til fjerne galakser i en lang række dybt originale numre! Musikjournalist Per Wium fortæller om musikken på "Electric Ladyland", og vi hører masser af lydklip undervejs.

Tirsdag den 9. oktober kl. 16.00-18.00 Hovedbiblioteket. Undervisningslokalet Gratis adgang med billetter fra den 18. september

Kom videre på nettet

Bruger du allerede internettet, og vil du gerne have tips til bedre at kunne finde det, du søger, samt få inspiration til, hvad du også kan bruge nettet til? Så er dette kursus det rette for dig. Forudsætning: Kendskab til internet og pc. 9


Tirsdag den 9. oktober kl. 18.30-21.30 Avedøre Bibliotek Tema: Det gode liv 20 kr. inkl. billetgebyr fra den 18. september

Workshop: Frihåndsbroderi med Karen Marie Dehn

Workshoppen henvender sig til dig, der gerne vil lære frihåndsbroderi, og til dig, der allerede kan brodere. Du er også velkommen, hvis du gerne vil pynte beklædningsgenstande med dit helt eget udtryk. Du skal medbringe en lille saks og noget strik, som du gerne vil brodere på, f.eks. et stykke beklædning, en cardigan, en hue eller lignende. Vær opmærksom på, at jo grovere strukturen er i dit strik, jo mere udfordrende er det at brodere på! Torsdag den 11. oktober kl. 19.00-20.30 Kometen Fra 15 år 20 kr. inkl. billetgebyr fra den 20. september

SoMe Life

Guidelines til unge, om hvordan man begår sig på de sociale medier. Louise ”Tweerkqueen” Kjølsen vil denne aften give nogle af de guidelines til livet online, som de "voksne" ikke altid er i stand til at give. Hun vil bl.a. tale om dick pics, hævnporno, tonen online, samtykke og de urealistiske forventninger, sociale medier kan skabe for unges syn på dem selv og deres kroppe.

Lørdag den 13. oktober kl. 14.00-15.25 Hovedbiblioteket. Undervisningslokalet Fri adgang

Lørdagsdokumentaren: Når du kigger væk

Filmen undersøger emnet ”bevidsthed” med udgangspunkt i kvantefysikken og stiller en række grundlæggende videnskabelige spørgsmål såsom: Hvad hvis de grundlæggende årsagssammenhænge i verden ikke fungerer, som vi tror? Skal vi forstå forholdet mellem vores bevidsthed og den fysiske verden på en helt ny måde? Hvad sker der i naturvidenskabens grænseland – der hvor de vedtagne sandheder og de vilde teorier støder sammen?

10


Tirsdag den 23. oktober kl. 19.00-21.00 Hovedbiblioteket. Undervisningslokalet Klassisk lytteklub 20 kr. inkl. billetgebyr fra den 30. juli

ARRANGEMENTER

Johannes Brahms – en romantisk komponist

Brahms blev taget under Robert Schumanns vinger som ganske ung, forelskede sig i Clara Schumann, bosatte sig i Wien og blev den beundrede Beethovens symfoniske arvtager. Brahms skrev ingen operaer, men ellers i alle andre genrer. Aftenen vil byde på musikeksempler fra både hans kendte og mindre kendte værker.

Torsdag den 25. oktober kl. 18.30-21.00 Avedøre Bibliotek 50 kr. inkl. billetgebyr fra den 4. oktober

Kålfestival: Fermentering

Workshop hvor du få et indblik i gæringsprocesser og sunde mælkesyrebakterier – også kaldet fermentering. Vi skal salte, massere kål og snitte grøntsager, når vi tilbereder den sunde og smagfulde koreanske nationalret kimchi. Du får opskrifter og et patentglas med kimchi, som skal stå og fermentere videre hjemme hos dig selv. OBS. Medbring egen køkkenkniv.

11

Onsdag den 31. oktober kl. 19.00-21.00 Hovedbiblioteket. Musikafdelingen Spil Dansk Fri adgang

Koncert med to bands fra Musikskolen

I anledning af årets Spil Dansk Uge får Hovedbiblioteket besøg af to gode rytmiske bands fra Hvidovre Musikskole under ledelse af musiklærer Martin Ollivierre. Kom og oplev de dygtige unge mennesker fyre den af med masser af blæsere og guitarer, eksotiske rytmer og ikke mindst fede melodier!


Torsdag den 1. november kl. 11.00-13.00 Avedøre Bibliotek Spil Dansk Gratis adgang med tilmelding fra den 11. oktober på tlf. 3634 3600

Spil Dansk med Joanitterne

I anledning af Spil Dansk Ugen synger vi seks udvalgte sange, og derefter går orkestret ved navn Joanitterne et spadestik dybere og graver flere perler frem fra den danske sangskat. Vi serverer dejlig kage fra Hjertetræet i kaffepausen.

Torsdag den 1. november kl. 19.00-21.00 Avedøre Bibliotek. Aulaen 30 kr. inkl. billetgebyr fra den 11. oktober

Jesper Stein – mit forfatterskab

Jesper Stein Larsen fortæller om sit forfatterskab, der blandt andet tæller bogserien om kriminalkommissær Axel Steen. Vi hører også om forfatterens omstilling fra at arbejde som kriminalreporter til at skrive fiktive romaner med inspiration fra miljøet. Opklaringsarbejdet, Axel Steens jagt på forbryderne og det kaotiske privatliv som fraskilt far beskrives i romanerne med en realistisk, rå og til tider poetisk tone. Kom og oplev et spændingsfyldt og tankevækkende foredrag om litteratur præsenteret af en engageret og meget populær forfatter.

