Gå i TV2-seriens fodspor

Page 1

REJSEGUIDE

De små træhytter er bygget som fritidshuse – præcis som de nye, luksuriøse designerhusbåde, der ligger længst ude ved kajen.

En by på bare 90 år med knap 3.000 fastboende, som har en af Danmarks største fiskerihavne.

Sommeren igennem er der livreddere på Sydstranden, der også er surfernes foretrukne.

”Downtown” Hvide Sande – med udsigt mod havnefronten på en varm sommerdag.

Fisker- og turistbyen midt på den 40 kilometer lange klittange, der adskiller Ringkøbing Fjord fra Vesterhavet, har et ganske særligt miljø, som både egner sig til sommerhusferie og den tv-serie, TV 2 sender nu. Af HANNE HØIBERG soendag@soendag.dk Foto: HANNE HØIBERG, VISIT VESTERHAVET, TV 2

90

SØNDAG 18/2021

N

ormalt er det stemningen af flere hundrede års historie i smalle stræder med lave, fintkalkede huse og finurlige detaljer, der får os til at besøge småbyerne langs Danmarks kyster. Medmindre der er tale om Hvide Sande i det yderste Vestjylland. For byen er ung og ikke specielt køn. Men har alligevel sin egen energiske charme. Og er godt på vej som tv-berømthed. I aften den 3. maj blænder TV 2 op for ”Hvide Sande,” en spændende, romantisk og humoristisk tv-serie, som de næste par måneder inviterer os indenfor i et univers, der nok har et brutalt mord som omdrej-

ningspunkt, men også kommer tæt på ­lokale menneskeskæbner, byen, havnen og den storslåede natur. Byen med den unikke beliggenhed har da også masser at byde på, hvilket min mand og jeg har sat os for at teste på en lang weekend. Vi kommer kørende sydfra ind på Holmsland Klit, den 40 kilometer lange tange på en, maks. to, kilometers bredde, der afskærer Ringkøbing Fjord fra Vesterhavet. Et åbent, storslået landskab domineret af høje kystklitter med spredte klynger af lave, skæve træer. Indimellem dukker en stråtækt klitgård op i det grøngyldne landskab, men ellers dominerer sommerhuse i alle afskygninger.


HVIDE SANDE

Hvide Sande

Marie Bach Hansen og Carsten Bjørnlund spiller hovedrollerne i TV 2’s nye krimi/ kærligheds-serie “Hvide Sande”, der også prøver at ramme byens puls.

– har sin egen charme

Surfere fra både Danmark, Tyskland og resten af Europa valfarter til Hvide Sandes bølger året rundt.

Lyngvig Fyr nord for Hvide Sande er altid en udflugt værd – uanset om du går i tv-seriens fodspor eller ej.

Hvide Sande ligger midt på tangen og er vokset op omkring det store sluseanlæg, der blev bygget i 1931 mellem havet og fjorden. En by på bare 90 år med knap 3.000 fastboende, som har en af Danmarks største fiskerihavne og både lever af fiskeri og turister, det store flertal fra Tyskland.

Havnen trækker Hvide Sande lugter af fisk. Helt bogstaveligt. Vi bor i en rummelig ferielejlighed oven på en sportsforretning i downtown Hvide Sande, som de lokale kalder centrum med gågaden og alle butikkerne. Fra balkonen er der udsigt til fiskeauktionen, til havnen med de store vindmøller og til ét af byens SØNDAG 18/2021

91


REJSEGUIDE

tre røgerier. Derfor den umiskendelige duft af røget fisk. I det hele taget mærkes det tydeligt, at den store havn er omdrejningspunkt for alting. Ikke bare, fordi det er her, trawlere og fiske­ kuttere lægger til, her, stålskibsværftet, is­ værket, auktionen og alle de virksomheder, der sender havfrisk fisk videre ud i Europa få timer efter landing, er koncentreret. Det er også her, restauranterne spreder sig. Her, turisterne går tur, spiser is, drikker øl, fisker efter sild omkring slusen eller bare kigger på alle de andre. Havnen deler Hvide Sande i to. Down­ town og resten af den oprindelige by spre­ der sig på sydsiden af de to broer over sluse­

anlæggene ind til Ringkøbing Fjord, mens nordsiden byder på en blanding af turisme med masser af ferielejligheder, industri, et stort bunkeranlæg fra 2. verdenskrig og parcelhuskvarterer.