Lørdag den 3. november kl. 10.00-10.45 Hovedbiblioteket. Musikafdelingen Spil Dansk Fri adgang

Så skal der synges!

Igen i år afholdes der arrangementer over hele landet i anledning af Spil Dansk Ugen, og på Hovedbiblioteket sætter vi vanen tro fokus på fællessangen. Den fornøjelige sangstund finder sted kl. 10 med forsanger og levende klaver!

12


Lørdag den 3. november kl. 11.00-12.30 Hovedbiblioteket. Musikafdelingen Spil Dansk Fri adgang

Spil Dansk med Musikskolen

I anledning af Spil Dansk Ugen får vi besøg af elever fra Hvidovre Musikskole, som giver koncert lige efter formiddagens fællessang. I kommer til at høre guitarorkestret ZipZap Ztrings, og derudover vil sangere og strygere opføre musik af Kai Normann Andersen.

ARRANGEMENTER

Søndag den 4. november kl. 14.00-14.50 Hovedbiblioteket. Undervisningslokalet Spil Dansk Fri adgang

Koncertfilm: Volbeat, live at Wacken

Vi fejrer Spil Dansk Ugen ved at vise en sjælden liveoptagelse fra 2009 med bandet Volbeat optaget i Tyskland under festivalen Wacken Open Air. Koncerten vises i sin fulde længde – med god lyd på vores store skærm i Undervisningslokalet.

Torsdag den 8. november kl. 19.00-20.30 Kometen Tema: Det gode liv 40 kr. inkl. billetgebyr fra den 18. oktober

Alle veje fører til mor – med Maise Njor og Asta-Maja Njor

13

At flytte hjemmefra kan være udfordrende, men at være den, der bliver ladt tilbage, kan være mindst lige så svært. Det fandt Maise Njor ud af, da hendes datter Asta-Maja fløj fra reden og flyttede til Rom. Heldigvis var de ikke længere væk fra hinanden end en mail, og gennem deres korrespondance fik de styr på nogle af de ting, som kan være svært at tale om ansigt til ansigt. Kom og oplev de to hovedpersoner fra bogen "Alle veje fører til mor", og hør dem fortælle om den skillevej, man står ved, når ens børn flytter hjemmefra.


Tirsdag den 13. november kl. 14.00-16.00 Hovedbiblioteket. Undervisningslokalet Gratis adgang med billetter fra den 23. oktober

Slægtsforskning – hvordan kommer jeg i gang?

Har du også overvejet at starte på slægtsforskning? Så er dette kursus noget for dig. Du får en introduktion til, hvordan du starter med at finde dine rødder. En slægtsforsker vil derefter præsentere sit arbejde og gøre dig klog på, hvordan informationerne blev fundet.

Tirsdag den 13. november kl. 19.00-21.00 Avedøre Bibliotek 20 kr. inkl. billetgebyr fra den 23. oktober

Virkelighedens Game of Thrones

Mere gruopvækkende end nogen TV-serie! Kan det passe, at "The Red Wedding" har fundet sted i virkeligheden? Game of Thrones lægger sig faktisk tættere op ad virkeligheden end mange historiske romaner. Hør blandt andet om Mathilde af Canossa – et forbillede for Cersei Lannister. Og om den grufulde Bolton, som er baseret på Skotlands nationalhelt, William Wallace. Foredraget præsenteres af historiker Rasmus Wichmann, der har arbejdet indgående med Irlands historie.

Lørdag den 17. november kl. 10.00-12.00 Avedøre Bibliotek Fri adgang

Den lidt ukendte Andersen

Kom og tilbring en hyggelig formiddag i samvær med Yrsa Jensen og Kirsten Bille. Yrsa fortæller om H.C. Andersen og hans eventyrlige papirklip. Lyt til eventyr og historier, mens du klipper, klistrer, farvelægger eller fletter julehjerter helt i H. C. Andersens ånd under kyndig vejledning fra Kirsten.Tag gerne dine store børn med. 14


Onsdag den 21. november kl. 19.00-20.30 Hovedbiblioteket. Undervisningslokalet 20 kr. inkl. billetgebyr fra den 31. oktober

Utzon 100!

ARRANGEMENTER

I 2018 markerer vi 100-året for Jørn Utzon – en arkitekt, som satte sit fingerpræg på verden med værker i Australien, Can Lis, Kuwait og selvfølgelig sit hjemland Danmark. Aftenens foredragsholder, Flemming Bo Andersen, har beskæftiget sig med Utzon i mere end 30 år, og han vil fortælle om Utzons arbejde, inspirationskilder og rejsen fra det nordlige Jylland til en plads på den store internationale arkitekturscene. Lørdag den 24. november kl. 14.00-15.50 Hovedbiblioteket. Undervisningslokalet Fri adgang

Balletfilm: Nøddeknækkeren

Vi nærmer os julemåneden, og derfor viser vi en dejlig optagelse af Tchaikovskys berømte ballet. En opførsel ved Mariinsky Theatre fra Sankt Petersborg, optaget i 2012. Balletten fremføres af danserne Alina Somova, Vladimir Shklyarov og Alexandra Korshunova i hovedrollerne, og Valery Gergiev dirigerer hele den julede herlighed. En eventyrlig fortælling for både børn og voksne.

Tirsdag den 27. november kl. 19.00-21.00 Hovedbiblioteket. Undervisningslokalet. Klassisk lytteklub 20 kr. inkl. billetgebyr fra den 30. juli

Peter Heise – dansk guldalders store komponist

15

Den danske komponist Peter Heise holdt sig næsten udelukkende til det lille musikalske format i form af romancer og kammermusik. Men han skrev også en opera "Drot og Marsk" som blev den store danske nationalopera i 1800-tallet. Musikken er vidunderlig, og operaen kan atter opleves på Det Kongelige Teater i sæsonen 2018-19 med Michael Schønwandt som dirigent. Vi skal naturligvis høre brudstykker af operaen, men også eksempler på Heises mange vidunderlige sange og kammermusik.


Søndag den 2. december kl. 10.00-16.00 Hovedbiblioteket For alle Fri adgang

1. søndag i advent

Traditionen tro holder Hovedbiblioteket åbent hus for hele familien. Der vil være julegodter, hyggelige klippe-klistreaktiviteter og musikalsk underholdning. Alle er velkomne!

Søndag den 2. december kl. 13.00-15.00 Hovedbiblioteket Fri adgang

Familieworkshop: Jul med Karen Marie Dehn

Tag dine børn med på juledamens værksted, og brug nogle timer på at lave søde små julelandskaber og ophæng samt snemænd, juletræer og fine engle. Karen Marie tager alverdens materialer med, så du kan fordybe dig i juleuniverset. Du skal bare dukke op!

Torsdag den 13. december kl. 10.30-12.00 Avedøre Bibliotek Gratis adgang med tilmelding fra den 22. november på tlf. 3634 3600

Torsdagstoner julespecial

Igen får vi besøg af Avedøre Kirkes organist, Karin Bech, som lægger klavertoner til julesangene. Da det er luciadag, serverer vi luciabrød til kaffen. 16


Fredag den 3. august - torsdag den 30. august Hovedbiblioteket. Galleriet

Lene Skagen og Gudrun R. Nielsen

To af arrangørerne bag Hvidovre Censurerede Udstilling viser egne værker. Lene Skagens og Gudrun R. Nielsens stil har udviklet sig forskelligt med erfaring i den moderne kunsts udtryksform. De forholder sig til nutiden og er kunstnerisk i kontrast til hinanden inden for temaerne: mennesket, natur og byen.

UDSTILLINGER

Lørdag den 1. september - lørdag den 29. september Avedøre Bibliotek. Udstillingsvæggen

Hip Hip Hurra!

Avedøre Bibliotek fylder 40 år den 18. august og går derfor over i de voksnes rækker. Ud over at biblioteket holder fødselsdagsfest den 1. september, fejrer vi selvfølgelig fødselaren på udstillingsvæggen hele september med et festligt tilbageblik bestående af gode historier, billeder og litteratur fra årene, der gik...

Mandag den 3. september lørdag den 29. september Hovedbiblioteket, Galleriet

Kristoffer H. Kjærskov og Mathias Sæderup

Billedkunstnerne Kristoffer H. Kjærskov og Mathias Sæderup tager udgangspunkt i begreber som navigation og orientering og undersøger de måder, vi læser og afkoder visuel information. Udstillingen er bygget op som et system af registreringer og refleksioner, og i kraft heraf foreslår kunstnerne nye måder at orientere sig på.

17


Mandag den 1. oktober onsdag den 31. oktober Hovedbiblioteket. Musikafdelingen

Electric Ladyland 50 år

I hele oktober måned indtager Jimi Hendrix musikafdelingen med udsøgt guitarlir, masser af farverige, spraglede gevandter og voodoobørn! Det er nemlig 50-året for udgivelsen af mesterværket "Electric Ladyland". En sand rockklassiker, som vi kigger mere indgående på, når musiker og musikjournalist Per Wium besøger Hovedbiblioteket den 8. oktober med sit foredrag om rocklegenden med den brændende guitar.

Mandag den 1. oktober - onsdag den 31. oktober Avedøre Bibliotek. Udstillingsvæggen

Kålfestival

Hele oktober sætter Avedøre Bibliotek fokus på kål som kilde til billig og nærende kost. Alverdens køkkener har gennem tiderne været præget af alt, hvad der kunne saltes og gæres. Vi fejrer kålen og dens skønhed og alsidighed i kogekunsten. 18


Torsdag den 4. oktober - lørdag den 27. oktober Hovedbiblioteket. Galleriet

Jeg pakker mit bibliotek ud

I billedkunstneren Kamilla Jørgensens reol står blandt andet "Den danske salmebog" og Inger Christensens "Sommerfugledalen". "Jeg pakker mit bibliotek ud" er en billedfortolkning af værkerne, for eksempel salmebogens 791 sange rullet som cigaretter, Inger Christensens sonetkrans sat på nåle ord for ord eller en 2D-bogreol med udgangspunkt i Walter Benjamins tekst "Ich packe meine Bibliothek aus".

Torsdag den 1. november - fredag den 30. november Avedøre Bibliotek. Udstillingsvæggen

1. verdenskrig!