Den pittoreske del Det er også på nordsiden af kanalen, vi finder et mere pittoresk Hvide Sande: den lille fjordhavn Tyskerhavnen. Navnet er en gåde. Det har intet med 2. verdenskrig at gøre, men siges at stamme fra begyndel­ sen af 1900-tallet, hvor lokalbefolkningen kaldte området for Tyskland. Uvist hvorfor. Under alle omstændigheder er ”Æ Tysker­ havn” en oase smækfyldt med atmosfære.

Uanset sæson indbyder det uendelige antal kilometer bred, hvid sandstrand til timelange gåture. Tyskerhavnen ind mod Ringkøbing Fjord bruges stadig af fjordfiskerne.

Kig fra havnen mod Kammerslusen med klapbroen, som sikrer skibene adgang fra Vesterhavet til Ringkøbing Ford.

92

SØNDAG 18/2021

Nye hytter og originale fiskerskure blander sig i den lille fjordhavn med det gådefulde navn Tyskerhavnen.


Den fint restaurerede Abelines Gård giver et levende indtryk af livet ved Vesterhavet for 100 år siden. Og spiller en rolle i TV 2’s serie.

HVIDE SANDE

Kig fra havnen mod Kammerslusen med klapbroen, som sikrer skibene adgang Gå i TV 2-seriens fodspor: fra Vesterhavet ”Hvide Sande” handler om til Ringkøbing den danske undercoverFord. ekspert Helene (Marie Bach Hansen) og den dansk-tyske drabsefterforsker Thomas (Carsten Bjørnlund), der sættes sammen som ægtepar og sendes til Vestkysten for at opklare mordet på en ung tysk surfer. Et mord, der har rystet lokalsamfundet i Hvide Sande, hvor serien også er optaget.

Rejsefakta

Vil du selv gå i seriens fodspor, kan du bl.a. besøge: Sydstranden, den kilometerlange brede sandstrand umiddelbart syd for den 700 meter lange havnemole. Gourmet a la Hvide Sande kan f.eks. være friskfanget torsk i restaurant Kommandobroens fortolkning.

Café Marina i de sorte træhuse på havnefronten er kendt for lækre burgere og gedigen havmad.

Æ Karklud, Søndergade 12 i Hvide Sande er et ægte brunt værtshus – i bogstaveligste forstand. Sluseanlægget med Slusebroen, som sikrer, at omkring 2.500 skibe hvert år kan passere fra havet ind i fjorden. Lyngvig Fyr fem kilometer nord for Hvide Sande er stadig i brug. Det kan anbefales at tage de 159 trin op til udsigtsbalkonen. Abelines Gaard blev opført som strandfogedgård i slutningen af 1800-tallet. I dag fint museum, der levende fortæller, hvordan livet har udspillet sig på klitgårdene. Mere info: visitvesterhavet.dk.

Intet besøg i Hvide Sande uden en tur til stranden, der spreder sig bag rækkerne af høje klitter. Da vi står på toppen af en af dem, forstår jeg godt, hvorfor de kaldes ”æ havbjerge.” Jeg er ellers vant til flotte klitter – både i barndommens Vendsyssel og i Nordsjælland. Men her må jeg overgive mig. Om sommeren er det oplagt at bade i ­Vesterhavet, finde en gryde i klitterne og nyde solen. Og uanset sæson indbyder det uendelige antal kilometer bred, hvid sandstrand til timelange gåture. Medmindre man er surfer og hellere kaster sig i bølgerne ud for Sydstranden. Året rundt. Et par timers travetur i den friske, salte

havluft kalder appetitten frem. Byen har overraskende mange spisesteder – lige fra pizzeriaer og steakhouses til røgerier med servering og en enkelt restaurant i gourmetklassen. Vi siger farvel til Hvide Sande med en middag på Kommandobroen i den store glaskarnap med udsigt over havnen. ­Dagens menu, primært af lokale råvarer, er udsøgt. Vinene komplementerer hver enkelt ret, og vores indfødte hipster-tjener, der kunne gøre sig i Aarhus og København, charmerer med et bredt vestjysk. Ingen tvivl om, at Hvide Sande har sin helt egen stil.

Bo godt: Flertallet af gæsterne i Hvide Sande bor i ferielejlighed eller sommerhus. Lej f.eks. hos Feriepartner Hvide Sande, feriepartner.dk. Kaffe og kage: Byens bedste kaffe og hjemmebag fås hos twenty twenty coffee i Strandgade, twentytwentycoffee.dk. Gourmet: Restaurant Kommandobroen og tapasbaren Lille K har samme ejere, bygrantland.dk.

SØNDAG 18/2021

93


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.