Krigen, der skulle ende alle krige, blev blot startskuddet til endnu et blodigt århundrede i verdenshistorien. I november er udstillingsvæggen dedikeret til 1. verdenskrig i anledning af 100-året for krigens afslutning den 11. november 1918. Vi ser på krigen, konflikterne og det nye Europa, der opstod på baggrund af det totale kaos. 19


Lørdag den 3. november lørdag den 24. november Hovedbiblioteket, Galleriet, Forhallen og Bibliotekscaféen

K21 Vinterudstilling

Lørdag den 1. december mandag den 31. december Hovedbiblioteket. Galleriet og børneafdelingen

UDSTILLINGER

Kunstnersammenslutningen K21 afholder den årlige Vinterudstilling. Sammenslutningen blev dannet i 1986 og har over 100 medlemmer. Medlemmerne præsenterer deres værker på udstillinger i kunstforeninger og på anerkendte udstillingssteder. K21 byder velkommen til fernisering lørdag den 3. november kl. 11.00-13.00.

Julepynt i læsehestens julestue

Vidste du, at i 1700-tallet var det meste julepynt lavet af sukker, papirroser og forgyldte æbler? Siden har julepynten udviklet sig en del. I læsehestens julestue fortæller vi historierne bag 24 stykker kendt og mindre kendt julepynt, og du kan selv kaste dig ud i julepynteriet. Du kan også følge med hver dag i december på bibliotekets Facebookside.

Lørdag den 1. december lørdag den 29. december Avedøre Bibliotek. Udstillingsvæggen Tema: Det gode liv

Jul i forstaden

I december måned pynter vi udstillingsvæggen op til jul og sætter fokus på jul i forstæderne i 50- og 60’ernes Danmark. Drømmen om det nye gode liv er nu blevet den rene nostalgi. 20


OPLEV

EFTERÅR ’18

HVIDOVREBIBLIOTEKERNE BØRNEBIBLIOTEKERNES KULTURKALENDER


HOLD ØJE MED!

Hver tirsdag, onsdag og fredag kl. 10.00-13.00 For børn i alderen 6 mdr. og deres forældre/ bedsteforældre

Legestue på Avedøre Bibliotek

Går du hjemme med dit barn, og har du lyst til at være sammen med andre børn og forældre? I bibliotekets legestue synger, maler og leger bibliotekets pædagog med børn og forældre.

Hver mandag kl. 10.00-12.00 Fri adgang

Sundhedsplejersken – åbent hus i Avedøre

Her er mulighed for at få vejet sit barn og få svar på små og store spørgsmål om barnets pleje og pasning.

Hver mandag - torsdag eftermiddag Fra 7 år Fri adgang

Værkstedet på Avedøre Bibliotek

Vi tegner, leger, spiller, klippe-klistrer og laver perler. Der bliver løbende afholdt forskellige kreative workshops.

Biblo.dk – bibliotekernes børnesite

Biblo.dk er børnebibliotekernes online mødested for tweens. Her kan børn dele interesser med hinanden i åbne onlinegrupper. Hvis du har et Unilogin, kan du skrive kommentarer og uploade film og billeder. Du kan også deltage i konkurrencer med gode præmier. Kom og vær med!

2


Torsdag den 16.august kl. 15.00-17.30 Avedøre Bibliotek. Værkstedet For alle skolebørn Fri adgang

Workshop: Pimp dine skolebøger

- for børn

ARRANGEMENTER

Vores kreative medarbejder står klar, når vi sammen giver den gas og pakker alle dine skolebøger sjovt ind – eller helt traditionelt. DU bestemmer! Vi har materialerne, men tag gerne dit eget yndlingspapir med.

Torsdag den 23. august til midt september Avedøre Bibliotek For alle Fri adgang

Udstilling: Den gode ferie

Børn fra Avedøre udstiller deres sjove, fjollede og glade sommerbilleder.

3

Mandag den 20. august kl. 10.00-11.00 Hovedbiblioteket. Undervisningslokalet Fra 2 måneder 20 kr. inkl. billetgebyr fra den 30. juli

Babybibliotek: Babyrytmik

Stine Mogenshøj fra Hvidovre Musikskole giver forsmag på Musikskolens efterårsprogram for babyrytmik med sang, dans og rytmiske lege for de mindste.


Torsdag den 30. august kl. 15.00-17.30 Avedøre Bibliotek For alle Fri adgang

Workshop: Skøre perleskulpturer

Vil du lege med sjove former og fantastiske farver? I dag laver vi skulpturer, der gør folk glade. Vi bruger perler, ståltråd, piberensere, maling og en masse andre sjove ting. Kom og skab med! Lørdag den 1. september - torsdag den 27. september Hovedbiblioteket Fri adgang

Udstilling: Et bord er et bord

Novellen "Et bord er et bord" er skrevet af den schweiziske forfatter Peter Bichsel. En lille novelle om kommunikation, sociale relationer og sprog. En vedkommende novelle for alle aldre. Anders Bonnesen har omdannet novellen til et kunstværk, hvor han har taget alle ordene fra novellen og har præget et ord pr. bræt. Det giver mange brædder, som børn og voksne kan arbejde med. Børnene kan bruge det i udlånet, hvor de danner rim og sætninger, eller de kan benytte dem som byggeklodser.

Lørdag den 1. september fra kl. 11.00-16.00 Avedøre Bibliotek For alle Fri adgang

Hip Hip Hurra – Avedøre Bibliotek 40 år! Kom og vær med til at fejre Avedøre Bibliotek. Et ægte barn af 70'erne fylder 40 år den 15. august, og det er da værd at fejre! Midt i en "brun-orange" tid, hvor håret var langt, og bukserne havde svaj og kulørte borter, fik Avedøre Stationsby sit bibliotek og kulturelle samlingssted. Biblioteket blev "født" i 1978, og det fejrer vi med alskens sjov og festivitas. Programmet for selve dagen er endnu i støbeskeen, så hold øje med bibliotekets hjemmeside og facebook-side, når dagen nærmer sig. Et er sikkert: Der bliver både fødselsdagskage, underholdning og højt humør!

4


Torsdag den 6. september kl. 9.30-11.30 Hovedbiblioteket 3-6 år Gratis adgang med tilmelding fra den 16. august på tlf. 3639 2040

Workshop: Skøre perleskulpturer

Vil du lege med sjove former og fantastiske farver? I dag laver vi skulpturer, der gør folk glade. Vi bruger perler, ståltråd, piberensere, maling og en masse andre sjove ting. Kom og skab med!

Torsdag den 13. september kl. 15.00-17.30 Avedøre Bibliotek. Værkstedet Fra 8 år Gratis adgang med tilmelding fra den 23. september på tlf. 3634 3600

Workshop: Mit drømmeværelse Hvordan ser dit drømmeværelse ud? Er der puder og lysekroner, eller er det fyldt med sværd og rustninger? Nu får du muligheden for at skabe dit helt eget drømmeværelse frit efter fantasien. Vi bygger modeller af værelser fyldt med hemmeligheder og sjove ting – efter idé af Ulla Conrad Jardi.

Lørdag den 15. september kl. 10.30-15.00 Hovedbiblioteket For alle, men mindre børn kun i følge med en voksen Fri adgang

Den Internationale Snittedag

Kom og vær med til at fejre den Internationale Snittedag sammen med stifteren af dagen, Torben Johansen. Børnebiblioteket bliver denne dag forvandlet til et snitteværksted, og Torben vil komme med gode råd og vejledning. Han medbringer materialer og knive, men du er selvfølgelig også velkommen til at tage dine egne ting med. 5


Tirsdag den 18. september kl. 10.30-11.00 Avedøre Bibliotek For alle Gratis adgang med tilmelding fra den 28. august på tlf. 3634 3600

Efterårskoncert for de små

ARRANGEMENTER

Tirsdag den 18. september kl. 9.30-10.00 Hovedbiblioteket For alle Gratis adgang med tilmelding fra den 28. august på tlf. 3639 2040

Bibliotekerne inviterer institutioner, dagplejere og børnefamilier til en dejlig musikalsk oplevelse. Sammen med Nina Sabic og Ole Albér fra Hvidovre Musikskole skal vi synge sange, der handler om efteråret og om blæst og blade, der falder af træerne.

Yoga for børn

Avedøre Bibliotek får besøg af LilleYogahus. Emmamaria Vincentz er pioner i børneyoga og stifter af LilleYogahus samt medforfatter til flere børneyogabøger. Yoga for børn foregår på barnets præmisser. Via en legende tilgang introduceres yogaens praksis via historier, sanglege, remser, masser af bevægelse samt afspænding og stilletid.

- for børn

Torsdag den 20. september kl. 10.00-10.45 Avedøre Bibliotek Fra 2 år - i følge med en forældre/pædagoger Gratis adgang med tilmelding fra den 30. august på tlf. 3634 3600

6


Lørdag den 22. september kl. 11.00-13.00 Avedøre Bibliotek Fra 8 år – helst i følge med en forælder/voksen Gratis adgang med tilmelding fra den 8. september på tlf. 3634 3600

Det kemiske køkken

Kom og prøv forskellige kemiske og fysiske eksperimenter, når vi dækker bordet med almindelige ting fra køkkenet, der kan overraske og vække undren, for til sidst at gøre dig klogere på den videnskabelige verden. Vi skal bl.a. puste en ballon op uden at puste, lave te af rødkål, og se, om tingene er sure eller basiske, lave flotte tårne af farvet væske, og se, hvilke eksperimenter, man kan lave med æg. I får udleveret en opskrift og får selv lov til at prøve sammen med mor eller far.

Søndag den 30. september kl. 11.00-12.00 Hvidovre Hovedbibliotek. Forpladsen For alle Gratis adgang

Hvad ved du om blinde vinkler? Kom og bliv klogere på blinde vinkler, og se dem med egne øjne, når Benny kommer til Hovedbiblioteket med sin lastbil. Tag din familie under armen, og bliv en mere sikker trafikant, når du ved, hvor mange blinde vinkler der er i førerhuset på en lastbil.

7


Søndag den 30. september kl. 14.30-15.00 Hovedbiblioteket. Undervisningslokalet 2½ -5 år Billetter kan købes via hvidovreteaterforening.dk

Verdenshistorier – en musikalsk historiefortælling

Pigen Soleima er ikke som de fleste. Soleima er nemlig biblioteksalf. Og alfer har som bekendt ikke brug for at sove. Derfor har hun aldrig prøvet det, men hun vil så gerne! Heldigvis bor Soleima på biblioteket med reoler, der bugner af bøger. Og hun elsker at gå på opdagelse i dem.

Mandag den 1. oktober og tirsdag den 2. oktober kl. 14.30-17.30 Avedøre Bibliotek 10-14 år Gratis adgang med tilmelding fra den 10. september på tlf. 3634 3600

Skriveværksted

Går du med en kommende forfatter i maven? Eller har du bare lyst til at skrive bedre eller mere levende, end du gør nu? Mød Ditte Steensballe og få tips og tricks til at komme i gang med at skrive dine egne fortællinger. Ditte er, ud over at være forfatter og digter, kendt for sine skriveworkshops for børn og unge og har undervist mange steder. Hun forstår at give sine elever indsigt i det at skrive og at give dem den frihed, der skal til, for at de kan udfolde deres talent og nysgerrighed.

Tirsdag den 2. oktober kl. 15.00-17.30 Avedøre Bibliotek. Værkstedet Fra 8 år Gratis adgang med tilmelding fra den 11. september på tlf. 3634 3600

Kålfestival: Kålchips

Kan man lave chips af grønkål? Kom og vær med, når vi tryller grønkål om til en sund, sprød og knasende snack. 8


Tirsdag den 2. oktober kl. 18.30-19.30 Hovedbiblioteket. Aktivitetsrummet 3-6 år Gratis adgang med billetter fra den 11. september

Godnatlæsning

Vi læser hyggelige godnathistorier, så tag nattøj på og husk tandbørste og sovedyr.

Tirsdag den 9. oktober kl. 19.00-21.00 Kometen Fra 10 år Gratis adgang med billetter fra den 18. september

Ordblind – det er også en del af mig!

Vidste du, at Bubber er ordblind? Vidste du også, at det ikke betyder noget for, hvad du kan blive til, når du bliver voksen? Kom til alle tiders foredrag med Bubber, hvor han fortæller om sit liv, sit arbejde og om at tro på sig selv og sine evner. Foredraget henvender sig til alle, så du behøver ikke være ordblind for at få en spændende aften. Arrangeret i samarbejde med Netværkslokomotivet, Center for Skole og Uddannelse, Ordblinde/Dysleksiforeningen Danmark og AOF Hvidovre. Torsdag den 11. oktober kl. 19.00-20.30 Kometen Fra 15 år 20 kr. inkl. billetgebyr fra den 20. september

SoMe Life

Guidelines til unge, om hvordan man begår sig på de sociale medier. Louise "Tweerkqueen" Kjølsen vil denne aften give nogle af de guidelines til livet online, som de "voksne" ikke altid er i stand til at give. Hun vil bl.a. tale om dick pics, hævnporno, tonen online, samtykke og de urealistiske forventninger, sociale medier kan skabe for unges syn på dem selv og deres kroppe. 9


EFTERÅRSFERIE

Lørdag den 13. oktober kl. 11.00-13.00 Avedøre Bibliotek For familier Gratis adgang med tilmelding fra den 22. september på tlf. 3634 3600

Familiebanko

Tag din mor og far i hånden, dine bedsteforældre under armen, eller inviter din gode ven eller nabo med til en hyggelig dag på biblioteket. Vi garanterer for god stemning og spændende præmier, når vi åbner dørene for det traditionelle familiespil. Der er begrænset med pladser, så hvis du vil sikres en plads, så meld dig til via telefonnummeret.

Mandag den 15. oktober til torsdag den 18. oktober kl. 14.00-16.30 Avedøre Bibliotek. Værkstedet For alle Fri adgang

Workshop: Modellering

Vi laver sjove og fantasifulde figurer af silk clay, som er en blød og selvhærdende modellermasse. Kom og vær med!

10


EFTERÅRSFERIE Tirsdag den 16. oktober kl. 10.00-10.30 Kometen Fra 3 år Gratis adgang med tilmelding fra den 25. september på tlf. 3639 2040

Børnebiffen

Kom og få en god oplevelse i mørket. Vi viser små børnefilm i den store biografsal.

Onsdag den 17. oktober kl. 13.00-15.00 Hovedbiblioteket Fra 5 år 20 kr. inkl. billetgebyr fra den 26. september

Familieworkshop: Eventyrlige luftballoner

Alle får lov til at bygge deres egen eventyrlige luftballon ud af wc-ruller og papir i flotte farver og med elektriske fyrfadslys, når Nicoline Roos afholder workshop i skolernes efterårsferie. Workshoppen er for børn og deres forældre, så kom og få en hyggelig stund sammen på biblioteket.

Fredag den 19. oktober kl. 10.00-11.00 Kometen 2-8 år Gratis adgang med tilmelding fra den 28. september på tlf. 3639 2040

Børnekoncert: Auto Otto

Auto Otto er en ganske særlig onkel, og han har et ganske særligt og vidunderligt værksted for alle, der elsker biler. Og det gør Tine! Med sin glade udstråling og sit smittende humør synger og danser Tine sig igennem sange om bl.a. den vidunderlige gravko, den seje Falckmand og skraldebilen, der henter alt det, vi går og smider væk. 11


Tirsdag den 23. oktober kl. 15.00-17.30 Avedøre Bibliotek. Værkstedet For alle Gratis adgang med tilmelding fra den 2. oktober på tlf. 3634 3600

Kålfestival: Kåltryk

I stedet for kartofler bruger vi forskellige slags kål, som vi skærer igennem for derefter at dyppe skærefladen i stoffarve. Du vælger farven og bestemmer om kålmønsteret skal trykkes på et forklæde eller en mulepose.

Torsdag den 25. oktober kl. 10.00-10.30 Hovedbiblioteket, Aktivitetsrummet 3-6 år Gratis adgang med tilmelding fra den 4. oktober på tlf. 3639 2040

Fortællearrangement: "Den lille Rødhætte"

Kom og leg og fortæl eventyret om "Den lille Rødhætte" sammen med bibliotekar Lone Skovgaard. Ved hjælp af en flanotavle, hvor figurerne fra eventyret bliver placeret, aktiveres alle børnene, når historien fortælles og leges.

Tirsdag den 30. oktober kl. 18.30-21.30 Kometen For forældre Gratis adgang med billetter fra den 9. oktober

Temaaften for forældre til ordblinde

Denne aften dykker vi ned i de forskellige teknologiske muligheder, som ordblinde børn kan have glæde af. Det bliver en aften med en række oplæg anskuet fra forskellige vinkler og med forskellige tematikker. Hold øje med særskilt PR-materiale for nærmere information. Arrangeret i samarbejde med Netværkslokomotivet, Center for Skole og Uddannelse, Ordblinde/Dysleksiforeningen Danmark og AOF Hvidovre.

12


- for børn

ARRANGEMENTER

Onsdag den 31. oktober kl.15.00-18.00 Hovedbiblioteket For alle Gratis adgang med tilmelding fra den 10. oktober på tlf. 3639 2040

Workshop: Halloween – lav en creepy minimumie

Kejser Tutankhamon eller Prinsesse Nefertiti – hvilken mumie skal du lave? I det gamle Egypten lavede man mumier af døde mennesker. Vi nøjes med gazebind og ståltråd. Men mumierne skal nok blive uhyggelige alligevel …

Torsdag den 1. november kl. 15.00-17.30 Avedøre Bibliotek. Værkstedet Fra 8 år Fri adgang

Workshop: Halloween – lav en creepy minimumie

Kejser Tutankhamon eller Prinsesse Nefertiti – hvilken mumie skal du lave? I det gamle Egypten lavede man mumier af døde mennesker. Vi må desværre nøjes med gazebind og ståltråd. Men mumierne skal nok blive uhyggelige alligevel ...

13


Tirsdag den 6. november kl. 10.00-11.00 Avedøre Bibliotek 4-6 år Fri adgang

Bamsehospital

Er din bamse lidt syg? På bamsehospitalet tager vi os kærligt af bamser og andre tøjdyr. Vi lægger forbinding, sætter plastre på og giver medicin. Vi anbefaler også bøger til din bamse, så den hurtigere kan blive rask og glad igen.

Tirsdag den 6. november kl. 18.30-19.30 Hovedbiblioteket. Aktivitetsrummet 3-6 år Gratis adgang med billetter fra den 16. oktober

Godnatlæsning

Vi læser hyggelige godnathistorier, så tag nattøj på – og husk tandbørste og sovedyr.

Torsdag den 15. november kl. 9.30-11.30 Hovedbiblioteket 4-6 år Tema: Det gode liv Gratis adgang med tilmelding fra den 25. oktober på tlf. 3639 2040

Workshop: Lav din egen planet

Hvis du kunne lave din helt egen jordklode, hvordan skulle den så se ud? I dag følger vi i fodsporene på "Den Lille Prins" og laver vores helt egen planet med dyr og planter, huse og træer, søuhyrer og feer, og hvad vi ellers finder på. 14


Tirsdag den 20. november kl. 10.00-11.15 Hovedbiblioteket. Undervisningslokalet Fra 5 uger til 6 måneder 20 kr. inkl. billetgebyr fra den 30. oktober

Babybibliotek: Babymassage med fokus på fordøjelsen

Babymassage er kærlig berøring og kropskontakt, som giver gode stunder for både forældre og barn. Du lærer teknikker, du selv kan bruge derhjemme, når terapeut og underviser Pernille Krejsgaard kigger forbi. Denne dag vil især fordøjelsen være i fokus. OBS! Husk liggeunderlag og mandel- eller babyolie.

Torsdag den 22. november kl. 15.00-17.30 Avedøre Bibliotek. Værkstedet Fra 5 år Tema: Det gode liv Fri adgang

Workshop: Lav din egen planet Hvis du kunne lave din helt egen jordklode, hvordan skulle den så se ud? I dag følger vi i fodsporene på "Den Lille Prins" og laver vores helt egen planet med dyr og planter, huse og træer, og hvad vi ellers finder på.

Lørdag den 24. november kl. 16.00-17.00 Avedøre Bibliotek. Aulaen For familier 20 kr. inkl. billetgebyr fra den 3. november

Julerockshow – The snow must go on!

15

Kom og oplev et forrygende julerockshow for store og små, hvor julens klassikere udsættes for et lag rock(er)bank. December måneds travlhed, juleklicheer, ønsker, drømme og hang til hysteri får en omgang med rock-raketten, og din opfattelse af krybbespillet bliver nok aldrig den samme igen! Kom og oplev ægte rock-julestemning med professionelle musikere – alt sammen tilført en stor portion humor!


Torsdag den 29. november kl. 15.00-17.30 Avedøre Bibliotek For alle Fri adgang

Workshop: Julepynterier

Kom og lav din egen julepynt, og bliv klar til december. Det, du ikke vil have med hjem, hænger vi op på vores store, flotte juletræ.

Søndag den 2. december kl. 10.00-16.00 Hovedbiblioteket For alle Fri adgang

1. søndag i advent

Traditionen tro holder Hovedbiblioteket åbent hus for hele familien. Der vil være julegodter, hyggelige klippe-klistre-aktiviteter og musikalsk underholdning. Alle er velkomne!

Søndag den 2. december kl. 13.00-15.00 Hovedbiblioteket For alle Fri adgang

Familieworkshop: Jul med Karen Marie Dehn

Tag dine børn med på juledamens værksted, og brug nogle timer på at lave søde, små julelandskaber og ophæng samt snemænd, juletræer og fine engle. Karen Marie tager alverdens materialer med, så du kan fordybe dig i juleuniverset. Du skal bare dukke op!

16


- for børn

ARRANGEMENTER

Tirsdag den 4. december kl. 9.30-10.00 Hovedbiblioteket For alle Gratis adgang med tilmelding fra den 13. november på tlf. 3639 2040 Tirsdag den 4. december kl. 10.30-11.00 Avedøre Bibliotek For alle Gratis adgang med tilmelding fra den 13. november på tlf. 3634 3600

Julesyngsammen for de mindste

Bibliotekerne og Hvidovre Musikskole tager hul på julemåneden ved at invitere institutioner, dagplejere og børnefamilier til en dejlig musikalsk juleoplevelse. Kom i julestemning, når Nina Sabic og Ole Albér trækker i nissetøjet og spiller og synger for!

Tirsdag den 4. december kl. 18.30-19.30 Hovedbiblioteket. Aktivitetsrummet 3-6 år Gratis adgang med billetter fra den 13. november

Godnatlæsning

17

Vi læser hyggelige godnathistorier, så tag nattøj på – og husk tandbørste og sovedyr.


Onsdag den 5. december og torsdag den 6. december kl. 15.00-17.30 Avedøre Bibliotek. Værkstedet For alle Gratis adgang med tilmelding fra den 14. november på tlf. 3634 3600

Jule- og hjemmebag

Mmm, der dufter af julebag og hjemmebag på biblioteket. Kom ind i værkstedet, og smag de lækreste småkager. Dag 1 skal småkagerne formes og bages. Dag 2 skal de pyntes. Tilmeldingen gælder begge dage!

Mandag den 10. december kl. 10.00-11.00 Avedøre Bibliotek. Aulaen 2-6 år Gratis adgang med tilmelding fra den 19. november på tlf. 3634 3600

Børneteater: Nissedrys

Julemanden har forrygende travlt med at få lavet alle julegaver til tiden. Han ved godt, at børnene kan blive lidt utrygge med sådan en stresset julemand. Derfor har han lavet en aftale med nissemor og sin søde datter, nissepigen Kanelia, om at hygge sig og fortælle om alt det, der sker, op til juleaften. Nissemor elsker at spise risengrød, danse nissedans og fortælle historier. Nissepigen Kanelia er en rigtig drillepind og elsker at synge den hemmelige nissesang. Kom og varm op til jul med denne sjove og hyggelige nisseforestilling.

Torsdag den 13. december kl. 10.00-10.30 Hovedbiblioteket For alle Fri adgang

Luciaoptog

Strandmarkens Børnehave går deres traditionsrige Luciaoptog i Hovedbibliotekets udlån. Børn i alderen 3-6 år spreder god julestemning med sang og lys. 18


Hvidovre Hovedbiblioteket Hvidovrevej 280 2650 Hvidovre Telefon: 3639 2000

Avedøre Bibliotek Hovedstien 14 2650 Hvidovre Telefon: 3634 3600

Billetter og tilmelding Billetter: Du kan få billetter via vores hjemmeside på hvidovrebib.dk fra kl. 10.00 på startdatoen for billetsalget. Datoen fremgår af teksten under det enkelte arrangement. Der kan forekomme gebyrer og entrepriser i forbindelse med enkelte arrangementer, hvilket fremgår af teksten. Gratis adgang med tilmelding: Det er gratis at deltage i arrangementer primært henvendt til børneinstitutioner og dagplejere. Tilmelding sker ved personlig henvendelse på tlf. 3639 2040 (Hovedbiblioteket) eller på tlf. 3634 3600 (Avedøre Bibliotek) 3 uger før. Fri adgang: Åbne arrangementer uden tilmelding eller billetter. Der er fri og gratis adgang til samtlige udstillinger på bibliotekerne. Du kan læse mere om de enkelte arrangementer på hvidovrebib.dk eller blive opdateret via bibliotekernes Facebook. Her kan du også blive informeret om spontane aktiviteter, som ikke er annonceret i programmet. Vi tager forbehold for fejl og aflysninger – hold øje med hvidovrebib.dk.

Profile for HvidovreBibliotekerne

Oplev efterår 2018  

HvidovreBibliotekernes arrangementsprogram for efteråret 2018. Alle oplevelser for både børn og voksne samlet i en enkelt folder.

Oplev efterår 2018  

HvidovreBibliotekernes arrangementsprogram for efteråret 2018. Alle oplevelser for både børn og voksne samlet i en enkelt folder.

Advertisement